"#$%&'('#)&)*+,(-.'/#!
"01!
23'4!&%5!67!89!
23'45!:&;!"/.'()&)*!<&'3+')!:;=='(+*;;(%!
>;*5!
?'.3'%'(5!
2)*'3+/!@!
M&+#-(&'!@!
N,*;4'E-(=$3'(&)*5!
!"#$%"&'$("))*&+,-./0)&10$/2
3"$&4-*5"*&"-&5#$6&$"7"%4$")*"&8#$&7"&9#).6.*5"&8#$:#)7&.&;<*)0-7=>#?@"6<-.#-"-&8$0&7"-&$<**.*5"&
$"?#)<6.#-&8$"/ &6.)&ABC DE
F-7"$*4%&"5*"/9)"$&9G&:?#$70-&!"#$%"&'$("))*&$#/0-&+,-./0)&10$/2&HABCDI&8#$:#)7"$&*.%&6.)&7"-&
:.*6#$.*5"&?.$5").%:"7&.&;<*)0-7=>#?@"6<-.#-"-J&.7"6&7<&.-77$0%"$&:.*6#$.*5&5.)7"/06"$.0)"E&3"$&4-*5"*&
7"*<7"-&"-&0-0)K*"&#%&8#$6#)5-.-%&08&'$("))*&$#/0-&/"7&*L$).%&8#5<*&9G&:0-*&?0)%&08&%"-$"&#%&*6.)J&*0/6&
M$<%"-&08&9#).6.*5&*06.$"&*#/&).66"$L$6&?.$5"/.77")E
3.*5<6N$&'$("))*&M<7*50M&.&$#/0-"-J&.7"6&7<&.-77$0%"$&7"-&:.*6#$.*5"&5#-6"5*6&.&<7%.?")*"*G$"6&ABCD&#%&
'$("))*&"%-"&60-5"$&.&:0-*&6"5*6&+O:K&P&O$.6"2&HABC Q IE&!.?&"-7").% &" -&? < $7 " $.- % &0 8&).66" $0 6< $" - * &*6K $5 " &# % &
*?0%:"7"$&.&8#$:#)7&6.)&06&8#$/.7)"&:.*6#$.*5"&9$#M)"/*6.)).-%"$&#%&M"%.?"-:"7"$E&
1#$?"-6"6&#/80-%&08&M"*?0$")*"-&H"5*5)E&8#$*.7"J&.-7:#)7*8#$6"%-")*"&#%&M.)0%I&"$&ADRST&*.7"$E
Kia Kammersgaard SRP
1
!"#$%&'$((
This paper investigates the impact of the two Russian revolutions in 1917 on the political
relations in Russia/soviet from 1917 to 1945. Also, the paper investigates how the Russian
revolution progressed before, under and after in George Orwell’s novel Animal Farm by
analyzing Orwell’s novel, focusing on genre, style and satire. This paper also analyzes the
impact on history, when someone chooses to actively change our understanding about the
past to make it fit into their perspective of the present. This is done by investigating how
falsification of pictures or document has impacted the understanding and belief in Animal
Farm, which draws parallels to real events in the Russian history. In the last part of the
analysis, a speech held by Lenin is compared to a speech held by the character Old Major
in the novel. This paper discusses Orwell’s message in the novel by finding his motive for
writing in the essay Why I Whrite and compare it to the historical events, which has
occurred up until the day George Orwell released his book. This paper discusses Animal
Farm’s real name and reasons to change it. Also, the paper investigates the strengths and
weaknesses of literature by including articles and the Danish critique Georg Brandes.
Finally, the paper concludes the essence of the political relations from 1917 to 1945 as the
path from a hierarchy, with a tsar as the monarch, to the expectation of an equal society
which resolved in communism. The paper also concludes the fact that Orwell tries to make
us believe that communism is not the way to build a new Europe after world war two and
the fact that we as humans shall divide the power of our country more, so we do not end up
in a situation, where one man holds the future of the country in his hands.
Kia Kammersgaard SRP
2
Indholdsfortegn else
!"#$%&'$( )!
*+,-.,+ /+ 0( 1!
2.(34-/$/#5.(64%74-,(6%&(%.84-9$/4+():);(6%.<($/-():=>( 1!
>'7($;(L!-*!-/#-7'(('4-3$#&-)')! 6!
O;*#')+!E-(%'3&)*! J!
!+&-?#.(&6(Animal'Farm(@):=>A( ;!
A)#(-%$ / #&- ) !# &3!>; 7 ' 3! P!
Q;**($)%!E-(!8RJH! P!
>;73')+!E-(#B33'(! P!
C')('!-*!/')%'#'*)! I!
";#&('!&!Animal'Farm! I!
"#&3&+#&/! 8S!
M&+#-(&'7'4&%+#T'%!-*!T&+#-(&'E-(E;3+/)&)*! 88!
C;=3'!O;.-(!4+!?3;%&=&(!U')&)! 86!
2/#59##/4+( )B!
Q$%+/;7!&!Animal'Farm! 89!
Animal'Farm'–'A'Fairy'Story! 8P!
U&##'(;#$(')+!4&(/'=&%3'(! 8I!
C4+5-9#/4+( ):!
D/$$.%&$9%-/#$.( E)!
QV*'(! G8!
@(#&/3'(! G8!
M.'=='+&%'(! G8!
Kia Kammersgaard SRP
3
)*+,-+*.*/((
Mens 1. Verdenskrig huserede i Europa, var Rusland et land i splittelse. Dette resulterede i
revolutionens udbrud i 1917. Revolutionen bestod af både februarrevolutionen og
oktoberrevolutionen. Befolkningen var i oprør og kæmpede for et demokratiseret og
klasseløst samfund. Den sovjetiske befolkning stolede blindt på det sovjetiske styre, uanset
hvor meget styret undertrykte befolkningen. Dette forsøger George Orwell med sin
allegoriske fabel Animal Farm at skildre i et scenarie, hvor revolutionen bliver udkæmpet
på en bondegård, hvor dyrene ønskede lige ret og mulighed for alle.
George Orwells roman Animal Farm er et meget kendt værk og er blandt Orwells mest
kendte værker. Animal Farm er både en satirisk roman og en allegorisk fabel. Det er en
tidløs roman, som stadigvæk kan læses med stor velbehag. Fablen er en allegorisk
fremstilling af optrækket til revolutionen, selve revolutionen og kampen, der efterfølgende
kæmpes.
I følgende opgave gives en kort redegørelse for februarrevolutionen og
oktoberrevolutionen samt de politiske forhold fra den russiske revolution i 1917 frem mod
Animal Farms udgivelse i 1945. Efterfølgende analyseres George Orwells allegoriske fabel
med særligt fokus på stil, genre og satire. En analyse, der omhandler historieforfalskning i
romanen med fokus på historiebevidsthed, kollektiv erindring og erindringspolitik. Til sidst
laves der materialekritik af Vladimir Lenins tale fra 1917, som efterfølgende analyseres
med henblik på sammenligning med Gamle Majors tale i romanen. Afslutningsvis
diskuteres budskabet i George Orwells roman med inddragelse af hans essay Why I Write
(1946), hvor Animal Farms udgivelsesår tages i betragtning. Til slut diskuteres George
Orwells oprindelige titel til Animal Farm med henblik på, hvorfor forlagene valgte at skifte
titlen. Dette vil lede læseren videre til diskussion om litteraturens styrke og svagheder i
forhold til formidling af historiske problemstillinger.
