SRP om Kvinder i Afghanistan i Samfundsfag A og Historie A

 PAGE 1

Kvinder i Afghanistan

Studieretningsprojekt, Samfundsfag A, Historie A, december 2011

 PAGE 2

Indledning

Lørdag den 9. oktober 2004 var dagen, hvor den afghanske befolkning for første gang nogensinde

skulle til stemmeurnerne og stemme til landets første demokratiske præsidentvalg.

Mange års voldsomme krige, interne stridigheder og 5 hårde år under Taleban regimet havde

efterladt en et hærget land og en ødelagt, ydmyget og splittet befolkning. Da USA og resten af de

allierede i 2001, proklamerede at et af deres vigtigste formål i Afghanistan var at kæmpe for

demokrati og frigørelsen af de afghanske kvinder, blomstrede håbet pludselig i befolkningen.

Mange troede at den demokratiske styreform, hvor det enkelte menneskets tillægges stor værdi for

alvor ville sætte en stopper for undertrykkelsen af de afghanske kvinder, men situationen viste sig at

være noget anderledes.

På trods af at landets forfatning garanterer lige rettigheder for mænd og kvinder, er

tvangsægteskaber børnebryllupper og andre krænkelser stadig en realitet for mange kvinder i det

fragmenterede land.

Fundamentalistiske og traditionsbundne stammeledere forhindrer gennem islamisk lovgivning

kvinderne i de mest basale menneskerettigheder og fastholder dem med et jerngreb dem i deres

traditionelle rolle.

Min interesse for dette emne bunder i en stor nysgerrighed når det gælder religion og mennesker.

Kvinderne i Afghanistan har i mange år været særligt udsat for diskrimination i det

mandsdominerede samfund og jeg finder det interessant at undersøge om forholdene i dag har

ændret sig. Samtidig bunder min interesse i lysten til at finde ud af, hvordan Afghanistans turbulente

historie har banet vejen for nutidens Afghanistan. Hvordan er kvindernes vilkår og rettigheder efter

befrielsen fra Taleban? Og har demokratiseringen af landet været ensbetydende med at kvinderne

har fået bedre vilkår?

Mange er enige om at den militære intervention i Afghanistan ikke har været prisen værd, om det

har noget på sig, vil jeg forsøge at finde svar på.

Jeg har valgt at holde mit fokus på kvinderne og er derfor kun gået i detaljer om krigen i

Afghanistan, med de ting jeg har fundet relevant for opgaven. Jeg brugt faglitterære bøger og andre

væsentligt materiale at redegøre for landets historie og jeg har ud fra forskellige værker, og

relevante kilder undersøgt kvindernes vilkår i Afghanistan. Jeg har brugt eksperter, politikere og

forskellige organisationer til at diskutere forholdet mellem modernitet og tradition og ligeledes brugt

dem til at vurdere, hvad vi kan gøre for at ændre på forholdene i Afghanistan. Derudover har brugt

forskellige samfundsfaglige teorier til at forstå landets forskellige kulturer og opfattelser af Islam.

Rigtig god fornøjelse.

 PAGE 3

Afghanistans nyere historie

Afghanistan har en yderst turbulent historie, hvor landet gentagende gange har været kastebold

mellem de ledende stormagter og imperier. Voldsomme krige, og massive ødelæggelser har været

vilkårene for den krigstrætte og ydmygede befolkning.

For at forstå den kvindeundertrykkelse der altid har fundet sted i Afghanistan, er det nødvendigt at

kaste et blik på landets barske historie, hvor interne kulturkampe, militære interventioner, sovjetisk

okkupation, frihedsberøvende radikalisering, og amerikansk invasion har været årtiers skæbne for

den afghanske befolkning.

Fra kongedømme til kommunistisk stat

Det afghanske folk er delt i over 50 forskellige stammer med forskellige identiteter, kulturer og

idealer

. Frem til 1700tallet levede afghanerne i organiseret statsøst fællesskab, hvor

stammetilhørsforhold bestemte individets indentitet og rettigheder.

I 1747 samlede den pashtunske leder Ahmad Shan Durrani landets pashtunske stammer og gjorde

Afghanistan til et kongedømme. I mange år var landet præget af magtkampe mellem den pashtunske

konge og andre etniske stammer. Kongen forsøgte at erobre andre stammers områder, hvilket

medførte ødelæggene konflikter der gjorde, at kongen i 1830erne bad det britiske imperium i Indien

om hjælp. Det resulterede i at Briterne gik ind i Afghanistan og erobrede magten.

Briterne

undertrykte afghanerne og deres invasion fik grupper af afghanere, til at bekæmpe de britiske

styrker. Det førte til 3 britisk-afghanske krige, som varede i over 80 år, indtil briterne i 1919, efter

mange års ydmygelse af afghanerne, anerkendte landets suverænitet.

Efter briternes tilbagetrækning var landet præget af nogenlunde stabilitet og økonomisk fremgang

og en ny pashtuner ved navn Zahir Shan blev indsat som konge i 1933. Befolkningen i Afghanistan

var fortsat opdelt i etniske grupper. Allerede i 1920erne, havde man forsøgt med lovgivning at

frigøre de afghanske kvinder, ved bl.a. at sikre dem rettigheder i ægteskabet. Lovgivningen mødte så

massiv kritik at Zahir Shan, trods sin positive indstilling til ligestilling og demokrati, var nød til at

Den største og mest religiøse stamme kalder man for den pashtunske stamme. Stammen har siden 1700-tallet været

den dominerende stamme i Afghanistan. Stammen har haft stor betydning i Afghanistans kaotiske udvikling.

Pashtuner er i dag en af verdens største gruppe af stammefolk og har på verdensplan cirka 15-18 millioner

medlemmer, der er opdelt i understammer, med en fælles forfader.

Russerne og briterne var begge interesseret i at erobre Afghanistan. Russernes forsøgte at erobre landet vha. blød

magt, hvor de kombinerede kommunikation med bestikkelse, mens det lykkedes briterne at erobre landet med hård

magt. Erobringen skyldes at briterne var bange for at russerne ville bruge Afghanistan, som et springbræt for en

russisk invasion af Indien, kronjuvelen i det britiske imperium.

 PAGE 4

ophæve alle reformer vedrørende kvinderne

. Herefter blev islamisk lov enerådende som formel og

fungerede som juridisk retningslinje for kvinderne indtil 1960erne.

Zahir Shan forsøgte at indføre demokrati, men kun storbyerne mærkede noget til ændringen da de

antidemokratiske stamme ledere stadig var dominerende på landet.

To politiske bevægelser, der begge ønskede at modarbejde kongens forsøg på at lave demokrati,

voksede sig i 1960'erne store: den islamiske og den kommunistiske. Med hver deres totalitære

verdenssyn mente begge bevægelser at de repræsenterede folket.

Et militærkup i 1973 ledet af den

kommunistiske general Mohammed Daoud blev afslutningen på Kong Zahirs liberale periode.

Styringen af landet blev nu overført fra hoffet til at være et statsministerembede, hvor Mohammed

Daoud blev udnævnt til statsminister. Her kom kvindefrigørelsen atter på tale, og i grundloven fik

alle afghanere lige rettigheder uanset køn

. Han ønskede at modernisere Afghanistan, hvilket bl.a.

indbefattede uddannelse til både drenge og piger. Han skaffede udviklingshjælp fra andre lande til

moderniseringen

, og landet udviklede bl.a. veje og et sundhedssystem. Han ophævede påbuddet om

at kvinder skulle bære slør, med begrundelsen at islamisk lov ikke utvetydigt påbyder det Det vakte

stor utilfredshed hos den islamistiske bevægelse. Moderniseringen blev fordømt i store dele af

befolkningen og modstanden fra begge fløje voksede. Det resulterede i at Mohammed Daoud måtte

gå af i 1978

Afghanistans var nu styret af den kommunistiske bevægelse. De havde et ambitiøst program, med

omfattende jordreformer, økonomisk udvikling i et socialistisk regi, almen uddannelse til hele

befolkningen samtidig med, de ville adskille religion og politik. Blandt befolkningen var der stor

utilfredshed, og mens en borgerkrig ulmede lige under overfladen, invaderede Sovjetunionen landet

'Jordens folk - Kvinder i Islam' Olesen, 15. årg. Nr. 3, Dansk Etnografisk forening, 1980.side: 104-105

Den kommunistiske bevægelse fik inspiration marxistisk litteratur, som i perioden blev oversat til pastho. Den

islamiske bevægelse hentede inspiration fra Pakistan, hvor islamisk fanatisme voksede voldsomt.

