SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 1 af 22
1. Indholdsfortegnelse
1. Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................... s. 1
2. Indledning ............................................................................................................................................... s. 2-3
3. Atomkraftværk ........................................................................................................................................ s. 3-9
3.1. Opbygningen af et atomkraftværk
- Beskrivelse af opbygningen i et atomkraftværk, samt den fysik der ligger til grund for.
3.2. Sikkerhed i et atomkraftværk
- Analyse af hvordan kædereaktionen kan kontrolleres, samt beskrivelse af hvad der sker hvis et
menneske bliver skadet af stråling – og fysikken heri.
3.3. Effektiviteten af et atomkraftværk
- Hvor meget energi kan der udvindes ved en typisk fissionsproces?
4. Alternativ energi ................................................................................................................................... s. 9-10
4.1. Vedvarende energikilder
- Kort redegørelse og vurdering af alternative energikilder: Vindkraft, solenergi, vandkraft etc.
4.2. Fusion
- Beskrivelse af fusionsprocessen, samt vurdering af processens potentiale.
5. Atomkraft – ja tak eller nej tak? ......................................................................................................... s. 11-16
5.1. Dansk og global atomkraftdebat
- Med udgangspunkt i konkret historisk materiale redegøres der for den danske og globale
atomkraftdebat de senere år. Herunder også en analyse af argumenterne for og imod.
5.2. Fordele og ulemper ved a-kraft
- På baggrund af historiske begivenheder, atomkraftdebat og fysisk belæg diskuteres fordele og
ulemper ved a-kraft.
6. Perspektivering ................................................................................................................................... s. 16-17
6.1. Energi i fremtiden
- Ud fra opgavens indhold vurderes der om Verden er i energikrise og hvordan energisituationen vil
se ud i fremtiden.
7. Konklusion ........................................................................................................................................... s. 17-18
8. Litteraturliste ........................................................................................................................................... s. 19
9. Bilag ..................................................................................................................................................... s. 20-22
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 2 af 22
2. Indledning
Stort set alt hvad mennesket foretager sig, lige fra at sætte en kedel vand over til at køre bil eller
tænde lyset en computer, kræver en energikilde. Mange af klodens traditionelle energikilder, som
olie og gas er ved at svinde ind eller er blevet for dyre i drift. Derfor bliver vi nødt til at se på
fordele og ulemper ved de energikilder vi har i dag, som f.eks. atomkraft, samt diskutere
alternative og eventuelt vedvarende energikilder på et globalt plan. Hvis det ikke var nok med en
global energikrise, er der også et klima at tage hensyn til - den globale opvarmning er blevet til
virkelighed, og dette faktum skal også med i overvejelserne.
Denne opgave handler om den globale, og ikke mindst danske energisituation. Herunder
Atomkraften og den debat denne form for energi har ført med sig. Jeg valgte dette emne da jeg
mener det er yderst relevant – både i forhold til nu, men så sandelig også i forhold til fremtiden. På
mange måder beskæftiger denne opgave sig med det som hele energi- og atomkraftdebatten
handler om. Hvordan kan vi få energi uden at skade vores planet og os selv?
Jeg vil helt specifikt starte med at fortælle om et Atomkraftværk, hvordan det virker, hvor effektivt
det er og hvordan man holder det sikkert. Derefter vil jeg diskutere og analysere forskellige
alternative energikilder, herunder Fusion. Dette vil jeg følge op med en analyse af den danske og
globale atomkraftdebat de senere år, samt vurdere fordele og ulemper ved atomkraften. Til sidst
vil jeg bruge opgaven til en perspektivering ud i fremtiden – jeg vil nemlig slutte af med at vurdere
hvordan energisituationen kommer til at se ud i fremtiden. Jeg vil desuden slutte hvert afsnit af
med en delkonklusion, som afrunder afsnittet og leder op til det næste.
Til at hjælpe mig med denne opgave, har jeg anskaffet en del materiale. Jeg har bøger der
beskriver atomkraften fra et fysisk synspunkt, hvilket jo må siges at være ret objektivt og yderst
brugbart i forhold til opgavens fokus. Derudover har jeg også bøger og andre kilder der helt
specifikt tager fat i energi- og atomkraft debatten. Disse kilder vil selvfølgelig være yderst
subjektive, da der er utallige holdninger om atomkraft er en god eller dårlig ting. Derfor vil jeg
kompensere for dette ved at forholde mig kildekritisk til disse kilder, for til sidst at opnå den mest
objektive skildring af sagen. Alt materiale kan ses i afsnit 8. Litteraturliste.
Min problemformulering, formuleret af lærerne, lyder
1
: ”Beskriv opbygningen af et
atomkraftværk, og forklar herunder den fysik der ligger til grund. Der ønskes en dybdegående
analyse af hvordan en kædereaktion kan kontrolleres og hvor meget energi, der kan udvindes ved
en typisk fissionsproces.
Med udgangspunkt i konkret historisk materiale og bilag A ønskes en kort redegørelse for den
1
Udleveret ark med problemformulering (vedlagt opgaven)
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 3 af 22
danske atomkraftdebat de senere år, med henblik på en analyse af argumenterne for og imod.
Diskutér desuden fordele og ulemper ved a-kraft.”
3. Atomkraftværk
3.1 – Opbygningen af et atomkraftværk
Beskrivelse af opbygningen i et atomkraftværk, samt den fysik der ligger til grund for.
Ca. en femtedel af verdens elektricitet bliver produceret på atomkraftværker
2
, som udnytter den
energi der ligger gemt i atomkerner. Atomkernen bliver holdt sammen af bindingsenergien, og det
er den energi man prøver at udnytte ved at spalte en atomkerne. Mange kerner er holdt så stærkt
sammen at de er svære at spalte, men f.eks. Uran har store ustabile kerner der forholdsvis let kan
spaltes ved en kernespaltning, som munder ud i en kædereaktion. Når Uran nedbrydes deler
atomet sig i to, samt to til tre frie neutroner. Hvis dette frie neutron nu rammer endnu et
uranatom, vil dette vel og mærket også dele sig. Denne proces fortsætter så, som allerede nævnt, i
en kædereaktion der udvinder en masse energi.
