Område
Velfærdsmodeller og ObamaCare
Opgaveformulering
Redegør for de forskellige velfærdsmodeller. Underbyg de anvendte velfærdsmodeller i
USA og Danmark med data. Redegør endvidere for de politiske motiver bag de valgte mo-
deller.
Analyser med udgangspunkt i en selvvalgt tale holdt af præsident Obama motiverne for
ObamaCare, samt konsekvenserne af den. Analysen må gerne ses i forhold til den danske
velfærdsmodel.
Diskuter de forhindringer en implementering af ObamaCare byder på det amerikanske
samfund.
Abstract
This rapport is about welfare models and focuses primarily on the US and how president
Barack Obama has changed the health system with his “Affordable Healthcare Act” also
known as “ObamaCare”. The rapport starts by finding out that the US uses a liberal welfare
model and shows this by looking at relevant macroeconomic key figures which all point
towards that welfare model specifically. This is then linked to the political motives, which
are also liberal. By analysing a speech held by Obama the study then finds the motives for
ObamaCare as well as the consequences thereof, which include better, cheaper and more
stable health insurances for American consumers. The means to reach these goals are:
regulating the prices of insurance premiums though public announcements of large in-
creases in price – forbidding lifetime maximum costs, which have limited families that are
illness prone with expensive illnesses to treat such as cancer. Earlier a family could not ex-
ceed e.g. $1,000,000 in a lifetime, but that is no longer the case – forbidding discrimination
towards families with children that have sufferings and could cost the insurance companies
a lot of money. The study does, however, also find some negative things about ObamaCare
including: going against traditional American values, going against the American, liberal
way of thinking, and increasing taxes for parts of the society as well as fining people that
are uninsured. The study also discusses if hospital capacity will be an issue and concludes
that no matter what, hospitals will have to hire more staff and or expand.
ABSTRACT 1
INDLEDNING 1
METODEAFSNIT 3
DE FORSKELLIGE VELFÆRDSMODELLER 5
DEN UNIVERSELLE MODEL 5
DEN ARBEJDSMARKEDSBASEREDE MODEL 5
DEN RESIDUALE MODEL 6
DANMARKS OG USA'S VELFÆRDSMODELLER 6
DE POLITISKE MOTIVER BAG DEN UNIVERSELLE OG DEN RESIDUALE MODEL 7
OBAMACARE – HVORFOR? 9
HVAD GØR OBAMACARE? 12
HVOR BEVÆGER DE SIG HEN? 14
FORHINDRINGER OBAMACARE MEDFØRER 15
RUGGED INDIVIDUALISM 16
LIBERALISME 17
KNAPHED PÅ HOSPITALER 17
SKATTESTIGNINGER 18
KONKLUSION 19
KILDELISTE 21
BØGER 21
INTERNETLINKS 21
BILAG 23
BILAG 1 23
BILAG 2 24
BILAG 3 25
1
Indledning
Velfærd er noget, vi snakker meget om i Danmark, da det fylder så meget i vores samfund,
og vores velfærdssamfund er også noget, der ofte diskuteres i politiske debatter. I vores
samfund er vi vant til én velfærdsmodel, men den bliver ikke nødvendigvis brugt i hele
verden. Der er store forskelle på, hvordan man ser på velfærd i forskellige lande. Når vi
kigger på velfærd andre steder i verden, kigger vi ofte på det med danske briller, og måler
andre landes velfærd i forhold til vores eget lille land. Her er vi vant til offentlig velfærd,
som er universelt, og vi tænker derfor ofte, at andre lande, der i stedet for at have offentlig
velfærd, mere er fokuseret på en mindre grad af offentlig velfærd og i højere grad benytter
sig af privat velfærd, ikke har et ”rigtigt” velfærdssamfund. Vi klassificerer vores eget som
værende det bedste. Vi er også lidt stolte af vores lille land her i Danmark, så vi kan til tider
også se os selv som forbillede for andre, hvilket denne opgave giver lidt anledning til at se
på.
Opgaven her kigger nemlig på velfærdmodeller og samfund, og har et særligt fokus på det
amerikanske velfærdssamfund. Herunder går opgaven dybden med det amerikanske sund-
hedssystem med fokus på ObamaCare, som har fyldt rigtig meget i amerikansk politik, da
det er så omfattende en reform. ObamaCare ændrer rigtig meget på det amerikanske sund-
hedssystem, og betyder utrolig meget for mange millioner amerikanere. Denne opgave kig-
ger også på, om Obama bevæger sig væk fra landets velfærdsmodel og kigger mod en an-
den model, der er mere universel.
I opgaven forekommer en redegørelse for forskellige velfærdsmodeller, som er efterfulgt af
belæg for hvilke velfærdsmodeller, der bliver brugt i Danmark og i USA. Herefter kigges der
lidt på hvilke politikker, der lægger op til de forskellige modeller. Her fokuseres primært på
politiske ideologier.
Herefter drejer opgaven sig over på ObamaCare og USA, hvor den først tager et kig på, hvad
der ligger til grund for ObamaCare. Dernæst kigger opgaven på, hvilke konsekvenser Oba-
maCare har ifølge Barack Obama selv, og der ses på, om Obama evt. kigger efter en anden
velfærdsmodel for at få inspiration.
2
Sidst men ikke mindst fokuseres der på de problemer og forhindringer, det amerikanske
samfund støder på ved en implementering af ObamaCare.
3
Metodeafsnit
Opgaven bygger på international økonomi og engelsk, som går under det samfundsfaglige
område og det hermeneutiske område. Teori fra begge områder er derfor blevet brugt.
Derudover er der blevet brugt en blanding af kvantitativ data såvel som kvalitativ data.
Det kvantitative er primært blevet brugt i sammenhæng med de samfundsfaglige dele af
opgaven, hvor tal spiller en væsentlig rolle. Hertil hører delen af opgaven, der belyser hvil-
ke velfærdsmodeller vi bruger her i Danmark og på den anden side af Atlanten i USA. De
kvantitative data til denne del af opgaven er fundet på OECD’s hjemmeside, fordi det er en
uafhængig organisation, som behandler sine ting objektivt. Endvidere har OECD en rigtig
god sammenlignende funktion, som giver retvisende billeder af forhold i mellem forskellige
lande. Derudover har det været en fordel kun at bruge OECD til denne del, idet der er brugt
de samme målingskriterier til analyserne i forskellige lande, fordi det kun er én organisati-
on, der står bag. Grunden til, at netop de tal, der blev valgt, blev valgt, er fordi, de giver et
meget bredt billede af, hvilke velfærdsmodeller, vi bruger i de forskellige lande. Derudover
viser det valgte data de ting, der blev beskrevet under de forskellige velfærdsmodeller, i tal.
