Hvad betinger menneskelig ondskab?
- En analyse og fortolkning af romanen ”The Collector”
Rosa Therese Boehm 3.a
STX 3.g
Fag: Engelsk A og Psykologi B
Vejledere:)
Studieretningsprojekt 2015
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
Abstract
The present paper attempts to contribute to the discussion of what determines human malice.
Against the background of psychological theory of human malice and attachment theory, the paper
explores human evil through the lens of two cases, one primary and one secondary. The primary
case consists of the well-known novel by John Fowles, titled “The Collector”. In a nutshell, this
book tells the story of a young woman, Miranda, being held captive for two months by a young man
named Frederick. The secondary case is the famous story of Natascha Kampusch, the young
Austrian woman who was held captive for eight years. Making use of the psychological definition
of malice, I argue that the perpetrator actions in both cases cannot be strictly viewed as evil because
their intentions are not articulated as deliberately evil in any of the two cases.
Furthermore, it is obvious that psychologists such as Goldberg and Erikson and attachment theory
in general are correct in pointing out that psychological problems, such as doing harm towards other
humans, regardless of the intention of the perpetrator, may well be grounded in dysfunctional
family and caretaker – child relationships and lack of intimate secure relations during early
childhood and adolescence.
I conclude that the psychological definition of malice is extremely narrow and exclusively
perpetrator-intention oriented, and does not pay due attention to victim perspectives and/or the
actual outcomes of perpetrator behavior. In addition, I point out that research on the relations
between child neglect, insecure attachment, metalization capacity and malice is still at its very
beginning, but may well come to contribute to addressing the question why some people commit
evil actions and others not, although they had similar backgrounds.
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
Indholdsfortegnelse
1. Indledning…………………………………………………………………………......…..s.1
2. Redegørelse………………………………………………………………………...…...…s.2
2.1 Hvad kan få mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger?..........................................s.2
2.2 Carl Goldberg………………………………………………………………………......…s.3
2.3 Erik H. Erikson………………………………………………………………….…….......s.4
2.4 Albert Bandura……………………………………………………………………………s.4
2.5 Tilknytningsteori…………...…………………………………………………………..…s.4
2.6 Sammenhængen mellem manglende mentaliseringsevne og ondskabsfulde handlinger....s.5
2.7 Delkonklusion I……………………………………………………………………...……s.6
3. Analyse af ”The Collector” ……………...………………………………………….……s.6
3.1 Kompositionsanalyse……………………………………………………………….……..s.6
3.2 Sproglige virkemidler………………………………………………………………….….s.7
3.3 Personkarakteristik af Frederick ……….............................................................................s.8
3.4 Personkarakteristik af Miranda og hendes udvikling igennem romanen………....…........s.9
3.5 Miljøkarakteristik ……………………………………………………………….….….....s.11
3.6 Analyse af Frederick på baggrund af psykologiske teorier…………………………..…..s.12
3.7 Hvordan retfærdiggør Frederick sine handlinger?..............................................................s.14
3.8 Kan Frederick’s handlinger karakteriseres som ondskabsfulde?........................................s.16
3.9 Delkonklusion II………………………………………………………………………….s.17
4. Diskussion…………………………………………………………………………….…...s.17
4.1 Giver romanen en realistisk skildring af menneskelig ondskab?........................................s.17
4.2 Delkonklusion III……………………………………………………………………..…..s.18
5. Perspektivering…………………………………………………………………………...s.19
5.1 Hvordan kan ”The Collector” bidrage til at føre diskussionen om ondskab videre?.........s.19
6. Konklusion………………………………………………………………………………...s.20
Litteraturliste…………………………………………………………………………….….s.21
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
1
1. Indledning
Hvad betinger menneskelig ondskab? Det kan synes uforståeligt, hvad der kan få mennesker til at
begå overgreb, vold og mord. Bogen ”The Collector” fra 1963 af John Fowles er i den forbindelse
interessant. Bogen handler om en ung mand, som tager en ung kvinde til fange, da han er af den
overbevisning, at dette er hans eneste mulighed for at en kvinde kan forelske sig i ham. Det
interessante ved bogen er, at den giver et indblik i hvad der kan få mennesker til at gøre noget så
ekstremt, samtidig med at man får et indblik i de tanker og overvejelser såvel hovedpersonen som
kvinden gør sig i den forbindelse.
Jeg har valgt at skrive mit studieretningsprojekt i fagene engelsk og psykologi, og
beskæftige mig med det overordnede emne, ondskab. Opgaven er inddelt i tre hovedpunkter. Jeg vil
indledningsvist gøre rede for psykologisk teori der kan forklare, hvad der kan få mennesker til at
begå ondskabsfulde handlinger. Her benytter jeg i høj grad Goldbergs fem faktorer for udvikling af
destruktiv adfærd, Eriksons model for menneskelig udvikling, samt tilknytningsteori. På baggrund
af dette, analyserer og fortolker jeg mit værk ”The Collector”, med særligt fokus på om man kan
karakterisere hovedpersonen Frederick
1
handlinger som onde, samt hvordan han retfærdiggør sine
handlinger. I den forbindelse inddrager jeg desuden andres anmeldelser af bogen, for at finde frem
til hvordan bogen er blevet læst, med særligt henblik på om Frederick opfattes som ondskabsfuld
eller bare som en stakkel. Dernæst inddrager jeg en selvvalgt case omhandlende Natascha
Kampusch-sagen for yderligere at perspektivere romanen og belyse, om den giver en realistisk
skildring af, hvad der får mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger. Jeg perspektiverer
dernæst opgaven ved at diskutere, hvad analysen af ”The Collector” kan sige om den psykologiske
diskussion om ondskab. Afslutningsvis peger jeg på, at selv om man i dag er nået langt i analysen
af hvilke faktorer, der betinger menneskelig ondskab, er der fortsat områder, der må undersøges
yderligere hvis man skal kunne forklare, hvorfor nogle mennesker med en problematisk baggrund
og opvækst udvikler destruktiv adfærd og andre ikke gør.
1
I det efterfølgende kaldet Frederick.
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
2
2. Redegørelse
2.1 Hvad kan få mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger?
Hvad betyder det, at begå ondskabsfulde handlinger? At begå ondskabsfulde handlinger betyder, at
man bevidst skader andre psykisk eller fysisk
2
. Når man taler om ondskab, er det også vigtigt at
understrege, at det ikke er handlingen i sig selv som afgør, om noget kan karakteriseres som ”ondt”
– f.eks. at mishandle nogen fysisk - men derimod hvad det bagvedliggende motiv er, og hvad
gerningsmanden føler undervejs. Ifølge forskerne Roy Baumeister og Lars Svendsen, ligger
forskellen i, om gerningsmanden føler med ofret ind i mellem, eller om han er ude af stand til at
føle empati med ofret under handlingen. Heri ligger forskellen på ondskab versus almindelige
aggressive handlinger, forstået på den måde, at den rene ondskab er når gerningsmanden bevidst
skader ofret.
3
Interessen for ondskab som en menneskelig egenskab startede for alvor i 1960’erne.
