SRP om American Sniper og Irakkrigen

STX 3.g

Fag!1:!4848A!Engelsk!

Fag!2:!4853A!Historie!

Klasse:!3d!

Faglærer:!!Faglærer:!!

Opgaveformulering:!

Redegør'kort'for'krigen'i'Irak'med'fokus'på'den'måde'krigen'blev'ført'på'og'karakterisér'den'

politiske'holdning,'der'ligger'bag'krigen'i'Irak'med'udgangspunkt'i'det'vedlagte'uddrag'fra'

Bushdoktrinen'(bilag'1).'

Analysér'og'fortolk'Clint'Eastwoods'film'!"#$%&'()*(%+#$'(2014)'med'særligt'fokus'på'

fremstillingen'af'krigsførelsen'i'Irak'og'konsekvenserne'af'krigsdeltagelsen'for'det'enkelte'

individ.'Inddrag'filmiske'virkemidler'og'den'vedlagte'artikel'i'bilag'2.'

Vurdér'filmens'troværdighed,'formål'og'budskab.'Diskutér'herunder'hvordan'filmen'

forholder'sig'til'Irak'krigen'og'i'hvilket'omfang'den'politiske'tanke'bag'krigen'kommer'til'

udtryk'i'filmen.'Diskutér'endvidere'hvilken'betydning'krigsførelsen'har'haft'for'udfaldet'af'

krigen'–'blev'det'politiske'mål'opnået?''

Bilag'1:''

Bushdoktrinen,'september'2002'

http://www.emu.dk/sites/default/files/Bush%20Doktrinen.pdf''

Bilag'2:'

Natural'born'killers:'the'real'American'Snipers.'The'Telegraph,'9.'april'2015.'

http://www.telegraph.co.uk/film/american-sniper/chris-kyle-true-story/''

Opgaven!forventes!at!have!en!længde!på!15-20!siders.!

Opgave!inkl.!forside!og!bilag!afleveres!ELEKTRONISK!senest:!

Onsdag'd.'14.'december'2016'kl.'14

[navn fjernet] 3.d

Abstract'

This paper investigates the Iraq war and what influence the war has on the individual. First, there

will be an exposition of how the war started from the 90's to the war's start. In addition it will be

explained which political purposes the United States had to invading Iraq. Subsequent, there will be

a analysis of the film "American Sniper" with focus on the manufacture of warfare in the film as

well as what the consequences of war is for the individual. After the film analysis, there will be a

discussion about how the film credibility relate to reality and assess what message and purpose the

instructor would with the film. Eventually there will be a discussion about the United States

manages to obtain its political objectives with Iraq. United States invade Iraq in 2003, with reasons

on Saddam Hussein had to be removed from the State, because he could use the weapons of mass

destruction, as Iraq should possess was a threat to world peace, so there should be a Western-style

democracy. In the film Eastwood gets showcased what terrible mental problems it creates for both

the family and the individual. Credibility is based on two points; both the focus on the individual in

the film has a better credibility but also the manufacture of war has in the movie. Eastwood is more

emphasis on the individual in the film and this could be a crucial factor, because the film is more

credible on the individual than the manufacture of the war. It also concludes, that the United States

achieved its purpose of Iraq, but had some challenges successive.

[navn fjernet] 3.d

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT'....................................................................................................................................................................'2'

INDLED N IN G '...............................................................................................................................................................'4'

REDEGØR FOR IRAK KRIGEN FREMSTILLING OG HVILKEN POLITISKE HOLDNINGER

DER LIGGER TIL GRUND FOR INVASIONEN AF IRAK.'.........................................................................'5

OPTAKTEN TIL INVASIONEN AF IRAK'.....................................................................................................................................'5'

BUSH-DOKTRINEN OG KAMPEN FOR INVASIONEN'.............................................................................................................'6'

INVASIONEN AF IRAK'..................................................................................................................................................................'7'

ANALYSE OG FORTOLKNING AF CLINT EASTWOODS FILM AMERICAN SNIPER (2014)'.....'8'

HANDLING,'KONFLIKTER'OG'PROBLEMSTILLINGER'..................................................................................................................'8'

FILMENS OPBYGNING/BERETTERMODELLEN'.......................................................................................................................'8'

MILJØ'.............................................................................................................................................................................................'11'

PERSONKARAKTERISTIK'..........................................................................................................................................................'13'

VURDERING FILMENS TROVÆRDIGHED OG BUDSKAB'...................................................................'17'

HISTORIEBEVIDSTHED OM FILMEN.'.....................................................................................................................................'17'

FORTOLKNING, BUDSKAB OG FORMÅL.'..............................................................................................................................'18'

FORHOLDER FILMENS TROVÆRDIGHEDEN SIG TIL VIRKELIGHEDEN OG FORHOLDER FILMEN SIG TIL IRAK

KRIGEN SAMT OM DE POLITISKE TANKER FREM I FILMEN

?'..........................................................................................'20'

BLEV'DET'POLITISKE'MÅL'OPNÅET'EFTER'KRIGEN? '..............................................................................................................'21'

KONKLUSION'...........................................................................................................................................................'22'

LITTERATURLISTE:'...............................................................................................................................................'24'

BILAG:'.........................................................................................................................................................................'25'

[navn fjernet] 3.d

Indlednin g'

USA har i næsten al sin tid været kendt, som en supermagt, der ikke er bange for at føre krig mod

nogen som helst nation. Siden første og anden verdens krig, Vietnamkrigen og Golfkrigen har USA

ikke været bleg for at gå ind i en krig selvom risikoen for store tab af menneskeliv fandtes samt de

psykiske problemer, som efterfølgende kom til mange af soldaterne som følge af krigens

traumatiske oplevelser. Siden starten af 90’erne, hvor Bush Senior havde problemer med FN til at

invadere Irak og frem til 00’erne, hvor hans søn Bush Junior kom til præsidentsædet med nogle

politiske mål der skulle virke troværdige for, at USA skulle invadere Irak, men desværre mødtes

med samme kritik fra FN’s side. Kunne USA overhovedet få lov til at invadere Irak med deres

politiske mål selvom der var modstand fra FN? Bliver man selv, som individ påvirket psykisk eller

er det hele familien, som det går udover? Og blev de politiske mål overholdet og opnået? Dette er

blot nogle af disse spørgsmål, som bliver set på i opgaven, hvor jeg først vil redegøre kort ud fra

Irakkrigens historie med, hvordan krigen den startede politisk i 90’erne med Bush Senior kampe

imod FN for at starte krigen til starten af krigen i 2003, hvor Bush Junior indledte krigen, med

nogle forskellige politiske mål for, at invadere Irak. Ud fra det bliver der kigget nærmere på Bush-

doktrinen, der var et tegn på indledningen til at invadere Irak. Videre hen bliver filmen American

Sniper af Clint Eastwood analyseret med henblik på fremstillingen af krigsførelsen i Irak samt

hvilke konsekvenser soldaten Chris Kyle får ved at deltage i krigen. Til sidst vil der blive vurderet,

hvilket formål og budskab Eastwood havde med at producere denne slags film og om han får

bygget en troværdighed op om hovedpersonen Chris Kyle og om krigen i filmen forholder sig til

virkeligheden samt om USA’s politiske mål blev opnået efter krigens afslutning.

[navn fjernet] 3.d

Redegør for Irak krigen fremstilling og hvilken politiske holdninger

der ligger til grund for invasionen af Irak.

Optakten til invasionen af Irak

Allerede i 90’erne mente George Bush Senior, at Saddam Hussein og Irak var det nye fredstruende

land mod verdensfreden. Selvom de fleste troede, at Saddam blev svækket efter befrielsen af

Kuwait skulle Bush intet mere gøre, da der ikke gik lang tid før Saddam regime ville falde fra

hinanden. Den hårde sanktionspolitik mod Irak skulle bare stå fast, da det skulle afvæbne og

destruere Iraks masseødelæggelsesvåben, hvis de fandtes samtidig med Irak skulle reportere og

bevise, at de ikke havde disse våben. Da USA gerne ville gå tidligere ind i Irak i 90’erne, kunne de

ikke få lov til det på grund af Frankrig, Rusland og Kina var uenige i USA og Storbritannien.

