SRP om Medier og Enhedslisten i Samfundsfag A og Dansk A

STX 3.g

Samfundsfag A, Dansk A

Enhedslisten og medierne

Abstract

During the last decades, the media has undergone big changes. As a result of the growing

media exposure, politicians have become more dependent on the media when delivering their

political messages. Politicians have therefore begun branding themselves through the media in

ways that appear attractive to the general public. This paper investigates Johanne Schmidt-

Nielsen’s effect on Enhedslisten’s success at the 2011 Danish election. Through an analysis of

two videos of Johanne Schmidt Nielsen’s appearances on television during the election

campaign, along with four articles describing her, it is shown that she has great rhetorical

skills, and is a very credible party leader. Secondly, this paper discusses how Johanne

Schmidt-Nielsen’s credibility and the media’s coverage of her influence electoral behaviors in

Denmark. Furthermore the topic will be discussed based on Hjarvard and Borre’s studies of

electoral behavior and media influence and several quantitative inquires that test these

theories. The results show, that Johanne Schmidt-Nielsen’s rhetorical skills have had an

influence on the Danish electoral behavior. The study indicates a connection between the

media’s agenda and the agenda that the Danish population based their electoral behavior

upon. Finally, the paper includes an evaluation of the media’s role in the Danish democracy

based on the aforementioned research. The research points to the fact that the media’s role in

the Danish democracy, is to inform the population through a public service policy, and

thereby increase the politicians’ communication with the people, on the premises of the

people.

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................ 3

Analyse af hvordan Johanne Schmidt-Nielsens skaber et stærkt etos ..................................................... 4

Mediernes fremstilling af Johanne Schmidt-Nielsen .............................................................................. 9

Mediernes personificerede dækning af Johanne Schmidt-Nielsen .................................................... 12

Diskussion af Johanne Schmidt-Nielsens påvirkning på danskernes vælgeradfærd ............................. 13

Partileders popularitets påvirkning på vælgeradfærd ........................................................................ 16

Den politiske dagsordens indflydelse på vælgerne ........................................................................... 18

Vurdering af mediernes rolle i det danske demokrati ........................................................................... 20

Konklusion ............................................................................................................................................ 23

Perspektivering ...................................................................................................................................... 24

Kildehenvisninger ................................................................................................................................. 25

Primære kilder ................................................................................................................................... 25

Sekundære kilder ............................................................................................................................... 25

Bilagsoversigt ........................................................................................................................................ 26

Indledning

Indenfor de sidste tredive år har medierne gennemgået en udvikling af stor hastighed, med tv

kanaler som TV-News og brugen af internettet til at hente informationer. Befolkningens

medieforbrug er blevet større og der er sket en øget medialisering af samfundet, både med

hensyn til globalisering, sprog, kommunikation og politik. Derfor er spørgsmålet om hvor stor

mediernes reelle magt egentlig er, yderst relevant. Har medierne magten til at forme

befolkningens holdninger? Og hvis dette er tilfældet, skal medierne så anses som en trussel

eller styrke for demokratiet? Ved folketingsvalget i 2011 fik Enhedslisten med ordfører

Johanne Schmidt Nielsen i spidsen en, for partiet en rekordhøj mandattilvækst. Med Johanne

Schmidt-Nielsen i spidsen tordnede partiet frem. Men hvad skyldtes denne pludselige

fremgang? Faktorerne er mange. Blandt andet kan en del af forklaringen findes i Det

Socialistiske Folkepartis (SF) ændrede politik og tætte samarbejde med Socialdemokratiet

(S). I denne opgave vil jeg undersøge en af de faktorer, der kan have haft en betydning for

Enhedslistens valgsejr. Jeg vil undersøge, hvorvidt Johanne Schmidt-Nielsen og mediernes

dækning af hende, har haft betydning for Enhedslistens valgsejr. Først vil jeg analysere

ordføreren Johanne Schmidt-Nielsens retoriske etos og undersøge hvordan denne etos og

ordføreren fremstilles i medierne. Herefter vil jeg med udgangspunkt i samfundsfaglige

teorier og modeller diskutere i hvor høj grad Johanne Schmidt-Nielsens fremtoning og

fremstilling i medierne havde betydning for Enhedslistens sejr i valgkampen. Til sidst vil jeg

vurderer mediernes rolle i det danske demokrati.

Analyse af hvordan Johanne Schmidt-Nielsens skaber et stærkt etos

For at påvise at Johanne Schmidt-Nielsen (JSN) er en dygtig og stærk ordfører for partiet, og

derefter videre undersøge mediernes fremstilling af hende, og hvorvidt hendes styrke som

ordfører har en indflydelse på valgresultatet, har jeg valgt at lave en retorisk analyse af JSN.

Det skal pointeres, at Enhedslisten er kollektivt styret, og derfor har partiet ingen partileder.

JSN er dog valgt som partiets politiske ordfører

. I denne opgave har jeg valgt at betragte

JSNs status i Enhedslisten, som værende tilsvarende den status en partileder har, idet JSN er

mediernes indgang til partiet og derfor hun har en rolle i valgkampen, som er tilsvarende til de

andre partilederes.

Jeg vil påvise JSNs stærke etos ved at undersøge, om JSN behersker de tre etos-dyder, som er

byggesten til at skabe et stærkt etos. De tre etos-dyder er kompetence, sympati og

velvillighed

. Jeg anvender to videoklip til min analyse, da de er et godt redskab, eftersom

videoklip giver mulighed for både at analysere etos (på dansk troværdighed) og actio (på

dansk handling.) Herudover har den mundtlige formidling nogle åbenlyse fordele i forhold til

den skriftlige formidling, da det er lettere at anvende sproglige virkemidler så som ironi og

pausering via en mundtlig kommunikation.

De to videoklip er uddrag af den sidste paneldebat inden valget d. 14. oktober, 2011 i DR’s

koncertsal i København. Paneldebatten blev vist i den landsdækkende kanals bedste sendetid.

Modtageren for uddragene af paneldebatten er således hele Danmarks voksne og unge

befolkning. JSNs mål er som politisk ordfører der repræsentere et parti, at overbevise det

brede publikum om, at Enhedslisten er et troværdigt og kompetent parti samt at en rød

regering vil sikre Danmark den bedst mulige fremtid. Ligeledes er hendes mål at overbevise

befolkningen om, at en blå regering ikke har samme kompetencer som hende selv i

sammenarbejde med den røde blok. Paneldebattens omstædigheder gør, at JSN kun har få

minutters taletid. Det er dermed væsentligt at JSN kan udtrykke sig konkret og effektivt på

kort tid. Derudover taler JSN side om side med andre politikere, som alle vil have deres egen

politik fremført. Modtagerne vil derfor ikke kunne huske alle informationer og detaljer i

Enhedslistens hjemmeside: ”Om Enhedslisten.” (08.12.11)

Gabrielsen og Christiansen: ”Talens magt – indføring i mundtlig retorik.” 2010. s. 120

paneldebatten. Det er vigtigt for JSN at udtrykke sig klart og vælge nogle få informationer

hun vil have på dagsordenen

JSN formår at udtrykke sig konkret blandt andet ved at anvende sproglige virkemidler, som er

tilpasset situationen og forholdet imellem afsender og modtager. JSN bruger et sprog, der er

hverdagsagtigt og let forståeligt. For eksempel siger hun i uddraget af paneldebatten ”Johanne

vs. Løkke

,” at ”det ville være fedt hvis de [miljøproblemer red.] var forsvundet.” Ordet

”fedt” giver sproget et hverdagsagtigt og ungdommeligt træk som er godt tilpasset den

retoriske situationen, eftersom hun taler til Danmarks samlede befolkning og ikke en gruppe

politiske eksperter. Ved anvendelsen af det almene hverdagssprog giver JSN seerne god

mulighed for at kunne identificere sig med hende selv, og dertil forstå hendes budskab klart.

Dette styrker JSNs troværdighed, fordi hun taler på lige fod med sine modtagere og dermed

viser velvillighed overfor dem

, hvilket er en af de tre etos-dyder.

Endnu en ting der viser velvillighed er at JSN undgår lange udregninger. Eksempelvis vælger

JSN i videoklippet ”Johanne om efterlønnen

,” at sige: ”vi er altså i en situation hvor

ungdomsarbejdsløsheden er blevet fordoblet,” i stedet for at slynge om sig med procentvise

stigninger og udregninger, som kan være svære at overskue for modtageren i situationen. Det

hverdagssprog og udeladelsen af uoverskuelige informationer, bidrager til en konkret og

overskuelig kommunikation for modtageren og er veltilpasset omstændighederne ved

paneldebatten. Ved hjælp af direkte sprog undgår JSN at fremstå som arrogant eller

bedrevidende, men taler tværtimod på et niveau som publikum forstår.

