De Globale Klimamodeller.................................................................................................................................. 5

Delkonklusion ......................................................................................................................................................... 8

Hvilke interesser har de tre største aktører i den globale klimadebat? ................................. 9

Metode ....................................................................................................................................................................... 9

Indledning ................................................................................................................................................................ 9

De aktuelle politiske omstændigheder og COP-møderne ................................................................................... 9

Generelle økonomiske omstændigheder ................................................................................................................ 10

EU’s interesser ...................................................................................................................................................... 10

Situationen nu .................................................................................................................................................................... 10

Geografiske Konsekvenser ............................................................................................................................................ 11

Økonomiske interesser .................................................................................................................................................. 15

USA's interesser .................................................................................................................................................... 16

Situationen nu .................................................................................................................................................................... 16

Økonomiske interesser .................................................................................................................................................. 16

Deltagelse i COP20 ........................................................................................................................................................... 17

Geografiske konsekvenser ............................................................................................................................................ 17

Komparativ analyse ............................................................................................................................................ 18

Delkonklusion ....................................................................................................................................................... 20

Er der grund til optimisme efter klimaaftalen mellem Kina og USA? ................................... 21

Metode ..................................................................................................................................................................... 21

Bøger ........................................................................................................................................................................ 27

Netavisartikler ...................................................................................................................................................... 27

Artikler på nettet ................................................................................................................................................. 28

Youtube ................................................................................................................................................................... 29

Bilag .............................................................................................................................................................. 29

Bilag 1 ....................................................................................................................................................................... 29

Bilag 2 ....................................................................................................................................................................... 29

Bilag 3 ....................................................................................................................................................................... 30

Bilag 4 ....................................................................................................................................................................... 30

Bilag 6 ....................................................................................................................................................................... 30

Et par gange om året hører man i nyhederne om COP-klimatopmøder, der ikke bliver til noget,

samt advarsler fra adskillige eksperter, der gentager sig selv og siger noget i retningen af, at vi

kommer tættere og tættere på en katastrofe, der er mulig at undgå. Det sidste stykke tid er

advarslerne dog blevet mere alvorlige varslinger om, at der skal ske noget nu, hvis der i det

mindste skal være håb om at mindske skaden. Fortsætter vi med denne hastighed, har vi, ved

udgangen af år 2017, opbrugt alt den CO

2

i to graders scenariet, og har retning mod 6 graders

temperaturstigning

. Klimakrisen er altså blevet alvor, og det lægger FN’s klimapanel, IPCC,

ikke skjul på i deres nye klimarapport, der fortæller, at der skal handles, hvis vi skal nå målet

klimapolitik, undersøgt den aktuelle klimadebat for at finde ud af, om verden er klar til at tage

klimakrisen alvorligt. Denne opgave vil derfor:

Med IPCC’s nyeste klimarapport som grundlag og viden fra naturgeografifaget, vil jeg ved

hjælp af modellerne udlede konsekvenser for USA, Kina samt EU. Det har til formål at danne

en forståelse for, hvilke interesser der kan siges at ligge bag de politiske beslutninger og

I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvad principperne for de globale klimamodeller er, hvad de

bygger på, og hvordan og hvorfor de benyttes. Jeg sammenfatter faglig viden fra naturgeografi-

pensum og relevante internetkilder, som der løbende henvises til.

Geografifaget er, som al anden videnskab, bygget på empiri. Det vil sige, at der er taget

udgangspunkt i forhenværende hændelser for at forklare nutiden og opstille modeller om

fremtiden. Et anerkendt citat inden for geografiverdenen er ”Fortiden er nøglen til forståelse

af fremtiden”

menneskeskabt drivhusgasophobning, hvis udsvingene afviger fra de observerede naturlige

udsving. Modellerne gør det nemt for forskere, der f.eks. benytter disse til at foretage analyser

til FN’s klimapanel, IPCC’s klimarapporter: at genkende de udviklinger, der sker i nutiden, og

dermed komme med et bud med empirisk belæg på, hvordan fremtiden kommer til at

udforme sig.

