SRP om Kinas befolkningspolitik i Matematik A og Samfundsfag A

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

Studieretningsprojekt 2015

Kinas befolkningspolitik

STX 3.g

3D Solrød Gymnasium, stx

Matematik A

Vejleder: Jogvan Poulsen

Samfundsfag A

Vejleder: Maria Rask Baad Petersen

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

Abstract

This paper examines the demographic politics conducted by the Chinese government since the

1970’s. Throughout the study, the reader will find an account for how and why the different

policies were made, as well as what they are, and the consequences they have brought with them

to present time. A mathematic model has been deduced, which is able to project the numbers on

the population distributed into age levels, making it possible to reconsider what the future holds

for China, and whether something, besides the new two-child policy, should be done or not.

Within the paper, the reader will find a thorough discussion of the consequences by the policies,

especially according to both the demographic problems with the size of different age groups,

and the gender distribution. Since it has come to mind that demographic policies may not be the

only answer to the solutions of the problems, and certainly not the fastest, new possibilities are

being discussed and valued, including migration and industrially innovative thoughts. At last,

the possibility of the population policies’ effectiveness elsewhere has been discussed.

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

Indholdsforte gn e ls e-

!"#$%&'%$($)*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*+

2 Kinas befolkningspolitik siden 1970*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*+'

2.1 Befolkningspolitikken op mod 1979*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*+'

2.2 Etbarnspolitikkens fremtræden*"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*,'

2.3 Lempelsernes begyndelse*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*-'

3. Analyse*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*.

3.1 Grundmodellens opbygning*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*.'

3.2 Grundmodellens styrker og svagheder*"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*!/'

3.3 Prognosernes opbygning*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*!0'

3.4 Prognosernes styrker og svagheder* """"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*!+'

3.5 Prognosernes forudsigelse omkring aldersfordeling*"""""""""""""""""""""""""""""""""*!,'

+" 1(23422(5$6*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*!-

+"!*75$2'38'$2'9*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*!:'

+"0*;4&()<'%'9*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*0/'

+"=*7($>2*?'2@9(3@(8'*A'B5&3$($)2C5&(@(3*25D*D5%'&*B59*>$%9'E*"""""""""""*00'

5. Konklusion*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*0=

F(@@'9>@49&(2@'6*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*0G'

H(&>)6*""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""*0:'

F($32*@(&*IJK'&LLLLL LLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLL""**=0

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

1.Indledning-

Kina har verdens største befolkningstal, og det har de på baggrund af en voldsom vækst i det 20.

århundrede. Den kinesiske regering, der gjorde deres ypperste for at stoppe denne vækst med

forskellige politiske tiltag, frygtede mildest talt en overbefolkning - en befolkning de ikke ville

kunne brødføde i længden. Men hvilket tiltag tog man i virkeligheden og hvad har det resulteret

Jeg vil i denne opgave redegøre for befolkningspolitikken siden 1970’erne for netop at give svar

på dette. I denne redegørelse vil jeg altså komme med grundlagene til hvad, hvorfor og hvordan

man gjorde som man gjorde, samt hvordan dette blev mødt af befolkningen. Jeg vil dernæst

analysere data ved hjælp af min egen modellering af en matematikbaseret demografisk model,

hvilken med de tilgængelige informationer, vil kunne lave en forudsigelse på Kinas befolkning

med hensyn til fordelingen af aldersgrupper. Med denne vil jeg forudsige fordelingen på nogle

bestemte aldersgrupper frem til 2050, og disse vil jeg sammenligne med prognoser fra FN. I

sidste del af opgaven vil der forekomme en diskussion omkring konsekvenserne af den førte

befolkningspolitik og kønsfordelingen den har bragt. Kønsfordelingens betydning for den videre

befolkningsudvikling vil vurderes, imens grundene til Kinas evne til at håndtere de

demografiske problem vil diskuteres. Der vil også fremlægges muligheder for at forbedre Kinas

evne til at håndtere problemerne, og som afslutning vil det overvejes om befolkningspolitikken

kan benyttes i andre lande, og hvad dette eventuelt ville kræve.

2. Kinas befolkningspolitik siden 1970

Kinas befolkningspolitik har været meget omdiskuteret, både på baggrund af dens

implementering og effekt. I følgende afsnit, vil jeg redegøre for de forskellige tiltag, og til dels

baggrunden for dem. Dette vil jeg gøre med begyndelse i 1970’erne, og derefter arbejde mig

frem mod befolkningspolitikkens aktuelle status.

2.1 Befolkningspolitikken op mod 1979

Som konsekvens af den kulturelle revolution, hvilken Kinas leder Mao Zedong havde

påbegyndt i 1966, var den hidtil ikke så udviklede befolkningskontrol blevet ophævet. Denne

blev dog genoplevet i 1970, hvor ministerpræsidenten Zhou Enlai samlede alle hans ministre,

for at planlægge det, man kan kalde en økonomisk genoplivning. Til mødet kritiserede han sine

embedsmænd, og adresserede samtidigt problemet med kontrol af befolkningspolitik med

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

følgende konklusion: ”Planned population reproduction is not limited to the jurisdiction of the

health department, it is an integral part of overall planning. If you cannot plan for population

growth, it is futile to talk about nation planning”

Zhou Enlai havde oplevet en økonomisk forværring igennem de senere år, og forsøgte altså her

at markere, at der skal være en langsigtet økonomisk bæredygtighed for nationen. Han siger med

citatet, at planlægningen af befolkningens reproduktion er uundgåelig og meget nødvendig,

såfremt man skal planlægge fremtiden for Kina. I 1971 tog man den kortlevede fødselskontrol

fra 60’erne, der dengang blev forstærket af et såkaldt baby boom og efterfølgende afskaffet af

kulturevolutionen, genoplevede den, og håndhævede den nu mere kraftigt. Efterkrigstiden, som

Kina befandt sig i da man først ville implementere fødselskontrol, resulterede dog i, at den

kinesiske regering ikke var udrustet til at implementere nogen effektiv form for kontrol, der

kunne kontrollere den naturligt høje fertilitetsrate, eftersom der var mangel på både økonomiske

ressourcer og moderne teknologi. Samtidigt var idéen også hæmmet af oldgamle kinesiske

værdier, der fastslog af en stor familie var lig med velstand, samt at de modsagde det

Marxistiske doktrin der bl.a. siger at ”a socialist society could not have a population problem”.

Denne gang vandt kontrollen altså mere indpas, og også Mao velsignede denne. I et dokument

fra regeringen i 1974 ytrede han: ”Population must be controlled by all means”

. Han brugte her

sin status som overmægtig og suveræn, til at opfordre både embedsmænd og andre

betydningsfulde mennesker rundt i landet, samt den almene befolkning, til at følge denne politik

omkring familieplanlægning.

Det var også i 1974, at man opnåede en international genkendelse

af sammenhængen mellem det socioøkonomiske indeks og befolkningsudviklingen. Dette skete

på ”World Population Conference”, hvilken fandt sted i Bukarest dette år. Det blev slået fast, at

politik der sigtede mod en reducering af fertilitetsraten, skulle være indenfor samme område

som socioøkonomisk udvikling. Sagt på anden vis, betød dette, at populationsproblemet altså

var blevet italesat som et populistisk og udviklingsmæssigt problem, og skulle altså også tackles

således.

Som konklusion på efterfølgende konferencer fik man et slogan der lød: ”Take care of

the world’s people, and the population will take care of itself”. Dettem slogan er direkte i strid

med tidligere tanker om befolkningsudvikling, der var inspireret af Thomas Malthus, som

'Sun,'M.'!""#$%&$!'(%

'Poston,'Dudley'L.'2006,'side'9@10'+'17@18'

'Ca,'R,'1999.'S.166'

'Poston,'Dudley'L.'2006''s.14'

'Jackson,'Darrell'1997'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

mener at populationsstørrelser og deres vækstrate er grunden til de fleste sociale og økonomiske

problemer, eftersom det altid i Malthus’ teori vil ske, at befolkninger vil vokse sig større end

fødevareforsyninger. Disse tanker var i øvrigt også en af grundene til, at man italesatte idéen om

befolkningskontrol tilbage i 1950’erne efter Koreakrigens afslutning, samt senere hen.

anden grund til, at man i større grad ville hæmme befolkningsvæksten, var netop fordi den

socioøkonomiske status i landet og befolkningsudviklingen hænger sammen. Hvis der skulle

opnås det økonomisk udvikling i landet, var det altså nødvendigt i en hvis grad, at bremse den

befolkningsvækst der var i gang. Befolkningsvæksten virkede også meget alarmerende, da man i

sine prognoser ikke tog højde for det naturlige fald i fødselsraterne, der skete på baggrund af

den økonomiske udvikling. Dette betød, at prognoserne kunne vise overdrevne tal som en

befolkning på 4 mia. i 2080

. Det naturlige fald af fødselsraten stillet overfor Kinas prognose, jf.

bilag 1. Man implementerede i årene idéen om, at man skulle undgå ekstravagant

fødsel, hvilken mere konkret blev kaldt ”Late, Sparse and few”

. Dette var et udtryk, der

egentligt betød, at man definerede krav(ikke en lov) for senere ægteskab, hvilket betød, at mænd

skulle være minimum 25 imens kvinder kunne nøjes med 23. Samtidigt betød det, at fødsler

blev anbefalet at skulle være med større intervaller, minimum 4-5 år for at være mere specifik,

og slutteligt betød det at en tobarnspolitik blev promoveret.