De.politiske.forhold.fra.revolution.1917.frem.til.1945.
0-"%1&%2(3/(34$3"-%%-53,1$.3*-*((
I 1917 oplevede Rusland to revolutioner
1
, som i dag begge hører under betegnelsen ’den
russiske revolution’. Den første revolution var februarrevolutionen
2
, hvor jernbanenettet
1
Folkedrab.dk: ”Den russiske revolution 1917”
2
Bryld, Carl-Johan: ”Den Russiske Revolution og Sovjetunionen – kommunismens sejr og
sammenbrud” (redegørelsen tager udgangspunkt i Bryld med mindre andet er angivet)
Kia Kammersgaard SRP
4
fejlede, da der ikke var tilstrækkelige midler til forsyning af både borgere og hæren på
samme tid. Det resulterede i, at der opstod mangel på det mest basale næringsmiddel i form
af brød. Februarrevolutionen er kendt for opgøret med zardømmet. Dette skyldes, at det
stigende revolutionære potentiale i landet var placeret i Petrogradsområdet, som var det
område, hvor magten, altså zaren, befandt sig.
Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen efter Lenin i april 1917 vendte
tilbage til Rusland. Soldaternes moral og disciplin var røget under lavmålet på grund af en
offensiv i juli mod den østrig-ungarske hær, der resulterede i store opløsningstendenser.
Den mislykkede offensiv blev en trussel mod regeringen, da nogle af de bevæbnede
troppeafdelinger efterfølgende tilsluttede sig demonstrationerne. Dette så ud til at blive
begyndelsen på det bolsjevistiske kup. I takt med, at soldaternes respekt for autoriteter
forsvandt, indstillede flere af soldaterne sig på at adlyde sovjetterne i stedet for officererne
og regeringen. Bolsjevikkerne fik flertal i sovjetterne, hvilket betød, at den ellers flygtede
Lenin kunne vende tilbage. Bolsjevikkerne begyndte at planlægge kuppet, som skulle
sørge for afskaffelsen af den provisoriske regering. Bolsjevikkerne arresterede den
provisoriske regering d. 25 oktober med det resultat, at landets styre blev overgivet til
sovjetterne, som senere blev til bolsjevikpartiet.
6&/$-*#(73%+-,.*/(
Rusland var oprindeligt et monarki med zaren som monark., men efter zarens fald
blomstrede en ny ideologi frem i Rusland, nemlig marxisme-leninisme
3
. Denne ideologi
bygger på Karl Marx’ tanker vedrørende det klasseløse samfund. I dag kendetegnes denne
ideologi som kommunismen, hvis fundament er fællesskab.
Under februarrevolutionen blev der dannet sovjetter, som er nogle råd. Sovjetterne bestod
af strejkende arbejdere og oprørske soldater. Sovjetterne blev etableret rundt omkring i
landet, men Petrogradssovjetten fik størst indflydelse på det videre forløb. Sovjetternes
repræsentanter var valgt af arbejdere og soldater, og de kunne til hver en tid afskediges.
Zaren fejlvurderede situationen under februarrevolutionen og ønskede Dumaen opløst.
Dumaen var en rådgivende og lovgivende forsamling
4
, som zaren til hver en tid havde ret
til at opløse. Dumaen var ikke længere loyal overfor zaren, derfor gjorde dumaen oprør og
erklærede den gamle regering afsat og nedsatte i dets sted en komité, som skulle varetage
3
folkedrab.dk: ”ideologi”
4
Denstoredanske.dk: ”Duma”
Kia Kammersgaard SRP
5
regeringsmagten i en begrænset periode, altså en provisorisk regering
5
. Denne provisoriske
regering fungerede som en overgangsregering, der skulle styre landet. Dette skulle foregå
indtil en grundlovgivende forsamling havde mulighed for at udarbejde en ny forfatning. I
begyndelsen dominerede de borgerlige i form af kadetpartiet som det mest fremtrædende.
Støtten til den provisoriske regering var tildeles ikke-eksisterende, da regeringen var
grundlagt af dumaen, som hovedsageligt var domineret af den russiske overklasse. Dette
betød, at den provisoriske regering blev nødsaget til at dele magten med sovjetterne. Dog
blev støtten bedre efterhånden, som der blev udpeget socialistiske ministre, i form af
mensjevikker og socialrevolutionære. De oprettede sovjetter, især Petrogradssovjetten
6
, så
det som deres pligt at fungere som vagthunde over for den provisoriske regering på vegne
af underklassen, arbejderne og soldaterne. Derudover mente sovjetterne, at det var deres
pligt at sørge for, at revolutionen blev udført hensigtsmæssigt i form af en demokratisering.
Demokratiseringen førte til lige rettigheder til borgerne. Tyskland og Lenin lavede en
særaftale, som gjorde det muligt for Lenin at rejse til Rusland. Særaftalen skyldes, at Lenin
frasagde sig en hver form for støtte til 1. Verdenskrig. Allerede efter sin ankomst d. 3 april
1917 italesatte Lenin en ny politik overfor bolsjevikpartiet. Lenins overbevisning var, at
socialdemokratierne i de krigsførende lande havde svigtet den internationale
klassesolidaritet, da de i stedet støttede eget borgerskab og egne interesser. Lenin mente, at
krigen var en kapitalistisk og imperialistisk røverkrig. Mensjevikkerne og de
socialrevolutionæres højrefløj forlod kongressen i protest mod det bolsjevistiske kup. Dette
betød, at bolsjevikkerne sammen med de socialrevolutionæres venstrefløj godkendte en
bolsjevikisk regering, der blev kaldet ’folkekommisærens råd’, med Lenin som formand. I
1918 havde bolsjevikkerne taget magten, og realiteten blev et etpartisystem på trods af, at
folkets stemmer lå ved de socialrevolutionære. Den øverste lovgivende myndighed var Den
Alrussiske Sovjetkongres. Det politiske system byggede på indirekte valg gennem flere
led, hvori der var mulighed for at skille sig af med uønskede medlemmer undervejs.
Sovjetkongressen udpegede den ”Centrale Eksekutivkomité”, som mødtes fire gange årligt.
Eksekutivkomitéen udpegede regeringen, altså folkekommissærens råd. Bolsjevikpartiet,
der skiftede navn til kommunistpartiet, kontrollerede sovjetterne samt udpegningen af nye
repræsentanter. Utilfredsheden udløste en borgerkrig fra mellem den hvide og
røde hær - en kamp mellem bolsjevikker og ikke-bolsjevikker. I 1921 blev der indført en
5
Denstoredanske.dk: ”Provisorisk regering”
6
Bryld, Carl-Johan: ”Den Russiske Revolution og Sovjetunionen – kommunismens sejr og
sammenbrud”
Kia Kammersgaard SRP
6
ny økonomisk politik af kommunisterne i et forsøg på at redde landet fra et totalt
sammenbrud efter den russiske borgerkrig. Kommunisterne havde dog meget begrænset
støtte blandt befolkningen, da krigskommunismens tvangsforanstaltninger,
kommunistpartiets diktatur og undertrykkelsen af andre arbejderpartier havde gjort dem
særdeles upopulære. Den nye økonomiske politik, kaldet NEP (opkaldt efter den russiske
betegnelse), betød, at handlen igen var fri, da man vendte tilbage til markedsøkonomi.
