[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
1
Abstract:
With the use of sociology theory of identity formation, this paper includes a thematically anal-
, with special focus on transsexuals. In the end of
this paper there will be a discussion, of how the transsexuals can be met more respectfully in
the future. Being transsexual in our society isn very easy, but it is clearly way easier than it
was just ten years ago. When transsexuals try to define themselves, they say that they have
the feeling of being trapped in the wrong body. And there can be many reasons to that feeling.
The main reason to that is that society proclaims, that the mental gender of a person must
match the physical appearance of that same person. society jet,
therefore is society feeling the need to put the transsexuals into already existing categories.
But many of the transsexuals, are okay with the way the system is right now. All they really
basically the society fault.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
2
Indholdsfortegnelse
Indledning: ................................................................................ 3
Redegørelse: ............................................................................. 3
Transseksuel eller transvestit?: ........................................................................... 4
Identitetsdannelse, arv eller miljø?: .................................................................. 5
3 kloge mænd og deres teorier: ........................................................................... 6
Anthony Giddens: ................................................................................................................................................................... 7
Thomas Ziehe: ......................................................................................................................................................................... 8
Alex Honneth: ....................................................................................................................................................................... 10
Analyse: .................................................................................. 12
................................................. 12
Fiktion eller fakta: ............................................................................................................................................................. 14
Karakterer: ............................................................................................................................................................................ 14
Præmis: ................................................................................................................................................................................... 15
Hvordan kommer Identitetsdannelse til udtryk i filmen?: .............................................................................. 15
............ 16
Fakta eller fiktion?: ........................................................................................................................................................... 16
Hvordan ser vi identitetsdannelsen komme til udtryk hos de 3 transseksuelle?: ................................. 16
Diskussion: .............................................................................. 18
Konklusion: ............................................................................. 22
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
3
Indledning:
I det senmoderne samfund vi lever i, har vi revet os væk fri fra traditionerne, og vores indivi-
dualitet er blevet sat i centrum. Der er ikke længere ligeså klare regler og normer for, hvordan
det enkelte individ skal leve sit liv. Det har givet de unge enormt mange frie valg, men det har
også haft både en positiv, men også en negativ effekt på de unge i dag. I denne opgave fokuse-
res der på identitetsdannelsen hos de transseksuelle. At være transseksuel i vores samfund er
ikke nemt, men det er klart blevet nemmere, end det var for blot ti år siden. De transseksuelle
siger selv, at de har en følelse af at være fanget i den forkerte krop, og det lægger straks op til
ind i det? Og hvorfor er det at de føler sig fanget? Hvis skyld er det? Er det samfundets skyld,
da dette er indrettet på sådan en måde, at vi har et behov for at kategorisere det ukendte? Er
det i virkeligheden samfundet som skaber en forestilling om, at en mand naturligvis må have
en matchende mandekrop?
For at kunne forstå dette, vil denne opgave belyse, hvordan det er at leve som transsek-
suel under det senmoderne samfunds vilkår, bl.a. ved hjælp af sociologisk teori. Bagefter vil
der blive analyseret en fiktions film og en dokumentar film, ved hjælp af en tematisk analyse,.
Filmene og analysen vil blive brugt til at understøtte den sociologiske teori, ved at vise hvor-
dan identitetsdannelse kommer til udtryk i filmene. Til sidst vil en diskussion om, hvorvidt
transseksualitet vil blive mødt med større respekt i fremtiden, prøve at give os svar på nogle
af overstående spørgsmål.
Emnet er specielt relevant, fordi det er et emne der er meget aktuelt i medierne, og der
har været stor politisk debat på området inden for de seneste par måneder. Der er sket store
fremskridt for de transseksuelles rettigheder, og meget tyder på, at vi er på vej i den rigtige
retning. Men det er også et interessant emne, fordi det er så tabu belagt som det er. Derfor
ville det klart forbedre de transseksuelles omdømme, og sikkert også hjælpe dem til endnu
det også.
Redegørelse:
Der ønskes, under inddragelse af relevant sociologisk teori, en redegørelse for identitetsdannelse
med særlig henblik på transseksuelle.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
4
Transseksuel eller transvestit?:
Hvis man vil prøve at forstå, hvad det vil sige at være transseksuel, er det vigtigt man er op-
mærksom på, at der er forskel på transkønnet (transseksuel) og transvestit. Hjemmesiden
transseksuel.dk er en åben portal for transkønnede, eller folk med interesse på dette område.
Solveig Lerche som ejer hjemmesiden, og som selv er transseksuel, (og som før gik under
navnet Niels), skriver på siden en række artikler om emnet.
En person der ønsker at ændre sit køn, skal først være diagnosticeret transseksuel før
vedkommende kan få hormoner, ikke den anden vej rundt. Og ifølge Solveig så er man ikke
transseksuel, hvis man bare ser sig selv som værende dette. Det kræver længere undersøgel-
ser af professionelle psykologer/sexologer, før en person kan kalde sig transkøn-
net/transseksuel. I lang tid har man brugt betegnelsen transseksuel om denne gruppe, men
det har ofte skabt forvirring, da ordet let associeres med en seksuel minoritet, og da perso-
nens libido ofte ikke er eksisterende, pga. kastration (enten hormonalt eller operativt), kan
n-
net, som alene vedrører de transseksuelle.
1
Så længe personen ikke har taget endeligt afsked med sit biologiske køn, er personen
transvestit. Og hvis vedkommende stadig har den mindste tilknytning til sit gamle liv som fx
mand, så er vedkommende i vært fald ikke transseksuel. En person er ikke nødvendigvis tran-
svestit, hvis vedkommende godt kan lide at klæde sig i dametøj, og samtidig bliver opstemt af
det. Da kan det være vedkommende er fetichist i stedet. Men det kan sagtens være at en per-
son i starten af sin tilværelse som transvestit, vil blive opstemt af at klæde sig som kvinde,
størstedelen af transvestitter er netop mænd, der klæder sig i kvinde tøj. Hvorimod en trans-
seksuel typisk ikke vil blive opstemt på samme måde, og ikke klæde sig i frækt tøj.
2
En transvestit kan godt være en transvestit uden at vide det, specielt for kvinderne, da
de ofte klæder sig mere maskulint, og ofte arbejder inden for mere manderelaterede fag (fx
forsvaret). Dog er det ikke korrekt at påstå, at det er fordi de er transvestitter, at de vælger
netop disse fag.
3
En transvestit er altså fuldt tilfreds med den krop vedkommende lever i.
Solveig tilføjer, at for at en person kan finde ud af, om vedkommende er det ene eller det
andet, må der søges psykolog og ekspert hjælp. Folk forbinder det ofte med en sygdom, men
1
http://www.transseksuel.dk/articles.php?article_id=98
2
http://www.transseksuel.dk/articles.php?article_id=98
3
http://www.transseksuel.dk/articles.php?article_id=98
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
5
der er mere tale om en kønsrelateret dysfunktion. Hvis der var tale om en sygdom, så kan den
i hvert ikke kureres, og er en person i tvivl om, hvor vidt vedkommende er transseksuel eller
transvestit, så er vedkommende det i hvert fald ikke.
4
Dog står Transseksuelle på den officielle
liste over sygdomme og helbredsproblemer.
Mathias, der på sin hjemmeside dbhome.dk/mathias/, skriver om det at være transseksuel,
har allerede helt fra barndommen vidst han var en dreng. Han var dog født som pige. De fleste
behøver ikke spørge sig selv, om de er en mand eller en kvinde, for man er slet ikke i tvivl.
Men for en transseksuel er dette ikke tilfældet. Samfundet forventer, at der er en kvinde inde i
en kvindekrop, og en mand inde i en mandekrop. Men sådan er det ikke for de transseksuelle.
De føler sig forkerte i deres fysiske køn, og fortæller tit, at de føler sig fanget i den forkerte
krop, hvilket i de fleste tilfælde gør dem dybt ulykkelige.
Det er ikke altid, at de transseksuelle ved at de er transseksuelle, og det kan være meget
forskelligt hvornår de hver især finder ud af, at de er det. Du ved måske heller ikke selv, at du
engang har mødt en transseksuel.
5
Som transseksuel følger der ofte en masse spørgsmål og identitetskritiske problemer.
Specielt i nutidens samfund, hvor arv og miljø, familien, ungdommens forvandling og sam-
fundsforandringerne, har spillet en stor rolle for, hvor mange transseksuelle der er i dag. Spe-
cielt set i forhold til, hvordan mulighederne var i det traditionelle og moderne samfund. I dag
er der så mange muligheder og frie valg, så vi kan selv bestemme hvordan vi vil være, samt
skabe vores egen identitet, både udseendemæssigt og personlighedsmæssigt. For de transsek-
suelles vedkommende kan de skrifte køn vha. kønsskrifteoperationer, som ofte kan hjælpe
dem til, at få det bedre med sig selv. Men det er meget diskuteret, om hvorvidt det er samfun-
og passe ind.
Identitetsdannelse, arv eller miljø?:
Når vi ser på identitetsdannelse med sociologiske øjne, er det store spørgsmål altid, om det er
den biologiske arv eller det sociale miljø vi befinder os i, som gør os til de mennesker vi er.
Hvordan man ser på det, har stor betydning for samfundet og interaktionen mellem menne-
4
http://www.transseksuel.dk/articles.php?article_id=98
5
http://dbhome.dk/mathias/
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
6
sker. Hvis det nu var vores gener der bestemte vores personlighed, burde det komme til at
påvirke uddannelsessystemet, straffesystemet og alle de sociale systemer. Som burde blive
indrettet efter det. Det er en generel diskussion, om hvad der er vigtigst af miljø eller arv, og
hvad der påvirker de bestemte træk som personlighed, intelligens, kriminalitet og ikke mindst
seksuel orientering.
