Indhold
Indledning ................................................................................................................................................ 2
Problemformulering ................................................................................................................................ 2
1. Økonomiske skoler .............................................................................................................................. 3
1.1 Den keynesianske skole ..................................................................................................................... 3
1.2 Den monetaristiske skole .................................................................................................................. 4
1.3 Konklusion ......................................................................................................................................... 6
2. Krisen i 1930’erne i USA ...................................................................................................................... 6
2.1 Hvorfor opstod krisen ........................................................................................................................ 7
2.2 Hvad betød krisen for den amerikanske økonomi ............................................................................ 8
2.3 Løsning af krisen ................................................................................................................................ 9
2.4 Konklusion ....................................................................................................................................... 11
3. Den nuværende finanskrise .............................................................................................................. 12
3.1 Hvorfor opstod krisen ...................................................................................................................... 12
3.2 Hvad betyder krisen for amerikanske økonomi .............................................................................. 13
3.3 Hvad gør man for at komme ud af krisen........................................................................................ 14
3.4 Konklusion ....................................................................................................................................... 15
4. Sammenligning af de to kriser ........................................................................................................... 16
5. Konsekvenser af den nuværende krise i USA .................................................................................... 19
6. Samlet konklusion ............................................................................................................................. 21
Litteraturliste ......................................................................................................................................... 23
Bilag 1: Dollar pr. bushel hvede
Bilag 2: Privat investeringer i USA, årlig vækst og årlig vækst i den amerikanske økonomi
Bilag 3: Arbejdsløshed i USA, %
Bilag 4: Verdenshandlens sammenskrumpning måned for måned,
Bilag 5: Total spending US from FY 1930 to FY 1940
Bilag 6: Vækst i Amerikansk GDP, %
Bilag 7: Arbejdsløshed i USA, %
Bilag 8: Federal Funds Rate July 1954 to December 2009
Bilag 9: Offentlig budget underskud i USA, % af GDP
Bilag 10: Offentlig gæld i USA, % af GDP
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 2 af 33
Økonomiske kriser
Indledning
Økonomiske kriser har historisk været et tilbagevendende fænomen i det amerikanske sam-
fund. Kriserne er opstået af forskellige årsager og har haft forskellige navne. F.eks. var der
krisen i 30’erne, IT-krisen i 2001 og i 2007 begyndte den nuværende finanskrise. Denne op-
gave tager udgangspunkt i krisen i 1930’erne og krisen i dag.
Opgaven bliver set ud fra en økonomisk og historisk synsvinkel.
I denne opgave redegøres kort for den keynesianske skole og den monetaristiske skole, der er
blandt de mest kendte økonomiske skoler. Disse skoler har forskellige løsninger på, hvordan
man tackler en økonomisk krise.
Efterfølgende beskrives hvordan den økonomiske krise i 1930’erne opstod. Hvad den betød
for den amerikanske økonomi og hvordan man løste krisen. Den nuværende finanskrise vil
blive behandlet på tilsvarende måde.
I opgaven sammenlignes hvordan de to kriser opstod, og hvad de betød for det amerikanske
samfund. Det undersøges, om der er ligheder/forskelle mellem de to kriser. Endvidere redegø-
res for hvordan kriserne blev løst blev løst, herunder hvilke af de to økonomiske skoler der
inspirerede til kriseløsningerne. Afslutningsvis vil der være en vurdering af konsekvenserne af
den nuværende finanskrise i USA.
Der er udarbejdet grafer, der illustrerer udviklingen i USA. Graferne er vedlagt som bilag. Der
vil undervejs i opgaven være kildekritik.
Problemformulering
Med udgangspunkt i USA, ønskes en redegørelse for krisen i 1930’erne og den nuværende
finanskrise. Analyser på baggrund af redegørelsen ligheder og forskelle mellem de to kriser,
samt hvorledes den amerikanske stat har søgt at håndtere kriserne. Inddrag herunder keyne-
sianisme og monetarismen. Afslutningsvis ønskes en vurdering af den nuværende krises kon-
sekvenser for USA.
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 3 af 33
1. Økonomiske skoler
I økonomi findes der en række teorier, der beskriver den økonomiske udvikling, og hvordan
man skal styre økonomien. Skotten Adam Smith var en af de første økonomer, der gav et bud
på, hvordan samfundsøkonomien hænger sammen og bør forstås. De fleste økonomer har den
tankegang, at velstand skal måles ved produktionen i samfundet. Dette gælder også Adam
Smith. Han mente, at den største velstand fik man ved at have et marked, hvor der var fri han-
del. Adam Smith taler om den usynlige hånd. Dvs. at de frie markedskæfter sikrer, at der er
ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet. I Adam Smiths verden skal staten spille
en meget lille rolle, og markedet skal overlades til de frie markedskræfter.
1.1 Den keynesianske skole
Den britiske økonom John Maynard Keynes kom under den store depression i 1930’erne med
en teori om, hvordan krisen skulle løses. Keynes tanker var stik modsat de klassiske økono-
mers tankegang. Keynes mente ikke, at de frie markedskræfter selv kunne løse krisen, men at
det var nødvendigt at staten gik ind, og aktivt påvirkede efterspørgslen i samfundet.
Keynes hovedpointe var, at: ”markedsøkonomien ikke besidder en selvregulerende mekanis-
me, der ”automatisk” sikrer, at efterspørgslen i samfundet, er så stort, at alle er i arbejde”.
1
Den manglende selvregulering i økonomien skyldes især, at priser og lønninger ikke er fuldt
fleksible. Priser og lønninger tilpasser sig kun meget langsomt.
Keynes mente, at en høj arbejdsløshed er udtryk for, at efterspørgslen ikke er tilstrækkelig.
Ifølge Keynes kan efterspørgslen efter varer således sagtens være mindre end den produktion,
der skabes når alle er i arbejde. Den lave efterspørgsel kan f.eks. skyldes, at husholdningerne
øger deres opsparing i stedet for at bruge pengene på forbrug. Det minder om situationen i
dag, hvor stor usikkerhed om den økonomiske udvikling har fået forbrugerne til at øge deres
opsparing. Ifølge Keynes påvirkes forbrugernes forventninger til fremtiden således den øko-
nomiske udvikling.
En anden væsentlig usikkerhed i økonomien er investeringerne. Virksomhederne vil kun fore-
tage investeringer, hvis de forventer at kunne afsætte flere produkter. Også renten har stor
betydning for investeringsbeslutningen. Jo lavere rente, jo mere fordelagtigt vil det være at
1
Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 371
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 4 af 33
foretage en investering. I perioder med få investeringer vil det betyde faldende efterspørgsel
og dermed stigende arbejdsløshed.
