Studiekompasset.dkKlasse: HTX 3. år · Fag: Fysik B, SOP, Teknologi A
Indholdsfortegnelse
Abstract.................................................................................................................................................2
1. Indledning.........................................................................................................................................3
2. Atomkraft debatten i Danmark. .......................................................................................................4
3. Atomkraft .........................................................................................................................................6
3.1 Fissionsenergi............................................................................................................................8
3.1 Et atomkraftværk.....................................................................................................................10
3.2 Fordelene og ulemperne...........................................................................................................11
4. Atomkraft og indførelsel af det i Danmark. ...................................................................................12
5. Atomulykkernes effekt på holdningen til atomkraft. .....................................................................15
5.1 Danmark.......................................................................................................................................15
5.2 Udlandet ..................................................................................................................................18
6. Konklusion.....................................................................................................................................19
7. Litteratur.........................................................................................................................................21
7.1 Bøger............................................................................................................................................21
7.2 Artikler.....................................................................................................................................21
7.3 Internet.....................................................................................................................................21
7.4 Film..........................................................................................................................................23
8. Bilag...............................................................................................................................................24
8.1 Trekasse-modellen...................................................................................................................24
1/24
Abstract
This study examines the relationship between nuclear power and the society that surrounds it.
In Denmark the social democratic party wanted nuclear power to be a part of the danish energy
supply, while OOA didn't want it. They argued and debated this through the 70's and 80's, where in
'84 the nuclear power plans was dropped because the political will to introduce it was too little,
even internally in the social democratic party they couldn't agree on it at that point.
This was partly because of the way nuclear power is generated. Uranium fission is used to generate
heat in a reactor, which generate huge ammounts of energy, but it also emmits radioaktive particles,
which if they get outside the reactor core is very harmful to the environment and human beings.
Nuclear power could, if introduced in Denmark with just two reactors generate 40% of the electric
energy that is needed every year, that would reduce the ammount of CO
2
by as much as the
equivilant of 2,2 million peoples CO
2
polution every single year.
But there are still problems with the nuclear waste which needs to be stored for several hundred
years before it is as radioaktive as it was when they dug it up from the ground.
Nuclear accidents have had a large effect on the attitude to nuclear power, not just in Denmark, but
everywhere, and just after the accident at Tjernobyl there was as much as 80% of the danish
population against nuclear power. It was about the same outside the danish borders as well, but it is
starting to change, and the majority of the US citizens feel safe with nuclear power, as well as 31%
in 2010 to just 15% in 2007 of the danish population want nuclear power.
2/24
1. Indledning
Energi er noget vi alle bruger hele tiden.
I Danmark kommer størstedelen af vores energi fra kulkraftværker rundt om i landet.
De producerer strøm ved at brænde kul af i store mængder. Det udleder store mængder CO
2
som
fører til global opvarmning.
Desuden er kul forholdsvist dyrt og i takt med at reserverne svinder ind stiger priserne.
Atomkraft udnytter energien der holder atomkernerne sammen, det er en yderst kraftfuld
energikilde. Den har dog ulemper som radioaktivt affald.
Debatten om hvorvidt der skulle indføres atomkraft i Danmark startede tilbage i 60'erne og planerne
om at indføre det blev endegyldigt begravet i 1984.
Atomkraft ulykker har haft en stor betydning for debatten om atomkraft både på nationalt plan og
internationalt plan.
Jeg vil bruge trekasse-modellen til at strukturerer mit arbejde.
I dette projekt vil jeg specifikt arbejde med hvordan debatten om atomkraft så ud i Danmark, og
hvad der ledte til at de besluttede at atomkraft ikke skulle være en del af danmarks energiforsyning.
Desuden vil jeg redegøre for hvordan et atomkraftværk fungerer og hvilke fysiske principper der
spiller ind og hvilke fordele og ulemper der er ved atomkraft.
Jeg vil også se på miljøbelastningen af et atomkraftværk og argumentere for hvorfor der skal, eller
ikke skal indføres atomkraft i Danmark.
Jeg vil også analyserer Danmarks energi forsyning og vurderer om atomkraft kan indføres i
Danmark og hvad det ville betyde.
Til slut vil jeg se på hvordan atomkraftulykker har påvirket holdningen til atomkraft i Danmark og
derefter perspektiverer det til effekten i udlandet.
Problemformuleringen lød som følgende.
• “Beskriv de overordnede linjer og de aktører der deltog i den debat som førte til
beslutningen om at atomkraft ikke skulle være en del af Danmarks energiforsyning.
• Beskriv hvordan et atomkraftværk fungere og hvilke fordele og ulemper der er ved
anvendelsen af atomkraft hvor du særligt fokuserer på det miljømæssige.
• Sammenlign miljøbelastningen fra konventionelle kraftværker og atomkraftværker
og argumenter for den ny interesse for indførelse af atomkraft i Danmark.
• Analyser strukturen i Danmarks nuværende energiforsyning og vurder mulighederne
for at der kan indføres atomkraft i Danmark
• Diskuter endelig hvordan større atomkraftulykker har påvirket holdningen til
atomkraft internationalt og nationalt.”
3/24
2. Atomkraft debatten i Danmark.
I slutningen 1960'erne var elselskaberne i Danmark meget interesserede i potentialet i udnyttelsen af
atomkraft, men på grund af de dengang lave og stadigt faldene oliepriser, var der ingen garanti for
at atomkraft ville producerer billigere energi en de konventionelle oliefyrede kraftværker.
1
Da så oliekrisen ramte i 1973, blev denne usikkerhed dog endegyldigt rydet af bordet, og fremtiden
for atomkraft i Danmark så stadig lys ud.
I 1974 og et par år frem, blev der i folketinget udarbejdet en række love og reglementer om
atomkraft, som forberedelse på en fremtidig indførsel af atomkraft.
Socialdemokratiet var det største parti, der var tilhængere af atomkraft.
2
I 1979 indtraf ulykken på Three Mile Island i USA, og den ulykke havde umiddelbart en ret
markant betydning for holdningen til atomkraft blandt Danmarks befolkning.