Frankrig, Rusland og Kine mente ikke, at de havde overtrådt ”FN-resolution 687”

med ikke at lade

inspektørerne søge efter masseødelæggelsesvåbnene i Irak samtidig med, at de havde afleveret

bevis på, at de ikke havde våbnene i landet.

Efter to præsidentembeder med Senior Bush og Clinton ved magten, overtog George Bush Junior et

splittet forhold til, hvad man skulle med Irak, da Senior Bush og Clinton kørte to forskellige

politikker. Junior Bush fulgte lidt sin fars holdninger med hensyn til Irak, men gik meget mere op i

trussel med terror og masseødelæggelsesvåbnene fra ”slyngestater”

. Junior Bush mente stadig, at

Saddam var en tyran og udgjorde en stor trussel mod verdensfreden. Det var Mellemøsten Bush

mente var et vigtigt indsatsområde, hvis freden og sikkerheden skulle fremkomme i verden. Det var

derfor, at Irak var nøglen til freden i verden. USA prøvede igen at gå ind i Irak med en ny regering,

men blev igen afvist af Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina, da de ikke ville støtte en militær

aktion, idet de ikke var enige i USA’s analyse om Saddams farlighed mod freden og hvis de skulle

gå ind, blev det en enegang invasion uden FN’s støttet. De mente stadigvæk ikke FN-resolutionen

var blevet overtrådt.

Efter terrorangrebet på World Trace Centrerne var det første gang, at USA var blevet ramt på eget

territorium. USA var i chok over, at de var blevet angrebet så voldsomt, og uden egentligt at opdage

det. Da det blev vedtaget, som en krigshandling mod USA, fik flere lande fra vesten samt FN

sympati for USA og vedtog en resolution der gjorde sådan, at international terrorisme nu var en

'FN-resolution'687'var'Iraks'forpligtelse'til' vå beninspektioner.'109'

'Olsen'og'Mørch(2005)'side.'105-107'

'Iran'og'Irak'tilhørte'slyngestaterne.'108'

'Olsen'og'Mørch(2005)'side.'116-117'

[navn fjernet] 3.d

trussel mod verdensfreden og USA havde FN’s og NATO’s fulde opbakning til en modangreb mod

terrororganisationerne. Da det var Osama Bin Laden og Al-Qaeda

, som stod bag terrorangrebet der

holdt til i Afghanistan, kunne de stadig ikke gå ind i Irak uden begrundelse, men mente et angreb,

som dette har de ikke kunne klare alene uden økonomisk støtte og efterretninger fra et større land

som Irak var. Derfor mente USA de måtte gå ind i Irak, men måtte begrænse sig, da de ikke kunne

finde nogle forbindelse mellem Saddam og Bin Laden og Al-Qaeda. De ville derfor ikke få nogle

international støtte fra lande, hvis de valgte, at gå imod aftalerne.

Bush-doktrinen og kampen for invasionen

Bush-doktrinen blev den nye tilgang til udenrigs- og sikkerhedspolitikken til USA og fremførte den

politiske ramme for at invadere Irak efterfølgende.

USA vil ikke gå i krig mod Irak for at styrke deres fordele til dem selv, men for at skabe en

magtbalance, der vil fremme den menneskelige frihed. Den måde USA vil have en magtbalance for

friheden, er ved at bekæmpe terrorister og tyranner der truer verdensfreden, samt skabe gode

forhold til de andre stormagter, så de vil skabe et god modangreb mod terrorismen. USA og Bush

mente, at nogle lande var i gang med at bygge masseødelæggelsesvåben, og blev derfor en trussel

for USA. I doktrinen udtaler Bush: ”We will cooperate with other nations to deny, contain, and

curtail our enemies’ efforts to acquire dangerous technologies. And, as a matter of common sense

and self-defense, America will act against such emerging threats before they are fully formed”

Terror kan på ingen måde retfærdiggøres og USA vil aldrig forhandle eller indgå nogen aftale med

terrorister. De Forenede Stater ville have ret til at gå alene imod terrorismen, hvis terroristerne ville

lave en trussel til deres egne folk og skulle søge for at forhindre truslen inden den ville frem til

deres grænser. Jo større trussel USA havde, jo større risiko var der og de havde ret til at forsvare

dem selv, hvis de følte sig truet.

Bush og udenrigspolitikken fra USA gik hårdt efter Irak i 2002, nogle måneder efter terrorangrebet

på World Trace Centrerne. USA ville fjerne Saddam fra magten, da de mente han havde forbindelse

til Al-Qaeda og Bin Laden samtidig med, at de ville indføre demokrati i Irak. De forventede, at det

ville have en slags dominoeffekt ved, at resten af de mellemøstlige lande ville smide diktatur og få

demokrati. USA ville gå efter at invadere Irak og mente, at de nu skulle tage FN-resolutionerne

'Sunni-islamisk,'paramilitær'global'bevægelse'

'Olsen'og'Mørch(2005)'side.'2'

'Bushdoktrinen:'s.'2,'l.'9'

'Bushdoktrinen'

[navn fjernet] 3.d

seriøst ved at fremlægge beviserne for, at de ikke havde masseødelæggelsesvåbnene, samt ville de

have våbeninspektører ind i deres land for at tjekke alt. Hvis det ikke skete fra Iraks side, ville USA

være parate til at gå i krig mod dem. Der var stadig modstrid fra FN’s medlemslande Frankrig,

Tyskland, Rusland og Kina, der mente, at der var nok i, at de var i krig mod Afghanistan, da USA

ikke have militær styrke til at være to steder på en gang. Amerikanske jurister sammen med nogle

britiske kolleger udarbejdede en ny FN-resolution, som kunne give USA den opbakning til at

invadere Irak. De gav Irak 7 dage til at reportere om deres våbenprogrammer ned til mindste detalje

og efterfølgende at stille alle anlæg med våbenprogrammer til rådighed for inspektører, så de også

kunne dokumenteres fysisk. Begrundelsen for de nye regler var, at de tidligere havde ignoreret

resolutionerne. Det mødte enormt kritik fra FN’s medlemmer, da de mente, at det var umuligt for

Irak, at dokumentere disse oplysninger på så kort tid og mente det mere var en krigserklæring end

en våbeninspektion. Irak fik dokumentet 14.000 sider om de ikke længere havde de omtalte

masseødelæggelsesvåben, men USA mente ikke, at de havde ødelagt alle våbnene godt nok, og

derfor ikke havde samarbejdet med dem, så de kunne gå i krig mod Irak med FN’s støtte. Selvom

USA troede, at de fik FN’s støtte, skete det ikke. De mente stadig, at det ikke var grundlag nok til

gå ind i Irak, og de skulle udgøre en real trussel mod medlemslandene før, at de fik FN’s støtte.

USA og Storbritannien forsøgte ivrigt at finde beviser på forbindelse til masseødelæggelsesvåbnene

eller forbindelse til Bin Laden, men skete aldrig.

Invasionen af Irak

USA indledte angrebet mod Irak den 20 marts 2003, men uden FN’s støtte. USA havde kun få

tilhængere udover Storbritannien til at invadere Irak, hvor Danmark, Australien og kurdiske

oprørsbevægelsers støttede USA med små mængder soldater. Målet var ikke længere at lave total

ødelæggelse af fjenderne, men hurtigst mulig at opnå de amerikanske mål med Irak. Planen var at

fjerne det irakiske regime samt de øverste ledere for at sikre friheden. En vigtig del af krigen var

hemmelige missioner, som skulle fange eller dræbe de højtstående soldater, der var under Saddam,

som styrede bestemte områder i Irak.

