Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Biologi A, Historie A
Studieretningsprojekt
HIV&AIDS
Mandag4.Januar2016
Xanamat,3.XGefiongymnasium
[navn fjernet] 3.X BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 1
_______________________________________!
Underskrift Af X.
Ved min underskrift bekræfter jeg herved, at alt SRP
arbejde er udarbejdet af undertegnede uden anvendelse
STX 3.g
Abstract!
This paper is about HIV and AIDS.
In this assignment I cover the history of the AIDS-epidemic, the discovery of the HIV-
virus and the routes of transmission that HIV uses to infect people. I explain the structure
of the immune system, how it works and how the HIV-virus uses it to replicate. I also
explain how HIV damage the immune system and renders it obsolete. And in doing so
eventually leaves the body defenseless and open to opportunistic infections, endstage
AIDS and death.
In this paper I will also focus on the continuous attempts of developing medication to
treat AIDS and HIV-patients in the years from the start of the HIV and AIDS epidemic
until present time, with particular focus on the currently used HAART- therapy and the
medicine wise related PreP and PeP therapies. And while on that subject, I also explain
why this treatment is the most successful treatment we have developed in the fight
against HIV and AIDS so far.
Finally I analyze relevant historical sources and examine how governments and civil
society in Denmark reacted to the new epidemic and how the unscientific approach the
South African government chose to respond to the HIV and AIDS epidemic with, ended
up costing many lives as well as many avoidable HIV-infections among South -Africans.!
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 2
Abstract!
ThispaperisaboutHIVandAIDS. 2
Indledning 4
Immunforsvaret 5
DetuspecifikkeImmunforsvar 5
DetspecifikkeImmunforsvar 6
T-&B-lymfocytterogMHC-I,MHC-II 6
CD4&CD8celler 8
Hvaderhumanimmunodeficiencyvirus(HIV)? 8
HvordanoverføresHIV? 10
HistorisksynpåHIV-behandlingogdeHIV-smittede 17
Hiv&Aidsbenægtere,tilfældetSydafrika 17
Blødersagen‒ennyrisikogruppe 20
Oplysning,oplysningogatteroplysning. 23
HIV-smittedespærrermandainde 24
MandenfraHaiti 24
AIDS-Gudsstraf 26
HistoriskogMedicinskUdviklingafmedicinmodHIV-virusfra1980ʼernetildagsdato.
27
PrEp&PePBehandling 30
HAART-Behandling-stortgennembrud&Sekventeringafvirus-genomet 31
Konklusion 33
Kilder 34
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 3
Indledning
‘’Du har AIDS’’ er blandt de mest frygtede diagnoser, som man siden AIDS-epidemiens
begyndelse har kunnet få af sin læge.
I denne opgave vil jeg først redegøre for AIDS-epidemiens start, samt hvordan
immunsystemet fungerer. Jeg vil forklare strukturen af HIV-virusen og HIV-infektionens
sygdomsforløb. Jeg vil også beskrive, hvordan medicin mod HIV-virus er blevet udviklet
fra 80’erne og frem til i dag. Dernæst vil jeg analysere, hvordan civilsamfund og
myndigheder reagerede på fremkomsten af HIV. Til slut vil jeg diskutere HAART-
behandlingens gennembrud og hvorfor det er vigtigt med løbende sekventering af
virusgenomet. Her inddrages information fra Statens Seruminstituts informationsartikel
og artiklen ‘’Succes for medicin mod HIV’’, og opgaven vil blive besvaret med
udgangspunkt i fagene Historie og Biologi.
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 4
Immunforsvaret
1
Immunforsvaret er menneskets vigtigste forsvar mod patogener, og det beskytter ikke kun
den indre krop, men også den ydre, som bliver kaldt det ydre forsvar, hvor f. eks. huden
beskytter kroppen mod fremmedorganismer.
Immunforsvaret kan inddeles i to kategorier, det uspecifikke og det specifikke
immunforsvar.
Men hvad er forskellen?
Det uspecifikke Immunforsvar
Det uspecifikke immunforsvar udvikles i fosterstadiet. Altså modsat det specifikke
immunforsvar, der erhverves igennem livet. Det uspecifikke kan ikke skelne mellem
forskellige patogener og ændrer ikke reaktionsevne ved gentagne infektioner. Reaktionen
mod patogener er ret hurtig, selvom det uspecifikke er et mildt immunsystem. Når
patogener angriber og bryder ind i systemet, begynder det at danne antigener, som så
signalere til det specifikke system, hvorefter antistoffer dannes.
Det uspecifikke immunforsvar består bl. a. af fagocytitiske celler og monoukleære celler .
Fagocytiske celler optager og lyserer mikroorganismen ved at lade mikroorganismen
binde sig til receptorer på celleoverfladen, hvor der sker en konfigurationsændring i
receptoren, som igangsætter en
intracellulær kaskade.
I figuren til ses der en fagocytisk celle, som
optager bakterien vha. endocytose.
Dvs. den optager ved indsnøring af
membranen, hvor der så sker en lysering ved hjælp af vestiklen, der udskiller
nedbrydningsenzymer ud i vestiklen, som indeholder patogenerne. Til sidst vil den
fagocytiske celle udskille den lyserede organisme fra cellen vha. exocytose.
Granolycytters hovedformål er at være fagocytotiske og det samme med monocytter. Dog
Afsnittet er bygget på Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologibogen - globe udfordringer og infektionssygdomme,
1
Nucleus, 2012
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 5
har monocytter også det vigtige formål at præsentere antigenet fra mikroorganismen til T-
lymfocytterne via MHC-peptider.!
Når man kigger på de fagocytiske celler og deres kernestruktur, kan man inddele dem i
mononukleære celler og polymorfonukleære celler, hvor mononukleære celler er dem
med enkelte regelmæssigt formede kerner, hvor polymorfonukleære granolycytter har en
uregelmæssig kerneform.
I figuren til venstre kan man se, at der sker en underopdeling af
2
granulocytter .
Granulocytter kan underopdeles i neotrofile granulocytter,
eosinofile granulocytter og basofile granulocytter.
De forskellige granulocytter har forskellige funktioner i det
uspecifikke immunsystem.
Det specifikke Immunforsvar
Det specifikke immunsystem er anderledes ift. det uspecifikke immunsystem. Det
specifikke kan skelne mellem forskellige patogener og har dermed en bedre chance for at
angribe det invaderende patogen effektivt. Udover dette øges reaktionsevne og
effektivitet ved gentagne infektioner.!
T- & B-lymfocytter og MHC-I , MHC-II
Lymfocytterne er en vigtig del af det specifikke immunforsvar, som kan opdeles i to
klasser, B-lymfocytter og T-lymfocytter. Både T- og B-lymfocytter bliver dannet i
knoglemarven, men hvor B-lymfocytterne færdigmodnes i selve knoglemarven ,
3
modnes T-lymfocytterne i thymus.
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologib Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012, side
20, Figur 12
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012, Side
3
23
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 6
T-lymfocytter inddeles i TC-celler og TH-Celler, som er cytotoksiske T-celler og T-
4
hjælpeceller. T-cellerne har en TCR (T-cellereceptor) på overfladen af T-cellerne, som
bruges til at genkende adskillige antigener, dog ved hjælp af MHC-molekyler, som når de
bindes aktiverer de resterende lymfocytter. T-hjælpecellerne kan også gå i dvale som T-
hukommelsesceller, som kan aktivere T-dræber celler, der virker som NK-celler. (NK-celler
= (Natural Killer Cells)
MHC (Major histocompability complex) er et molekyle, der findes i alle celler, og som
kommer til udtryk, når TCR binder sig til nedbrudte antigener, som præsenteres på
overfladen af andre værtceller med MHC-overfladeproteiner. MHC-gener bliver kodet for
to forskellige overfladeproteiner, som har en funktion, der kan binde peptider fra
patogener eller fra egne overflade proteiner.