Ulykken var en reaktor nedsmeltning forsaget af en fejl på kraftværkets kølesystem, der fik
reaktoren til at overophede og smelte.
3
Følgende tabel vil indeholde de største argumenter for og imod atomkraft, både fra modstanderne
imod atomkraft og fra tilhængerne, disse kommer fra 1979, derfor skal man tage hensyn til at nogle
af dem er usande i dag, fordi at de blev brugt før de store ulykker begyndte at finde sted.
Modstanderne Tilhængerne
- Affaldsproblemet er ikke løst, og der er ikke
nogen umidelbar løsning på vej.
- Risikoen for en ulykke er lille, men man bør
ikke accepterer at udsætte befolkningen for den
risiko et atomkraftværk er.
- Der er risiko for sabotage.
- Atomkraft kan lede til produktion af
atomvåben.
- Atomkraft er ikke forrueningsfrit, hvor vind,
sol og bølgeenergi er langt renere.
- Atomkraftværker leder til produktion af
- Atomkraft er den eneste måde vi kan dække
vores stigende energibehov i de kommende år.
- Vækst i energiforbruget er den eneste måde vi
kan hjælpe u-landene, og dermed skabe en
bedere balance i verden.
- Atomkraft fremmer beskæftigelsen fordi at det
ikke giver energimangel.
- Atomkraft er et nødvendigt mellemtrin til
vedvarende energi fordi at vedvarende energi
stadig er for primitivt.
- Atomkraft er den billigste energikilde, og
1 Sidenius, Niels: Hvorfor er der ikke atomkraftværker i Danmark?
2 Sidenius, Niels: Hvorfor er der ikke atomkraftværker i Danmark?
3 http://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/fact-sheets/3mile-isle.html
4/24
formeringsreaktore der er endnu farligere.
- Atomkraft bidrager til utrykhed blandt
befolkningen.
- Atomkraft bidrager ikke med nye
jobmuligheder som vedvarende energi vil.
- Uran er ikke en utømmelig ressource og prisen
vil også stige. Det er derfor et unødvendigt
mellemtrin imellem fossilt brændsel og
vedvarende energi.
- Atomkraft fremmer bureaukrati fordi at det
består af store centrale enheder.
- Atomkraft giver en afhængighed af
multinationale selskaber, præcist som olie og
kul.
- Atomkraft vil blive den dyreste form for energi
på grund af prisen på anlægne.
- Eksperterne er uenige, og generelt er de for
snævertsynede til at være pålidelige i forhold til
de samfundsmæssige effekter.
- Væksten i samfundet bør ikke fortsætte, og
energimangel er en god måde at hindre væksten
på. Atomkraft vil ikke give energimangel og
derfor mulighed for videre økonomisk vækst.
prisstigninger på uran vil ikke have synderlig
effekt på driftsomkostningerne.
- Uranmangel er ikke et problem fordi at man
bare kan udnytte de ressourcer med en mindre
procentdel U-235.
- Atomkraft er sikkert. I de 25 år det er blevet
brugt har der ikke været et eneste dødsfald
forsaget af stråling.
- Risikoen for et uheld er så lille at den praktisk
talt er nul.
- Normale atomkraftværker er ikke særligt
anvendelige til at producerer atomvåben.
- Terror er ikke en stor risiko fordi at terrorister
vil have mange langt lettere mål.
- Affaldet fra et enkelt atomkraftværk fylder ca.
1m
3
pr. år og skal kun opbevares i 2-300 år før
det er lige så radioaktivt som de naturlige uran
fremkomster.
- Atomkraft er den mest miljøvenlige
energikilde.
- Atomkraft eksperterne er ikke uenige. Det er
kun dem der er eksperter inde for andre felter
der er uenige om hvorvidt atomkraft er
hensigtsmæssigt eller ej.
- Atomkraft er nødvendigt for at opretholde
væksten.
Tabel -
4
Tilhængerne var mest Socialdemokratiet der gerne ville have atomkraft indført til at starte med. Der
gik dog for lang tid før de fik gjort noget rigtigt ved det, og det endte med at de måtte droppe
planerne. Miljøstyrelsen, som for såvidt ikke havde nogen holdning til atomkraft gav stort set grønt
lys for at indføre atomkraft, men alligevel endte det med at Socialdemokratiet hoppede fra.
4 Bredsdorff, Axel - Atomkraft og miljø - side 71
5/24
Den største modstander imod atomkraft var organisationen OOA, Oplysning Om Atomkraft.
De gik ikke ind for atomkraft, og sørgede hele tiden for at holde Socialdemokratiet beskæftiget,
blandt andet ved at sætte spørgesmålstegn ved rapporterne som miljøstyrelsen fik udarbejdet.
Desuden var de en meget folkelig organisation der arrangerede koncerter, demonstrationer og sang
sange. Det hjalp til at de fik mange tilhængere blandt befolkningen, fordi at de skabte et fællesskab
omkring det.
Tilhængerne af atomkraft var mere saglige, og gjorde ikke meget ud af at oprette et fællesskab der
kunne gavne deres sag.
Derfor var OOA og deres tilhængere meget mere synlige i gadebilledet.
5
3. Atomkraft
I et atomkraftværk udnyttes energien i atomernes kerne også kaldet, kernekraften.
Et atom er opbygget af protoner, neutroner og elektroner.
Protonerne og neutronerne er dem der befinder sig i kernen. Hvor elektronerne kredser om kernen
og danner en form for skal.
Enheden u er en enhed man typisk bruger til vægten af atomer og deres bestanddele.
1u svare til
1,66∗10 ⁻ ² kg⁷
. Det er altså en meget lille enhed.
Det der holder elektronerne i kredsløb om kernen den elektrostatiske tiltrækningskraft. Det er
kraften mellem en negativ og en positiv ladning. Da protonerne i kernen er positivt ladet og
elektronerne rundt om er negativt ladet vil de derfor være tiltrukket af hinanden og på den måde
holde det hele sammen. Neutronerne har ingen ladning, og der derfor neutrale i dette forhold.
