Abstract
This paper examines the existence of institutional racism in modern societies, focusing on
its extent in the UK. The paper accounts for institutional racism as a concept, and uses this
data to investigate the existence and development of racism in the British society, from its
interpersonal manifestation in the mid-20
th
century to its current status as a systematic
and institutionalised structure of society. This is done by analyses of three sources: The
Macpherson Inquiry, a report from 1999 on the investigation of the racially motivated
murder of Stephen Lawrence in 1993; The Secret Policeman, a documentary from 2003
concerning the issues of institutional racism in the second largest British police force; and
statistic material from the report Statistics on Race and the Criminal Justice System 2012,
which was produced by data from the British Criminal Justice System, Ministry of Justice
and Office of National Statistics gathered from The paper then discusses the
causal explanations behind institutional racism, and the potential measures to take to
deal with it in the UK. A comparison with institutional racism in the US is employed for
this purpose. Finally, the paper concludes that institutional racism exists in the UK as an
underlying and mostly unconscious part of society, which is primarily flagrant in the
police forces and system of justice, and the main tool in order to exterminate this is to
educate people on the many aspects of the issue, and thereby spread admittance,
knowledge and awareness of the concept.
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
2
Indholdsfortegnelse:
Abstract ................................................................................................................................................ 1
Indledning ........................................................................................................................................... 3
Forskellen på racisme og institutionel racisme .................................................................... 4
Farveblindhedsracisme og strukturel racisme ................................................................................ 5
Omfanget af institutionel racisme i Storbritannien ............................................................. 7
The Macpherson Inquiry ............................................................................................................................ 8
The Secret Policeman ............................................................................................................................... 10
Institutionel racisme i det britiske retssystem ............................................................................. 14
Forklaringer og løsninger på institutionel racisme i Storbritannien ......................... 16
Racehierarkiets tilblivelse i det britiske samfund....................................................................... 16
Institutionel racisme i hhv. USA og Storbritannien ..................................................................... 19
Konklusion ....................................................................................................................................... 21
Litteraturliste ................................................................................................................................. 23
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 24
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 24
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 24
Bilag 4 ................................................................................................................................................ 24
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
3
Indledning
Som borger i et vestligt samfund anno 2014 er det let at proklamere, at racismens tid er
ovre, da mennesker af alle racer kan leve grundlæggende fredeligt side om side i vores
efterhånden veludviklede samfund, uden de større racebaserede sammenstød – og selv
hvis nogen skulle åbenlyst nedgøres på baggrund af deres etnicitet, vil alle velfungerende,
moderne mennesker tage klar afstand fra disse holdninger. USA’s præsident er
afroamerikaner, 1600- og 1700-tallets slaveri er for længst overstået, koloniseringens
systematiske befolkningsundertrykkelse er forbi, og segregation af sorte og hvide
mennesker ses som en mørk plet på historien. Men er denne udvikling endnu kun på
foregået på overfladen? For der er alligevel opstået en reformeret racismedebat, som på
ny inddeler mennesket i racer. Den kaldes den institutionelle eller strukturelle racisme,
og den drejer sig om en systematisk diskrimination i vores, på overfladen, tolerante og
ligeværdige samfund. Den drejer sig om det hvide privilegium, som siges at være
gennemgående i de fleste samfund, og som alle, der er født med hvid hudfarve nyder godt
af, om de vil det eller ej. Denne form for racisme indbefatter ikke kutteklædte mænd, men
betyder alligevel eksempelvis, at en sort mand med en ren straffeattest har lige så svært
ved at få et arbejde som en hvid mand, der lige er kommet ud af fængslet
1
. Så kan den
påstås være lige så skadelig for de udsatte dele af befolkningen, på trods af, at denne form
for racisme er mindre åbenlys end tidligere?
For at undersøge dette benytter jeg i denne opgave en redegørelse for præcis hvad
det komplekse begreb institutionel racisme indebærer, sammenlignet med den
traditionelle opfattelse af racisme. Derudover undersøger jeg omfanget af institutionel
racisme i Storbritannien ved brug af analyser af tre forskellige materialer; en
efterforskningsrapport fra 1999 på baggrund af et racemotiveret mord på 17-årig sort
brite med fokus på dennes konklusioner, dokumentaren The Secret Policeman om en
journalist, der går undercover i Greater Manchester Police – Storbritanniens næststørste
politistyrke – med fokus på dennes troværdighed i forhold til, om institutionel racisme
eksisterer i Storbritannien, samt statistikker fra Storbritanniens Criminal Justice System,
for at efterprøve ovenståendes informationer. Sidst diskuterer jeg hvilke mulige
forklaringer, der kan ligge bag institutionel racisme i Storbritannien, indeholdende en
perspektivering til og sammenligning med det amerikanske samfund.
1
Edwards, Ezekil: ’White convicts as likely to be hired as blacks without criminal records’
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
4
Forskellen på racisme og institutionel racisme
Simpelt forklaret dækker begrebet ’racisme’ over tankegangen om, at det at tilhøre en
bestemt race medfører bestemte negative personlighedstræk, kvaliteter og karakteristika
– racister mener, at den pågældende race er underlegen en eller flere andre, hvilket ofte
er eller inkluderer den hvide. Racisme medfører stereotyper, fordomme, diskrimination
og negativ forskelsbehandling
2
. Men indenfor racismebegrebet findes mange forskellige
specifikationer, da det ikke bare er én ting, men et langt mere kompliceret begreb.
For det første findes der tre forskellige hovedinddelinger: internaliseret,
interpersonel og institutionel racisme. Den internaliserede – også kaldet personlige –
drejer sig om racisme rettet mod en selv, hvor individer af etniske minoritetsgrupper
enten bevidst eller ubevidst har et racistisk syn på dem selv, og derigennem risikerer at
opfylde andres eventuelle racistiske fordomme om dem ved at opføre sig ”som der
forventes” ud fra stereotyper. Interpersonel racisme er den, der opstår mellem individer,
hvor den ene part har negative racebaserede fordomme om den anden
3
. Institutionel
racisme, også kendt som moderne-, stats- eller strukturel racisme, er af disse den mest
komplicerede og den mest omfattende form. I denne opgave benyttes ’institutionel’ dog
hovedsageligt, da omdrejningspunktet er de institutionelt fungerende mønstre i
samfundet, der systematisk undertrykker og diskriminerer etniske minoritetsgrupper i
befolkningen, karakteriseret af én bestemt races privilegium og samfundsstrukturelle
overlegenhed. Dette kan foregå i forbindelse med dårligere uddannelses- og
arbejdsmuligheder, flere stikprøveransagninger af politiet, lavere lønninger og længere
fængselsdomme til de udsatte grupper. Denne form for racisme er ikke nødvendigvis
bevidst eller forudsat fra de diskriminerendes side, men integreret i selve
samfundsstrukturen som normal opførsel og procedure
4
. Eksempelvis kan dette ses i
forbindelse med følgende citat fra en sort politibetjent i Storbritannien:
"[...] as a Sergeant I was in the back of a car and a female white officer on seeing a
black person driving a very nice car just said ’I wonder who he robbed to get that?’, and
she then realised she was actually voicing an unconscious assumption
5
.”
