1
HHX 3. år
Opgavens titel: Mexicos økonomiske og politiske udvikling
Opgavetype: Studieretningsprojekt
Vejlederes navne:
Skolens navn:
HHX 3. år
2
Abstract
This is a project about the political and economical situation in Mexico from 1970 to now.
This project will also inform about the development of Mexico from 2006, where Felipe de
Jesús Calderón Honojosa came to power, to today, 2011. One of the most important purposes
of this assignment, was to make a macroeconomic analysis of Mexico, which could help
people understand the economical situation, but on the same time, make an open gate to get
known with the corruption in Mexico. Mexico is a country hitted by massive corruption
everywhere in the country, specially in the public sector, and this project will asses which role
the corruption means for Mexico, and how the state are going to solve the problems, and
prevent it. I made use of all my background knowledge in the subjects, international economic
& history. To complete my assignment I had read a lot of articles, a few books, but also made
research on big homepages like OECD and IMF. The results that was achieved was really
interesting, because Mexico is a country with a big economy, but it could have been much
bigger if the Mexican people had thought more about their situation. Actually they could have
been a really rich country, because of the oil they have. The political situation has been
dominated in a long time by a party called PRI, they have been accused for the massive
corruption against the country, because they in the past years had a lot of corrupt politicans.
To fight the corruption the political party PAN, who won the presidential election in 2006
among for an example PRI, and PRD, have increased the strength of officers or soldiers around
the country. This is something done to secure the guarding of the coast line, or the border
south of the country.
This corruption, which have hitted the country massively in the past decades, is a stone in the
shoe for the country. They’ve have tried to do something about the problem in the past years,
but the Mexican drug cartels fight back. Officers being threatened and forced to help the
cartels to get more money, and if they refuse the cartels would probably beat them to death.
3
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Politisk & økonomisk udvikling i Mexico fra 1970 – 2011 2-3
BNP vækstrate, Inflation, Arbejdsløshed & Betalingsbalance i procent for 1970 til 2010 3-5
Politisk udvikling i Mexico igennem perioden 5
Politisk udvikling i Mexico igennem perioden 5-6
Politisk udvikling i Mexico igennem perioden 6-7
Makroøkonomiskanalyse af Mexico 8
BNP, Erhvervsstruktur, Befolkningstal & Arbejdsløshed 8-12
Inflation, Betalingsbalance og offentlig bruttogæld 12-14
Politisk udvikling fra 14-15
Operation Michoacáni – kampen mod narkokartellerne 16-17
Konsekvenser af den omfattende korruption 18-19
Handlingsplan 19-20
Konklusion 21
Litteraturliste 22-24
Bilag 25
4
Indledning
Indledningsvis vil jeg redegøre for de vigtigste punkter der spiller en rolle for forståelsen af
Mexicos politiske og økonomiske udvikling fra ca. 1970 til i dag. For den økonomiske
udvikling vil jeg bruge det data der er tilgængelig for ca. 1970, ellers vil jeg starte fra det
pågældende årstal der er tilgængelig, via brug af diverse nøgletal udvundet fra relevant data.
Dernæst vil jeg udarbejde en makroøkonomisk landeanalyse af Mexico, hvor jeg vil belyse
hvordan de økonomiske nøgletal for Mexico er blevet påvirket og udviklet de seneste 5 år. I
min makroøkonomiske analyse er der visse nøgletal jeg har undladt da jeg har fundet dem der
er skrevet ind nu mere relevante til opgavebesvarelsen.
Derefter vil jeg udarbejde en politisk analyse med udviklingen fra 2006 til nu, specielt med
fokus på molins model, der skal give et indblik i hvorfor det var fornuftigt at erklære krige
mod de mexicanske narko karteller, som blev startet officielt under præsident Felipe
Caldéron.
Afslutningsvis vil jeg vurdere konsekvenserne af den omfattende korruption Mexico er
belemret med, hvordan den påvirker Mexico som stat, og ydermere give en vurdering af hvad
staten gør for at komme korruptionen til livs.
5
Politisk & økonomisk udvikling i Mexico fra 1970 – 2011
Mexico’s økonomi kan i dag opdeles i tre hovedkategorier.
Industriel produktion, serviceerhverv og landbrugsproduktion. Industri og
landbrugsproduktionen er den del af den mexicanske økonomi hvor man fremstiller
produkter eller udvinder eksempelvis råstoffer. Mexico er en af verdens største producenter
inden for afgrøder. I 1982 nægtede Mexico at betale af på sin ekstreme udlandsgæld. Dette
udløste det der i dag kaldes den latinamerikanske gældskrise. Mexico havde mange
udlandslån fra andre rigere lande, og resultatet var derved, at lån til veje, dæmninger og
fabrikker blev stoppet og Mexico blev herefter tvunget til at ændre sin økonomi for at kunne
betale alle disse penge tilbage. En af de vigtigste indtægtskilder for Mexicanerne er deres
fabrikker. Dette er deres hurtigst voksende industri, kaldet maquilladora. Disse fabrikker er
samlefabrikker, der samler forskellige produkter fra Amerikanske, eller Japanske firmaer på
licens.
Det er blandt andet maquilladora industrien der har været med til at ”hive” økonomien i
Mexico op igen, efter nedturen 1980’erne. I 2000 blev der foretaget en analyse af Mexico’s
nationale institut for statistik, Geografi og informatik, for at belyse hvor meget sort arbejde
egentlig betød for den Mexicanske økonomi. Narkotika salg, og andre ulovligheder var dog
ikke regnet med. Det var kun den uformelle sektor, det vil sige folk der arbejder uden at være
registreret og derfor ikke betale skat til staten. Det gav en omsætning af på hele 47 milliarder
dollars, hvilket næsten svarer til 13% af Mexico’s BNP
1
det pågældende år. Dengang viste
tallene at omkring en tredjedel af den mexicanske arbejdskraft arbejdede inden for den
uformelle sektor, altså sort arbejde
2
. Mexico indgik i starten af 1990’errne en firhandelsaftale
døbt NAFTA med USA og Canada
3
. Formålet var at fjerne told, og fremme udvekslingen af
varer mellem disse lande. Man mente at dette ville skabe arbejdsplader men aftalen blev
beskyldt for at fremme de i forvejen ret markante sociale forskelle. Den enkelte mexicaner
havde ikke tillid til aftalen, de mente at de var blevet snydt mange gange før, og de anså ikke
nabolandet USA som deres hjælper, tværtimod. Noget af det mest katastrofale ved NAFTA, er
1
Parker, Edward – Lande i verden, Mexico side 40
2
Parker, Edward – Lande i verden, Mexico side 41
3
Garde, Peter – Mexico side 22.
6
at den ikke omfatter landbrugsvarer
4
. I USA støttes landbrugene med milliarder, samtidig
med at de mexicanske landbrug havde mistet deres tilskud. Efter en årrække har det vist sig
at NAFTA aftalen ikke kun gjorde mexicanerne utilfredse, men at den også skabte
arbejdsplader, men denne politik med den frie handel og privatiseringer har kun gjort
afstanden mellem rig og fattig større i Mexico. Rentebetalingen på Mexicos lån er stadig en af
landets største udgifter, og har i de seneste 10 år ligget mellem 11-14 milliarder dollars,
årligt.