Kvalitativt data er især brugt i sammenhæng med hermeneutisk metode fra engelsk, hvor
en tale fra Obama er blevet grundigt analyseret for at finde motiverne bag ObamaCare og
konsekvenserne heraf. En tale fra Obama omkring det sundhedssystem, han står bag, må
vurderes at være en pålidelig kilde, når det kommer til at finde motiverne bag ObamaCare.
Derudover belyses de positive sider af ObamaCare ligeledes under de konsekvenser, Oba-
ma fremsætter. Fordi jeg skulle analysere motiver og konsekvenser med udgangspunkt i
talen, har jeg valgt at belyse de konsekvenser, Obama selv fremsætter under denne del af
opgaven, og derefter belyse nogle af de negative ting, ObamaCare tager med sig under dis-
kussionsdelen af opgaven, hvilket gik på at diskutere de forhindringer, ObamaCare byder
på det amerikanske samfund.
Det betyder, at analysen af motiverne og konsekvenserne fremkommer meget subjektivt,
men det er fordi, det er de ting, Obama selv fremhæver, der bliver omtalt.
4
Den tale, der er blevet analyseret, er blevet valgt fordi, den er holdt ca. tre måneder efter,
Obama underskrev Affordable Healthcare Act, hvilket i daglig tale nemlig er ObamaCare.
Jeg følte derfor, at talen ville være rigtig relevant, idet Obama fremsætter de tanker, de har
gjort sig, da loven først blev sat i kraft i modsætning til, hvis jeg havde valgt en ny tale, som
måske ville have haft et anderledes syn på ObamaCare, hvor der måske ville være fremsat
nogle andre motiver og konsekvenser.
Under redegørelsen af velfærdsmodeller bliver der kun fremsat 3 velfærdsmodeller, og det
er de 3, som vi som regel bruger her i vesten. Det er de eneste velfærdsmodeller, der er
relevante at omtale i denne sammenhæng, og opgaven ville blive uoverskuelig for læsere,
hvis alle verdens velfærdsmodeller skulle redegøres for.
5
De forskellige velfærdsmodeller
I den vestlige verden arbejder vi som regel med 3 forskellige velfærdsmodeller, som har
rigtig mange forskellige navne, men som alle dækker det samme. Nogle af navnene beskri-
ver, hvor modellerne bruges, og andre beskriver, hvor omfattende de er. Fremover vil jeg
bruge navnene: ”Den universelle model”, ”Den arbejdsmarkedsbaserede model” og ”Den
residuale model”.
Den universelle model
Den universelle velfærdsmodel går i høj grad ud på, at alle borgere i landet skal modtage
sociale ydelser, hvilket ligger i navnet ”universel”. Det er en velfærdsmodel, der skal gavne
alle mennesker uanset social eller kulturel baggrund. Da denne model skal gavne alle bor-
gere, er lande, der benytter sig af denne model, kendt for at have høje skatteniveauer og
høje skatteprogression, idet staten har ansvaret for velfærden i samfundet, og finansierer
det igennem skatter. Modellen er også kendetegnet ved en meget stor offentlig sektor.
De personer, der får de fleste fordele i et universelt velfærdssamfund er de personer, der i
forvejen har mindst. Det er folk, der har lave indkomster og eller har en ustabil tilknytning
til arbejdsmarkedet. Derudover skal det nævnes, at alle principielt får det samme, men der
er tale om mere støtte til folk, der har svært ved at klare det selv.
Denne model findes fx i Skandinavien.
Den arbejdsmarkedsbaserede model
Den arbejdsmarkedsbaserede velfærdsmodel ligger lidt op af den universelle model på
nogle punkter, men afviger på andre. Som navnet antyder, er det primært de folk, der er
tilknyttet arbejdsmarkedet, der gavner af dette system, men alle borgere i samfundet mod-
tager sociale ydelser, ligesom i den universelle model. De lande, er benytter dette system
har også høj skat på arbejde, men lav skatteprogression. Det er heller ikke kun staten, der
har ansvaret her, hvilket betyder, at der i mindre grad er brug for lige så høje skatter, som i
den universelle model. Derimod bliver man tvunget til at betale sociale bidrag (forsikring)
til arbejdsmarkedet, hvor de, der er i arbejde, eller har haft arbejde i lange perioder modta-
ger flest ”goder”.
Denne model findes fx i Centraleuropa.
6
Den residuale model
Den residuale model er meget liberal, hvor samfundets borgere i mindre grad er afhængige
af staten, men i højere grad sørger for sig selv. Af denne grund, er der lav beskatning på
arbejde, og lav skatteprogression i samfundet. Derimod er der høje ejendomsskatter, som
skal hjælpe til at forsøge den del af velfærden, som staten står for. Da staten ikke påtager
sig ansvaret for den offentlige velfærd i samfundet i samme grad som i de andre modeller,
er der meget velgørenhed i et sådant samfund. Staten sørger for de svageste, men det er
med små ydelser, da tankegangen i samfundet er, at folk skal kunne klare sig selv, og der er
stor tiltro til, at folk selv kan finde jobs og holde dem. Derudover vælger borgerne selv
hvilke ydelser, de kunne tænke sig. Grundet de lave skatter og selvvalgte velfærdsydelser,
der finansieres af en selv, er det de personer i samfundet, der har mest, der gavner mest fra
denne model.
USA er et eksempel på et land, der benytter sig af denne model.
Danmarks og USA's velfærdsmodeller
I Skandinavien, som Danmark er en del af, er vi kendt for at bruge den universelle model,
og modellen er også kendt som ”den skandinaviske velfærdsmodel”. Det ses mange steder i
vores samfund, at det er denne model, vi bruger. Vi har en kæmpemæssig offentlig sektor i
Danmark, som beskæftiger ca. 32 % af arbejdsstyrken. I USA, som er stjerneeksempel på
den residuale velfærdsmodel, er procentdelen af offentlig ansatte i den samlede arbejds-
styrke ca. 15 %.
