Ø
Ø
Ø
k
k
k
o
o
o
n
n
n
o
o
o
m
m
m
i
i
i
s
s
s
k
k
k
p
p
p
o
o
o
l
l
l
i
i
i
t
t
t
i
i
i
k
k
k
i
i
i
D
D
D
a
a
a
n
n
n
m
m
m
a
a
a
r
r
r
k
k
k
S
S
S
t
t
t
u
u
u
d
d
d
i
i
i
e
e
e
r
r
r
e
e
e
t
t
t
n
n
n
i
i
i
n
n
n
g
g
g
s
s
s
p
p
p
r
r
r
o
o
o
j
j
j
e
e
e
k
k
k
t
t
t
2
2
2
0
0
0
1
1
1
0
0
0
I
I
I
n
n
n
g
g
g
r
r
r
i
i
i
d
d
d
J
J
J
e
e
e
s
s
s
p
p
p
e
e
e
r
r
r
s
s
s
e
e
e
n
n
n
s
s
s
G
G
G
y
y
y
m
m
m
n
n
n
a
a
a
s
s
s
i
i
i
e
e
e
s
s
s
k
k
k
o
o
o
l
l
l
e
e
e
S
S
S
a
a
a
m
m
m
f
f
f
u
u
u
n
n
n
d
d
d
s
s
s
f
f
f
a
a
a
g
g
g
A
A
A
&
&
&
M
M
M
a
a
a
t
t
t
e
e
e
m
m
m
a
a
a
t
t
t
i
i
i
k
k
k
A
A
A
E05 - Karl Kjellerup Barfoed 3.c
Anslag (m. mellemrum): 40.983
Skrevne sider: 19
Anslag pr. side: 2257
Side 2 ud af 32
Abstract
This paper examines the economic policy in Denmark and how the Danish government regulates it. It covers the
fundamental mathematic basics of the laws of supply and demand, and digs deeper and uncovers the effects of ad
valorem tax, and how the laffer curve is described mathematically, and what the curve can infer of the tax policy.
Through looking at numerous reports and trustworthy websites, the paper characterizes the two macroeconomic
models, ADAM and SMEC, and informs how they are mathematically built up, and what economic theory it
represents.
Then, through an analysis of how the Danish government has regulated it’s economy since the prologue of the
financial crisis, the paper uses statistical data to uncover how and what economic policy the government has
utilized, and how it has regulated the level of the economic activity.
The statistical results were identical. From the year of 2008 to 2010 the Danish government regulated the society
with the characteristics of the expansionary fiscal policy and also expansionary monetary policy, such as increasing
public consumption and lowering interest rates.
Moreover, the paper creates a discussion, which debates the extent to which the plan of the economic policy is
determined by the recommendations of the economic sages.
Lastly, the paper then analyzes why the government sometimes listens to the economic sages and sometimes don’t.
Including a political issue, adding voting theories and more statistical data.
Side 3 ud af 32
Indholdsfortegnelse
Abstract ..................................................................................................................... 2
Statslig regulering af den økonomiske aktivitet i samfundet .................................. 6
Keynesianismen .................................................................................................................... 6
Monetarismen ....................................................................................................................... 6
Finanspolitik ......................................................................................................................... 7
Pengepolitik .......................................................................................................................... 7
Valutapolitik ......................................................................................................................... 8
Dansk finanspolitik 2010 ...................................................................................................... 8
Dansk pengepolitik 2010 ....................................................................................................... 8
Udbud og efterspørgsel ............................................................................................. 9
Udbud .................................................................................................................................... 9
Efterspørgsel ....................................................................................................................... 10
Ligevægt ............................................................................................................................... 11
Beskatning med værdiafgift ................................................................................................. 11
Laffer-kurven ....................................................................................................................... 13
ADAM og SMEC ......................................................................................................... 15
ADAM ................................................................................................................................... 15
SMEC ................................................................................................................................... 16
Økonomiske politik fra 2008 ................................................................................... 17
Den økonomiske situation .................................................................................................. 17
Den førte økonomiske politik siden finanskrisens udbrud .............................................. 18
Regeringen og vismændenes anbefalinger .............................................................. 19
Efterlønnen .......................................................................................................................... 21
Konklusion ............................................................................................................... 23
Bilag .......................................................................................................................... 24
Figur 1.1 – Lempelig finanspolitik ....................................................................................... 24
Figur 1.2 – Stram finanspolitik ............................................................................................ 24
Figur 1.3 – IS/LM-modellen (Finanspolitik) ...................................................................... 24
Figur 1.4 – Crowding-out .................................................................................................... 24
Figur 1.5 – IS/LM-modellen (Pengepolitik) ....................................................................... 25
Figur 2.1 – Udbudskurven ................................................................................................... 25
Figur 2.2 – Efterspørgselskurven ........................................................................................ 25
Figur 2.3 – Ligevægt ............................................................................................................ 26
Figur 2.4 – Laffer-kurven .................................................................................................... 26
Mellemregning 2.5 – Ændring i skatteprovenu ved ændring af værdiafgiftsats .............. 26
Figur 3.1 – Keynesiansk indkomstmultiplikator ................................................................ 26
Figur 3.2 – Forsimplet SMEC-model .................................................................................. 27
Figur 3.3 – Cobb Douglass .................................................................................................. 27
Side 4 ud af 32
Tabel 4.1 – Skatteprovenu 27
Figur 4.2 – Dansk BNP-udvikling i % ................................................................................ 28
Tabel 4.3 – Skattetryk 28
Figur 4.4 – Offentlige investeringer ................................................................................... 28
Figur 4.5 – Danske pengepolitiske renter .......................................................................... 28
Figur 5.1 – Forskning og Udvikling – offentlig sektors udgift af BNP .............................. 29
Figur 5.2 – Undervisning – offentlig sektors udgift ........................................................... 29
Figur 5.3 – Vækst i offentlige investeringer med OECD-lande ....................... 29
Figur 5.4 – Indkomstbeløb for efterlønsmodtagere i alt ................................................... 30
Figur 5.5 – Strøms teorimodel ............................................................................................ 30
Litteraturliste ........................................................................................................... 31
Bøger ..................................................................................................................................... 31
Artikler ................................................................................................................................. 31
Rapporter ............................................................................................................................. 31
Internetmateriale ................................................................................................................. 31
Fodnoter fra bogen International økonomi er uden sidetal, da bogen blev
læst som e-Bog. Kapitler er inddraget i stedet for.
Side 5 ud af 32
Indledning
Økonomi er et centralt emne indenfor politikkens verden (men samtidig også et svært emne). Der bliver hver dag
finansieret i undersøgelser og viden om hvorvidt man skal føre en god økonomisk politik. Den bliver ført vha.
adskillige instrumenter der kan skrue på den økonomiske aktivitet i samfundet, hvor alle konsekvenser skal tages i
betragtning. Alle disse foranstaltninger og matematiske faktorer skal sættes i sammenhæng, når man skal lave en
økonomisk politik i Danmark. Og ikke nok med det, den danske regering får også anbefalinger fra de økonomiske
vismænd.
Men hvordan arbejder man med disse instrumenter, og hvorledes har deres brug haft betydning for
samfundsøkonomien? Og er den økonomiske politik blevet så svær at styre for regeringen at den har været
nødsaget til at hente anbefalinger fra vismandsorganisationerne?
Disse spørgsmål vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en økonomisk gennemgang tjener til forståelse af den
måde, den økonomiske politik er blevet ført på og til den økonomiske situation, som Danmark står i, i 2010.
I den følgende opgave vil det blive karakteriseret hvorledes en stat kan regulere den økonomiske aktivitet i
samfundet og samtidig redegøre for de primære økonomiske teorier og hvilke økonomiske instrumenter teorierne
tager nytte af.
Dernæst vil opgaven fokusere på loven om udbud og efterspørgsel, og give en gennemført indføring i hvad det vil
sige at statsinterventionere det frie marked, blandt andet ved indførsel af værdiafgift. Under samme afsnit vil der
blive redegjort, både samfundsfagligt og matematisk, for hvad der kan udledes af laffer-kurven og dens opbygning.
Så vil opgaven lave en grundig redegørelse for hvordan de to samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC er
opbygget matematisk, og inddrage modellernes teoretiske baggrund.
