SRP om kopper og vacciner i Historie A og Biologi A

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

STX 3.g

StudieretningsprojektetuploadesiLectiodigitalafleveringsmappesenesttorsdagd.17.12kl.13.0 0

Studieretningsprojekti3g

STX 3.g

StineNørskov

Klasse:

13?s

Fag!og!niveau:

Historie!A!

Fag!og!niveau:

Biologi!A!

Område:!

Kopper

Opgaveformulering:

Giv en kort redegørelse for Storbritanniens deltagelse i og betydning for trekantshandelen

Redegør for sygdommen kopper, idet du inddrager følgende:

• Dobbeltstrenget DNA virus generelle opbygning og infektionscyklus

• Immunforsvarets reaktion på virus infektioner

• Symptomer og konsekvensen af sygdommen

• Princippet i vaccination

Giv endvidere en redegørelse for og analyse af den industrielle revolution i England med udgangspunkt i

landbrugets omlægning og begyndende industrialisering. Diskuter med inddragelse af relevant

kildemateriale levevilkår og sygdomsrisiko for forskellige befolkningsgrupper.

Forklar, hvorfor sygdommen kopper er globalt udryddet, og diskuter det internationale samfundets indsats

i kampen mod virussygdomme.

Forventet!omfang:!

Dato,!vejlederunderskrift:!!

Dato,!vejlederunderskrift:!

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

Abstract

In this assignment, I will briefly tell about Great Britain’s partition in the triangle trade, and the

meaning of it. Furthermore will I tell about the illness smallpox, where I will include the

construction of the DNA virus and infectioncycle. In addition to the, I will also be including the

princip of vaccination, symptoms and consequences of the illness. Historically I will have a touch

on the industrial revolution in England, and the redistribution of agriculture. I am discussing the

health risks and living standards of different sections of the population, by including a source. At

the end I will explain why the illness is globally instinct and discuss the international society's effort

the fight against virus diseases.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

Indholdsfortegnelse

Indledning ………………………………………………………………………………………4

Hvad er et virus? …………………………………………………………………………..........5

Kopper …………………………………………………………………………………………5-6

DNA-virus’ livscyklus ………………………………………………………………………….6

Infektionscyklus ………………………………………………………………………………...7

Immunforsvaret ……………………………………………………………………………….8-10

Symptomer og konsekvenser ………………………………………………………………...10-11

Princippet i vaccination ………………………………………………………………………..11

Kokopper ………………………………………………………………………………………12

Edward Jenner …………………………………………………………………………………12

Trekantshandelen ……………………………………………………………………………...13

Den industrielle revolution …………………………………………………………………..13-16

Landbrugets omlægning ……………………………………………………………………..16-17

Kildeanalyse …………………………………………………………………………………17

Enclosure og de fattige ………………………………………………………………………17-19

Levestandardsforbedringer …………………………………………………………………..19-21

Kopper globalt udryddet – Hvorfor? ………………………………………………………...21-22

Konklusion ………………………………………………………………………………….....23

Litteraturliste …………………………………………………………………………………..24-26

Vedlagt bilag …………………………………………………………………………………..26

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

Indledning

Kopper regnes for at være blandt de mest smitsomme sygdomme, der har krævet flest dødsofre.

Utallige mennesker blev dens ofre, og blandt de overlevende blev alle ramt af store ar og mange

blev blinde. Det tog 200 år, før sygdommen blev udryddet af den engelske læge Edward Jenner, og

det var derudover den mest smitsomme sygdom, der blev udryddet først. Edward Jenner skabte i

året 1796 stor opmærksomhed med sin introduktion til kopper vaccinen og vaccinationsprincippet.

2010 var 30 års dagen for udryddelsen af koppesygdommen. Så hvad var princippet egentlig med

vaccinationer? Hvilke symptomer og konsekvenser var der ved kopper sygdommen, og hvad skulle

der til, for at vi slap af med den? Det var kun få spørgsmål af de mange, som folket dengang stillede

dem selv. Jeg vil komme ind på den industrielle revolution i England og redegøre for

Storbritanniens deltagelse i og betydning for trekantshandelen. Der vil blive inddraget en kilde,

hvor jeg vil diskutere levevilkår og sygdomsrisiko for forskellige befolkningsgrupper.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

Hvad er et virus?

Virus er meget små, typisk mellem 10 og 300 nm. De er opbygget af arvemateriale omgivet af

proteinhylster. Hylsteret kaldes en kapsid, som ofte er helt regelmæssigt opbygget som en kugle,

kasse, cylinder eller prisme. Virus er enten kappeløse eller med kappe, dvs. Uden om kapsiden er en

membrankappe, der dels stammer fra værtscellen og dels indeholder nogle virusspecifikke

proteiner. Virus kan have forskellige typer arvemateriale. Nogle typer har DNA og andre RNA.

Virustyperne kan derudover også have enten dobbeltstrenget eller enkeltstrenget arvemateriale.

Virus er ikke en celle, og derfor kan den ikke dele sig, men går derimod ind i andre celler for at tage

kontrollen. Infektionsforløbet af én bestemt virus hænger sammen med hvilken type arvemateriale

virus har, fordi dannelsen af almindeligt mRNA er nødvendigt for at værtscellen kan producere nye

vira. Værtscellen reagerer forskelligt, og dette kommer an på, hvilken type vira der er tale om.

Cyklussen for en virus har også betydning for, hvordan sygdommen kan diagnosticeres og

behandles. Normalt inficerer virus en værtscelle som den kan hæfte sig på, fordi værtscellen har

nogle glycoprotein-receptorer som virus kan koble sig til. Virus optages i værtscellen enten ved

endocytose eller ved at virusoverfladen fusionerer med værtscellen. Der bliver sendt arvemateriale

fra virus ind i værtscellen, som herefter begynder at arbejde for virus og bruger sine egne

byggemateriale. Der sker forskellige ting, alt afhængig af typens virusarvemateriale.

Et eksempel kunne f.eks. være koppevirus. Der findes to former for koppevirus: Variola

major og Variola minor, hvoraf Variola minor er den mest dødelige. Den kan kun smitte mellem

mennesker og overføres via dråber, som indåndes fra en anden person.

Kopper

Der er flere forskellige typer af koppevirus, som skyldes variola virussen. Variola virussen hører

ind under Orthopoxvirus, som i den overordnet slægt kaldes poxivirus. Den største virus er

poxivirus, og er den største af alle virusgrupper, som repliceres i cytoplasmaet, og ikke inden i

kernen, som de fleste vira gør. Virus er resistent overfor kemiske og fysiske

inaktiveringsprocedurer, og tåler også udtørring i flere måneder ved en stuetemperatur.

Virus kan blive inaktiveret ved opvarmning til 60°C i 10 min, ved klorering og ved formaldehyd.

Der er to store vira blandt orthopoxvirus, som er vaccinia og variola, som er meget identiske.

Variola infektioner ses kun hos mennesker og sommetider hos aber. Under variola virussen, findes

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Infektionsbiologi pdf s. 18-19!

!http:www.biotechacademy.dkUndervisningsprojekterGymnasiale-projekteribkteoribakterier_virus!

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

der variola major og minor virus, hvor variola minor giver et mildere forløb, som er mindre end 1 %

dødelighed.

