[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
2
Indholdsfortegnelse
Forside S. 1
Indholdsfortegnelse S. 2
Indledning S. 3
Væsentlige træk for kvindefrigørelsen
Nordamerika, 1960’erne S. 3-8
Analyse & fortolkning, The Edible woman S. 8-15
Kvindefrigørelsens idealer & virkelighed i 1960’erne S.15-16
Konklusion S.16-17
Engelsk resumé S. 17
Litteraturliste S.18-19
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
3
Indledning _____________________________________
I dag kan man ikke på nogen måde forestille sig at gøre forskel på mænd og kvinder. Hvis man
alligevel gør det, bliver man set på som gammeldags, og folk bliver forargede. De områder hvor der
fra nogens mening stadig synes at være problemer med ligestillingen, kan ikke længere ligge
uberørte hen. Oftest er det kvindernes ret, som der stadig debatteres mest om, i denne situation.
Jeg har i min opgave valgt at tage fat om de der startede kvindefrigørelsens sag i Nordamerika.
Hvordan idéen blev genskabt, efter at have ligget hen, hvad den betød dengang, og hvad den har
resulteret i. Det vil jeg gøre ved overvejende at gå hermeneutisk frem i min undersøgelsesmetode,
via. analyse og fortolkning, samt tilegne mig information af bøger og hjemmesider.
Væsentlige træk for kvindefrigørelsen i
Nordamerika, 1960’erne
Den første bølge med særlig stor fokus på kvindefrigørelse, lå tilbage i slutningen af det
19.århundrede og starten af det 20. I 1960’erne startede verdenshistoriens anden store bølge. Dvs. at
erkendelsen af kvindeundertrykkelsen blev generkendt i 1960’erne.
1
Lige efter 2.verdenkrig (fra 1939 til 1945) eksisterede tanken om at ”kvinden var undertrykt”
nærmest ikke. Kvindesagsorganisationerne var små og uden gennemslagskraft. Kvindebevægelsen
fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var for længst smuldret bort og gået i
glemmebogen
2
. Dette skete omkring 1930’erne, muligvis pga. af andre verdensomspændende
problemer. Målsætningen var nu også blevet en anden: i stedet for ligestilling, som det var i første
bølge, var det nu frigørelse der blev kæmpet for. Den nye var præget af antiautoritær tænkemåde
3
og udviklede en mere total og selvstændig strategi for kvindernes kamp.
Begyndelsen af den nye frigørelse
Det virkede som et chok, da russerne i 1957 sendte deres første sputnik op og snart efter havde
mennesker cirkulerende omkring jorden, som de første. Nu skulle der sættes fuld kraft på for at
1
http://en.wikipedia.org/wiki/Feminism
2
http://www.leksikon.org/art.php?n=1911
3
http://www.leksikon.org/art.php?n=1911
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
4
indhente og overhale russerne på det tekniske område!
4
Alle talenter, også kvindernes, måtte derfor
mobiliseres. Margaret Mead* understregede på daværende tidspunkt, hvor nødvendigt det var at
kvinder fik impulser til at udvikle alle deres evner og anlæg. Hun skrev i begyndelsen af 1960’erne,
at kvinder, der ikke har små børn, bør ud af deres isolation og ind i arbejdet for helheden. Hun
opfordrede kvinderne til at melde sig og gøre en indsats overalt hvor der var brug for dem, og det
kunne bl.a. ske ved at passe børn, som ikke nødvendigvis var deres egne.
5
Præsident John F. Kennedy (), hørte også til de foruroligede, og i 1961 nedsatte han en
kvindekommission (herhjemme nedsatte daværende statsminister Jens Otto Kragh Kvinde-
kommissionen i år 1965). Opgaven var at undersøge kvindens stilling i USA, ikke mindst på
arbejdsmarkedet, og stille forslag om nye love eller ændringer af anden karakter, som kunne give
kvinderne større frihed og lighed. Præsidenten sagde til kommissionens første møde bl.a.:
”Vi har slet ikke gjort nok for at styrke familielivet og samtidig tilskynde kvinderne til i fuld målestok
at yde deres bidrag som borgere”
Der blev altså lagt op til at noget nyt skulle ske. At en forandring var i vente.
Kommissionen arbejdede i to år, og sluttede med at stille en lang række forslag til ændret
lovgivning. I kommissionens forslag til ændringer, er det tydeligt de blev inspirerede af FN’s
menneskerettighedserklæring**.
Kommissionen brugte en del til på at behandle spørgsmål om arbejdsbetingelser og de
samfundsmæssige ændringer, som måtte skabes, så der kunne blive muligt at forene arbejde og
hjemlige forpligtelser.
6
Altså, blev der som ventet, taget godt med hensyn til kvindernes situation.
Kvindegrupper
De politiske protestbevægelser, som opstod i 60'erne, og som på forskellig måde var et oprør mod
det dominerende samfundssystem i USA, virker til at have spillet en vis rolle for kvinde-
bevægelsens opståen og udvikling. Fælles betegnelsen for de mange kvindegrupper, organisationer
osv., var Den nye Kvindebevægelse.
4
Side 362, linje 3, 2.spalte, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
5
Side 362, linje 10, 2.spalte, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
6
Side 363, linje 26, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
*=Nordamerikansk socialantropolog og psykolog. Margaret Mead er i første række kendt for sin forskning omkring
personlighedsudvikling, kønsroller og seksualitet under forskellige samfundsmæssige og kulturelle forhold.
