1
Christine L. Christensen
Studieretningsprojekt 2013
S a m f u n d s f a g A , E n g e l s k A
STX 3.g
2
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 1
2. REDEGØRELSE – IFT. USA OG OBAMA ................................................... 1
2.1– KOMMUNIKATIONSFORMERNES UDVIKLING ................................................................................................................... 2
2.2 – DEN POLITISKE KOMMUNIKATIONS TRE AKTØRER ....................................................................................................... 3
2.2.1 – De politiske aktører ....................................................................................................................................................... 3
2.2.2 – Borgerne ............................................................................................................................................................................. 3
2.2.3 – Medierne ............................................................................................................................................................................. 4
2.3 – KOMMUNIKATIONS- OG MEDIESTRATEGI ....................................................................................................................... 5
3. ANALYSE – BARACK OBAMAS INDSÆTTELSESTALER 2009 OG 2013.................................................. 5
3.1 – INDSÆTTELSESTALE 2009 ............................................................................................................................................... 6
3.1.1 – Talesituationen ................................................................................................................................................................ 6
3.1.2 – Retorisk analyse............................................................................................................................................................... 7
3.1.3 – Analyse af appelformer ............................................................................................................................................. 10
3.2 – INDSÆTTELSESTALE 2013 ............................................................................................................................................ 12
3.2.1 – Talesituationen ............................................................................................................................................................. 12
3.2.2 – Retorisk analyse............................................................................................................................................................ 13
3.2.3 – Analyse af appelformer ............................................................................................................................................. 15
3.3 – OBAMAS RETORISKE UDVIKLING ................................................................................................................................... 16
4. DISKUSSION – OG POLITISK VIRKELIGHED ...................................... 16
5. KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 20
6. LITTERATURLISTE............................................................................................................................................... 21
6.1 - INTERNETSIDER ................................................................................................................................................................ 21
6.2 - YOUTUBE KLIP .................................................................................................................................................................. 21
6.3 - BØGER ................................................................................................................................................................................ 21
7. BILAG ........................................................................................................................................................................ 22
7.1 – BILAG 1 .......................................................................................................................................................................... 22
7.2 – BILAG 2 .......................................................................................................................................................................... 22
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
1
1
1. Indledning
Der er ingen tvivl om, at kommunikation er et begreb, som indeholder mange facetter. Vi udsættes for
det mange facetteret begreb på daglig basis, og begrebet er en vigtig grundsten, når vi opbygger sociale
relationer. Men begrebet har været under en overvældende forvandling, og det er utroligt som moderne
menneske, at tænke på, at vi før i tiden kun havde den helt basale ansigt-til-ansigt kommunikation. Den
medierede verden, vi lever i i dag, har haft sin indflydelse på vores kommunikation, og det er
efterhånden svært at forestille sig en verden uden e-mails, sociale medier, tv, radio m.m. Vores
kommunikation har ændret sig radikalt, og her er den politiske kommunikation ingen undtagelse.
Politik er nemlig også en del af vores dagligdag, om vi så end er klar over det.
Vi bliver i tide og utide mindet om den politiske dagsorden gennem medierne. Vi kan ikke se os fri fra
den politiske kommunikation, og det er vel nok også de færreste, som ikke på et tidspunkt i deres liv
bliver indblandet i den politiske kommunikation – for den politiske kommunikation er et vigtigt aspekt,
når vi som vælgere skal finde vores politiske ståsted. Dette ligger også til grund for den for det meste
velovervejede retorik mange politikere ligger for dagen. De skal kunne argumentere, overtale og
omfavne.
Mit udgangspunkt i forhold til denne opgave er Barack H. Obamas to indsættelsestaler fra henholdsvis
2009 og 2013.
Først vil jeg redegøre for en række begreber, som kan have sin indflydelses på den politiske
kommunikation. Jeg vil efterfølgende lave en analyse af de to indsættelsestaler - i den anledning vil jeg
se på den politiske situation omkring årene 2009 og 2013. Til sidst vil jeg så diskutere, hvordan
forholdet mellem den politiske kommunikation og politiske virkelighed er.
2. Redegørelse – ift. USA og Obama
er et vidt begreb. Den indeholder mange komponenter og facetter – og
derudover ændres og tilpasses den hele tiden.
Man kan dog i bund og grund sige, at den politiske kommunikation har til formål at overbringe et
politisk budskab fra f.eks. en politikker til en modtager, der skal handle og/eller skal overtales ud fra de
talte ord.
Man kan tilsammen sige, at den politiske kommunikation bevæger sig i mellem det strategiske og
praktiske niveau. Det strategiske niveau er det dybdegående, altså hvem tales der til, med hvilke
virkemidler, og hvad ønskes der at få ud af det. Det praktiske niveau er derimod, hvordan alt det, som
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
2
2
blev behandlet på det strategiske niveau skal præsenteres.
1
Jeg vil derfor herunder redegøre for den
politiske kommunikation, dens udvikling og hvilke elementer, der kan have indflydelse på den.
2.1 – Kommunikationsformernes udvikling
Generelt er der sket en større udvikling og ændring indenfor kommunikationsformer. Vi er gået fra
”ansigt-til-ansigt kommunikation” til en ”medieret kommunikation”, som er kommet i takt med
samfundets teknologiske udvikling. Dette betyder dog ikke, at den klassiske ansigt-til-ansigt
kommunikationsform er blevet kasseret. Den fysiske tilstedeværelse kan i sig selv være en del af den
politiske kommunikation og være medvirkende til en anden tilgangsvinkel til det pågældende budskab.
Det kan være ens kropssprog og andre nonverbale kommunikationsformer, der kan have sin
indflydelse.
Ansigt-til-ansigt kommunikation er derved karakteriseret ved den fysiske tilstedeværelse samme tid og
samme sted som modtageren, som kan være få eller mange mennesker.
2
Modsat den klassiske ansigt-til-ansigt kommunikation har vi som nævnt den medieret kommunikation,
som kan finde sted på to måder; ”den interpersonelle kommunikation” og igennem ”massemedierne”.
Den interpersonelle kommunikation er kort fortalt ansigt-til-ansigt kommunikation bortset fra, at de,
som kommunikerer, ikke er i samme rum. Det kan være e-mails, telefonsamtaler og beskeder gennem
forskellige sociale medier. Det vigtige er bare, at det er en direkte kommunikation mellem afsender og
modtager.
Den anden form af medieret kommunikation sker gennem massemedierne. Det, som her er et specielt
kendetegn, er, at modtager typisk er en stor gruppe ukendte mennesker. Det vil også sige, at denne
form for medieret kommunikation er til forskel fra interpersonel kommunikation mere begrænset. Den
går oftest kun den ene vej, og modtager har ikke mulighed for at kommentere og kommunikere tilbage
til afsender. Disse massemedier kan for eksempel være i form af tv, radio, aviser eller andre former for
skrevne medier.
3
Man kan dog også benytte sig af ansigt-til-ansigt og medieret kommunikation på
samme tid. Dette kun være en tale, som bliver holdt for et publikum, som er fysisk til stede, men som
også bliver sendt på tv – f.eks. Obamas indsættelsestaler fra 2009 og 2013.
Disse kommunikationsformer siger altså noget om, hvordan kommunikationen sker mellem afsender og
modtager. Jeg vil derfor nedenfor redegøre for de tre aktører i den politiske kommunikation.
1
http://www.politiskkommunikation.dk/html/nyheder/121206.html
2
F. Rasmussen, s.26
3
F. Rasmussen, s. 26
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
3
3
2.2 – Den politiske kommunikations tre aktører
Som før nævnt har den politiske kommunikation til formål at overbringe et politisk budskab fra en
eventuel politikker, eller en person med politiske hensigter, til en modtager, der skal handle og/eller
skal overtales ud fra de talte ord.
4
Det vil sige, at kommunikationen sker mellem de aktører, som er med
til den proces, hvor politik bliver skabt. Disse aktører kan deles op i tre grupper: De politiske aktører,
borgerne og medierne.
