SOP om neuromarketing i Engelsk A og Kommunikation/IT A

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

D '3

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Titelblad

Skole Aalborg Tekniske Gymnasium.

Titel Studieretningsprojekt 2016.

Tema Neuromarketing.

Projektperiode 25/1-2016 uge 4 - 12/2-2016 uge 6

Fag Engelsk A

Kommunikation/IT A

Aﬂeveret 12/2-2016 klokken 13.

Klasse HTX13b.

Udarbejdet af [navn fjernet].

Vejledere Rani Ellingsgaard (rael) & Maja Hegelund (mahe).

Sidetal rapport 24

Antal anslag m. Mellemrum: 30.800

Antal Normal sider: 14

D '4

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Abstract

In this paper, I have been working with Neuromarketing. Neuromarketing is

the newest way to market a company. Through some very advanced tools, for

an example the fMRI-scanner, it is possible to scan the brain and see where

in the brain the activity is highest and lowest. With these results, you can

measure how a commercial can inﬂuence some parts of the brain.

I have chosen to work with neuromarketing because of personal interest in

this subject. I did not know so much about this and I saw this opportunity to

gain my knowledge into this subject.

The things you can see in this paper, is a statement for Neuromarketing in

general, and I provide an example on how these results can be used in com-

mercial marketing.

I have provided an interpretation of two commercials where neuromarketing is

used.

Finally there is a discussion whether it’s ethical correct to use neuromarketing

in commercial matter. I have chosen to combine the discussion part and the

perspective part, because I think that the law in this area is easily combined

with the ethical question whether its okay or not.

D '-

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Indholdsfortegnelse

Titelblad………………………………………………………………………………2

Abstract……………………………………………………………………………….3

Indledning…………………………………………………………………………….5

Metodeafsnit………………………………………………………………………….6

Hvad er Neuromarketing? ………………………………………………………….7

Analyse af reklamer..………………………………………………………………..9

Analyse af The Force……….…….…….…….…….…….…….…….…………..10

Analyse af Parisian Love……….…….…….…….…….…….…….…………….16

Diskussion og perspektivering til etik og dansk- og amerikansk syn på neuro-

marketing……………………………………………………………………………23

Opsamling..…….…….…….…….…….…….…….…….…….…….…….………28

Litteraturliste…….…….…….…….…….…….…….…….…….…….…….……..29

D 'E

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Indledning

I denne opgave belyses det innovative og spændende område, Neuromarke-

ting. Gennem fagene, Engelsk og Kommunikation/IT bliver området sat i et

samfunds,-markeds og ikke mindst etisk perspektiv for at give en bred forstå-

else for dette komplicerede men yderst effektive værktøj.

Neuromarketing er et utrolig spændende og innovativt område at beskæftige

sig med, fordi det er en helt ny måde at lave marketing på, og med vores tek-

nologiske fremskridt, er mange ting mulige.

Som denne opgave kommer ind på, ﬁnder man ud af, hvordan ens hjerne ak-

tivitet er, når man ser en reklame.

Der er blevet lagt fokus på disse hjernescanningskurver, og kommet med ek-

sempler gennem ﬁlmiske virkemidler, på hvorfor hjerneaktiviten er, som den

er.

Der bliver diskuteret, om det er etisk korrekt at bruge dette nye innovative

værktøj, og der bliver set på den danske markedsføringslovgivning, for at se,

om dette nye værktøj, egentlig er lovligt at benytte sig af i Danmark.

Til sidst bliver der perspektiveret til USA – ser man anderledes på dette værk-

tøj i USA end i Danmark, set med samfundsmæssige øjne?

På grund af personlig interesse, faldt emnet på neuromarketing. Fordi jeg ikke

vidste meget om emnet, inden jeg begyndte på mit studieretningsprojekt, så

var det en oplagt mulighed for mig, at blive klogere på dette nye innovative

værktøj.

D 'F

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Metodeafsnit

I min analyse af reklamen ”The Force” har jeg fokuseret på den graf, Sands

Research har udarbejdet. Den kan ses i analyse afsnittet. Jeg har analyseret

på, hvor de kurver har så store svingninger – og jeg har derfor udeladt de

passager, hvor der ikke sker drastiske svingninger på kurverne.

Jeg har valgt at tage fokus i kurverne, fordi det er sådan, man primært ﬁnder

ud af, hvorvidt en reklame er god eller dårlig inde for neuromarketing I forlæn-

gelse med det, har jeg brugt berettermodellen, og sat disse to op mod hinan-

den, og forklarer hvorfor jeg tror, at fx den emotionelle kurve i analysen, ikke

stemmer helt overens med berettermodellen. Jeg har brugt bogen ”Virkemid-

ler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Jørn Ingemann Knudsen” som en guide

gennem de ﬁlmiske virkemidler, som er det, jeg har haft fokus på, i denne del

af analysen.

I Google reklamen jeg har valgt at analysere, synes jeg ikke der har været et

analyse værktøj, der har givet mening at bruge – fordi reklamen er meget aty-

pisk. Der er ingen tale – kun et billede af en studerende der søger rundt på

Google, og viser Googles søgefunktioner.

Så jeg vil analysere på de ﬁlmiske virkemidler, og hvor på hjernescanningen

man kan se disse ﬁlmiske virkemidler komme til udtryk.

Jeg har valgt at slå min diskussion og perspektivering sammen, da jeg mener,

at etik bunder meget i lovgivning – altså at nogle ting kan godt være lovlige,

men stadig etiske ukorrekte. Her vil jeg prøve at stille disse to faktorer op mod

hinanden, hvor nogle pointer fra min analyse også vil indgå.

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, 78

(Bog)

D '8

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Hvad er neuromarketing?

