SRP om opium i Biologi A og Historie A

Studieretningsprojektet

Fag:

Vejleder:

Biologi A

STX 3.g

Tlf.:

Email:

Historie A

STX 3.g

Tlf.:

Email:

Område:

Den første opiumskrig

Opgaveformuleringen udleveres den 6. december 2016 kl. 14.15.

Besvarelsen afleveres elektronisk på Netprøver.dk senest den 20. december 2016 kl. 14.15.

Opgaveformulering:

Der ønskes en kort redegørelse for Englands og Kinas forhold i starten af 1800-tallet.

Gør kort rede for nervesystemets opbygning og funktion.

Analyser ud fra selvvalgt kildemateriale hvilke interesser, der var afgørende for de to

landes ønske om at gå i krig. I analysen forventes brug af historisk metode.

Vurder hvilke virkninger, der fremkaldes af de forskellige stoffer, som opium består

STX 3.g

Forklar hvorledes opiumafhængighed opstår, og vurder mulighederne for afvænning.

Besvarelsens omfang: 15-20 sider

ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag og abstract på engelsk.

Vedhæftede bilag:

Ingen

Side!2!af!38!

Abstract

The purpose of this paper is to examine the years from , right before the First

Opium War between China and England and examine how the opium works in the human

body. The two countries had been doing business for many years. China’s main export

consisted of silks and porcelain, which they sold for silver and therefore gained a high

profit. However, through the 1800

century Englishmen realised they did not earn as

much as they had hoped, so they began to sell opium to China so they can earn money.

Through the years, a growing amount of Chinese people became addicted to opium. The

opium trade led to bigger revenue for England. It was ending in discussions about going to

war because of many disagreements between the two countries. This paper will analyse

China and England’s main reasons to going to war by looking at “Lin Zexu’s first and

second petition to emperor” and “Thomas B. Macaulay’s speech”. The main reason

England started the war was because of the economy and the desire for respect. As for

China, it was more about power, economy and the population's health. To get a better

understanding of why Chinese people were so addicted to opium, even though the

government tried to get rid of it, by using biological reasoning to explain why people were

addicted to opium, and examine how to get out of an opium addiction. The results show

that one of the reasons to why people becoming addicted to opium was because of the

withdrawal symptoms. The best way to get rid of opium addictions is to use medical detox

method.

Side!3!af!38!

Indholdsfortegnelse

Abstract 2

Indledning 4

Englands og Kinas forhold i starten af 1800-tallet 4

Nervesystemet 6

Den perifere nervesystem 6

Den centralnervesystem 7

Neuronet 8

Opiumstoffernes virkning 10

Morfin 10

Kodein 12

Papaverin 12

Synergimekanismer 12

Opiumafhængigheds opståen 13

Afvænning 15

Delkonklusion 16

Kildeanalyser 17

Præsentation af Thomas B. Macaulays indlæg den

Analyse af Thomas B. Macaulays indlæg den

Vurdering af Thomas B. Macaulays indlæg den

Præsentation af Lin Tse-Hsüs første- og anden bønskrift 19

Analyse af Lin Tse-Hsüs første- og tredje bønskrift 20

Vurdering af Lin Tse-Hsüs første- og trejde bønskrift 22

Samlede vurdering af de tre kilder 23

Delkonklusion 23

Konklusion 23

Litteraturliste 25

Bilag 1 29

Bilag 2 35

Bilag 3 36

Side!4!af!38!

Indledning

Igennem mange år har Kina haft store problemer med England. Allerede før 1800-tallet

havde englænderne importeret store mængder af opium til Kina. Men det var først

igennem 1800-tallet, kineserne for alvor blev afhængige af det importerede opium. Før

denne handel havde kineserne i forvejen haft kendskab til dette stof og ulovliggjort det,

men det lykkedes dem alligevel ikke at forhindre opiumhandlen i Canton. Englænderne var

nemlig blevet afhængige af den opiumhandel, der foregik ved Canton, da det spillede en

central rolle for deres lands økonomi.

Det store mængde opium fik englænderne fra Indien, hvor de havde et stort

erobringsområde. Men da opium blev populært blandt kineserne, begyndte firmaet East

India Company at øge produktionen af opiumvalmuen. Dette betød, at importen af opium

blev øget yderligere, hvilket medførte afhængighed blandt den kinesiske befolkning.