De to klasser kaldes MHC klasse I & MHC klasse II, hvor MHC-I findes i alle vores celler
ift. MHC-II, som kun ses på overfladen af f.x makrofager, monocytter og de dendritiske
5
celler. Udover dette er der også en forskel på præsentation af epitoper, hvor MHC-I
6
præsenterer 8-9 aminosyrer, som er dannet
intracellulært, hvorimod MHC-II
præsenterer epitoper fra de antigener, der
optages af antigenpræsenterende celler,
som kan ses på figuren.
På figur a kan man se funktionen for
7
CD8+ T-lymfocytterne, som binder sig til
antigenet, der præsenteres med MHC klasse I-molekylet af en virusinficeret celle, hvor
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side 24
5
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side 24
6
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 side 24
figur 16
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 7
man på figur B, kan se CD4+-lymfocytterne, som også binder sig til en antigen præsenteret
celle, der præsenteres med MHC klasse II af en makrofag.
CD4 & CD8 celler
Under T-lymfocytter kan man opdele cellerne, der udtrykker CD4 & CD8- proteiner på
overfladerne, i CD4+ -T-Lymfocytter og CD8+-T-lymfocytter. CD4 cellerne har en vigtig
funktion i kroppen, da de spiller en stor rolle i at beskytte kroppen mod patogener, og
dermed beskytte patienten mod infektioner. CD4+ cellerne signalerer til immunforsvaret,
når de møder fremmede patogener såsom, bakterier eller virus, så immunforsvaret kan
genkende dem og bekæmpe dem.
Når man skal danne sig et overblik over, hvor stor skade HIV-virus har påført
immunforsvaret, måler man bla. CD4-tallet
Årsagen er, at når man inficeres af HIV-virus, begynder virus at angribe og destruere
CD4-cellerne ved at bruge CD4 cellens mekanisme til at kopiere sig selv og dermed
sprede sig ud til resten af kroppen. HIV-virus anvender således de samme celler, der
skulle bruges til netop at bekæmpe patogener, til at formere sig og ødelægge
immunforsvaret. En rask patient med et normalt immunforsvar har et CD4-tal fra 0,7
8
mia./L , men hvis immunforsvaret er alvorligt kompromitteret, så er CD4+ tallet under 0,3 -
0,2 Mia./L. CD8+ lymfocytterne kan underopdeles i cytotoksiske T-lymfocytter, som
udskiller cytokiner. CD8+ lymfocytterne kan dermed genkende epitoper, som præsenteres
af MHC-I-peptider , hvor de så kan opdage om værtcellen er blevet inficeret, hvor så CD4
og CD8 proteinerne laver en stimulation mellem MHC og T-cellereceptoren.
Hvad er human immunodeficiency virus (HIV)?
HIV blev opdaget i 1983 af Luc Montagnier og Francoise Barré-sinoussi fra Institut
9
Pasteur i Frankrig. Først blev virusen kaldt for Lymphadenopathy Associated Virus
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side 90
8
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 8
(LAV), men nu HIV (Human Immunodeficiency Virus), som er et virus, der invaderer T-
hjælpe lymfocytterne. HIV er starten på et fortløbende angreb, som gradvist ødelægger
immunsystemet indtil patienten når slutstadiet AIDS (Acquired Immunodeficiency
Syndrome), hvor patienten rammes af opportunistiske infektioner og til sidst dør.
Figuren illustrerer HIV’s opbygning, og inde i cellekernen
10
kan man se RNA-strengene centralt i kernen , hvor dens RNA
udgør HIVS arvemateriale. , som er vigtig for dens
11
cellulære maskineri. P24 protein-antigener kan ses i
12
kapsidet, som er omkring kernen, hvor gp120, der er
glykoprotein-antigen, som er på overfladen af selve HIV-
virusen. Inde i HIV-virusen er der også integrase, protease
og reverse transkriptase, som er nogle yderst nødvendige enzymer og proteiner for HIV-
virusen, der gør HIV i stand til at angribe og overtage immunforsvarets celler, så den kan
overleve og formere sig.!
HIV er en RNA virus og for den effektivt kan angribe værtcellen, skal den kunne
omdanne sin RNA struktur til DNA. Her benytter HIV sig af reverse transkriptase
13
enzymet, som katalyserer DNA ved HIV’s RNA-streng. Det giver HIV-virusen fordele, da
der under reverse transkriptaseprocessen kan ske ændringer i nukleotid-
sammensætningen, hvorved viruset ender med at mutere, så HIV-virussen opnår en
forbedret overlevelsesevne ift. specifikke behandlingstiltag. Efter processen kommer man
til integrase proteinet, som bruges til at indbygge det nye HIV DNA ind i værtcellens eget
DNA. For at gøre dette skal integrase-proteinet transportere det nye DNA virus ind i
værtcellens kromosomer, så HIV ender med at blive en del af T-hjælpecellens DNA. Når
det er sket, kan HIV via den inficerede T-celle begynde at reproducere sig selv med nyt
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012,Side 87
12
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 9
HIV-RNA, hvorefter processen starter forfra med nye angreb på uinficerede T-celler. For
at kunne angribe andre celler, skal HIV-RNA kunne komme ud af værtcellens indre
kammer, så den kan reproducere sig selv. For at gøre dette, benytter virusen sig af
protease, som klipper de lange peptid-bindinger og spalter tyrosin og fenylalanin.
14
Hvordan overføres HIV?
Mennesker smittes med HIV via kropsvæsker, som f.eks. inficeret blod, sæd , kvinders
15
skedesekret og modersmælk. En af de største risici er smitte via blod, fordi blod har kapacitet
til at indeholde mange viruspartikler. Homoseksuelle mænd er særligt udsatte for at blive
smittet med HIV ved analsex, da HIV i sædvæske og sæd kan trænge igennem de tynde
16
slimhinder i endetarmen, selv hvis disse er intakte. Alle former for ubeskyttet
penetrerende sex kan dog overføre HIV-smitte, og i Afrika er heteroseksuelt overført
smitte det hyppigste. Ubeskyttet sex er samlet set den hyppigste smitteårsag, ca. 90 % af
17
al smitte sker således ved seksuel kontakt. Udover ubeskyttet sex eller smitte via blod, er
der stor risiko for at overføre smitte fra en gravid HIV-smittet kvinde til fosteret i hendes
mave.
Når en gravid kvinde er smittet med HIV, kan hun under graviditeten smitte barnet
18
med HIV igennem navlestrengen, under selve fødslen eller evt. ved den efterfølgende
amning. Forebyggende behandling med AZT-medicin mindsker risikoen for at smitte
barnet dramatisk . Risiko for HIV-smitte ved sex øges, hvis man også er smittet med
19
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 10
andre kønssygdomme og kan blive tidoblet, hvis man f. eks. har betændelsestilstande i
20
kønsorganerne, hvor de inficerede lymfocytter og makrofager kommer frem på overfladen
og dermed gøre det nemmere for HIV at trænge ind i kroppen.
Sygdomsforløbet i hiv-infektion
HIV-infektionen er en infektion med hiv-virus, som ødelægger immunforsvaret og til sidst
ender med aids, når immunforsvaret er blevet så ødelagt, at patienten pådrager sig
opportunistiske infektioner. Med rettidig intervention kan man efter fremkomsten af
HAART-behandlingen forhindre, at HIV ødelægger den HIV-smittedes immunforsvar.
Man kan inddele det ubehandlede sygdomsforløb i fire faser. !
1. Primær HIV-infektion
2. Asymtomatisk fase
3. Symptomatisk fase
4. Aids(Acquired Immunodeficiency Syndrome)
21
Det første stadium, Primær HIV-infektion, er ”kun” direkte symptomgivende hos ca.
30% af de HIV-smittede. Disse forbigående og i reglen milde symptomer starter oftest et
22
par uger efter patienten er smittet med HIV, hvor der også indtræffer en stigning på en
23
million viruspartikler pr. mL blod. Det er også i denne tidsperiode, at de fleste patienter
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012,Side
20
87.