5
2.2.1 – De politiske aktører
Den vel nok vigtigste slags aktører, der kan nævnes, når man taler om politiske aktører, er de forskellige
partier og politikkere. I USA ser vi et to-partis-system med republikanerne på den ene side og
demokraterne på den anden. Kan man næsten sige, at partierne er bindledet mellem politikerne og
borgerne – se afsnit 2.2.2.
Partierne har to ting til opgave: de er den samlende faktor, der skaber en form for orden i et ellers
kaotisk land i forhold til den politiske front, og modsat er de også dem, som skal være den opdelende
faktor, da de skal skabe debat og overbevise borgerne/vælgerne, så der tiltrækkes flere til deres parti
og dets synspunkter.
6
Hvert parti bygger visioner op for deres land, dette gøres oftest på baggrund af en
ideologi, som de så tolker og forstår på deres måde.
2.2.2 – Borgerne
I 1999 troede 82% i USA på en egentlig, personlig Gud.
7
Vi kan derfor ikke komme uden om, at
borgernes tro har indflydelse på den førte politik i USA. Et af de grundlæggende elementer vi f.eks.
hører, når en politiker taler til befolkningen, er vendingen ”God Bless America”. Afrundingen kan ses
som en velsignelse af den amerikanske befolkning – samtidig får afsender understreget og opbygget
den særlige forbindelse, man i USA mener, man har til Gud.
Hele denne religiøse del af USA kan samles under begrebet ”civilreligion”. Det kan man fordi, at man i
USA, når man f.eks. siger ”God Bless America” taler om Gud i et overodnet niveau, som hele USA’s gud,
da der i USA findes mange forskellige religioner. Begrebet civilreligion bygger dermed på nationale
symboler, værdier og ritualer.
8
I USA kan man generelt sige, at borgerne har nogle generelle værdier og overbevisninger, de værner
om. Dette er begreber som frihed, lige muligheder og mulighed for at finde lykken. Tilsammen kan man
kalde disse ”Den Amerikanske Drøm”. Man kan sige, at den amerikanske befolknings grundlæggende
værdier og overbevisninger er en grundsten, som skal tages hensyn til i den politiske kommunikation.
4
http://www.politiskkommunikation.dk/html/nyheder/121206.html
5
F. Rasmussen, s.29
6
P. Nedergaard, s. 144 ff
7
P. Brøndum og A. Rasmussen, s. 18
8
P. Brøndum og A. Rasmussen, s. 36 ff
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
4
4
Generelt kan man sige om borgerne, at det er vigtigt, at de politiske aktører anerkender dem, som en del
af de tre aktører indenfor den politiske kommunikation samt, at de har i baghovedet, at borgerne er
vælgerne!
2.2.3 – Medierne
Man kan, ifølge Brian McNair, som er engelsk medieforsker, dele medierne op i to dele. Først har vi de
medier, som de forskellige politiske aktører selv har kontrollen over. Det kan være i form af
hjemmesider, facebookprofiler og reklamer. Generelt kan man sige, at disse slags medier, er de medier,
som typisk bliver brugt under valgkampagner.
9
Som politiker handler det altså om, at man ved hjælp af medierne, kan opstille et vedvarende, positivt
image. Man kan, som eksempel, hive Barack Obamas tv-reklamer fra valgkampen i 2008 frem. Heri ser
vi, hvordan Barack Obama fortæller om sin barndom, og hvordan de hjemme ved ham lærte at leve efter
grundlæggende værdier som ansvar, og den vigtighed der var i at kunne klare sig selv.
Han fortæller, at han ikke ville være nået så langt, som han er, hvis det ikke var for hans hårde arbejde,
hvilket jo også er en af de grundlæggende amerikanske overbevisninger.
10
Barack Obama får altså iscenesat sig selv ud fra nogle grundlæggende værdier fra det amerikanske
samfund og understreger dermed, hvad han står for.
Modsat de medier de politiske aktører selv kan kontrollere, har vi de medier, som er de ikke har direkte
kontrol over – men som de dog prøver at påvirke til at formidle deres budskaber og synspunkter. Her
har vi altså tale om det, vi vil kategorisere som ”massemedier”, som også blev omtalt i afsnit 2.1.
Typisk vil man se, at den politiske dagsorden bliver omtalt i nyhedsmedier, som nyhedsudsendelser,
nyhedssektionerne i aviserne samt i forskellige politiske analyse- og debatprogrammer.
11
Til sammen kan man altså sige, at disse tre aktører fortæller noget om hvilke størrelser, der findes
indenfor den politiske kommunikation. Når en politiker skal kommunikere et budskab ud, skal dette ske
på en måde, hvor det er indregnet, at borgerne er de, som skal modtage budskabet korrekt. Dog skal et
parti/politiker også indregne det mediemæssige niveau – altså hvordan man kan bruge de medier, man
selv kan kontrollere, korrekt, men også hvordan man får massemedierne til at dække et budskab på den
mest hensigtsmæssige måde.
Dette kan man gøre ved hjælp af kommunikations- og mediestrategier, og jeg vil derfor redegøre for
disse herunder.
9
F. Rasmussen, s. 36
10
Kearny, s. 24 og F. Rasmussen, s. 67
11
F. Rasmussen, s. 37
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
5
5
2.3 – Kommunikations- og mediestrategi
Når man taler om kommunikations- og mediestrategi er der to begreber, som melder sig: priming og
framing. Disse to begreber er strategier, som bliver brugt i forhold til den politiske kommunikation.
Alt kommunikation indenfor politik kræver som ofte en velovervejet strategi. Man kan sige, at priming
er ”grunderen” i , og den kan forklares ud fra en malers arbejde. En maler skal
grunde den pågældende væg, før den skal males, så der er en ens flade at arbejde på. Det samme gælder
egentlig for den politiske kommunikation. Hvis ikke man f.eks. ikke har bygget et skift i den politik, et
parti ønsker at føre, så kan skiftet virke alt for voldsomt i medierne og for vælgerne, og dette kan
dermed have en negativ indvirkning i forhold til vælgertilknytning og partiets omtale.
En af de ting, som er vigtigt indenfor begrebet priming, er ifølge medieforsker Anker Brink Lund at lytte
til ”vandrørene” – det vil altså sige at lytte til befolkningen, hvad der rører sig i samfundet, og herefter
tænke dette ind i den politiske kommunikation.
12
Når den gode ”grund” er lagt for den politiske kommunikation, kan man snakke om begrebet ”framing”.
Framing arbejder med det, medieverdenen vil kalde ”at vinkle en historie.” Det skal forstås på den
måde, at partierne og politikerne arbejder på at få massemedierne samt borgerne til at forstå deres
budskab lige præcis, som de ønsker, det skal forstås. Til forskel fra priming så arbejder framing mere
med enkelte tiltag.
Det allervigtigste formål med framing er, at et bestemt budskab i den politiske kommunikation bliver
sat ind i et overordnet sammenhæng. Hvis emnet eller budskabet ikke bliver set som væsentlig, så er
chancerne for, at den påvirker borgerne meget lille.
13
De elementer, som der her i redegørelsen bliver
redegjort for, er altså elementer, som er vigtige i forhold til en større forståelse af den politiske
kommunikation. Jeg vil altså på baggrund af denne redegørelse nu lave en kommunikationsanalyse af
Barack Obamas indsættelsestaler fra henholdsvis 2009 og 2013. Jeg vil have et særligt fokus på hans
retorik, da denne har stor indflydelse på, hvordan borgerne modtager og forstår det politiske budskab.
Jeg vil udover ovenstående også inddrage relevant viden omkring den politiske situation i 2009 og
2013, idet dette også kan have sin indflydelse på den politiske kommunikation.
3. Analyse – Barack Obamas indsættelsestaler 2009 og 2013
I denne analyse vil jeg starte med at kigge på Obamas indsættelsestale fra 2009 og derefter hans
indsættelsestale fra 2013 – til sidst vil jeg lave en sammenligning af disse.