2
Intergroup Resources: ’Race and racism’
3
Intergroup Resources: ’Race and racism’
4
Chegg: ’Definition of institutional racism’
5
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 42 pkt. 6,11 l. 41
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
5
Den omtalte betjent har altså udtalt sig racistisk uden at tænke over det, da
institutionel racisme ikke drejer sig om forsætlige handlinger eller udtalelser fra
interpersonelt racistiske individer, men en underlæggende tendens og tankegang, der kan
have ubevidst indflydelse på betjentenes arbejde
6
. Men det er samtidig denne dagligdags
fordomsfulde omtale af etniske minoriteter, der bevarer eller forstærker denne racisme
på institutionelt niveau i moderne samfund – udviklingen i retning mod almen
racemæssig lighed menes altså at være en illusion, da racisme stadig eksisterer på trods
af, at den har ændret skikkelse siden den interpersonelle racisme, hvilken i dag er
uacceptabel de fleste steder i vestlige samfund, var udbredt indtil 1960’erne. Det at den
nye form for racisme altså er langt fra lige så udtalt og åbenlys som den interpersonelle,
betyder ikke, at den er mindre vigtig eller betydningsfuld for samfundets udsatte etniske
grupper
7
. Men at benytte ordet racisme i denne nye sammenhæng kan gøre mere skade
end gavn, da der sker en sammensmeltning af de forskellige begreber og hvad de
indebærer. Da der følger så mange associationer med ordet racisme – som eksempelvis
kultur-, sprog- og religionsundertrykkele, slaveri, lynchning, raceadskillelse, Ku Klux Klan
osv. – mener mange, at racisme hører fortiden til, fordi etniske grupper, der ikke selv er
ofre for institutionel og systematisk racisme, sjældent lægger mærke til disse. Dette
uddybes i nedenstående afsnit.
Farveblindhedsracisme og strukturel racisme
En definition af visse forskellige former for den moderne institutionelt fungerende
racisme er her nødvendig for at forstå den egentlige forskel på denne og den gammeldags
racisme, samt hvor stor en indflydelse racisme vedbliver at have i vores samfund i dag. En
væsentlig gren indenfor institutionel racisme kaldes farveblindhedsracisme, og
indeholder tre hovedaspekter.
Det vigtigste af disse tre er en form for abstrakt liberalisme, hvor tanken om, at
enhver er sin egen lykkes smed, benyttes til at forklare hvorfor visse etniske grupper har
en statistisk højere succesrate i samfundet end andre. Her foregår samtidig en
offerbeskyldning, hvor man affejer diskussionen om systematisk racebaseret
diskrimination på baggrund af idéen om, at alle har lige muligheder, og at det skyldes
dovenskab e.l. hvis man ikke formår at få en god uddannelse, et godt job, et hus, osv.
6
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, pkt. 6.5 / s. 41 l. 34
7
[navn fjernet] and [navn fjernet] of
Racism’, s. 4, l. 2
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
6
Et andet aspekt indenfor farveblindhedsracisme er en naturaliseringsteori, der går
ud på, at samfundsmæssig raceopdeling – som fx ghettoiserede områder, eller næsten
udelukkende etnisk ens arbejdspladser – skyldes, at homogene netværk er en del af den
menneskelige natur, hvor man søger mod dem, der ligner én selv.
Det tredje aspekt kaldes kulturracisme, hvor kulturforskelle benyttes til at
forklare, hvorfor nogle etniske grupper klarer sig dårligere end andre. Her ignorerer man
igen muligheden for gennemgående samfundsbaseret diskrimination og foretager en
offerbeskyldning ved at argumentere med, at etniske minoriteters position i samfundet
skyldes kulturelle aspekter, som forkerte værdier, afvigende familiestrukturer,
manglende indsats, m.v. Igennem farveblindhedsracisme undgås det at benytte sig af
kategoriske påstande om ikke-hvide, da det er andre, mere socialt og moralsk velsete ord,
der bruges
8
.
En anden måde institutionel racisme kommer til udtryk, kaldes strukturel racisme.
Den beskæftiger sig med en teori om, at der findes forskellige ind- og udgrupper i
forbindelse med race, som har fælles mål og interesser, og med hvilke man som individ
identificerer sig. De undertrykte grupper ønsker lighed og bedre adgang til ressourcer,
mens den dominerende gruppe ønsker at bibeholde pladsen på toppen af racehierarkiet
9
.
I Storbritannien stammer racehierarkiet fra kolonitiden, hvor den hvide mand tog
positionen som dominerende overfor befolkningen i kolonilandene – herunder bl.a.
Indien, Afrika, Sydasien m.fl. Denne placering i hierarkiets top kan eksempelvis ses
komme til udtryk i digtet ’The White Man’s Burden’ af Rudyard Kipling, der drejer sig om
den hvide mands overlegenhed, hvilken giver ham den byrde at skulle omforme de
uciviliserede indiske mennesker. Digtet stammer fra Det Britiske Imperiums storhedstid,
og er et udtryk for den hvide mands følelse af overlegenhed, der, på trods af, at den er
langt mindre udtalt i dag, stadig eksisterer i samfundet i form af dårligere vilkår for
uddannelse, arbejde, ejendom m.v. for etniske minoriteter.
Fordi den nye racisme er mere diskret end den gamle, bliver den sommetider ikke
taget alvorligt, eller de privilegerede grupper mener, at den diskriminerede gruppe
”trækker race-kortet”, eftersom diskrimination af disse ikke menes at være et problem af
diskussionsværdig størrelse længere. Denne afstandstagen fra overbegrebet racisme kan
8
[navn fjernet] and [navn fjernet] of
Racism’, s. 5 l. 10
9
[navn fjernet] and [navn fjernet] of
Racism’, s. 8 l. 16
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
7
lede til, at problematikken omkring institutionel racisme ikke bliver behandlet som et
udvidet og fortsat eksisterende fænomen, da mange racemæssigt privilegerede
mennesker føler sig sat i en uretfærdig bås, hvis de bliver beskyldt for at agere på
baggrund af institutionel racisme, eftersom de ikke har nogen intentioner om eller mener
at de opfører sig diskriminerende overfor etniske minoriteter. Dette sås fx i Macpherson-
undersøgelsen
10
, hvor betjente udtrykte forargelse over at blive kaldt institutionelt
racistiske, da de ikke opererede med nogen bevidst racistiske motiver
11
.
Omfanget af institutionel racisme i Storbritannien
For at undersøge hvorvidt institutionel racisme eksisterer og er et konkret problem i
Storbritannien i dag, er der flere forskellige vinkler, der må inddrages. Den første kilde til
undersøgelsen af dette er en rapport, som efterforskningskommissionen af Stephen
Lawrence-mordsagen sammensatte, der skulle undersøge, hvorvidt politiet og
domstolens behandling af denne sag bar præg af institutionel racisme. Denne
undersøgelse blev foretaget af en kommission under ledelse af Lord William Macpherson
af Cluny, og blev – efter 2 år og over 100.000 siders vidneudsagn, politirapporter m.v. –
offentliggjort i 1999
12
.