1
Grundet de to forskellige velfærdsmodeller er der også enorme forskelle i skattetrykket i
samfundet. Vi har lige fundet ud af, at vores offentlige sektor beskæftiger dobbelt så mange,
som den amerikanske gør (i procent af arbejdsstyrken). Det skal selvfølgelig finansieres, og
det gøres gennem skatter og afgifter. Derfor har vi i Danmark verdens højeste skattetryk,
1
OCED sammenligning 2008 – desværre ikke muligt at finde nyere tal for begge lande. –
Kilde 2
7
som ligger på 48 % af vores BNP. I USA er skattetrykket kun det halve af det danske, idet
deres skattetryk ligger på 24,3 % af deres BNP.
2
I den universelle velfærdsmodel er det primært de personer, der har mindst, der gavner
mest fra velfærdsmodellen. Derimod er det de, der har mest, der gavner mest i den residua-
le model. Derudover er der stor skatteprogression i den universelle model, hvilket ikke er
gældende i den residuale. Derfor er der også stor forskel på gini-koeffecienterne i landene.
I Danmark er der i højere grad omfordeling af ”goderne” i samfundet, hvilket betyder, at
vores gini-koeffecient er lav i modsætning til USA. I Danmark er vores gini-koeffecient
nemlig på 0,25, hvorimod den er på 0,39 i USA.
3
Idet det er staten, der påtager sig rollen som velfærdsudbyder i den universelle model, vil
det medføre store offentlige udgifter. Derimod er det en blanding af staten og velgørenhed,
der påtager sig ansvaret som velfærdsudbyder i den residuale model. Dette vil, omvendt
den universelle model, medføre færre offentlige udgifter. I 2012 havde den danske stat of-
fentlige udgifter på 59,4 % af vores BNP, hvorimod USA’s offentlige udgifter kun udgjorde
40,2 % af deres samlede BNP.
4
Det vil sige, at det danske offentlige forbrug er knap 50%
større end det i USA målt i forhold til hvert lands BNP.
De politiske motiver bag den universelle og den residuale model
I Danmark og USA er der to vidt forskellige politiske systemer såvel som velfærdssystemer.
I Danmark har vi rigtig mange forskellige politiske partier, som vi kan stemme på til folke-
tingsvalget, og der er et enormt spred på de ideologiske tankegange, der er i partierne. Vi
har partier i begge ender af det ideologiske spektrum, hvor Enhedslisten er i den venstre
ende og Liberal Alliance i den højre ende. I USA er det mere enkelt mht. politiske partier,
idet der kun er 2 store partier; Republikanerne og Demokraterne. I forhold til vores system
er begge disse partier langt ude på højrefløjen, ligesom vores partier alle er langt ude på
2
Bilag 1
3
Bilag 2 - 0 = total lighed, 1 = total ulighed - 2011
4
Bilag 3 – OECD sammenligning 2012
8
venstrefløjen i forhold til deres. Dog er Demokraterne længere til venstre mht. til deres
politikker, end Republikanerne er.
Begge de amerikanske storpartier støtter den liberalistiske politiske ideologi, hvor mar-
kedsøkonomi og privat ejendomsret er væsentlige elementer. Individet sættes i centrum og
er frie mennesker grundet statens tilbageholdende rolle i samfundet. Staten må ikke be-
grænse borgernes selvstændighed. Af borgerne ønskes der lav involvering i samfundet fra
statens side, hvilket også ses på de data, vi tidligere så på, hvor vi kunne se, statens udgifter
og skattetrykket i USA ikke lagde op til stor involvering i samfundet. Den residuale model
lægger op til, at man har en liberal politisk tankegang, hvor man i høj grad sørger for sig
selv og er sin egen lykkes smed.
I Danmark har de forskellige partier nogle meget forskellige ideologiske tanker. Vi har so-
cialistiske, socialdemokratiske, socialliberalistiske og liberalistiske tankegange bag vores
partier.
Det danske samfund er opbygget af en blanding af disse ideologier, hvor de socialdemokra-
tiske og socialliberalistiske ideologier er mest fremtrædende. Det ses på, at vi benytter os
af en blandingsøkonomi, hvor vi har en stor offentlig sektor med offentlige virksomheder,
hvor DONG og DSB med fordel kan nævnes. Derudover har vi en stor privat sektor, som har
et godt samarbejde med det offentlige. Staten har meget at skulle have sagt i vores økonomi
og styrer økonomien meget, hvilket peger imod planøkonomiske træk samtidig med, at vi
har markedsøkonomiske træk, hvor de frie markedskræfter med udbud og efterspørgsel
for lov til at dominere prisfastsættelsen. Der ønskes også af borgerne i vores samfund, at
staten udbyder en lang række offentlige ydelser, der er til gavn for hele befolkningen,
hvorunder gratis uddannelse og gratis lægehjælp kan nævnes. Lige siden 60’erne har vi i
stigende grad efterspurgt velfærdsydelser udbudt af staten, hvilket ikke ligger op ad den
liberale ideologi, men ligner mere den socialistiske, hvor alle mennesker skal være ligestil-
let og har lige muligheder. Vi har dog accepteret, at vi ikke får en god økonomisk vækst ved
rendyrket socialisme, så derfor benytter vi primært socialdemokratiske og socialliberale
idéer. Nu vil mange mennesker sige, at et parti som Venstre er et liberalt parti, men det er
det reelt ikke, hvis man måler i forhold til, hvad der på verdensplan regnes for at være libe-
ralt. Venstre har i mange perioder stået forrest i en regering, men havde de været rigtige
liberalister, så havde vi haft et samfund, der lagde sig meget mere op af de andre velfærds-
9
modeller i stedet for den universelle model. De politiske motiver bag den universelle vel-
færdsmodel er altså derfor socialdemokratiske og socialliberalistiske med en stor offentlig
sektor, meget understøttelse og blandingsøkonomi.
ObamaCare – hvorfor?
Som mange mennesker ved, så har Obama, i sin tid som præsident, kæmpet meget for sin
sag omkring sundhedsforsikring. Barack Obama kommer fra det politiske parti ’Demokra-
terne’, som typisk har en mere venstreorienteret politisk holdning, end Republikanerne
har. Demokraterne går typisk ind for mere offentligt velfærd, og Republikanerne går ind for
minimal statsindblanding. Republikanerne er generelt set ultra-liberalister, hvorimod vi,
som danskere, bedre kan genkende os selv i Demokraternes parti. De er liberalister, det
skal man ikke tage fejl af, men i en langt blødere grad end Republikanerne.