Til et atomkraftværk bruger man stoffet uran til at skabe energi.
Uran har grundstofnummer 92, det vil sige at der er 92 protoner i kernen. Det er også det tungeste
stof der kan findes i naturen.
6
Der findes forskellige isotoper af grundstoffer, det vil altså sige stoffer med en anden total masse.
Den hyppigst forekommende type af Uran i naturen er U-238, ca. 99% af alt forekommende uran i
naturen. 238 er en afrundet vægt, dvs. antallet af protoner + neutroner.
5 Holm, Eric: 25 år uden A-kraft: Sangene var nej-sidens stærkeste våben
6 Hoe, Steen - Stråling og miljø - side 15-16
6/24
Den sidste 1% er U-235, som har tre neutroner mindre.
Uran er et radioaktivt stof, det vil sige at det har en ustabil kerne. Det gør at man let kan spalte det
ved at påvirke det med en energi.
7
Fissionsprocessen for U-235 ser således ud.
Af de tre nye neutroner skal kun en af dem ramme et andet U-235 isotop, for at antallet af fissioner
pr. sekund er konstant. Det reguleres ved hjælp af mængden af U-238 som nogle af dem vil ramme
og kontrolstavene.
Det der sker er at et neutron rammer et U-235 isotop, som i et kort øjeblik bliver omdannet til et
U-236 isotop, da det lige har modtaget en neutron mere. Dette er et yderst ustabilt stof og spaltes
derfor med det samme. Det betyder altså at det bliver spaltet til to nye, og mindre, atomer.
Under denne spaltningsprocess frigives der også to til tre nye elektroner, som fortsætter og rammer
de næste U-235 isotop og det skaber kædereaktionen.
Da der i uran brændslet der bruges i atomkraftværker ikke er så høj en andel af U-235, men rigtig
meget U-238, sørger det blandt andet for at kædereaktionen ikke løber løbsk.
Når nogle af neutronerne rammer U-238 isotop vil det blive til et U-239 isotop, som ikke spaltes og
derfor vil det hjælpe til at stoppe kædereaktion i at løbe løbsk.
Den energi der bliver frigivet når atomet spaltes er hovedsageligt kinetisk energi, men når både de
to nye atomer der er blevet dannet i processen og elektronerne bevæger sig igennem uran materialet
bliver de bremset hurtigt på grund af friktion, og på grund af friktionen bliver den kinetiske energi
omdannet til termisk energi som varmer uranen op og det er den energi man bruger til at lave
7 http://www.world-nuclear.org/education/uran.htm
7/24
Illustration 1: Fission af U-235
strøm.
8
Formlen for fissionsprocessen af U-235 ser således ud:
Hvor n er neutron.
A og B er spaltningsprodukterne, altså tilfældige, mindre atomer.
Det formlen viser er at et U-235 der bliver ramt af et neutron bliver det omdannet til et U-236, som
spaltes til to andre atomer og et ukendt antal neutroner, to eller tre.
Med et eksempel kan det se således ud.
9
Her bliver U-236 altså til isotoperne Kr-92 og Ba-141 og 3 neutroner.
3.1 Fissionsenergi
For at udregne hvor meget energi der frigives ved en given fissionsprocess skal vi bruge Einsteins
formel for relationen mellem masse og energi.
Det giver os at 1u = 931MeV
10
Ved en fissionsprocess falder den totale vægt af nukliderne. Da energi ikke kan forsvinde, er denne
masse derfor blevet omdannet til noget andet. I dette tilfælde termisk energi, som er den energi man
bruger til at opvarme vandet i et atomkraftværk.
Dette fænomen kaldet også for massedefekten.
Ved hjælp af den kan man udregne hvor mange spaltninger pr. sekund der skal finde sted for at
holde et givent kraftværk kørende.
Følgende vil jeg udregne det med udgangspunkt i denne spaltning.
8 Sokolowski, Evelyn - Atomkraft hvordan og hvorfor – side 26 - 27
9 http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_fission
10 Jensen, Hans - Kernespaltning, Kernekraft Side 9
8/24
Kraftværket har en effekt på 1000MW.
Først skal man udregne massedefekten.
Man adderer vægten af kernerne for produkterne, og de nye neutroner, og subtrahere vægten af U-
235 kernen og det neutron den modtager lige før spaltningen.
Det giver faldet i massen.
Derved sættes det ind i Einsteins formel for Q.
Man multiplicerer massedefekten, som er målt i u, med den energi der er i 1 u, og det giver Q, som
er det energiudbytte der er.
Nu kan man finde ud af hvor meget energi, Joule, der er i en spaltning.
11
Vi ved at:
12
Nu kan vi så dividerer den energi det kræver at opretholde en effekt på 1000MW med den energi
der kommer af hver spaltning, og vi får herved hvor mange spaltninger der skal finde sted pr.
sekund.
11 Jensen, Hans - Kernespaltning, Kernekraft Side 9
12 Holck, Per - Orbit B htx Side 39
9/24
3.1 Et atomkraftværk
De generelt to typer reaktorer der bruges i dag, er tungtvandsreaktor og en letvandsreaktor.
Det er altså hvilken moderator der bruges i reaktoren.
Desuden er der forskellige typer reaktor design, de mest almindelige i vesten er, en
kogevandreaktor, hvor vandet
inde i reaktoren får lov til at koge
og blive til damp, og en
trykvandreaktor hvor vandet i
kernen forbliver i flydende form.
Den mest typiske reaktor til civilt
brug er tryk- og
letvandsreaktoren
13
, og det er
derfor den der vil blive beskrevet
i resten af projektet.
Illustration 2 -
14
Til en sådan reaktor skal man bruge beriget uran, altså uran med en andel af U-235 på 3% i stedet
for det naturligt forekommende med 1%.
Dette bliver skåret ud i små cylindre.
