Abstract
This paper examines the Danish poet Michael Strunge’s inspiration by the English musician
David Bowie and assesses the reasons why Bowie and Strunge have become icons. The paper
includes an exposition of popart, modernism and the punk movement in order to display the
literary environment of the 1970s and 1980s. Three poems by Strunge and three poems by
Bowie are interpreted in order to convey the similarities and differences between the two
artists. In addition, a text by the punk band Sex Pistols is interpreted in order to present
Strunge’s inspiration by the punk subculture. A comparative method is used in the
interpretations of the lyrics. In order to show Strunge’s influence on modern literature in
Denmark the contemporary poets, Yahya Hassan and Caspar Eric, are included. The paper
draws the conclusion that because of Strunge’s early death and seditious poetry he has
become a poet, whom youths can relate to. This may be seen as a reason for Strunge’s iconic
role in Danish literature. Additionally, the paper concludes that a reason for Bowie’s
relevance in today’s society is his capability to transform into different characters and thereby
renewing himself, and his ability to take on roles, which individuals can relate to and be
inspired by.
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ……………………………………………………………………………………………… s. 3
2. Redegørelse …………………………………………………………………………………………… s. 4
2.1 Pop art og intellektuel rockmusik …………………………………………... s. 4
2.2 Modernismen og punkbevægelsen ………………………………………….. s. 4
3. Analyse og fortolkning……………………………………………………………………………. s. 6
3.1 Intertekstualitet og distance fra omverden ………………………….…. s. 6
3.2 At hæve sig over samfund og ungdom ……………………………..….…… s. 9
3.3 Menneskelighed og kunstner-identitet …………………………………. s. 14
4. Perspektivering …………………………………………………………………………………… s. 17
4.1 Caspar Eric …………………………………………………………………..………… s. 17
4.2 Yahya Hassan ………………………………………………………………………… s. 18
4.3 Sex Pistols……………………………………………………………….……………… s. 19
5. Diskussion …………………………………………………………………………………………… s. 20
5.1 Hvorfor er de ikoniske? ……………………………………………………….… s. 20
6. Konklusion …………………………………………………………………………………………... s. 22
7. Litteratur liste………………………………………………………………………………….…… s. 24
8. Bilag ……………………………………………………….……………………………………………. s. 26
3
1. Indledning
Den danske 80’er-digter Michael Strunge var meget inspireret af den engelske musiker David
Bowie. Op til flere af Strunges digtsamlinger indledes med et citat af David Bowie, der skal
sætte tonen for værket. I et brev til Strunge skriver Strunges veninde, Camilla Høiby:
”Bowie var og du er - stjernerne er vigtige men du skal NED PÅ JORDEN og
skabe din tid, DIN GENERATION og DINE TANKER.”
1
I dette brev beskriver Høiby meget præcist Strunges besættelse af Bowie. Denne besættelse
påvirkede Strunges litteratur i en ekstrem grad - både i Strunges inspiration af Bowie og i sine
senere forsøg på at distancere sig fra denne mand, som han idoliserede.
Denne opgave vil redegøre for den litteraturhistoriske sammenhæng, som Bowies album
”Hunky Dory” (1971) og Strunges digtsamling ”Livets hastighed”(1978) kan placeres i. Dette
vil især være med fokus på modernismen samt punkbevægelsen og popart. Derudover gives
en komparativ analyse og fortolkning af nogle udvalgte tekster af Bowie og Strunge, der
fremviser deres karrierers ligheder og uligheder, samt hvordan Bowie har fulgt Strunge som
inspirationskilde trods deres forskelle. Derudover vil der også inddrages en tekst af
punkbandet Sex Pistols, for at vise en anden af Strunges inspirationskilder, og hvordan
punkbevægelsen har trukket Strunge i en anden retning end Bowie.
Strunges sprog og litterære rolle vil blive perspektiveret til de unge nutidige poeter, Caspar
Eric og Yahya Hassan, for at undersøge Strunges indflydelse på nudansk litteratur. Dette vil
især være med fokus på Strunges rolle som litterær oprører, outsider og talsmand for sin
generation. Denne perspektivering leder op til en diskussion vedrørende mulige årsager til, at
Bowie og Strunges stadig anses som ikoner.
1
Rewers, 2015, s. 83
4
2. Redegørelse
2.1 Pop art og intellektuel rockmusik
Da David Bowie i 1971 udkommer med albummet ”Hunky Dory”, er den kunstneriske verden
præget af den amerikanske kunstner, Andy Warhol (1928-87), som har dannet genren pop art.
I pop art tager kunsten udgangspunkt i populærkulturen, og selviscenesættelsen fylder hos de
individuelle kunstnere. ”Generelt går kunstnere og filosoffer i denne periode til angreb på
subjektet, det suveræne jeg, som definerer sig selv”
2
. Her spiller attituderelativismen ind: ens
“Jeg“ er ikke forudbestemt men fleksibel, og man kan ændre sit “Jeg“, som man vil, og
derved kan man lege med forskellige attituder indenfor sin for kunst.
Attituderelativismen betød også, at intertekstualitet blev tydelig i kunsten, da kunstnerne ville
referere til og tage fra andre kunstnere og deres værker. I ”Hunky Dory” kan man også se
intertekstualitet især i sangene ”Andy Warhol” og ”Song for Bob Dylan”, hvor Bowie
adresserer og fortolker både kunstneren Andy Warhol og musikeren Bob Dylan.
Samtidig med dette er der også et ungdomsoprør i gang gennem hippiebevægelsen. Dette er et
oprør, der kæmper med fred og kærlighed mod forældregenerationens materialisme og især
mod krigen i Vietnam. Her træder musikere som f.eks. Bob Dylan, Jim Morrison og også
David Bowie ind med intellektuelle og litterære tekster, der desuden bliver en inspiration for
det lyrikboom, som man oplever i Danmark.
3
2.2 Modernismen og punkbevægelsen
Da Michael Strunge i 1978 debuterer med digtsamlingen ”Livets hastighed” er det
begyndelsen for de danske 80’er-digtere som, udover Strunge, bestod bl.a. af Søren Ulrik
Thomsen, F.P Jac og Pia Tafdrup. 80’er-digterne er en del af modernismen, der portrætterer
en verden i forandring. I modernismen har individet mistet sine tidligere rammer, der før
bestod af især familien. Den stigende sociale mobilitet betyder, at individet selv kan definere
sig, men da samfundet er i konstant forandring, er verden blevet fragmentarisk, og der er ikke
længere én endegyldig mening med livet. Tilværelsen fremstår meningsløs og uforståelig, og
denne meningsløshed og uforståelighed bliver ét med kunsten.
2
Fibiger m.fl., 2009, s. 369
3
Fibiger m.fl. 2009, s. 363
5
80’ernes digtere er til dels beslægtet med modernismens anden fase, der var kendt under
navnet ”konfrontationsmodernisme”. I konfrontationsmodernismen skal kunsten gribe fat om
virkeligheden og nøgternt fremlægge den moderne verden uden spor af romantik.
4
Her kan
kunsten fremstå atomistisk, men det bliver begrundet i, at verden ikke selv hænger sammen,
og kunsten skildrer virkeligheden.