3
[SE BILAG B]
Processen kaldes Fission, og rent fysisk kan den se således ud:
U
92
235
n
0
1
Q U
92
236
X Y neutroner
4
I ovenstående model er X og Y fissionsprodukterne. Disse fissionsprodukter kan f.eks. være:
Kr
36
89
,
Ba
56
14 4
eller
Xe
54
140
,
Sr
38
94
Anskaffelse af Uran fås fra uranmalm, som indeholder tre forskellige isotoper
5
af Uran.
6
Af disse
tre isotoper bruges U-235 mest, da det er det letteste at spalte. Uranmalmen kan dog ikke bruges i
sin ”opgravede” form, og den skal først behandles ved at blive knust og opløst i syre, så den rene
uran bliver isoleret. Dette uran bliver så behandlet og omdannet til reaktorbrændsel til
2
Graham, 1999, side 4
3
Graham, 1999, side 8
4
Christensen, 1997, side 31
5
Isotoper er grundstoffer med samme antal protoner i kernen, men forskelligt antal neutroner
6
Graham, 1999, side 7
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 4 af 22
atomkraftværkerne.
7
Et atomkraftværk udnytter helt specifikt varmen fra brændslet til at lave damp, og dermed drive
en generator der producerer strøm. Præcis ligesom et normalt kraftværk - den eneste forskel er
den brændsel der bliver benyttet, hvor man i et almindeligt kraftværk typisk benytter kul og gas.
Der findes dog utallige versioner af atomkraft-reaktorer, men i alle reaktorer forløber de
energiudviklende kernereaktioner. Energien frigives i form af varme og ioniserende stråling –
sidstnævnte vil jeg komme ind på i næste delafsnit. Et eksempel på en typisk reaktor er en
tungtvandsreaktor. I denne reaktor kommer et neutron ind i tungtvandsreaktoren og fremkalder
en spaltning af en uran-235 kerne i uranstav A, så der frigøres 2 yderligere neutroner, hvoraf det
ene neutron rammer uranstav B, som så bliver indfanget af et uran-238 atom. Det andet neutron
rammer uranstav C, hvor den fremkalder en spaltning af et uran-235 atom, som så udsender to
nye neutroner
8
.
Det vil altså sige at hver spaltning fremkalder mere end én ny spaltning, og derved vil
kædeprocessen hurtigt accelerere og temperaturen stige. Man kan kontrollere tempoet i
kædeprocessen, men det er noget jeg vil komme ind på i et senere afsnit. Vandet fordamper dog
ikke i denne reaktortank, da den er stærkt isoleret. Det opvarmede tunge vand fortsætter nu over
i en dampgenerator, som fortsætter over i turbinen der leverer el til forbrugerne.
9
[SE BILAG C]
Tungt vand er dog meget dyrt at fremstille, og man forøger dermed prisen for reaktoren
betydeligt, så mange bruger også almindeligt vand, men det kan kun benyttes hvis man forøger
7
Graham, 1999, side 12
8
Flensted-Jensen, 2006, side 101
9
Flensted-Jensen, 2006, side 101
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 5 af 22
uranets indhold af uran-235 til 2-3 %. Denne form for uran kaldes også ”beriget uran”. Det er dog
næsten ligeså dyrt at berige uran som det er at have en tungtvandsreaktor, og derfor er et
letvandsreaktor omtrent lige så dyr i drift.
10
3.2 – Sikkerhed i et atomkraftværk
Analyse af hvordan kædereaktionen kan kontrolleres, samt beskrivelse af hvad der sker hvis et menneske bliver skadet
af stråling – og fysikken heri.
Det kan godt være at et atomkraftværk er effektivt, men der er også uhyre mange usikkerheder
ved et atomkraftværk. En af de ting der kan gå galt er kædereaktionen, og man bliver derfor nødt
til at kontrollere denne proces. Hvis de frigjorte neutroner får mulighed for at ramme andre uran-
235 kerner og fremkalde nye spaltninger, som så igen fremkalder endnu flere nye spaltninger, som
så igen fremkalder flere spaltninger, er der mulighed for at starte en proces hvor samtlige atomer
bliver spaltet, og der bliver dermed frigivet helt enorme mængder varme. Hvis denne proces
forløber for hurtigt, får man en meget kraftig eksplosion
11
– også kendt som en atombombe. Ikke
nok med at der vil ske en meget kraftig eksplosion, vil der også blive frigivet store mænger
radioaktiv stråling, som er yderst skadeligt for det menneskelige legeme og alle andre organismer.
Det er derfor meget vigtigt at man kontrollerer denne proces, så den forløber langsomt og mere
fornuftigt. En måde at gøre dette på er ved benyttelse af en såkaldt ”moderator”, hvis opgave er
at neddæmpe eller moderere neutronernes energi. En moderator skal dog have to specifikke
egenskaber: 1) den skal bestå af lette kerner og 2) disse kerner må kun sjældent indfange
neutronerne.
12
Det er nemlig vigtigt at kernerne er lette, for hvis neutronet blev ramt af en for
tung kerne, ville den fortsætte med samme energi, men hvis den derimod blev ramt af en let
kerne (dvs. cirka samme størrelse), vil den tabe en væsentlig del af sin energi. Den er derved
blevet modereret.
13
Der findes forskellige former for moderatore:
14
1. Almindeligt vand (H
2
O) er yderst effektiv til dette formål, da brintatomerne er af
samme masse som neutronerne, og kan derfor bremse dem ned. Let vand har dog den ulempe, at
det kan optage neutroner, men dette kompenserer man for ved at, som tidligere nævnt, berige
brændselsstoffet – f.eks. uran.
2. Tungt vand (D
2
O) er også en effektiv moderator. Tungt vand indeholder Deuterium,
der er tungt brint – ca. dobbelt så tung som almindeligt brint. Der skal derfor færre sammenstød til
at bremse neutronerne tilstrækkeligt. Tungt vand har dog den fordel at den overhovedet ikke
optager neutroner.
10
Flensted-Jensen, 2006, side 102
11
Flensted-Jensen, 2006, side 97
12
Christensen, 1997, side 40 (direkte afskrift)
13
Christensen, 1997, side 40
14
http://www.akraft.dk/kernekraft.htm - besøgt den 14. december 2008
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 6 af 22
3. Grafit (C) benyttes også som moderator, især i Østeuropa
15
. Grafit er rent kulstof, og
kan benyttes til nedbremsning da et kulstofatom kun er ~12 gange tungere end en neutron. Til
gengæld er grafit brandbart, og har derved større risiko. Udover det kan Grafit ikke anvendes som
kølemiddel, som de to ovennævnte kan.