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side
23
88.
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 11
serokonverterer. Symptomer kan være f. eks. feber, infektioner eller hævede lymfeknuder
24 25
etc. og er typisk meget diffuse og milde, forveksles let med andre forbigående og
harmløse infektionssygdomme og giver ikke automatisk anledning til mistanke om HIV-
infektion. I denne fase er den HIV-smittede ekstra smitsom, da der her er et særligt højt
26
antal virus pr mL plasma og derfor større risiko for at smitte andre med HIV. !
Den Asymptomatisk fase er den årelange periode efter den primære HIV-infektion, hvor
patienten ikke udviser direkte symptomer, der kunne give mistanke om, at vedkommende
er HIV-smittet. Denne fase kan tidsmæssigt variere en del fra patient til patient, men er
typisk 7-10 år. Dog mener forskere fra University of Leuven i Belgien, at de i 2015 har
27
opdaget en HIV-variant, CRF19, som har et ca. 3 gange så hurtigt forløb, så ubehandlede
28
patienter udvikler AIDS på 2-3 år.
29
For den typiske HIV-infektion falder HIV-virusniveauet 12-20 uger efter den Primære Hiv
30
Infektion, hvor hiv begynder at mutere. Det gør, at det bliver sværere for immunsystemet
31
at genkende HIV-virussen.
I den symptomatiske fase, som er det 3 stadie, er den hiv-smittede person begyndt at få
symptomer, fordi immunsystemet nu er alvorligt nedbrudt, og når CD4-tallet er under
500 kopier pr. ml blod, vil mange begynde at få diffuse symptomer. Denne grænse er
32
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 side 88.
25
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side
30
88
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side
31
90
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 12
dog til en vis grad arbitrær og noget individuel fra patient til patient. Således vil nogle
have symptomer/opportunistiske infektioner ved et CD4-tal, som er markant højere end
hos andre, der trods et væsentligt lavere CD4-tal endnu ikke har haft symptomer/
opportunistiske infektioner.
Et lavere CD4-tal hos den samme HIV-smittede patient vil dog altid være udtryk for at
patientens immunforsvar er blevet dårligere.
Det 4. og sidste stadie er AIDS, hvor der nu er sket en så stor reduktion af CD4-tallet og en
så alvorlig nedbrydning af immunforsvaret, at det ikke længere kan beskytte patienten
mod livstruende opportunistiske infektioner. Grunden til dette er, at T-lymfocyttallet i
blodet er faldet fra over 0,7 mia./L , til under 0,3 - 0,2 Mia./L.
33
Opportunistiske infektioner
Opportunistiske infektioner er infektioner, som ikke ses hos patienter med intakt
immunsystem. Et normalt immunforsvar beskytter kroppen mod patogener, men
svækkes immunforsvaret meget, kan kroppen ikke længere forsvare sig imod patogener,
som uantastet kan angribe og udløse alvorlig sygdom.
Mennesker har adskillige mikroorganismer i kroppen, og blandt de hyppigst
forekommende er f. eks. CMV (cytomegalovirus), hvor over 50% af befolkningen er
34 35
raske bærere af denne organisme. CMV er en virus, som er ufarlig for patienter med et
raskt immunforsvar, hvorimod CMV er en farlig virus for immunkompromitterede, da
den kan angribe øjnene, lungerne, spiserøret og tarmen. Til behandling af akut CMV-
36
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side
33
90
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012, Side
34
91
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologi Bogen - (globe udfordringer og infektionssygdomme), Nucleus, 2012 Side
36
91
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 13
infektion findes der medicin, hvor man benytter sig af præparatet Ganciclovir
37
(Cymevene) 2 gange i døgnet i 2 uger.
Mange patienter er også døde af pneumocystepneumoni (PCP), som er en hyppig
38
infektion blandt AIDS-ramte. PCP er en udbredt svamp, der også kaldes ‘’hvide lunger’’,
fordi svampen bl. a. angriber lungerne og forårsager åndenød, vægttab og kraftig hosten.
PCP-infektionen kan behandles med sulfametoxazole-trimethoprim (Bactrim, Sulfotrim).
39
Hvilke opportunistiske infektioner den aids-ramte patient rammes af kommer også an på,
hvor patienten er placeret i verden. I Afrika og Latin Amerika er tuberkulose en
40
sygdom, der ofte viser sig som den første opportunistiske infektion hos AIDS-ramte. I den
vestlige verden, hvor tuberkulose er mere sjælden, er det oftest andre infektioner, man
41
ser hos AIDS-patienterne. De første opportunistiske infektioner hos AIDS-ramte i
Danmark kan f. eks. være Herpes Labialis , Herpes Genitalis og Herpes Zoster. Herpes
Zoster, som også kaldes helvedesild, kommer fra skoldkoppevirusen, og hvis
immunforsvaret svækkes, så kan den ”sovende” virus blive reaktiveret. Herpes Zoster
kan foruden synlige tegn som blærer i huden, også give kroniske smerter (Postherpetisk
42
Neuralgi). Typisk vil man behandle et Herpes Zoster udbrud med Valacyclovir (Zelitrex)
43
eller Famciclovir (Famvir) .
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 14
En anden opportunistisk infektion er Cryptosporidium Parvum eller Crypto, som er en
44
protozo/parasit, dvs. en encellet organisme med en heterostrof kerne.
Crypto angriber tarmslimhinden, og kan give voldsom diarré, opkast og senere hen
infektion cryptosporidiosis, som er en gastroenteritis infektion.
45 46 47
Kaposis Sarkom er en yderst sjælden type hudkræft, som udelukkende ses hos patienter
med kompromitteret immunforsvar. Størstedelen af patienter i Danmark med Kaposis
Sarkom er AIDS-ramte homoseksuelle mænd. Symptomer på Kaposis Sarkom er
48
karakteristiske læsioner i huden, men denne kræftform kan også sprede sig til
lymfekirtlerne og mundhulen. Der findes ikke nogen specifik behandling mod Kaposis
Sarkom, men der kan gives strålebehandling mod hudlæsionerne og evt. behandling
49
med cytostatika, som er cellegifte. Denne behandling kaldes også for kemoterapi.
50
HIV-Test & tids-forløbet
Tidsforløbet for HIV-infektionen strækker sig over en længere periode. Når kroppen
bliver ramt af HIV-infektionen, er der kun 30% af HIV-smittede, som oplever symptomer
51
2-4 uger efter smitten.
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 15
Figuren til højre , viser
52
tidsforløbet under hiv-
infektionen.
På figurens Y-akse ses antal
virus pr. mL plasma, og på X-
aksen ses antal dage efter
HIV-infektionen. Grafen viser
en drastisk stigning af antal
virus pr. mL plasma, men
efter et nogle dage med stor stigning i antallet af viruspartikler, begynder dette at falde
igen i takt med at immunsystemet aktiveres. Illustrationen viser også en oversigt over
forskellige HIV-tests, og hvor mange dage der skal gå, før testen kan fastslå, at patienten
er HIV-smittet. På figuren ses, at man kan påvise HIV-infektionen efter 10 dage med PCR
(Polymerase Chain Reaction), der direkte måler HIV-virus i blodet.
ELISA-tests kan påvise antigen p24 efter 14-15 dage og antistoffer efter 20 dage.
Forudsætningen er, at den nyeste 4. generations ELISA-test anvendes. Denne test er ikke
53
100% sikker, fordi der kan ske fejl, hvor antistoffet krydsreagerer med andre antigener,
54
så det giver en falsk positiv respons. Hvis patienten tester positivt i ELISA-testen, laves en
konfirmatorisk test for at udelukke falsk positive testsvar. Hertil benyttes western blotting
eller PCR. Årsagen til man først bruger ELISA-testen er, at det er en billig og hurtig test,
som er velegnet til masse-screening, hvor western blotting eller PCR er dyre og
tidskrævende tests.