Disse reguleringer blev accepteret

uden besvær af indbyggerne i byerne, og mødte kun lidt modstand i de tæt befolkede

landområder. Resultatet af disse indførsler var bemærkelsesværdigt effektive eftersom

fødselshyppigheden i Kina faldt stødt fra 33 ‰ i 1970 til 18‰ i 1980 jf. Bilag 2, imens

fertilitetsraten var reduceret fra 5.8 i 1970, til 2.2 i 1980 på national basis jf. Bilag 3. Det betød

altså, at man på et årti efter introduktionen af politikken så bemærkelsesværdige forandringer på

demografiforandringerne, hvilket var en kolossal præstation for et land med 1 mia.

indbyggere.

2.2 Etbarnspolitikkens fremtræden

I 1979 konsulterede den nye premierminister Zhao Ziyang sig med eksperter, og besluttede sig

for at lave en grænse for populationen på 1.2 mia. i slutningen af det 20. Århundrede. For at

opnå dette, implementerede statsrådet en meget ambitiøs etbarnspolitik. Alle nygifte måtte kun

'Milwertz,'Cecilia'Nathansen,'1997,'s.2@3'

'Li,'Xiaofei''2012,'s.'3'

''Poston,'Dudley'L.''2006,'s.18'

'Xizhe,'Peng,'2000,'s.'54'

'Poston,'Dudley'L.,'2006,''s.14'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

få et barn, og dette gjaldt alle steder bortset fra de autonome regioner, der dengang kun udgjorde

10 mio. etniske kinesere. I byområderne var dette mål næsten allerede opnået, eftersom der i

1980 var en fertilitetsrate på 1.2, så det var stadigvæk ikke her, der var det store oprør. Det så

dog noget anderledes ud i landområderne, hvor der samme år var en fertilitetsrate på 2.5.

Dette

hang sammen med, at man med nye økonomiske reformer havde vendt tilbage til familiebaseret

landbrug i stedet for et kollektivt. Samtidigt var der ikke råd til et socialt sikkerhedsnet i Kina,

der kunne sikre økonomien for landmændene, såfremt det ikke gik godt og/eller når de var ude

af stand til at arbejde pga. bl.a. alderdom og sygdom. Dette betød, at man i landområderne var

meget afhængig af børnenes arbejdskraft, og især mændenes. Det var derfor umuligt, at

overbevise kineserne på landet om at kun få et barn - især hvis førstefødte skulle være en pige.

Mange aborter kom derfor primært som resultat af nødvendigheden med en søn frem for en

datter i landområderne, dog findes også hypoteser der nævner, at vigtigheden for familiens

videre arv har været meget betydningsfuldt, i beslutningen om man skulle have en dreng eller

pige

. Der var hård håndhævelse at den nye lov, og det resulterede i mange tvangsaborter,

underregistrering af førstefødte og bestikkelser af de lokale håndhævere.

I de mest ekstreme

tilfælde, kunne nyfødte piger ende med at blive efterladt i gaderne, eller dræbt.

Tvangsaborter

skete, såfremt man var gravid med et nyt barn. Underregistrering og bestikkelse, var muligheder

for at undgå brutaliteter som dette. Den skævvredne kønsfordeling som konsekvens af disse

ting, er illustreret i bilag 4. Kønsfordelingen toppede i 2004, og lød på 121,2 drenge for hver

100 pige født, hvilket afviger meget fra gennemsnittet i de lande, hvor befolkningspolitik ikke er

blevet indblandet. I disse lande ligger kønsfordelingen i gennemsnit imellem 103 og 106 drenge

per 100. pige.

2.3 Lempelsernes begyndelse

Resultatet blev ofte, at kvinder blev forfulgt, og rygtet herom spredte sig rundt i verden, hvilket

skabte kæmpe ramaskrig på området om Human Rights, og især i USA under Reagans styre i

80’erne

. Allerede i 1974, blev det fastlagt i World Population Plan of Acting at regeringer bør:

”respect and ensure, regardless of their overall demographic goals, the right of persons to

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Poston,'Dudley'L.,'2006,'s.'12'Table'1.1'

'Poston,'Dudley'L.,'2006,'s.'16'

'Xizhe,'Peng',2000,'s.'72'

'Poston,'Dudley'L.,'2006,'s.'16'

'Information'@'')*+,-./01234+4556/%7-.%8/9.6+%:4/-);'31/10/2011''

'Bloomberg''@'”</%=74/-;%>2.6%?4.30%@.6%2/%+76%A-B”'31/07/'2014'

'Hao'L,'2003,'17@19'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

determine in a free and informed and responsible manner, the number and spacing of their

children”

. Dette blev på ingen måde overholdt i Kina, og presset fra andre stater i sagerne om

Human Rights, gjorde at Kina måtte ændre i deres etbarnspolitik. Komitéen for

Fertilitetsplanlægning kom da med en udmelding om, at politikken skal kunne give mening for

folket og deres levevis, samt være realistisk.

For at imødekomme dette, gav man i 1984 i

landområder lov til en anden fødsel, og endda en tredje i specialtilfælde. I slutningen af 80’erne

fandt en decentralisering sted på området om populationspolitik. Det var nu i større grad op til

de lokale regeringer at styre politikken, og selvom deres forskellige holdninger kunne ses i

mindre grad herved, fortsatte den generelle håndhævelse af etbarnspolitikken. I starten af

1980’erne kom en ny giftemålslov, der reducerede kravet om 25 år for mænd og 23 for kvinder,

til at det nu var lovpligtigt at være mindst 22 som mand og 20 som kvinde. Dette betød, at de

babyer der var født under babyboomet, nu var gamle nok til at blive gift, og dermed få børn.

Dette set sammen med den lidt lempeligere befolkningspolitik, gav en stigning i

fødselshyppigheden og fertilitetsraten, jf. bilag 2 og 3. I lyset af dette, ændrede man den

absolutte grænse for befolkningen til 1.3 mia., eftersom dette synes mere sandsynligt at opnå,

hvilket blev bekræftet at folkeoptællingen i 2000.

Der er ikke foretaget store forandringer i befolkningspolitikken imellem sidstnævnte ændring til

år 2013, hvor man indførte en lempelse af loven, for at skabe flere fødsler, eftersom kineserne

snart står overfor at være i underskud af de yngre demografiske grupper, imens der samtidigt er

et overskud af mænd i forhold til kvinder. En overflod af drengebørn er hændt som en klar

konsekvens af etbarnspolitikken, som nævnt tidligere. Det vurderes samtidigt, at Kina har en

ældrebyrde, der er hurtigere voksende, end man nogensinde før har oplevet, og samtidigt har

landet ikke de økonomiske ressourcer nødvendige for at tage sig af den fra statens side. Dette

sker eftersom man med en fertilitetsrate under 1.6 jf. bilag 3 er langt under 2.1, der er det niveau

man betragter nødvendigt for at erstatte en befolkning. Samtidigt vurderer man, at tallet fortsat

vil falde.

Lempelsen i 2013 bestod af, at gøre det lovligt for alle forældrepar, hvoraf mindst én var

enebarn, at få to børn. Man har ikke oplevet nogle betydningsfulde ændringer i antallet af

fødsler siden, og derfor har man vedtaget endnu lempelse.