Offentlige anstalter, der repræsenterede det gamle monarki, blev bekæmpet. Blandt disse
var kirken, da kirken havde signifikant indflydelse på den almene borger. For at den
socialistiske tankegang kunne gennemføres, var en afskaffelse af religion nødvendigt. Efter
Lenins død i 1924 var regeringen splittet: man havde Zinovjev og Trotskij samt hans
tilhængere på venstrefløjen, Stalin i en midterposition og Bukharin og Rykov på
højrefløjen. Stalin støttede højrefløjen, mens venstrefløjen forsøgte at iværksætte
demonstrationer mod partiledelsen. Demonstrationerne var ufejlbarlige og resulterede i en
ekskludering af partiet. I 1928-29 begyndte stridigheder mellem stalinfløjen og
Bukharinfløjen, hvilket resulterede i, at Bukharin og Rykov blev afskedigede fra alle
ledende poster. Derfor var Stalin den eneste ledende i Sovjetunionen i 1929. Efterfølgende
ønskede flertallet i partiledelse med Stalin i front, at moderniseringen og
industrialiseringen af Sovjetunionen blev fremskyndet. Dette resulterede i et brud på NEP-
politikken, da landbruget i stedet skulle kollektiviseres. De økonomiske ressourcer skulle
være statsstyrede. Dette var et forsøg på at skabe fundamentet for en socialistisk og
klasseløst samfund. Ved siden af alt dette blev der i 1928 indført en femårsplan, som dog
skulle gennemføres på 4 år. Efterfølgende blev der indført endnu en femårsplan. Under den
første femårsplan blev der gennemført mange ændringer i plansystemerne. Disse
femårsplaner sørgede for indførsel af enmandsledelse i 1929 og indførsel af 4-årig
skolepligt for alle. Efter Hitler kom til magten i Tyskland, forsøgte Sovjetunionen at skabe
et samarbejde med vesten mod fascismen og tyskerne. Dette kaldes Folkefrontspolitikken.
”Folkefront, politisk samarbejde i 1930’erne mellem venstrefløjspartier og -organisationer
med det formål at bekæmpe fascismen”
7
D. 20. august 1939 underskrev Sovjetunionen og
Tyskland en ikke-angrebstraktat, som tyskerne dog senere skrottede med deres indtog af
Leningrad. Samarbejdet blev i februar 1940 udbygget med en økonomisk samarbejdsaftale
mellem Tyskland og Sovjet. Efter tyskernes angreb med Sovjetunionen stoppede
samarbejdet med at kæmpe side om side med de allierede mod fascismen.
7
Denstoredanske.dk: ”folkefront”
Kia Kammersgaard SRP
7
!*&,8#-(&7(Animal'Farm(9:;<=>(
)*$%3+14$.3*($.,(0&"-,((
George Orwells samfundskritiske og allegoriske fabel Animal Farm blev skrevet i 1945 og
udgivet samme år. På billedplan foregår Animal Farm på en gård, hvor dyrene gør oprør
mod menneskets undertrykkelse. Grisene påtager sig rollen som leder, da de har tillært sig
menneskelige kundskaber såsom at læse og skrive. Grisene viser hurtigt, at de er de
klogeste dyr på gården og står derfor for at guide resten af dyrene i deres arbejde. Grisene
sørger for bedre goder til dem selv frem for resten af dyrene, da de overfor de andre dyr
fremstiller et scenarie, hvor deres egen overlevelse sættes i sæde. I dette scenarie har deres
hjerner brug for flere goder for at kunne fungere optimalt. Da grisene er de intelligente dyr
og lederskikkelser accepterer de andre dyr situationen. Mennesket forsøger flere gange at
tage magten tilbage på gården, dog uden held. I takt med at årene går, bliver grisene mere
og mere griske og begynder at ændre på de regler, der grundlagde animalismen, og som lå
til grund for revolutionen. De begynder at tilegne sig flere af de menneskelige egenskaber,
da de f.eks. begynder at gå på to ben, at drikke alkohol og gå i mennesketøj. Derudover
begynder grisene at samarbejde med mennesket for at fremme egen sag i stedet for
fællesskabets bedste.
?&//%1*+(73%(:;<=(((
George Orwell er et pseudonym, som Eric Arthur Blair brugte for at skjule sin rigtige
identitet, da han ikke ønskede at gøre sin familie utilpas med sin situation, da han havde
befundet sig i nogle forholdsvis kummerlige forhold
8
. Hans første bog Down and Out in
Paris and London (1933) er en skildring af, hvordan livet som fattig arbejder var på
daværende tidspunkt. Han levede og skrev i en periode, hvor flere lande i højere grad var
underlagt det totalitære styre. Mange af hans værker var derfor inspireret af disse
hændelser, heriblandt Animal Farm, som blev inspireret af Sovjetunionen og deres
håndtering af den Russiske Revolution. Animal Farm er et forsøg på at skildre revolutionen
og befolkningens levevilkår i perioden frem mod 1945, hvor bogen er udgivet.
0&",-*#(73%$@,,-%((
Fortælleren i fablen er en 3. persons fortæller i form af den observerende fortæller, da han
referer til dyrene som ”they”. Det eneste tidspunkt, hvor ”I” bruges, er, når Squealer
forsøger at overbevise de andre dyr om, at grisene endnu engang har ret i et eller andet
8
Biography.com: ”George Orwell Biography”
Kia Kammersgaard SRP
8
foretagende. Squealers fortællinger og formidlingsmetoder svarer til den propaganda, som
Stalin førte. Det vil sige, at Squealer er en metafor for propagandaen. Da George Orwell
har gjort brug af den observerende fortæller, får vi ikke at vide, hvordan dyrene har det,
medmindre de selv fortæller det. Vi mangler viden om flere aspekter, f.eks. hvad grisenes
motivation for samarbejdet med mennesket var, deres vurderinger af gårdens fremtid og
manglende medfølelse for dyrene.
A-*%-(3/(4-*+-$-/*(
Animal Farm er udgivet i 1945 af George Orwell, og romanen er en fabel. Det
karakteristiske ved fablen som genre er, at der ofte optræder dyr, som har menneskelige
egenskaber i historien. Dette kan være i form af kommunikation eller opførsel. Dette gør
sig gældende i George Orwells fabel Animal Farm, da dyrene kan tale både indbyrdes, men
også med mennesket, og derudover lærer de menneskelige kundskaber i form af læsning,
skrivning, gå på to ben og at bruge redskaber, som oprindeligt var tilegnet mennesket. Ofte
bruges fablen til at udstille menneskets fejl og mangler. Fabler har ofte en morale eller en
form for adfærdslektie, som forfatteren mener, er relevant for omverden
9
. Fablen som
genre gør ofte brug af allegori, som skaber et billedplan, der skal forstås i overført
betydning. Allegorien
10
bruges til at udtrykke noget symbolsk og er med til at underbygge
George Orwells budskab og morale. Det fiktive univers i Animal Farm er allegorisk i
forhold til den historiske virkelighed, som fablen skal skildre.
