Fag: Tysk A og dansk A
Modstanden mod nazismen
1. Abstract
This project investigates the resistance against the Nazism in Denmark and Germany
during World War 2. It contains a statement of the Danish and the German resistance
movement, which focuses on what the resistance groups achieved, who they were and
why they where against the Nazism. Through an analysis and interpretation of the
German film Sophie Scholl – Die letzten Tage, it becomes clear how dangerous it was
being a resister of the Nazism. The analysis and interpretation focuses on filmic and
narrative techniques, character sketches and themes of the film. Finally the project is
putting Sophie Scholl – Die letzten Tage into perspective of the Danish film Hvidsten
Gruppen, which also deals with a resistance group. Parallels between the two films are
being drown, in which efforts also focuses on filmic and narrative techniques, character
sketches, themes of the film and most important; the message behind both films. The
project indicates that some people have to make the supreme sacrifice in the dream for
freedom and justice, so other people can live. It was what Die Weiße Rose, Hvidsten
Gruppen and many others earlier did for us.
SRP - Modstanden mod nazismen
1
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING 2
2. REDEGØRELSE 3
2.1 DEN DANSKE MODSTANDSBEVÆGELSE 3
2.2 DEN TYSKE MODSTANDSBEVÆGELSE 4
2.3 DELKONKLUSION 6
3. ANALYSE OG FORTOLKNING 7
3.1 FORTÆLLETEKNISKE VIRKEMIDLER 7
3.1.1 BERETTERMODELLEN 7
3.1.2 AKTANTMODELLEN 8
3.2 FILMTEKNISKE VIRKEMIDLER 8
3.2.1 LYD 9
3.2.2 FARVE OG LYS 9
3.2.3 BILLEDBESKÆRING 11
3.2.4 PERSPEKTIV 11
3.3 PERSONSKILDRINGEN 12
3.3.1 SOPHIE SCHOLL 12
3.3.2 ROBERT MOHR 14
3.4 FILMENS TEMAER 15
3.4.1 GODT MOD ONDT 15
3.4.2 SOPHIE SCHOLL SOM JESUS KRISTUS 15
3.5 DELKONKLUSION 16
4. PERSPEKTIVERING 17
4.1 FILM- OG FORTÆLLETEKNISKE VIRKEMIDLER 17
4.2 SOPHIE SCHOLL OG GERDA FILL 18
4.3 MODSTANDSARBEJDE 19
4.4 TEMA OG BUDSKAB 19
4.4.1 OFRING 20
4.5 DELKONKLUSION 21
5. KONKLUSION 21
6. KILDELISTE 22
6.1 BØGER 22
6.2 ARTIKLER 22
6.4 INTERNETDOKUMENTER 22
6.3 FILM/VIDEO 23
SRP - Modstanden mod nazismen
2
1. Indledning
”Kein Mensch, egal unter welchen Bedingungen, ein Recht hat, ein Urteil zu fällen, das
allein Gott vorbehalten ist. Niemand kann wissen, was in der Seele eines Geisteskranken vor
sich geht. Niemand kann wissen, welches geheime innere Reifen aus Leid entstehen kann.
Jedes Leben ist kostbar.”
1
- Sophie Scholl
Sådan lød det under afhøringen af den verdenskendte modstandskvinde, Sophie Scholl,
den 20. februar 1943. Hun blev som så mange andre, dømt til døden i kampen mod
nazisme. Under 2. verdenskrig stod nogle mennesker fast ved det, de troede på - frihed.
Disse mennesker var en del af modstandsbevægelserne i Danmark og Tyskland under
besættelsen i år Men hvad er definitionen på en modstandsbevægelse? Hvad
gjorde de under den tyske besættelsesmagt? Hvad fik modstandsfolkene til at sætte
deres liv på spil?
For at finde ud af dette, vil der først redegøres for den danske og tyske
modstandsbevægelse under 2. verdenskrig, med henblik på definitionen på en
modstandsbevægelse, eksempler på henholdsvis danske og tyske modstandsgrupper og
til sidst hvordan de opererede.
Analyse og fortolkning sker på baggrund af værket Sophie Scholl – Die letzten Tage, hvor
hovedvægten vil blive lagt på de film- og fortællertekniske virkemidler, personskildring,
samt filmens temaer. Der vil derudover foregå inddragelser af det tysksproget
filmmanuskript.
Til sidst vil filmen Sophie Scholl – Die letzten Tage blive perspektiveret til den danske
film Hvidsten Gruppen. Begge film omhandler modstandsgrupper under 2.verdenskrig.
1
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 70, linje39
SRP - Modstanden mod nazismen
3
2. Redegørelse
”Modstandsbevægelsen er betegnelsen for de grupper af personer, der på forskellige
tidspunkter under besættelsen valgte at yde modstand mod den tyske besættelsesmagt.”
2
Under 2. verdenskrig kæmpede modige mennesker for retfærdighed og frihed i en
krigsramt verden. Disse folk var med til at bekæmpe nazismen, og mange måtte lade
livet i kampen om den frie verden.
2.1 Den danske modstandsbevægelse
Danmark blev den 9. april 1940 besat af tyske tropper i forbindelse med operationen,
Weserübung-Süd. Den danske regering valgte at samarbejde med tyskerne, hvilket
betød at regeringen, og de fleste offentlige institutioner fortsatte relativt uændret den
første del af besættelsen.
3
Efter tre års samarbejde, valgte den danske regering at stoppe
samarbejdet, efter at tyskerne havde stillet en række urimelige krav. Modstanden mod
den tyske besættelsesmagt voksede, men det tyske politi og militær etablerede hårdere
magtanvendelse.