2
Keynes hovedpointe er, at staten skal styre efterspørgslen i samfundet. Når der er krise og høj
arbejdsløshed, skal staten gå ind og skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Staten kan
påvirke efterspørgslen via finanspolitikken. Staten kan f.eks. stimulere efterspørgslen ved at
øge sine udgifter. Det kan f.eks. være at bygge nye motorveje eller nye handelsskoler. Staten
kan også vælge at øge overførselsindkomsterne f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelsen og
SU’en. En tredje mulighed er at sætte skatter og afgifter ned.
Centralt i keynesianismen er multiplikatoren. Multiplikatoren siger noget om, hvor stor en
effekt finanspolitikken har på den samlede efterspørgsel i samfundet. I en simpel økonomi
kan multiplikatoren skrives som:
hvor c er forbrugskvoten, t er skattesatsen og m er importkvoten.
3
Når man fører finanspolitik, skal multiplikatoren gerne være så stor som muligt, for at få den
største påvirkning af efterspørgslen. Multiplikatoren vil være størst, når c er så stor som mu-
ligt, og t og m er så lille som muligt. Det skyldes, at når forbrugskvoten (c) er stor, så bruger
husholdningerne alle pengene til køb af varer, og det skaber efterspørgsel. Når skattesatsen (t)
er lille, så har husholdningerne mange penge tilbage til forbrug, hvilket også skaber efter-
spørgsel. At importkvoten (m) skal være lille skyldes, at så bliver pengene i landet, og dette
skaber efterspørgsel.
Når staten fører en aktiv finanspolitik, vil det forværre statens budget, og det vil typisk resul-
tere i et underskud på statens budget. Dette anså Keynes ikke som et problem, da staten senere
ville kunne tjene pengene tilbage, når der blev højkonjunktur.
1.2 Den monetaristiske skole
I 60’erne og 70’erne dukkede der en ny økonomisk skole op. Den var anført af den amerikan-
ske økonom Milton Friedman, der er hovedarkitekten bag den monetaristiske skole. Denne
2
Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 369-375
3
Clemmesen, Kåre, ”økonomi – principper, praksis og perspektiver” s. 49
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 5 af 33
skole bygger på en lang række af de samme tanker som de klassiske økonomer. Monetarister-
ne vendte sig mod den keynesianske tankegang om, at staten skal føre en aktiv økonomisk
politik. De mente i stedet, at samfundsøkonomien er selvregulerende. De frie markedskræfter
vil således skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.
Monetaristerne tager generelt afstand fra økonomiske og politiske indgreb i økonomien. Sta-
tens rolle i samfundet skal være lille. Ifølge monetaristerne er statens væsentligste opgave at
skabe gode og frie forhold for erhvervslivet. Monetaristernes modstand imod økonomiske
indgreb skyldes især, at de mener, at det er vanskeligt at føre økonomisk politik. Det begrun-
der de med tre forhold. For det første tager det tid for politikerne at forstå konjunktursituatio-
nen. Der vil ofte gå mange måneder, før man har overblik over, hvordan økonomien har ud-
viklet sig. For det andet tager det også tid for politikerne at blive enige om en økonomisk poli-
tik, når man først har observeret de økonomiske problemer. Og endelig for det tredje mener
monetaristerne, at det vil tage lang tid før de økonomiske tiltag påvirker økonomien.
4
Monetaristerne er skeptiske over for en lempelig finanspolitik, da de mener, at en sådan poli-
tik på længere sigt kan medføre crowding out.
5
Den stigende efterspørgsel vil medføre stigen-
de inflation og stigende renter, hvilket vil være negativt for den økonomiske udvikling.
I centrum for monetaristerne står bekæmpelse af inflationen. De mener, at en lav og stabil
inflation er en forudsætning for en stabil udvikling i økonomien. Ved at holde inflationen ne-
de, giver det virksomhederne og husholdningerne mulighed for bedre at kunne planlægge de-
res økonomiske dispositioner, ligesom det giver nogle mere stabile forventninger til fremti-
den.
6
I den monetaristiske verden er pengepolitik det centrale område. Pengepolitikken udføres af
Nationalbanken. Nationalbanken fører pengepolitik, ved at ændre på renten eller påvirke pen-
gemængden i samfundet. Hvis Nationalbanken sænker renten, så vil det påvirke efterspørgs-
len positivt, da det bliver billigere for virksomhederne og husholdningerne at låne penge, og
dermed øges investeringerne og privatforbruget. Når Nationalbanken sænker renten, kaldes
det en lempelig pengepolitik, og når de hæver renten, kaldes det en stram pengepolitik.
4
Clemmesen, Kåre, ”økonomi – principper, praksis og perspektiver” s. 101
5
Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, 2010 s. 378
6
Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 376
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 6 af 33
Ifølge monetaristerne skyldes de fleste op- og nedture i økonomien en uhensigtsmæssig pen-
gemængde. Økonomiske kriser forklares derfor ofte med, at Nationalbanken har ført en fejl-
agtig pengepolitik. Nationalbankens væsentligste opgave er derfor at sikre en stabil penge-
mængde, der vokser i takt med produktionen. Ifølge monetaristerne er en stabil pengeforsy-
ning en forudsætning for en stabil økonomisk udvikling.
7
Hvis endelig en monetarist skal føre en aktiv økonomisk politik, vil han foretrække pengepo-
litikken frem for finanspolitikken. Generelt vil en monetarist være meget tilbageholdene med
at føre en aktiv økonomisk politik. F.eks. vil de næppe lave et indgreb, der har skal nedbringe
arbejdsløsheden.
1.3 Konklusion
To af de mest kendte skoler indenfor økonomisk teori er den monetaristiske og den keyne-
sianske. De to skoler er uenige om, hvordan man skal styre økonomien. Monetaristerne foku-
serer især på udbudssiden af økonomien, mens keynesianerne ser på efterspørgselssiden af
økonomien.
Monetaristerne mener, at de selvregulerende markedskræfter og den fri konkurrence, vil sikre
en stabil økonomisk udvikling. De mener desuden, at staten skal spille så lille en rolle som
muligt, da økonomien regulerer sig selv. Centralt for monetaristerne er en stabil og lav inflati-
on. Det er Nationalbanken, der skal sørge for en stabil inflation ved en passende udvikling i
pengemængden.
Keynesianerne tror derimod ikke på, at de frie markedskræfter kan sikre en stabil økonomisk
udvikling. De mener, at staten skal føre en aktiv finanspolitik, der påvirke efterspørgslen i
samfundet og på denne måde kan staten hjælpe økonomien igennem kriser.
2. Krisen i 1930’erne i USA
Den 29. oktober 1929 startede krisen for alvor i den amerikanske økonomi. Aktieboblen brast
med et brag, og aktierne faldt kraftigt på børsen på Wall Street. Alene den 29. oktober faldt
7
Kureer, Henrik, ”International økonomi”, A-niveau, 2. udgave, del 1, s. 379
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 7 af 33
aktierne med 40 %.