'Olsen'og'Mørch(2005)'side.'6-167'

'Olsen'og'Mørch(2005)'side.'167-168'

[navn fjernet] 3.d

Analyse og fortolkning af Clint Eastwoods film American Sniper

(2014)

Handling,'konflikter'og'problemstillinger'

Filmen American Sniper fra 2014 er instrueret af Clint Eastwood og filmen er baseret på bogen

American Sniper - The Autobiography of the Most Lethal Sniper in U.S. Military History. Filmen

handler om den amerikanske elitesoldat Chris Kyle, som vælger at melde sig ind i militæret for at

hjælpe imod kampen for terrorisme. Han uddanner sig, som professionel sniper og bliver samtidig

gift med hans smukke kone Taya inden han første udsendelse finder sted. Hver gang han kommer

hjem fra en af de fire udsendelser, ender han med at mærke de forskellige psykiske problemer, som

han prøver at skjule ved, at undgå og fortælle dem til hans nærmeste, da de ikke skal høre om de

ting han har oplevet under udsendelsen. Ved at hjælpe andre krigsveteraner med deres psykiske

problemer, hjalp han også ham selv, ved at få afstresset og snakket ud med andre end hans familie.

Til sidst ender det med han bliver skudt af en veteran, som han prøver at hjælpe videre med hans

liv. Veteranen vælger også at skyde sig selv, så man får ikke noget svar på, hvorfor Chris Kyle

skulle dø.

Filmen har nogle forskellige konflikt og problemstillinger. Det der bliver mest belyst i filmen er

nogle forskellige problemstillinger om, hvordan individet bliver påvirket i krigen, og hvordan

soldaternes psykiske problemer kommer frem når soldaterne og i dette tilfælde Chris er hjemme.

Filmens opbygning/berettermodellen

Filmen er blevet opbygget kronologisk udover den første scene, som er en flashback, hvor han

sidder i et dilemma, om han skal skyde moren og den lille dreng, som måske skal dræbe de

amerikanske soldater. Scenen ender med at det ligner, at han kigger i sigtekornet og vælger at

trykke af på aftrækkeren, men scenen skifter til, at han skyder en hjort med sin far, da han var ung.

Med dette anslag fra 00:00-03:33 ser man de konflikter, som hovedpersonen ser i begyndelse af

filmen og er bare en af de konflikter, som hovedpersoner kommer til at står overfor. Man tænker

med det samme hvad mon hans beslutning bliver med moren og drengen.

Fra 03:33-09:38 får vi en mere uddybet præsentation af filmen hovedperson om hvordan hans

opvækst var og hvilke fremtids planer han har indtil han ændre det til hans nuværende job.

[navn fjernet] 3.d

I uddybningen fra 09:40 til 24:10 får vi af se hvilken person Chris Kyle virkelig er, nemlig

elitesoldat, der uddanner sig som SEAL’s

soldat og viser sine utrolige evner inden for skydning

med riffel. Samtidig ser man også, at han finder sin fremtidige kone og hvordan han takler sine

problemer med hende, da hun ved han skal udsendes til et andet sted, hvor det handler om at tage

liv og risikere sit liv. Vi får også en visning på, hvad der starter konflikten, som bliver vist i

anslaget og hvorfor han nok skal rejse. Da World Trace Centrene bliver ramt, viser virkelig hans

ansigt følelser med et nærbillede

, så man kan se han vil hævne sig og forsvare sit land. Der

kommer en snært af et vendepunkt, da Taya og Chris ser World Trace Centrerne styrte sammen.

Taya bliver nok mere skræmt og berørt, som alle amerikanerne gjorde på det tidspunkt, i forhold til

Chris, som man kan se i hans ansigts udtryk på billedet, at han tænker vrede, gengæld og ved, at det

var deres kald for, at blive udsendt.

Point of no return eller vendepunktet sker under brylluppet, hvor Chris chef bliver ringet op, som

både Taya og Chris høre. Han får fortalt, at de skal udsendes og råber efterfølgende højt til de

SEAL’s kammerater, som er med til brylluppet, “we got the call boys, its on!”

. Ud fra det ved alle

godt, hvad det betyder, at Chris skal udsendes og væk hjemmefra.

Konfliktoptrapningen er de første tre udsendelser ud af de fire, han bliver udsendt til. Her kommer

han til at møde flere af de konflikter, som har står overfor. Det sker både når han er udsendt til Irak,

hvor han skal fange The Butcher død eller levende i de to første udsendelser, da han er en højt

stående soldat indenfor Al-Qaeda. Man ser samtidig, hvor mange mennesker han får slået ihjel, og

ender med at give ham problemer på hjemmefronten med hans kone, da han ændre sig meget efter

han kommer hjem fra de forskellige udsendelser. Vi kommer også til at se starten på hans endelig

konflikt med den anden sniper, som dræber flere og flere amerikaner

. Her på dette billede

ser vi

også, hvor heldig han er med at overleve, efter han bliver skudt i hovedet af den anden sniper og

fortæller han vil jage ham efter de har fået The Butcher.

Klimakset er den fjerde og sidste udsendelse for Kyle. Efter han havde været hjemme og fortalt at

han skulle udsendes igen, kunne Taya slet ikke klare det og måtte fortælle, at hvis han rejste igen,

skulle han ikke regne med de var der, når han kom tilbage. Under udsendelsen kommer en af hans

helt store problemer op, da han først vælger at skyde en voksen mand, som prøver at dræbe

'Sea,'Air'and'Land'(SEAL),'USA’s'specialstyrker.'

'Se'bilag'1'

'American'Sniper:'24:05-25:02'

'American'Sniper:'48:51'

'Se'bilag'2'

[navn fjernet] 3.d

amerikanske soldater, hvor der efterfølgende kommer en lille dreng og samler våbnet op for også at

skyde de amerikanske soldater

. Man kan se her i hans ansigtsudtryk

, hvor bange han bliver for,

at dræbe den lille dreng og bare beder om, at han skal smide det igen, så han ikke ender med at slå

en lille dreng ihjel. Videre i klimakset kommer den store konflikt, hvor han skal dræbe hans store

mål, den anden sniper, som bliver ved med at dræbe amerikanske soldater. Han får dræbt den

Irakiske sniper og fuldender sin egen mission, så han kan vende hjem.

Til sidst i udtoningen vil han vende hjem og ikke være i krig mere. Han ringer midt under

krigskampen til Taya, efter han har indset hun havde ret og fortæller “I’m ready to come home

baby!”

Med berettermodellen er den blevet opbygget på en hjemme - ude – hjemme, fordi han starter

hjemme som barn og ung inden han melder sig ind i millitæret og skal udsendes til krigen. Ude er

de fire udsendelser samtidig med han også er hjemme imellem de forskellige udsendelser. Når han

er hjemme imellem udsendelserne er han ikke den rigtige Chris, som Taya kender. Han er helt

anderledes og lever i sin egen verden, som stadig er i krig på en måde. Fra 53:02 til 53:17 snakker

Taya til ham, men høre hende slet ikke. Han lægger mere mærke til græsslåmaskinen der lige

pludselig starter og kører i bagrunden, som forbinder ham hans udsendelserne. Selv efter han

kommer hjem fra den sidste udsendelse, har han stadig flere psykiske problemer, da han forbinder

flere ting med krigszoner og skal beskytte sin familie. Taya sender ham til psykolog og først der

kommer han rigtig hjem og bliver til den Chris, som Taya rigtig kendte inden alle udsendelserne, da

han på flere forskellige måder fik styr på sine frustrationer. Til sidst i filmen ligner det meget vel

filmen ville ende med en happy-ending, da Taya havde fået den gamle Chris tilbage og han var

blevet til den bedste familie far, som Taya kunne ønske sig. Desværre blev han dræbt af en

krigsveteran, som han prøvede at hjælpe med nogle psykiske problemer, som han også selv havde

haft. Det giver filmen en sad-ending i stedet for og giver flere af beskuerne sympati med ham, fordi

han havde overvundet sine egne problemer og begyndt at hjælpe andre krigsveteraner med deres

problemer samtidig med det var en måde han stadig kunne hjælpe de amerikanske soldater.