Disse cylindre, bliver stablet oven på hinanden i stave, der er indkapslet i en helt tæt cylinder
fremstillet af en speciel zirkoniumlegering. Grunden til at man lige præcist bruger det materiale er
fordi det lader neutroner passerer uhindret og derfor gør det muligt for fissionsprocessen at
forekomme.
For at kontrollerer reaktionen, og sørge for at opretholde den optimale temperatur bruges der
kontrolstænger som kan køres op imellem brændselsstavene og ”indfanger” nogle af neutronerne,
det gør at kædereaktionen kører langsommere, og hvis der sker et uheld på værket kan de kører dem
alle sammen helt op, hvilket vil stoppe kædereaktionen helt.
15
Vandet i reaktoren, fungerer ikke kun som kølemiddel, men også som en moderator. Det vil sige at
når neutronerne skyder igennem vandet vil de blive bremset ned til en fart der gør det muligt for
dem at spalte en U-235 isotop. Hvis de har for meget fart på, vil det ikke blive ”indfanget” af U-235
13 Sokolowski, Evelyn - Atomkraft hvordan og hvorfor side 29
14 http://en.wikipedia.org/wiki/Pressurized_water_reactor
15 Sokolowski, Evelyn - Atomkraft hvordan og hvorfor side 29-30
10/24
Illustration 2: En trykvandreaktor
isotopen, og der vil aldrig ske en reaktion.
Et atomkraftværk fungerer i bund og grund på samme måde som et almindeligt kulkraftværk.
Kraftværket udnytter brændstof til at varme noget vand op, som laves til damp og bruges til at drive
en turbine der laver strøm.
I et atomkraftværk er det fissionsprocessen i brændselsstavene der generere varmen, som opvarmer
vandet. Selve reaktor tanken er en tryktank, det betyder at vandet forbliver flydende hele vejen
igennem, selvom det har en middeltemperatur på omkring 250 grader fordi at der er for højt tryk i
tanken til at vandet har mulighed for at udvide sig og fordampe.
Det varme vand bliver så sendt igennem nogle rør til en dampgenerator, som bruger varmen til at
lave damp. Dette damp er også under tryk, men ikke nok til at det forbliver i flydende form.
Dampen løber nu med høj fart hen over en dampturbine som generere strøm ved hjælp af en
generator.
Når dampen har passeret turbinen bliver det kanaliseret ind i en kondensator, som er kølet med
havvand, eller vand fra nærliggende floder.
Nu bliver dampen kølet ned og fortættes til vand igen og bliver kanaliseret tilbage i
dampgeneratoren.
16
3.2 Fordelene og ulemperne
Et atomkraftværk har den fordel at det er en meget mere effektiv energikilde end kul.
1 kg U-235 kan levere lige så meget energi som 3.000.000 kg kul.
17
Det er dog værd at notere sig at et kg U-235 ikke er det samme som et kg af det uran brændsel i
reaktoren. Da beriget uran har en andel af U-235 på 3%, skal man altså fylde 33,333kg uran
brændsel i reaktoren for at få 1 kg U-235.
På selve atomkraftværket bliver der som sådan ikke udledt nogle drivhusgasser, da der ikke er noget
der bliver brændt af, hvor i et kulkræftværk bliver der brændt en masse kul af, som blandt andet
udleder en masse CO
2
.
Der er andre led i processen der holder et atomkraftværk kørende som udleder CO
2
.
Blandt andet skal uranen graves op af jorden, den skal transporteres og til sidst skal brændslet
deponeres for at stoppe det radioaktive affald i at forurene miljøet.
I følge studier på det internationale universitet i Singapore, foretaget af Benjamin K. Savocool
udleder et gennemsnitligt atomkraftværk
16 Sokolowski, Evelyn - Atomkraft hvordan og hvorfor side 36
17 Sokolowski, Evelyn - Atomkraft hvordan og hvorfor side 27
11/24
For hele livscyklusen af kraftværket. I forhold til hvor meget energi det producerer.
Et typisk kulkræftværk er helt oppe på ..
18
Det er altså 14,5 gange mere CO
2
. Et kulkraftværk udleder i forhold til et atomkraftværk pr. kWh.
Der er altså en markant fordel ved atomkraft i forhold til udslippet af drivhusgasser.
Desuden er energien også langt billigere, fordi et atomkraftværk er billigt i drift.
Et af problemerne med et atomkraftværk er at det radioaktive affald skal deponeres.
Typisk bliver de gravet ned i underjordiske lagre i områder med en meget stabil undergrund.
Grunden til at man er nødt til det, er fordi hvis affaldet blev lukket ud i naturen ville det kunne
resultere i en meget miljøskadelig forurening, som vil kunne være dødelig. Ikke bare direkte
strålesyge, men også øgede tilfælde af mutationer og kræfttilfælde på grund af strålingen.
Desuden er der risiko for ulykker på atomkraftværkerne.
De moderne kraftværker er meget sikre, og de bliver hele tiden bedre til at øge sikkerheden, men
det vil aldrig være helt risikofrit når man har med radioaktivt materiale at gøre.
Blandt andet på grund af eksterne forhold man aldrig kan sikre sig helt imod, blandt andet sabotage.
4. Atomkraft og indførelsel af det i Danmark.
I Danmark er der en stigende interesse for at indføre atomkraft.
En undersøgelse foretaget af Gallup, hvor folk er blevet spurgt hvordan Danmark burde prioriterer
energityperne i den samlede energiforsyning.
Prioriteres Ned % Prioriteres Op % Som Nu %
Solenergi 4
Solenergi
Vindkraft 1
Vindkraft
Olie 8
Olie 9
Kul 8
Kul 7
Atomkraft 17
Atomkraft 16
19
18 www.nature.com/climate/2008/0810/pdf/climate.2008.99.pdf
19 http://www.gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/56045_Fremtidens_energipolitik.pdf
12/24
Modstanden imod fossilt brændstof er stigende, og det vil den formegentlig blive ved med, i takt
med at reserverne af det bliver mindre.
Modstanden mod atomkraft, er også dykket en anelse, samtidig med at antallet af tilhængere af at
atomkraft er steget.