Derudover benyttes en analyse af dokumentarfilmen The Secret Policeman fra år
2003, der havde til formål at infiltrere Storbritanniens næststørste politistyrke, Greater
Manchester Police (GMP), for at undersøge, om politiets arbejde bar præg af racistiske
tendenser. Sidst analyseres statistiske data fra perioden 2003 til og med 2013 fra
rapporten ’Statistics on Race and the Criminal Justice System 2012’. Denne rapport er
hovedsageligt frembragt af forskellige organer indenfor The Criminal Justice System, men
anvender derudover data fra det britiske Ministry of Justice, Home Office samt Office for
National Statistics, og benyttes til at undersøge, hvorvidt institutionel racisme har en
konkret indvirkning på politiet og retssystemets behandling af forskellige etniciteter i
Storbritannien den dag i dag.
10
En ung sort dreng, Stephen Lawrence, blev uprovokeret myrdet af en gruppe hvide
mænd. Behandlingen af den efterfølgende retssag mentes at være racistisk farvet – derfor
blev der igangsat en undersøgelse af den, kaldet The Macpherson Inquiry eller The Stephen
Lawrence Inquiry
11
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 43 pkt. 6,16 l. 39
12
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 20 pkt. 2,9 l. 1
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
8
The Macpherson Inquiry
The Macpherson Inquiry er en rapport skrevet af en efterforskningskommission under
ledelse af Lord William Macpherson af Cluny. Den behandler retssagen efter det
racemotiverede mord på den 17-årige Stephen Lawrence, hvis forældre insisterede på, at
morderne var blevet frifundet på baggrund af systematisk racistisk diskrimination hos
politiet og domstolen. Eftersom en stor del af den civile offentlighed var enig i dette, blev
en privat efterforskning påbegyndt, og var finansieret gennem en offentlig fond. Stephen
Lawrence-sagen er en af de mordsager i Storbritanniens historie med mest mediemæssig
omtale og offentlig diskussion. Først da sagen blev genoptaget på baggrund af nyt
videnskabeligt bevismateriale i 2012, 18 år efter mordet på Stephen Lawrence, blev to af
de fem mistænkte arresteret
13
.
Hele Stephen Lawrence-sagen rejste gentagende gange spørgsmål om hvorvidt
politiet som helhed var institutionelt racistisk. I 1997 nedsattes kommissionen ledt af
Macpherson, der skulle afgøre, hvorvidt Stephen Lawrence-retssagen var partisk eller
retfærdigt håndteret. Rapporten udkom i 1999 og konkluderede, at politiet havde ageret
ud fra institutionel racisme under efterforskningen. Derudover fandt kommissionen også
eksempler på interpersonel racisme; herunder flere betjentes inkompetencer og fejl i
mordefterforskningen til fordel for de anklagede. Den interpersonelle racisme indebar
blandt andet, at Stephen Lawrence ikke fik førstehjælp da betjentene ankom til
gerningsstedet
14
, at flere åbenlyse spor undervejs blev der fulgt op på – fx blev øjenvidnet
Duwayne Brooks ikke ordenligt afhørt
15
– og at de mistænkte blev ikke arresteret før flere
dage efter mordet, trods rimelig grund til mistanke
16
. Macpherson konkluderede dog, at
denne racisme langt fra gjaldt alle betjente, og understregede vigtigheden i at behandle
problematikken som det den er, da institutionel racisme er et langt mere kompliceret
koncept end nogle uegnede betjente, men om hvordan systemet fungerer som helhed:
“It is in the implementation of policies and in the words and actions of officers
acting together that racism may become apparent. Furthermore we say with emphasis
13
Dodd, Vikram og Laville, Sandra: ’Stephen Lawrence verdict: Dobsin and Norris guilty of
racist murder’, l. 41
14
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 75 pkt. 10,14 l. 5
15
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 39 pkt. 5,11 l. 1
16
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 116 pkt. 13,7 l. 1
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
9
that such an accusation does not mean or imply that every police officer is guilty of
racism. No such sweeping suggestion can be or should be made
17
.”
Macpherson-rapporten lagde derudover vægt på det faktum, at Scarman-
rapporten fra 1981
18
havde afvist muligheden for institutionel racisme i Storbritanniens
politi og civilbefolkning. Dette var på baggrund af, at Scarman mente, at institutionel
racisme indebar en bevidst diskriminerende opførsel overfor etniske minoriteter, på
trods af modstridende love
19
. Han gik dog herfra videre til at sige følgende:
”If, however, the suggestion being made is that practices may be adopted by public
bodies as well as private individuals which are unwittingly discriminatory against black
people, then this is an allegation which serves serious consideration, and, where proved,
swift remedy
20
.”
Dette kritiserede Macpherson-rapporten, der konkluderede, at denne
misopfattelse af begrebet var skyld i, at institutionel racisme i politistyrker ikke blev
efterforsket ordenligt. Derfor udarbejdede efterforskerne i forbindelse med Macphersons-
rapporten en definition på begrebet, der ikke skulle fungere som et endeligt svar på, hvad
institutionel racisme er, men som en måde at undgå eventuelle begrebsmisforståelser,
som de, der havde fundet sted under Scarman-efterforskningen. Denne definition lød som
følgende:
“The collective failure of an organisation to provide an appropriate and
professional service to people because of their colour, culture, or ethnic origin. It can be
seen or detected in processes, attitudes and behaviour which amount to discrimination
through unwitting prejudice, ignorance, thoughtlessness and racist stereotyping which
disadvantage minority ethnic people
21
.”
Efter at have konkluderet, at det britiske politi var præget af institutionel racisme,
fandt Macpherson-kommissionen det nødvendigt at opstille nogle forslag til tiltag, der
skulle forhindre, at politiet behandlede visse sager med en racistisk vinkel i fremtiden.
Disse forslag indebar bl.a. en større åbenhed fra politiets side over for befolkningen for at
styrke tilliden mellem politi og civile; at alle optrin, der opfattes racistiske af bare en af
17
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 45 pkt. 6,24 l. 4
18
Efter Brixton-oprøret i 1981 nedsattes en kommission, der skulle undersøge, hvilke
tiltag man kunne benytte sig af fra politiets side for at undgå denne form for
racerelaterede optøjer. Denne blev ledet af Lord Scarman.
19
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 100 l. 26
20
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 100 l. 33
21
Macpherson, Lord William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 49 pkt. 6,34 l. 4
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
10
parterne, skal behandles som sådan, og at politiet etnicitetsmæssigt bør afspejle det
pågældende lokalsamfund. Derudover anbefalede rapporten, at alle betjente skal
rapportere hvert eneste tilfælde af deres ’Sektion 1 Stop and Search’ (S1)
22
, inklusive den
pågældendes etnicitet, og at der skulle oprettes en manual til benyttelse af politiet ved
formodede racistisk motiverede forbrydelser
23
.