B&$.%-(.(Animal'Farm''
Fablen som genre er en vidunderlig måde, hvorpå det gøres muligt at udtrykke ironi og
sarkasme i form af satire
11
. George Orwell har i høj grad udnyttet denne funktion ved
fablen, der bestemt er en satirisk fortælling. Satire
12
er en måde, hvorpå man latterliggør
noget ved brug af humor, ironi, overdrivelser, underdrivelser osv. Historien bliver taget
ned til et barneplan. Et barn vil dog ikke kunne forstå satiren som en latterliggørelse, men
som noget konkret, altså en naiv uskyldig historie, hvilket den enfoldige diktator også
kunne finde på at gøre, altså overse satiren og i stedet tage historien bogstavelig. Romanen
er en satire, som omhandler magtkorruption og folkets naive tiltro til det politiske styre.
Gennem hele romanen er der flere eksempler på satire, som bliver udtrykt på forskellige
9
Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Fabel”
10
Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Allegori”
11
Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Fabel”
12
Høpfner Clausen, Bo, og Jesper Kaalund: ”Serious bussiness- satire, wit and humour”
Kia Kammersgaard SRP
9
måder. Et godt eksempel på en overdrivelse er, når de andre dyr ikke længere kan kende
forskel på grisene og mennesket:
”The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man
again: but already it was impossible to say which was which”
13
Dette er et eksempel på satire, fordi Orwell her viser, at der ikke er forskel på grise og
mennesker, at de er lige beskidte eller korrupte. Grisene begynder i højere grad at ligne
mennesket, da de begynder at gå og bære Mr. Jones’ tøj. De begynder at tilegne sig
menneskes karakteristika. Altså er dette et eksempel på satire, fordi det kommer ned på et
plan, hvor grisene, der vælger at ligne mennesket, latterliggøres for det, da dette strider
totalt imod animalismens grundregler, og de dermed går i mod deres eget værdisæt. Et
andet eksempel på denne latterliggørelse af Stalins udvikling efter zardømmet kommer i
stor stil til udtryk ved, at gårdens navn bliver ændret tilbage til det oprindelig. Der er ikke
længere nogen forskel på før og efter revolutionen.
“(..) the name ’Animal Farm’ had been abolished. Henceforward the farm was to be
known as ’The Manor Farm’ – which, he believed, was its correct and original name.”
14
Den manglende forskel mellem før og efter revolutionen bliver i høj grad understøttet af, at
Napoleon bruger udtrykket ”original name”, altså bliver det fremstillet som om, at de er
tilbage til før revolutionen. Det er satire, fordi det er en latterliggørelse af, at grisene
opgiver deres oprindelige værdier, og det som dannede grundlag for revolutionen, da de i
højere grad vender tilbage til tiden før revolutionen. Dette svarer til, at Stalin tager
rettighederne fra befolkningen ved at kræve, at de igen skal aflevere deres korn osv. til
staten, og derfor ikke længere kan sælge deres varer på det fri marked.
Som nævnt tidligere bliver satiren også udtrykt ved, hvor naive folket ifølge George
Orwell er, hvilket i høj grad kommer til udtryk gennem hesten Boxer, da han stoler blindt
på Napoleon og mener, at alt, hvad han siger, er korrekt, men især også fordi han mener, at
det er deres egen fejl, når noget går galt. Boxers løsning på problemer er uholdbar, da han
forsøger at arbejde for flere på en gang.
13
Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 95)
14
Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 94)
Kia Kammersgaard SRP
10
” ’I do not understand it. I would not have believed that such things could happen on our
farm. It must be due to some fault in ourselves. The Solution, as I see it, is to work harder.
From now onwards I shall get up a full hour earlier in the mornings’ ”
15
Denne voldsomme arbejdsmoral og tiltro til Napoleon gør, at Boxers lunger kollapser, og
han bliver sendt til slagtning, så han kan blive lavet om til lim.
Udover satiren bruger George Orwell også eufemisme
16
, hvilket handler om, at man
omskriver et ord eller udtryk, så ordets ubehagelige indhold forskønnes. Efter, at Boxer er
blevet kørt væk med ’ambulancen’, fortæller Squealer, at lægerne på dyrehospitalet har
gjort alt, hvad de kunne, i stedet for at fortælle de andre dyr, at Boxer i virkeligheden er
blevet aflivet. Dyrene er meget naive omkring Boxers død
”The van had previously been the property of the knacker, and had been bought by the
veterinary surgeon, who had not yet painted the old name out. (..) The Animals were
enormously relieved to hear this”
17
Dette er endnu et eksempel på, hvor naive dyrene var, men det viser også, hvor naive den
russiske befolkning var, da de bare tog det kommunistiske styres ord for gode vare. Dette
er i høj grad en latterliggørelse af den sovjetiske befolkning, da George Orwell får dem til
at fremstå som børn, der altid tror på, hvad mor og far siger.
B$.,.#$.4((
George Orwells roman er skrevet i et sprog, som er letlæseligt ikke kun for voksne, men
også for yngre. Dette gælder også på dets originalsprog engelsk, uanset om ens modersmål
er engelsk eller ej. Romanen er meget simpel og skrevet i standart engelsk. Som nævnt
tidligere er Animal Farm en allegorisk fabel, hvilket i sig selv er et virkemiddel til at skabe
et billedplan. Historien er i sig selv én stor metafor, som har mange små metaforer gemt i
sig. Den store metafor i dette tilfælde er skildringen af den russiske revolution og livet efter
revolutionen. De små metaforer i Animal Farm har forskellige konnotationer, f.eks. er
bondegården en metafor for Rusland. I dette tilfælde er detonationen Rusland, og
bondegården er en konnotation, som er negativt ladet, da arbejdet på en bondegård er
opdelt i et hierarki, ligesom Rusland var tidligere. Valget af et ord som bondegård henviser
til, at den hierarkiske opbygning af samfundet ikke er overstået endnu. En anden vigtig
15
Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 57)
16
Ordnet.dk: ”eufemisme”
17
Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 83)
Kia Kammersgaard SRP
11
faktor ved bondegården er, at nogle af dyrene er mere værdifulde en andre. I den
hierarkiske samfundsopbygning, som var gældende i Rusland, er der også forskellige
samfundsklasser. F.eks. var der stor forskel på, om man tilhørte overklassen eller
underklassen, ligesom en ko eller hest er langt vigtigere på en bondegård end en rotte. En
ko bidrager med mælk, reproduktion og kød, da den kan spises, mens en hest bruges til
hårdt arbejde såvel som kødkilde. En rotte bidrager ikke med noget signifikant, og dermed
er den langt fra lige så værdifuld. Derudover er der grisene, som er metaforer for bl.a.
Stalin og den kommunistiske regering. Grisene er endnu en konnotation, som er negativ
ladet. Dette skyldes, at grise ofte er beskidte, altså er grisene en yderligere metafor, som
viser os som læser, at George Orwell mente, at Stalin og resten af det sovjetiske styre i en
eller anden grad var korrupte, da beskidt kan forstås som en metafor for korrupt. Generelt
er konnotationerne i Animal Farm negativt ladet, da dette er en måde, hvorpå George
Orwell formår at vise, at han synes, at det sovjetiske styres håndtering af revolutionen og
det videre forløb ikke var korrekt håndteret. Han formår som nævnt tidligere at få folket til
at fremstå naive osv.