Det er dog i særdelshed modernismens tredje fase, der inspirerer 80’er-digterne. Her er
attituderelativismen en faktor, da denne betyder, at individets karakter ikke længere er
konstant, men individet defineres af de roller, det spiller, og det er derfor fri til at afprøve
tilværelsens muligheder.
5
Af den grund forsvinder frygten for verdens ødelæggelse. Derfor
distancerer digterne sig fra 70’ernes og hippiebevægelsens følelsesladede knækprosa, og i
stedet kan de lege med ordet - fx i form af konkretisme, hvor digtet dyrker det konkrette og
fokuserer på udtryk fremfor indhold, eller systemdigtning, hvor digteren anvender sproglige
strukturer til sin skriveproces.
I Strunges digtsamling ”Livets hastighed” optræder især modernismens attituderelativisme,
idet Strunge tager fat i temaer som identitetsdannelse, og han fremhæver, at han selv vil skabe
sin identitet. Digtsamlingen bærer præg af klassisk modernisme, men den tager også
udgangspunkt i rockmusikken.
6
Citatet ”Turn and face the strange” af David Bowie indleder
digtsamlingen, og også digtsamlingens titel er en tydelig markør på parallellen til Bowie, idet
”Livets hastighed” er en dansk oversættelse af Bowies lyriske nummer ”Speed of Life” fra
1977. Med disse referencer til Bowie kan man tydeligt mærke intertekstualitet i ”Livets
hastighed”.
Senere i sin karriere træder den klassiske modernisme dog tilbage i Strunges digtning og
erstattes af en punkpræget digtning. Punkbevægelsen stammer fra England, og den er en
modreaktion på hippiebevægelsen, der lægger vægt på kærlighed og naturlighed. Punkerne
dyrker storbyens modernitet og gør oprør imod tradition og autoriteter, samtidig med at de
sympatiserer med samfundets udstødte - dette har desuden givet punkerne udtrykket ”hvid
etnicitet”, da de påtager sig den samme udstødte rolle som etniske minoriteter.
7
Punkgrupper
4
Fibiger m.fl. 2009, s. 503
5
Fibiger m.fl., 2009, s. 526
6
Fibiger m.fl., 2009, s. 396
7
Fibiger m.fl. 2009, s. 394
6
som Sex Pistols og The Clash står som frontfigurer for punkbevægelsen, når de skrigende
kritiserer monarkiet og forbrugerisme gennem deres kunst. Punkbevægelsens kritiske
samfundssyn er resultatet af en håbløshed, der ligger i samfundet i 80’erne. I Danmark
voksede arbejdsløsheden, og atomoptrapningen og den kolde krig påvirkede det politiske
klima.
8
80’ernes generation fik deraf etiketter som ”No future”, ”Nå-generationen” og
”Generation X”
9
, der understregede generationens magtesløshed. Det konfliktprægede
samfund fik fremtiden til at se mørk ud, og med punkernes ’skraldeæstetik’ rettede de en
kritik mod forbrugerismen og i Danmark en kritik mod velfærdssamfundet. Gennem
punkbevægelse blev der også udtrykt en frustration over dårlige samfundsforhold samt en
fremmedgørelse af de dårligere stillede i samfundet.
10
3. Analyse og fortolkning
3.1 Intertekstualitet og distance fra omverden
Især i digtet ”Livets hastighed”, som Michael Strunge udgav i 1978, ses Strunges inspiration
af Bowie. ”Livets hastighed” er opdelt i otte strofer af fire vers, der nogenlunde fastholder den
samme komposition af stavelser. Digtet udelader ofte pronominer, hvilket givet digtet en
hurtigt rytme, der fremhæver den hastighed, som digtet ønsker at fremvise. Med denne
hastighed danner digtet et billede af et ungt sind, der farer fra den ene tanke til den anden. I
digtet kan man også mærke en leg med ordet såsom: ”– død og træt af/ ikke at være mig
selv”
11
. Her bliver ”død og træt” en erstatning af ”dødtræt”. Strunge leger også med
gentagelser:
”ved hvad ens selv er lig?/ –jeg er ligeglad/ skaber selv mit selv”
12
.
Ordet ”lig” bliver gentaget som del af ordet ”ligeglad”, hvilket derfor kan ses som
ligegyldighed i forhold til lighed med andre. Gentagelsen af ordet ”selv” er derimod en
markering af Strunges selvstændighed i forhold til at skabe sit eget selv. Denne strofe viser
derved en dybt stædig modvilje mod at lade samfundet forme én.
8
forfatterweb.dk: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/perioder/postmodernisme-og-
ernes-lyrik, 15/12/15, 13:32
9
litteratursiden.dk: http://www.litteratursiden.dk/analyser/strunge-michael,
15/12/15, 16:43
10
O’Hara, 1999, s. 26-27
11
Strunge, 1978/1995, s. 7, strofe 3, vers 3
12
Strunge, 1978/1995, s. 8, strofe 7, vers 3-4
7
Disse sproglige virkemidler afslører Strunge som eksperimenterende med det skrevne ord.
Dog er hans ungdommelighed tydelig i digtets billedsprog, der ligger sig tæt op af det
klichéprægede, da metaforerne ofte virker særdeles tydelige og grafiske. F.eks. i første strofe,
hvor et knust ur symboliserer en ødelæggelse af den gængse tid.
Ligesom Strunge i ”Livets hastighed” portrætterer hastigheden, der ligger i den ungdom, som
han selv er en del af, og som ethvert menneske må igennem, fremviser Bowie i ”Changes”,
den hastighed der ligger i samfundet, og de forandringer, der er uundgåelige, hvis man ikke
vil gå i stå.
Trods det at ”Changes” ikke indeholder rim, er teksten meget lyrisk anlagt, da den er spækket
med metaforer såsom i strofe tre, hvor en strøms små bølger bliver til en metafor for flygtig
forandring. Trods at strømmen er foranderlig, og bølgerne er kortvarige, så forbliver
strømmen den samme:
”I watch the ripples change their size/ But never leave the stream/ Of warm
impermanence (..)”
13
Disse refleksioner understøtter tekstens magtesløshed. ”I still don’t know what I was waiting
for/ And my time was running wild”
14
1. persons fortælleren venter på noget uden at vide,
hvad han venter på. Da dette er tekstens indledende vers, giver det ideen om en søgen uden et
definerbart mål og et opgør imod denne søgen, da tiden er ved at løbe ud. Konflikten i teksten
bliver defineret i udsagnet: ”Time may change me/ But I can’t trace time”
15
. 1. Persons
fortælleren er ude af stand til at spore tiden, og han kan derfor hverken styre den eller forstå
den. Derimod kan tiden ændre ham. Dette faktum giver tiden en magt over ham, som han blot
må observere. I stedet for at forme tiden og verden vender han sig i stedet mod sig selv: ”So I
turned myself to face me”
16
. Her spiller det egocentriske ind som fortællerens redning fra
magtesløsheden. I stedet for at ændre verden, ændrer han sig selv: ”Just gonna have to be a
different man”
17
. I dette citat beskrives også den selviscenesættelse, som Bowie gør brug af,
når han påfører sig forskellige opstillede identiteter i sin karriere. Citatet kan ses både som en
13
Bilag 1, Strofe 3, vers 1-3
14
Bilag 1, strofe 1, vers 1-2
15
Bilag 1, strofe 2, vers 9-10
16
Bilag 1, strofe 1, vers 6
17
Bilag 1, strofe 2, vers 8
8
metafor for, hvordan man gennem sit liv må udvikle sig parallelt med tidens ændringer, og
hvordan attituderelativismen spiller ind, når Bowie bogstaveligt talt bliver en ”anden mand”,
hvis han ser behovet for det. Udover identitetsskiftet ligger der også en distance til omverden.