The Secret Policeman
The Secret Policeman er en BBC-dokumentar fra 2003, der udspiller sig over 7 måneder,
hvor journalist Mark Daly iført skjult kamera går undercover hos Greater Manchester
Police (GMP), for at undersøge, om der er institutionelt racistiske tendenser i politiets
interne miljø, og om disse eventuelle tendenser har en indflydelse på hvordan betjentene
udfører deres arbejde.
Sidstnævntes væsentlighed understreges i dette citat fra oktober 1998 af GMP’s
daværende chefkommandant Willmott: "We do live in a society that has got
institutionised racism. GMP therefore has institutionised racism, and it is our
responsibility and duty to try and make sure that (a) that’s eradicated and (b) that it
doesn’t interfere with the discharge of our responsibilities to the community
24
.”
Udtalelsen kom under et pressemøde, der blev afholdt i forbindelse med efterforskningen
af det britiske politis håndtering af mordet på Stephen Lawrence. Her erklærer Willmott
altså, at GMP er institutionelt racistisk, men at dette ikke må gå ud over deres arbejde
med at beskytte borgerne; dette vil Daly undersøge, om det gør. Formålet med
dokumentaren er altså, udover at informere den britiske befolkning om, hvad der foregår
i det skjulte hos politiet, at presse chefgruppen i politiets rangsystem til at anerkende og
behandle problemet. Dette kommer til udtryk i slutningen af filmen, da det oplyses, at BBC
har sendt dokumentationen til GMP, og at politistyrken herefter har været tvunget til at
skride til handling ved at suspendere tre betjente
25
.
Dokumentaren er dels forklarende, da den benytter sig af voice-over og skjult
kamera, samt har en forudbestemt holdning til emnet, og dels performativ, da Daly
personligt er med i filmen. Den gør brug af cirkelkomposition – den starter da Daly netop
22
Sektion 1 Stop and Search-lovgivningen (S1) giver betjente ret til at stoppe enhver
civilborger, fodgænger som bilist, og visitere vedkommende (se også s. 13 l. 12).
23
Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 375 pkt. 1 l. 1
24
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:04:17
25
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:36:15
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
11
er blevet anholdt af GMP’s Internal Affairs-afdeling, og slutter lige før han bliver
arresteret. Den kan deles op i 3 dele: den indledende, der beskæftiger sig med Dalys
ansøgning og optagelse i politistyrken, midten, hvor Daly opbygger et tillidsforhold til de
andre betjente, og den afsluttende del, hvor nogle af betjentene begynder at åbne op om
deres ekstreme holdninger og udvise racistisk adfærd overfor civilborgere i Dalys
tilstedeværelse. Det er denne udvikling, der bærer dokumentarens handling frem, da
betjentenes adfærd udvikler sig i takt med, at de begynder at stole på Daly. Dette kan ses
på forskellen på voldsomheden i deres udtalelser i begyndelsen og slutningen af
dokumentaren – i starten af filmen snakker PC
26
Andy Hall om at arbejde hos Londons
politi i efterdønningerne af mordet på Stephen Lawrence og Macpherson-rapporten:
”’Cos of that Stephen Lawrence thing, they dedicated a week to it. My first opening
week was called diversity week. You had members of the community coming in, black
people, Afro Caribbean, really fucking, who hate the police, saying like they think we all
discriminate against them because they’re black. The thing with London is the majority of
street robbers are black. That’s a fact that. And in Hackney in particular they just run riot,
so they, they use that as reasonable grounds to go stop a black person and searching
him
27
.”
Hvor man bestemt kan se racistiske tendenser i denne udtalelse, er PC Halls
ytringer i slutningen af filmen langt mere ekstreme – her snakker ham om, at han
sympatiserer med BNP
28
, og er enig med dem i, at alle etniske minoriteter bør smides ud
af Storbritannien: ”We should have armed guards on that Calais fucking crossing with
guns… And any cunt, like the Euro Tunnel tries to get over, fucking shoot them
29
.”
Spændingsopbygningen ligger i brugen af det skjulte kamera, der giver
modtageren en fornemmelse af, at man afslører hemmelige sandheder. Filmen bygger
hovedsageligt på faktakoder; herunder virkelige miljøer, begivenheder, personer, der
udtaler sig på egne vegne, brug af skjult kamera, reallyd og –lys, samt et klart budskab –
men også fiktionskoder, der bruges til at formidle filmens budskab og påvirke seeren.
Fiktionskoderne er eksempelvis det faktum, at begivenhederne kun ses fra Dalys
synspunkt, og at der somme tider bruges underlægningsmusik for at tilføre dramatisk
effekt. Derudover benyttes tidsforkortelse under Dalys samtaler med betjentene, der er
26
Politibetjent
27
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:13:43
28
British National Party – Højreradikalt parti i Storbritannien
29
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:30:59
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
12
klippet meget, så man kun hører deres racistiske udtalelser, hvilket gør, at de fremstår
mindre sympatiske.
Filmens appelformer består hovedsageligt af etos og patos – logos benyttes
sjældent, eksempelvis til slut i filmen, hvor det som tidligere nævnt oplyses, at Dalys
opdagelser er blevet sendt til GMP, der efterfølgende har suspenderet tre politibetjente på
baggrund af dette
30
. Denne oplysning appellerer til seerens fornuft, da Dalys fund må have
substans, siden det kan få så alvorlige konsekvenser som suspenderinger og en
efterforskning af racisme hos politiet.
I forhold til etos som appelform ses dette hovedsageligt i form af tidligere nævnte
erfarings- og partskilder, det skjulte kamera, og den tillidsvækkende afsender, der har en
god moral og aldrig selv udtaler sig racistisk for at manipulere de andre betjente til at
gøre det samme, men holder sig til at udspørge dem om deres holdninger.
Patos ses i Dalys brug af styrkemarkører i hans voice-over omtale af politistyrken
og betjentene – for eksempel i starten af filmen, da PC Pulling udtaler sig kritisk omkring
Stephen Lawrence: ”PC Pullings astonishing attack on an innocent murder victim and his
family was because he blamed them for causing the entire police service to be branded
institutionally racist
31
.” Ordene “astonishing attack”, “innocent”, “victim”, “blamed” og
“branded” understreger her, at PC Pullings holdninger efter Dalys mening er forkerte, og
ordvalgets negative konnotation videregiver disse associationer til seeren ved at
appellere til dennes moral.
En dokumentarfilms troværdighed afhænger af mange forskellige faktorer – i dette
eksempel virker filmen troværdig ved brugen af skjult kamera og mikrofon, der afslører
de involverede enkeltpersoners racistiske holdninger. Derudover benyttes der erfarings-
og partskilder i form af politibetjente, hvilket jo er de mest direkte kilder til emnet og
fremstiller filmens pointe og budskab. Kildernes fungerer som rygdækning for påstanden
om racisme i det britiske politi, eftersom det er britiske betjente selv, der udtaler sig
racistisk. Til gengæld gør filmen ikke brug af en ekspertkilde, hvilket ellers kunne være
oplagt for at inddrage faktuelle oplysninger om racisme i en institutionel sammenhæng.