Opgaven vil så rette blikket mod den økonomiske situation og hvordan den danske regering har ført deres
økonomiske politik i landet, og koble de økonomiske instrumenter sammen med statistiske data.
Slutteligt vil opgaven komme med en diskussion om, i hvilket omfang den danske regering drager nytte af
vismændenes økonomiske anbefalinger, gennem citater fra både regeringens og vismændenes rapporter, og
samtidig bruge statistik, til at udlede hvilken økonomisk politik de har ført efter vismændenes anbefalinger.
Side 6 ud af 32
Statslig regulering af den økonomiske aktivitet i samfundet
Økonomiske begreber som finanspolitik, valutakurspolitik og pengepolitik er nogle af de økonomiske instrumenter
som stater arbejder med. Disse økonomiske instrumenter bruges til at ændre den samfundsøkonomiske situation og
som redskaber indenfor den makroøkonomiske politik. Udover disse økonomiske politikker, findes der også
forskellige makroøkonomiske teorier, der prioriterer disse forskelligt.
Keynesianismen
Udviklet af John M. Keynes, i hans bog ”The General Theory of Employment, Interest and Money” fra 1936.
Keynes så i 1930’erne at holdningen i størstedelen af verden var, at økonomien var stabil nok i sig selv, uden
statslig indblanding. Dette fik ham til at udgive bogen, der udfordrede holdningen og kom med sit eget
forslag. Han mente at der skulle være en grundlæggende statsinterventioneret politik indenfor samfundet, som
skulle styre konjunktursvingninger. Hans hovedpointe var at markedsøkonomien ikke kunne regulere sig selv,
men at økonomiske politikker skulle tages i brug, specielt finanspolitikken. Ellers ville det ende i inflation
1
eller deflation
2
, afhængig af hvilken retning den økonomiske vækst ville gå.
Hans makroøkonomiske teori indeholder både elementer fra liberalismen og socialismen. Han så statens
regulerende rolle som en nødvendighed for samfundets økonomiske overlevelse. Den skulle regulere
efterspørgslen, men ikke overtage markedet, men den skulle vedligeholde kapitalismens kendetegn såsom
personlig frihed og konkurrenceevne, men samtidig holde økonomien i kort snor, uden at kvæle den.
Monetarismen
Denne makroøkonomiske teori, er ganske modstridende ift. keynesianismen på nogle forskellige punkter.
Først og fremmest går monetarismen med liberalistøkonomen Milton Friedmann i spidsen ikke ind for nogen
som helst finanspolitik, da monetarismen anser økonomien i samfundet som en selvregulerende kraft.
Monetarismen prioriterer derfor kapitalismens styrker som den private ejendomsret, højt incitament og
konkurrence på arbejdsmarkedet. Man kan dermed argumentere for, at monetarismen er mere liberalistisk end
keynesianismen.
Et meget væsentligt økonomisk punkt i monetarismens idealer er pengemængden
3
i samfundet. Ifølge
monetarismen er konjunktursvingninger skabt pga. justeringer i pengemængden. Monetarister ser gerne at
pengepolitikken bliver brugt fornuftigt til at regulere den økonomiske aktivitet, og hvis samfundet bevæger
sig mod lavkonjunktur skyder monetaristerne ofte skylden på centralbanken, pga. dårlig behandling af
pengemængden. Derfor skal pengeudbuddet i samfundet kontrolleres vha. pengepolitikken for at undgå
inflation/deflation.
1
Inflation er når valutaens værdi og dermed købekraft falder, og deflation er når valutaens værdi stiger.
2
Deflation skal ikke misforstås som attraktivt, da gæld kan blive besværligt at betale tilbage, da prisen bliver højere grundet stigende værdi i
valuta.
3
Summen af mønter og sedler i Centralbanken (Nationalbanken)
Side 7 ud af 32
Den primære forskel mellem keynesianismen og monetarismen er, udover at keynesianismen går ind for
finanspolitik, og monetarismen pengepolitik, at monetarismen tager udgangspunkt i udbuddet, hvor
keynesianismens tager udgangspunkt i efterspørgslen.
Finanspolitik
Finanspolitikken styrer statens indtægter og udgifter. Der er to forskellige indgangsvinkler som kaldes hhv. den
ekspansive/lempelige og den kontraktive/stramme.
Hvis man vil bekæmpe økonomiske problemer eller høj ledighed under en lavkonjunkturperiode skal man øge den
økonomiske aktivitet i samfundet og skabe større efterspørgsel. Det gøres ved ekspansiv finanspolitik:
”Hvis man vil øge den økonomiske aktivitet i samfundet, skal man føre ekspansiv finanspolitik. Det kan man bl.a.
gøre ved at sænke momsen, iværksætte offentligt arbejde eller ansætte flere i den offentlige sektor.”
4
I den lempelige finanspolitik forsøger man at dæmpe statens indtægter og samtidig øge statens udgifter. Dette vil
skabe stigende efterspørgsel, som så vil hæve samfundets BNP, øget beskæftigelse, øget import og prisstigninger. Se
figur 1.1 i bilag
5
Vil man mindske den økonomiske aktivitet i samfundet, skal der føres kontraktiv finanspolitik, og det kan ske ved at
sænke overførselsindkomsterne som pensioner og arbejdsløshedsdagpenge, udskyde investeringer eller sætte skatter
og afgifter i vejret”
6
Den stramme finanspolitik er direkte modstridende til den lempelige, idet man øger statens indtægter og samtidig
dæmper statens udgifter. Man kan hæve skatten, det vil sænke efterspørgslen, som så vil dæmpe samfundets BNP,
beskæftigelse, import og prisstigninger, se figur 1.2 i bilag
7
. Effekten mellem den lempelige og stramme er modsat.
Pengepolitik
Pengepolitik er det andet middel som bruges til at stramme og lempe den økonomisk aktivitet i samfundet. Penge-
politikkens arbejde består i at ændre rentesatsen. Dette bliver udført af Nationalbanken.
Hvis Nationalbanken vælger at sætte renten op, vil det forårsage en mindre lyst blandt borgerne, til at låne penge af
banken, men samtidig større tilfredshed ved at sætte pengene i banken, da pengebeholdningen kan vokse sig større,
gennem højere rente. Den økonomiske aktivitet vil falde, da efterspørgsel og forbrug vil falde. Dette kaldes for den
stramme pengepolitik.
Hvis renten sættes ned, vil det modsatte ske. Borgerne vil blive mere villige til at låne penge af banken, og det vil
ikke være særligt attraktivt på længere sigt, at beholde pengene i banken, når man fx. kunne investere sine penge.
Dette kaldes for den lempelige pengepolitik.
4
Nielsen, J.P. Økonomi, side 64
5
Kureer, Henrik. International økonomi. Kapitel 9.1
6
Nielsen, J.P. Økonomi, side 66
7
Kureer, Henrik. International økonomi. Kapitel 9.1
Side 8 ud af 32
Valutapolitik
I valutapolitikken forsøger man at justere den danske krones værdi ift. fremmed valuta. Dette kan gøres ved
enten at revaluere eller devaluere. Ved at devaluere valutaen nedskriver man valutaens værdi. Det skaber en
højere konkurrenceevne og efterspørgsel fra udlandet samt lavere dansk efterspørgsel på udlandske varer.
Ved revaluering svækker man konkurrenceevnen og efterspørgslen i landet, ved at opskrive valutaens værdi.
Ved en revaluering/devaluering betales der altså færre/flere indenlandske pengeenheder pr. enhed af
udenlandsk valuta. Prisen på udenlandsk valuta er altså valutakursen.
8
Siden 1982, besluttede tidligere statsminister Poul Schlüter at indføre fastkurspolitik for den danske krone ift.
euroen. Den varierer sig typisk med ±2,5% i forhold til euroen. Og dette kurspolitiske skifte inviterer til
videre undersøgelse af finans- og pengepolitikkens rolle i den danske regerings regulering af den økonomiske
aktivitet i samfundet.
Dansk finanspolitik 2010
”Under et fastkurs regime, er finanspolitikken mere effektiv end i et flydende. Det skyldes at de finanspolitiske
initiativer ikke vil lede til rentesvingninger i et fastkursregime, og derfor ikke have stor virkning på forbrug
og investeringer.”