Grundet Obamas politiske holdning, er det meget naturligt, at han, i sin tid som amerikansk
præsident, forsøger at lave nogle politiske reformer, der fremmer sine egne og sit partis
politiske interesser, hvilket i dette tilfælde vil være at effektivisere det amerikanske sund-
hedssystem, som ikke er et system, vi kan forstå her i Danmark. Hele det amerikanske sy-
stem er jo bygget op efter tankegangen, at mennesker hver især skal bestemme, hvad de
gerne vil, og staten ikke skal indblande sig i borgernes liv eller erhvervslivet. Det gør Oba-
ma op med mht. sundhedssystemet ved sin implementering af ObamaCare. ObamaCare går
ud på at hjælpe de svageste i samfundet til at få en ordentlig behandling i det amerikanske
sundhedssystem, som er præget af erhvervslivets interesser og forsøg på at maksimere
bundlinjen i stedet for, som vi kender til i Danmark, at give syge og dårlige mennesker den
bedst mulige behandling og de bedst mulige levevilkår.
I USA spiller staten en meget tilbageholdende rolle, og befolkningen forsikrer sig ved priva-
te forsikringer i stedet for at have universel sundhedsforsikring, hvilket vi kender fra vores
universelle velfærdsmodel. I Danmark bidrager alle til sundhedsforsikringen, så folk kan få
deres udgifter dækket, når uheldet skulle være ude. I USA sørger man selv for at indbetale
til en privat forsikringsvirksomhed, som skal dække omkostningerne, hvis man skulle gå
hen at blive syg, eller også betaler det firma, man arbejder for. Dog er det ikke altid, forsik-
ringen har været lige god, hvilket fremgår af den tale fra Obama, som jeg har analyseret.
Nogle forsikringer har været så frække at hæve forsikringspræmien for syge personer.
10
Nogle forsikringer har været så frække at droppe syge personer således, at de slap for de
omkostninger, der var forbundet med dem. Nogle forsikringer har været så frække at næg-
te at tage familier til sig, hvor der har været et barn med en medfødt sygdom, fordi barnet
med stor sandsynlighed vil koste penge for firmaet i fremtiden. Nogle forsikringer har væ-
ret så frække at tilføje et loft over, hvad en familie maksimalt må koste i løbet af et liv. Der
foregår altså en diskrimination imod folk med medfødte lidelser og imod familier, der har
været ramt af sygdom. Disse problemer er nogle, Obama vil gøre op med, og det vil han gø-
re igennem Affordable Healthcare Act, også kaldet ObamaCare. Disse problemer, der lige er
blevet remset op, er nogle problemer, som Obama direkte konfronterer i sin tale fra
22/6/2010, hvor han forsvarer ObamaCare 3 måneder efter, han underskrev loven. Før
talen har han haft nogle mennesker oppe ved talerstolen for at fortælle, hvordan ObamaCa-
re har hjulpet dem, og hele talen går egentlig ud på at fortælle den amerikanske befolkning,
hvordan ObamaCare allerede har hjulpet mange mennesker, og hvordan det fremover
kommer til at hjælpe mange millioner flere.
”Two weeks ago, tens of thousands of seniors who fall into the Medicare prescription drug
coverage gap known as the doughnut hole began receiving a $250 check to help them afford
their medicine. And by the end of the year, we estimate that 4 million seniors will receive this
help. And by 2020, this law will close the doughnut hole completely.”
5
Her er bare et kort ek-
sempel på, hvordan Obama fortæller om, hvordan det allerede har hjulpet tusindevis af
ældre mennesker i det amerikanske samfund, som har svært ved at betale for deres medi-
cin. Det amerikanske erhvervsliv er præget af konkurrence
6
, og mange mennesker har nog-
le rigtig lange og hårde arbejdsdage igennem hele deres karriere. Derfor kan de være me-
get slidte, når de endelig kan gå på pension engang, men da de er slidte, og måske ikke har
5
Afsnit 9 i talen – Kilde 3
6
Konkurrencen i det amerikanske samfund kommer også til udtryk igennem Geert Hofste-
des kulturdimension, maskulinitet. Det amerikanske samfund har en relativt høj score på
maskuliniteten, nemlig 62, hvor vi i Danmark scorer meget lavt, nemlig 16. ”A high score
(masculine) on this dimension indicates that the society will be driven by competition,
achievement and success, with success being defined by the “winner” or “best-in-the-field”.
This value system starts in childhood and continues throughout one’s life – both in work
and leisure pursuits.” Kilde 4
11
haft så mange penge at gøre godt med, bliver de hurtigt en del af de udsatte i det amerikan-
ske samfund, som kan have svært ved at betale for deres egen medicin for at holde sig ra-
ske.
Obama har en rød tråd i sin tale, som starter med at fortælle om, hvornår de første gang
samledes for at diskutere deres sundhedsreform, hvorefter han begynder at tale om de til-
tag ObamaCare tager. Dette bruger han rigtig lang tid på, da det er sådan en omfattende
reform. Efter at have fortalt, hvad reformen skal gøre godt for, fortæller Obama nogle histo-
rier fra forskellige personer, han har mødt. Alle de personer, der bliver fortalt om, er på en
eller anden måde blevet svigtet af det gamle sundhedssystem, hvad enten det må være
manglede dækning, uanmeldt ophævelse af forsikringskontrakt eller andet. Herefter for-
tæller han, at han har modtaget mange breve, hvor folk ligefrem skammer sig over at skulle
spørge om hjælp, når andre personer havde det mindst lige så dårligt, og nogle undskylder
endda for at have skrevet til ham. Til sidst understreger han, at det er for at hjælpe det
amerikanske folk, at han har lavet ObamaCare.
Talen er opbygget omkring appelformerne: logos og patos, som taler til hhv. fornuften og
følelserne. Begge disse appelformer er utrolig fremtrædende i talen, hvilket bl.a. kan ses i
dette citat: ”Now, what Americans expect in return is a greater level of accountability and
fairness and security. We expect to get what we pay for. And these rights guarantee just that
-- basic rules of the road that will make America’s health care system more consumer-driven
and more cost-effective, and give Americans the peace of mind that their insurance will be
there when they need it -- give Amy that piece of mind that her insurance will be there when
she needs it.”