Afhængighed af opium handler alt sammen om, at de stoffer, der er inden i opiumvalmue,

er meget vanedannende for mennesker. Stofferne i opium virker smertestillende og

slørende, fordi de sætter sig på de receptorer, der kaldes for opioidreceptorer. Opiummet

giver også en euforisk følelse. Disse to virkninger spillede en central rolle for, hvorfor

kineserne inhalerede opium. Befolkningen ønskede at komme væk fra den grusomme

virkelighed, som de levede under, nemlig hungersnød.

Englands og Kinas forhold i starten af 1800-tallet

Igennem mange hundrede år har Kina været et meget attraktivt land at handle med.

Mange europæere ønskede at få fat på kinesiske silke, te og porcelæn. Et af landene var

England, der fik en vigtig rolle i den kinesiske historie.

Handelsforholdet mellem disse to lande var ikke det bedste hverken før eller gennem

1800-tallet. Det ses blandet andet ved, at kineserne anså englændere, men også andre

udlændinge, som ”De fremmede djævle”

, mens England kaldte Kina for ”et anakronistisk

samfund”

. En anden grund til, at forholdet mellem dem ikke var så godt, var, at de ikke

kunne blive enige om mange ting. Da Kina er et meget isoleret land

og ønskede ikke at

!Jonathan!D.!Spence,!1991,!side!145!

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!136!!

!Nationalmuseet,!1975,!side!85-86!

Side!5!af!38!

blive påvirket af omverden, efterstræbte kineserne at kun handle (ved Canton)

med

Cantonsystem. Tværtimod ønskede, englænderne at udvide deres rettigheder i Kina

. Selv

om det ikke lykkedes dem at udvide rettighederne, så lykkedes det dem alligevel, at blive

den mest dominerende handelspartner for Kina

. Kravene til englænderne var, at de skulle

overholde de kinesiske handelsvilkår og at handlen foregik ved Cantonsystemet

, da de

ingen tillid havde til englænderne

I starten af 1800-tallet, fik England primært silke, te og porcelæn ud af deres sølvmønter

Det medførte, englænderne ikke fik nok indtægt ud af det, de investerede i

, så derfor

øgede enlænderne importen af opium igennem 1800-tallet

, hvor flere kineser blev

afhængige af det. Selv om den kinesiske myndighed forbød handlen, så stoppede de ikke.

Tværtimod smuglede private firmaer opium ind i Kina

og de bestak de kinesiske

embedsmænd

samt Co-Hong købmændene. Derfor ønskede kineserne ikke at handle

med England

. Allerede i år 1813 blev opiumrygning forbudt

, men i år 1820 var

transporten af opium til Kina svarende til 1 million menneskers regelmæssige forbrug

Det fik kejseren af Kina til at sende Lin Tse-hsü (Lin Zexu), fra Fujian, til Canton for at

sætte en stopper i handlen i slutningen af 1930’erne

. Men Englænderne nægtede dette, da

opiumhandlen spillede en vigtig rolle i deres lands økonomi. Charles Elliot blev i år 1836

udnævnt til at være handelsansvarlig mellem England og Kina og opkøbte alt opium fra

private firmaer. I år 1839 ankom Lin Zexu til Canton og fik superintendenten, Elliot, til at

udlevere alt opiummet. Efter modtagelse af stoffet brændte Lin Zexu over 20.000 kasser

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!136!

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!132!

!ibid,!side!131!

!http://historienet.dk/civilisationer/det-gamle-kina/quiz-kinas-historie!

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!132!

!ibid,!side!134!

!http://www.faktalink.dk/titelliste/hong/honghist!

!Henrik!Fabricius,!1973,!side!86!-!kig!på!diagrammet.!!

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!134!

!ibid!

!Jonathan!D.!Spence,!1991,!side!149!

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!136!

!ibid,!side!134!

Side!6!af!38!

opium, hvor hver kasse indeholdte 65-80 kg opium

, for at skille sig af med det

. Det

medførte blandt andet vrede hos Englands udenrigsminister, Lord Palmerston.

Langsomt begyndte vreden og uenighederne at blive større og større mellem de to lande.