Den nye lempelse, er måske i

virkeligheden mere end afskrivning af etbarnspolitikken totalt, da man som udgangspunkt vil

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Milwertz,'Cecilia'Nathansen,'1997,'s.3'

'National'Comittee'on'Planned'Birth.'1992,'35.43'

'Poston,'Dudley'L.,'2006,'s.'16@17'

'Jyllandsposten'@'Kina'overvejer'at'ændre'ét@barns'politik,''

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

lade alle forældrepar få to børn. Dette blev vedtaget ved et vigtigt møde, og blev offentliggjort i

slut oktober 2015. Det er dog ikke vidst endnu præcist, at ændringerne træder i kraft.

3. Analyse

Som nævnt tidligere, vil den demografiske udvikling have stor betydning for samfundet, hvilket

har resulteret i en afskaffelse af et-barnspolitikken. Netop hvor stor en difference der i fremtiden

vil være imellem de forskellige aldersgrupper, har jeg i følgende analyse undersøgt, ved at

opstille en matematikbaseret demografisk model for Kina. Denne kan illustrere Kinas

befolkning fordelt på alderstrin fra 1982 til 2013. Samtidigt er denne i stand til at give prognoser

på antallet af individer i en bestemt alder(og dermed aldersgruppe ved summering), i et hvilket

som helst årstal op til 2050(med mulighed for udvidelse), med en givet fødselsrate. Modellen er

blevet udarbejdet på baggrund af en artikel fra LMFK (Landsforeningen for Matematiklærere,

Fysiklærere og Kemilærere), om udarbejdning af en demografisk model for Danmark.

Modellen bliver dernæst fremskrevet med tre mulige scenarier hvilke jeg kort vil sammenligne

med prognoser fra FN.

3.1 Grundmodellens opbygning

Modellen tager udgangspunkt i Kinas population, fødselsrate, og antal døde samt population

fordelt på alderstrin. Den samlede population og fødselsraten(Crude Birth Rate ‰) for hvert

årstal siden 1979 er fundet i ”Fertility, Family Planning, and Population Policy in China”

imens antal døde og populationen fordelt på alderstrin er data fra UN-DATA’s hjemmeside

Her skal det klargøres, at informationerne ikke var tilgængelige fra samme kilde, hvilket havde

været at foretrække.

Ud fra mine data, lod jeg populationen blive betegnet 𝑃

!,!

hvor i betegner alderstrin, og t

betegner året. På samme måde er antal døde betegnet 𝐷

!,!

. Jeg antager i modellen, at alderen er

det eneste med betydning for dødeligheden til en alder i, 𝑑

, hvilket betyder, at værdien er

konstant for et givet alderstrin igennem alle årstal.

Dødeligheden 𝑑

!betegner antal døde med alderen i, i forhold til antallet af befolkningen med

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Berlingske'@'Nu'kan'kinesiske'børn'få'en'lillebror'eller'lillesøster''

'LMFK,'S.8'

'Poston,'Dudley'L.,'2006,'s.'12'

'UN@DATA'

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

10'

samme alder, dvs.

𝑑

𝐷

𝑃

Fødselsraten(𝐹

!"#$

) er defineret som antallet af levende fødsler per 1000 mennesker. Dvs. at

antallet af fødsler til et år t, hvilket jeg betegner 𝑁

for nyfødte, findes ved at dividere

fødselsraten med 1000, og derefter gange med populationen for det givne år:

𝑁

𝐹

!"#$

· 𝑃

1000

Året efter vil alle med en givet alder i , have alderen i+1 og samtidigt vil denne person have

undgået døden i det første år, hvilket der var risikoen 𝑑

for. Dermed vil antallet af alle

undtagen de nyfødte i et årstal kunne beregnes ved:

𝑃

!,!

= 𝑃

!!!,!!!

· (1 − 𝑑

)

Med disse formler, kan man altså fremskrive befolkningen ud fra et givet årstal, hvilket jeg har

gjort i Excel med begyndelse i år 1982 og slut i år 2013. Denne kan findes under Links sidst i

opgaven, med titlen ”China Model”. En gratis Dropbox-profil skal dog oprettes for at kunne se

den.

I mit China Model ark, er befolkningen fordelt på alder altså fremskrevet til år er

dog det sidste år jeg har kunnet finde data om befolkningen fordelt på alderstrin, og dermed har

jeg været i stand til at sammenligne mine modellerede befolkningstal med de faktiske, ved hjælp

af et søjlediagram jf. bilag 5 og/eller se Excel China Model. Søjlediagrammet illustrerer, at de

faktiske tal overfor de modellerede, i rimelig grad følger hinanden, med det man kan kalde en

mindre usikkerhed.

3.2 Grundmodellens styrker og svagheder

Som nævnt tidligere var dataene ikke helt som ønsket. De stammede ikke fra samme kilde, og

har skabt en vis usikkerhed i min model, da tallene ikke stemmer overens. Dette kan jeg bl.a. se

ved, at kigge på de få populationstal UN-data har til rådighed, og sammenligne dem med tallene

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

11'

fra bogen

. Det er også at denne grund, at begyndelsesværdien for nyfødte i 1982 i min model,

ikke stemmer overens med det beregnede antal, ved benyttelse af formlen jeg udledte for N

Muligheden for hvorvidt forskelligheden i disse tal bl.a. er grundet indlemmelsen af de

autonome regioner, er meget mulig, eftersom kun UN-data nævner noget om dette. Det har

heller ikke været muligt at finde data om populationen for hvert alderstrin efter 84 årige, hvilket

også havde været at foretrække at have med hensyn til modellens validitet.

Det er dog et forholdsvist kendt fænomen, at et land som Kina, ikke har én overordnet

statistikkilde, hvilken er i stand til at give det nødvendige kildemateriale/data med kvalitet. Det

er hermed ikke konkluderet, at bedre data ikke er tilgængelige, men ofte ikke tilgængelige til

offentligt forbrug.

Det er også allerede nævnt, at modellen antager, at dødeligheden for et givet alderstrin er

konstant igennem alle årstal. Dette er selvfølgelig ikke en korrekt antagelse i en

virkelighedsorienteret verden, men den er udmærket til en model på dette niveau, da

dødeligheden ikke ændrer sig radikalt. I modellen er dødeligheden beregnet ud fra antal døde i

2010, med tal der var inddelt i aldersgrupper over 5 alderstrin og dermed ikke alderstrin for sig.

Dermed er dødeligheden blevet fordelt ligeligt imellem disse aldersgrupper. Dette er

selvfølgelig også en forkert antagelse, men da andet data ikke er tilgængeligt, kan det

umiddelbart ikke gøres bedre. En anden eksisterende fejlkilde er antagelsen om, at antal fødte og

antal døde er de eneste parametre med betydning for befolkningsantallet. Det står krystalklart, at

parametre som migration og emigration, eventuelt også kan have en enorm betydning, selvom

disse ikke er medberegnet.

Det er en klar fordel for validiteten af mine prognoser, der er fremlagt i efterfølgende afsnit, at

min model afbilleder de faktiske tal i 2010 så virkelighedsnært som den gør. Dette er

grundmodellens store styrke, og det er også forventeligt med de inkorporerede data. Som

opvejning for de mange begrænsninger modellen besidder, virker det altså til, at det benyttede

data er valgt korrekt, og det udeladte er udeladt med en vis rimelighed. Forsimplingen af

realiteten, hvilket er indbegrebet af matematiske modeller, er altså lykkedes relativt vel.

''Poston,'Dudley'L.,'2006,'s.'12'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

12'

3.3 Prognosernes opbygning

Prognoserne tager udgangspunkt i grundmodellen, og dennes resultater bliver fremskrevet med

sigte efter tre forskellige fertilitetsrater.

De tre fertilitetsrater er valgt for at give et overblik over, hvordan tre meget plausible scenarier

vil påvirke populationen i fremtiden. Det første scenarie, med fertilitetsraten 1,6, er et scenarie

hvor fertilitetsraten ikke ændrer sig radikalt på baggrund af de nyeste politiske tiltag jf. Bilag 3.

Scenariet med en fertilitetsrate på 2,1, er det ideelle scenarie for Kina, eftersom en fertilitetsrate

på 2,1 betegnes som det reproduktive niveau. Dette er altså en prognose, der viser, hvordan

befolkningen vil se ud, såfremt de nye tiltag resulterer i en mere moderat øget rate. Det sidste

scenarie, med fertilitetsraten 2,6, er et scenarie, hvor de nye politiske tiltag har resulteret i en

betydeligt øget rate. Disse tre prognosers udarbejdelse i Excel, kan også findes under links i

bunden af opgaven.