DNA-virus arvemateriale består af dobbeltstrenget eller enkeltstrenget DNA. DNA’et kan enten

være lineært eller cirkulært. Hos mange virus er DNA omgivet af en proteinskal, som også kaldes et

kapsid, som danner ikosaeder. Proteinskallen er opbygget af et eller få proteiner, som via protein-

protein-genkendelse samles til den anførte struktur. Poxivirus har en proteinskal uden en geometrisk

struktur. Hos andre eller nogle virus er kapsidet omgivet af en kappe, som er dannet af kerne-eller

cellemembran fra den inficerede celle. I dette tilfælde er koppevirussen en dobbeltstrenget DNA-

virus, som har komplekse virioner, hvilket vil sige, at virionen ikke gør brug af værtscellens

nukleus’ organeller, og derfor indeholder variola virussen selv et meget stort antal proteiner og

enzymer, som er nødvendigt for at transskriptionen af dens genom og kopiering kan ske.

Viras kopiering af DNA sker i cytoplasmaet. Den laver som det første mRNA ved transskription,

hvor DNA stykket lynes op og derefter bliver der lavet en kopi af DNA’et. Da transskriptionen

foregår ude i cytoplasmaet, kan virussen ikke bruge cellens RNA-polymerase, som er inde i kernen.

Derfor har virussen sin egen RNA-polymerase, som frigives fra skallen sammen med DNA-et.

RNA-polymerase er når et enzym sætter mRNA sammen.

DNA-virus’ livscyklus

Livscyklussen ved en DNA-virus kan inddeles i forbindelse af virus til cellens overflade.

Optagelsen af en virus i cellen, replikation af virus-DNA og syntese af virusproteiner, samling af

nye viruspartikler og transport af disse ud af værtscellen. Viras forbindelse til værtscellen er

bestemmende for, om en infektion kan foregå. En overflade på en celle har tit specifikke receptorer,

som er bestemmende for, hvilke vira der binder sig og inficerer den vedkommende celle. Når viras’

livscyklus er afsluttet, frigives de nye infektiøse viruspartikler fra cellerne, hvorefter virus spredes i

organismen.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

http:www.jmhs.dkPDF-filesAarbog2005Permin115-144.pdf

!http:www.denstoredanske.dkNatur_og_milj%C3%B8MikrobiologiVirusDNA-virus !

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

Infektionscyklus

Figur 1 viser den generelle opbygning af et virus. Virus kan have forskellige typer af arvemateriale,

hvor nogle har DNA og andre RNA, men også dobbeltstrenget og enkeltstrenget. Vi ser her en

infektionscyklus for papillomavirus der kan give kræft eller kondolymer. Papillomavirus’ DNA er

ligesom koppevirus dobbeltstrenget. På figuren sker der det, at virus sætter sig på værtscellen og

kommer dermed ind i cellens cytoplasma. Inde i denne celle frigiver vira sit DNA ved at skallen

opløses. Herefter kommer DNA ind i kernen, hvor der forekommer transskription af DNA til RNA.

Herefter replikere, altså der kommer flere virus DNA. Der dannes kapsidproteiner ved hjælp af

translationen, som herefter går ind og danner nye virus. Til sidst kommer vira ud af cellen, ofte sker

der det, at værtscellen dør herefter. Denne infektionscyklus sker også ved koppesygdommen og

ikke kun ved papillomavirus.

Figur 1:

Infektionscyklus ved

papillomavirus, men som

også er et dobbeltstrenget

DNA virus, ligesom

koppevirus.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

Immunforsvaret

Vores immunforsvar er inddelt i det ydre forsvar, uspecifikt og specifikt immunforsvar.

Da virussen allerede er trængt igennem det ydre forsvar ved en virusinfektion, er det, det

uspecifikke og specifikke forsvar der centreres her. Det uspecifikke giver et vist forsvar mod

fremmede mikroorganismer. Det kan ikke skelne mellem de forskellige mikroorganismer fra

hinanden, og derfor er det ikke et stærkt immunforsvar, men virker derimod med det samme og

giver kroppen tid til at udvikle det specifikke immunforsvar. Det uspecifikke forsvar består bl.a. af

monocytter, og når de forlader blodbanen, bliver de til makrofager. Makrofagen er store celler og er

med til at optage og nedbryde store mængder af fremmede celler. Derimod består det uspecifikke

forsvar også af fagocytotiske celler der binder sig til og optager en række forskellige mikrober og

dræber dem inde i den fagocytotiske celle. Det specifikke immunforsvar kan skelne mellem

forskellige mikroorganismer, og angriber mere effektivt den mikroorganisme, der invaderer

kroppen. Det specifikke forsvar består af lymfocytter. Lymfocytterne bliver herefter inddelt i B-

lymfocytter og T-lymfocytter, som igen bliver delt op i dræberceller, huskeceller, hjælpeceller og

plasmaceller, som hver især har nogle funktioner der er højst nødvendige, når det handler om

bekæmpelse og forebyggelse af fremmed mikroorganismer.

Det adaptive forsvar er også den del af immunforsvaret, som husker, hvordan fremmede organismer

ser ud, når de først har været i kroppen en gang. Når en fremmed organisme er truffen, vil det

adaptive immunforsvar udføre et effektivt respons, hvis organismerne skulle komme ind i kroppen

igen. Denne del af immunforsvaret består af huskeceller, som bærer på information om de

forskellige bakterier og vira, som kroppen har mødt. Hvis huskecellerne møder de samme

organismer igen, så aktiveres de hurtigt, og immunforsvaret bliver sat i gang med det samme.

Immunforsvaret adapterer sig således til de bakterier og vira, der findes i omgivelserne. Det er

forskelligt fra person til person, hvordan det adaptive immunforsvar er, og det afhænger af, hvilke

organismer kroppen før har haft. Immunforsvarets celler bruger specifikke overfladeområder på de

fremmede organismer til at genkende dem. Det kan f.eks. være proteiner eller kulhydrater, der

sidder på deres membran. Overflademolekylerne kaldes også antigener, det vil sige, at den adaptive

del af immunforsvarets sammensætning afhænger af, hvilke antigener immunforsvaret har haft i

kroppen.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!http:www.biotechacademy.dkUndervisningsprojekterGymnasiale-projekteribkteoriimmunforsvaret

Immunlogi s. 21-25 !

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

T-celler er inddelt i T-hjælpeceller og cytotoksiske T-celler. På deres overflade har de en T-

cellereceptor (TCR), som bliver brugt til at genkende antigener. Antigenerne kan kun godkendes,

hvis de er bundet til et MHC. Disse MHC-molekyler findes i alle celler, og de findes i to former:

MHC-I, som findes på alle vores celler, og MHC-II, der findes på de såkaldte professionelle antigen

præsenterende celler. MHC-molekylerne introducerer antigenerne ved at binde sig til dem og

transportere dem til cellemembranen.