5
BNP vækstrate, Inflation, Arbejdsløshed & Betalingsbalance i procent
point for Mexico 1970 til 2011
Mexico havde fra 1965 og til midten af 1980’erne flere perioder med højkonjunktur og dvs.
deres BNP havde en stigning i procent mellem 1,5-2,5%
6
. Fra 1967 til 1968 stiger BNP
vækstraten fra 5,9% til 9,4% som er en stigning på 3,5 pct. point. De næste par år byder dog
på fald i BNP vækstraten, med undtagelse af få stigninger, og i 1969 falder den til 3,4%, hvilket
er et fald på 6 pct. point. I 1972 er der igen stabil økonomisk vækst da BNP-raten stiger fra
3,8% til 8,2% hvilket er en stigning på 4,4 pct. Point fra året før. Fra året 1972 med
højkonjunktur går der nu 5 år med lavkonjunktur i Mexico hvor BNP vækstraten falder fra
8,2% til 3,4% i 1977 før landet igen oplever en stigning. Der kommer dog 2 gode år med
højkonjunktur fra 1977 til 1979 hvor den stiger fra 3,4% til 9,7%. Fra 1979 hvor BNP
vækstraten lå på 9,7% falder den nu i løbet af de næste 4 år stødt til -4,2%. De næste par år
byder på op og nedture for BNP-vækstraten idet den kun i en periode på 2 år har stigninger
begge år, fra 1989 til 1990 hvor den stiger fra 4,2% til 5,1%. I 1995 når BNP-vækstraten
-6,2% som er et fald på 10,9% fra de 4,7% året før hvilket medfører lavkonjunktur. Fra 1995
til 1997 stiger BNP-vækstraten igen til 6,8%, hvilket er en stigning på 11,1% og medfører
højkonjunktur. I 2001 kan vi se at BNP-vækstraten siden perioden fra 1997 er faldet fra 6,8%
til -0,2% som er et fald på 7 pct. point hvilket betyder at der har været lavkonjunktur. Fra
2001 til 2006 stiger BNP-vækstraten fra -0,2 til 5,2 hvilket er en højkonjunktur stigning på
5,2%. Igen fra 2005 til 2009, falder BNP-vækstraten igen fra 5,2% til -6,1%, som er et fald på
4
http://en.wikipedia.org/wiki/North_American_Free_Trade_Agreement set 2/12 2011 -
17:59
5
Parker, Edward – Lande i verden, Mexico side 40
6
Se Bilag 1.1
7
11,3 pct. point. Dog ses det at BNP-vækstraten igen stiger fra år 2009, fra 6,1% til 5,5% i år
2010, som er en stigning på 11,7%. Året efter falder den dog fra 5,5% til 4,4%, som er et fald
på 1,1pct. point.
Inflationen er en meget stabil målestok som her i den vestlige verden ligger på omkring 0,5.
Prisstigninger, altså stigninger i inflationen, på ca. 2% er normale. Mexico havde en stabil
inflation fra cirka. , man regner inflationen som værende stabil hvis den ligger
mellem 0,1-4,0
7
. Herefter begynder den og stige. Fra 1970 til 1980 stiger inflationen fra 5,2%
til 26,4% en stigning på 21,2pct point. De næste ti år, fra byder på store stigninger
men også fald hvilket medfører inflationen i 1990 havner på 26,7% altså en stigning på 0,3pct
point i inflation de sidste 10 år. Fra år 1990 til 2000 stiger inflationen de første par år men
falder overordnet for årtiet markant fra 26,7% til 9,5%, som er et fald på 17,2 pct. point.
Igennem det sidste årti har inflationen ligget nogenlunde stabilt, men har samtidig et fald fra
år 2000 fra 9,5% til 3,4% i år 2011.
Arbejdsløsheden i Mexico lå i 1980 på 1,2%
8
. I løbet af en periode på de næste fem år faldt og
steg arbejdsløsheden flere gange, hvilket medførte at den i 1985 var på 4,4%, der var altså
stadig omtrent fuld beskæftigelse, da dette betegnes ved en arbejdsløsheds procent på ca. 3-
4%. Fra 1985 til 1990 falder arbejdsløsheden til 2,7%, hvilket betyder at Mexico i denne 5
årige periode havde fuldbeskæftigelse, og at arbejdsløsheden faldt med 1,7% siden 1985.
Mexico havde en stigende arbejdsløshed indtil 1995 hvor den steg fra 2,7% til 6,2% – en
stigning på 3,5 pct. point, som betyder at Mexico nu er nået udover grænsen for fuld
beskæftigelse. Fra 1995 til 2000 falder arbejdsløsheden alle år fra 6,2% til 2,2% – en ændring
på 4 pct. point hvilket igen betyder fuld beskæftigelse for landet. Fra 2000 til 2005 stiger
arbejdsløsheden fra 2,2% til 3,5% en stigning på 2,3 pct. point, hvor Mexico dog stadig har
96,5% af arbejdsstyrken i job. Fra 2005 til 2011 stiger arbejdsløsheden fra 3,5 til 4,5 hvilket
betyder at de kommer lige over grænsen for fuld beskæftigelse.
7
Bilag 1.2
8
Bilag 1.5
8
Betalingsbalancen er en opgørelse hvori man kan opgøre samtlige udestående mellem et land
og udland. Her har Mexico fra 1980 til 1990 gået fra at have et underskud på -10434$ Mia til -
7451$ Mia
9
. Dette er en positiv udvikling på omtrent 3000 Mia. Fra 1990 til 2000 går
betalingsbalancen fra at være -7451$ Mia. til -18685$ Mia. Dette er et tilbagefald på over
100% i det beløbet stiger 11234$ Mia. Fra år 2000 til 2011 udvikler betalingsbalancen sig
positivt for Mexico, idet den falder i underskud fra -18685$ mia. til -11274$ mia.
Politisk udvikling i Mexico igennem perioden
Mexico har et multi parti system, det betyder at der er mere end to dominante partier i
Mexico. Endvidere er der i Mexico en lov om at en præsidentperiode maksimalt kan vare 6 år,
uden mulighed for genvalg af den pågældende person. Disse love er skabt med henblik på at
nedbryde den massive korruption der har været en fast del af den Mexicanske historie. Man
kan faktisk sige at korruption er en slags belønning for de mexicanske politikere når de
kommer til magten. Det mest markante parti blev stiftet i 1929, partiet blev kaldt Partido
Revolutionario Institucional (PNR). Det er en utrolig vigtig grundsten i den mexicanske politik,
da partiet kom til at dominere Mexico resten af århundredet. Dette parti var nemlig forløber
for partiet PRI Partido Revolutionario Institucional oversættes – Det revolutionære
instutitionsparti). Partiet var det mest magtfulde i Mexico, kun overgået af præsidenten som
også fungerede som partiets formand. Ved PNR’s stiftelse, var det Præsident Calles der var
indsat som det politiske overhoved.
Politisk udvikling i Mexico igennem perioden
PNR/PRI blev op igennem årene en måde at sikre en vis form for stabilitet, i stedet for
samfundets omdannelse. Præsidentkandidater blev valgt af en smal inderkreds af partiets
toppolitikere, denne inderkreds var kaldt ”dedazo”
10
. Den offentlige korruption nåede nye
højder i løbet af 1970’erne, da råolie/patroleum priserne steg, som følge af de højere
9
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=
2011&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=LUR%2CBCA%2CBCA_NGDPD&g
rp=0&a=&pr.x=31&pr.y=5 set 5/12/2011 kl. 13:10
10
”Udpegning med finger”
9
oliepriser, og de nyopdagede oliefelter i Chiapas og Bahía de Campeche nu også var begyndt at
producere olie.