Indtil da havde man set ondskabsfulde handlinger som noget mærkeligt og ekstremt, som hørte ind
under psykopatologien. Men man måtte efterhånden erkende, at det ikke alene var de ”sindssyge”,
som kunne foretage ekstreme, ondskabsfulde handlinger, men derimod alle og enhver, som i
dagligdagen kunne virke nok så velfungerende og normale. Fra en orientering mod hvem der var
ondskabsfulde, ændrede fokus sig til at orientere sig mod hvilke psykologiske, sociale eller
samfundsmæssige forhold, der får normale mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger.
4
Tidligere diskussioner i psykologien om ondskab kunne opdeles i to yderpoler. Mens
psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud, mener at mennesket er ondt fra naturens hånd, mener
behaviorismens grundlægger, John B. Watson, at mennesket fra fødslen hverken er godt eller ondt.
Det er, ifølge ham, først igennem opvæksten, at mennesket lærer at være enten hensynsfuldt eller
ondskabsfuldt.
5
I dag er der dog efterhånden bred enighed indenfor psykologien om, at ondskaben
grundlægges igennem opvæksten. Der findes ikke én samlet teori, der fyldestgørende kan redegøre
for, hvad der får mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger, og derfor vil jeg i det følgende
komme ind på forskellige forskere, som alle giver forskellige bud på nogle af de faktorer, der kan
spille ind.
2
Kuschel, Rolf & Zand, Faezeh: Ondskabens Psykologi s.15 (2004) Frydenlund
3
Ibid.: s.16
4
Ibid.: s.15
5
Ibid.: s.23
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
3
2.2 Carl Goldberg
En væsentlig forsker på området er psykoanalytikeren, Carl Goldberg, der i år 2000 opstillede fem
faktorer, der går forud for udvikling af ”destruktiv adfærd”, på baggrund af 30 års erfaringer med
utilpassede børn, unge og voksne. Med ”destruktiv adfærd” mener han, at voksne reagerer med
aggression og destruktion, som i sidste ende resulterer i, at de ikke er i stand til at have almindelige,
sunde relationer til andre mennesker.
6
De fem faktorer lyder:1. Sårbarhed over for oplevelse af skam; dette omhandler, at et
barn, der udsættes for gentagen afvisning, kritik og ydmygelse, vil udvikle en negativ selvfølelse. 2.
Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner; børn, som i deres opvækst har manglet en
nær og vigtig tilknytning til deres forældre, vil have store problemer med at udvikle selvtillid og i
forlængelse af dette, svært ved at stole på andre mennesker. 3. Manglende færdigheder til at føle
sorg. Denne faktor handler om, hvordan det kan være yderst skadeligt for et barn, hvis forældrene
ikke giver plads til, at det kan få lov til at reagere på dets følelser af sorg og dermed få evnen til at
bearbejde disse. 4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser. Hvis man ikke har etableret
evnen til at føle sorg og bearbejde den, kan det være en umulig opgave at skulle sætte ord på den
følelse, så vel som andre følelser. De to ting hænger altså sammen. 5. Betydningsfulde personers
skinhellighed. Den sidste af Carl Goldbergs faktorer handler om, hvordan børn opfatter deres
tætteste relationer som rollemodeller. At være skinhellig betyder, at man ikke lever op til sin egen
moral, og derfor fremstår som yderst upålidelig.
7
Goldberg hævder altså med sine undersøgelser, at der må være en klar sammenhæng
imellem omsorgssvigt og ondskab; et menneske, som igennem sin opvækst bliver udsat for
omsorgssvigt og mangelfuld tilknytning til de betydende omsorgspersoner, er i stor risiko for at
udvikle lavt selvværd, som så kan resultere i en form for selvhad og ligegyldighed overfor andre
mennesker. Indenfor psykologien er der ikke enighed om, at lavt selvværd fører til voldelig adfærd.
Nogle mener derimod, at voldshandlinger kan føre til højt selvværd, på grund af den følelse af magt
og kontrol det kan give, hvis man føler sig fysisk overlegen overfor et andet individ (ofret).
8
Carl Goldberg er langt fra den eneste, som mener, at omsorgssvigt og mangelfuld tilknytning til
signifikante omsorgspersoner i sidste ende kan føre til destruktiv adfærd, og i nogle tilfælde,
ondskabsfulde handlinger. Dette bliver der samlet op på, senere i opgaven.
6
Ibid.: s.29
7
Ibid.: s.29
8
Ibid.: s.31
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
4
2.3 Erik H. Erikson
Den tysk-amerikanske udviklingspsykolog Erik H. Erikson er også af den overbevisning, at miljøet
har afgørende betydning for menneskets udvikling senere hen. Erikson har opstillet en model for
menneskets udvikling, som han kalder for psyko-social udvikling, som viser hvordan menneskets
psyko-sociale identitet udvikler sig igennem hele livet. Selv om han ikke er optaget af, hvad der
betinger udviklingen af destruktiv adfærd, er hans teorier om hvad der sker i de tidlige faser
alligevel relevant. Eriksom opererer med otte forskellige faser, opdelt efter alder. Jeg har valgt at
tage udgangspunkt i den første fase, da denne er mest relevant i forbindelse med min case. Den
første fase, fundamental tillid kontra mistillid, foregår fra barnets fødsel og til det er omkring 1,5 år
gammelt. Her skal barnet opleve, at verden er et trygt sted at være, og ikke mindst, at
omsorgspersonerne (mor og far) er til at stole på. At barnet føler sig trygt i denne alder er
altafgørende for, som Erikson formulerer det, at: ”blive i stand til at møde verden og andre
mennesker med en grundlæggende følelse af tillid”.
9
2.4 Albert Bandura
Den canadisk-amerikanske psykolog Albert Bandura beskæftiger sig med, hvordan
retfærdiggørelsen af ondskabsfulde handlinger for mange spiller en vigtig rolle. Dette er set
eksempelvis med terrororganisationer som mener, at de dræber for at skabe noget bedre, eller i
2.verdenskrig, hvor udryddelsesprocessen af jøderne blev gjort til noget ærefuldt blandt nazister. I
forbindelse med retfærdiggørelse kan man også inddrage at sammenligne sine egne handlinger med
andres, for at fjerne skyldfølelse eller andre moralske barrierer.
10
I forlængelse af dette er begrebet
’ansvarsforskydning’. Som det ligger i ordet handler ansvarsforskydning om at lægge ansvaret for
ens handlinger over på en anden. Dette ses især i forbindelse med krig og tortur, blandt andet i
sagen om Abu Ghraib fængselsofrene, som blev tortureret af amerikanske soldater. Blandt disse var
den amerikanske soldat Lynndie England som hævdede, at det var de andre soldater, som havde fået
hende til at torturere fanger.