6
Den biologiske arvs betydning for identitetsdannelsen er undersøgt, ved at studere børn
der har haft meget lidt kontakt med andre mennesker. Der findes ingen naturtilstand, (her-
-
Jacques Rousseau),
7
og en persons evner ville praktisk talt ikke kunne blive udfoldet i et soci-
alt tomrum. Barnet ville i værste tilfælde dø, eller ende i en tilstand, hvor det er ude af stand
til at kommunikere med sin omverden, hvis ikke det blev stimuleret. Man har bevist, at bør-
nene kan
viste os at det ikke lå i vores gener at tale. Børnene viste sig dog også, i flere tilfælde at være i
stand til at tilegne sig sociale færdigheder, hvis de kom ind i samfundet igen. De ville dog blive
opfattet som stumme, og ville få store problemer med sproget. Det er derfor ikke en medfødt
evne. Det er kun gennem interaktion, at evnen til empati og kommunikation kan læres. Dog er
der nogle sindslidelser og egenskaber der har vidst sig at være arvelige. Fx tendens til asocial
og voldelig adfærd og psykopati.
8
Men man kan ikke se det sociale miljø og den biologiske arv som modsætninger til hin-
anden, hvis man vil prøve at forstå en persons personlighedsudvikling. Den biologiske arv
giver individet forskellige muligheder, og det sociale miljø bestemmer hvordan disse mulig-
heder bliver udnyttet. Sådan lyder det fra den engelske sociolog Anthony Giddens, som jeg vil
komme mere ind på om lidt.
3 kloge mænd og deres teorier:
for at forstå og kunne analyse samspillet mellem individet og samfundet, har en række teore-
fortrædeligheder og bekymringer i hverdagslivet, kan have en sammenhæng med større
6
Side 28 i Sociologi.
7
Side 28 i Sociologi. 2 spalte, linje 1-4.
8
Side 26 i Sociologi
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
7
overordnede strukturelle samfundsændringer. De store teoretikere kom frem i løbet af 1900-
Anthony Giddens:
Den ene af teoretikerne var Anthony Giddens, og mange kritikere betragtede ham som en
nærmest ny liberal teoretiker. Han ville for at understøtte et ukritisk samfundssyn, vriste in-
dividerne fri af magtforhold og strukturer.
Giddens arbejdede meget med det han kalder for selvidentitet.. Det at han vælger at salme de
to begreber selv og identitet, er ikke er set hos mange af de andre teoretikere før. Det er fra
psykoanalytikeren Erik H. Erikson, han har hentet begrebet identitet, som er en regelbundet
og identificerbart betegnelse. Hvor selvet giver en måde at se verden mere grundlæggende,
kompleks og refleksiv på.
9
n-
om sig selv. En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner uan-
set hvor vigtige disse er men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biogra-
fi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interakti-
on med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder
10
Som det antydes i Giddens citat skabes og opretholdes selvidentiteten i en uafbrudt bevægelse
i tid og rum. Og at vi i vores moderne hverdagsliv, hele tiden reviderer og forholder os til vo-
res handlingsmuligheder. Selvidentitet er en kognitiv, sproglig og uafsluttet fortælling om
hvem man er som individ, og hvordan man er senere i livet. Giddens siger også at vi er Narra-
tive. En stor del af vores handlinger er indlærte og ligger på rygmarven. Det er en fast rutine-
præget fortælling, hvis vi skal fortælle hvem vi er som menneske over for andre mennesker.
Og den fortælling om hvem vi er, bliver samtidig også ubevist påvirket udefra. Vi skaber altså
vores egen identitet og rolle i hverdagslivet, både bevidst og ubevist. Der er sket en psykologi-
sering af hverdagslivet (ikke noget Giddens selv siger, men hans analyser af populærkultur
berører et sådan ræsonnement), hvor vi bliver oversvømmet med rådgivning om, hvordan vi
9
Side 198 199 i Anders Petersen (red): Selvet
10
Side 198 i Anders Petersen (red): Selvet. Linje 21-30
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
8
bør leve vores liv. Dette er i høj grad med til, at påvirke individets selvidentitet. Man kan be-
tegne individet som informationsindsamlende, oplyst og aktiv, og det både vil og kan påvirke
sit eget liv.
11
Giddens har været inspireret af den tyske sociolog Ulrich Beck, og hans teori om risiko-
samfundet. Derfor har mange kritikere beskrevet Giddens billede af det senmoderne samfund,
som generaliserende, metaforisk og fantaserende. Giddens holdt meget af oplysningstraditio-
nen, hans ideal var et demokrati der var dialogisk, hvor man opstiller en dagsorden og om-
vurderer politikken, som gør det mulig at der kan ske livfulde forandringer i hverdagslivet.
Giddens snakker også om det plastiske menneske. Det går ud på, at jo mere posttraditio-
nelle kontekster vi bevæger os ind i, jo mere er vi nødt til at have større kropslig ansvarlighed.
Hermed menes en større ansvarlighed for vore egne kroppes udformning. Vi tager nogle
livsvalg, og designer vores egne kroppe. Det kan være ved hjælp at tøj, smykker og andre lig-
nende ting. Når vi designer vores krop, er den med i en refleksiv skabelse af selvidentiteten.
krop. Som man kan indfri vha. træning og diæter, men også ved hjælp af plastikkirurgi og and
kirurgiske indgreb.
12
Sågar som at skifte køn. Som følge af en række forskellige historiske fak-
torer, som fx kvindernes frigørelse, præventionsmæssige forbedringer og et ændret syn på
kroppen, er den fri seksualitet blevet gjort til en realitet i den vestlige verden. Og synet på re-
lationer mellem kønnene har forandret sig utrolig meget i positiv retning.
Thomas Ziehe:
Den anden teoretiker er Thomas Ziehe, som har en mere sociologisk og kulturteoretisk tilgang
til selvet end Giddens havde (som var på et mere psykologisk og socialfilosofisk plan). Ziehe
fokuserer på de unge, og at de ikke har opgøret med traditionerne som en del at deres erfa-
ringer, hvor de i stedet reagerer ambivalent på det. Han beskæftiger sig med hvordan hver-
dagslivet og kulturen ændres af samfundsudviklingen. Og hvordan individet under de nye for-
andringer, udfolder dets identitet.
13
dem som nutidens narcissi-
ster. Ungdommen er en særlig livsfase, både fordi at unge går længere tid i skole, og fordi ar-
11
side 199 i Anders Petersen (red): Selvet
12
side 203 i Anders Petersen (red): Selvet
13
Side 168 i Anders Petersen (red): Selvet.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
9
bejdslivet kommer senere. Narcissisme betyder selvoptagethed, selvforelskelse og det at se
sig selv som centrum, med alle andre som ens periferi. Narcissismen er et fast led i psykoana-
lysens udviklingsproces, og den starter allerede fra vi er helt små (primær narcissisme). Den
næste fase er den sekundære Narcissisme, som kommer i teenageårene. Denne går fra, at bar-
net skal skabe sit jeg, ud fra en balance mellem dets følelser og drifter i forhold til omgivelser-
ne, og kravene der bliver stillet til barnet fra forældre og omverden, til at vi i teenageårene
midlertidigt bryder denne balance, og vi bliver mere drift ramte og skiller os fra vores foræl-
dre. Der sker altså i denne fase en stor udvikling af individualiteten og jeget.
De to faser er noget der skal overvindes, for at vi kan blive etablevet ordenligt som voksne. I
balance mellem jeget og overjeget. Men det mener Ziehe dog ikke sker ordenligt i det senmo-
derne samfund vi lever i.
14
m-
15
Barnets jeg bliver præget at narcissistiske illusioner om dets almagt og styrke, og et overjeg
med en formidlingsinstans som ikke fungerer ordentligt. Vi bliver præget af mangel på fælles-
skab og/eller et kunstig fælleskab i familielivet. Jeget bliver mere orienteret omkring sikker-
hed, og man ønsker helt at undgå konflikter. Det gør, at vi er åbne overfor mange personer,
men at vi kun etablerer meget få forpligtende relationer. Vi spejler os i dem, for vores egen
selvfølelse, ligesom vi ser hos mediernes idoler. De unge spejler sig i dem, for selvbekræftelse.
Men Ziehe lægger dog vægt på, at det ikke kun er negativt. Det viser også en åbenhed overfor
mennesker og nye situationer. Ungdommen har altså en større mulighed for at søge efter be-
stemte grupper og kulturer, som er med til at påvirke/skabe vores identitet. Men problemet
er, at det kan være svært at stoppe denne søgen, og finde en mere permanent selvopfattelse
og identitet.
16
Det brud der er sket med traditionerne, og med de mange nye muligheder for selv at
skabe vores egne rammer i tilværelsen, har gjort os refleksive og individualiserede. Alle mu-
14
Side 169-170 i Anders Petersen (red): Selvet.
15
Side 170 i Anders Petersen (red): Selvet. Linje 28-29
16
side 171 i Anders Petersen (red): Selvet
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
10
til at leve sit eget
17
Alex Honneth:
Den sidste teoretiker er Alex Honneth. Han repræsenterer den kritiske teo-
ri/frankfurterskolen. Honneth har rodfæstet en teori om det menneskelige selv. Han mener, at
r-
Hvis noget er sygt, må der også være en betegnelse for hvad der er raskt/sundt. Honneth ar-
bejder derfor med det positive syn på det menneskeliges selvs trivselsbetingelser.