9
Figur 1.3 i bilaget forklarer udviklingen af indkomst og rente ved at føre lempelig finanspolitik.
IS/LM-modellen viser ligevægten mellem varemarkedet (LM) og pengemarkedet (IS). Hvor IS og LM skærer
hinanden gælder ligevægten på begge markeder.
Ligevægten mellem nationalindkomsten og renten er skæringspunktet mellem IS og LM’. Når den lempelige
finanspolitiske sættes i spil, vil det offentlige forbrug stige og skatterne vil blive sænket. IS-kurven vil rykke
over til IS’-kurven, da indkomsten vil stige til en given rente, da høj efterspørgsel efter lån giver højere rente.
Der sker så en kortvarig ligevægt mellem LM’- og IS’-kurven, indtil nationalindkomsten falder (penge-
udbuddet), og LM’ skifter til LM-kurven.
10
Dette skyldes crowdingout
11
. Se figur 1.4. Når den lempelige finanspolitik får efterspørgslen til at stige vil der
blive skabt prisstigninger. Eksporten vil falde, da udlandet ikke er interesseret i at købe prishævede danske
varer. Derfor kan det medføre et markant underskud på betalingsbalancen, som følge af ændringen på
handelsbalancen (import og eksport), og nationalindkomsten vil falde og pengeefterspørgslen ligeså.
Dansk pengepolitik 2010
”Valg af valutakurs regime fastlægger de pengepolitiske muligheder.”
12
Siden Danmark gik ind for fastkurspolitik har pengepolitikken ændret sig. Den er afhængig af euroens værdi.
I 2010 kan pengepolitikken ikke benyttes til at vende den økonomiske vækst eller stabilisere konjunkturene.
Dog kan den bruges som hjælpende hånd, men ikke i så stort et omfang. Den bliver primært brugt, nu om
8
Sørensen, Christen. Økonomisk politik, side 21
9
Madsen, Hans Carl og Pedersen, Michael Boas. Danmark i dag, side 120
10
Christensen, Thomas Alslev, Christiansen, Jeppe & Pedersen, Helge. Nationaløkonomi på dansk, side 396
11
Kureer, Henrik. International økonomi A1. Kapitel 9.4
12
Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi, s. 239
Side 9 ud af 32
dage til at fastholde den danske krone overfor euroen. Da regeringen indførte fastkurspolitik overfor euroen,
afgav den en del af dens suverænitet.
Hvis den nuværende danske regering vælger at føre lempelig pengepolitik, kan det lede til
kapitaludstrømning, hvilket igen vil føre til at den danske krone vil falde i kurs ifølge teorien bag IS/LM-
modellen. En sådan aktivitet kan grafisk indbildes af IS/LM-modellen. Se figur 1.5 i bilag.
Modellen viser udviklingen af, hvad brugen af lempelig pengepolitik kan indebære. Hvis regeringen fører
lempelig pengepolitik vil LM-kurven, som repræsenterer varemarkedet, rykke over til LM’-kurven, og skabe
kapitaludstrømning. Det vil svække den danske krone grundet lavere rente, og altså højere nationalindkomst.
For at modarbejde sådan et tilfælde reducerer Nationalbanken pengemængden i samfundet, ved at
støtteopkøbe. Nationalbanken støtteopkøber pga. den fastkurs kronen har overfor euroen. Så vil LM-kurven
langsomt gå fra LM’ til LM, som er udgangspositionen, og den originale ligevægt vil være nået
13
. Det sker
fordi nationalindkomsten falder grundet lavere pengemængde, samt at pengeudbuddet falder, så renten stiger.
Udbud og efterspørgsel
Loven om udbud og efterspørgsel er en markedsmekanisme. Et
kapitalistisk begreb der kun fungerer i markedsøkonomien og ikke under
et socialistisk planøkonomi. Det skal foregå under et frit marked, med
minimal statslig indblanding og ingen karteldannelse
14
.
Udbud
Udbuddet afhænger af hvilken pris, en udbyder vil sælge sine varer for.
Funktionen af en mængde varer som er prisen.
Udbudskurven, den grafiske afbildning, har en positiv hældning, forstået
på den måde, at jo højere prisen er, jo højere er udbuddet. Hvis udbyder kun kan opnå en lav pris for sin vare
vil han ikke producere varen i så stort et omfang, som hvis sælger kan opnå høj pris for sin vare. Dette kan
grafisk ses herovre, og i forstørret udgave figur 2.1 i bilaget.
En mængde af varen en producent ønsker at udbyde, er af en lineær funktion:
Q
S
(P C )
0 og P C
Sprogligt fortæller ligningen den mængde, Q
S
der skal til for at sikre en bestemt pris, P.
hvor P er prisen på en vare, og Q
S
angiver varemængden udbyderen udbyder. S er ikke nogen potens men
angiver bare, at det er mængden af supply, altså udbud. C står for ”cost”. Det kan være alt fra medarbejderes
løn, produktionen, vedligeholdelse af butikken, transport af varer osv.. Altså den totale omkostning pr. vare.
13
http://www.emu.dk/gym/fag/sa/Didaktik/Studieretningsforloeb/mat_samf.html
14
Karteldannelse er hvis virksomheder, som sælger samme varer, aftaler at sælge deres pris til en bestemt pris. Dette er ekstremt ulovligt,
da det bryder den frie konkurrence
Side 10 ud af 32
Den bestemmer også hvor grafen skærer y-aksen (prisaksen). Koefficienten β er beta, som er en konstant og
bestemmer udbudskurvens hældning. Desto højere β er, desto mindre stiger kurven.
Derudover findes der også den inverse udbudsfunktion, hvor udgangspunktet er omvendt: ”Den pris P, der
skal til for at sikre et bestemt udbud Q
S
.”
15
: Det kan matematiske påvises her:
P
1
Q
S
C Q
S
0
Ift. den lineære forskrift
y a x b
, kan man beskrive:
y P , a
1
, x Q
S
, b C
Ergo stiger funktion grundet den positive brøk (
1
) samt β må ikke være under 0 og at udbudskurven skærer
y-aksen ved C.
Efterspørgsel
Efterspørgslen er sammenhængen mellem pris og den mængde en udbyder ønsker at sælge.
Efterspørgselsfunktionen angiver den mængde varer, som en udbyders kunder efterspørger, og dermed den
mængde, som virksomheden kan sælge, som funktion til prisen.
Reservationsprisen (a/b) er den pris som en efterspørger maksimalt vil købe varen for. Hvis en pris er meget
høj, vil kun få kunder betale for varen, men sættes den lav, er der mange efterspørgere. Det er dermed et
selvfølge, at jo lavere prisen er, jo højere er efterspørgslen.
Derfor har efterspørgselskurven en negativ hældning. Dette
kan ses her og i forstørret udgave figur 2.2 i bilaget.
Efterspørgslen for en given pris er:
Q
D
a bP a ,b 0
P er prisen på den bestemte vare og Q
D
er mængden af
efterspørgslen, hvor det opløftede D er en indikation for
mængden af demand, altså efterspørgsel. B er en koefficient,
der viser ”hvor meget efterspørgslen afhænger af prisen”
16
af varen. Dette fortæller også, at b viser hvorledes
efterspørgselskurven hælder. Dette kan ses på grafen. Desto højere b er, desto mindre hælder grafen nedad –
som kan ses på differentialkvotienten
dQ
D
dP
b 0
.
Den viser ændringen af efterspørgslen hvis prisen stiger med 1 krone.
Ligesom med udbud, har efterspørgslen også den inverse efterspørgselsfunktion, hvor prisen er en funktion af
mængden.
P
1
b
a Q
D
P
1
b
Q
D
a
b
15
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 27
16
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 23
Side 11 ud af 32
Ift. den lineære funktion
y ax b
, kan man beskrive:
y P , a
1
b
, x Q
D
, b
a
b
Ergo aftager funktionen grundet den negative brøk, og efterspørgselskurven skærer y-aksen i a/b.