8
Store formuer forsvandt som dug fra solen, da aktierne styrtdykkede i
værdi. Det var aktiekrakket, der for alvor var startskuddet til depressionen i 1930’erne.
2.1 Hvorfor opstod krisen
1. Verdenskrig tog hårdt på de europæiske lande, og de optog derfor lån i USA. Dette resulte-
rede i, at mange europæiske lande fik en stor gæld i USA. Mange europæiske lande blev fi-
nansielt afhængige af USA, og de måtte løbende betale renter og afdrag på gælden til USA.
Det internationale finansielle centrum flyttede endvidere fra England til USA, som nu kom til
at fremstå som den førende finansielle verdensmagt.
9
Fra begyndelsen af 20’erne oplevede USA en betydelig økonomisk fremgang. Årsagen hertil
var især udviklingen af nye teknologier og billigere råstoffer. Det var i 20’erne, at man i USA
opfandt samlebåndet.
Den betydelige optimisme der prægede den amerikanske økonomi i 20’erne, var med til at
bankernes udlån steg kraftigt. Det kraftige bankudlån var også med til at stimulere økonomi-
en. Økonomien bragede frem, og der var få statslige barrierer.
Selvom økonomien kørte i højeste gear, var lønudviklingen meget beskeden. Trods betydelige
stigninger i produktiviteten som følge af rationaliseringer af produktionen forblev lønningerne
på et lav niveau. Eksempelvis steg produktiviteten i industrien i perioden med over
20 %, mens lønnen kun steg med 8 %.
10
Som følge af de relativt lave lønstigninger kunne
efterspørgslen ikke følge med udbuddet, hvilket var en af de væsentlige årsager til, at krisen
opstod.
En anden årsag til krisen var udviklingen i det amerikanske landbrug. I det amerikanske land-
brug havde overproduktion medført prisfald. Landmændene reagerede ved at sætte produktio-
nen i vejret, for at kompensere for de manglende indtægter som prisfaldene førte med sig.
Dette startede en negativ spiral med yderligere faldene priser og indtjening hos landmændene.
I bilag 1 er vist prisudviklingen på korn.
8
Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio, s. 9
9
http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration//mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html
10
Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio, s. 7
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 8 af 33
Landbruget havnede efterhånden i en dyb krise og mange landbrug gik på tvangsaktion. Ar-
bejdsløsheden i landbefolkningen begyndte derfor at stige, og deres købeevne blev mindre.
Den faldende efterspørgsel hos landbefolkningen skabte afsætningsproblemer for industrien.
En tredje forklaring på krisen kan findes i pengepolitikken. Det amerikanske pengesystem var
meget decentralt og ufleksibelt.
11
Centralbanken formåede ikke at tilpasse pengemængden til
den høje vækst i samfundet, hvilket medførte, at renten begyndte at stige, da der opstod man-
gel på betalingsmidler. Den relativt høje rente medførte, at investorerne indsatte penge i ban-
ken, frem for at investere dem i udvidelse af produktionen og dermed skabe efterspørgsel.
Ifølge monetaristen Friedman var det netop en svigtende styring af pengemængden, der var
årsagen til krisen i 30’erne.
12
Det økonomiske opsving betød stigende indtjening i virksomhederne, og dermed stigende
aktiekurser. Aktiemarkedet var præget af stor optimisme. Optimismen bredte sig også til den
almindelige amerikaner, der begyndte at købe aktier. I slutningen af 20’erne var det efterhån-
den blevet en folkesport at købe aktier. Mange havde placeret hele deres formue i aktier. Det
blev også almindeligt at investorerne lånte penge i banken for at købe aktier. Aktiekurserne
nåede efterhånden helt urealistiske højder, når man så på indtjeningen i virksomhederne. Det
hele endte med børskrakket den 29. oktober 1929.
2.2 Hvad betød krisen for den amerikanske økonomi
Krisen havde store konsekvenser for den amerikanske økonomi. Det kraftige fald i efter-
spørgslen medførte, at GDP (Gross Domestic Product = BNI på dansk) faldt kraftigt i krise-
årene. I bilag 2 er bl.a. vist udviklingen i GDP og det private forbrug.
Alle komponenter i GDP viser en kraftig tilbagegang. Det er især investeringerne, der falder
meget. Dette er ikke overraskende, da efterspørgslen falder, og dermed er det svært for virk-
somhederne at afsætte deres produkter. Også det private forbrug tager et kraftigt dyk.
Krisen medførte en betydelig fattigdom, da mange mistede deres arbejde. Som det fremgår af
bilag 3, steg arbejdsløshedsprocenten til 25 %. Socialsektoren i USA var på dette tidspunkt
meget minimal, og der var ikke den store hjælp at hente for de mange nødlidende.
11
Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio, s. 8
12
Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, 2010 s. 376
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 9 af 33
Den amerikanske banksektor blev også hårdt ramt af krisen. Bankerne ydet store udlån til
spekulation i aktier. Kollapset på aktiemarkedet betød, at bankerne tabte store beløb på kun-
der, der havde optaget lån for at kunne købe aktier. Kunderne blev ruineret og kunne derfor
ikke tilbagebetale deres lån. Bankerne reagerede på de store tab ved at skære kraftigt ned på
udlån til virksomheder/privatkunder for at forsøge at overleve. Dette betød, at lånemulighe-
derne blev stærkt forringet, hvilket også var med til at forstærke den økonomiske krise.
Trods forsøg på at hjælpe bankerne igennem krisen, var der mange, der gik konkurs. I 1929
var der ca. 25.600 banker i USA. Dette tal var i 1933 faldet til ca. 14.800.
13
Under krisen i 30’erne vendte amerikanerne sig mere mod protektionisme. De begyndte at
sætte spørgsmålstegn ved frihandel, og ville ikke importere varer fra andre lande. Dette gjorde
man for at styrke landets virksomheder og dermed også gøre virksomhedernes afsætningsmu-
ligheder og beskæftigelse bedre.
14
Også mange andre lande valgte protektionisme som et vå-
ben mod den økonomiske krise. I bilag 4 er vist, hvordan verdenshandlen skrumper kraftigt
fra januar 1929 til juni 1933.
2.3 Løsning af krisen kkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk
Republikaneren Herbert Hoover var præsident i USA, da krisen for alvor brød ud i 1929. Han
havde samme opfattelse som de klassiske økonomer, at de frie markedskræfter nok skulle løse
krisen. Han så således ingen grund til, at staten skulle gribe ind for at hjælpe økonomien igen-
nem krisen. Hoover blev dog presset af Kongressen til at gribe ind for at afbøde krisen.
15
Det-
te sammen med faldende indtægter til staten som følge af krisen betød, at unionsbudgettet i
1932 viste et underskud på 2,5 mia. dollars ud af et samlede budget på 4,7 mia. dollars.
