
D. 01-03-12
Haderslev handelsskole
HH3B
19
Den tredje konsekvens er, at usikkerheden vil øges. Idet udbuddet på de fossile brændstoffer
mindskes, og efterspørgslen stadig stiger, så øges usikkerheden i olieprisernes udvikling.
Oliepriserne vil også få en betydning for naturgaspriserne i fremtiden. Danske forbrugere og
virksomheder står derfor overfor en meget varierende, og usikre energipriser, som kan skade den
økonomiske vækst og stabilitet, hvilket de markante prisstigninger på olie også gjorde under
oliekrisen 1973. Den danske uafhængighed af import af fossile brændstoffer er derfor en forsikring
mod de indenlandske effekter af prisudsving, og mod eventuelle begrænsninger i forbruget, som
dem Danmark også oplevede under oliekrisen i 1970’erne. Men olien i Nordsøen er som sagt ved at
slippe op, så derfor er Danmark nød til at få igangsat det nye energisystem, før olien slipper op, så
vi ikke bliver afhængige af bl.a. Mellemøsten igen.
Den fjerde og sidste konsekvens for de to udfordringer i klima og energipolitikken er, at olie og gas
vil blive mindre tilgængelig. Forsyningssikkerhed handler om hvorvidt vi har adgang til de
energikilder, som samfundet har behov for. Da EU-landene importere store mængder af olie og
naturgas, så begrænser det de andre lande, hvilket betyder at der risiko for pres på
forsyningssikkerheden, i form af konflikter og politisk uro. Konsekvenserne for
forsyningssikkerheden ville blive, at når olien slipper op, så vil prisen højst sandsynligt også stige,
fordi udbuddet bliver lavere, og så kan det ende i en ny oliekrise, som også kan ramme Danmark,
hvis vi ikke vi har fundet andre alternativer for energikilder, og hvis olien til den tid er sluppet op i
Nordsøen. Dette skaber derfor store muligheder for dansk erhverv. Danmark har nemlig mange
virksomheder, som er stærke inden for bl.a. vindmøller, fjernvarme og isolering. Det er derfor en
afgørende faktor, at der bliver taget fat på de store klima- og energipolitiske udfordringer, da dette
kunne være et skub i den rigtige retning til grøn vækst. Det kan også give gode muligheder på et
stærkt stigende globalt marked, der efterspørger innovative løsninger inden for grøn energi.
Klimakommissionens målsætning er, at Danmark skal være i stand til at blive uafhængige af fossile
brændstoffer inden 2050. Dette kræver dog et energisystem, som er meget anderledes end det i dag.
Prisen for at dette skal kunne lade sig gøre er meget dyr, da man skal investere en del, for at
opbygge et energisystem baseret på vedvarende energi. Dog er der ikke nogle udgifter forbundet
med fossile brændstoffer, og så bidrager man til klimamålsætningen. Den ambitiøse målsætning
ville muligvis kunne lade sig gøre, ved en strategi med to vigtige elementer. For det første skal
Danmark effektivisere energiforbruget, så vi nedbringer energiforbruget med op til 25 procent.
Klimakommissionen: Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af
Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger. Udgivet 28. september 2010 s. 11-15