På grafen ses, at 25 dage efter infektionen kan western-blotting, der tester for specifikke
proteiner, anvendes.
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 16
Historisk syn på HIV-behandling og de HIV-smittede
Jeg vil i dette afsnit skitsere nogle historiske begivenheder og beslutninger, der har haft
indflydelse på HIV-epidemien, brugen af medicin samt synet på HIV-smittede.
Historien om HIV og Aids er udover den allerede gennemgåede historiske tidslinje fra
epidemiens start, de relevante opdagelser og nøglebegivenheder og det rent
naturvidenskabelige og virologiske, som er gennemgået tidligere, også historien om,
hvordan civilsamfund og regeringer reagerede, da man blev klar over, at man stod overfor
en helt ny dødbringende sygdom med ukendt ætiologi.
Disse reaktioner, som jeg ved hjælp af relevante eksempler vil komme ind på, afhang af
regeringer, samfund og mennesker, og gik fra tiltag og holdninger dikteret af
videnskabelig konsensus til reaktioner baseret på religiøse værdinormer og behandlings
tiltag med udgangspunkt i traditionel naturmedicin, afhængig af udviklingsniveau,
kultur og religiøse forestillinger hos de pågældende samfund og individer.
I den medicinsk-historiske del af problematikken er det også historien om, at det ikke
nødvendigvis altid er objektiv og evidensbaseret videnskab, der udelukkende bestemmer,
hvordan regeringer, civilsamfund og enkelte individer forholder sig til fremkomsten af en
ny epidemi og forsøget på at løse dens gåde.
Hiv & Aids benægtere, tilfældet Sydafrika
Da Nelson Mandela trådte tilbage som præsident overtog Thabo Mbeki præsidentposten
55
og forvaltede embedet fra den 14. Juni 1999 til 24. september 2008. I Thabo Mbekis
56
embedstid fornægtede han og hans regering den videnskabelige konsensus på HIV &
57
AIDS-området, da han og hans sundhedsminister var overbeviste om, at AIDS bedst lod
sig forebygge og behandle med traditionel urtemedicin. I benægtelsen af sammenhængen
mellem HIV og AIDS støttede den Sydafrikanske regering sig bl. a. til rådgivning fra den
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 17
amerikanske professor i celle biologi Peter Duesberg. Peter Duesberg er kendt for at
58
fastholde sin oprindelige hypotese om årsagen til AIDS fra de meget tidlige 80’ere, før
man havde opdaget HIV-virus, og han mener stadigvæk i 2015, at der ingen sammenhæng
er mellem HIV og AIDS, idet han anser HIV for at være en harmløs virus, som mennesker
lever problemfrit med.
Derfor anser han antiretroviral behandling med f.eks. AZT, der kan forhindre smitte fra
gravide mødre til deres ufødte børn, for at være en nytteløs giftig behandling, som kun
har profit for øje. Thabo Mbeki fastholdt i hele sin embedsperiode sin opfattelse og var
59
imod uddeling af antiretroviral medicin til HIV-smittede borgere, men har siden erkendt,
at han tog fejl.
Sydafrika håndterede HIV og AIDS epidemien helt anderledes end nabolandene
Botswana og Namibia, der fulgte den evidensbaserede videnskab på området. Der
60
findes ikke nogen dokumenteret stor kulturel eller religiøs forskel på landene, som kan
forklare årsagen til det helt forskellige approach, men man kan forestille sig, at Sydafrikas
historie med årtiers apartheid-politik har dannet grobund for en udtalt modvilje mod
opfattelser, der fortrinsvist kommer fra den hvide og vestlige verden. Uden
dokumentation for dette kan man dog heller ikke ignorere muligheden for, at vi skal finde
forklaringen helt nede på individniveau, således at man simpelthen valgte en præsident,
der havde disse personlige holdninger, hvorefter han sammensatte sin regering med
mennesker, der enten delte hans holdning eller var villige til at indordne sig under den. I
det danske folketing har vi også individer, der ikke anerkender Darwins evolutionslære,
61
og adskillige, der mener alternativ behandling har effekt. Slutteligt kan det nævnes, at da
man fra politisk hold valgte at få integreret kiropraktik i det danske sundhedssystem, så
62
var det heller ikke fordi, der var nogen videnskabelig evidens for effekten, men fordi det
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 18
var noget mange vælgere ønskede, hvilket flere ledende politikere efterfølgende åbent har
indrømmet, bl.a. i en DR-udsendelse om emnet.!
Dr. Manto Tshabalala-Msimang var sundhedsminister i Præsident Thabo Mbekis
63
regeringstid. Hun benægtede også virkningen af antiretroviral medicinering og troede på
helbredelse af Aids ved hjælp af naturmedicin og urteblandinger. Denne tilgang til
64
AIDS-epidemien, som Thabo Mbeki og hans regering stod for, endte med at regeringen i
65
2001 blev trukket i retten, og derefter beordret af retten til at udvikle et effektivt nationalt
sundhedsprogram, så man kunne reducere forekomsten af HIV-overførsel fra mor til
ufødt barn. Rettens dom ankede regeringen i 2002, dog uden held, og derefter blev
PMTCT (Prevention of mother-to-child transmission) programmet modvilligt påbegyndt.
66
Men først med regeringsskiftet i 2009 og den nyvalgte præsident Jacob Zuma’s tale på
WORLD AIDS-DAY, kom Sydafrikas regering med en tilkendegivelse af, at nu var det
politiske lederskab til uden reservationer at adressere HIV & AIDS epidemien på højeste
regeringsniveau, tilstede. !
Videnskabelige undersøgelser konkluderer, at alene
i årene døde 330.000 borgere af AIDS
67
før tiden og 35.000 børn blev HIV-smittede ved
smitteoverførsel fra gravid HIV-smittet mor til det
ufødte barn pga. den sydafrikanske regerings
modstand mod antiretroviral medicin og mod den
videnskabelige konsensus på området.
Skemaet til venstre viser, at Sydafrika har verdens
68
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 19
største HIV-epidemi. I 2013 levede der 6.3 millioner borgere med HIV, der blev konstateret
340.000 nye HIV-smittede, og der er 200.000 AIDS-relaterede dødsfald. Forekomsten af
HIV-smitte blandt voksne i Sydafrika udgjorde i 2013 19,1%, - med relativt store regionale
forskelle.
Blødersagen – en ny risikogruppe
Blødersygdommen er en arvelig sygdom, hvor patienternes blod ikke koagulerer normalt.
Behandling med faktor-præparater sikrer, at næsten alle blødere kan leve stort set normale
liv, men da faktor-medicinen produceres af store portioner blod, opdagede man tidligt i
HIV-epidemiens historiske forløb, at bløderne udgjorde en selvstændig risikogruppe.
Blødersagen var en kontroversiel sag, der handlede om den beslutning, som
sundhedsminister Britta!Schall Holberg tog, da hun valgte at tillade
medicinalproducenterne at anvende de eksisterende lagre af faktorprodukter, før nye
screenede og varmebehandlede produkter blev produceret/imponeret og taget i brug.
69
90 hæmofili-patienter blev i de år smittet med HIV-virus via deres faktor-præparater.
Sundhedsministerens beslutning var uacceptabel for bløderne, og Terkel Andersen, som
70
var formanden for bløderforeningen, startede på vegne af bløderne en sag i 1984 i retten
71
mod Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet og Nordisk Gentoft. Blødersagen slutter
juridisk i 1995 med at de anklagede blev frikendt på næsten alle punkter, idet retten ikke
72
fandt det bevist, at de HIV-smittede blødere var blevet HIV-smittet via de gamle og ikke-
screenede og ikke-varmebehandlede produkter på et tidspunkt, hvor den relevante viden
og teknologi havde været til stede, så at dette kunne være undgået. En enkelt af
sagsøgerne fik medhold pga. en erkendt fejl hos sundhedsmyndighederne. I dommen er
der dog flere såkaldte ”påtaler”, lige som retten understreger, at andre af anklagerne ikke
Jan Fouchard,Bent hansen & Henning Mikkelsen Bøssepesten ( Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i
71
Danmark ). (1.Udgave, 1 opslag 2005) Side 87
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 20
direkte kan afvises. Det danske folketing gav senere i 1995 bløderne en officiel
undskyldning for den måde man fra sundhedsmyndighedernes side havde håndteret
sagen på.