Udviklingen gik langsomt frem og trods fremskridt var polygami lovligt, ingen regler for brudens minimumsalder, og

at betale penge for bruden var helt normalt. Samtidig var det kun kvindelige medlemmer af konge familien der måtte

gå alene på gaden.

For at sikre neutralitet i den kolde krig sørgede han for at skaffe bistand fra både østblokken og fra Vesten.

'Afghanistan og Taleban' Barth 2008 side 41-42

Afghanistans Folkedemokratiske Parti (PDPA) stod i spidsen for den revolution der i sidste ende kostede Daoud

magten.

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne skifter 2006 side: 12-

 PAGE 5

for at sikre et kommunistisk styre.

Det blev startskuddet til endnu en ødelæggede krig i

Afghanistan.

De afghanske guerillaer

Den sovjetiske okkupation blev begyndelsen på en krig mellem Sovjetunionen og det

kommunistiske styre på den ene side og forskellige muslimske guerilla krigere, også kaldet

mujahedin på den anden side. Modstanden mod okkupationen blev opbygget nedefra af frivillige

afghanske mænd. De afghanske mænds modstand blev opfattet, som hellig krig, jihad, mod de

angribende

. Krigen tog hårdt på den afghanske befolkning, og gradvist blev byerne besat af de

russiske tropper. Russerne tvang afghanere til at gå i skole, flere tusinde kvinder blev voldtaget af de

russiske mænd, og sulten og fattigdommen i befolkningen var ekstrem. Store dele af befolkningen

blev drevet på flugt, og flygtede til Pakistan eller Iran. Store områder blev folketomme, og

Afghanistan blev et af verdens mest minerede lande.

I 1985 nåede store mængder ammunition og våben fra Amerika frem til de afghanske guerillaer og

en sovjetiske sejr virkede mere og mere uopnåelig. Efter 10 års kamp trak sovjet sig i 1980erne ud

af Afghanistan, og måtte erkende, at de havde tabt krigen mod guerillaen. Over 1 million mennesker

havde mistet livet

. Krigen havde udsultet og afkræftet befolkningen fuldstændig.

I tiden efter var der store konflikter mellem de forskellige mujahedin-grupper pga. det etniske skel,

det udløste en voldsom borgerkrig, og Afghanistan forblev kommunistisk indtil 1992, hvor

præsidenten frivilligt trak sig

. Store mujahedin-grupper samlede sig i Den Nordlige Alliance og

Afghanistan blev en islamisk stat, og derfor skulle freden opnås gennem den islamiske lov Sharia

Perioden var præget af nådeløse borgerkrige, fordi de forskellige etniske grupper havde hver sin

fortolkning af Islam. Den Nordlige Alliance brød sammen pga. denne store forskellighed og et nyt

parti, der havde sine rødder i en af de mest magtfulde pashtunske stammer, så sin chance for at

overtage magten. Den afkræftede befolkningen overgav sig til et stærkt puritansk parti, som var

Afghanistan og Taleban, Barth side: 44-45

http://www.leksikon.org/art.php?n=2870 8/12 klokken: 17.30

Afghanistans muslimske krigere blev støttet af USA, som et led i deres kamp mod Sovjet under den Den Kolde Krig.

http://www.globalis.dk/Konflikter/Afghanistan 9/12 2011 kl. 13.30

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skrifter,2006 side: 14-15

Sharia er en religiøs lov, som en muslim skal følge. Den opfattes som den komplette lære og er udledt gennem

Koranen. Sharia fungerer, som et moral kodeks for samfundet.

 PAGE 6

undertrykkende og frihedsberøvende, og befolkningen gik 5 barske år i møde

Taleban træder frem

I 1994 begyndte Taleban at buldre frem, som en reaktion på borgerkrigen. Bevægelsen bestod

primært af unge elever fra islamiske skoler i Pakistan, som var flygtet fra hjemlandet Afghanistan

under den sovjetiske innovation. Mændenes skolegang, havde været begrænset og havde kun bestået

af religiøse fag og derfor havde de et meget begrænset kendskab til det moderne samfund. Taleban

dyrkede en fundamentalistisk udlægning af Islam, og ønskede at indføre en stram muslimsk

lovgivning med en moralpolitik, der skånselsløst skulle straffe lovovertrædere. Selvom om Taleban

udsprang af de pashtunske stammer, gik de hurtigt to forskellige veje. De pashtunske grupper ville

have et samlet Afghanistan på tværs af etnisk forskellighed, mens Taleban ønskede etnisk

udrensning. Afghanistan var splittet, nogen betragtede Taleban som befriere, fordi de garanterede

fred og sikkerhed, og andre steder var folk mere kritiske, og Taleban blev derfor nød til at

gennemføre massakre for at sikre sig den fulde magt. Mange undervurderede Taleban militært og de

fik hurtigt meget magt. I løbet af tre år lykkedes det Taleban at erobre 90 % af Afghanistan.

Taleban styrede landet med regler og forbud, som bundede i deres fortolkning af Sharia-loven.

Reglerne undertrykte kvinderne, som bl.a. ikke måtte arbejde, gå i skole eller gå på gaden uden

deres mand. Derudover skulle alle kvinder tildække sig med en heldækkende burka. Taleban

indførte et moralpoliti, som havde til opgave at håndhæve de mange regler. Der blev slået hårdt ned

på lovbrud, bl.a. stening ved utroskab.

Efter flere år med Talebans totalitære styre begyndte omverden pludselig at reagere, og Afghanistan

blev underlagt sanktioner, men Taleban reagerede ikke på dem. En enorm tørke ramte landet og de

civile afghanere led endnu engang stor nød

Angrebene på World Trade Center den 11. september 2001 ændrede med ét hele situationen i

Afghanistan.

Straks efter angrebene, bad USA Afghanistan om at udlevere Osama Bin Laden, som i en længere

periode havde haft Afghanistan, som sit primære tilholdssted, men Afghanistan nægtede at gøre det.

Det resulterede i at USA i 2001 brød FN's charter, og en multinational styrke under ledelse af USA

indledte en angrebskrig mod Afghanistan med formål at afsætte Taleban fra magten. Efter omkring 2

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skifter, 2006 side:14

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skrifter,2006 side: 48-49

 PAGE 7

måneder overgav Taleban sig og regimet var væltet. Trods fjernelsen af Taleban regimet var

kvinderne forsat undertrykte.

Befolkningen måtte finde sig i, at USA nu skulle diktere deres virkelighed, og deres verden blev

markant forandret

Ny dynamik efter 2001

Som en reaktion på angrebene på World Trade Center stablede USA en rehabilitering af Afghanistan

på benene. I 2001 blev der indsat en overgangsregering, med en amerikansk udpeget præsident i

spidsen og en kommission begyndte strakts at arbejde på et udkast til en ny forfatning. Den

amerikansk udvalgte præsidenten hed Hamid Karzai. Han havde i mange år været frihedskæmper og

amerikanerne synes derfor, at han var velegnet til posten. Den nye regering stod over for en fattig,

og udsultet befolkning og et fuldstændig krigshærget land.

Målet med den nye overgangsregering var en demokratisk islamisk stat, hvor alle borgere har lige

rettigheder.

I 2003 kastede FN og Afghanistans regering sig over en yderst svær opgave. De skulle få registreret

så mange af de stemmeberettigede afghanere, som overhovedet muligt, fordi man hurtigst muligt

ønskede at afholde et demokratisk valg i landet. Som et led i opgaven drog et hold af internationale

valgobservatører fra FN rundt i Afghanistan for at opfordre kvinder til at lade sig vælgerregistrere.

Det var en vanskelig proces, fordi der rundt om i landet stadig var uroligheder mellem de forskellige

etniske grupper. Mange afghanere ville ikke lade sig registrere i frygt for angreb fra

oprørsgrupperne, der var stærkt imod demokratiet. Alligevel lod 10,5 mio. af de stemmeberettigede

afghanere sig registrere, hvor over 40 % var kvinder

I 2004 lykkes det at få gennemført landets første demokratiske valg, og Hamid Karzai blev landets

første folkevalgte præsident. Præsidenten er blevet kritiseret for at bruge ufine metoder og for at

være eftergivende og ikke effektiv nok mod korruption og mange talte om valgsnyd.

Et af de store temaer blandt politikerne var de føromtalte etniske tilhørsforhold, som altid havde delt

afghanerne. Faktum var at en af præsidentens vigtigste opgaver var at tilgodese alle de etniske

grupper for at undgå yderligere konflikter.

'Afghanistan og Taleban', Barth, Hovedland, 2008, side: 56-60

'Afghanistan og Taleban', Barth, Hovedland, 2008, side: 67-69,

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skrifter, 2006 side:

 PAGE 8

I 2005 skulle afghanerne stemme til parlamentsvalget. Igen var der tale om valgsvindel og fuskeri.