Første udfordring ved at fremskrive modellen, og dermed lave prognoserne, var at omregne

fertilitetsraten til fødselsraten, da det er denne min model arbejder med. Fertilitetsraten er

defineret ved antal fødsler per kvinde i gennemsnit, igennem hele hendes liv. Af dette kan

følgende udledes:

𝑓

!"#$

1000

𝐹𝑒𝑟𝑡𝑖𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑟𝑎𝑡𝑒

𝐺

!"#"$!%"&

· 2

Hvor 𝑓

!"#$

er fødselsraten, 𝐺

!"#"$!%"&

er den gennemsnitlige levealder. Der er dog et problem

med denne formel, da vi ved, at kønsfordelingen i Kina er større end normalt. Derfor er det ikke

særlig akkurat, at dividere med faktoren 2, for at opveje at fertilitetsraten er per kvinde og ikke

hele populationen. I 2013, der er det sidste år med data, er kønsfordelingen 117/100 jf. bilag 4.

Dette betyder at 100 kvinder skal føde for 217 personer i stedet for 200. Dermed bruges 2,17 i

stedet for 2. Den benyttede formel ser derfor således ud:

𝑓

!"#$

1000

𝐹𝑒𝑟𝑡𝑖𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑟𝑎𝑡𝑒

𝐺

!"#"$!%"&

· 2,17

𝑓

!"#$

𝐹𝑒𝑟𝑡𝑖𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑟𝑎𝑡𝑒 · 1000

𝐺

!"#"$!%"&

· 2,17

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

13'

Gennemsnitslevealderen var i 2013 72 år i Kina

. For hver af de tre scenarier er fødselsraten

altså:

M 𝑓

!"#$

!,!·!"""

!"·!,!"

= 10,24

M 𝑓

!"#$

!,!·!"""

!"·!,!"

= 13,44

M 𝑓

!"#$

!,!·!"""

!"·!,!"

= 16,64

Disse tal gjorde det muligt at fremskrive de allerede eksisterende tal fra 2013. Som følge af

fremskrivningsmetoden udarbejdet under afsnittet ”Grundmodellens opbygning”, kræves det

dog hvert år, at have dataene for nyfødte, og formlen benyttet for 𝑁

er ikke tilgængelig,

eftersom vi ikke har den samlede population for årene fremefter. Derfor måtte en ny formel

udledes ud fra den gamle:

𝑁

𝐹

!"#$

· 𝑃

1000

𝑃

kan her opdeles i de nyfødte 𝑁

og de resterende 𝑄

𝑁

𝐹

!"#$

· 𝑁

+ 𝑄

1000

Fødselsraten kan nu ganges ind, og brøken opdeles i de to led.

𝑁

!·

𝐹

!!"#

1000

𝑄

· 𝐹

!"#$

1000

-leddet isoleres

𝑁

−

𝑁

!·

𝐹

!"#$

1000

𝑄

· 𝐹

!"#$

1000

𝑁

!sættes foran en parentes

𝑁

1 −

𝐹

!"#$

1000

𝑄

· 𝐹

!"#$

1000

𝑁

isoleres, og den nye formel er udledt:

𝑁

𝑄

· 𝐹

!"#$

1000

1 −

𝐹

!"#$

1000

Med denne formel, har jeg kunnet udregne antal nyfødte, på baggrund af fødselsraten og

summen af resten af befolkningen samme år.

Med de tre formler 𝑃

!,!

= 𝑃

!!!,!!!

· (1 − 𝑑

), !𝑓

!"#$

!"#$%&%$"$'#($"·!"""

!"#"$!%"&

·!,!"

og 𝑁

·!

!"#$

!"""

!"#$

!"""

, er

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Verdensbanken'@'Life'expectancy'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

14'

det altså muligt, at modellere Kinas befolkning ud i fremtiden, til en grad der umiddelbart bør

være indenfor en acceptabel usikkerhed. Netop hvad der gør prognoserne troværdige og hvad

der burde have været inddraget for mere troværdighed, er blevet undersøgt i følgende afsnit.

3.4 Prognosernes styrker og svagheder

Det virker som en selvfølge, at prognosernes svagheder stemmer overens med grundmodellens,

eftersom de samme antagelser er blevet lavet, hvilket skaber de samme begrænsninger for

modellen. For opsummering betyder det altså, at dødeligheden til stadighed antages konstant, de

få tilgængelige data stadigvæk genererer usikkerhed med deres forskellighed og der heller ikke

her tages højde for, at andre parametre end antal fødte op imod antal døde, har betydning for

befolkningen. Samtidigt kan det jo f.eks. aldrig vides om der pludseligt er en krig, hvilket

unægteligt vil have stor betydning for befolkningen. Forudsigelsen om at levealderen i en vis

grad vil stige, er heller ikke indlemmet i modellen. I et forsøg på at opveje nogle af de

manglende data, blev det forsøgt at regne frem til populationstallene for alderstrinene efter 84

år, og dette via regression på dødeligheden. Dette blev dog opgivet efter vurdering af

resultaterne, der desværre gav en dødelighed over 1 efter kun et par år.

Prognoserne tager egentligt afsæt i vedtagelsen af den nye tobarnspolitik, hvilket først blev

vedtaget i 2015, og modellerer som beskrevet tidligere ud fra tre forskellige scenarier, denne

vedtagelse i fremtiden kan have medført. Det er også tidligere nævnt, at dataene ikke har været

tilgængelige efter 2013. Derfor er det antaget i prognoserne, at der imellem 2013 og 2015 ikke

har været en forskel i fødselsraterne, og minimalt er det også hvilken ændring dette ville havde

resulteret i. Noget der dog i en del højere grad, med højeste sandsynlighed, vil have indvirkning

på prognosernes korrekthed, er den manglende inkorporation af kønsfordelingen. I

redegørelsen, er det blevet afklaret, at den tidligere etbarnspolitik af flere grunde resulterede i en

meget øget mængde drenge i forhold til piger, altså i en skæv kønsfordeling. Den gennemgående

tendens var at drengebørn var mere nødvendige, lige fra slægtsvidereføring til fysisk arbejde, og

derfor blev de ofte foretrukket i forhold til piger. Med tobarnspolitikkens indførelse, er dette

incitament til at få drengebørn frem for pigebørn, sandsynligvis formindsket drastisk. Samtidigt

må det også formodes, at der til stadighed er større teknologiske fremskridt i landområderne,

hvilket også betyder at drengenes vigtige rolle formindskes. Hvis disse antagelser viser sig at

være korrekte, betyder det at skævheden i kønsfordelingen formindskes. Såfremt dette skulle

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

15'

inkorporeres af modellen, skulle fødselsraten antages højere for alle tre scenarier, som årene

skrider frem, for at ramme den ønskede fertilitetsrate. Denne udtalelse berettiges af den udledte

formel for fødselsraten:

𝑓

!"#$

𝐹𝑒𝑟𝑡𝑖𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑟𝑎𝑡𝑒 · 1000

𝐺

!"#"$!%"&

· 2,17

100 kvinder vil altså med en mindre skæv kønsfordeling, skulle føde for under 217 mennesker.

Faktoren 2,17 vil derfor formindskes imens fødselsraten vil øges, da 2,17 står i nævneren.

Eftersom prognoser per definition er forudsigelser, er der intet grundlag for at argumentere for,

at de fundne data er korrekte. Dog kan jeg argumentere for muligheden for, at der alligevel er

ting der indikerer, at modellens begrænsninger ikke nødvendigvis er fatale. Det giver et godt

grundlag for prognosernes fundament at grundmodellen, hvilken de er bygget ud fra, viste at

være så virkelighedsnær som den i virkeligheden var. Yderligere positivt er det, at der er lavet

prognoser af andre i 2015, der forudser en befolkning i 2050 på 00 mennesker

Mine prognoser viser følgende befolkningstal i 2050:

1,6:!37,18!

2,1:!64,38!

2,6:!55,08!

Den eksterne prognose ligger altså imellem mine to første prognoser. Her er det vigtigt, at huske

at mine tal er eksklusiv befolkningen over 84, samt at de negligere den stigende levealder og

kønsfordelingen som beskrevet.

Samtidig skal det bemærkes, at de to første prognosers scenarier i realiteten virker mest

sandsynlige, eftersom tobarnspolitikken af eksperter ikke vurderes til at ville skabe de store

ændringer i fertilitetsraterne.