Fortælleren er ikke en del af et fællesskab, men han er i stedet en observatør af mennesker, på
samme måde som han er en observatør af tiden, der flyder i strømmen. Når der står ”Oh, look
out you rock ’n rollers”
18
er det fortællerens afslag fra selv at være en ”rock ’n roller”. Han
adresserer dem og næsten rådgiver dem, men han gør ikke sig selv til en del af dem.
Afstanden fra andre mennesker ses også i verset ”Strange fascination, fascinating me”
19
. En
fascination af fascinationen men ikke af det som fremvirker den. Fortælleren er observatør af
tiden, mennesker og fundamentale følelser såsom fascination, men han er kun rigtigt aktiv i
dannelsen af sin egen identitet.
”Changes” kan i det hele taget ses som både en konstatering af samfundets foranderlighed og
fortællerens personlige identitetsskift og distancerede position i forhold til omverden.
I ”Livets hastighed” spiller den samme attituderelativisme som i ”Changes” ind.
”Skifter hurtigt/ til ny forklædning/ – jeg behøver forandringer/ med livets
hastighed”
20
I denne strofe bruger fortælleren sig selv som redskab til at skabe forandring. At fortælleren
skifter forklædning, er en deklaration af, at fortælleren nu påtager sig en ny identitet - måske
en digters identitet. Hvis man vælger den fortolkning bliver digtet en form for startskud til
Strunges debut som digter.
”Livets hastighed” slutter af med: ”– jeg ændrer mit liv/ før det ændrer mig”
21
. Her kan der
mærkes en tydelig parallel til citatet ”Time may change me/ but i can’t trace time”
22
I begge
citater kan der læses et ønske om at have indflydelse på verden - i ”Changes” er det en
indflydelse på tiden, og i ”Livets hastighed” er det en indflydelse på livet. I begge tekster må
fortælleren dog indse, at dette ikke kan lade sig gøre, og i stedet vende sig mod sig selv. De
18
Bilag 1, strofe 6, vers 4
19
Bilag 1, strofe 5, vers 1
20
Strunge 1978/1995, s. 2, strofe 2, vers 1-3
21
Strunge, 1978/1995, s. 8, Strofe 8, v. 3-4
22
Bilag 1, strofe 2, vers 9-10
9
forandringer, der udføres, er derfor ikke nogle, der aktiveres ude i verden, men de aktiveres
med et egocentrisk blik på selvets identitet.
3.2 At hæve sig over samfund og ungdom
I Strunges digtsamling ”Skrigerne!” fra 1980 dukker en mere aggressiv version af Strunge op.
Digtsamlingen indledes med at citat fra Johnny Rotten, forsangeren fra det engelske punkband
Sex Pistols: ”WE MEAN IT, MAAAAN!”. Aggressionen og punkattituden, som ses i dette citat,
er en passende markør til resten af digtsamlingens vrede og opgør mod normaliteten.
Digtsamlingen er skrevet udelukkende med versaller og et formindsket brug af tegnsætning,
hvor kommaet er næsten fraværende. Nogle ord bliver også bevidst stavet forkert. Dette kan
portrættere en frigørelse fra de grammatiske ordensregler - en anarkisme i det skrevne sprog.
Digtsamlingen slutter af med langdigtet ”BØRNENES SKRIG 1980”. I dette digt bliver der
gjort brug af en vi-fortæller. Ved at Strunge bruger en vi-fortæller, taler han ikke længere kun
på vegne af sig selv men på vegne af en gruppe. Han gør ikke blot sig selv til en del af
gruppen, og taler ud fra sin egen synvinkel, men han får sine egne tanker til at fremstå som
den samledes gruppes tanker. Fortæller bliver altså en jeg-fortæller forklædt som vi-fortæller.
Den opstillede vi-fortæller har intet køn, men den skal forestille at være en sammensmeltning
af punker, og derved bliver fortælleren til punkernes fælles stemme. I digtets ønske om
anarkisme elimineres grænser mellem mand og kvinde i ”ET KROPSLIGT OPRØR MOD DE
PURITANSKE PAPROLLER!”
23
. Mens de puritanske paproller indrammer mænd og kvinder i
stereotyper, så dyrker digtet som modpol, at mænd kan gå med kjoler, og kvinder kan være
frækt spyttende uden at ”FORETAGE DRASTISKE KASTRAKTIONER”
24
.
Vi-fortælleren i digtet fremstår som en nærmest hellig gruppe, der sanser verden gennem
hedenske ritualler: ”VORES KROPPE DANSER OG VI SKRIGER TIL JORDENS RYTME.”
25
.
Vi-fortælleren bliver til en del af jorden, og det skyldes, at de tager imod deres bestialskhed
fremfor at fortrænge den: ”AGGRESSIONERNE SOM VI IKKE FORTRÆNGER/ LEDES UD
GENNEM SANSERNE.”
26
Fremfor at fortrænge deres aggression, lukker de den ud ved at
sanse verden i verdens grimhed og skønhed, og ved selv at være en del af det, som man sanser
23
Strunge, 1980/1995, s. 274, vers 18
24
Strunge, 1980/1995, s. 275, vers 7
25
Strunge, 1980/1995 s. 279, vers 10
26
Strunge, 1980/1995, s. 270, vers 21-22
10
i verden: ”VI BRYDER ANONYMITETEN/ MED BLÅ, LILLA, PINK FARVER”
27
. De er et
brud på normaliteten med deres radikale farver, og pga. deres pagt med det jordiske er de
modernitetens svar på urmennesket.
Samtidig med dette er der også en naivisme i digtet, hvor der udtrykkes en tro på, at de vil
forblive for evigt:
”LAD BLOT FALLOSTÅRNENE FALDE/ HIMLEN VIL ALLIGEVEL BLIVE
STÅENDE/ LIGESOM OS MED BEGGE BEN PÅ JORDEN”
28
I dette citat bliver der sat lighedstegn mellem vi-fortælleren og himlen. Der bliver fortalt, at
selv når civilisationen falder, vil himlen og punkerne forblive, da de er det ægte. Her optræder
også en kontrast mellem vi-fortælleren og civilisationen, der bliver skildret med et meget
spydigt sprog. Ordet ”fallostårne” viser en perversion indbygget i samfundet, samt en
benævnelse om den mandlige potens, som samfundet menes bygget på. Billedet er en
nedladende skildring af bymiljøet. Mens vi-fortælleren ikke fortrænger sine aggressioner og
derved kan skrige i takt med jordens rytmer, er samfundet hæsligt, da det prøver at gemme
dets grimhed væk:
”GENNEM OVERFLADENS SMINKE/ DER KRAKELERER OG VISER DE
MASSIVE SÅR/ OG DEN SORTGULE MATERIE/ DER DRIVER NED AD
SAMFUNDETS FJÆS”
29
.
Dette citat viser dog også, at samfundets overflade er ved at krakelere, så grimheden snart vil
stå til skue og afsløre samfundet i dets sande form. Samfundet har prøvet at gemme
aggressionen væk, mens vi-fortælleren har udnyttet aggressionen til sansning af verden. Der i
ligger forskellen mellem samfund og vi-fortæller.