De store vindere blev overvejende konservative og islamiske kræfter, men på trods af det blev

valget en succes for de kvindelige kandidater, som fik tildelt i tredjedel af pladserne.

Efter parlamentsvalget gik Hamid Kazai en rolig periode i møde, hvor kan fuldt ud kunne

koncentrere sig om at få landet tilbage på rette kurs.

Trods demokratiet er Taleban stadig blevet stærkere de seneste år, og skellet mellem de etniske

grupper er blevet større. Mujahedinerne og Taleban bekæmper fortsat hinanden og begge parter

modarbejder regeringens forsøg på at opbygge et nyt velfungerende demokratisk land. Flere

områder bliver kontrolleret af Taleban og udtrykket ”Kazai er borgmester af Kubul” er ikke helt ved

siden af

Analyser kvindernes vilkår i Afghanistan

Da USA, gik i krig i 2001, havde kvinderne en særlig betydning. Man ønskede at gøre op med den

strenge religiøse doktrin, kvinderne har været underlagt gennem de seneste mange år.

Moral, ære, tradition, politik og identitet er nogle af de mange komponenter, der spiller ind når man

beskæftiger sig med kvindernes vilkår i Afghanistan.

Landet er præget af splittelse mellem de liberale, der kæmper for modernisering og en bibeholdelse

af demokratiet og de konservative, som klandrer moderniseringen for at medføre moralsk forfald, og

som vægter tradition og religion.

På trods af, at den afghanske forfatning erklærer mænd og kvinder lige er det langt fra tilfældet.

Modernitet og traditioner

”Denne gang slår de os fuldstændig ihjel, os unge piger og kvinder. De dræber os i tavshed, i det

skjulte. De værste forbud, som allerede er gennemført i størstedelen af området udsletter os ved at

sætte os fuldkommen uden for samfundet.”

Sådan beskriver en ung afghansk pige, kvindernes

situation da Taleban kommer til magten i 1996.

I 1980erne udgjorde kvinderne omkring halvdelen af den arbejdende befolkning, men det blev der

hurtigt sat en stopper for og kvinderne fik taget alle rettigheder fra sig.

Selvom man nu har indført demokrati i Afghanistan, står staten stadig svagt som magtmonopol,

mens de dominerende stammeledere forsat har stor magt i landet.

Stammeledere, dybt religiøse meget konservative kulturer og de forankrede traditioner, er alle med

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skrifter, 2006, side: 95-

96 citat: side 96 linje 2

Mit stjålne ansigt – kvinde i skyggen af Taleban' Latifa, Høst og Søn, 2002, side: 37 line 14-17

 PAGE 9

til at definere Afghanistan som et konfliktfyldt land. Et land, hvor interne stridigheder forhindrer

den nødvendige transformationsproces, som skulle ligestille mænd og kvinder20.

De liberale ser det som en nødvendighed, at man anerkender det enkelte individ og at man giver alle

de samme rettigheder uanset køn. Man kan kategorisere dem som idealister, fordi man inden for

idealismen har 3 grundforestillinger som de liberale i Afghanistan også har. De tror på fremskridt,

på fornuften hos det enkelte menneske og på demokratiet som grundstenen i et velfungerende

samfund21.

De konservative opfatter ligestilling, og rettigheder til kvinder som noget, der er med til at fremme

demokratiseringen. De ser altså liberaliseringen og demokratisering, som en trussel mod landets

eksisterende værdier.

I den pashtunske stamme, den største i Afghanistan, har det altid været en del af kulturen, at man har

en islamisk indstilling til kvinders rettigheder. Den pashtunske stamme går ind for en usynliggørelse

af kvinder, som man havde under Taleban regimet og bruger islamisk lov til legitimering af deres

holdninger. Disse områder er præget af kulturelle restriktioner, der forhindrer kvindes

bevægelsesfrihed.

”De drømmer begge om en ny tid, en tid hvor den offentlige moral ikke er så firkantet, for det er i

virkeligheden den der holder fast i traditionerne fra Taleban23” Sådan siger den unge afghanske

pige Aisha og hendes søster Sajia. Mange kvinder drømmer om frihed, men har ikke mulighed for at

få det, fordi de er underlagt gamle traditioner.

Helt traditionelt opfattes kvinder i Islam socialt set, som et umyndigt barn, og dermed ser man ikke

kvinden som egent til at deltage i samfundet, ud over deres sociale rolle, som altovervejende

defineres, som deres funktioner på husholdningsplanet, altså i hjemmet og i familien

. Det

traditionelle syn på kvinder gør sig gældende i de konservative og demokrati-fjendske

stammeområder.

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/895/1/opgaven25.maj.pdf 13/12 2011 kl. 12.30

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/idealisme

14/12 2011 kl. 12.05

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/895/1/opgaven25.maj.pdf 12/12 kl. 11.30 side 22.

'Mellem Taleban og fremtiden- en fortælling om de unge i Kabul' Damsgård, og Buss, Tiderne Skifter, 2006, side:

18, linje: 11-13

'Jordens folk- kvinder i Islam' Dansk Etnografisk Forening og forlaget Skarv, 1980, Olesen, s:140

 PAGE 10

Det er tydeligt i værket 'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' at man mange steder i

Afghanistan stadig er inspireret af Taleban. Her er et eksempel hvor hører man om mænd, der går

rundt og kontrollerer området, som Talebanerne også gjorde under deres regeringstid: ” De skælder

ud på kvinder og piger, der vover at forlade huset uden en mandlig ledsager, og selv når der er en

mand med, vil de vide om det er nødvendigt, at kvinden forlader huset

”

I forbindelse med Afghanistans store splittelse og de store kulturelle forskelle er det relevant at

kigge på Samhuel Huntingtons teori om Clash of Civilizations.

Den nu afdøde professor hævede i sin teori at fremtidens konfliktmønter ville bunde i forskellige

værdier og kulturer og ikke ideologer og økonomi, som tidligere.

Kulturer og værdier samlede Huntington i begrebet civilisationer. Ham mente at fremtidens

konflikter ville altså omhandle brudlinjer mellem verdens 7-8 forskellige civilisationer.

Civilisationerne består af en række kendetegn, som sprog, historie, og religion. Grundet

Afghanistans fragmenterede samfund vil den islamiske civilisation være splittet i mange forskellige

civilisationer rundt om i landet. Forskellige forståelser af Islam har ført til mange stridigheder og

idet stammerne er så forskellige og magtfulde, er det meget vanskeligt at give kvinderne de samme

rettigheder i hele landet. Liberalisterne i Afghanistan vil være modtagelige overfor samarbejde, og

hjælp fra andre af verdens civilisationer, mens der nemt vil blive udløst konflikter, hvis de

konservative kommer i nærkontakt med andre civilisationer.

En kvindes plads er enten i huset eller i graven

Mange mener at de afghanske kvinder de seneste par år har taget et tigerspring fremad i forhold til

ligestillingen. Millioner af afghanske piger har fået en uddannelse og deltager i samfundslivet.

Kvinderne er blevet registret som vælgere og har mulighed for at stemme.

Man skal dog bemærke at ændringerne mht. kvindernes ligestilling reelt kun har fundet sted i

byerne. Den afghanske pige Sajia, som bor i Kabul, siger: ”Jeg må stemme på hvem jeg vil men det

er ikke alle kvinder, der kan det. Selvom kvinderne har fået valgkort, bliver det dikteret af deres

mænd, hvem de skal stemme på. Derfor vil de fleste stemmer være mændenes stemmer

”

I landsbyerne er kvinderne stadig fastholdt i en tilværelse, der bygger på diskrimination og

undertrykkelse. I mange af de stammedominerende provinser lever man efter Taleban udsagnet ”En

kvindes plads er enten i huset eller i graven.” I disse områder vil man forhindre alle former for

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' Shakin, Husets forlag, 2007, side:162 linje 1-3

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om de unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skifter, 2006, side:106

linje: 12-15

 PAGE 11

modernisering og vil for alt i verden kæmpe for at holde fast i de gamle traditioner

Under den sovjetiske innovation var en modernisering af Afghanistan for alvor på dagsordnen.

Mange stammer bekæmpede russerne, da de opfattede dem som en trussel mod deres kultur. Her

blev man straffet, hvis man nægtede at gå i skole. Mange afghanere blev derfor tvunget til at sende

deres døtre i skole, selvom det var stik imod deres værdier og mange havde samme holdning, som

faren i følgende citat: ”Piger, der går i skole, bliver forvirrede, bliver nysgerrige, ved for meget, de

bliver havesyge, de forlanger ting, de bliver kræsne. Hvilken mand vil gifte sig med sådan en

kvinde?