**= FN fastslår til en generalforsamling i Paris 1948, at et af FN’s mål er at opnå lige rettigheder for kvinder og mænd,
samt at der ikke måtte ske forskelsbehandling på grund af køn.
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
5
Kvindebevægelserne opstod på forskellige tidspunkter i de enkelte lande og adskilte sig på nogle
punkter fra hinanden, mens der på andre var visse fælles træk. I alle lande udsprang
kvindebevægelserne af politiske frigørelsesbevægelser eller af revolutionære situationer. Det var
altså ikke udelukkende kvindeundertrykkelse eller modsætninger i kvindernes situation, som gav
stødet til en organiseret bevægelse.
Bevægelserne kan opdeles i to hovedgrupper efter medlemmernes klassemæssige og etniske
baggrund. Det skal bemærkes, at samtlige bevægelser har haft mandlige ledere (hvor der har været
nogen), og at kvinder har spillet en ret underordnet rolle, hvilket også har haft betydning for
dannelsen af en kvindebevægelse og for dens ideologi.
I den ene hovedgruppe tilhører medlemmerne etniske minoriteter, bl.a.:
- de sorte pantere
- de brune baretter
Den anden hovedgruppes medlemmer blev rekrutteret fra den hvide middelklasse. Her var der ofte
tale om unge, der gjorde oprør mod den ældre generation og det, den stod for. Det drejer sig bl.a.
om:
-studenterne
-hippierne
-yippierne.
Den første organisering skete i USA, og derfra kom der i løbet af kort tid et væld af impulser og
litteratur, der bidrog til, at kvinderne også organiserede sig i andre dele af verden. En vigtig
inspirationskilde for de mange nye kvindegrupper var Betty Friedans bog; ”Myten om kvinden”, der
udkom i 1963. I 1966 dannede hun The National Organization of Women (NOW) - en organisation
der var klart reformorienteret
7
. NOW har udviklet sig til at blive en yderst aktiv sammenslutning,
også den dag i dag.
8
Det er især bekæmpelse af diskriminerende lovbestemmelser, arbejdet for
ligeløn, for oprettelse af børneinstitutioner og lignende klassiske kvindesagsopgaver. NOW har
taget sig af, men der benyttes utraditionelle metoder, selvom denne forening må anses for at være
arvtager til den gamle kvindebevægelse.
9
7
http://www.leksikon.org/art.php?n=1911
8
www.now.org/history/the_founding.html
9
Side 364, linje 18, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
6
Et andet godt udtryk for det vågnende kvindeoprør var Jeanette Rankin-brigaden, der blev stiftet i
1967. Denne ”brigade” organiserede en protestmarch til Det hvide Hus i Washington og krævede
fred. Jeanette Rankin var på daværende tidspunkt 86 år, og havde for øvrigt været den første kvinde
i Repræsentanternes hus, tilbage i 1917. Hun mente USA skulle lade andre nationers folk være i
fred politisk og desuden hjælpe de fattige i verden. Det lykkedes hende at samle en del kvinder fra
mange stater, der repræsenterede meget forskellige kredse.
10
De der valgte at tro på de mest radikale løsninger, var ”Women’s Resistance” og ”Women’s
Liberation Front”. Her var der tale om piger, som var blevet trætte af at ”bage småkager i
køkkenerne bag anti-vietnamkomiteens hovedkvarter, mens deres mandlige kammerater gik i krig
mod Vietnam”
11
.
Omkring 1968 blev der imidlertid dannet flere nye grupper, der definerede sig som revolutionære
frigørelsesorganisationer for kvinder. De havde deres basis i studenterbevægelsen, de sortes
borgerretsbevægelse og kampen mod Vietnam-krigen, men baggrunden for at de blev dannet var
altså mest den tydeligt udtalte og praktiserede kvindediskriminering på venstrefløjen. Samtidig blev
de i en afgørende grad præget af den modkulturelle bevægelses idealer om personlig frigørelse og
bevidstgørelse, og om egne behov og eget værd.
Women’s Liberation blev det ord som brugtes om hele den amerikanske nyfeminisme. Hvor mange
den egentlig omfattede, var meget svær at gøre sig forestillinger om. Det pga. de mange
organisationer der blev styret meget løst, og mange uden nogen ledere.
Den mest ekstremistiske (kendte) gruppe var SCUM (Society for Cutting up Men). SCUM ville
lamme samfundet og ødelægge alt, som de mente var unyttig. Fx biler og vinduesudstillinger. Efter
manifestet, var mænd ”biologiske fejltagelser og genetiske krøblinger, og da det nu var blevet
muligt at avle børn uden mændenes hjælp og desuden kun at føde piger, måtte de straks begynde
med dét.”
12
Denne gruppe har dog ikke været blandt de der senere nåede til Europa.
Demonstrationer
De første offentlige demonstrationer bestod i at afbrænde brystholdere i forbindelse med Miss
America-kåringen i 1968. Siden fulgte en lang række aktioner og happenings. F.eks. blev ”den
10
Side 364, linje 35, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
11
Side 365, linje 22, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
12
Side 366, linje 8, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
7
gamle kvinde” meget symbolsk begravet på Arlington-kirkegården, i Washington, ved siden af den
ukendte soldats grav.