England havde meget fokus på deres land økonomi, mens kineserne havde fokus på blandt

andet deres økonomi, men også deres befolknings sundhed. Opiumrygning blev meget

populær hos folk, der kedede sig og hos de fattige folk. De fattige folk røg det for at komme

væk fra den grusomme virkelighed og smerterne

. Efterhånden fandt arbejdsgiverne ud af

at kulier kunne bære mere, hvis de blev påvirket af opium, og derfor tilbød arbejdsgiver

opium til kulierne, så de kunne bære mere pga. deres smerter sløredes

. Sløring af smerter

kender vi også fra smertestillende medicin. Det skyldes alt sammen kroppens reaktion på

rygning af opium. Opium indeholder mange forskellige stoffer, såsom morfin, der går ind

og påvirker vores nervesystem.

Nervesystemet

Nervesystemet er overordnet opdelt i to dele, den centralnervesystem, CNS, og det perifere

nervesystem, PNS. Det centralnervesystem består af rygmarven og hjernen, mens PNS

består af neuroner, der forbinder CNS med kroppen

. PNS er altså nervetråde, der ikke er

en del af CNS.

Den perifere nervesystem

Den perifere nervesystem kan opdeles i to, nemlig efferente neuroner og afferente

neuroner. Ved de efferente neuroner løber signalerne fra den centralnervesystem og ud til

kroppen, mens ved det afferente neuroner sker der det modsatte, altså fra kroppen og ind

til CNS

. De fraførende neuroner, efferente neuroner, kan yderligere inddeles i tre typer,

motorisk også kaldt for somatisk neuroner, de autonome neuroner og de sensoriske

nerver

. De somatisk neuroner er nervetråde, der leder hen til skeletmusklerne, mens de

!Jonathan!D.!Spence,!1991,!side!145!

!Hanna!Kobylinski,!1976,!side!134!

!Jonathan!D.!Spence,!1991,!side!148!

!ibid!

!yubio,!2015,!side!350!

!ibid!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!12-13!

Side!7!af!38!

autonome neuroner ikke er noget, vi har kontrol over. Det er neuroner, der løber fra CNS

mod vores organer

og styrer bl.a. vores fordøjelse

. De sensoriske nerver er dendritter,

der videresender sanseimpulser fra kroppen og ind til CNS

. De autonome neuroner kan

igen opdeles i to typer, de parasympaticus og de sympatiske nervesystem, sympaticus.

Sympaticus er det, der øger hjertets sammentrækningsevne og hastighed, mens

parasympaticus hæmmer hjertets aktivitet, altså nedsætter hjertets

sammentrækningshastighed

. Noget andet der også befinder sig midlertidigt perifert er

opioidreceptorer. De kan blandt andet befinde sig i plasma

Den centralnervesystem

Som sagt er hjernen en del af CNS.

Hjernen kan overordnet opdeles i 3 dele,

cerebrum

altså storhjernen,

diencephalon

såkaldt mellemhjernen

og mesencephalon

, midthjernen, med

forlængelse af medulla spinalis

rygmarven

. Hvor mesencephalon og

medulla spinalis er en del af

hjernestammen. Diencephalon styrer

blandt andet hypofysen, hjerterytme osv.

. Nucleus accumbens befinder sig også der og

har en forbindelse til VTA. VTA sidder ved mesencephalon, der indeholder neuroner, som

er med til at regulere styringen af de viljestyrede muskelbevægelser

samt kontrollerer

!ibid!

!http://www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!12!

!yubio,!2015,!side!352.!Kig!på!figuren.!!

!http://www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm!

!https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123!

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_al

men_histologi/nervesystem!

!ibid!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!10!

!ibid!

Side!8!af!38!

vores bevidsthedsgrad

. Et andet sted, nucleus accumbens har forbindelse til, er den

frontale cortex, hvor vores personlighed, koncentrationsevne, planlægning og

problemløsning bliver styret

, o

g det sidder ved cerebrum. Ved cerebrum bliver hjernen

opdelt i forskellige områder, der skal tage sig blandt andet af talecenter og hørecenter, men

det er også der, hovedparten af neuroner befinder sig. Medulla spinalis’ vigtigste funktion

er at lave regulering på vores vejrtækning og grad af vågenhed

. De to vigtigste steder i

storhjernen, som man skal fokusere på, når man taler om rusmidler, er den limbiske

system og den frontale cortex

. Det limbiske system har mange nerveforbindelser til andre

områder i CNS. Dets funktion er at styre indlæring, hukommelse og bedømme og tolke

følelsesmæssige sanseindtryk

. Grunden til at det er interessant at kigge på CNS i forhold

til opiuminhalering, er pga. der findes store koncentrationer af opioidreceptorer i CNS.