Den danske modstandsbevægelse var grupper af borgere, der sammen var imod
besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig. Da Danmark blev besat, støttede
størstedelen af befolkningen op om regeringens samarbejdspolitik. Der opstod ikke
umiddelbart nogen modstandsbevægelse i starten af besættelsen. Først da det dansk
kommunistiske parti (DKP) blev forbudt i Danmark efter Tysklands invasion af
Sovjetunionen i 1941, gik de under jorden, og fortsatte deres arbejde. DKP begyndte at
organisere modstandsgrupper, som gik imod den tyske besættelsesmagt og
samarbejdspolitikken, som den danske regering førte. DKP udsendte flyveblade og
”Land og Folk” (illegal presse), og forsøgte at danne en tværpolitisk national front, som
skete i takt til oprettelsen af modstandsbevægelsen og bladet Frit Danmark (foråret
1942). Partiet iværksatte på samme tid de første sabotageaktioner. Ved befrielsen af
Danmark var antallet af illegale modstandsfolk næsten 50.000. Det lykkes tyskerne, at
2
http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_m.html#Modstandsbev%E6gelsen_
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Besættelsen
SRP - Modstanden mod nazismen
4
arrestere næsten 14.000 modstandsfolk i Danmark, mens cirka 10.000 var tvunget til at
flygte til Sverige.
Modstandsgruppernes kamp havde både en politisk og en militær side. Den politiske
side gik ud på, at bevare illegale organisationer og forbudte politiske partier. Derudover
udgav de også illegale flyveblade og bøger, og lavede demonstrationer. Den militære side
gik ud på at sabotere industri og jernbaner, skaffe våben og sprængstof, likvidere
stikkere og forrædere, samt oprette transport- og flugtruter og en underjordisk hær.
4
Nogle af de mest kendte modstandsgrupper i Danmark var; BOPA, Churchill-klubben,
Holger Danske, Ringen og Hvidsten Gruppen. BOPA var hovedsaglig en sabotagegruppe.
De sprængte radiofabrikken Torotor i stykker i år 1945. De saboterede også firmaer som
Always, Ambi og Atlas. BOPA angreb også tyske militæranlæg, stjal våben og sprængstof
og befriede arresterede kammerater.
5
Hvidsten Gruppen var også en modstandsgruppe
som boede i Hvidsten ved Randers. Gruppen modtog våben og ammunition, som blev
kastet ned af engelske fly. Hvidsten Gruppen vil senere i opgaven blive belyst.
Nogle danske modstandsgrupper arbejdede sammen med SOE (Special Operations
Executive), som fx Hvidsten Gruppen. SOE var en hemmelig engelsk efterretnings- og
sabotageorganisation, som blev oprettet i år 1940. SOE koordinerede sabotage og
modstandsarbejde i tyskbesatte områder, såsom Danmark under 2. verdenskrig. SOE-
agenter kom dog først til Danmark i 1941, og ikke før 1943 fik organisationen fodfæste i
landet. Herefter var der et koordineret samarbejde mellem den danske
modstandsbevægelse og Storbritannien.
6
2.2 Den tyske modstandsbevægelse
I Tyskland foregik modstandsbevægelsen dog anderledes, da mange protestantiske og
katolske præster oprindeligt støttede nazismen. Ærkebiskop Gröber erklærede i 1933,
4
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistori
e/Anden_Verdenskrig/modstandsbevægelse
5
http://www.2verdenskrig.dk/danmark/modstandsgrupper/bopa-borgerlige-
partisaner.shtml
6
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/soe-og-den-danske-
modstandsbevaegelse/
SRP - Modstanden mod nazismen
5
at han med liv og sjæl gik ind for ”det 3. rige”. Senere blev det dog klart, at nazismen og
kristendommen intet havde tilfælles. Protestantiske og katolske gejstlige begyndte
derefter, at tale åbent imod nazismen. Fra 1934 greb Tysklands nazistiske politi Gestapo
ind, da modstanden fra præsterne udgjorde en trussel. I marts 1937 tog Paven i Rom
afstand fra den nazistiske lære i sit budskab.
7
Senere blev modstanden mod nazismen mere organiseret i Tyskland. Modstanderene
samlede sig oftest i små grupper, da det var for risikabelt at mødes i større grupper. Der
var blandt medlemmerne mange grunde til at bekæmpe nazismen. Nogle var anti-
nazistiske, andre var forhenværende nazister der var blevet skuffet eller bekymrede for,
hvad besættelsen skulle ende med. Blandt modstanden var der også ”første række
officerer”, der var utilfredse med den måde, den ny vundne militærmagt blev brugt på.
De forskellige modstandsfolk forsøgte blandt andet at hjælpe folk på flygt fra Gestapo, og
i nogle tilfælde lykkedes det at få flygtninge ud af Tyskland. Derudover sendte de også
illegale tryksager ud, der skulle gøre det tyske folk opmærksomme på nazisternes
forbrydelser. Senere udførte modstandsgrupperne også sabotage.
8
Der var mange modstandsgrupper i Tyskland. Nogle af de mest kendte var Anton
Saefkow-gruppen, Die rote Kapelle og Die Weiße Rose.
Anton Saefkow havde siddet i et tugthus fra Efter sin løsladelse begyndte
han at samle en stor modstandsorganisation i Berlin, i håbet på at skabe en fælles tysk
modstandsbevægelse. Gestapo kom dog på sporet af ham, og han blev henrettet sammen
med cirka 100 andre fra gruppen.
Schulze-Boysen-gruppen, bedre kendt som Die Rote Kapelle, var også en aktiv
modstandsgruppe i Tyskland under 2. verdenskrig. Der var både kommunister og
socialdemokrater, som var gået sammen i kampen mod nazismen. Gruppen var aktiv fra
1936 indtil 1942, hvor gruppen blev opsporet af Gestapo. 118 blev arresteret, af disse
blev 55 henrettet.
9
Modstandsgruppen skrev illegale breve, distribuerede brochure
7
Held, Finn og Thomsen, Poul: ”Nazismen”, Nordisk Forlag, side 120
8
Held, Finn og Thomsen, Poul: ”Nazismen”, Nordisk Forlag, side 121
9
Held, Finn og Thomsen, Poul: ”Nazismen”, Nordisk Forlag, side 122
SRP - Modstanden mod nazismen
6
m.m.
10
Die Weiße Rose er en af de mest kendte tyske modstandsgruppe, som senere vil
indgå i den analyserende og fortolkende del.
Den danske og tyske modstandsbevægelse var altså forskellige, selvom de havde samme
ønske, om at afskaffe den tyske besættelsesmagt. De danske modstandsgrupper var
oftest en del større end de tyske, da der var større risiko for opdagelse i Tyskland.