De mere jordnære opgaver, grupperne tog op, var f.eks. oprettelsen af kontorer for abortrådgivning
og anden personlig vejledning, afholdelse af kurser i kvindernes historie osv.
13
Til demonstrationerne, og for den sags skyld også ellers, gik de oprørske kvinder også i mere
maskulint tøj. De gjorde tilmed grin med alt det de mente var kunstigt, specielt beregnet til kvinder,
som fx kunstige øjenvipper, læbestift, og selv bh’er blev af nogen anset som værende en dis-
krimination. Til nogle demonstrationer var der endda stillet skraldespande op specielt til disse ting,
så kvinder symbolsk kunne skille sig af med al ”falskhed” der var blevet givet til dem, for at tilegne
kvinden en anden personlighed, end den hun havde (se evt. analysen af The Edible Woman).
Internationale opfølgninger
Over hele USA udfoldede der sig altså, i løbet af kort tid, en omfattende bevægelse af forskellige
kvindegrupper. De nordamerikanske kvinder kom også i England til at spille en aktiv rolle, da de
første nye kvindegrupper startede op. Også der blev den nye kvindebevægelse en blandet bevægelse
sammensat af forskellige grupper, men langt flere definerede sig som både socialistiske og
feministiske.
En anden af de største kvindebevægelser der opstod i Nordamerika, og senere bredte sig til andre
dele i den vestlige verden, bl.a. også Danmark, var ”Redstockings” – herhjemme kendt som
Rødstrømpe-bevægelsen. Bevægelsen startede i New York, i 1969. At det netop var Redstockings,
og ikke en anden farve, var ikke tilfældig. Det skulle symbolisere feminismens retning; nemlig en
radikal og venstreorienteret feminisme
14
.
Det ses altså, at kvindegrupper var en stor faktor i kvindefrigørelsen. Ingen har tilsyneladende
kunnet give konkret svar på hvorfor den nye kvindebevægelse blussede op, ifølge mine
undersøgelser på sagen.
13
Side 366, linje 42, 2. spalte, Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor
14
http://www.leksikon.org/art.php?n=2196
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
8
Analyse og fortolkning af The Edible Woman
Jeg tror alle mennesker på et tidspunkt i livet, kommer ud for en, mere eller mindre, såkaldt
identitetskrise. Måske endda en kønsomhandlende krise, hvor man udforsker og udfordrer sin egen
kønsrolle, for at finde frem til, hvem man som person egentlig er. Dette er en naturlig del af livet
men som kan give anledning til forvirring, tvivlsætning, i værste fald depression, og i andre
årsagssammenhænge også pinlige episoder. Andre mennesker slipper nemt og hurtigt over denne
periode. Før i tiden, i denne sammenhæng 1960’erne, tror jeg det var endnu sværere at komme
igennem en sådan krise, da der endnu ikke var nær så meget fokus på den slags.
Vi har i denne roman, The Edible Woman af Margaret Atwood, at gøre med hovedpersonen Marian
McAlpin, der efter mine antagelser er udsat for en krise a la den beskrevne ovenfor.
Marian er en ung collegeuddannet kvinde, som på overfladen lever et godt og gennemsnitligt liv.
Hun arbejder for et markedsanalysefirma kaldet Seymour Surveys, som tester diverse fødevarers
popularitet hos forbrugerne, og til dagligt bor hun sammen med en anden ung pige, Ainsley Tewce
Marian er kærester med Peter. Senere bliver de forlovede, og et bryllup presser sig stærkt på. En
dag hun på arbejde er ude for at teste en ølreklames indvirkning på folk for arbejdet, træffer hun den
engelskstuderende, meget filosoferende Duncan. Han skal senere vise sig at have en større
indflydelse på hendes liv, end hun først regner med.
Marian har en veninde i Clara. Veninde er måske så meget sagt, da de personlighedsmæssigt
hverken ligner eller helt forstår hinanden. Derudover er der de tre kontorjomfruer; Emmy, Lucy og
Millie, der alle arbejder sammen med Marian.
Romanen starter en morgen med Marian i 1. person ental, med hendes tanker: ”Jeg ved jeg havde
det ganske udmærket om fredagen da jeg stod op; om noget følte jeg mig endnu mere
snusfornuftigt end ellers.”
15
* Derved ligger synspunkterne hos den episke fortæller – i det her
tilfælde Marian. Dette faktum bereder også læseren på, at man kommer lidt ind under overfladen,
hvis man tyder de mange tegn hun ubevidst signalerer. Dette vil sige, at man ud fra hvad hun siger,
15
Linie 1, side 11, The Edible Woman, Margaret Atwood
* Alle citater med fed er oversat til dansk
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
9
tænker og gør af handlinger, kan spore sig ind på hvem Marian er som person. I visse tilfælde endda
mere end hvad hun selv ved.
Fra starten ses der en forskel på de to kvinder. Marian der omtaler sig selv som ”snusfornuftig”, og
Ainsley der er stået op til slemme tømmermænd. Ainsleys tøj er pangfarvet, og hendes hår er rødt.