16
Hoovers modvilje med at gribe ind gjorde ham upopulær i befolkningen. Ved valget i novem-
ber 1932 tabte han klart til demokraten Franklin D. Roosevelt. Medvirkende til Roosevelts
valgsejr var, at han under valgkampen lovede at gribe ind for at løse krisen.
Franklin D. Roosevelts bud på at løse krisen var den såkaldte New Deal. New Deal var en
række økonomiske tiltag og reformprogrammer, der skulle bringe USA ud af den store krise.
13
http://iws.collin.edu/kwilkison/Online1302home/20th%20Century/DepressionNewDeal.html
14
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Told-
_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/protektionisme
15
http://iws.collin.edu/kwilkison/Online1302home/20th%20Century/DepressionNewDeal.html
16
Bjøl, Erling, ”Gyldendals USA-historie”, 1 udgave, 1 opslag, 2002, Gyldendal s. 414
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 10 af 33
Hovedformålet var at stimulere efterspørgslen, dvs. en keynesiansk inspireret politik. Nogle af
de første tiltag som Roosevelt gennemførte.
Hjælp til landbruget ggggggjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjj
Man forsøgte at hæve priserne på landbrugsprodukter ved at reducere produktionen. Dette
gjorde man ved at betale landmændene for at producere mindre. Staten foretog også støtteop-
køb af landbrugsprodukter, for at presse prisen i vejret.
17
Tankegangen bag denne politik var
at forbedre landmændenes indtjening og dermed øge deres købekraft. En øget købekraft i
landbefolkningen ville dels forbedre deres sociale vilkår og dels medfører en stigende efter-
spørgsel, som igen ville være med til at få industrien på rette spor.
18
Hjælp til industrien fffffffffffffff hhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh
Roosevelt administrationen regulerede forholdene for industrien. Man forsøgte at få industri-
en til at undgå ødelæggende konkurrence – f.eks. ved at sælge under produktionsomkostnin-
gerne.
19
Derved undgik man, at endnu flere virksomheder gik konkurs. Endvidere ophævede
man imidlertid antimonopol lovene og tillod, at der blev indgået prisaftaler. – endnu et forsøg
på at hjælpe virksomhederne til at overleve krisen. Regeringen forsøgte også at stabilisere
lønningerne i industrien, for derved at forbedre efterspørgslen blandt arbejderne.
Offentlige byggeprojekter nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn
Der blev pumpet millioner af dollars ind i offentlige byggeprojekter. Programmet indeholdt
bl.a. bygning af dæmninger og kraftværker. Det er klassisk keynisiansk politik, hvor staten
går ind og øger efterspørgslen ved at igangsætte offentlige arbejder.
Social Security Act hhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh
I 1935 kom Social Security Act, der betragtes som et af de første skridt mod det amerikanske
velfærdssamfund.
20
Loven betød et økonomisk sikkerhedsnet for gamle og arbejdsløse i USA.
Loven var vigtig for den amerikanske samfundsøkonomi. I en tale af den amerikanske ar-
17
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-
1945/Agricultural_Adjustment_Act
18
http://www.leksikon.org/art.php?n=1853
19
http://iws.collin.edu/kwilkison/Online1302home/20th%20Century/DepressionNewDeal.html
20
Frederiksen. Peter m.fl., ”Grundbog til historie” 1 udgave, 1 opslag S. 224
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 11 af 33
bejdsminister Frances Perkins i 1935, fremgår det, at de lavere indkomstgrupper udgør 90 %
af købekraften i den amerikanske økonomi.
21
Udover at der blev spændt et socialt sikkerhedsnet under nogle af de svageste i samfundet, var
loven også med til at øge købekraften blandt de fattige og dermed øge efterspørgslen i sam-
fundet. Ved at øge indkomsten hos de socialt svageste i samfundet, vil man også få den største
multiplikatoreffekt, se s.4.
New Deal politikken medførte på en lang række områder stigende offentlig indblanding, lige-
som også at den amerikanske stat øgede de offentlige udgifter, for at stimulere efterspørgslen.
I bilag 5 er vist udviklingen i de offentlige udgifter. Fra Roosevelt kom til som præsident i
1933 og frem til 1940 er de offentlige udgifter vokset fra ca. 13 mia. dollars til ca. 21 mia.
dollars, hvilket vil sige en stigning på ca. 62 %.
2.4 Konklusion
Krisen i 1930’erne startede for alvor den 29. oktober 1929, hvor Wall Street blev ramt af pa-
nik, og aktierne raslede ned. Krisen forplantede sig hurtigt til bankerne, der havde tabt store
beløb på kunder, der havde spekuleret i aktier.
Krisen skyldes især manglende efterspørgsel i den amerikanske økonomi. Landbruget opleve-
de faldende priser som følge af overproduktion, mens lønnen til arbejderne i industrien kun
steg meget svagt trods betydelige produktivitetsstigninger. Begge dele medførte en lav efter-
spørgsel set i forhold til produktionen, og virksomhedernes afsætning begyndte derfor at svig-
te.
Krisen ramte den amerikanske økonomi hårdt, og medførte stor fattigdom i USA. I 1933 nåe-
de arbejdsløsheden op på ca. 25 %.
I de første kriseår var det republikaneren Hoover, der var præsident. Han mente, at de frie
markedskræfter selv ville løse krisen, og det var derfor ikke nødvendigt at staten greb ind.
Hoover var monetaristisk inspireret. De amerikanske vælgere havde dog en anden opfattelse,
og i 1932 blev demokraten Franklin D. Roosevelt valgt til præsident i USA. Roosevelt havde
en keynesiansk tilgang til den økonomiske krise og mente, at staten skulle føre en aktiv fi-
21
Frederiksen. Peter m.fl., ”Grundbog til historie” 1 udgave, 1 opslag S. 224
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 12 af 33
nanspolitik for at stimulere økonomien. Dette gav sig udslag i en række love – kendt som
New Deal.
3. Den nuværende finanskrise
Den nuværende finanskrise begyndte i 2007 i USA. At det kaldes finanskrise hentyder til, at
krisen opstod på de amerikanske finansmarkeder. Krisen spredte sig hurtigt til hele verdenen,
da de globale finansielle markeder i dag er tæt knyttet sammen. Når der opstår krise på et så
stort finansielt marked som det amerikanske, vil det hurtigt smitte af til resten af verdenen.
Krisen på de finansielle markeder spredte sig så hurtigt til realøkonomien og påvirkede pro-
duktionen og beskæftigelsen.
3.1 Hvorfor opstod krisen
Det amerikanske boligmarked havde op til krisen været præget af et boom. Boligpriserne var
steget kraftigt som følge af en positiv udvikling i økonomien, men især som følge af meget
lempelige lånemuligheder. Mange boligejere med dårlig økonomi fik lån i deres bolig, selvom
deres økonomiske formåen ikke berettigede til det. De lempelige lånemuligheder og euforien
på lånemarkedet betød, at boligpriserne steg meget. Boligpriserne nåede op på et niveau, der
var ude af trit med den underliggende udvikling i økonomien.