På figuren ser vi immunforsvaret ved en virusinfektion. Vi ser først en makrofag, som fagocyterer

virus. Makrofagen udstiller ved hjælp af MHC II-molekyler virusantigener, som bindes til en T-

cellereceptor og CD€ på en T-hjælpecelle. Dette ses ved tallet 2. T-hjælpecellen går herefter ind og

aktiverer ved hjælp af signalstoffer, flere makrofager så de kan fagocytere flere virus. På figuren ser

vi B-lymfocytter. Disse B-lymfocytter har antistoffer på deres overflade, og den B-lymfocyt med

antistoffer der passer til antigenet, kan bindes til det fremmede antigen. Ved hjælp af B-

lymfocyttens MHC II-molekyle udstilles antigenet. Herefter bliver T-hjælpecellerne aktiveret til at

producere signalstoffer som aktiverer B-lymfocytterne. Når de er blevet aktiveret, deler de sig og

bliver så til få B-huskeceller og her dannes der mange plasmaceller. Disse plasmaceller producerer

antistoffer mod de fremmede antigener. Antistofferne sætter sig på antigenerne på virus og lammer

Figur 2:

Immunforsvaret ved en

virusinfektion.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

10!

på den måde virus. Makrofagen æder virus og det bundet antistof. De såkaldte T-hjælpeceller

aktiverer T-dræberceller. T-dræberceller dræber de celler der er blevet inficeret med virus, fordi T-

dræbercellerne opdager, at der er fremmed antigen på overfladen af de inficerede celler, da de

udstiller virusantigener ved hjælp af MHC I-molekyler, og T-dræbercellen har en T-cellereceptor og

et CD8 molekyle der kan bindes til det udstillede virusantigen, hvorefter den inficerede celle dræbes

af T-dræbercellen. Til sidst deler T-hjælpeceller sig, og nogle bliver til T-huskeceller. Når de

fremmede antigener er bekæmpet, er der ikke længere noget der aktiverer immunforsvaret, og når

kroppen så har været igennem dette forløb, bliver den immun over for det pågældende virus, fordi

der er dannet B- og T-huskeceller mod virussets antigen, og næste gang kroppen så møder dette

virusantigen, vil immunforsvaret hurtigt danne antistoffer mod det, og derfor bliver man ikke syg.

Symptomer og konsekvensen af sygdommen

Efter en inkubationstid på 8-16 dage indtræder der en

sygdomsfølelse med høj feber, voldsom hovedpine,

smerter i led og muskler, ondt i ryggen og opkastninger

samt en stor træthed. Efter to til tre dage får man et

voldsomt udslæt: mange små bylder i ansigtet, hænder,

arme og ben. Det kan medføre blindhed og grimme ar,

men i de værste tilfælde kan huden ligne en

tredjegradsforbrænding, mens de indre organer

ødelægges, og patienten dør til sidst af blødninger,

lungeskader og chok.

Hvis patienten overlever de første par dage, vil bylderne

briste og bliver derefter dækket af skorper. 2-4 dage senere vil der fremkomme et rødligt udslæt,

som begynder i mundhulen og ansigtet, og herefter vil det sprede sig til resten af kroppen, hvor

arme og ben vil være i centrum. Inden for 1-2 dage fremkommer der vesikler med en klar væske,

som i løbet af yderligere 1-2 dage bliver til pustler. Disse pustler vil udtørre og der dannes dernæst

sårskorper, som vil falde af 3-4 uger efter. Udslæt ved kopper starter typisk perifert og breder sig til

Figur 3: Her ses et barn med kopper. Der ses de

væskefyldte blærer, som smittede, hvis de sprang,

men også gav grimme ar resten af livet, hvis man

var heldig at overleve.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

11!

centrale dele af kroppen. Koppevirus spredes ved dråber, som indåndes og i mindre grad ved

kontakt med inficeret tøj og sengelinned.

Konsekvenserne ved kopper epidemien, er at befolkningstallet faldt markant. Mellem 20 og 40

procent af patienterne døde, heriblandt var børn især udsatte. Det siges, at mellem 400-500

millioner er døde af koppesygdommen over hele verden. For hvert tiende børn, der blev født, ville

to af dem dø af kopper før eller senere. Konsekvenserne for at overleve, var hvad enten man var

barn eller voksen, at ens udseende var beskadiget resten af livet med koppear. I 1700-tallet var

koppernes år i Europa. Denne dødelighed fremkaldte en angst hos befolkningen. Den høje

dødelighed gjorde også, at der var færre mennesker i industrien, og der manglede folk, som skulle

arbejde.

Princippet i vaccination

Når man vaccinerer en patient, er formålet at opnå immunitet mod en sygdom uden at blive syg.

Princippet er at man indsprøjter en svækket eller død form af den sygdomsfremkaldende

mikroorganisme, og man får så på denne måde kroppen til at danne IgM, IgG og huskeceller. Ved

nogle vaccinationer kan det give livslang immunitet, som f.eks. mæslinger, hvorimod andre

vaccinationer giver midlertidig immunitet, som f.eks. stivkrampevaccinen. Ordet vaccine kommer

af det latinske ord ”vacca”, som betyder ko. Dette skyldes, at den først vaccine blev udført på

baggrund af, at malkepiger der var smittet med kokopper, altså smittet af køer med kopper, ikke

udviklede den menneskelige og alvorlige variant af kopper. En gårdmand vaccinerede sine to børn

med pus fra kokopper.

Vaccine anvendes nu som fællesbetegnelse for alle de forskellige

produkter, som man anvender til stimulation af immunsystemet med henblik på at fremkalde

immunitet over for infektionssygdomme. Da koppevaccinationen blev indført, var der ingen der

vidste noget om mikroorganismer og årsagsforholdene til infektionssygdomme. Den geniale

opfindelse har forebygget millioner af dødsfald i hele verden, men har også været den største succes

blandt lægevidenskaben, og har medvirket til, at flere børn overlever deres første 5 år, og at

millioner ikke blive syge, når de rejser.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

http:www.ssi.dk~mediaIndholdDK%20-%20danskAktueltNyhedsbreveEPI-NYTEPI-NYT-Arkiv%20pdfEPI-

NYT%20-%202001%20-%20uge%2046.ashx

!http:www.siaweb.dkStudiepraktikSygepleje%20og%20mikrobiologi%202.pdf!!

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

12!

Kokopper

Kokopper skyldes et orthopoxvirus, og er en sjælden sygdom. Ved kokopper får køerne sår og

blærer på dens yver. Smitte sker fra dyreart til dyreart, men også fra dyr til individ. Det var på

denne måde, at malkepiger fik kokopper, som endvidere fik sår og blærer på deres hænder.

Inkubationstiden er 3-6 dage. Når blæren brister, vil det virusholdige væske sive ud, og sygdommen

vil sprede sig på dyret og smitter andre. Sygdommen spredes typisk i forbindelse med malkning og

sårene vil hele i løbet af en måned. En iagttagelse under epidemierne med sygdommen kopper var,

at malkepiger og mennesker som var tæt på køer ikke fik menneskeformen af kopper, eller også fik

de sygdommen i en mildere grad. Årsagen var, at malkepigerne var blevet inficeret med det smitstof

der gav kokopper, og på den måde blev de modstandsdygtige over for menneske kopper. Det

gjorde, at flere begyndte at indpode kokopper-smitstof i raske personer, så de kunne undgå at blive

angrebet af kopper.