”VI ER EN GENERATIONS GENERATORER/ DER GENERER DEN STIVNEDE
ALDERDOM I ØJNENE”
30
Her bliver der afsløret, at vi-fortælleren ikke blot står i kontrast til
samfundet men også til alderdommen. De er altså en kønsløs oprørs- og ungdomsgruppe, som
må fortolkes til at være punkerne. Mens samfundet og de ældre er gået i stå, er punkerne en
27
Strunge, 1980/1995, s. 271, vers 14-15
28
Strunge, 1980/1995, s. 271, vers 20-22
29
Strunge, 1980/1995, s. 270, vers 3-6
30
Strunge, 1980/1995, s. 272, vers 26-27
11
”generations generatorer” – de er deres generations igangsættere, som påbegynder
forandringen i et stivnet samfund. Vi-fortælleren distancerer sig som en subkultur fra
samfundet, men hvor Strunge i sin distance i ”Livets hastighed” blot var en observatør, er han
nu en oprører. Han hæver sig op over samfundet og portrætterer punkerne som overlegne og
uafhængige: ”NÅR VI SKABER OS/ SELV”
31
. Her ses igen distancen, hvor Vi-fortælleren
ikke ønsker at bliver formet af samfundet men at skabe sig selv uafhængig af normer og
regler. Dette ønske om selvskabelse og afstand fra omverdens indflydelse kan dog også drage
tankerne tilbage til ytringen ”– jeg ændrer mit liv/ før det ændrer mig”
32
fra ”Livets
hastighed”. I ”Livets hastighed” var der dog brug af en jeg-fortæller, mens der i ”BØRNENES
SKRIG 1980” er gjort brug af en vi-fortæller, hvilket viser den nyfundne gruppeidentitet hos
Strunge. Gruppeidentiteten ligger i punkbevægelsen, som Strunge har gjort sig til del af.
Derfor kan man i ”Skrigerne!” også ane en stor inspiration fra det ledende punk band Sex
Pistols. I sangen ”God Save the Queen” af Sex Pistols fra 1977 optræder den samme dem-
mod-os-mentalitet. Parallellen mellem Vi’et i ”BØRNENES SKRIG 1980” og ”God Save the
Queen” ses især, da der står: ”We’re the future, your future”
33
. På samme måde som de i
”BØRNENES SKRIG 1980” er en generationens generatorer, er de i ”God Save the Queen”
selve fremtiden. Begge billedsprog argumenterer, at punkbevægelsen vil forme verden og
ikke omvendt. Hvis man da læser i ”BØRNENES SKRIG 1980”: ”VI SKYDER MED
GUITARAKKORDER/ VI SMIDER GRANATER AF REFRAINS”
34
kan man læse dette
skyderi som en reference til Sex Pistols’ musik. Især hvis man i de sidste par strofer i ”God
Save the Queen” kigger på den repeterende gentagelse af ”No future, no future,”
35
Denne
gentagelse kan læses som Strunges ”granater af refrains”. Med denne læsning står Sex Pistol
i Strunges øjne som krigere for punkbevægelsen, og de kæmper med kunst.
Sex Pistols har dog en ironi, som Strunge ikke besidder. Når der står ”God Save the Queen”
36
er det en latterliggørelse af monarkiet og autoriteten. Dyrkningen af dronningen bliver et
billede på lydighed, som er det punkerne kæmper imod. Sex Pistols bruger altså ironien som
et litterært virkemiddel til at vise deres bitterhed mod samfundet og til at gøre dem selv
31
Strunge1980/1995, s. 270, vers 15-16
32
Strunge, 1978/1995, s. 8, strofe 8, vers 3-4
33
Bilag 2, strofe 7, vers. 5
34
Strunge, 1980/1995, s. 273, vers 6-7
35
Bilag 2, strofe 10, vers 1
36
Bilag 2, strofe 1, vers 1
12
overlegne. Der kan endda ligge en frimodig humor i denne ironi, når de går så langt som at
skrive ”We love our queen”
37
. Her er det ikke bare ”We love the queen” men ”our queen”,
hvor ordet ”our” er ladet med sarkasme og latterliggørelse af magtforholdet mellem dronning
og borgere.
Under overfladen af ”BØRNENES SKRIG 1980” findes ikke denne humor men nærmere en
ekstrem følsomhed.
”ENGANG VAR BØRNENE HØJE PÅ ALT/ SÅ MULIGVIS FLERE VISIONER
PÅ DERES REJSER/ MEN DET VAR FØR DRØMMEN BLEV TAGET FRA OS,/
FORTRÆNGT AF DE HØJE”
38
Her ses i modsætning til Sex Pistols en tristesse og et savn efter en drøm. Strunges følsomhed
giver en sensitiv stemning til digtet, så digtets aggression blot bliver en overflade brugt til at
udtrykke sørgmodigheden. På den måde afslører han sin egen ufrivillige afstand fra Sex
Pistols og fra punkbevægelsen.
Imens Strunge i sin litteratur prøver at nærme sig en samhørighed med punkerne, er Bowie
derimod i færd med at distancere sig fra ungdommen. I Bowies ”Teenage Wildlife” fra 1980
viser Bowie en modning i sig selv ved at adskille sig fra de unge. Teksten bruger en
nedladende tone, når et ”you” bliver adresseret. ”You” fremstår lettere naiv med ”hope in
those squeaky clean eyes”
39
. Dette giver billedet af et ungt ”you”, hvilket også passer til
Bowies ophøjede status i teksten, eftersom han i denne tekst er den ældste karakter. I
sammenhængen mellem Strunge og Bowie bliver deres aldersforskel derfor pludselig en
barriere mellem dem, da Bowie skriver nedsættende om, hvad der kan læses som
punkbevægelsen. I ”BØRNENES SKRIG 1980” er punkerne beskrevet så storladent som: ”VI
ER KRIGERE UDEN VÅBEN OG BLOD.”
40
, men i ”Teenage Wildlife” lider punkerne af en
degradering i deres status, da Bowie skriver: ”A broken nosed mogul are you”
41
. Her bliver
der direkte talt ned til den yngre generation, idet de bliver beskrevet som en mogul med
brækket næse.
37
Bilag 2, Strofe 4, vers 3.
38
Strunge, 1980/1995, s. 275, vers 8.
39
Bilag 3, strofe 1, vers 9
40
Strunge, 1980/1995, s. 273, vers 4
41
Bilag 3, strofe 3, vers 1
13
Samtidig med dette er der også en uenighed mellem Strunge og Bowie vedrørende punkernes
originalitet. Strunge beskriver punkerne som krigere, der ”CAMOUFLERER ENSHEDEN/
MED GENUINE, ORIGINALE KOSTUMER.”
42
men i ”Teenage Wildlife” er de blot ”Same
old thing in brand new drag”
43
. Bowie beskriver ergo generationen som at være præcis som
den forrige blot med undtagelse af det nye tøj. Dette står i kontrast til Strunges portrættering
af punkerne, da de i ”BØRNENES SKRIG 1980” fremstår næsten hellige.