Mange modstandsfolk blev stukket af stikkerne, og blev derefter smidt i fængsel eller
henrettet, hvilket skete både for danske og tyske modstandsfolk. Modstandsfolkene
kunne ikke stole på nogle, da stikkerne gjorde det fordi de fx fik penge af Gestapo.
Modstandsfolkene likviderede dog også stikkerne, for at vise deres budskab.
2.3 Delkonklusion
Ud fra redegørelsen af den danske og tyske modstandsbevægelse, kan det konkluderes,
at modstandsbevægelsen var en gruppe personer, der på flere måder ydede modstand
mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsfolkene lavede blandt andet sabotage, illegal
presse, likvideringsmord osv. Dette foregik fordi de var utilfredse med nazismen på den
ene eller anden måde.
10
http://www.dhm.de/lemo/html/nazi/widerstand/rotekapelle/index.html
SRP - Modstanden mod nazismen
7
3. Analyse og fortolkning
Der laves en analyse og fortolkning af filmen Sophie Scholl – Die letzten Tage, hvor de
fortællertekniske virkemidler, filmtekniske virkemidler, personskildring og filmens
temaer vil indgå.
Sophie Scholl – Die letzen Tage er en biografi fra år 2005. Filmen er baseret på historisk
korrekte dokumenter. Sophie Scholl er medlem af modstandsgruppen Die Weiße Rose.
Filmen er en autentisk rekonstruktion, og beretter om de sidste dage af Sophie Scholls
liv, efter at hende og hendes bror uddelte illegale flyveblade på universitetet i
München.
11
Manuskriptet er skrevet af Fred Breinersdorfer og filmen blev instrueret af
Marc Rothemund.
3.1 Fortælletekniske virkemidler
3.1.1 Berettermodellen
Sophie Scholl – Die letzten Tage er bygget op efter den klassiske fortælleform,
berettermodellen.
Anslaget ses i starten af filmen, hvor Sophie og Gisela sidder med ørerne presset imod
radioen, der spiller den amerikanske sang Sugar af Billie Holliday. De smiler og synger
stille med.
12
Vi får præsentationen af menneskerne fra Die Weiße Rose, hvor de er nede i kælderen for
at trykke flyveblad. Vi finder her ud af, at de er modstandsfolk, fordi Sophie læser et kort
stykke op fra et af brevene.
Senere ser vi søskendeparret Sophie og Hans hjemme i stuen - dette er uddybningen. Vi
ser hvilket godt forhold der er imellem de to.
Filmens point of no return, er der hvor de deler flyvebladene ud på universitet i
München. Her er der ingen vej tilbage og det bliver filmens vendepunkt. Handlingen i
resten af filmen tager nemlig også udgangspunkt i denne begivenhed.
Konfliktoptrapningen sker mens Sophie bliver afhørt af Robert Mohr. Vi ser Sophie i sin
11
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 20
12
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 8
SRP - Modstanden mod nazismen
8
kamp om at blive løsladt og slippe væk, men der er en forhindring på vejen - Mohr.
Klimakset sker i justitsministeriet, hvor Roland Freisler dømmer Sophie og de andre til
dødstraf. Her får vi også en konfliktløsning, vi ved nemlig nu, at filmen ender dårligt.
Udtoningen sker efter retssagen i Justitsministeriet, hvor Sophie skriver sit afskedsbrev,
og bliver henrettet. Spændingen er udløst og dramaet er nedtonet. Vi identificerer os
med Sophie, og lever os ind i konsekvenserne.
3.1.2 Aktantmodellen
For at belyse modsætningsforholdene i filmen, benyttes aktantmodellen. Subjekt er
hovedpersonen Sophie. Hun prøver at opnå frihed for nazismen, som er objektet. Sophie
har nogle hjælpere, som prøver at hjælpe hende med at opnå objektet. Disse hjælpere er
hendes bror Hans, og resten af medlemmerne fra Die Weiße Rose. Subjekt har også nogle
modstandere, og forhindringer som forhindrer Sophie i at nå sit objekt. Modstanderne
er Roland Freisler, nazismen og Robert Mohr. Det kan dog diskuteres, om Mohr prøver
at hjælpe Sophie i den sidste ende. For at opnå objektet er der en giver, som i denne film
er Sophie selv. For at kunne opnå frihed, valgte hun at ofre sig selv. Modtageren i denne
film er derfor ikke Sophie (subjektet), men i stedet dem som levede under anden
verdenskrig og de efterfølgende generationer.
3.2 Filmtekniske virkemidler
Sophie Scholl – Die letzen Tage hører under genren drama, da den beretter om Sophie
Scholls triste skæbne. I filmen møder vi følelsesmæssige konflikter, som appellerer til
patos. Man kommer helt ind under hunden på hovedpersonen, og netop disse ting
klassificerer genren drama.
13
Sophie Scholl – Die letzten Tage er delt op i 76 scener, som det fremgår i bogen.
Klipperytmen er i starten af filmen meget langsom. Der klippes få gange, hvilket skaber
en slags ro, og giver publikum mulighed for at leve sig ind i den tragiske situation, de
lever i. Langsom klipning er også ofte brugt i forbindelse med dramafilm.
14
Senere i
filmen går det over til hurtigt klipning, hvor klippene oftest varer lige under 5 sekunder.
13
http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/
14
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 00:01-00:05
SRP - Modstanden mod nazismen
9
Dette sker i takt med spændingen i filmen, hvor Sophie Scholl bliver afhørt, og er i
retten. De hurtige klip skaber dynamik og spænding i filmen.
15
Krydsklip bliver også
benyttet imens Sophie Scholl bliver krydsforhørt af Mohr. Skiftevis krydser klippene
mellem to synsvinkler, således både Sophie og Mohrs ansigt ses når de taler.
16
Vi ser
også Sophies reaktioner, når Mohrs udtaler sig om Hitlers ”rigtige” gerninger.
Når man kigger på tiden i filmen, kan vi se, at den er bygget kronologisk op med start
den 17. til 22. Februar 1943
17
som er de sidste seks dage i Sophie Scholls liv. Vi starter
med at se Sophie og Gisela Schertling, som hører den amerikanske sang, Sugar i radioen,
den 17. Februar 1943. Filmen slutter med henrettelsen af Hans Scholl, Sophie Scholl,
Christoph Probst, Alexander Schmorell, Willi Graf, Hans Leipelt og Kurt Huber, hvorefter
vi ser millioner af flyveblade blive smidt ud af et fly, sangen ”Sugar” spiller igen til slut.