Denne proces, ligegyldig hvilken moderator, er illustreret i Bilags-delen af opgaven. [SE BILAG D]
Hånd i hånd med en moderator bruger man ”Kontrolstave” til at kontrollere kerneprocessen.
Kontrolstave kan f.eks. bestå af cadmium, idet cadmium let indfanger/absorberer neutroner.
Derfor hæver eller sænker man så disse stave, og kan dermed kontrollere graden af
kernespaltninger ved at opsuge neutronerne.
16
Dette ville ikke være muligt uden en moderator, da
neutronerne dermed ville have for meget fart på.
Dog kan det også ske at man indfanger for mange neutroner, og kædereaktionen vil gå i stå – og
dette er selvfølgelig ikke noget man er interesseret i. Det er vigtigt at størstedelen af neutronerne
fortsætter fra generation til generation. Hvis brøkdelen af neutroner der går tabt er mindre end 1
vil processen gå i stå, er brøkdelen over 1 vil processen fortsætte i en eksponentiel vækst. Jeg
definerer brøkdelen, multiplikationsfaktoren med K. Samtidigt definerer jeg levetiden af hver
neutron-generation med L – altså den tid der går fra neutronen skabes til den går tabt.
Dannelseshastigheden hvormed neutroner dannes kan defineres ved:
N A K @1
` a
L
fffffffffffffffffffffffffffffffff
17
, hvor N er
antallet af neutroner.
Som allerede nævnt, hvis K < 1 vil processen være det man kalder underkritisk
18
og gå i stå. Er K =
1 er processen kritisk, og opretholder kædereaktionen sig selv. Er K > 1 vil neutronmængden stige
eksponentielt og reaktoren er overkritisk, og vil blive ved med at stige indtil den stoppes. Dermed
må den optimale K-værdi for en reaktor være ~1.
Risikoen for en ukontrolleret proces er dog til stede, og kernespaltningen er som tidligere nævnt
en farlig proces da der frigives skadelige gamma- og alfastråler, som er stærkt radioaktive. Bliver
man bestrålet tilstrækkeligt kan man udvikle kræft og andre sygdomme.
19
Denne form for stråling
kaldes ioniserende stråling. Når ioniserende stråling rammer levende væv, kan det forårsage
skader på cellerne. Hvis bare én celle bliver skadet, kan cellens efterkommere også risikere at
15
Flensted-Jensen, 2006, side 102
16
McLeish, 2007, side 11
17
Claussen, 1991, side 200
18
Claussen, 1991, side 200
19
McLeish, 2007, side 11
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 7 af 22
være skadet eller sågar døde.
20
Risikoen for skadede celler ved radioaktiv stråling afhænger meget
af den energi som vævet udsættes for. Den energi som afsættes pr. masse i vævet kaldes
strålingsdosis – forkortet D.
21
Den absorberede strålingsenergi defineres samtidigt E
abs
pr. masse,
som jeg definerer m. Dermed er strålingsdosis defineret ved:
D
E
abs
m
ffffffffffff
. Enheden for D er J/kg, som også kaldes Gy (Gray). Dog afhænger strålingens skadelige
virkning også af den ækvivalente strålingsdosis, H, som siger noget om hvilket type stråling der er
tale om. Den ækvivalente strålingsdosis er givet ved:
H Q AD
. I denne formel er Q kvalitetsfaktoren, som er en konstant alt afhængig af hvilken type
stråling der er tale om. Se nedenstående tabel
22
:
Fra denne tabel fremkommer det tydeligt at
-stråling er det mest skadelige. Igen er enheden
J/kg, men denne gang defineret: Sv (Sievert). Den internationale kommission for
strålingsbeskyttelse anbefaler at den årlige ækvivalente strålingsdosis for den almene befolkning
ikke overstiger 1 mSv.
23
Dette virker yderst besynderligt da en gennemsnitsdanskers årlige
påvirkning anslås at være: 3 mSv
24
, men det skyldes at disse anbefalede værdier er meget svære at
fastslå, men lige meget hvordan du vender og drejer det er stråling skadeligt.
3.3 – Effektiviteten af et atomkraftværk
Hvor meget energi kan der udvindes ved en typisk fissionsproces?
Spaltningsprocessen som foregår i et atomkraftværk kaldes som allerede nævnt Fission.
Effektiviteten – hvor meget energi der kommer ud af en typisk fissionsproces – kan beregnes.
Albert Einsteins formel fra 1905 beskriver sammenhængen mellem en genstands masse og
energi
25
:
E m Ac
2
, hvor c er lysets hastighed (konstant) og m er massen.
Som nævnt i afsnit 3.1 er det bindingsenergien man forsøger at udvinde. Bindingsenergien er den
energi der kræves for at splitte en atomkerne ad. Hvis en kerne har protontallet Z, neutrontallet N,
massen af en proton betegnes m
p
og massen af en neutron betegnes m
n
, kan den samlede masse
20
Benoni, 2006, side 167
21
Benoni, 2006, side 167
22
Gløe, 1997, side 49
23
Benoni, 2006, side 168
24
Gjøe, 1997, side 53
25
Christensen, 1997, side 32
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 8 af 22
af nukleonerne beskrives ved:
Z Am
p
N Am
n
. Hvis der nu bliver tilført energi til kernen, så den
bliver spaltet, stiger massen med en størrelse man betegner M
defekt
26
. Massedefekten er givet ved:
M
defekt
Z Am
p
N Am
n
@M
kerne
, hvori M
kerne
betegner atomkernens masse. Jeg benytter nu
masseenergien i start- og sluttilstanden til at finde en formel for energiens bevarelse i processen.
Ifølge Einsteins formel får vi nu at:
M
kerne
Ac
2
E
bind ing
Z Am
p
N Am
n
b c
Ac
2
, hvori E
binding
nødvendigvis er bindingsenergien. Ovenstående formel udtrykker at masseenergien i
starttilstanden plus bindingsenergien er det samme som masseenergien i sluttilstanden.