Jeg vil i begge analyser komme ind på den politiske situation i landet, da denne som oftest ligger til
grund for indholdet i den pågældende tale.
12
F. Rasmussen, s. 64 ff
13
F. Rasmussen, s. 65 ff
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
6
6
3.1 – Indsættelsestale 2009
For at forstå en del af indholdet i Barack Obamas indsættelsestale fra 2009 kræver det en
baggrundsviden om den politiske situation op til udnævnelsen af Barack Obama som præsident.
Der bliver flere gange i talen nævnt landets økonomisk situation, hvilket også er det, der karakterer året
2008. Det var nemlig i året 2008, at det stod klart, at USA stod i en af de værste økonomiske kriser
længe. Nogle af de ting, som førte til den økonomiske krise var de faldende huspriser samt de usikre lån,
som var blevet taget gennem en lang årrække. Banksektoren blev alvorligt ramt, og det så vi især ved,
at mange af de store banker på Wall Street gik konkurs – og for at rede hele banksektoren blev selve
staten nødt til at skride ind, og de gav et tilskud på hele 700 mia. dollars. Den alvorlige bankkrise førte
til en landsomspændende krise idet, at mange virksomheder gik konkurs, og dermed steg
arbejdsløsheden kraftig inden for ikke så lang tid.
Denne krise var på mange måder en hjælp på vej til sejren for Obama, da man på daværende tidspunkt
begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske politik, som var blevet ført i de otte år, hvor
Bush sad som præsident.
Som bekendt var det en sejr på mange måde specielt set i forhold til, at Obama blev den første
afroamerikanske præsident i USA nogensinde. Det er dog ingen let overtagelse af præsidentembedet.
Præsident Obama stod nemlig overfor den værste økonomiske krise i verden siden anden verdenskrig
samt to krige, som ikke var blevet afsluttet endnu.
14
3.1.1 – Talesituationen
Det overordnede indhold af talen hviler på ovenstående. Obama starter ud med at takke præsident
Bush for hans tid som præsident, men her efter er det egentlig lige på og hårdt.
Det er altså svært for Obama ikke at nævne landets forfald og krise, og han bliver i sin vis også nødt til
at nævne sin mening om, hvor problemerne blev affødt.
Så er det jo bare lige, hvem modtagerne af hans budskab er. For man kan sige, at han på dette tidspunkt
ved, at hele verden følger med i hans tale – han skal dog også tage hensyn til, at det er den amerikanske
befolkning, der har valgt ham, og det er for dem, han skal bevise sit værd som præsident.
Dermed må det siges, at det amerikanske befolkning er den primære modtager. Målgruppen er altså
meget bred, og der skal derfor også tages hensyn til dette i forhold til talens indhold. Han kan i denne
situation ikke gå i dybden med hardcore statiske tal, da han vil ramme fuldstændig forbi en stor del af
målgruppen. Han er påtvunget at tale om nationen som en helhed og dermed også dens udfordringer,
og hvordan disse kan løses. En af de måder, hvorpå Obama formår at beholde den helheds- og
nationalfølelse, er ved at omtale folket og ham selv som én enhed. Dette gør han ved hele tiden af bruge
pronominer som ”we, us, our” m.m. Det eneste tidspunkt, vi rent faktisk hører ham sige ”I”, er i starten
14
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(Historie)
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
7
7
af talen, hvor han over for folket forklarer, hvor ydmyg og taknemlig han er for, at de har valgt ham. På
den måde får han hele nationens borgere til at fremstå som én helhed, men også således, at han selv er
en del af denne. Han har jo også ”bare” en ganske almindelig amerikaner.
Jeg vil derfor herunder gå i dybden med hans andre retoriske virkemidler, og hvordan han formår at
ramme en så bred målgruppe som muligt.
3.1.2 – Retorisk analyse
Retoriske gentagelser
Til at starte med finder jeg det yderst vigtig at kigge på hans retoriske gentagelser, som viser sig at finde
sted flere gange i talen. Retoriske gentagelser kan være et virkningsfuldt middel til at understrege nogle
vigtige hovedpunkter, som Obama ønsker at tydeliggøre. Gentagelserne kan være med til at sætte fokus
på dette bestemte stykke i hans lange tale, som man bagefter står tilbage og kan huske.
Retoriske gentagelser kan være i form af anaforer – altså en gentagelse af begyndelsen i flere sætninger
efter hinanden.
15
Det kan også være epiforer – altså en gentagelse afslutningen i flere sætninger efter
hinanden
16
– men brugen af disse er ikke så fremstående i talen, som brugen af anaforerne, hvor der
specielt er to eksempler, der skiller sig ud:
”For us” anaforen:
”For us, they packed up their few worldly possessions and traveled across oceans in search of new life.
For us, they toiled sweatshops, and settled the West, endured the lash of the whip, and plowed the hard
earth. For us, the fought and died in places like Concord and Gettysburg, Normandy and Khe Sahn.”
17
“We will” anaforen:
“We will build the roads and bridges, the electric grids and digital lines that feed our commerce and
bind us together. We will restore science to its rightful place, and wield technology’s wonders to raise
health care’s quality and lower its cost. We will harness the sun and the winds and the soil to fuel our
cars and run our factories. And we will transform our schools and colleges and universities to meet the
demands of new age. All this we can do, all this we will do.”
18
Disse to anaforer viser, hvordan han får noget vigtig understreget – og dette vil man efterfølgende
huske. Det vil sige, at indholdet i disse to anaforer har en vigtig betydning i forhold til Obamas budskab.
Hvis vi ser på det første citat med ”For us” anaforen, så kan vi se, at Obama taler om fortidens ”helte”.
De, som kæmpede for og grundlagde den amerikanske befolkning og deres værdier og overbevisninger.
Fortiden er som ofte brugt som et argument for, at nutidens befolkning i USA skal kæmpe sammen, som
15
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/anafor
16
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/epifor?highlight=epifor
17
Inaugural Address 2009, s.22 l.35-38 bilag 1
18
Inaugural Address 2009, s.23 l.2-7 bilag 1
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
8
8
fortidens helte gjorde. Kort fortalt kæmpede de sammen for den amerikanske drøm – og dette er, hvad
Obama ønsker folket igen skal gøre!
Derfor ser vi, i det efterfølgende eksempel med ”We will” anaforen, at dette citat handler om
fremtidsvisionerne for USA. Det kræver handling og viljestyrke at nå fremtidsvisioner, men han har jo
bygget sit argument op omkring fortidens heltes kamp, og dermed kan han opstille disse
fremtidsvisioner og sige, at de vil nå disse mål!
Til sidst vil jeg lige, i forhold til retoriske gentagelser, nævne afslutningen i citatet med ”We will”
anaforen: ”All this we can do, all this we will do!”
For her ser vi både en anafor og en epifor, hvilket skaber endnu mere opmærksomhed til hans
fremtidsvisioner! Hvis bare han havde afsluttet med endnu en simpel anafor i form af ”We will”, kunne
det have gået hen og blevet ensformig, og dermed ville hans budskab ikke stå lige så klart. Han slutter
altså sit budskab af med både en ny anafor, men også en epifor, og får dermed afslutningen til at skille
sig ud fra det lagte mønster.
Antiteser
Udover de retoriske gentagelser kan man også kigge på Obamas brug af antiteser. Antitesen er en
bevidst, retorisk sammenstilling af et modsætningspar, som kan skabe spænding mellem de to
modsætninger. I er antiteser hyppigt brugt, da modtager bliver nødt til at tage
stilling til, om de er på den ene eller anden side i forhold til det bestemte budskab.
19
Man kan dermed
bruge antiteser til at iscenesætte sig selv i en positiv retning.
Det kan Obama specielt gøre i denne form for , da denne form for
kommunikation når ud til størstedelen af borgerne via. massemedierne, altså ved hjælp af den medieret
kommunikation, hvilket også bliver omtalt i afsnit 2.1.