7
Han taler til fornuften, idet han argumenterer for, at man skal få, hvad man
betaler for. Det er en selvfølge for de fleste mennesker, at de forventer at få, hvad de betaler
for. Kun få mennesker vil betale for mere, end hvad de får. Et andet eksempel på logos i
dette citat er delen, hvor han siger, at amerikanere ikke behøver at bekymre sig over, om
der er forsikring, idet der vil være forsikring, når der er behov for det. Det eksempel taler
dog også til patos, fordi bekymringer er noget følelsesmæssigt, og ingen bekymringer gør
hverdagen bedre. Folk kan altså glæde sig over det, han siger i dette citat. Derudover bliver
der også talt til patos, når han nævner Amy, som er en person, der er blevet svigtet af sy-
7
Afsnit 16 i talen – Kilde 3
12
stemet. Folk får noget medfølelse, og bliver glade for, at Amy i fremtiden ikke behøver at
bekymre sig, da hun vil være dækket.
Hvad gør ObamaCare?
ObamaCare har, overordnet set, til formål at effektivisere den amerikanske sundhedssektor
på rigtig mange punkter. I USA, der har en høj score på sin gini-koefficient
8
, er der store
uligheder, og der er utrolig mange mennesker, der ikke har råd til at betale for sundheds-
forsikring. Der er ca. 46 millioner amerikanere, der ikke har en sundhedsforsikring. Det tal
svarer til ca. 15 % af den amerikanske befolkning.
9
ObamaCare forsøger at gøre sundheds-
forsikring billigere for forbrugere såvel som for firmaer, som i mange tilfælde sørger for
sundhedsforsikring for deres medarbejdere. For at forhindre urimelige prisstigninger vil
der være lovkrav om, at forsikringsselskaber offentligt skal forklare på sine hjemmesider
såvel som på lovens nye hjemmeskide, hvorfor de har foretaget disse prisstigninger. Grun-
den til, at dette er et krav, er, at der i perioden 2000 til 2010 har været en fordobling i pri-
sen for forsikringspræmier i det amerikanske samfund: ”It was no longer working for small
businesses, who were burdened by the weight of premiums that had doubled -- more than
doubled over the last decade.”
10
Med ObamaCare er der stadigvæk rigtig mange amerikane-
re, der ikke har en sundhedsforsikring, fordi de ikke føler, at de har råd til det, men den
medianske indkomst på den gruppe amerikanere, der nu, grundet ObamaCare, har fået en
sundhedsforsikring, er lavere end den medianske indkomst på den gruppe mennesker, der
ikke føler, de har råd til at betale forsikringspræmierne ifølge en artikel fra CBS News.
11
Artiklen påpeger også, at det ikke er muligt at lave en ordentlig sammenligning med udvik-
lingen i antallet, der har fået en sundhedsforsikring, idet måden at tælle antallet af forsik-
rede personer er blevet ændret. Derfor kan man ikke få en retvisende sammenligning. Dog
påpeger en anden artikel fra New York Times, at der i første kvartal i år var et fald i antal
amerikanere uden forsikring på 8 procent, hvilket tog det samlede antal ned til 41 millio-
ner amerikanere uden forsikring.
12
8
Jf. side 7, øverst
9
Madsen, 2012. S. 53
10
Midt i afsnit 5 i talen – Kilde 3
11
Afsnit 8 – kilde 6
12
Afsnit 2 – kilde 7
13
Grundet finanskrisen har der været et fald i antal amerikanere, der har en sundhedsforsik-
ring, fordi, som tidligere nævnt, betaler mange firmaer for sundhedsforsikring for deres
ansatte. Sammenhængen mellem finanskrisen og fald af forsikrede amerikanere er, at virk-
somheder har været under økonomisk pres, og har været nødt til at afskedige medarbejde-
re for at overleve, hvilket har fjernet sundhedsforsikringen fra disse personer. Dette frem-
går af et citat fra Obama: ”It was no longer working for small businesses, who were burdened
by the weight of premiums that had doubled -- more than doubled over the last decade. It
was no longer working for state and federal governments, imperilling our fiscal future. And
all the while, the number of Americans without insurance kept rising, compounded by a hor-
rific recession -- with people losing their jobs and then losing their health care.”
13
Han fort-
sætter med at sige, at det var en nødvendighed at skifte kurs for familiernes, for virksom-
hedernes og for USA’s fiskale fremtids skyld: ”So one thing was clear to everybody: We
couldn’t keep traveling down the same road. For the sake of our families, our businesses and
the fiscal future of this country, we had to change course. And that’s why three months ago, in
this very room, I signed the Affordable Care Act into law.”
Ved at begrænse prisstigningerne i forsikringspræmierne og ved at gøre det billigere for
forsikringsselskaberne at udbyde forsikringer, er den måde, Obama har tænkt sig at kom-
me ovenstående problem til livs. Derudover skal reformen skabe mere stabilitet, sikkerhed
og kontrol for de personer, der har en sundhedsforsikring. Disse ting fremgår af dette citat:
”This law will cut costs and make coverage more affordable for families and small busi-
nesses. It’s reform that brings -- that begins to bring down our government’s long-term struc-
tural deficit. It’s reform that finally extends the opportunity to purchase coverage to the mil-
lions who currently don’t have it -- and includes tough new consumer protections to guaran-
tee greater stability, security and control for the millions who do have health insurance.”
14
Da der har været problemer med folk, der pludselig blev droppet af deres forsikringer, da
de blev syge, og da der har været problemer med folk, der ikke kunne optage forsikringer
grundet medfødte tilstande, forsøger ObamaCare også at komme disse problemer til livs,
således at enhver amerikaner har mulighed for at komme til at få en sundhedsforsikring.
Endvidere skal det være slut med at sætte begrænsninger for, hvad man højst må koste et
13
Sidste 1/3 af afsnit 5 i talen – Kilde 3
14
Afsnit 6 i talen – Kilde 3
14
forsikringsselskab i løbet af et liv. Alle disse ting kommer til udtryk i følgende citat: ”So,
starting in September, some of the worst abuses will be banned forever. No more discriminat-
ing against children with pre-existing conditions. No more retroactively dropping somebody’s
policy when they get sick if they made an unintentional mistake on an application. No more
lifetime limits or restrictive annual limits on coverage. Those days are over.”