11
Indtægtsmulighederne for Mexico var nu ekstremt gode, og landet kunne
havde sikret sig en god økonomi hvis oliepengene var blevet udnyttet rigtigt. Præsident López
Portillo som også var leder af PRI (1976-92) havde i forbindelse, med dette brugt det statslige
olieselskab Pemex til at sælge olien. Der var nu af penge at tage af, og en stor del af pengene
skulle have været brugt på industrialisering af det Mexicanske samfund, bedre infrastruktur,
flere arbejdspladser, og udligning af den store kløft i de sociale forskelle. Desværre for
borgerne forsvandt alle disse mange penge på mystisk vis
12
. Det andet store parti, kaldet
Partido de Acción Nacional (PAN) blev dannet i 1939, som en opposition til den politik
modstander partier PRI førte. PAN gik til valg på kritik af den offentlige administration og den
omfattende korruption. PAN var tæt på at flertal ved lokalvalg i starten af 1980’erne, og havde
det ikke været for den massive valgsvindel fra PRI, så havde de muligvis vundet disse valg. PRI
fik problemer med at holde det hele sammen, grundet alle anklagerne om korruption og
ligeledes deres dårlige indsats for at gøre noget ved det store problem med den sociale
ulighed i landet. Det var her der i 1989 blev dannet et nyt parti døbt Partido de la Revolución
Democratico (Partiet for den demokratiske revolution), PRD. Dette parti var ledet af
Cuauhtémoc Cárdennas, som var søn af en tidligere præsident. Han stillede op til præsident
valget i 1988 hvor han fik en stor del af stemmerne, hele 31,1%. Efter dette valg blev der talt
meget om der havde været valgsvindel. PAN’s kandidat fik 17,1% af stemmerne, valgets
vinder havde trukket 50,4% af stemmerne og var PRI kandidaten, Salinas de Gortari. Det kom
frem at valgcomputerne var brudt sammen og det officielle resultat blev først offentliggjort
efter flere dage. Udover det fik præsident Salinas gennemført reformlovgivningen, set med
liberal økonomiske briller medvirkede dette til den mexicanske økonomi blev åbnet op.
Kritikerne så det dog hel anderledes, de mente det var et udsalg af den nationale økonomiske
styring til neoliberale økonomiske principper.
Politisk udvikling i Mexico igennem 1990’erne til 2011
I 1999 sagde præsident Zedillo sagde dengang i en tale for partiet, at de havde opnået store
ting, da de som få partier i den politiske historie havde kunne tilpasse sin handlinger og
11
http://www.dk-export.dk/media/OLIE-rapport_2007.pdf - Set 4/12 kl. 00:05
12
http://www.gf.dk/pri2.htm Set 4/12 kl. 02:59
10
strategier til at omfatte et samfund der konstant forvandlede sig. PRI er blevet et parti der
opretholder den store klasseforskel i det mexicanske samfund og gør afstanden mellem rig og
fattig større og større, hvilket har gavnet de rige familier i landet, og den voksende
middelklasse som bestemt nyder godt af den neoliberale politik åbningen af Mexico og handel
og investeringer udlands fra
13
. I slutningen af 90’erne var der tegn på at den mexicanske
politik nu igen var begyndt at ændre sig. Det tidligere system med ”Dedazo” skulle
omstruktureres og demokratiseres, motivet til dette forslag har dog ikke kun været for at
demokratisere systemet. Blandt andet for et kunne fremstå bedre i medierne, da partiet havde
mistet en del støtter
14
. Det blev derfor foreslået at ændre systemet til et primærvalgsystem,
hvor politikere fra PRI nu i stedet stiller op til valg blandt partiets medlemmer og vælgere,
hvor kandidaten bliver udpeget. PRI var igennem 1990’erne begyndt at miste flertal i
staterne, dette udmundede sig blandt andet i de tabte deres overtal ved valgene. Der begyndte
nu at fremstå et 3 parti system
15
. PRI indtog rollen som det statsbærende centrums parti, PAN
til højre og PRD som et lidt mere moderat orienteret venstreparti. I Juli 2006 var der
præsident valg i Mexico hvor partiet PAN fik magten. Den daværende kandidat Felipe
Calderon havde vundet valget efter et tæt kapløb med parti kandidaten for PRD Lopez
Obrador. Begge kandidater fik omtrent 34% af vælgernes stemmer
16
, men ifølge en optælling
som blev godkendt af valgkomissionen EFE vandt Calderon altså valget med 0,5 procent flere
stemmer end sin modstander
17
. PRD kandidaten Obrador ville ikke godkende dette og
proklamerede valgsnyd, og forlangte en omtælling. Dette blev gennemført og viste at der
under optællingen af første omgang var sket en del uregelmæssigheder
18
. Dette gjorde at PRD
’s lyst til at godkende resultatet lille og Obrador dannede efter hans egen
paralleladministration til den officielle under Felipe Calderons ledelse, hvilket betød at han nu
kom til at sidde som folkets uofficielle præsident, i opposition til den officielle, Felipe
Calderon. Et af de første politiske tiltag Calderon gjorde var at erklære krig mod
narkokartellerne, og forbedre en masse inden for menneskerettigheder. Man regner med at
Calderons præsident periode slutter i år 2012, efter den 6 årige præsident periode.
13
http://countrystudies.us/mexico/85.htm - Set 6/12/2011 kl. 09:30
14
http://www.gf.dk/pri2.htm Set 6/12/2011 kl: 10:15
15
http://countrystudies.us/mexico/85.htm Set 6/12/2011 kl.19:01
16
http://www.leksikon.org/art.php?n=3085 Set 6/12/2011 kl. 19:01
17
http://www.gf.dk/pri2.htm Set 6/12/2011 kl 19:25
11
Makroøkonomiskanalyse af Mexico
Stærk mad, ponchoer, narkokarteller, VM I Mexico og en masse andre begivenheder er noget
af det første man tænker på når hører man om landet Mexico. Mexico er som tidligere nævnt
et land med en massiv korruption, op igennem deres historiske tid. Men hvordan er det
egentlig gået den nye Mexicanske præsident Felipe Caldéron, siden hans overtagelse af
præsident posten i 2006?
Mexico har altid været et land med en rodet politisk og økonomisk situation, for eksempel
grundet befolknings mistillid til de offentlige systemer, ydelser og politik.
Mexico’s økonomi er, har været, og vil altid være domineret af deres handel med USA.
Landene grænser op til hinanden, og USA bruger derfor Mexico både som import marked og
eksport marked og omvendt. Tal viser at 80% af den Mexicanske eksport går til USA
19
, derfor
er det uhyggelig vigtigt for Mexico at amerikanerne forbliver købestærke. De byer i Mexico
som vokser hurtigst er dem der ligger nordligst i landet, altså tættest på USA.
I en makroøkonomisk analyse af Mexico vil jeg derfor fokusere på en periode igennem de
sidste 5 år, altså fra 2006 til nu.
BNP, Erhvervsstruktur, Befolkningstal & Arbejdsløshed
For at få en idé om hvor massiv en folkemasse, og hvor stort et land Mexico er, starter vi med
at se på befolkningstallets udvikling. Befolkningstallet I 2006 var ca. 107,8 mio. i Mexico, mens
tallet i dag er ca. 113,4 mio. Derved kan det konkluderes at befolkningstallet i Mexico siden
2006 frem til 2010, har haft en gennemsnitlig vækst på 1,4 mio. pr. år. Dette kan begrundes
med den stabile fødselsrate, som ligger på 2,4 hvilket betyder at befolkningen bliver
reproduceret, da hver kvinde føder 2,4 barn i gennemsnit
20
, hvilket også kan være en faktor
der har indflydelse på de forskellige nøgletal. BNP’en
21
har generelt været en faldende hvor
den ellers startet positivt i året 2006, hvor den ligger på 5,2 procent point, hvilket betyder at
der har været højkonjunktur, som regnes for at være når BNP væksten stiger over 2,5 procent
i Mexico. Dette skyldes det økonomiske opsving, der var før finanskrisen ramte verden over.