En af de antiteser, som Obama ofte bruger i denne tale, er modsætningen mellem den afgående
præsident Bushs politik, og så den politik han selv vil ligge for dagen som præsident. Det kan f.eks. ses i
nedenstående citat:
”On this day, we gather because we have chosen hope over fear, unity of purpose over conflict and
discord. On this day, we come to proclaim an end to the petty grievances and false promises, the
recriminations and worn-out dogmas that for far too long have strangled our politics.”
20
Her ses det, hvordan der opstilles to modsætninger. Det gode ved specielt dette citat er ikke bare, at
Obama opstiller en overordnet antitese mellem hans og Bushs politik, men at han også smider to ”små”
antiteser ind i den ”store”. Når jeg siger ”små” antiteser henvises der til det første stykke, hvor han
siger: ” […]hope over fear, unity of purpose over conflict and discord.” Disse “små” antiteser, siger noget
19
J. Fibiger og G. Lütken, s. 480
20
Inaugural Address 2009, s.22 l.22-24 bilag 1
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
9
9
om Obamas politik, og hvad folket har valgt set i forhold til politikken under Bush – ydermere
begrunder og uddyber han dette videre i det efterfølgende stykke af citatet.
Ordvalget er heller ikke tilfældigt. Når Obama siger, at folket har valgt ”hope over fear”, så kunne han
lige så godt sige, at de har valgt Obama fremfor Bush – Obama sidestiller sig selv med ”hope” og Bush
med ”fear”. Altså de positivt ladede ord bliver brugt, når han omtaler sig selv og hans politik, og de
negative ord bliver brugt, når han omtaler Bush, og den politik han førte.
Generelt er hans ordvalg langt fra tilfældigt i denne tale, og det kommer også til udtryk andre steder
end i denne antitese. Overordnet kan man sige, at han bruger denne form for ordvalg hele vejen
igennem teksten, og at det er gennemgående, at hans ordvalg omkring hans egen politik er positivt
ladet, og at det han sammenligner hans politik med, som oftest er negativt, medmindre han
sammenligner sin politik med immigranterne, som kom til USA. Her er hans ordvalg anderledes, da han
flere gange i talen nævner, at USA skal tilbage til de grundlæggende værdier og overbevisning. Dette
henviser specielt til borgerne, som er en af de tre politiske aktører – de er altså tænkt ind i den politiske
kommunikation.
Metaforer
Som før nævnt ligger Obama vægt på fortiden, den nuværende situation, og hvordan hans
fremtidsvisioner ser ud. Han snakker ofte om den udvikling, der har været og den udvikling, som skal
komme, som en ”rejse”. Dette ser vi også i hans brug af metaforer. Disse rejsemetaforer ser vi i starten
af talen og til sidst i talen. I midten ser vi andre former for metaforer, her af er der nogle af metaforene,
som handler om ”at bygge noget op”.
Til at starte det hele med bruger han denne metafor: ”Our journey has never been one of short-cuts or
settling for less.”
21
Med denne metafor får han sat hele ”rejsen” i gang, eller han samler den op, hvor Bush smed den. I
denne metafor får han understreget, at de aldrig før har brugt genveje som en udvej eller løsning og ved
at trække på fortidens ”helte”, så sætter han spørgsmålstegn ved den tid, hvor Bush sad som præsident.
Lidt længere henne i talen ser vi så nogle af byggemetaforerne. I nedenstående eksempel ses f.eks. to
helt tydelige eksempler på denne slags metaforer.
”Starting today, we must pick ourselves up, dust ourselves off, and begin again the work of remaking
America. For everywhere we look, there is work to be done. […]And we will act, not only to create new
jobs, but to lay a new foundation for growth.”
22
Den første metaforer ser vi i den første sætning. Han bruger disse slags metaforer til igen at tage fat i
fortiden. Dette ses ved, at han bruger ord som ”again”, ”dust ourselves off” m.m. Alt dette siger noget
om, at vi skal igang med noget, som aldrig blev gjort færdigt under Bushs tid som præsident. De skal
21
Inaugural Address 2009, s.22 l.30 bilag 1
22
Inaugural Address 2009, s.22 l.46 til s.23 l.2 bilag 1
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
10
10
genopbygge USA. Han henviser altså ved hjælp af disse metaforer til fortidens arbejdsomhed og
flittighed – da disse to begreber er vejen til den amerikanske drøm! Efter dette eksempel kan han så
sige, at de ved hjælp af ovenstående skal ”ligge et nyt fundament for vækst”. Brugen af denne retoriske
stilfigur er meget lig nogle af de andre stilfigurer, hvor han også starter med at snakke om fortiden og
slutter af med at bruge det til at fortælle om hans fremtidsvisioner for landet.
På mange måder er der ligheder mellem hans brug af de forskellige retoriske stilfigurer, men dog ses
der en forskel. Når han bruger de retoriske gentagelser, er det fordi, han ønsker at sætte specielt fokus.
Når han ønsker at sætte sig selv i et bestemt lys bruger han antiteser og et bestemt ordvalg.
Til sidst kan man sige, at han ved hjælp af metaforer får visualiseret hans fremtidsvisioner ved at bruge
et hverdagssprog og billeder, som mange af borgerne kan ligge genkendende til. På den måde får han de
nok så abstrakte fremtidsvisioner til at være virkelighedsnærer.
Udover disse retoriske stilfigurer, vil jeg også kort lave en analyse af appelformer. Dette gør jeg, da
brugen af appelformer er vigtig for argumentationen i talen og vigtig i forhold til, hvordan han
appellerer til folket.
3.1.3 – Analyse af appelformer
Jeg vil først sige lidt om Obamas etos, hvilket er noget, jeg ikke vil gå helt i dybden med.
Etos-appellen handler om afsenders troværdighed, om modtager kan have tillid til det, afsender siger
og gør. Artistoteles har sagt, at hvis en afsender skal være troværdig, skal han være vidende, han skal
kunne vise velvilje og på baggrund af det, skal han også have være en god karakter.
23
Denne tale bliver holdt på baggrund af, at Obama har vundet præsidentvalget – det vil sige, at han
allerede der har fået opbygget sig en etos – borgerne har igennem at vælge ham som præsident vist, at
de tror på hans budskaber og fremtidsvisioner. De ser ham som troværdig.
Hans etos er allerede bygget op gennem hans politiske karriere, samt som det står nævnt i afsnit 2.2.3,
så har Obama gennem sin valgkamp haft adskillige valgreklamer i fjernsynet, hvori han taler om sin
barndom, sine forældre, de værdier han har lært at leve efter m.m. Han har altså gennem sin
valgreklame også kunne bygge sin etos op.
I hans argumentation kan han også bruge konkret fakta, da alle former for fakta er logos-appellerende.
Logos er den appelform, som appellere til modtagers fornuft.
24
Det vil sige, at når Obama bruger logos i
starten af sin tale, kan han få underbygget næsten alt hans argumentation helt fra starten af.
”That we are in the midst of crisis is now well understood. Our nation is at war against far-reaching
network of violence and hatred. Our economy is badly weakened, a consequence of greed and
irresponsibility on the part of some, but also our collective failure to make hard choices and prepare the
23
http://da.wikipedia.org/wiki/Appelformerne
24
http://da.wikipedia.org/wiki/Appelformerne
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
11
11
nation for a new age. Homes have been lost, jobs shed, businesses shuttered. […] These are the
indicators of a crisis, subject to data and statistics.”
25
I dette ovenstående citat ser vi, hvordan Obama bruger en form for logos. Det er rent fakta, at landet
befinder sig i en krise, det rent fakta, at landet er i krig, at landets økonomi er svækket, at hjem er
mistet, at arbejdsløsheden stiger og at virksomheder er gået konkurs. Rent fakta som ingen kan have
indvendinger i mod. Dog kan man sige, at han ikke som sådan henviser til bestemte tal og
undersøgelser, og det som kommer tættest på at ligne en form for videnskabelig bevisførelse er den
sidste sætning i citatet. Men med den baggrundsviden, man må forvente modtagerne har, behøver
Obama ikke at bruge logos i samme udstrækning, som han bruger patos.