Neuromarketing er af to sammensatte ord, af henholdsvis ”Neuro” og ”Marke-

ting”. Neuro er et forled, der indikerer, at der er tale om noget der påvirker

nerver og nervesystemet. Marketing er et meget abstrakt ord, der i bund og

grund betyder, at man prøver at sælge ting, gennem reklamer, slogans, de-

signs osv. Neuromarketing er altså markedsføring, med henblik på at kom

munikere med det underbevidste. Desuden er det en forholdsvis ny måde, at

nå frem til bestemt målgruppe på via. marketing. Det der adskiller Neuromar-

keting med andre former for marketingsformer, er at neuromarketing har hen-

blik på, at påvirke ens underbevidsthed. Gennem stimuleringer, som kan være

gennem hørelsen, lugten, følelsen, af en genstand vi fysisk kan røre ved, eller

det vi fysisk kan se , hvorimod ”traditionel marketing” markedsfører sig på

nogle andre baner. Det kan fx være ved nyhedsmails, som kan indeholde

nogle forskellige tilbud eller ved telefonisk samtale, hvor en telefonsælger rin-

ger op til en forbruger, og giver forbrugeren et tilbud af den ene eller anden

art. Stimuli er det, der får os, til at agere på en bestemt måde i forhold til om-

givelserne.

Den første større undersøgelse omkring denne nye form for markedsføring,

blev lavet i årene 2004 til 2007 i USA. Undersøgelsen inkluderede folk fra en

lang række forskellige lande fra alle kontinenter. Disse frivillige i denne under-

søgelse, kom i en fMRI-scanner , hvor man kunne se, hvordan deres hjerner

reagerede på nogle forskellige stimuli den blev udsat for.

http:/denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_ﬁlosoﬁ/Sprog/Fremmedord/Sammensætningsled/neuro- (Internet)

(Besøgt d. 29/1-2016)

http://www.investopedia.com/terms/m/marketing.asp (Internet) (Besøgt d. 29/1-2016)

http://psychology.about.com/od/sindex/ﬂ/What-Is-a-Stimulus.htm (Internet) (Besøgt d. 29/1-2016)

En fMRI-scanner, er en scanner der kan måle hvor meget iltet blod, forskellige steder i hjernen kræver. Scanneren

gør det muligt, at måle helt ned til en millimeters nøjagtighed. Denne nye type scanner er især vigtigt, da man ved, at

når specielle områder i hjernen arbejder, kræver dette område i hjernen mere iltet blod, end andre steder. Så det vil

altså sige, man kan måle hvor i hjernen der bliver arbejdet mest, når man bliver udsat for forskellige stimuli.

Kilde: Lindstrøm Martin, Buyology, United States, Crown Business, 2010, 1. Udgave, 8 (Bog)

D 'G

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Undersøgelsen blev lavet af hjernescanningsvirksomheden Neuroco i samar-

bejde med 20th Century Fox. Den gik ud på, at ﬁnde ud af, hvilke af disse

sanser vi bliver mest påvirket med, i forhold til reklamer.

Resultatet af undersøgelsen var meget overraskende. De fandt ud af, at den

visuelle sans - altså synet – kun medførte en meget lille omsætning i hjernen,

hvis den ikke blev koblet sammen med en anden stimuli. Når føle- og lug-

tesansen koblet sammen med den visuelle sans havde en meget større på-

virkning på vores købetrang.

Den anden del af hjerneundersøgelsen viste også, at hvis man tog en lang

række kendte logoer – f.eks. fastfood kæder-, sæbe- og parfume logoer,

samt deres egen duft, så var resultatet på undersøgelsen, at hvis testperso-

nerne duftede til den pågældende duft, uden at se logoet, fandt testpersoner-

ne det højest så tiltrækkende, end hvis de bare så logoet, uden at dufte til den

pågældende duft.

Det viser med alt tydelighed, at hvis man kobler det visuelle, sammen med en

anden stimuli, skaber det en reaktion ved forbrugeren – en stærkere reaktion

hvis kun en stimuli blev brugt.

Mange virksomheder har altså længe troet, at deres logoer er alt de behøver,

og har brugt mange millioner af dollars på at tilpasse deres logo, så folk kan

huske deres logo, og kæde deres produkt sammen med dette logo. !

Men hvis virksomhederne vil ramme deres målgruppe, skal man ifølge denne

hjerneundersøgelse, kæde enten høre- eller lugtesansen sammen med det

visuelle ind, for at få at få køberen til at huske dette logo eller produkt væsent-

ligt bedre.

Så det vil altså sige, at de forskellige stimuli har en helt afgørende faktor, når

man snakker neuromarketing. Kobler man denne viden sammen med fMRI

scannere, har de to værktøjer en helt afgørende rolle for den nye form for

marketing.

Lindstrøm Martin, Buyology, United States, Crown Business, 2010, 1. Udgave, 143 (Bog)

D 'H

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Den danske marketings-guru Martin Lindstrøm var dybt fascineret af denne

undersøgelse, så han skrev en bog, hvor han reﬂekterede over denne under-

søgelse og en lang række andre undersøgelser, som hedder Buyology.

De ting der er redegjort for i denne redegørelse er kun et eksempel – der er

ﬂere andre ting man kan gøre, for at ﬁnde købeknappen hos mennesker gen-

nem neuromarketing og stimuli.

Analyse af reklamer

Man taler om, at ens hjerne er delt op i 2 dele. Henholdsvis den nye- og gam-

le hjerne. Den gamle hjerne er den rationelle hjerne, som ser logisk på hele

situationen. Det er den gamle hjerne man skal fange, for at skabe en god rek-

lame, da den gamle hjerne også fortæller en hvorvidt man føler sig godt- eller

skidt tilpas. I den forbindelse, kan man koble det sammen med, om rekla

men er god og fanger en, eller ikke. Hvis man ikke føler sig godt tilpas i for-

hold til reklamen, glemmer man reklamen, eller køber ikke det produkt, der

bliver reklameret for. Kort sagt, er det den gamle hjerne der bliver påvirket, af

de forskellige stimuli.