19
http://www.leksikon.org/art.php?n=3085
20
www.leksikon.org/sort_stat.php?id=148 Set d. 5/12/2011 08:23 - Mexico placering 103.
21
Se Bilag 1,3
12
Året efter, 2007, er der i Mexico økonomisk tilbagegang da BNP’en ligger på 3,2 procent point.
Det er en tilbage gang på 2 procent point fra året før, hvilket betyder der har været
lavkonjunktur, da en BNP-vækst på under 1,5 procent point betegnes som økonomisk krise
eller lavkonjunktur. Derfor kommer arbejdsløsheden til at stige, idet fabrikker og firmaer
bliver nødt til at fyre folk og vi kan også se en stigning i arbejdsløsheden det pågældende år.
Det er skal ses sådan at de rige landes BNP gerne skulle stige med 1,5% - 2,5% for at holde en
uændret arbejdsløshed. Dette er Mexico ikke et bevis for, selvom de er en af verdens 20
største økonomier, er BNP’en i løbet af de sidste 5 år kun steget et år, fra 2009 til 2010 for
derefter igen at falde 1,1 procent point i 2011.
Det værste fald skete under finanskrisen, hvor BNP’en styrtdykkede, og faldt fra 1,5 procent
point til -6,1 det betyder der var en recession med ca. 7,5 procent point, hvilket har betydet at
arbejdsløsheden er steget og inflationen ligeså. Vi kan se at året 2008 allerede byder på
negativ vækst, 2008 var det år hvor finanskrisen ramte, og væksten har været gået helt i stå i
Mexico i det sidste kvartal. Faldet på de 7,6% fra er utrolig skidt, og det siges at
Mexico var det sydamerikanske land der klarede sig dårligst under krisen, men samtidig også
er et af de lande der er kommet godt ud af den igen
22
. Under denne periode er det, eneste
opsving fra finanskrisen Samtidig under finanskrisen kan vi konkludere at Mexico’s eksport
har været helt i bund, grundet det faktum BNP’en har været på -6,1 procent point, og at der
verden over har været økonomisk krise, og da Mexico er et land der sælger mange råvarer og
materialer til bygge-industrien. Udover det er Mexico på alle områder utrolig afhængige af
grænselandet USA. Olieindustrien er en af de vigtigste indtægtskilder for Mexico, selvom den i
lang tid har været forældet. Så hvis USA mister købekraft, som de og alle andre gjorde under
finanskrisen, så falder efterspørgslen på de Mexicanske råvarer og Mexico taber derfor
muligheden for at eksportere deres råvarer for yderligere så at gå glip af en indtjening, hvilket
fører til et fald i BNP’en. Under finanskrisen i er Mexico også blevet ramt via deres
fabrikker. En del af landets indtjening skabes via. producering af varer for firmaer i de rige
lande, som har outsourcet deres fabrikker til Mexico grundet de lave lønninger. Det at
outsource til Mexico er blevet så populært at firmaer fortsat stadig outsourcer til Mexico,
blandt andet laver disse re-eksport fabrikker dele til bilindustrien, og andre forskellige
forbrugs goder. Fabrikkerne har udover det også fået navnet ”Maquilla”. Disse fabrikker har
22
http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf Set d 5/12/2011 10:01
13
ikke kunnet afsætte deres varer, på verdensmarkedet fordi folk verden over ikke har haft
penge til at kunne købe dem, og har derfor været nødt til at fyre folk på de mexicanske
fabrikker, som har betydet en stigning i arbejdsløsheden for Mexico. Men det har været en
nødvendighed for at firmaerne at fyre folk for at kunne være sikre på at kunne opretholde en
vis konkurrencedygtighed. Udover det har Mexico også en indtjening via turisme, da landets
geografiske placering er attraktivt kommer folk strømmende til store mexicanske resorts,
hvilket betyder at de tertiære erhverv, også kaldt service erhverv, skaber en stor procentdel af
BNP’en. Dette jeg kommer yderligere ind på senere i opgaven, da Mexico er gået glip af en
indtjening, i og med folk ikke har penge til at flyve til Mexico på ferie.
Ved siden af dette skal man huske at samtidig med at Mexico’s eksport går i stå, skal de stadig
importere varer, blandt andet medicin, og maskiner til industrien, selvom de ikke kan få solgt
råvarerne vil de stadig prøve at udvinde dem, og til det skal de bruge maskiner, motorer,
diverse transportmidler og andet tilbehør til industrien
23
. Alt dette udgør en stor procentdel
af den Mexicanske import
24
, og forringer betalingsbalancen, dernæst, naturligt nok, skaber det
øget inflation da der er sket en stigning i efterspørgslen på disse importvarer i landet.
Fra 2009 til 2010 er der en stigning i BNP’en idet finanskrisen aftager en smule, og det
betyder at BNP’en stiger fra -6.1% til 5.5%. En yderst markant stigning på 11.6 procent point
som helt klart har forbedret de andre økonomiske tal, idet der er kommet flere i arbejde så
arbejdsløsheden er faldet, inflationen falder, betalingsbalancen har ydermere vist mere
”fornuftige” tal. Alt dette kan være sket fordi Mexico som tidligere nævnt var et af de lande der
var hårdest ramt under krisen, men samtidig var et af de lande der formåede at komme bedst
ud af den. Grundet det faktum at folk efterspørger en smule igen, så der kommer gang i den på
fabrikkerne samtidig med de stigende oliepriser som gavner de mexicanske finanser. Fra
2010 til 2011 er der dog et fald i BNP’en idet den falder fra 5,5% til 4,4% hvilket er et fald på
1,1 pct. point. Mange økonomer taler om der kan komme en krise igen, og det kan muligvis
være grunden til at folk holder igen med pengene og er bange for at købe varer. Samtidig skal
det huskes at en BNP på 4,4% stadig er et godt resultat, især efter en finanskrise. Mexico er
dog et af de lande der bliver hårdt ramt hvis der kommer en ”black swan” og vi bliver ramt af
23
http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf set 5/12/2011 kl 10:46
24
http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf set side 6 - 5/12/2011 kl 23:40
14
en ny krise hvor folk vil holde på pengene, idet de har så stor en del af arbejdsstyrken i
industri sektoren.
Ydermere kan man se at den mexicanske arbejdsløshed har forholdt sig pænt
25
. Det er bare
vigtigt at tage højde for den store sorte økonomi der er i landet, altså at folk får penge til
forbrug ved at arbejde for butikker, restauranter eller diverse firmaer uden at betale til staten,
så der forsvinder en del penge for regeringen idet den går til de personer der hører til under
den uformelle sektor i beskæftigelsen. I 2006 har Mexico fuld beskæftigelse grundet at
arbejdsløsheden ligger på 3,5%. Året efter er der en lille stigning på 0,2% til 3,7%. som ikke
betyder det store for staten. Samtidig kan det ses at BNP’en samme år falder cirka. 2% og
inflationen stiger hvilket selvfølgelig hænger sammen. Grunden til den lave arbejdsløsheds
procent, kan være at Mexico for eksempel i landets service erhverv har mange ansat til at gøre
meget få ting til lave lønninger. For eksempel vil man på et hotel have en eller flere til at stå i
receptionen, tage tasker mm.