For hvad angår hans brug af patos, så har han et næsten overdrevent brug af den. Patos er som sagt den
appelform, som appellerer til modtagers følelser. Hvis en modtager føler en eller anden form for følelse,
kan man faktisk sige, at patosappellen virkede. Patosappel kan f.eks. komme til udtryk gennem
retoriske gentagelser samt metaforer, og dermed kan der altså laves en sammenkobling mellem valg af
sprogbrug og appelformerne. Patos skal nemlig kunne danne indre billeder os modtager.
26
Det kan som
sagt også bare være gennem indholdet - vi ser i denne tale, at Obama ved hjælp af patos får lagt stor
vægt på amerikanernes værdier og overbevisninger. Han taler om fortidens helte og deres værdier, og
hvorfor amerikanerne i dag burde ære dem og tage disse værdier og overbevisninger med sig ind i
fremtiden. Det ses f.eks. i det følgende citat:
”Time and again men and women struggled and sacrificed and worked till their hands were raw so that
we might live a better life. They saw America as bigger than the sum of our individual ambitions,
greater than all the differences of birth or wealth or faction. This is the journey we continue to day.”
27
Det er tydeligt, hvordan Obama appellerer til borgernes følelser. Som før nævnt tager han fat i
”fortidens helte”, deres værdier og overbevisninger og, at den amerikanske befolkning skal tage dette
med sig ind i fremtiden - de skal tage dem med i den fortsatte rejse. Denne ”rejse”, som han også
nævner i dette sammenhæng, fører jo tilbage til afsnit 3.1.2 om metaforer.
To andre eksempler kunne være de citater, som findes først i afsnit 3.1.2 om ”For us” og ”We will”
anaforene, hvor vi ser, hvordan patos også kan komme til udtryk gennem gentagelser.
Til sidst kan man også sige, at patos kan komme til udtryk gennem talerens kropssprog og tonefald. For
at snakke videre om citaterne fra afsnit 3.1.2, så kan man i de klip, som ligger på youtube fra hans
indsættelse
28
, se en tydelige sammenhæng mellem hans måde at bruge hans tonefald på og hans
kropssprog. Hver gang han siger anaforen, ligger han tryk på disse ord samtidig med, at han løfter sin
ene hånd. Derudover holder han en kunstpause, før han igen nævner anaforen. Dette er faktisk
25
Inaugural Address 2009, s.22 l.11-16 bilag 1
26
http://da.wikipedia.org/wiki/Appelformerne
27
Inaugural Address 2009, s.22 l.39-42 bilag 1
28
http://www.youtube.com/watch?v=-1ljmtaibC4 ”For us”: 05:19 ”We will”: 06:51
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
12
12
gældende gennem hele talen, ikke kun ved anaforer, men generelt ved budskaber, som skal fremhæves.
Det vil altså sige, at hver gang han har et budskab, som skal stå tydeligere frem, så ændrer han både sit
tonefald, hans måde at bruge hans krop på og han indlægger kunstpauser, så modtager kan ligge og
svæve et par sekunder ved den følelse, de får af at høre disse budskaber.
Til sammen kan man sige, at intet er tilfældigt i denne tale – om det så gælder indhold, retoriske
virkemidler, appelformer, kropssprog eller tonefald. Det klart, at der arbejdes både på det strategiske
og praktiske niveau her. De retoriske virkemidler er tydeligt strategisk lagt alt efter hvilken virkning,
budskabet skal have – og dette overføres til det praktiske niveau, hvor han kropssprog, tonefald og
kunstpauser får overbragt og fremhævet hans budskaber på den helt korrekte måde set i forhold til det,
der var arbejdet med på det strategiske niveau.
For at kunne sige noget Obamas retorisk udvikling vil jeg herunder lave en analyse af Obamas
indsættelses tale fra 2013.
3.2 – Indsættelsestale 2013
Året 2012 var på mange måder et godt politisk år for Barack Obama. Den ellers meget omtalte sag med
medicare, også kaldt ”Obamacare”, fik sin afslutning i forhold til spørgsmålet om, om den var i strid
mod Forfatningen. Højesteret afgjorde den 28. juni 2012, at medicare ikke var i strid med Forfatningen,
og det betød, at medicare vil være fuld indfaset i USA i 2014. Udover dette var 2012 også et år, som viste
sig at skulle skabe mere ”lighed” i landet. Samme dag som præsidentvalget, hvor Obama sikrede sig fire
år mere i sædet, blev der også stemt om andre sager – en af de mest markante og omtalte sager var de
afstemningerne om homovielser, som fandt sted i en lille gruppe stater. Disse afstemninger førte til, at
homovielser blev gjort lovligt i staterne Washington, Maine og Maryland.
Og så blev året 2012 et år, som endte med en overraskende økonomisk fremgang i landet. Nøgletallene i
USA viste en vækst i landet på 3,1%, hvor man kun havde forventet en vækst på 2,7%. Derudover så
man, at det private forbrug steg med 1,6%, og at antallet af ledige faldt med fra 3,2 millioner ledige til
3,13 millioner ledige.
29
3.2.1 – Talesituationen
Denne indsættelsestale hviler på en stor del af ovenstående. Men det ses, at Obama ikke starter med
faktuelle oplysninger, som han gjorde i indsættelsestalen fra 2009. Han gør det, at han nævner både
Forfatningen, men også ”The Declaration of Independence”.
Dette ændrer dog ikke på, hvem modtager er – og det er på mange måde en smart måde at indlede hans
indsættelsestale på, da de primære modtager stadig er borgerne, som de også var i 2009. Han skal altså,
29
http://www.kongressen.com/aret-der-gik-i-amerikansk-politik/
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
13
13
som i 2009 tilpasse sin tale til en bred målgruppe – hvilket han igen i 2013 gør ved både at bruge
pronominer som ”we", ”us” og ”our”, men også ved igen at tale til nationen om deres uvurderlige
værdier og overbevisninger. Hvordan deres forfædre sikrede dem frihed, lighed i forhold til muligheder
og muligheden for at forfølge lykken. Han taler om den amerikanske drøm! Han formår altså igen at få
nationen til at fremstå som én helhed, en helhed han selv er en del af.
3.2.2 – Retorisk analyse
Retoriske gentagelser
Som vi også så i Obamas indsættelsestale fra 2009, så bruger han de retoriske gentagelser endnu
engang. Han bruger disse gentagelser, som typisk ses i form af anaforer, til at understrege sit budskab,
præcist som omtalt i afsnit 3.1.2. I følgende citat ses en anafor, som han også gjorde brug af i sin tale fra
2009.
”We will defend our people and uphold our values through strength of arms and rule of law. We will
show the courage to try and resolve differences with other nations peacefully – not because we are
naive about dangers we face, but because engagement can more durably lift suspicion and fear.
America will remain the anchor of strong alliances in every corner of the globe; and we will renew those
institutions that extend or capacity to manage crisis abroad for no one has a greater stake in a peaceful
world than its most powerful nation. We will support democracy from Asia to Africa; from the
Americans the middle east, because our interests and our conscience compel us to act of those who long
for freedom.”
30
Det ovenstående citat er ganske vidst meget langt, men det har også betydning i denne sag. Han bruger
”We will” fem gange, dog hvor han en af gangene siger ”America” i stedet for ”we”. Den udskiftning
viser bare en ekstra stærk understregning af han budskab. Hvor han i hans ”We will” anafor i hans
indsættelsestale fra 2009 ændrer på hans struktur til sidst, ændrer han det her lige i midten. Det får
modtager til at være mere opmærksom, da hans budskab ikke bliver formidlet alt for ensartet.