Uanset hvad juraen endte med at mene om denne sag og uanset påtaler, undskyldninger
og erstatninger, så kan man objektivt konstatere, at konsekvenserne af Britta Schall
Holbergs beslutning om ikke at destruere de eksisterende lagre af ikke-screenede og ikke
varme-behandlede faktor-produkter, udsatte bløderne for en mulig risiko, men også
sparede medicinal industrien for et meget stort millionbeløb. I sidste ende er der tale om
en moralsk og økonomisk afvejning, som handler om, hvilken samfundsøkonomisk pris
man sætter på menneskeliv, og hvor mange penge i det nationaløkonomiske og politiske
puslespil, som man mener at have mulighed for at bruge på at eliminere en mulig
smitterisiko, der ‘’kun’’ berører en del af en i forvejen lille gruppe mennesker.
Civilsamfundets frygt for AIDS
I AIDS-epidemiens tidlige år stod man over for en sygdom med ukendt ætiologi og
kendte ikke de mulige smitteveje, så frygten for sygdommen AIDS og omgangen med de
smittede spredte sig på mange niveauer af civilsamfundet.
I 1983 startede Landsforeningen For Bøsser Og Lesbiske en idrætsforening for
homoseksuelle, PAN IDRÆT. Formålet var at samle homoseksuelle i et sportsligt
fælleskab, hvor de kunne føle sig trygge, og i årene 1983 til 1985 prøvede LBL derfor at
73
få PAN idræt optaget i KSU, Københavns Svømmeunion. Det viste sig at være umuligt, da
KSU ikke ville optage PAN IDRÆT, fordi man var bange for, at HIV-positive
homoseksuelle ville smitte andre medlemmer af KSU ved at svømme i samme vand som
dem. For at kunne forhindre medlemskab i KSU, sendte formanden for KSU
”trusselsbreve” til de foreninger, der støttede PAN idræt økonomisk, men da PAN idræts
formand Erik Fjellerad fandt ud af det, sørgede han for, at sagen blev rejst i folketinget
med udgangspunkt i en påstand om grov diskrimination mod homoseksuelle. !
Fouchard, Jan m.fl., Bøssepesten - Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark , Borgen,
73
2005, Side 67
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 21
‘’Disse forhindringer dækkede i virkeligheden over en grov diskrimination af bøsser og lesbiske’’
74
Han begrundede desuden nødvendigheden af, at PAN idræt blev medlem af KSU, med at
KSU havde adgang til samtlige svømmehaller og offentlige tilskud som f. eks. tipsmidler,
etc. Da sagen blev taget op i folketinget, tog Mimi Jakobsen initiativet til at optage PAN
75
idræt i KSU og ved samme lejlighed få optaget Erik Fjellerad i deres bestyrelse. Det tog
KSU ikke venligt imod og skrev derfor en klage, hvor man krævede en udførlig skriftlig
garanti for, at der ikke var smittefare ved at HIV-positive svømmede i bassinerne. Dette
sidste forsøg på at forhindre, at PAN IDRÆT blev optaget i KSU, blev dog hurtigt
afværget ved, at sundheds- og indenrigsminister Britta Schall Holberg med en
omhyggelig og grundig begrundelse dokumenterede, at der ingen smittefare var ved at
svømme i samme vand som evt. HIV-smittede homoseksuelle. ‘’Det er vor absolutte
opfattelse, at der ikke foreligger nogen smittefare ved anvendelsen af offentlige svømmebassiner’’
76
Kokken er farlig!
Det var ikke kun i svømmehallen, at man kunne se eksempler på, at dele af
civilsamfundets medlemmer var rædselsslagne for de HIV-smittede. Langt inde i AIDS-
epidemien, hvor man for længst havde fastslået sammenhængen mellem HIV og AIDS, og
hvor smittevejene var afdækkede, er der mange eksempler på, at mennesker,
arbejdspladser og organisationer reagerede irrationelt ift. f.eks. et HIV-smittet barn i
børnehaven eller skolen, eller en HIV-smittet på arbejdspladsen. Et eksempel på det sidste
så man i 1989, hvor den 29-årige homoseksuelle kok Robert Holm Jensen, der arbejdede i
kantinen i Politikens Hus, blev bortvist fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning,
fordi han var åben omkring sin status. Både Ekstrabladet og Politiken havde tidligere
taget afstand fra arbejdspladser, der pga. uvidenhed og fordomme diskriminerede eller
Fouchard, Jan m.fl., Bøssepesten - Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark , Borgen,
74
2005, Side 67
Fouchard, Jan m.fl., Bøssepesten - Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark Borgen,
76
2005, Side 68
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 22
fyrede HIV-smittede medarbejdere, men alligevel fyrede man kokken på gråt papir uden
først at have afventet stadslægens vurdering, der ville have fortalt Politikens Hus det
samme som sundhedsstyrelsens Michael Von Magnus, der straks han hørte om sagen
informerede Politikens Hus om, at der ikke var nogen grund til at tage særlige
forholdsregler ift. HIV-smittede medarbejdere, og at smitterisikoen reelt var ikke-
eksisterende blot almindelige hygiejneregler, som alle alligevel skulle følge, blev fulgt.
Over 100 medarbejdere erklærede sig solidariske med den fyrede kok og også LBL
forsøgte at lægge pres på Politikens Hus for at få kokken genansat. Dette skete dog aldrig,
og de ansvarshavende i Politikens Hus henholdt sig til, at det drejede sig om at forhindre
panikken i at brede sig blandt de øvrige medarbejdere, og at kokken selv havde sagt op og
accepteret en godtgørelse på 73.000, da han blev indkaldt til en ”samtale” om sin
situation. Stillet over for valget mellem fyring med en månedsløn og øjeblikkelig
”frivillig” aftræden med 73.000 i lommen, er der dog ingen som tvivl om, at der var tale
om en fyring baseret på en frygt for en smitterisiko, som sundhedsmyndighederne kunne
have fortalt Politikens Hus var ikke-eksisterende.
Oplysning, oplysning og atter oplysning.
I Danmark valgte man fra officielt hold oplysning som hovedstrategien til at berolige
civilsamfundets medlemmer, til at begrænse smittespredningen og undgå diskrimination
og mytedannelse. Dette approach blev af og til modarbejdet af tabloidpressen, der
jævnligt underholdt med sensationsskabende overskrifter. Oplysningen af en urolig
befolkning blev ikke gjort nemmere af, at politikeren Mogens Glistrup foreslog, at man
skulle tatovere HIV-smittede, så sexpartnere kunne se, at dem skulle man holde sig fra.
Det kan synes selvfølgeligt, at man vælger oplysning og dialog, så den almindelige borger
kan forstå, at der ikke er noget at være bange for, hvis man opfører sig ansvarligt, men
mange lande og samfund reagerede på AIDS-epidemien med drastiske tiltag, der bl. a.
resulterede i arbejds- og rejserestriktioner for HIV-smittede , der selv anno 2015
77
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 23
eksisterer i mange lande. Mest overaskende var det nok for mange, at nært beslægtede
lande som Sverige og Finland reagerede helt anderledes end Danmark.