11
2.5 Tilknytningsteori
Tilknytningsteoretikerne er generelt ikke optagede af hvad der går forud for ondskab, men derimod
hvilke konsekvenser utryg tilknytning kan have for menneskets evne til at indgå i nære relationer
9
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje s.74 (2013) Systime
10
Ibid.: s. 56
11
http://www.theguardian.com/world/2009/jan/03/abu-ghraib-lynndie-england-interview
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
5
med andre. Psykologer er i dag optagede af de forskellige former for tilknytning – tryg/utryg og
blandt de utrygge, de forskellige typer. Den engelske psykoanalytiker, John Bowlby, grundlagde i
starten af det nittende århundrede teorien om, at børn for at udvikle sig socialt, emotionelt og
kognitivt har brug for at knytte nære bånd til få omsorgspersoner, primært moderen. Mary
Ainsworth videreudviklede Bowlbys teori og opstillede 3 overordnede tilknytningstyper: tryg,
utryg-undgående og utryg-ængstelig. Efterfølgende har andre forskere identificeret en fjerde
tilknytningstype, den utryg-desorganiseret
12
. De utrygge tilknytningstyper er relevante i forbindelse
med min karakter, Frederick, som bliver uddybet i analysen.
I de senere år har forskningen i tilknytning vist, at mennesker kan lære at danne
tilknytning igennem hele livet og at man derfor, selv med et grundlæggende utrygt
tilknytningsmønster i bagagen, kan ændre på dette, hvis man indgår i relationer med mennesker
med et trygt tilknytningsmønster.
13
Hvad også er værd at nævne er den nyere tids forskning i
hvordan man kan fremme mentalisering hos mennesker med antisociale
personlighedsforstyrrelser.
14
2.6 Sammenhængen mellem mentalisering og ondskabsfulde handlinger
I forlængelse af forskningen i tilknytningsmønstre har der indenfor de senere år været en stigende
interesse for at undersøge sammenhængen mellem tilknytningsmønstre og mentalisering. I
Danmark er det bl.a. psykologen Anne Blom Corlin, som har forsket i dette. Mentalisering betyder,
at man er i stand til at se andre udefra og sig selv indefra.
15
Børn der vokser op uden trygge
tilknytningspersoner, er i risiko for at udvikle sig i en forkert retning. Anne Blom Corlin udtrykker
sig om dette:
”Virkningerne af barnets oplevelser af omsorgssvigt og tab ses
især inden for udviklingsområder som: Følelsesmæssig
regulering, evnen til følelsesmæssig involvering og
følelsesmæssig afstemning med nære personer(empati,
følelsesmæssig tilknytning og samarbejde), evnen til at danne
tilknytningsbånd samt udvikling af samvittighed.”
16
12
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 2013 s. 98
13
Blom Corlin, Anne: Servicestyrelsen s.27
14
Karterud et al. Personligheds psykiatri. 2013
15
Servicestyrelsen: Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. 2011 s. 28 Rosendahls-
Schultzgrafisk
16
Blom Corlin, Anne i Folden: Plejefamilier, gaver og opgaver s.87 (2014) Systime
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
6
Hvis ens mentaliseringsevne ikke er udviklet rigtigt, kan det føre til, at man misforstår andre og har
svært ved at forstå sig selv.
17
Professor i psykiatri, Simon Baron-Cohen, mener i overensstemmelse
hermed, at en sund udvikling af mentaliseringsevne primært grundlægges i barnets første år.
Normalt skal omsorgspersonerne lære barnet at sætte sig ind i andres følelser, det skal altså lære at
mentalisere og udvikle empati for andre omkring sig. Begreberne empati og mentalisering ligger tæt
op ad hinanden, og har mange ligheder. Det som adskiller dem er, at mentalisering også omhandler
evnen til at være opmærksom på hvordan man selv tænker og føler og at kunne sætte sig ind i,
hvordan man selv virker på andre.
18
2.7 Delkonklusion I
Indenfor psykologien er der i dag overordnet set enighed om, at en opvækst med omsorgssvigt og
mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner kan føre til vanskeligheder med at indgå i
nære relationer med andre og føre til destruktiv adfærd. For at sætte ovenstående teoretiske
diskussion om ondskab i perspektiv, vil jeg i det følgende analysere et klassisk litterært værk, ”The
Collector”.
3. Analyse af ”The Collector”
”The Collector” er en psykologisk krimi, som belyser både hvad der går forud for ondskabsfulde
handlinger, men som også er interessant i diskussionen om, hvorvidt man kan definere handlingerne
som ondskabsfulde.
3.1 Kompositionsanalyse
Romanen ”The Collector” er skrevet i 1963 af John Fowles. Romanen var den engelske forfatters
første udgivelse, som han fik stor succes med. Bogens ydre komposition består af 288 sider og en
forsideillustration, som viser et billede af en ung pige med lyst, langt hår og en sommerfugl.
Forsideillustrationen er derudover også et billede på bogens handling og tema – nemlig
hovedpersonen Frederick, en ung mand, som samler på sjældne sommerfugle som han fanger,
dræber og sætter i rammer, ligesom han i bogen indfanger en ung kvinde, installerer hende som sin
fange i husets kælder, hvor hun til sidst dør af en lungebetændelse.
17
Karterud, Sigmund mfl. : Personligheds-psykiatri s.28 (2013) Akademisk Forlag
18
https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1551
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
7
Bogens indre komposition er noget mere kompliceret. Den er delt op i fire dele: De
første 125 sider hører vi fra Fredericks synsvinkel, så Mirandas fra side 126 til 267 og de sidste to
dele er fortalt fra Fredericks vinkel igen. Handlingen strækker sig over cirka 2-3 måneder, Miranda
er taget til fange i 2 måneder, men der bliver også brugt tid på planlægningen. Slutningen på
romanen er åben og lægger dermed op til læserens egne spekulationer om, hvad der kommer til at
ske.
3.2 Sproglige virkemidler
Bogen karakteriseres ved den komplicerede fortællerteknik, John Fowles benytter sig af. Romanen
starter in medias res hvilket betyder, at man som læser bliver smidt midt ind i historien. Romanen er
opbygget på den måde, at Frederick fortæller om kidnapningen som noget der er sket, der er altså
tale om flashbacks, han ser tilbage på, og reflekterer over. Dette ses f.eks. i følgende citat:
“What I’m trying to say is that having her as my guest happened suddenly, it wasn’t something I
planned the moment the money came.”
19
I Frederick’s første del, fortæller han læseren hvad der er sket, hvordan og hvornår.
Dette er fortalt uden mange personlige kommentarer, og er overvejende en neutral beskrivelse.
Dette kunne også fint være en skildring af Frederick som person – teknisk, og måske ude af stand til
at sætte ord på sine følelser. Dette adskiller sig i høj grad fra Mirandas del, som er langt mere
informerende – ikke om hvad hun bliver udsat for, men hvad hun tænker og føler, hvilket giver
læseren bedre mulighed for at lære hende at kende. Da Mirandas del af bogen begynder, har hun
været i kælderen i en uge. Hun skriver en dagbog, og starter forfra med at fortælle fra dag ét af, det
som læseren allerede ved, men nu set fra hendes synsvinkel. Da hun skriver en dagbog, kan dette
også være noget af forklaringen på, hvorfor hun skriver så frit, som hun gør. En dagbog har jo netop
til formål at være et sted, hvor man kan skrive alt det ned, man tænker og føler uden hæmninger. Vi
hører altså deres individuelle sandheder, deres respektive udlægninger af fortællingen, og det er
derfor kun læseren, som får lov at få indblik i begge verdener, og som kan danne sig et overblik
over forløbet som de opleves af dem hver især. Men her er det vigtigt at understrege, at fordi
læseren overvejende får Mirandas følelser og tanker med, føler man, at man kender hende bedre.