27
Jeg
isolerer nu E
binding
:
M
kerne
Ac
2
E
bind ing
Z Am
p
N Am
n
b c
Ac
2
_
E
bind ing
Z Am
p
N Am
n
@M
kerne
b c
Ac
2
Dette kan nødvendigvis omskrives til:
E
bin ding
M
defekt
Ac
2
En bestemt kernes masse kan findes ved at slå atommasser op i en Databog og så bruge følgende
formel:
M
kern e
M
atom
@Z Am
e
, hvori m
e
er massen af en elektron, og Z er mængden af elektroner.
I radioaktive henfald, som i en fissionsproces, hvor atomkerner omdannes sker der en ændring af
den samlede masse før og efter spaltningen. Den samlede masse før spaltningen kaldes m
før
og
massen efter kaldes m
efter
. Hvis massen falder, vil der blive frigjort energi, og det er lige præcis
denne energi man forsøger at udnytte. Den frigjorde energi betegnes ved: Q-værdi. Af Albert
Einsteins formel ovenfor fås nu at:
Q m Ac
2
28
. Processens Q-værdi er lig med den samlede
tilvækst i kinetisk energi.
29
Jeg vil nu beregne energigevinsten ved en given fissionsproces, ved hjælp af ovenstående viden.
Hvis vi eksempelvis ser på fissionsprocessen:
U
92
235
n
0
1
Q U
92
236
Q Kr
36
89
Ba
56
144
3 A n
0
1
30
. Jeg kan nu
udregne den udvundne energi af denne proces, ved at bruge Databogens opslåede tal. Selve
processen starter jo med et energitab da der skal energi til at forårsage en spaltning, men
gevinsten ved at samle de to produkter giver en samlet energigevinst på: 173 MeV. Hertil kommer
yderligere forsinket 30 MeV da Kr og Ba udsender stråling. Dermed leverer fissionen i alt en energi
på ~200 MeV.
31
26
Benoni, 2007, side 151
27
Benoni, 2007, side 150
28
Benoni, 2007, side 150
29
Benoni, 2007, side 151
30
Christensen, 1997, side 33
31
Christensen, 1997, side 34
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 9 af 22
Delkonklusion: Altså udnytter et atomkraftværk fissionsprocessen til at udvinde energi i form af
varme, som driver en generator. Som det fremgår af afsnittet er atomkraft en meget effektiv
metode at frembringe energi på med hele 200 MeV for en fissionsproces, men som der også står
nævnt i afsnittet løber man en risiko når man producerer energi vha. atomkraft, selvom
sikkerheden efterhånden er ret stor ved hjælp af moderator, kontrolstænger, osv.. Denne risiko
forekommer både i form af stråling, men så sandelig også risikoen for at kædereaktionen skulle
komme ud af kontrol, hvilket kunne få fatale følger. En sidste ting der ikke står nævnt i afsnittet er
indflydelsen på miljøet – hvor skal man f.eks. gøre af atomaffaldet? Dette vil jeg komme ind på i et
senere afsnit. Næste afsnit handler bl.a. om vedvarende energi, og denne form for energi
sammenlignes med atomkraft.
4. Alternativ energi
4.1 – Vedvarende energikilder
Kort redegørelse og vurdering af alternative energikilder: Vindkraft, solenergi, vandkraft etc.
Vindenergi er en hurtigvoksende energikilde. En vindmølle kan producere elektricitet til næsten
1000 husstande
32
, den er billig at opstille, let at vedligeholde, gratis at drive og skånsom overfor
miljøet. En vindmølles energiproduktion afhænger dog af vejrforholdene, og dens produktion er
derfor ret ustabil og varierende. Udover dette er en vindmølle også stor, og mange syntes de
ødelægger landskabet og samtidig er de støjende.
Solenergi er en anden energikilde, hvor man udnytter solens varme stråler til at skabe electricitet.
En solcelle kan producere ca. 1,5 watt
33
. Solceller er kostbare at producere og kræver en skyfri
dag, hvilket igen – ligesom vindenergien – gør den ret varierende. Derudover kræver det store
landområder at skabe store nok solcelleanlæg. Sidst men ikke mindst kan teknologien også være
ret forurenende.
Vandkraft/bølgekraft burde også nævnes i denne sammenhæng, da der jo må siges at være
ubegrænsede mængder af bølger. Til gengæld er det svært at finde gode steder at bygge disse
vandkraftværker, men nogle lande – f.eks. Kina og Norge dækker en stor del af deres elforbrug
med vandkraft. Dette skyldes deres bjergrige landskab.
34
32
McLeish 2, 2006, side 14
33
McLeish 2, 2006, side 15
34
McLeish 2, 2006, side 16
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 10 af 22
4.2 – Fusion
Beskrivelse af fusionsprocessen, samt vurdering af processens potentiale.
I fusion smelter to lette kerner sammen til én tungere kerne. Det er altså det stik modsatte af
fission, hvor en tung kerne spaltes til flere lettere kerner. Fusion udløser energi i form af varme og
stråling, ligesom fission. Det er denne proces der holder Solen og andre stjerners energiproduktion
i gang.
35
Størstedelen af Solens energiproduktion kan beskrives i reaktionsskemaet
36
:
4 H
1
1
Q He
2
4
2 e
1
0
2v
Sammensmeltningen mellem de to kerner kan kun finde sted hvis de rammer hinanden med så
stor energi at det overvinder den elektriske frastødning.
Denne sammensmeltning kan dog desværre kun finde sted ved en temperatur på ~100 millioner
kelvin under den kvantemekaniske tunneleffekt med deuterium og tritium, som lige nu er de mest
lovende kandidater for en energioverskydende fusionsproces. Ved så høje temperaturer er alt stof
plasma, hvor elektroner og atomkerner bevæger sig frit rundt mellem hinanden. Hvis processen
skal give energioverskud skal stoftætheden være stor under de høje temperaturer, så antallet af
fusioner bliver stort. Dette har dog givet fysikere Verden over store vanskeligheder, og man har
endnu ikke knækket koden.
37
Fordelen ved fusionskraft, skulle det lykkes at overvinde de praktiske vanskeligheder, er at
brændslet findes i næsten uendelige mængder idet deuterium kan udvindes af vand og tritium kan
fremstilles forholdsvis nemt og billigt. En anden fordel ved fusionsteknologien er at den ikke
skader miljøet på samme måde som atomkraft, og fissionsprocessen. Den er sikrere, og
affaldsprodukterne er ikke ligeså farlige som dem fra et atomkraftværk.
38
Grundet disse fordele er
fusion et emne der bliver forsket utrolig meget i kloden rundt.