JSN anvender også sproglige virkemidler for at understrege og tydeliggøre sine pointer. JSN

konkretiserer sine budskaber ved hjælp af tretrinsraketter og andre gentagelser, således at de

bliver let forståelige. Disse to sproglige virkemidler gør, at modtageren kan huske JSNs

budskab, når hun er færdig med at tale og JSN udnytter den korte taletid og får sagt så meget

på kort tid. Dermed er gentagelsen et sprogligt virkemiddel som er veltilpasset den retoriske

situation. JSN anvender blandt andet en tretrinsraket, da hun i videoklippet ”Johanne vs.

Løkke

,” tiltaler Lars Løkke: ”Jeg synes faktisk du skal bruge de her sidste par dage på at

fortælle de omkring 200.000 mennesker der mangler en arbejdsplads, omkring 20.000 som

står til at ryge ud af dagpengesystemet til sommer på grund af jeres dagpenge forringelser,

omkring 10.000 unge der mangler en praktiskplads, hvad du vil gøre for at løse dette

Gabrielsen og Christiansen: ”Talens magt – indføring i mundtlig retorik.” 2010. s. 62

[navn fjernet] vs. Løkke.” (13.12.11)

Gabrielsen og Christiansen: ”Talens magt – indføring i mundtlig retorik.” 2010. s. 120

YouTube: ”Johanne om efterlønnen.” (13.12.11)

[navn fjernet] vs. Løkke.” (13.12.11)

problem…” I eksempelet virker tretrinsraketten således at spændingen stiger for hvert trin.

Dette medfører en utrolig dramatisk opbygning der munder ud i et kritisk spørgsmål til

statsministeren, som får JSN til at fremstå kompetent og engageret i den sag hun taler for. JSN

får, via dette virkemiddel, forbundet de tre trin elegant og får præciseret omfanget af

problemet. Tretrinsraketten styrker JSNs konkrete budskab og virker yderst overbevisende.

Rytmen af tretrinsraketten hjælper også modtageren til at huske budskabet, men er også et

eksempel på en engageret stemmeføring (actio.) Herudover udstråler de faktuelle tal, den

engagerede stemmeføring, og påpegningen af problemet med arbejdsløshed, JSNs viden i

forhold til emnet, hvilket får hende til at fremstå kompetent, som er en af de tre etos-dyder.

I overstående citat bruger JSN til sin fordel en omformulering af ordet ”arbejdsløse.” Hun

kalder i stedet den gruppe mennesker uden arbejde for ”mennesker der mangler en

arbejdsplads

.” I ordet arbejdsløs kan der ligge en negativ ladning, eftersom der kan drages

antagelser om at vedkommende er doven, uintelligent eller af dårlig uddannelse, eftersom de

ikke kan skaffe arbejde. Men ved JSNs formulering fremstår de arbejdsløse tværtimod

positivt, som mennesker der gerne vil i arbejde, men ikke har mulighed for at komme i

arbejde, da der er mangel på arbejdspladser. Sprogvalget i dette eksempel bidrager til JSNs

troværdighed, idet hun viser stor sympati ved at udtrykke positiv forståelse og identifikation

med de mennesker der er uden arbejde. Herudover viser ordføreren også indirekte sympati

ved at give udtryk for nogle værdier, hun deler med den gruppe arbejdsløse, der indgår i

hendes modtagergruppe. JSN fremstår altså tro mod forholdet til sine modtagere.

Endnu et eksempel på hvordan JSNs ordvalg har en betydning er, når hun i ”Johanne vs.

Løkke

,” omtaler Venstres og Socialdemokraternes finansieringsplan for: ”trylle-trylle

penge.” Dette ordvalg er en måde at anvende humor til at latterliggøre de andre partiers

budskab, og samtidig henkaste vigtigheden af de økonomiske tal de andre partier har fokus

på. JSN anvender denne latterliggørelse til at fremføre de pointer, hun selv synes er vigtige.

Hun fremviser hermed direkte kompetence, fordi hun påpeger at Enhedslisten ved hvilket

fokus det er vigtigt at bringe på dagsordenen. Denne analyse opbakkes af retoriker Christian

Koch. Han mener at hun ved hjælp af denne negative ladning, ”nedtone[r] vigtigheden af de

milliarder eller minutter alle andre taler om, og i stedet insisterer på de temaer, hun brænder

for - som f.eks. klima

.” Herefter omtaler JSN Løkkes finansiering som ”alle de mange,

mange milliarder.” Denne overdrivelse er et eksempel på ironi, eftersom JSN mener noget

[navn fjernet] vs. Løkke.” (13.12.11)

Koch: “Hvad kan Johanne?” Kommunikationsforum, 21/09/11. (13.12.11)

andet end det hun siger. Hun mener ikke, at Løkke kan finde alle disse mange, mange

milliarder ved at afskaffe efterlønnen, og anvender ironien for at gøre denne kritik både

mindre tung, humoristisk og let forståelig. Denne latterliggørelse af Lars Løkkes finansiering

og nedtoning af økonomiens vigtighed får JSN til at fremstå stærk, og som en ordfører der

holder fast ved sine egne konkrete holdninger. Hun får samtidig sat en ny dagsorden ved at

skrifte emne til efterlønnen, som er en af det venstre yderpartis mærkesager: ”afskaffe

efterlønnen - uden at fortælle de mange mennesker, hvor de så skal arbejde henne - hvor skal

arbejdspladserne komme fra

?” Her skaber JSN endnu engang etos, ved at udvise sympati

og velvillighed, idet hun taler på efterlønsmodtagernes og arbejdsløses vegne og sætter sig

selv på lige fod med dem, ved at give udtryk for fællesværdier. Hun skaber her en status

omkring sig selv, som fortaleren for efterlønsmodtagerne og de arbejdsløse i samfundet.

Denne kritik og nedgørelse af statsministerens kan også give bagslag, eftersom det kan

opfattes provokerende og primitivt af modtagerne.

Sidst men ikke mindst benytter JSN sig af kontraster. Et eksempel på dette er når hun til

Løkke siger: ”Og så skal det være grønne arbejdspladser, og jeg ved godt at I ikke kan lide at

snakke om det der klima mere, men problemerne er der stadig

.” Her opstiller JSN

Enhedslistens politik, som værende en grøn politik i kontrast til regeringen, der ifølge JSN

ikke tager hånd om klimadebatten og helst undgår den. Dette modsætningsforhold har til

formål at fremstille Enhedslisten som et parti med bedre værdier end regeringens. Disse

værdier udtrykker sympati, som styrker JSNs troværdighed, eftersom hun her deler

fællesværdier med den almene dansker omkring miljø

. Med anvendelsen af kontraster

udviser JSN også direkte at hun har stor kompetence, eftersom hun påstår at have en bedre

velovervejet og sympatisk plan end regeringen. Hun ved at der er et problem med

globalopvarmning og verdens miljøpolitik, et faktum JSN fremstiller regeringen som værende

useriøse omkring. Ulempen ved at lave en sådan kontrast kan være at man forenkler

virkeligheden så meget at man virker utroværdig. JSN slipper dog udenom dette problem,

eftersom hun opstiller modsætningsforholdet omkring en problemstilling der blandt

befolkningen er generel enighed omkring. JSN formår på denne måde at bruge modsætningen

til sin fordel og virke troværdig.

Men ikke kun sproget har betydning for ordførerens troværdighed. Også politikerens actio har

en afgørende rolle. Her er det relevant at analysere JSNs tonefald. Hun fører et energisk

YouTube: “Johanne om efterlønnen.” (13.12.11)

[navn fjernet] vs. Løkke.” (13.12.11)

Rasmussen, Astrid K. 2009: Figur 10

tonefald med variation og dynamik. Herudover taler hun klart og præcist, men dog med et

højt tempo afbrudt af få pauser, der giver plads til applaus. Pauserne er med til at præciserer

JSNs pointer, og hendes varierende tonefald og høje tempo holder modtageren interesseret og

viser at JSN har et stort engagement i det hun udtaler sig om, hvilket får JSN til at fremstå

yderst troværdig, eftersom engagementet viser at hun mener og står fast ved det hun siger,

samtidig med at hendes varierende og dynamiske tone er behagelig og sympatisk at lytte til.

Udover den energiske stemmeføring har JSN også en utrolig aktiv og energisk gestikulation.

Hun bruger dirigerende og bestemte bevægelser, der er med til at præcisere, det hun vil sige.