Jeg har valgt at analysere disse to reklamer:

1. ”The Force”, som er VWs reklame på deres Passat fra 2011.

2. Parisian Love fra Google

George M Patrick med ﬂere, Neuromarketing in Action: How to Talk and Sell to the brain, United Kingdom, Kogan

Page Limited, 2014, 1. Udgave, 1 (e-bog) (Besøgt 08/2-2016)

http://www.brandingstrategyinsider.com/2013/04/rethinking-emotions-in-marketing.html#.Vrhp_byhh5U (Internet)

(Besøgt d. 26/1-2016)

D 'I

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

The Force – reklamen for VW Passat

”The Force” er en reklame for VW Passat, som blev sendt for første gang i

2011. Et ﬁrma som hedder Sands Research, har sat en testperson

til at se denne reklame, hvor man har sat en hjernescanner på testpersonen,

for at kunne se hjernens aktiviteter, mens reklamen blev vist. Faktisk er denne

reklame, den reklame, hvor Sands Research har opdaget mest hjerneaktivitet

gennem hele reklamen, på daværende tidspunkt.

Reklamen er en non-verbal reklame – som betyder, at der ikke bliver snakket,

eller ført en dia- eller monolog under hele reklamen.

Grafen fra testpersonen der bliver vist i reklamen, er delt op i to dele.

Den emotionelle valens kurve – altså hvorvidt seeren føler sig tilpas i rekla-

men, og om hjernens lagringspro-

ces er god, eller dårlig.

Den anden del af kurven er den

generelle engagement kurve, som

viser seerens helhedspåvirkning

af det, der bliver vist. Denne

kurve er også omtalt som ”den

generelle interesse kurve” i analysen. Denne kurve er den, som viser ”den

gamle hjernes” aktivitet.

Som grafen ved siden af her indikerer, er at kurverne stiger og falder stort set

hele tiden – dog er det tydeligt, at den emotionelle kurve falder mest.!

Forklaring herpå kommer længere nede.

http://time.com/3685708/super-bowl-ads-vw-the-force/ (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, 78

(Bog)

www.sandsresearch.com/7-metrix.html (Internet) (Besøgt 25/1-2016)

D '37

Billede&1

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Denne model er beretter modellen. Hvis man kigger på denne model, kontra

den emotionelle valens kurve, som er vist ovenfor, kan man se, at den

mere eller mindre er total modsat.

Uddybning kommer løbende i analy-

sen.

Reklamen generelt er delt op i ﬂere

sekvenser, bestående af en masse

scener, af denne dreng, der løber

rundt i huset, og til sidst scenen af

drengen og passat‘en sammen.

Første sekvens som også er anslaget i reklamen, ser man drengen i Darth

Vader kostumet, gå hen af en smal gang.

Denne intertekstualitet, hvor drengen er

klædt ud som Darth Vader, som er en re-

ference til Star Wars-ﬁlmene, giver en

god ﬁlmisk virkning, da seeren har noget

at forholde- og refererer til, og dermed

fanger seeren fra start.

Drengens kropspositur er meget oprejst –

altså han går med strakt ryg– som indike-

rer, han går meget målrettet efter ting,

han kan prøve at bruge ”The Force” på.

Det giver en dramatisk effekt fra start, som også kan ses på begge kurver. Det

dramatiske musik giver en form for spænding, og giver derfor lysten til at se

videre, og se hvad der yderligere sker i reklamen.

Det er også ret tydeligt at se, at på den emotionelle valens kurve, at der sker

en ændring, i form af, at den går opad. Det vil sige, at seeren er fanget af rek

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, 78

(Bog)

D '33

Billede&2

Billede&3

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

lamen, og vil gerne ﬁnde ud af, hvad reklamen har at byde på. !

Den emotionelle kurve svinger meget i det samme leje til at starte med. Kur-

ven får det første høje dyk, da kame-

ravinklen skifter, så man ser ”ned på”

drengen. Det sker 0:08 minutter inde i

klippet , hvor man har motionscyklen i

højre hjørne, og drengen i midten til ven-

stre. Drengens gestikulation indikerer, at

han virkelig er opsat på, at denne ”The

Force” skal virke på denne

motionscykel. Det kan skyldes, at rek

lamen lige er begyndt, og man er interes-

seret i, at ﬁnde ud af, hvad denne dreng

er ude på – og hvor denne reklame fører hen. Denne scene er også der, hvor

man ser drengen bruge ”The Force” for første gang, og får et helhedsindtryk

af denne dreng, der lever i sin fantasi verden.

Hvis man ser på berettermodellen, må man antage, at dette er præsentation

fasen.

Den præsenterende fase, er der hvor man bliver præsenteret for det miljø han

er i, som i dette tilfælde er hans hus. Ydermere får man også præsenteret,

hvilket problem denne dreng har – at bruge ”The Force” uden nogen virkning. !

Ift. berettermodellen skulle kurven gå op ad – men i dette tilfælde, går kurven

nedad. Det skyldes, at den emotionelle kurve indikerer, hvilket humør man er

i. Årsagen til at kurven får et dyk, må man antage, er fordi seeren får medli-

denhed med denne dreng, som prøver og prøver at bruge ”The Force” uden

noget resultat. Dog er den generelle interesse kurve steget markant – så på

den kurve, passer berettermodellen rigtig godt overens.

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, 78

(Bog)

D '34

Billede&4

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Ydermere er ”point of no return”-fasen en del af denne uddybningsfase. !

Det sker 0:28 minutter inde i rek-

lamen, hvor drengen for sidste

gang, prøver at bruge ”The force”

på en Sandwich, som hans mor

skubber over til ham.