Den letlæselige skrivestil i ledtog med det fiktive univers, giver læserens fantasi mulighed
for at få frit spil, hvilket gør romanen sjov at læse og gør den svær at lægge fra sig, når
man først er begyndt. George Orwell har i fablen Animal Farm fat i den lange ende og
fastholder læserens fulde opmærksomhed.
C.#$3%.-"-5.+#$D-+(3/(D.#$3%.-73%7&,#4*.*/((
Udover den politiske satire og skildring af den russiske revolution afspejler Animal Farm i
stigende grad også, hvordan historie ofte omskrives, så det kan passe ind i nutidens
sammenhæng. I George Orwells roman er der eksempler på historieforfalskning. Dyrenes
oprindelig leveregler (de syv bud) ændres gradvist i takt med, at propagandaen ændrede
sig. F.eks. er et af de syv bud, at alle dyr er lige, hvilket ændres til, at alle dyr er lige, men
nogle er bare mere lige end andre. Derudover bruger grisene i den allegoriske fabel ofte
taleevnerne til at formidle og skabe tvivl hos dyrene, hvilket gør det muligt for grisene at
vende dyrene og dermed få dem til at tro på hvad grisene siger. Historisk set er der flere
eksempler på, at historien tilpasses, så den i højere grad stemmer overens med den
virkelighed, man ønsker at fremstille. Dette kan ses i billedbeskæringer, hvor personer
pludselig er blevet fjernet fra billedet. Grisene forsøger at påvirke dyrenes fortolkning af
fortiden ved at indføre en erindringspolitik, der skærper den kollektive erindring, da
Squealers taler bruges som et middel til at sørge for, at de almene dyr ikke husker hele
Kia Kammersgaard SRP
12
sandheden om den første revolution, hvor Snowball bliver skudt. Da Napoleon i ledtog
med de andre grise forsøger at skyde skylden for al modgang over på Snowball, som ellers
tidligere havde haft heltestatus. Snowball blev skudt af Mr. Jones, da mennesket forsøgte at
vinde magten tilbage. Nu var det Stalin, der var helten, fordi han eftersigende havde bidt
Snowball under revolutionen. Et andet eksempel på, at grisene påvirker den kollektive
erindring er, da de aktivt tilføjer fraser til dyrenes syv bud, fordi de oprindelige syv bud
ikke længere passer til grisenes nutidsforståelse. Grisene har en forventning til fremtiden,
som gør det nødvendigt at ændre på fortiden for at undgå endnu en revolution, da grisene i
stor stil undertrykker de andre dyr og lader dem leve under kummerlige forhold. Et
eksempel på den udvikling de syv bud har gennemgået er:”All animals are equal”
18
blev
senere lavet om til ”All animals are equal but some animals are more equal than others”
19
Dette handler om begrebet historiebevidsthed. Historiebevidsthed
20
handler om, at vi som
mennesker lever i nutiden, men har mulighed for at tænke tilbage på fortiden, og dermed
fortolke den, som vi ønsker. Vi har samtidig også mulighed for at se fremad og gøre os
forestillinger om fremtiden, hvilket er med til at skabe de forventninger, som vi mennesker
har til fremtiden. Det, at vi som mennesker har mulighed for frit at tolke på fortiden, gør, at
der er mange forskellige fortolkninger af den, som er baseret på forskellige
udgangspunkter. Alt efter hvilke mennesker, der tolker, vil fortolkningen variere. Muligvis
ikke familier imellem, men folkeslag imellem vil der være store forskelle på fortolkningen
af vores fortid. Et eksempel er vikingerne, som nogle tolker som værende forfædre fra
Danmarks storhedstid og nogle stolte kæmpere, mens andre tolker dem som værende
slyngler, der stjal og var ubarmhjertige. Generelt hænger fortolkningen af vores fortid i høj
grad sammen med vores forståelse af nutiden, og forståelsen af nutiden påvirkes af de
forventninger, man har til fremtiden. De fortolkninger, der laves over fortiden, er i nogen
grad præget af ens historiesyn. Der er tre historiesyn: det progressive historiesyn, det
regressive historiesyn og det kritiske historiesyn. Under begrebet historiebevidst er der
også kollektiv erindring, som henviser til, at fællesskabet har brug for en fælles erindring. I
ledtog med den kollektive erindring er der erindringspolitikken, der bl.a. dækker over, at
man forsøger at skærpe den kollektive erindring og dermed styrer, hvilke begivenheder,
der skal huskes, og hvilke, der skal glemmes. Orwell beskriver indflydelsen som;
18
Orwell, George:” Animal Farm” (s.6)
19
Orwell, George:” Animal Farm” (s. 90)
20
Hassing, Anders, og Christian Vollmond: ” Fra fortid til historie – historiefagets identitet
og metoder” (s.10-22)
Kia Kammersgaard SRP
13
“He who controls the past controls the future. He who controls the present controls the
past”
21
Dette kommer til udtryk i Animal Farm ved, at grisene aktivt går ind og ændrer på de syv
bud og derved styrer nutiden samt går ind og ændrer på fortolkningen af fortiden. Denne
ændring tilhører også begrebet historieforfalskning, da de aktiv går ind og tilføjer noget til
fortiden. Historieforfalskning kan dække over flere ting, man kan enten tilføje eller fjerne
personer, tekster eller lignende. I den virkelig verden har man også tyet til
historieforfalskning af flere omgange. Et eksempel på dette er fjernelsen af Jezjov fra
billedet med Stalin
22
. I det Stalin fjerner Jezjov fra billedet, ændres fortiden, da Jezjov ikke
længere har eksisteret i historien. Denne fjernelse har til formål at få billedet til at passe ind
i nutidens brug, men samtidig for at få billedet til at passe ind i de forventninger, der er til
fremtiden. Billedet bliver et eksempel på historieforfalskning, fordi der tages et aktivt valg
om at slette Jezjov, da han ikke længere passede ind i nutidsforståelsen. Det vil sige, at
Jezjov ikke passede ordentligt ind i den virkelighed, som bolsjevikkerne forsøgte at skabe.
Hans manglende eksistens i den bolsjevistiske historie skyldes, at han i var chef
for det hemmelige politi, men blev afskediget fra sin position og henrettet. I 1930’erne var
der udrensning, hvilket betød, at flere mennesker blev redigeret ud af historien. Denne
udrensning fandt sted, fordi Stalin var bange for at miste magten.
A&E,-(6&F3%(5#(G,&+.E.%(H-*.*((
I George Orwells Roman introduceres vi først til Willingdons pryd, som er den gråhvide
præmieokse, kaldet Gamle Major. Gamle Major er en metafor for Vladimir Lenin. Lenin
havde en signifikant indflydelse på den russiske historie, ligesom Gamle Major har i
Animal Farm. Vladimir Lenin afholdte d. 25. oktober 1917 en tale i Petrograd med titlen
Meeting Of The Petrograd Soviet Of Workers’ And Soldiers’ Deputies. Denne tale minder
meget om talen i Animal Farm, som afholdes af Majoren. Vladimir Lenins tale blev bragt i
den russiske avis Izvestia d. 26. oktober 1917. Izvestia var underlagt ordre fra den
sovjetiske regering og måtte dermed kun trykke artikler, såfremt regeringen havde
godkendt. Regeringen ’ejede’ i stigende grad avisen, og avisen var en måde, hvorpå
regeringen kunne nå ud med alt deres gode arbejde til den sovjetiske befolkning. Kildens
historiske sammenhæng er oktoberrevolutionen, som brød ud i starten af oktober. Talens
21
Orwell, George: ”1984”
22
Folkedrab.dk ”Propaganda under Stalin” (billederne i bunden)
Kia Kammersgaard SRP
14
afsender er Vladimir Lenin, og modtageren er den russiske befolkning. Talen indeholder en
opfordring til fortsættelse af revolutionen, en forventning om et bedre samfund efter
revolutionen samt en udstilling af kapitalismen som det kommunistiske samfund fjende.