Der bliver argumenteret med, at den nye kultur der indebærer at

få færre børn, den store urbanisering og den økonomiske udvikling vil bevirke som restriktioner

i hensigten om at få mere end ét barn per familie. På baggrund af dette, kan projektionen fra

Population Pyramid ses som en mindre bekræftelse af mine egne prognosers troværdighed.

'Populationpyramid.net'

'Pewresearch.org'@”Without one-child policy, China still might not see baby boom, gender

balance” - 20/11/2015'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

16'

3.5 Prognosernes forudsigelse omkring aldersfordeling

Variationen i aldersgruppernes fordeling inddelt i grupperne 0 - 25 år, 26 - 64 år og 65år !,

kan anskues for de forskellige prognoser herunder, for henholdsvis 2030, 2040 og 2050.

Prognose med fertilitetsrate 1,6:

2030:

0 -25 år: 4 =

!!".!"!.!"#!

!"#.!"!.!"#!!!!".!"#.!!"! !"#.!"#.!"#

· 100 = 28,59 %

26 - 64 år: 9 = 58,37 %

65 !: 6 = 13,04 %

2040

0 -25 år: 2 = 27,81%

26 - 64 år: 1 = 54,61%

65 !: 4 = 17,59%

2050

0 -25 år: 5 = 28,83%

26 - 64 år: 5 = 54,19%

65 !: 7 = 16,99%

Prognose med fertilitetsrate 2,1:

2030:

0 -25 år: 7 = 32,23%

26 - 64 år: 9= 55,40%

65 !: 6 = 12,37 %

2040

0 -25 år: 9 = 34,34%

26 - 64 år: 1 = 49,67%

65 !: 4 = 16 %

2050

0 -25 år: 6 = 35,56%

26 - 64 år: 1 = 49,78%

65 !: 7 = 14,66%

Prognose med fertilitetsrate 2,6:

2030:

0 -25 år: 7 = 35,69%

26 - 64 år: 9 = 52,57%

65 !: 6 = 11,74%

2040

0 -25 år: 5 =40,23%

26 - 64 år: 1 = 45,21%

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

17'

65 !: 4 =14,56%

2050

0 -25 år: 8 = 41,53%

26 - 64 år: 0 = 45,78%

65 !: 7 = 12,69%

Ifølge FN’s egne projektioner, vil fordelingen af befolkningen over 65år være 16%, 23% og

26% i henholdsvis 2030, 2040 og 2050.

Ifølge flere eksperter fra bbc.com og bl.a. også

futuristen George Dvorky

, vil der på baggrund af dette opstå et problem med forsørgelsen af

de ældre. Han udtaler følgende: ”By the midpoint of the century, more than a quarter of the

Chinese population will be over 65. And it will be at this point in time (if not sooner) that young

adults will face an unprecedented burden of care — what's been dubbed the 4-2-1 problem”

Problemet er altså blevet navngivet 4-2-1 problemet, hvilket indebærer at det ikke vil være

usandsynligt at ét individ skal forsørge både begge sine forældre, samt deres forældre - altså

individets 4 bedsteforældre. Det står klart at dette hænder som resultat af den forlængede

levealder - hvilket også er den primære grund til at mine tal ikke stemmer overens med FN’s.

4.-Diskussion:-

I følgende afsnit vil der blive diskuteret hvordan Kinas befolkningspolitik har påvirket landet,

både med hensyn til aldersgruppernes fordeling og den skæve kønsfordeling. Der vil samtidigt

blive diskuteret netop hvorfor Kina sandsynligvis ikke kan håndtere fordelingen af

aldersgruppernes fordeling, på baggrund af både velfærdsystemer og udviklingsindikatorer som

BNP og Gini-koefficient. Der vil også blive vurderet hvordan kønsfordelingen har betydning for

den videre befolkningsudvikling, og nye idéer til Kinas muligheder for at håndtere problemer

bedst muligt vil blive fremlagt. Afslutningsvis vil befolkningspolitikken blive sat i perspektiv,

for kort at afgøre om Kinas model kan benyttes andre steder.

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'BBC*@')@C64/C%=74/-D%=7-/C60%-/9%E7-336/C60);%/10/2012'

'BBC*@')@C64/C%=74/-D%=7-/C60%-/9%E7-336/C60);%/10/2012''

+'IO9''@'”F76%G/4/+6/969%=2/06HI6/E60%JK%=74/-L0%J/6ME7439%N234EB)%03/10/12'

'BBC*@')@C64/C%=74/-D%=7-/C60%-/9%E7-336/C60);%/10/2012'

+'IO9''@'”F76%G/4/+6/969%=2/06HI6/E60%JK%=74/-L0%J/6ME7439%N234EB)%03/10/12

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

18'

4.1-Konsekvenser-

Ifølge projektionerne fra FN

, vil 23% af befolkningen i Storbritannien i 2040 være 65år eller

ældre, og de nuværende tal for Danmark er 16% og højst sandsynligt stigende. Det er dog ikke

på samme måde opstillet som et problem for disse lande, hvilket det tydeligvis er i Kina med 4-

2-1 problemet. Dette hænger dybest set sammen med hvordan de forskellige samfund hænger

sammen. I Danmark, der opererer med den universelle velfærdsmodel, er velfærdsystemet

bygget således, at staten har en umådeligt stor rolle til at sikre velfærden, hvilken bliver gjort via

høje skatter. Der er altså en høj ressourceomfordeling, hvilken gavner de ældre, der relativt med

andre lande, bliver taget meget god hånd om fra statens side. I Storbritannien, kan situationen

relateres lidt mere med Kinas. Man arbejder ud fra den residuale model i Storbritannien, hvilken

lægger meget vægt på et markedsstyre. Her betaler man ikke nær så høj skat som man gør i

Danmark, og som resultat bliver ydelser som vi måske anskuer for ganske fundamentale, ikke

varetaget af staten. Under de ydelser vi ser som offentlige, ligger sundhed, børnepasning,

uddannelse og ældrepleje blandt andre. Som ældre er det er altså op til den enkelte at sørge for

sig selv, medmindre man har børn til at gøre det. ligesom man ser det i Kina. I Storbritannien

har man råd til dette, da skatten er tilsvarende lav, og dermed kan man betale for private firmaer

til at varetage sine forældre eller sig selv for den sags skyld - I Kina har man det ofte ikke.

Forskellen på kinesernes og briternes evne til at varetage deres forældre, kan illustreres med

følgende to faktorer: BNP pr. indbygger medregnet KKP(Købekraftsparitet - vigtig for at kunne

sammenligne de to BNP’er) og Gini-koefficienten. Kinas BNP pr. indbygger med inddragelsen

af KKP er i 2014 lige over 13.000, imens den i Storbritannien er ca. 39.000.

Af dette kan

drages, at Storbritannien har langt bedre mulighed for velfærd for de enkelte individer, og det

bliver kun bekræftet yderligere, når man inddrager den meget større ulighed der er i Kina

relativt til Storbritannien. Gini-koefficienten i de to lande lyder 0,73 for Kina og 0,34 for

Storbritannien i 2012, hvor en faktor på 0 er lig total lighed og 1 total ulighed.

Så

Storbritannien har ikke alene flere penge per indbygger, de har også en meget mindre ulighed,

hvilket betyder, at mellemklassen og de fattige har meget bedre mulighed for at kunne varetage

sig selv og sin familie. Hvis Kina skal undgå 4-2-1 problemet, skal de altså enten afskaffe alle

de demografiske problemer, eller redefinere deres velfærdssystem, hvilke begge er ret så

komplicerede løsninger.

'BBC*@')@C64/C%=74/-D%=7-/C60%-/9%E7-336/C60);%/10/2012'

'Velfærdsstaten'Danmark'@'De'3'velfærdsmodeller'

Google Public Data - BNP pr. Indbygger KKP - Kina vs. Storbritannien

'The'Guardian'@'”=74/-%C6+0%.4E76.%,I+%O2.6%I/6HI-3)%,'28/07/2014,'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

19'

Udover problemet med de ældre, er den skæve kønsfordeling også en betydelig konsekvens af

etbarnspolitikken. Som allerede redegjort for, har kønsfordelingen ved fødsel været så høj som

kønsfordelingen 121,2 dreng for hver 100 piger

, og dette er et resultat af mange brutaliteter.

Det har naturligvis også resulteret i et overskud af mænd på landsbasis, 32 mio. flere mænd end

kvinder antages det. Tager man udgangspunkt i bilag 4, vil dette tal forværres som årene skrider

frem, da kønsfordelingen har været størst de senere år.