Dette fører til, at man er mere tilbøjelig til at sympatisere med Miranda frem for Frederick, hvis
tanker vi ikke får meget indblik i.
19
Fowles, John: The Collector s.14 (1963) Panther
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
8
3.3 Personkarakteristik af Frederick
Hovedpersonen og gerningsmanden, Frederick, er en forstyrret ung mand i midten af 20’erne, som
kidnapper en smuk ung kvinde og holder hende fanget i hans kælder i håb om, at hun vil forelske
sig i ham. Allerede dette motiv indikerer en problematisk opvækst. Om hans barndom hører vi, at
han mister sine forældre i en meget tidlig alder. Hans far dør i en trafikulykke på grund af
spritkørsel, da han er blot 2 år gammel, og hans mor forlader ham. Han vokser op hos sin tante
Annie og onkel Dick og deres datter, Mabel, som er født med et handicap. Han knytter også et
vigtigt bånd til sin onkel Dick, som støtter ham i hans interesse for at samle sommerfugle, men han
dør også tidligt af en hjerneblødning. Han har altså mistet alle sine betydningsfulde
omsorgspersoner i en tidlig alder.
Hans udseende bliver beskrevet af hans fange Miranda:
”He’s six feet. Eight or nine inches more than me. Skinny, so he
looks taller than he is. Gangly. Hands too big, a nasty fleshy
white and pink. Not a man’s hands. Adam’s apple too big,
wrists too big, chin much too big, underlip bitten in, edges of
nostrils red.”
20
Det fremgår tydeligt her, at Miranda bestemt ikke finder ham attraktiv. Men han er også selv godt
klar over, at han ikke ser fantastisk ud. Det ses i en samtale imellem ham og Miranda:
”I know what I am, I said.
What are you?
Not the sort you like.
Don’t you know there are times when every man is attractive?
Eh? She sort of gave my head a bit of a jerk, like I was being
stupid. I didn’t, I said.”.
21
I dette citat får man som læser indblik i, hvordan Miranda kan få ham til at føle sig underlegen og at
han mangler selvtillid. Frederick mangler desuden samvittighedsnag overfor det han har gjort,
hvilket ses tydeligt i følgende citat:
”Those last days I had to be sorry for her (as soon as I knew it
wasn’t acting), and I forgave her all the other business. Not
while she was living, but when I knew she was dead, that was
when I finally forgave her.”
22
20
Ibid.: s.130
21
Ibid.: s.97
22
Ibid.: s.281
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
9
I Fredericks verden er det hende, som skal tilgive ham, for det hun har gjort (altså at hun prøver at
slippe væk et par gange, slår ud efter ham med en økse, ikke gengælder hans kærlighed og til sidst
dør) og ikke omvendt. Han sympatiserer stort set heller ikke med Miranda, når han gør hende ondt.
På enkelte andre tidspunkter gør han det dog, blandt andet da det går op for ham, hvor syg hun er:
”It was the way she breathed that was worst, it was so quick and gasping, as if she was panting
all the time”.
23
Følgende citat illustrerer også, at han alligevel udviser en form for bekymring
for hende: “I must have gone down four or five times that morning, I was that worried.”
24
Følgende citat understøtter hans syge samlermani:
”It was like not having a net and catching a specimen you
wanted in your first and second fingers (i was always very
clever at that), coming up slowly behind and you had it, but
you had to nip the thorax, and it would be quivering there. It
wasn’t easy like it was with a killing-bottle. And it was twice
as difficult with her, because I didn’t want to kill her, that was
the last thing I wanted.”
25
Offeret, Miranda, tænker også sig selv som et led i hans samling, som dette citat viser:
”I am one in a row of specimens. It’s when I try to flutter out of
line that he hates me. I’m meant to be dead, pinned, always the
same, always beautiful. He knows that part of my beauty is
being alive, but it’s the dead me he wants. He wants me living-
but-dead.”
26
Det viser derudover også Fredericks tankegang om alt levende. Det er tydeligt, at han ikke vil have
hende som en person med tanker og følelser – men derimod ønsker at eje hende som noget dødt i en
samling.
3.4 Personkarakteristik af Miranda og hendes udvikling igennem romanen
Ofret i romanen er Miranda, en 20-årig kunststuderende ung kvinde, som bor i London. Hun
kommer fra den mere privilegeret middelklasse, og har aldrig materielt set manglet noget. Hendes
far er læge og en del ældre end moderen, og deres ægteskab er dysfunktionelt, hvilket har givet
Miranda en stærk relation til hendes søster. Miranda er karakteriseret som værende meget elegant
og smuk, og selvom hun flere gange hævder, at hun hader snobberi, fremstår hun alligevel meget
23
Ibid.: s.273
24
Ibid.: s.269
25
Ibid.: s.41
26
Ibid.: s.203
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
10
bedrevidende til tider. Hun kan heller ikke lade være med at rette på Fredericks sprog, og blive dybt
irriteret over det. Dette er også et stærkt tegn på deres klasseforskel:
”What irritates me most about him is his way of speaking.
Cliché, after cliché after cliché, and all so old-fashioned, as if
he’s spent all his life with people over fifty.”
27
Frederick karakteriserer Miranda flere steder i bogen som noget overmenneskeligt og
guddommeligt: ”She looked just like one of those model girls you see in magazines; it really
amazed me what she could look like when she wanted.”
28
Det er værd at bide mærke i, hvordan Mirandas syn på Frederick, eller som hun tror
han hedder, Ferdinand, ændrer sig i løbet af historien. Da han lige har fanget hende, kan hun
naturligt nok ikke fordrage ham og tænker meget dårligt om ham. I midten af handlingen forsøger
Miranda at forføre Frederick, for at slippe fri, og det er et vendepunkt for hvordan han ser hende og
deres relation. Indtil da har han set hende som noget guddommeligt og været betaget af hende; men
efter hendes mislykkede forsøg på at få ham med i seng, ser han noget anderledes på hende, som det
fremgår af følgende citat:
”I could have done anything. I could have killed her. All I did
later was because of that night. (…) She was like all women,
she had a one-track mind. I never respected her again.”
29
Hun falder altså ned fra den piedestal, han har sat hende op på, og han mister her al respekt for
hende. På trods af, at Miranda hader Frederick, kan hun alligevel ikke lade være med at have ondt
af ham:
“I’d like to help you. You think I’m mad because of what I’ve
done. I’m not mad. It’s just, well, I’ve got no one else. There’s
never been anyone but you I’ve ever wanted to know.”