I en undersøgelse foretaget i 2010 er der, i Danmark 31 procent der forventer at atomkraft vil have
en positiv virkning på deres liv i fremtiden.
20
Det tyder altså på at modstanden imod atomkraft er ved at falde igen, selvom den nok stadig er for
stor til at det ville kunne lade sig gøre at forsøge at indføre det.
Dog skal man tænke på at debatten om atomkraft ikke, sådan for alvor, har været oppe og vende
siden 80'erne, og derfor hænger holdningen fra den gang stadig ved, også selvom teknologien og
reaktorsikkerheden har udviklet sig utroligt meget.
Det kan altså tyde på at der politisk er en form for berøringsangst for at genoptage emnet,
formegentlig i frygt for at det skulle ende som det gjorde da det for første gang blev taget op i
70'erne. Derfor er debatten ikke rigtig blevet genoptaget for alvor, og det kan være derfor at
holdningsændringen ikke sker så hurtigt.
Man kan forvente at hvis antallet af tilhængere på et tidspunkt overstiger 50% og de begynder at
kræve at der bliver set på om atomkraft kan blive indført i Danmark, at politikerne bliver nødt til at
tage emnet op igen. Indtil da, kan man forvente at de bare prøver at udskyde det så meget de kan,
lidt ligesom de gjorde i 70'erne og 80'erne, hvor socialdemokraterne var tilhængere, men så snart de
stod over for at tage en reel beslutning udskød de det igen.
Atomkraft har nok en fremtid i Danmark, men det kræver at befolkningen kræver at politikerne
tager stilling til det, en gang for alle. Problemet ved at udskyde opførelsen af et atomkraftværk er at
det tager lang tid at bygge.
Det svenske kraftværk Barsebäck tog omkring 10 år at få den første reaktor i funktion. Selvom det
var helt tilbage i '65 at de begyndte opførelsen,
21
kan man nok ikke forvente at det vil tage kortere
tid, på trods af at det i dag går hurtigere at bygge bygninger, fordi man først skal igennem debatten
om atomkraft, det kan hurtigt tage flere år. Desuden skal der findes en grund at opføre det på, og
derfor skal lokalplanen ændres, det tager også tid. Der vil nok hurtigt gå længere tid med det, end
der gik med at bygge Barsebäck værket, fra man begynder processen, til man står med et
atomkraftværk med en eller flere funktionsdygtige reaktore.
20 Jensen, Mette: Historisk folkelig opbakning til atomkraft.
21 http://sv.wikipedia.org/wiki/Barseb%C3%A4cks_k%C3%A4rnkraftverk
13/24
Hvis man begynder nu vil man optimistisk set have et atomkraftværk klart i
Det betyder at hvis man venter med at indføre atomkraft til priserne på energi er steget så meget at
det tvinger politikerne til at indføre atomkraft vil der altså gå mange år, med alt for høje energipriser
til man har en del af en løsning på problemet, i form af et atomkraftværk stående klar.
Derfor kan det være fordelagtigt at komme i gang så hurtigt så muligt for at gå de stigende
energipriser i forkøbet. Ikke at energipriserne ikke allerede er stigende nu, men det vil kun blive
værre med tiden, ind til at vedvarende energi som solenergi og vindenergi når et niveau hvor det
rent faktisk kan udgøre en større andel af Danmarks energiforsyning.
I 2005 kom kun 17% af Danmarks energi forbrug fra vedvarende energi. Det tal er nok steget i løbet
af de sidste år, men det er stadigt langt fra et stade hvor prisstigninger på fossilt brændstof ikke vil
have synderlig effekt på den danske økonomi. EU målsætningen for hvor meget energi der skal
komme fra vedvarende energi i Danmark i 2020 er 30%.
22
I Danmark blev der i 2010 brugt omkring 34.800 GWh.
23
17% af 34.800GWh er 5900GWh årligt der kommer fra vedvarende energi.
I Finland har de som et eksempel et atomkraftværk der på to reaktore leverer 1.720MW.
24
Den årlige elproduktion fra dette kraftværk er derfor:
Det er uden at medregne perioder hvor kraftværket ikke yder den normale kapacitet, for eksempel
når de afprøver sikkerhedsprocedure og derfor kører ved lavere ydeevne end normalt, måske endda
lukker en reaktor helt for en kortere periode.
Ud af 34.800GWh svare 15.000GWh til 40% af energiforbruget.
Det er derfor en meget stor anddel af elforbruget i danmark vi kunne få fra atomkraft med bare to
reaktore.
Tallene til følgende beregninger er taget fra afsnit 3.2.
Hvis man bruger atomkraften til at erstatte kulfyrede kraftværker, der udleder i
forhold til et atomkraftværk der udleder .
22 http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/824196d5/bilag1.pdf
23 http://www.danskenergi.dk/~/media/Energi_i_tal/Nyt_layout_2011/Prod_og_forbrug_November_2011.ashx
24 http://www.epcengineer.com/projects/details/79/olkiluoto-nuclear-power-plant
14/24
I Danmark udleder vi ca. 6 tons CO
2
pr. person hvert år.
25
Man kan ved hjælp af et enkelt atomkraftværk i Danmark derfor spare det der svare til ca. 2,2
millioner danskeres CO
2
udslip hvert år.
Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være fordelagtigt at indføre atomkraft i Danmark.
Dog er der problemet med det radioaktive affald som skal opbevares. Det udgøre en reel miljørisiko
at have det opbevaret og der er endnu ikke nogen anden løsning end at grave det ned i dertil
indrettede lagre og opbevare det der i flere hundrede år.
5. Atomulykkernes effekt på holdningen til atomkraft.
5.1 Danmark
Her er en oversigt over holdningen til atomkraft fra 1978 til 1984, tallene kommer fra en
undersøgelse Gallup har udarbejdet.
For % 32 30
Imod % 51 57
Ved ikke % 17 13
Tabel -
26
Ulykken på Three Mile Island skete I 1979.