18
3.2.1 Lyd
Der bliver brugt forskellig slags lyd indenfor synkron lyd. Reallyd ses som snak og
musik.
19
Reallyden er med til at give Sophie Scholl – Die letzten Tage et meget realistisk
præg. Der er også effektlyd, der bliver lagt ind over scenerne for at forstærke visse lyde.
Effektlyden skaber dramatik ved situationerne. Dette ses fx da modstandsfolkene fra Die
Weiße Rose skriver, og pakker de forbudte breve. Skrivemaskinen larmer og klinger
ekstra meget, og dørene klapper ekstra hårdt.
20
Lydene bygger intensiteten op. Gennem
stort set hele filmen er der underlægningsmusik, som ikke kommer fra selve scenerne.
Den overstående scene er et eksempel på, hvordan underlægningsmusik skaber en
stemning med intensitet.
3.2.2 Farve og lys
Filmens omgivelser er ofte mørke og dystre, hvilket er med til at skabe en pessimistisk
og alvorlig stemning. Bygningerne er betongrå og triste ligesom tøjet, de også bærer.
15
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 1:00 – 1:15
16
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 1:04 – 1:06
17
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 5
18
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 120-121
19
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 00:50-01:13
20
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005,04:50-05:30
SRP - Modstanden mod nazismen
10
Sophie Scholl skiller sig derimod ud med sin lyserøde skjorte, røde cardigan, røde jakke
og tørklæde.
21
Farven rød er den eneste farve der skiller sig ud, og står i kontrast til den
ellers mørke tone i film. Den mørkerøde farve som Sophie bærer på sin jakke og
cardigan, symboliserer blandt andet viljestyrke, mod og energi, hvilket vores
hovedperson besidder.
22
Den stærke røde farve drager opmærksomheden hen imod
Sophie, som er filmens fokuspunkt. Den røde farve bliver også brugt til andre ting i
filmen, fx naziflagene og kappen Freisler (anklageren) bærer.
23
Her drager den røde
farve vores opmærksomhed til Freisler. Farven bruges her som et signalement for fare,
vrede, blod og krig. Farven rød er den farve, der skiller sig mest ud og tiltrækker vores
øjne.
24
Det er ikke første gang en instruktør har benyttet en farve, der ellers skiller sig
ud fra de andre farver i filmen. I Steven Spielbergs sort-hvid film Schindlers-liste (1993),
der omhandler Holocaust, ser vi også en lille pige med en rød frakke.
25
Her symboliserer
den røde farve håbet for en bedre fremtid.
Det meste af filmen er optaget med low key-belysning, for at skabe et dystert billede. Vi
oplever dog flere steder et lyst billede, altså high key-belysning. Da Sophie og Hans tager
af sted hjemmefra mod universitet for at dele flyvebladene ud, bliver der brugt high-key
belysning.
26
Vi ser også et glimt af den solrige himmel. Her bliver det dystre gemt væk,
og der kan spottes et håb. Det lyse billede er for at få os til at tænke optimistisk og lette
vores humør.
27
Flere steder i filmen kan vi spotte håbet igennem den ellers triste
tilværelse. Lige inden flyvebladene bliver delt ud, ser vi igen himlen igennem et
vindue.
28
Hele billedet er relativt hvidt og lyst, hvilket symboliserer det gode og positive.
Farven kan også symbolisere begyndelsen, altså noget nyt som skal til at ske. Sophie
kigger adskillige gange ud af vinduet under sit forhør på Mohrs kontor. I starten er
himlen solrig med få skyer og giver en fornemmelse af håb. Da de senere finder ud af,
hvad hun i virkeligheden har gjort, bliver vinduerne mørklagte. Det eneste lys der lyser,
21
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 29:30
22
www.farvernesbetydning.dk/farven-rod/
23
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 98, billede 2
24
http://www.visible.dk/videnom/Farvers-betydning.php
25
http://www.information.dk/456981
26
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 10:30-10:40
27
http://www.mediaculture-online.de/Lichtgestaltung.625.0.html
28
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 11:24
SRP - Modstanden mod nazismen
11
kommer fra lampen, der blænder Sophie i hovedet.
29
Senere ser vi kun den grå
tilværelse ud af vinduerne. Da luftalarmen gå mens Sophie Scholl sidder i fængslet,
møder vi igen lys og håbet for, at krigen snart er ved sin ende.
30
Dagen efter skinner
solen ind af det lille vindue i den ellers mørke fængselscelle. Ved henrettelsen til sidst,
ser vi et fuldstændigt hvidt lokale - håbet er ude for Sophie.
3.2.3 Billedbeskæring
Der bliver benyttet forskellige billedbeskæringer gennem filmen, men der bliver oftest
benyttet halvtotal og nærbillede. Når Sophie bliver interviewet, bliver hun filmet fra
brystet og op, altså halvtotal. Når hun siger eller gør noget vigtigt i filmen, ser vi hende i
nærbillede. Vi går altså fra et neutralt billede af situationen til fokus på noget bestemt.
Skiftet gør, at vi lægger ekstra mærke til Sophie. Fx 25:13 – 25:23, her tørrer hun sveden
fra sin hænder af i hendes lår, hvilket viser hun er nervøs. Flere steder er der også filmet
med en total billedbeskæring, når det ønskes at vi skal se omgivelserne. Fx inden
henrettelsen ser vi de grå betonmurer, som solen skinner ned på.
31
Der skabes en
stemning af håb, og vi ser en glad Sophie. Vi ser også universitet i München filmet med
en total billedbeskæring.
3.2.4 Perspektiv
Det meste af filmen er filmet i normal perspektiv, hvilket fremstiller det hele relativt
neutral. Flere steder filmes der med frøperspektiv, fordi personen/personerne er vigtige
for os som seer. Vi ser fx Hans og Sophie Scholl i frøperspektiv, inden de deler
flyvebladene ud på universitetet.