30
Mirandas egen fortolkning af, hvorfor han har kidnappet hende, er i først omgang at han vil have en
løsesum fra forældrene, eller sex. Men da det går op for hende, at det ikke er nogle af delene,
analyserer hun sig frem til, at det måske er en slags erstatning for en barndom, hvor moderen skred.
“I told him he was looking for the mother he’d never had, but of course he wouldn’t listen.”
31
27
Ibid.: s. 172
28
Ibid.: s. 87
29
Ibid.: s. 113
30
Ibid.: s. 54
31
Ibid.:s. 129
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
11
Hun kommer igennem historien til at holde af ham på en mærkelig måde, fordi han er det eneste
andet menneske, hun er i kontakt med i så lang tid. Det beskriver hun i følgende citat:
“Where’ve you been, I snapped at him. He just looked
surprised, said nothing. I said, you seem so late. Ridiculous. I
wanted him to come. I often want him to come. I’m as lonely as
that.”
32
I Mirandas tilfælde kan man snakke om det såkaldte ”Stockholmssyndrom”, som er en psykisk
tilstand, hvor offeret udvikler et slags forhold til gerningsmanden.
33
Det udvikles igennem offerets
forsøg på at forstå eller få sympati for kidnapperen. Man ser ind imellem, at hvis man har været
sammen med et eneste menneske i så lang tid, under tvang, kan man blive så desperat efter kontakt
med andre, at man begynder at holde af tilfangetageren. Miranda er desuden en rund karakter i
forhold til Frederick, det vil sige at hun udvikler sig igennem hele fortællingen, illustreret primært
ved at hendes følelser for ham ændres undervejs, modsat Frederick, som forbliver nogenlunde den
samme person.
3.5 Miljøkarakteristik
Handlingen udspiller sig i England i 1960’erne i romanen. Miranda studerer i London, og Frederick
flytter dertil. Da han vil bortføre hende, er det selvfølgelig vigtigt for ham, at det er et sted langt ude
på landet, hvor ingen vil finde dem. Han køber en gammel villa i Lewes, Sussex, som han falder
over i en annonce i søndagsavisen: ”Old cottage, charming secluded situation, large garden, 1 hr
by car London, two miles from nearest village…”
34
Denne beskrivelse lyder umiddelbart perfekt og
ligefrem idyllisk, men Mirandas beskrivelse af huset er langt fra positiv:
”The house is an old cottage. I think it may be timbered
outside, indoors there are a lot of beams, the floors all sag, and
the ceilings are very low. A lovely old house really, done up in
the most excruciating women’s magazine ’good taste’”.
35
Det er ikke uden betydning, at historien udspiller sig i England. Social klasse er nemlig også et af
romanens vigtige temaer. I 1960’erne, som romanen udspiller sig i, var klasse en vigtig ting i det
engelske samfund. Selvom klassestrukturen i dag i England har forandret sig, er der stadig nogle
elementer af klassesamfundet, som hænger ved. I England taler man overordnet set om tre klasser:
32
Ibid.: s. 222
33
http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/23481/1/Psykologi%20-%20Gruppe%20120%20-%2098699.pdf
34
Fowles, John: The Collector s.17
35
Ibid.: s.134
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
12
Overklassen, middelklassen og lavere - eller arbejderklassen. Den måde man kan se på, hvilken
klasse individet kommer fra, er på deres tøjstil, interesser, uddannelse og deres sprog, som klart er
det som er mest relevante i forhold til ”The Collector”. Forfatteren lægger ikke vægt på deres tøjstil
eller interesser, men mest på sprogforskellene og forskelle i uddannelse.
Klasseproblematikken i England er netop noget af det, som er med til at skabe den
slags ulykkelige kærlighedshistorier, hvor folk efterstræber nogen, som er for langt væk fra deres
egen klasse. Miranda kommer fra den højere middelklasse, med veluddannede forældre og
Frederick fra en lavere middelklasse. Som Frederick siger: ”There was always class between us.”
36
Da Frederick inden bortførslen vinder en masse penge på en tipning - mere end 70.000 pund - giver
det ham modet til at gå efter Miranda, men han må i slutningen af historien anerkende, at penge
ikke udligner klasseforskellene.
På et tidspunkt i historien går det op for Miranda, at Frederick ikke har seksuelle
motiver til grund for sin bortførelse af hende, som hun først tror. Her begynder hun næsten at få
ondt af ham, og sammenligner ham med Caliban fra Shakespeare’s teaterstykke ”Stormen” på
grund af den overdrevne og ynkelige besættelse af hende. At hun begynder at kalde Frederick for
Caliban, siger også noget om hvilken klasse hun kommer fra. Hun kender Shakespeares værker
godt nok til at kunne referere til dem bogen igennem.
Klasse har altså i denne roman en klar betydning for udfaldet af historien. Det er
roden til mange af deres skænderier, og til at Miranda føler sig hævet over Frederick på trods af, at
han har taget hende til fange. Men en pointe er netop, at klasse ikke kan udlignes eller ændres ved
penge, som Frederick først havde håbet.
3.6 Analyse af Frederick på baggrund af psykologiske teorier
Om Fredericks barndom ved vi, at hans far var alkoholiker, og at ægteskabet mellem hans forældre
formegentlig ikke var lykkeligt. Det fremgår af følgende citat: ”My father was killed driving. I was
two. That was in 1937. He was drunk, but Aunt Annie always said it was my mother that drove
him to drink.”
37
Derudover ved vi, at han var to år, da faderen blev dræbt og at moderen forlod ham
til fordel for en kæreste. Han voksede op hos sin tante og onkel, og knyttede sig til onklen, som
også døde tidligt. På denne baggrund kan vi gætte os til, at Frederick mens han boede sammen med
36
Ibid.: s.42
37
Ibid.: s. 7
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
13
sine forældre sandsynligvis var udsat for omsorgssvigt
38
grundet faderen alkoholmisbrug. Vi kan
også konkludere, at han alt for tidligt mistede alle sine tilknytningspersoner.
Ved at inddrage Goldberg kan man konkludere, at i hvert fald den 2. Faktor,
mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner, må være tilstede i Fredericks opvækst.
Men nok også den 3.Faktor, manglende færdigheder til at føle sorg og 4.faktor, sproglige
vanskeligheder ved at udtrykke følelser. Dette ses især i dette citat, omhandlende Fredericks
reaktion lige efter Miranda er død: ”Well, I shut her mouth up and got the eyelids down. I didn’t
know what to do then, I went and made myself a cup of tea.”
39
Her fremgår det tydeligt, at
Frederick ikke helt ved, hvad han skal stille op med sig selv i situationen.
Hvis man kigger på Erik H. Eriksons udviklingsmodel, som introduceret tidligere, må
man desuden konkludere, at meget tyder på, at Frederick ikke har haft en tryg opvækst med
pålidelige omsorgspersoner, hvilket ifølge Erikson fører til generel mistillid overfor andre
mennesker. Dette matcher fint beskrivelsen af Frederick som en person, der tydeligvis møder
verden med mistillid, og som er kommet frem til den konklusion, at den eneste måde at finde en
kvinde, der vil være sammen med han, er ved tvang:
“I thought, I can’t ever get to know her in the ordinary way,
but if she’s with me, she’ll see my good points, she’ll
understand. There was always the idea she would
understand.”