Derudover får man hendes mening om den nysgerrige, lidt sippede underbo, hvilket bestemt ikke
udtrykkes som noget positivt. Med bl.a. disse oplysninger, har man fra starten altså indtrykket af en
lidt rebelsk pige/kvinde, med egne, faste principper.
Marian derimod, vælger at svare underboen høfligt, og på sit arbejde hjælper hun nærmest artigt til,
med at prøvesmage noget risbudding, selvom det inderst inde er lidt imod hendes vilje
16
. Mange
gange tager Marian lidt sit job op til efterretning, men hun bider det i sig, og vælger at blive som om
der ingen anden løsning er. Hun har fået sig en fast rolle, som hun ikke synes at kunne bryde ud af!
Da denne novelle er skrevet i 1963 (udgivet i 1969) kan dette meget vel have noget at gøre med
datidens kvindeidealer, hvor der endnu ikke var lige så store rettigheder til kvinder som der menes
at være i dag, og hvor jeg tror, ikke alle kvinder mente at oprør var en nødvendighed.
Mandens syn på kvinder
For at underbygge denne påstand, har jeg valgt at fokusere lidt på Marians kæreste, Peter. Første
gang man hører til ham, er hvor han aflyser en middagsaftale han havde med hende, da hans ven,
Trigger, skal giftes. At begivenheden skal ske, bliver fremstillet som en katastrofe, da Trigger var
den sidste ven som ungkarl tilbage.
17
Da Marian et par dage senere kommer for at besøge Peter, får
man indtrykket af en lidt perfektionistisk, fornuftig mand med ny, næsten færdigbygget, lejlighed
og Danish design stole. Han beder hende komme ud på badeværelset, med i badekaret, hvilket dog
undrer og skræmmer hende lidt. Peter lugter altid ren af sæbe, og er ofte blevet beskrevet som en
”flot” mand
18
. Det han elsker allermest ved Marian, virker til at være hendes fornuftighed: ”Jeg ved
ikke hvad jeg skulle gøre hvis du ikke forstod. De fleste kvinder ville ikke, men du er så
fornuftig.”
19
Dette nævner han flere gange, men noget lader til at have gået Marian på, da hun
meget overraskende for alle, inklusiv hende selv, vælger at løbe fra Peter, Ainsley, og Len (en
16
Linie 26, side 19, The Edible Woman, Margaret Atwood
17
Linie 34, side 27, The Edible Woman, Margaret Atwood
18
Nederste afsnit, side 64, The Edible Woman, Margaret Atwood
19
Linie 22, side 68, The Edible Woman, Margaret Atwood
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
10
gammel collegeven) efter et besøg på en bar. Hun fortæller: ”I had broken out; from what or into
what, I didn't know.” Dette vil jeg komme ind på senere.
Flere gange opfører Marian sig mærkeligt denne aften, og alt ender ud med et skænderi mellem
hende og den fordrukne Peter i bilen på vej hjem. Paradoksalt nok, ender natten med, de bliver
forlovet. Peter har altså svært ved både at acceptere og forstå, at Marian overhovedet kunne
drømme om at ”skabe sig”, uden at han ænser tanken om, hun kunne have problemer –og i
særdeleshed ikke at det kunne omhandle ham! Derudover kommer den pludselige forlovelse meget
overraskende. Dette kunne have noget at gøre med Peters, og for den sags skyld også Marians, syn
på en normal, indiskutabel handling – Især efter at ”alle de andre” nu også er gift. Marian virker til
at presse en glæde ufrivilligt i sig, hvilket senere får konsekvenser. Det er noget tragikomisk, at
Peter fra at være allermest forelsket i Marians uvillighed for at giftes, vælger at vende fuldstændig,
og så forsøge sig som en ”åndelig kannibal” at ændre hende til et objekt. Han møder hende med
sine konventionelle forestillinger om kvindelighed og forsøger at ”fortære” al personlighed hos
hende (deraf ”åndelig kannibal”).
For at grunde min påstand, kunne man vælge at tolke lidt på føromtalte begivenhed i badeværelset,
hos Peter. Marian mener badekaret er for ubehageligt hårdt og riflet, men hun sørger for at tage en
bademåtte med for at polstre riflerne lidt. Udover dette, tænker hun på badekaret som en ligkiste, og
laver forestillinger om at de dør i vandet, og at folk ville tro det var selvmord.
20
Dette kunne være et
symbol på hvad der senere vil ske i deres forhold. Båndet mellem de to vil simpelthen dø. Hun vil
prøve at dække problemerne til (riflerne), men i længden vil det ikke holde. Folk omkring dem vil
ikke kunne tro det var pga. af tilfældigheder, men af begges frie vilje, og endda fejlagtigt tro, de var
forelskede.
Marian tør ikke tro på, eller erkende, at det kommende bryllup ikke er det rigtige for hende. Duncan
kommer for alvor ind i billedet, og laver den åbenbart ”nødvendige ravage”, der gør at hun til
allersidst fravælger Peter. Inden da, skal hun dog tragisk nok igennem en lang periode, hvor hun
uden forståelse for det, mister lysten til mere og mere mad. Hun ved noget er galt, men ikke hvad.
Hun vælger at finde sig i sin sult, og indrette sig efter den, i stedet for at finde en løsning der ville
kunne få hendes trang til almindelig, banal mad tilbage. Da hun er ude af stand til at finde hendes
identitet udefra, vænner hun det indad; ”(…)she only saw a vague damp form not quite focussed
20
Side 63-64, The Edible Woman, Margaret Atwood
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
11
something she could not quite see whatever it was in the glass would soon be quite empty.”