Edward Jenner

Edward Jenner blev født i 1749 i Berkeley og var samtidig også læge der. Jenner forskede i

vaccinationer og i 1789, da der var en epidemi af svinekopper på egnen, blev hans søn vaccineret

mod sygdommen. Jenner tog pus fra barnepigen og sønnen blev herefter immun over for

sygdommen. Derfor ventede han derfor, at en større koppeepidemi kom, så han kunne komme i

gang med den store vaccine. Først i 1796 kom muligheden for at fortsætte forsøgene. Han havde

hørt om immunitet efter kokopper fra malkepiger. Han testede det af på forsøgspersoner, og dette

hjalp. Da han endelig fik sin vaccine igennem, kunne det mærkes specielt ved børnedødeligheden

som faldt markant. Det stod sådan til, at flere steder i England ikke troede på vaccinens virkning,

før udgifterne til indkøb af kister blev forøget kraftigt under en epidemi. Efter vaccinationen faldt

disse udgifter med et stort fald. Både i Europa og i USA blev vaccinationen gjort obligatorisk for

mange og dette gjorde, at dødstallene faldt, jo flere vaccinationer der blev udført. To hundrede år

efter Jenners opfindelse var koppesygdommen udryddet fra jordens overflade ved hjælp af stor

international indsats. I 1790’erne offentliggjorde Jenner sin opdagelse, og på trods af modstand fra

flere podningsfirmaer fik hans metode meget hurtig national og international udbredelse.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

http:www.denstoredanske.dkNatur_og_milj%C3%B8Landbrug_og_havebrugHusdyrsygdomme_og_bek%C3%A6mpelsekokop

per !

!”Smitsomme sygdomme og vaccination” – Ejvind Kemp s. 14!

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

13!

Trekanthandelen

Den atlantiske slavehandel, som er den mest kendte del af trekanthandelen, begyndte allerede i

1510, da Spanien importerede de første sorte slaver til Vestindien. Engelske skibe fragtede slaver

og stod for slavehandelen, sammen med Frankrig og Holland. Mange frygtede, her taler vi de hvide

opkøbere, som var arbejdsdygtige mænd og kvinder, at de købte slaver, som var smittet med

sygdom. Heriblandt var koppesygdommen frygtet. Der findes ingen præcise tal for omfanget af

slavehandelen, men det anslås, at omkring 11 millioner afrikanere blev bragt over Atlanten i årene

Derudover formodes det, at omkring 2 millioner omkom under transporten af

sygdomme. Trekanthandelen udbyggede en tosidet handel, hvor råstoffer fra Nordamerika, som

f.eks. tobak, indigo, træ-og skibsbygningsprodukter, som kun blev eksporteret til England, blev

solgt, mens forarbejdede varer blev sejlet tilbage. Det var politisk væsentligt at handelsregulering

og beskatning blev kontrolleret fra London, f.eks. i form af navigationslove, som sikrede

kolonisterne fordel af britisk kontrol med de væsentlige sejlruter.

Den industrielle revolution i England

Den industrielle revolution var den udvikling, som opstod i Storbritannien og varede fra ca. 1750-

1850. Revolutionen dækker over de iøjefaldende teknologiske fremskridt, der medførte en ændring

af produktionsmetoderne. Opfindelsen af dampmaskinen muliggjorde en effektivitet af både

transport, produktion og forarbejdning af varer. Maskiner af vareproduktionen gjorde det muligt at

producere med højere hastighed, og det blev derudover også muligt at fremstille mere ensartede

produkter. Da damplokomotivet og dampskibene blev opfundet, kunne man begynde at fragte varer

i et langt højere tempo end tidligere, hvor man brugte sejlskibe og hestevogne. Dampskibene og

damplokomotivet øgede afsætningsmulighederne for produkter og skabte en økonomisk vækst i de

lande, hvor den industrielle revolution voksede frem først, som her især var i England.

England havde gennem 1600 og 1700-tallet deltaget aktivt i trekantshandelen og her specielt

slavehandelen. England skabte et system for økonomisk vækst med deres lovgivning og regler. De

var den første af stormagterne, der fra 1807 bekæmpede slavehandelen. De lærte princippet om

demokrati og selvbestemmelse fra sig til de områder og folk, hvor de slog sig ned. Dette gav god

kontrol og var godt for verdenen. Dette kaldte man den gode engelske imperialisme.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!http:www.denstoredanske.dkGeografi_og_historieAfrikaVestafrikaslaverislaveri_(Slaveriets_afskaffelse)

http:www.historiefaget.dktemaerkolonier-og-slaveritrekantshandlen!

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

14!

Industrialiseringen opnåede Europa en økonomisk, teknologisk og især militær overlegenhed.

Maden og renligheden blev forbedret i form af udnyttelsen af landjorden og dyrkningen af

kartoflen. Der var et stigende uddannelsesniveau, og hertil kom vaccinationen af kopper også,

importen af kul der leverede varmen, madlavning og industriel produktion, som også var stigende.

I den industrielle revolution, var der ændring i landbrugets drift, og den nedsatte nedgang i

behovet for arbejdskræfter på landet, den drog flere og flere mennesker mod byerne i håb om at få

arbejde. Da disse behov om arbejdet opstod, blev der også større behov for boliger, hvilket

resulterede i, at der blev opbygget slumkvarterer, hvor forholdene var yderst dårlige. Selve

boligerne var usle og meget uhygiejnisk. Der var åbne kloaker og der var fugtigt, hvilket gjorde at

sygdomme hurtigt kunne spredes gennem en forurenet vandforsyning. På dette tidspunkt var

dødeligheden meget høj. Den voldsomme dødelighed lå på ca. 30 og 40 promille. Den høje

dødelighed viser især en meget høj børnedødelighed: 200 til 500 promille af de nyfødte døde som

regel inden for det første år. Det svingede altså meget med dødeligheden. Udover dødeligheden

var der et normalt højere fødselstal. Fødselstallet var ret højt dengang, som lyder på, at 35 til 50

blev levendefødte ud af 1000 indbyggere. Denne variation kunne skyldes flere ting, her kan f.eks.

nævnes ægteskab, økonomiske faktorer og befolkningens sammensætning med hensyn til alder og

køn. Forholdene blev dog en del bedre i takt med, at der blev lavet lovgivning om kloakering,

hygiejne og regulativer for boligbyggeri.

Ikke nok med at børnedødeligheden var høj, var

barndomsårene også nogle hårde år. Der var begrænsede muligheder for uddannelse, og mange

familier forventede at børnene arbejdede. Arbejdsgivere kunne nemlig betale børn med lavere løn,

selvom de nogen gange lavede lige så meget som en voksen, men dette nød arbejdsgiverne godt

af. De arbejdede tit i kulminerne og tekstilfabrikkerne, hvilket gjorde at de tit fik infektioner,

grundet dårlig udluftning i kulminerne. I 1833 og 1844 blev de første love mod børnearbejde

vedtaget i England. Børn under ni år måtte ikke arbejde, børn måtte ikke arbejde om natten og

hvis man ikke var fyldt atten, måtte man ikke arbejde længere end tolv timer om dagen. Ti år

senere blev det vedtaget, at børn og kvinder ikke måtte arbejde i minerne.

Der var også en mellemgruppe mellem de fattigste og de rigeste. Den industrielle revolution

skabte en større middelklasse af fagfolk, som f.eks. læger og advokater. Da livet før

industrialiseringen ikke var let, var det positivt, at de fattiges livsbetingelser blev forbedret, som

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!https:da.wikipedia.orgwikiDen_industrielle_revolution

Den industrielle revolution – Gjellerups Verdenshistorie !