”I dag er mange mænd af samme overbevisning, og nægter at sende deres børn i skole.

”Kvinderne fortæller om mænd, der slår dem. De fortæller om deres mands første, anden, tredje

medhustru, der behandler dem dårligt. De fortæller, at de i ugevis og månedsvis ikke har været ude i

den friske luft overhovedet. Mange siger de hellere ville være døde end levende

” Sådan sidder en

gruppe kvinder og snakker samme hos deres kvindelige læge. Lægebesøget, som deres mand har

fulgt dem til, er deres eneste måde at komme ud af huset på. Sådan var situationen over hele

Afghanistan under Taleban regimet, og i dag er situationen den samme, i de konservative

traditionsbundne stammeområder.

I Afghanistans forfatning fra 2004 fastslås det, at Afghanistan er en demokratisk islamisk styret stat.

I forfatningen er menneskerettighederne indskrevet og langt de fleste af internationale

menneskerettighedskonventioner er underskrevet af den afghanske regering. På trods af det, er det

ikke en selvfølge at være omfattet af de mest basale menneskerettigheder for mange kvinder i

Afghanistan.70 % af de afghanske kvinder bliver tvangsgift. Ofte som et led i en handel, som

tilbage betaling på en stor gæld, eller som bilæggelse af stridigheder

”Din bror og jeg spillede kort, han tabte, han havde ingen penge til at betale sin gæld til mig, han

sagde, du vil jo giftes, jeg har mange søstre. Og så sagde han jeg skulle gifte mig med en af hans

søstre i stedet for at få pengene

” Den afghanske pige Shirin-Gol bliver som så mange andre piger

lovet væk.

http://www.information.dk//12 2011, kl. 10.47

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' Shakin, Husets forlag, 2007, side:28 linje 28-29

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' Shakin, Husets forlag, 2007, side:139 linje 13-15

http://www.information.dk//12 2011, kl. 10.08

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' Shakib, Husets Forlag, 2007, side: 41 linje: 28-31

 PAGE 12

Selvom landets regering har skrevet under på konventioner der kriminaliserer børnebryllupper, er

der i højt grad mulighed for fædre at bortgifte deres små døtre. Som udgangspunkt skal en pige være

over 16, før hun må gifte sig, men er hun yngre har faren ret til at træffe beslutningen om hendes

giftemål for hende. Traditionerne om tvangsægteskab får lov til at fortsætte, fordi man ikke bliver

straffet for at bortgifte sine meget unge døtre. En undersøgelse lavet af UNICEF viser at 57 % af de

afghanske piger, er blevet bortgift inden de fylder 16.

Mange kvinder oplever vold i hverdagen, og på trods af alle er lige for loven ifølge den Afghanske

forfatning, bliver kvinder konsekvent afvist af de juridiske systemer, når de vil have løst deres

problemer.

I forhold til måden de afghanske kvinderne behandles på er meget passende at kigge på den

hollandske sociolog Geert Hofsteds kulturanalyse, som man kan bruge til at sige noget præcist om

Afghanistans kultur.

Han taler om 4 forskellige kulturelle dimensioner, der er med til at

karakterisere en kultur. Stor og lille magtdistance, individualisme og konservatisme, maskuline og

feminine værdier og usikkerhed og tryghed.

Magt distance og maskuline værdier er de mest væsentlige af de 4 dimensioner, når man beskæftiger

sig med Afghanistans kultur. Magt distance vil sige i hvor høj grad de mindre magtfulde accepterer

at magten er ulige fordelt. Her taler man både om magten i familien og i samfundet

. En stor

magtdistance er tit ensbetydende med et hierarkisk, og protokollært samfund, hvor en ulige

magtfordeling i høj grad gør sig gældende

Kvinderne i Afghanistan, har i mange år fungeret som de svage og der er stadig stor magt distance i

samfundet. I forhold til den store magtdistance spiller kvindernes manglende intellekt en stor rolle.

Når man fx fratager pigerne muligheden for at uddanne sig vil der fortsat være en stor magtbalance i

landet, og distancen mellem de uvidende kvinder og de indsigtsfulde mænd vil forsat være stor.

Som udviklingsminister Christian Friss Bach har udtalt så medfører uddannelse af kvinder at de

kræver respekt for deres rettigheder, hvilket ville resultere i en lille magtbalance, og et mere

http://www.kvinder.um.dk/da/menu/Rettigheder/Baggrund/AfghanistansKvinderIVaerdikamp/AfghanistansKvin

derIVaerdikamp.htm 13/12 kl. 10.30

Geert Hofstede har undersøgt 64 nationale kulturer og ud fra det konkluderet at kulturerne kan grupperes efter 4

skalaer.

http://sok.systime.dk/index.php?id=143 12/12 2011, kl. 12.23

'Verdens 7 udfordringer- teorier om international politik møder virkeligheden' Søndergård, Columbus, 2007 side:75

 PAGE 13

retfærdigt samfund.36

Overordnet kan man sige, at magtdistancen er med til at fastholde kvinderne på deres traditionelle

plads i samfundet, og derfor vil de fortsat være undertrykt.

Afghanistan er i høj grad styret af maskuline værdier. Det er karakteristisk for de maskuline værdier,

at interne konflikter bør løses med magtmidler. Et lille antal kvinder bliver valgt til politiske poster,

og landets religion understreger mandens fortrinsret. På en skala fra 0-100, hvor høje pointtal

angiver graden af maskulinitet, har Afghanistan 53 point. Til en sammenligning har Danmark 16

point.

En undersøgelse foretaget af Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommission viser at 85

% af de afghanske kvinder er analfabeter. I mange af landsbyområderne er det af

sikkerhedsmæssige årsager ikke forsvarligt at sende piger i skole. Ifølge FN er omkring 300 af

pigeskolerne i det sydlige Afghanistan blevet brændt ned og flere lærere er blevet dræbt

. I nogle

områder er der slet ikke mulighed for, at pigerne kan komme i skole. I byerne får flere og flere piger

mulighed for at uddanne sig og komme ud på arbejdsmarkedet. ”Universitet bringer håb til de unge i

Kabul. Det er det eneste sted, hvor man kan kvalificere sig til en bedre fremtid. Under Taleban blev

universitets gange støvsuget for piger og hvis en pige læste en bog blev hun straffet med piskeslag

og offentlig ydmygelse.40”.

Bilag: 'FN: Dyster udsigt for de afghanske kvinder' Berlingske, 25/11 2011, Damkjær.

http://www.buenosaires.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Markedsmulighederne/At+g%C3%B8re+forretnin

g+i+Argentina/Forretningskultur/Forretningskultur.htm 14/12 2011 kl. 12.10

http://www.hum.aau.dk/~eng_skf/e-2005/kursusbesk/kult_samf_3b.pdf 14/12 2011, kl. 17.30

http://www.kvinder.um.dk/da/menu/Rettigheder/Baggrund/AfghanistansKvinderIVaerdikamp/AfghanistansKvin

derIVaerdikamp.htm 12/12 2011, kl. 15.15

'Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling og de unge i Kabul' ,Damsgård og Buss, Tiderne Skifter, 2006 side:29

linje:29-31

Dette billede blev kåret til årets

billede af UNICEF i 2007

Det forestiller en 40 mand og hans

11 kone. I Afghanistan bliver mange

børn bortgift selvom børnebrylluper

er ulovlige

 PAGE 14

Pæne piger holder munden lukket

Sundhedsydelser opfatter vi i Danmark, som en af vores helt basale rettigheder. Sådan forholder det

sig ikke i Afghanistan. I stammesamfundene ser man helst at kvinderne opholder sig i hjemmet. Det

skaber nogle store komplikationer i forhold til sundheds ydelser som læge-, hospitalsbesøg etc. Det

har resulteret i, at man i Afghanistan oplever et stort antal børne- og moder dødelighed. Andelen af

kvinder der dør i forbindelse med graviditet eller fødsel er 1400 ud af 100.000, dødsfald man i høj

grad kunne havde undgået. Til en sammenligning dør der 5 kvinder ud af 100.000 i Danmark. Den

høje mødredødelighed og dårlige forhold for kvinderne er medvirkende til at

gennemsnitslevealderen kun er 44 år

Man kan ud fra den svenske religion historiker Jan Hjärpes model karakterisere muslimers forhold

til deres religion ud fra to linjer og dermed regne ud hvorfor de agerer som de gør.