21
Her er
spejlet altså symbol på, at hun som person er sløret (overført betydning).
At hun ikke længere kan spise, kunne meget vel være en lignelse på hendes benægtelse af, at det er
kroppens reaktion på hendes usikkerhed ved det kommende ægteskab med Peter. Igen og igen
vælger hun derimod at forkaste tanken, og erstatter den med, at hun er ved at blive syg af andre
årsager. Årsager hun dog ikke kan komme med nogen fornuftige forklaringer på. Marian er så
alligevel klar over, at der er noget som trækker hende i den ”forkerte” retning, og hun er også klar
over at en der er stærkt medvirkende til det, er Duncan. Hans væremåde står i stærk kontrast til
Peters, og det tiltaler iøjnefaldende Marian overvældene meget. Dette benægter hun dog også
overfor sig selv i starten, men hun kan ikke desto mindre lade være med at skænke ham mange
tanker. Hans personlighed er et modstykke til Peter. Duncan har ikke noget perfektionisme i huset,
udover sine strøgne skjorter. Han virker ligeglad med sin fremtid, og hvordan andre folk ser ham.
Derimod er han egocentreret og selvoptaget, og hvis han lytter til Marians problemer, er han dybt
uforstående.
22
Måske er det hans frie væremåde der tiltrækker hende. Duncan prøver ikke at
indfange og tæmme Marian. Han fører en undvigende kamp i forhold til hende, igen i modsætning
til Peter.
Paradoksalt nok er alt dette medvirkende til at hun kan skabe sine valg, og hendes selvudfoldelse
styrkes markant. Det kan dog også være det blot er hendes sidste og eneste udvej, for at finde ud af
om det virkelig er Peter hun vil giftes med – Altså, Duncan skal vise hende grundene til at blive,
eller netop ikke blive, hos Peter.
Margaret Atwood har, tror jeg, bevidst valgt at lade romanens mænd have forskellige opfattelser og
meninger om hvad begrebet kvinde indeholder. Hendes kæreste, Peter, ser de fleste kvinder som
"rovdyr", mens Duncan tænker på kvinder som en slags ”plejere” for mænd. Len bruger kvinder til
sex eller sætter dem på piedestal og beundrer dem, og Claras mand, Joe, ser kvinder som sårbare
ofre, der skal passes på. Dette bevirker nok, at Marian både får skabt mere tvivl, men måske også
mere forståelse af hvem hun er/ikke er.
Ikke kun i kærlighedslivet finder man Marians underbevidste skepsis for (eller Margarets Atwoods
kritik af!?) samfundet dengang. På jobbet ser Marian ingen karrieremuligheder, givetvis grundet da
21
Side 107, linie 22-23, The Edible Woman, Margaret Atwood
22
Side 198, linie 23, The Edible Woman, Margaret Atwood
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
12
det her er kønsopdelt; Kvinderne laver markedsanalyserne – mændene leder arbejdet. Her er
tilfældet også, at chefen helst ser, at man ikke får børn; Det er arbejdet, eller barsel, i stor kontrast
til i dag.
Forskellige (kvinde)roller
Samtidig med at Marian forsøger at finde sin egen identitet, forsøger hun også at finde sin rolle som
kvinde. I starten lader det til at hun har indfundet sig med rollen som Peter og måske andre har givet
hende; nemlig den fornuftige. Dette har måske noget at gøre med datidens måde at få ”roller” på, til
især kvinden. Det er som om, at en ekstern kilde, før frigørelsen, bestemte hvad for en person
kvinden var, og det indfandt man sig så med, som en naturlig del. I begyndelsen reagerer Marian
negativt, da hun synes Peter glider ud af ”sin vante rolle”, og hun ser helst han begynder at tale med
sin ”normale stemme” igen. Jeg tror hun symbolsk selv bryder ud af den rolle Peter har givet hende,
da hun løber fra både ham, Ainsley og Len. Hun ved hun er brudt ud af nóget, men ikke præcist
hvad – endnu.
Ainsley har lidt unormalt, og stadig nyt for datiden, valgt at ville blive enlig mor. Hun står dermed i
en kraftig kontrast til Marian, der fraråder og argumenterer for det er en dårlig idé. Det er da også
forståeligt, da det er hendes gamle ven, Leonard/Len, som bliver udset som ”offeret”. Len
repræsenterer i dette tilfælde datidens ”norm”, da han, straks da nyheden når ham, går voldsomt
forfærdet i bryllupstanker, da et barn er = en hustru. Ainsley derimod, repræsenterer både noget af
det som kvinde-frigørelsen dengang senere førte med sig, altså, det normale i at være alenemor, og
understreger igen noget af hendes rebelske personlighed. Derudover er det slet ikke noget der ligger
til Len som person, at blive far endnu. En pudsig episode, da Marian har flygtet fra Peter og de
andre efter de har været i baren, og gemt sig under Lens seng, er da Peter siger, at ’Ainsley da
opførte sig ordentligt, og hvorfor hun dog så ikke kunne gøre det samme’
23
– vel uvidende om
Ainsleys ”skumle” bagtanker.