32
Noget vigtigt skulle til at ske. Nakkeskud/over the
shoulder bliver også brugt rigtigt meget under scenerne, især når Sophie bliver
interviewet af Robert Mohr. Dette gør, at vi kan se Mohrs reaktion, når Sophie snakker.
29
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 26:20
30
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005,1:14:00
31
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 1:48:30
32
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 12:17- 12:22
SRP - Modstanden mod nazismen
12
3.3 Personskildringen
3.3.1 Sophie Scholl
Hovedpersonen i filmen er Sophie Scholl, hvorfra filmens synspunkt også ses fra. Dette
gør, at vi identificerer os med Sophie. Vi føler det hun føler, og mener det samme som
hende. Vi hører ikke hendes tanker, men vi fornemmer dem. I filmen (47:06 – 47:41) ser
vi for eksempel en ked af det og bange Sophie. Man kan se frygten i hendes øjne. Hun
ved, at løbet er kørt. Vi fornemmer altså her hendes følelser og tanker.
Når vi kigger på Sophies udseende, kan vi se at hun har skulderlangt, brunt hår, og
meget lys hud.
33
Gennem hele filmen bærer Sophie en lyserød skjorte, en rød cardigan
og en mørkerød jakke. Farverne får Sophie til at fremstå som en varm og kærlig person.
Hendes bror Hans Scholl, som vi også ser i filmen, har hun et godt og kærligt forhold til.
Dette ser vi her:
Hans nickt. Sie schauen sich an, sie wissen, jetzt wird es ernst. Pause, dann umarmen sich
die Geschwister, verharren eine Zeit in der Umarmung.
Hans: „Heute fliegt der Funke in die Uni.“
Sophie: „Ja.“
34
Mens søskendeparret krammer fornemmer vi søskendekærligheden mellem Hans og
Sophie Scholl.
Der vises også en udvikling af Sophie Scholl under filmen. I starten benægter hun alt, og
prøver at lægge ansvaret fra hende og Die Weiße Rose.
Sophie: Ich habe wirklich damit nichts zu tun.
35
33
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 87 (billedet)
34
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 17
35
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 31
SRP - Modstanden mod nazismen
13
Her lægger hun alt ansvaret fra sig, og prøver at lægge skylden over på nogle andre.
Senere i filmen går det dog op for hende, at der er ingen vej tilbage, og hun aldrig vil
blive fri. Hun går fra at være en nervøs og stille pige, til at tale åbent om hendes tro på, at
det tyskerne gør er forkert.
Sophie: Ohne Hitler und seine Partei gäbe es endlich wieder Recht und Ordnung für jeden
und den Schutz des Einzelnen vor Willkür, nicht hinführt.
36
Her slår hun altså hånden i bordet, og vi ser hendes stærke meninger komme til udtryk.
Hun er modig. Mens Robert Mohr afhører hende får vi også en masse basis
informationer om Sophie.
Mohr: Scholl, Sophia Magdalena, aus Ulm, geboren am 9.5.1921 in Forchtenberg,
Evangelisch. Vater?
Sophie: Robert Scholl, er war Berufsbürgermeister in Forchtenberg.
Mohr: Ausbildung zur Kinderschwester abgeschlossen?
Sophie: Ja.
37
Ud fra det ved vi, at Sophies far er forhenværende borgmester og Sophie er
færdiguddannet børneplejerske. Familien Scholl virker som en idyllisk og velfungerende
familie. Som Mohr også siger, er Sophie protestantisk, hvilket vi også ser flere steder i
filmen, hvor hun beder til Gud. Inden Sophies henrettelse kommer den protestantiske
præst Alt, som hun beder sammen med.
38
Hun beder også om Guds velsignelse, hvilket
præsten også giver hende.
Alt: Niemand hat größere Liebe, denn der sein Leben lässt für seine Freunde. Gott ist bei
dir.
39
36
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 67
37
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 30
38
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 1:45:00- 1:45:25
39
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 115
SRP - Modstanden mod nazismen
14
Efter præsten udtalelse, ser vi en Sophie, der ikke fortryder noget af det hun har gjort.
Hun virker stolt, og taber ikke ansigt. Hun ved, hun gør en forskel.
3.3.2 Robert Mohr
Sophie Scholl bliver som sagt afhørt af politibetjenten Robert Mohr, som arbejder for
Gestapo i München. Det var ham, som var ansvarlig for at finde modstandsgruppen, Die
Weiße Rose.
40
Mohr er nationalsocialist, og fuldstændig overbevidst om, at Hitler er
vejen frem.
”Mohr: Ich kann nicht verstehen, dass Sie mit Ihren Gaben nicht nationalsozialistisch
denken und fühlen. Freiheit, Ehre, Wohlstand, sittlich verantwortliches Staatswesen, das ist
unsere Gesinnung!”
41
Vi ser altså den stolte nazist.
”Sophie: Hat Ihnen denn nicht auch das furchtbare Blutbad, das die Nationalsozialisten im
Namen von Freiheit und Ehre in ganz Europa angerichtet haben, die Augen geöffnet?”
42
.
Her går det op for Robert Mohr, at Sophies udtalelser om, at nazisternes gerninger er
forkerte, er de rigtige. Man ser, at den ellers hårde Gestapo-politimand føler anger, hans
øjne bliver sørgmodige.
43
Da det går op for ham, prøver han at hjælpe Sophie, han
ønsker ikke hun skal dø. Efter hun afslår tilbuddet, går Mohr hen til håndvasken og
vasker sine hænder grundigt.
44
Dette gjorde Pontus Pilatus også efter Jesus Kristus blev
dømt til døden. At vaske sine hænder er blevet et symbol på at fratage os enhver ansvar
og skyld.
45
Ved håndvasken fratager Mohr sig altså ansvaret for alle dem som døde.