Den første linje handler om, hvordan man tolker indholdet af sin religion. Man kan enten tolke sin

religion traditionelt eller en modernistisk. Den anden linje viser noget om hvilken rolle man mener

at religion skal spille i samfundet. Her kan man have en fundamentalistisk holdning, eller en

sekuarlistisk holdning. Man kan sige at de liberale muslimer har et modernistisk og sekuarlistisk syn

på Islam. De mener Islam skal tolkes individuelt, og at islam og demokrati godt kan forenes. De

konservative muslimer har en fundamentalistisk og traditionel holdning til deres religion. Dvs. de

læser koranen bogstaveligt og lever deres liv ud fra hvad der står i den. De forskellige holdninger til

deres religion kommer til udtryk i måden man de opfører sig på.

Historisk set har de magtfulde stammer haft negativ politisk indflydelse på de reformer, som man

har lavet for at sikre bedre vilkår for kvinderne.

Fundamentalister bruger Guds Lov til at forsvare deres ulige behandling af kvinderne, de mener, at

fordi Gud har skabt manden og kvinden forskellige, skal de behandles forskelligt for at blive

behandlet ens, hvilket er kendetegnet for den linje Jan Hjäpen kalder traditionel, fordi de

udelukkende handler ud fra deres religion.

Man ser på kvindes liv, som noget meningsfyldt og respekteret og fordømmer behandlingen af

vestens kvinder, som de mener udnyttes som sexobjekter. Samtidig ser de det, som dybt

problematisk, at kvinder presses ud på arbejdsmarkedet, fordi de ved at beskæftige sig med andet

end deres naturlige erhverv, mister koncentrationen på det der virkelig betyder noget, nemlig deres

http://www.afghanistan.um.dk/da/menu/InfoOmAfghanistan/KvindersVilkaar/TrygtModerskab/ 12/12 kl. 23.23

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/895/1/opgaven25.maj.pdf 12/12 2011 kl. 16.00 side:46

 PAGE 15

hjem og deres familie

. Modernister og liberalister mener at Koranen fungerer udmærket, som

grundlag for lovgivningen, problemet ligger, ifølge dem, i at den fejltolkes og misbruges.

Moralske forbrydelser

”Denne kvinde har brudt Guds love, skriger Talebaneren fra midten af banen. Hun har syndet. Hun

har solgt sin krop. Det er modstand. Bødlen spytter grøngult. Svinger armen tilbage. Slår. Fire

gange. Aishas hovedblod vasker luderskammen og det grøngule slim fra bødelmunden ned i hendes

hjemlands jord

”

Sådan forgik mange henrettelser under Taleban regimet. Først forbød Taleban fodbold, senere blev

det folkepligt at møde op til fodboldkampene. Halvlegen blev brugt til at straffe mennesker, som har

brudt Talebans regler. Man lavede offentlige straffe seancer for at afskrække folket, så man sikrede

at folk overholdt den islamiske lov, og ikke lavede modstand.

Mange steder i landet forsøger man stadig på forskellig vis, at afskrække befolkningen så man sikrer

sig, at de opfører sig anstændigt og ikke laver moralsk forbrydelser.

På trods af moderniseringen i Kabul har man stadig et Moraldepartement som tager sig af moralsk

kriminalitet. De tager sig af sager om sex, alkohol og homoseksualitet. Hvis en mand og en kvinde

bliver taget i at have samleje bliver det rapporteret, som afgør om sagen skal for familieretten. I

retten får parret et valg. De kan vælge at gifte sig med det samme og undgå fængselsstraf eller nægte

og dermed komme i fængsel, dømt for seksuelt samkvem med hinanden før indgået ægteskab

Som juridiske personer tæller kvinder kun halvt så meget, som mænd. Dvs. Hvis kvinden vil

anmelde vold, skal der være 2 kvindelige vidner for hvert mandligt. Ganske få af de kvinder, der

oplever vold melder det til politiet, simpelthen fordi de ikke har tillid til systemet. De frygter

gerningsmandes hævn, eller korruption og overgreb fra politiets side.

Hvis pigerne tør melde fx en voldtægtssag, ender det ofte med, at de bliver anklaget for sex før

ægteskabet, fordi dommeren ikke mener, der er beviser for at en voldtægt har fundet sted. Det

resulterer i at voldtægtsofferet bliver straffet, fordi ifølge Sharia er sex før ægteskabet en moralsk

forbrydelse.

I koranen fastlægges hårde straffe for utugt. Inden for de traditionsbundne samfund dømmes

'Muslimernes religion – Tro, praksis, og sharia'. Forman, Systime, 2010, side: 150

'Muslimernes religion – Tro, praksis, og sharia'. Forman, Systime, 2010, side: 150-151

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde 'Shakib, Husets forlag, 2007, side: 259 linje 33ff

' Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om de unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne Skifter, 2006, side:37

http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1266063.ece 13/12 2011, kl. 22.15

 PAGE 16

kvindes for utugt, hvis hun er blevet voldtaget og gravid. Kun meget sjældent vil voldtægtsmænd

kunne dømmes for utugt, idet der stilles krav om 4 mandlige øjenvidner.

Fra marts 2010 til marts 2011 blev der registeret 2299 voldssager mod kvinder i Afghanistan. Kun i

155 af sagerne, blev der rejst tiltale mod den formodede skyldige voldsmand

I bogen 'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' flytter en afghanske pige ved navn Shirin-

Gol, med sin familie fra Kabul til en lille provinsby. Hendes brødre bliver sendt i skole og hun må

ikke arbejde, eller uddanne sig. I Kabul havde hun mulighed for skolegang og hun måtte gå alene på

gaden, og snakke med drenge.

Da hun en af de første dage i landsbyen går ned på det lokale marked, bliver hun slået i jorden af 3

politibetjente, fordi hun går alene. Det resulterer i de tager hende med i deres politivogn, kører

hende langt væk fra landsbyen og voldtager hende i bilen. Da hun melder det til politiet, bliver hun

ydmyget, skældt ud og arresteret.

”Shirin-Gol og Bahara har allerede hørt mange af den slags historier, begge kvinder har ofte grædt

over skæbnens uretfærdigheder, kvinder der af Gud og verden er blevet forladt, glemt, ladt alene, og

overladt til mændenes vilkårs uretfærdighed

”

Den afghanske stat har ikke formået at slå igennem med en overordnet gældende retspolitik der

skulle garantere borgernes sikkerhed. Den manglende retsinstans er en af grundende til at stening af

kvinder, tvangsægteskaber, børnebryllupper og andre brud på menneskerettighederne stadig

forekommer mange steder i landet

International kampdag og frygt for fremtiden

Den 8 marts fejrer de afghanske kvinder, som andre kvinder verden over, Kvindernes Internationale

Kampdag. Nogle kvinder, primært dem der bor i byerne, har fået bedre rettigheder og bliver

efterhånden mere og mere accepteret som ligeværdige i samfundet.

Bevæger man sig et stykke udenfor de store byer er situationen noget anderledes. Her er kvinderne

stadig de svage i et mandsdominerede, traditionsbundne og undertrykkende samfund.

”Folk fra min landsby, aner ikke engang, hvad kvindernes dag er for noget. Hvis de gjorde, ville de

måske få lidt mere respekt overfor vores rettigheder. Jeg bestemmer ikke engang over mit eget hår.

Seks måneder efter jeg blev gift, ville min mand til Iran. For at gøre mig så grim som muligt, så de

andre mænd ikke ville kigge efter mig, kronragede han mit hoved. I dag skammer jeg mig over at

'FN: Dyster udsigt for de Afghanske kvinder' Berlingske Tidene, Damkjær, 25/11

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' Shakib, Husets Forlag, 2007, side: 94, linje: 19-22

 PAGE 17

være kvinde, og jeg ville ønske, jeg var en mand.”

Sådan udtaler en 20årig ung landsby kvinde

sig.

”Kvindernes sko er det eneste kendetegn. Et blåt, plisseret tørklæde dækker kvinderne fra top til tå,

gør dem alle ens, umenneskeliggør dem

” Sådan ser kvinderne mange steder i landet.

Sløret er afvigende for den europæiske kultur, og derfor opfatter mange europæere det, som særligt

kvindeundertrykkende.

Ud fra Sura 24,30-31, fremgår det at Koranen kræver anstændig påklædning af begge køn. Det er

tolkningen af ordet anstændig påklædning, der gør at der er forskelligt syn på, hvor tildækket en

kvinde skal være. I stammesamfundene skal kvinden bære det altdækkende slør, fordi hun ikke må

friste fremmede mænd. I storbyerne som Kabul har utallige kampagner om at personliggørelse af

kvinder, fået mange til at smide deres burka og kun bære hovedtørklædet, hijab. Der er dog mange

kvinder, der stadig bærer burka ,fordi de frygter for, hvad ville ske hvis de tog den af.

