[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
1
Abstract
This study revolves around Chinas political system since Deng Xiaoping came to power in 1978.
Through a short account, I will describe Chinas economic and political development during Dengs
modernization policy. Furthermore, the study analyses the article “The Fifth Modernization,” by
Wei Jingsheng, and Deng Xiaopings TV-speech to the martial law units, from a critical point of
view. This method is applied, in order to investigate The Chinese Communist Party intentions with
their modernization strategy. Based on my analyses I will discuss potential reasons on how come,
China hasn’t become a modern democracy, as a part of their modernization. In the end, the study
discuss Chinas future options for the development of a democracy. This study concludes that
democracy has not been a part of The Chinese Communist Party intentions with their
modernization. Due to Fukuyama and Maslow’s theories, the study concludes, that China by time
will become a democracy. Huntington claims that his won’t happen, since focus the 21. Century
revolves around religion instead of politics. In a Chineese perspective, the Confucianism could be
considered as a stabilizing factor for the Communist Party, in order to keep control with the Chinese
citizens. Furthermore, the Chinese demography can be considered as a disadvantage, when it comes
to a potential democracy, since political movements should come from a economically
homogeneous population. If there is going to be a political movement in China, this will be leaded
by the strong middle class. Therefore, the middle class would have to grow bigger in order to create
a political revolution.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ......................................................................................................................................................... 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Redegørelse for Kinas økonomiske og politiske udvikling siden Deng Xiaoping kom til magten og frem til i
dag ..................................................................................................................................................................... 3
Analyse af KKP´s intentioner med reformpolitikken fra Deng Xiaopings overtagelse af magten og frem til i
dag. .................................................................................................................................................................... 7
Den Femte Modernisering
Deng Xiaopings TV-tale
KKP´s intentioner med reformstrategien i perspektiv fra
Diskussion af forklaringer på, årsager til hvorfor Kinas økonomiske liberalisering ikke har været ledsaget en
af politisk demokratisering. Under inddragelse af udvalgt empiri og teori. I forlængelse heraf vurderes Kinas
muligheder for et fremtidigt demokrati ........................................................................................................... 13
Stigende velstand - stigende demokratibevidsthed
Civilisationernes sammenstød
Udsigterne til et demokratisk Kina
Vil den kinesiske middelklasse gå i oprør?
Konklusion ...................................................................................................................................................... 18
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 19
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
3
Indledning
De historiske love foreskriver, at økonomisk fremgang på sigt avler demokrati og velstand. Men
gælder det nødvendigvis for alle stater? Og hvilke udfordringer kan der være forbundet med at
udvikle et kommunistisk styre, til et demokratisk?
Jeg ønsker med denne opgave at undersøge, hvad der kan forklare, at Kinas økonomiske
liberalisering ikke har været ledsaget en af politisk demokratisering. Det vil jeg gøre gennem en
redegørelse af den økonomiske og politiske udvikling siden Deng Xiaopings magtovertagelse.
Dertil vil jeg gennem kildekritiske analyser af hhv. Wei Jingshengs artikel, ”Den Femte
Modernisering” og Deng Xiaopings TV-tale fra d. 9. juni 1989, undersøge hvilke intentioner KKP
har haft med reformpolitikken. Til slut vil jeg med afsæt i en række samfundsfaglige teoretikere
diskutere hvad der kan ligge til grund for, at Kina ikke har gennemgået den vestligt forventede
demokratisering. I forlængelse heraf vil jeg diskutere Kinas udsigter til et demokratisk styre.
Redegørelse for Kinas økonomiske og politiske udvikling siden Deng Xiaoping
kom til magten og frem til i dag
Deng Xiaoping tiltrådte som formand for Folkerepublikken Kina i 1978, hvor han var formand frem
til sin død i 1997.
Formand Mao Zedong dør i 1976, og efterlader sig et Kina i kaos. Kulturrevolution havde kostet op
i mod 30 millioner menneskeliv og efterladt generation kinesere uden uddannelse.
1
Hua Guofeng
overtager Kina efter Mao i 1976. Hua bliver dog hurtigt en parentes i Kinas historie, da Deng
Xiaoping officielt kommer til magten i 1978. Deng havde været en af Maos tro følgesvende siden
Den Lange March (). Deng havde med tiden udviklet en mere kritisk tilgang til Maos
politik, og havde af flere omgange været fjernet fra KKP´s ledelse.
1
Den kinesiske socialisme. Thelle, Hatla: I: Kina set indefra - den nyeste historie. 1. udg. Gyldendal Uddannelse, 2000.
side 18-19. (Afsnit i bog)
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
4
Deng blev bl.a. kendt parolen ”Det er lige meget om katten er sort eller hvid, bare den fanger mus. ”
Med ordsproget mente Deng, at det var ligegyldigt hvilke virkemidler, man anvendte i økonomien,
så længe det generede BNP vækst og højere levestandard. Dertil postulerede Deng ”At det var helt
OK, at lade nogen blive rige før andre. ” Disse slogans markerede et radikalt skifte i kinesisk
politik. Den nye ledelse erkendte, at den planøkonomiske model ikke nødvendigvis var den bedste,
og at man, mod den kommunistiske ideologi, måtte gå på kompromis med ønsket om total lighed.
Deng Xiaoping banede dermed vejen for en ny socialisme med kinesiske særtræk. Udviklingen kan
på mange måder karakteriseres, som værende overgangen fra en kommunistisk planøkonomi til en
kapitalistisk markedsøkonomi. Dette dog inden for marxisme-lenismens rammer, som havde dannet
fundamentet for det kinesiske samfund, siden Mao kom til magten i 1949.