Ligevægt
Ligevægten, eller markedsligevægten er den bestemte mængde solgt, til den bestemte pris, forenelig med
både efterspørgernes og udbydernes planer
17
. De er lig med hinanden:
Bevis:
Q
D
Q
S
a bP
(P C )
P
C
a
C
P bP P
b
c
P
a
C
b
18
Dernæst indsættes
a
C
b
ind i stedet for P i både
efterspørgselsfunktionen:
Q
D
a b P a b
a
C
b
a b
b a
C
b
ab a
ba b
C
b
a
b
C
b
a bC
b
og udbudsfunktionen:
Q
S
(P C )
a
C
b
C
a
C (b
)C
b
a
C bC
C
b
a b C
b
19
Dette bevis fortæller, at ved ligevægt, er efterspørgslen og udbuddet lig med hinanden. På et koordinatsystem,
skærer de hinanden.
Punktet for ligevægten betegnes (Q*,P*). Hvor ligevægtsmængden, Q*
a b C
b
og ligevægtsprisen, P*
a
C
b
.
20
. Altså ligevægt: (
a bC
b
,
a
C
b
)
Beskatning med værdiafgift
Hvis staten i et samfund beslutter sig for at indsætte en værdiafgift på en bestemt procent, t på alle varer, hvor
der før ingen værdiafgift var, vil det for udbyder få konsekvenser for salget af varer. En ny
prisdannelse vil blive skabt, hvor udbudsmængden og –prisen på udbyders vare vil falde:
Da der kommer en afgift på varen, vil prisen fra en udbyders synsvinkel være
P
1 t
, hvor t
er afgiften
21
:
Ud fra forskriften til højre kan en ny invers udbudskurve tegnes, da den originale ikke
havde nogen ny værdiafgift på. Dermed vil der være en forskel på de to kurvers
17
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 29
18
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 29
19
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 30
20
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 30
21
t er som afgift udregnet i decimal tal. Altså er 25% = 0,25
Side 12 ud af 32
hældninger, da den originale udbudskurve havde en hældning på 1/β, mens den nye har en hældning på
(1+t)/β. Deres stigningskoeficient er anderledes. Derfor er de 2 udbudskurver ikke parallelle. Jo højere t er,
desto mere stiger afgiftsudbudskurven. Ifølge figuren, kan man se, at virksomheden tjener en lavere pris for
sin udbudte mængde når staten sætter en værdiafgift på varen.
Den nye ligevægtspris mellem prisen for efterspørgere, P* og udbudsmængden, Q* er ændret anderledes.
Prisen er steget og udbudsmængden er faldet.
Originalt udbud:
P
1
Q
S
C
Nyt udbud:
P
1(1 t )
Q
S
C
Da vi vil få en ny ligevægt mellem udbud og efterspørgsel
grundet værdiafgiften må xy-koordinaterne P*
(ligevægtsprisen) og Q* (ligevægtsmængden) inddrages til
videre udregning:
P *
a
C
b
a
C
1 t
b(1 t )
Q *
a bC
b
a bC 1 t
b 1 t
Herefter findes den afledte funktion af P* og Q*. Det kan påvises at de afledte funktioner af P* og Q* er:
P* og Q* differentieres, fordi de skal bruges til at finde hvilken effekt værdi-afgiften har
på statens provenu.
Prisen som udbyderen skal betale ud fra værdiskatten er:
P *
(a
C (1 t )
b(1 t )
P *
1 t
a
C
b(1 t )
Det kan så påvises, at en ændring i værdiafgiften har følgende effekt på skatteprovenuet
22
:
d
dt
t
P *
(1 t )
Q *
=
P *
(1 t )
Q *
1 24 34
t
(1 t )
Q *
1 24 34
dP *
dt
{
tP *
(1 t )
2
Q *
1 24 34
t
P *
(1 t )
1 24 34
dQ *
dt
{
Til sidst indsættes P*, Q*,
d P *
d t
og
dQ *
d t
, som blev fundet i de tidligere udregninger. Ud fra den beregning kan
man vide hvilken ændring trykket i værdiafgiften har på skatteprovenuet:
d
dt
t
P *
(1 t )
Q *
(a
C )
a b C (1 2t )
(
b(1 t ))
2
2bt (a b C (1 t ))
(
b(1 t ))
3
Mellemregningerne (mellemregning 2.3) findes i bilaget. Den fyldte for meget.
22
Andersen, Torben M. & Stæhr, Michael H.J. Økonomi på formler, side 65
dP *
dt
a
C
b 1 t
2
0
dQ *
dt
b a
C
b 1 t
2
0
Side 13 ud af 32
Laffer-kurven
Laffer-kurven er en matematisk kurve som illustrerer forholdet mellem skattetrykket og skatteprovenuet. Den
bruges til at finde det skattetryk der giver det højeste skatteprovenu.
Teorien bag kurven er, at hvis der ligger et skattetryk på 0% vil
skatteprovenuet være 0, da alle borgerne i samfundet ikke betaler skat af
deres indkomst. Hvis skattetrykket ligger på 100% er der ingen borgere der
vil arbejde, da 100% af deres indkomst går til skat. Det vil skade borgernes
incitament til arbejde.
Skattepolitikere prøver hermed at finde det præcise skattetryk mellem 0 og 100% som giver det højeste
skatteprovenu. Finde balancen mellem højeste skattetryk, men samtidig bibeholde borgernes
arbejdsincitament.
Laffer-kurven har dog fået meget kritik for dens postulerede sammenhæng. Der findes ingen empiriske
undersøgelser, der understøtter dens opbygning. Ved at sætte 2 samfund i forhold til hinanden med laffer-
kurven kan man dog komme frem til forskelle mellem hvor højt skattetrykket skal være og det højeste
skatteprovenu. Toppunktet på grafen er afhængig af hvilken baggrundsideologi samfundet er bygget op over.
Liberalismen og socialismen har forskellige holdninger til de forhold mennesket skal leve under, og specielt
hvor mange af borgernes penge staten skal beskatte. Den liberalistiske tankegang siger, at mennesket handler
rationelt, ”er sin egen lykke smed” og har ret til at tjene sine egne penge uden at staten skal blande sig. Den
socialistiske tankegang mener, at et samfundet er bedst bygget op, ved en høj skat, så pengene kan blive
fordelt ud til de svage i samfundet, gennem en stor velfærdsstat. Med laffer-kurven som udgangspunkt mener
socialismen at skattetrykket skal ligge i den højre del af kurven.
Hvor socialismen anser at pengene bedst ligger i statens hænder, mener liberalismen at pengene ligger bedst i
borgernes lommer. Det bliver gennemført ved hhv. et højt og et lavt skattetryk (t).
Gennem tiden, har regeringen i Danmark ment, at et skattetryk på omkring 50% ville generere det højeste
skatteprovenu.
23
Laffer-kurven på side 13 vil dermed være et perfekt billede på regeringens skattetryk.
I USA ligger skattetrykket gennemsnitligt på 30%
24
. Det amerikanske skattetryk vil være anderledes ift.
skitsen. Toppunktet på grafen vil ligge længere mod venstre side, og skabe en mere buet ”boomerang” form,
men stadig ikke have nogen indtægt ved et skattetryk på 0 og 100%.
Hvis man i et samfund, hvor det højeste skatteprovenu var ved et skattetryk på 50%, antag at skattetrykket
ligger på 75%. Dette vil det gøre skade på borgernes incitament til at arbejde. Folk vil ikke være interesseret i
at tjene særlig mange penge, når skatten er så høj, og aktiviteten i sort arbejde vil stige kraftigt. Selvom det
kan lyde paradoksalt, kan staten få et højere skatteprovenu ved at sænke skatten. Dette vil få folk til at arbejde
23
Nu har regeringen siden 2008 sænket skatten til for at føre lempelig finanspolitik, derfor er det nødvendigvis ikke fordi de mener at det
højeste skatteprovenu ligger på 48,1%
24
http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=23112
Side 14 ud af 32
mere, der vil blive skabt økonomisk vækst gennem det øgede private forbrug, og statens budget vil stige. En
såkaldt win-win situation for både borgerne og staten.