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

15!

også førte til at byerne blev renere. Trods dette døde mange fra arbejderklassen pga.

industrirevolutionen og sygdomme, som blev spredt i de boliger, som man boede rigtig mange i.

Kopper var heriblandt grunden til at mange døde og på dette tidspunkt hærgede kopper det meste

af verden. Den engelske befolkning øgedes med ca. 50 procent i perioden De

medicinske og økonomiske årsager, som i nogen tilfælde måtte afvises i forbindelse med

befolkningsudviklingen i årene efter 1750, begyndte at blive effektive. Boligstandarden på landet

blev forbedret, større hygiejne og især koppevaccinen hjalp med at sænke dødeligheden. Da

podning blev gennemført til at bekæmpe kopper, blev behandlingen dyrere og det var også kun på

de velhavende folk og deres tjenerskab der blev vaccineret på. !

Når vi snakker om samfundsklasserne, var der nogle forskellige klasser og forskellige mennesker.

Overklassen var klassen med penge og som havde indflydelse. Overklassen havde politisk magt og

havde især magten over arbejderklassen, som var den laveste klasse. Hvis man ikke var født af en

adelsfamilie kunne man ikke være en del af overklasen. De var de eneste folk der fik uddannelse og

havde stemmeret. Når man levede i overklassen manglede de ikke noget. De havde tjenestepiger og

køretøjer, og de levede behageligt.

Middelklassen voksede pludseligt og begyndte at få magt og derfor skulle adelen fragive sig noget

af magten under den industrielle revolution.

Middelklassen bestod typisk af selvstændige, som arbejdede inden for handel, landbrug og

håndværk. Middelklassen var voksende under den industrielle revolution. De levede til en vis grad

som friheden, og levede efter deres egne ”spilleregler”. Man var i middelklassen hvis man var

faglært. Der opstod nemlig også en lavere middelklasse, som bestod af skræddere og

forretningsindehavere, men også den højere middelklasse, som bestod af læger og advokater.

Arbejderklassen var den fattige gruppe, men også den største gruppe under revolutionen. De

havde ingen politisk magt, da det var middelklassen og overklassen der havde den. Selv børnene

måtte ud i arbejde, som oftest var i en tidlig alder. Arbejderne skulle arbejde hver dag, for at få alt

til at hænge sammen. De arbejdede over 12 timer i døgnet. Derudover boede de huse, som var

bygget tæt, med dårlige forhold. Dem som arbejdede i byerne arbejdede f.eks. på væverier,

bomuldsspinderier, i kulminer osv. Kulmindefolkene havde det værst, da der ikke var mulighed

for udluftning. Arbejderklassen havde det bestemt ikke nemt, og levede værst af de tre klasser.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

16!

Levevilkårene var ikke gode, de havde ikke mange penge at gøre godt med, og når de endelig

tjente penge, gik de til mad og til huslejen. Nogen dage var hårdere end andre.

Industrialiseringen er industriens rolle i samfundet, som stiger på baggrund af afgørende

teknologiske fremskridt, som dirigerer mod masseproduktion og giver sig bort fra traditionelle

erhvervsmæssige produktionsformer. Derudover handler den om økonomisk vækst og strukturelle

og sociale forandringer i samfundet. Industrialiseringen begyndte i Storbritannien i midten af 1700-

tallet. Baggrunden var derudover også en markant befolkningstilvækst, som fandt sted, fordi

udbyttet i landbruget var stigende. Alt energiforbrug var næsten baseret på muskelkraft, dyr,

vandkraft eller afbrænding af træ før industrialiseringen. Industrialiseringen afmærker også

begyndelsen på en effektiv forbrug af fossile brændstoffer. Forbruget af kul, gas og olie var tæt

forbundet med effektiviseringen af produktionen af varer. Dette gjorde også, at klimaudfordringerne

tog nutidens udspring i industrialiseringen af samfundet.

Det der var afgørende for udviklingen af industrialiseringen, var den effektivitet af produktion og

udnyttelse af ressourcer. Derudover var det også at der ledte en opfattelse af, at man ved

menneskelig dygtighed kunne skabe en værdi fra verdens naturlige ressourcer. Det gik først op for

mennesket langt senere, at samme dygtighed kunne være med til at ødelægge jorden.

Landbrugets omlægning:

I 1700-tallet havde landbruget en stor rolle i den industrielle

revolution. Ud af den engelske befolkning var der 60 %, som

var beskæftiget i landbrug. Det var det år med flest mennesker

i landbruget, hvor andelen falder markant i løbet af årene op

til 1900, hvor der kun er 10 % i landbruget (figur 4). Landbruget

var hovederhvervet i England, og det var vigtigt i samfundet, så

befolkningen kunne få den nødvendige føde, som de havde brug

for, efter en lang dag på arbejde. Landbruget foregik normalt i

fællesskab, men andre var også imod det, især jordejere, fordi de

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!http:www.faktalink.dktitellisteindustrialiseringenindustrialiseringens-betydning

http:detindustriellegennembrud2ylaerke.blogspot.dkpindustrialiseringen.html

https:da.wikipedia.orgwikiDen_industrielle_revolution

Figur 4: Her ses der hvor mange

af den engelske befolkning der er

beskæftiget i landbrug. I 1700-

tallet var det år med flest, den

ligger på hele 60 %.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

17!

mente, at det standsede forbedringerne af produktion. Her støttede regeringen dem, og de sørgede

for at jorden blev indhegnet. Dette gav plads til forbedringer, fordi

godserne blev større, og indhegningen endte med, at der var tekniske forbedringer. Til sidst fik

man bedre materialer og kvaliteten af husdyr steg markant med forbedring. Landbrugets

omlægning havde muliggjort en stigende produktion, og var der mangel i en egn, kunne fødevarer

transporteres dertil ad søveje, floder osv. med det samme.

Dernæst omlagde Danmark sin englandeksport i ca. 1880 fra korn til smør, bacon og æg. Denne

omlægning gav en ændring af produktionen, da det store landbrug fastholdt en betydelig

kornproduktion ved siden af en udvidet husdyrproduktion. Iblandt disse husdyrproduktioner var

der f.eks. svineproduktion og malkekvæg. Priserne på landbrugsprodukter steg langsomt, mens

lønniveauet steg hurtigt, og dette gjorde, at færre mennesker kunne leve af landbruget. Fra

slutningen af 1950’erne var landmændenes gennemsnitlige indkomst meget lavere end

industriarbejdernes, og det mundede ud i, at landmændene måtte få kontant støtte fra staten.

Der blev indført korntold i 1870’erne, da der var et kraftigt prisfald på korn, og derfor blev dansk

landbrug presset og opmuntret til at omlægge eksporten. England holdt fast ved frihandel og

udgjorde et købedygtig marked for smør, bacon og æg, som dansk landbrug kunne levere i høj

kvalitet til en god pris. I forlængelse af udviklingen kom urbaniseringen også. Her måtte en stor

del af befolkningen i landområderne udvandre til byerne, pga. de nye arbejdsmuligheder i

industrien. Derfor skete der en stor befolkningstilvækst i byerne og en gradvis ubeboet del på

landet. Det er vurderet, at der var 75 % der boede på landet ud af de 6 millioner indbyggere i

England. Det steg til det tredobbelte i 1800-tallet, hvor der var 22 % der boede på landet, ud af de

18 millioner indbyggere i England.