Udover denne overlegne stemme fra Bowies side, udtrykker Bowie i ”Teenage Wildlife” også
en modvilje mod at ville påtage sig en autoritær mentorrolle. Han beskriver, hvordan ”You”
beder ham om hjælp, men han afslår chancen for at lede ”You” på den rette vej:
”’Well, David, what shall I do?/ They wait for me in the hallway’/ I’ll say ’Don’t
ask me, I don’t know any hallways’”
44
Dette måtte for Strunge betyde et afslag fra Bowies side om at ville være Strunges mentor, og
det er derfor muligt at antage, at dette afslag har skubbet Strunge yderligere ud i forsøget på at
skabe sig en punkeridentitet og bruge Sex Pistols som en erstatning for Bowie.
Trods dette har Bowie og Strunge dog til fælles, at de i denne periode begge gik igennem et
identitetsskift. På Strunges side var det et skift fra følsom digter til aggressiv punker, selvom
man kan argumentere for, at dette skift ikke lykkedes fuldt ud, da Strunges følsomhed stadig
lå gemt i ”Skrigerne!” under laget af anarkisme og grammatisk uorden. På Bowies side var
det et skift til en ældre mand, som ikke længere ville stå model til ungdommens oprør, når det
ikke var hans kamp, som de kæmpede. Bowies afstand fra ungdommen kan være skyldt
Bowies af irritation over en ungdomssubkultur, som han ikke så sig selv som en del af, men
det kan også ses som et bevidst valg fra Bowies side om fornyelse ved at distancere sig fra sin
tidligere fanbase og derved påtage sig en ny rolle i sin karriere – ikke længere et forbillede for
ungdommen men en mere moden mand, der er uafhængig af omverden.
42
Strunge, 1980/1995, s. 273, vers 14-15
43
Bilag 3, strofe 4, vers 1
44
Bilag 3, strofe 4, vers 7-9
14
3.3 Menneskelighed og kunstner-identitet
Både Strunge og Bowie hopper ind og ud af forskellige roller i deres karrierer, og dette kan
medføre en identitetsforvirring, når man så ofte påtager sig nye personligheder.
Bowie opnåede dog tidligt i sin karriere en vis opfattelse af, hvad hans kunstneridentitet var
indenunder diverse påtagede personligheder. I hans album ”Ziggy Stardust and the Spiders
from Mars” fra 1972 påtager Bowie sig rollen som Ziggy Stardust - en tvekønnet profet, der
kommer til jorden fra det ydre rum for at redde menneskeheden. Dette beskriver sangen
”Star”. ”Star” kan virke som en forløsning på den konflikt, der optræder i ”Changes”. I
”Changes” blev identitetsskiftet en redning fra magtesløsheden over ikke at kunne ændre
verden, men i ”Star” opnår Bowie en erkendelse af sit indre selv: ”I could make it all
worthwhile/ as a rock & roll star”
45
. Dette citat viser en bevidst beslutning om at definere sig
selv som rockstjerne. Erkendelsen, at hans kerneidentitet er en rockstjerne, kan virke simpel,
men det er dog stadig den karakter, som Bowie bruger som holdepunkt for sin skiftende
personlighed.
I Strunges ”Dynamit & bolcher” fra 1985 optræder den samme identitetsforvirring, men
Strunge når dog ikke til en forløsning af denne forvirring, som Bowie gør. Digtet er opdelt i to
strofer af 6 og 22 vers. Første strofe starter med erklæringen: ”Nej, jeg er den samme som
altid/ – en anden.”
46
. Da digtets indledende ord er ”Nej”, bliver der med det samme sat en
pessimistisk stemning for digtet, som er ulig ”Star”, der er fyldt med positivitet og energi over
den nye erkendelse. Efter denne indledende modus i ”Dynamit & bolcher” gives en kontrast,
da de to varige ord ”samme” og ”altid” bliver sat sammen med det foreløbige ”en anden”. Der
bliver altså udtrykt en konstant foreløbighed, som kan fortolkes til at være Strunges konstante
skift mellem roller. Da Strunge desuden i ”BØRNENES SKRIG 1980” skriver, at de
(ungdommen/ punkerne) sanser verden, kan vers tre i ”Dynamit & bolcher” muligvis
portrættere en afstand fra den punker, som han plejede at definere sig selv som: ”– at fange en
duft af fremtid og guld”
47
. Her bliver der nemlig fremvist en søgen efter synæstesi samt et
behov for at gribe fat om det uhåndgribelige, som dog ikke opnås, da han ikke kan dufte guld,
og da heller ikke duften af fremtid bliver fundet. Guldet kan dog også fortolkes til at være et
45
Bilag 4, strofe 1, vers 3-4
46
Strunge, 1985/1995 s. 805, strofe 1, vers 1-2
47
Strunge, 1985/1995 ,s. 805, strofe 1, vers 3
15
billede for Guldalderen. I den fortolkning prøver Strunge i digtet at vende sig mod fremtiden
og fortiden, men han er fanget i sin nutid. En rest af hans punkerattitude ses dog stadig, idet
han snerrer ind i Guds øre:
”Og snerrende ind i Guds øre:/ ’Min poesi er en fabrik/ der laver både dynamit
og bolcher’”
48
.
Fabrikken som en metafor for Strunges poesi kan virke særdeles kølig; fabrikken er den
tomme konstruktion, som producerer sin vare i massevis, og som er i mangel på ånd. Der
ligger også en vis kontrast i produktionen af både dynamit og bolcher. Dynamit er kraftfuldt
og farligt, mens bolcher er søde og midlertidige. Eventuelt kan dynamitten repræsentere
Strunges punkinspirerede digtning, mens bolcherne repræsenterer den følsomhed og
romantik, som han anvender.
Strunge viser en modvilje mod at være en ”fabrik”: ”gør jeg øjeblikkelig krav på mig selv/
som menneske.”
49
. Han vil gøre krav på sit eget selv som menneske og ikke som digter. Hans
skiftende roller i litteraturen har udløst en identitetssplittelse, hvor han er så delt op i
produktionen af bolcher og dynamit, at han ikke længere har greb om sig selv. For Strunge er
den skiftende identitet en forhindring i forsøget på at finde sig selv. For Bowie er det
omvendt. Bowies valg at definere sig selv som rockstjerne skyldes nemlig den skiftende
identitet:
”So inviting - so enticing to play the part/ I could play the wild mutation/ as a
rock & roll star”
50
.
Han påtager sig rollen som rockstjerne, fordi i den rolle kan han skifte karakter, når han har
behov for det. Sagt på en anden måde: Bowie erkender sin identitet som en, der har en
skiftende identitet. Hvor kunstnerpositionen og selviscenesættelse for Strunge står i
modsætning til menneskeligheden, er de i Bowies tilfælde en del af selvet. Bowies rockstjerne
identitet betyder, at han kan lade sig udfolde i mutationer. I ”Star” opnår Bowie en harmoni
med sig selv, og han kan derved fungere som menneske:
48
Strunge, 1985/1995, s. 806, strofe 2, vers 17-19
49
Strunge, 1985/1995, s. 806, strofe 2, vers 20-21
50
Bilag 4, strofe 2, vers 1-3
16
”I could fall asleep at night/ as a rock & roll star/ I could fall in love all right/ as
a rock & roll star”
51
Sådan slutter teksten med en lykkelig forudsigelse om, at Bowie nu kan sove om natten og
endda forelske sig, fordi han hviler i sig selv. ”Dynamit & bolcher” slutter derimod med det
forholdsvis håbløse vers: ”Ellers lad mig dø”
52
. Dette er en form for desperat ultimatum rettet
mod Gud, hvor Strunge snerrer til Gud, at enten lader Gud ham finde sin identitet, eller også
skal han lade ham dø. Ikke blot viser det en særdeles vovemodighed at stille Gud et
ultimatum, men det viser også Strunges ekstreme desperation over at ville finde sit eget ”Jeg”.