22
Krisen på det amerikanske boligmarked har fået betegnelsen Subprime krisen. Det skyldes, at
det var de såkaldte Subprime-lån, der udløste krisen. Subprime er et amerikansk udtryk, der
henviser til kreditrisikoen. I USA opdeler man typisk lån i tre kategorier; Prime, Near Prime
og Subprime. De lån med den bedste kvalitet kaldes for Prime, de næstbedste lån kaldes Near
Prime, og de dårligste lån kaldes Subprime. Subprime lån er dermed de mest risikofyldte lån.
23
Op til krisen opstod der nye lånetyper og nye finansielle produkter, som havde til formål at
skabe nye indtjeningsmuligheder for den finansielle sektor. Der var bl.a. tale om en række
meget avanceret finansielle produkter, som det var svært for investorerne at gennemskue. Da
investorerne ikke helt havde forstået produkterne, kunne de heller ikke gennemskue risikoen
22
Hansen, Mogens m.fl., ”Krisens økonomi”, 1 udgave, 1 opslag s. 8-11
23
http://ioa1.systime.dk/index.php?id=186
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 13 af 33
ved disse. Det kom derfor som en overraskelse for mange investorer, at de finansielle produk-
ter kunne medføre økonomiske tab i stort omfang.
Da boligboblen brast, og de amerikanske boligpriser begyndte at falde kraftigt i 2007, med-
førte det voldsomme tab i den finansielle sektor på bl.a. Subprime lånene. Boligejerne kunne
simpelthen ikke tilbagebetale deres lån, og samtidig oversteg boliglånene ofte den reelle vær-
di af boligerne.
Den finansielle krise medførte, at det såkaldte interbank-marked brød sammen. Interbank-
markedet er det sted, hvor bankerne låner penge af hinanden. Banker med overskud af likvidi-
tet låner penge ud til banker, der mangler likviditet. Krisen betød, at bankerne blev forsigtige
med at låne penge ud, da de var bange for, at de skulle gå tabt. Dette medførte i sidste ende
den såkaldte kreditklemme, hvor bankerne simpelthen ikke turde låne penge ud til hinanden.
Hele banksektoren truede med at bryde sammen, hvilket ville få uoverskuelige konsekvenser
for økonomien.
3.2 Hvad betyder krisen for amerikanske økonomi
Krisen medførte, at bankerne blev forsigtige med at yde kreditter og lån til virksomhederne,
hvilket medførte negative konsekvenser for investeringerne og produktionen. På længere sigt
kan dette medføre risiko for en lavere produktivitetsudvikling i den amerikanske økonomi
som følge af manglende investeringer i forskning og udvikling.
Faldet i boligpriserne påvirkede privatforbruget negativt. Når husholdningernes formue fal-
der, så falder deres forbrug også.
Finanskrisen påvirkede den samlede efterspørgsel i den amerikanske økonomi negativt. Den
faldende efterspørgsel medførte et fald i GDP.
Det fremgår af bilag 6, at USA oplevede en høj vækst frem til krisens udbrud i 2007. Krisen
satte en stopper for denne udvikling, og i de efterfølgende år aftog væksten kraftigt i den ame-
rikanske økonomi. I 2009 slog krisen igennem med fuld effekt, og GDP faldt med knap 3 %. I
2010 er økonomien ved at være igennem krisen, da væksten stiger med knap 3 %.
Den faldende vækst i den amerikanske økonomi har også påvirket arbejdsløsheden. Det frem-
går af bilag 7, at arbejdsløsheden i 2007 var på et meget lavt niveau – nemlig 4,6 %. Krisen
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 14 af 33
har dog medført, at arbejdsløsheden er steget kraftigt, og i 2010 er den nået op på 9,6 %. Ar-
bejdsløsheden er fortsat med at stige i 2010, selvom GDP steg med knap 3 % i 2010. Forkla-
ringen herpå kan være, at virksomhederne under krisen ikke har fyret medarbejdere svarende
til nedgangen i produktionen, men har håbet på bedre tider. Derfor har de beholdt nogle med-
arbejdere. Da så produktionen er steget i 2010, har virksomhederne ikke haft behov for at an-
sætte nye medarbejdere. Det kan også skyldes stigning i produktiviteten.
3.3 Hvad gør man for at komme ud af krisen
Da finanskrisen for alvor gik op for politikkerne, gik de i gang med at iværksætte en række
store hjælpepakker, der skulle afbøde krisen og stimulere økonomien.
Hjælpepakker til den finansielle sektor hhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh
Bankerne havde haft store tab, og mange var på vej mod konkurs. For at undgå et fuldstændig
sammenbrud i den finansielle sektor, gik den amerikanske stat ind og støttede en række ban-
ker, der havde problemer.
Finanskrisen havde også medført, at kreditmarkederne gik fuldstændig i stå. For at få gang i
kreditgivningen igen gav den amerikanske stat en række garantier til den finansielle sektor for
at genskabe tilliden. Det skønnes, at hjælpeprogrammerne til den finansielle sektor har berørt
ca. 75 % af det samlede banksystem i USA.
24
Den massive støtte til den finansielle sektor skal ses i lyset af, at denne sektor er hjertet i en
markedsøkonomi. Hvis banksystemet bryder sammen, vil det få uoverskuelige konsekvenser
for hele økonomien.
Udover den massive støtte har den amerikanske centralbank ført en meget lempelig pengepo-
litik, for at stimulere efterspørgslen. Under den finansielle krise har centralbanken sænket
renten til et historisk lavt niveau. I bilag 8 er vist, den amerikanske centralbanks ledende ren-
te.
Hjælpepakker til industrien
For at erstatte mange af de job der forsvandt under krisen, blev der gennemført forskellige
tiltag, som skulle få virksomhederne til at ansætte folk igen. Et af tiltagene er, at arbejdsgive-
ren får skatterabat, når de ansætter en ny medarbejder. Et andet tiltag er at give mindre virk-
24
http://www.treasury.gov/initiatives/financial-stability/programs/Pages/default.aspx
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 15 af 33
somheder bedre investeringsmuligheder i håb om, at det vil øge aktiviteten og medføre sti-
gende beskæftigelse.
Den amerikanske bilindustri blev hårdt ramt af krisen og flere af de amerikanske bilfabrikker
var tæt på at gå konkurs. Bilindustrien spiller en væsentlig rolle i den amerikanske økonomi,
og en lukning af bilfabrikkerne ville medføre en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Den ame-
rikanske stat ydede derfor lån til de to bil giganter GM og Chrysler. I alt fik den amerikanske
bilindustri støtte for 80 mia. dollars.
25
Der blev også afsat 25 mia. dollars til statslige infrastrukturprojekter.