Eksempelvis løfter hun sin pegefinger, når hun skal til at lave en vigtig pointe. Dette er et

klart retorisk vindertræk

. Endnu en interessant iagttagelse er, at når JSN taler om sit eget

partis politik anvender hun blød og åben gestikulation, som har et kommunikerende formål,

idet hun viser, hvad hun mener samtidig med at hun siger det. Ydermere åbner hun armene op

foran sit bryst med håndfladerne vendt let udad, imens hun kigger udover publikum. Denne

handling får JSN til at fremstå imødekommende. JSN virker også utrolig charmerende og har

altid et smil i øjnene. Hun udnytter altså her en mimik, der engagerer og henvender sig til

publikum. Dette styrker JSNs troværdighed, idet hun via de åbne armbevægelser og

øjenkontakt udviser stor forståelse, og dermed sympati for publikum. Hendes åbne kropssprog

får hende også til at fremstå velvillig, idet hun via sin imødekommenhed udstråler, at hun

tager modtagernes følelser og holdninger alvorligt og er villig til at ændre de vilkår, der skal

til for at gavne modtagerne.

Når JSN henvender sig til de andre politikere er hendes actio dog en helt anden. Her skifter

hun over i et tonefald, der fremstår ironisk, skarpt og nedladende. Hun hæver endog sin

stemme til en styrke og et tonefald som ikke er særlig behageligt. Et eksempel på denne

nedladende skarpe tone er i videoklippet ”Johanne vs. Løkke

,” når JSN vælger at tiltale

statsministeren i et spottende tonefald: ”og i virkeligheden, Lars Løkke, så kunne jeg godt

tænke mig at sige til dig, at det jo altså er dig som er Statsminister i Danmark…”. Når JSN

henvender sig til de andre politikere er hendes kropssprog stadig ivrigt, energisk og fyldt med

engagement, men hun benytter sig ikke længere af bløde gestikulationer. Hun bruger bestemte

bevægelser, så som en knytnæve i luften eller den overstående nævnte pegefinger. Denne

hårde tilgang til de andre politikere og den bløde gestikulation og stemmeføring overfor

publikum skaber et kontrastforhold. Det bliver her tydeliggjort at JSN taler på modtagernes

Jørgensen, Charlotte mfl.: ”Retorik der flytter stemmer – hvordan man overbeviser i offentlig debat” 1994,

s.310

[navn fjernet] vs. Løkke.” (13.12.11)

vegne og at hun anser regeringen som værende en forhindring, der skal sættes på plads.

Vigtigst af alt bevarer hun øjenkontakten med politikeren imens hun frembringer sin pointe

og holder den anden politiker fast. Dette blik er utrolig overbevisende og viser igen det

engagement JSN har i de pointer hun fremfører. Også denne øjenkontakt anses som værende

et vindertræk og hendes overbevisende engagement skaber troværdighed

Ud fra overstående retoriske analyse af JSNs deltagelse i paneldebatten kan det konkluderes,

at JSN har en evne til at skabe troværdighed ved hjælp af retoriske virkemidler. Hun

behersker brugen af gentagelser, rytme, ordvalg, kontraster, den aktive gestikulation og

øjenkontakt. Men yderligere har hun forståelse for forholdet imellem modtagerne og sig selv.

Dette fremgår af hendes konkrete og let forståelige hverdagssprog. JSN er en politisk ordfører

med god troværdighed, som udviser kompetence, velvillighed og sympati overfor sine

modtagere.

Mediernes fremstilling af Johanne Schmidt-Nielsen

I overstående analyse viser jeg at JSN har evnen til at benytte sig af appelformen etos. Men

har JSNs troværdighed en sammenhæng med Enhedslistens valgsejr? Da medierne er

partiernes hovedforum for kommunikation under en valgkamp, vil jeg for at besvare dette

spørgsmål undersøge, hvordan medierne fremstiller JSN og hendes troværdighed. Jeg vil

undersøge hvorvidt mediernes dækning af Enhedslisten i valgkampen har været neutral,

negativ eller positiv. Derefter vil jeg undersøge hvor meget JSNs troværdighed fyldte i

mediernes dækning af valgkampen ved, at kigge på fire artikler fra forskellige dagblade.

Ud fra Lisbeth Kildegaard Quass artikel: ”Vinderne blev båret frem af medierne,”(Bilag A)

fremgår det, at Enhedslisten modtog 3% af valgets samlede medieomtale i de landsdækkende

dagsblade. Med hensyn til mediernes dækning af ordfører JSN, var ca. 58 % af artiklerne

positive, hvorimod kun ca. 8 % forholdt sig negativt til partiets ordfører. De resterende ca. 34

% af JSNs omtale forholdt sig neutralt. Disse tal påviser JSNs popularitet i medierne. Kun Det

Radikale Venstre havde en lignende positiv dækning. Dette er bemærkelsesværdigt, eftersom

Det Radikale Venstre også havde en stor fremgang i mandatantal ved folketingsvalget i 2011.

Der kan altså opstilles en hypotese om at der er en sammenhæng imellem partiledernes

popularitet i medierne og vælgernes adfærd. Der er dog en svaghed ved denne undersøgelse af

mediernes dækning, eftersom den kun omhandler kun de landsdækkende dagblade, der kun

læses af en del af befolkningen. De landsdækkende dagblade blev læst af 56 % af

Jørgensen, Charlotte mfl.: ”Retorik der flytter stemmer – hvordan man overbeviser i offentlig debat” 1994,

s.310

befolkningen i 2004. Der har siden 1964 har været en konstant nedgang i antallet af

avislæsere. Det kan derfor formodes, at der i dag er endnu færre avislæsere end i 2004

Denne statistik er altså ikke repræsentativ for hele mediedækningen af JSN, men kan være

med til at påpege en tendens i medierne for en positiv omtale af JSN. Men er denne positive

dækning af JSN fokuseret på hendes troværdighed og dermed et eksempel på en

personificering i medierne, eller fokuserer medierne i højere grad på JSNs politiske

budskaber?

I artiklen ”Vestager og Johanne har gjort den bedste figur,” (Bilag B) i Berlingske den 14.

september, dagen inden folketingsvalget, er artiklens hovedfokus tydeligvis partilederens og

ordførerens retoriske kompetencer. Allerede i overskriften bliver det tydeliggjort, at

ordføreren JSN kan sammenkobles med partiets fremgang i meningsmålingerne. Dette

fremhæves i første afsnit, hvor valgforsker Robert Klemmensen udtaler følgende: ”Og

Johanne Schmidt-Nielsen er en nydelig ung dame, som får tingene til at lyde mindre rabiate,

end de er. For når man læser, hvad hun faktisk siger, så står Enhedslisten stadig for hård

socialisme med for eksempel nationalisering af banker.” I dette citat pointeres JSNs retoriske

evner til at få tingene til ”at lyde mindre rabiate,” og på denne måde overskygger JSN, ifølge

Klemmensen, partiets politiske dagsorden. Dette gør hun blandt andet via sin stærke sympati,

som styrker hendes troværdighed. Senere i artiklen roses JSN fordi at hun: ”går frem i

troværdighedsmålingen .... Karismamæssigt ryger Johanne Schmidt-Nielsen helt til tops…”

Her er artiklens fokus endnu engang JSNs gode retoriske evner.

Også i artiklen ”Venstrefløjens Superstar” i gratis avisen Urban den 31. august, 2011 (Bilag

C) er fokus på JSNs styrke som politisk ordfører og ikke på Enhedslistens politik. Dette

kommer blandt andet til udtryk, da Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen

udtaler at: ” Johanne Schmidt-Nielsen tilføjer en dynamik og fornyelse til partiet, som hverken

Frank Aaen eller Per Clausen kan bidrage med. Og på grund af hendes friske måde at

debattere på appellerer hun til de unge, som kommer til at spille en stor rolle i valget.” Også

her nævnes JSNs styrke i debatter og hendes appel til de unge som værende en afgørende

faktor for valgets udfald. Og denne ros bliver bekræftet senere i artiklen af JSNs tidligere

underviser på RUC, Yvonne Mørck: ”Jeg husker hende som meget talende - men veltalende

og velargumenteret. Hun brænder jo igennem. Man lytter, når hun taler.” Mørck giver i dette

Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: ”Samfundsstratistik 2010.” 2010, s. 16 Tabel: ”Avislæsere i procent af befolkningen

på 16 år og derover.”

citat udtryk for, at JSN har styr på sin retoriske argumentation og at hun har en evne til at få

folk til at lytte når hun taler. Også her er artiklens fokus JSNs retoriske troværdighed.

Men ikke alle artiklerne skrevet om JSN i valgperioden har udelukkende fokus på hendes

styrke som ordfører. Flere artikler forholder sig i højere grad til Enhedslistens politik.