Delkonklusion: Vedvarende energikilder er ikke ligeså effektive som andre energikilder, men til
gengæld er de miljøskånsomme og mere sikre end f.eks. atomkraft. Fusion er en energikilde med
massere af potentiale, og hvis det skulle lykkes at skabe energioverskud ved processen, ville der
være rigelige mængder brændsel til at dække hele verdens energibehov i mange år – og grundet
de miljømæssige og finansielle fordele i forhold til atomkraft ville den være langt at foretrække.
Næste afsnit handler om den danske atomkraftdebat, fordele og ulemper ved atomkraft
analyseres på baggrund af historisk materiale.
35
Claussen, 1991, side 204
36
Benoni, 2007, side 157
37
Benoni, 2007, side 158
38
Benoni, 2007, side 159
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 11 af 22
5. Atomkraft – ja tak eller nej tak?
5.1 – Dansk og global atomkraftdebat
Med udgangspunkt i konkret historisk materiale redegøres der for den danske og globale atomkraftdebat de senere år.
Herunder også en analyse af argumenterne for og imod.
Atomkraft debatten har stået på i mange år, men specielt i 70’erne og 80’erne var debatten på sit
højeste. I sin helhed er debatten yderst polariseret – dem der er for atomkraft og dem der er
imod. I den seneste tid er debatten stadig aktuel, men den er langt fra ligeså heftig som tilbage i
70’erne, selvom det stadig – underligt nok – er de samme spørgsmål der præger debatten, som
f.eks. Hvor skal det højradioaktive affald slutdeponeres?
Det Økologiske Råd er en organisation der arbejder for oplysning indenfor højt prioriterede
miljøområder
39
, og organisationen er imod a-kraft. Dette fremgår tydeligt i mange af deres
energirelaterede artikler på deres hjemmeside. En af disse er skrevet af Christian Ege m.fl., og
bragt som en kronik i Politiken i 2007 under titlen ”Atomkraften kan ikke løse
klimaproblemerne”
40
. Da artiklen er bragt som en kronik i en avis, må modtageren nødvendigvis
være den danske befolkning, som har stor indflydelse på hvorvidt vi skal have atomkraft i Danmark
eller ej. I kilden argumenterer Christian Ege meget ensidigt imod atomkraft, men argumenterer
både miljømæssigt, økonomisk og i forhold til klimaproblemerne. Han starter med at
modargumentere de som er fortalere for at atomkraften løser klimaproblemerne – altså CO
2
forurening. Han fastslår i stedet at atomkraft langt fra er CO
2
-neutral. Uranudvinding og berigning
producerer store mængder CO
2
, og dette argument underbygger han med at referere til
undersøgelse lavet af det tyske miljøministerium, som beviser at vedvarende energi som vindkraft
og vandkraft producerer langt mindre drivhusgas. Han benytter her et argumentationskneb, hvor
han inddrager en såkaldt ”ekspert”, som i dette tilfælde er det tyske miljøministerium, til at
underbygge deres argument.
Dernæst påstår forfatteren at a-kraft også er ineffektiv, idet man ikke kan udnytte
overskudsvarmen i et atomkraftværk da det skal bortkøles, samt fordi atomkraftværkerne ligger
for langt væk fra store byer af sikkerhedsmæssige årsager, som de også påpeger. Af denne grund
kan a-kraft næppe kombineres med vedvarende energikilder som vindkraft, da det er svært og
dyrt at regulere energiudbyttet i et atomkraftværk, hvorimod et fleksibelt kraftvarmeværk ville
være mere hensigtsmæssigt.
Samtidig påpeger han også at Uran ikke er en uudtømmelig energikilde, og den vil blive dyrere i
takt med at uranreserverne bliver mindre og mindre. Dermed bliver atomkraft også økonomisk en
dårlig løsning, som der i forvejen er mange sikkerhedsmæssige problemer med. Ikke mindst
snakker de om reaktorulykken på Tjernobyl der ifølge ham kostede mellem 30.000 og 60.000
39
www.ecocouncil.dk/om_os/om_dor.html - besøgt den 17. december 2008
40
http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/atomkraft_klima.html - besøgt den 17. december 2008 (Bilag A)
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 12 af 22
mennesker livet. Det kan godt være denne ulykke er mere eller mindre isoleret, i hvert fald i så
stort et omfang, men forfatterne påstår at der er uheldige sikkerhedsmæssige episoder hver evig
eneste dag på atomkraftværker verden over, men at disse episoder ikke offentliggøres. Disse
episoder vil også vokse med tiden, da atomkraften er en forældet energikilde, og
atomkraftværkerne bliver ældre og ældre, og dermed mere usikre.
Det sidste store argument i artiklen er spørgsmålet om deponeringen af atomkraftens radioaktive
affald, som forfatterne ser som et mere eller mindre uløseligt problem. Dette argumenterer han
for i gennem appelformen ethos, idet han appellerer til folks moral og etik, og stiller helt specifikt
spørgsmålet: ”[…] ønsker vi at påføre kommende generationer et sådant ansvar i så mange år
fremover. Er det etisk forsvarligt?”
Alt i alt konkluderer han at atomkraft er en ikke-acceptabel energikilde. Hverken økonomisk,
miljømæssigt, klimamæssigt eller etisk. Hans argumenter varierer meget, men de fleste
argumenter er fint opbygget og underbygget med ekspertholdninger udefra, som tilmed er
dokumenteret til sidst i artiklen. Til gengæld har artiklen en klar tendens, idet den kun ser sagen
fra én side. Et eksempel på dette er da han nævner konsekvenserne af Tjernobyl-ulykken. Her
påstår han at antallet af døde, på baggrund af Tjernobyl-ulykken, skulle være mellem 30.000 og
60.000. Ifølge andre opgørelser skulle helt ned til 60 mennesker være døde af selve ulykken, og de
seneste tal viser at omkring 3.000 mennesker i området døde af kraft, men disse tal bliver hele
tiden mindre
41
. Der er dog igen, næsten typisk for selve atomkraftdebatten, stærkt delte meninger
om hvor mange dødsofre Tjernobyl-ulykken forårsagede.