40
Når man kigger tilbage på de forskellige tilknytningsmønstre står det desuden klart, at Frederick
kan høre til i en eller flere af de utrygge typer. Det kan være i den sidste kategori, den utryg-
desorganiseret tilknytningstype, som typisk ses hos børn som har lidt af omsorgssvigt, hvor
forældrene yder mangelfuld omsorg og opmærksomhed overfor barnet. Det kan også være i den
utryg-undgående tilknytningstype. Børn med denne tilknytningstype viser ikke mange følelser og
har få forventninger til deres omsorgspersoner, bl.a. fordi de er blevet skuffet mange gange før i
tiden. Dette stemmer overens med beskrivelsen af Frederick, som ikke viser mange følelser eller har
forventninger overfor andre. Hvad der især er vigtigt at fremhæve er, at han helt mangler evnen til
at mentalisere. Han har altså ikke evnen til at se sig selv indefra og andre udefra, som også fremgår
i dette citat: ”To sum up, that night [den aften han havde taget hende til fange] was the best
38
”En tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har
brug for” http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/definition
39
Ibid.: s. 280
40
Ibid.: s. 17
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
14
thing I ever did in my life (...).”
41
Her er det tydeligt, at han ikke har nogen fornemmelse af, at det
han gør er forfærdeligt, og at Miranda har det forfærdeligt. Som nævnt tidligere er evnen til at
mentalisere noget man lærer i de første år, i samspil med omsorgspersonerne, hvis disse eller én af
disse ellers har et trygt tilknytningsmønster. I forlængelse af hans manglende mentaliseringsevne
kan man tilføje, at han også har en underudviklet samvittighed, hvilket er i overensstemmelse af
Anne Blom Corlins analyse af, hvad der er konsekvensen af omsorgssvigt og tab.
Afslutningsvis er det relevant at inddrage Fredericks klassebaggrund, da der er forsket
i en mulig sammenhæng mellem klasse og evnen til at affektregulere og mentalisere, forstået på den
måde, at der i socioøkonomisk dårligere stillede grupper ofte er færre psykologiske ressourcer til
rådighed.
42
3.7 Hvordan retfærdiggør Frederick sine handlinger?
Først og fremmest er det en pointe at Frederick som sådan ikke opfatter bortførslen som noget
ondskabsfuldt, jævnfør hans manglende evne til at mentalisere. Han er dog alligevel meget optaget
af at retfærdiggøre sine handlinger mod Miranda overfor sig selv. Det ses i flere uddrag af bogen,
bl.a. i dette citat: ”About what I did, undressing her, when I thought after, I saw it wasn’t so bad;
not many would have kept control of themselves, just taken photos, it was almost a point in my
favour.”
43
Her får han det næsten til at lyde som om, at han faktisk er en helt, fordi han ikke har
voldtaget hende, men nøjedes med de pornografiske billeder. Han sætter altså sine egne handlinger
op imod hvad andre har gjort, for at få dem til at virke mindre forfærdelige, der sker altså en
retfærdiggørelse.
44
Retfærdiggørelse er en meget almindelig og menneskelig ting, som socialpsykologen
Albert Bandura stiller skarpt på, som nævnt ovenfor. Bandura siger: ”Mennesker engagerer sig
generelt ikke i destruktiv adfærd, medmindre de har været i stand til, overfor sig selv, at
begrunde det moralsk fornuftige i at gøre det.”
45
I den forbindelse kan man også komme ind på
’ansvarsforskydning’. Frederick forsøger ikke alene at retfærdiggøre sine handlinger ved at
sammenligne med andres, men også ved at lægge ansvaret over på en anden. Lige da han har
41
Ibid.: s. 30
42
Filholm, Louise: Vold. Voldshandlinger i et psykoanalytisk perspektiv (2011)
43
Ibid.: s.95
44
Kuschel, Rolf & Zand, Faezeh: Ondskabens Psykologi s.57
45
Ibid.: s.55
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
15
kidnappet Miranda, hævder han nemlig, at det ikke var hans idé, men derimod en mand ved
”I said, i’m only obeying orders. ’Orders’, she said. Whose
orders? (….) I don’t know why, the only name i could think of
she might know was Mr Singleton.”
46
Når man skal diskutere, hvem det egentlig er synd for i denne historie, kan man med fordel
inddrage Alan Pryce-Jones’ anmeldelse i The New York Times, fra 1963. Her skriver han følgende
om Frederick:
”It is almost possible to feel sorry for this small, smug
madman, so exquisitely has he himself been collected as a
specimen, impaled on the point of a pin, and embalmed in his
own words.”
47
Citatet betyder, oversat direkte på dansk, at det næsten er muligt at have ondt af denne lille
selvtilfredse galning, så udsøgt at han selv er blevet samlet på som et eksemplar, spiddet for enden
af en nål, og balsameret i hans egne ord. Pryce-Jones mener således, at det lykkes for John Fowles,
at få læseren til at føle med Frederick indimellem. Når Fowles vælger at starte romanen ud med at
fortælle læseren om Frederick’s baggrund, og om hvordan han ikke har fået den omsorg og
kærlighed, han har haft brug for, er det måske for at få skabt medlidenhed hos læseren.
For at inddrage forskellige vinkler på romanen, kan man også kigge på en anderledes
anmeldelse af bogen, nemlig: ”A book for the beach: The Collector by John Fowles” skrevet af
Mary Andrews d.5/8/2014, bragt i The Guardian. Hendes argument er modsat. Frederick prøver
selv at få læseren til at sympatisere med ham på baggrund af hans dårlige opvækst, baggrund og
klasse. Men ifølge Andrews, lykkes det ikke Fowles fuldt ud at overbevise læseren om, at det blot
er synd for ham. Tværtimod konkluderes der, at han er ond, og hans forsøg på at retfærdiggøre sine
handlinger mislykkes fuldstændig. Ifølge skribenten er det i dette forsøg, at det går op for læseren,
hvor syg han er. Som hun selv formulerer det:
”In many ways, he’s the perfect psychopath. (…) She is his
guest and not his victim. She has everything she needs in her
room except a key, so why is she so unyielding, so
ungrateful?”
48
46
d
47
https://www.nytimes.com/books/98/05/31/specials/fowles-collector.html
48
http://www.theguardian.com/books/booksblog/2014/aug/05/johnfowles
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
16
Der er rigtig mange, som har udtalt sig om denne roman, og den er blevet brugt til at forstå, hvad
der går forud for menneskelig ondskab. Mange lægger vægt på Fowles fantastiske evne til at
formidle både offerets og gerningsmandens side af historien, som i sidste ende fører til, at man som
læser kan sætte sig ind i begges perspektiver.
3.8 Kan Frederick’s handlinger karakteriseres som ondskabsfulde?
Når man skal analysere, hvorvidt Fredericks handlinger kan karakteriseres som ondskabsfulde, er
man nødt til at gå tilbage til den tidligere beskrevne definition på en ondskabsfuld handling.