Eksempelvis i artiklen ”Johanne Schmidt er ordfører for det hele,” fra Ritzaus Bureau den

26. august (Bilag C), dagen hvorpå valgt blev udskrevet, står det skrevet, at forklaringen på

Enhedslistens popularitet ikke udelukkendes skyldes JSN, men at: ”Enhedslistens fremgang i

meningsmålingerne vurderes at være Johannes Schmidt-Nielsens klare afstandtagen til SF's

og Socialdemokraternes pointsystem for familiesammenføringer.” Hovedpointen i denne

artikel er ikke JSNs retoriske evner som ordfører, men ordførerens politiske afstandstagen fra

de mere centrale partier SF og S på vegne af Enhedslisten. Trods artiklens politiske

hovedpointe, tager den dog stadig udgangspunkt i den populære JSN, idet hun får æren for alt

hvad Enhedslisten har udrettet. Dette kommer til udtryk i artiklens indledende sætning:

”Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er muligvis Danmarks travleste politiker. Hun drives

af indignation.” Her er et klart eksempel på, hvordan partiets hovedfigur anvendes til at skabe

en interessant indledning til en mere tung politisk artikel og endnu et eksempel på JSNs

popularitet som værende drivkraften i artiklen. Sagligheden i denne artikel skyldes muligvis

at den er publiceret i et nyhedsbureau og ikke et sælgende dagblad. Dermed har denne artikel

andre modtagere.

Også Ekstra Bladet bringer den 6. september en artikel der både belyser JSNs retoriske styrke

og Enhedslistens politik. I artiklen ”Fra Løkke til Johanne” besvarer og begrunder et

ægtepar, der tidligere har stemt Venstre, hvorfor de nu vil sætte deres stemme på den røde

blok (Bilag D.) Ægteparrets kvindelige halvdel, Hanne Ferslev, vil endog stemme på

Enhedslisten. Begge parter roser JSN. Det udtrykkes at: ”Johanne Schmidt-Nielsens person

[spiller] en afgørende rolle. Hun er ikke bare skarp, men også troværdig. Og først og

fremmest taler hun et sprog, man kan forstå.”Dette er et eksempel på at JSNs etos appel er i

fokus hos befolkningen, og særligt hendes velvillighed og evne til at udtrykke sig konkret og

på lige fod med modtageren. Ægteparrets anden halvdel supplerer med følgende udsagn:

”Enhedslisten er ikke mit parti, men jeg må indrømme, at deres menneskesyn og politiske

holdninger indeholder meget, der har min sympati.” Dette citat viser, hvordan JSNs

sympatiske person fremstilles af medierne via et interview med vælgerne selv, som jo er JSNs

modtagere. Men ikke kun Johanne Schmidt-Nielsens etos spiller en afgørende rolle for, hvor

ægteparret sætter deres stemme. Også deres politik har en finger med i spillet. Dette gælder

særligt Enhedslistens placering som det mest venstre-orienterede parti på det politiske

spektrum. Hanne Ferslev siger: ”Fattigdommen vokser og vokser, og forskellen mellem rig og

fattig bliver også større hele tiden. Det ser jeg som et sygdomstegn for et samfund. For mig er

det noget af det allermest alvorlige, og der synes jeg, Enhedslisten er garanten for at trække i

den rigtige retning.” Ferslev vil altså sætte sin stemme på Enhedslisten, af parlamentariske

årsager, netop at SF har trukket sig imod midten. Ferslev følger Borres retningsmodel

indenfor Issue-voting, som beskriver, at en vælger sætter sin stemme på grundlag af et ønske

om at trække den samlede politik i en bestemt retning på det politiske højre-venstre spektrum.

Denne model vil komme nærmere ind på i den følgende diskussion

Det kan på baggrund af Quass statistik konkluderes, at dækningen af JSN hovedsageligt har

været positiv og neutral til sammenligning med andre politiske partilederes mediedækning.

Dette betyder, at de landsdækkende dagblade samlet set ikke har været objektive i deres

dækning af partilederen JSN. Det kan yderligere konkluderes, at der er en tendens til at

omtalen af JSN i medierne hovedsageligt fokuserer på ordførerens evne til at skabe etos, mens

Enhedslistens politiske budskaber forbliver en undertone i artiklerne, og dermed ikke et

hovedfokus. Dækningen af JSN er altså hovedsageligt fokuseret på ordførerens personlige

karaktertræk. Dette er udtryk for at medierne har et personificeret fokus. Den overstående

undersøgelse er dog ikke tilstrækkelig repræsentativ, eftersom jeg kun har undersøgt få

artikler og derfor ikke har belæg nok til at drage en generel konklusion om mediernes fokus.

For at få en fyldestgørende undersøgelse ville det være nødvendigt også at undersøge TV

mediets dækning af JSN. Da jeg ikke har disse kilder til rådighed, vil jeg for at komme

nærmere svaret på min problemformulering i det følgende afsnit anvende Hjarvards

medialiseringsteori for at beskrive årsagerne til personificeringen af mediernes dækning af

JSN.

Mediernes personificerede dækning af Johanne Schmidt-Nielsen

Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på

Københavnsuniversitet, beskriver via en medialsieringsteori hvorfor denne personificering er

blevet en større del af mediedækningen. Hjarvards medialiseringsteori forklarer hvorledes

mediernes dagsorden er blevet mere personificeret qua den stigende medialisering. Hjarvad

definerer begrebet medialisering som værende ”den proces, hvor samfundet i stigende grad

underlægges eller bliver afhængigt af medierne i deres logik

.” Hjarvard beskriver medierne

som en arena til at skabe en virkelighed, der danner rammerne for kommunikationen i vores

samfund. Dette gør journalisterne via den selektive udvælgelse af nyheder og en stigende

Christiansen og Nørgaard: ”Demokrati, magt og politik i Danmark,” 2007, s. 81

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, s. 28

systematisering, som blandt andet afgrænses af nyhedskriterier og deadlines.

Nyhedskriterierne skal sikre en stor modtagergruppe, og hermed et øget salg af dagblade eller

licenser, hvilket medfører økonomisk sikkerhed for medierne. Dette sikrer journalisterne ved,

at gøre den politiske kommunikation mere interessant og underholdende. Journalisterne

tilpasser nyhederne således, at de lever op til befolkningens forventninger. Konsekvenserne af

befolkningens krav er, at nyheder skal være sensationelle, være fokuseret omkring konflikter,

skabe identifikation og være aktuelle for den almene dansker

. Her er der tale om, at

medialiseringen ændrer formen for hvordan den politiske information leveres til

befolkningen. Som resultat af denne medialisering og anvendelsen af disse nyhedskriterier er

den politiske kommunikation igennem medierne blevet forenklet, personificeret, intensiveret,

konkretiseret og polariseret i højere grad end tidligere

. Som konsekvens af mediernes nye

form og udtryksformer er mediernes dækning af Enhedslisten, ifølge Hjarvards

medialiseringsteori, hovedsageligt rettet imod JSN og ikke partiets politiske dagsorden. Dette

skyldes at personificeringen lever op til kravet om at medierne skal være yderst sensationelle,

lette for modtagere at identificere sig med og fremstå både aktuelle og konfliktfulde. Dermed

er personificeringen af JSN godt tilpasset den nye medialiserede politiske

kommunikationsform

. Ud fra denne teori, kan det forklares hvorfor mediernes dækning af

Enhedslisten under valgkampen har haft en personificeret vinkling.

Diskussion af Johanne Schmidt-Nielsens påvirkning på danskernes vælgeradfærd

Jeg har nu belyst at der i Folketingsvalget, 2011 var en tendens til en personificeret

mediedækning af ordfører JSN med fokus på hendes stærke retoriske evner, særligt hendes

troværdighed og sympati. Derover har jeg ved hjælp af bilag A vist at de landsdækkende

dagsblade har bragt en positivt vinklet dækning af Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten

under folketingsvalget 2011. Jeg vil nu med udgangspunkt i teorien om massemediernes

dagsorden, og medieforskeren Stig Hjarvards fortolkning af denne teori, diskutere i hvor høj

grad mediernes fremstilling af JSN påvirkede Enhedslistens fremgang ved folketingsvalget i

2011. Jeg vil inddrage forskellige statistikker og kvantitative undersøgelser, der tester en

række hypoteser om sammenhængen mellem partileder popularitet og vælgeradfærd.

Herudover vil jeg inddrage Ole Borres teorier om Issue-Voting.

Teorien om massemediernes dagsorden forklarer de strukturelle forandringers påvirkning af

mediernes rolle i den politiske kommunikation. Medierne bestemmer den politiske dagsorden,

Friisberg: ”Politik og Økonomi.” 2006, s. 95

Christiansen og Nørgaard: ”Demokrati, magt og politik i Danmark,” 2007, s. 163

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, s. 95

ved at vælge hvilke emner, der får den største dækning i medierne. Ifølge denne teori kan

medierne ikke afgøre, hvad vælgerne skal synes om bestemte emner, men de kan afgøre

hvilke emner vælgerne skal interessere sig for. Dette vil sige, at når de danske medier

fokuserer på JSNs retoriske evner, vil dette sætte dagsordenen og være med til at afgøre hvad

vælgerne ser som vigtigt at tage stilling til inden valget. Teorien skelner mellem tre

forskellige dagsordener: mediernes dagsorden, befolkningens dagsorden og den politiske

dagsorden. Disse tre dagsordener påvirker hinanden og er dermed uadskillelige

Stig Hjarvard har udvidet denne teori om massemediernes dagsorden. Han har forsket i

politikkens medialisering blandt andet med fokus på at besvare, hvordan en politisk valgkamp

via medierne som politisk institution kan påvirke vælgeres stemmeafgivelse

I sin udvidelse af teorien om massemediernes dagsorden henviser Hjarvard til en model der

beskriver et dobbelt kommunikationskredsløb

, hvor medierne er med til at skabe en

fremherskende offentlig mening. Det dobbelte kommunikationskredsløb går ud på, at al

kommunikation mellem den politiske aktør (den politiske dagsorden) og borgerne

(befolkningens dagsorden) har journalister som mellemled (mediernes dagsorden.)