Skatteprovenuet, τQ*, er givet og beskrevet ved:
Q *
a b(
C
b
0
Q *
a
b
b
b
bC
b
Q *
b
b
2
b
(a b C )
0
Som det ser ud, ligner τQ* et andengradspolynomium:
y ax
2
bx c
hvor
a
b
b
, x
, b
b
(a b C ) , c 0
Laffer-kurven er en andengradsligning og har et negativt a, da b og β > 0 og brøken er negativ. Derforr har
andengradsligningen benene nedaf og dermed et maksimum. Derudover ved vi, at når τ = 0, er τQ* = 0
Ved differentialligningen af τQ* får vi
d(
Q *)
d
(a bC )
b
2b
b
, hvor τ = 0, kan man finde laffer-kurvens
hældning ved punkt (0,0) =
d (
Q *)
d
0
(a bC )
b
, da
2b
0
b
0
.
Grafen for et andengradspolynomium er med toppunkt givet ved:
Tp
b
2a
,
d
4a
For at finde diskriminanten til τQ* bruges diskriminantformlen:
d b
2
4a c
d
b
(a bC )
2
4
v
b
0
d
a
b
bc
b
, da
Dernæst indsættes tallene ind i toppunktsformlen, T
p
:
Tp
a
b
bC
b
2
b
b
,
a
b
bC
b
2
4
b
b
Tp
(a b C )
b
2
b
b
,
(a b C )
2
2
(b
)
2
4
b
b
Tp
a b C
2b
,
(a b C )
2
4b(
b )
Det kan således bemærkes at halvvejs hen ad x-aksen og med det
højeste skatteprovenu mellem 0 og 1 ligger
a b C
2b
, som er skatteprovenuets x-værdi. For at finde frem til
hvor 1 (100%) er på x-aksen
2
a bC
2b
a bC
b
.
a b C
2b
a b C
b
Side 15 ud af 32
Derudover må hældningen på (1,0), være den samme som hældning på (0,0) bare med omvendt fortegn:
d (
Q *)
d
1
(a b C )
b
ADAM og SMEC
ADAM og SMEC er to forskellige samfundsøkonomiske modeller. Ud fra tidligere begivenheder (empiri) i
samfundet forsøger begge modeller at give et fremtidigt bud på hvordan økonomien i samfundet udvikler sig.
”Der er grundlæggende ikke væsentlig forskel mellem ADAM og SMEC, bortset fra, at ADAM er større.”
25
”De baserer sig på de samme grundlæggende teorier og empiriske tilgange, de anvender samme data og har
grundlæggende de samme anvendelsesmetoder”
26
. Ud fra citatet er de grundlæggende ens, men de små
forskelle er relevante at inddrage alligevel.
ADAM
ADAM, Annual Danish Aggregate Model, er en empirisk makroøkonomisk årsmodel, der er udviklet af
Danmarks Statistik som bliver brugt af Finans- og Økonomiministeriet. Selve modellen, består af 2250
ligninger. Derudover har den også 1409 endogene og 2634 eksogene variabler
27
.
ADAM er ofte meget lig med SMEC, da der er opstillet økonomiske begreber som indkomst, privat forbrug
og konkurrenceevne i begge deres matematiske udregninger.
Dog anses ADAM for at have en mere monetaristisk tilgang til samfundsøkonomien end SMEC, som har en
mere keynesiansk tilgang. Det er fordi at ADAM’s udregninger ofte tager udgangspunkt i udbuddet. ADAMs
matematiske modeller er også konstrueret således, at crowding-out rammer samfundet hårdere end SMECs
beregninger
28
.
”En endogen variabel er en variabel, der afhænger af andre variable. En eksogen afhænger ikke af andre.
F.eks. er renten eksogen, da den fastsættes af udlandet”
29
Et eksempel på en simpel ligning fra ADAM, der definerer variablen ledighed:
U
l
U
a
Q
Ledigheden, U
l
, er lig med en subtraktion af arbejdsudbuddet U
a
og beskæftigelsen Q. U
l
er en endogen
variabel, men det er de 2 andre også, da de bliver udregnet af andre variabler.
Kortsigtet forbrugsfunktion:
C a Y
d
b F
. Forbruget, C, afhænger af den disponible indkomst, Y
d
og opsparing F. A og b er positive
parametre.
25
Citat fra Jes Asger Olsen, kontorchef for Danmarks Statistik og Økonomiske modeller (ADAM) v. Interview
26
Citat fra John Smidt, Det Økonomiske Råds Sekretariat v. Interview
27
Kureer, Henrik. International økonomi. side 19 (1995)
28
Citat fra John Smith, Det Økonomiske Råds Sekretariat v. Interview
29
Citat fra Kim Vedel Pedersen, gymnasielærer i matematik IJG
Side 16 ud af 32
Gennem empiriske data om samfundets forbrug, indkomst og opsparing skruer ADAM-modellen på a og b
for at bestemme det præcise tal. Ved forklaring og test af a og b’s værdier, kan man forudse forbruget i
samfundets økonomiske fremtid.
Hvis empiriske data bliver lagt ind i ADAM-modellen, kan en langsigtet forbrugsfunktion blive beregnet og a
og b’s værdier kan blive bestemt. Derudover tilføjes også en konstant:
ln(C ) 0,89 ln(Y
d
) 0 ,11 ln( F ) 0,21
- ”På lang sigt: forbrug øges med ca. 89% når indkomst øges med
100%”
30
SMEC
SMEC, Simultation Model of Economics Council, er ligesom ADAM, en makroøkonomisk årsmodel
udviklet af vismandsorganisationen ’Det Økonomiske Råd’.
Modellen har taget ved lære af den keynesianske tradition og tankegang, hvor høj efterspørgsel har
indflydelse på produktionen, som har indflydelse på indkomsten, som selvfølgelig styrer efterspørgslen. Et
naturligt kredsløb, som kan ses på figur 3.1 i bilag, også kaldet ”den keynesianske indkomstmultiplikator”
31
.
Gennem den keynesianske indkomstmultipikator vil en lempelig finanspolitik i SMEC på kort sigt skabe øget
økonomisk vækst og beskæftigelse.
Modellens primære datakilder er de årlige matematiske regnskaber, beregnet i ADAM. SMEC er altså
afhængig af ADAMs databank.
32
.
Se eventuelt figur 3.2 for en forsimplet SMEC-model. De grå kasser er eksogene variable. Faktorer som f.eks.
udenlandsk vækst eller skattetryk kan ikke ændres af borgerne i samfundet. De hvide kasser er endogene
variable. De er afhængige af andre variable. Her kan den keynesianske indkomstmultiplikator nævnes igen.
Indkomst er afhængig af produktion, som er afhængig af efterspørgslen, som er afhængig af indkomsten.
F.eks. kan man se på figuren, at ledigheden påvirkes af arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Under hver pil
ligger der komplicerede ligninger, der beskriver hvorledes det ene påvirker det andet. Det er et kæmpe
netværk af variable, hvor mange af dem er afhængige af hinanden.
SMEC er en model som bruger en funktion, Cobb-Douglass
33
:
Cobb-Douglass er en funktion der viser Y = indkomst, K = Kapital, L = Arbejdskraft, A = Teknologi.
Sammenhængen mellem faktorerne kan beskrives således:
Y f (K , L) A K
a
L
b
. Indkomsten er lig med
teknologi kapital
a
arbejdskraft
b
, a og b er positive parametre
34
.
I dette koordinatsystem er der 3 akser. F(K,L) eller Y og K og L.
30
http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Forskningsdokumenter/publications/precentation/0707.pdf
31
www.dst.dk/upload/kap03.pdf, side 1.
32
Grinderslev, Dorte og John Smidt. SMEC – modelbeskrivelse og modelegenskaber, s. 2
33
http://www.fgn.unisg.ch/eurmacro/Tutor/cobb-douglas.html
34
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=parameter&query=paralytisk: Et parameter er en størrelse som kan variere fra tilfælde til tilfælde,
men som i hver beregning er en konstant
Side 17 ud af 32
Her er et eksempel på hvad indkomsten kan blive med forskellig teknologisk værdi:
Den venstre Cobb-Douglass funktion har
en høj teknologiværdi (2), og dermed en
høj indkomst (
F (K ,L )
). Den højre Cobb-
Douglass funktion har en lav
teknologiværdi (0,5), og dermed lav
indkomst. K og L er den samme i begge
funktioner(10 og 10). Dette påviser at
teknologien er en endogen variabel og en
faktor til høj indkomst i samfundet:
Høj teknologiværdi:
y f (K , L ) A K
a
L
b
y f (10,10) 2 10
0 ,5
10
0 ,5
20
og lav teknologiværdi:
y f (K ,L ) A K
a
L
b
y f (K ,L ) 0 ,5 10
0 ,5
10
0 ,5
5
Økonomiske politik fra 2008
Siden finanskrisens udbrud i 2008, har verdens økonomiske politikere haft heftige debatter om hvorledes man
skulle vende den økonomiske krise til økonomisk vækst.