Neuronet

Neuroner er nervesystemets

byggesten. Det er dem, der

videresender signaler. De

ligner en normal celle, hvor

størstedelen af neuronet

består af soma

. Rundt om

soma befinder dendritterne

sig, hvor der sidder

receptorer og ionkanaler. Fra

soma og ned til endeknoppen

befinder axon sig

. Starten af axonet kaldes for axon Hillock. Det er her, der bliver

bestemt om, der skal dannes noget nyt aktionspotentiale, AP, til at videresende signaler

!http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/160023.htm!

!http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjernen-og-nerverne/nyttig-

viden-on-hjernen-og-nerverne/hjernen/!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!11!

!ibid!

!ibid,!side!12!

!https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123!

!Yubio,!2015,!side!352!

!ibid,!side!353!

Side!9!af!38!

Ned af axon, findes der i nogle nerveceller myelinskede, såsom fx axoner i PNS.

Myelinskeder fra PNS er dannet af Schwannske celler, mens myelinskeder er dannet af

oligodenrocytter i CNS.

Myelinskedernes funktion, er, at den skal hjælpe elektriske

impulser hurtigere igennem axon.

Axon bliver dernæst opdelt i små udløbere, der slutter

ved endeknopperne.

Måden, neuronerne videregiver signaler på, er at den præsynapsiske celle danner en

synapse med den postsynapsiske dendrit eller cellemembran. Når AP kommer ned til

endeknoppens præsynaptiske membran, fører det til at Ca-kanalerne åbner sig, så Ca

kan strømme ind i endeknoppen og binde sig til vesiklerne, der indeholder

transmitterstoffer

. Transmitterstofferne bliver nu diffunderet ud til cellemembranen,

hvor exocytose vil afgive dem til synapsekløften. Transmitterstofferne diffunderer over til

kløften og binder sig til receptorer ved dendritten

. Hvis der er tale om en fremmende

transmitterstof, så dannes EPSP, excitatorisk postsynaptisk potentiale, ved at kanalerne

åbner sig, hvorefter kalium kan diffunderes ud af cellen, mens langt flere natrium

diffunderer ind i cellen

. Dette medfører til gradueret potentiale i membranspotentiale

Ved -55 mV aktiveres AP. Når EPSP er kraftig nok, eller der er rigeligt af dem, så sker

depolarisering. Natriumkanalerne åbnes ved axon Hillock, hvorefter kaliumpumpen åbnes

efter natriumkanalernes lukning, der medfører til repolarisering

. Da kaliumkanalen er

åben i længere tid, vil der ske hyperpolarisering, hvorefter gradueret potentiale opstår, så

hvilemembranspotentiale kan opnås. Noget andet, der også kan ske, er, at når

transmitterstofferne, rammer receptorerne så åbner K

kanalerne sig og fremkalder IPSP,

hvorved enten kalium kan diffunderes ud af cellen ellers så kommer Cl

ind i cellen ved

hjælp af Cl

-kanaler, dette fører til hæmmende synapsepotentiale, da der sker

hyperpolarisering med det samme.

!ibid!

!ibid,!side!355!

!http://www.sundhedguide.com/1/2014/09/hvad-er-de-funktioner-myelinskeden-.html!

!yubio,!2015,!side!370!

!ibid!

!ibid,!side!358!

!ibid,!side!359!

!ibid,!side!360!

Side!10!af!38!

Opiumstoffernes virkning

Inde i selve opiumvalmuen findes der mange forskellige stoffer såsom, buprenorphin,

codein, morphin osv.. De er alle sammen under kategori opioider.