Per A. Hansen, forfatter og enlig redaktør af hjemmesiden www.a-kraft.dk (sidst opdateret i 2007)
er dog dybt uenig med Christian Ege, og ser med helt andre øjne på a-kraft og det han kalder
”myter om atomenergi”
42
. Han forsøger at begrave de fleste argumenter som artiklen
”Atomkraften kan ikke løse klimaproblemerne” fremlagde. Han mener bl.a. at deponeringen af
radioaktivt affald er mere eller mindre løst, ved at foretage boringer i en salthorst og opbevare det
der. Han nævner til gengæld at Sverige har en godkendt plan for deponering.
Han forsøger også at bevise at atomkraft er en billig energiløsning. Atomkraftværkernes
omkostninger ligger under andre energikilder, siger han, og samtidig nævner han at der er
miljømæssige fordele ved a-kraft, da man formindsker CO
2
-udledningen.
Ligeledes påstår han at uran ikke er ved at slippe op, og at det er en ressource vi kan bruge lang tid
endnu til en acceptabel pris. Dette underbygger han ved at sige at der for 25 år siden blev sagt at
der på Jorden var uran til 17 års forbrug, hvorimod der i dag, siger han, ikke tyder på uranmangel
foreløbigt. Man er også i gang med at udvikle teknikker der kan benytte thorium som brændsel, og
thorium er der mindst 6 gange så store forekomster af.
41
McLeish, 2007, side 30
42
http://www.akraft.dk/myter.htm - besøgt den 18. december 2008
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 13 af 22
Det pudsige ved Per A. Hansens hjemmeside er at ingen af argumenterne er underbygget af
egentlige facts eller opgørelser, med mindre man tager hans ord for ret. Han har desuden ingen
referencer til hvor han får hans teorier fra. Et eksempel på denne manglende kildevaliditet kan ses
når han snakker om deponering af radioaktivt affald. Han nævner i dette tilfælde stort set intet om
hvad den egentlige plan for deponering er, men blot at den eksisterer. Et andet godt eksempel er
når han nævner at atomkraftværkernes omkostninger ligger under andre energikilder, men igen –
der står intet om hvor han har fået disse oplysninger fra. Denne hjemmeside er et forsøg på at
overbevise folk om at a-kraft er en god ting, og er dermed rettet mod den danske befolkning, da
siden er skrevet på dansk.
Selvom Per A. Hansens hjemmeside er mangelfuld, er der dog mange af hans argumenter og
holdninger der er enighed om i visse kredse, og samtidig er nogle af dem endda underbygget af
det meget anerkendte magasin – Illustreret Videnskab. I en artikel i bladet fra 2002 påstår de sågar
at atomkraft er blevet sikker, under titlen ”Stensikker atomkraft”.
43
En anden artikel som også
taler for atomkraft er endnu en artikel fra Illustreret Videnskab ”Atomkraft på vej ind i varmen” fra
2005. I disse artikler skrives om nyopfundne reaktorer med øget fokus på sikkerhed, bedre
økonomi og formindsket produktion af radioaktivt affald. Disse artikler bygger på rapporter fra
amerikanske NERAC
44
(Nuclear Energy Research Advisory Committee), samt MIT
45
(Massachusetts
Institute of Technology) fra henholdsvis 2002 og 2003 og det er også der jeg har min viden fra.
Rapporterne er skrevet fordi organisationerne, trods udfordringerne, mener at atomkraft kan
være en af løsningerne på klodens nu- og fremtidige energiproblemer. Artiklerne i Illustreret
Videnskab er rettet mod den almene befolkning, hvorimod selve rapporterne, hvorfra artiklerne i
Illustreret Videnskab er baseret på, er rettet mod regerings-, industri- og akademiske ledere med
interesse for energi og atomkraft. Rapporterne siger at verdens befolkning i 2050 forventes at
være 10 milliarder mennesker, og i takt med at verdens befolkning vokser, ligeledes vil manglen på
energi vokse. For at dække jordens energibehov, både nu og i fremtiden, må vi udvide brugen af
energi der er ren, sikker og billig. De mener at en af de meget lovende energikilder, er atomkraft.
Atomkraft har også stort potentiale for at reducere CO
2
udslippet, og dermed beskytte kloden
mod den næsten uundgåelige globale opvarmning. Rapporterne beskriver også hvor mange
realistiske muligheder vi har for at reducere CO
2
udslip de næste få årtier
46
:
- øge effektiviteten af elektricitet
- øge benyttelsen af vedvarende energi, såsom vindkraft
- øge benyttelsen af atomkraft
Formålet med rapporterne er at opfordre målgruppen til at fortsat investere i atomkraft, da der,
43
http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?d=144&a=263 - besøgt den 18. december 2008
44
http://gif.inel.gov/roadmap/pdfs/gen_iv_roadmap.pdf - besøgt den 16. december 2008
45
http://web.mit.edu/nuclearpower/ - besøgt den 16. december 2008
46
http://web.mit.edu/nuclearpower/- side 1, chapter 1 - besøgt den 16. december 2008
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 14 af 22
ifølge dem, er meget potentiale i denne form for energi. Generelt for rapporterne er de meget
professionelle, og underbygger samtlige af deres argumenter med statistisk data eller bevis. Til
gengæld er de, ligesom stort set samtlige artikler og rapporter indenfor atomkraftdebatten, yderst
ensidige og meget polariseret, men til gengæld nævner rapporterne i det mindste af de
overhovedet ikke har analyseret og sammenlignet a-kraft med andre energikilder, men som de
siger, burde man ikke se bort fra nogle af dem.
47
5.2 – Fordele og ulemper ved a-kraft
På baggrund af historiske begivenheder, atomkraftdebat og fysisk belæg diskuteres fordele og ulemper ved a-kraft.
Det er meget svært at diskutere egentlige fordele og ulemper ved a-kraft, da det – som det
fremkommer af afsnit 5.1 – stort set er de samme argumenter fortalerne og modtalerne for
atomkraft bruger. Grunden til dette skyldes at det måske i sidste ende ikke er en debat som er
mulig at se objektivt på. Det er måske mere et spørgsmål om holdning – hvad vi som individ
tænker om energi. Nedenfor ses dog nogle af de nutidige fordele og ulemper ved a-kraft., som jeg
så efterfølgende vil diskutere.
FORDELE
ULEMPER
Minimalt CO
2
udslip
Radioaktivt affald
Energirig kilde
Fare for radioaktivt udslip
Tilgængeligt brændsel
Deponeringsproblematikken
Fordelene virker umiddelbart ret indiskutable, men som det fremgår af Christian Eges
”Atomkraften kan ikke løse klimaproblemerne”, så skulle atomkraft være langt fra CO
2
-neutral,
idet udvinding og berigning af uran producerer store mængder CO
2.