2
Deng kom, som nævnt, officielt til magten i 1978 ved et møde i Kinas Kommunistiske Partis
centralkomite. På dette tidspunkt havde Deng ved hjælp af sine relationer i partiet, fået så stor
tilslutning, at han med stor opbakning kunne påtage sige formandsposten. Mødet blev samtidig også
det endelige farvel til tiden under Mao, da Deng her fremlagde sit nye reformprogram ”De Fire
Moderniseringer. ” Endvidere tog man her hul på diskussionen af tiden under Mao. En yderst
revolutionær omvæltning, da det, tidligere havde været utænkeligt, at kritisere Maos ledelse.
Diskussionen var mange år undervejs, og er senere blevet opsummeret af Deng i citatet: ”70 % af
det der skete under Mao var godt, og de 30 % var dårligt. ”
3
”De Fire Moderniseringer” var den primære del af Dengs vision om det nye åbne Kina.
Moderniseringerne dækkede over en gennemgribende modernisering af Kinas landbrug, industri,
forsvar, samt videnskab og teknologi. Dertil kom der fokus på uddannelse, da man under
Kulturrevolutionen havde mistet en hel generation.
4
Med Dengs nye reformprogram havde man konkluderet, at den planøkonomiske model i sig selv
ikke var et stærkt nok til at udvikle den kinesiske økonomi til et niveau, hvor den kunne balancere
2
Ibid.
3
Reformpolitikken indledes. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1. udg. Pantheon, 2010. side
109-110. (Afsnit i bog)
4
Kinas nyere politiske historie - 1949 til i dag. Hansen , Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.
side 30-31. (Afsnit i bog)
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
5
Vesten. Fra 1978 påbegyndte Deng derfor en gradvis reformering af det økonomiske system, hen
imod en såkaldt socialistisk markedsøkonomi.
5
Reformerne gjorde det bl.a. legitimt for kineserne at starte, eje og drive virksomhed. Kapitalen til
opstart af virksomhed kom udefra, da man som et led i den reformerne, havde åbnet op for
udenlandske investeringer. Formålet var at få tilført kapital fra Vesten, samt ønsket om, at få del i
Vestens teknologiske videns base. For USA var Kina et kæmpe potentielt marked, at få del af,
derfor blev det hovedsagligt USA, som drog nytte af den nye åbenhed. Derudover var der en vis
gevinst i at indgå alliance med kineserne, i forhold til den igangværende Kolde Krig.
6
Effekten af reformerne blev hurtigt mærkbare for den kinesiske befolkning. Reformpolitikken
bragte store forbedringer i levestandard med sig, specielt for arbejderne i byen, og bønderne på
landet. Eksempelvis fik bønderne nu brugsretten til deres egen jord. Det gav en stigning i
landbrugsproduktionen med 50 % fra 1980 til 1984.
7
I 1978 eksploderede Kinas årlige vækstrate
fra 7,6 til 11,7 %. Ydermere var der en konsekvent stigning i BNP og BNP pr. indbygger i perioden
8
Udviklingen stoppede på ingen måde efter 1980. Kina har haft en gennemsnitlige BNP
vækst på 10 % siden 1990.
9
I 2020 ventes Kina at have en højere BNP end USA.
10
Dog må vi tage
højde for, at de officielle kinesiske tal kan være manipuleret af politiske årsager.
Et andet målepunkt for et lands udvikling og velstand er det såkaldte HDI-indeks (Human
Development Index). Skalaen går fra 0-1, hvor 1 er det absolut bedste. Af bilag C
1
og C
2,
har jeg
udarbejdet en tabel til sammenligning af Kina og Danmark udvikling i forhold til HDI-indeks.
11
1980
1990
2000
2010
Kina
0,368
0,46
0,567
0,663
Danmark
0,77
0,797
0,842
0,866
5
Økonomisk forandring og politiske protester. Thelle, Hatla: I: Kina set indefra - den nyeste historie. 1. udg. Gyldendal
Uddannelse, 2000. side 29-31. (Afsnit i bog)
6
Det Store Spring Udad. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1. udg. Pantheon, 2010. side 107-
108. (Afsnit i bog)
7
Kinas nyere politiske historie - 1949 til i dag. Hansen, Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.
side 30-31. (Afsnit i bog)
8
Se Bilag A
9
http://www.business.dk/industri/kinas-bnp-vaekst
10
Se Bilag B
11
Se bilag C
1
og C
2
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
6
Af tabellen ser vi, at Kinas HDI-indeks har udviklet positivt siden 1980. Dog må vi konstatere at
Kinas HDI-indeks gennem hele perioden har været på et lavere niveau end Danmarks, og i 2010 lå
på et lavere niveau end Danmarks gjorde i 1980. Derfor er det ikke nødvendigvis givet, at et lands
vækst og velstand udvikler sig tilsvarende med landets BNP.
I kølvandet på den hastigt stigende økonomiske vækst opstod voksende problemer, som
eksempelvis korruption, ulighed og en voksende inflation. Mange af de ældre partimedlemmer var
bekymrede for om reformprogrammet og om udviklingen gik for hurtigt. Deres bekymringer gik på,
om man fra regeringens side kunne nå at forebygge sådanne problemer. Modsat syntes andre, at
udviklingen gik for langsomt. Særligt de intellektuelle og de studerende var utilfredse med KKP, og
satte spørgsmålstegn ved om disse var de ideelle til at styre og lede Kina. Den politiske uro førte til
afsættelsen af Hu Yaobang, som sammen med Deng havde stået i spidsen for mange af reformerne,
og af de studerende blev set som en helt. Den politiske uro førte til en række demonstrationer med
start i 1986, og som inden for de efterfølgende 3 år udviklede sig til en stor demokratibevægelse. De
politiske spændinger kulminerede i 1989 med Hu Yaobangs død. Her strømmede tusindvis af
studerende ind på Den Himmelske Fredsplads for at sørge over Hu og for at demonstrere mod
blandt andet inflation og manglende demokrati.