Det virker dog også urealistisk, taget i betragtning af korruptionen i landet grundet det
faktum at hvis man sælger narkotika for et narkokartel har man for det meste ikke noget
andet job og passe samtidig, selvfølgelig er der undtagelser, men korruptionen må altså
aflønne en masse mennesker som derfor ikke har et job, og medvirker til at arbejdsløsheden
bliver hævet. Udover det er der stor fattigdom i Mexico og hvis alle har et job burde der ikke
været så mange der bor på gaden, men dette kan alligevel begrundes med landets lave
lønninger. Fra 2007 til 2008 stiger arbejdsløsheden igen 0,2% og nærmere sig nu de 4%.
Dette er egentlig stadig et flot tal når man tænker på finanskrisen i 2008 i 4 kvartal indtræffer
og rammer verden. Fra 2008 til 2009 er der pludselig noget der rører på sig mht.
arbejdsløsheden som stiger 1,5% hvilket er en markant stigning. Dog ligger Mexico faktisk
stadig nogenlunde da mange betegner omkring de 5% som acceptabelt. Samtidig kan det også
ses at BNP’en
26
det pågældende år falder og inflationen stiger hvilket er en effekt af
finanskrisen og at Mexico ikke kan få eksporteret deres råvarer som de lever af. Endvidere er
efterspørgslen fra deres samle fabrikker falder da folk ikke har penge til at købe varer og de
store firmaer i I-landene derfor ikke har brug for at have så mange ansatte der fyrer en del for
at kunne forsætte med at være konkurrence dygtige. Dette fortsætter i 2010 idet
25
Se bilag 1.7
26
Se bilag 1.3 & 1.7
15
arbejdsløsheden kun falder 0,1 pct point fra 5,4% til 5,3%. Hvis man kigger på BNP’en og
inflationen kan man også se at disse to faktorer påvirker arbejdsløsheden idet de begge er
udviklet sig i en positiv retning, hvilket gør at man ikke behøver fyre flere folk, men i stedet
kan ansætte lidt igen, eller holde arbejdsløsheden stabil. I 2011 falder arbejdsløsheden med
0,8% til 4,5% som bestemt er en positiv udvikling der hænger sammen med at BNP’en er
stigende og inflationen er faldende hvilket betyder at den mexicanske økonomi igen udvikler
sig i en positiv retning.
Ved at kigge på erhvervsstrukturen
27
kan vi konkludere, at de tertiære erhverv betyder utrolig
meget for Mexico idet 63,5% af arbejdsstyrken er ansat på for eksempel hoteller eller andre
steder der leverer service ydelser, altså ikke en fysisk vare til kunden. Dette betyder at Mexico
er på vej til at blive et mere industrialiseret land, grundet det faktum at i og med der er mange
beskæftiget i service sektoren. I stedet kan vi se at landbrugs sektoren som er de primære er
erhverv ligger på 3,9%. Dette er noget der over en årrække er draslet nedad, samtidig med at
Mexico er blevet et større land, og er blevet mere leverancedygtige af service ydelser. Industri
sektoren er ret godt beskæftiget i og med 32,6% af arbejdsstyrken arbejder der, hvilket jo
hænger sammen med alle de samle fabrikker der ligger i Mexico som tidligere nævnt
beskæftiger en stor den af arbejdsstyrken. Samlet set kan man sige at Mexico’s arbejdsstyrke
begynder mere og mere at ligne de lande med store økonomier som har den største
procentdel placeret i industri og service sektoren. Dette kan også ses ved at Mexico som
tidligere nævnt, er blevet en af verdens 20 største økonomier, og er en af de såkaldte Next-11
lande.
Inflation, Betalingsbalance og offentlig bruttogæld
Inflationen i Mexico har ydermere forholdt sig en del svingende. En tommelfingerregel siger
at inflationen ikke skal over 4%. Hvis vi ser på år 2006, lå inflationen ganske fornuftigt på
3,6% hvor den så året efter, i år 2007 stiger til 4,0%
28
. En stigning på 0,4 pct. point som
skaber en inflation der stadig overholder reglen om ikke at overstige de 4%, og stadig ses som
værende i orden da man regner for prisstigninger på omkring 2% for normale. Dog kunne en
mulig begrundelse kunne være præsident Felipe Caldéron’s tiltræden, og starten på den
27
Se bilag 1.8
28
Se bilag 1.6
16
mexicanske narkokrig. Værre er året efter, hvor finanskrisen indtræffer, og Mexico ikke kan få
eksporteret deres råvarer til andre lande da efterspørgslen falder. Der stiger prisen på
produkter i landet aggressivt til 5,1% hvilket skaber en stigning på 1,1 pct. point dette er ikke
et helt godt resultat for Mexico, i det BNP’en er faldet 1,7% i forhold til det forrige år. Priserne
på varer er derfor steget, men det kan samtidig slås hen og forklares med den finanskrise der
har huseret. Dog lidt med henblik på yderligere stigninger da krisen først indtræffer i sidste
kvartal af 2008, og kaster man et blik på året 2009 ligger inflationen også på 5,3 hvilket
betyder en stigning på 0,2. Mexico er nu oppe på en kedelig placering i forhold til deres start i
2006, dog er mange andre sydamerikanske lande også er steget kraftigt i inflation
29
. I 2010
falder inflationen idet vi kommer ud af finanskrisen og der kommer en vis stabilitet i
samfundet igen, hvilket også ses på de andre økonomiske tal, BNP, Arbejdsløshed osv. Den
falder fra 5,3% til 4,2% hvilket er ændring på 1,1% som næsten sender Mexico ned under
grænsen for hvad der regnes for at være normalt. Samtidig stiger BNP’en til 5,5%. Det er dog
stadig ikke helt optimalt for landet, men de var absolut på vej i den rigtige retning det
pågældende år.
Fra 2010 til 2011 falder inflationen igen til 3,4% fra 4,2, hvilket er en nedgang på 0,8% som
betyder Mexico nu er er kommet ned og kan overholde tommelfinger reglen med de 4%. Dog
falder BNP’en samtidig det år, men landet ligger stadig fornuftigt.
Betalingsbalancen har igennem mange år været negativ for landet da Mexico har skulle betale
af på store udlandslån. Derfor ligger betalingsbalancen i 2006 på -4.487$ mia, hvor den året
efter steget til næsten det dobbelte, -8.851$. Grundet det faktum at Mexicanerne har penge og
importerer en del varer fra andre lande. Året efter ”stiger” den igen fra -8.851$ til -16.339$,
dette er igen næsten en stigning på det dobbelte idet mexicanerne efterspørger varer fra
udlandet, samtidig med at deres egne varer fra der fabrikker ikke bliver efterspurgt grundet
krisens start. Året efter har Mexicanerne ikke penge til at efterspørge varer fra udlandet
samtidig med at efterspørgslen efter deres varer er faldet, hvilket påvirker betalingsbalancen i
en positiv retning igen fra -16.339$ til -6352$. Det fortsætter yderligere næste år og kan
forklares med den samme grund som fra året før, mexicanerne har ikke penge til at købe
udlandsvarer samtidig med deres eksport også er faldet en del, fra -6.352 til -5626 hvilket dog
29
http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-
Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf set 7/12/2011 kl 21:55
17
ender med at påvirke betalingsbalancen i en positiv retning, da mexicanerne køber maskiner
og andre varer, samtidig med deres eksport jo ikke er gået helt absolut i stå. Året efter
udvikler betalingsbalancen sig i en negativ retning idet folk i Mexico får penge til at importere
varer igen, samtidig med at fabrikkerne kun lige er begyndt at mærke en vækst igen, så folk
kan blive ansat og få arbejde igen, derfor udvikler den sig fra -5.626 til -11.274.