Journalisterne bliver hermed politiske aktører, hvis rolle er, at udvælge hvilket materiale og

dermed hvilken politisk virkelighed, der skal fremstilles, og dernæst med hvilken vinkling det

politiske stof fremstilles. Da medierne er hovedforum for den politiske kommunikationer er

sammenspillet mellem disse tre politiske dagsordener med til at fremstille en generel

virkelighed, som danner grundlag for meningsdannelse hos vælgerne, og politikerne

, Ifølge

Hjarvard spiller de tre dagsordener også en rolle, ved at fortælle vælgerne hvad de skal synes

om vælgerne. Mediernes dagsorden får ifølge Hjarvard på denne måde en større magt end

politikernes og befolkningens dagsordener, da de er midtpunkt for alt kommunikation.

Journalisterne en meningsdannende rolle. Men befolkningen er ikke passive modtagere. Den

enkelte modtager for massemedierne kan vælge at ignorere mediernes dagsorden. Medierne er

dog stadig arena for næsten alt politisk kommunikation, og har derfor ud fra modellen om det

dobbelte kommunikationskredsløb en stor magt og mulighed for at påvirke befolkningens

holdninger

. Der er dog opstået en række medier, der går udenom medierne og skaber en

direkte kommunikation mellem befolkningen og politikerne. Blandt andet Facebook og

Rasmussen: ”Massemedier og politisk kommunikation.” Columbus, 2007. s. 139

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, s. 13

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, Figur 2.1 s. 74

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, 76

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, 74-76

Twitter giver politikerne nye muligheder for at kommunikere til en gruppe af befolkningen,

udenom journalisternes udvælgelser og vinklinger.

Men hvordan kan disse strukturelle ændringer og mediernes nye rolle som politisk aktør

påvirke vælgerne? Hjarvard påpeger i anden del af dagsordensteorien, at

dagsordensætningens andet niveau er den meningsændrende effekt

. Der er her tale om, at

mediernes nyhedsformidling via journalisternes vinkling af et bestemt emne (framing,) og en

intensiv mediedækning af et bestemt emne (priming) kan medføre meningsændringer i

befolkningen

. Dette vil sige, at hvis journalister vælger at bringe historier om JSNs stærke

etos, bliver journalisten en politisk aktør, der via anvendelsen af priming sætter JSN på den

politiske dagsorden. Journalisterne kan så efterfølgende anvende framing til at vinkle

fremstillingen af JSN positivt. På denne måde kan medierne ifølge Hjarvards teori have en

meningsændrende effekt hos befolkningen. Eftersom hele ca. 41% af vælgerne beslutter sig

for, hvor de skal sætte deres stemme i løbet af en valgkamp, kan denne meningsændrende

effekt have en stor påvirkning på valgresultatet

For at sætte dagsordensteorien i sammenhæng med de forskellige artikeleksempler i den

overstående analyse må vi, på trods af manglen på repræsentativt empiri, konkludere at flere

dagblade sætter JSNs gode retoriske evner på den politiske dagsorden. Medierne er dermed

aktører i at skabe en fremherskende offentlig mening om JSNs troværdig og sympati. Men

den politiske dagsorden er et sammenspil imellem de tre dagsordener. Særligt befolkningens

dagsorden har en påvirkning på mediernes udvælgelse og vinkling af historien om JSNs

retoriske evner. Meningsmålinger foretaget op til valget viser nemlig, at befolkningen er

positivt stemt overfor Enhedslisten og særligt JSN

. Befolkningens dagsorden har altså her

en indflydelse på mediernes dagsorden. Samtidig påvirkes mediernes dagsorden også af

politikernes dagsorden, eftersom Enhedslisten med JSN i spidsen fremstår skrapt i offentlige

udtalelser og debatter, hvilket er en god historie for medierne. Disse tre aktørers dagsordener

spiller hermed sammen og danner en politisk dagsorden med fokus på JSNs troværdighed.

Denne fremherskende mening kommer til udtryk i mediernes positive dækning af JSN under

valgkampen. Men denne generelle meningsdannelse betyder ikke at alle vælger tilslutter sig

holdningen om JSNs troværdighed. Nogle modtagere har en selektiv eksponering, og vælger

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, s. 77

Arbo-Bähr, Henrik:“Samfundsstatistik 2011.“ 2011, s. 38: ”Alder og beslutning om partivalg ved

folketingsvalget 2007.”

DR Nyheder: ”Meningsmålinger fra EPINION.” (13.12.11)

at ignorerer mediernes politiske dagsorden, fordi de er uenige eller på forhånd har en anden

opfattelse

Ud fra Hjarvards teorier kan det konkluderes, at JSNs troværdighed har haft en afgørende

betydning for Enhedslistens fremgang, eftersom medierne i rollen som politisk aktør, har

valgt til, at sætte JSNs retoriske evner på dagsordenen. Ydermere har medierne vinklet

historien om JSNs popularitet positivt, som påvist i bilag A (framing,) hvilket hos nogle

vælgere kan have medført en meningsændring (modtagerne kan vælge at ignorere mediernes

dagsorden.) Medialiseringen har påvirket den politiske kommunikation, og kommunikationen

bliver i stigende grad personificeret. Man kan ud fra denne sammenhæng mellem mediers

personificering og mediernes dagsordens påvirkning på vælgeradfærd, opstille følgende

hypotese: Den stigende personificering har i takt med den stigende medialiseringen indenfor

de sidste årtier

, haft betydning for mediernes dagsorden og dermed den generelle

meningsdannelse. Det forventes hermed at vælgere i stigende grad vil fokusere på partiledere

når de går til valg end det før er set

. Hvis denne hypotese kan bekræftes, har mediernes

dagsorden en afgørende effekt på vælgeradfærd.

Partileders popularitets påvirkning på vælgeradfærd

Overstående hypotese har Bernt Aardal og Tanja Binder afkræftet via en kvantitativ

undersøgelse, hvor de på baggrund af data fra ni forskellige lande, blandt andet Sverige,

Norge, Tyskland, Canada og USA, undersøger, hvorvidt vælgernes bedømmelse af

partiledere, har en stigende indflydelse på vælgernes stemmeafsætning i takt med den øgede

medialisering. Aardal og Binders behandling af de kvantitative data fører til den konklusion,

at partiledere i dag har en mindre indflydelse på vælgeradfærden end tidligere, men at

partiledernes styrke stadig har en betydelig påvirkning

En lignende undersøgelse foretaget af Sören Holmberg og Henrik Oscarsson bakker op om

Aardal og Binders resultat. De anvender kvantitative empiri fra henholdsvis National Election

Studies og The Comparative Study of Electoral Systems (CSES), som spænder over flere

årtier. Ulempen ved denne store tidsperiode, er at alle undersøgelser ikke er foretaget på

baggrund af de samme spørgsmål og metoder

. Holmberg og Oscarsson kommer dog til

Andersen, Jørgen Goul: ”Politik og samfund i forandring.” 2005, s. 57

Hjarvard: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg.” 2008, 102

Aarts, Kees m.fl: ”Political Leaders and Democratic Elections.” Leader Traits, Leader Image, and Vote Choice.

1. Udg. Ohr, Dieter og Oscarsson, Henrik. Oxford University Press, 2011. s. 187.

Aarts, Kees m.fl: ”Political Leaders and Democratic Elections.” Leader Effects and Party Characteristics. 1.

Udg. Aardal, Bernt og Binder, Tanja. Oxford University Press, 2011. s. 108-123

Aarts, Kees m.fl: ”Political Leaders and Democratic Elections.” Party Leader Effects on the Vote. 1. Udg.

Holmberg, Sören og Oscarsson, Henrik. Oxford University Press, 2011. s. 35-51

samme konklusion: at partiledere ikke har fået en øget indflydelse på vælgeradfærd indenfor

de sidste årtier, hvilket Hjarvards teori ellers forudser, som konsekvens af den ændrede

politiske kommunikation, der er et resultat af medialiseringen

. En fejlkilde for de to

empiriske undersøgelser er at de tager afsæt i andre landes valg, og ikke Danmarks. Det kan

derfor ikke konkluderes nøjagtigt hvordan den danske befolknings bedømmelsen af

partiledere påvirker de danske vælgere. På baggrund af undersøgelserne foretaget i

nabolandene Sverige og Norge, som har en parlamentarisk styreform, der minder meget om

den danske, kan det dog antages, at Danmark følger en lignende udvikling med hensyn til

partiledernes påvirkning på partivalg. Disse to empiriske undersøgelser modstrider hermed

Hjarvards hypotese om, at den politiske kommunikations stigende personificering påvirker

vælgernes stemmeafgivelse. Undersøgelserne viser også, at de politiske ledere har en

betydelig indflydelse på vælgernes partivalg.