Det er også bemærkelsesværdigt, at han bruger ”We will” anaforen til at snakke om hans
fremtidsvisioner endnu engang. Generelt kan man sige, at han i denne tale – til forskel fra den fra 2009
– bruger de retoriske gentagelser, herunder anaforer, når han taler om sine fremtidsvisioner. Det kan
også ses på side 26 linje 40 til 48 bilag 2, hvor han igen med fem gentagelser af anaforen ”Our journey”
fortæller om de fremtidsvisioner, han har for landet, men hvor han også taler om de fremtidsvisioner
borgerne burde have. Endnu en gang formår han altså at få en af hans vigtige budskaber til at stå klart
frem.
30
Inaugural Address 2013 s.26 l.24-31
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
14
14
Antiteser
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at han igen gør brug af antiteser. I denne tale har han ikke
haft den samme mulighed for at lave antiteser med Bushs politik forhold til hans egen, eftersom han nu
har siddet i fire år som præsident – det ses derfor også, at hans indhold i talen er helt anderledes end i
den første. Der er større fokus på de amerikanske værdier, hvilket er det, han bygger sine
fremtidsvisioner på. Hvor han før byggede sine fremtidsvisioner ud fra at ændre på den politiske kurs,
bygger han nu sine fremtidsvisioner på, at han har en række tiltag, som han ønsker indfaset i den
amerikanske politik og i USA. Og dette er, hvad han så gør igennem sine antiteser – han bygger dem op
på de immigranter, som kan til USA med en række værdier jævnfør afsnit 2.2.2.
“They do not make us a nation of takers; they free us to take the risks that make this country great. We,
the people, still believe that our obligations as Americans are not just ourselves, but to all posterity.”
31
Man ser i citatet, hvordan han nævner nogle af de før omtalte værdier. Han sætter disse værdier op
imod nogle meninger, som på det tidspunkt florerede rundt i samfundet eftersom, at hans ”medicare”
nu endeligt kan blive indfaset i USA. Han understreger, at midler, som f.eks. medicare, ikke gør landet
mindre frit. Tiltag, som medicare, giver muligheden for, at folk kan tage de frie valg! Vi ser også andre
antiteser i talen, som også bygger på disse værdier. Det kan f.eks. være på side 25 linje 11-13 bilag 2.
Og igen ser vi et ordvalg, som langt fra et tilfældig – vi ser igen, hvordan han bruger ord, som er positivt
ladet, hvilket gør, at han iscenesætter disse fremtidsvisioner og hans politiske holdning positivt.
Metaforer
Hvad angår metaforerne i denne tale, ser vi igen hans brug af rejsemetaforer. Som man også kunne se i
talen fra 2009, bruger han disse metaforer i starten og i slutningen af hans tale. Han starter hans brug af
rejsemetaforen således: ”Today we continue the never-ending journey, to bridge the meaning of those
words with the realities of our time.”
32
”Ordene”, Obama henviser til, er det berømte citat fra The Decleration of Independence, som ses på side
25 linje 6-8 bilag 2. Disse ord skal sammenkobles med nutidens USA, da disse ord ligger til grund for
mange af amerikanernes værdier og overbevisninger.
Han bruger igen rejsemetaforen nær hans afslutning af talen, præcis som i talen fra 2009. Der er tale om
det stykke, som jeg henvist til i forrige afsnit om retoriske gentagelser. Her bruger han faktisk to
retoriske virkemidler på en gang – måde rejsemetaforen og retorisk gentagelse. Dette får hans budskab
til endnu en gang at stå klart.
31
Inaugural Address 2013 s.26 l.8-10
32
Inaugural Address 2013, s.25 l.8-9
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
15
15
Rejsemetaforen er som sagt hyppigt brugt, og det der ligger til grund for dette kunne være, at
immigranterne skulle igennem en lang rejse for at nå til USA og opnå deres ønsker om den amerikanske
drøm.
Udover rejsemetaforen, bruger han endnu engang byggemetaforer i midten af talen – endnu en
gentagelse af hans måde at bruge de retoriske virkemidler! Det kommer til udtryk således: ”But we
reject the belief that America must choose between caring for the generation that built this country and
investing in the generation that will build its future.”
33
Vi ser altså, at han ved at fortælle om Amerikas nuværende status, som et igangværende byggeri,
formår at iscenesætte denne nuværende situation i landet positivt, selvom han selv også påpeger, at vi
mangler nogle dele endnu til at være nået i mål.
Til sammen kan man sige, at brugen af disse tre retoriske virkemidler ikke har ændret sig det store. Han
bruger lige så mange retoriske gentagelser, lige så mange antiteser og de samme slags metaforer – dog
er der en drastisk ændring i selve indholdet i talen, da situationen i landet, så småt er ved at vende. Det
gør, at indholdet i f.eks. antiteserne er ændret til at handle om de grundlæggende værdier i landet.
Jeg vil herunder lave en kort analyse af hans brug af appelformer i denne tale, da der som sagt er en stor
del af indholdet i talen, som handler om de amerikanske værdier og overbevisninger.
3.2.3 – Analyse af appelformer
Jeg vil kun hurtigt berøre etos og logos i dette afsnit, da vi her i denne tale igen ser, at Obamas etos er
bygget op på hans politiske karriere, som omtalt i afsnit 3.1.3. I denne tale har han så yderligere 4 år
som præsident med sig, og hvis vi kigger på den politiske situation, som står omtalt i afsnit 3.2, jamen så
kan man se, at han op til valget har haft medgang. Alt dette gør, at han virker troværdig. Han virker som
en, der har holdt mange af de løfter, han under sin valgkamp i 2008 og i sin indsættelsestale fra 2009
lovede.
Logos finder kun sted i små bidder i denne tale, som derimod er bygget op på historiske hændelser og
de grundlæggende amerikanske værdier og overbevisninger. Logos har i denne tale ikke nogen central
rolle – og derfor vil jeg gå videre med at analysere hans brug af patos, som til gengæld finder sted
mange steder, og som bruges som et led i hans argumentation.
På side to ser vi et godt citat i forhold til den måde, hvorpå Obama bruger patos:
”Through blood drawn by lash and blood drawn by sword, we learned that nu union founded on the
principles of liberty and equality could survive half-slave and half-free. We made ourselves anew, and
vowed to move forward together.”
34
33
Inaugural Address 2023, s.25 l.48 til s.26 l.2
34
Inaugural Addres 2013, s.25 l.14-16
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
16
16
Vi ser i ovenstående, hvordan han ved at bruge sørgelige minder fra den amerikanske fortid, kan
argumentere for, at USA's folk skal handle sammen for at komme videre. Ordet ”together” gentager sig
flere gange i denne tale, og brugen af forhistorien i USA er generelt et element, han bruger i sin
argumentation. Det bliver brugt i argumentationen i forhold til medicare, i forhold til homovielser og i
forhold til Social Security. Dette kan ses øverst på side 26 bilag 2.
For lige kort at nævne det praktiske niveau kan vi se, hvordan han igen bruger sit kropssprog, tonefald
og kunstpause, som forklaret i afsnit 3.1.3.
35
Det vil sige, at vi ser mange gentagelser i forhold til brugen af de forskellige retoriske virkemidler og
appelformerne, og jeg vil derfor nedenfor sige lidt om Obamas retoriske udvikling.
3.3 – Obamas retoriske udvikling
Man kan altså generelt sige, at han i det store hele set i forhold til sin brug af de retoriske virkemidler og
brugen af appelformer ikke har ændret sig det store. Dog er der nogle små ting, som man bør ligge
mærke til. Hvad angår hans brug af de retoriske virkemidler, kan Obama i 2013 ikke længere på samme
måde kritisere landets tilstand, som han kunne i 2009, hvor han overtog præsidentembedet. Han har
altså ikke en person, han kan klandre for de problemer, der kunne være i landet. Han skal finde andre
måder, hvorpå han kan opbygge nogle holdbarer antiteser, som kan afføde en positiv virkning. Det gør
han ved at trække på fortidens helte og de værdier, de kæmpede for. Det ser vi dermed også i hans brug
af patos, da dette emne er et emne, som ligger dybt og betyder meget for den amerikanske befolkning.