Selvom han har masken på, kan

man ved hjælp af hans mimik se,

at han er meget skuffet over hans

mange mislykkede forsøg, på at

bruge ”The Force”, heller ikke vir-

ker på sandwichen. Kameravinkel

er i drengens normalvinkel, og man

er derfor på en måde i hans sted. Det er også her, hvor den emotionelle kurve

falder mest, gennem hele reklamen.

Umiddelbart efter man ser den nedtrykte dreng, skifter billedet, over til en

passat der ruller ind i indkørselen.

Grunden til det drastiske fald i kur-

ven, er at fokus fjernes fra dren-

gen, og i stedet over på Passaten.

Dette fald i kurven kan skyldes, at

seeren er nysgerrig på at ﬁnde ud

af, hvad denne reklame egentlig

går ud på.

Eller som nævnt før, at denne

dreng er nedtrykt over, at ”The

Force” heller ikke virkede på den

sandwich.

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

D '3-

Billede&5

Billede&6

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Det produkt som reklamen reklamerer med, er endnu ikke kommet til udtryk,

og derfor har den intetanende seer

ingen idé om, hvor denne reklamer

fører hen, og ønsker derfor at se rek-

lamen færdig.

Selvom seeren ikke ved, at denne re-

klame i princippet ikke har noget at

gøre med denne dreng og Star Wars,

så er der ikke noget videre budskab i

reklamen, før denne Passat ruller ind i

indførelsen.

I denne sekvens, hvor drengen løber

ud til Passaten, svinger den emotio-

nelle kurve meget. Det sker 0:37 mi-

nutter inde i reklamen.

Disse svingninger i den emotionelle kurve kan skyldes, at man forventer, at

drengen prøver at bruge ”The Force” på denne Passat, og endnu en gang

skal opleve en ﬁasko ift. ”The Force”, og får derfor medlidenhed med drengen.

Den generelle interesse kurve falder en smule, da det kun er Passaten, der

har fokusset i reklamen. Men da drengen kommer stormene ud i indkørselen,

stiger den igen – og dermed har reklamen fået seerens interesse igen.

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

D '3E

Billede&7

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Der hvor den kurve er næst højest,

er sekvensen hvor drengen bruger

”The Force” på Passaten. Det sker

0:47 minutter inde i reklamen.

Kameravinklen er i normalvinkel, og

man kan derfor se det fra drengens

horisont – hvilket gør, at man kom-

mer på niveau med drengen.

Han prøver at bruge ”The Force”

igen, og bilen starter vha. en fjern-

betjening, som faren står med in-

denfor, og drengen hopper for-

skrækket tilbage.

I denne scene, er det der hvor den emotionelle kurve falder fra et absolut

minimum til at være over den røde linje. Det betyder, at folk er glade for, at det

endelig lykkedes for drengen, at

bruge ”The Force” til noget, også

der rent faktisk sker noget.

Den emotionelle kurve er højest,

der hvor man bliver præsenteret

gennem tekst, at det her er den

nye Passat. Det sker 0:56 minutter

inde i reklamen.

Budskabet i reklamen er, at man

kan gøre det umulige muligt.

Der er en helt speciel grund til, at

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 26/1-2016)

https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g (Internet) (Besøgt d. 02/2-2016)

D '3F

Billede&8

Billede&9

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

den dreng der spiller Darth Vader, er ham der blev valgt til rollen.

Drengen der spiller Darth Vader i reklamen, er født med en hjertefejl, som gør,

at den funktion som pumper blodet rundt i hjertet er beskadiget. Han har væ-

ret igennem utal af operationer, i en alder af blot 7 år (da reklamen var lavet i

2011).

For at perspektivere til reklamen, så har denne dreng gjort det umu

lige muligt – præcis som den nye VW Passat skulle gøre – ifølge reklamen i

hvert fald.

Som beskrevet, har denne reklame, forsøgt at påvirke seerens følelser gen-

nem hele reklamen.

Parisian Love af Google

Firmaet Sands Research har også sat en person til at se denne reklame,

mens seerens hjerne blev scannet for aktivitet.

Der er kun én kurve i denne reklame, og det er den generelle aktivitet i hjer-

nen. Denne reklame kom på 4. Plads over de reklamer, der blev målt med

hjerneaktivitet på i Superbowl i 2010.

Selvom Google havde meget i mod reklamer, og deres daværende admini

strative direktør sagt omkring reklamer generelt:!

>>”The last bastion of unaccountable

spending in corporate America”<<

-Eric Schmidt

- havde de alligevel en reklame klar til Super Bowl i 2010 .

http://edition.cnn.com/2012/06/14/health/mini-vader/index.html (Internet) (Besøgt d. 02/2-2016)

https://www.youtube.com/watch?v=gK9joE36SBI (Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

http://www.bloomberg.com/research/stocks/people/person.asp?personId=719894&privcapId=29096 (Internet)

(Besøgt d. 08/2-2016)

http://www.forbes.com/sites/erikamorphy/2014/11/30/5-reasons-why-google-spent-2-5m-on-a-digital-billboard-ad-

besides-wanting-to-make-money/#6588f0e24f49 (Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

http://business.time.com/2014/01/29/the-19-best-super-bowl-ads-of-all-time/slide/parisian-love-2010-google/

(Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

D '38

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Denne reklame er meget atypisk fra andre reklamer.

Desværre er video kvaliteten af denne reklame meget forringet, så jeg vil prø-

ve at beskrive hvad der står og hvad der sker i reklamen, i de sekvenser jeg

ﬁnder relevant for analysen.

Reklamen har en lang scene med ﬂere sekvenser, som består af et afgrænset

synspunkt, af en computerskærm. Der bliver altså gjort brug, af et stationært

kamera. Synspunktet gennem hele reklamen, er meget koncentreret på sø

gefeltet, og de øverste søgeresultater – det vil altså sige, at fokus ligger kun

på det absolutte nødvendige. Et såkaldt Small shot.