En anden veninde, er Clara, der efter Marians overbevisning kun bruger hende som underholdning.
Derfor er ordet ”veninde” nok så meget sagt, da de hverken har noget tilfælles, eller noget særligt at
23
Side 84, linie 36, The Edible Woman, Margaret Atwood
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
13
tale om. Derudover laver Clara ikke meget andet end at bande over sine tre børn, og synes generelt
ikke at have orden i sagerne, trods en pligtopfyldende mand, Joe
24
. Måske kan man her
sammenligne lidt med hvordan Marians liv ville udforme sig, hvis hun valgte at blive gift; et
ægteskab hvor hun ikke er tilfredsstillet, på trods af en umiddelbart perfekt mand, med orden i
sagerne. Det kan være at denne kendsgerning, også er med til at forstærke Marians tvivl.
Millie, Lucy, og Emmy er tre enlige kvinder, der er kendt under den fælles betegnelse ”Kontor-
jomfruerne”. De arbejder med Marian på Seymour Surveys. De er, som Marian siger, alle
kunstige, blonde piger og alle ”jomfruer”. Deres tanker om jomfruelighed og seksualitet er
repræsentative for standarden af de samfundsmæssige synspunkter i begyndelsen af 1960'erne.
Millie mener, at det er lettere at vente med det seksuelle, indtil man er gift. Lucy spekulerer på,
hvad folk ville sige, og Emmy, ”kontorets hypokonder,” mener, at det ville gøre hende syg.
Alle virker som de er glade for Marian og Peters forhold, men til Peters fest finder Marian, Lucy der
forsøger at flirte med Peter.
25
Her ses altså en væsentlig grund til at kalde i hvert fald hénde, for
kunstig. Måske symboliserer Lucy i dette tilfælde også den kvinde Marian mener hun er blevet
overfor Peter – altså kunstig. Dette kan der argumenteres for, da Marian til denne fest både har fået
sat hår ved frisøren. En frisure hun ikke selv bryder sig om, fordi den ikke passer til hendes
personlighed. Derudover har Marian også fået en ny, mere festlig kjole til denne begivenhed, end
hvad hun ellers ville have valgt. Alt dette, pga. opfordringer fra Peter.
26
Alle kvinder i Marians liv repræsenterer derfor andre sider af datidens kvinder. Alle har forskellige
holdninger og væremåder, og gennem romanen lader det til at Marian søger hos dem, for
at finde frem til hvem hun selv er, og hvem hun i hvert fald ikke er. Denne tvivl er formentlig
opstået efter tvivlsspørgsmålet om Peter dukkede op. Faktummet, at hun igen og igen ufrivilligt
finder ting hos ham, hun ikke bryder sig om, har gjort hende usikker på hvem hun er.
Romanen ender med, at Marian bryder forlovelsen. Dette sker efter hun har været Peter utro, med
Duncan. Dette er nok klimax i historien, da selve titlen på romanen kommer til sin fulde ret, og
Marian som en forløsning, ”slipper fri”.
24
Hele side 35, The Edible Woman, Margaret Atwood
25
Side 249, linje 20, The Edible Woman, Margaret Atwood
26
Side 219, linje 2, The Edible Woman, Margaret Atwood
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
14
Da Peter er noget oprevet over Marians forsvinden til en fælles fest, invitere hun ham hjem til
hende. Inden da, får hun en pludselig trang til at købe ingredienser til en kage. Det vil sige, at hun
langt om længe handler madvarer ind, som hun i længere tid ikke har kunnet spise –altså et klart
tegn på en byrde der er brudt. Hun former en kagedame, som hun er bevidst om skal symboliserer
hende selv, og siger til Peter: ”Du har prøvet at sluge og fordøje mig. Men jeg har lavet dig en
erstatning(…)”
27
Peter reagerer i rædsel, og nærmest løber ud af døren. Meget vel fordi han følte,
at hun talte sandt. Senere dukker Duncan op, og hans mening er dog at det er ham som har forsøgt
at tilintetgøre hende. Det ender ud i at han lader det stå åbent hvem der tilintetgjorde hvem. Der kan
argumenteres for at det både var Peter der tilintetgjorde hende fra at være kæresten til at gøre hende
til ”objektet”, men også Duncan tilintetgjorde det i hende, som holdt fast i at hun skulle være
sammen med Peter.
Mad og spisning er de fremtrædende metaforer, eller billeder, i The Edible Woman. Fra og med
titlen på bogen, og gennemgående for kapitlerne, er nogen eller noget enten blevet beskrevet i form
af mad, eller er ved at blive spist. Udover de mange morgenmads-, frokost- og middags-
beskrivelser, som er fremherskende i hele bogen, bruger Marian også mad til at beskrive sig selv og
sine omgivelser med. Hendes kontor er f.eks. ”layered like an ice-cream sandwich”
28
med hendes
afdeling som ” the gooey layer in the middle.”
29
Og i en af Marians drømme, føltes det som, at
hendes fødder var ved at blive opløste, ligesom ”smeltende gelé.”