15
Obama understreger også i sin tale, at ObamaCare ikke går ud på at straffe forsikringssel-
skaberne, fordi de beskæftiger et stort antal mennesker. Dog håber han på, at disse virk-
somheder vil kunne tage reformen som noget positivt, idet der vil være mange millioner
flere mennesker at kæmpe om at forsikre, da der nu vil være sundhedsforsikring tilgænge-
ligt for mange flere amerikanere. ”This long-overdue step has one overriding focus, and that’s
looking out for the American consumer. It’s not punitive. As I said when I met with the insur-
ance executives, it’s not meant to punish insurance companies. They provide a critical ser-
vice. They employ large numbers of Americans. And in fact, once this reform is fully imple-
mented a few years from now, America’s private insurance companies have the opportunity to
prosper from the opportunity to compete for tens of millions of new customers. We want
them to take advantage of that competition.”
16
Hvor bevæger de sig hen?
Er amerikanerne ved at bevæge sig væk fra deres egen velfærdsmodel? Kigger de mod
Danmark for at se, hvordan vi gør det? Højst sandsynligt ikke. I Danmark har vi, som sagt,
et universelt system, hvor alle personer kvit og frit kan få en god og ordentlig behandling
ligegyldigt, hvad problemet er. Det er ikke tilfældet i USA. Der er stadigvæk millioner af
mennesker, der ikke har råd til en sundhedsforsikring. Barack Obama sigter efter at gøre
forsikringsmulighederne mere gunstige for langt størstedelen af befolkningen, men med de
enorme indkomstforskelle, der er i USA, og med den store andel af mennesker, der lever i
fattigdom, kan det være utrolig svært at få alle med på den vogn. Ifølge den amerikanske
regering selv, er der 45,3 millioner amerikanere, der lever i fattigdom.
17
Kan man virkelig
15
Afsnit 17 i talen – Kilde 3
16
Afsnit 15 i talen – Kilde 3
17
Kilde 8 og Kilde 9
Man regnes for at være fattig, hvis ens indkomst er mindre end ens skattepligtige bund-
grænse.
15
regne med, at disse mange millioner mennesker har råd til sundhedsforsikring, når de tje-
ner så lidt? ObamaCare skulle gerne, som tidligere nævnt, gøre sundhedsforsikring billige-
re, men man kan da ikke forvente, at alle disse 45,3 millioner mennesker pludselig får råd
til at betale for forsikringen. Obama nævner selv, at der vil være et større forsikringskun-
deudbud med tiender af millioner, men om det er helt realistisk, må tiden jo vise.
Med ObamaCare bevæger amerikanerne sig hen mod et mere universelt system, men end-
nu et system, hvor hver mand er sin egen lykkes smed, og ikke alle bliver dækket. Skal de
tage skridtet videre og gøre sundhedsforsikring universelt, må de lade de stærkeste i sam-
fundet bære en større del af byrden, således at selv de svageste kan blive dækket. Obama-
Care tager lidt af dette til sig, idet det som meget fattig er muligt at få noget tilskud til at
betale sine forsikringspræmier. Tilskuddet kommer fra en lille skattestigning for de rigeste,
så det kan diskuteres, om Obama har kigget efter sine naboer mod nord
18
og vennerne på
den anden side af Atlanten. En ting er helt sikker, og det er, at sundhedssystemet i hvert
fald bliver noget, der ligner vores universelle system mere, end det hidtil har gjort. Med
tiden kan det dog godt udvikle sig til at ligne vores endnu mere. Det tager nemlig mange år
at reformere sundhedssystemet så drastisk, hvilket også fremgår af Obama selv.
Forhindringer ObamaCare medfører
Barack Obamas sundhedsreform har vakt store diskussioner i landet, hvor der er rigtig
mange mennesker, der støtter reformen og synes, at det er en fantastisk idé, men der er
ligeledes også rigtig mange mennesker, der ikke bryder sig om reformen, og som ligefrem
er modstandere af den. Nogle republikanere har ligefrem udtalt, at de gerne vil forsøge at
gøre op med ObamaCare og vende tilbage til det gamle system, som ikke var til gavn for
andre end forsikringsselskaberne og de rigeste. Dette kommer til udtryk i den tale, Obama
holdte d. 22/6/2010: ”Ultimately, all these reforms are about more than just ending a dan-
gerous status quo. They’re about offering stability and security to Americans who need
it. Now, we’re in Washington, so obviously there’s politics involved. And I’ve got some folks on
the other side of the aisle that still think none of this should happen and, in fact, have said
they’re going to run on a platform of repeal. They want to go back to the system we had be-
18
Canadisk sundhed – Kilde 10
16
fore.”
19
Hertil tilføjer han også, at hvis de gerne vil vende tilbage til det gamle system, så
skal de selv fortælle alle disse mennesker, han har hjulpet, hvorfor de skal vende tilbage til
det gamle system. De skal fortælle alle disse mennesker, hvorfor de skal have taget deres
nye rettigheder fra sig igen for at vende tilbage til det gamle system. Dog siger han også, at
han tror ikke på, at de vil tage den diskussion op med alle disse mennesker, hvilket kunne
tyde på, Obama er sikker på, sin reform kommer til at bestå. ”So anybody who favors repeal
is welcome to come talk to these people and tell them why we should go back to the status quo
prior to us signing this bill, go back to the way things were. They are going to need to explain
why they -- and tens of millions of Americans -- should have their new rights taken away. I
don’t think they’ll have that conversation.”
20
En af de helt store ting, som mange mennesker har imod ObamaCare er, at det går i strid
med den amerikanske mentalitet og amerikanske værdier.