En anden mulig videreudbygning af Dalys undersøgelser, der ville kunne gøre disse mere
troværdige, kunne være i form af samtale med andre end de i høj grad interpersonelt
racistiske betjente for at høre, hvorvidt de oplever racisme i politistyrken, og om den
30
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:36:26
31
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:03:31
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
13
institutionelle racisme går så dybt, at de også praktiserer racistisk profilering – bare
ubevidst. Dette skyldes, at der kan argumenteres for, at filmen viser en meget integreret
interpersonel racisme i modsætning til egentlig institutionel racisme, da betjentene selv
er klar over, at deres gerninger er baseret på race. Derudover nævner Daly, at der ud af de
120 nye betjente, der startede samtidig med ham, kun er én af asiatisk afstamning, og at
han hurtigt bliver udstødt af det sociale samvær på hans hold af betjente
32
. Et interview
med ham ville her være oplagt, for at inddrage en minoritetsbetjents vinkel på
problematikken.
Til trods for disse eventuelle troværdighedssænkende faktorer, fik filmen stor
indflydelse på håndteringen af racisme indenfor politiet – først og fremmest i GMP, men
også i hele resten af Storbritannien. Programmet viste befolkningen og politicheferne, at
racistiske holdninger stadig eksisterede hos politiet og at de har en direkte effekt på
betjentenes behandling af borgerne, trods tidligere studier, der viste det modsatte
33
. Det
fremgår blandt andet af følgende samtale mellem Mark Daly af PC Pulling, hvor Pulling en
halv time tidligere har stoppet først en hvid kvinde og derefter en asiatisk mand, der
begge manglede forsikring:
Daley: "So have you had the chance to put your views into action yet?
PC Pulling: "I gave one a two hundred pound fixed penalty ticket mate.”
Daly: "You gave...?”
PC Pulling: "And then just to kick him in the bollocks even more I gave him another sixty
pound one for no tax. Two hundred and sixty pound and six points I put on that fucker’s
license.”
[…]
Daly: “So you were in exactly, you had two exactly the same situations, and you…”
PC Pulling: "Two totally different outcomes.”
Daly: "And you let the white one go and you done the Asian.”
PC Pulling: "Told you about that before though. If I could go for the higher one with them,
they’d be having it. No bother mate. And I went to bed that night and I fell straight to sleep
like a baby with a clear conscience
34
.”
Filmens dokumenterede med andre ord, at diverse tiltag for at få betjentene til at
32
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:12:26
33
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 57 l. 3
34
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:33:02
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
14
behandle borgere af alle racer lige, der var blevet igangsat efter Macpherson-rapporten,
ikke havde haft den ønskede effekt på betjentenes arbejde i praksis. Derimod var en
decideret modbevægelse opstået, da betjentene mente, at deres håndtering af minoriteter
var berettiget. Man kan dog indvende at filmen hovedsageligt behandlede de betjente, der
var interpersonelt racistiske, hvor en undersøgelse af den mere ubevidste, systematiske
form for institutionel racisme ville have været en relevant og interessant vinkel.
Institutionel racisme i det britiske retssystem
For at undersøge, om institutionel racisme er udbredt i resten af Storbritannien, samt om
det kan passe, at det – som nævnt i forbindelse med The Secret Policemans konklusioner –
i højere grad er en gennemgående interpersonel racisme der er tale om, er det nødvendigt
at se på statistiske data om race, politi og retssystemet. De benyttede data stammer fra
det britiske retsvæsens årlige ’Statistics on Race and the Criminal Justice System’.
Tabel 3.03
35
(bilag 1) giver mulighed for sammenligning på tværs af politistyrker i
England og Wales af S1, der giver betjente ret til at stoppe enhver civilborger, fodgænger
som bilist, og visitere vedkommende
36
. Tabellen viser antallet af S1 pr. 1000 indbygger
fordelt på forskellige etniciteter. De benyttede data stammer fra Office for National
Statistics, og er fra 2011
37
, og viser, at pr. 1000 indbyggere i Storbritannien, er det seks
gange mere sandsynligt at sorte mennesker bliver stoppet på gaden end hvide
mennesker. Det er to gange så sandsynligt for asiater og personer af blandet race at blive
stoppet af politiet, end det er for hvide.
I forhold til, hvorvidt politiet arresterer flere af etnisk minoritet end hvide, kan man fx
se på tabel 3.12
38
(bilag 2). Denne viser, hvor mange borgere af forskellig etnicitet, der
bliver arresteret pr. 1000 indbyggere. Her har de etnisk sorte borgere næsten 3 gange så
stor risiko for at blive arresteret som hvide, ved blandet etnicitet er omkring 2 gange så
sandsynligt, mens asiatiske borgere ligger på samme statistiske niveau som hvide.
35
Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System
2012, s. 43
36
Legislation.gov.uk: ’Police and Criminal Evidence Act’
37
Miguel Marques dog Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System, s. 41
l. 6
38
Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System
2012, s. 58
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
15
Også domstolenes beslutninger menes at være præget af institutionel racisme, i
forbindelse med dommenes længde og hårdhed. Figur 4.06
39
(bilag 3) viser, at der i årene
var en klar forskel på dommenes udfald. Den etnisk hvide gruppe, både i den
voksne og mindreårige kategori, idømmes oftere samfundstjeneste end alle de andre
etniske grupper, mens alle de etniske minoriteter fik forvaringsdomme oftere end den
etnisk hvide gruppe.
I forbindelse med graden af interpersonel racistisk kriminalitet viser tabel 2.02
40
(bilag 4), på baggrund af CSEW’s
41
data, at dette er nedgående fra år 2008 til år 2013, og
udgjorde i 2013 kun mellem 1 % og 2 % af kriminaliteten i Storbritannien. Dette
bekræfter påstanden om, at den interpersonelle racisme i civilsamfundet er faldende,
mens den institutionelle ud fra ovenstående undersøgelser stadig forekommer. Dette er
inkonsistent med The Secret Policemans afsløringer indenfor politiet, hvor interpersonel
racisme stadig eksisterer, men dette kan dog som antydet af citatet af PC Pulling
42
forestilles at være en intern modreaktion på Macpherson-rapportens konklusion om
institutionel racisme hos politiet, og er altså ikke gennemgående i samfundet.
Disse statistikker bakker altså påstandene omkring institutionel racisme i
Storbritannien fra The Secret Policeman og Macpherson-rapporten op – der er en
gennemgående forskel på, hvordan hhv. hvide og andre etniciteter bliver behandlet af
politiet og retssystemet. Derudover kan tallene fra stop-and-search forestilles at være
endnu mere udtalte i virkeligheden, ud fra et citat af PC Carl Jones fra The Secret
Policeman: ”I’ll tell you what Mark it is amazing right none, none of the Paki lads wear
seatbelts so they’re all getting it tomorrow if I see any right. […] Right, we might have to
stop af white person over the weekend just to even the figures up
43
.” Dette er selvsagt
ikke muligt at beregne omfanget af, men kan have indflydelse på statistikker over S1.