Og den danske regering er ingen undtagelse.
Den økonomiske situation
Skatteprovenuet siden årsskiftet mellem 2008 og 2009 faldet med hele 14,19%, tabel 4.1. Kilde: Danmarks
Statistik
35
Man kan også ses på det danske BNPs
vækst i %. Da BNP-væksten i
finanskrisens start i 2008 var -0,9% faldt
den til -4,9% i 2009. Et fald på 4%.
Der er altså tegn på en finanskrise med seriøse effekter på den økonomiske aktivitet i samfundet.
35
Danmarks Statistik. ”Skatter og afgifter 2010”, side 62-63
Tabel 4.1 – Indbetalinger af skatter
o og afgifter, i mio. kr.
2008
2009
%-
ændring
Indkomst- og formueskatter
485.403
429.232
-11,57%
Skat af ejendom og besiddelser
36.312
37.163
+2,34%
Afgifter af varer og tjenester
240.060
178.422
-25,67%
Andet
14.157
10.946
-22,67%
TOTAL
775.932
665.764
-14,19%
K
K
L
L
Cobb-Douglass
Side 18 ud af 32
Figur 4.2: BNP-vækst i %
Kilde: The World Bank
36
Den førte økonomiske politik siden finanskrisens udbrud
”Danmark fører en meget lempelig finanspolitik med det formål at styrke den økonomiske aktivitet og
beskæftigelse i lyset af den økonomiske krise. Regeringen har fremlagt et finanslovsforslag for 2010, som
indebærer en fortsætter af den lempelige finanspolitik”
37
Lars Løkke Rasmussen forklarer, i ovenstående citat, at den
lempelige (ekspansive) finanspolitik blev ført i året 2009, og at man ser frem til en fortsættelse af lempelsen.
I den nye rapport ”Økonomisk Redegørelse december 2010” bliver det konfirmeret, at lempelsen fortsætter.
Nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen skriver:
”Finanspolitikken er lempet markant i 2009 og 2010. Lempelserne omfatter navnlig høj vækst i de offentlige
investeringer og det offentlige forbrug samt en reduktion af beskatningen i medfør af skattereformen i
forårspakke 2.0”
Dette citat forklarer tydeligt at den danske regering har ført en lempelig finanspolitik gennem årene, dette kan
også udledes fra tabel 4.3
38
, nemlig skattelettelserne. Denne finanspolitik bliver ført for at bekæmpe den
finanskrise som Danmark befinder sig i. Konjunkturudviklingen (BNP) kan ses i figur 4.2.
”De finanspolitiske lempelser førte imidlertid til store underskud på de
offentlige finanser. I Danmark skete lempelserne i finanspolitikken i form af en
skattereform og øgede investeringer.”
39
Når både BNP og skattetrykket falder er det en selvfølge at statens indtægt er
blevet svækket markant.
36
http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG/countries/DK?display=default
37
Finansministeriet. ”Finansministeriets rapport om udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010”, side 10
38
Finansministeriet. ”Økonomisk Redegørelse december 2010”, side 176
39
http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/danskerne_og_samfundet/kapitel_3/finanskrisen/ og
samfundet 2. Udgave
Tabel 4.3
2007
2008
2009
2010
Skattetryk af BNP
49,3%
48,2%
48,2%
48,1%
Figur 4.4
Side 19 ud af 32
Skatteprovenuet kan beregnes således: BNP × Skattetryk ift. BNP = Skatteprovenu
2007: Skatteprovenu:
(310,7mia$ 5,6 )0,492 856 ,04m ia kr
2009: Skatteprovenu:
(310,7m ia$ 5,6)(100 6 ,6)m ia 0,482 783,29mia kr
40
(hvor -6,6 er %-ændringen i BNP fra (se figur 4.1), 5,6 er
dollarkursen i kroner. 0,492 og 0,482 er skattetrykket, se tabel 4.3)
Det er tydeligt at udviklingen af statens udgifter og indtægter går hhv. op og
ned. En forskel på skatteprovenuet på 72,75 milliarder og et fald på 8,85%.
Det er et typisk kendetegn at lempelig finanspolitik, ofte fører til underskud
på statsbudgettet, grundet høj statslig udgift og lav statslig indtægt.
Udfra figur 4.3
41
og citatet ovenfor er de offentlige investeringer steget
kraftigt siden 2008. Dette konfirmerer at der er blevet ført en klar lempelig
finanspolitik fra
Selvom at pengepolitikken teoretisk set ikke har forfærdelig stor betydning på konjunkturstyring under
fastkurspolitikken, kan den godt bruges som en hjælpende hånd. Figur 4.4
42
viser hvorledes den danske
diskonto rente, nåede et toppunkt på omkring 5% ved årsskiftet mellem , og lavede et knæk ved
starten af 2009 og siden er faldet til 1%. Det er ikke et tilfælde. Nationalbanken satte renten så lavt ned som
kronen kunne tillade det ift. euroen
43
. Ved lempelig pengepolitik, prøver nationalbanken at få folk til at låne
penge, til investering og forbrug, da det vil skabe økonomisk vækst, og få vendt BNP-udviklingen den rigtige
vej. Der ser det ud til at regeringen siden finanskrisens start i 2008 har forsøgt at føre en kombination af
lempelig finanspolitik og lempelig pengepolitik for at løse den økonomiske krise, og få vendt
lavkonjunkturen, og få skabt økonomisk vækst.
Regeringen og vismændenes anbefalinger
Vismandsorganisationen DØR
44
er nedsat af regeringen til at komme med forslag til hvorledes den
økonomisk politik skal struktureres. De er statsstøttede og får deres løn for at anbefale hvorledes regeringen
skal føre deres økonomiske politik. Disse vismænd er valgt af regeringen udfra høj økonomisk faglighed og
personlig integritet.
45
I 2007 publicerede DØR en forårsrapport der anbefalede regeringen, at satse på undervisnings- og
forskningssektoren. De anbefalede klart og tydeligt, at øget forskning og uddannelse ville føre til højere
incitament til arbejde og dermed beskæftigelse:
40
http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.CD/countries/DK?display=graph
41
Finanslovforslaget. ”Investeringer, velfærd og ansvarlighed.”, 2009
42
Finansministeriet. ”Økonomisk Redegørelse december 2010”, side 68
43
http://nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/officialrates.html!openview&type=rt1
44
Det Økonomiske Råd
45
Citat fra Niels Møller Nielsen, økonom
Figur 4.5
Side 20 ud af 32
”En forøgelse af den effektive arbejdsstyrke kan ske gennem et større antal personer i arbejdsstyrken, en
højere gennemsnitlig arbejdstid eller gennem højere produktivitet som følge af øget forskning og
uddannelse.”
Og det er faldet i god jord hos regeringen siden 2007, hvis man kigger på statistikkerne, figur 5.1
46
og 5.2
47
.
De offentlige udgifter til både undervisning og forskning (FoU: Forskning og udvikling) er steget krarftigt.
Både ift. BNP, som er steget med 0,12% siden 2000 i forskningssektoren og ift. kroner, hvor
undervisningsudgiften er steget med 37 mia kroner.
DØR fremlagde også i efteråret 2009 en anbefaling til regeringen, om hvorledes den økonomiske politik
skulle struktureres:
DØR skrev i deres efterårsrapport 2009, at de var ganske tilfredse med regeringens lempelige finanspolitik:
”Finanspolitikken i 2009 bidrager blandt andet gennem øget offentligt forbrug og investeringer samt
skattelettelser til at mindske konsekvenser af krisen.”