12
KKP nedkæmpede demonstranterne militært, og
tusindvis af demonstranter blev hårdt såret. Demonstrationerne blev fra et vestligt synspunkt, er
kendt som ”Massakren på Den Himmelske Fredsplads. ” Fra KKP´s side omtales situationen
derimod som ”Nedkæmpelsen af en kontrarevolutionær opstand. ”
13
Demonstranternes ønske om demokrati er fortsat ikke blevet indfriet. Derimod blev KKP´s kontrol
med de oprørske stemmer strengere efter optøjerne. Hvorfor er der ikke kommet demokrati i Kina,
når det var befolkningens ønske? Og kan der evt. spores demokratiske åbninger i KKP´s
reformstrategi? Dette vil jeg belyse i de følgende afsnit.
12
Kinas nyere politiske historie - 1949 til i dag. Hansen , Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.
side 32-35. (Afsnit i bog)
13
Oprøret i 1989. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1. udg. Pantheon, 2010. side 121-128.
(Afsnit i bog)
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
7
Analyse af KKP´s intentioner med reformpolitikken fra Deng Xiaopings
overtagelse af magten og frem til i dag.
I det følgende vil jeg foretage to kildekritiske analyser af henholdsvis ”Den Femte Modernisering”
fra 1978 af Wei Jingsheng, og Deng Xiaopings TV -tale af den 9. juni 1989. Kilderne er valgt med
henblik på, at analysere KKP´s hensigt med sin reformpolitik. Analyserne er slutteligt komparativt
stillet op, da de repræsenterer forskellige holdninger til den førte politik.
Den Femte Modernisering
Artiklen ”Den Femte Modernisering” er skrevet af Wei Jingsheng i 1978. Wei er en kendt kritiker
af det kinesiske system, og var en særlig central frontfigur under demokrati-bevægelsen i 1978-79.
Konsekvensen for artiklen blev 15 år i fængsel. Wei blev arresteret igen i 1994 og på det tidspunkt
idømt yderligere 14 års fængsel for aktivisme. Wei blev dog løsladt i 1997 og har herefter levet i
eksil, i USA. Wei er senere blevet anerkendt som demokratiets kæmper, har modtaget flere priser
for sit arbejde.
14
Artiklen er en oversættelse fra kinesisk til dansk. Som læser må vi derfor tage
højde for, at nogle talemåder og ordvendinger evt. har mistet, eller fået forstærket deres betydning i
oversættelsen.
Med artiklens overskrift ”Den Femte Modernisering” antyder Wei, at Hua Guofeng og Deng
Xiaopings reformstrategi ”De Fire Moderniseringer” mangler et væsentligt led – Demokrati. I
kilden slår Wei Jingsheng an med at efterlyse forandringer, som folket, ifølge Wei, hungrer
inderligt efter. Tiden med Mao Zedong er forbi, og firebanden er sat ud af spil. Nu skal Kina
udvikle sig, og overgå Vesten på både vækst og velstand. Ifølge Wei, har KKP´s moderniseringer
skabt et spirende ønske om demokrati hos folket. Et ønske Wei stempler som utopi, såfremt ingen
bryder strømmen i KKP´s reformstrategi. Weis belæg for denne påstand er, at de velstands-
stigninger, som befolkningen var blevet lovet fra KKP´s side, har vist sig ikke at blive realiteter.
Folket må indse, at det kinesiske styre er forblevet uforandret siden Mao.
14
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Wei_Jingsheng
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
8
Wei postulerer ligeledes, at KKP´s moderniseringer udelukkende handler om, at gøre Kina til en
økonomisk supermagt, og at folkets behov for politisk medbestemmelse, ikke har samme vægtning,
som BNP vækst.
Ifølge Wei, er demokratiets store udfordringer, at den ledende kerne af KKP, fortsat handler ud fra
tesen om, at ”marxisme-lenismen/ Mao Zedong – tænkning er grundlaget for alt.” Wei konkluderer
dermed, at de nye moderne strømninger udelukkende gælder på et samfundsøkonomisk plan, og at
vestlige politiske inputs aldrig vil kunne nå et folkeligt niveau. Derfor opfordrer han de kinesiske
borgerer til at gå imod KKP og ”De Fire Moderniseringer, ” med bl.a. udsagn som: ”Når vi alle ved
vi bliver narret, hvorfor stoler vi så bare ikke på os selv i stedet? ”
15
Artiklen er skrevet i en periode, hvor ideerne om det nye Kina, var nået implementeringsfasen.
Kildens samtidighed gør Weis artikel til en vigtig repræsentant for de oprørske toner, der
rumsterede i årene omkring og under demokratibevægelsen. Kilden beskriver Weis egne holdninger
til den førte politik, på det givne tidspunkt, hvilket gør kilden til en primær førstehåndberetning.