Når man ryger opium,

inhalerer man fem forskellige stoffer, morphine, thebaine, codeine, papaverine og

noscapine

, hvor de vigtigste, som vi kommer til at beskæftige os med, er morfin, kodein

og papaverin. Virkningsmæssigt kan man opdele det i to grupper. De smertestillende

virkninger, altså morfin og kodein og afslapningseffekten på glat muskulatur

, altså

papaverin. Fælles for de tre stoffer er, at de binder sig allesammen til opioidreceptorer og,

at de har en god fedtopløselighed. Opioidreceptorer er syv-helix-receptor, de er vigtige i

forhold til inhalering af opium

. De tre receptorer, man kender mest til, er µ-, δ-, κ-

receptorer, hvor den mest hyppige i CNS er µ-receptor

. Nyeste forskning viser, µ- og δ-

receptor har stimulerende funktion på postsynaptiske neuroner, mens κ-receptor har

hæmmende effekt. Enkelte undersøgelser har påvist, at κ-receptorne er en vigtig funktion i

forhold til smertelindring.

Morfin

Når man indtager morfin, så stimulerer stoffet opioidreceptorer ved CNS ved at efterligne

kroppens morfin, som er endorfiner

. De går ind og sætter sig på opioidreceptorne og

frigiver AP

. Dette medfører at morfin virker smertelindrende, fordi morfin efterligner

endorfiner.

At have en euforisk følelse skyldes at opioiderne hæmmer GABA-neuroner,

og det fører til udskillelse af dopamin

. Normalt så hæmmer GABA-neuronerne dopamin

udskillelse ved VTA neuroner, der danner dopamin, men når GABA-neuroner bliver

hæmmet, så vil der ikke være neuroner til at hæmme VTA neuronet

. VTA område

anvender dopaminen som kommunikation med nucleus accumbens, der

!https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123!

!http://link.springer.com/article/10.1007/s1056-0!

!http://www.biosite.dk/leksikon/papaverin.htm!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!76!

!ibid!

!Vibeke!Lieth,!Marianne!Looft,!Inge!Olsen,!Henrik!Andersen,!Lissi!Hansen,!2008,!side!437!

!http://medicinering.dk/opioder-heroin-morfin-og-kodein/!

!yubio,!2015,!side!413!

!ibid!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!76!

Side!11!af!38!

viderekommunikerer med den frontale cortex

. Da vores belønningscenter sidder ved

nucleus accumbens, så betyder det, at belønningscenteret bliver stimuleret, og vi bliver

belønnet

. Vores adfærd, personlighed og motorik ændres også, da den frontale cortex

stimuleres og det er dette område, der styrer de tre elementer

Når man kigger på figur 1

så ses det, at vi har hjernedele

ud af x-aksen og ud af y-

aksen har vi %ID/g der står

for %injected dose per g

Farven grå viser 15 minutter

efter at have indtaget morfin,

der blev ekstraheret fra en

tørret opiumvalmuekapsel.

Den sorte farve viser 60

minutter efter og den hvide

viser 180 minutter efter indtagelse af morfin, der blev ekstraheret fra en tørret Papaver

somniferum kapsel. Det ses i figuren, at morfinen mest påvirker mesencephalon, altså

midthjernen. Midthjernens funktion er at kontrollere vores bevidsthedsgrad samt de

motorisk nerver. Dvs. når man indtager store mængder af morfin, så går stoffet ind og

påvirker vores mesencephalon, da morfin vil ind og spærre GABA-receptorerne, så VTA

kan frigive dopamin. Da morfin stimulerer midthjernen, så fører det til at det også påvirker

vores bevidsthed da mesencephalon er en del af hjernestammen sammen med medulla

spinalis. Dette passer meget godt med det, der stod ved historiedelen, at når man indtager

opium, så bliver ens bevidsthed sløret. Efter 15 minutter ses det, at den største påvirkning

er i hypothalamus, der blandt andet styrer vores temperatur og følelsesmæssige reaktioner.

Det betyder også, at der vil ske en svingning i vores temperatur samt vores følelsesmæssige

reaktioner. Mesencephalon bliver også påvirket, hvor symptomerne med mindre

bevidsthed kommer ind. Efter 60 minutter ses en stigning fra 22%ID/g i mesencephalon til

!Henrik!Rindom,!2002,!side!23!

!Anne-Marie!Sindballe,!2006,!side!6!

!https://www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/hjernens-funktioner!

!https://www.researchgate.net/figure/_fig6_FIG-6!

https://www.researchgate.net/publication/_Radiolabeling_of_Morphine_wit h_13

1_I_and_Its_Biodistribution_in_Rats!