25 http://www.videnomenergi.dk/Leksikon/Forbrug/Det-personlige-CO2udslip.aspx
26 http://www.gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/ug_1984_23.pdf
15/24
Man kan se på skemaet at i 1978 er der flertal for at der skal indføres atomkraft i Danmark, selvom
det kun er lidt de er foran.
Desuden er det værd at lægge mærke til at antallet af “Ved ikke” stemmer er ret høj.
Det kan skyldes at der indtil da ikke havde været lige så god information om atomkraft, og at der
indtil nu, ikke havde været nogle større kendte uheld.
Selvom der i England allerede havde været store problemer med det der var verdens første
kommercielle atomkraftværk, hvor der blandt andet var blevet slynget radioaktivt materiale direkte
ud i naturen igennem køleskakterne.
Disse uheld var der godt nok ikke bred kendskab til, fordi at den engelske regering var gode til at
skjule uheldene. Blandt andet fordi kraftværket også blev brugt til omfattende produktion af
atomvåben, kan de have haft interresse i at omverdenen ikke vidste noget om uheldene.
27
I 1979, efter ulykken på Three Mile Island, falder antallet af tilhængere til atomkraft drastisk.
Ydermere stiger antallet af modstandere endnu mere end tilhængerene faldt. Det er selvfølgelig
fordi der nu er langt færre der har en neutral holdning til emnet.
Her viser det altså en tydelig nedgang i populariteten af idéen om at indføre atomkraft i Danmark.
OOA's magt steg efter ulykken, og de var med til at lægge pres på politikerne og tvinge dem til at
udarbejde endnu flere rapporter der kunne garanterer at der ikke ville ske noget.
Beredskabet hvis der skete en nuklear ulykke skulle også strammes op, og det udsatte planerne om
atomkraft i Danmark meget.
28
Overraskende nok, stiger tiltroen til atomkraft igen frem til og med 1981, næsten tilbage til hvad det
var før ulykken på Three Mile Island.
Det kan skyldes at den umiddelbare chockreaktion efter ulykken har fortaget sig.
Antallet af “Ved ikke” stemmer er stadig relativt lav.
I 1982 falder antallet af tilhængere igen drastisk, og antallet af modstandere stiger igen.
Denne trend fortsætter ind i 1983, med et stadigt falende antal af tilhængere, og antallet af “Ved
ikke” er nu på sit laveste inden for denne tidsperiode.
Dette ret pludselige dyk, kan skyldes at det politiske ønske om at få indført atomkraft i Danmark er
kraftigt dalende, og det sætter tilhængerne af atomkraft under pres og det kan forklare hvorfor de
27 Condon, Judith – Tjernobyl og andre atomuheld side 37
28 Sidenius, Niels: Hvorfor er der ikke atomkraftværker i Danmark?
16/24
skifter side, da der nu ikke er særligt mange foretalere tilbage til at tale atomkraftens sag.
29
Tjernobyl, som er den mest kendte atomulykke ikke nogen direkte effekt på hvorvidt der i første
omgang blev indført atmokraft i Danmark, fordi at det var besluttet før ulykken. Tilgengæld var der
efter ulykken 80% af den danske befolkning der var imod atomkraft.
30
Det havde derfor en markant
effekt på holdningen blandt den danske befolkning.
Ulykken på Three Mile Island var knap så voldsom i forhold til hvordan den påvirkede den danske
befolkning, men det var også en langt mindre ulykke. Blandt andet var der ingen omkommende ved
uheldet, og i modsætning til Tjernobyl ulykken var det ikke muligt at måle en stigning i den
radioaktive stråling i Danmark efter ulykken.
31
,
32
Forskellen på ulykken i Ukraine og det man hidtil havde set, og det man i fremtiden ville se, er at
reaktoren de brugte i Ukraine, var et østeuropærisk design der bruge grafit som moderator i
reaktoren. Grafitten har ingen kølende virkning, det bruger man vand til, desuden er også
brændfarligt, og ustabilt, sådan at det oplagrer energi i molekylerne, som det udløser på et tilfældigt
tidspunkt. I en kritisk situation kan det gøre forskellen, om reaktoren overopheder eller ej.
33
Derfor, hvis reaktoren overophede og der gik hul på reaktor tanken, ville alt kølevandet fordampe
ud og derfor efterlade grafitten i kontakt med luft og rigtig varm uran hvilket vil få grafitten til at
bryde i brand.
Desuden fordi at grafitten har funktion som moderator er det, den der holder kædereaktionen i gang,
så den vil fortsætte selvom reaktoren er brudt i brænd, hvilket vil gøre processen meget svær at
standse, og gøre ulykken mange gange værre end hvad den ellers havde været.
En reaktor der bruger vand, både som køling og som moderator har den sikkerhed, at hvis reaktoren
overopheder og trykket stiger så meget at der går hul på indkapslingen vil trykket falde med det
samme og alt vandet vil fordampe ud af reaktor kernen. Det vil selvfølgelig give et stort radioaktivt
udslip, men fordi at vandet der bliver brugt som moderator vil fissionsprocessen stoppe, hvilket vil
gøre konsekvenserne langt mildere.
Derfor kan det virke lidt unødvendigt at man frygter atomkraft så meget, når der i vesten aldrig vil
blive bygget et atomkraftværk med bare nær så dårligt og usikkert et design.
Det kan derfor tyde på at holdningerne er baseret mere på folks fornemelse end deres fornuft.
29 Sidenius, Niels: Hvorfor er der ikke atomkraftværker i Danmark?
30 http://www.gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/ug_1986_24.pdf
31 http://en.wikipedia.org/wiki/Three_Mile_Island_accident
32 Historie nr. 7 2011 s69- 71
33 Surviving Disaster – Chernobyl Nuclear Disaster
17/24
5.2 Udlandet
I USA var atomkraft industrien en voksende industri med stort potentiale, men først ulykken tå
Three Mile Island og dernæst ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl fik udvidelsen af sektoren til
at stoppe helt. Det samme gjaldt østeuropa, hvilket på det tidspunkt var det meste en del af Soviet-
unionen.