Den offentlige bruttogæld er i Mexico året 2006 på 38.35%
30
, hvilket er et ganske fornuftigt tal,
og mexicanerne formår også at opretholde tallet idet den falder næste år som er en positiv
udvikling for landet, men sammenlignet med alle andre økonomiske tal vi har kigget på har
næsten alle udviklet sig i det økonomiske opsving i 2007. Året efter kan man tydelig se
finanskrisen rammer og bruttogælden falder til 43.11% som stadig er et fornuftigt tal. Året
efter bliver den forværret, og ligger nu på 44.71%. Efter 2009 og finanskrisens aftagen
udvikles betalingsbalancen langsomt men positivt. I 2010 er den på 42.91% hvor den udvikler
sig året efter til 42.89% som er en ret lille udvikling, men idet Mexico offentlige brutto gæld i
procenten af BNP ikke overstiger 60% havde Mexico faktisk kunne opfylde en
konvergenskravene for at være med i Euroen.
Politisk udvikling fra
Felipe Calderón og hans parti er social konservative. Nogen af deres holdninger er blandt
andet at der er modstander af homoseksuelle ægteskaber, abort (og fortrydelsespiller). Hans
skattemæssige administration har lænet sig en del op af at være liberal hvilket altså har
betydet skattelettelser, frihandel og privatisering af statskontrollerede virksomheder.
31
Kort efter Felipe Calderón’s overtagelse af erhvervet som præsident i Mexico var en af de
første ting det politiske parti PAN foretog sig efter deres tilkommen til magten i 2006, at
erklære krig mod de mexicanske narkokarteller som skabte frygt i samfundet og korruption i
det offentlige system. Denne krig blev officielt erklæret startet d. 12 december 2006, hvor
Calderón startede med at sende soldater til hans hjemegn, hvor de Mexicanske narkokarteller
havde været særdeles aktive. Dette ville være et godt postulat at analysere via Molins model.
30
Bilag 2.0
31
http://latinamericanhistory.about.com/od/presidentsofmexico/p/fcalderon.htm
18
Molins model er en model der bruges til at forklare partiers adfærd
32
. Politikerne vælger et
standpunkt ved hjælp af at sammenveje opinionsfaktoren, interessefaktoren og den
parlamentariske faktor. Modellen viser at politiske partier handler ud fra en interesse, strategi
eller en kombination er disse to ting. Forudsigelsessystemet hænger desuden sammen med
strategien. Når et parti skal udvikle den rigtige strategi for partiets træk må de forestille sig
flere forskellige scenarier af handlemuligheder, for eksempel i forhold til de parlamentariske
samarbejdsmuligheder, men også opinionen. Strategien betegnes for samarbejdsmuligheder
med de andre partier, da det er en del nemmere at gennemføre politiske opgaver med
tilhængere i ryggen, i form af de andre partier. Interessefaktoren er et hensyn som partiet må
tage til deres eget politiske ideologiske grundlag. Dette kommer frem i partiernes
principprogrammer. For opinionsfaktoren er det vigtigt at partierne taget et hensyn til deres
vælgerstrategi. Partierne må på den ene side indstille sig på hvordan et af partiernes
standpunkter bliver imødekommet i samfundet. Inden for opinionsfaktoren er det vigtigt at
partierne tager hensyn til deres vælgerstrategi. På den ene side må partierne forholde sig til,
hvorvidt et af partiernes standpunkt bliver imødekommet i samfundet. Men på den anden
side kan partierne ikke bare indtage et standpunkt der har været populært tidligere, hvis det
strider imod en af der grund principper. Popularitetsfaktoren går ind under
meningsmålingerne. Et parti kan ikke bare se på målinger og så skifte en mening da det vil
gøre partier utroværdigt. Der skal være en del hold i meningerne, hvor kontinuitetsfaktoren
her kommer ind i billeder som en modstøtte til popularitetsfaktoren. Den parlamantariske
faktor går ind og dækker over forhandlingsstrategiske og alliancestrategiske hensyn, som
partiet er nød til at taget for at kunne opretholde samarbejder med politiske partnere og
modstandere. Der er tit meninger i hvert parti som ikke stemmer overens med de andre
partier, hvilket betyder der er et standpunkt som et parti ikke kan tage da det går imod
samarbejdspartneres standpunkt.
32
Se bilag 2.1
19
Operation Michoacáni – kampen med narkokartellerne
Jeg argumenterer for den politiske idé i at Felipe Calderon og hans parti 2006 melder krig
mod de mexicanske narkokarteller (Operation Michoacáni) kampen mod narkokartellerne og
korruptionen i det mexicanske samfund.
Den nuværende regering består af Felipe Calderon og hans parti PAN som også var dem der
dengang erklærede krigen.
PAN vil gerne fjerne korruptionen, hurtigst mulig, da det absolut ikke er deres interesse at
kartellernes ulovligheder får lov at give Mexico en dårligere placering på verdenslisten over
mest korrupte lande. Deres interessefaktor kan pege hen på at de udover det vil afskaffe
korruptionen, da den er vækst hæmmende for Mexico og skaber dårligere økonomiske tal,
hvilket virker realistisk da de er et erhvervsrettet parti
33
.
Grunden til at de fremfører afskaffelsen af korruptionen kan være baseret på
popularitetsfaktoren. PAN bevarer deres kontinuitet, men de henvender sig til vælgerne via
meningsmålerne for hvor mange dødsfald narkokartellerne har forårsaget og da det også er
befolkningen og vælgernes interesse at få kriminaliteten udryddet kan man sige at vælgerne
har talt”vælgerne har talt”, baseret på opinionsfaktoren og popularitetsfaktoren. Det kan være i
de ikke har flertal i den parlamentariske faktor, hvilket de som tidligere beskrevet bliver nødt
til at få for at få indført reformen. Men samtidig er der ikke et seriøst parti der kan tage
standpunkt ud fra at man ikke skal udrydde kriminalitet og korruption. Det eneste de kan
være uenige i er at der skal bruges så store offentlige beløb på millitær og politi styrker.
PAN er et liberalistisk parti. De har dog nogen socialistiske værdier, men er meget tiltrukket af
den liberalistiske økonomi.
PAN interesse ligner derfor de andre mexicanske partiers, da alles interesse åbenlyst er at
afskaffe den omfattende væksthæmmende korruption.
Da dette har været en har været en mærkesag længe for PAN, går det heller ikke imod partiets
interessefaktor. Da PAN et erhvervsrettet parti, er deres ønske om at stoppe korruptionen
selvfølgelig en af deres mærkesager. Da PAN vandt i 2006 kunne fremgangen også ses via
popularitetsfaktoren. Mange af de vælgere der var i tvivl om hvor deres stemme skulle
33
http://countrystudies.us/mexico/85.htm - set 8/12 2011 kl. 19:30
20
placeres, valgte at sætte den på PAN da partiet ville afskaffe korruptionen samtidig med at de
havde fokus på en lang række andre reformer
34
. Udover det er PAN et parti der er troværdigt,
idet de ikke har det samme rygte som for eksempel et andet mexicansk parti der har taget del
i korruptionen (PRI) Derfor har PAN altså kunnet bevare deres kontinuitet.
Dette hænger sammen med at partiet har været opmærksomme og villige på deres
opinionsfaktor. Den spiller nemlig en stor faktor for partiets kontinuitet og popularitet. Partiet
har altså i den grad været dygtige til at lægge deres strategi både mht. vælgere men også mht.
at fastlåse de andre partier og tvinge til et samarbejde.
PAN er et populært parti, sammenlignet med andre mexicanske partier og derfor kan de med
ret få en stor indflydelse på beslutninger.