Til gengæld viser mange andre
rapporter, bl.a. dem fra NERAC og MIT det modsatte. Jeg vurderer dermed at atomkraft har
minimalt CO
2
-udslip og ikke ”ingen CO
2
-udslip” som nogle endda påstår. At atomkraft er en
energirig kilde kan vidst ikke diskuteres, som det også fremkom af afsnit 3.3, hvor jeg udregnede
effektiviteten af en fissionsproces. Hvorvidt brændslet er tilgængeligt eller ej er også svært at
konkludere på, men som der står på Per A. Hansens hjemmeside er der intet der tyder på
uranmangel foreløbigt. Ja, det er ikke en uudtømmelig ressource, men det er kul og olie så
sandelig heller ikke.
I forhold til ulemperne, så er der ingen tvivl om at der er radioaktivt affald ved a-kraft, selvom
mange mener at dette affald er mindre farligt end andre former for energiaffald. Den egentlige
47
http://web.mit.edu/nuclearpower/- side 9, summary report - besøgt den 16. december 2008
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 15 af 22
diskussion og problematik ligger i deponeringen af dette affald. Nogle mener
deponeringsproblemet er løst, andre mener det er uløseligt. Der er nok ikke nogen af parterne der
har ret i denne sammenhæng, i stedet bør vi indrømme at problemet findes, og sammen finde en
løsning på det, for jeg er overbevist om, som det også fremgår af rapporterne fra NERAC og MIT at
problemet absolut ikke er uløseligt, og hvis det samtidig kan lykkes at gøre affaldet mindre farligt,
bliver problemet jo bare mindre og mindre. En ret alternativ og nok også urealistisk løsning på
problemet er en såkaldt ”Rumelevator”, som japanerne faktisk er i gang med at udvikle. En
elevator, der ville muliggøre det at føre radioaktivt affald fra Jorden til Månen.
48
Sikkerhedsdiskussionen i forhold til atomkraft er forældet og bygget på fordomme, og enkelte
grufulde historiske episoder såsom Tjernobyl-ulykken. Noget der underbygger denne skildring, kan
ses på tabellen nedenfor, der siger noget om sammenhængen mellem strøm produceret og antal
mennesker døde på baggrund af den specifikke energikilde. [SE BILAG E]
Tabellen bygger på 4290 energirelaterede ulykker, hvor det tydeligt kan ses at atomkraft er blandt
de mest sikre energikilder. Til gengæld står der ingenting om hvor og hvornår tallene i tabellen
stammer fra, hvilket gør den ret upålidelig. Tabellen symboliserer dermed igen den yderst
polariserede atomkraftdebat, hvor folk gør alt for at argumentere deres sag. Ikke desto mindre er
risikoen dog til stede, og en reaktoreksplosion kan få fatale følger. Hvor fatale disse følger så ville
være kan igen diskuteres, og det er da også noget der er blevet diskuteret i sammenhæng med
Tjernobyl-ulykken, hvor dødsfaldene fra ulykken, som nævnt tidligere i afsnit 5.1, varierede helt
fra 60 til 60.000.
Delkonklusion: Atomkraftdebatten har stået på helt siden 70’erne, og er stadig i dag en relevant
og nødvendig debat i forhold til fremtidig energiproduktion og klimasituation. Debatten er mere
eller mindre todelt i dem der er for og dem der er imod, og ens holdning afspejler i mange tilfælde
48
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html - besøgt den 18. december 2008
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 16 af 22
ens personlige præference samt politiske holdning. Fordelene og ulemperne ved a-kraft er heller
ikke til at konkludere på, men dem som fremkommer af tabellen i afsnit 5.2 er nok ret sikre.
Afsnittets store spørgsmål: ”Atomkraft – ja tak eller nej tak?” lader jeg forblive ubesvaret – det
skal man som individ selv tage stilling til.
I næste afsnit ser jeg på energisituationen i fremtiden, og ud fra opgavens indhold vil jeg forsøge
at vurdere hvordan denne situation vil komme til at se ud. Herunder også benyttelsen af a-kraft.
6. Perspektivering
6.1 – Energi i fremtiden
Ud fra opgavens indhold vurderes der hvordan energisituationen vil se ud i fremtiden.
Det forventede globale energi forbrug i 2050 forudsiges at være næsten dobbelt så stort som det
nuværende energiforbrug, som det også fremkommer af figuren nedenfor. [SE BILAG F]
Derfor er det yderst nødvendigt at finde nye metoder at udvinde energi på. En mulighed er, som i
opgaven nævnt, Fusionsenergi. En proces der endnu ikke har vist sig at give et energioverskud,
men muligheden er der og det ville absolut blive aktuelt i fremtiden, i takt med at vores teknologi
udvikles. En anden mulighed er mere vedvarende energi, som vindkraft og solenergi. For i takt
med at teknologien udvikles, kunne det også forestilles at de vedvarende energikilder
49
blev mere
effektive og mere miljøvenlige.
Fremtiden for atomkraft ser absolut også lys ud, idet der overalt i Verden fortsat ydes støtte til
atomkraft-udvikling. Måske vil atomkraftværker i fremtiden kunne benytte brint som brændsel.
50
Udfordringen ligger dog i at konstruere en reaktor der kan tæmme energien fra en
kernesammensmeltning. Som det fremgår, af de i opgaven bearbejdede rapporter fra NERAC og
49
Geertsen, 2003, side 12
50
Graham, 1999, side 42
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 17 af 22
MIT, er der ifølge dem potentiale og fremtid indenfor atomkraft, hvis bare der fortsat bliver
investeret i forskningen.
Jeg regner dog ikke med at der i nær fremtid vil blive én enkelt dominerende energikilde – hver
energikilde har sine fordele og ulemper, og det handler om at blive ved med at videreudvikle der
hvor der er mulighed og potentiale for det.
Langt ude i fremtiden, er der selvfølgelig også mulighed for helt nye energiproducerende metoder.
Der er f.eks. planer om at bygge et soltårn i Sydvestaustralien der er tre gange højere end
Eiffeltårnet, og som vil kunne forsyne 70.000 mennesker med energi.