Definitionen lyder således: ”handlingen skal være bevidst og målrettet: man skal ville skade
andre.”
49
Når man kigger på Fredericks motiv, står det klart, at han ikke ønsker andet, end at
Miranda skal gengælde hans følelser. Han beskriver selv flere steder i bogen, hvordan han selv ser
kidnapningen:
”After, she was always telling me what a bad thing I did and
how I ought to try and realize it more. I can only say that
evening I was very happy, as I said above, and it was more like
I had done something very daring, like climbing Everest or
doing something in enemy territory. My feelings were very
happy because my intentions were of the best.”
50
Fordi hans intentioner som udgangspunkt er gode nok, han ønsker blot, at hun skal blive forelsket i
ham, er det svært at argumentere for, at hans handlinger er ondskabsfulde, hvis man skal følge den
ovenstående definition.
Men i starten af den sidste del, hvor Miranda er blevet meget syg med
lungebetændelse, er der flere steder hvor Frederick reflekterer over, hvad han har gjort, og man
kommer som læser til at overveje, om han måske alligevel fortryder den smerte, han har pålagt
hende. Det ses i dette citat: ”What I am trying to say is that it all came unexpected.”
51
Han
overvejer endda at begå selvmord, da hun er død, men skifter mening dagen efter, hvor han ser en
pige, som ligner Miranda: ”For a moment it gave me a turn, I thought I was seeing a ghost, she
had the same hair, except it was not so long; I mean she had the same size and the same way of
walking as Miranda.
52
” Her går det op for læseren, at han ikke fortryder det, han har gjort, og ikke
49
Kuschel, Rolf & Zand, Faezeh: Ondskabens Psykologi s.15
50
Fowles, John: The Collector s.30
51
Ibid.: s.268
52
Ibid.: s.286
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
17
engang kan se, at det er hans skyld, at hun er død. I de sidste linjer af bogen gør Frederick det også
klart for læseren, at han har tænkt sig at gøre det samme igen:
”I have not made up my mind about Marian (another M! I
heard the supervisor call her name), this time it won’t be love,
it would just be for the interest of the thing and to compare
them and also the other thing, which as I say I would like to go
into in more detail and I could teach her how. And the clothes
would fit. Of course I would make it clear from the start who’s
boss and what I expect.”
53
Her mister man al den sympati, man måske kunne føle for ham som læser.
3.9 Delkonklusion II
Samlet set må det konkluderes, at Frederick ikke er ond, selvom han mangler skyldfølelse og
empati, fordi hans motiver til at gennemføre bortførelsen ikke er onde, ligesom han ikke bevidst har
ønsket at skade ofret. Han er som udgangspunkt en stakkels ung mand, som ikke fik den
nødvendige omsorg og tilknytning til betydningsfulde omsorgspersoner i barndommen og derfor er
kommet til den konklusion, at han kun kan få kærlighed og nærhed ved tvang.
4. Diskussion
4.1 Giver romanen en realistisk skildring af menneskelig ondskab?
At bortføre nogen med det formål at få dem til at gengælde din kærlighed, er ikke et fænomen der
kun eksisterer i skønlitteratur; der er desværre masser af virkelige sager om dette. Bare ét af de
mange eksempler er sagen om Natascha Kampusch, en østrigsk kvinde, der som 10-årig blev
kidnappet af Wolfgang Priklopil, og holdt til fange i otte år. Det lykkedes hende efter otte år at
slippe væk, og Wolfgang Priklopil begik selvmord samme dag, hun flygtede.
54
Det er siden hen
blevet foreslået, at Priklopil fik inspiration af ”The Collector” til sin kidnapning, men det kan der
kun gisnes om, eftersom han er død.
55
Man har meget lidt information om Wolfgang Priklopil og
hans opvækst, udover hvad enkelte tidligere venner har fortalt til pressen. Det, som er interessant i
forbindelse med denne case, er hvordan Priklopils opvækst har været i forhold til Fredericks. Han
har på intet tidspunkt selv udtalt sig om dette, men det har bl.a. en af hans venner, som har kendt
53
Ibid.: s.288
54
http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE1907873/film-om-natascha-kampusch-borer-i-de-sidste-private-
detaljer/
55
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE177068/offer-for-en-samler/
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
18
ham i 20 år, Ernst Holzapfel. Han beskriver Priklopil som værende et dydsmønster i skolen, en stille
og fornuftig dreng, som aldrig deltog i slagsmål. Han kom fra et gennemsnitligt hjem i Wien, hvor
hans far var chefindkøber og mor hjemmegående. Moderen beskriver hvordan han fortrak at sidde
alene med sine stillesiddende hobbyer, frem for at være social. Faderen dør af kræft i
uddannelsesperioden, og dette knytter mor og Priklopil endnu tættere sammen. Holzapfel fortæller
desuden, at han aldrig har set Priklopil med kærester, og så vidt man ved, havde han altid kun
moderen ved sin side.
56
Men det ser ud til at Priklopil er gået lige så grundigt til værks som Frederick. Han
bryder med alle sine familiebånd og køber et hus, som ligger så langt væk fra alt som muligt. Han
køber, igen ligesom Frederick, bedøvelsesmidler og en bil der skal bruges til formålet. Hans
ekstreme trang til kontrol er desuden identisk med Fredericks kontrollerende adfærd overfor
Miranda. Politiet kunne imidlertid aldrig bevise, at Priklopil havde været inspireret af romanen, da
de hverken fandt bogen eller den filmatiserede version i hans bolig.
57
Meget tyder dog på, at
Frederick og Priklopil har mange af de samme karaktertræk. Man forstår også Frederick som
værende introvert og asocial. Han har, ligesom Priklopil, i sin barndom stor glæde af stillesiddende
individuelle aktiviteter. Ingen af dem har haft kærester før deres offer bliver taget til fange, og det
kan tyde på dårligt selvværd. Udover det, har de begge et ekstremt behov for magt og kontrol over
deres offer, da det måske er det eneste som de kan kontrollere.
I Natascha Kampusches tilfælde er det, ligesom i Mirandas tilfælde, relevant at tale
om det såkaldte Stockholmssyndrom. I et interview med Daily Mail i september 2010 afslører
Kampusch, at hun har stærke følelser for Priklopil, som holdt hende indespærret i 8 år. Ikke nok
med det, så siger hun også, at hun ikke kun følte lettelse, da han tog sit eget liv, men også
skyld.”Hvis ikke jeg var flygtet, var han nok ikke død i dag.”.
58
Dette er meget almindeligt at føle
som offer.
4.2 Delkonklusion III
Man må altså konkludere, at romanen giver en realistisk skildring af en sag om bortførelse på
baggrund af lignende sager som Kampusch-sagen. Hvad der er endnu mere gruopvækkende er, at
”The Collector” kan have været med til at give mænd som Priklopil inspiration. Fordi vi ikke
56
http://www.b.dk/verden/dydsmoenster-enegaenger-og-mors-dreng
57
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/09/01/AR00957_pf.html
58
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:kampusch-st%C3%A6rke-f%C3%B8lelser-for-
priklopil.html
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
19
kender til Priklopils motiver og tanker, kan vi ikke konkludere, om hans handling kan karakteriseres
som ondskabsfuld.