Forskeren Mara Hvistendahl skriver: ”Historically, societies in which men substantially

outnumber women are not nice places to live" - "Often they are unstable. Sometimes they are

violent.”

. Når hun skriver dette, hentyder hun blandt andet til oldtidens Grækenland, hvor et

stort antal af piger blev dræbt ved fødslen, og hvor samfundet led af en bred skare af kriminalitet

og vold. Grundet overskuddet af mænd kan det naturligvis være mere vanskeliggjort at finde en

brud til hver mand. Ifølge Hvistendahl regnes mange af de mænd der ikke kan finde en brud,

med at akkumuleres i de lavere socialklasser, i hvilke der samtidigt er større risiko for at blive

kriminel. Da mennesker oftest ikke er tilfredse med at være alene, har den skæve kønsfordeling

ledt til en forøgelse af både prostitution og brudehandler, fordi mænd bogstaveligt talt føler sig

nødsaget til at købe kvinderne. Det er heller ikke unormalt, at forældre til mænd bruger kæmpe

beløber for at sikre sig koner til deres sønner.

Prostitution og køb af koner, er dog ikke den eneste form for kriminalitet der højst sandsynligt

vil se en vækst. Travis Hirschi, en kriminolog og forsker i kriminalteknisk psykologi, studerede

de sociologiske årsager til hvorfor folk ikke begår kriminalitet.

Han fandt flere faktorer, hvilke

de enlige kinesiske mænd vil mangle, hvilket ifølge ham vil gøre dem mere tilbøjelige til at

udføre kriminalitet. En af disse grunde er sociale tilknytninger, og Hirsche mener at

internaliseringen af både normer, samvittighed og dannelsen af det Freud kalder Super-egoet,

stammer fra disse. Såfremt mange Kinesiske mænd kan formodes at leve alene i samfundet, vil

deres normer, samvittighed og super-ego falme, og dermed vil disse mænd i større grad have

mindre incitament til ikke at begå kriminalitet. En anden årsag til ikke at begå kriminalitet er

engagement i samfundet. Hvis man som person har sociale tilknytninger, vil unægteligt være

større grund til at have engagement i samfundet, og endnu større hvis disse sociale tilknytninger

er i form af en partner - især hvis partnerskabet resulterer i børn. Hvis man engagerer sig i

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Bloomberg''@'”</%=74/-;%>2.6%?4.30%@.6%2/%+76%A-B”'31/07/'2014'

'IO9''@'”F76%G/4/+6/969%=2/06HI6/E60%JK%=74/-L0%J/6ME7439%N234EB)%03/10/12'

'Forensic'Psychology'@'The'Social'Control'Theory,'10/2015'

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

20'

samfundet, og engagerer sig i sine sociale tilknytninger, vil man ifølge Hirsche frygte

konsekvenserne af kriminalitet mere, eftersom der er flere konsekvenser og mere at miste.

Hirsche argumenterer også for, at såfremt en person har konventionelle aktiviteter, vil man

simpelthen ikke have tid til ondsindede aktiviteter, og af denne grund vil de rigtige sociale

tilknytninger endnu engang hjælpe individerne til at undgå kriminalitet. Generel kriminalitet er

altså en konsekvens af kønsfordelingen på lige fod med prostitution og køb af kvinder.

En anden konsekvens af kønsfordelingen er, at fødselstallet vil falde, medmindre fertilitetsraten

stiger voldsomt. Dette betyder, at Kinas befolkning om nogle år sandsynligvis vil opleve en

endnu mere negativ vækst, end den mine modeller projekterer. Såfremt tobarnspolitikkens

indførelse har en effekt på fertilitetsraten og denne stiger til over 2,1 og kønsfordelingen jævnes,

vil befolkningen på længere sigt opnå en positiv vækstrate igen, selvom det vil tage et par

generationer.

De fleste kilder, og Kina selv, insisterer på at Kinas etbarnspolitik har forhindret 400 mio.

fødsler, og dermed på mange måder reddet Kina jf. Malthus Teori. Dog har faldet i fødsler som

redegjort for tidligere, også været en generel tendens for alle lande i økonomisk udvikling, og

der er eksperter der hentyder, at kun 100 mio. færre fødsler rent faktisk skyldes den

omdiskuterede politik.

Hvis det dog skulle være tilfældet, at myterne om de 400 mio. taler

sandt, har den strenge befolkningspolitik trods alle sine negative konsekvenser, bragt meget godt

med sig. Ikke mindst havde presset på miljøet, med 400 mio. ekstra mennesker i Kina, været

umådeligt større end det er nu, men også Kinas fødevareressourcer ville virke mangelfulde.

Dette havde højst sandsynligt skabt endnu større ulighed, og mange kinesere ville formodentlig

ikke kun sulte, men mangle størstedelen af de basale nødvendigheder Maslow stiller op i sin

berømte behovspyramide indenfor både fysiske og sikkerhedsmæssige forhold.

4.2-Muligheder-

Der kan nu ikke være nogen tvivl om at de demografiske problemer, skabt af

befolkningspolitikken ført af Kina siden slutningen af halvfjerdserne, er en realitet. Spørgsmålet

er hvad der kan gøres ved dem. Indtil nu har Kina jo reageret ved at vedtage tobarnspolitikken,

hvilken måske burde havde været indført lang tid før, for at have den ønskede effekt. Denne vil

overtid højst sandsynligt være behjælpelig med både aldersgruppernes fordeling og den skæve

'Kongressen'@'Et@barns@politikken'har'skabt'kæmpe'problemer'for'Kina,'25/3/2014'+'

Information'@'Den'brutale'etbarnspolitik'var'unødvendig,'22.'maj'2015''

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

21'

kønsfordeling. Problemet er dog, at det ikke vil hjælpe på den aktuelle situation, da det tager

mange år før de nyfødte er selvforsynende, og indtil da forværrer de kun forsørgerbyrden.

Selvom det dog umiddelbart kan virke uoverskueligt, har Kina faktisk nogle muligheder for at

gøre op med problemerne, eller i en vis grad afhjælpe dem. Den ene mulighed kan være, at man

bør fokusere mere på innovativ tænkning og teknologi, end man fokuserer på billig arbejdskraft

og billige produkter. Dette kan være vigtigt for at skabe økonomisk vækst for landet, hvilket vil

være nødvendigt, hvis borgerne skal have råd til at klare sig igennem de demografiske

problemer i fremtiden. Masseproduktionen af billige ”made in China” dimser, afhang meget af

den igangværende urbanisering af den store folkemængde på landet der ville til byen, og valgte

at arbejde for næsten ingen penge. Strømmen af landarbejdere er dog aftagende, og meget tyder

på at det berømte Lewis-Punkt for længst er nået. Dette betyder, at der ikke er mere

overskydende arbejdskraft på landet, og migrantarbejderne herfra er klar over deres nu højere

værdi. De tager altså ikke de jobs de gjorde førhen til samme løn, og det kan stoppe Kinas vækst

medmindre de satser andetsteds.

Det er i virkeligheden måske også muligt at mindske den

byrde de ældre vil skabe, med en lille smule teknisk innovation. Det er et mere og mere kendt

fænomen, at robotter og maskiner overtager hjemmehjælpernes opgaver hos de ældre, hvilket i

sidste ende effektiviserer processen, og i det lange løb kan gøre plejen af dem økonomisk

mindre ressourcekrævende. I Danmark menes det, at såfremt den gode ældrepleje i kommunerne

skal fortsætte, er det vigtigt med en indførsel af velfærdsteknologi. Den generelle tendens bl.a.

de ældres respons er positiv. De ser det som en fordel, at de med velfærdsteknologien vil kunne

klare sig selv i højere grad og ikke er ligeså afhængige. Hjælpemidlerne kan bl.a. være

spiserobotter, avancerede hjælpemidler til at tage bad og videoteknologi til kommunikation med

det offentlige.

Hvis responsen i Kina ville være ligeså positiv, ville det være en udmærket

mulighed for både at skabe nye industrier, samt gøre ældreplejen billigere og nemmere at

håndtere.