De scener, hvor Chris er udsendt er filmen bygget meget op med genren action- og krigsfilm. Mens

han er udsendt er der mange hurtige klip, som giver dynamik og et højt tempo i krigsscenerne. Der

'American'Sniper:'1:35:51'

'Se'bilag'3'

American'Sniper:'1:48:03'

[navn fjernet] 3.d

er meget krydsklip i actions scenerne, da der hele tiden bliver skiftet mellem Chris og personerne,

som er i kamp. Fra 1:08:25 til 1:11:00 ser man meget korte klip hele tiden, samt skiftet mellem de

forskellige personer, med forskellige kameravinkel og synsvinkel hele tiden samtidig med, at der er

masser af reallyd fra våbnene når de affyre skud. Med lyden og effekterne fra våbnene virker

scenerne til have et meget realistisk præg. Klippenes billeder giver ofte et total billede af hele

personen eller de omgivelser vi er i, samtidig med der kommer halvtotal billeder, så vi få zoomet

mere end på personernes ansigter eller hvordan våbnene reager i det øjeblik, der bliver affyret skud.

Når Chris er hjemme ændre genre sig til mere drama, da der kommer flere lange dialoger mellem

Taya og Chris. Det er følelserne som kommer op hos både Chris og Taya, når de diskutere om han

skal tage afsted eller ej. Klipningen bliver også langsom i forhold til krigsscenerne, hvor billeder

skiftet hurtig ud. Den langsomme klipning giver en ro i filmen, når man, som beskuer kommer helt

ind under huden på, hvordan Chris er som person når han er hjemme. Man ser kan fra 1:15:57 til

1:17:46, hvordan der går længere tid imellem hvert klip og hvordan billedbeskæring ændre sig fra

total til mere nærbilleder, så der bliver fokuseret mere på deres følelser samtidig med dialogerne er

længere mellem personen i forhold til når han snakker med han kollegaer under udsendelserne. Her

får man både af se, hvordan Taya har det med han er udsendt hele tiden og ikke er hjemme samtidig

med, hvordan Chris prøver, at håndtere det med en stille og rolig attitude. Dialogerne føre også

handlingerne videre, når de snakker om han skal udsendes eller ej, hvor flere af de fremtidige

konflikter opstår, når han ikke er hjemme ved hende og hans børn.

Miljø

Man ser to lidt forskellige måder, hvordan krigsførelsen bliver fremført på. Den første udsendelse

for Chris ser man, hvordan det samlede amerikanske militær bevæger sig rundt i byen for, at cleare

fra hus til hus. Soldaterne får at vide, at hele byen er blevet evakueret og de sidste, som er tilbage er

for det meste irakiske soldater, som vil dræbe dem, så man ikke skal vise nogen nåde, hvis der vises

nogen trussel. Selvom om de gerne må dræbe, hvis de ser en trussel, skal man stadig redegøre for

sin gøren, hvis skuddet skulle stilles for krigsretten. Man ser Chris fra 33:41 til 34:01, at Chris

forklarer foran mænd i militæret, som har større rang end ham selv, hvordan han valgte at skyde en

mand, fordi konen havde brokkede sig over sin mand var blevet dræbt og intet havde noget, at gøre

med det irakiske militær. Selvom det lyder og virker til, at de ingen regler har, kan man ikke bare

skyde hvem som helst uden begrundelse. Andre gange er det nemmere for dem at bedømme om

irakkerne udgør en trussel for dem selv, hvis de bliver beskudt, men ellers skal det være op til det

[navn fjernet] 3.d

enkelte individ, om man skal vælge at trykke på aftrækkeren og måske skyde uskyldige mennesker.

De snakker også flere gange specielt Chris SEAL gruppe, om de rammer de irakiske soldater rent,

så de dør med det samme og ikke dør senere hen med lidelser, fordi de ingen hjælp kan få. På den

måde ved de også, hvis de for dem dræbt med det samme, så de kan retfærdiggøre, hvorfor de

valgte at skyde personen, i stedet for de kravlede væk og måske ikke vidste, hvordan personen

døde. Man ser fra 37:10 til 38:20, at de holder møde om, hvordan soldater skal fange nogle

højtstående irakiske soldater, da det er dem, som står for at dræbe de amerikanske soldater og har

forbindelse til Al-Qaeda. Soldaterne får fortalt de skal bruge alle midler, de har til at fange dem

død eller levende. Efter soldaterne finder en mand i et af husene, som de gennemsøger, finder de en

som ved noget om de personer, som de er efter. Han beder om 100.000 dollars for at fortælle hans

lokalitet, da irakkerne bliver slået ihjel, hvis de snakker med amerikanske soldater. Fra 43:57 til

44:52 ser man et militær efterretningstjeneste, som er med til at finde de personer, som de skal have

fat i. Efter de får oplysningerne om de kan få fat i en af personerne for 100.000 dollars, spiller

pengene ingen betydning for det amerikanske militær og vælger at betale ham, hvis han udleverer

og fortæller, hvor de kan finde The Butcher. De næste tre udsendelser ser man Chris i hans NAVY

SEAL gruppe, hvor de får til opgave at fange The Butcher, i anden udsendelse og i den tredje og

fjerde skal de fange og dræbe den sniper, som bliver ved med at skyde amerikanske soldater. Man

ser et meget mere velorganisede militær arbejde i de næste tre udsendelser, som Chris er på.

Opgaverne bliver meget nøje planlagt for at undgå folk skal dø og alle ved præcis deres rolle i

gruppen. Fremstillingen af de almindelige amerikanske soldater og Chris NAVY SEAL’s gruppe er

vidt forskellige. Fra 1:07:12 til 1:11:00 skal Chris gruppe nedkæmpe et hus, for at komme ind til

The Butcher. Her er forskellen fra den første udsendelse, hvor de almindelige ranger skal tjekke fra

hus til hus og bare stormer ind uden at gøre det på en organiseret måde. De har flere forskellige

roller hver enkelt soldat. Der er flere som skal bryde ind i huset, hvor de samtidig, har folk, som

sidder udenfor og beskytter huset fra forskellige sider, så de ikke bliver overrasket i et

bagholdsangreb, der er lige ved at ske, men sidder på pladserne, så de når at melde det ind og får

taget kampen op uden nogle bliver skudt.

[navn fjernet] 3.d

Personkarakteristik

Som man ser i filmen er Chris Kyle en meget hård hund uden på, men blød indeni når det kommer

til hans familie liv. Man kan høre, at både hans lillebror og ham selv har respekt for deres familie og

især deres far, da de omtaler ham som “Sir”

i stedet for dad og father. Man kan også se, at de

kommer fra et pænt miljø, hvor der ikke mangler noget. Det viser, at de er blevet opvokset godt og

Chris har lært at forsvare sin lillebror, når han kom ud for ulykker i skolen. ”Kyle got his first rifle

at the age of eight, starting out by shooting quail and deer”

. Allerede i en tidlig alder fik Chris

kendskab til våben og blev garanteret opdraget med han skulle behandle dem med respekt. Chris

begyndte at jage, som otte årige, gav Chris utrolige egenskaber med en riffel til, at kunne skyde

med og får endda også af vide af sin far ”it was a hell of a shot son, you got a gift, you make a fine

hunter someday”

Chris ser han samtidig i tv’et, at der har været et angreb på den amerikanske ambassade i Kenya og

gør at, man allerede ser hans patriotiske nationale følelser for landet da han siger “who did the to

us”

og omtaler ham selv og selve USA, som en samlede betegnelse. Der bliver brugt en del

nærbilleder

på hovedpersonen Chris, der viser flere gange hans følelser og bestemt hans nationale

følelser for landet. Det giver et godt indblik i, hvor følsom person Chris er, selvom han er den

barske elitesoldat. Efter det mener han selv, at han skal melde sig til millitæret og i dialogen med

ham, som fortæller om de forskellige slags militær muligheder. Der får vi af vide, at han kommer

fra Texas, som tydeligt er en patriot der er ”pissed off”

