afsender er Vladimir Lenin, og modtageren er den russiske befolkning. Talen indeholder en
opfordring til fortsættelse af revolutionen, en forventning om et bedre samfund efter
revolutionen samt en udstilling af kapitalismen som det kommunistiske samfund fjende.
Den oprindelige kilde, som blev bragt i Izvestia, er en samtidig kilde, da talen blev
nedskrevet kort tid efter, at Lenin afholdte den i Petrograd. Derudover er den originale
russiske tale en førstehåndsberetning, da den er blevet nedskrevet af en rapporter, som selv
har hørt Lenin afholde talen og som levede under revolutionen, hvilket gør den originale
tale troværdig. Talen, som bruges til sammenligning i dette tilfælde, er blevet oversat fra
det originale sprog russisk til norsk af et menneske, som ikke levede under revolutionen.
Derudover er der mange mulige måder at fortolke ét ord på, f.eks. er der forskel på måden,
hvorpå man oversætter en tekst. Der er nogle små forskelle i den engelske version af
Lenins tale sammenlignet med den norske version. Fra den engelske tale lyder det ”Long
live the world socialist revolution!”
23
, hvilket oversættes i den norske version til ”leve den
socialistiske verdensrevolution!”
24
. I dette tilfælde laves ”long live” om til ”leve”, hvilket
er en signifikant forskel, da der ændres på ordenes værdi. Talen er blevet afholdt som et led
i Lenins forsøg på at komme til magten. Det vil sige, den er blevet afholdt inden, at
oktoberrevolutionen var overstået. Talen er i høj grad subjektiv, hvilket i første omgang
skyldes, at Lenin er overbevist om, at kapitalismen er fjenden, og, at han dermed forsøger
at overbevise befolkningen om, at han har ret. Kilden er i høj grad repræsentativ, da den er
et forsøg på at skildre, hvorfor revolutionen skal fortsætte, og derudover var hans taler med
til at inspirere det videre forløb både efter revolutionens afslutning, men også efter Lenins
død i 1924. Denne kilde kan fungere som en levnslutning, da vi får et stykke af fortiden i
hånden ved, at man bliver gjort klar over, hvad oktoberrevolutionen gik ud på samt, hvad
de kæmpede for og imod. Karakteren Gamle Major opfordrer også til revolution i hans
tale, men der en væsentlig forskel i den historiske sammenhæng, hvori talen er blevet
afholdt. Dette skyldes, at Gamle Majors tale afholdes inden revolutionens udbrud,
hvorimod Vladimir Lenins tale afholdes som et led i hans kampagne og videre kamp.
Indholdet i talerne er i høj grad ens, da både Lenin og Gamle Major lover et samfund med
lige rettigheder til alle. Begge taleholder adresserer deres taler til kammerater. Dette er et
kneb, som Lenin og Majoren bruger for, at folket skal have tiltro til dem. Ved at kalde
folket for kammerater illustreres det samfund, som de kæmper for, da en kammerat er en
23
marxists.org: ”meeting of the petrograd soviet of workers’ and soldiers’ deputies”
24
marxists.org: ”tale i petrograds sovjet”