En anden og måske mere skudsikker plan for at sikre økonomien i den nærmeste fremtid, vil

være at forhøje arbejdsstyrken via immigration. Immigrationen kommer dog ikke af sig selv,

hvilket betyder at den kinesiske regering skal sørge for at gøre det attraktivt for de

immigrerende. Dette kan gøres på flere måder, og præcis hvad der giver mest mening for Kina,

er svært at slutte uden større studier. Dog er det bredt vidst, at Kina har satset alt for stort på

ejendomsbyggerier, og faktisk i en grad så de ikke har indbyggere nok til at huse dem. At lade

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Weekendavisen'@')P6+%C.Q/6/96%:4/-)'@'6/11/2015'

'Etik'@'”R39.6%K2.6+.8556.%.2,2+%K.6OK2.%K-O4346/)%17/12/2015''

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

22'

arbejdende immigranter bo gratis i disse boliger så længe deres ophold varer, ville være et godt

økonomisk incitament for immigranterne, og ikke et stort minus for Kina, eftersom der ikke er

nogen der betaler lejen alligevel, men dette er kun personlige gisninger. En anden mulighed,

ville være at tage immigranter man allerede ved vil være taknemmelige for et tilbud, og her er

verdenssituationen ”heldigvis” således, at dem er der massere af. I Europa har der været en

massiv flygtningestrøm, og der har ikke været meget andet på tale de sidste mange måneder i

medierne, end hvordan disse skal fordeles mest fair, da de er en økonomisk byrde for Danmark.

Hvis Kina her tog initiativ, kunne man invitere alle de kvalificerede flygtninge til Kina, og

benytte sig af deres arbejdskraft. Dette ville være en lettelse på byrden i Europa, og ville kunne

afhjælpe problemet i Kina. Dette ville også være en langt billigere løsning, eftersom

flygtningene ikke har råd til at have særligt høje krav.

4.3-Kinas-Restriktive-befolkningspolitik-som-model-for-andre?-

Selvom der har været store konsekvenser for den demografisk meget restriktive

befolkningspolitik i Kina, og store ramaskrig omkring menneskerettighederne ved dens

indførsel, har den jo ifølge mange virket effektivt. Kina er samtidigt ikke det eneste land med

problemer omkring befolkningsvækst, hvilket leder til spørgsmålet: Kunne det og kan det gøres

andre steder?

Indien er et af de lande, der tidligere har forsøgt sig med en meget restriktiv befolkningspolitik.

Regeringens første forsøg var allerede tilbage i 50’erne, men hvor bekymringen var højst, under

premierminister Indira Ghandi i 70’erne, så man virkelig et gennembrud. Man gennemtvang en

dramatisk stigning af sterilisationer og vasektomier, familierådgivere havde faste kvoter at

opfylde, og ofte var sterilisation et krav for at kunne få diverse ydelser. Regeringen blev dog

meget upopulær og hurtigt afsat. Siden har man ikke turde røre emnet, og det har heller ikke

været nødvendigt. Også i Indien har den økonomiske udvikling nemlig været den primære årsag

til nedsatte fertilitetsrater.

Konklusionen herpå er, at Indiens forsøg på befolkningspolitiken

hurtigt fejlede, i modsætning til Kina. Svaret herpå synes rimeligt simpelt. Kinas totalitære styre

med en meget centreret magt, og med en meget stærk organisation, var i stand til at føre både

politikken og konsekvenserne ud til selv de mindste grene af styret. Såfremt en så restriktiv

befolkningspolitik skal kunne føres i et land, kræver det altså et styre lig Kinas.

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

'Natgeo'@')&BS%O4/I++6.;%96.%5-/%S6/96%I9S4534/C6/)''

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

23'

5. Konklusion

Ud fra mine undersøgelser står det klart, at Kinas befolkningspolitik siden 1970’erne har været

noget for sig selv. Man har taget drastiske beslutninger for at undgå konsekvenserne af en

voldsomt voksende befolkning, og i fællesskab med den økonomiske udvikling er det til en vis

grad lykkedes at undslippe en overbefolkning. Det står dog også klart, at nye udfordringer blev

sat i værk med den restriktive befolkningspolitik. Eftersom mange kun kunne få et barn efter

1979, var en af følgerne, at mange valgte at få en dreng frem for en pige, hvilket igangsatte en

skævvridning af kønsfordelingen, som med årene er blevet værre. At folk fik færre børn, betyder

naturligvis også, at der generationen efter vil mangle mennesker i den arbejdsdygtige alder,

hvilket er et demografisk problem, der skader økonomien, hvilket i virkeligheden gør problemet

socioøkonomisk. Med vedtagelsen af tobarnspolitikken for nyligt, forsøger man at ændre den

demografiske udvikling, men netop hvordan denne vil udvikle sig er endnu uvist.

Derfor har jeg med de bedste data tilgængelige skabt en model over Kinas befolkning, hvilken

jeg benytter mig af, til at projektere tre fremtidsscenarier via tre forskellige prognoser. Disse

prognoser er blevet gennemgået for styrker og svagheder, for vurdering af deres validitet, præcis

som grundmodellen de bliver bygget på er blevet. Svaghederne består i, at dødeligheden antages

konstant, at modellen ignorerer migration og andre parametre der har betydning for

befolkningstallene, og at kildematerialet viser usikkerhed på tværs af kilderne. Det er også

udeladt, at der er en tendens til en stigende levealder, og en regressionsløsning på de manglende

tal for befolkningen over 84 gav ingen mening. Et væsentlig faktor for usikkerheden i mine

prognoser, har vist sig at være kønsfordelingen i Kina, eftersom at forandringen i denne vil

kræve justeringer undervejs, hvilke jeg ikke har foretaget. Styrkerne i både prognoserne og

grundmodellen, består primært i, at de passer med en vis rimelighed til andres prognoser, og i

grundmodellens tilfælde faktiske tal. Samtidigt med dette, virker antagelserne som forklaret

rimelige.

Prognoserne er blevet sammenlignet med FN’s, og ud fra dette er konsekvenserne af

befolkningspolitikken blevet diskuteret i forhold til aldersgruppernes fordeling. Her er der

fundet, at et 4-2-1 problem vil opstå for mange kinesere i den arbejdsdygtige alder, hvilket

betyder, at mange i realiteten kan stå overfor, at skulle forsørge 6 individer udover sig selv, og

dette er uden eventuelle børn. Dette er ikke holdbart i et land, hvor der er en mangel på et socialt

sikkerhedsnet, på baggrund af manglende velfærd, på samme måde som det er i andre lande som

Danmark og Storbritannien. Den anden store konsekvens af befolkningspolitiken, er den skæve

kønsfordeling, hvis konsekvenser er blevet undersøgt og diskuteret med hjælp af Travis

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

24'

Hirsches forklaring på årsager til kriminalitet. Konklusionen herpå har været, at Kina med

allerhøjeste sandsynlighed vil oplevet en øget kriminalitet som konsekvens af overskuddet af

mænd. Efterfølgende er det blevet vurderet, at kønsfordelingen har en betydning for

befolkningsudviklingen på en sådan måde, at Kina vil opleve negativ befolkningsvækst i

fremtiden, såfremt fertilitetsraten ikke ændrer sig radikalt, hvilket der er mulighed for med

indførslen af tobarnspolitikken. Kort er det også diskuteret og konkluderet, at såfremt myterne

om forhindringen af 400 mio. fødsler taler sandt, så har der også været positive konsekvenser af

befolkningspolitiken.

Mulighederne for at gøre konsekvenserne nemmere at håndtere, består i at opjustere industrien.

Dette skal gøres generelt i Kina, hvor der skal satses mere på innovative løsninger end

masseproduktion af billige produkter, eftersom at den tilstrømmende billige arbejdskraft

sandsynligvis er brugt op. Samtidigt er det muligt, at ældreplejen kan gøres billigere ved hjælp

af en teknologisering på området, hvilket der muligvis kan være positiv respons på. Den sidste

diskuterede løsning består i, at invitere en masse kvalificerede immigranter til landet, hvilke kan

hjælpe til at betale for den byrde de mange ældre med tiden vil skabe, og her kan Kina muligvis

drage flygtningesituationen i Europa til sin fordel. Afslutningsvis kan jeg konkludere, at en

befolkningspolitik som dette, kun kan lykkes i et land som Kina, hvor magten var så

centraliseret, og hvor der har været en stærk organisation på trods af landets størrelse.