Der er flere ”scener” i bogen, hvor Marian ikke kan spise, mens hun sidder og ser Peter spiser uden
tilbageholdenhed. I slutningen af bogen tilbyder Marian, som før sagt, sig selv som føde til Peter, i
form af en kage. Det er på daværende tidspunkt, hvor Marian har genoprettet sin magt i sig selv, da
Peter ikke er i stand til at spise kagen, og Marian spiser det for ham. "Fødevarer er en af de få
ressourcer til rådighed for kvinder," siger en kvinde ved navn Emma Parker (En Ph.d.-studerende
kvinde, der i hendes afhandling analyserede temaet for kvinder, mad og indflydelsen nutidens
kvindelige forfattere har)
30
. Hvis man går ud fra at Emma Parkers påstand er sand, ser det ekstra
svært ud for Marian, da fødevarer ikke engang føles som tilgængelig for hende i store dele af
romanen.
27
Side 284, linje 13, The Edible Woman, Margaret Atwood
28
Side 25, linje 20, The Edible Woman, Margaret Atwood
29
Side 25, linje 21, The Edible Woman, Margaret Atwood
30
www.findarticles.com/p/articles/mi_m0403/is_n3_v41/ai_/
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
15
Romanen er delt op i tre dele. I første og sidste del, er Marian i første person ental. I anden del er
hun i tredjeperson. Dette har Atwood sikkert valgt, for at forstærke indikationen af at Marian i
denne del ikke er sig selv. Først til slut, to dage efter Peter blev vist kagen, begynder Marian at have
en personlighed hun kan identificere sig selv med igen, ligesom i første del. Modsætningsvis, har
Marian dog ændret sig gennem forløbet, hvorimod samfundet stadig er det samme. I overført
betydning har hun gennemgået prøvelserne ”ude”, og fundet ”hjem” igen.
Afslutningsvis vil jeg med egen mening sige, at Margaret Atwood med denne roman fint får skildret
datidens kommende og igangværende oprør. Romanen blev færdig i 65, men først udgivet i '69, da
Atwood havde skabt sig et navn som lyriker.
31
Man ser, at tiden er en periode hvor der er kommet
flere muligheder for kvinden, men også at det tager tid at få accepteret. Både i kvinden og i
mandens øjne, er det nyt, og det er forståeligt en svær periode for personer, der som fx i Marians
tilfælde, er med til at bryde traditioner og datidens normer. Jeg tror personligt at det ville have været
endnu sværere for Marian at bryde det, for hende, faretruende mønster, hvis de var nået at blive gift,
da det som sagt endnu var et nyt fænomen.
For at perspektivere til i dag, ser man det som en selvfølge at slå op med sin kæreste, hvis det
bringer blot halvt så mange konsekvenser, som det gjorde for Marian. Altså en stor kontrast fra
datiden. Jeg tør næsten påstå, man kan takke eller beskylde (alt efter hvad man selv mener) Marians
beskrevne periode 1960’erne, for at denne udvikling er hændt.
Kvindefrigørelsens idealer og virkelighed i 1960erne ___
Vurderet ud fra egen viden om emnet og bogen, The Edible Woman, så ser samfundet i
Nordamerika dengang ikke så revolutionerende ud som man ellers kunne få indtrykket af.
I diverse historiebøger m.m. der berører emnet ”kvindefrigørelse i Nordamerika”, fortælles der
udelukkende om de mange demonstrationer, de mange nydannede grupper, brigader og
organisationer, og om de oprørske kvinder. Det som mange kvinder dengang håbede på, sås dog af
nogen som utopisk. For andre var det uønsket, og nok også skræmmende.
Dette har selvfølgelig noget at gøre med hvor store ændringer, som mulig opfyldning af denne
frigørelse, ville resultere i. Jeg kunne forestille mig, at generationskløften gav mange problemer.
31
http://www.information.dk/40923
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
16
Både med hensyn til de oprørske unges forældre, hvor nogen ganske sikkert har forsøgt at forhindre
deres børn i at gøre oprør, og med henblik på politikere, mænd m.fl. At emnet blev bragt ind i
politik, har modsætningsvis også resulteret i at nogen andre også supportede idéerne.
Jeg er ikke i tvivl om at kvindegrupperne fik lavet megen ravage, og brød regler og normer. Jeg er
dog heller ikke i tvivl om at de også er holdt tilbage, imod deres ønske. Idealet og målet med de
mange kvindegrupper, var en ende på hvad de så som en diskriminering af kvinder og en
fuldstændig ligestilling, men sidstnævnte dimension er aldrig blevet opnået fuldstændigt.
Håbet for kvindefrigørelsens forkæmpere, var helt sikkert at få alle kvinder med ”på vognen”. Jeg
tror dog, at realiteten af at Nordamerika var det første kontinent der for alvor genoptog spørgsmålet
om- og reformerede de forhenværende tilstandene taget i betragtning, har gjort at mange kvinder,
for ikke at tale om mænd, har undladt at deltage i kampen.
På den anden side tror jeg også, at samfundet var nået til et punkt, hvor spørgsmålet om bl.a.
ligestilling var svær at ignorere. Teknologisk kunne amerikanerne ikke følge med, hvis ikke flere
kom i arbejde og tog højere uddannelser (det sås fx tydeligt da føromtalte russiske Sputnik nåede op
i rummet for noget amerikansk fartøj gjorde). Det må for mange have gjort indtryk, og tanken om
flere kvinder i arbejde og funktion må derfor have stået som en temmelig, åbenlys løsning.