Kildeanalyse

Enclosure og de fattige:

Kilden starter in medias res og er en bog, hvor der er blevet taget et udklip ud, som hedder ”The

State of the Poor”. Kilden eller bogen er fra året 1797 og er udgivet i England.

Kilden er skrevet af F.M. Eden, som er forkortelsen af Sir Frederick Eden, som skrev om

fattigdom. Dette gør, at kilden bliver mere troværdig, ikke kun fordi den er skrevet under

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!https:storerevolutioner.wikispaces.comDen+engelske+industrielle+revolution

Den industrielle revolution s. 14 – Gjellerups Verdenshistorie

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

18!

industrialiseringen, men også fordi han er forfatter og skriver om fattigdommen, som folk

gennemlevede dengang. Frederick var nysgerrig omkring fattigdommen og besluttede sig for at

undersøge deres levevilkår i forskellige dele af riget. Disse undersøgelser lavede han selv, ved

feltarbejde, og hentede oplysninger fra præster, men sendte også et spørgeskema ud, som han selv

havde designet.

Vi som har læst udklippet eller hele bogen er modtageren, men også den senere generation som

os, der har haft mulighed for at kende til livet i 1700 tallet. Frederick Eden, gør det muligt for folk

der læser det, at få informationer om, hvordan de fik deres føde, og hvor meget enclosure betød

for nogle dengang. Det er en førstehåndskilde, da Frederick Eden selv har oplevet

industrialiseringen, og har set med egne øjne, hvordan levevilkårene var. Frederick Eden døde

selv i 1809, hvor industrialiseringen stadig foregik. Bogen blev skrevet til formål for at give et

faktuelt grundlag for den aktuelle debat om, hvad man skulle gøre ved de fattige.

Det er en verdensbegivenhed, som både omhandlede England og Danmark, og nok også har været

flere steder i landet, da det ikke kun var England og Danmark der led under industrialiseringen.

”De fordele som husmænd og fattige folk henter sig på fælleden…”(l. 1-6) mange mangler

arbejde på dette tidspunkt, og har svært ved at forsørge sig selv og deres familier. De har svært

ved at få det til at køre rundt med brændsel. Altså de mangler varme i deres huse. Når de ikke har

et arbejde, har de svært ved at betale til jordejerne, da det ikke altid er husmændenes ejendom.

Dog var det vigtigt for nogle mennesker, at få den såkaldte enclosure, som også på dansk kaldes

indhegning, som gjorde at bønderne gik ned.

” Deres udhungrede gris eller ko, samt gæslingerne koster dem dyrt”(l. 6-9). Deres dyr, som de

lever af, kan de ikke give den føde, som de har brug for. Når de ikke kan give føden til deres dyr,

kan de ikke selv få føde. Deres ko producerer mindre mælk, deres gris giver mindre kød og fedt,

som de har brug for. Deres dyr løber væk, for at finde anden føde, som naboen muligvis har. De

bruger en masse tid på deres dyr, at deres kræfter slipper op, og nogle bliver måske så afkræftet at

de bliver syge.

” Der er tusinder og atter tusinder af acres her i kongeriet, som blot er sørgelige græsgange for

gæs, svin, æsler…”(l. 16-23), vi skal her, få det ind i hovedet, at enclosure betyder alt, og det

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!https:en.wikipedia.orgwikiSir_Frederick_Eden,_2nd_Baronet !

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

19!

skulle ikke gå for langsomt med denne indhegning. Men hvem skulle nu erstatte småbøndernes

tab? Det vides ikke, og der redegøres heller ikke for hvem der skal gøre det. F.M. Eden skriver

blot, at enclosuren ville give en stabil hverdag. Disse småbønder måtte sælge deres jord, hvilket

gjorde, at de ikke kunne klare udskiftningen og flyttede til byerne. Hvad var fordelene for

bønderne, da enclosure forekom så? Der skete forbedringer, godserne blev større, og det endte ud

i tekniske forbedringer, men bønderne havde knap så mange penge, og havde ikke råd til denne

indhegning, og det gav dem ulemper.

I 1700-tallet levede folk i fattigdom og uvished om, hvornår der opstod sygdomme og epidemier.

Dengang var der høj dødelighed af børn og ældre mennesker. Børnene blev aldrig ret gamle og de

ældre mennesker døde højst sandsynligt af en sygdom. Dengang havde mennesket ikke

parcelhuse og byggede deres egne huse med en blanding af sand og kalk, og med gulve af jord.

Det gav fugt, som blev til svamp. Der var dårlig hygiejne, som forårsagede smitte af alvorlige

sygdomme. Kopper sygdommen var heriblandt en af de farligste sygdomme i denne tid.

Malkepigerne stod for døren, og blev smittet gennem køerne. De fattige levevilkår gjorde at man

ikke havde råd til lægebesøg, og derfor ofte fik virus. Når folk boede mange mennesker i én

lejlighed eller i ét hus, og arbejdede på diverse fabrikker, kom de ofte hjem med virus, grundet

smitte på arbejdet. Dette gjorde også, at mange fik kopper, og på den måde blev mange smittet af

den frygtelige sygdom.

Levestandardsforbedringer:!!

Denne kilde starter også i in medias res og er et dokument, som er udgivet i bladet: ” The

Quarterly Review” i England. Kilden er fra året 1825. Her ved vi ikke hvem der har skrevet

dokumentet, og det giver os en uvished om, hvor troværdig den er. Jeg ville dog sige, at

forfatteren som har skrevet kilden her, må have oplevet noget fra nutiden, når han f.eks. skriver: ”

nu ses fjerdyner og bomuldsmadrasser”. I 1800-tallet var der blot tæpper og senge af halm, og

hvordan skulle forfatteren vide i 1800-tallet, hvordan den moderne nutid ville blive. Kilden er en

andenhånds kilde, da kilden er udarbejdet af en person, som ikke har oplevet det selv. Derfor

anslås det, at forfatteren har fået oplysningerne fra andre steder.

Modtageren er os der læser udklippet af bladet, og forfatteren prøver på at komme ud til alle folk,

rig eller fattig. Personen vil gerne have, at alle ved, hvordan de levede. Fortælleren vil informere

os om, hvordan det står til under industrialiseringen, og hvordan levestandardsforbedringerne

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

20!

blev. Dette dokument har nok være en stor verdensbegivenhed, da det omhandlede folk i England,

men også i Danmark, om hvordan folk de levede. Berettens formål er at få alle mennesker til at

vide, hvordan det stod til. At ikke alt var lige let, og at alle ikke levede under de bedste vilkår.

Forfatteren taler ikke kun til folket dengang, men også til os der lever i dag. Forfatteren vil gerne

fortælle, at selvom alt ser sort ud, så skal alting nok gå, så længe man bare kæmper. Kilden

beskriver den uhygge og fattigdom som var for år tilbage, men omhandler også forbedringer, altså

hvordan det er gået fra tøj og bolig, men også de generelle ting.

”Det er ikke mange år siden, at hytterne på landet ikke havde andet guld end den jord de var på

bygget på…”(l.1-6), her får vi at vide, at det alligevel ikke er mange år siden, at folk levede under

disse dårlige levevilkår. Dette giver os som læsere allerede fra starten af, et indblik i, hvordan

levestandarden var under industrialiseringen.