En ny undersøgelse lavet af den internationale NGOaction Aid, viser at på trods af, at kvinderne på

landet stadig har markant dårligere vilkår end mændene, så mener 72 % af de adspurgte, at deres liv

er bedre end for 10 år siden

. Dog understeger de at de lever i konstant frygt for fremtiden.

Oprørerne i Afghanistan er stærkere end nogensinde før og mange mener at Taleban blot venter på

år 2014, hvor planen er, at NATO tilbagetrækker deres kamptropper. I Forsvarets

Efterretningstjeneste er man bange for, at regeringen ikke vil være klar til at håndtere sikkerheden i

landet. En undersøgelse viser at 9 ud af 10 afghanske kvinder frygter at Taleban sætter sig på

magten. 86 % af kvinderne tror ikke på, at deres døtre får lov til at uddanne sig



Diskussion: Diskuter forholdet mellem modernitet og tradition og vurder med inddragelse af

artiklen: ”FN: Dyster udsigt for de Afghanske kvinder” verdenssamfundets muligheder for at

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/895/1/opgaven25.maj.pdf 12/12 kl 16.15 side: 46

Mellem Taleban og fremtiden – en fortælling om unge i Kabul' Andersen og Buss, Tiderne skrifter 2006 side: 119

linje: 16-23

'Gud kommer kun til Afghanistan for at græde' Shakib, Husets forlag, 2007 s: 9, linje: 10-11

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/895/1/opgaven25.maj.pdf 14/12 2011 kl. 11.05 s:3

http://www.information.dk//12 kl. 14.40 citatet fra Taleban er fra samme artikel

http://www.information.dk//12 kl 23.10

 PAGE 18

påvirke forholdene i Afghanistan.

Da USA i 2001 fik afsat Taleban regimet, troede mange at det ville være enden på flere års

ydmygelser og undertrykkelse af de afghanske kvinder. Den afghanske regering afgav et løfte om at

de ville fremme lighed imellem kønnene i Afghanistan og beskytte kvindernes rettigheder. 10 år

efter er mange kvinder stadig fastholdt i deres traditionelle rolle, og oplever stadig undertrykkelse i

hverdagen.

”Et af de vigtigste formål med krigen var at kæmpe for demokrati - og mod undertrykkelsen af de

afghanske kvinder. Siden Talebans fald er et spirende demokrati kommet til magten. Kvinderne har

fået rettigheder og muligheder, de ikke har haft før(...)jo, der er sket fremskridt.” Sådan udtalte

vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen sig i 2007, da han netop hjemvendt fra

Kabul mødte de danske journalister. En ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human

Rights Watch konkluderer at kvindernes situation i Afghanistan på alle områder er dyster og

uhyggelig

Spørgsmålet er om det muligt at frigøre kvinder i et splittet land som Afghanistan?

Selvom Anders Fogh udtaler at kvinderne har fået flere rettigheder, mener mange at de

traditionsbundne stammers dominans forhindrer landet i at modernisere sig og forhindre kvinderne i

den længe ventede frigørelse.

Den kvindelige afghanske politiker Malalai Joya mener at de afghanske kvinder lever under værre

forhold end nogensinde før. Noget af et påstand, når man tænker på at landets voldsomme fortid.

Hun påpeger at juridisk, fysik og verbale overgreb er hverdagen for de afghanske kvinder og siger

at 4 ud af 5 afghanske kvinder har oplevet vold. Hun understreger at flere og flere kvinder begår

selvmord, fordi det er den eneste udvej de kan se på deres lidelser. Hun mener, som så mange andre

at gamle traditioner, forskellige tolkninger af Islam og stammernes magt er det grundlæggende

problem i Afghanistan

Når man slår begrebet demokrati op i et leksikon får man følgende forklaring: ”Demokrati er udtryk

for en revolutionær målsætning om et samfund frit for privilegier af enhver slags, uden menneskets

herredømme over mennesket og med lige ret og mulighed for enhver til at udfolde sine evner. Det

demokratiske samfund anerkender ingen andre politiske spilleregler, end dem som er fastlagt

gennem fri og utvungen diskussion mellem samfundsborgere. Den demokratiske ide bygger på

http://www.180grader.dk/Udland/situationen-for-kvinder-i-afghanistan-er-uhyggelig 14/12 2011 kl.b 11.40

http://www.information.dk//12 kl. 2011 kl. 13.21

 PAGE 19

menneskets grundlæggende interesse i deltagelse og selvstyre med henblik på kontrol over egne

arbejds- og livsbetingelser.” Jeg har været af den måske noget naive overbevisning at demokrati,

folkestyre, var ensbetydende med et nogenlunde velfungerende og retfærdigt samfund. Ud fra

leksikaets beskrivelse og kvindernes vilkår i landet virker det paradoksalt at man betegner

Afghanistan som et demokratisk styret land.

Man behøver ikke at have en doktorgraf for at kunne se at landets såkaldte demokrati bestemt ikke

fungerer optimalt. Politisk står landets præsident svagt og derfor er han afhængig af de stærkt

religiøse og traditionsbundne stammeledere. Det har resulteret i at han har været nødsaget til at give

flere af de ekstremistiske afghanere pladser i regeringen og i parlamentet. I den føromtalte rapport

om afghanske kvinder fra menneskerettighedsorgansationen, Human Rights Watch, udtaler en af

folkene bag rapporten sig således om situationen: ”Som Karzai er blevet svækket over de seneste år,

er han blevet mere afhængig af krigsherrerne. Deres syn på kvinder er ikke meget anderledes end

Talebans, og det har følger for kvinderne.

”Malalai Joya ser ligeledes stammeledernes politiske

magt, som noget dybt problematisk: “Man kan ikke bringe demokrati til landet gennem

demokratiets fjender. Problemet i Afghanistan er ikke, at folk er muslimer - problemet er, at landet

er kontrolleret af fundamentalister og forbrydere. Demokrati betyder en regering af folket for folket.

De, der sidder på magten i Afghanistan, blander islam og politik, og bruger det som et våben mod

folket. Når jeg taler om en sekulær stat, kalder de mig illoyal og kommunist, fordi en sekulær stat

vil fratage dem islam som våben.59”

Der er igen tvivl om at de kvinder der har fået en uddannelse i Afghanistan har oplevet frigørelse og

en mindre magtdistance og det er er netop disse kvinder der skal være flere af i Afghanistan.

Samfundet i byerne er blevet moderniseret og demokratiseret, men i provinserne sætter traditioner

stadig en stopper for den ønskede modernisering. Udmiddelbart virker det som om en anerkendelse

af demokratiet, er en forudsætning for at kvinderne kan opnå flere rettigheder.

Jeg er sikker på den bedste løsning for Afghanistan ville være, hvis man formåede at lave fornyelser

samtidig med man respekterede de forskellige kulturer, men desværre er det ikke så lige til.

Hvorfor er det man ikke kan få modernitet og tradition til at fungerer sammen? Hvad er problemet?

Problemet er, at idet Islam udgør et regelsæt der i alle aspekter af den troendes liv er lovgivende,

mister FN's universelle menneskerettigheds konventioner og regeringens utallige reformer sin

http://jp.dk/udland/asien/article1910867.ece 14/12 2011, kl. 13.12

 PAGE 20

gyldighed. Derfor er det en utrolig vanskelig opgave at modernisere landet, fordi uanset, hvilke

regler regeringen laver, så vil store dele af befolkningen tage afstand fra dem og leve efter de

islamiske regler. Derfor kan man undre sig over om det overhovedet på nogen måde er muligt at få

modernisering og gamle islamiske traditioner til at gå hånd i hånd? Lidt hårdt kan man sige, at i et

land som Afghanistan udelukker det ene det andet. Ønsker man modernisering må man give afkald

på de gamle traditioner og ønsker man at håndhæve de gamle traditioner må man tage afstand fra

moderniseringen og demokratiseringen. Det er tydeligt at det også gør sig gældende i de byer, som

har oplevet en modernisering. De har, måtte gøre op med de gamle traditioner simpelthen fordi

demokrati og modernitet strider i mod dem.

Hvis hele landet skal moderniseres og FN's menneskerettigheder overholdes vil det kræve enorm

vilje og kapacitet fra regeringens side, og spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre? Fordi uanset,

hvor gerne man end vil modernisere Afghanistan så vil der stadig være stor splittelse i landet og

dermed også grupper som ønsker at leve efter islamisk lovgivning.

”Lige nu er den demokratiske forfatning bare et stykke fint papir. I det afghanske samfund er det

jungleloven, der gælder.

”Siger Malalai Joya.