40
http://de.wikipedia.org/wiki/Robert_Mohr_(Polizist)
41
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 69, linje 25
42
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 69, linje 50
43
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 1:07:20
44
Rothemund, Marc: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage, 2005, 1:12:44
45
http://www.kmkc.dk/omhelligdagen.asp?id=98
SRP - Modstanden mod nazismen
15
3.4 Filmens temaer
3.4.1 Godt mod ondt
Filmen belyser mange temaer. Vi har både gode temaer, som familiekærlighed,
nationskærlighed, kristendom, frihed og retfærdighed. Dog også onde temaer som krig,
henrettelse, drab, ondskab, ofring og besættelse. Filmen sætter godt op imod ondt. Vi får
selv lov til at bestemme, hvilken side der er den rigtige at holde med, men vi drages til at
holde med Sophie og Die Weiße Rose. Synspunkterne ses fra begge sider, de bliver
repræsenteret igennem Robert Mohr og Sophie Scholl. Vi bliver dog påvirket i en
bestemt retning. Gennem temaerne ønsker filmen, at få et bestemt budskab frem, altså
som Sophie Scholl selv siger ”Jedes Leben ist Kostbar”.
46
Som hun selv understreger, er
det lige meget om man er jøde, mentalskadet eller andet – det giver ingen ret til at træffe
beslutningen om, hvem der skal udryddes.
3.4.2 Sophie Scholl som Jesus Kristus
Sophie døde med troen på frihed, hun ofrede sig som Jesus gjorde, for at kunne redde og
hjælpe andre. I filmen ser vi en udvikling med Mohr, han starter som overbevist nazist,
men ender med, at blive påvirket af Sophie, til at tvivle på nazismen som den rigtige
ideologi. Sophie Scholl ofrede sig selv for hendes tro på, at nazismen var den forkerte
ideologi, og vi burde være frie. Som tidligere nævnt havde hun muligheden for at ligge
ansvaret fra sig, hvilket hun ikke valgte at gøre. Gestapo politimanden Robert Mohr
vaskede sine hænder efter det lå i kortene, at Sophie Scholl ville få dødsstraf. Dette tror
jeg skal symbolisere Jesus Kristus og Pontius Pilatus. Da Jesus blev dømt til døden,
vaskede Pilatus nemlig sine hænder for skyld. Pilatus ønskede ikke dengang, at skulle
dømme Jesus til døden, han ville egentligt først frikende ham, men den kyniske Pilatus
så dog til sidst ingen anden udvej end, at dømme Jesus til pisk og korsfæstelse.
47
Robert
Mohr og Pontius Pilatus vasker altså deres hænder for blod. Vi kan altså derfor godt
sammenligne Sophie med Jesus.
46
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 71, linje 2
47
http://www.kristendom.dk/artikel/318630:Troens-hovedpersoner--Pontius-Pilatus
SRP - Modstanden mod nazismen
16
3.5 Delkonklusion
Ud fra analysen og fortolkning af Sophie Scholl – Die letzten Tage, kan det konkluderes, at
Sophie Scholl var en modig modstandskvinde, som stod fast ved det hun troede på. Vi
fandt ud af at filmen indeholdte vigtige temaer som krig, kristendom, ofring, frihed og
mod. Filmen var bygget op efter berettermodellen. En vigtig ting i filmen var også valget
af farver og lys. De mørke farver var med til, at understrege den triste skæbne under 2.
verdenskrig, hvorimod den stærke røde farve var med til, at få fremhævet Sophie Scholl
og Roland Freisler. Lyset viste håb. Sophie og håbet skilte sig ud fra den ”grå” nazisme.
Sophie og Die Weiße Roses modstandsarbejde påvirkede folk til, at spekulere på om
nazismen nu var den rette ideologi. Sophie blev sat op imod Jesus, hvor der var visse
ligheder. Til sidst kom budskabet bag filmen også frem. ”Et hvert liv er kostbart”.
SRP - Modstanden mod nazismen
17
4. Perspektivering
Sophie Scholl – Die letzten Tage og Hvidsten Gruppen, er to film der er produceret inden
for de sidste 10 år i henholdsvis 2005 og 2012. Begge film beretter om modstanden mod
nazismen under 2. verdenskrig, hvor vi følger to modstandsgrupper, Die Weiße Rose og
Hvidsten Gruppen. Jeg har derfor perspektiveret Sophie Scholl – Die letzten Tage til den
danske film Hvidsten Gruppen. I perspektiveringen vil jeg finde forskelle og ligheder
mellem filmene. Jeg vil derudover lave et fælles tema og budskab for de to film.
Hvidsten Gruppen er en dansk film af Anne-Grethe Bjarup Riis, der omhandler den
danske modstandsgruppe af samme navn. Modstandsgruppen var aktiv i årene 1943-
1944, hvor vi i filmen følger dem fra deres start til slut. Gruppens opgaver gik oftest ud
på, at modtage våben og ammunition, der blev kastet ned af engelske fly på markerne.
Modstandsgruppen bestod af familien fra Hvidsten Kro samt nogle borgere fra Hvidsten.
Hvidsten Gruppen blev fanget i år 1944, hvor 8 af deres medlemmer blev henrettet, og de
6 andre medlemmer blev sendt i fængsel. Vi møder kroejeren Marius Fill, som efter
opfordring fra faldskærmsmanden Ole Geisler har sagt ja til at organisere en
modstandsgruppe. Marius er gift med Gudrun Fill, sammen har de børnene Bitten,
Gerda, Niels og Tulle. De tre ældste, Gerda, Niels og Tulle er en del af modstandsgruppen,
hvilket Tulles mand Peder Sørensen også er.
4.1 Film- og fortælletekniske virkemidler
Der er flere ligheder mellem de to film om modstand. Når vi sammenligner de film- og
fortælletekniske virkemidler, er der mange forskelle mellem filmene, dog også ligheder.
I Hvidsten Gruppen møder vi ikke en mørk hverdag, men derimod mere en lys tilværelse
for borgerne i Hvidsten. Den lyse tilværelse bliver dog brudt af og til af tyske soldater,
imodsætning til Sophie Scholl hvor den mørke hverdag bliver brudt af lys og håb.
Sophie Scholl – Die letzten Tage foregår i en storby, München, hvorimod Hvidsten
Gruppen foregår ude på landet, i den lille by Hvidsten imellem Randers og Mariager.
SRP - Modstanden mod nazismen
18
4.2 Sophie Scholl og Gerda Fill
Når vi kigger på ligheder mellem personer fra filmene, kan der drages liner mellem
Sophie Scholl og Gerda Fill. Pigerne er næsten jævnaldrende. Sophie er 21 år, og Gerda
er 17 år. De to piger er begge ihærdige efter at bekæmpe nazismen. Med deres stærke
holdninger og modige sind kan ingen holde dem tilbage fra deres vilje. Sophie insisterer
på at hjælpe sin bror Hans, med at bærer flyvebladene til universitetet.