Strunge opnår ikke den samme forløsning, som Bowie gør i ”Star”, men han synker i stedet
ned i depression over sin egen splittelse mellem litterære roller og en mangel på en ægte
identitet.
4. Perspektivering
4.1 Caspar Eric
Forfatteren Caspar Eric er født i 1987 (året efter Strunges død), og i hans litteratur er han
blevet meget inspireret af Strunge
53
. Ligesom Strunge tog elementer fra punk- og
rockkulturen med i sin digtning, tager Caspar Eric elementer fra popkulturen med i sin. Hans
digtsamling ”7/11” (2014) er fyldt med ungdommelig energi og benævnelser om moderne
musikere som Kanye West og hjemmesider som Reddit.com. Hvert digt afsluttes desuden
med en række hashtags, der opsummerer digtets indhold. Ligesom Strunge gjorde i sin tid,
giver Caspar Eric læseren et indblik i sin generation, og han skildrer den nuværende ungdoms
miljø. I sine digte beskriver han fx teknofester og byture, og digtningen er blottet for
forventningerne om, hvordan et digt burde være, og hvordan et menneske burde fremstå: Ved
at bruge engelske udtryk og slang gør han det samme opgør med normerne for skrift, som
Strunge især gjorde i digtsamlingen ”Skrigerne!”, og i ”7/11” gør Caspar Eric desuden ikke
brug af kommaer og versaller.
51
Bilag 4, strofe 4, vers 1-4
52
Strunge, 1985/1995, s. 806, strofe 2, vers 22
53
politiken.dk: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2928566/unge-digtere-saa-
meget-betyder-michael-strunge-for-mig/, 14/12/15, 22:03
17
”jeg føler jeg burde starte en beef/ med yahya hassan eller jacob skyggebjerg/
fordi det ville være godt for salget/ og fordi jeg måske ville smadre begge ben/ i
en fremtidig crazyass gunfight”
54
I dette citat ses tydeligt, hvordan Caspar Eric bruger et lavt stilleje til at give digtet en
ungdommelig tone, der bryder forventningerne for poesi. På samme måde som Strunge
bevidst stavede ord forkert i ”Skrigerne!”, staver Caspar Eric f.eks. navne med små bogstaver.
Inspirationen fra Strunge ses desuden i den råhed, der optræder i ”7/11” i form af at stræbe
efter en distance fra den mainstream befolkning:
”jeg vil være 16 år/ og stadig kunne få børn/ på en modkulturel måde”
55
Dette citat viser en lyst til at distancere sig fra normerne for at agere sig provokerende. Det, at
provokation er begrundelsen for denne distance, viser Caspar Erics unge alder, da oprøret
mod normaliteten står i centrum for digtningen, hvilket får ham til at fremstå stædig. Dog
optræder der i digtene også en følsomhed, der minder om Strunges. Strunges følsomhed er
rettet mod et ønske om at være en del af et fællesskab, selvom han er isoleret fra omverden.
Caspar Eric føler sig også isoleret fra omverden og prøver derfor at bruge sociale medier og
byture som et redskab til at danne relationer med andre.
4.2 Yahya Hassan
Yahya Hassan er født i 1995, og han er en person, der har stået specielt frem i nutidig dansk
litteratur, da han har skildret en side af Danmark, som ikke før har optrådt i dansk digtning.
56
Hassans digtsamling, ”YAHYA HASSAN” fra 2013 er selvbiografisk, og han skildrer sin
muslimske opvækst og sin fars voldelige adfærd. Digtsamlingen kan virke som et opgør mod
denne opvækst men også som en fortælling om en overgang ind i et mere litterært liv. I digtet
”KONTAKTPERSON”
57
fra hans digtsamling ”YAHYA HASSAN” bliver der beskrevet,
hvordan Yahya Hassan modtog Strunges samlede værker af sin lærer, og den bog blev en dør
for ham ind til den litterære verden. Strunges indflydelse kan også tydeligt mærkes i Hassans
digtning, der ligesom Caspar Erics mangler tegnsætning og bærer præg af oprør.
54
Eric, 2014, s. 65, vers 30-33
55
Eric, 2014, s. 65, vers 16-18
56
b.dk: http://www.b.dk/nationalt/yahya-hassan-jeg-hoerer-ikke-til-blandt-nogen,
16/12/15, 10:19
57
Hassan, 2013, s. 62-63
18
Digtsamlingen er ligesom ”Skrigerne!” skrevet udelukkende med versaller, hvilket giver en
aggression til værket. Digtet ”KONTAKTPERSON” handler om, hvordan Hassans lærer
opmuntrede ham til at læse, og hun inviterede ham ind i sit liv, som var fuld af intellektuelle
og kreative muligheder:
”HUN FORÆREDE MIG FLERE BØGER OG SENDTE MIG MAILS/
INVITEREDE MIG HJEM TIL SIN MAND OG SIT BARN/ GENNEM EN PORT/
IND I EN LEJLIGHED/ MED BØGER I REOLER OG DYRE GUITARER”
58
I dette citat er bøgerne og guitarerne et symbol for økonomisk overskud og intellektuelle og
kreative muligheder. Ved at læreren lukker ham ind i lejligheden, lukker hun ham også ind i
sit private liv og ind i en verden med et meget større kulturelt kapital end i det miljø, som
Hassan kommer fra. Læren hjælper ham ind i en intellektuel del af Danmark, og hun bruger
Strunge som redskab: ”SIDSTE SKOLEDAG INDEN JUL/ GAV HUN MIG SAMLEDE
STRUNGE”
59
. Denne gave får tillagt en symbolsk værdi, da bogen kan repræsentere den
generelle litteratur. Ved denne fortolkning forærer læren ham en vej ind i litteraturen ved at
forære ham Strunges værker. For Yahya Hassan er Strunge derfor ikke blot en inspiration i
form af rebelskheden, som Hassan ellers også imiterer, men Strunge repræsenterer selve
skriften. Med Strunges rolle som udenforstående, som Strunge især påtog sig i sine punkdigte,
kan man drage en parallel til Hassans rolle som udenforstående i samfundet: ”Jeg hører ikke
til blandt hykleriske muslimer. Men jeg hører heller ikke til blandt hykleriske danskere”
60
.
Hassans kritik af Islam gav ham etiketten ”Præmie Perker”. Dette begreb udtrykker i
særdeleshed Hassans fremmedgørelse og kan derved også perspektiveres til punkernes begreb
”hvid etnicitet”, der viste en samhørighed med etniske minoriteters fremmedgørelse. Især
Strunges ”Nigger”-bøger fra 1982 fremviser Strunges ”hvide etnicitet”, og hvordan han
relaterer til de udstødte i samfundet. Da Strunge og Hassan deler denne fremmedgørelse og
oprørskhed, og man i ”KONTAKTPERSON” kan læse betydningen af ”Samlede Strunge” for
Hasan, kan man antage, at Strunge for Hassan blev en bro ind til litteraturen.