Disse undersøgelser har en række fejlkilder, men det er bemærkelsesværdigt at de kommer

frem til samme konklusion, nemlig at den øgede personificeringen af medierne, ikke har haft

en indflydelse på partilederes påvirkning af vælgeradfærd. Ud fra disse undersøgelser, der

dækker flere lande og dermed en bred mænge empiri, kan det konkluderes, trods de få

fejlkilder, at medialiseringen ikke har medført en personificering af vælgernes adfærd, trods

mediernes øgede interesse for personsager.

Vi ved nu, at ordfører, JSN, har en indflydelse på valgresultatet, selvom den ikke er stigende i

takt med medialiseringen. Hjarvards medialiseringsteori giver hermed ikke et fyldestgørende

billede af mediernes påvirkning på vælgerne. Dieter Ohr og Henrik Oscarsson har undersøgt,

hvilke af partilederens karaktertræk, der får en afgørende betydning hos vælgerne

. Ohr og

Oscarsson anvender kvantitativ empiri fra USA, Australien, Sverige og Tyskland som

grundlag for denne undersøgelse. De opdeler partiledernes karaktertræk i personlige og

politisk relevante kriterier. En vælger der sætter sin stemme ud fra de politiske relevante

kriterier anser Ohr og Oscarsson for at være en rationel vælger. De politiske relevante kriterier

bygger på retoriske præsentationsevner og politiske evner. De er inddelt i kategorierne:

Kompetence, sympati (herunder også velvillighed), troværdighed og leder egenskaber. De

personlige kriterier er inddelt i to kategorier, nemlig udseende og familieliv. Vælgerne har i

en spørgeskemaundersøgelse markeret hvilke af overstående karaktertræk, der bidrog til deres

Aarts, Kees m.fl: ”Political Leaders and Democratic Elections.” Political Leaders and Democratic Elections. 1.

Udg. Ohr, Dieter og Oscarsson, Henrik. Oxford University Press, 2011. s. 48-50.

Aarts, Kees m.fl: ”Political Leaders and Democratic Elections.” Leader Traits, Leader Image, and Vote Choice.

1. Udg. Ohr, Dieter og Oscarsson, Henrik. Oxford University Press, 2011. s. 187-214.

stemmeafgivelse. Det viser sig ud fra behandlingen af disse data, at de personlige egenskaber

(udseende og familieliv) havde en meget beskeden rolle for valgresultatet, mens de rationelle

politiske karaktertræk var af forholdsvis stor betydning for valgresultatet. Endnu engang var

Danmark ikke med i undersøgelsen, men ud fra tallene i tabellen, som beskriver svenskernes

afgivelse af stemmer, kan det læses at særligt troværdighed og kompetence er vigtige

karaktertræk for svenskerne, og dermed sandsynligvis også danskerne. Ligesom foregående

empiriske undersøgelser er heller ikke denne undersøgelse uden forbehold. Det er her

afgørende, at undersøgelsen er foretaget på en begrænset mænge empiri. Det fremgår heller

ikke hvordan spørgsmålene var formuleret, eller hvorvidt de blev adspurgt inden eller efter

valgets afgørelse. Disse faktorer kan have haft en indflydelse på resultatet af undersøgelsen. I

forhold til min problemformulering kan det dog, på baggrund af undersøgelsen, konkluderes,

at JSNs etos og retoriske fremtoning har haft betydning for Enhedslisten fremgang under

valgkampen, eftersom de er politisk relevante karaktertræk.

Denne konklusion efterlader stadig et uafklaret spørgsmål. Jeg har endnu ikke belyst

Hjarvards teori om, at JSNs placering på mediernes dagsorden og mediernes positive vinkling

under valgkampen (mediernes anvendelse af priming og framing) har bidraget til vælgernes

generelle opfattelse af ordførerens stærke troværdighed. Undersøgelsen foretaget af Ohn og

Oscarsson bygger nemlig på empiri indsamlet ved at spørge vælgerne, hvad de mener om

partilederne, uden at tage hensyn til om dette afspejler mediernes dagsorden, og hvorvidt der

er foregået en priming og framing af den politiske dagsorden med henblik på den politiske

leder.

Den politiske dagsordens indflydelse på vælgerne

Ud fra Hjarvards teori har mediernes politiske dagsorden med JSNs troværdighed i fokus haft

en indflydelse på valgets udfald. Men jeg har endnu ikke undersøgt, hvorvidt mediernes

dagsorden påvirker befolkningens holdning til JSNs troværdighed. Jeg inddrager derfor Ole

Borres teori om Issue-Voting for at belyse mediernes dagsordens påvirkning på vælgeradfærd.

Borres teori går ud på at befolkningens vælger parti ud fra deres holdning til nogle bestemte

emner (issues.) I dette tilfælde er JSNs evne til at skabe troværdighed et emne på mediernes

dagsorden. Den moderne vælger er ikke længere kernevælgere for ideologiske partier, men

skifter i højere grad mellem partier og baserer deres stemme på enkelte emner, som for

eksempel indvandrerre, økonomi, miljø eller andet. Vælgerens holdning til det enkelte parti

eller vælgerens holdning til et bestemt emne afgør deres stemmeafgivelse. Hvis vælgerens

tilslutning og tiltro til partiet er meget høj, påtager vælgeren sig den samme holdning til et

bestemt emne som partiet gør. Hvis vælgerens holdning til et emne derimod adskiller sig

markant fra partiets holdning, kan vælgeren finde på at skifte tilslutning til et parti, der

repræsenterer vælgerens holdninger.

Enten vil den enkelte vælger stemme på det parti, der

stemmerovernes med en række emner (nærhedsmodellen.) Eller vælgeren vil afgive sin

stemme på det parti som trækker den samlede politik i den retning, som stemmer overens med

den enkelte vælgers holdninger (retningsmodellen.)

Vælgernes holdning til partiets hovedemner (JSNs udvalgte mærkesager) var ifølge Borre

også relevante for vælgertilslutningen. Som vi så i de to videoklip lægger JSN særligt fokus

på tre emner: beskæftigelse, miljø og efterlønnen. Særligt miljø og beskæftigelsespolitik lå

højt på vælgernes dagsorden under valgkampen.

JSNs fremstilling af mærkesagerne har

derfor ifølge Issue-Voting teorien formegentlig en indflydelse på Enhedslistens valgsejr,

eftersom, at hvis den enkelte vælgers holdninger lægger sig direkte op af Enhedslistens

holdninger (nærhedsmodellen,) eller hvis vælgerne ønsker at trække den generelle politik

længere til venstre (retningsmodellen) er det oplagt, at sætte sin stemme på Enhedslisten.

Særligt med hensyn til retningsmodellen har Enhedslisten en fordel

som yderparti. De kan

samle stemmer ind fra vælgere, som gerne ser at det generelle politiske billede bliver flyttet

imod venstre

Borre undersøger i bogen Issue Voting, hvad der påvirker befolkningens politiske dagsorden.

Ud fra behandlingen af sin empiri, hvor han har tilspurgt en række vælgere ved

folketingsvalget i 1998, hvilke emner de anser som værende af høj prioritet for deres

stemmeafgivelse. Borre kommer frem til den konklusion, at vælgere uafhængigt af politiske

standpunkter prioriterer de samme emner over andre. Han påpeger, at mediernes prioritering

af emner stemmer overens med vælgernes. Borre konkluderer, at befolkningen skal være

informeret om et emne, for at give det en høj prioritet

. Og eftersom massemedierne er arena

for størstedelen af den politiske kommunikation tillægger Borre medierne en stor betydning

for politikerne:

”The party has limited resources during its campaign. It can decide to focus exclusively on

one issue or to spread its forces over several issues. But in terms of money for advertising, TV

time, and newspaper headlines, the party must decide among issues. The size of headlines and

Borre: ”Issue Voting.” 2001, s. 14

Christiansen: ”Demokrati, magt og politik i Danmark.” 2006, s. 81

Gallup Instituttet for Berlingske Tidende: ”Vælgernes dagsorden ”

http://www.b.dk/politiko/vaelgernes-dagsorden-1. (13.12.11)

Borre: ”Issue Voting.”2001, s. 73

Christiansen: ”Demokrati, magt og politik i Danmark.” 2007, 81.