51
Så længe vi fortsat har
fokus på den globale energisituation, bliver ved med at investere i den og ligger en klar global
energistrategi, så skal det nok på et eller andet tidspunkt lade sig gøre at finde en energiform der
ikke er til skade for hverken os eller vores klima.
7. Konklusion
Jeg har i opgaven forsøgt at besvare problemformuleringen så omfattende og dækkende som
muligt, med enkelte adderede afsnit, som ikke konkret er en del af den lærerformuleret
problemformulering.
Et atomkraftværk udvinder helt specifikt energien der ligger gemt i atomkerner. Dette gøres typisk
ved spaltning af det let nedbrydelige uran isotop, U-235, som spaltes i en fissionsproces. Når uran
nedbrydes deler atomet sig i to, samt to eller flere frie neutroner, som fortsætter i en
kædereaktion der skaber varme. Varmen fra fissionsprocessen udnytter atomkraftværket så til at
lave damp, og dermed drive en generator der producerer energi. En typisk fissionsproces leverer
~200 MeV.
Der er dog visse usikkerheder ved et atomkraftværk idet fissionsprocessen ikke kun udleder
varme, men også skadelig stråling, som ville blive sluppet løs, hvis kædereaktionen skulle løbe
løbsk. Heldigvis tager et moderne atomkraftværk mange sikkerhedsforanstaltninger. Brugen af
moderatore og kontrolstænger er med til at holde et atomkraftværk sikkert, og sikre en
kontrolleret kædereaktion.
Vedvarende energikilder er ikke ligeså effektive som andre energikilder, men til gengæld er de
skånsomme overfor miljøet og langt mere sikre end f.eks. atomkraft. En anden energikilde, som er
under udvikling, er det modsatte af Fission, nemlig Fusion. En proces hvor man samler to mindre
kerner til én stor. Det har dog ikke lykkes at skabe energioverskud i processen endnu, men der er
meget potentiale i fortsat forskning af Fusion.
Den globale, og ikke mindst danske atomkraftdebat har stået på siden 70’erne hvor debatten var
51
McLeish 2, 2006, side 34
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 18 af 22
på sit højeste. Det er en relevant og nødvendig debat, som er yderst polariseret. Argumenterne
for og imod a-kraft bygger stort set på det samme. Hvor nogle mener a-kraft er miljøvenlig, mener
andre det stik modsatte. Det skyldes at atomkraftdebatten meget handler om personlige
præferencer ift. energi, samt politiske holdninger. Fordelene ved atomkraft er dog overordnet af
det er en effektiv, billig og skånsom overfor miljøet. Ulemperne er faren for radioaktivt udslip samt
deponeringsproblematikken – hvor skal man gøre af det farlige radioaktive affald?
I min perspektivering vurderer jeg at energisituationen i fremtiden vil se helt anderledes ud, i takt
med den teknologiske udvikling, som muliggører nye energiudvindingsmetoder og videreudvikler
nuværende. Jeg vurderer ligeledes at både atomkraft og vedvarende energikilder som vindkraft
eller lignende vil vokse, og i fremtiden dække endnu større procent af energiproduktionen, idet
eksperter ser potentiale og fremtid inden for både atomkraft og vedvarende energi.
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 19 af 22
8. Litteraturliste
Bøger
Forfatter (efternavn, fornavn)
Bogens titel
Forlag
Udgave og
udgivelsesår
Reference i
tekst
Benoni, Torben m.fl.
FysikABbogen2
Systime
1. udgave, 2006
Benoni
Christensen, Claus m.fl.
Manhattan Projektet –
Da videnskaben mistede
uskylden
Gyldendal
1. udgave, 1997
Christensen
Claussen, Carsten m.fl.
Fysikkens spor
Gyldendal
1. udgave 1991
Claussen
Flensted-Jensen, Ejvind m.fl.
Atomer og stråling
Gyldendal
1. udgave, 2006
Flensted-
Jensen
Geertsen, Uffe m.fl.
Energi- og klimapolitik i
EU og Danmark
Det
Økologiske
Råd
1. udgave, 2003
Geertsen
Gjøe, Tommy m.fl.
Orbit 2
Systime
1. udgave, 1997
Gjøe
Graham, Ian
Energi altid? Atom-kraft
Flachs
1. udgave, 1999
Graham
McLeish, Ewan
Energi?Debat Atomkraft
Flachs
1. udgave, 2007
McLeish
McLeish, Ewan
Energi – nu og i
fremtiden
Maaholm
1. udgave, 2006
McLeish 2s
Internetadresser
Forfatter
(efternavn,
fornavn)
Artiklens titel
URL
Dato
besøgt
Abrams, Bobby
m.fl. (NERAC)
A Technology
Roadmap for
Generation IV
Nuclear Energy
Systems
http://gif.inel.gov/roadmap/pdfs/gen_iv_roadmap.pdf
16/12-08
Deutch, John m.fl.
(MIT)
The Future of
Nuclear Power
http://web.mit.edu/nuclearpower/
16/12-08
Ege, Christian m.fl.
Atomkraften kan
ikke lose
klimaproblemerne
(Bilag A)
http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/atomkraft_klima.html
17/12-08
Frederiksen, Dan
Stensikker
atomkraft
http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?d=144&a=263
18/12-08
Hansen, Per
Myter om
atomenergi og
elfremstilling
http://www.akraft.dk/myter.htm
18/12-08
Hansen, Per
Kerne-energi
http://www.akraft.dk/kernekraft.htm
14/12-08
Initialer: krja (TV2)
Japanerne vil bygge
rum elevator
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html
18/12-08
Ikke opgivet (Det
Økonomiske Råd)
Om Det Økologiske
Råd
www.ecocouncil.dk/om_os/om_dor.html
17/12-08
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 20 af 22
9. Bilag
Herunder ses samtlige bilag, samt referencer til hvor jeg har anskaffet mig disse bilag.
Bilag A
Vedlagt opgavens opgaveformulering (forrest)
Reference: http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/atomkraft_klima.html - se litteraturliste for mere info.
Bilag B
Reference: Graham, 1999, side 8 - se litteraturliste for mere info.
SRP: [navn fjernet] Gymnasium
Side 21 af 22
Bilag C
Reference: Flensted-Jensen, 2006, side 101 nederst - se litteraturliste for mere info.
Bilag D
Reference: Christensen, 1997, side 41 - se litteraturliste for mere info.