34
Kun to lande har siden ulykken indført atomkraft, Kina og Romanien.
35
,
36
Kina i hvert fald er et meget top styret land og derfor vil befolkningens syn på atomkraft derfor ikke
have stor effekt på hvorvidt der blev indført atomkraft eller ej.
Efter ulykken på Tjernobyl vedtog den svenske regering at afvikle atomkraft inden år 2010, og der
blev også leget med samme idé i vesttyskland.
37
Frygten for atomkraft steg drastisk i denne periode, men fordi at atomkraftværker er så dyre at
lukke var det svært for verdens regeringer at efterleve folkets ønske om at lukke atomkraftværkerne.
Fukushima ulykken i marts 2011 fik den tyske kansler, Angela Merkel til at midlertidigt lukke alle
tyske atomkraftværker der var bygget før 1980 og få gennemgået sikkerheden på værkerne for at
vurderer om det er sikkert nok at lade dem forblive i drift.
38
I Japan har ulykken haft store konsekvenser for befolkningens syn på atomkraft. Antallet af
tilhængere er faldet fra 41% til 34%, som resultat af ulykken.
Globalt blev der udspurgt 34.000 mænd og kvinder fra hele verden om deres syn på atomkraft.
Efter ulykken var der 49% der var for atomkraft, men hele 43% der var imod.
Før ulykken var der 57% der var for atomkraft og kun 32% der var imod.
39
Ulykken har derfor fået verdens befolknings tiltro til atomkraft til at falde ret markant.
Det er usikkert hvad ulykken fører med sig af konsekvenser, men det er meget muligt at det bliver
34 http://www.euronuclear.org/e-news/e-news-12/presidents-contribution.htm
35 http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_Romania
36 http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_the_People%27s_Republic_of_China
37 Jensen, Hans - Kernespaltning, Kernekraft – side 35
38 http://www.guardian.co.uk/world/2011/mar/15/germany-merkel-switches-nuclear-power-off
39 www.nrc.co.jp/report/pdf/110420_2.pdf
18/24
påkrævet at atomkraftværker ikke bliver bygget i jordskælvszoner hvor der netop er øget risiko for
at en naturkatastrofe kan skade kraftværket, og derfor forværre en måske allerede kritisk situationen
endnu mere.
I USA er man stadig tryg ved atomkraft. 58% af befolkningen mener at amerikanske
atomkraftværker er sikre, hvor 36% mener at de ikke er.
I 2009 var der 56% der var trygge ved atomkraft, så holdningen er praktisk talt uændret.
40
I forhold til Danmark er der ikke de store forskelle i hvordan ulykkerne har påvirket holdningen til
atomkraft, men grunden til at der stadig ikke er atomkraft i Danmark er fordi at i Danmark har
befolkningen haft meget at skulle have sagt. Som nævnt før er der kun to lande der har indført
atomkraft efter ulykken på Tjernobyl, og det er begge lande der er meget topstyret og befolkningen
har derfor ikke meget at skulle have sagt.
I Danmark gik det ikke hurtigt nok med at få indført atomkraft i første omgang inden ulykkerne for
alvor begyndte at indtræffe, og efter Three Mile Island ulykken blev det langt svære at overbevise
borgerne, såvel som politikerne om at atomkraft ikke er så farligt.
6. Konklusion
Jeg har forsøgt at besvare problemformuleringen så omfattende som muligt, og hertil benyttet mig
af kilder som jeg har forholdt mig kritisk til.
Man kan se nødvendigheden af det i afsnit 2 hvor man kan se at argumenterne er nogen gange helt
modsatte, så nogle påstår en ting, og nogle andre mener at det i virkeligheden er noget helt andet.
Derfor er det nødvendigt at forholde sig kritisk til informationen, da noget af det kan være forkert,
eller uklart.
Debatten om atomkraft er meget polariseret og nogle mener at et problem er løst hvor andre mener
at det ikke er. Det er derfor svært at sige hvad der er rigtigt og hvad der er forket, men det er tydeligt
at det ikke alt sammen er korrekt, og selvfølgelig vil begge sider prøve at manipulerer folk til at tro
på det de siger.
Det tyder på at grunden til at der ikke er atomkraft i Danmark i dag er fordi at der var en form for
40 http://www.gallup.com/poll/146939/Majority-Americans-Say-Nuclear-Power-Plants-Safe.aspx
19/24
politisk berøringsangst ved emnet, og det viste sig også at da Socialdemokratiet skulle tage en
beslutning, trak de sig og fulgte med strømmen for at undgå et potentielt politisk nederlag.
Desuden var OOA gode til at overbevise befolkningen om at atomkraft ikke var den rigtige løsning.
Et atomkraftværk udnytter kraften i atomkernerne, og det er en meget kraftfuld energikilde, der kan
leverer rigtig store mængder elektricitet med et minimalt udslip af drivhusgasser.
Tilgengæld er der risici ved atomkraft som der ikke er ved vedvarende energi eller kulkraft, blandt
andet med uheld på selve kraftværket men især også affaldet der skal deponeres i flere hundrede år
før det når samme radioaktive niveau som det havde da man gravede det op af jorden.
Problemet med vedvarende energi er at det ikke på nuværende stadie er effektivt nok til at kunne
udgøre størstedelen af Danmarks energiforsyning.
Atomkraft vil stadig være svært at indføre i dag, også grundet den politiske berøringsangst.
Desuden er der mange problemstillinger der skal overkommes før det kan lade sig gøre, men hvis
man gør det vil det være muligt at spare op imod 2,2 milioner danskeres CO
2
udslip hvert år.
Ulykker, som Tjernobyl ulykken har haft en stor effekt på debatten om atomkraft, og den ulykke fik
80% af danskerne til at gå imod atomkraft. Det er derfor åbenlyst at frygten for en atomkraft ulykke
og de radioaktive materialer er stor, og i udlandet har de også haft en stor effekt.