En klimamodel er en matematisk beregning, der benyttes til at forudsige, hvordan fremtidens

klima kommer til at ændre sig. Modellen opstilles ved at tage højde for alle kendte faktorer,

som man på nuværende tidspunkt ved spiller ind i klimaet og dets ændringer, og hvordan det

globale klima hænger sammen. Beregningerne er meget omfattende og har mange forskellige

Et af disse principper er de helt fundamentale fysiske love. De bruges til at bestemme,

hvordan vinden bevæger sig, hvordan tryk, temperatur og densitet spiller ind. Det omfatter

derudover strålingsligninger, der beskriver, hvordan solens energi og varme optages i

atmosfæren og reflekteres på jordens overflade og ligeledes masse- og energibevarelses

ligninger

. Disse love skrives som matematiske ligninger og bruges i klimamodellerne. De

fortæller noget om udviklingen i vigtige faktorer for klimaet som luft- og jordfugtigheden,

temperaturen, snedække og vegetation m.m. Det er de faktorer, der forholdsvist nemt kan

omskrives til matematiske beregninger, men der er også processer, der har en meget kortere

Overstående er et eksempel på hvilke parametre, der kommer ind i en klimamodel, og hvilke

rigtige parametre i spil, er ligningerne korrekte, er antagelserne korrekte osv. Kort sagt kan

modelusikkerhed perspektiveres til en maskine; Er maskinen skruet rigtigt sammen. Man er

de seneste 10-15 år nået meget langt med at nedbringe begge typer usikkerhed

, hvilket

fremgår af den seneste klimarapport fra IPCC. Et eksempel på en modelusikkerhed er, at man

ikke i FN’s klimarapport, AR4

, havde forventet, at effekten for køling ud fra parameteret

aerosoler

Scenarierne har den egenskab, at de egner sig til brug af politikere og beslutningstagere. Der

ofte er forskel på scenarierne, fordi man arbejder med variabler – som i klimadebatten i dag

herunder CO

polerne. Smeltet is/sne gør, at der er større opvarmning, da albedoeffekten

forringes. Sneen

har en albedoeffekt på omkring 9, og reflekterer altså 90% af varmestrålerne, men i og med at

sneen smelter, falder albedoværdien

, og der reflekteres færre af solens stråler. Det leder så

tilbage til, at temperaturen igen stiger. Se Illustration 1.

Den effekt kaldes for en positiv feedbackmekanisme, da den forstærker sig selv og den

oprindelige effekt og bliver ved, indtil en anden faktor forstyrrer udviklingen. Der adskilles

modellerne, er ligeledes komplicerede og omfatter ligninger for de fysiske love, empiriske

Bilag 1. En Feedbackmekanisme fra bogen Klima, Vejr og Menneske af Dansgaard, Willi.

I dette afsnit undersøger jeg de tre største aktørers interesser i klimadebatten. Jeg vil analysere

inddrage viden fra relevante forløb fra undervisningen, der vil kunne fortælle om de geografiske

og sociale interesser, de tre aktører har. Jeg inddeler hvert af landende i forskellige afsnit, og

starter med en forklaring af, hvad hvert afsnit vil svare på, og hvad der er generelt for alle.

Steen Nielsen, Jørgen. Alting er gået i stå på klimamødet i Lima.

udledning.

Det er altså kun få år siden, at Kina overhalede USA indenom med deres ekstremt

hurtigt voksende produktion, og i dag er USA og Kina begge giganter uanset, om man snakker

produktion, magt eller udledning af CO

USA aktivt deltager i debatten, hvilket de ikke har været gode til indtil videre. I lyset af den

nye fælles amerikansk-kinesiske aftale og adskillige klimataler holdt af Obama

er det nyeste,

at USA viser interesse i at løse problemet. Det overdøves dog af deres nystartede olie- og gas-

fracking-projekt, der sørger for billigt fossilt brændstof til USA og dem, de kan sælge det til –

derfor meget lav. Grunden til dette er, at aftalen på den måde vil svække deres

konkurrenceevne. Deres nuværende situation er dermed et handikap, da det er urentabelt at

gå væk fra deres fossilenergiplaner.