18
Selvet i det senmoderne samfund er præget af frihed og tvang. Egentligt skulle det have
gjort os friere, pga. den rationelle kontrol vi har fået. Men det har også gjort at vi føler os un-
derlagte af tvangsmekanismer, som fx de nye og kapitaliserede livsformer. Den vestlige mo-
dernitet har en modsigende effekt, for selvom vi har fået så mange frie handlingsmuligheder,
så bider det os selv i halen. Der er opstået en vildfaren og misforstået frihedskultur, og denne
har skabt personlige konsekvenser for det enkelte individ. Der er opstået en sårbarhed, i bytte
for at komme af med traditionerne, og de stereotype rollefordelinger. Honneth snakker om, at
den sociale individualisering er en ydre proces, og at folk ofte kommer til at forveksle det med
en frihedsgevinst. Men i virkeligheden er det den indre og personlige frihed, som er det.
19
Honneth har også analysereret idealet om autentisk selvrealisering. Dermed menes, at
den som lever sit liv i komfort, spilder sit liv, hvor imod den som går sin egen vej, får realiseret
sin egen unikke personlighed. Autentisk selvrealisering opstod som et behov for løsrivelse af
t
at vi er presset til, at selvet skal udtrykke originale og unikke karakteristika. Honneth siger, at
det ofte ses på arbejdsmarkedet, hvor kravet om selvrealisering tit er højt. Før i tiden var det
pinligt at tage sin personlighed med på arbejde, men i dag forventes det, at man både er krea-
tiv og fleksibel, og at man har et personligt engagement i selv de mindste opgaver.
20
Honneth
17
side 172-173 i Anders Petersen (red): Selvet
18
side 218 i Anders Petersen (red): Selvet
19
side 219-220 i Anders Petersen (red): Selvet
20
side 221-222 i Anders Petersen (red): Selvet
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
11
konkluderer derfor, at selvrealisek-
21
Honneth er også kendt for sin teori om anerkendelse, som betyder at have et åbent sind
over for andre, og værdsætte at vi alle har forskellige identiteter. Han skelner mellem 3 sfæ-
rer, privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Honneth mener, at de tre sfærer
er vigtige at stræbe efter hvis man vil have et godt liv.
Privatsfæren handler om kærlighed, og at blive mødt med kærlighed og følelsesmæssig op-
mærksomhed. Det kommer fra både familie og venner, og dem der står en nærmest. Uden
kærlighed vil individet ikke kunne fungere ude i samfundet som demokratisk medborger. Det
har brug for anerkendelse i sfæren, fordi det skaber selvtillid. Vi har brug for intime relationer
gennem hele vores liv, og det skal gerne lykkes i spændingsfeltet af løsrivelse og sammenflet-
ning. Hos venner og kærester, giver vi os hen til den anden person, og den anden person giver
sig hen til os. Men samtidig holder vi også fast i hver vores relative selvstændighed.
22
Den anden sfære er den retslige sfære, som har fokus på selvagtelse. Man ønsker at være an-
erkendt og juridisk ligestillet med de andre borgere i samfundet. Denne sfære handler altså
om universelle rettigheder. Hvis de universelle rettigheder bliver krænket, vil individets selv-
agtelse gå i opløsning, fx hvis staten afviser en person. Retssystemet henter dets legitimitet
hos frie og ligeberettigede subjekter. Dette undertrykker en anerkendelse af vores
moralsk over vores handlinger, og handle
moralsk, om det så er det vi vil eller ej. Hvis vi får anerkendelse i den retslige sfære, vil vi få en
følelse at ligeværd. Hvis man fortjener alle andres respekt, vil man derfor også respektere sig
selv.
23
Den sidste sfære er den solidariske sfære, som handler om selvværdsættelse. Vi har brug for
social værdsættelse gennem sociale grupper og fællesskaber. Får vi anerkendelse føler vi os
mere værdifulde og værdsatte for vores indsats og talent i samfundet. Når vi vurderer andre
menneskers præstationer, begrunder vi det med argumenter, men også med sympati og be-
undring af dem. Så når vi værdsætter andre socialt, er det via deres kognitive og emotionelle
egenskaber.
24
21
side 223 i Anders Petersen (red): Selvet. Linje 2-3
22
side 226 i Anders Petersen (red): Selvet
23
side 228 i Anders Petersen (red): Selvet
24
side 229 i Anders Petersen (red): Selvet
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
12
Analyse:
Der ønskes dernæst en tematisk analyse af ”Boys Don’t Cry” (1999) af Kimberly Pierce og ”Piger
med penis” (2012), del 1 og/eller del 2 af ”Danmark ifølge Bubber”. Analysen skal understøttes af
sociologisk teori.
Boys Don’t Cry (1999) af Kimberly Pierce:
Filmen er instrueret af Kimberly Pierce, med skuespillerne Hilary Swank, Chloë Sevigny, Peter
Sarsgaard, Brendan Sexton III, Alicia Goranson, Jeanetta Arnette og Matt McGrath. Filmen
modtog den 22. oktober i 1999 en Oscar. I starten af 1
Cinema, som var film der brød og overskred grænser, og satte seksualiteten til debat. Dengang
var de meget avantgardistiske, men blot ti år senere var de fuldt ud integrerede i mainstream-
filmene i Hollywood.
25
I anslaget i filmen ser vi to biler køre stærkt midt om natten, mens instruktøren og skuespil-
lernes navne popper op. Den ene bil er en politibil, som er efter den anden bil. I den normale
bil sidder en dreng, hvor man ser hans øjne i bakspejlet i en nær beskæring, også kaldet close-
up. Fordi vi er så tæt på, kan man se at han er meget rolig, hvilket er underligt fordi han bliver
jagtet af politiet. Han smiler og ser glad ud, og har overskud, da han formår at køre fra politiet.
Farverne er blå og grønne, som også skaber en positiv effekt, og symboliserer ungdom og
friskhed. Der er altså allerede fra start af blevet opbygget en spænding, og vi har en forvent-
ning om, hvad filmen handler om. Den vil højst sandsynligt handle om nogle oprørske unge,
der havner i problemer.
Præsentation starter kort efter, omkring 2:30 minutter inde i filmen. Hvor den starter
med et etablerings billede af et kvarter med skurvogne. Her møder vi hovedperson Teena
Brandon og hendes storebror Lonny som bor i skurvognen. Vi ved nu hvor vi er, og har mødt
de første personer. Teena tager til den lokale skøjtehal, hvor hun har en date. Vi finder ud af,
at Teena er til piger men går klædt som dreng, og skjuler at hun er en pige. Hun er meget pi-
geglad, og man ser at det skaber nogle problemer for hende.
Uddybningen starter allerede 6 minutter inde i filmen, hvor Teena bliver jagtet af en flok
25
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
13
ikke har. Hun flygter ind i broderens skurvogn, og han bliver sur. Men Teena er faktisk rigtig
lykkelig, over at dem der var efter hende, troede at hun var en rigtig dreng. Vi finder ud af at
de er søskende, og at moderen ikke vil se Teena. Vi får altså mere baggrundsviden. Vi kan også
allerede nu se, at der lægges op til en konflikt mellem Teena og hendes relationer. Broderen
smider hende ud, og Teena ender med at drikke sig fuld, hvorefter hun møder nogle nye ven-
ner fra Falls City i Nebraska, hvor hun præsenterer sig selv som Brandon. Konflikten ligger i,
at hun er så glad for piger som hun er, og at det skaber problemer for hende, specielt når hun
nu ikke er en dreng rent biologisk. Men det er dog ikke for sent for Teena at komme ud af kon-
flikten endnu. Teena ender i Nebraska, som ligger 110 km væk fra Lincoln, hvor hun selv er
fra.
leg, hvor hun får en tur på kofangeren af en bil, og hun skal så blive siddende så længe hun
kan. Teena møder pludselig pigen Lana, på en karaoke bar en aften, og der bliver hurtigt følel-
ser indblandet.
Point of no return sker, når Teena møder pigen Lana. De bliver forelskede, og det gør
straks alt meget mere kompliceret. I scenen ved træet udenfor, ca. 35 min. inde i filmen, skal
de lige til at kysse. Men først i scenen 46 min. inde i filmen, kysser de rigtigt, og det er her der
ikke er nogen vej tilbage. De har nu begge to fået for mange følelser for hinanden. Teena tager
tilbage til Lincoln for at tage i retten, men hentes bror er sur på hende, og er træt at af se hen-
bliver stemplet som udeblevet, da hun ikke tør rejse sig, i frygt for at de sender hende i fæng-
sel. Teena har taget et valg, hun har lagt livet i Lincoln bag sig, for at starte et nyt med Lana.
Konfliktoptrapningen starter kort efter, hvor Teena tager tilbage til Falls City, og hvor
følelserne bliver endnu større for Lana. De har sex, hvor Teena bruger en dildo, men Lana kan
ikke se det, da Teena stadig har tøj på. John begynder at blive ekstremt jaloux på Teena, og
man ser tydeligt han stadig har følelser for Lana. Teena og Lana planlægger at stikke af sam-
men. 1 time og 8 min inde i filmen, finder Candace nogle tamponer under den seng Teena
havde lånt, og her fra bliver hun meget mistænksom.
Klimaks starter 1 time og 19 minutter inde i filmen, hvor John bliver rasende og flår tøjet
af Teena og senere voldtager hende sammen med tim. Klimaks topper 1 time og 48 minutter
inde i filmen, hvor John og Tim til sidst skyder Teena. Bagefter ender han også med at skyde
Candace. Derefter ud toner den stille og roligt.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
14
Fiktion eller fakta:
Filmen bygger på en virkelig hændelse, men er stadig en fiktionsfilm. Selvom den ikke henter
sit stof fra fantasien eller er opdigtet, så er det alligevel fiktive skuespillere. Filmen vil under-
holde og frembringe følelser, hvilket er klart fiktion. Og at filmen, i metaforisk form, kan for-
t Cry
er moralen, at man ikke skal dømme ud fra personers seksualitet. Men det ser man det svære
tit i nutidens samfund. Du kender ikke personens historie og bagrund, vi er alle kun menne-
sker, og man er som man er.