58
Hassan, 2013 s. 62-63, vers 19-23
59
Hassan, 2013, s. 62, vers 12
60
b.dk: http://www.b.dk/nationalt/yahya-hassan-jeg-hoerer-ikke-til-blandt-nogen,
16/12/15, 10:19
19
4.3 Sex Pistols
I både Yahya Hassan og Caspar Erics digtning kan der findes elementer fra den oprørske side
af Strunge. Deres trodsighed, Hassans versaller, Erics mangel på dem og deres grammatiske
uorden er træk, man især kan genkende fra Strunges digtsamling ”Skrigerne!”, der havde
inspiration fra punkbandet Sex Pistols. Man kan derfor mene, at også Sex Pistols har haft en
(implicit) indflydelse på Hassan og Erics digtning. Sex Pistols er et af de bands, der er mest
identificeret med punkbevægelsen
61
. Forsangeren Johnny Rotten udstrålede en ligegyldighed
overfor omverdens syn på ham, og bandet tog imod deres rolle som samfundets udstødte. I
”God Save the Queen” kritiserede de åbenlyst monarkiet, og da Johnny Rotten råbte ”No
future” udråbte han 80’er-generationens etikette: ”No future”. Dette distancerede forhold,
som Sex Pistols havde til samfundet, er et, man også kan genkende hos Strunge og endda
Bowie. Hos Bowie er der dog intet tegn på en relation mellem ham og Sex Pistols, hvorimod
Strunge idoliserede Sex Pistols i særdeleshed.
62
Man kan mene, at der lå noget konfrontationsmodernistisk i Sex Pistols skildring af
virkeligheden: ”Sex Pistols’ music was an outburst of hatred and despair. Face life as we see
it,”
63
. Med deres aggressive tekster, der var fuld af bandeord og fandenivoldskhed, skildrede
de en verden, der var ligeså grim, som de fik dem selv til at fremstå. Derved dyrkede de også
en selviscenesættelse ved at distancere dem selv yderligere fra samfundet gennem deres
beklædning og udseende.
5. Diskussion
5.1 Hvorfor er de ikoniske?
I både Caspar Eric og Yahya Hassans poesi ses træk fra Strunges rebelskhed og distance fra
omverden. Især Strunges opgør mod de grammatiske ordensregler og hans rolle som
repræsentant for en generation har haft indflydelse på nutidens forfattere. Dette kan muligvis
været grundet den unge alder, som Strunge havde, da han var på toppen af sin karriere.
Grundet denne unge alder og hans tidlige død, nåede han ikke at vokse fra ungdommens
61
rollingstone.com: http://www.rollingstone.com/music/artists/the-sex-
pistols/biography, 17/12/15, 20:15
62
Rewers, 2015, s. 53
63
O’hara, 1999, s. 27
20
aggression og naivitet, og man kan argumentere for, at han derfor er blevet foreviget som
ungdommens stemme - en litteraturens Peter Pan, der aldrig blev voksen. Asger Schnack,
Strunges tidligere redaktør, skrev også i Strunges nekrolog: ”Han var en hel generation, og
sig selv, i sin poesi.”
64
, hvilket beskriver Strunge som repræsentant for sin generation.
Man kan da spørge sig selv om, Strunges rolle i litteraturen ville have været ligeså ikonisk,
hvis han ikke døde, men ligesom Bowie var blevet en voksen mand. Dette ville trods alt have
betydet, at Strunges image igen måtte fornyes, når han voksede ud af ungdommen. I sit liv
prøvede Strunge at efterligne Bowies skiftende personligheder, men da Strunge ikke fandt en
kerneidentitet, som man i ”Star” kunne se, at Bowie gjorde, blev Strunge meget splittet af sine
personlighedsskift, og det er derfor muligt at tro, at Strunge ikke ville have været i stand til at
forny sig endnu engang, når han gik fra ung til voksen, på samme måde som man i ”Teenage
Wildlife” kan læse, at Bowie gjorde.
Strunges selvmord kan også argumenteres for at have haft indflydelse på hans status som
ikon. Selvmordet medførte en kultisk interesse
65
, der fik Strunges død til at fremstå som en
nødvendighed for hans image som lidende kunster. Som kritik af denne opståede
romantisering af selvmord skrev Poul Borum (tidligere leder af Forfatterskolen og redaktør
for tidskriftet ”Hvedekorn”) bogen ”Alting: en anti-selvmordsbog” i 1987. I denne bog
argumenterede Borum for, at Strunge ikke skrev godt på grund af depressionen men på trods
af den. Borum ønskede ikke, at det skulle være Strunges død, der gjorde ham til et forbillede,
men det skulle til gengæld være Strunges liv, der skulle udløse denne idolisering. Dog skrev
Strunge selv i digtsamlingen ”Nigger 1”: ”Døden er det bedste vi har. I den bliver mennesket
til den ultimative, sublime neger.”
66
Her fremviser Strunge den hvide etnicitet, hvor negeren
et symbol for den udstødte underdog, og hvis man da tager udgangspunkt i dette citat, kan
man se Strunges død som et redskab, som han brugte til selv at blive ”den ultimative, sublime
neger”. Selvmordet kan altså ses som et redskab til at fremhæve Strunges image som
udenforstående i samfundet
Bowies taktik til at holde sig væsentlig i samfundet har (måske ulig Strunges) været meget
bevidst komponeret. ”Hans udser sig sin rolle, ser stort på midlerne, vælger sin karriere,
64
Rewers, 2015, s. 428
65
Rewers, 2015, s. 430
66
Strunge, 1982/1995, s. 466, vers 1-2
21
finder sit terræn og vinder sit liv.”
67
. Bevidst hopper Bowie fra image til image for konstant at
forny sig og følge med tiden. Disse skift har givet ham titlen som rockens kamæleon, men i
modsætning til kamæleonen, der kamuflerer sig for ikke at blive set, vil Bowie ikke kamuflere
sig med sin samtid men i stedet han vil være på forkant med den moderne verden og fremstå
iøjnefaldende. Bowies rolle ”Ziggy Stardust” blev brugt til at få Bowie til at springe frem i
starten af sin karriere, den modenhed Bowie viste i ”Teenage Wildlife” blev brugt til at
distancere ham fra ungdommens mainstreamkunstnere, og i fremtiden vil Bowie
sandsynligvis fortsætte med at aflive og puste liv i forskellige roller. Bowies evne til at forny
sig kan derfor ses som en hovedårsag til, at han stadig anses som interessant. En anden årsag
til Bowies succes bliver dog beskrevet af Mikal Gilmore i magasinet ”Rolling Stone”:
”The measure of Bowie's success isn't whether or not he could remake himself and
move on. The measure is that he helped others to proclaim identities that they had
once been shamed, or intimidated, into denying.”
68
I dette citat argumenterer Gilmore for, at Bowies succes er målt i evnen til at hjælpe og
inspirere andre gennem sin kunst fremfor evnen til at genskabe sig selv. Ved at holde fast i
denne holdning kan det begrundes, at både Bowie og Strunge stadig anses som ikoniske, fordi
begge kunstnere har været med til at forme og inspirere yngre generationer; Bowie var bl.a.
med til at forme Strunges digteridentitet, og Strunge har hertil haft indflydelse på dansk
litteratur, hvilket der blev fremvist i analysen af Caspar Eric og Yahya Hassan.