I forhold til Ottar Dahls analysemodel kan kilden klassificeres som personlig/offentlig. Dette beror
på, at kilden tager udgangspunkt i afsenders egne holdninger, og er skrevet med henblik på at skulle
læses af den brede offentlighed, og hermed også nå til KKP´s ledende organ. Artiklen kan læses
som propaganda, idet Wei kommunikerer nogle yderst kontroversielle budskaber, som han søger
tilslutning til. Kontroversielle da modstandstoner fortsat er ilde set i Kina, samt at Wei, ved
udgivelsen, har været bevidst om, at artiklen ville udløse en reaktion hos KKP. Dette ses bl.a.
i hans omtale af den politiske diskurs: ”Hvorvidt man tror på det eller ej, er op til én selv, men der
er masser af tomme fængselsceller, der venter én, hvis man ikke gør det. ”
16
Artiklen er yderst tendentiøs, hvilket bl.a. viser sig i Weis karakterisering af den kinesiske
befolkning under Mao Zedong: ”I tre årtier har vi opført os som aber, der greb ud efter månens
spejling i en sø – intet under, at vi nu står tomhændede tilbage! ”
17
Der ses en generel brug af
15
S. 2 l. 22-23
16
S. 2 l. 12-13
17
S. 1 l. 38-41
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
9
negativt-ladede adjektiver gennem hele artiklen. Denne tendentiøsitet er yderligere forstærket af, at
Wei anvender ironi: ”… tjen tappert revolutionen som en trofast gammel okse, og du vil nå paradis
– kommunismens fremgang og De Fire Moderniseringer. ”
18
Ironi er et særlig stærkt virkemiddel
til at forstærke ordenes negative ladning. Herudover, virker ironien i dette tilfælde, tillige som en
”hilsen” til KKP, med en yderligere kritik af den strenge censur, som det kinesiske folk var
underlagt. Den negativt ladede tendens og den subjektive fremstilling gør, at kildens troværdighed,
kan være til diskussion. Dog må vi på baggrund af tonerne fra demokratibevægelsen formode, at
kilden var repræsentativ for en større del af den kinesiske befolkning.
Til trods for den subjektive fremstilling, da vidner kilden om en opfattelse af, at KKP´s intentioner
med deres reformer tog afsæt i et ønske, om at udvikle Kina til en økonomisk stormagt på lige fod
med Storbritannien og det gamle Jugoslavien.
19
Den økonomiske fremgang skulle ske under
centraliseret styring, uden én enkelt ledende person, men i stedet for en gruppe ”kloge ledere. ”
Disse ledere skulle ændre den kinesiske økonomi inden for rammerne af Mao Zedong-tænkningens
grundprincipper. Med Mao Zedong-tænkningen som politisk rettesnor, fortæller kilden også, at
emner som demokrati og en åbenhed i den offentlige debat, ikke ville komme på tale foreløbig.
Deng Xiaopings TV-tale
I det følgende har valgt at analysere Deng Xiaopings TV-tale i engelsk version, da de danske
oversættelse er uddrag, og Dengs holdning til reformerne her ikke er refereret i sin helhed.
Talen er fremsagt under direkte TV-transmission af Deng Xiaoping d. 9. juni 1989. Deng Xiaoping
er primær afsender, og KKP sekundær afsender, da talen sandsynligvis ikke udelukkende er skrevet
af Deng selv. Da den behandlede tekst er en engelsk oversættelse, må vi igen tage højde for, at visse
ladninger eller ordsprog, kan være gået tabt i oversættelsen.
Talen er officielt en takketale til de militære ledere og soldater, som kæmpede for KKP under
nedkæmpelsen af demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads. Dog bliver det i løbet af talen
tydeligt, at talen i ligeså høj grad er et forsøg på at legitimere KKP´s håndtering af demonstranterne.
18
S. 2 l. 15-16
19
S. 2 l. 25-26
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
10
Demonstrationerne var som nævnt i redegørelsen, baseret på ønskerne om demokrati og et indgreb
mod korruption.
Fra side 1-2 takker Deng, de som kæmpede for KKP under nedkæmpelsen, af det KKP betegnede
som et kontrarevolutionært oprør. Fra s. 3-5 argumentere Deng for, hvorfor det ikke er den førte
politik, der er problemet. Derimod implementeringen af de nye reformer, og at demonstrationerne
ikke umiddelbart vil have nogen radikal effekt på reformudviklingen.
Deng Xiaoping har selv oplevet nedkæmpelsen af demonstrationerne, og har været en af de centrale
beslutningstagere i forhold til KKP´s håndtering. Dermed er talen Dengs egen beretning, hvorfor
kilden er en primær førstehåndsberetning. Ydermere er kilden skrevet blot 5 dage efter
demonstrationerne, hvorfor den kan betragtes som værende samtidig. Disse tre parametre er som
udgangspunkt positive for kildens troværdighed. Dog må vi huske Dengs position, i forhold til
vurderingen af denne.
I forhold til Ottar Dahls analysemodel er kilden institutionel/ offentlig. Kilden er, som nævnt,
demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads. Kina er i mange år blevet betragtet som ”Det
sorte får” på den politiske scene, når det kommer til området menneskerettigheder. Derfor har
situationen været yderst sårbar for Deng, da yderligere kritik fra Vesten kunne skade den stigende
samhandel, hvilket var et af de væsentligste succeskriterier for Dengs vision om det nye åbne Kina.
I forhold til dette, har det været vigtigt for KKP at legitimere deres måde at håndtere nedkæmpelsen
af demonstranterne. Det ser vi bl.a. i Dengs afsnit om, hvorfor nedkæmpelsen ikke kun gik ud over
de egentlige modstandere, men også umiddelbart fredelige studerende m.fl.
”For a while we could not distinguish them, and as a result, it was difficult for us to be certain of the
correct action that we should take.”