HIV-smittede spærrer man da inde
I vores naboland Sverige valgte man et andet approach end i Danmark og
implementerede et helt anderledes totalitært system, der kunne frihedsberøve HIV-
smittede, hvis man skønnede de ikke opførte sig, som staten ønskede. I Sverige har man
en lovbestemt forpligtigelse til at afsløre sin HIV-status for evt. sex-partnere, og man kan
78
blive straffet svarende til et voldeligt overfald, hvis man som HIV-smittet har ubeskyttet
sex, uanset om man har smittet partneren med HIV eller ej, og uanset om partneren har
været informeret om HIV-status. Sveriges lovgivning er således helt i modstrid med
ledende organisationer som f.eks. UNAIDS, hvis program netop fokuserer på oplysning,
dialog og afkriminalisering. Sverige har da også verdens højeste antal domsfældelser på
området, hele 6o gange flere end f.eks. Frankrig, når man justerer for befolkningsstørrelse.
Lovgivningen i Sverige smitter tilsyneladende også af på svenskernes holdning til de HIV-
smittede. En undersøgelse fra 2011 viser, at hele 40% af svenskerne mente, at uanset
79
forholdsregler og uanset hvor velbehandlet de smittedes HIV-infektion måtte være, så
burde de lade være med at have sex.
Manden fra Haiti
Også i Danmark udfordrede HIV-epidemien retssystemet og lovgiverne. En gademusiker
fra Haiti, der kendte sin HIV-status, havde ubeskyttet sex med et større antal individer.
Sagen blev yderligere kompliceret af, at nogle af mandens sexpartnere var mindreårige.
Han blev sigtet efter straffelovens paragraf 252 og dømt i byretten, og efter anke igen i
80
landsretten, der opretholdt byrettens dom på 18 måneders fængsel og erstatning til de to
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 24
mindreårige piger. Sagen blev prøvet ved højesteret, der kom frem til, at manden fra Haiti
ikke kunne dømmes efter paragraf 252. Højesteret dømte ham i 1994 til 8 måneders
fængsel for at have haft sex med de to mindreårige, hvortil kom erstatning på 25.000 til
81
hver af pigerne og omkostninger 10.000. I dommen henviste højesteret til, at dansk politik
på området var baseret på ikke-kriminalisering, og at paragraf 252 ikke i den nuværende
form kunne anvendes til at dømme HIV-smittede, der med viden om egen HIV-status
havde ubeskyttet sex uden at informere partneren. ‘’Der er herefter ikke tilstrækkeligt sikkert
grundlag for at henføre sådanne forhold(usikker sex uden oplysning om hiv smitte) under
straffelovens paragraf 252, og tiltalte frifindes for dette forhold’’ .
82
Hermed sendte højesteret et signal til politikerne om, at der var behov for en præcisering
af loven, så den også kom til at omfatte denne type situationer. I folketinget enedes man
om at lave en tilføjelse til paragraf 252,’’På samme måde straffes den, der på hensynsløs måde
forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom’’, som trådte i kraft
15. juni 1994 , 2 måneder efter højesteretsdommen, hvilket flere har betegnet som
83
lovsjusk. Og ikke mindst efter at en velbehandlet HIV-infektion ikke længere juridisk
kategoriseres som en ”livstruende sygdom”, kan tillægget til paragraf 252 forekomme
forældet.
Mange mener derfor, at der mest er tale om en moralsk lov og en virkningsløs løftet
pegefinger, som virker som et levn fra den for længst begravede kønssygdomslov, der
også sender det uheldige signal, at den ikke-HIV-smittede partner ikke har noget ansvar
for egen adfærd og egne valg.
Fouchard, Jan m.fl., Bøssepesten - Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark Borgen,
81
2005, side 266
Fouchard, Jan m.fl., Bøssepesten - Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark Borgen,
82
2005, side 265
Fouchard, Jan m.fl., Bøssepesten - Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark Borgen,
83
2005, side 265
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 25
AIDS- Guds straf
Da homoseksuelle mænd fik AIDS, mente flere religiøse grupperinger, at AIDS var guds
straf. I den udviklede del af verden, var det især i USA man hyppigt hørte dette
synspunkt fra f.eks. The Moral Majority, en kristen organisation ledet af præsten Jerry
Falwell, der i 87 udtrykte det således: “God destroyed Sodom and Gomorrah primarily
84
because of the sin of homosexuality”. Today He is again bringing judgment against this
wicked practice through AIDS.”
Samme holdning agiterede Fred Phelps fra Westboro Baptist Church også for, og hans
85
menighed mødte tit op, når AIDS-døde skulle begraves, bærende skilte med ordene: ”Gud
hader bøsser”.!
Her taler vi ikke om enkelte fåtallige grupperinger, men om en holdning, som også var ret
udbredt blandt befolkningen i USA, hvor en undersøgelse viste, at 36% i 1992 mente, at
86
AIDS kunne være guds straf for en umoralsk livsstil!
Denne type fundamentalistiske og religiøse reaktioner oplevede man ikke særligt udbredt
i Danmark, selvom f. eks præsten Søren Krarups forsvar for indremissionske præster,
87
der udtrykte enighed med deres amerikanske åndsfæller, og hans forslag om at
tvangsregistrere homoseksuelle, var inspireret af samme tankesæt og religiøse tilgang.
The Guardian (30 December 2015) http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/mar/24/pastor-fred-
85
phelps-westboro-baptist-church-louis-theroux
Huffingtonpost (Onsdag 30 December 2015) http://www.huffingtonpost.com/2014/02/28/aids-hiv-gods-
86
punishment_n_4876381.html
humanisme.dk (Onsdag den 30 December 2015) http://www.humanisme.dk/debat/pr070426.php
87
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 26
Historisk og Medicinsk Udvikling af medicin mod HIV-virus fra 1980’erne til dags
dato.
NIH (National Institute of Health) startede i 1983 med at søge efter eksisterende
88
lægemidler, som havde potentiale til behandling af HIV-smittede patienter. NIH fandt her
lægemidlet AZT (Zidovudine), som oprindeligt var udviklet i 1964 af Jerome P. Horwitz
89
til behandling af cancer patienter. AZT medicinens funktion ift. til HIV-smittede patienter
er at påvirke HIV’s evne til at sprede sig ved at hæmme enzymet reverse transkriptase.
AZT medicinen blev hastegodkendt til behandling af HIV-smittede af FDA (U.S. Food
90
and Drug Administration) i 1987 uden de vanlige årelange afprøvninger pga. manglen på
virksom medicin mod den eskalerende HIV- og Aids-epidemi.
AZT var den første egentlige medicin mod HIV, men efter nogen tid begyndte lægerne at
se ny-smittede HIV-patienter, hvor HIV-virussen havde udviklet resistens over for AZT-
91
behandlingen. Årsagen var formodentligt, at disse patienter var blevet smittet af HIV-
patienter, som allerede havde været under AZT-behandling, og hvor HIV havde udviklet
resistens pga. mutering, så de nysmittede patienter var blevet smittet med en AZT-
resistent variant af HIV-virus. AZT medicinen var stadig den behandling man hyppigst
benyttede sig af fra 1986 til 1995. I 1993 påviste et studie at behandlingen med AZT
92 93
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 27
ikke havde nogen betydning i starten af HIV-infektionens sygdomsforløb. AZT var
generelt ineffektiv til at bekæmpe HIV og til at forhindre, at HIV-smittede udviklede
AIDS. Dog forhindrer den billige AZT-medicin effektivt smitteoverførsel fra den gravide
94
HIV-smittede mor til fosteret, hvilket især er vigtigt i fattige lande, som f.eks. de
afrikanske lande, der er hårdt ramt af HIV-epidemien. Pga. det fortsat epidemisk stigende
antal HIV-smittede og det deraf følgende antal AIDS-syge, havde man derfor stort behov
for at udvikle ny og mere effektiv medicin mod HIV. 6.december i 1995 kom der et nyt
95
lægemiddel (Saquinavir), som er et stof, der hæmmer protease enzymet i HIV, så HIV-
virusets evne til at reproducere sig selv hæmmes.
David Hoog m. fl. påbegyndte nu forsøg med kombinationsterapi HAART (Highly
96
Active AntiRetroviral Therapy), hvor man kombinerede AZT og Saquinavir.