67
Nielsen, 1986, s. 222,
68
rollingston.com: http://www.rollingstone.com/music/features/how-ziggy-stardust-
fell-to-earth-#ixzz3uHxt4G4T, 14/12/15, 12:07
22
6. Konklusion
Da digteren Michael Strunge i 1978 debuterede med digtsamlingen ”Livets hastighed” var
hans digtning præget af klassisk modernisme og intertekstualitet, idet nogle af digtene var
Strunges fortolkninger af andre kunstnere - især David Bowie. I digtsamlingen prøvede
Strunge at kopiere den attituderelativisme, som Bowie gjorde brug af, når Bowie påtog sig
forskellige identiteter. Denne attituderelativisme ses især i ”Changes”, hvor Bowie vælger at
forandre sin egen identitet, da han ikke kan ændre tiden. I Strunges digt ”Livets hastighed”
efterligner Strunge disse refleksioner om selvidentitetsskabelse.
I 1980 viser både Strunge og Bowie en ny side af sig selv, og de distancerer sig begge to fra
deres tidligere identitet: i ”Teenage Wildlife” distancerer Bowie sig fra ungdommen og
dermed kommer han til at fremstå med et image som en mere moden mand. Strunge
distancerer sig i ”BØRNENES SKRIG 1980” fra sine tidligere modernistiske tendenser og
prøver i stedet at gøre sig selv til en del af punkbevægelsens lyrikkere. Selvom Strunge prøver
at distancere sig fra sin inspiration af Bowie og i stedet lade sig inspirere af punkbandet Sex
Pistols, ses der stadig en inspiration fra Bowie i Strunges selviscenesættelse. En forskel
mellem Strunge og Bowie er dog deres forhold til attituderelativismen: mens Bowie i ”Star”
viser en begejstring ved at kunne definere sig selv som rockstjerne og derved være i stand til
at lege med sin identitet, viser Strunge i ”Dynamit & bolcher” en håbløshed ved ikke at have
en fast identitet at holde fast i.
For den nutidige digter Caspar Eric er Strunge en inspirationskilde, der kan genkendes i Erics
skildring af sin generation, som bliver portrætteret med en oprørskhed, følsomhed og
distance, der minder om Strunges. For Yahya Hassan derimod blev Strunge en bro til den
litterære verden, da Strunge og Hassan begge bærer præg af oprørskhed, og de står frem som
fremmedgjorte fra samfundet. Ved at se på denne inspiration af Strunge hos de nutidige
digtere Caspar Eric og Yahya Hassan, kan man påvise Strunges relevans i nutiden.
Der kan være forskellige årsager til, at både Strunge og Bowie stadig anses som ikoniske: ved
Bowie er en af de vigtigste grunde til, at han stadig anses som vedkommende, at han har været
i stand til at forny sig simultant med tiden, så han altid har stået ud fra mængden. Strunge
prøvede at bruge den samme taktik med at forny sig, som Bowie gjorde, men som man kan se
i digtet ”Dynamit & bolcher” kunne Strunge ikke holde til denne identitetssplittelse. Hans
23
tidlige død kan derfor ses som en begrundelse til Strunges idolisering, da han af denne grund
blev foreviget som ungdommelig digter. Man kan dog også mene, at Bowie og Strunge stadig
anses som ikoner på grund af den påvirkning, som de har haft på nyere generationer f.eks.
Bowies påvirkning på unge digtere som Strunge og Strunges påvirkning på unge digtere som
Caspar Eric og Yahya Hassan.
24
7. Litteraturliste
Bøger
Bladbjerg, Eva (2007): Nigger fra Hvidovre - en bog om Michael Strunge og
80’erne, 1. udg. Dansklærerforeningens Forlag
Borum, Poul (1987): Alting: en anti-selvmordsbog, 1. udg. Centrum
Buckley, David (2004): David Bowie: The Complete Guide to his Music, 1. udg.
Omnibus Press
Eric, Caspar (2014): 7/11, 1. udg. Gyldendal
Fibiger, Johannes m.fl. (2009): Litteraturens veje, 2. udg. Systime
Hassan, Yahya (2013): YAHYA HASSAN, 1. udg. Gyldendal
Mai, Anne-Marie m.fl. (1993): Digtning fra 80’erne til 90’erne; læsninger af ny
dansk lyrik, 1. udg. Borgen
Munck, Knud (2001): Michael Strunge - en biografi, 1. udg. Lindhardt og Ringhof
Nielsen, Erik (1986): David Bowie: et sprogligt-musikalsk portræt, 1. udg. Systime
O’Hara, Craig (1999): The Philosophy of Punk: More Than Noise, 2. udg. AK Press
Rewers, Peter (2015): Michael Strunge - Digtning og virkelighed, 1. udg. Gyldendal
Strunge, Michael (1995): Samlede Strunge - digte 1978-85, 1. udg. Borgen
Hjemmesider
Andersen, Tina Brødsgaard (2013/06.11), 80’ernes litteratur:
http://www.litteratursiden.dk/artikler/80-ernes-litteratur, besøgt d. 13/12/15
Eddy, Chuck (2001), The Sex Pistols biography:
http://www.rollingstone.com/music/artists/the-sex-pistols/biography, besøgt
d. 17/12/15
Gilmore, Mikal (2012/2.2), How Ziggy Stardust Fell to Earth:
http://www.rollingstone.com/music/features/how-ziggy-stardust-fell-to-earth-
#ixzz3uHxt4G4T, besøgt d. 14/12/15
Madsen, Hanne Thusgaard (2011/11.03), Strunge, Michael:
http://www.litteratursiden.dk/analyser/strunge-michael, besøgt d. 15/12/15
25
Masri, Lena (2013/12.10), Yahya Hassan: Jeg hører ikke til blandt nogen:
http://www.b.dk/nationalt/yahya-hassan-jeg-hoerer-ikke-til-blandt-nogen,
besøgt d. 16/12/15
Rosengreen, Louise (2015), Postmodernisme og 1980’ernes lyrik:
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/perioder/postmodernisme-og-
ernes-lyrik, besøgt d. 15/12/15
Winther, Tine Maria (2015/15.11), Unge digtere: Så meget betyder Michael
Strunge for mig : http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2928566/unge-digtere-
saa-meget-betyder-michael-strunge-for-mig/, besøgt d. 14/12/15
Musik
Bowie, David (1971): Hunky Dory, Savage Records
Bowie, David (1980): Scary Monsters (And Super Creeps), RCA Records
Bowie, David (1972): Ziggy Stardust and the Spiders, RCA Records
Sex Pistols (1977): Never Mind the Bollocks, Here’s the Sex Pistols, Warner
Bros. Records
26
8. Bilag
Bilag 1: "Changes"
Bowie, David (1971): Hunky Dory, Savage Records
Bilag 2: "God Save The Queen"
Sex Pistols (1977): Never Mind the Bollocks, Here’s the Sex Pistols, Warner Bros. Records
Bilag 3: "Teenage Wildlife"
Bowie, David (1980): Scary Monsters (And Super Creeps), RCA Records
Bilag 4: ”Star"
Bowie, David (1972): Ziggy Stardust and the Spiders, RCA Records