20
Talen kan, som i citatet her, læses som et forsøg fra KKP´s
side på, at glatte ud over for vesten, hvorfor der kan stilles spørgsmålstegn ved kildens
troværdighed. Da man som læser kan få et indtryk af, at Deng negligerer de egentlige
omkostningerne af nedkæmpelsen, i ønsket om at bevare Kinas image.
20
S. 1 l. 25-26
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
11
Ved første læsning er talen relativ neutral i sin ladning. Dog må vi tage højde for, at talens
appelformer kan indeholde skjulte ladninger. Talens to første sider er en lang patos appel. Der er
stor brug af sympatiserende adjektiver: ”First, I express my profound condolences to the… cordial
sympathy etc.”
21
Dernæst bevæger talen sig over i de mere etos appellerende toner. Det er her Dengs
afsenderposition særligt kommer til udtryk, og her at de implicitte ladninger skal findes.
Eksempelvis påtager Deng sig ekspertrollen og hæver sig over hele episoden idet han konkludere:
”It was bound to happen. ” Ydermere ses en række negativ værdiladede vendinger. Bl.a. Dengs
beskrivelse af demonstranterne: ”Enemies of the public interest, rebellion mm. ”
22
Dertil
konkluderer han, at demonstranternes egentlige dagsorden tog afsæt i et ønske om, at udkæmpe det
kinesiske styre.
23
I forhold til Dengs syn på reformerne skinner det igennem, at Deng ikke ønsker
ændringer i KKP´s reformstrategi. Han erkender, at hændelsen fortjener opmærksomhed fra KKP´s
side, og stiller i sin tale to retoriske spørgsmål. Med disse ønsker han at give en mere nuanceret
forklaring på KKP´s adfærd under demonstrationerne.
Først spørger han: ”Er KKP´s fire kardinal principper forkerte? ” Til det lyder et rungende nej.
Dette begrunder han med, at KKP allerede har nået deres første mål for Kina – at fordoble BNP.
Dertil siger han også, at KKP´s strategier ikke er for ambitiøse: “After sixty-one years, a country
with 1,5 billion people will have reached the level of a moderately developed nation… we Should
be able to realize that.”
24
Deng spørger retorisk: ”Er det forkert at ville fortsætte med at føre en åben
politik, via åbne reformer, samt opretholde de fire moderniserings strategier? ” Til det konkluderer
Deng, at det eneste problem med de fire moderniseringer er, at de ikke er implementeret grundigt
nok, og at vi blot må betragte demonstrationerne som et udtryk for konfrontationen mellem de fire
moderniseringer og den borgerlige liberalisering.
KKP ønskede at fremme iværksætterånden, i håbet om at mindske korruption. ”This, together with
lapses in theoretical work and an incomplete legal system, resulted in breaches of the law and
corruption. “
25
Derfor skal der fremover være øget fokus på at dæmpe økonomisk kriminalitet.
21
S. 1 l. 1-3
22
S. 2 l. 5
23
S. 2 l. 13-14
24
S. 3 l. 14-17
25
S. 3 l. 40-42
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
12
Derudover skal kinesiske skoleelever undervises i det kinesiske system, som det er i dag. Kun på
den måde kan de unge studenter blive så politisk vidende, at de ikke igen vil stille spørgsmålstegn
til regeringens politik. Konceptet med reformer og åbenhed har ikke slået fejl. Uden disse ville
levestandarden ikke være på det givne niveau, også selvom der har været enkelte konsekvenser,
som eksempelvis inflation. De fire moderniseringer skal gennemføres ved at lægge vægt på industri
og landbrug, også selvom konsekvensen er gældsætning. Da import og indhentning af udenlandske
lån, også er et aspekt af reformen og åbenhed. I forhold til Amerikas kritik af Kinas undertrykkende
behandling af de studerende, stiller Deng spørgsmålstegn ved, hvilke kvalifikationer Amerika har til
at dømme Kina. Det bliver også hans argument for, hvorfor der vil være skærpet fokus på oprørske
toner, inspireret af vesten. Dengs afrundende konklusion er, at KKP må fortsætte med at integrere
planøkonomi i en markedsøkonomi.
26
Da det vigtigste for Kina er, ikke at blive en lukket økonomi
igen. Derfor må KKP fortsætte med at følge de fire moderniseringer og åbne reformer.
KKP´s intentioner med reformstrategien i perspektiv fra
På den ene side har vi kilden fra 1978, dvs. før reformerne for alvor tog til. På den anden side har vi
kilden fra 1989, fra et tidspunkt hvor resultaterne af reformerne er blevet målbare. Wei
argumenterer for et spirende ønske om demokratiske reformer og indførslen af en ny åbenhed i den
politiske debat. Demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads må betragtes som udtryk for, at
det demokratiske ønsker i befolkningen fortsat var intakte 11 år efter Weis artikel. Wei
konkluderede i 1978, at til trods for en økonomisk liberalisering, ville der ikke komme
demokratiske åbninger, da den økonomiske udvikling skulle foregå inden for kommunismens
rammer. Rammer, i øvrigt sat af Mao tilbage i 1949. Weis hypotese om, at demokrati ikke lå
indlejret i de fire moderniseringer, kan efter begivenhederne i 1989, samt Dengs tale, verificeres.
I Weis artikel efterspurgte han bl.a. en større åbenhed i den offentlige debat. Disse har ikke vist sig
opfyldt. Derimod blev censuren yderligere skærpet efter 1989, da man fra KKP´s side ville undgå
lignende oprør. Deng fremhævede i sin tale vigtigheden af, at få tilført kapital fra Vesten, da en øget
grad af økonomisk interdependens ville gavne Kinas fremtidige vækstrater. I forhold til Bilag D, må
dette siges at havde levet op til Dengs betragtninger.