26
Hjælpepakker til husholdningerne
Der er også gennemført en række tiltag, som giver husholdningerne flere penge mellem hæn-
derne. Der er eksempelvis givet skattelettelser til arbejdere og børnefamilier. Desuden er peri-
oden forlænget, hvor arbejdsløse kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.
27
Mange husejere oplevede under krisen, at deres boliger faldt kraftigt i pris. Den stigende ar-
bejdsløshed betyder, at mange har svært ved at betale deres huslån. Der er indført en række
tiltag, der skal komme de pressede boligejere til hjælp. Formålet er at undgå, at folk skal gå
fra hus og hjem, og dermed kaste dem ud i en meget vanskelig situation. Ved at give de pres-
sede boligejerne en hjælpende hånd, kan man vende den pessimistiske stemning, og på den
måde få sat gang i forbruget igen.
Beskrivelsen af hjælpepakkerne er fundet på den amerikanske regerings hjemmeside. Der er
tale om en primær kilde, og den må betegnes som troværdig. Man skal dog være opmærksom
på, at det er regeringens hjemmeside og den derfor vil stille regeringen i et positivt lys.
3.4 Konklusion
Den nuværende finanskrise har også fået betegnelsen Subprime krisen. Det skyldes, at det var
store tab på Subprime lån, der udløste krisen. Krisen spredte sig hurtigt til hele den finansielle
sektor, hvor stor mistillid næsten fik hele det finansielle lånemarked til at bryde sammen.
25
http://www.treasury.gov/initiatives/financial-stability/programs/Pages/default.aspx
26
http://change.gov/agenda/economy_agenda/
27
http://change.gov/agenda/economy_agenda/
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 16 af 33
Krisen spredte sig fra de finansielle markeder til realøkonomien, bl.a. som følge af at banker-
ne blev meget forsigtige med at låne penge ud. Dermed blev det svært for både virksomheder
og husholdninger at låne penge til investeringer og forbrug. Dette fik efterspørgslen til at fal-
de, og dette påvirkede væksten i økonomien negativt. Endvidere fik den faldende vækst ar-
bejdsløsheden til at stige.
Den amerikanske regering iværksatte en række hjælpeprogrammer, der skulle stimulere øko-
nomien. Endvidere var der en række hjælpepakker/reguleringer af den finansielle sektor, der
også havde store problemer.
De anvendte kriseløsninger er keynesiansk politik. Formålet var at stimulere efterspørgslen og
på den måde sætte skub i økonomien. Der er ikke meget monetaristisk tankegang at spore i
kriseløsningerne, da staten på en lang række områder går ind og regulerer økonomien. Dette
ligger langt væk fra monetaristernes Laissez-faire tankegang, hvor de frie markedskræfter selv
vil løse problemerne.
4. Sammenligning af de to kriser
Krisen i 30’erne opstod især som følge af en lav efterspørgsel i den amerikanske økonomi.
Den lave efterspørgsel skyldtes dels krise i landbruget og dels at arbejdernes løn ikke fulgte
med produktivitetsudviklingen i industrien. Dette medførte, at efterspørgslen haltede bagefter
produktionen. Der var således tale om et strukturelt problem i den amerikanske økonomi.
De høje produktivitetsstigninger og de lave lønstigninger betød, at virksomhedernes indtje-
ning steg kraftigt, hvilket var medvirkende til, at aktiekurserne også steg kraftigt. Krakket på
Wall Street den 29. oktober 1929 opfattes af mange, som årsagen til krisen. Men krisens vir-
kelige årsag var mere de strukturelle problemer i den amerikanske økonomi. Krisen opstod
derfor mere af realøkonomiske årsager end af finansielle årsager. Krakket på Wall Street var
blot med til at forstærke krisen.
Den væsentlige årsag til den nuværende finanskrise, skal findes på de finansielle markeder, og
ikke så meget i realøkonomien. Den nuværende finanskrise opstod på det amerikanske bolig-
marked, hvor lempelige lånevilkår og en række nye finansielle produkter havde fået boligpri-
serne til at stige kraftigt. I 2007 revnede ballonen, da det gik op for investorerne, at boligpri-
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 17 af 33
serne var nået op på helt urealistiske niveauer. De faldende boligpriser og dårlige betalere
medførte, at mange Subprime lån blev værdiløse.
Den nuværende finanskrise spredte sig fra de finansielle markeder til realøkonomien, da lå-
nemarkederne brød sammen, og det blev svært for virksomheder og husholdningerne at låne
penge.
Selvom mange boligejere og investorer har mistet mange penge under den nuværende krise,
synes formuetabet hos husholdningerne at være mindre under den nuværende finanskrise end
under krisen i 30’erne. Dette betyder, at mulighederne for at få gang i økonomien er bedre
under den nuværende krise, end den var under krisen i 30’erne.
Det nuværende amerikanske finansielle system, er væsentligt mere integreret både nationalt
og internationalt, end det var tilbage i 30’erne. Dette indebærer, at den nuværende krise spred-
te sig meget hurtigere end krisen i 30’erne. Det har også betydet, at det enkelte pengeinstitut
hurtigere er kommet i problemer under den nuværende finanskrise, da pengeinstitutterne er
afhængige af at kunne låne penge af hinanden.
Krisen i 30’erne ramte væsentligt hårdere end den nuværende krise. Som det fremgår af bilag
2, var væksten i GDP i begyndelsen af 30’erne negativ i flere år. I 1932 faldt GDP med godt
13 %. Faldet i GDP under den nuværende krise har været væsentligt mindre. Det ses i bilag 6,
at det kun er i 2009 at der har været negativ vækst – nemlig 2,7 %.
Også beskæftigelsen blev væsentlig hårdere ramt i 30’erne. Det ses i bilag 3, at arbejdsløshe-
den steg til ca. 25 % i 1933. Det fremgår også af bilaget, at arbejdsløsheden blev på et relativt
højt niveau de efterfølgende år. Under den nuværende finanskrise har arbejdsløsheden forelø-
big toppet omkring 9,6 %, se bilag 7.
Den høje arbejdsløshed under krisen i 30’erne betød, at det amerikanske samfund var præget
af stor fattigdom. Medvirkende til fattigdommen var også, at mange ”almindelige” mennesker
havde tabt hele deres formue på aktiekrakket. Samme fattigdom har vi ikke set under den nu-
værende krise. Den nuværende arbejdsløshed er meget mindre, ligesom også formuetabet hos
husholdningerne har været meget mindre.
En anden forklaring på at den amerikanske økonomi er kommet lettere igennem den nuvæ-
rende finanskrise sammenlignet med krisen i 30’erne er, at verden er blevet mere globaliseret.