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

25'

Litteraturliste:

HN)'96**

M Ca, R. W. Hu og J. Zei. Demography of a century. Beijing Arts and Litterature

publishers. 1999

M Hao, L.. ”Regarding the United States’ refusal to contribute to the UN fond for

Population Activities” Population Research, 2003

M Jackson, Darrell , ”Paradigms and Perspectives: a Cross-Cultural Approach to

Population Growth and Rural Poverty”. Oxford, Pergamon Press, 1977

M Li, Xiaofei. ”China’s One Child Policy and Implementation” - Asia-Pacific Social

Science Review, pp. 1-13, De La Salle University, Phillipines 2012

M Milwertz, Cecilia Na--thansen. Accepting population control - Urban Chinese Women

and the One-Child Family Policy. Nordic Institute of Asian Studies, 1997

M Milwertz, Cecilia Nathansen. Accepting population control - The Perspective of Urban

Chinese Women and the One-Child Family Policy. Ph.D. University of Copenhagen,

1994

M National Comittee on Planned Birth, Collection of planned birth documents, China’s

Democratic-Law Publishers,

M Poston, Dudley L. Fertility, Family Planning and Population Policy in China.

Routledge, 2006

M Sun, M. A history of China’s Planned Birth Programs. Beijing Publishers, 1990

M Whyte, Martin King, Wang Feng and Young Cai. Challenging Myths About China’s

One-Child Policy, Chicago Journals - The University of Chicago Press, July 2015

M Xizhe, Peng with Guo Zhigang. The Changing Population of China. Blackwell

Publishers Ltd, 2000

Internetsider/artikler:

M HHO*@')@C64/C%=74/-D%=7-/C60%-/9%E7-336/C60);%Dominic'Bailey,'Mick'Ruddy,'Marina'

Shchukina','20/10/2012

http://www.bbc.com/news/world@asia@

M Berlingske - ”Nu kan kinesiske børn få en lillebror eller lillesøster” , Andreas Nygaard

Just, http://www.b.dk/globalt/nu-kan-kinesiske-boern-faa-en-lillebror-eller-

lillesoester-0 Besøgt d. 5/12/2015

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

26'

M H&55DA'9)''@'”</%=74/-;%>2.6%?4.30%@.6%2/%+76%A-B”,'Christina'Larson,'31/07/'2014'

http://www.bloomberg.com/bw/articles//chinas-girl-births-ratio-improves-

as-country-gets-more-educated Besøgt 11/12/2015

M I@(3'@'”R39.6%K2.6+.8556.%.2,2+%K.6OK2.%K-O4346/);%=-.3%*O43%T-3,6%U4+V-I%

17/12/2015'http://www.etik.dk/%C3%A6ldre@og@etiske@

udfordringer/%C3%A6ldre@foretr%C3%A6kker@robot@fremfor@familien'Besøgt'd.'

15/12/2015

M P59'$2(K*Q2RK<5&5)R'@'The'Social'Control'Theory,'Megan'Ortiz,'10/2015'

'http://forensicpsychology.umwblogs.org/organized@crime/the@social@control@

theory/'Besøgt'11/12/2015

M Google Public Data - BNP pr. Indbygger KKP - Kina vs. Storbritannien

https://www.google.dk/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_#!ctype=l&strail=false&b

cs=d&nselm=h&met_y=ny_gdp_pcap_pp_cd&scale_y=lin&ind_y=false&rdim=region

&idim=country:CHN:GBR&ifdim=region&tstart=00000&tend=000

00&hl=da&dl=da&ind=false

M Information - ”Etbarnspolitikken har ændret Kina”, Martin Gøttske, 31/10/2011

http://www.information.dk/283579 Besøgt d. 13/12/2015

M #$B59D>@(5$'@'Den'brutale'etbarnspolit ik 'var'unødvendig,'Martin'Gøttske,'

22/05/2015''http://www.information.dk/533933'Besøgt'd@'13/12/2015

M #S.''@'”F76%G/4/+6/969%=2/06HI6/E60%JK%=74/-L0%J/6ME7439%N234EB)%;%George'Dvorsky%

03/10/12'http://io9.gizmodo.com/5948528/the@unintended@consequences@of@

chinas@one@child@policy'Besøgt'13/12/2015

M Jyllandsposten - ”Kina overvejer at ændre ét-barns politik”, , Henrik

Hindby Koszyczarek http://jyllands-

posten.dk/international/asien/ECE7547150/Kina+overvejer+at+%C3%A6ndre+%C3%A

9t-barns+politik/ , besøgt d. 5/12/2015

M 75$)9'22'$*@'Et@barns@politikken'har'skabt'kæmpe'problemer'for'Kina,'Jonas'

Løvschall@Wedel,'25/3/2014'http://www.kongressen.com/et@barns@politikken@

har@skabt@kaempe@problemer@for@kina/'besøgt'13/12/2015

M LMFK, ”Matematisk Modellering: Et–barnspolitik og befolkningstal”, Kasper Bjering

Søby Jensen, LMFK-bladet 1/2013

M T>@)'5'@')&BS%O4/I++6.;%96.%5-/%S6/96%I9S4534/C6/)''http://natgeo.dk/syv@minutter@

der@kan@vende@udviklingen@1'besøgt'15/12/2015

[navn fjernet]' ' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik''

27'

M Pewresearch, ”Without one-child policy, China still might not see baby boom, gender

balance”, Gretchen Livingston, 20/11/2015

http://www.pewresearch.org/fact-tank/2015/11/20/will-the-end-of-chinas-one-child-

policy-shift-its-boy-girl-ratio/ besøgt 12/12/2015

M Populationpyramid.net

http://populationpyramid.net/china/2050/ Besøgt 14/12/2015

M U<'*V4>9%(>$'@'”=74/-%C6+0%.4E76.%,I+%O2.6%I/6HI-3)%,'Jonathan'Kaiman'

28/07/2014,'

'http://www.theguardian.com/world/2014/jul/28/china-more-unequal-richer Besøgt

14/12/2015

M UN-DATA

Population fordelt på alderstrin:

http://data.un.org/Data.aspx?d=POP&f=tableCode%3a22, Set 9/12/15

Antal døde fordelt på alderstrin:

http://data.un.org/Data.aspx?d=POP&f=tableCode%3a7 , Set 9/12/15

M W'&BX9%22@>9@'$'Danmark'@'De'3'velfærdsmodeller'

http://velfaerdsstatendk.weebly.com/de@'Besøgt'

d.14/12/2015

M Verdensbanken, Life expectancy, China

http://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.LE00.IN/countries/1W-CN?display=graph

M Y''3'$%>8(2'$'@'udland')P6+%C.Q/6/96%:4/-)','Peter'Harmsen,'6/11/2015,'PDF

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

28'

Bilag:-

Challenging Myths About China’s One-Child Policy, Martin King Whyte, Wang Feng and Yong

Cai. Chicago Journals - The University of Chicago Press, July 2015 , s. 157

De 16 lande: Albanien, Brasilien, Colombia, Costa Rica, Jamaica, Nordkorea, Sydkorea,

Libanon, Malaysia, Panama, Paraguay, Sydafrika, Thailand, Turkmenistan, Uzbekistan og

Venezuela.

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

29'

M Figur 1.2, s.15 - Poston, Dudley L. Fertility, Family Planning and Population Policy in

China. Routledge, 2006

M Figuren viser fødselsraten, dødsraten og stigningen i befolkningen derefter, per tusinde i

Kina fra

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

30'

M http://www.china-profile.com/data/fig_WPP2010_TFR_1.htm

M Figuren viser fertilitetsraten i Kina, Europa, USA og Indien.

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

31'

http://www.bloomberg.com/bw/articles//chinas-girl-births-ratio-improves-as-

country-gets-more-educated

[navn fjernet]' 17/12/2015'

3D'Solrød'Gymnasium,'stx'

SRP'@'Kinas'befolkningspolitik'

32'

Links-til-Excel

China Model

https://www.dropbox.com/s/kfhffncfc6icryi/China%20Model%20.xlsx?dl=0'

China, 1,6

https://www.dropbox.com/s/cwevhxhepfzrrct/China%201%2C6.xlsx?dl=0'

China, 2,1

https://www.dropbox.com/s/p0p05fnboj2b5uf/China%20@%202%2C1.xlsx?dl=0'

China, 2,6

https://www.dropbox.com/s/0wy4b5znv0o8oyn/China%202%2C6.xlsx?dl=0'

5.000.000'

1' 4' 7' 10'13'16'19'22'25'28'31'34'37'40'43'46'49'52'55'58'61'64'67'70'73'76'79'82'85'

Z$@>&*D'$$'23'9*

Z&%'92@9($*

0/!/*;5%'&*82*P>3@(23*

Model'

Faktisk'