Til gengæld vidner det faktum, at disse undersøgelser i det hele taget bliver udført
om muligheden for at bringe institutionel racisme ud af samfundet, da selve
anerkendelsen af problemet er et stort skridt på vejen til at løse det. Som tidligere nævnt
er der stadig mange, der ikke mener at institutionel racisme overhovedet eksisterer, så en
39
Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System
2012, s. 74
40
Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System
2012, s. 26
41
Crime Survey of England and Wales
42
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:13:43 – se s. 11 l. 17
43
Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:23:46
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
16
indrømmelse af denne realitet, og at der må gøres noget ved det, viser en oprigtig evne til
selvkritik fra det britiske samfunds side.
Forklaringer og løsninger på institutionel racisme i Storbritannien
Institutionel racisme kan altså med rimelighed konstateres at eksistere i Storbritanniens
samfund, på trods af forskellige initiativer til at bortskaffe dette. For at undersøge, hvorfor
dette stadig foregår, samt vurdere, hvilke foranstaltninger, der kan benyttes til at
eliminere racisme fra samfundet, er det nødvendigt at se på problematikkens mulige
forklaringer. Dette skyldes, at det for at slippe ud af et samfundsstrukturelt problem er
nødvendigt at kende årsagen til, at disse adfærdsmønstre og integrerede procedurer er
opstået. Det første aspekt, der er essentielt for denne undersøgelse, er samfundets
historie og derigennem vejen til dets nuværende tilstand. Desuden kan en undersøgelse af
forskellene på institutionel racisme i hhv. USA og Storbritannien afgive bud på, hvad
institutionel racisme skyldes, og hvordan man kan slippe af med dette.
Racehierarkiets tilblivelse i det britiske samfund
Efter 2. Verdenskrig var Storbritannien præget af økonomisk krise, og det var derfor
nødvendigt at skabe vækst gennem eksport, men der var mangel arbejdskraft. Dette
behov blev mødt af pionerimmigranter fra kolonier i Det Britiske Imperium – i starten
hovedsageligt Indien, men efterfølgende også fra Afrika, Caribien og Pakistan
44
. Samtidig
var politiet stærkt underbemandet efter krigen, eftersom almen ansættelse stoppede i
1939, og de yngre politibetjente var blevet indkaldt som soldater i løbet af krigen. I
slutningen af krigen var alle betjente under 30 år indkaldt til hæren. Dette betød, at ældre
betjente var tvunget til at blive i tjeneste; også de, der var berettiget pension. Derfor gik
en meget stor andel af de tilbageværende betjente på pension i 1946 – i eksempelvis
Liverpool drejede det sig om 50% af de daværende betjente
45
– hvilket efterlod en
politistyrke, der var ekstremt underbemandet i især de urbane miljøer præget af
immigranter, samtidig med, at alle de nyansatte var unge og uerfarne, og at de ældre
betjente var midt eller sent i deres tjenesteperiode. Ingen af disse var altså bekendte med
44
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 27 l. 17
45
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 28 l. 16
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
17
immigrantkultur, og var desuden uerfarne ift. håndtering af racistisk motiverede
forbrydelser og beskyldninger om racistisk diskrimination i diverse lokalsamfund
46
.
Der var derudover mangel på boliger, især i London og mange andre større byer,
hvor immigranterne i høj grad bosatte sig og forsøgte at finde arbejde. Dette medførte, at
immigranterne i den britiske befolknings øjne generelt var uvelkomne, hvilket igen førte
til, at de havde problemer med at falde til i et fordomsfuldt samfund, der grundet
racehierarkiet anså mørkere hudfarve som et tegn på underlegenhed. De almene
fordomme mod disse immigranter viste et samfund, der ikke havde nogen interesse i at
lære noget om de nyligt ankommendes livsstile og kulturer, og bestemt ikke var
interesseret i et multietnisk Storbritannien
47
. Ifølge tidligere Metropolitan Police Services
politikommissær Sir Peter Imbert var denne modvilje mod at forstå immigrantkulturer
væsentlig for den grundlæggende mistillid i forholdet mellem immigranterne og politiet:
”It’s often been said that the young Caribbean youth had a street culture whereas
the indigenous youth didn’t have a street culture in quite the same way. I think that we in
the police didn’t understand that. When we saw black youth hanging around street
corners we couldn’t understand why. We automatically thought – quite wrongly, of course
– on every occasion that they were up to no good. But that was because of a lack of
understanding of their culture and their way of life
48
.”
For koloniimmigranterne var åbenlys racediskrimination altså en del af deres
hverdag, og den gik for det meste ubestridt hen i værtssamfundet. Dette førte ofte til
konfrontationer, hvor politiet som følge blev involveret. Da mange immigranter ankom til
landet uden noget umiddelbart kendskab til det fungerende retssystem, vidste de ikke, at
politiet havde visse restriktioner ift. dét, der kaldes civilkonflikter – eksempelvis
nabostrid, skænderier mellem mand og kone eller lignende – hvor borgere blev
videresendt i systemet til en civil retshjælp
49
. Dette fik immigranterne til at føle sig
overset og underprioriterede, og gav dem en oplevelse af, at de blev systematisk
diskrimineret af politiet. Mens det naturligvis ikke har været alle betjente, der har været
racistiske, kan man ikke komme udenom at visse dele af politiet i alle dele af
rangsystemet har været racistiske, grundet samfundets generelle attitude overfor
immigranter, samt den voldsomme underrepræsentation af ikke-hvide politibetjente – så
46
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 28 l. 7
47
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 28 l. 25
48
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 34 l. 18
49
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 29 l. 28
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
18
sent som i 1964 var der endnu ikke én sort eller asiatisk betjent i England og Wales
50
.
Derudover var en positiv attitude overfor immigranter ifølge britiske kulturteoretiker
Stuart Hall anset som en svaghed og set ned på indenfor politiet:
”There were many good police officers and what was sad, and this went on for
twenty years, police managers would always talk about a particular police officer by
with them’, ‘he gets on well with them’, ‘he’s almost one of them’. That would be a put-
down
51
.”
Fra de første år præget af stor migration til Storbritannien fra kolonierne og frem
til 1960’erne havde der været en grundlæggende mentalitet om, at immigranterne var af
negativ betydning for landet
52
. Men i 1959 begyndte politiets forskelsbehandling af
borgerne at komme i fokus, i form af, at Harold Wilson’s Labour Government indførte
deres Race Relations Act of 1965, der var den første lov konsekvent rettet mod racisme,
som skulle gøre racebaseret diskrimination ulovlig i offentlige embeder
53
. Reaktionen på
dette fra højt rangerede betjente viste en grundlæggende mangel på empati for de, der var
hårdest ramt af racediskrimination, en mangel på forståelse for behovet for en anti-
diskriminationslovgivning, og en generel racistisk indstilling. Dette kommer tydeligt til
udtryk i et citat fra den daværende chef for Metropolitan Police’s Number One Area:
”The ordinary white citizen generally accepts his place in society and makes no
attempt to gatecrash places where he would not only feel out of place but is clearly
unwelcome. Coloured people do not have the ability to do this and for the most part they
are hypersensitive over colour… It must be concluded that coloured people are more
conscious of their rights than their obligations and any kind of legislation on the lines
suggested will result in an avalanche of complaints.