I de seneste år er holdningerne begyndt at vende og flere og flere siger ja til atomkraft og det ser ud
til at det er noget der vil fortsætte. Det er svært at sige hvor atomkraft er om 10, 20 år, og om der til
den tid er bygget eller er ved at blive bygget et atomkraftværk i Danmark, men det er helt sikkert
ikke umueligt at det er tilfældet, men det kræver at politikerne slipper deres berørings angst for
emnet og virkelig vil det, men der kan befolkningen jo også presse på.
20/24
7. Litteratur
7.1 Bøger
Bredsdorff, Axel: Atomkraft og Miljø. 1. udg. Gyldendal, 1988. (Bog)
Sokolowski, Evelyn: Atomkraft hvordan og hvorfor. 1. udg. Teknisk forlag, 1978. (Bog)
Jensen, Hans: Kernespaltning, Kernekraft. 2. udg. Systime, 1984. (Bog)
Holck, Per m.fl.: ORBIT B htx. 1. udg. Systime, 2005. (Bog)
Hoe, Steen og Leif Sarholt-Kristensen: Stråling og miljø. 1. udg. Borgen, 1989. (Bog)
Condon, Judith: Tjernobyl og andre atomuheld. 1. udg. Flachs , 1998. (Bog)
7.2 Artikler
Historie, Historie : Tjernobyl. I: Historie nr. 7, 2011, s. 67-71 (Artikel)
Holm, Eric: 25 år uden A-kraft: Sangene var nej-sidens stærkeste våben. I: Ingeniøren, 2010, s. 1.
Internetadresse: http://ing.dk/artikel/aar-uden-a-kraft-sangene-var-nej-sidens-staerkeste-
vaaben Besøgt d. (Artikel)
Jensen, Mette: Historisk folkelig opbakning til atomkraft. I: Ingeniøren, 2010, s. 1. Internetadresse:
http://ing.dk/artikel/113905-historisk-folkelig-opbakning-til-atomkraft Besøgt d.
(Artikel)
Sidenius, Niels: Hvorfor er der ikke atomkraftværker i Danmark? . I: Politica, 1986, s. 377-401.
Internetadresse: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=100145 Besøgt d.
(Artikel)
7.3 Internet
110420_2. Udgivet af nrc. Internetadresse: www.nrc.co.jp/report/pdf/110420_2.pdf - Besøgt d.
(Internet)
bilag1. Udgivet af eu-oplysningen . Internetadresse: www.eu-
oplysningen.dk/upload/application/pdf/824196d5/bilag1.pdf - Besøgt d.
(Internet)
21/24
56045_Fremtidens_energipolitik. Udgivet af Gallup. Internetadresse:
www.gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/56045_Fremtidens_energipolitik.pdf - Besøgt d.
(Internet)
Angela Merkel switches off seven nuclear power plants. Udgivet af guardian. Internetadresse:
http://www.guardian.co.uk/world/2011/mar/15/germany-merkel-switches-nuclear-power-off -
Besøgt d. (Internet)
Barsebäcks kärnkraftverk. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Barseb%C3%A4cks_k%C3%A4rnkraftverk - Besøgt d.
(Internet)
climate.2008.99. Udgivet af nature. Internetadresse:
www.nature.com/climate/2008/0810/pdf/climate.2008.99.pdf - Besøgt d. (Internet)
Det-personlige-CO2udslip. Udgivet af videnomenergi. Internetadresse:
http://www.videnomenergi.dk/Leksikon/Forbrug/Det-personlige-CO2udslip.aspx - Besøgt d.
(Internet)
Majority of Americans Say Nuclear Power Plants in U.S. Are Safe. Udgivet af Gallup.
Internetadresse: http://www.gallup.com/poll/146939/Majority-Americans-Say-Nuclear-Power-
Plants-Safe.aspx - Besøgt d. (Internet)
Nuclear Fission. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_fission - Besøgt d. (Internet)
Nuclear power in Romania. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_Romania - Besøgt d. (Internet)
Nuclear power in the People\'s Republic of China. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_the_People%27s_Republic_of_China - Besøgt d.
(Internet)
Olkiluoto 3 1,600MW Nuclear Power Plant, Finland. Udgivet af power-technology. Internetadresse:
http://www.power-technology.com/projects/Olkiluoto/ - Besøgt d. (Internet)
Olkiluoto Nuclear Power Plant. Udgivet af epcengineer. Internetadresse:
http://www.epcengineer.com/projects/details/79/olkiluoto-nuclear-power-plant - Besøgt d.
(Internet)
Pressurized water reactor. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
22/24
http://en.wikipedia.org/wiki/Pressurized_water_reactor - Besøgt d. (Internet)
Prod_og_forbrug_November_2011. Udgivet af danskenergi. Internetadresse:
www.danskenergi.dk/~/media/Energi_i_tal/Nyt_layout_2011/Prod_og_forbrug_November_2011.as
hx - Besøgt d. (Internet)
Three Mile Island accident. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Three_Mile_Island_accident - Besøgt d. (Internet)
ug_1984_23. Udgivet af Gallup. Internetadresse:
www.gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/ug_1984_23.pdf - Besøgt d. (Internet)
U.S.NRC. Udgivet af NRC. Internetadresse: http://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/fact-
sheets/3mile-isle.html - Besøgt d. (Internet)
ug_1986_24. Udgivet af Gallup. Internetadresse:
http://www.gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/ug_1986_24.pdf - Besøgt d.
(Internet)
What is uranium? How does it work?. Udgivet af World Nuclear Association . Internetadresse:
http://www.world-nuclear.org/education/uran.htm - Besøgt d. 1.12.2011 (Internet)
Word from the President. Udgivet af euronuclear. Internetadresse: http://www.euronuclear.org/e-
news/e-news-12/presidents-contribution.htm - Besøgt d. (Internet)
7.4 Film
Surviving Disaster – Chernobyl Nuclear Disaster. 2006. Instruktion: Nick Murphy. (Film)
23/24
8. Bilag
8.1 Trekasse-modellen
24/24