Staten har af gode grunde ikke formået at penetrere samfundet og nå ud til den brede befolkning og

skabe loyalitet fra begge fløje, noget som er nødvendigt, hvis man ønsker at befolkningen skal leve

efter de demokratiske principper og regler.

På den anden side kan man diskutere, hvor væsentligt det er at kæmpe for at folk følger de

demokratisk love i et land som Afghanistan, er det nødvendigt at blive ved med at kæmpe for en

demokratisering og modernisering når store dele af befolkningen tager afstand fra det? Man kan sige

at selvom de demokratiske love ikke har slået igennem i hele landet så oplever flere og flere kvinder

bedre rettigheder og aldrig har der været så mange kvinder der får en uddannelse som nu, og det er

da en udvikling der er værd at bide mærke i.

Nødhjælpsgruppen Oxfam er uenige med Malalai Joyas kritiske syn på udviklingen ”Kvinder i

Afghanistan har oplevet virkelige fremskridt med deltagelse i det politiske liv, i retssamfundet. De

har adgang til at blive uddannet, og i dag går 2,7 millioner afghanske piger i skole. Derudover er

Afghanistans BNP steget med 70 % siden 2002

”Tidligere folketingsmedlem Nasar Khader roser

http://www.information.dk//12 2011 kl. 15.00

http://www.information.dk//12 2011, kl. 15.34

http://www.fyens.dk/article/1941342:Business-Fyn--Afghanske-kvinder-er-udsatte-10-aar-efter 14/12

 PAGE 21

også den udviklingen der er sket: ”Der er sket fremskridt i kvinderettigheder, personlig frihed,

begyndende demokrati og ytringsfriheden.62”Umiddelbart nogle rosenrøde succes historier.

Desværre er man, på trods af den positive udvikling i byerne, nød til at understrege at situationen er

noget anderledes for hovedparten af landets kvinder.

”Vi er endt i en situation, hvor regeringen styrer Kabul og ikke så meget andet, mens resten af landet

kontrolleres af lokale stammer. Vi er dermed tilbage til noget, der har været tilfældet i det meste af

Afghanistans historie.

Sådan udtaler forsker i Afghanistans indsats Mikkel Vedby Rasmussen sig i

et interview til Jyllandsposten. Det undre mig at både Oxfam og Nasar Khader roser situationen så

meget for, for mig at se virker det noget søgt at sige der er sket fremskridt i den kaliber Khader taler

om. Egentlig kan man sige, at det kun er sket fremskridt de steder, hvor befolkningen selv har været

modtagelige overfor demokratiet. Alle de steder, hvor man virkelig er demokratifjendske er det at

finde fremskridt, som at lede efter en nål i en høstak.

Vurdering

Milliarder af skatteydernes kroner er blevet brugt på krigen i Afghanistan. 42 danske soldater er

blevet dræbt. Vi har forsøgt at ændre, og påvirke forholdene i landet i en demokratisk retning, men

har det været prisen værd?

En måling fra Voxmeter viser at 6 ud af 10 danskere mener ikke, at indsatsen i Afghanistan har

været prisen værd. ”Vi har bygget pigeskoler og fokuseret på regeringsopbygningen. Det er fine og

rare ting, men desværre ikke nok.” Sådan udtaler Mikkel Vedby Rasmussen og påpeger at Taleban

fortsat vil være en magtfaktor i landet, når soldaterne i 2014 bliver trukket hjem.

En rapport udarbejdet af FN har undersøgt kvindernes situation i Afghanistan. Oplysningerne er

dystre, men ikke overraskende siger udviklingsminister Christian Friis Bach

Det egentlige mål om at frigøre kvinderne i Afghanistan er ikke blevet nået, og det bare et faktum.

Man kan ikke lade være med at tænke på hvad der nu skal ske og hvad det næste step bliver. Hvad

kan vi gøre?

Som Dominique Moisi gør klart i sin teori om Clash of Emotions så er Afghanistan præget af

http://www.bt.dk/politik/vi-har-vundet-krigen-i-afghanistan 16/12 kl. 2011 kl. 15.50

http://jp.dk/udland/asien/article2570546.ece 14/12 2011 kl. 14.00

http://jp.dk/indland/article2573730.ece

Bilag: 'FN:Dyster udsigt for afghanske kvinder' Berlingske 25/11 2011, Damkjær

 PAGE 22

ydmygelse66. Derfor kan man argumentere for at flere krige i en ydmygede befolkning blot vil føre

til større ydmygelse og mindre selvtillid. Højst sandsynligt vil en større ydmygelse føre til at

befolkningen tager endnu større afstand fra de vestlige demokratiske værdier og i værste tilfælde

søge mod de fundamentalistiske grupper i samfundet. En ting er sikkert, enten skal man finde man

finde på en ny strategi for at ændre forholdene eller også må man acceptere at vi ikke formåede at

hjælpe landet.

I oktober sidste år bekræftede landets præsident Hamid Karzai at han igennem længere tid havde

været i forhandlinger med den ledende Taleban gruppe Quetta Shura. USA indgik sidste år ligeledes

forhandlinger med Taleban i håbet om at finde en løsning på stridighederne. NATO’s chef i

Afghanistan, David Petraeus har udtalt at han ser forhandlinger mellem parterne, som den eneste

løsning på de mange års stridigheder

. Egentlig tror jeg Hamid Karzai og USA har fat i den lange

ende. Man er nød til at forhandle med Taleban. Med Jan Hjärpes teori om de 2 linjer i baghovedet

kan sige at kan man sige at Hamid Karzai og de liberale og Taleban og de magtfulde stammer har to

modstridende opfattelser af Islam. Der ikke er noget der tyder på at nogen af parterne er klar til at

indgå enighed. Derfor skal forhandlingerne forgå på et så lavt niveau, som overhovedet muligt og

dreje sig om at få nogen fra fjenden til at skifte side. DVS. at indsatslandende og Hamid Karzai skal

forsøge at forhandle flere over på deres side. Det vil gøre at Hamid Karzai på den måde kan stå

stærkere i kampen mod Taleban og de dybt religiøse stammeledere og på den måde svække dem.

Verdenssamfundet har brugt mange ressourcer på at opbygge en national afghansk hær, og i

øjeblikket deltager danske soldater i træningen af 1500 afghanske soldater. Der er ingen tvivl om at

opbygningen af afghanske sikkerhedsstyrker er afgørende, hvis statens skal overleve når ladet en

dag skal stå på egne ben. Men måden man har opbygget hæren på er jeg ikke overbevidst om er den

mest konstruktive.

Eksperter på området siger at en hær i Afghanistan aldrig vil være stærk nok til at modstå militære

angreb fra andre lande. Konfrontationer af den kaliber vil altid involvere større magter og derfor

både strategisk og militært være i andres hænder. Derfor virker det fuldstændig hovedløst at man fra

indsatslandende side har forsøgt at udruste den afghanske hær med moderne teknologi, når det slet

ikke er nødvendigt68.

Den afghanske hærs vigtigste opgave er at beherske mindre magtkampe, stridigheder mellem

'Verdens syv udfordringer – teorier om international politik' Søndergård, Columbus 2010 s:78-79

http://www.information.dk/247426

 PAGE 23

stammerne etc. Det kræver ikke midler ud over, hvad Afghanistan med tiden selv ville have råd til.

Måske er det på tide at indsatslandende får et større kendskab til landet, så man på den måde kan

undgå at gøre forholdende værre. ”Det er bedre, at afghanerne selv laver en brugbar løsning, end at

vi laver en løsning vi anser for at være den bedste. I sidste ende er det nemlig de afghanske

løsninger, som skal bære igennem.69”Sådan siger den tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund

Bech.

Som det fremgår af mit bilag, så er vold, børnebryllupper, og salg af kvinder stadig en realitet

mange steder i det fragmenterede land. Regeringen har som sagt ikke formået at udbrede loven og

derfor lever mange stadig efter sharia lovgivningen. Det er vigtigt at vi forstår at, at ændre samfunds

strukturen i et land som Afghanistan er en langsommelig proces. Vi kan ikke ændre vilkårene på et

fra den ene dag til den anden, men vi kan gøre hvad vi kan for at forbedre forholdene på længere

sigt.

I øjeblikket finansierer Danmark store dele af det afghanske undervisningsministeriums udgifter,

bl.a. bygning af skoler, skolebøger og uddannelse af lærere. Et vigtigt led i kampen mod

kvindeundertrykkelsen og kampen for flere rettigheder til kvinderne. Det er vigtigt at man i

demokratiseringsprocessen højner det intellektuelle niveau i hele landet, og forsætter med at bygge

skoler, osv. Som Christian Friss Bach udtaler i mit bilag så vil uddannelse af pigerne gøre at de

bliver bedre til at kræve respekt for deres rettigheder. Det vil samtidig medføre at magtdistancen

blev mindre og dermed ville behandlingen af mænd og kvinder ikke være så forskellig70.