48
Men ifølge deres rapport vil de gerne have taget et skridt videre:
”Det vil være hensigtsmæssigt med en finanspolitisk stimulans af
økonomien ud over det planlagte. Derfor anbefales en yderligere
finanspolitisk lempelse i 2010 … ved en stigning i de offentlige
investeringer på ca. 10 mia. kr.”
49
.
Denne anbefaling var Finansministeriet dog ikke enig i, dels fordi
Danmarks offentlige investeringer i forvejen var de højeste blandt
46
Statistikbanken (søgeord: forskning offentlig udgift
47
Statistikbanken (søgeord: uddannelse offentlig udgift)
48
DØRs efterårsrapport 2009, side 148
49
DØRs efterårsrapport 2009, side 148
Figur 5.3
Figur 5.1
Figur 5.2
Side 21 ud af 32
OECD-lande
50
. Figur 5.3
51
viser hvor høj Danmarks vækst i de offentlige investeringer fra er ift.
udvalgte OECD-lande. Derudover vil en kraftigere lempelse på finanspolitikken, ifølge Finansministeriet,
skabe et så stort underskud på statsbudgettet, at en meget stram finanspolitik ville være nødvendig i senere
tid, og hvis opsvinget ikke, til den tid, er robust nok til at modstå eventuelle høje skattetryk fra den stramme
finanspolitik, ville det skabe endnu en økonomisk krise.
52
Dermed bliver yderligere lempelse klart afvist af
regeringen.
Efterlønnen
Efterlønnen er en velfærdsordning der blev indført i 1979 af tidligere statsminister og socialdemokrat Anker
Jørgensen. Den giver mulighed for at ældre kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de blev 60 år.
Arbejdsmarkedspolitikken
53
blev ændret. Efterlønnens mål, var at gøre det attraktivt for ældre at
tilbagetrække sig fra arbejdsmarkedet, så unge i stedet kunne få mulighed for at komme på arbejdsmarkedet,
da der i den tid var en meget høj ungdomsledighed.
”Ordningen blev anset for at være
samfundsøkonomisk gratis, da man i stedet for at
betale dagpenge til unge, kunne betale efterløn til
ældre, der forlod arbejdsmarkedet.”
54
Over 30 år er gået og efterlønnen, som var en
velfærdsordning der skulle omfordele
arbejdsmarkedet, bliver stadig brugt af 122.499
ældre mellem 60 og 64 år
55
. Staten udbetalte en
samlet indkomst på 21 milliarder kroner i 2009, jf. figur 5.4
56
. En dyr social ydelse, specielt i krisetider.
Problematikken i efterlønsdebatten, er, at ledigheden har ændret sig siden 1979. I dag bliver efterløn ikke
anset for at være samfundsøkonomisk gratis.
DØR skriver i deres rapport fra 2009
57
, at en udfasning af efterlønsordning vil øge beskæftigelsen med
100.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 18 milliarder kr. årligt. Disse tal, passer nogenlunde
med figur 5.2 og Danmarks Statistiks rapport om efterlønnen (se fodnote 51). Derudover knytter de
kommentar til regeringen om, at hvis Danmark skal komme økonomisk godt ud af krisen, er en udfasning af
efterlønsordningen et godt skridt på vejen.
Men hvorfor har den danske regering så ikke udført en udfasning af efterlønsordningen?
50
Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling, side 3.
51
Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling, side 2.
52
Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling, side 4.
53
Arbejdsmarkedspolitik er når staten fx. prøver at ændre aldersgrænsen for efterløn ved at fjerne eller holde folk på arbejdsmarked.
54
http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr
55
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR573.pdf
56
Statistikbanken (søgeord: Efterløn)
57
http://www.dors.dk/sw7007.asp, side 105
Figur 5.4
Side 22 ud af 32
Kaare Strøms teori om partiadfærd (figur 5.5), kan danne en karakteristik af VK-regeringens partiadfærd.
Derudover kan teorien kommer med et bud på hvorfor regeringen ikke har pillet ved efterlønnen siden
Venstre og Konservative fik magten i 2001.
Ifølge teorien kan et parti i et demokratisk samfund søge efter forskellige mål gennem deres politik. Strøm
skelner mellem henholdsvis regeringssøgende (office-seeking), policysøgende (policy-seeking) og
stemmesøgende adfærd (vote-seeking). Teorien er dog kun en forenkling af virkeligheden og ingen partier er
fx. kun ”policysøgende”. Partier vægter bare de 3 adfærdstyper forskelligt.
Hvis et parti er kendetegnet ved at have en regeringssøgende adfærd, prøver partiet at få så meget kontrol
over politiske embeder som overhovedet muligt eller ”maximize their
control over political office benefits”
58
. Det ,at være i besiddelse af et
bestemt embede, viser magt og dominans i den politiske verden, og det
er noget mange partier stræber efter. Den policysøgende adfærd er
karakteriseret ved at et parti fokuserer på at dens politik er
repræsenteret ved dens baggrundsideologi. Den promoverer sine
fordelingspolitiske emner højt og ”seeks to maximize its impact on
public policy”
59
. Den stemmesøgende adfærds kendetegn, er generelt at
føre en politik der generer højest vælgertilslutning til partiet.
Efterlønsordningen blev skabt af en socialdemokratisk regering, og er bestået igennem flere forskellige
regeringsformer senest under VK-regeringen. Umiddelbart skulle man tro, at den nuværende regeringen ville
bortskaffe efterlønsordningen og mindske den offentlige sektor, som Poul Nyrup Rasmussen overlod den, da
han tabte valget til Anders Fogh Rasmussen. Men efterlønnen er her stadig og velfærdsstatens omfang er
stadig højt:
”I sommeren 2007 offentliggjorde VK-regeringen omsider afløseren for den socialdemokratiske 2010-plan.
Den ny 2015-plan indebærer en vækst i det offentlige forbrug, som vil være over 100% kraftigere, end det
Nyrups plan lagde op til i årende Herudover lægges der op til, at den offentlige sektor skal
udgøre en stigende andel af BNP frem til 2015. Det er selvsagt interessant, at en borgerlig liberal regering i
sin vision lægger op til, at den offentlige sektor skal fylde mere i samfundet.”
60
Velfærdsstaten som vi kender i dag er defineret som en universel velfærdsstat, hvor staten spiller en vigtig
rolle. Den har stort set været urokkelig gennem alle årene med VK-regeringen
61
. Man kan dermed konstatere,
at regeringens policysøgende partiadfærd er relativt nedprioriteret. Og at regeringen opererer med en helt
anden adfærd.
58
http://books.google.dk/books?id=f9-
mXKeVMuEC&printsec=frontcover&dq=Kaare+Strøm&source=bl&ots=rLFEYDCkyU&sig=OYhnovB5pfizDA8RgUfDzzbgXNU&hl=d
a&ei=21AOTbeOA8Og8QOom92EBw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBUQ6AEwADgK#v=onepage&q&f=true,
side 5
59
Fodnote 53, side 7
60
Artikel: Offentligt vokseværk under Fogh
61
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/10/27/082304.htm
Figur 5.5
Office-
seeking
Policy-
seeking
Vote-
seeking
Side 23 ud af 32
Regeringens partiadfærd holder sig til den stemmesøgende. Det kan udledes fra et interview med Claus Hjort
Frederiksen fra 2003:
”Det kan godt være, at nogen finder en voldsom tilfredsstillelse ved at hejse den liberale fane, og så går der
et stykke tid, men så siger vælgerne farvel og tak.”
62
Ud fra citatet kan man se at ifølge Claus Hjort Frederiksen, daværende beskæftigelsesminister for regeringen,
er det vigtigere at have en høj vælgertilslutning end at føre en liberal politik som VK-regeringen ideologiske
rødder er karakteriseret ved.
I forhold til efterlønnen er vælgertilslutningen også højere prioriteret. Efterlønnens ideologiske baggrund
kommer fra et socialistisk perspektiv. Det var trods alt Socialdemokratiet der oprettede den. Hvis man antog
at Venstre og Konservatives partiadfærd under deres regeringsperiode ikke var stemmesøgende, men
policysøgende ville VK-regeringen højst sandsynligt have fjernet den hurtigst muligt, pga. regeringens
ideologiske rødder.