Udvindingen af disse naturgasser og olie er meget miljøuvenlig. ’Fracking’ fjerner

fuldstændigt alt, der hedder olie i undergrunden, og den bliver altså fuldstændigt udtømt. Det

vil sige, at det ikke er en vedvarende teknologi samtidigt med at det er et fossilt brændstof.

USA er begyndt at udlede mindre CO

2

. Grunden til det er, at gas er meget mere

314/227*100=138,3%.

bruge naturgassen. Derfor har USA en øget interesse i at indgå aftaler, der omhandler

nedskæring af CO

Deltagelse i COP20

Geografiske konsekvenser

USA har mange geografiske risici ved, at temperaturen stiger. Der kommer bl.a. til at være

øget risiko for skovbrande samt helbredsmæssige farer ved for høj temperatur

.

Kilde: Udsnit af figur fra AR5 bilag 4

Den globale opvarmning medfører mere ekstremt vejr, dvs. at de tørre område bliver endnu

mere tørre og de våde mere våde. Derfor vil der ved en temperaturstigning i USA være stor

chance for, i de tørre områder, at opstå skovbrande i tørre områder væk fra kysten med

Direkte link til stedet i talen, hvor han italesætter opvarmningen og dets effekter i USA nu. Youtube

Bilag 2

for opfølgningsproces i 2015

men det ville Kina ikke

Se afsnit om Nationale Interesser

udkast til, hvordan aftalen skal se ud for, at de vil gå med til en bindende klimaaftale.

Steen Nielsen, Jørgen Alting er gået i stå på klimamødet i Lima Information

Aftalen kan aftalen tolkes som et politisk statement, der melder ud, at USA og Kina nu er klar

til at handle.

Den fælles Amerikanskkinesiske klimaaftale ligger grundlaget for et retningsskifte for USA

især. Der er dog ikke god grund til at tro, at klimatopmødet næste år, COP 21 i Paris, ender

bedre end COP 20. Ser man historisk på det, er COP møderne ikke endt med meget, det

seneste eksempel på dette, er COP 20, som ikke endte ud i noget brugbart. Selv ikke det nok

mest succesfulde møde, COP15, endte ud i en aftale der var bindende. Aftalerne kan løbes fra

measurable, clear steps forward that will set us on a new path. And that means concrete

actions and ambitious commitments.”

men det er i hvert fald et skridt i retningen af en klimaaftale.

I en artikel fra den socialliberalistiske

aftalen: Barack Obama havde håbet på at “encourage all major economies to be ambitious and

all developed and developing countries to work across divides” so that an agreement could be

reached at the climate change talks in Paris in December next year.”

USA havde ikke behøvet

at indgå en aftale, da de løfter, som Obama har lagt i den amerikansk/kinesiske aftale, allerede

i for 5 år siden var beskrevet, og allerede der siger USA’s præsident, at han vil skære i USA’s

sammen, og USA ser her chancen for at lede klimadebatten, som jeg i undersøgelsen påpegede

vil fungere som et stort skridt i retningen af klimaaftale. Aftalen med Kina er altså et vellykket

Obamas løfte for 5 år siden

forsøg på at få Kina med i førertrøjen. Et større løfte fra amerikansk side er, hvad der er

kommet ud af aftalen, som så kan forklares ved faldet i CO

2

udvindingen. Og ligeledes har en aftale med Kina så formål at sætte gang i debatten.

Til sidst er det dog værd at nævne, at der ikke hidtil har været en international plan, der har

været så omfattende og med så store spillere i klimadebatten.

Argumentet falder dog lidt til jorden, da der ved klimamødet i Lima intet sker de første mange

dage, og USA og Kina fortsat udebliver. Det er først torsdag, at USA træder frem med en

for ulandene på klimamødet i Peru.