Organisationen DDCAAR har arbejdet hårdt for at få kvinder fra de traditionelle samfund til at

deltage i forskellige aktiviteter, i et af landet mange kvindecentre. Det altafgørende, hvis kvinderne

skal have lov af deres mænd til at deltagelse er at kvindecentrene bestyres af kvinder og at der kun

kommer kvinder i centrene. Selvom det går langsomt så får flere og flere kvinder tilladelse til at

deltage af deres mænd. ”Det er de små succeser, der kan gøre den store forskel og på langt sigt

skabe et bedre liv for Afghanistans kvinder ” Sådan siger leder af et ressourcecenter Shakilla Assad i

et interview. Det er vigtigt for frigørelsen at internationale organisationer hjælper med at give

kvinderne flere muligheder. Det kan fx være ved at få bygget flere kvindecentre eller kvindeparker

som man har i Kabul, hvor kvinder kan gå på sprog, og læsekurser, dyrke sport og hygge sig med

Afghanistan og Taleban, Barth, Hovedland, 2008 s: 77

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2210194.ece 15/12 2011 kl. 11.10

http://www.netpublikationer.dk/um/10401/html/chapter05.htm 18/12 2010 kl. 14.24

 PAGE 24

andre kvinder. 71

Gennem de seneste år er begrebet ‘failed state' dukket op i en international diskurs. På baggrund af

30 forskellige indikatorer for økonomi, bæredygtighed, og social velfærd kan man definere en stat

som 'failed'. Da Afghanistan er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande og kan landet

regnes som en 'failed state'. For at forholdene i Afghanistan kan blive bedre skal samfundet i en vis

grad bliver selvforsynende og bæredygtigt. Det forudsætter bl.a. genopbygning af infrastruktur, øget

sikkerhed, og genetablering af produktion. Afghanerne har brug for flere jobs, og

indtægtsmuligheder og har derfor desperat brug for vores økonomiske hjælp. En måde hvorpå vi

kan hjælpe landet med at få produktionen i gang kan være ved at udbyde humanitære mikrolån, som

man har gjort i Afrika med stor succes.

Et typisk mikrolån til fattige lande, ligger på omkring 500-1000 kr. For et land som Danmark er det

et temmelig beskedent beløb, men for en fattig familie i Afghanistan vil det gøre en stor forskel. Et

mikrolån vil kunne gøre at fattige mennesker har mulighed for at til at starte deres egen lille

forretning/hjemmeproduktion, hvor de kan dyrke afgrøder og på den måde kan de tjene deres egne

penge. I forhold til almindelig ulandshjælp i form af tøj og mad, så har hjælp gennem mikrolån den

fordel at det er bæredygtigt, hvilket er afgørende i lande som Afghanistan. I Danmark har man i en

periode prøvet at give afghanere i landsbyerne mulighed for at låne. Resultatet var meget positivt og

det viste sig at 60 % af lånerne overraskende nok var kvinder. Mirkofinansering har vist sig at virke

og derfor er det vigtigt at vi rige lande hjælper afghanerne ved at udbyde lånene fordi, på den måde

kan vi gøre en mærkbar forskel.72

I 20.000 af landets landsbyer har man givet de lokale beboer mulighed for at genopbygge deres

landsby. Her har hver familie fx fået 1000 kr. og har så i fællesskab med de andre beboere skulle

blive enige om hvad pengene skulle bruges til. Pengene er bl.a. blevet brugt til at etablere

vandledninger fra bjergene, opbygning af veje, og til fælles el-generator så alle husene kan få lys.

Det har vist sig at være en kæmpe succes og jeg er overbevidst om at det er vigtigt at vi fortsætter

med at hjælpe med udviklingsinitiativer som dette, fordi det vil forbedre levestandarden for mange

Afghanere

http://www.ms.dk/sw52516.asp 17/12 2011 kl. 18.50

http://www.mikrolaan.dk/mikrolaan-i-ulande.php 18/10

http://www.netpublikationer.dk/um/10401/html/chapter05.htm 18/12 2011 kl. 14.10

http://www.netpublikationer.dk/um/10401/html/chapter05.htm 18/12 2011 kl. 14.51

 PAGE 25

Konklusion

Ud fra mit arbejde med kvinder i Afghanistan kan jeg konkludere at den religiøse kulturarv som de

konservative og fundamentalistiske stammelederne er en hindring for nytænkning og modernisering

af det afghanske samfund. Kvinderne i landsbyen fastholdes i deres traditionelle rolle og afholdes

for at deltage i det offentlige liv.

Flere kvinder får en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet, desværre har den positive

udvikling kun gjort sig gældende i de store byer og udsagnet ”Karzai kun er borgmester i Kabul”

holder i høj grad stik. Selvom Afghanistan på papiret er demokratisk, er det kun meget få steder i

landet man lever efter de demokratiske regler. Demokratiseringsprocessen er utrolig vanskelig fordi

landet er fuldstændig splittet. De fleste steder lever man efter islamisk lovgivning. Den islamiske

lovgivning forhindrer både en demokratisering og moderniseringen af Afghanistan. Ud fra Jan

Hjärpes model kan man inddele de konservative muslimer og liberale muslimer i to linjer som

karakteriserer deres holdning til Islam. Ud fra det kan man finde ud af hvorfor de agerer som de gør

og praktiserer deres religion som de gør og dermed konkludere, at de fleste konflikter i landet opstår

mellem de forskellige ’civilisationer’ primært er pga. et forskelligt syn på Islam.

Den militære innovation har ikke været prisen værd, og man har kun formået at ændre forholdende

de steder, hvor man er villig til at leve efter demokratiske principper.

Kvinder undertrykkes stadig overalt i landet og man kan konkludere at indførslen af demokrati ikke

har været ensbetydende med at kvinderne har fået bedre vilkår. Vold, og tvangsægteskaber er

skæbnen for mange afghanske kvinder og flere steder er vilkårene for kvinderne ligesom under

Taleban regimet. Landets turbulente og voldsomme historie har ødelagt befolkningen og de har brug

for økonomisk hjælp til at genopbygge landet. Mirkolån til familier eller penge til at genopbygge

landsbyer er to af de udviklingsprojekter der har haft stor succes og har i særdeleshed fået kvinder

til at låne penge. Vi skal i fremtiden fortsætte med at udbyde lånene fordi, vi på den måde kan vi

gøre forskel. Vi skal fortsætte med at bygge flere skoler og kvindecentre kvinderne, så man sikre at

kvinder får en større indsigt. Det vil medføre at de vil kræve respekt for deres rettigheder.

Vi skal ikke bruge ressourcer på at teknologisere den afghanske hær, men i stedet ruste den til at

håndtere interne konflikter i landet, som kan løses uden brug af moderne teknologi.

Man skal forsøge at få en større folkelig opbakning til demokratiet, og på længere sigt forsøge at

mindske stammeledernes magt. Man kan konkludere at kvinderne kun kan få flere rettigheder, hvis

stammelederne bliver mindre magtfulde og opfattelsen af de gamle traditioner ændres. Det er vigtigt

at der ikke kun er formelt kvinderne og mænd er lige for loven, men også i praksis og det skal der

arbejdes på.

 PAGE 26

Man kan frygte at FN i fremtiden, i deres forsøg på politik korrekthed sætter flere af de universelle

menneskerettigheder over styr. For at undgå at Afghanistans præsident ikke fornærmer og støder de

magtfulde stammelederne kan han føle sig presset til at indføre undertrykkende love eller

ytringsrestriktioner, der er i uoverensstemmelse med de universelle menneskerettigheder. I et land

som Afghanistan er det vigtigt, for at undgå ballade, at man ikke støder nogen. De gamle traditioner

som mange holder fast i kan man nemt komme træde på, hvis man konstant prøver at trumfe

igennem med vestlige værdier og man konkludere at det uden tvivl ville skabe en endnu større

distance mellem de konservative stammeledere og den demokratisk regering.

Man kan konkludere at der er sket små fremskridt i den langsommelige kvindefrigørelsesproces,

men der er bestemt ikke sket nok. Mange afghanere er præget af ydmygelse og frygter for fremtiden.

Man frygter at Taleban igen overtager magten når indsatslandende som bekendt trækker tropperne

tilbage i 2014. Én ting er sikkert, kommer Taleban til magten igen, ville alle former for rettigheder

til kvinderne, blive taget fra dem lynhurtigt.