Figur&1&viser&et&forsøg&der&er&blevet&lavet&med&morfin&på&rotternes&krop.&

*Større&billede&af&figuren&findes&i&bilag&1.

Side!12!af!38!

28%ID/g. Dette betyder, at virkningen af morfin forstærkes, samtidig med at der sker en

større temperatursvingning, da hypothalamus kommer op til ca. 23,5%ID/g. Efter 180

minutter ses der et fald i %ID/g i hypothalamus, så de følelsesmæssige reaktioner og

svingning af vores temperatur bliver mere normal. Dog ses det, at vores bevidsthed er

blevet mere sløret, fordi efter 180 minutter stiger %ID/g af mesencephalon op til ca.

36,5%ID/g.

Kodein

Kodein virker på mange måder som morfin. Den er ikke så stærk smertestillende medicin

som morfin, men den bruges blandt andet til hostemiddel, især tør hoste

. Grunden til,

den virker hostestillende, er pga. den hæmmer hostereflektionen. Symptomerne hos

kodein er det samme som morfin, hvor man bliver svimmel samt får en euforisk følelse.

Papaverin

Selv om papaverin også er et opioid, så har den ikke helt den samme virkning som morfin

og kodein. Papaverin har nemlig næsten ingen analgetisk virkning, men anvendes derimod

til at behandle ukontrolleret muskelsammentrækning i indre organer

. Det virker på den

måde, at den kommer ind og hæmmer enzymet phosphodiesterases

, der nedbryder

stoffet, der hæmmer dannelsen af actomyosin og dermed også bevægelse i muskelfibrene.

Den virker ved det perifere nervesystem fremfor i CNS.

Synergimekanismer

Morfin og kodein minder på måder hinanden og har mange af de samme virkninger. Dog

er det papaverin, der er anderledes. Selv om de tre stoffer er opioider, så er der også tale

om hvilke slags opioider. Opioider, der kan binde sig til opioidreceptor, kan indeles i tre

grupper, agonister, partiel agonister og antagonister

. Når der er tale om agonister

betyder det, at fx et lægemiddel, kan binde sig til en opioidreceptorer, som fører til en

!https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/668!

!http://www.accessscience.com.bib101.bibbaser.dk/content/opiates/471100!

!https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3446047!

!http://ladyhealthnet.com/da/pages/309984!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!77!

Side!13!af!38!

stimulerende virkning

. Antagonisterne er stoffer, der sætter sig på receptoren, uden at

sætte nogle kemiske reaktioner i gang, mens partiel agonister gør, at styrken på det

indtaget stof ikke kan yde sin maksimale virkning. Både morfin og kodein er angonister,

men morfin er en stærk angonist, mens kodein er det i mindre grad.

Begge stoffer kan

både sætte sig i κ-receptorne og også i µ-receptorne. Disse to stoffer virker begge

smertestillende og de kan sidde i samme receptorer, derfor kan der konkluderes, at der er

synergi mellem stofferne morfin og kodein. Man kan dog ikke sige, at der sker synergi

mellem morfin eller kodein med papaverin, også selv om papaverin er agonist og kan både

virke i κ-receptorne og µ-receptorne.

Grunden til dette er, at papaverin ikke har den

samme virkning som de to andre stoffer og sætter sig ved det perifere nervesystem i stedet

for i CNS. Dermed kan papaverin ikke skabe synergi med morfin eller kodein. Ingen af

disse stoffer kan skabe antagonistisk virkning, da de er agonister.

I forhold til om kodein kan sætte sig på kappa-receptorer bliver stadig diskuteret. Dr. Israa

mener, at kodein ikke kan binde sig til kappa-receptorne

, mens i bogen ”Lehne's

Pharmacology for Nursing Care” står der, at kodein godt kan binde sig til κ-receptorne.

Man vil umiddelbart mene, at kodein kan binde sig til κ-receptorne, fordi enkelte

undersøgelser har påvist, at κ-receptorne har en vigtig funktion i forhold til

smertelindring

. Da kodein også har en let smertestillende virkning, må dette betyde, at

den også sætter sig på κ-receptorne.