. Han svarer tydeligt, at han ikke er ”pissed

off”

, men bare svare roligt ”I’m locking to be at service”

, for at kunne komme til at hjælpe sit

land. Da han møder Taya for første gang, fortæller han også hvilken nationalfølelse han har til

hende, da hun tror SEALs er nogle arrogante idioter, der kun er selviske, der ikke tænker på andre

end sig selv. Chris mener ikke selv han er selvisk, da han ville ofre sig selv, for hans land, da han

fortæller til hende, hvorfor USA er sådan en fantastisk land. Chris siger til hende ”Cause it is the

greatest country on earth, I do everything I can to project it”

. Vi får samtidig af vide, at de fleste

folk, som vælger, at tage SEAL’s uddannelsen, for det meste stopper og holder op, da de ikke kan

'American'sniper:'04:03'

'Freeman'(2015)'

'American'sniper:'04:05-04:16'

'American'Sniper:'10:04'

'Se'bilag'4'

'American'Sniper:'10:21'

'American'Sniper:'10:23'

'American'Sniper:'16:19'

[navn fjernet] 3.d

holde til det. Her får vi af vide, at han ikke er ligesom alle andre og ikke er en ”quitter”

, som

holder op.

Chris er en ivrig person, for når han først har sat sig et mål, så vil han opnå det. Man ser det flere

gange, efter han har sat sig for, at gennemføre SEAL uddannelsen. Da han mødte Taya og fandt ud

af hvilken person hun var og indså, at hun var hans store kærlighed. Han prøvede flere gange at

komme i kontakt med hende, da han ikke vil stoppe før det er sket. Efter det lykkes kan man

tydeligt se at, han ikke er en ”quitter”

og hvis han har sat sig for det han vil, stopper han ikke før

det er opnået.

At have 160 bekræftede drab fra regeringens side er noget man tænker på. Største delen af hans

drab er blevet set på utrolig tæt hold igennem hans kikkertsigte, så han tydeligt kunne se, hvordan

personen døde. At se så mange mennesker blive slået ihjel med både børn og kvinder sætter sig i det

indre jeg. At få titlen “The Legend”

og den mest dræbende soldat i den amerikanske historie

nogensinde har givet Chris flere psykiske problemer, sammen med, at hans sidste to udsendelser,

hvor der var en dusør på 80.000 dollars for hans hoved.

I hans første udsendelse, kommer han til at stå i et stort dilemma. Han får af vide at, det er hans

egen beslutning, om han skal dræbe kvinden og den lille dreng, der måske udgør en trussel mod de

amerikanske soldater. Inden han træffer beslutningen, får han lige af vide, at hvis han tager fejl og

de ingen trussel er, kan han ryge i retten imod menneskerettighederne for at begå et ubetydeligt

mord. Efter han vælger, at tage skuddet, som vi ser her på billedet, bliver han rost af hans hjælper,

da han synes det er fedt, at se de to lige blev skudt. Chris reager helt anderledes og fortæller ham

“get the fuck off me”

da han ikke kan samle sig selv efter, at have skudt en lille dreng og hans mor.

Han bliver efterfølgende ved med at kigge i kikkertsigten på drengen, da han ikke kan fatte, han

skød en lille dreng. At have den tanke i hovedet inden man skal trykke på aftrækker om, man bliver

smidt i fængsel, fordi man træffer den forkerte beslutning samtidig med man ved, at man har taget

en lille drengs liv, da man troede det var den rigtige beslutning, giver Chris et stort ansvar for andre

menneskers liv. Selvom han ved det er for at beskytte de amerikanske soldater, ved han også godt,

at han tager et andet menneskes liv, og man ser tydeligt på billedet hvordan skuddet på kvinden og

den lille dreng påvirker ham

'American'Sniper:'10:40'

'American'Sniper:'34:10'

'American'Sniper:'28:10'

'Se'bilag'5'

[navn fjernet] 3.d

Fra 29:35 til 33:40 ser man Chris på vagt en hel dag og hvordan har skyder fire personer uden at

tænke over det på samme måde, som han tænkte over det med kvinden og den lille dreng. De første

fire personer, som han skyder kan man tydeligt se, er fuldvoksne mænd og har helt klar hensigt til at

dræbe de amerikanske soldater på en eller anden måde. Man kan tydeligt se på ham i hans

ansigtsudtryk, at han slet ikke reager på samme måde, som med hans første drab. Han virker mere

rolig og ser slet ikke frustreret ud i sine ansigt udtryk, som han gjorde med de to første. Han bliver

spurgt om, hvor mange han havde skudt og får efterfølgende af vide, at han havde skudt flere end

resten af hans sniper kollegaer tilsammen. Det eneste Chris tænkte på er, at han ikke havde reddet

en af deres egne soldater fra, at blive skudt af en anden sniper.

Efter han første gang kommer hjem fra Irak og er på hospitalet med sin Taya, for at få tjekket deres

barn er det første gang Chris har forladt huset siden han kom hjem.

Man får ikke af vide, hvor lang

tid han har været hjemme, men det lyder på Tayas toneleje, at han har været det i noget tid. Det

undre lægen sig over og vælger at måle Chris blodtryk. Han har et blodtryk 170/110, der ikke passer

på nogen måde, med hvad han har lavet. Med det blodtryk, er hans krop hele tiden i gang uden han

tænker over det og er hele tiden i det højeste beredskab, hvis faren nogensinde skulle komme. Han

er selv kommet hjem, som person fra Irak, men hans krop og sind befinder sig stadigvæk i krig og

kører i fulde omdrejninger med adrenalinen på fuldt tryk. Chris må have det ufatteligt hårdt, at han

hele tiden tænker på, at han kan blive slået ihjel eller hans kone og kommende søn kan. At man tror,

man befinder sin i en krigszone lige meget, hvor man bevæger sig hen udover sin egne fire vægge

derhjemme er ufatteligt svært at håndtere, da du ikke tænker på andet en død og ødelæggelse. Chris

vil heller ikke fortælle Taya, hvad han har oplevet og går derfor også inde med det selv uden at

fortælle nogen hvad han har set og gjort.

Fra scenen mellem 1:15:57 til 1:17:46 ser vi Taya og Chris snakke om, hvordan han har ændret sig

efter han har været udsendt. Taya starter med at prioritere hun er helt alene derhjemme og laver

minder med hende selv og har ingen at dele dem med, når hun i stedet for hun kunne have og skabe

minder med Chris. Hun fortæller ham ”even when you here, you not here. I see you, I feel you, but

you are not here”

, selvom han er hjemme, er han ikke den rigtige Chris Kyle, som hun valgte at

gifte sig med. Taya kan mærke ham fysik når han er hjemme, men føler på igen måde han psykisk

er ved hende. Selvom Chris selv mener han er der og krigen ikke har ændret ham, har Taya en helt

'American'Sniper:'53:48-55:44'

'American'Sniper:'1:16:12-1:16:30'

[navn fjernet] 3.d

anden mening og fortæller ham “If you think this war isn’t changing you, you’re wrong”

. Chris

lever stadig i sin egen lille krigsverden inden i hovedet og kan ikke selv se det, for hans eneste

tanke går på, at han ikke redder amerikanske soldater lige nu, når han endelig godt kunne det.

På den sidste udsendelse ser vi ham skyde en voksen mand, der står og skal til at skyde de

amerikanske soldater i ryggen, hvor han ikke tøver et sekund på at trykke på aftrækkeren.