Kombination er et forsøg på at angribe HIV-virus på mange niveauer på samme tid, idet
AZT medicinen hæmmer HIV’s reverse transkriptase og Saquinavir hæmmer protease
enzymet i HIV. Dette approach var en succes, da man kunne konstatere en forbedring af
patienternes immunsystem, hvilket blev fremhævet under den 11. internationale AIDS-
97
konference, hvor man også etablerede (UNAIDS) og (IAVI). Den nye
kombinationsbehandling reducerede i 1997 antallet af AIDS-dødsfald i USA til 20% i
98
forhold til, hvad man havde kunnet forvente baseret på fremskrivninger af antallet af
AIDS-døde fra de forgående år, så allerede her kunne man se en stor positiv forskel i
effektiviteten af den nye kombinationsterapi ift. den gamle mono-behandling med AZT.
Da man begyndte at bruge HAART-behandlingen i stor målestok og i gennem længere tid,
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 28
kunne man dog også ved denne behandling iagttage en række bivirkninger, som man ikke
havde bemærket i forsøgsfasen på grund af den korte afprøvningstid, som nok var
begrundet i behovet for at udvikle effektiv HIV-medicin. HAART-behandlingen blev
således godkendt på grundlag af kortere studier med relativt få mennesker, som derfor
ikke kunne sige ret meget om, hvilke bivirkninger, der evt. måtte opstå på længere sigt .
99
I 2006 kom der en ny banebrydende medicin til HIV-smittede, ‘Once a day pill’, hvor
100
man i én pille samlede de forskellige typer HIV-medicin. Tidligere havde HIV-patienter
måtte tage op til 15 piller om dagen, men med den nye ”Once a day pill” blev det
101
utroligt meget lettere for patienten at overholde den foreskrevne behandling
(Compliance), hvilket altid er en stor fordel. Atripla var den første godkendte ‘’Once a
102
day pill’, og består af 600mg Efavirenz (EFV), 300mg tenofovir & 200mg emtricitabine
103
(FTC).
Efter opfindelsen af den første ‘’Once day pill’’, blev der udviklet 3 nyere typer
kombinationsmedicin, Complera, Stribild og Triumeq.
104
Som det kan ses af de stadigvæk relativt få behandlingsmuligheder, så tager det mange år
at udvikle ny medicin og nye metoder til at bekæmpe og kontrollere HIV-infektionen.
Det skyldes, at HIV-virus er en snedig og kompliceret virus, der overtager patientens egne
raske cellers funktion, derefter kopier sig selv og desuden muterer løbende. Da HIV-virus
målrettet inficerer og overtager de dele af kroppens immunsystem, hvis funktion ellers
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 29
netop er at forsvare kroppen mod patogener, er det forbundet med uhyre store
vanskeligheder at udvikle medicin mod HIV, som er effektiv og kan tåles af de HIV-
smittede.
HIV må for nærværende anses for at være en uhelbredelig virusinfektion, så de nye typer
medicin tilstræber at kontrollere HIV, så en HIV-infektion bliver en livslang
medicinkrævende lidelse som f.eks. diabetes, og ikke den sikre dødsdom, som HIV-
diagnosen var i starten af epidemien. Der findes en uhyre sjælden undtagelse ift.
helbredelse af HIV. Timothy Ray Brown er en amerikaner, der blev smittet med HIV i
1995 i Berlin. I 2007 blev han behandlet for kræft i knoglemarven og blodet, og fik
105 106
kemoterapi og en knoglemarvstransplantation. Det exceptionelle ved hans tilfælde er, at
man ikke siden hans kræftbehandling har kunnet finde spor af HIV-virus noget sted i
hans krop, uanset målemetoder og utallige forsøg. Hans eksempel er af stor vigtighed for
at få større forståelse for HIV, selvom det aldrig kan blive en metode, som kan anvendes
til behandling af de mange millioner af HIV-smittede. En løbende mere avanceret
kombinationsbehandling med nye, mere effektive og mindre bivirkningsgivende typer
medicin ser derfor ud til at være det bedste bud på, hvordan vi i årene fremover
bekæmper og kontrollerer HIV-infektionen.
PrEp & PeP Behandling
PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) er en forebyggende medicinsk behandling med
medicinen Truvada, som kan reducere risikoen for at blive smittet med HIV. Medical
Research Council Clinical Trials Unit i England har undersøgt PrEP for at fastslå, hvor stor
forebyggende effekt medicinen har. Truvada er en kombinationsmedicin, som indeholder
Emtricitabin og Tenofovirdisoproxil, altså en medicin sammensat efter samme princip
som HAART-behandlingen, men som her benyttes forebyggende. Undersøgelser viser, at
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 30
man ved korrekt brug af PrEP kan reducere risikoen for HIV-smitte med 86%. Medicinen
tænkes primært anvendt af mennesker, der har erkendt risikoadfærd.
PEP (Post-Exposure- Prophylaxis) er en antiretroviral behandling, der kan benyttes, når en
patient har været udsat for smittefare inden for de sidste 24 timer. Behandlingsmetoden,
der anvender samme type kombinationsmedicin, som man bruger til patienter, der
allerede er HIV-smittede, bruges f.eks. på hospitaler, når sundhedspersonalet har været
udsat for mulig smitte ved f. eks. nålestiksuheld eller er kommet i direkte kontakt med
patienters kropsvæsker. PeP-behandlingen skal startes inden for 24 timer efter mulig
smitte og forsættes ca. en måned. PEP-behandlingen tilbydes også efter lægens skøn til
patienter, som måske i et svagt øjeblik har haft ubeskyttet sex eller sex, hvor kondomet er
gået i stykker, med en HIV-positiv partner eller en partner med ukendt HIV-status.
PeP-behandlingen er ikke 100% effektiv, men undersøgelser viser, at man i disse
situationer kan mindske risikoen for smitte med HIV med ca. 80%.
HAART-Behandling - stort gennembrud & Sekventering af virus-genomet
HAART-Behandlingen (Highly Active antiretroviral therapy) er indtil videre den mest
succesfulde behandling vi har mod HIV-virusen. HAART-behandling er en
107
kombinationsbehandling, også kendt som ‘’Cocktail medicinering’’, og medicinen er en
kombination af adskillige HIV-præparater, der angriber HIV på forskellige niveauer, som
tidligere nævnt. I kombinationsbehandlingen anvender man NRTI (nukleotid revers
108
transkriptase hæmmere), NNRTI (non-nukleosid revers transkriptase hæmmere) ,
PI(protease-hæmmere) , INT (integrase hæmmere) og Fusions hæmmere.
Når man med HAART-behandlingen angriber virusen med flere præparater med
forskellige mål på samme tid, så undgår HIV-patienten at udvikle AIDS, som opstår når
immunforsvaret ødelægges. Konkret betyder det, at for flertallet af HIV-smittede bliver
109
en HIV-infektion nu til en kronisk, men ikke dødelig infektion, som kræver livslang
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 31
medicinering, men hvor man kan forvente en livslængde på linje med ikke HIV-smittede
under forudsætning af, at HIV-infektionen forbliver velbehandlet .
I artiklen ‘’Succes for medicin mod HIV’’ refereres der til en undersøgelse fra EuroSIDA-
gruppen, hvor man har fulgt 9.800 HIV-smittede patienter i 70-europæiske HIV-centre, og
den viser, at effekten af HAART-behandlingen ikke kun er en hurtig gevinst, men at faldet
i dødelighed og sygelighed fastholdes over tid. I U.S.A har resultatet af HAART-
behandlingen også været en revolution for de HIV-smittede, og som det fremgår af
artiklen i Politiken fra 16/7/2003, så døde der i 1995 i U.S.A 51.000 mennesker af AIDS,
hvor dette tal i 2001 var faldet til 15.000 døde. Antallet af døde i 2012 er lige knap
14.000 mennesker ifølge AIDS.gov statistikker, og da det samlede antal HIV-smittede er
110
stigende, så er det endnu mere imponerende, at man kan fastholde antallet af døde på
samme niveau. I fraværet af en effektiv vaccine er HAART-behandlingen det bedste vi kan
tilbyde i HIV-behandling, men da HIV-virus konstant muterer, er der frygt for at HIV-
virus skal udvikle resistens mod de typer medicin, der indgår i HAART-behandlingen.