Karakterer:
Hovedkarakteren og hovedpersonen i filmen er begge Teena Brandon, som er transseksuel.
hovedrollen spilles af Hilary Swank. Da Teena ankommer til byen Falls city i Nebraska med et
uger sit efter-
af at være i Falls city, men livet hjemme i hendes hjemby trækker i hende. Da hun desuden har
en sag hun skal i retten for, angående nogle stjålne biler. Teena bliver forelsket i pigen Lana,
og det gør straks tingene mere komplicerede.
Teena er også sin egen modstander. Det skal forstås i den forstand, at kroppen og sindet ikke
følger hinanden. I det hun er fanget i den forkerte krop, har hun svært ved at opfylde præmis-
sen. Nemlig at finde sig selv, og at være en rigtig dreng, men hun bliver forhindret af økonomi-
ske problemer, og hun står pludselig midt i en identitetskrise.
26
Lana er den fortrolige, som sørger for at Teena kan lette sit hjerte hos hende. Men hun er
også hjælperen, da hun hjælper og støtter Teena, selv da hun finder ud af, at hun er en pige. Og
sammen, hende og Teena.
27
Lana er lyshåret og har en fortid med John. Og hun møder Teena
for første gang på en karaoke bar, hvor Lana synger. Lana bor hos hendes mor, som ser ud til
at have alkohol problemer.
Teena møder John, da han forsvarer hende i en slåskamp på baren. John har skæg, og har
en datter der hedder April med ex konen Mallory, og så har han en god ven, der hedder Tom.
John og Tom har været i fængsel sammen, og er lige blevet løsladte, og de bor hos Lana og
26
Side 39-
27
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
15
hendes mor, hvor April også er nogle gange. John er en klar modstander, da han finder ud af,
at Teena har været sammen med hans ex Lana. Han bliver vildt jaloux og rasende, og ender
med at voldtage og skyde Teena og Candace. Han forhindrer præmissen, og forhindrer vores
hovedkarakter i at opfylde den. Tom er medløberen, og han følger John i alle de ting han gør.
Teenas bror Lonny, er en lidt passiv hjælper. Han er en hjælper i den forstand, at han
forstår og accepter at Teena ikke er helt som andre. Han ved dog ikke helt, hvad han skal gøre
for at hjælpe hende, da det hele virker uoverskueligt. Det ser nemlig lidt sort ud for Teena,
angående at skulle få en kønsskifteoperation, da der simpelt nok ikke er økonomi til det. 13
minutter inde i filmen, inden vores point of no return, prøver han at få Teena hjem; uden at
stoppe på vejen, uden at stjæle, og uden at møde flere piger. Han prøver altså at få Teena på
af, hvem hun er som person, og tage tingene lidt mere stille og roligt.
Teena møder Candace på en bar i Lincoln. Hun har et barn der hedder Cody, og hun til-
byder flere gange Teena at overnatte hos hende i Falls City. Hun er en hjælper til at starte
med, og tager sig godt af Teena. Men senere er det hende der finder ud af, at Teena er en pige,
og hun fortæller det til hele Lanas familie og venner. Candace går fra at være hjælper til at væ-
re modstander, og driver handlingen fremad, ved at give hovedkarakteren Teena modstand.
Candace er altså også budbringeren, da det er hende der starter konfliktoptrapningen.
Præmis:
Præmissen i filmen er, for Tenna Brandon at skulle finde sig selv som person, og at finde kær-
ligheden. Men hendes biologiske krop stopper hende, og konflikten opstår. Præmissen bliver
ikke rigtig opfyldt, idet hun dør til sidst. Men hun når dog at finde kærligheden, hun når bare
ikke at finde sig selv. En endnu mere overordnet præmis kunne være således: at være ung i
det senmoderne samfund kan skabe mange identitetsproblemer, specielt hvad angår køn og
seksualitet.
Hvordan kommer Identitetsdannelse til udtryk i filmen?:
I alle film berøres forskellige temaer, og det gør denne film selvfølgelig også. Vi har en ung
pige, som står midt i en identitetskrise. Der er jalousi, vold og kriminalitet i spil. Og også den
helt klassiske med kærlighed/ulykkelig kærlighed, da de har svært ved at få hinanden pga.
modstanden de møder. Det er temaernes opgave at underbygge præmissen, og at underbygge
de værdier, som filmen står for.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
16
et og køn
der er ukendt. Angsten ses ved at John og Tim dræber Teena, dels fordi hun ikke passer ind i
de normmønstre der er, og pga. jalousi. Men den skaber også en accept, i det at Lana accepte-
rer Teena som hun er, også efter hun finder ud af, at hun biologisk set er en pige.
Giddens snakker om det plastiske menneske, og om hvordan det er vores eget ansvar at
designe og udforme os selv. Både af hensyn til det fysiske ydre men også det psykiske indre.
Men for Teena er det svært, da hun ikke har midlerne og støtten til det. Nok ved hun at hun
føler sig som en dreng, og at det er det hun helst vil være fysisk. Men at Tenna fx klipper sig
korthåret og går i drengetøj, viser at hun bevidst tager nogle livsvalg i en bestemt retning,
mod det liv hun selv stræber efter at få. Langt hen af vejen hjælper det også Teena, til at opnå
det hun vil, men hendes biologiske køn ender med at spolere det for hende.
”Piger med penis” (2012), del 2 af ”Danmark ifølge Bubber”:
Bubber forsøgt at prøve at forstå Danmarks minoriteter, ved at sætte sig ind i dem, og leve
som dem, bare i et par dage. Der er i alt 8 sæsoner, og dette emne om transseksuelle kom ud i
sæson 4.
Fakta eller fiktion?:
dokumentarfilm. Det er den interaktive fortælleform der er blevet brugt, da virkeligheden
bliver formidlet af en tilrettelægger, som her er Bubber. Bubber er synlig i billedet hele tiden,
og henvender sig direkte til kameraet. Dokumentaren er en sociologisk dokumentar, da vi
skildrer en gruppe i samfundet, og går bag facaden på dem, for at finde ud af hvordan det
egentlig er at være transseksuel, og dermed at være fanget i den forkerte krop. Man går altså
bag facaden på noget ukendt. Men den er samtidig også en portrætdokumentar, da der er fo-
kus på de transseksuelle som individuelle individer.
Hvordan ser vi identitetsdannelsen komme til udtryk hos de 3 transseksuelle?:
de 3 transseksuelle er i hver deres stadie indenfor kønsskifteoperationer. Erwin (tidligere
Eva), Pippin (tidligere Pia) og Mark Bo (tidligere Bolette), har alle levet som kvinder. De tager
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
17
alle hormonindsprøjtninger, og siger alle, at de ikke ville kunne leve uden dem. Den største
frygt ville være, at havne på en øde ø uden hormonerne. De ville simpelthen gå psykisk ned
uden dem.
Pippin skal have fjernet sine bryster, og har stadig en kvindes underliv. Mark Bo har allerede
fået fjernet sine bryster, men han vil ikke have foretaget en fuld kønsskifteoperation, bl.a. på
grund af hans sport cykling. Og endelig er der Erwin som er den ældste, der er gået all-in på
alle operationerne. I dokumentaren følger man forløbet før operationen, og man ser til sidst
resultatet af operationen.
Dokumentaren behandler temaerne identitetsdannelse og selvrealisering.
var først da de var voksne, at de kom rigtigt frem som transseksuelle, og hele deres barndom
var præget af forvirrede følelser og identitetsproblemer. Følelser som at føle sig forkert og
ikke passe ind i samfundets afgrænsede kategorier. For de var jo ikke bøsser, det var de tyde-
ligt klar over.
Pippin var nød til at tage til Tyskland for at få fjertet sine bryster, da lægerne på rigshospita-
lets sexologiske klinik ikke mente at han var en mand, men blot lidt forvirret og havde en svag
personlighed. Derfor tog han sagen i egen hånd, og måtte selv betale 45.000 kr. for operatio-
nen i Tyskland. Pippin er godt og grundigt træt af hans byster, og der er ikke noget med at
skulle sige farvel til dem en sidste gang. Han har ventet på det her længe, og de passer bare
ikke til hans krop. Man kan sige, at Pippin lever op til Giddens teori om det plastiske menne-
have taget livet af sig selv, hvis ikke at operationen havde været en mulighed for ham. Hvis
ikke han havde fået hormoner og operationer, så han kunne matche sit psykiske køn med det
fysiske, så havde der for Pippin ikke været noget at leve for.
Mark Bo er meget forfængelig når det kommer til hans krop og udseende. Cykeltøj og
udstyr skal matche i farverne, og der skal være hår på en mandekrop. Med lidt god vilje kan
man kalde Mark Bo for narcissist, hans forfængelighed og selvoptagehed er det vigtigste, for
det er jo vigtigt at man ser godt ud. Selvom han ikke har et mandligt kønsorgan, så kan han
skjule det langt hen af vejen, men han har dog overvejet en operation. Mark Bo smiler og er
fuld af liv, og Bubber kan ikke lade være med at spørge, om det er en drøm der er gået i opfyl-
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
18
jeg har bare være født i et
Både Mark Bo og Pippin går rundt med en penislignende sok i deres underbukser, men
en der er gået skridtet videre er Erwin. Erwin har været i udlandet for at få sat en penis på, til
forskel fra Pippin fik han det betalt af staten. Det er ikke første gang at han opereres, Erwin
har nemlig tidligere fået lavet en kunstig penis, men hans krop frastødte den, så nu prøver han
igen. Penissen er lavet ud fra hans arm, og kuglerne ud fra de oprindelig skamlæber. Erwins
rejse startede for 25 år siden med hormon behandlinger, og endte ud med en komplet køns-
nogle gange så har det psykiske bare behov for at have noget at bo i, i form af en matchende
er blevet et system af krav, som vi føler os nødt til at rette os ind efter.