Men sådan forløb efterlønnens udvikling sig ikke, og det skyldes at Venstres stemmesøgende adfærd står i
vejen for dens egen ideologi og DØRs økonomiske anbefalinger.
Konklusion
Efter at have arbejdet med økonomisk politik i Danmark kan det nu konkluderes at der findes forskellige
instrumenter til at føre en økonomisk politik, både indenfor finanspolitikken og pengepolitikken. Derudover er der
blevet redegjort for bestemte økonomiske teorier der vægter disse politikker forskelligt.
Opgaven har fundet sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel og hvad der matematisk kan ske for den
udbudte mængde og den efterspurgte pris når der bliver lagt en værdiafgift på den udbudte vare.
Dernæst kan det konkluderes at laffer-kurvens hældninger, toppunkt og skæring med x-aksen er blevet matematisk
beskrevet og redegjort for og samtidig er laffer-kurven blevet studeret udfra et samfundsfagligt perspektiv.
Så kan det opsummeres, at de samfundsøkonomiske modeller ADAM og SMEC er blevet undersøgt matematisk,
og der er fundet frem til forskellige matematiske funktioner som kendetegner modellen. Derudover er der blevet
undersøgt hvilken økonomisk teoretiske baggrund de hver især repræsenterer.
Opgaven har fundet frem til, at den danske regering har ført en klar lempelig finanspolitik samt lempelig
pengepolitik, for at begrænse finanskrisens omfang.
Og slutteligt kan det konkluderes at den økonomiske videnskabs anbefalinger på nogle områder bliver afvist af
regeringen, men på andre områder også godtaget.
62
http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr
Side 24 ud af 32
Bilag
Figur 1.1 – Lempelig finanspolitik
Figur 1.2 – Stram finanspolitik
Figur 1.3 – IS/LM-modellen (Finanspolitik)
Figur 1.4 – Crowding-out
Side 25 ud af 32
Figur 1.5 – IS/LM-modellen (Pengepolitik)
Figur 2.1 – Udbudskurven
Figur 2.2 – Efterspørgselskurven
Side 26 ud af 32
Figur 2.3 – Ligevægt
Figur 2.4 – Laffer-kurven
Mellemregning 2.5 – Ændring i skatteprovenu ved ændring af værdiafgiftsats
P *
(1 t )
Q *
1 24 34
t
(1 t )
Q *
1 24 34
dP *
dt
{
tP *
(1 t )
2
Q *
1 24 34
t
P *
(1 t )
1 24 34
dQ *
dt
{
d
dt
t
P *
(1 t )
Q *
a
C
b(1 t )
a bC (1 t )
b(1 t )
t
(1 t )
a
C (1 t )
b(1 t )
(a
C )
(
b(1 t ))
2
t
(a
C (1 t )
b(1 t )
(1 t )
2
a bC (1 t )
b(1 t )
t
a
C
v (1 t )
b(a
C )
(
b(1 t ))
2
Figur 3.1 – Keynesiansk indkomstmultiplikator
Produktion
Indkomst /
Løn
Efter-
spørgsel
Side 27 ud af 32
Figur 3.2 – Forsimplet SMEC-model
Figur 3.3 – Cobb Douglass
Tabel 4.1 – Skatteprovenu
Side 28 ud af 32
Figur 4.2 – Dansk BNP-udvikling i %
Tabel 4.3 – Skattetryk
Figur 4.4 – Offentlige investeringer
Figur 4.5 – Danske pengepolitiske renter
Side 29 ud af 32
Figur 5.1 – Forskning og Udvikling – offentlig sektors udgift af BNP
Figur 5.2 – Undervisning – offentlig sektors udgift
Figur 5.3 – Vækst i offentlige investeringer med OECD-lande
Side 30 ud af 32
Figur 5.4 – Indkomstbeløb for efterlønsmodtagere i alt
Figur 5.5 – Strøms teorimodel
Office-
seeking
Policy-
seeking
Vote-
seeking
Side 31 ud af 32
Litteraturliste
Bøger
Andersen, Torben M. Samfundsøkonomi. 1. udg. Systime 2006
Andersen, Torben M og Michael H.J. Stæhr. Økonomi på formler. 1. udg. Viborg: Systime 2009
Bencke, Jens og Flemming Schmidt. Danskerne og samfundet. 2. udgave. Columbus 2010
Christensen, Thomas Alslev, Jeppe Christiansen og Helge Pedersen. National økonomi på dansk. 4. udg.
København: Samfundslitteratur, 2000
Kureer, Henrik. International økonomi A. Viborg: Systime, 2006
Madsen, Hans Carl og Michael Boas Pedersen. Danmark i dag. Systime 2010
Nielsen, John Palm. Økonomi. Gylling: Gyldendal 2007
Sørensen, Christen. Økonomisk politik. Viborg: Systime, 1994
Artikler
Skovgaard, Lars Erik: Efterlønnen koster os 37 milliarder kr. I Berlingske Tidende, ,
Business.
http://www.business.dk/oekonomi/efterloennen-koster-os-37-milliarder-kr
Hansen, Mads Lundby: Offentligt vokseværk under Fogh. I Politikken,
http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/offentligt-voksevaerk-under-fogh/
Rapporter
DØR. Forårsrapport
DØR. Efterårsrapport
Danmarks Statistik. Stadig færre efterlønsmodtagere. 2010
Danmarks Statistik. Skatter og afgifter, oversigt
Finansministeriet. Finanslovforslag 2010 – investeringer, velfærd og ansvarlighed. 2009
Finansministeriet – Claus Hjort Frederiksen. Økonomisk Redegørelse december
Finansministeriet – Lars Løkke Rasmussen. Økonomisk Redegørelse. 2008
Finansministeriet. Kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling. 2009
Finansministeriet. Finansministeriets rapport om udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010.
2008
Grinderslev, Dorte og John Smidt (DØR). SMEC – modelbeskrivelse og modelegenskaber. 2006
Internetmateriale
EMU Matematik og Samfundsfag
www.emu.dk/gym/fag/sa/Didaktik/Studieretningsforloeb/mat_samf.html (besøgt dato:
)
Det Økonomisk Råd – SMEC
Side 32 ud af 32
www.dors.dk/sw354.asp. (besøgt dato: )
Magt og modeller - Teknologirådet
www.tekno.dk/pdf/projekter/954.pdf (besøgt dato: )
Kapitel 3. Modellen i hovedtræk – ADAM og Danmarks Statistik
www.dst.dk/upload/kap03.pdf (besøgt dato: )
Country stastical profiles 2010 - OECD
http://stats.oecd.org/index.aspx?queryid=23112 (besøgt dato: )
Finanskrisen – Jens Bencke og Flemming Schmidt
http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/bogens_hjemmeside/menneske_og_samfund/dansker
ne_og_samfundet/kapitel_3/finanskrisen/
Hvad kan økonomi også bruges til? – Arendt, Jacob Nielsen, Syddansk Universitet
http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Forskningsdokume
nter/publications/precentation/0707.pdf (dato: )
The Cobb-Douglas production function
www.fgn.unisg.ch/eurmacro/Tutor/cobb-douglas.html (besøgt dato: )
Parameter – Den Danske Ordbog
www.ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=parameter&query=paralytisk (besøgt dato: 17-12-
2010)
Modelsammenligning 2 – ADAM og Danmarks Statistik
www.dst.dk/asp2xml/external/adam/adam-pdf/man27n95.pdf (besøgt dato: )
GDP growth (annual %) – The World Bank
http://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.KD.ZG/countries/DK?display=defa
ult (besøgt dato: )
Policy, office, or votes? – Google Bøger
http://books.google.dk/books?id=f9-
mXKeVMuEC&printsec=frontcover&dq=Kaare+Strøm&source=bl&ots=rLFEYDCkyU
&sig=OYhnovB5pfizDA8RgUfDzzbgXNU&hl=da&ei=21AOTbeOA8Og8QOom92EB
w&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBUQ6AEwADgK#v=onepage
&q&f=true (besøgt dato: )
Nationalbanken – Markedsinfo
http://nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/officialrates.html!openview&type=rt (besøgt
dato: )
Venstre omfavner velfærdsstaten - www.dr.dk/nyheder/politik/2006/10/27/082304.htm (besøgt dato: 20-
12-2010)