Derfor kan den parlamentariske faktor blive et problem da partiet har magten som regerings
parti.
I et tillæg til en reform er retsvæsenet er det lykkedes præsident Calderon at forhandle en
aftale på plads der skal sikre sikkerhed, valg, skatte, energi og pensionsreformer til
mexicanerne. Her kæmper man i administrationen med mange økonomiske udfordringer,
herunder især behovet for at gøre infrastrukturen i landet bedre, opgradere og modernisere
arbejdsmarkedernes love og gøre produktion og energi sektorerne mere konkurrencedygtige
i forhold til andre lande i verden.
Calderon har udtalt at hans mest prioriterede opgave økonomisk set stadig er at reducere
fattigdommen og skabe flere arbejdspladser til folk der er beskæftiget i den sorte økonomi.
På grund af truslen om at blive ramt hårdere af den organiserede kriminalitet har den
mexicanske kongres vedtaget en lovgivning for at udvide efterretnings og
undersøgningkapacitet for landets politi.
Calderon er den præsident der har fået flest universiteter og skoler bygget.
Regeringen har også styrket vetting, og uddannelseskrav for lokale politi styrker. Ydermere
har den mexicanske højesteret postuleret at alle menneskerettigheds relaterede forbrydelser,
blandt andet dem der er begået af landets militær, skal forfølges i civile domstole.
34
http://en.wikipedia.org/wiki/National_Action_Party_(Mexico) Set 10/12/2011 kl: 18:26
21
I 2007 tabte PAN guvernør posten og flertallet i staten Aguascalientes til det andet dominante
politiske parti PRI, med formåede at holde posten og flertallet i states Baja Baclifornia. PRI har
i mellemtiden også fået flere kommunale præsidenter, Chihuahua, Zacatecas, Durango,
Chiapas og Oaxaca.
Konsekvenser af den omfattende korruption
Mexico er og har været plaget af stor korruption igennem de seneste mange årtier. Man kan
vel godt sige at Mexico er lidt de lovløses land. For at forstå denne korruption er det vigtigt
med en smule indsigt i Mexico’s geografiske placering. Mexico er det eneste land i verden der
grænser op til en supermagt og til udviklingslande. Faktisk er narkokartellernes levebrød,
kokain, heroin mm. Ikke noget der som udgangspunkt bliver produceret i Mexico, men
nærmere Syd for Mexico, i lande som Bolivia, Columbi. Den narkotika skal så transporteres op
til USA, da USA er en af verdens potentielt største markeder inden for salg af narkotika,
blandt andet på grund af den massive amerikanske folkemasse.
Der er bare den hage ved dette at man er nødt til at transportere det igennem Mexico for at
være mest sikker på det når frem. Selvfølgelig bliver en del af den smuglede narkotika også i
Mexico, hvor den bliver solgt, men da Mexico ligger geografisk som det gør, giver det
muligheder for at smugle narkotika op igennem Mexico for derefter at smugle det over
grænsen til USA for at få det afsat
35
, hvilket der er uhyre mange penge i. For at få det over
grænsen til USA skal der er en del til, og folk er gennem tiden blevet opfindsomme.
Blandt andet er det populært at grave tunneller under grænsen for at få sin narkotika
igennem der, ydermere er folk blevet ekstra kreative og der er nogen kriminelle der har
forsøgt at skyde narkoen til USA via. katapult
36
. Derfor kan man sige at Mexico’s geografiske
placering, er deres forbandelse. Ved at tage et blik på Mexico’s geografiske placering kan vi se
at landet grænser op til en nation som Guatemala, der har et højere korruptionstal end
Mexico. De er altså mere korrupte end Mexico. Regeringen er bevidst om at dette er et kæmpe
problem hvilket var den primære årsag til at de i 2006 satte planen om klare problemet til
søs. Dette fører jo selvfølgelig til nogen højere offentlige udgifter, idet politimænd og militær
skal dækkes ind og lønnes for deres arbejde med at patruljere blandt andet kystlinjen, hvor
35
http://www.information.dk/271482 Set 10/12/2011 kl: 19:30
36
http://avisen.dk/skyder-narko-over-graensen-med-katapult_140674.aspx Set 11/12/2011 14:20
22
den mexicanske præsident blandt andet har iværksat en helt ny plan for hvordan den skal
patruljeres for at få mindst muligt narkotika smugler ind til landet da det er et sted hvor det
er yderst populært at smugle ting op igennem.
Altså er Mexico et land der er nødt til at bruge mange penge på det offentlige system, militær
og politi, ydermere gør det det absolut heller ikke bedre at korruptionen bremser denne kamp
mod narkokriminaliteten. Dog skal det siges at en udgift altid vil være en indtægt for en
anden. Politifolk og militær betaler jo skat og derigennem kommer en del af de udgifter staten
har mht. til narkokriminaliteten tilbage til staten.
Handlingsplan
Politikerne har længe svoret at gøre noget ved den omfattende korruption, men det har ikke
lykkedes at gøre ordentligt kål på den endnu. hvilket er skræmmende at Mexico skal ligge og
rode rundt med en placering på en liste over verdens mest korrupte lande, hvor de ligger som
rank 100, en placering som de deler med Burkino Faso eller Tanzania
37
, taget i betragtning at
Mexico er en af verdens 20 største økonomier, og ses som et Next 11-land.
Der går mange skattekroner til politimænd som har indtægter to steder fra, for eksempel
politimandens rigtige løn og fra et narkokartel hvor han lader oplysninger fra politiet slippe
ud så pushere undgår at blive anholdt ved eventuelle ransagninger. Dette sker mange gange
fordi politiet føler sig truet, da narkobosser kan finde på at tage kontakt til en betjent og
tilbyde enten penge, eller døden
38
. Betjentene kan selvfølgelig ikke sige han vil dø, og tager i
stedet via trusler imod penge, andre betjente gør det for at tjene penge ved siden af. Dette
kommer også til udtryk via de mexicanske fængsler, hvor man er nødt til at bandeopdele
fængslerne, for at undgå konfrontationer der leder til drab på enten personale, eller indsatte.
Her bliver fangevogtere bestukket og det har resulteret i store fangeflugter fra fængslerne,
der nu skal bruges flere skattekroner på at hyre flere politimænd for at få alle de undslupne
fanger tilbage i fængslet. Det er altså derfor to skridt frem og et tilbage for den mexicanske
regering der nu har kæmpet åbenlyst med dette omfattende problem i mange år.
37
http://cpi.transparency.org/cpi2011/results/ Set 12/12/2011 kl 16:25
38
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/09/13/131950.htm Set 12/12/2011 kl 19:00
23
Problemet virker umuligt at komme til livs fordi der er så mange penge i kriminaliteten. Altså
vil folk der får en lav løn kunne lave mange ekstra penge ved at deltage i korruptionen. De
små lande, som før nævnt, placeret under Mexico er ramt af en endnu større korruption, og
folk flygter op igennem Mexico med det mål at komme til USA, for at kunne starte på et nyt liv.
Men hvis de bliver taget og ikke kan betale betjente eller soldater, bliver de sendt tilbage hvor
de kom fra, og kan så starte forfra. Grænsekontrollen syd for Mexico er altså ekstrem dårlig,
og korrupt, hvilket også er grunden til at den omfattende narkosmugling fra landene under
kan fortsætte. USA står for en omfattende grænsekontrol mellem Mexico og USA, og præsident
Obama hjælper derved mexicanerne til en vis grad, med deres problem idet han vil afsætte
store beløb for at stoppe narkosmuglingen mellem de to lande
39
.