Efterfølgende kommer der en lille dreng og samler våbnet op og sigter imod de amerikanske

soldaterne igen, ligesom den lille dreng gjorde i første udsendelse, som han valgte at skyde. Man ser

her i hans ansigtsudtryk, at han tager det stiller og roligt efterfølgende på det første skud, men når

drengen samler våbnet op, kan man se på billedet

, hvor stift i blikket han bliver og hvor blanke

hans øjne bliver, og der nærmeste løber tårer ud af ham. Selvom det var amerikanske soldater den

lille dreng ville dræbe, kunne Chris sagtens se og mærke forskel på sig selv, om det var en voksen

mand eller en lille dreng, han ville tage livet af. Mens han kigger i sigtet på drengen, ligger han bare

og bander og beder om drengen skal ligge våbnet igen, så han ikke skal slå en lille dreng ihjel igen.

Efter drengen smider våbnet, kan man høre Chris ånder lettet op og høre på vejrtrækningerne

efterfølgende, at han var så lettet, at han ikke skulle skyde ham.

“During sniper training, you go through various psychological tests to prove you’re stable, but you

never really know how you’ll react until you’re in the field”

. Selvom Chris have været igennem

flere psykiske teste med psykologer inden han blev udsendt, ved ingen hvordan man reager, før man

selv står i den samme situation. Chris var en af de bedst trænede elitesoldater, men selvom han var

det, kunne han i sidste ende ikke håndtere og selv se, at han ændrede sig efter han kom hjem fra

udsendelserne. Fra 1:54:05 til 1:57:44 ser man, hvordan de efterfølgende psykiske problemer stadig

rammer ham, selvom han er stoppet hos militæret og ikke skulle udsendes mere. Man ser ham her i

scenen

, hvordan han bare sidder og stirre ind i tv’et uden det er i gang, med flere forskellige

krigskampe lyde inde i hans hoved med eksplosioner, skud, helikoptere og råb efter hjælp fra hans

egne udsendelser. Selvom Taya kalder på ham, høre han intet end de ting, som belastede ham i

krigen. Man ser samtidig, hvordan Chris tror at hans søn blive overfaldet af deres hund, selvom de

kun ligger og leger. Chris lagde ikke mærke til de leger, han forestiller sig bare hans søn blev

overfaldt og skulle forsvare sin familie, ligesom han forsvarede de amerikanske soldater og var klar

'Freeman'(2015)'

'Se'bilag'3'

'American'Sniper:'1:34:45-1:36:22'

'Freeman'(2015)'

'Se'bilag'6'

[navn fjernet] 3.d

til at slå hunden med sit bælte, inden Taya nåede at råbe ham op. Efter denne scene sender Taya

ham til psykolog, for at få snakket om sine problemer, når Chris ikke ville snakke med hende om

det. Psykologen spørger ham ”you ever think, that you mays have seen things or done something

overthere that you wish you haven’t”

, hvor han stille og roligt svarer ”ohh that not me, no”

Chris tilkendegiver, at han 100% står inde for de drab han har lavet og er klar til forklare hver

enkelt skud. Det som plager Chris er ikke, at han har oplevet og set forfærdelige ting fortæller han

selv, men at han ikke reddede de soldater, som blev skudt og er stadig villig og klar til at være

udsendt og redde dem, men valgte at stoppe. Det eneste Chris ønskede var at redde flere soldater

end hvad han gjorde. Psykologen finder et job til Chris, der både kan hjælpe ham selv med

problemerne samtidig med han hjælper krigsveteraner derhjemme i stedet for, at være udsendt og

slå andre ihjel. Det giver Chris en indre ro og får alt krig i hans hoved forlagt, da han snakker om

hans egne problemer og lytter til andre veteraner historier om krigen. Det ændre Chris til den rigtige

mand, som Taya forelskede sig i og giftede sig med, da han både var der psykiske og fysik for

hende og specielt deres børn.

Vurdering filmens troværdighed og budskab

Historiebevidsthed om filmen.

Man kan bruge filmen American Sniper, som henholdsvis en beretning, da den fortæller om

fortiden i Irak. Da Irak krigen ikke går særligt langt tilbage i tiden, giver det en troværdighed, da

man har masser af oplysninger fra tiden både på skrift og fysisk af andre personer. I forhold til levn

er Irak krigen for ung til, at kunne bruges som levn, da man har masser af fysiske iagttagelse.

Filmens beretning, går på bogen American Sniper - The Autobiography of the Most Lethal Sniper

in U.S. Military History, ud fra Kyles oplevelser fra krigen, med samarbejde fra Chris kone Taya,

der under indspilningen, blev brugt, som en beretning, til at kunne fortælle, hvordan de agerede

sammen, mens han var hjemme mellem alle udsendelserne. I Youtube klippet, fortæller

skuespilleren Bradley Cooper, der spillede hovedrollen Chris Kyle, hvordan Taya åbnede sit private

liv op omkring deres forhold. Sammen med det delte hun alle sine e-mails med Chris, imens han var

'American'Sniper:'1:56:37-1:56:47'

'American'Sniper:'1:56:48-1:56:50'

[navn fjernet] 3.d

udsendt.

Da krigen ikke er så gammel, bliver det ikke et levn, fordi der stadig lever mange

mennesker i dag, som var med i krigen og de ting som blev beskrevet imod terror findes stadig.

Ud fra filmen har man lært nogle forskellige historietyper. Materialhistorie kommer tydligt til syne i

filmen, efter man kan se hvilken slags genre filmen forholder sig til, med militærudrustningerne og

hvor krigen primært foregår. Materialerne i filmen viser tydeligt, at det foregår i det nye

århundrede, da man kan se på deres våben, at det er nye og moderne våben i forhold til våbnene i

anden verdenskrig samt med de mere moderne transportmidler. Filmen bygger også på en

begivenhedshistorie, da det er en ud fra en virkelige hændelse. Da filmen bygger på beretningen om

bogen, der handler om Chris Kyle, bliver den set ud fra hans synsvinkel med hensyn til hans

oplevelser i krigen og derhjemme. Det giver godt nok en fortælling om Irak krigen, men ikke det

store overblik, da det kun bliver set ud fra Kyles synsvinkel.

Fortolkning, budskab og formål.

Filmen har nogle forskellige temaer med kærlighed mellem Taya og Chris, da Chris har ændret sig

mere og mere efter han kommer hjem fra de forskellige udsendelser. Filmen ligger meget vægt på

kærligheden og gnisten mellem dem og hvordan den falmer efter han kommer hjem og har ændret

sig. Det bliver skabt på et neutral møde, så publikummet selv kan danne en holdning til enten Taya

eller Chris. Filmen viser temaet fra to forskellige vinkler. Den ene er fra Kyles side når han er

hjemme og ikke selv kan se, at han har ændret sig i forhold til Taya, som tydeligt kan se, hvordan

Chris ændre sig hele tiden og ikke er den samme mere. Det giver publikummet en sympati for

begge personer, bare fra to forskellige synspunkter. Tayas der er den ensomme mor, som aldrig ser

sin mand, fordi han hele tiden er udsendt og Chris, som er den barske elite soldat der oplever meget,

som ikke ret mange mennesker kan se. Ved hjælp af Taya, med alle scenerne, hvor hun er med i

eller fortæller, hvordan Taya og Chris oplevede ting sammen, rammer det seernes patos. Det sker

specielt i de scener, hvor Chris er hjemme mellem udsendelserne, så seerne kommer til at stå i det

dilemma med, hvem man skal holde med, da det er svært for begge to, at være alene hjemme eller

udsendt. Ens morale er også et temaerne. Når Chris skal træffe beslutningen om at skyde et andet

menneske, giver specielt Chris et stort ansvar om han skal skyde eller ej og bliver efterfølgende

smittet af på hans morale, hvis han nu træffer den forkerte beslutning og han skal leve med, at han

har taget et andet mennesket liv. Selvom han træffer den rigtige beslutning, kan det stadig smitte af

på hans morale, da han skyder forskellige personer. Da han vælger at skyde den lille dreng, kan

' Youtube'med'Bradley'Cooper: 1:30-1:53

[navn fjernet] 3.d

man se, at han stadigvæk ikke ved om det var den rigtige beslutning, da det var en lille drengs liv

det gik ud over. Det sidste tema er krigen og hvordan den udsætter folk for krigens syn, da man

oplever og ser ting, som man normalt ikke ser. Soldaterne er selv med til at opleve og se

krigshandlinger, som et normalt menneske ikke ser til hverdag. Når man oplever sådan nogle ting

og ikke for det bearbejdet efter de er kommet hjem, lider mange af posttraumatisk stresslidelser. Det

forårsager stress hos de fleste mennesker, at de ikke kan arbejde efterfølgende. Som i filmen med

Chris der sidder og kigger på et tv selvom det ikke kører, hører vi om hans minder og oplevelser n

fra krigen, som han ikke bare kan glemme.