Disse værdier er nogle, der skal bevares – og ved at bruge disse kan Obama tale om det, hele nationen
skal gøre som en samlet nation for at fortsætte ”rejsen”. Det bliver altså et kollektivt ansvar at få
Obamas fremtidsvisioner fuldført!
Derudover ser vi en forskel i brugen af den politiske virkelighed mellem de to taler. I den første tale ser
vi, hvordan den politiske virkelighed bliver et argument i hans argumentation i hans tale – hvor imod i
talen fra 2013 ser vi slet ikke denne brug af den politiske virkelighed, og største delen af talen bliver
bare en fremvisning af hans retoriske kunnen. Jeg vil i min diskussion derfor se på forholdet mellem
den politiske kommunikation og den politiske virkelighed.
4. Diskussion – og politisk virkelighed
Jævnfør analysen ved vi, at Obama gør stor brug af en række retoriske virkemidler i hans taler både fra
2009 og 2013. Det tydeligt at se, at han har haft fokus på det strategiske niveau, hvor han på mange
måder har ind tænkt borgerne, som er en af de tre aktører indenfor den politiske kommunikation, i
indholdet af talerne.
35
http://www.youtube.com/watch?v=zncqb-n3zMo
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
17
17
Indsættelsestalen holdes ovenpå en hektisk valgkamp, og derfor skal Obama på mange måder prøve på
at samle befolkningen igen. Den politiske virkelighed under valgkampen har været barsk op til
indsættelsestalen, og talen skal altså ikke fortsætte ud af den samme vej som valgkampen. Den måde,
hvorpå vi ser Obama samle folket, er ved at nævne de forskellige værdier, som efterhånden er blevet
nævnt et par gange.
I talen fra 2009 ser vi en større indflydelse fra den politiske virkelighed. USA er i en dyb
økonomiskkrise, og dermed kan Obama på ingen måde lade være med at nævne dette i hans tale. Dog
får han, ved hjælp af de retoriske virkemidler, denne krise fra den politiske virkelighed til at være et
positivt element for ham – forstået på den måde, at han ved hjælp af de retoriske virkemidler og
appelformerne kan få Bush til at fremstå som den person, der er grunden til denne krise, fordi de under
hans tid måtte have ført en uansvarlig økonomisk politik. Den politiske virkelighed bliver her brugt som
et vigtig element på det strategiske niveau indenfor den politiske kommunikation. Man kan sige, at han
bruger den politiske situation til at vinkle den til hans fordel – han ”framer” den politiske virkelighed!
Hvad angår hans brug af den politiske virkelighed i hans tale fra 2013 er denne stærkt reduceret set i
forhold til talen fra 2009. Den politiske virkelighed står her meget i baggrunden og bliver kun nævnt få
gange! Den får dermed ikke en betydende indflydelse på den – og her ser vi
altså, at hans retoriske kunnen tage over. Talen er plastret ind i forskellige strategiske tiltag, som
understøttes af de retoriske virkemidler. Patos bliver en vigtig del i hans argumentation og virker langt
hen af vejen som belæg for hans påstande. Det understøtter også de forskellige politiske mærkesager,
han ønsker skal komme på den politiske dagsorden.
Disse mærkesager kom faktisk også på den politiske dagsorden efter han havde holdt sin
indsættelsestale i 2013. Dette kan f.eks. ses på The New York Times’ hjemmeside,
36
hvor overskrifterne
i starten af i år handlede om homoseksuelles rettigheder, middelklassen og medicare. Obama har altså
ved hjælp af sin politiske kommunikation – herunder hans benyttelse af framing begrebet og hans
retoriske virkemidler – formået at have en indflydelse på den politiske dagsorden og dermed den
politiske virkelighed!
Så man kan altså sige, at den politiske virkelighed både kan have sin indflydelse på den politiske
kommunikation, men at den politiske kommunikation også kan have en indflydelse på den politiske
virkelighed – det handler bare for partierne og politikkerne at lægge en god strategisk medie- og
kommunikationsstrategi!
I et partis/politikkers kommunikations- og mediestrategi må man forvente, at der er overvejet, hvilke
kommunikationsformer, der ønskes brugt. Hvis man f.eks. ligger vægt på den medierede
kommunikation gennem massemedier, hvilket jeg vil sige, Obamas taler f.eks. havde, så kan det være på
grund af den envejskommunikation, som her kan finde sted. Ifølge Habermas er denne form for
36
http://query.nytimes.com/search/sitesearch/#/Inaugural+Address+Barack+Obama+2013/365days/articles/2/
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
18
18
kommunikation meget udemokratisk grundet envejskommunikationen – han mener derimod af den
interpersonelle kommunikation er meget mere demokratisk, idet modtager kan have mulighed for at
kommentere på budskabet og kommunikere med afsender.
37
Envejskommunikation kan på denne måde være en fordel for politikkerne og partierne, da de ikke på
samme måde får en respons, som de ville have gjort, hvis det benyttede sig af den interpersonelle
kommunikation. De skal i virkeligheden bare have framet deres politiske budskab således, at
massemedierne dækker det på den ønskede måde, og at borgerne dermed får budskabet præsenteret
på den ”rigtige” måde – specielt set i forhold til, at borgernes meningsdannelse efterhånden er påvirket
en del af massemedierne.
For man kan sige, at sociologisk set så er mediernes indvirkning på dets modtagere gennemgribende, og
hvis mediernes fokus omhandler den politiske dagsorden, som kan være fastsat af en bestemt politikker
eller parti, kan envejskommunikationen have en gennemgribende indflydelse på, hvordan modtager
opfanger og forstår budskabet. Den kan endda have sin indflydelse på modtagers meningsdannelse,
som før nævnt. I det, at medieverden har så stor indflydelse på den politiske situation og proces gør, at
fokus ligger mere på enkelte sager og ikke på det store billeder. Det handler altså om at ”frame” sin
politik, fordi politikkerne efterhånden er blevet så afhængige af det billede, medierne skaber af dem.
38
Det er dermed ikke sagt, at politikkerne ikke ”primer” deres politik – dog kan man diskuteres, hvor
meget de gør det. Hvis fokus ligger mere og mere på enkeltsager, må det jo også fjerne fokus fra det
store hele.
Selvom medierne har en stor indflydelse på den politiske kommunikation, kan der også være andre
elementer, som kan have sin indflydelse. Det kan nemlig, som før sagt også være den politiske
virkelighed. Det kan f.eks. være udenrigspolitiske forhold. USA og Obama bliver nødt til at reagere på
mange af de forskellige udenrigspolitiske emner idet, at de sidder i stillingen som supermagt, eftersom
at verden blev unipolær efter Den Kolde Krigs afslutning. Det vil altså sige, at USA position som
supermagt har en stor indflydelse på den politiske kommunikation, som sker mellem USA og
omverdenen.
Et eksempel på, hvordan udenrigspolitiske forhold kan have sin indflydelse i den politiske
kommunikation, er de to ikke afsluttede krige Obama stod overfor, da han skulle overtage præsident
embedet i 2009. Obama kunne, ligesom med den økonomiske krise, ikke undlade at nævne dette, da det
var en så vigtig del i den politiske dagsorden og virkelighed!
Man kan også nævne andre udenrigspolitiske forhold, som kan have sin indflydelse på den politisk
kommunikation. For den politiske kommunikations modtager behøver nødvendigvis ikke at være
borgere, men kan også være andre lande og deres politiske repræsentanter. Denne form for politisk
kommunikation kan ske både som ansigt-til-ansigt kommunikation eller interpersonel, da det som
37
P. Brejnrod s. 177
38
P. Brejnrod, s.174 ff
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
19
19
oftest er et udenrigspolitisk område, som bliver diskuteret mellem lande – f.eks. kan det være den
i FN, som er den mest omfattende mellemstatslige samarbejdsorganisation i
verden.
39
Her er det ikke længere medierne, som kan have indflydelse på den politiske kommunikation
og politiske dagsorden, men afsender og modtager i mellem. Det vil altså ifølge Habermas være en
demokratisk metode at kommunikere på, da det ikke kun er en envejskommunikation, som det var i
tilfældet med massemedierne.