Borre: ”Issue Voting.” 2001, s. 106

the space on the front pages of newspapers are limited

… Voters are more likely to be

influenced by the media to rank an issue higher or lower in importance, than to change their

opinion on an issue. Thereby the election campaign often becomes a struggle for dominating

the political agenda, rather than people to the party’s platform

.”

Borre påpeger i dette citat, at eftersom kommunikationen fra partierne til vælgerne

hovedsageligt foregår gennem medierne, må partierne vælge nogle bestemte emner, som de

vil profilerer sig med under en valgkamp. Når disse emner bliver fremlagt for befolkningen af

medierne, påvirker medierne vælgernes prioritering af emner. Ud fra Borres teori har

mediernes fokus på JSNs troværdighed haft en indflydelse på valgresultatet, eftersom

medierne har påvirket befolkningens dagsorden. Denne konklusion komplimenterer Hjarvards

dagsordensteori godt.

Jeg er i min diskussion kommet frem til, at der ikke hersker nogen tvivl om, at JSNs

troværdighed og sympati har haft en indflydelse på valgresultatet, eftersom partilederen ifølge

Hjarvard og Borre, samt de tre empiriske undersøgelser, har en betydning for vælgernes

partivalg. Vi har endda vist, at særligt JSNs troværdighed og sympati har en indflydelse på

vælgerne. Forskernes empiri modstrider Hjarvards teori om en øget medialisering af den

politiske kommunikation, fordi der ifølge to af disse undersøgelser ikke har været en stigning

i partiledernes påvirkning på vælgeradfærd indenfor de sidste årtier. Mediernes øget

opmærksomhed på personsager har altså ikke påvirket baggrunden for vælgernes

stemmeafgivelse. Der kan yderligere drages en konklusion om, at JSNs placering på

mediernes dagsorden har haft en betydning for valgresultatet. JSNs placering på den politiske

dagsorden har nemlig bidraget til øge vælgernes interesse for JSNs troværdighed. Ifølge

Hjarvards teori har medierne ved hjælp af priming og framing endda haft en

meningsændrende rolle i forhold til vælgernes tilslutning til Enhedslisten.

Vurdering af mediernes rolle i det danske demokrati

Medierne har ifølge medialiseringen, som institution nogle bestemte regelsæt. For eksempel

har familien som institution nogle regler om hvordan man opfører sig, taler og behandler

hinanden. Medierne er på denne måde også styret af nogle regler. Medierne har i det 21.

århundrede fået et nyt ansvar overfor befolkningen. De er dermed underlagt nogle regler om

at yde en public service overfor borgerne. Dette vil sige, at de skal bringe nyheder og

Borre: ”Issue Voting.” 2001, s. 106

Borre: ”Issue Voting.” 2001, s. 109

informationer som henvender sig til hele befolkningen.

Fordelen for medierne ved at yde

denne public service er, at medierne maksimerer deres salg, og på denne måde bygger et godt

økonomisk grundlag. Netop denne økonomiske sikkerhed er afgørende for mediernes rolle.

Medierne er yderst afhængige at den selektive befolkning vælger deres medie til. Medierne

opstiller derfor en række regelsæt, som kan sikrer befolkningens opbakning. Disse regler

består af nyhedskriterier.

Trusselen for demokratiet består af, at hvis medierne som institution bliver for afhængige af at

øge mediernes økonomiske vækst, og derfor indordner sig nyhedskriterier og deadlines, uden

at forholde sig kritisk til indholdet, så vil mediedækningen blive ensrettet og unuanceret. Den

politiske kommunikation vil lide under denne unuancerede mediedækning. Men eftersom

medierne er bindeled for (næsten) al kommunikation imellem borger og politiker vil andre

institutioner og aktører også være nødsaget at tilpasse deres kommunikation efter mediernes

regler. Eksempelvis er JSN nødt til at være stærk retorisk, og dermed være en god historie,

der lever op til nyhedskriteriet om at være sensationel og let at identificerer sig med, for at få

sin plads på den politiske dagsorden. Som resultat bliver den politiske offentlighed unuanceret

og udemokratisk.

Det er dog vigtigt at huske, at disse nyhedskriterier er en konsekvens af mediernes

økonomiske afhængighed af befolkningen og at de dermed afspejler befolkningens krav.

Medierne opbygger deres regler (nyhedskriterier) for at kunne yde den bedste public service

for befolkningen. Mediernes dagsorden afhænger altså af befolkningens krav. Politikernes

dagsorden formes midlertidigt efter mediernes form for kommunikation. Dette viser hvordan

befolkningens dagsorden, politikernes dagsorden og mediernes dagsorden er vævet sammen,

og netop dette sammenspil er nøglen der bevarer demokratiet.

Befolkningen tillægges på denne måde en stor betydning for mediernes kommunikationsform,

og lige netop denne afspejling af befolkningen, som medierne fremstiller, er med til at øge

demokratiet, eftersom den enkelte borger har indflydelse på den politiske kommunikation,

som ses i medierne. Befolkningen bakker op omkring nyhederne ved at være selektive overfor

hvilke medier de benytter for at få politisk information.

Befolkningens krav til medierne ændrer sig, og dermed har befolkningen mulighed for at

ændrer nyhederne og de benyttede nyhedskriterierne. Som vi overstående så i Aardal og

Binders kvantitative undersøgelse samt Holmberg og Oscarssons behandling af kvantitativ

empiri har partiledernes popularitet fået en ringere betydning for vælgernes partivalg de sidste

Christiansen: ”Demokrati, magt og politik i Danmark.” 2007, 161.

par årtier. Særligt de private personsager om familie og udseende har begrænset betydning.

Dette kan være tegn på at vælgerne er trætte af at hører om personsager, og ikke længere

finder personsager sensationelle og aktuelle. Befolkningens holdning til hvad der er

interessant har betydning for hvilke nyheder medier bringer. Hvis vælgernes interesse for

partiledere i forbindelse med valgkampe fortsat er faldende, vil det formegentlig medføre, at

medierne ikke længere bringer personificerede nyheder om partilederne. På denne måde er

befolkningen med til at sætte dagsordenen og sikre en demokratisk kommunikation. Et

eksempel en sag, hvor befolkningen påvirkede mediernes dagsorden og forholdt sig kritisk til

personificeringen af medierne, er befolkningens reaktion på B.T.s historie om Helle

Thorning-Schmidts skattesag under valgkampen i 2011.

I denne forbindelse forsøgte

medierne, at sætte dagsordenen med en negativ personificeret historie om

statsministerkandidatens privatliv. Men selvom historien blev bragt i TV-avisen samt andre

medier, døde historien ud efter kun få dage. Dette skyldtes befolkningens manglende

opbakning. Befolkningen forholdt sig kritiske, og valgresultatet afspejlede at denne

personificerede og personlige dækning af Helle Thorning-Schmidt ikke fik nogen afgørende

betydning, men tvært imod steg Helle Thorning-Schmidts popularitet umiddelbart efter BT’s

historie

Trods vælgernes evne til at forholde sig kritisk overfor medierne, har medierne stadig en rolle

i demokratiet, som ensretter den politiske dagsorden. Borre påviser, at medierne afgør hvilke

emner befolkningen prioriterer under en valgkamp. Dette begrænser demokratiet, eftersom

medierne på denne måde får befolkningen til at overse nogle aspekter af den politiske

virkelighed.

I de moderne elektroniske medier så som internet blogs, Twitter og Facebook, er der nu

mulighed for en mere direkte kommunikation mellem befolkningen og politikere, uden

journalisterne som mellemled og fortolkere. Dette kan både befolkningen og politikerne

udnytte, for at få en mere direkte kommunikation udenom medierne. Dette kan bidrage til at

befolkningen får en større viden og indflydelse på de politiske beslutninger, og dermed er der

mulighed for at disse nye medier kan få indflydelse på fremtidens demokrati.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at påpege at medialiseringen har medført en kæmpe

stigning i mængden af politisk information den enkelte borger har til rådighed. Med nye tv-

kanaler som TV2-News er den politiske mediedækning næsten ubegrænset. Denne brede

Hansen, Jens Otte Kjær: ”Kronik: Cirkus for demokratiet.” Berlingske, 18.09.11.

DR Nyheder: ”Meningsmålinger fra EPINION.”(13.12.11)

dækning, som efterlever befolkningens krav for underholdning og interesse, er med til at

sprede en generel interesse i befolkningen for politik, og dermed sprede den politiske

diskussion. Dette høje engagement i befolkningen, som afspejles i den høje danske

valgdeltagelse, er et tegn på et stærkt demokrati, da befolkningen tager stilling til samfundet

og mediernes fremlægning af den politiske virkelighed

Konklusion

JSN skaber et stærkt etos ved brug af sproglige virkemidler og en aktiv og engageret actio.