Instruktøren prøver at få budskabet frem, hvordan de fleste individer reagere, når de kommer i krig

og oplever ting, som de fleste ikke skal opleve. Modtagerne af filmen er alle som er interesseret i at

se den genre film, samtidig med han vil vise, hvordan individet reagerer og tager udgangspunkt i en

virkelig hændelse. Filmen titel American Sniper hænger godt sammen med filmen, da det er om den

virkelige person Chris Kyle, som bliver tildelt titlen American Sniper. Titlen er et symbol på selve

Chris Kyle der både viser det hårde ydre syn på ham og hans indre bløde personlighed. Chris Kyle

ligner for mange mennesker den amerikanske drøm som person. Han er amerikansk patriot der ikke

ønsker andet end at forsvare hans hjemland samtidig med, at han går fra ingen uddannelse og

berømmelse til han får en af de sværeste uddannelserne i verden og bliver en national helt, der viser

at, man kan de ting man vil, hvis man bare vil. Et af de andre budskaber, som Clint Eastwood viser

er USA storhed igennem den enkelte person. Hans formål med filmen er ikke at vise, hvordan Irak

krigen udspiller sig, mere hvordan enkelte amerikanske soldater, kan opnå en stor hæder og bliver

et forbillede for USA. Han viser til sidst i filmen rigtige optagelser fra Kyles begravelse, med

masser af amerikanske flag og masser af folk, som viser deres støtte til ham og hvilke arbejde han

har gjort for USA. Eastwood budskab med filmen, var ikke at vise hvordan krigen gik og udfoldede

sig, men at komme frem med budskabet, hvordan soldaterne skulle håndtere at forlade familien

flere gange, fordi man skulle udsendes igen og igen. Derfor valgte man at lægge mere vægt på

individet i forhold til krigen. Efter Eastwood er utrolig stolt over, hvor stor en nation USA er, har

han nok valgt at ligge de politiske begrundelser væk fra filmen, da han nok vidste, hvilken kampe

USA havde mod FN, for at invadere og ville ikke vise, hvordan USA havde svært ved at vinde den

politiske sejr.

[navn fjernet] 3.d

Forholder filmens troværdigheden sig til virkeligheden og forholder filmen sig til Irak

krigen samt om de politiske tanker frem i filmen?

Troværdigheden af filmen er lidt forskelligt fra krigen om Irak i forhold til individet Chris Kyles

historie. Som tidligere beskrevet, gør det filmen utrolig troværdig, da Taya var med til

indspilningen af filmen og fortalte om deres private liv sammen, Eastwood kunne skabe en film

med scenerne mellem Taya og Chris. De e-mails, som var givet af Taya da Chris var udsendt, gav

dem en god forståelse for, hvordan Chris var, som person mens han var udsendt og hvordan han var

når han kom hjem. Samtidig med Chris skrev en bog om hans oplevelser i Irak, kunne de bygge en

god kopi af Chris, der viste hvordan han reagerede i de forskellige situationer. Taya udtaler også i

Youtube klippet “it feels good and warm because I feel like I’m seeing Chris again and then

sometimes it feels painful because you know remember those moments”

. Det giver en god

troværdighed for seeren, at høre Taya sige at scenerne får hende til at føle hun ser Chris igen

samtidig med hun bliver ked af det, da hun husker Chris på de gode og dårlige minder. Som

tidligere skrevet, lagde Eastwood mere vægt på individet i filmen i forhold til krigen og har derfor

også lavet en del mere research på Chris end hvad de lavede på selve krigen.

American Sniper forholder sig ikke særlig godt til den politiske tankegang om selve krigen. For det

første får man ikke nogen begrundelse på, hvorfor krigen bliver sat i gang. Det eneste indtryk man

får af filmens politiske holdning er, at det var 9/11, som udløste krigen. Zack Beauchamp har kigget

på American Sniper med hensyn på om Irak krigen blev fortalt på den oprindelige måde. I filmen

får man intet af vide om Bush Junior planer med Irak og hvilken hensigt han har med at gå ind i

landet. Beauchamp udtaler “The film does not contain, as best I can tell, a single reference to

George W. Bush, Saddam Hussein, or weapons of mass destruction”

, Bush planer med landet, var

at de skulle fjerne Saddam fra magten, da han skulle have kontakt til Bin Laden og angrebet 9/11

samtidig med Irak skulle have masseødelæggelsesvåben der var en trussel mod USA, men kommer

filmen overhovedet ikke ind på. For det andet viser filmen intet fra Bush administration om,

hvordan de kæmpede med at lave de forskellige regimer, så de kunne gå i krig mod Irak. Som

beskrevet i redegørelsen, ville USA fjerne Saddam fra magten og indføre demokrati i landet, så

landet ikke ville blive styret under diktatur, men demokrati i stedet for. I filmen ser man intet til,

hvilket styre landet har eller at de skal have fanget Saddam, så de kunne få væltet styret i landet.

Eastwood får heller ikke frem i filmen, hvordan Irak, skulle reportere med deres gøren i hensyn til

masseødelæggelsesvåbnene eller de inspektioner, som skulle fortages af folk fra FN. Da filmen

'Youtube'med'Bradley'Cooper':3:00-3:09'

'Beauchamp'(2015)'

[navn fjernet] 3.d

forløber igennem Chris liv fra barn til voksen, starter filmen ikke bare fra da han går ind i krigen,

men nogle år før, som de ikke vælger at vise. Kampene mod FN har givet USA store problemer

med at invadere Irak, da de ikke ville give deres støtte. Det har Eastwood også helt valgt at undgå,

men alle de politiske holdninger til Irak krigen er nærmeste helt fjernet fra filmen, men det ligger

meget godt overens med når han selv udtaler, som tidligere beskrevet også, at han ligger mere vægt

på individet i filmen i forhold til det skulle være en krigsfilm. Krigene i filmen skulle kun vise,

hvad og hvordan soldaterne blev udsat for under kampende og efterfølgerne, hvordan det påvirkede

dem når de kom hjem til et mere normalt familie liv.

Blev'det'politiske'mål'opnået'efter'krigen?'

Nogle af de politiske mål for USA blev opnået, efter de fik invaderet Irak. For det første blev det

ene politiske mål med, at få fjernet Saddam fra magten og Finn Madsen, som har studeret Irak

krigen udtaler at ”#(),'-"%(.#-%/)"0.12.#-%/)0/)0(.3%(.#4).%54'40$)%55#)-6(/#$#)7'$)7#.)"'/4#()

%)8$'5”

, det gjorde, at Irak ikke var under en diktaturstat med Saddam i ledelsen, som var skyld i

omkring 2 millioners død siden han satte sig på posten. Efter Saddam blev fjernet kunne USA få

etableret et af de andre mål, som de ønskede. De fik oprettet et demokratisk styre efter Saddam kom

af magten, så det irakiske folk, skulle stemme om hvem der skulle sidde i styret og alle i landet fik

lov til at stemme, både mænd og kvinder. På det andet blev det politiske mål om fjernelsen af

masseødelæggelsesvåben aldrig fundet. Det var på den ene side en god ting for amerikanerne, da

Irak ikke udgjorde nogle speciel farlig trussel mod USA på daværende tidspunkt med hensigt til

Saddam terrororganisationer mod USA, som de regnede med ville ske efter 11. september. På den

anden side blev USA lidt udstillet, da de manglede bevis på deres anklager af Iraks

masseødelæggelsesvåbens. Inspektioner fra USA og andre lande fandt aldrig nogen konkrete

beviser på våbnene, der gjorde USA til nogle, som bare ville vise, hvor store de var og føre en krig,

som de nok vidste de ville vinde. Efter USA havde nedkæmpet det irakiske militær havde de ikke

forventet meget mere modstand, men det var helt anderledes. For det første blev de angrebet af flere

forskellige organisationer, som ikke kunne lide det amerikanske militær og Madsen udtaler at der

var “0"9'44#(.#) /%.3#-4'/(%(/#$) '9) 1:.#) ,.#(-'(.35#) &%7%-#) 0/) "%-%46$90-5;) 7%.#00+4'/#-3#$) '9)

-%57%.#$%(/#$) <='-3=,/(%(/) 0/) '9356$%(/) '9) =07#.#$>;) 4'-$%/#) 3#-7"0$.3'(3-'/) %) 90$") '9)

10"1#'(/$#1) "0.) 50'-%4%0(#(3) 342$5#$) 0/) .#$#3) %$'5%35#) =?6-+#$#;) 3'104'/#) "0.)