26
S. 4 l. 23
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
13
Diskussion af forklaringer på, årsager til hvorfor Kinas økonomiske
liberalisering ikke har været ledsaget en af politisk demokratisering. Under
inddragelse af udvalgt empiri og teori. I forlængelse heraf vurderes Kinas
muligheder for et fremtidigt demokrati
Jeg vil i følgende diskutere, hvad der kan forklare, at Kina endnu ikke er blevet et demokratisk
styre. Grundlaget for min underen tager afsæt i Maslows behovspyramide og Fukuyamas teori om
historiens endeligt. Derfor vil udgangspunktet for min diskussion være disse teorier.
Stigende velstand – stigende demokratibevidsthed
Fra Vesten har vi den erfaring, at økonomisk velstand avler demokratisk bevidsthed. Det kan vi
bl.a. forklare ud fra Maslows behovspyramide.
27
Maslows teori går ud på, at behovet for
selvrealisering stiger i takt med, at flere og flere af de basale behov dækkes. I sidste ende vil det
afstedkomme krav om politisk medbestemmelse, som en del af individets selvrealiseringsproces.
Denne udvikling har vist sig gældende i forhold til Vestens historie siden 1800´tallet. Maslows
forestilling om udviklingen i folks politiske bevidsthed, kan betragtes i forlængelse af Francis
Fukuyamas teori ”The End of History.” Fukuyama betragter den demokratiske styreform, som det
endelige stoppested for et samfunds udvikling. Fukuyamas belæg for denne påstand, er
kommunismens sammenbrud i 1989, som anses for at være det sidste led i en lang sejrsgang for
demokratiet.
28
Fukuyama betragter de sidste århundreders konflikter, som menneskets kamp for at
blive anerkendt som individer. Kampen har været hård, og har budt på flere forskellige styreformer
undervejs. Der findes stadigvæk diktaturstater, men tilslutningen til disse er lav, og de udgør ikke
nogen trussel for demokratiet.
29
Denne opfattelse kan bl.a. understøttes ved at kigge på ”Det
Arabiske Forår. ” Dermed skal historien forstås lineært, med demokratiet som det endelige mål.
Fra et idealistisk synspunkt ville det være fordelagtig, såfremt Fukuyamas profeti kunne blive
opfyldt på globalt plan, da man ud fra demokrati tesen antager, at demokratier ikke går i krig med
hinanden. Derimod vil demokratier i højere grad indgå samarbejde på kryds og tværs. Det ville
betyde en give en mere rolig og stabil magtbalance på globalt plan. Fukuyamas teori er dog
27
Se bilag E
28
Civilisationernes sammenstød. Branner, Hans: I: Global Politik. 1. udg. Columbus, 2010. side 40-44. (Afsnit i bog)
29
Ibid.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
14
igennem de sidste årtier blevet modbevist. Vi har været vidne til, hvorledes demokratiet har haft
svært ved at finde fodfæste i lande, som ellers har modtaget stor støtte fra Vesten, eksempelvis
Afghanistan og Irak.
30
Derfor må vi stille spørgsmålstegn ved, om de værdier, der ligger til grund
for det liberale demokrati, er af så universal karakter, at de kan accepteres i hele verden.
Fra et idealistisk synspunkt og i forhold til Maslow og Fukuyamas teorier, er det
bemærkelsesværdigt, at Kina endnu ikke er blevet et demokratisk styre. Svaret på Kinas manglende
demokratisering kan muligvis ligge hos Samuel P. Huntington og teorien om Civilisationernes
Sammenstød.
Civilisationernes sammenstød
Fukuyama og Huntington er enige om, at det 20. århundrede var en lang kamp mellem forskellige
ideologier. Den Kolde Krigs afslutning blev enden på disse kampe. Modsat Fukuyama, da mener
Huntington, at Vesten og USA´s hegemoni er på retur, hvorfor de demokratiske bølger ikke
nødvendigvis vil sprede sig i det 21. århundrede. Ifølge Huntington vil det 21. århundrede være
præget af kampe mellem civilisationer, frem for enkeltstater og alliancer. Disse civilisationer er
bygget på en fælles identitet og kultur. Dermed er religion en af de afgørende faktorer i fremtidens
politik.
31
Huntington affejer med denne teori, Fukuyamas opfattelse af Sovjetunionens sammenbrud, som
demokratiets og den kapitalistiske markedsøkonomisk sejr.
Samlet set kan Huntingtons teori sammenfattes til tesen om, at de grundlæggende enheder i verden
er civilisationer. Disse er bundet sammen af fællesværdier og religion. Derfor vil fremtidens
konflikter ikke tage afsæt i ideologiske, men religiøse forskelle. Det er derfor er ikke nødvendigvis
givet, at Kina vil blive et demokratisk styre, da Kina er en radikalt anden civilisation end Vesten.
32
Man kan med udgangspunkt i Huntington antage, at Kinas sammenhængskraft for fremtiden vil
være sammensat af deres kollektivistiske tankegang, religion og tradition. Her kan Konfucianismen
betragtes som en særligt stabiliserende faktor for KKP´s magt og kontrol med de demokratiske
30
Stjernfelt, Frederik: Alle veje fører til Danmark. I: Weekendavisen, 3.10.2014, Sektion: Ideer, s. 1-4 (Artikel)
31
Civilisationernes sammenstød. Branner, Hans: I: Global Politik. 1. udg. Columbus, 2010. side 45-50. (Afsnit i bog)
32
Ibid.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
15
bølger. Eftersom KKP´s magt indirekte legitimeres af Konfucianismen. Konfucianismen har en
naturlig tilgang til den hierarkiske opbygning med én magthaver. I familien vil det være faderen, og
for samfundet vil det være KKP. Når kineserne får en naturlig opfattelse af denne hierarkiske
opbygning, som det bedste, vil der umiddelbart ikke være nogen grund til at kræve en anden
fordeling af magten.