Rugged individualism
En helt basal amerikansk værdi er individualismen og at skulle klare sig selv. Vi har i en-
gelsk undervisningen beskæftiget os med amerikanske værdier, hvor vi lærte, at amerika-
nere går op i ”rugged individualism”. Dette betyder, at folk skal klare sig selv, og helst ikke
skal nasse af andre. Det er set ned på og ligefrem pinligt at skulle nasse på resten af sam-
fundet, hvilket er modsat den mentalitet, vi har i Danmark, hvor vi gerne hjælper hveran-
dre. Med det gamle amerikanske sundhedssystem var denne individualistiske værdi meget
fremtrædende, idet man skulle redde sin egen røv ved at forsikre sig, og kunne man ikke
det, var det bare ærgerligt. Så kunne man bare lade være med at blive syg. Med ObamaCare
går Obama imod denne værdi, idet han gerne vil have, at samfundets borgere og virksom-
heder ikke bare skal gå efter mest mulig profit ned i egen lomme, men at de skal tage sig af
de svageste i samfundet, som ikke selv har råd. Det er dette brud på denne basale værdi,
rigtig mange amerikanere ikke bryder sig om. Derudover er der den mentalitet i det ameri-
kanske samfund, at man skal arbejde for at få sine ting. Hvis man er hårdtarbejdende, så får
man store belønninger. Ved ObamaCare støttes de dårligst stillede i samfundet uden at ha-
ve ”arbejdet for belønningen”, hvilket kan føles som en straf for de personer, der nu bliver
19
Afsnit 27 i talen – Kilde 3
20
Afsnit 36 i talen – Kilde 3
17
pålagt at skulle betale mere i skatter, så de svageste kan få hjælp til at finansiere deres
sundhedsforsikring. Obama påpeger også i sin tale, at forsikringsselskaberne ikke skal se
ObamaCare som en straf, men at de derimod skal tage den til sig og nyde godt af de mange
millioner, de nu kan konkurrere om at forsikre.
Liberalisme
Ikke nok med at ObamaCare går imod de værdier, der er i det amerikanske samfund, så går
det også imod amerikanernes politiske liberale tanker, hvor man har et kritisk syn på sta-
ten og ikke synes, den skal blande sig for meget i samfundet. Statslig indblanding er en
krænkelse af frihed og er ikke til gunst for befolkningen eller erhvervslivet. I denne sam-
menhæng er der mange amerikanske borgere, der ikke føler, de får noget ud af ObamaCare;
ligeledes bliver priserne på forsikringspræmierne begrænset, hvilket medfører, at forsik-
ringsselskaberne ikke frit kan styre deres salgspriser og som i sidste ende begrænser deres
omsætning og derved også deres resultater.
Endvidere kan der være tale om en begrænsning på den frie konkurrence ved et sådant
statsligt indgreb. Er prisfastsættelsen ikke frit styret af markedskræfterne, udbud og efter-
spørgsel, kan der ikke være tale om helt fri konkurrence, idet der sættes begrænsninger.
Knaphed på hospitaler
Hvis man ikke har en sundhedsforsikring i USA, så kan man godt komme på hospitalet i
akutte situationer, hvilket fx kunne være hvis man var ude for et trafikuheld. I dette tilfæl-
de har hospitalet pligt til at behandle indtil patientens tilstand er stabil, hvorefter hospita-
let ikke længere har nogle forpligtelser til at tage sig af patienten, så patienten overføres
ofte til et offentligt eller et religiøst hospital.
21
Når flere og flere mennesker får en sund-
hedsforsikring, der betyder, at de kan blive behandlet på private sygehuse, kan det betyde,
at der vil være knaphed på pladsen på disse privathospitaler. Der kunne her være tale om
manglende sengepladser, for få læger eller sygeplejesker osv. Hvis denne situation bliver
en realitet, når der nu er tale om mange gange Danmarks befolkning i antal nye potentielle
patienter, så kan det være nødvendigt at bygge nye hospitaler eller udbygge eksisterende.
Det kan dog have en positiv effekt på efterspørgslen i samfundet. Hvis staten finansierer
byggerierne af nye hospitaler, kan vi her tale om en lempelig finanspolitik, hvilket fremmer
21
Madsen, 2012, S. 53
18
efterspørgslen i samfundet og giver en gunstig udvikling i arbejdsløshedsprocenten. Den
gode udvikling i arbejdsløsheden vil betyde, at folk vil forbruge mere, da der vil være flere
mennesker med flere penge mellem hænderne. Det har selvfølgelig også nogle konsekven-
ser, som er gode såvel som dårlige. Produktionen vil stige grundet den nye efterspørgsel,
hvilket vil give mere vækst i BNP. Dette kommer til at ske på bekostning af miljøet, da pro-
duktion forurener. Endvidere vil de højere forbrugskvoter alt andet lige betyde mere im-
port, som går på bekostning af betalingsbalancens løbende poster, hvilket kan skade beta-
lingsbalancen således, at USA importerer mere, end de eksporterer.
Selv hvis knapheden ikke bliver i så omfattende et omfang, at der ikke behøves at bygge
nye hospitaler, så kan der stadigvæk være god grund til at ansætte flere læger, kiruger, sy-
geplejersker osv. for at behandle den større mængde patienter, hvilket også får flere men-
nesker i arbejde og i vil have en god indflydelse på nogle makroøkonomiske nøgletal som
arbejdsløshedsprocenter, forbrugskvoter, vækst i BNP m.m. Det vil selvfølgelig også have
nogle negative påvirkninger på nogle nøgletal som fx betalingsbalancens løbende poster. I
al helhed er det de samme poster (stort set), der bliver påvirket, men i en mindre grad, når
der ikke skal nye byggerier til.
Skattestigninger
En ting, som har været tilfældet for de rigere amerikanere er skattestigninger, som ikke er
velset i store dele af det amerikanske samfund. Skattestigninger har været en konsekvens
af de tilskud, de fattige nu kan hente for at få råd til at betale for deres sundhedsforsikrin-
ger. Disse skattestigninger for de rigeste i samfundet ”straffer” de, der tjener flest penge, og
går til de svageste i samfundet, hvilket, igen, er i modstrid med traditionelle amerikanske
værdier, hvor man skal klare sig selv og blive belønnet for hårdt arbejde.
Disse skattestigninger giver mere skatteprogression i samfundet, og ligner faktisk lidt det,
vi gør i Danmark, hvor vi har enorm skatteprogression (dog i en meget mildere grad). Der
kunne evt. være tale om socialdemokratiske motiver bag denne del af ObamaCare, hvilket
igen leder over på de utilfredsheder, der har været til følge.
Endvidere er der tale om ”bøder” for ikke at have en sundhedsforsikring, som rammer de
personer, som ikke har råd til det i forvejen.