5. Perspektivering:
5.1 Hvad kan analysen af ”The Collector” sige om den psykologiske diskussionen om ondskab?
Igennem opgaven har jeg argumenteret for, at der ikke var tale om ondskabsfulde handlinger i ”The
Collector”, i hvert fald ikke hvis man strengt følger en definition på ondskab, hvor der lægges vægt
på, at det er en bevidst handling som har til formål at forringe offerets livskvalitet.
Hvis vi derimod forlader den strengt psykologiske definitionen af ondskab et øjeblik,
kunne vi argumentere for, at begge personer begår handlinger, muligvis ikke ud fra et ondskabsfuldt
motiv, men med et resultat som i almindelig samfundstænkning må betegnes som særdeles ondt. På
den baggrund må man spørge, om den psykologiske definition af ondskab ikke i sidste ende er for
snæver og for motiv-orienteret? For set fra ofrenes side, Miranda og Natascha, er
gerningsmændenes hensigter ikke det altafgørende; hvad der betyder mest set fra deres perspektiv
er, at de lider overlast og får påført uoprettelige traumer, i Mirandas tilfælde med døden som følge.
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
20
6. Konklusion:
Hvad betinger menneskelig ondskab? I min opgave har jeg bl.a. inddraget psykologerne Goldberg,
Erikson, samt tilknytningsteori, og på denne baggrund analyseret, hvad der fik hovedpersonen i
”The Collector” til at handle som han gjorde. Med afsæt i bogen har jeg argumenteret for, at
forudsætninger for at et menneske begår ondskabsfulde handlinger bl.a. grundlægges i
barndommen, hvis man er udsat for omsorgssvigt og har et utrygt tilknytningsmønster. Jeg har i
særlig grad været optaget af sammenhængen mellem tab af omsorgspersoner, utryg tilknytning og
mentalisering. I mit værk er en af bogens hovedpointer netop Fredericks manglende
mentaliseringsevne som afspejles i hans totale mangel på forståelse af, at hans handlinger påfører et
andet menneske uoprettelig skade. Med inddragelsen af min case, Natascha Kampusch, har jeg
desuden sandsynliggjort, at det desværre ikke er urealistisk, at mennesker med en sådan baggrund
kan blive i stand til at begå så rædselsvækkende handlinger.
Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker begår ondskabsfulde
handlinger og andre ikke, på trods af sammenlignelig opvækst og baggrund. Der er ikke forsket ret
meget i sammenhængen mellem omsorgssvigt, utryg tilknytning, mentaliseringsevne og ondskab,
men det er sandsynligt, at denne forskning vil kunne være med til at besvare spørgsmålet. Så længe
man ikke kender den præcise sammenhæng, er det svært helt at forhindre, at nogle mennesker
udvikler sig i en destruktiv retning. Det er dog positivt, at nyere forskning har vist, at mennesker
med et utrygt tilknytningsmønster, selv hvis de først senere i livet indgår i relationer med
mennesker med et trygt tilknytningsmønster, i nogen grad kan overtage dette mønster. Endelig
forskes der i, hvordan man kan fremme mentalisering hos mennesker med antisociale
personlighedsforstyrrelser, og der kan på denne baggrund være håb fremover, selv for personer som
Frederick Clegg og Priklopil.
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
21
Litteraturliste
Bøger og rapporter:
Filholm, Louise: Vold. Voldshandlinger i et psykoanalytisk perspektiv, speciale, 2011
Folden, Marianne m.fl.: Plejefamilie - gaver og opgaver Side 86-87. 1. udg. Systime, 2014.
(Bog)
Fowles, John: The Collector 1. udg. Triad/Panther Books, 1976. (Bog)
Karterud, Sigmund m.fl.: Personligheds-psykiatri 1. udg. Akademisk Forlag, 2013. (Bog)
Kuschel, Rolf og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi 1. udg. Frydenlund, 2009. (Bog)
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 1. udg. Systime, 2008. (Bog)
Servicestyrelsen : Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Rosendahls-
Schultzgrafisk, 2011. (rapport)
Artikler:
Andrews, Mary: ”A book for the beach: The Collector by John Fowles” I: The Guardian,
5.8.2014, s. 1-1. Internetadresse:
http://www.theguardian.com/books/booksblog/2014/aug/05/johnfowles Besøgt d.
(Artikel)
Brockes, Emma: ”What happens in war happens” I: The Guardian, 3.1.2009, s. 1-1.
Internetadresse: http://www.theguardian.com/world/2009/jan/03/abu-ghraib-lynndie-
england-interview Besøgt d. (Artikel)
Buch, David: Kampusch: ”Stærke følelser for Priklopil” I: Nyhederne.tv2 , 8.9.2010, s. 1-1.
Internetadresse: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:kampusch-st%C3%A6rke-
f%C3%B8lelser-for-priklopil.html Besøgt d. (Artikel)
Kole , William J.: ”Austria Kidnapping Case Unnerves Locals” I: The Washington Post,
1.9.2006, s. 1-1. Internetadresse: http://www.washingtonpost.com/wp-
dyn/content/article/2006/09/01/AR00957_pf.html Besøgt d. (Artikel)
Kuttner, Michael : ”Dydsmønster, engegænger og mors dreng” I: Berlingske , 5.9.2006, s. 1-
1. Internetadresse: http://www.b.dk/verden/dydsmoenster-enegaenger-og-mors-dreng
Besøgt d. 9.12.2015 (Artikel)
Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm
d.18. December 2015 3.A
22
Pryce-Jones, Alan : ”Obsession's Prisoners” I: The New York Times, 28.7.1963, s. 1.
Internetadresse: https://www.nytimes.com/books/98/05/31/specials/fowles-collector.html
Besøgt d. 4.12.2015 (Artikel)
Seeger, Carsten : ”Offer for en samler” I: Politiken, 22.9.2006, s. 1-2. Internetadresse:
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE177068/offer-for-en-samler/ Besøgt d. 7.12.2015
(Artikel)
Wivel, Peter: ”Film om Natascha Kampusch borer i de sidste private detaljer” I: Politiken,
26.2.2013, s. 1-2. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE1907873/film-om-
natascha-kampusch-borer-i-de-sidste-private-detaljer/ Besøgt d. 7.12.2015 (Artikel)
Internethjemmesider:
Project Britain : British Life and Culture . Udgivet af Mandy Barrow. Internetadresse:
http://resources.woodlands-junior.kent.sch.uk/customs/questions/class.htm - Besøgt d.
6.12.2015 (Internet)
Psykologiens veje : Fravær af empati . Udgivet af Systime . Internetadresse:
https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1551 - Besøgt d. 9.12.2015 (Internet)
Wikipedia: The Collector . Udgivet af Wikipedia . Internetadresse:
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Collector - Besøgt d. 7.12.2015 (Internet)
Vidensportalen på det sociale område. Udgivet af: Socialstyrelsen. Internetadresse:
http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/definition - Besøgt d. (Internet)