Bubber har prøvet på at forstå, hvad det vil sige at være fanget i den forkerte krop, som de tre
e-
sker bare kan forstå, det er man nødt til at have oplevet selv.
Præmissen og budskabet med dokumentaren er, at man ikke skal være bange for at være den
man er.
Diskussion:
Der ønskes endelig en diskussion af, i hvilket omfang transseksualitet i fremtiden kan formodes
at blive mødt med større respekt.
I det samfund vi i dag lever i , er der ofte debat omhandlende kønsroller og seksualitet. I dag
er seksualiteten for den nye generation at unge, et helt frit valgt uden normstyrede regler.
Vores identitet er ikke længere bestemt på forhånd, og den forbliver ikke en fast statisk stør-
relse gennem ens liv.
Giddens grundtanke om aftraditionalisering, og at vi lever i et posttraditionelt samfund med
en enorm mængde af muligheder, kan både være positiv og negativ. Det kan gøre at vi bliver
både angste og apatiske, fordi ansvaret og forventningerne er utrolig høje til, at vi hele tiden
træffer det bedste valg. Men det gør også, at vi bliver meget mere refleksive som mennesker,
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
19
og er i en konstant dialog med os selv om, hvorvidt vi lever vores liv på den mest optimale
måde.
28
I Bilag 1, der stammer fra en artikel i politikken, skriver Niels Bjørn og Ana Skak om hvordan
vi kan se, at Giddens Teorier også viser sig i vores nutidige samfund. De diskuterer her, hvilke
forskellige problemer det skaber for de unge individer. Niels og Anna kommer med flere ar-
gumenter for, hvad der skal til for at bryde barrieren når det gælder køn og seksualitet. Selv-
om mange nok benægter det, så er køn og seksualitet, også inden for rækkevidden af frie valg.
Et af deres argumenter er, at man bør afskaffe betegnelserne homoseksuel, lesbisk, tran-
seksuel osv. Hvis man bruger de betegnelser, siger man nemlig også, at man ikke passer ind i
de vel-ordnede klasser der er i samfundet, og at man heller ikke ønsker at være en del at dis-
se vel-ordnede klasser. At vi med de frie valg vi nu har, kan vælge vores egen seksualitet og
identitet er fantastisk, men det kan også være dybt angstprovokende, at gå forbi en person på
gaden, og være i tvivl om vedkommende er en mand eller en dame. Og det kan være rigtigt
svært at møde en person, der netop er ved at bryde denne kategorisering, da det er uvant og
nyt for os. Derfor foreslår The Village Voice (en newyorker avis), at erstatte alle disse beteg-
nelser, som fx homoseksuel, lesbisk osv. med ordet queer. At være queer betyder at være un-
derlig, skæv, sær og utilpasset. De mener det er et problem at samfundet, pressen, homobe-
vægelserne og retssystemet, har brug for at sætte ord på kærligheden, og seksualiteten. Det er
et problem, at samfundet er nødt til at placere personer i en klart defineret og afgrænset kate-
gori, for at kunne kategorisere det enkelte individ ud fra de retssystemer vi kender i forvejen,
en seksualitet vi har med at gøre, og det er det, queer ville kunne gøre op med.
29
Vi har i dag opnået utroligt mange ting, og fx en seksualitet som homoseksualitet er i
30
At være queer gør, at der medfølger et ansvar, hvor man fastholdes i en opposition som sam-
fundsprovokatør. Hvis vi får flere af den slags mennesker, der trodser og bryder kategorise-
28
Side 1-
29
Side 2-
30
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
20
ringen, så vil folk mere åbent begynde, at se efter det fulde potentiale i en mand og i en kvin-
de, og dette vil skabe helt nye fremtidsudsigter for den seksuelle identitetsdannelse.
31
I bilag 2 skriver Karen M. Larsen, som er cand. mag. i historie og religion, at vi er nødt til at
revidere synet på os selv og hinanden, før vi kan opnå et godt samarbejde mellem homosek-
suelle og transseksuelle. Et sådan samarbejde vil kun ske, hvis man begynder at anerkende, at
de rent faktisk har meget tilfælles.
Man forsøger at skabe en kunstig skelnen mellem køn og seksualitet. Da transseksuelle
mener, at deres identitet kun handler om deres kønsidentitet, og de homoseksuelle mener, at
deres identitet handler om den seksuelle orientering. Derfor mener de ikke at have noget til
fælles. Men Karen mener, at man ikke kan skille køn og seksualitet fra hinanden på den måde.
Er man en heteroseksuel mand, fremhæver man at man er en rigtig mand, ved at vise sine ma-
skuline sider frem, og modsat viser en kvinde, sine feminine sider. Ligesom lesbiske og bøsser
viser, at de emotionelt og erotisk er interesseret i henholdsvis kvinder og mænd. Den trans-
heteroseksuel, da personen jo ser sig selv som mand.
En anden barriere der skal brydes mellem de homoseksuelle, biseksuelle og transseksu-
elle, er om hvorvidt de transseksuelle skal fjernes fra den officielle liste over psykiske lidelser.
Allerede i 1970 fik homo bevægelsen bugt med forestillingen om, at de var syge, men proble-
met er, at mange transseksuelle ikke vil fjernes fra listen, da det før i tiden var deres billet til
m-
me væk fra den krop, som de føler sig fanget i. Men Karina mener, at det er klart, at så længe
de transseksuelle ser sig selv som syge, så kan de homoseksuelle ikke støtte dem i kampen
mod sygeliggørelse af dem. Derfor må de transseksuelle altså først tage den kamp op indbyr-
des, før et samarbejde kan finde sted.
32
Ligesom i Bilag 1, er Karen enig i, at det er samfundets skyld de transseksuelle føler det
er nødvendigt, at tage disse kategoriseringer til sig. Og at det ydre pres fra samfundet har
gjort, at transseksuelle har udviklet en opfattelse af, at de er syge og har brug for behandling,
og hele idéen om, at en bestem krop nødvendigvis må have et bestemt køn og omvendt.
31
32
Side 2 midt 3 øverst i bilag 2
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
21
33
lem Cekic, at det er for dårligt
at vi lader de transseksuelle gå og vente på, at ministerierne er så lang tid om at drøfte frem
og tilbage. Der er sket så mange ting siden de første regler på området blev indført, at de
trænger til et eftersyn, siger professor Mette Hartlev. Og det mener Özlem også at vi skylder
de transseksuelle, og at der er så mange etiske dilemmaer, som kræver et svar.
En af løsningerne kunne være, at kigge efter vores naboer i Sverige, som jeg kommer ind
på om lidt. For ligesom i Bilag 2, så ønsker SF i bilag 3 også at gøre op med forestillingen om,
at det er en sygdom at være transseksuel. De vil ligesom Karen, i bilag 2, også have fjernet de
transseksuelle fra den officielle liste over sygdomme og helbredsproblemer. Problemet er og-
så, at mange af de transkønnede har en flydende kønsidentitet, og det har systemet ikke taget
hensyn til. I Danmark kunne man ikke, indtil for nylig, skifte køn juridisk uden at man havde
været gennem en lang operations proces. Her var Sverige nemlig hurtigere på banen end os,
og i Sverige lyder dommen, at det ikke er lovligt at kræve sterilisering ved juridisk kønsskifte,
men sådan har det længe været i Danmark. Flemming Møller Mortensen fra S, som er for-
mand for sundhedsudvalget, siger også at vi kan l
der er tale om en person, der hviler i sig selv, og er myndig, skal vedkommende selv have mu-
34
At systemet er som det er, og at det er så ufleksibelt, gør det meget vanskeligt for de transsek-
suelle at definere deres kønsidentitet.
Grunden til at det er et problem, er ifølge Karen i Bilag 2, at de transseksuelle føler sig nødt til
at foretage kønsskifteoperationer, pga. det samfund vi lever i. I et samfund hvor man kan føle
sig tvunget til, at få ens krop underkastet diverse medicinske og kirurgiske behandlinger, for
fejlagtigt tror at identiteten forbliver den samme gennem hele vores liv. Dette passer også
meget godt til Giddens teori om, at vi forandrer os gennem hele vores liv, og at identitet ikke
er statisk. Derfor mener Karen at kønsskifte operationer er et problem, da mange faktisk for-
tryder det senere hen. Reglerne tager simpelthen ikke hensyn til, at identiteten ændrer sig
over tid via en personlig fri udvikling, og ikke via terapi eller anden indre/ydre tvang. Karen
33
artiklens overskrift.
34
Side 2, linje i bilag 3.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
22
mener at det der skal til, er at vi skal kæmpe for vores rettigheder. Det er ikke de transseksu-
elle der fejler noget, men samfundet.
Det største ønske for de transseksuelle, har meget længe været at de skulle kunne få juridisk
kønsskifte, uden at gå igennem den lange kirurgiske proces, hvilket også blev diskuteret i bi-
lag 3, som er fra 2013. Men meget har ændret sig siden, og den 1. september 2014 blev det
endelig muligt, for transseksuelle at få et nyt person nummer, uden en operation først.