Den oprindelige kilde, som blev bragt i Izvestia, er en samtidig kilde, da talen blev
nedskrevet kort tid efter, at Lenin afholdte den i Petrograd. Derudover er den originale
russiske tale en førstehåndsberetning, da den er blevet nedskrevet af en rapporter, som selv
har hørt Lenin afholde talen og som levede under revolutionen, hvilket gør den originale
tale troværdig. Talen, som bruges til sammenligning i dette tilfælde, er blevet oversat fra
det originale sprog russisk til norsk af et menneske, som ikke levede under revolutionen.
Derudover er der mange mulige måder at fortolke ét ord på, f.eks. er der forskel på måden,
hvorpå man oversætter en tekst. Der er nogle små forskelle i den engelske version af
Lenins tale sammenlignet med den norske version. Fra den engelske tale lyder det ”Long
live the world socialist revolution!”
23
, hvilket oversættes i den norske version til ”leve den
socialistiske verdensrevolution!”
24
. I dette tilfælde laves ”long live” om til ”leve”, hvilket
er en signifikant forskel, da der ændres på ordenes værdi. Talen er blevet afholdt som et led
i Lenins forsøg på at komme til magten. Det vil sige, den er blevet afholdt inden, at
oktoberrevolutionen var overstået. Talen er i høj grad subjektiv, hvilket i første omgang
skyldes, at Lenin er overbevist om, at kapitalismen er fjenden, og, at han dermed forsøger
at overbevise befolkningen om, at han har ret. Kilden er i høj grad repræsentativ, da den er
et forsøg på at skildre, hvorfor revolutionen skal fortsætte, og derudover var hans taler med
til at inspirere det videre forløb både efter revolutionens afslutning, men også efter Lenins
død i 1924. Denne kilde kan fungere som en levnslutning, da vi får et stykke af fortiden i
hånden ved, at man bliver gjort klar over, hvad oktoberrevolutionen gik ud på samt, hvad
de kæmpede for og imod. Karakteren Gamle Major opfordrer også til revolution i hans
tale, men der en væsentlig forskel i den historiske sammenhæng, hvori talen er blevet
afholdt. Dette skyldes, at Gamle Majors tale afholdes inden revolutionens udbrud,
hvorimod Vladimir Lenins tale afholdes som et led i hans kampagne og videre kamp.
Indholdet i talerne er i høj grad ens, da både Lenin og Gamle Major lover et samfund med
lige rettigheder til alle. Begge taleholder adresserer deres taler til kammerater. Dette er et
kneb, som Lenin og Majoren bruger for, at folket skal have tiltro til dem. Ved at kalde
folket for kammerater illustreres det samfund, som de kæmper for, da en kammerat er en
23
marxists.org: ”meeting of the petrograd soviet of workers’ and soldiers’ deputies”
24
marxists.org: ”tale i petrograds sovjet”
Kia Kammersgaard SRP
15
ven. Relationsforholdet mellem venner er det eneste, hvor man er helt ligeværdige med
hinanden, da samfundet ellers er opbygget hierarkisk, da de andre relationsformer er
mellem forældre og børn, hustru og mand eller lignende
25
. Begge opfordrer til revolution -
enten en fortsættelse eller en begyndelse. At tiltale folket som kammerater er en illustration
for, hvordan livet efter revolutionen vil blive, da revolutionen skal sørge for det klasseløse
samfund, hvor alle er lige. I gamle Majors tale bliver der i stigende grad gjort brug af
skræmmeargumentation; ”(..) no animal escapes the cruel knife in the end”
26
.
Sammenlignet med Lenins tale gør majoren brug af appelformen etos, da han i sin
argumentation for, at menneskene er fjenden, bruger fakta til at forringe synet på
mennesket. Dette gør han ved at komme med eksempler på, hvor mange æg, mennesket
tager fra hønsene i stedet for at lade dem blive til små kyllinger, og hvor meget mælk der
fratages køerne selvom, det skulle være brugt til deres kalve. Dette, såvel som hans alder,
giver Gamle Major etos. Han er den ældste på gården og med sin 12 år ved han, hvordan
tingene foregår på en gård og er dermed blevet en ekspert. I begge taler er der blevet gjort
brug af appelformen patos, da begge i høj grad appellerer til modtagerens følelser. Dette
kommer til udtryk flere steder i de to taler. I Lenins tale kommer patos til udtryk flere
steder i teksten: ”Vi er den masseorganisation som har beseiret alt (..)”
27
og ”Men for at
avslutte krigen, som er nøie knyttet til det nuværende kapitalistiske system, er der klart for
enhver at først maa kapitalismen selv bli beseiret”
28
. Begge er eksempler på, at Lenin
appellerer til følelserne hos den russiske befolkning. I det første citat snakker man om at
have besejret, hvilket giver en nationalistisk følelse. Den nationalistiske følelse er med til
at skabe en nation og dermed et fællesskab, som igen skal medvirke til skabe et ordentligt
fundament for det kommunistiske samfund, som Lenin drømmer om. Derudover snakker
han om, hvad der skal til for at afslutte krigen, hvilket er det den russiske befolkning
ønskede, da de havde lidt mange tab, var underernærede og manglede næringsmidler.
Patos kommer til udtryk i talen fra Animal Farm flere gange; ”Our labour tills the soil, our
dung fertilises it, and yet there is not one of us that owns more than his bare skin”
29
. Her
appellerer Majoren til dyrene ved at påpege de kummerlige forhold, som dyrene lever
under. Han forsøger at gøre dem vrede og oprørske.
25
Denstoredanske.dk: ”Zhong Yong”
26
Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 5)
27
marxists.org: ”Vladimir Lenin – Tale i Petrograd Sovjet”
28
marxists.org: ”Vladimir Lenin – Tale i Petrograd Sovjet”
29
Orwell, George ”Animal Farm” (s.4)
Kia Kammersgaard SRP
16
Gamle Major svarer til Vladimir Lenin i den allegoriske fabel, hvilket kommer til udtryk i
de værdier, som Gamle Major udtrykker i sin tale. F.eks. mente Lenin, at kapitalisterne
havde fejlet og i stedet for at støtte det internationale fællesskab, støttede de i stedet kun
egne interesser, og denne overbevisning deler Majoren i den allegoriske fable: ”Man
serves the interests of no creature except himself”
30
. Gennem Gamle Majors tale kommer
der flere eksempler på, at de har samme værdisæt. De forsøger begge at opfordre til
revolution, hvor bønder og arbejdere skal gøre oprør mod den provisoriske regering, og
dyrene skal gøre oprør mod mennesket. Oprørene ville resultere i henholdsvis
kommunisme og animalisme – disse ideologer bygger på de samme fundamentale
holdninger, som bl.a. kommer til udtryk ved de syv bud, som gamle Major introducerer til
dyrene.