”Ler væggene var sjældent dækket af nogen form for puds…”(l. 7-8), de frøs og var kolde. Ingen

havde råd til at købe det dyreste, når mange af dem gik rundt uden job, eller bare ikke tjente nok

penge, om det var industriarbejde eller om var malkepige. Døre og vinduer var ikke tætte nok, der

kom regn og slud ind i de dårlige perioder. Hvad skulle de gøre ved det? Igen gav det muglighed

for sygdomme, når huset var koldt.

Vi lever godt i dagens Danmark. Vi har senge at sove i, og der står altid mad på bordet. Hvis ikke,

får vi bare hjælp af staten. Den slags gjorde man ikke dengang, man ville ikke ses som den svage.

Dengang var det en seng med halm i og et enkelt tæppe. I dag vælger vi de blødeste og de dyreste

dyner. Hvis nogen er heldige, har de endda en dyne til vinteren og en dyne til sommeren. Deres

beklædning sagde dem heller ikke spor, men de klagede ikke. Hvem ville ikke gøre alt for en lidt

finere kjole, eller en varmere jakke? Sådan nogle spørgsmål stillede de nok dem selv mange

gange. Det var slemmest at leve i arbejderklassen. Her var levevilkårene slemmest, og de havde

knap nok penge til at give deres dyr føde, når alt var betalt. Alle kunne rammes af sygdom, men

arbejderklassen lå lavest i hierarkiet, til at få hjælp, dette gjorde, at mange måtte lide og måtte se

henover sig selv, hvis de havde infektioner. Hvis ikke man havde penge, som overklassen havde,

måtte du om bag i køen.

Arbejderklassen, som også kaldes underklassen, fik under industrialiseringen bedre levevilkår end

mange turde håbe på. Dette skete ved, at fagforeningerne forberede deres lønninger og deres

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

21!

arbejdstider. Fordelene ved dette var, at de kom højere op i hierarkiet. Da der blev oprettet

fabrikker og da produktionen steg, fik folk også flere penge at leve af.

Kopper - globalt udryddet

For 5 år siden, det vil altså sige i år 2010, var det 30-årsdagen for udryddelsen af kopper. Kopper

blev udryddet i 1980, og det er også den første sygdom, der har udkæmpet på globalt plan.

Præstationen blev opnået gennem et samarbejde med lande over hele verden.

I 1960’ernes slutning, var kopper stadig udbredt i Afrika og Asien, men der kørte

vaccinationskampagner og overvågning, som hjalp med at informere de berørte befolkninger.

Disse strategier blev anvendt til at bekæmpe sygdommen. Fortællingen om, at kopper var blevet

udryddet, kom fra WHO. Siden 1984 har koppevirus været opbevaret ved to laboratorier. Det ene

er i Atlanta og det andet i Rusland. Begge laboratorier er sikret, så den farlige virus ikke slipper

ud. Begge kontrolleres af WHO, der regelmæssigt tilser laboratorierne for at sikre, at sikkerheden

omkring koppebeholdningerne er den bedst mulige. Der er nemlig tidligere forsøgt våbengjort og

det er stadig lidt uvist om andre laboratorier eller terrorgrupper er i besiddelse af koppevirus, men

sandsynligheden for et angreb med koppevirus er lav. Dog er der blevet lavet en operationel plan,

hvis risikoen for kopper vil komme ud. Mange millioner af mennesker døde af den frygtelige

sygdom, og sidste registrerede udbrud af sygdommen var i 1977 i Somalia. Takket være Edward

Jenner bliver der ikke vaccineret mod koppevirussen mere, fordi hans vaccination gjorde det muligt,

at få sygdommen udryddet fra jorden.

Men hvad gør vi med alle de andre frygtelige sygdomme, som stadig florerer rundt i landene og

dræber tusindvis af mennesker? Er det epidemiologiske overvågninger der skal til, så det giver

mulighed for opdagelse og bekæmpelser af epidemier, både nationalt og internationalt? Hvad gør

de professionelle f.eks. for at holde sygdommen HIV nede? Hvorfor findes der ikke en vaccine

mod det, så den også bliver udryddet? WHO har anslået, at mellem 40 og 50 millioner er smittede

af HIV verden over, og over 60 % af dem er i Afrika. Fra 1981 til 2006 er mere end 25 millioner

døde af HIV. Epidemien har berørt mange, og i Afrika har det ført til mange tilbageslag i

økonomisk og social udvikling, hvilket er en årsag til fattigdommen der. Det er vanskeligt at

udvikle en vaccine mod HIV, men der er en behandling som er effektiv mod virussens evne til at

formere sig i kroppen, og hermed dets evne til at forårsage sygdom. Hvis man får en korrekt

behandling behøver HIV-infektion ikke at udvikle sig dødeligt, og dem som modtager

behandlingen, kan leve et næsten normalt liv med få symptomer. Derudover har HAART(highly

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

22!

active antiretroviral therapy) lavet en kombinationsbehandling, som består af tre forskellige

antiretrovirale lægemidler, som spærrer vira inde, og det er med til at gøre, at det ikke replikere

sig. De antiretrovirale lægemidler angriber vitale processer i HIV’s reproduktion, som er revers

transkriptase, integrase og protease. Behandlingen går ind og angriber processerne samtidig. Nye

celler kan ikke blive inficeret og sygdom vil ikke indtræffe, så længe vira er forhindret i at

formere sig. HAART er resultatet af en stærk international forskning og udgør en af de største

gennembrud i medicinens historie. Virusinfektionen polio er den næste sygdom, som man er ved

at udrydde med vaccinationsprogrammer. Sygdommen håbes på, at være forsvundet omkring år

2020. Derudover er der influenza, som vi nok aldrig bliver fri for, fordi vira tit muterer og opstår i

nye, ukendte former.

Hvis vi kigger på sygdommen rabies, blev der i 2010 behandlet 113 mennesker i Danmark med

rabiesvaccine efter bid. På verdensplan regner WHO med, at 10 millioner mennesker pr. År har

fået behandling efter at have været udsat for rabies. Der regnes for, at 00 mennesker

dør af sygdommen hvert år. WHO har lavet rapporter der tyder på, at masse aflivning af hunde

stadig bruges i visse lande som den vigtigste forberedelse til at bekæmpe rabies. Dog har

masseaflivningen ikke alene haft en betydning, men masse hunde vaccinationskampagner har

været den mest effektive forberedelse til at kontrollere hunde rabies. Der har været høj

vaccinationsdækning, som blandt andet bestod af oplysningskampagner, samfundsdeltagelse,

lokalt engagement i planlægning og udførelse.

Tabellen viser dødeligheden af infektionssygdomme i Danmark fra årene Fra året 1985

er dødeligheden steget frem til 2005 til 691. Dødsfaldene afregnes i absolutte tal og er pr. 100.000

indbyggere.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!http:www.who.intrabiesanimaldogsen

http:www.netdoktor.dkrejsemedicinsygdommerabies.htm

!http:sundhedsstyrelsen.dkpubltidsskrifternyetalpdf200618_06.pdf!

Figur 5: Tabellen viser

dødeligheden fra

Infektionssygdomme ses som

nr. 2

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

23!