54
”
Denne indstilling fremgik også af det faktum, at ingen overordnede indenfor
politistyrkerne ansatte nogen af de etniske minoritetsansøgere. Der blev derfor d. 14.
april 1965 afholdt et møde bestående af repræsentanter fra civilbefolkningen samt
politiet, der havde til opgave at undersøge baggrunden for dette. De deltagende
politimestre havde alle modtaget ansøgninger fra etniske minoriteter, og udtalte, at
50
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 35 l. 34
51
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 29 l. 16
52
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 39 l. 16
53
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 39 l. 18
54
Rowe, Mike et al.: Policing beyond McPherson, s. 36 l. 11
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
19
selvom de ikke selv var modstandere af idéen om at optage disse i politistyrken, men at de
mente, at det var offentligheden, der ikke ville acceptere det
55
.
De samfundshistoriske baggrunde for racismen i Storbritannien er altså, at
immigranterne ankom til et land, der i netop denne periode havde behov for en syndebuk
for landets økonomiske tilstand samt boligmangel. Derudover var der en forudindtaget
mentalitet, der gik ud på, at de af mørkere hudfarve end briterne var af lavere stand end
dem, hvilket forstærkede splittelsen mellem immigranterne og værtsbefolkningen. På
trods af, at samfundet har udviklet sig siden da, er denne hierarkiske inddeling ikke så
enkel at slippe af med, og kræver en større aktiv indsats, samt offentlig debat og
opmærksomhed, for at komme den institutionelt racistiske underbevidste mentalitet fra
samfundet til livs.
Institutionel racisme i hhv. USA og Storbritannien
I forbindelse med årsagerne til institutionel racisme fremstår USA som det mest aktuelle
eksempel vedrørende spørgsmålet om institutionel racisme. Dette skyldes at utilfredse
amerikanere fra hele landet, på grund af en lang række sager om politivold mod
ubevæbnede afroamerikanere – herunder Mike Brown, Tamir Rice, Eric Garner og John
Crawford
56
– på nuværende tidspunkt er i færd med at tage den kamp, briterne igangsatte
i 1993 i forbindelse med Stephen Lawrence-mordet.
Lawrence-sagen blev, på samme måde som specielt Eric Garner og Mike Brown-
sagerne er blevet i USA, et symbol på systematisk diskrimination af etniske minoriteter i
Storbritannien – en diskrimination, der ud fra Storbritanniens retssystems statistikker,
tydeligvis ikke er overstået endnu. Men dog blev de første skridt mod det racismefrie
samfund taget, da institutionel racisme officielt blev anerkendt som et eksisterende
problem i landet omkring årtusindeskiftet; første gang i 1998, da GMP’s chefkommandant
indrømmede at styrken var præget af institutionel racisme, og igen i 1999, da
Macpherson-rapporten i sin offentliggørelse konkluderede, at institutionel racisme var et
reelt problem i Storbritannien.
Selvom problematikken stadig langt fra er løst i Storbritannien, er det dog tydeligt
mere anspændt i USA. Det bunder i amerikanernes udbredte afstandstagen fra
eksistensen af institutionel racisme, hvilket viser en afgørende forskel på Storbritannien
55
Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 37 l. 11
56
Højprofilerede sager omkring ubevæbnede sorte mænd i USA, der er blevet slået ihjel af
politiet i perioden mellem 17. juli 2014-22. november 2014
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
20
og USA’s håndtering af racerelaterede problemer. Dette kommer til udtryk i blandt andet
enormt mange af medierne, der viser, at opfattelser som farveblindhedsracisme og
strukturel racisme er mere udbredt i USA end i Storbritannien
57
. Et klart eksempel på den
moderne institutionelt racistiske mentalitet i amerikanske medier er studievært hos ’Fox
News’ Bill O’Reillys følgende udtalelser under hans medvirken i et afsnit af ’The Daily
Show’:
”Maybe you haven’t figured out that there is no more slavery, no more Jim Crow,
and the most powerful man in the world is a black American, and the most powerful
woman in the world, Oprah Winfrey, is black. […] America is now a place where, if you
work hard, and get educated, and are an honest person, you can succeed
58
.”
Denne udtalelse viser et nærmest karikeret eksempel på farveblindhedsracisme –
specielt det abstrakt liberalistiske aspekt – samt den offerbeskyldning, der ligger i hans
ord; eftersom i hvert fald disse to sorte mennesker har klaret sig godt, kan der ikke findes
en systematisk diskrimination af etniske minoriteter i samfundet; hvis man ikke er
succesfuld skyldes det udelukkende, at man ikke arbejder hårdt nok, ikke passer sin
uddannelse, eller ikke er et retskaffent menneske. USA’s mentalitet stammer i høj grad fra
deres voldsomme historie om slaveri, hvor de hvide indtog pladsen i toppen af
racehierarkiet, hvorfra de først officielt blev fjernet efter Jim Crow-lovenes afskaffelse i
’erne, og i praksis stadig er overrepræsenteret i alle privilegerede positioner
59
.
Afroamerikanere har altså i flere århundreder ligget i bunden ift. muligheder som
uddannelse, arbejde, ejendom, mv., og den lange historie med en lav social og
samfundsstrukturel placering tager det længere tid at komme ud af end 40-50 år. Det kan
fx tage lang tid og stor personlig modstandsdygtighed at slippe ud af den sociale arv, der
opstår hvis man er vokset op i en familie, der aldrig har haft midler til at få en
længerevarende uddannelse, som eksempelvis mange sorte unge fra amerikanske
ghettoer oplever. Derimod er det både økonomisk, socialt, og personligt lettere at få en
blive professionelt succesfuld, hvis man er vokset op i en velfungerende familie med
midler til fx at sende sine børn på college.
57
Finney, Karen: ’Conservative media still denying how racism and history fueled
Ferguson’
58
Stewart, Jon: ’The Daily Show: Extended Interview with Bill O’Reilly’ d. 15.10.14,
00:03:48
59
[navn fjernet] and [navn fjernet] of
Racism’, s. 8 l. 21
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
21
En anden faktor, der kan spille ind i USA's betjentes tendens til skyde et langt
højere antal ubevæbnede etniske minoriteter end andre lande, kan have grobund i deres
frie våbenlovgivning, der kan føre til en mere paranoid tankegang i forbindelse med
mistænkte kriminelle, da det er lettere for disse at erhverve sig et våben. Dette i
sammenhæng med en institutionel racistisk tankegang og racistisk profilering, fører til et
langt større antal af politidrab på etniske minoriteter i USA end de fleste andre lande.