I.#41##.3*(
?1+#4&"(.(Animal'Farm'(
I Animal Farm er der ikke kun ét bestemt budskab, og for kunne danne det bedste billede
af, hvad Orwells motiv har været, er det nødvendigt først at læse hans essay Why I Write
fra 1946. Heri kommer han med en detaljeret beskrivelse af, hvorfor han skriver, og hvad,
der driver enhver forfatter. Han mener, at der er fire forskellige drivkræfter. Ifølge ham
selv begyndte han i 1935 at skrive primært med et politisk motiv:
”Every line of serious work that I have written since 1936 has been written, directly or
indirectly, against totalitarianism and for democratic socialism, (..)
31
Han beskriver selv det politiske motiv, som værende:
”Desire to push the world in a certain direction, to alter other peoples’ idea of the kind of
society that they should strive after”
32
Hans motiver er med til at underbygge budskabet i Animal Farm. Dog vil jeg ikke mene, at
der kun er ét budskab i Animal Farm: da romanen er udgivet efter 2. Verdenskrigs
afslutning og efter, at de allierede har besejret de totalitære regimer i Tyskland og Italien,
kan hans roman forstås som en advarsel mod det totalitære styre i Rusland samt en
30
Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 5-6)
31
Orwell, George: ”Why I Whrite”
32
Orwell, George: ”Why I Whrite”
Kia Kammersgaard SRP
17
opfordring til at vælge en anden og mere demokratisk opbygning af Europa. En mere
demokratisk opbygning skulle gerne sørge for, at magten bliver fordelt over flere instanser,
f.eks. som i Danmark, hvor magten er fordelt mellem den lovgivende, udøvende og
dømmende instans for derved at undgå magtfuldkommende ledere. Vigtigheden af dette
tydeliggøres i Animal Farm af skildringen af Stalin gennem karakteren Napoleon, der er en
magtfuldkommen leder, som ikke har plads til at rumme andre holdninger end hans egne
og dermed også ekskluderer Snowball, som ellers også besad en af de ledende roller.
Et andet budskab i Animal Farm er, at man skal forholde sig kritisk både til historien, men
især også til nutiden formidlinger, da politikernes formidlinger ofte er farvet af egen
politisk orientering. Orwell indrømmer selv indirekte, at romanen er en udlægning af hans
subjektive opfattelse af revolutionen og årene efter, da han ikke deler kommunismens
ideologisæt. I sin roman viser Orwell i høj grad, at politikere ofte udleverer propaganda
med subjektive holdninger, som er svarer til deres ideologiske opfattelse. Dette var ikke
kun tilfældet i Orwell tid, men forekommer også i dag, hvilket også er en af grundende til,
at Orwells roman er tidløs.
Animal'Farm'–'A'Fairy'Story''
George Orwell havde oprindeligt navngivet sin fabel Animal Farm: a fairy story
33
. ’A
fairy story’ kan oversættes både til ’et eventyr’, eller til ’en røverhistorie’, hvilket er ret
ironisk, da romanen absolut ikke blot er et eventyr på trods af, at den indeholder typiske
karakteristika fra eventyr. Heriblandt er den konstante kamp mellem det gode og det onde,
hvor man har ”helten” mod ”skurken”. I starten af romanen er det landmanden, der
udstilles, som værende skurk, men når man bevæger sig længere ind i historien, så ender
det med, at grisene bliver gjort til skurke, da de overtager menneskets roller og bliver
dominerende på præcis samme negative måde. Helten i romanen, som utrætteligt trodser al
modgang, er den store hest Boxer, der ender med at arbejde sig selv ihjel, fordi han
konstant forsøger at være så langt foran med arbejdet som muligt, så fjenden ikke tilegner
sig sejren. Han tager enhver kamp op mod menneskene og arbejder hårdere end alle de
andre dyr. Derudover ligger bogen i starten meget op til en lykkelig slutning, hvor dyrene
lever i idyl. Dog har flere forlag valgt at slette eller omskrive A Fairy Story til bl.a. A
Satire. Ifølge Animal Farms forord er der flere grunde til dette. Nogle forlag mente
34
, at
der ikke var et marked for Orwells roman på børnemarkedet, mens andre forlag nøjedes
33
Orwell, George: ”Animal Farm” (Note on the text)
34
Orwell, George: ”Anomal Farm” (Note on the text)
Kia Kammersgaard SRP
18
med at ændre navnet. Romanens oprindelig titlen Animal Farm: A Fairy Story er en fin
kontrast til det liv, der leves i bogen. Samtidig giver det os også et hint om, hvilket liv
karakteren Gamle Major forsøger at love dem, da det i høj grad minder om et liv i en
eventyr. Et samfund, hvor alle har lige rettigheder, hvor man ikke må se ned på hinanden
osv. Det er i langt højere grad en fantasiverden end en realistisk verden. Dette må man
erkende også selvom, at det er svært, for ærlig talt kender jeg ikke en eneste, som ikke på
et eller andet tidspunkt har set eller ser ned på en gruppe mennesker.
H.$$-%&$1%-*#(5.%4-E.+,-%((
”Der er ikke noget, der er for stort til, at en forfatter ikke kan udmale det i sin fantasi. Men
der er heller ikke noget, der er for småt til, at han ikke kan fordybe sig i det. Enhver bog er
ikke blot en invitation til at rejse, den er også en opfordring til indlevelse i andre
mennesker”
35
Litteraturen gør det muligt at lade fantasien få frit spil. Litteratur giver forfatteren
mulighed for at skildre en begivenhed på et niveau, hvor alle kan være med. Litteratur er
dog et meget bredt begreb, som både dækker over historiebøger, taler, romaner osv.
Animal Farm har som satirisk roman både fordele og ulemper i forhold til at formidle
historiske problemstillinger og begivenheder. Orwell har ganske vist formået at skrive en
roman, som er letlæselig, spændende og oplysende. Den giver læseren et indblik i både,
hvad meningen med revolutionen var, altså skabelsen af et klasseløst samfund, men
samtidig også et indblik i, hvad der i virkeligheden skete. Den kendte danske kritiker og
litteraturforsker Georg Brandes mente, at litteraturen var til for i stigende grad at skabe
debat.
36
Svagheden ved, at Orwell lavede en roman i stedet for en tale, skyldes i høj grad,
at han i dette tilfælde har latterliggjort forløbet under og efter revolutionen. Havde George
Orwell i stedet skrevet en tale, så havde den med væsentlig sandsynlighed ikke været lige
så succesfuld, da en tale ikke kan fyldes med lige så meget spænding, men i stedet skal
fyldes med konkrete fakta. Talen kunne være havnet som en del af vores undervisning i
historie, hvilket kan betyde, at talen ikke ville blive læst af et lige så bredt spektrum af
mennesker. En roman som denne kan nemlig noget helt specielt. Den kan komme med en
morale eller en lære, som læseren i nogen grad selv kan tolke videre på. Den kan give
læseren mulighed for selv at fantasere videre, da slutningen ikke er fastlagt, som den
35
Kjærstad, Jan: ”Jeg har set romanens lys”
36
www.b.dk: “Hvad litteraturen skal og kan”
Kia Kammersgaard SRP
19
tildeles er i en tale. En tale indbyder ikke i lige så høj grad modtageren til at fantasere
videre. Orwell kan ved brug af metaforer og tilsvarende skabe et fiktivt univers på trods af,
at handlingen egentlig har fundet sted. Tages der udgangspunkt i Animal Farm, så er den
oprindeligt blevet skrevet med den hensigt, at børn også skal kunne læse og forstå den
37
.