I analysen konkluderes, at demokrati ikke er, eller har været, en del af KKP´s intentioner. Derfor
skal bevægelsen hen i mod et demokratisk styre komme fra befolkningen.
En anden forklaring på hvorfor Kina ikke er blevet demokratisk, kan ligge i de store
mentalitetsforskelle, Kina kontra Vesten. Hvor vi i Vesten betragter FN´s menneskerettigheder, som
fundamentale krav for alle individer, da er den kinesiske kultur bygget op omkring de såkaldte
Asian Values. I de asiatiske værdier sættes kollektivet over individet, hvilket står i skarp kontrast til
Vestens individualisme. Derfor kan demokrati anfægtes som værende en ”Vestlig opfindelse, ” i det
det enkelte individ er givet hver sin stemme.
Udsigterne til et demokratisk Kina?
Den amerikanske sociolog og professor i Political Science, James Chowning Davies, formulerede i
1962 sin teori om politiske revolutioner og den såkaldte J-kurve.
33
Med teorien ”Revolution of
Rising Expectations, ”
34
søgte Davies, at forklare opstanden af revolutionære bevægelser.
Teorien tager, som Fukuyamas teori, afsæt i en opfattelse af, at velstandsstigninger fører
forventninger med sig. Heriblandt politisk medbestemmelse. Bliver disse forventninger ikke
imødekommet fra regerings side, vil det på sigt føre til politisk uro. En revolution opstår, når
forholdet mellem folkets forventninger og realiteterne bliver så store, at folket ikke længere vil se
til.
33
http://www.encyclopedia.com/doc/1G276.html
34
Ibid.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
16
Set i lyset af Den Kolde Krig, var det store globale spørgsmål, om den kommunistiske eller
kapitalistiske model bedst opfyldte befolkningens ønsker. Konklusionen hos mange teoretikere
blev, at kommunismen passer bedst til ulande og omvendt. Det gør den, da fokus i ulande i højere
grad retter sig mod at få de basale behov dækket, end i ilande. Ligesom der konkluderes hos
Maslow og Fukuyama. I forhold til Kina kan vi af redegørelsen udlede, at Kina siden 1978 har
gennemgået en markant velstandsstigning og derfor ikke længere kan betragtes som et uland. Ifølge
J-kurven vil vi derfor kunne forvente yderligere politisk modstand, end den vi så under
demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads. Folkets forventninger fortsat vil stige, og disse
må til en vis grad imødekommes, for at undgå en revolution.
Under Den Franske Revolution oplevede man, hvordan bølger primært blev båret af de mere
velstillede regioner. Særligt middelklassen blev bærerne af de nye reformkrav. Derfor kan vi med
rod i Vestens historie, ligeledes forestille os, at bevægelsen skal komme fra middelklassen i Kina.
Vil den kinesiske middelklasse gå i oprør?
I artiklen ”Guldfuglen flyver omkring, mens partiet er rykket ind i fugleburet, ” postuleres der, at
KKP har formået at etablere en alliance med den urbane middelklasse. Det er sket ved at give
middelklassen en række materielle goder.
35
Man kan eksempelvis betragte Hokou-systemet, som en
forfordeling af den urbane middelklasse. Systemet indebærer, at hver borger bliver registreret i den
by eller landsby, han eller hun er født. Det medfører, at personen kun kan modtage velfærdsydelser
i den by, hvor borgeren er registreret. På den ene side øger det sandsynligheden for, at Kinas
landbefolkning bliver, hvor den er, og ikke oversvømmer Kinas storbyer. På den anden side må det
betragtes som et problem, at de som flytter fra land til by, ikke har adgang til de samme sociale
ydelser, som de, der er registreret i byen.
36
Det har gjort middelklassen reaktionær, politisk set,
hvorfor de umiddelbart er tilfredse med tingenes tilstand. Holder vi os til de nævnte teorier ovenfor,
og tesen om, at politisk oprør skabes af utilfredshed, da tyder det på, at der på nuværende tidspunkt
ikke vil komme en reaktion fra middelklassen.
35
Gøttske, Martin: Guldfuglen flyver omkring, mens partiet er rykket ind i fugleburet. I: Information, 25.8.2007,
Sektion: Refleks, s. 30-31 (Artikel)
36
Stat, marked, økonomisk vækst og ulighed. Hansen , Mogens: I: Kinesiske perspektiver. 1. udg. Gyldendal, 2013.
side 46-61. (Afsnit i bog)
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
17
En anden af Kinas udfordringer, i forhold til indførslen af demokrati, er landets gini-koefficient.
Gini-koefficienten er bl.a. en effekt af det kineske hokou-system og det duale arbejdsmarked. Kinas
gini-koefficient er steget drastisk i takt med Dengs økonomiske reformer. Gini-koefficient var i
2012 på 0,47.
37
Til sammenligning var Danmarks gini-koefficient i 2012 anslået til 0,29.
38
Skalaen
går fra 0 (fuld lighed) til 1 (absolut ulighed).