0-%#$@$-#.(%(/#$) 0A"A'A) /?0$.#) 4%-76$#-3#() %) .#4) (2#) 8$'5) ,=0-.1'$) 90$) "'(/#) '9) -'(.#43)

'Forlaget'Lee'

[navn fjernet] 3.d

%(.12//#$#”

. For det andet med alle de forskellige mord og angreb, ville de tvinge USA ud af

landet, da de enten ikke ville være med til et fremtidig demokratisk stat i Irak, der stadig havde

deres tro på Saddam styre i landet samtidig med, at der var flere terrororganisationer fra andre

lande, som bare ikke ville have det vestlige styre og ville bekæmpe dem mod at indføre demokrati i

Mellemøsten. Man kan sige, at der både var nogle positive og negative ting, som blev opnået med

hensyn til den politiske tankegang med henblik på Irak. På den ene side, at de fleste af deres

politiske mål blev opnået med hensyn til Irak. De fik fjernet Saddam og de øverste ledere fra

Saddams regering. USA fik etableret et demokrati i Irak, med en irakisk regering og havde i starten

amerikansk hjælp til at komme i gang. USA fik clearet alt mistanke om de masseødelæggelsesvåben

i Irak, selvom de fandt steder, som tydede på de var blevet brugt. USA fik opfyldt deres mål med

hensyn til Irak, men på den anden side, blev USA lidt til grin efter som de så ihærdigt ville bevise at

Irak havde masseødelæggelsesvåben i landet og intet fandt. De følte, at de ikke havde en terror

trussel imod sig mere og trak sig ud af landet, mens dem der angreb, da de var i landet var nye

terrororganisationer, som ISIS der kom frem efterfølgende.

Konklusion

Allerede i 90’erne startede krigen mod Saddam Hussein og Irak for USA, da Bush Senior allerede

havde forudset, at han ville være den nye fredstruende person mod verdensfreden i fremtiden. Efter

Bush Junior kom til magten i USA, havde han store dele af den samme holdning, som sin far og

prøvede derfor at gå ind i Irak igen, men blev afvist, på samme grundlag igen af FN landene. Efter

det frygtlige terror angreb d. 11 september, troede USA de samtidig kunne invadere Irak, da de

mente, at et land, som Afghanistan ikke kunne stå alene økonomisk til sådan et angreb. Hvis USA

valgte at gå ind, blev det som enegang uden FN’s støtte. Bush fik udarbejdet doktrinen, der skulle

fortælle USA sikring imod trusler fra udlandet og brugte den, som et grundlag for at invadere Irak.

USA kæmpede videre mod FN, for at kunne invadere Irak, da de mente de besad

masseødelæggelsesvåben og ville fjerne Saddam fra styret så demokratiet kunne indføres. USA

valgte at gå enegang ind i Irak den 20 marts 2003 trods uenighed i FN. USA gjorde det sammen

med briterne samt mindre nationer, hvor Danmark støttede dem.

Clint Eastwood får fremvist i filmen hvilken problemer og konflikter de fleste soldater får, når de

vender hjem igen efter de har været i krig. De oplever at få posttraumatisk stress, som man også ser

her i filmen med Chris Kyle, der ændrer sig mere og mere efter, han kommer hjem fra de

'Forlaget'Lee'

[navn fjernet] 3.d

forskellige udsendelser. Ingen mennesker er vant til at se eller slå andre mennesker ihjel uden der

kommer nogle efterfølgende psykiske problemer. Eastwood får brugt berettermodellen i filmen, så

den virker mere spændende for seeren at se, da den ikke skal blive set, som en dokumentar.

Filmen er beretningen fra Irak krigen, men bliver kun snævert set med Kyles øjne og derfor bliver

krigen set på en anden måde end hvad den handlede om. Filmen troværdighed har to synsvinkler,

den ene fra individets side og den anden fra krigens side. Synsvinklen fra individets side giver

seeren en god troværdighed om Chris liv, da de havde fået utroligt meget information om hans liv

igennem bogen og e-mails, som hans kone Taya delte med dem samt, at Taya også var med til flere

af indspilningerne af scenerne. Selve krigen i filmen bliver meget mere utroværdig, da mange af de

politiske begrundelser på, hvorfor USA skulle gå ind i Irak aldrig blev vist udover en lille falsk

begrundelse, da man ser angrebet den 11. september, hvor man tænker, det var det, som startede

krigen. De politiske mål, som USA ville med Irak, var på afspejler på ingen måde filmen og derfor

gør den mere utroværdig. Derudover blev de politiske mål opnået for USA, ved at fjerne Saddam

fra magten, at indvie det nye vestlige demokrati og ikke finde masseødelæggelsesvåben, men blev

mødt af en del kampe fra de nye terrororganisationer, som ikke ville have det vestlige demokrati

samt, at de kom til at stå til regnskab, hvorfor de gik ind i Irak, når FN ikke ville støtte dem, da de

ikke mente de var en trussel mod verdensfreden.

[navn fjernet] 3.d

Litteraturliste:'

Olsen, Anne Okkels og Søren Mørch: USA's nye verdensorden, Krigen mod Saddam Hussein, al-

Qaida og Taleban. 1. udg. Systime, 2005. (Bog)

Fodnote: Olsen og Mørch(2005) side

American Sniper. 2014. Instruktion: Clint Eastwood. Manuskript: Jason Hall. (Film)

Fodnote: American Sniper

Freeman, Colin: Natural born killers: the real American Snipers. I: The Telegraph, , s. 1-

4. Internetadresse: http://www.telegraph.co.uk/film/american-sniper/chris-kyle-true-story/ Besøgt d.

(Artikel)

Fodnote: Freeman (2015)

Youtube.com: Bradley Cooper, 'American Sniper' Widow Join Forces To Tell Story | TODAY.

Udgivet af TODAY. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=6pIb4l2OkPw - Besøgt d.

(Internet)

Fodnote: Youtube med Bradley Cooper

Bushdoktrinen. Udgivet af Emu.dk. Internetadresse:

http://www.emu.dk/sites/default/files/Bush%20Doktrinen.pdf - Besøgt d. (Internet)

Fodnote: Bushdoktrinen

Beauchamp, Zack: American Sniper is a dishonest whitewash of the Iraq war. I: Vox.com,

, s. 1-7. Internetadresse: http://www.vox.com/2015/1/21/7641189/american-sniper-

history Besøgt d. (Artikel)

Fodnote: Beauchamp (2015)

Irak-krigen i 2003 og dens følger. Udgivet af Forlaget Lee. Internetadresse:

http://www.forlagetlee.dk/emner/mellemost/irakkrig.htm - Besøgt d. (Internet)

Fodnote: Forlaget Lee

[navn fjernet] 3.d

Bilag:'

Bilag'1:'

Bilag'2:'

Bilag'3:'

Bilag'4:'

Bilag'5:'

Bilag'6:'