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 18 af 33
Landene handler i dag mere med hinanden end de gjorde i 30’erne, og derfor kan de ameri-
kanske virksomheder i dag sælge deres produkter til lande, som ikke er så hårdt ramt af den
nuværende finanskrise. Det gælder f.eks. lande som Kina og Indien, der nok har mærket kri-
sen, men fortsat har relative høje vækstrater.
I 30’erne førte mange lande en protektionistisk politik. Lande som USA forsøgte at støtte de-
res egne virksomheder, ved at holde andre landes produkter ude ved at indføre toldbarriere.
Den protektionistiske politik kan være en af forklaringerne på, hvorfor krisen i 30’erne blev
så langvarig.
Under den nuværende finanskrise har man ikke oplevet samme tendenser til protektionisme.
Den nuværende Obama-regering har satset på, at en øget international handel var en del af
løsningen på krisen. USA har presset på i WTO for at opnå internationale handelsaftaler og
sætte en stopper for, at lande fører en protektionistisk politik.
Landene er tilsyneladende blevet klogere med tiden, og har indset, at det er dumt at føre en
protektionistisk politik, da det skader det enkelte land. En række økonomer som bl.a. Ricardo
og Krugman har vist, at det er en fordel for landene at handle med hinanden.
28
I 30’erne forsøgte en række lande at bekæmpe krisen ved at devaluere deres valuta. Herved
får landet forbedret deres konkurrenceevne og får dermed lettere ved at afsætte produkter i
udlandet. USA forsøgte sig også med en devaluering i 30’erne. En devaluering er dog ofte en
kortsigtet løsning, da det giver en række negative effekter på økonomien. F.eks. ved at inflati-
onen stiger. Ved en devaluering spiller man sorteper videre til andre lande, da disse får forrin-
get deres konkurrenceevne. Hvis alle lande devaluerer, er der ingen, der får fordel af det. Un-
der den nuværende finanskrise har man ikke set samme tendenser til, at landene har forsøgt at
devaluere sig ud af problemerne.
Selvom den amerikanske stat øgede sine udgifter kraftigt under krisen i 30’erne udgjorde sta-
ten dog kun en relativ lille andel af den samlede økonomi. I 1929 stod den amerikanske stat
for 2,5 % af BNP, hvilket i 1936 var steget til godt 9 % af BNP som følge af New Deal.
29
I 2010 udgjorde det offentlige forbrug godt 17 % af den samlede produktion i USA. Dermed
er statens betydning for den amerikanske økonomi steget betydeligt siden 30’erne. Da det
28
Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, s. 98-102
29
http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=28923
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 19 af 33
offentlige forbrug således udgør en langt større del af den samlede økonomi, er det også lette-
re at påvirke økonomien via de offentlige udgifter.
Indgrebene for at løse den nuværende finanskrise har været meget mere massive, end indgre-
bene var under krisen i 30’erne. I den nuværende krise har den amerikanske rege-
ring/centralbank grebet massivt ind i den finansielle sektor, for at forhindre de negative kon-
sekvenser af krisen. I 30’erne så man ikke indgreb i samme omfang, hvilket resulterede i at
mange banker gik konkurs, og dermed var med til at forstærke krisen.
Under den nuværende finanskrise har landene snakket sammen for at koordinere indsatsen
mod krisen. Ved at mange lande har gjort en indsats samtidig, har det også haft en større ef-
fekt for det enkeltes lands økonomi. Samme koordinering af kriseløsninger så man ikke i
30’erne.
Kriseløsningerne under begge kriser har været inspireret af en keynesianske tankegang. For
det første har politikkerne grebet aktivt ind for at påvirke efterspørgslen og dermed udviklin-
gen i økonomien. Kriseindgrebene har især været rettet mod indkomstgrupper, der har en høj
multiplikator, hvilket har betydet, at man har fået en høj samlet effekt på efterspørgslen. For
det andet har man grebet ind og reguleret de finansielle markeder. Det er en tankegang der
ligger langt væk fra den monetaristiske, hvor man tror på, at de fire markedskræfter nok selv
skal løse problemerne.
5. Konsekvenser af den nuværende krise i USA
Den nuværende økonomiske krise i USA har haft betydelige konsekvenser for hele verdens-
økonomien. USA er verdens største økonomi, og derfor har udviklingen i den amerikanske
økonomi stor betydning for resten af verden. Faldet i den økonomiske aktivitet i USA har
derfor påvirket andre landes muligheder for at afsætte deres produkter til USA. Mange lande
har derfor oplevet en faldende eksport til USA, og dermed faldende vækst.
Krisen har medført, at den amerikanske stat er blevet stærkt involveret i den finansielle sektor.
For at forhindre at sektoren brød sammen, blev der gennemført en række støtteindgreb. En af
de største redningsaktioner kom den 7. september 2008, hvor den amerikanske stat overtog
kontrollen med de to realkredit kæmpere Freddie Mac og Fannie Mae. Den 16. september
2008, var der igen behov for hjælp, da den amerikanske centralbank ydet forsikringsgiganten
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 20 af 33
AIG et lån på 85 mia. dollars.
30
Det var dog ikke alle, der blev reddet. Lehman Brothers. der
var en af de førende banker i USA, gik konkurs som følge af krisen.
31
Den økonomiske krise har påvirket underskuddet på det offentlige budget i USA. Det skyldes,
at når der er krise, så får staten færre indtægter i form af skatter og afgifter, mens den til gen-
gæld får større udgifter til overførelsesindkomster som f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og
til borgere, der ikke kan klare sig selv. Endvidere har den amerikanske stat brugt mange pen-
ge på forskellige hjælpepakker. Der er gennemført hjælpepakker, der skal sætte gang i øko-
nomien, ligesom der også har været hjælpepakker til den finansielle sektor. Disse hjælpepak-
ker har medført enorme udgifter for den amerikanske stat.
I bilag 9 er vist udviklingen i underskuddet på de offentlige finanser i % af GDP. Også før
krisen havde USA et relativt stort underskud på de offentlige budgetter. Krisen har dog for-
værret underskuddet drastisk, og i 2009 nåede underskuddet op på 11,3 % af GDP.
De store underskud på de offentlige finanser har medført en stigning i den offentlige gæld. I
bilag 10 er vist den offentlige gæld som % af GDP. Det fremgår, at gælden i 2010 udgjorde
næsten 100 % af GDP.
Den store gæld er et stort problem for den amerikanske økonomi. De amerikanske politikere
har vedtaget et gældsloft. Dvs. et loft over hvor meget den offentlige gæld må være. Gælds-
loftet er på 16.700 mia. dollars.
32
Med det store underskud på de offentlige finanser er det et
spørgsmål om tid, hvornår USA støder på gældsloftet. Sidste gang man stødte på gældsloftet,
var der et stort politisk slagsmål om at få hævet gældsloftet, så den amerikanske stat undgik at
løbe tør for penge og dermed ikke kunne betale sine regninger.