Uligheden fastholdes af det duale - arbejdsmarked. Det kinesiske arbejdsmarked er delt ind i en A-
og B sektor. En sektor med store kapital-teknologiintensive virksomheder, der producerer på et
stabilt marked. Plus en sektor med små lavteknologiske, arbejdsintensive virksomheder, der
producerer på et mere uforudsigeligt og konkurrencepræget marked. Den første sektor beskæftiger
hovedsageligt middelklassen. Denne kan genereres en stor indenlandsk efterspørgsel til den
kvalitetsbevidste del af befolkningen. Den anden sektor, beskæftiger den fattigere del af
befolkningen, og dækker en udenlandsk efterspørgsel, eksempelvis på billig arbejdskraft. Det duale
arbejdsmarked er økonomisk set en vigtig forudsætning for Kinas vækst. Dog er det også en politisk
og etisk problemstilling, da det skaber et stort skel i befolkningen.
39
Således er hokou-systemet med
til at fastholde det duale-arbejdsmarked, og det duale- arbejdsmarked er med til at fastholde det
sociale skel i den kinesiske befolkning. I og med, at den kinesiske borger måske ikke har råd til at
flytte til byen for at tage en uddannelse, da vil det betyde et frafald i de sociale ydelser, som den
kinesiske borger har adgang til i sin fødeby. Derfor vil det kræve en gennemgribende ændring i den
kinesiske demografi, såfremt Kinas ulighed skal mindskes, og befolkningen skal blive homogen
nok til at lede et oprør i demokratiets navn.
37
Kongshøj, Kristian : Social ullighed i Kina: En velfærdsstat opbygges. I: Videnskab.dk, , Sektion:
Forskerzonen, s. 1-2 (Artikel)
38
http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16210
39
Ibid.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
18
Konklusion
Er en politisk modernisering i Kina realistisk?
Af projektet kan konkluderes, at Kina har gennemgået en hastig økonomisk modernisering siden
Deng Xiaopings magtovertagelse. Modernisering i form af øgede vækstrater og velstand.
Udviklingen har undervejs afstedkommet en række demonstrationer, med baggrund i ønsket om en
hvis grad af politisk medbestemmelse. Her kan blandt andet nævnes Demonstrationerne på Den
Himmelske fredsplads, som en af de mest blodige. Demokratiønskerne kommer til udtryk i analysen
af de to historiske kilder. Dog viser analyserne, at KKP´s intentioner med reformstrategien, ikke har
været at lade de liberalistiske åbninger, påvirke den kommunistiske styreform. Vi kan med afsæt i
Fukuyama og Maslow antage, at Kina med tiden vil udvikle sig til et demokrati. Det kan vi ikke,
ifølge Huntington, da de store samfundsmæssige forandringer i fremtiden i højere grad vil være
båret af religiøse end ideologiske motiver. Dette er for Kinas udvikling yderligere forstærket af den
Konfucianske tradition, som ligger indlejret i størstedelen af den kinesiske befolknings bevidsthed.
Det kinesiske hokou-system og det duale arbejdsmarked må betragtes som en udfordring i forhold
til indførslen af demokrati, da denne samfundsstruktur fastholder en høj grad af ulighed. Det vil
kræve en markant ændring af Kinas arbejdsmarkedspolitik, såfremt uligheden skulle mindskes. Lav
ulighed vil være ønskværdigt, da vi har konkluderet, at bevægelsen mod demokrati skal komme fra
en homogen og velstillet befolkningsgruppe. Presset på KKP, vil ud fra Davies J-kurve komme, når
en tilpas stor del af befolkningen er blevet så velstillede, at forholdet mellem deres forventninger og
realiteterne i samfundet har nået sit bristepunkt. Derfor kan vi ud fra projektet konkludere, at der for
Kina foreligger en række udfordringer på vejen mod et demokratisk styre.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt 3.b – Solrød Gymnasium
19
Litteraturliste
Kilder:
Jingsheng, Wei: Den Femte Modernisering. I: Vægavis opstillet på Demokratimuren i
Peking, 1978, s. 1-2. Internetadresse: www.his2rie.dk Besøgt d. 3.11.2014 (Artikel)
Deng, Xiaopings: June 9 speech to martial law units. Beijing Domestic Television Service,
june 27.
Bøger:
Den Kinesiske Socialisme. Thelle, Hatla: I: Kina set indefra - den nyeste historie. 1. udg.
Gyldendal Uddannelse, 2000. side 19-31.
Civilisationernes sammenstød. Branner, Hans: I: Global Politik. 2. udg. Columbus, 2010.
side 41-50.
Reformpolitikken indledes. Madsen, Jens-Peter Fage: I: Ansigt til ansigt med kineserne. 1.
udg. Pantheon, 2010. side 109-145.
Hansen , Mogens: Kinesiske Perspektiver. Side 9-61. 1. udg. Gyldendal, 2013.
Politik og ideologi i Kina i det 21. århundrede. Christensen, Peer Møller: I: Politik og
ideologi i Kina. 1. udg. Syddansk Universitetsforlag, 2010. side 117-119.
Artikler:
Kongshøj, Kristian : Social ullighed i Kina: En velfærdsstat opbygges. I: Videnskab.dk,
, Sektion: Forskerzonen, s. 1-2 (Artikel)
Gøttske, Martin: Guldfuglen flyver omkring, mens partiet er rykket ind i fugleburet. I:
Information, 25.8.2007, Sektion: Refleks, s. 30-31 (Artikel)
Stjernfelt, Frederik: Alle veje fører til Danmark. I: Weekendavisen, 3.10.2014, Sektion:
Ideer, s. 1-4 (Artikel)
Links:
http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16210
http://www.encyclopedia.com/doc/1G276.html
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_historie/Wei_Jings
heng