Som vi så i Obamas indsættelsestale fra 2009, som jeg også før har nævnt, så kan man også se, at
økonomiske forhold kan have en indflydelse på den politiske kommunikation – netop som tilfældet var i
hans tale fra 2009. Dette er et makroøkonomisk spørgsmål, som Obama så ved hjælp af den politiske
kommunikation, retoriske virkemidler og appelformer, får vinklet således, at Bush komme til at stå til
ansvar for det økonomiske rod. Den politiske kommunikation var altså midlet, der gjorde, at Obama
kom til at stå i et bedre lys. På denne måde kan hans politiske kommunikation så videre have
indflydelse på den politiske virkelighed. Eftersom, at republikanernes økonomiske politik er blevet
vinklet til den negativ side, har Obama mulighed for at ændre radikalt på den økonomiske politik.
Det kan vi se ved, at han, efter han overtog præsidentembedet i 2009, har indført en række tiltag i den
økonomiske politik. Man kan dele hans plan for den økonomiske politik op i to dele; først måtte det
offentlige underskud øges endnu mere for at stimulere den amerikanske økonomi, derefter skulle han
så prøve at skabe et mere balanceret offentligt budget. Han har i forhold til den første del forsøgt at
undgå at liberalisere handlen mere, og har dermed lovet skattelettelser til den almindelige amerikaner
og skattestigning til den del af befolkningen, som er rigere.
40
Denne første del af Obamas plan viste sig
at have en begyndende indvirkning på den amerikanske økonomi, da man så, som nævnt i afsnit 3.2, et
overraskende fald, hvad angår arbejdsløsheden og en endnu mere overraskende stigning af væksten.
Set ud fra overstående kan der også være et mønster i forholdet mellem den politiske kommunikation
og den politiske virkelighed. Den politiske virkelighed har indflydelse på den politiske kommunikation,
som så igen har indflydelse på den politiske virkelighed. Det kan måske endda forklares på den måde, at
det går i ring.
Men dette gælder jo ikke kun verdenen i USA – det kan ligeså vel ske i den danske politik. Den politiske
dagsorden og virkelighed i Danmark bliver lige så vel som i USA påvirket af den politiske
kommunikation og dennes brug af medieverden. Den politiske verden er blevet et offer for den
igangværende medialisering. Medierne er blevet et integreret medlem og aktør indenfor den politiske
kommunikation – og nogle gange ligger det faktisk udenfor partiernes og politikkernes kontrol,
hvordan massemedierne dækker dem og deres budskaber. Som før nævnt skal politikkerne altså have
en gennemgribende medie- og kommunikationsstrategi – og det er her spørgsmålet om spinning
kommer ind. I den danske politik har vi set en oprustning af spindoktorer, specielt efter S-R-SF
39
M. Bülow og T. Knudsen, s.36 ff
40
P. Nedergaard s.210
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
20
20
regeringen kom til. Spinning begrebet skal forstås således: ”[…] den fortolkning en politiker eller
medierådgiver giver til en begivenhed overfor en journalist, så at han/hun formidler begivenheden videre
på den måde, som tjener politikeren bedst.”
41
Der har i Danmark efter oprustningen af spindoktorer været en heftig debat. Ifølge nogen så er
spindoktorer og spin med til at fordreje den politiske virkelighed samt, at de manipulerer medierne.
Disse holdninger har også affødt en mening om, at spindoktorer har for meget magt i det politiske spil –
og at vi derfor er gået væk fra, hvad der i realiteten sker i den politiske virkelighed til, hvad hvordan
spindoktorene får den politiske virkelighed til at se ud.
Man kan altså sige, at den politiske kommunikation og den politiske virkelighed stort set altid har med
hinanden at gøre. Den politiske virkelighed kan have en stor indflydelse på den politiske
kommunikation, da politikerne ikke kan vende det blinde øje til, hvad der sker i den politiske
virkelighed. Samtidig kan man sige, at den politiske kommunikation dog kan have en lige så stor
indflydelse på den politiske virkelighed – f.eks. set i forhold til brugen af spindoktorer, som kan spinne
den politiske virkelighed en retning, som kan være positiv i forhold til en bestemt politikker eller til et
bestemt parti.
5. Konklusion
Den politiske kommunikation er altså en mange facetteret begreb. Den er påvirket af hvilken
kommunikationsform, der vælges, som både kan være ansigt-til-ansigt kommunikation, men også den
medierede kommunikation, som er blevet brugt mere og mere som følge af den teknologiske udvikling.
Derudover skal de tre aktører inden for den politiske kommunikation også tænkes ind, og det gør de
typisk, når afsender sidder og former sin kommunikations- og mediestrategi. Kommunikations- og
mediestrategi handler mere og mere om, at frame sit politiske budskab, frem for at ligge en mere
grundlæggende strategi ved hjælp af priming. Dette ses også i den måde, hvorpå Obama har vinklet sine
indsættelsestaler fra 2009 og 2013. Hans udvikling i hans retorik har vist, at når der sker begivenheder
i den politiske verden med så stort omfang, som den økonomiske krise havde, så kan han ikke undlade
at bruge dette i sin politiske kommunikation – og her bruger han den politiske virkelighed, som et led i
hans argumentation, hvilket også kommer til udtryk i hans større brug af logos i talen fra 2009 i forhold
til talen fra 2013. Den politiske virkelighed og politiske kommunikation er altså tæt forbundet og kan
påvirke hinanden, som man også så, da Obama opsatte en række politiske tiltag i talen fra 2013, som
vandt plads i den politiske virkelighed og i massemedierne. Dette sker på baggrund af kommunikations-
og mediestrategierne, som Obama må have lagt, da han lavede disse taler – formodentlig i samarbejde
med en spindoktorer.
41
F. Rasmussen s. 67 ff
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
21
21
6. Litteraturliste
6.1 - Internetsider
http://da.wikipedia.org/wiki/Appelformerne, 15 december 2013
http://query.nytimes.com/search/sitesearch/#/Inaugural+Address+Barack+Obama+2013/365days/a
rticles/2/, 19 december 2013
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(Histo
rie), 10 december 2013
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/anafor, 13
december 2013
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/epifor?highlig
ht=epifor, 13 december 2013
http://www.kongressen.com/aret-der-gik-i-amerikansk-politik/, 14 december 2013
http://www.politiskkommunikation.dk/html/nyheder/121206.html, 7. december 2013
http://www.kongressen.com/aret-der-gik-i-amerikansk-politik/ , 16 december 2013
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/495366:Udland--Det-sagde-Obama-i-sin-indsaettelsestal, 6
december 2013
http://www.theguardian.com/world/2013/jan/21/barack-obama-2013-inaugural-address, 12
december 2013
http://www.whitehouse.gov/blog/inaugural-address, 10 december 2013
6.2 - Youtube klip
http://www.youtube.com/watch?v=-1ljmtaibC4, 16 december 2013
http://www.youtube.com/watch?v=zncqb-n3zMo, 18 december 2013
6.3 - Bøger
Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen (2012): USA’s udfordringer. Columbus.
Bülow, Morten Winther og Tonny Brems Knudsen (2011): International politik NU – magtbalance,
værdier og samarbejde. Systime.
Brejnrod, Poul (2011): Sociologi. Gyldendal.
Ed. Kearny, Edward m.fl (2005): American Ways. Longmann.
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken (2010): Litteraturens veje. Systime.
Nedergaard, Peter (2012): USA – en grundbog i politik og økonomi. Systime.
Rasmussen, Finn (2012): Massemedier og . Columbus.
SRP [navn fjernet] December, 2013
Favrskov Gymnasium, 3.e
Favrskov Gymnasium, 3.e
22
22
7. Bilag
7.1 – Bilag 1
Inaugural Address by President Barack Hussein Obama 2009
7.2 – Bilag 2
President Barack Obama's inaugural address 2013