Det viser bare, at hvis transseksuelle bliver ved med at kæmpe for deres sag og rettigheder, så
vil de langsomt gå i opfyldelse. Nu kan man altså få et cpr-nummer der passer til det køn man
ser sig selv som, uden at lægge under for presset fra samfundet om, at skulle ændre sit køn
Konklusion:
De transseksuelle bliver påvirket af samfundet, hvad enten de er klar over det eller ej. Sam-
fundet, pressen, retssystemet og andre bevægelser, har brug for at sætte ord på kærligheden,
og seksualiteten. Problemet er, at samfundet er nødt til at placere personer i en klart defineret
og afgrænset kategori. Dette for at kunne kategorisere det enkelte individ ud fra de retssy-
Det er et problem, at man ikke kan være den man er, uden at skulle blive puttet i kasser. Men
det er samfundet bare ikke klar til at acceptere endnu. Vi kan ikke acceptere det, fordi vi sim-
pelthen er for bange. Vi er bange for det ukendte, fordi vi ikke ved nok om emnet. Derfor er
det nemmere bare at sætte det ind under en kategori, vi allerede kender i forvejen.
En ting som i stedet at bruge betegnelsen queer, ville kunne gøre op med dette, det kræver
bare at der er flere der tør stå frem med det.
Men uden at give samfundet hele skylden, så skal vi også tænke på, at størstedelen af de
transseksuelle, faktisk er tilfredse med hvordan systemet ser ud nu. Mange af de transseksuel-
le er måske ikke helt klar til at gå over til betegnelsen queer, når det kommer til stykket. Deres
skille sig så meget ud.
Men det er det syn der skal laves om på, for der er ikke noget der er mere normalt end andet.
For vi er alle sammen helt forskellige individer, med hver vores individuelle personligheder,
især når vi tænker på, at vi lever i et senmoderne samfund.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
23
Litteraturliste:
Internetsider:
- Hvornår er man transvestit? Hvornår er man transkønnet? Skrevet af Solveig d. 05. maj
2009 http://www.transseksuel.dk/articles.php?article_id=98
- www.Transseksuel.dk Copyright Solveig Lerche © 2008
- http://dbhome.dk/mathias/ nyeste dagbogsopslag var i 2005.
Bøger:
- Brejnrod, Pouls (2014): Sociologi. Gyldendal forlag, 1. Udgave.
- Torndal, Morten Hansen (2014): Sociologi. Columbus forlag. 2. udgave
- Grundbog i mediefag. Dahl, Anders. Erstrup, Erik. Gravesen, Rie. Houlind, Martin. Lys-
ne, Anders. Olsen, Mimi. Oxholm, Jan. Rytter, Henrik. Schou, Hans Oluf ():
Levende Billeder. Systime forlag, 2. Udgave
Udleveret materiale:
- Petersen, Anders (2011): Selvet. Hans Reitzels forlag.
Film:
-
- 2.
Artikler:
- Bjørn, Niels. Skak, Ane: http://www.net-
uv.dk/dansk/Tekster/Politiken%20-%20Det%20flydende%20koen.pdf
- og homoseksuelle skal kunne arbejde sammen,
http://www.thranesen.dk/hvis-transseksuelle-og-homoseksuelle-skal-kunne-arbejde-
sammen/
-
2013. http://www.information.dk/449933
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
24
Bilag 1 : Politiken: Det flydende køn
Politiken, 10/9-00.
Af: Niels Bjørn og Ane Skak
Den helt unge generation er den første, for hvem seksualiteten er et helt frit valg uden norm-
styrende regler. De føler sig i vidt omfang fri til at udvikle deres begær i nye retninger, uden
. Kronikørerne er henholdsvis stud.mag.
og cand.mag. i dramaturgi.
Hvad kalder man et ægteskab mellem en heteroseksuel kvinde og en homoseksuel mand, der
har giftet sig i kærlighed til hinanden og lever i et monogamt, seksuelt fuldbyrdet parforhold?
Hvordan skal man definere den familie, der består af to mænd og det barn, som den ene af
mændene har født, dengang begge mændene var kvinder - og
kærester? Hvad skal man
mene om den tidligere politisk aktive bøsse, som med glæde er listet tilbage i skabet ved at
flytte til Rumænien, der forbyder homoseksualitet, og hvor han lever sammen med en mand-
lig kæreste, der betragter sig som heteroseksuel?
Eksemplerne er, som du måske har gættet, ikke fra en tilfældig rundspørge om folks privatliv i
Nørre Snede. Men ingen af dem er opdigtede. De er virkelige case historier, hentet fra new-
-
, der udfordrer traditionelle opfattelser af køn og seksualitet.
I dag antager seksualidentiteten mange former. Flere og flere (endnu især i storbyerne og
blandt helt unge) begynder at betragte deres identitet - og deres seksualitet - som noget bøje-
ligt og foranderligt og frem for alt som noget, der er for komplekst til at passe ind under be-
tegnelser som heteroseksuel, homoseksuel, biseksuel og transseksuel.
Hvad er det, der sker, kunne man spørge. Hvis man stiller sociologer det spørgsmål
t fundamentalt nyt potentiale, som vi i dag som moderne
mennesker har for selv at skabe vores identitet.
Den engelske sociolog Anthony Giddens er en af dem, som gerne vil besvare spørgsmålet
, at vi lever i det, han kalder det posttraditionelle samfund. Vi har mistet traditioner-
ne, siger han, og med traditionerne mener han den automatiske overlevering fra generation til
generation i bestemte måder.
. I stedet har vi en enorm mængde af
valgmuligheder. Alt er blevet et spørgsmål om eget valg, som vi træffer ud fra holdninger,
værdier og livsanskuelse. Vi kan selv vælge uddannelse og erhverv, samlever og boform. Æg-
teskabet er et valg, som man derfor
kan fravælge. Man kan bo sammen med en kæreste
uden at være gift, eller man kan bo for sig selv, selv om man har en kæreste. Børneopdragelse
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
25
er et spørgsmål
beslutninger om, hvad vi finder mest optimalt.
bevidstheden om, at-
. Det
, fordi tilværelsen pludselig
manifesterer sig som mangfoldig og fuld af pote
, men Anthony Giddens mener, at den nye situation
med de mange valg, vi er nødt til at træffe, gør det moderne menneske til et meget reflekteret
menneske. Ifølge Giddens kører vi alle hele tiden en refleksiv dialog med os selv, hvor vi afsø-
.
. Han
reflekterer over den udvikling, der er :
til at løbe rundt. Jeg ved ikke, hvad det er at være mand. (...) Hvad er en god og stærk mand?
Hvad e
. Kureishis pointe er den samme som Giddens', nemlig at vi er frie
individer med frie valg, og at den situation er ulig nogen anden tidligere i historien. Identite-
n-
digheder og valg og afstemmer det ydre med det indre.
-
-, det kan være at er-
kende, at vi i dag har stor frihed til at vælge vores e
blive konfronteret med andre, som allerede er i fuld gang med at overskride den kategorise-
ring, der handler om køn og seksualitet.
Det kan være fascinerende og æggende - eller det kan være angstprovokerende - a
, eller om den seje babe i ba-
dvendigvis er enkle. Eksemplerne fra
new-yorker-avisen demonstrerer, at vi ikke engang har noget sprog til at beskrive de uvante,
nye former, som seksualitetsidentiteten er begyndt at antage.
Men det kan vi gøre noget ved.
, sær,
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
26
skæv og utilpasset, og ved at bruge det ord i stedet for ord som 'lesbisk' eller 'transseksuel'
siger man samtidig, at man ikke passer ind i samfundets velordnede kasser - og heller ikke
ønsker det. At være queer er bevidst at bryde med normstyrende mønstre, for eksempel ker-
nefamilien, og udnytte det potentiale, der ligger i det posttraditionelle samfunds valgfrihed.
For det virkeligt grænseoverskridende i mental og samfundsmæssig forstand sker der , hvor
det ikke længere er den biologiske krop som determinerer kønnet og kønsopfattelsen.
, som kan kaldes rigtig. Vi er nødt til at udvikle vores egen model,
hver især.
ej til at blive flydende størrelser, selv om erkendelsen om
det stadig halter noget bagefter.
, amerikansk historie, som kan ridse perspektivet tydeligere op. Det er historien
om den amerikanske soldat Barry Winchell, som blev chikaneret og dræbt af sine soldater-
, som pressen i første om-
gang refererede, da drabssagen blev 'big news'. Men virkeligheden viste sig at være noget me-
re kompleks, hvilket The New York Times senere fandt ud af. Soldaten Barry Winchell var kæ-
--
kvinde. B-- en heteroseksuel mand, som var kæreste med en transseksu-
el. I hvert fald var deres forhold nærmere queer end homoseksuelt. Den sandhed var for mud-
som utvetydig bøsse, og det krævede, at Calpernia var en mand.
Umiddelbart efter drabet opsøgte to ledere fra to forskellige homoseksuelle bevægelser Cal-
-
-- dels for at overbevise Cal-
, at hun var en han. Calpernia indvil-
, hvor homobevægelserne argumenterede for anti-
diskriminationslove og generelt bedre beskyttelse af am
, blev der rum til Calper-
nias historie og til hendes udsagn om, at Barry i hendes øjne faktisk var heteroseksuel.
I eksemplet med Calpernia og Barry er problemet, at hele det omgivende samfund - pressen,
homobevægelserne, retssystemet - har brug for at kalde kærligheden mellem Calpernia og
Barry noget. De skal placeres i en klart defineret og afgrænset kategori.
Behovet er ikke Calpernias eller Barrys.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
27
Og præcis det er kernen i queerness. Det er det omgivende samfund, som finder behov for, at
en livsstil eller en seksuel orientering skal defineres via klare afgrænsninger, som alle kan
for, ud fra en systemtænkning, vi kender i forvejen. At være queer bryder med alt det.