Aftalen som USA og Kina har indgået er ikke ambitiøs i hvert fald ikke fra den amerikanske

side, da det for deres vedkomne ikke er et problem at sænke CO

udvikling, de allerede er påbegyndt, men metoderne det gør det på er som sagt ikke

miljøvenlige. De vil sagtens kunne nå deres mål alene ved at udskifte det olie og kul, der

benyttes til energiproduktion nu med den naturgas, de finder ved fracking. Det vil i hvert fald

mindske de beskæringer, man ellers ville skulle foretage sig for at nedsætte mængden af CO

2

udledt drastisk. De har hverken løfter om at investere mere i bæredygtig udvikling eller nogen

2

vedvarende kilde, hvor sandheden er, at uran skal udvindes, og udvinding, selvom

Steen Nielsen, Jørgen Alting er gået i stå på klimamødet i Lima Information

produktionen af energi fra uran er CO

2

. Det er særligt problematisk, fordi

uranminer langsomt udtømmes, samt etiske problemer.

Her er problemet i aftalen også, at aftalen er meget løs. Der er ingen skreven

opfølgningsproces i aftalen, som man kan holde hverken af parterne op på. Det udgør også et

problem, hvis man blot kan lave aftaler uden at skulle holde dem. Igen vil det være tragisk, at

de store økonomier, der fungerer som forbilleder for de små lande – især Kina i forhold til

ulande – at hvis aftaler ikke behøves at blive holdt, er der ikke noget problem i at indgå dem.

er der snak om at aftalen ikke holder yderligere, da de blot kan sige ”Jeg vil ikke længere holde

mig til det løfte, som vi lavede til dig, Kina.”

Den største udfordring er dog ikke kun EU, USA og Kina, men at de resterende lande ikke er

kommet på banen. Løsningen af klimaproblemerne kræver, som blev vedtaget ved COP15, at

ulandene ikke laver de samme fejl, som den industrialiserede del af verden gjorde, og dermed

sørger for at ulandene har de nødvendige midler til fra starten af at opbygge en bæredygtig

industri. Og det er en plan, der virker, men der er et problem i, at den pengetank, som blev

vedtaget under COP 15 med det formål, at støtte ulande så deres industri fra begyndelsen er

lande som Danmark for længe siden har bidraget med 400 millioner, og Spanien for nyligt har

http://www.nyhedsbladet.danskenergi.dk/Nyheder/Nyhed1.aspx

lovet en 120 millioners kr.-investering. Men USA’s indskud er langt fra tilstrækkelig hvis målet

skal nås.

begrænsning af temperaturstigningen på to grader skal overholdes, så skal Kina stoppe

udledningen af CO

2

længe før 2030 og USA skal udlede væsentligt mindre, da vi allerede nu

har opbrugt 80% af hvad verden må udlede inden 2030, hvis vi skal overholde tograders

scenariet, og det er fremskrevet til at nås omkring år 2017

optimistisk, da det er en form for aftale, der aldrig er blevet indgået før, da den involverer de

to største aktører i debatten, som hidtil ikke har ville deltage. Der er til gengæld flere grunde

til ikke at være optimistisk, da COP 20 var et tydeligt tegn på at den fælles amerikansk-

kinesiske aftale ikke spillede ind på Kinas engagement på klimatopmødet. Rent historisk er de

beslutningstagere ikke være noget at gå ud fra. Resultatet af klimamodellernes beregninger

behandles som scenarier, der gør det mulig at analysere konsekvenser og løsningsmuligheder

som i IPCC’s klimarapporter. Interesserne i at indgå en klimaaftale har en klar overvægt i

forhold til modsatrettede interesser. Kun USA og Kina, af de tre største aktører, har en form

for gavn af at fortsætte med den kapitalistiske tilgang til produktion. Situationen ser ikke god

ud, selv ikke efter en historisk aftale mellem USA og Kina. Aftalen er et politisk statement og

intet andet. Aftalen ligger sig mere op af at være en hensigtserklæring fra USA og Kina, da den

ikke er juridisk bindende, og historien viser at aftaler, der ikke er juridisk bindende, ikke

Kapitel: Steps in the right direction, but the door to 2°C is closing

Lungecancer er meget udpræget i Europa, men forklaringen hertil er livstilssygdomme, altså

især rygning der forsager dette. Østkina (Hvor Beijing ligger) er igen i toppen af statistikken,

som så skyldes den massive luftforurening.