Det store underskud og den store statsgæld lægger begrænsninger på den fremtidige finanspo-
litik. Hvis politikkerne står fast på det nuværende gældsloft, vil det kræve drastiske nedskæ-
ringer i statens budget. Dette vil påvirke efterspørgslen negativt, og dermed er der risiko for,
at en sådan stramning af finanspolitikken vil forværre den nuværende krise.
30
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:overblik-finanskrisen-fra-a-til-z.html
31
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/09/15/061141.htm
32
http://politiken.dk/udland/ECE1351418/usas-senat-vedtager-aftale-om-gaeldsloft/
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 21 af 33
Som det fremgår af bilag 8, har den amerikanske centralbank sænket den ledende rente til
næsten 0. Dermed har den ikke flere muligheder for at sænke renten, og på den måde stimule-
re økonomien.
Samlet set er der ikke mange muligheder for yderligere at stimulere den amerikanske økono-
mi. De finanspolitiske muligheder er opbrugt som følge af den store gæld, og pengepolitikken
kan ikke lempes yderligere. Vi må derfor håbe, at den amerikanske økonomi herfra selv kan
klare sig ud af den nuværende økonomiske krise.
6. Samlet konklusion
Krisen i 30’erne skyldtes især manglende efterspørgsel i den amerikanske økonomi. Det ame-
rikanske landbrug var i krise pga. svigtende indtjening, og landbefolkningen efterspørgsel
faldt, hvilket skabte afsætningsproblemer for industrien. Trods høje produktivitetsstigninger i
industrien steg arbejdernes lønninger kun lidt, hvilket også var med til at skabe ubalance mel-
lem udbud og efterspørgsel.
Det der for alvor satte gang i krisen, var krakket på Wall Street i 1929. Ved krakket mistede
mange amerikanere formuer, og mange blev tvunget til at gå fra hus og hjem. GDP faldt kraf-
tigt, og arbejdsløsheden steg kraftigt. Krisen i 30’erne ramte den amerikanske økonomi meget
hårdt og medførte stor fattigdom.
Først da Roosevelt blev valgt til præsident i 1932, blev der for alvor gennemført en økono-
misk politik, der skulle få den amerikanske økonomi ud af krisen. Roosevelts løsning var New
Deal. New Deal var keynesiansk inspireret økonomisk politik, hvor staten gik ind og øgede
efterspørgslen i samfundet.
Den nuværende finanskrise startede på de finansielle markeder. Det er Subprime lånene, der
har fået hovedskylden for krisen. Subprime lånene var risikofyldte boliglån, og da huspriserne
begyndte at falde i 2007 fik investorerne store tab på lånene. Hele den finansielle sektor var i
panik, og finansmarkederne frøs til is. Det blev svært at låne penge. Finanskrisen spredte sig
derfor hurtigt til realøkonomien.
Løsningen på den nuværende finanskrise var den samme som under krisen i 30’erne. Nemlig
en række keynesiansk inspirerede hjælpepakker. Derudover har der under den nuværende
krise været en række indgreb i den finansielle sektor, der skulle få finansmarkederne til at
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 22 af 33
fungere igen. Indgrebene under den nuværende krise, har været mere massive end under kri-
sen i 30’erne.
Krisen i 30’erne ramte den amerikanske økonomi væsentligt hårdere end den nuværende kri-
se. Under krisen i 30’erne var der en årrække med negativ vækst, mens der under den nuvæ-
rende krise kun har været 1 år med negativ vækst. Arbejdsløsheden var også meget højere i
30’erne end under den nuværende krise.
Under krisen i 30’erne var der mange lande, der forsøgte at beskytte deres økonomi ved pro-
tektionisme. Samme tendenser til protektionisme har man ikke set under den nuværende krise.
Det er i alle landes interesse, at der er fri handel, da det øger velstanden i verdenen.
Den nuværende krise har medført, at underskuddet på de offentlige budgetter er steget kraf-
tigt. Det skyldes dels den lave aktivitet i samfundet, men især de mange omfattende hjælpe-
pakker, som er blevet gennemført for at stimulere den amerikanske økonomi. Den offentlige
gæld i USA er så stor, at det kan blive et problem for den amerikanske økonomi. Gælden truer
med at overstige gældsloftet, og der er behov for, at der sker en opstramning af de offentlige
finanser, hvis man skal undgå at få problemer med gældsloftet. Dette begrænser muligheden
for at anvende finanspolitikken i fremtiden. De pengepolitiske muligheder er også udtømt, da
den amerikanske centralbanks ledende rente er tæt på 0.
So good help America!
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 23 af 33
Litteraturliste
Bøger:
1. Kureer, Henrik, ”International økonomi” A-niveau 2. udgave del 1, 2010, Systime
2. Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, 2008, Systime
3. Hansen, Mogens m.fl., ”Krisens økonomi”, 1 udgave, 1 opslag, 2010, Gyldendal
4. Madsen, Peter, ”Krisetider”, 1 udgave, 1 opslag, 2010, Systime
5. Bjøl, Erling, ”Gyldendals USA-historie” 1 udgave, 1 opslag, 2002, Gyldendal
6. Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio 1918.
7. Clemmesen, Kåre m.fl., ”økonomi – principper, praksis og perspektiver”, 1 udgave, 5
opslag 2010
8. Bender, Johan m.fl., ”Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig ”, 1 udgave, 8
opslag, 1997
9. Frederiksen. Peter m.fl., ”Grundbog til historie” 1 udgave, 1 opslag, 2001
Film:
1. ”Wall street indefra”, orginal titel ”Indside job” udgivet i 2011
Internetsider:
1. http://www.penge2.dk/investor/wall-street-1929.aspx
2. http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1914-
1945/mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html
3. http://www.emu.dk/gsk/fag/his/inspiration/1914-
1945/mellemkrigstid/wallstreetkrak/aarsager.html
4. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds
%C3%B8konomiske_forhold/Verdenskrisen
5. http://www.årgang0.dk/artikel/180919:AArgangO--Den-store-krise-i-1930-erne
6. http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=28923
7. http://www.treasury.gov/initiatives/financial-stability/programs/Pages/default.aspx
8. http://change.gov/agenda/economy_agenda/
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 24 af 33
Bilag 1:
Kilde: Bender, Johan m.fl. ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919 – 1945”, s. 63
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 27 af 33
Bilag 4:
Note: Fundet i Haue, Harry, ”Verdenskrisen 1929”, 1918, Danmarks radio 1918, s. 9
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 29 af 33
Bilag 6:
Kilde: OECD, Country statistical profile: United States
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 30 af 33
Bilag 7:
Kilde: OECD, Country statistical profile: United States
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 32 af 33
Bilag 9:
Kilde: OECD, Country statistical profile: United States
[navn fjernet] SRP 10 februar 2012
Ribe Handelsskole, HH3D
Side 33 af 33
Bilag 10:
Kilde: OECD, Country statistical profile: United States