Det betyder, at der er et stort behov for at udvikle nye typer medicin i takt med at HIV-
virus evt. udvikler resistent til de kendte midler. At dette ikke er en ubegrundet frygt ses
også i Politikens artikel, hvoraf det fremgår, at 1 ud af 10 HIV-smittede europæere, på det
tidspunkt artiklen blev skrevet, allerede var blevet resistente over for mindst en type
antiretroviral medicin.
Løbende sekventering af HIV-virus er derfor meget vigtig, så man kan sikre sig, at den
anvendte medicin virker optimalt, og så man kan skifte et eller flere stoffer i
kombinations-behandlingen ud med andre stoffer, hvis der er tegn på, at HIV er ved at
udvikle resistent mod et eller flere af stofferne. Som der også fremgår af bilag 1 - teksten fra
Statens Serum Institut - skyldes udviklingen af resistens mutationer i HIV-1 pol-genet, der
forårsager, at virus replikationen igen stiger, selvom patienten forsat er under behandling.
Stiger Virus-replikationen øges risikoen for at patientens immunforsvar nedbrydes
yderligere, hvilket medfører højere risiko for udvikling af AIDS.
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 32
Konklusion
Fra HIV-epidemiens tidlige start, hvor slutresultatet af en HIV-diagnose altid var AIDS og
døden, og til i dag, hvor man med HAART-behandlingen forventer at kunne behandle
flertallet af HIV-patienter i mange år og til normal livslængde, så de aldrig udvikler AIDS,
er vi kommet utroligt langt. Omvendt er vi ikke kommet særligt langt ift. at udvikle en
effektiv forebyggende vaccine mod HIV, eller en medicin, der kan kurere en HIV-
infektion. Vi må derfor forvente, at vi skal leve med HIV i mange år endnu, idet
udviklingen af en vaccine eller en medicin, der kan helbrede en HIV-infektion, i bedste
fald ligger årtier ude i fremtiden. Ikke mindst HIV’s evne til at mutere gør udviklingen af
en vaccine uhyggelig svær, og stiller også store krav til en løbende udvikling af nye
antiretrovirale midler, der kan erstatte de gamle, i takt med at HIV evt. udvikler resistens
mod de eksisterende typer medicin. Der er derfor fortsat et enormt behov for forskning i
både vacciner, antiretrovirale midler, forebyggelse og helt nye metoder til at angribe og
kontrollere HIV, hvis vi skal gøre os håb om at få bugt med HIV-virussen, og dermed en
dag forhåbentligt helt at kunne forhindre, at mennesker bliver HIV-smittede og/eller dør
af AIDS.
At både civilsamfund og myndigheder til tider reagerede frygtsomt, irrationelt og
ignorant i AIDS-epidemiens start er nemmere at forstå, end at HIV stadigvæk er omgivet
af myter og fordomme i 2015, hvor man kender årsagen til AIDS, og hvor smittevejene for
længst er afdækkede, så alle burde vide, hvordan man IKKE får AIDS! Derfor er der også
fortsat behov for løbende oplysning, ikke mindst fordi nye generationer, som i sagens
natur ikke har oplevet de intensive oplysningskampagner i forrige århundrede, har brug
for at vide, hvordan de skal forholde sig til HIV og AIDS på en fornuftig og rationel måde.
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 33
Kilder
Hjemmesider:
AIDS.gov: https://www.aids.gov/hiv-aids-basics/just-diagnosed-with-hiv-aids/
understand-your-test-results/cd4-count/ d. 1/1 2016
BBC: http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/8416659.stm, d. 1/1 2016
Biotechacademy: http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-
projekter/ibk/teori/immunforsvaret d. 1/1 2016
Biotechacademy: http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-
projekter/ibk/teori/immunforsvaret d. 1/1 2016
Centers for Disease Control and Prevention: http://www.cdc.gov/hiv/basics/
testing.html d. 1/1 2016
HIV-Danmark.dk http://www.hiv-danmark.dk/fileadmin/user_upload/hiv-danmark/
HLB/8-HLB.pdf 1/1 2016
Huffingtonpost: http://www.huffingtonpost.com/2014/02/28/aids-hiv-gods-
punishment_n_4876381.html' d. 1/1 2016
Information: http://www.information.dk/496293 d. 1/1 2016
International Planned Parenthood federation: http://www.ippf.org/news/blogs/
Challenging-Swedens-HIV-Policy' d. 1/1 2016
National Institutes of Health: www.nih.gov d. 1/1 2016
Sundhed.dk: http://sundhed.11665.com/sundhed/sygdom/80360.html d. 1/1 2016
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/suu/
bilag/25/1032057.pdf d. 1/1 2016
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 34
The Guardian http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/mar/24/pastor-fred-
phelps-westboro-baptist-church-louis-theroux d. 1/1 2016
Thelocal: http://www.thelocal.se//swedens-hiv-disclosure-law-divides-nation
d. 1/1 2016
Time.com: http://time.com/3711260/hiv-strain-cuba/ d. 1/1 2016
Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/HIV d. 1/1 2016
Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Nelson_Mandela d. 1/1 2016
Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Thabo_Mbeki d. 1/1 2016
avert.org: https://www.avert.org/professionals/hiv-around-world/sub-saharan-africa/
south-africa d. 1/1 2016
blodersagen.dk http://www.blodersagen.dk/kronologi.htm 1/1/2016
centers for disease control and prevention: www.cdc.gov d. 1/1 2016
humanisme.dk http://www.humanisme.dk/debat/pr070426.php d. 1/1 2016
irias.kuleuven.be: https://lirias.kuleuven.be/bitstream/
9/487955/2/2015043.pdf d. 1/1 2016
stikboksen.dk http://www.stikboksen.dk/naar_skaden_er_sket/pep d. 1/1 2016
sundhed.dk https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/infektioner/
sygdomme/hiv-og-aids/hvad-er-hiv/ d. 1/1 2016
sundhed.dk https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/infektioner/
sygdomme/hiv-og-aids/symptomer-paa-hiv-infektion/ d. 1/1 2016
sundhed.dk https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/
tilstande-og-sygdomme/protozoer-og-ormer/cryptosporidiose /d. 1/1 2016
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 35
Film/Dokumentarer:
Danmarks Radio, Da Bøssepesten kom til Danmark: d.2/1/2016
http://www.dr.dk/arkivP1/Alletidershistorie/Udsendelser/2013/05/htm d.
2/1/2016
Danmarks Radio: Da døden kom forbi Madame Arthur - Af Audrey Castaneda & Paul Frederik
Harsløf
Bøger:
Jakobsen, Palle Høy m.fl, Immunologibogen - globe udfordringer og infektionssygdomme,
Nucleus, 2012
(Læst E-bog link: Onsdag 23.December 2015) DAMVAD,LIF, m.fl, Fra dødsdom til kronisk
lidelse. En udviklingshistorie om medicinsk behandling af hiv/aids et casestudie udarbedet for
lægemiddelindustruforeningen af DAMVAD, lægemiddelindustriforeningen, 2011: http://
publikationer.lif.dk/Lifpublikationer/Pjecer/HistorienomHivAids/
Jan Fouchard,Bent hansen & Henning Mikkelsen Bøssepesten ( Historien om aids-
bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark ). (1.Udgave, 1 opslag 2005)
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 36
_______________________________________!
Underskrift Af X.
Ved min underskrift bekræfter jeg herved, at alt SRP arbejde er udarbejdet af
undertegnede uden anvendelse af uretmæssig hjælp og hjælpemidler
.
48.430 tegn med mellemrum = 20,1 side
X 3.X
BIOLOGI & HISTORIE GEFION GYMNASIUM 37