Og da det derfor det sværere at få narkotika op over grænsen, og nogen måske derfor opgiver
deres foretagende. Samtidig kan de også siges at det bliver værre, for nu er
smuglerne/pusherne nødt til at afsætte det i Mexico i stedet medmindre det er blevet taget og
personen er sendt i fængsel. Dette skaber dog også et underskud for narkokartellerne der er
nødt til at hente pengene ind igen ved at smugle mere narkotika, derfor kan det igen siges at
det er lidt ligesom at tisse i bukserne, det er varmt og rart i starten men det bliver isnende
koldt efter et stykke tid. Egentlig er det kun USA der har en win win situation mht. Obamas
grænsekontrol, da denne jo som sagt sender pusherne tilbage til Mexico med deres narkotika,
hvilket gør at problemet bliver i Mexico.
39
http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:usa-vil-sende-soldater-til-mexico.html set
12/10/2011 kl 11:44
24
Konklusion
Mexico er et land der har haft et godt udgangspunkt for at kunne have en god økonomi, idet
de havde en god vækst i starten af 1970’erne og gode natur ressourcer som de kunne sælge til
de store I-lande. Men de har formået at smadre det hele via korrupte politikere, med alt for
meget magt igennem de sidste mange årtier, og ydermere pga. deres ekstremt høje
udlandsgæld. De mexicanske politiske partier har igennem sidste mange årtier udført
korruption som en belønning til dem selv, hvor hovedsageligt et parti virkelig har været
dominante og taget været de mente tilhørte dem. De seneste par år er Mexico blevet ramt på
deres økonomi via. Finanskrisen, faktisk var det et af de sydamerikanske lande der blev ramt
hårdest, men samtidig er de formået at komme fornuftigt ud af krisen med
forholdsvisfornuftige økonomiske tal.
Ved den nuværende præsidents valg i 2006 var der også problemer, hvor han blev anklaget
for at have fusket med stemmerne, af hans modstander. Om det så er et tegn på at Mexico er
nødt til at fuske med valgstemmer for at få en præsident der går imod korruption eller bare
lader som om vides ikke.
Det er dog mexicanernes håb at denne tid med korruption skal være slut, idet den nuværende
præsident har erklæret krig mod narkokartellerne, efter hans politiske parti kom til magten,
og da det er disse bander/narkokarteller håbes det at der kan komme en vis forbedring
hvilket ville udvikle landet økonomisk og mht. menneskerettigheder. Dette har givet en
mulighed for at samle de mexicanske partier for at løse ét problem i stedet for reformer og
rygelove eller skattelettelser.
Problemet har blandt andet været en indvandring igennem Mexico fra de syd liggende lande,
med målet om at komme til USA. Korruptionen påvirker ydermere Mexico økonomisk, i det
staten er gået glip af en masse penge der forsvinder ind i den sorte økonomi. Mexico har dog
gjort en indsats for at komme problemet til livs, ved at hyre flere soldater og politimænd til at
patruljere og gøre gaderne sikre for at kunne opretholde en vis form for
menneskerettigheder, samtidig med at de forsøger at undgå for mange penge forsvinder ned i
den sorte økonomi.
25
Litteraturliste
Internet
Avisen
http://avisen.dk/skyder-narko-over-graensen-med-katapult_140674.aspx
BT
http://www.bt.dk/krimi/kaempe-narko-smugler-tunnel-opdaget-fra-mexico-til-usa,
Dansk erhverv
http://www.danskerhverv.dk/Materialer/Documents/Oekonomisk-
politisk/Landeanalyser/Dansk-Erhverv-Landeanalyse-Mexico-mar2011.pdf
Den store danske
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhol
d_i_andre_lande/Mexico_(Forfatning)/Mexico_(Forfatning_-_Politiske_partier)
DR
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/09/13/131950.htm. Danmarks radio
Finans-dyn
http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:usa-vil-sende-soldater-til-
mexico.html
Google
http://www.google.com/publicdata/directory
IMF
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/
Information
http://www.information.dk/271482
26
Indexmundi
http://www.indexmundi.com/facts/indicators
Ioea Systime
http://www.ioea.stystime.dk
Kristeligt dagblad
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/375657:Udland--Mexico-er-blevet-verdens-
blodige-centrum-for-narko
Latinamericanhistory.
http://latinamericanhistory.about.com/od/presidentsofmexico/p/fcalderon.htm
Leksikon
www.leksikon.org/sort_stat.php?id=148
OECD
www.oecd.org/document/61/0,3746,en_2649_34573_2483901_1_1_1_1,00.html
Skive gymnasium.
http://www.skivegym.dk/Default.aspx?ID=677
State gov.
http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/35749.htm
U.S Census bureau
http://www.census.gov
Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Mexico
27
Bøger
Garde, Peter, Forlaget Klematis, Mexico, Udgivet 2006
Kureer, Henrik, International økonomi, Systime 2010
Lewington, Anna, Forlaget Flachs, Mexico, Udgivet 1995
Nielsen, Stig & Rask, Hanne, Bonniers specialmagasin A/S, Mexico, Mellemamerika & Caribien,
Udgivet 1996
Parker, Edward, Forlaget Flachs, Lande i verden – Mexico, Udgivet 2004
Politikens insight guides – Rejsen rundt i Mexico, Udgivet 2008
28
Bilag 1.1
BNP vækst i Mexico i procent fra
Kilde: http://www.google.com/publicdata/directory
Bemærk: Sidste tal for året 2011 sat på af mig selv via data fra
http://www.oecd.org/document/61/0,3746,en_2649_34573_2483901_1_1_1_1,00.html
Bilag 1.2
Inflation i Mexico i procent for perioden
Kilde: http://www.indexmundi.com/facts/indicators
Bemærk, sidste tal udarbejdet sat på af mig selv via data fra
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/pdf/text.pdf
Bilag 1.3
BNP vækst i Mexico i pct. For perioden
Kilde:
http://www.oecd.org/docume
nt/61/0,3746,en_2649_34573_2483901_1_1_1_1,00.html
BNP
Vækst i
Mexico i
procent
2006
2007
2008
2009
2010
2011
5,2
3,2
1,5
-6.1
5,5
4,4
30
Bilag 1.5
Arbejdsløshed for Mexico i procent for perioden
År
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
%
1,2%
0,9%
4,2%
6,1%
5,6%
4,4%
4,3%
3,8%
3,5%
2,9%
2,7%
2,6%
2,8%
3,4%
År
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
%
2,8%
3,4%
3,7%
6,2%
5,4%
3,7%
3,1%
2,5%
2,2%
2,7%
2,9%
3,4%
3,9%
3,5%
År
2006
2007
2008
2009
2010
2011
%
3,5%
3,7%
3,9%
5,4%
5,3%
4,5%
Kilde:
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=LUR&grp=0&a=&pr.x=44&pr.y=13
32
Bilag 1.7
Arbejdsløshed i Mexico i procent for perioden
2006
2007
2008
2009
2010
2011
3,5%
3,7%
3,9%
5,4%
5,3%
4,5%
Kilde:
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=1980&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=LUR&grp=0&a=&pr.x=44&pr.y=13
35
Bilag 2.0
Offentlig bruttogæld i procent af BNP for perioden
2006
2007
2008
2009
2010
2011
38.35
37.83
43.113
44.71
42.91
42.89
Kilde:
http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2011&scsm=1&ssd
=1&sort=country&ds=.&br=1&c=273&s=GGXWDG_NGDP&grp=0&a=&pr.x=77&pr.y=10
36
Bilag 2.1
Molins model for valg af standpunkt for politiske partier
Kilde: http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/62fb12c279.png