Dette fremgår af, at der i USA er blevet skudt gennemsnitligt næsten to ubevæbnede sorte
amerikanere af politiet fra år
60
, hvor der i Storbritannien til sammenligning
kun blev affyret tre ikke-dræbende skud i år 2012. Samtidig bliver der skudt langt flere
betjente i USA end Storbritannien, hvilket igen fører til en højere grad af frygt og paranoia
hos amerikanske betjente, og gør dem mere tilbøjelige til at trække deres våben
61
.
USA’s udbredte problemer med institutionel racisme bunder altså i tre
komplicerede aspekter: de enormt lettilgængelige våben; stor social ulighed, der går langt
tilbage i historien, herunder slaveri; samt misforståelse af eller modvilje mod at
anerkende den institutionelle racismes eksistens. Som kontrast har Storbritannien haft
mindre dybdegående racistiske samfundsmønstre; institutionel racismes eksistens er
blevet officielt anerkendt, og har derfor i en årrække været underlagt en national
bekæmpelse fra politiets og retsvæsenets side; og endelig er det langt sværere for
kriminelle at anskaffe sig skydevåben, hvilket giver politiet større tillid til, at de kan
håndtere disse uden at skyde. Men specielt er anerkendelse af en systematisk fejl,
integreret i selve landets struktur, et tegn på Storbritanniens villighed til at fjerne
racismen. På trods af, at det er en langvarig proces, er denne velvilje af stor betydning.
Konklusion
På trods af, at begrebet institutionel racisme må menes at være et underbegreb til
racisme, er der store og meget essentielle forskelle på disse, da institutionel racisme er
langt mindre udtalt og åbenlys i samfundet end den traditionelle og almene forståelse af
racisme, som består af en mere direkte nedgørelse og diskrimination mod etniske
minoriteter. Derfor kan der her opstå en begrebssammensmeltning, der er skyld i, at
institutionel racisme ikke er alment opfattet som et reelt problem i samfundet. Dette
60
Heath, Brad: ’Local police involved in 400 killings per year’, l. 1
61
Knowles, Daniel: ’Armed police: Trigger happy’, l. 3
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
22
skyldes dels at forskellige former for underinddelinger af institutionel racisme indeholder
argumenter, der kan skyde skylden for samfundsmæssig ulighed over på de
diskriminerede selv. Da institutionel racisme ikke er bevidst, men integreret i selve den
måde, vi agerer, er denne langt sværere at opfange og påpege overfor de, der ikke selv
oplever den eller er opmærksomme på den. Dette kan hos den privilegerede gruppe også
føre til en følelse af at blive angrebet og uretfærdigt beskyldt for racisme, da de
diskriminerende som regel ikke ønsker at være eller mener, at de er det.
Derudover er det nødvendigt at nævne, at samfundet har flyttet sig betydeligt i
forbindelse med racisme igennem de sidste ca. 50 år. Dette ses i form af en langt mindre
grad af interpersonel racisme, men dette må også medføre, at moderne samfund kan
adressere de problemer, der endnu eksisterer. En analyse af hhv. Macpherson-rapporten,
The Secret Policeman, samt statistikker fra det britiske retssystem viser, at etniske
minoriteter stadig bliver systematisk diskrimineret i form af bl.a. længere og hårdere
fængselsdomme, og en både bevidst og ubevidst grundlæggende racistisk profilering fra
politiet. Desuden har politiet vist sig at lade racistiske holdninger påvirke deres
grundlæggende behandling af civilborgerne.
Denne racismes opståen i samfundet stammer fra den direkte, interpersonelle
racisme, der, på trods af, at den er stort set afskaffet i dag, har forårsaget et
grundlæggende racehierarki i det britiske samfund. Dette stammer tilbage fra da
Storbritannien var økonomisk dårligt stillet efter tabene fra 2. Verdenskrig, og den
efterfølgende store immigration af indvandrere, der var en velkommen syndebuk.
Diskriminationen af immigranter var derudover forholdsvist alment accepteret grundet
deres lave racehierarkiske status. En anden konfliktskabende faktor ved denne
uvelkommenhed fra den britiske befolkning kom til udtryk i form af deres modvilje mod
at lære noget om immigrantkulturer, hvilket ledte til kulturelle misforståelser. Til
gengæld viser en perspektivering til USA’s nuværende opblussen i problematikken
omkring institutionel racisme, at Storbritannien trods alt har opnået en fremgang i form
af ligestilling på tværs af etniciteter, ved hjælp af en officiel anerkendelse af den
institutionelle racismes eksistens, da dette problem kræver nationalt kendskab,
anerkendelse og debat for at kunne bringes ud af samfundet.
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
23
Litteraturliste
[navn fjernet] and [navn fjernet] of
Racism’ Blackwell Publishing Ltd., 2011
Chegg.com: ’Definition of institutional racism’ http://www.chegg.com/homework-
help/definitions/institutional-racism-49 Chegg Inc., 2003 (dato: )
Daly, Mark: The Secret Policeman BBC, 2003
Dodd, Vikram og Sandra Laville: ’Stephen Lawrence verdict: Dobsin and Norris guilty of
racist murder’. http://www.theguardian.com/uk/2012/jan/03/stephen-lawrence-
verdict-guilty-murder?newsfeed=true The Guardian, 2012 (dato: )
Edwards, Ezekil: ’White convicts as likely to be hired as blacks without criminal records’.
http://www.dmiblog.com/archives/2007/09/white_convicts_as_likely_to_be.html Drum
Major Institute for Public Policy, 2007 (dato: 16.12.14)
Finney, Karen: ’Conservative media still denying how racism and history fueled Ferguson’
http://mediamatters.org/blog/2014/12/03/conservative-media-still-denying-how-
racism-and/201751 Media Matter for America, 2014 (dato: 16.12.14)
Heath, Brad: ’Local police involved in 400 killings per year’
http://www.usatoday.com/story/news/nation/2014/08/14/police-killings-
data// Gannet Satellite Information Network, 2014 (dato: 16.12.14)
Intergroupresources.com: ’Race and racism’ http://www.intergroupresources.com/race-
and-racism/ SPACEs og Intergroup Resources, 2012 (dato: )
Knowles, Daniel ’Armed police: Trigger happy’
http://www.economist.com/blogs/democracyinamerica/2014/08/armed-
police?fsrc=scn/tw/te/bl/triggerhappy The Economist Newspaper, 2014 (dato: 15.08.14)
Macpherson, Lord William et al.: The Macpherson Inquiry, the Home Department, 1999
Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System 2012.
Ministry of Justice, 2013
Legislation.gov.uk: ’Police and Criminal Evidence Act’
http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1984/60/section/1 Crown (dato: 16.12.14)
Rowe, Mark et al.: Policing beyond McPherson. Routledge, 2013
Stewart, Jon: ’Extended Interview with Bill O’Reilly’ Comedy Partners,15.10.14 (dato:
16.12.14)
Ward, James D. og Mario A. Rivera. Institutional racism, organizations & public policy Peter
Lang Publishing, 2014
[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]
Studieretningsopgave 2014 3.z
24
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4