Opiumafhængigheds opståen

Der findes to måder, at man kan være afhængig på, psykisk- og fysisk afhængig. Den

fysiske afhængighed skabes ved, at kroppen har udviklet tolerance over for de stoffer, der

indgår i det rygebare opium. Tolerance er at efter længere periodes rygning af opium,

ønsker kroppen en større mængde af stoffet, for at få den samme virkning

. Psykisk

afhængighed skabes ved, at når man har indtaget opium, så føles det behageligt pga. det er

!Jan!rytter!Nørgaard,!2009,!side!26!

!Jacqueline!Burchum!&!Laura!Rosenthal,!2016,!side!261!

!https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/!

!http://slideplayer.com/slide/6921993/!(slide!14)!

!Henrik!Rindom,!2002,!side!76!

!http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/smertestillende-medicin/!

Side!14!af!38!

afslappende og slørende virkning. Dermed bliver man ved med at indhalere stoffet, da det

er en rar følelse.

Afhængighed af opium kan fremkomme hurtigt, da opiums potent er høj og det betyder at

man kun skal inhalerer det få gange, før man bliver afhængig

. Når man har indtaget

opium i længere tid og ønsker at stoppe, så skabes der nogle abstinenser. Det er

abstinenserne der gør, at man begynder, at inhalerer opium igen for at slippe af med

symptomerne. Det er derfor afhængighed opstår. En af grundene til at abstinenser opstår,

er fordi opium, der er blevet inhaleret, regulerer ens egen produktion af dopamin, dvs. ens

egen produktion af opium ikke er så højt som før. En anden grund er fordi CNS har kørt på

overgearet tilstand dvs., når man stopper med at inhalerer opium, så forventer kroppen

stadig at man kører i overgear

. Noget andet er at når man stopper med at indtage opium,

så mister man den euforiske følelse pga. GABA-neuronet igen sidder og spærrer for VTA.

Det betyder udskillelsen af dopamin ikke længere vil være der. Kroppen ønsker dermed

igen at få belønningssystemet stimuleret, fordi det føles rart

. Dette er også en af

grundene til afhængighed opstår.

For at kunne udtale sig om, at man er afhængig af et stof, skal man opfylde følgende krav

som WHO, World Health Organization, altså Verdenssundhedsorganisationen har

udviklet. De lyder således

1. Meget stærk trang til at indtage stoffet

2. Vanskeligheder med at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen

3. Fysisk eller psykisk ubehag (abstinenssymtomer), når stoffet ikke indtages- eller

personen indtager stoffet for at undgå disse

4. Udvikling af tolerans, dvs. at der efterhånden skal mere stof til at opnå den ønskede

virkning

5. Rusmidlet har en dominerende rolle i personens prioritering og tidsforbrug

6. Vedblivende brug trods erkendte skader.

Hvis man opfylder mindst tre af punkterne, så kan man definere sig selv om afhængig

ifølge WHO’s definition.

!http://alcoholrehab.com/drug-addiction/opium-addiction/!

!http://www.tjele.com/Abstinenser-efter-alkohol-1965.aspx!

!http://videnskab.dk/naturvidenskab/museforsoeg-afsloerer-det-sker-i-hjernen-ved-

afhaengighed-af-stoffer!

!Anne-Marie!Sindballe,!2006,!side!7!

Side!15!af!38!

Afvænning

Der findes mange forskellige programmer til afvænning af opium. Man kan fx gøre det ved

hjælp af metadon, buprenorphin, LAAM og nogle flere

. Det er det medicinske tilgang til

at afvænne opium.

Buprenorphin er en partiel agonist på my-receptorer og antagonist ved kappa-receptorer.

Det vil sige, dens kemiske tiltrækningskraft til my-receptorer er større end agonisterne

altså morfin, kodein og papaverin. Det medfører til, at den kan binde sig til

opioidreceptorne, men laver kun delvis blokering. Ved kappa-receptorne bliver der lavet en

fuld blokring. Dvs., når patienten er under afvænning ved hjælp af buprenorphin, er det

derfor vigtigt, at man laver nedtapning. For hvis man starter med en stor mængde af

buprenorphin, vil patienten have for mange abstinenser. Den maksimale opioid

agonistiske effekt af buprenorphin opnås i dosisområdet 12-24 mg per døgn

. Senere hen

vil man lave en blandning af Buprenorphin plus naloxon, hvor forholdet er 4:1.