Denne small shot effekt giver også at synligheden for følelser er bedre, og

man får en rationel medlidenhed med denne studerende, der surfer rundt på

Google.

Når der er blevet søgt på noget, zoomer reklamen ind, på de øverste søgere-

sultater. Det giver en bedre chance for, at opfange hvilke resultater der kom

frem.

Det giver seeren en bedre mulighed for, at følge med i det der sker, uden der

er for meget støj der påvirker helhedsindtrykket af reklamen.

Hele denne reklame, har til hensigt at vise Googles søgefunktioner på kryds

og tværs, og dermed også appellere til vores følelser gennem disse søgnin-

ger.

Denne reklame benytter sig meget af Set- og Pay-off – som betyder, at set-up

er et slags clue, som giver seeren et lille hint til, hvad der skal til at ske. Ef

terfulgt af Pay-off, som så røber det set-up delen har lagt op til. Dette gøres

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, 52

(Bog)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

107 (Bog)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, 54

(Bog)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

100 (Bog)

D '3G

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

vha. zoome funktionen. Uddybelse og eksempler herpå kommer længere

nede.

Det første reklamen viser som også er første sekvens, er et zoomet billede, et

søgefelt, som man kan se på

billedet ovenover. Det sker

0:00-0:02 minutter

inde i reklamen. Man kan kun

se meget lidt af søgefeltet, som

billedet ved siden af viser.

Det vil altså sige, at seeren ved

endnu ikke, hvad denne rekla-

me går ud på – og ved derfor

heller ikke, at det er Google der

står bag denne reklame.

Men seeren har dog en indika-

tion om, hvad dette zoomede søgefelt fører hen – eller i hvert fald, at det fore-

går på en computer skærm.

Denne første del af reklamen er et set-up - altså man har fået et lille vink til,

hvad der skal til at ske.

0:03 minutter inde i reklamen – altså efter denne intro – bliver der klippet læn-

gere ud – altså så billedet ikke er zoomet helt ind mere – til en Googles forsi-

de. Der stiger kurven markant – det indikerer altså, at seeren ser noget den

genkender, og har noget at forholde sig til. Det her er pay-off delen, som set-

up delen lagde op til tidligere.

Reklamen skulle indikere en studerende, der vil studere i udlandet – i dette

tilfælde i Paris. Den studerende der søger, er i dette tilfælde en såkaldt

https://www.youtube.com/watch?v=gK9joE36SBI (Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

100 (Bog)

D '3H

Billede&10

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

iscenesat ekspert - altså en, iscenesat ”ekspert”, der viser Googles funktio

ner, når man søger rundt.

Han søger på ”Study Abroad Paris” 0:02

minutter inde i reklamen – hvor så

Googles egen søgemaskine foreslår

”Study Abroad Paris France”. Hvor der

med det, skulle vise Googles funktion til,

selv at kunne foreslå supplerende ord i

ens søgning.

Hvis man perspektiverer dette til de tre

appelformer – Logos, Etos og Patos –

så er denne sekvens appellerende til

Logos. Det skyldes, at Google vil ger

ne fra start af, præsentere deres søge-

funktion, og vil derfor gerne have deres

produkt til at fremstå troværdigt, så den

enkelte bruger har tillid til, at det man

søger efter, også er det der kommer

frem. Denne sekvens varer fra 0:02-0:07

minutter i reklamen.

Den næste sekvens, prøver denne stu-

derende at ﬁnde en cafe, nær ”The Lou-

vre”. Dette sker 0:08 minutter inde i rek-

lamen.

Han staver forkert, og søger på ”cafes near the louve” – hvor Googles funk-

tion spørger ”Did you mean: cafes near the louvre”. Hvor denne sekvens viser

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

144 (Bog)

https://www.youtube.com/watch?v=gK9joE36SBI (Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

148-149 (Bog)

D '3I

Billede&11

Billede&&12

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

den funktion, at søgemaskinen selv kan give et bud på, hvad søgeren mente

– i så fald hvis der er skrevet forkert.

Efter et lille fald i kurven, som

billedet indikere, så stiger kur-

ven igen, da billedet viser et

kort over forskellige cafeer tæt

på The Louvre.

Ligeledes er det også her

Logos kommer til udtryk–

denne troværdighed som

Google prøver at få gennem

deres avancerede søgema-

skine, ved at vise denne funk-

tion, som selv kan ﬁnde cafeer

tæt på det sted, som han søgte, og viser det på et lille kort i søgeresultaterne.

Denne sekvens varer fra 0:07-

0:11 minutter i reklamen.

Den næste sekvens som ﬁnd-

er sted 0:12-0:15 minutter inde

i reklamen, vil vise Googles

oversættelses funktion, som

kan oversætte hvilket som

helst sprog, til et andet givet

sprog.

Efter et nogenlunde stabilt leje

i kurven mellem sidste se-

kvens og denne sekvens, sker

'https://www.youtube.com/watch?v=gK9joE36SBI (Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

D '47

Billede 13

Billede&14

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

der et lille dyk, mens denne studerende skriver ”translate tu es trés mignon”

ind i søgefeltet, og trykker enter. Det skyldes, at det er set-up delen, hvor hele

meningen med denne sekvens ikke er kommet til syne endnu.

Pay-off delen kommer, hvor der bliver zoomet ud, til denne oversættelse af

den franske sætning, som på engelsk betyder ”You’re very cute”. Hvor pay-off

delen viser, denne oversættelses funktion.

Den første sekvens der får kurven til at stige markant, er den del, hvor Goog-

les ordbog bliver præsenteret – altså

at man kan få en forklaring på et ord,

som man ikke forstår, eller en forkla-

ring på en ting, man ikke ved hvad

indeholder eller hvad er.