Hun opfylder de tre etos-dyder og fremstår både sympatisk, velvillig og kompetent overfor

befolkningen. Hun anvender særligt kontraster for at markerer forskellen på sin egen og

regeringens politik, både i stemmeføring, gestikulation og tone. Herudover mestrer JSN

anvendelsen af gentagelser, blandt andet en tretrinsraket, for at konkretiserer og tydeliggøre

sin kommunikation til befolkningen. JSN taler med et sprogligt niveau som henvender sig

direkte til befolkningen og er let forståelig. JSN skaber på denne måde et stærkt etos, og er

utrolig dygtig med hensyn til at tilpasse sig den retoriske situation.

Under valgkampen i 2011, var JSNs stærke etos et emne på mediernes dagsorden. Ud fra

undersøgelsen af de landsdækkende danske dagsblade, viser det sig at over halvdelen af

dagbladenes mediedækning af JSN har været positiv, og kun 8 % af dagbladenes dækning

negativ. I min analyse af enkelte artikler i dagblade, kommer jeg frem til den konklusion, at

mediernes fokus på Enhedslisten, hovedsageligt er domineret af JSNs evne til at skabe et

stærkt etos. Mediernes fremstilling af JSN fokuserer altså hovedsageligt på hendes politiske

relevante karaktertræk og ikke på Enhedslistens og JSNs politiske budskaber.

JSNs evne til at skabe et stærkt etos har haft en afgørende betydning for valgresultatet. Ifølge

Hjarvards teori og en række empiriske undersøgelser har partilederes popularitet en

indflydelse på vælgernes vurdering af et politisk parti. Særligt de politisk relevante

karaktertræk af en partileder (i dette tilfælde JSNs troværdighed) vægter højt i vælgernes

vurdering af partier. Men også mediernes fremstilling af JSN har haft en betydning for

Enhedslistens fremgang. Dette skyldes at mediernes dagsorden, som i dette tilfælde har været

positiv og fokuseret på JSNs etos, er med til at skabe en generel offentlig holdning til JSN og

derudover er med til at styre vælgernes prioritering af forskellige emner i valgkampen.

Herudover er den generelle politiske holdning et resultat af sammenspillet imellem

befolkningens, politikernes og mediernes dagsorden. Medierne vælger altså ikke kun, at

Christiansen og Nørgaard: ”Demokrati, magt og politik i Danmark.” 2007, s. 79

dække JSNs retoriske evner positivt, fordi at det er en god historie med høj sensationel værdi

men også fordi, at historien afspejler befolkningens dagsorden, som er synlig i

meningsmålingerne.

Men hypotesen om, at en øget personificeret dækning af JSN vil have en indflydelse på JSNs

troværdigheds påvirkning på vælgeradfærden, modstrider tre empiriske undersøgelser, der

viser, at befolkningen tværtimod vægter partilederes persontræk mindre i takt med den øgede

personificering af medierne. På baggrund af disse empiriske undersøgelser bør mediernes

fremstilling af JSN altså ikke have en påvirkning på valgresultatet. Empirien er dog ikke

fyldestgørende repræsentativ, og der må derfor tages nogle forbehold i at drage en generel

konklusion. Netop denne mangel på repræsentativt empiri er årsag til, at det er svært at påvise

mediernes indflydelse på vælgere.

På baggrund af denne konklusion om sammenspillet imellem de tre dagsordener, vurderer jeg,

at medierne ikke udgør en trussel for demokratiet. Medierne skaber nyhedskriterierne på

baggrund af, hvad befolkningen gerne vil have. Men befolkningens krav til medierne ændrer

sig hele tiden. Dette fremgår blandt andet af undersøgelser der viser, at partilederes

popularitet har en mindre betydning for partivalg end tidligere. Mediernes rolle i demokratiet

som public service udbydere er således med til, at skabe en kommunikation imellem

befolkningen og politikerne på befolkningens præmisser. Fremtidigt vil vi altså opleve færre

personificerede vinklinger i mediedækningen, eftersom befolkningen ikke længere finder

underholdningsværdi i personsager, og som følge heraf stiller nye krav til medierne. Sidst

men ikke mindst er de nye internet medier, så som Twitter, Facebook, med til at skabe en

mere direkte kommunikation mellem befolkningen og politikere, hvilket styrker

befolkningens demokratiske indflydelse.

Perspektivering

I forlængelse af den undersøgelse jeg har foretaget, kunne det være interessant, at undersøge

hvilke andre faktorer der har påvirket Enhedslistens fremgang. Dette kunne gøres ved at

sammenligne Enhedslistens politiske budskaber i dag og i sidste valgkamp, eller ved at

undersøge hvordan SF’s samarbejde med Socialdemokraterne har haft indflydelse på

Enhedslistens vælgertilslutning. Herudover kunne man undersøge meningsmålingers

betydning i forhold til mediernes dækning af valgkampe. Er meningsmålinger relevante i

forhold til at udtrykke befolkningens dagsorden eller er de misvisende og skaber dermed

misforståelser blandt politikere og journalister? Endnu en oplagt til at undersøge, er hvorledes

nyopståede medier, så som Facebook og andre internet medier, har en indflydelse på den

demokratiske kommunikation blandt vælgere og politikere, både på national og globalt plan.

Blandt andet sås det i Det arabiske forår, hvordan disse nyopståede massemedier fik

indflydelse på den demokratiske diskussion.

Kildehenvisninger

Primære kilder

1. YouTube klip: ”Johanne vs. Løkke”.

http://www.youtube.com/watch?v=q1A_An0iKbc. (08.12.11)

2. YouTube klip: ”Johanne om efterlønnen.”

http://www.youtube.com/watch?NR=1&feature=endscreen&v=WvnmratGG9E.

(08.12.11)

Sekundære kilder

- Aarts, Kees m.fl: ”Political Leaders and Democratic Elections.” Leader. 1. Udg.

Oxford University Press, 2011.

- Andresen, Jørgen Goul: ”Politik og samfund i forandring.” 2. bind. 2. udg. Columbus,

2005. København.

- Arbo-Bähr m.fl.: ”Samfundsstatistik 2010.” 1. oplag. Columbus, 2010.

- Borre, Ole: ”Issue Voting – an introduction.” Aarhus University Press, 2001.

- Christiansen, Peter Munk og Nørgaard, Asbjørn Sonne: ”Demokrati, magt og politik i

Danmark.” 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 2007.

- DR Nyheder: ”2011 Valgresultater.”

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/Resultater/resultater.htm (13.12.11)

- DR Nyheder: ”Meningsmålinger fra EPINION.”

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/120747.htm (13.12.11)

- Enhedslisten: ”Om Enhedslisten.” http://www.enhedslisten.dk/content/om-

enhedslisten. (15.12.11)

- Friisberg, Gregers: ”Politik og økonomi.” 1. udg. Columbus, 2006.

- Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja Juul: ”Talens magt – indføring i mundtlig

retorik.” Hans Reitzels Forlag, 2010. København.

- Gallup Instituttet for Berlingske Tidende: ”Vælgernes dagsorden ”

http://www.b.dk/politiko/vaelgernes-dagsorden-1. (13.12.11)

- Hansen, Jens Otte Kjær: ”Kronik: Cirkus for demokratiet.” Berlingske, 18.09.11. 1.

sektion, s. 23.

- Hjarvard, Stig: ”En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og

leg.” 1. udgave Samfundslitteratur, 2008.

- Jørgensen, Charlotte mfl: ”Retorik der flytter stemmer – hvordan man overbeviser i

offentlig debat.” 1. udgave. Gyldendal, 1994.

- Koch, Christian: “Hvad kan Johanne?” Kommunikationsforum, 21/09/11.

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/retorisk-vurdering-af-johanne-schmidt-

nielsen. (13.12.11)

- Rasmussen, Astrid K: ”Danskernes holdning til klimaforandring og forskning.”

Forsikring og Pension, 2009.

http://www.forsikringogpension.dk/presse/Statistik_og_Analyse/analyser/Documents/

Rapport_omdanskernes_forventninger_till_klimaforandringer_og_forsikring.pdf

(09.12.11)

- Rasmussen, Finn: ”Massemedier og politisk kommunikation.” Columbus, 2007.

Bilagsoversigt

A. Quass, Lisbeth Kildegaard: ”Vinderne blev båret frem af medierne.” Politiko,

Berlingske, 26. september, 2011. 3. sektion, p.2.

B. Crone, Morten og Nielsen, Jens Beck: ”Vestager og Johanne har gjort bedst figur.”

Berlingske, 14.09.11. p. 8.

C. Ritzaus Bureau: ”Johanne Schmidt er ordfører for det hele.”26.08.11.

D. Mønster, Flemming: ”Fra Løkke til Johanne.”Ekstra Bladet, 06.09.11. p. 14.

Bilag A

”Vinderne blev båret frem af medierne”

Bilag B

”Vestager og Johanne har gjort bedst

figur”

Bilag C

”Johanne Schmidt er ordfører for det

hele”

Bilag D

„Fra Løkke til Johanne“