Queerness er grænseoverskridende og nyt, flydende og omskifteligt, et sandt paradigmeskift
fra den ældre, konventionelle opfattelse af køn og seksualitet som noget statisk.
VI HAR TRUKKET forskellige eksempler frem fra virkeligheden, hvo
med at omformulere begreber som identitet og seksu
, visionære og kunstnerisk inte-
e-
rede i Hollywood-mainstreamfilm.
, filmen 'Being John Malkovich', skifter Cameron Diaz' figur
sin mandlige kæreste ud med en kvindelig, uden at filmen af den grund behandler hendes valg
som en psykologisk erkendelseshistorie i gammeldags ud af skabet-forstand. Et andet eksem-
pel er 'The Talented Mr. Ripley', hvor plottets udvikling afhænger af Dickie Greenleafs (spillet
af Jude Law) evne til at tiltrække
'gammeldags' reaktion af
angst, og den 'nye' af accept i filmen. Angsten kommer til udtryk hos de unge mænd, som en-
der med at dræbe Brandon Teena, fordi de ikke kan kategorisere ham ud fra de normmønstre,
de kender. Mens accepten kommer fra Brandons kvindelige kæreste, Lana, som holder fast i
, om køn og seksualitet er biologisk eller socialt.
Det er forkert at kalde de nævnte film for homoseksuelle film. Det er en alt for snæver beteg-
nelse, som ikke kan rumme, at filmene faktisk handler om skred, bevægelse og overskridelse.
Filmene udfører en række eksperimenter og forfører tilskueren til at overskride sine egne
fo-
begyndt at vise sig begge veje fra.
-
. Muligvis er det for firkantet at deklarere, at seksualiteten
allerede er et helt frit valg, og der ikke overhovedet findes normstyrende regler for, hvordan
vi skal leve vore liv. I hvert fald findes stadig oplevelsen af at der findes normer og faste leve-
, vi net-
op har tegnet af virkeligh
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
28
r-
. De afsøger som første generation det potentia-
le, der ligger i at traditionerne er forsvundet, og føler sig i vidt omfang fri til at følge deres be-
n-
der. ENGANG BETØD DET at være homoseksuel, at man var i opposition
/eller moral. I dag er homoseksualitet indoptaget af en normal-
opfattelse. Homoseksuelle i Danmark kan blive gift, adoptere hinandens børn og besøge dron-
ning Margrethe iført galla og partner. De etablerede homoseksuelle bevægelser sidder med
ved bordet under politiske beslutningsprocesser, og homoseksualiteten er dermed skredet fra
at være en avantgardistisk opposition til at blive en integreret del af den samfundsmæssige
konformitet.
'straight' som at være straight.
.
At være queer forpligter, for det er et valg, som fastholder en i opposition, i
.
, som trods
, der ønsker at realisere deres fulde potentiale som mænd og
kvinder.
Kilde: www.Avisnet.dk
/Avisens genrer/Kronik/Politiken: Det flydende køn/
Gengivet efter aftale med Dansk Journalistforbund
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
29
Bilag 2: Hvis transseksuelle og homoseksuelle skal kunne arbej-
de sammen, må vi alle revidere vores syn på os selv og på hinan-
den.
Karen M. Larsen den 27. januar 2008.
Vist 159 gange.
Der har i de senere år været en del fokus på LBL og de transseksuelle. Især fra visse queere
kredse har der været fremført en heftig kritik af LBL, fordi foreningen ikke organiserer trans-
seksuelle, ligesom Priden er blevet bebrejdet, at man fejrer, at homoseksualitet ikke længere
officielt defineres som en sygdom nu når transseksualitet forsat bliver det.
Et grundlæggende problem med denne kritik er, at man i sin iver for at se homokampen som
en kamp der føres på de transseksuelles bekostning helt har glemt at sætte sig ind i hvad
transseksuelle egentligt mener om ideen om at LBL skulle organisere transseksuelle og hvor-
dan transseksuelle har det med, at transseksualitet
forsat er en psykiatrisk diagnose. Ved et nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at mange
transseksuelle homoseksuel-
le og biseksuelletransseksualitetes fra
den officielle liste over psykiske lidelser.
Lad det være sagt med det samme, jeg tror ikke, at LBL i den nærmeste fremtid har ressourcer
til også at føre kamp for de transseksuelle, vi skal jo lige se at overleve som forening først.
Men på længere sigt ser jeg meget gerne et nærmere samarbejde med de transseksuelle, som
kan, men ikke nødvendigvis behøver, bestå i en organisatorisk sammenlægning mellem LBL
og de eksisterende organisationer for transseksuelle. Der er dog nogle grundlæggende for-
hold, som skal ændres før dette kan lade sig gøre, og det vel og mærke både i de homoseksuel-
le såvel som i de transseksuelle miljøer.
For det første giver et samarbejde kun mening, hvis vi er villige til at anerkende, at vi homo-
seksuelle, biseksuelle og transseksuelle har meget tilfældes selvom der også er forhold, der
gør os forskellige fra hinanden. Personligt mener jeg, at det er helt meningsløst, at ville lave
vandtætte skotter mellem homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle. De nuværende be-
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
30
tegnelser og identiteter er resultatet af historiske og sociale forhold, der hele tiden ændres,
hvad igen gør, at indholdet af identiteterne også gør det, og reelt set er der en del, der i løbet
af et liv har prøvet at identificere sig med flere af disse identiteter eller som slet ikke føler, at
nogen af dem giver mening for dem, idet de opfatter deres identitet som flydende i stedet for
fastlagt.
Vi kan imidlertid ikke komme uden om, at mange homoseksuelle og biseksuelle mener, at de-
res identitet udelukkende handler om deres seksuelle orientering og de derfor ikke kan se
noget fællesskab med transseksuelle, ligesom mange transseksuelle mener, at deres identitet
udelukkende handler om deres kønsidentitet og de derfor ikke kan se noget fællesskab med
homoseksuelle og biseksuelle. Hermed forsøger man at skabe en, i virkeligheden kunstig,
skelnen mellem køn og seksualitet.
En sådan skelnen giver imidlertid ikke mening. I henhold til den altdominerende heteronor-
mativitet hører køn og seksualitet heteroseksuel
heteroseksuel kvinde. Man(d) viser sin maskulinitet ved ens
evne til at score lækre damer og en kvinde viser sin femininitet ved sin evne til at virke til-
trækkende på mænd. Man(d) viser sin heteroseksualitet e-
resser og fremfærd og man viser som kvinde sin heteroseksualitet
sine interesser og fremfærd. På samme måde så defineres en lesbisk som en kvinde, der er
emotionelt og erotisk interesseret i kvinder, ligesom en bøsse defineres som en mand, der er
emotionelt og erotisk interesseret i mænd. Ligesom f.eks. kvinde til mand transseksuelle
(FtMerer sig som hetero-
seksuelle, lige netop for at fremhæve, at de altså er mænd. Køn og seksualitet kan med andre
ord ikke skilles fra hinanden og alle os, der falder udenfor det heteronormative rollemøn-
ster, burde derfor se hinanden som nært beslægtede også selvom homoseksuelle og bisek-
suelle har fokus på den seksuelle orientering og transseksuelle har fokus på kønsidentiteten.
Som sagt så er grænserne jo ikke vandtætte en del homoseksuelle er synlige kønsoverskri-
dere og en del transseksuelle har erfaringer, nutidige eller fortidige, med den homoseksuelle
identitet. Vi skal derfor gøre op med transfobien hos homoseksuelle og homofobien hos trans-
seksuelle. Vi har rigtigt meget til fælles og der er ingen grund til at vi bygger mure op mellem
det, som i virkeligheden er beslægtet.
En anden væsentlig hurdle for et fremtidigt samarbejde mellem homoseksuelle, biseksuelle og
transseksuelle er i mine øjne det forhold, at en del transseksuelle ikke ønsker, at diagnosen
transseksualitet skal fjernes fra den officielle liste over psykiske lidelser. Grunden hertil
er, at de selv definerer deres identitet som en art forstyrrelse, hvor der er en modsætning
mellem det oplevede køn og det fysiske køn en forstyrrelse der dog kan helbredes eller i det
mindste formindskes vha. hormoner og kønsskifteoperationer, så den transseksuelle får den
krop, som han eller hun mener svarer til hans eller hendes identitet. For transseksuelle er
transseksuel
simpelthen adgangsbilletten til en kønsskifteoperation, som mange ser som løsningen på alle
deres problemer. Problemer som for dem grundlæggende set handler om, at de er født i en
forkert krop.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
31
For mig at se er det dybt ulykkeligt, at den transseksuelle identitet i høj grad er forbundet
med et sygdomsparadigme, altså den overordnede tanke om at dem der afviger fra hetero-
normativiteten fejler noget, der imidlertid i de transseksuelles tilfælde kan fikses vha. hormo-
ner og kirurgi, så den transseksuelle udadtil og indadtil kan fremstHomosek-
sualitet har også været defineret
som en psykiatrisk diagnose, og der var også en tid, hvor mange homoseksuelle accepterede
dette, ikke mindst fordi det var et godt argument mod kriminaliseringen af sex mellem mænd
(sex æ-
gelsen kastet sygdomsidentiteten fra sig og har, med succes, kæmpet mod at samfundet frem-
stiller os som syge. Uden dette opgør med sygdomsidentiteten og diagnosen var vi næppe der
hvor vi er i dag mht. rettigheder og samfundsmæssig anerkendelse.
Lige så oplagt som det derfor er, at homoseksuelle og biseksuelle støtter transseksuelle i
kampen mod sygeliggørelsen af transseksuelle er det indlysende, at vi ikke kan støtte trans-
seksuelle i, at de ser sig selv som syge. De transseksuelle må derfor internt tage et opgør med
fikseringen på diagnoser og operationer før at et samarbejde med de homoseksuelle og bisek-
suelle virkelig kan give mening.