Denne sekvens benytter sig også af

set-up og pay-off – dog ikke på sam-

me måde, som de andre sekvenser

der er blevet nævnt. Billedet viser

Googles forside, hvor den studerende

skriver ”what are trufﬂes”, som er set-

up delen, fordi hele pointen – altså funktionen – ikke er kommer til udtryk

endnu.

Taget i betragtning, at han har søgt rundt på cafeer osv. i Paris – så er det hel-

ler ikke tilfældigt, at han lige søger på trøﬂer. Det er nemlig en fransk delika-

tesse - hvilket også kan være skyld i, at kurven stiger. Den anden faktor der

kan have indﬂydelse på denne stigning, er også begejstring over denne funk-

tion. I stedet for man selv skal ﬁnde en kvaliﬁceret side, der giver et rigtigt

svar, er det, det første søgeresultat der kommer op.

Pay-off delen kommer til udtryk, der hvor det første søgeresultat kommer op,

med en forklaring på, hvad det er.

http://www.beyond.fr/themes/trufﬂes.html (Internet) (Besøgt d. 08/2-2016)

D '43

Billede&15

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Den sidste sekvens i denne reklame er i den grad appellerende til Patos.

Det er også i denne sekvens, at de ﬁlmiske virkemidler virkelig bliver brugt, så

man forstår den studerendes sorg.

Scenen skifter efter en søgning, til et tomt søgefelt. Den studerende tøver lidt,

og skriver i søgefeltet med meget tøven

”How to assemble a crib” – som i denne

sammenhæng betyder ”hvordan samler

man en kiste”.

Det er her, at Patos appellen kommer til

udtryk. Fordi der bliver i den grad sat

fokus på denne persons følelser, og

med den tøven han søger på, giver et

billede af, at denne studerende er i dyb

sorg. Baggrundsmusikken er meget fø-

lelsespræget - det er de dybe klaver

toner man kan høre.

Når den studerende rammer ”Google

Search”-knappen, kommer den sidste

klaver tangents tone – som er meget

dyb og følelsesladet, hvor kamerabil-

ledet skifter, og der står ”Search on”.

Man får altså ikke et resultat af denne

søgning.

Grundet til at kurven falder drastisk,

er at man bliver følelsesladet, og

denne dybe tangents tone, så får

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

146-147 (Bog)

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave,

146-147 (Bog)

D '44

Billede&16

Billede&17

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

man en rationel medfølelse med denne studerende.

Denne reklame har til formål, at vise dig Googles mange funktioner. Det gør

de, ved at appellere til folks følelser gennem de søgninger, der bliver præsen-

teret.

Diskussion og perspektivering til etik og dansk- og

amerikanskes syn på neuromarketing

Der står i markedsføringsloven § 3 Stk. 2 at:

>>”Markedsføring som i sit indhold, sin form eller

den anvendte fremgangsmåde er vildledende,

aggressiv eller udsætter forbrugerne eller

erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning,

og som er egnet til mærkbart at

forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.”<<

Her står klart og tydeligt, at man ikke må påvirke eller udsætte forbrugeren for

en utilbørlig påvirkning. Er det ikke det neuromarketing gør?

Reklamerne prøver at manipulere os gennem vores sanser og følelser, til at

købe et produkt? At påvirke ens sanser, til at købe den dyre VW Passet, uden

egentlig at have råd til den. Er det ikke at forvride forbrugerens økonomiske

adfærd?

Jeg tror ikke, at den almindelige befolkning, ser noget nyt i, at blive manipule-

ret, eller på anden måde fristet gennem reklamer, til at bruge penge, de må-

ske ikke har. Det har jo altid været hensigten med reklamer, at få folk til at

købe et produkt.

Gleerup Lind Anne med ﬂere, Erhvervsret C – Juraens grundregler, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, side-ID

P311 (e-bog) (Besøgt d. 08/2-2016)

D '4-

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Her kommer så det store spørgsmål. Er det uacceptabelt, at manipulere for-

brugeren til at købe ting, via. neuromarketing? Eller er det etisk korrekt, at

markedsføre sig på denne måde?

Og er det så etisk korrekt, at bruge denne form for markedsføring, selvom der

i princippet står deri, at det er forbudt?

Jeg synes, at når den danske markedsføringslov er til for at beskytte forbruge-

ren for manipulationer, også der alligevel foregår reklame manipulation hver

dag, så skal denne lov håndhæves meget mere, end den gøres i dag.

Etik er et fortolkningsspørgsmål, og der er rigtig mange meninger omkring

hvad god- og dårlig etik er. Også i forhold til markedsføring.

Måden man primært ﬁnder viden inde for neuromarketing, er bl.a. gennem en

fMRI scanner. Som nævnt i redegørelsen, er der en hjernescanner, der kan

måle hvor stor en mængde iltet blod, der kommer rundt til forskellige steder i

hjernen – og på den måde måle, hvor i hjernen der foregår aktivitet – og hvor

meget.

Det er også på den måde, Sands Research har fundet frem til disse resultater,

som analysen har taget udgangspunkt i.

På den måde, kan man ﬁnde ud af alt, hvad den menneskelige hjerne reagere

på.

Vi bliver hverdag udsat for mange reklamer – også fra forskellige ting – hvor vi

så kommer i et dilemma, hvor vi skal vælge ting til og fra.

En undersøgelse fra Gallup viser, at reklamebranchen i forvejen har et meget

dårlig omdømme hvorvidt de er etiske korrekte og ærlige i deres arbejde

blandt befolkningen.

Det kan bl.a. skyldes denne nye metode, for at ﬁnde frem til menneskets købe

knap – altså at dybe helt ind i en persons tanker og hjerneaktivitet, for at ﬁnde

den bedst mulige måde, at sælge et produkt på.

http://www.gallup.com/poll/1654/honesty-ethics-professions.aspx (Internet) (Besøgt d. 10/2-2016)

D '4E

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Commercial Alert som er en organisation som er i mod neuromarketing, har

sendt et brev til den amerikanske kongres, hvor de foreslår, at forbyde brugen

af neuromarketing.