Konklusion

Koppevirussen ændrede flere hundrede menneskers liv. Ikke nok med at 300-500 millioner

døde af den frygtelige sygdom, gjorde den også en masse mennesker blinde og gav dem nogle

grimme ar på hele kroppen. Den geniale opfinder af vaccinen Edward Jenner, reddede mange

menneskeliv, og her snakker vi over hele verden. På blot 8-16 dage har du influenza lignende tegn,

så hvordan skal du vide, at du faktisk ligger med en dødelig sygdom, og måske ikke har lang tid

igen? Tusinder af mennesker var lykkelige, da vaccinen blev opfundet mod koppevirussen, men

også nogen var imod den. Skulle noget pus fra en ko hjælpe? Men jo, det hjalp, og især

børnedødeligheden faldt markant, og forældrene havde deres børn og kære i meget længere tid.

Tænk at blot noget pus fra en ko kunne hjælpe, og gøre en person immun over for en dødelig

sygdom.

Ikke kun vaccinen skete, men også den industrielle revolution. Fabrikker blev bygget, landbruget

blev omlagt. Der skete rigtig meget for folkene i 1700- og 1800-tallet. Arbejderklassen levede

under kummerlige forhold, hvorimod overklassen havde det godt. Overklassen manglede ikke

noget, og nød at have politisk magt. Det ændrede sig da arbejderklassen kom op i hierarkiet efter at

fagforeningerne øgede deres lønninger og nedsatte deres arbejdstider. De fik nemlig i langt højere

grad bedre levevilkår.

Efter at have arbejdet med denne opgave, ser jeg hvor godt vi har det i dag. Vi lider ikke i Danmark

og vi får alt den hjælp vi kan, hvis vi er i krise. Ingen frygtelig sygdom vil komme til vores land, og

udrydde flere tusinde af mennesker. Hvordan ved jeg det? Jo, fordi jeg ved, at lægevidenskaben har

styr på de ting, jeg ved vi lever i et samfund, hvor alt ville blive gjort, for at redde menneskene. Vi

behøver ikke at leve i frygt for at blive smittet og dø. Jeg behøver ikke at tænke på, at jeg vil gå

sulten i seng, og fryse hele natten, fordi jeg ingen dyne har. I dagens Danmark mangler vi ingenting.

I dag får vi hjælp til alt, og er det ikke fantastisk at lille Danmark, er så dejligt et land.

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

24!

Litteraturliste

Internetsider:

http:www.netdoktor.dksygdommefaktapolio.htm - Besøgt d. 14. 12. 15

http:www.denstoredanske.dkKrop,_psyke_og_sundhedSundhedsvidenskabInfektions-_og_tropesygdommekopper - Besøgt d.

11.12.15

http:www.ssi.dk~mediaIndholdDK%20-%20danskAktueltNyhedsbreveEPI-NYTEPI-NYT-Arkiv%20pdfEPI-

NYT%20-%202001%20-%20uge%2046.ashx - Besøgt d. 11.12-15

http:www.jmhs.dkPDF-filesAarbog2005Permin115-144.pdf - Besøgt d. 10.12.15

http:www.denstoredanske.dkNatur_og_milj%C3%B8MikrobiologiVirusDNA-virus - Besøgt d. 4.12.15

http:www.bioteknologibogen.dkincludesuploaded_files04guye.pdf - Besøgt d. 5.12.15

https:quizlet.comherpesviridae-papillomaviridae-poxviridae-flash-cards - Besøgt 5.12.15

http:www.biotechacademy.dkUndervisningsprojekterGymnasiale-projekteribkteoriimmunforsvaret - Besøgt d. 7.12.15

http:www.biotechacademy.dkUndervisningsprojekterGymnasiale-projekteribkteoribakterier_virus - Besøgt d. 7.12.15

https:www.biosikring.dk217 - Besøgt d. 6.12.15

http:danmarkshistorien.dkleksikon-og-kildervismaterialeforordning-om-negerhandelen-1792 - Besøgt d. 11.12.15

http:www.historiefaget.dktemaerkolonier-og-slaveritrekantshandlen - Besøgt d. 11.12.15

http:www.apoteket.dkKropOgHelbredGravid%20og%20babyVaccinationerPrincipper%20bag%20vaccination.aspx - Besøgt d.

6.12.15

http:www.rostra.dklouisandreartEdward_Jenner.html - Besøgt d. 8.12.15

http:ufm.dkminister-og-ministeriumministerentalerarkivtidligere-minister-morten-ostergaards-taler2012forebyggelse-er-bedre-

end-behandling - Besøgt d. 12.12.15

http:slaegten.galster.dkkoppevacinationogsundhed.htm - Besøgt d. 15.12.15

http:www.faktalink.dktitellisteindustrialiseringenbaggrunden-for-industrialiseringen - Besøgt d. 11.12.15

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

25!

http:www.faktalink.dktitellisteindustrialiseringenindustrialiseringens-betydning - Besøgt d. 11.12.15

http:illvid.dkmedicinsygdommetop-10-historiens-vaerste-epidemier - Besøgt d. 14.12.15

https:en.wikipedia.orgwikiSir_Frederick_Eden,_2nd_Baronet - Besøgt d. 14.12.15

http:www.denstoredanske.dkKrop,_psyke_og_sundhedSundhedsvidenskabCellebiologi_og_almen_histologifagocytose - Besøgt

d. 4.12.15

http:sundhedsstyrelsen.dkpubltidsskrifternyetalpdf200618_06.pdf - Besøgt d. 15.12.15

http:videnskab.dkkrop-sundhedkoppevaccine-holder-dig-rask - Besøgt d. 11.12.15

http:ing.dkartikelwho-tover-med-destruere-koppevirus-til-78 - Besøgt d. 13.12.15

http:danmarkshistorien.dkleksikon-og-kildervismaterialelandbrugets-produktionsomlaegning - Besøgt d. 11.12.15

http:www.siaweb.dkStudiepraktikSygepleje%20og%20mikrobiologi%202.pdf - Besøgt d. 6.12.15

http:www.bionyt.dkejabon2597FM_ART01.asp - Besøgt d. 4.12.15

http:www.denstoredanske.dkNatur_og_milj%C3%B8Landbrug_og_havebrugHusdyrsygdomme_og_bek%C3%A6mpelsekokopp

er - Besøgt d. 8.12.15

http:www.who.intfeatures2010smallpoxen - Besøgt d. 13.12.15

http:politiken.dkudlandECE2339281koppevirus-fundet-glemt-i-lagerrum-i-usa - Besøgt d. 14.12.15

http:www.who.intcsrdiseaseebolaen - Besøgt d. 14.12.15

http:www.who.intrabiesanimaldogsen - Besøgt d. 13.12.15

http:www.netdoktor.dkrejsemedicinsygdommerabies.htm - Besøgt d. 13.12.15

Bøger:

Den industrielle revolution England – Gjellerups verdenshistorie

Smitsomme sygdomme og vaccination

Overblik – verdenshistorie i korte træk

Danmark fra oldtid til nutid

Bioteknologi 4

Immunologi

[navn fjernet] 13-s SRP – Koppesygdommen

Historie A - Biologi A

26!

Pdf filer:

Immunforsvaret. Pdf

Infektionsbiologi

Egen kilde, vedlagt næste side !

Vedlagt!kilde:!

”Enclosure og de fattige”

”Levestandardsforbedringer”