Muligvis ikke som en historisk begivenhed, men som en forfærdelig historie, hvor dyrene
bliver undertrykt. Alt efter børnenes alder, vil de højst sandsynligt ikke fange satiren og
alle metaforer, og de har muligvis heller ikke forståelsen for, at det er en allegorisk fabel,
men romanen giver os mulighed for at lære uden, at det bliver kedeligt. Desuden giver en
roman os en flugtmulighed, da vi ved at læse kan lukke omverdenen ude og kun
koncentrere os om selve læsningen. Svagheden ved romanen er, at folk ikke nødvendigvis
bliver opmærksomme på alvoren, da han i så voldsom grad har latterliggjort hele forløbet
efter den russiske revolution. Han har latterliggjort det totalitære så voldsomt, at det
fremstår som umuligt, at det nogensinde kan have fungeret.
J3*4,1#.3*((
Essensen af de politiske forhold fra den russiske revolution frem til 1945, hvor Animal
Farm blev udgivet, var, at monarkiet med zaren, som monark, blev afskaffet og erstattet
med en vision om et demokratiseret og klasseløst samfund, som er inspireret af Lenins
ideologier. Dog mundende det efter Lenins død ud i et kommunistisk styre med Stalin som
magtfuldkommen leder, der undertrykte befolkningens behov og ønsker. Derudover har
læseren af opgaven fået en forståelse for, at februarrevolutionen blev opgøret med
zardømmet, hvor oktoberrevolutionen resulterede i skabelsen af det sovjetiske styre og
afskaffelsen af den provisoriske regering, som var blevet oprettet efter februarrevolutionen.
Animal Farm er en allegorisk fabel, som foregår på et billedplan, der i stigende grad gør
brug af satire, som litterært virkemiddel i form af latterliggørelse af, hvor naive den
sovjetiske befolkning fremstår i Orwells øjne, og derudover er det samtidig også en
latterliggørelse af korruptionen blandt magthaverne. I analysen fremgår vigtigheden af
forståelse for historiebevidsthed og dens indflydelse på, hvordan man kan gå ind og
påvirke fortolkningen af fortiden, så den stemmer overens med den ønskede forståelse af
nutiden. Samtidig er det nødvendigt, at historien skaber de korrekte forventninger for
fremtiden. Det illustreres, hvordan historieforfalskning kan hjælpe f.eks. et billede ind i
forståelsen af nutiden samt, hvorfor en mand som Stalin kunne finde på at ty til metoder
37
Orwell, George ”Animal Farm” (forord)
Kia Kammersgaard SRP
20
som historieforfalskning. Jeg har i min analyse sammenlignet Gamle Majors tale med en
tale afhold af Vladimir Lenin for at gøre det klart for læseren, at Lenin og Gamle Major er
fælles om deres ideologier og opfordrer til den samme revolution. Her vil det fremgå både,
hvad Lenin og Gamle Major stod for samt hvem, de anså som værende fjenden af deres
ligemænd. Til slut har jeg diskuteret budskabet i Animal Farm med inddragelser fra Why I
Write for at vise over for læseren, at Orwells meninger ikke er subjektive, men er dannet
ud fra egne ideologier. Yderligeres diskuteres meningen med Orwells oprindelige titel til
Animal Farm og, hvordan litteraturens styrker og svagheder kan påvirke romanens
illustration af historiske begivenheder og problemstillinger.
Kia Kammersgaard SRP
21
Litteraturliste.
?K/-%((
• Bryld, Carl-Johan: ”Den russiske revolution og Sovjetunionen – kommunismens
sejr og sammenbrud” 1. udgave 1. Opslag (systime)
• Hassing, Anders, og Christian Vollmond: ” Fra fortid til historie – historiefagets
identitet og metoder” 1. udgave 2 oplæg (Columbus, 2013) s. 10-22
• Høpfner Clausen, Bo, og Jesper Kaalund: ”Serious bussiness- satire, wit and
humour” 1. udgave 1. oplæg (Gyldendal, 2011) s. 24-25
• Orwell, George: ”Animal farm” 1945 (Pinguin, 1989)
!%$.4,-%(
• ”George Orwell Biography” (Biography, August 11, 2016)
http://www.biography.com/people/george-orwell-9429833#personal-life - besøgt d.
13/12 2016
• ”Hvad litteraturen skal og kan” (Berlingske, fredag d. 19 marts 2004)
http://www.b.dk/kultur/hvad-litteraturen-skal-og-kan - besøgt d. 13/12 2016
• Kjærstad, Jan: ”Jeg har set romanens lys” (Information, 9 februar 2001)
https://www.information.dk/2001/02/set-romanens-lys - besøgt d. 13/12 2016
CF-EE-#.+-%(
• Denstoredanske.dk: ”Den Provosoriske Regering”
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands
_historie/Sovjetunionen_/Den_Provisoriske_Regering - besøgt d. 13/12
2016
• Denstoredanske.dk: ”Duma”
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands
_historie/Rusland_/Duma - besøgt d. 13/12 2016
• Denstoredanske.dk: ”Folkefront”
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/Frankrig_1919-
39/folkefront - besøgt d. 13/12 2016
• Denstoredanske.dk: ”Zhong Yong”
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Kinesisk
_religion_og_filosofi/Zhong_Yong - besøgt d. 13/12 2016
• Folkedrab.dk: ”Den Russiske Revolution 1917” http://folkedrab.dk/artikler/den-
russiske-revolution-1917 - besøgt d. 13/12 2016
• Folkedrab.dk: ”Ideologi” http://folkedrab.dk/artikler/ideologien - besøgt 15/12
2016
• Folkedrab.dk: ”Propaganda under Stalin”
http://www.folkedrab.dk/artikler/propaganda-under-stalin - besøgt d. 12/13 2016
Kia Kammersgaard SRP
22
• Gymdansk.weebly.com: ”Denotation og konnotation”
http://gymdansk.weebly.com/stilistik---denotation-og-konnotation.html - besøgt
13/12 2016
• Marxists.org: ”Vladimir Lenin – tale i petrograd sovjet”
https://www.marxists.org/norsk/lenin/1917/10/Oktobertale.html - besøgt d. 15/12
2016
• Marxists.org: ”Meeting Of The Petrograd Soviet Of Workers’ And Soldiers’
Deputies” https://www.marxists.org/archive/lenin/works/1917/oct/25a.htm#1n -
besøgt d. 15/12 2016
• Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Allegori”
http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/genre/allego
ri.aspx - besøgt d. 15/12 2016
• Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”fabel”
http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/genre/fab
el.aspx - besøgt d. 15/12 2016
• Ordnet.dk ”eufemisme”: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=eufemisme besøgt d.
13/12 2016
• Ordnet.dk: ”Provisorisk” http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provisorisk - besøgt
d. 13/12 2016
• Orwell, George: ”1984” http://www.goodreads.com/quotes/6145-he-who-controls-
the-past-controls-the-future-he-who - besøgt d. 15/12 2916
• Orwell.ru: “George Orwell – Why I Whrite”
http://orwell.ru/library/essays/wiw/english/e_wiw - besøgt d. 15/12 2016