Mange kvinder tog det altså til sig, og forlod udsigten til at blive hjemmegående, for til gengæld at
få en karriere, eller i starten nok bare et job.
Konklusion
Kvindefrigørelsens forkæmpere fra 1960’erne, var en stor og betydningsfuld til det, jeg har valgt at
kalde, et revolutionerede resultat. I bogen The Edible Woman, sås tydeligt at Margaret Atwood har
haft en stærk inspirationskilde i det der foregik på daværende tidspunkt: Den oprørske Ainsley, der
ganske sikkert ville have været en stor fortaler for frigørelsen. Mændene Leonard og Peter, der
repræsenterede det kvinderne bl.a. ville kæmpe imod idet de foretræk de gamle normer, og undrede
sig over, ja nærmest ikke kunne se, andre fornuftige muligheder. Dog ses det også, at det
selvfølgelig ikke var nogen nem overgang. Det skabte store tvivlsspørgsmål blandt mange kvinder.
Det ses beskrevet i hovedpersonen, Marian. Hun søger igennem størstedelen af romanen efter
hendes egen identitet, og flygter, dog ubevidst, fra den der bliver pålagt hende. Særlig tydeligt er
det, at hun noget utilpas klæder sig efter Peters ønske, hen imod slutningen. Først da hun har gjort
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
17
det forbi med ham, genfinder hun roen i sig selv. Det er som om, at det var fint at være kæreste med
ordensmanden, der havde en lovende fremtid, men at blive gift med ham, ligger meget fjernt fra
hvad Marian i virkeligheden ønsker, til stor overraskelse for hende selv. Det er dog i denne periode
ikke specielt velset at forlade en kommende mand, så hun nærmest tvinger sig selv til at holde ham
ud. Det er dog det der til sidst får hende til at begå utroskab, og senere ikke ser nogen anden udvej
end at forlade ham.
Kvindegrupperne gjorde en ihærdig indsats for at nå deres mål. Vha. demonstrationer, kampagner
og selv politisk indflydelse, kom budskabet ud til hele Nordamerika – endda hele verden den dag i
dag (nogen steder dog mere vellykket end andre).
Man må kunne konkludere at datidens Nordamerikanske forkæmpere for kvindefrigørelse, har
været stærkt medvirkende til at vi i dag kan sige, at kvinderne nåede en stor del af det, de kæmpede
for. Dog findes der stadig ikke helt ligeløn, og den amerikanske kvindefrigørelse nåede aldrig til
mange andre lande, end de vestlige. Det amerikanske samfund så ud til at have brug for dette
indgreb – om man så har været for det eller ej.
Engelsk resumé
Women’s liberation in North America in the 1960s.
The second wave of feminist activity began in the early 1960s and lasted through the late 1980s.
What helped trigger this second wave was probably the book written by Betty Friedan in 1963 The
Feminine Mystique, which surprisingly went very popular.
During this time feminists campaigned against cultural and political inequalities. The movement
encouraged women to understand aspects of their own personal lives as deeply politicized, and
reflective of a sexist structure of power. The first-wave feminism focused most upon absolute rights
such as suffrage, second-wave feminism was largely concerned with other issues of equality, such
as the end to discrimination, and it result in a lot of “woman-groups” that fighted for womens rights.
In The Edible Woman, Margaret Atwood among other things touches the theme “Rejection of
gender roles”. For example, Marian's refusal to eat can be viewed as her resistance to being coerced
into a more feminine role.
Today we as residents of the western world, sees many of the woman’s liberations back in the
1960s, results. Unfortunately equality is not to find in several counties.
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
18
Litteraturliste
Bøger: Forfatter/oversætter: Forlag: Udgivelsesår:
- The Edible woman Margaret Atwood Seal Books \ 1969
McClelland-Bantam
- Den spiselige kvinde Marit Lise Bøgh Lindhardt og Ringhof 2000
- Frigjort? : kvindelighed Naomi Wolf København: Tiderne 1997
efter den seksuelle Skifter
revolution
- Kvinde bevægelsens Inga Dahlsgård Politikens Forlag 1975
hvem-hvad-hvor
Internetsider: Forfatter: Fundet: Udgivelsesår:
- http://www.information. Information 000
dk/40923
- http://www.leksikon.org/ Leksikon 3.12.2008 Originalopslag fra
art.php?n=1911 pax Leksikon
(1978-82)
Ændret, 2.10.2005
- www.answers.com/topic/ Answers.com 006
the-edible-woman-novel-3
- http://www.eng.fju.eng/ Fu Jen university
canada/atwood-edible.html
- http://en.wikipedia.org/ Three Waves of 2005
wiki/Feminism feminism: From
Suffragettes to Grrls"
Anne Scott Sorensen
[navn fjernet] Statsskole
Studieretningsprojekt:
Kvindefrigørelse
19
( <- Fortsat)
Internetsider: Forfatter: Fundet: Udgivelsesår:
- http://tidsskrift.dk/ Lisbeth Jarlov & 2006
print.jsp?id=93641 Nina Lindholst
- www.now.org/history/ National Organization
the_founding.html for Woman 1999
- http://www.faktalink.dk/ Karina Søby
publish.php?linknavn
=femikvin
- findarticles.com/p/ Hofstra University 2004
articles/mi_m0403/is_n3_
v41/ai_/