>>”For example, what if neuromarketing helped tobacco

companies to increase the effectiveness of their marketing

by a mere 2%?" Smoking causes about 440,000 premature de-

aths in the United States annually." A back of the hand calcula-

tion suggests that this could eventually cause approximately an

extra nearly 9,000 premature deaths per year.”<<

Ovenstående tekst er et uddrag af det brev, som denne organisation sendte til

den amerikanske kongres. Der er ikke kommet et ofﬁcielt svar endnu på den-

ne klage.

Det er kommet til udtryk i redegørelsen og analysen, at dette nye værktøj in-

den for markedsføring er yderst effektivt, og derfor kan man ﬁnde ny viden

hele tiden, for at optimerer et ﬁrmas omsætning – hvor dette eksempel tager

udgangspunkt i tobak industrien, som iﬂ. dette uddrag dræber 440.000 men-

nesker årligt.

Og hvis bare denne industri får en fremgang på 2%, kunne det tal blive sup-

pleret med yderligere 9.000 mennesker.

Commercial Alert har også udtalt i forbindelse med dette brev om neuromar-

keting:

>>”Subjugate the mind and use it for commercial gain”<<

http://www.commercialalert.org (Internet) (Besøgt 11/2-2016)

http://www.commercialalert.org/issues/culture/neuromarketing/commercial-alert-asks-senate-commerce-commit

tee-to-investigate-neuromarketing (Internet) (Besøgt d. 10/2-2016)

http://www.commercialalert.org/issues/culture/neuromarketing/commercial-alert-asks-senate-commerce-commit

tee-to-investigate-neuromarketing (Internet) (Besøgt d. 10/2-2016)

Lindstrøm Martin, Buyology, United States, Crown Business, 2010, 1. Udgave, 4 (Bog)

D '4F

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Men, som Martin Lindstrøm skriver i Buyology som et modsvar til denne an-

klage:

>>”I don’t believe neuromarketing is the insidious

instrument of corrupt governments or crooked advertisers.

I believe it is simply a tool, like a hammer – Yes- in the wrong

hands a hammer can be used to bludgeon someone over the

head, but that is not its purpose, and it doesn’t mean that ham-

mers should be banned, or seized, or embargoed. The same is

true for neuromarketing. <<

Hvis man kigger på disse tre uddrag, og holder op mod hinanden, kan man

se, at modstandsorganisationen har en ﬁn pointe med, at man ikke skal hjæl-

pe tobaksindustrien, med at dræbe ﬂere folk med tobaksrøg, og ikke ”under-

trykke menneskers sind”.

Men som Martin Lindstrøm skriver i Buyology, så kan Neuromarketing være et

meget effektivt og godt værktøj – og med så mange andre ting, kan det også

blive misbrugt. Men det betyder ikke, at det skal gøres forbudt, som Com-

mercial Alert ligger op til, i deres brev.

Den normale markedsføring, prøver også at ﬁnde frem til, hvilken reklame der

rammer målgruppen bedst, ved at sende den ud i verdenen, og se, om deres

salg enten stiger eller falder.

Med neuromarketing ﬁnder man ud af, om reklamen rammer målgruppen, in-

den den bliver sendt ud. Er der problemer i det?

Et problem kunne være, at der ikke er fundet en balance med dette nye værk-

tøj.

Jeg tror ikke, at man kan sætte virksomheder i bås, hvorvidt de bruger neu-

romarketing i deres markedsføring eller ej, som Commercial Alert ligger op til i

det uddrag der er længere oppe.

Lindstrøm Martin, Buyology, United States, Crown Business, 2010, 1. Udgave, 4 (Bog)

D '48

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Som Martin Lindstrøm skriver i Buyology, så kan man ikke bare ulovliggøre

neuromarketing, fordi det potentielt kan blive misbrugt til andre ting, end mar-

kedsføring.

Så det jeg tror kunne være en god idé er, at lave nogle helt konkrete love på

det område. Der er nogle paragraffer i den danske markedsføringslov, der kan

indikere, at der er der er nogle uoverensstemmelser iﬂ. neuromarketing.

Den danske markedsføringslov, er sat i værk, for at:

>>”Beskytte forbrugerne mod markedsføringstiltag,

der enten ”narrer” eller på anden måde behandler

forbrugeren uacceptabelt”<<

Som nævnt før, så kan dette misbruges, til at reklamere for organisationer el-

ler ﬁrmaer, der til dels skader samfundet, som fx tobak gør.

Rent etisk kan man sige, at det er uforsvarligt og etisk ukorrekt, at lade sådan

et effektivt instrument som fMRI scanneren, blive brugt i marketing øjemed.

Men så igen, hvorfor må de forskellige ﬁrmaer, ikke selv vurdere, om det er

etisk ukorrekt eller ej? Det er jo det, det hele handler om – at sælge et produkt

og tjene penge. Så hvorfor er det, at man ikke bare kan bruge, en af de mest

effektive markedsføring værktøjer?

Jeg synes ikke, der er nogle store problematikker iﬂ. neuromarketing. Jeg sy-

nes først der kommer et etisk problem, hvis man fx indopererer en slags chip i

mennesker, der kan manipulere det enkelte menneske, til at købe ting.

Så længe denne fMRI scanner, bare bliver brugt til dette formål – og ikke blive

misbrugt på anden vis.