„Hans: Willi, ich übernehme die Verantwortung, ich allein.
Shurik: Mit dem vollen Koffer willst du jetzt durch Schwabing laufen?
Sophie: Den nehme ich. (…) Falls eine Kontrolle kommt, haben es Frauen leichter.“
48
Selvom de andre i gruppen var imod Sophies forslag, var der ingen der kunne få Sophie
til at skifte mening. Denne samme stædighed møder vi også hos Gerda i
Hvidstengruppen.
”Gerda: De skal i hvert fald ikke lave noget uden mig, jeg har lige så meget ret til, at kæmpe
mod tyskerne.”
49
Her løber Gerda ud til de andre mennesker på markerne, selvom hendes far har forbudt
det. De to piger ved, at deres handlinger kan føre til fængsel eller dødsstraf, men vælger
stadig at gøre det de tror på.
Som tidligere nævnt bærer modstandskvinden Sophie Scholl, farven rød igennem hele
filmen. I Hvidsten Gruppen møder vi igen den stærke farve rød, der bliver båret af
Gerda.
50
Gerda bærer dog ikke farven igennem hele filmen. Farven får de to piger til at
fremstå viljestærke, modige og energiske. Begge piger bliver opdaget af Gestapo, og
ender med at skulle i krigsretten. Krigsretten var kendt for at dømme næsten alle til
dødsstraf. Sophie bliver dømt til døden, og bliver kort efter henrettet i en guillotine.
Gerda blev derimod kun idømt to års fængsel, idet dommeren fik medfølelse for familien
48
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 13
49
Riis, Anne-Grethe Bjarup: ”Hvidstengruppen”, Regner Grasten Film, 2012, 00:35:38
50
Riis, Anne-Grethe Bjarup: ”Hvidstengruppen”, Regner Grasten Film, 2012, 00:02:24
SRP - Modstanden mod nazismen
19
og Gerda, og valgte at benåde de unge medlemmer af Hvidsten Gruppen. Den tyske
krigsret var altså hårdere end den danske på det givende tidspunkt.
4.3 Modstandsarbejde
Modstandsarbejdet i Die Weiße Rose og i Hvidsten Gruppen var meget forskellige. Som
sagt udtrykte Die Weiße Rose sig med deres ord igennem breve og flyveblade, her
snakkede de om alle de frygtelige ting nazisterne gjorde, og hvordan krigen allerede er
tabt. For eksempel:
”Deutsche! Wollt Ihr und Eure Kinder dasselbe Schicksal erleiden, das den Juden
widerfahren ist? Wollt Ihr mit dem gleichen Maße gemessen werden wie Eure Verführer?
Sollen wir auf ewig das von aller Welt gehaßte und ausgestoßene Volk sein? Nein! Darum
trennt Euch von dem nationalsozialistischen Untermenschentum! Beweist durch die Tat,
daß Ihr anders denkt! Ein neuer Befreiungskrieg bricht an. Der bessere Teil des Volkes
kämpft auf unserer Seite. Zerreißt den Mantel der Gleichgültigkeit, den Ihr um Euer Herz
gelegt!”
51
Hvidsten Gruppens modstandsarbejde bestod derimod af samarbejde med englænderne.
De tog imod våben, ammunition og sprængstoffer fra nedkastelser, disse ting fragtede de
så videre. Modstandsgruppen skjulte også folk som var på flygt. Vi ser fx hvordan
familien Fill skjulte Jacob.
4.4 Tema og Budskab
Filmene har en del tilfælles blandt andet kristendom som et tema. Kristendommen var
en stor del af både tyskeres og danskeres hverdag under 2. verdenskrig. Vi ser Sophie fra
Die Weiße Rose bede til gud.
Sophie: Ich bitte Dich von ganzem Herzen zu Dir rufe ich, >Du< rufe ich, wenn ich auch
nichts von Dir weiß, als dass in Dir allein mein Heil ist, ich bitte Dich, wende Dich nicht von
mir, lieber Gott, mein herrlicher Vater! Amen.
52
51
Flugblatt 5 - http://www.dhm.de/lemo/html/nazi/widerstand/weisserose/
52
Gravgaard, Bente og Pedersen, Erik Wikkelsø: ”Sophie Scholl – Die letzten Tage”,
Tyskforlaget, side 79
SRP - Modstanden mod nazismen
20
Da gruppemedlemmerne fra Hvidsten Gruppen skriver deres afskedsbreve, ser man at
medlemmerne var kristne. Marius Fills afskedsbrev hører vi i takt med han skriver det.
Her snakker han om Vorherre.
Kære elskede Gudrun,Bitten, Tulle, Gerda, Ritha og Otto og Stumpen! Nu har Klokken
slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det
godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod
allesammen, for vi ved jo, at vi går hjem til den evige Hvile i Herrens Arme.Og når alle I
kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi
engang i Herrens Hus, hvor der er Fred og ingen Krig, og til den Tid må I stå sammen og
holde sammen og arbejde for Hjem og Danmarks Sag, så den Slægt, som skal bære vort
Slægtsnavn frem, kan sige: Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge.
…
- Jeres Far og din Mand, Marius.
53
4.4.1 Ofring
Sophie ofrede sig selv for det hun troede på - friheden. I Hvidsten Gruppen ofrede de sig
også. Som det står under navnet Hvidsten Gruppen som undertitel, ”Nogen må dø for
andre kan leve”. Deres død var ikke retfærdig, men det var dog en meningsfuld død.
Fælles temaer i filmene er også familiekærlighed, krig og henrettelse. Ud fra begge films
budskaber, kan vi konkludere at budskabet i filmene er, at nogle må dø for andre kan
overleve. Sophie ofrede sig i troen på, at hendes død vil give en slags fred. Familien fra
Hvidsten Kro fik muligheden for at flygte til Sverige, men valgte at blive i Hvidsten og
tage konsekvenskerne af deres handlinger. Sophie Scholl valgte også at stå ved hendes
handling, selvom hun havde muligheden for at undgå dødsstraf. De ofrede sig altså i
begge film, for et større formål.