Jeg går ikke ind for et forbud mod kønsskifteoperationer, for transseksuelle har ligesom alle
andre ret til at bestemme over deres egen krop. Men jeg mener, at vi bør tage en diskussion af
hvor hensigtsmæssige disse er, med al behørig respekt for den pressede situation, som en del
transseksuelle står i.
Jeg opfatter det som dybt tragisk, at vi har et samfund, hvor dem hvis kønsidentitet afviger fra
heteronormativiteten kan føle sig presset til at få deres krop underkastet en medicinsk og
kønsskif-
teoperationer er uløseligt knyttet til den grundlæggende heteronormative ide, at bestemte
kroppe nødvendigvis må have et bestemt køn og at et bestemt køn nødvendigvis må have en
bestemt krop. Jeg mener, at kønsskifteoperationer tager udgangspunkt i en fejlagtig forestil-
ling om at identiteter nødvendigvis forbliver de samme livet igennem, i stedet for at tage hen-
syn til, at identiteter kan ændre sig over tid ikke via terapi og indre eller ydre tvang men
slet og ret via en fri personlig udvikling. Og sidst men ikke mindst, en del transseksuelle, der
har fået en operation, fortryder det senere hen, og de har virkeligt et problem, for en kønsskif-
teoperation kan reelt set ikke gøres om.
En del transseksuelle befinder sig i samme situation, som homoseksuelle i fortid og nutid har
været i, nemlig den, at samfundets ydre pres og udtalte foragt for dem har gjort, at de har ud-
viklet en opfattelse af sig selv som syge og behandlingskrævende. Det er fuldt ud forståeligt
men frigørelse, accept og ikke mindst respekt opnår vi alle kun, hvis vi tør se os som de sunde
og ressourcerige personer som vi er. Vi fejler ikke noget det er det samfund, som siger, at vi
fejler noget, der fejler noget. Og med den erkendelse kan vi kæmpe for vores rettigheder
f.eks. for at transseksuelle skal kunne få lov til at vælge sig de fornavne de ønsker og få et per-
sonnummer, der svarer til deres kønsidentitet.
* * *
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
32
Bilag 3: SF ønsker handlingsplan for
transkønnede
SF vil have en national handlingsplan for transkønnede: Der skal en gang for alle gøres op
med diskrimination og sygeliggørelse. Både Enhedslisten og Radikale er positive over for for-
slaget, mens sundhedsministeren tøver
Irene Haffner er født som mand, men har i tre år levet som kvinde. Billede af Astrid Dalum
Indland: Naja Dandanell. Information, 2 februar 2013
Transkøn er blevet lidt af en seksualpolitisk kampzone, og fronterne er trukket hårdt op: På
den ene side står det offentlige behandlingstilbud med krav om, at transkønnede skal lade sig
tvangssterilisere og gennemføre en fysisk kønsskifteoperation, før de kan få lov til at skifte
køn i juridisk forstand. På den anden side står de transkønnede, som finder systemet dehu-
maniserende. Derfor tager SF nu initiativ til en national handlingsplan for transkønnede, der
skal gå på tværs af tre ministerier: Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Ministeriet for
Ligestilling.
»Der er så mange spørgsmål og etiske dilemmaer i forhold til transkønnede, der kræver svar.
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
33
Og vi skal insistere på at tage de drøftelser på tværs af ministerierne. Det skylder vi det
Hun pointerer, at det ikke er nogen let opgave, men at der er behov for at tage diskussionen,
så de transkønnedes rettigheder ikke vedbliver et område, der henlægges på grund af dets
komplicerede natur.
»I forhold til de transkønnede er det virkelig på tide, at vi ikke længere kø
nødt til at tænke nyt. Helt grundlæggende har vi for eksempel brug for at diskutere, hvorvidt
det stadig skal betragtes som en sygdom at være transkønnet,« siger sundhedsordføreren.
I dag er det nemlig fortsat sådan, at »transseksualitet« er med på det danske sundhedsvæsens
officielle liste over sygdomme og helbredsproblemer. I eksempelvis Frankrig fjernede myn-
dighederne ordet fra sin sygdomsliste i 2009.
Svensk dom som forlæg
netop er faldet i Sverige. Her fastslår Kammarätten, der
afgør klager over forvaltningsafgørelser, at det ikke er lovligt at kræve sterilisering ved juri-
disk kønsskifte. Men i Danmark er der krav om et fuldstændigt fysisk kønsskifte, hvis man vil
skifte køn juridisk det vil sige ændre navn og cpr-nummer.
»Vi er nødt til at kigge på, om den svenske dom har betydning for praksis i Danmark. Vi sam-
menligner os altid med Sverige, og dommen kan få konsekvenser herhjemme,« siger Özlem
Cekic.
Også Sundhedsudvalgets formand, Flemming Møller Mortensen (S), mener, at den svenske
dom kan få indflydelse på dansk praksis:
»Konkret i forhold til den svenske dom er det min klare holdning, at hvis der er tale om en
person, der hviler i sig selv og er myndig, skal vedkommende selv have mulighed for at råde
over eget liv og egen krop,« siger Flemming Møller Mortensen.
Og den svenske dom kan måske inspirere til at rykke ved praksis, vurderer Mette Hartlev,
professor i sundhedsret ved Juridisk Institut på Københavns Universitet.
I afgørelsen hedder det nemlig, at man tidligere i Sverige havde en opfattelse af, at det kunne
være skadeligt for børn at vokse op med en forælder, der havde en »forvirrende kønsidenti-
tet«. Men det er ikke længere et tungtvejende argument mod at foretage indgreb, og derfor
fastslår den svenske Kammarrät, at det ikke er lovligt at kræve sterilisering af en transkønnet,
der gerne vil skifte juridisk køn.
Professor Mette Hartlev vurderer, at dommen ikke automatisk vil få konsekvenser for dansk
praksis, da der ikke henvises til et særligt hensyn til eventuelle børn, når det har været prak-
sis herhjemme at stille krav om et fysisk kønsskifte. Men når svenskerne nu har vurderet, at
gamle normer kan ændre sig i lyset af samfundsudviklingen, »kunne det tænkes, at argumen-
terne bag den danske lovgivnings steriliseringskrav kunne tages op til overvejelse«, siger Met-
te Hartlev. Det skal særligt anskues ud fra, at det ikke er ganske klart, hvad den danske lov-
givnings krav om henholdsvis kastration eller sterilisering af transkønnede egentlig bygger
på.
»Uanset hvad der er baggrunden, har samfundet jo udviklet sig, siden de første regler på om-
[Skriv firmaets navn]
[Skriv titlen på dokumentet]
17/12 2014
34
rådet blev indført for mange år siden, og det taler for at give reglerne et eftersyn,« siger Mette
Hartlev. Hun tilføjer, at kravet om et kirurgisk indgreb ved juridisk kønsskifte er problema-
tisk, fordi en stor del af de estimerede 50.000 transkønnede har en flydende kønsidentitet,
hvor de i perioder lever som mænd og i perioder som kvinder.
»På den måde er hele systemet meget ufleksibelt og vanskeliggør den enkeltes mulighed for at
definere sin kønsidentitet,« mener Mette Hartlev.
Men selv om den svenske dom har fået regeringspartiet SF på banen med forslag om nye initi-
ativer, står en national handlingsplan, hvor man bl.a. ser på muligheden for juridisk kønsskif-
te, ikke øverst på ønskelisten hos regeringen.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) henviser til, at regeringen allerede har nedsat en tværmi-
nisteriel arbejdsgruppe, der i øjeblikket er i gang med at se på, hvordan man kan løse en ræk-
ke af de juridiske problemstillinger, der opstår, når en person ønsker at skifte køn. Og at man i
Sundhedsstyrelsen arbejder på at præcisere kravene til behandling af transseksuelle.
»Der foregår altså et arbejde med at afklare juridiske og sundhedsfaglige spørgsmål, som det
vil være naturligt at afslutte, så jeg mener ikke, der er behov for en national handlingsplan
nu,« skriver Astrid Krag i en mail til Information.
Hos Radikale Venstre ved man ikke, om en national handlingsplan er vejen frem, men man er
interesseret i at diskutere problemstillingerne på tværs af partierne.
»Inden for dette område er der udfordringer både inden for Justitsministeriet, Sundhedsmini-
steriet og Ministeriet for Ligestilling, og det handler om at finde nogle sammenhængende løs-
ninger. Og jeg bakker op om, at vi ser på området og giver det ekstra fokus. Om det er en deci-
deret handlingsplan, der skal til, ved jeg ikke,« siger Marlene Borst Hansen, ligestillingsordfø-
rer for Radikale Venstre.
Langt mere positiv er Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, der mener, at »der i den
grad er brug for handling«:
»Jeg kunne godt tænke mig, at der snart skete noget. At vi kunne rykke videre fra den fase, der
handler om de gode meninger på en masse papirer, og at vi derimod får lavet nogle ændrin-
ger, der slår igennem i vores lovgivning. Kan en national handlingsplan medvirke til det, vil
det være rigtig godt.«
Det glæder Irene Haffner, der er talskvinde for Foreningen af Transkønnede i Danmark (FA-
TID). Hun har henvendt sig til både Retsudvalget og Sundhedsudvalget for at høre, om den
svenske dom giver anledning til at ændre dansk praksis. Og hun kalder dommen »skelsætten-
de« og håber, at den kan være med til at gøre op med det »rigide system«, som hun oplever i
Danmark.
»Det er oplagt, at man ser på den svenske dom, så diskriminationen af transkønnede kan op-
høre en gang for alle.«