Lindstrøm Martin, Buyology, United States, Crown Business, 2010, 1. Udgave, 4 (Bog)

Gleerup Lind Anne med ﬂere, Erhvervsret C – Juraens grundregler, Danmark, Systime, 2010, 1. udgave, side-ID

P306 (e-bog) (Besøgt 10/2-2016)

D '4G

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Jeg synes, at man skal omformulere nogle paragraffer der har relevans for

neuromarketing, sådan at der ikke kan herske nogen tvivl om, hvad der me-

nes – set med juridiske briller.

Opsamling

Som der er analyseret og redegjort for, så er neuromarketing en utrolig effek-

tiv måde, at ﬁnde købe knappen, og ﬁnde ud af, hvordan man laver den mest

effektive reklame.

Man bruger utrolig meget tid på forskning inde for neuromarketing.

Selvom den danske lovgivning i princippet forbyder neuromarketing iﬂ. den

danske markedsføringslovgivning, og der er en organisation i USA som be-

kæmper dette, er det alligevel et utrolig populært værktøj, som fx VW og

Google. Om det så er etisk korrekt at bruge dette lægevidenskabelige værktøj

i marketings øjemed, er så et fortolkningsspørgsmål, som er en lang diskus-

sion, hvorvidt er etisk korrekt eller ikke.

Men ikke desto mindre, bliver det brugt rigtig meget blandt store ﬁrmaer spe-

cielt. !

D '4H

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

Litteraturliste

!"#$%&'&()*"#$%&

Ingemann Knudsen Jørgen, Virkemidler i Reklamer, ﬁlm og kunstbilleder,

Danmark, Systime, 2010, 1. Udgave (Bog)

•

J=<1#B&+*'("&B=<K'L@?:,:2?K'M<=B%1'AB"B%#K'!&:N<'L@#=<%##K'4737K'3.'M16

2"O %'PL:2Q'

•

>%:&2%'('R"B&=S)'*%1'T,%&%K'U%@&:*"&)%B=<2'=<'9SB=:<V'W:N'B:';",)'"<1'

A%,,'B:'BX%'/&"=<K'M<=B%1'Y=<21:*K'Y:2"<'R"2%'J=*=B%1K'473EK'3.'M12"O%'

PZ6/:2Q'

•

>,%%&@$'J=<1'9<<%'*%1'T,%&%K'Z&XO%&O#&%B'!'['\@&"%<#'2&@<1&%2,%&K']"<6

*"&)K'A?#B=*%K'4737K'3.'M12"O%'PZ6/:2Q'

+,-$%,$-./01$%&

•

XBB$V55/@#=<%##.B=*%.S:*5473E57354I5BX%63I6/%#B6#@$%&6/:N,6"1#6:^6

",,6B=*%5#,=1%5$"&=#="<6,:O%6473762::2,%5'

•

XBB$V55%1=B=:<.S<<.S:*53E5X%",BX5*=<=6O"1%&5=<1%_.XB*,'''

•

XBB$V55$#?SX:,:2?."/:@B.S:*5:15#=<1%_5T,5`X"B6a#6"6AB=*@,@#.XB*'

•

XBB$V55B=*%.S:*5-8HFG7H5#@$%&6/:N,6"1#6ON6BX%6^:&S%5'''

•

XBB$V55NNN./%?:<1.^&5BX%*%#5B&@^T,%#.XB*,'

•

XBB$V55NNN./,::*/%&2.S:*5&%#%"&SX5#B:S)#5$%:$,%5$%&#:<."#$b$%&#:6

<a1cG3IHIEd$&=OS"$a1c4I7I8'P'

•

XBB$V55NNN./&"<1=<2#B&"B%2?=<#=1%&.S:*5473-57E5&%BX=<)=<26%*:6

B=:<#6=<6*"&)%B=<2.XB*,e.f&X$g/?XXFM'

•

XBB$V55NNN.S:**%&S=",",%&B.:&2'

•

XBB$V55NNN.S:**%&S=",",%&B.:&25=##@%#5S@,B@&%5<%@&:*"&)%B=<25S:*6

*%&S=",6",%&B6"#)#6#%<"B%6S:**%&S%6S:**=BB%%6B:6=<O%#B=2"B%6<%@&:6

*"&)%B=<2'

•

XBB$V55NNN.^:&/%#.S:*5#=B%#5%&=)"*:&$X?5 473E5335-75F6&%"#:<#6

NX?62::2,%6#$%<B646F*6:<6"61=2=B",6/=,,/:"&16"16/%#=1%#6N"<B=<26B:6

*")%6*:<%?5e8FHH^7%4E^EI'

•

XBB$V55NNN.2",,@$.S:*5$:,,538FE5X:<%#B?6%BX=S#6$&:^%##=:<#."#$_'

•

XBB$V55NNN.=<O%#B:$%1=".S:*5B%&*#5*5*"&)%B=<2."#$'

•

XBB$V51%<#B:&%1"<#)%.1)5A$&:2Kg&%,=2=:<g:2gT=,:#:T=5A$&:250&%*6

*%1:&15A"**%<#hB<=<2#,%15<%@&:6'

•

XBB$#V55NNN.?:@B@/%.S:*5N"BSXbOc2YIC:Z-8ALa'

•

XBB$#V55NNN.?:@B@/%.S:*5N"BSXbOcf-#4iMO@(32'

•

NNN.#"<1#&%#%"&SX.S:*5G6*%B&=_.XB*,'

D '4I

!"#$%&'("&)*+,,%&'-./' ' 0&%1"2'1.'8

9",/:&2';%)<=#)%'>?*<"#=@*' ' AB@1=%&%B<=<2#$&:C%)B'4738

!/00$1./01$%&

Forside: http://observationbaltimore.com/blog/2014/08/neuromarketing-brain-

game/

Billede 1: https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g

Billede 2: http://www.wacky.dk/?page_id=89

Billede 3-9: https://www.youtube.com/watch?v=V3s2zUvuM1g

Billede 10-17: https://www.youtube.com/watch?v=gK9joE36SBI

D '-7