53
http://udfordringen.dk/2013/01/hvidsten-gruppens-sidste-breve/
SRP - Modstanden mod nazismen
21
4.5 Delkonklusion
Ud fra perspektiveringen kan vi konkludere, at der kan drages mange paralleller mellem
de to film. Filmene belyser begge modstandsgruppers arbejde i forskellige forme. Die
Weiße Rose opererer med ord i modsætning til Hvidsten Gruppen, der gør det med
aktion. I filmene møder vi nogle mennesker der er parate til at dø, og for at hjælpe andre
mennesker og for frie lande. De to film har også tilfælles, at de fleste mennesker i
filmene dør i kampen mod nazismen. Begge film belyser de samme temaer som krig,
død, henrettelse og kristendom. Til sidst har filmene også det fælles budskab, at ”Nogen
må dø for andre kan leve”.
5. Konklusion
Der blev redegjort for, hvad en modstandsbevægelse var i henholdsvis Danmark og i
Tyskland under 2. verdenskrig. Her kom det frem, at definitionen på en
modstandsbevægelse var en gruppe af personer, der på den ene eller anden måde ydede
modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det blev redegjort, at modstandsfolkene
blandt andet lavede sabotage, illegal presse og likvideringsmord. Disse ting foregik fordi
modstandsfolkene var imod nazismen. Nogle af de vigtigste og mest berømte
modstandsgrupper var BOPA og Die Rote Kapelle i Tyskland, og Hvidsten Gruppen og
Churchill Gruppen i Danmark.
Herefter blev værket Sophie Scholl – Die letzten Tage analyseret og fortolket med
inddragelser fra drejebogen Sophie Scholl. Hovedvægten i analysen og fortolkningen lå i
film- og fortællertekniske virkemidler, personskildring og filmens temaer. Her kan det
konkluderes at filmen er bygget op efter berettermodellen, og indeholder temaer som
krig, kristendom, ofring, frihed og mod. Sophie Scholl valgte at stå fast ved det hun
troede på, og valgte at ofre sig selv i troen på frihed for andre. Det kan også konkluderes,
at Sophie og Die Weiße Roses modstandsarbejde påvirkede folk til at spekulere på, om
Hitlers gerninger nu var de rigtige. Budskabet ”Et hvert liv er kostbart” kom også til
syne.
Til sidst blev værket perspektiveret til den danske film Hvidsten Gruppen. Her blev der
draget paralleller mellem film- og fortællertekniske virkemidler, mellem personerne
Sophie Scholl og Gerda Fill, og til sidst tema og budskab. Ud fra perspektiveringen kan
det konkluderes, at der var mange fælles træk imellem de to modstandsgrupper. De
SRP - Modstanden mod nazismen
22
kæmpede for det samme, og de ofrede sig. Vi fandt ud af, at et fælles budskab var, at
nogle må dø for at verden kunne blive fri igen, og andre kunne overleve.
6. Kildeliste
6.1 Bøger
Gravgaard, Bente & Pedersen, Erik Wikkelsø
SOPHIE SCHOLL – Die letzten Tage – Udgave 1, Greve, Tyskforlaget, 2006
Hultberg, Birgitte
Din farvepsykologi – Udgave 1, Borgens Forlag, 2012
Held, Finn & Thomsen, Poul
Nazismen – Udgave 2, København, Nordisk Forlag, 1979
Larsen, Henning N.
Modstanden – Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe - Udgave 1,
København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2012
Christensen, Claus & Pedersen, Michael & Østergaard, Ole
Mediefag.dk – Udgave 1, Viborg, Systime,
Beck, Steen & Beck, Hanne R.
Gyldendals Studiebog – Udgave 1, København, Nordisk Forlag A/S, 2005
6.2 Artikler
Den lille røde frakke, Information.dk, 11. april 2013
http://www.information.dk/456981 (besøgt den: 13/12/2013)
Pontuis Pilatus, Kristendom.dk
http://www.kristendom.dk/artikel/318630:Troens-hovedpersoner--Pontius-Pilatus
(besøgt den 14/12/2013)
6.4 Internetdokumenter
SRP - Modstanden mod nazismen
23
Modstandsbevægelsen
http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_m.html#Modstandsbev%E6gelsen_
(besøgt den: 6/12/201b)
Besættelsen
http://da.wikipedia.org/wiki/Besættelsen (besøgt den: 6/12/2013)
Modstandsbevægelse
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie
/Anden_Verdenskrig/modstandsbevægelse (besøgt den: 8/12/2013)
BOPA – Borgerlige Partisaner
http://www.2verdenskrig.dk/danmark/modstandsgrupper/bopa-borgerlige-
partisaner.shtml (besøgt den: 9/12/2013)
SOE og den danske modstandsbevægelse
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/soe-og-den-danske-
modstandsbevaegelse/ (besøgt den 9/12/2013)
Die Rote Kapelle
http://www.dhm.de/lemo/html/nazi/widerstand/rotekapelle/index.html (besøgt den:
10/12/2013
Filmanalyse
http://analysemodel.dk/film/filmanalyse/ (besøgt den: 10/12/2013)
Farven rød
www.farvernesbetydning.dk/farven-rod/ (besøgt den: 11/12/2013)
De enkelte farvers betydning
http://www.visible.dk/videnom/Farvers-betydning.php (besøgt den: 11/12/2013)
Lichtgestalung
http://www.mediaculture-online.de/Lichtgestaltung.625.0.html (besøgt den:
13/12/2013)
Robert Mohr (Polizist)
http://de.wikipedia.org/wiki/Robert_Mohr_(Polizist) (besøgt den: 13/12/2013)
Operation rene fødder
http://www.kmkc.dk/omhelligdagen.asp?id=98 (besøgt den: 14/12/2013)
Flugblatt 5
http://www.dhm.de/lemo/html/nazi/widerstand/weisserose/ (besøgt den:
16/12/2013)
6.3 Film/video
Rothemund, Marc
SRP - Modstanden mod nazismen
24
Sophie Scholl – Die letzten Tage - 2005
Riis, Anne-Grethe Bjarup
Hvidstengruppen – Regner Grasten Film, 2012