22
Det er dog billigere for dem at betale bøder-
22
Kilde 11
19
ne end at skulle købe en sundhedsforsikring, så det er stadigvæk fortrukket af de fattig-
ste.
23
Konklusion
På baggrund af denne opgave kan det konkluderes, at vi i Danmark har en universel vel-
færdsmodel, hvilket klart fremgår af de data, der er blevet hentet fra OECD. Derudover
fremgår det også, at de politiske motiver bag den danske velfærdsmodel fremkommer af
socialdemokratiske og socialliberalistiske ideologiske tanker, hvorimod USA benytter sig af
den residuale velfærdsmodel, der er bygget op omkring liberale tanker, hvor individet sæt-
tes i centrum og frihed vægtes meget højt.
Obama har ment, og mener stadigvæk, at der skal gøres noget ved det amerikanske sund-
hedssystem, som må vurderes at være væsentligt i velfærdssammenhæng. Han vil gerne
reformere systemet på en sådan måde, at den bliver mere universel, men den er dog ikke
ligesom den danske model. Baggrunden for dette kommer fra det enorme antal amerikane-
re uden sundhedsforsikring og alle de mange tilfælde, hvor folk ikke er blevet behandlet
ordentligt af deres forsikringsselskaber. Obama har mødt meget modstand fra oppositio-
nen, men det har lykkedes ham at få implementeret ObamaCare i samfundet, selvom det
tager mange år at blive fuldt implementeret. Obama har fået lavet nogle tiltag, som skal
gøre vilkårene for sundhedsforsikring meget bedre for mange millioner amerikanere. Disse
tiltag indebærer billigere forsikringer, hvor der gives tilskud til folk, der ikke selv har råd til
det. Det loft, der har været på nogle forsikringer, som betød, at en familie ikke måtte koste
over et bestemt beløb i en livstid, bliver forbudt, ligesom diskrimination imod familier, der
har børn med medfødte lidelser bliver forbudt. Obama vil have forsikringsselskaberne til at
tænke på deres kunder, før de tænker på bundlinjen, hvilket også fremgår af, at Obama har
gjort det lovpligtigt for forsikringsselskaber at offentliggøre store stigninger i forsikrings-
præmier med en forklaring på, hvorfor den stigning er fundet sted.
Udover de gode ting, som ObamaCare gør for de svageste i samfundet, så hjælper det fak-
tisk også amerikansk økonomisk vækst, hvis konsekvensen ”knaphed på hospitaler” bliver
en realitet, og det bliver nødvendigt at skulle bygge nye sygehuse. Selv hvis det kun bliver
ansættelse af flere læger osv., vil det have en positiv indflydelse på amerikansk økonomi.
23
Kilde 6
20
De tiltag, Obama har taget, ligner ikke den klassiske amerikanske tankegang, hvor man er
sin egen lykkes smed, men derimod ligner det, at Obama har hentet noget inspiration til sin
reform fra Canada såvel som i Europa, hvor der er universel sundhedsforsikring. For man-
ge amerikanere kan det være svært at sluge, da individualisme og liberalisme ligger så dybt
i hjerterne på dem. De amerikanske værdier er meget fremtrædende i deres samfund, og
når man går ”imod” dem, sådan som Obama gør, kan det skabe en masse modstand, hvilket
oppositionen også viser med deres udtalelser om at lave sundhedssystemet tilbage til det
gamle.
21
Kildeliste
Bøger
Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv, Madsen, Finn. Udgivet august 2012 af for-
laget lee.
Internetlinks
Kilde 1: Kort oversigt over de tre forskellige velfærdsmodeller
http://www.itrojka.dk/samf_C/figur/fig17_2.pdf
Brugt: 17/11/2014
Kilde 2: OECD sammenligning af offentlig ansatte 2008
http://www.oecd-ilibrary.org/sites/gov_glance-2011-en/05/01/gv-21-
02.html?itemId=/content/chapter/gov_glance-2011-27-
en&_csp_=6514ff186e872f0ad7b772c5f31fbf2f
Brugt: 9/12/2014
Kilde 3: Tale af præsident Barack Obama
http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-affordable-care-act-and-
new-patients-bill-rights
Brugt: 9/12/2014
Film af talen
http://www.whitehouse.gov/photos-and-video/video/implementing-affordable-care-act
Brugt 9/12/2014
Kilde 4: Geert Hofstedes kulturdimensioner
http://geert-hofstede.com/united-states.html
Brugt: 10/12/2014
Kilde 5: OECD’s hjemmeside er brugt til mange tal og er kilden til adskillige bilag.
http://www.oecd.org
22
Kilde 6: Artikel med medianske indkomster på folk med og uden sundhedsforsikring
http://www.cbsnews.com/news/many-americans-still-lack-health-insurance/
Brugt: 10/12/2014
Kilde 7: Artikel fra NY Times, der belyser fald i amerikanere uden forsikring
http://www.nytimes.com/2014/09/16/us/number-of-americans-without-health-
insurance-falls-survey-shows.html?_r=0
Brugt: 10/12/2014
Kilde 8: Grafer fra den amerikanske regering over antal fattige og procentdel af befolknin-
gen i fattigdom
http://www.census.gov/hhes/www/poverty/data/incpovhlth/2013/figure4.pdf
Brugt 11/12/2014
Kilde 9: En beskrivelse af, hvad der regnes for at være fattig
http://www.census.gov/hhes/www/poverty/about/overview/measure.html
Brugt 11/12/2014
Kilde 10: Canadisk sundhedssystem forklaret
http://www.canadian-healthcare.org
Brugt 11/12/2014
Kilde 11: Oversigt over skatter forbundet med ObamaCare
http://obamacarefacts.com/obamacare-taxes/
Brugt 17/12/2014
23
Bilag
Bilag 1
Grafen viser udviklingen i skattetrykket i samfundet udtrykt i procent af samlet BNP siden
år 2000 til år 2012 med en boks der viser tallet fra 2012 nøjagtigt.
24
Bilag 2
Diagrammet viser gini-koefficienter for mange lande for 2011, hvor USA og Danmark er
fremhævet således, at man kan se de præcise tal for landende.
25
Bilag 3
Diagrammet viser en sammenligning af offentligt forbrug på tværs af lande udtrykt i pro-
cent af BNP, hvor USA og Danmark er fremhævet for sammenligning. Her kan man igen se
de præcise tal, da de er fremhævet.