Begrundelsen for dette er at lave en fuld blokering ved my-receptorerne, som naloxon kan

sørge for, så man ikke bliver påvirket af opium, selv hvis man inhalerer det. Programmet

kan blandt andet se således ud ved afvænning af opium ved hjælp af buprenorphin:

Dag 1: Startdosis er 4 mg buprenorphin (Suboxone®) daglig. Hvis der opstår opioid-

abstinenssymptomer, kan der 1. dag gives yderligere 4 mg Suboxone ca.1 time efter første

dosis.

Sædvanligvis er 8 mg Suboxone tilstrækkeligt, men 12 mg Suboxonekan være nødvendig

for at fjerne opioidabstinenssymptomerne.

Dag 2: 6 mg Suboxone daglig. Hvis højere dosis 1. dag, fortsættes med denne dosis.

Dag 3: 8 mg Suboxone daglig. Hvis højere dosis 1. dag, fortsættes med denne dosis.

Vedligeholdelsesdosis: Mellem 8 mg og 24 mg Suboxone daglig

Selv om man er kommet ud af opiummisbrug, så er der stadig mange forskellige faktorer

der spiller ind, for at man kan stoppe helt, såsom ens sociale omgangskreds.

Nogle andre metoder at afvænne på, uden at anvende medicin, er ved hjælp af opiate detox

og holistiske metoder

. Opiate detox handler om, at man langsomt nedtapper

!http://rehab-international.org/opium-rehab-guide/types-of-addiction-treatment!

!http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument90326.htm#dafs1555727!

!ibid!

!http://viden.articlesask.com/5mentalhealth/5addictionandrecove/16.html!

Side!16!af!38!

opiummisbruget. Man reducerer altså mængden af midlet over en længere periode

Holistiske metoder handler mere om, at man skal dyrke sport såsom yoga, meditation osv..

Undersøgelserne har vist, at den medicinsk tilgang til afvænning er den mest sikre samt

mest effektive måde at lave afvænne

. Under afvænningen af opium kan man få forskellige

abstinenser, selv om man er under nedtapninger, såsom pupiludvidelse, snue, tåreflod,

koldsved, gåsehud, ømhed i kroppen og søvnløshed. Det er de abstinenser, som man kan få

i starten

. Efter 16 til 24 timer efter sidste stofindtagelsen begynder symptomerne som

hedeture, opkastning, diarré, feber, for høj puls og blodtryksstigning, krampe i mave- og

benmuskler samt appetitløshed og vægttab at vise sig

. Når opiumvirkningen forsvinder,

så medfører det til abstinenser.

Delkonklusion

Opium er et meget vanedannende stof. Det vigtigste sted, som den stimulerer, er ved CNS,

hvor GABA-neuronet bliver hæmmet. Der medfører frigivelse af dopamin, der giver den

euforiske følelse. Dopaminen vil nu stimulerer nucleus accumbens ved hjælp af

forbindelsen mellem VTA og nucleus accumbens. Forbindelsen går videre til frontale

cortex, dermed bliver bl.a. ens adfærd ændret, fordi den frontale cortex stimuleres.

Afhængighed skyldes mange grunde blandt andet pga. stimulationen af nucleus

accumbens føles rart, samt for at slippe af med abstinenserne. Tolerance skabes efter en

længere periode med opiummisbruget. Der findes mange forskellige måder at afvænne,

men den mest effektive måde er at anvende den medicinsk afvænnings metode.

At være afhængig behøver ikke nødvendigvis at handle om stoffer, men det kan også være

så enkelt som at være afhængig af at have magt. Følelsen af at have et mægtig land med alt

det man behøver, er meget sjældent specielt ved 1800-tallet, men det formår England

alligevel. Både økonomimæssigt, men også magtmæssigt har England toppet i 1800-tallet,

da de handlede med Kina. Specielt i Thomas Babington Macaulay parlamentsdebats tale

udtrykte Macaulay sig indirekte om, hvor stærk England er til søs i forhold til Kina.

!ibid!

!https://morfinopium.wordpress.com/2011/05/25/morfinopium-pavirkning-af-hjerne-og-

krop/!

!ibid!

Side!17!af!38!

Kildeanalyser

Præsentation af Thomas B. Macaulays indlæg den 7. 4. 1840

Denne tale blev holdt den 7. 4. 1840 af Thomas Babington Macaulay, som er en

krigsminister for Whig-regeringen. Talen blev afhold i parlamentet i forbindelse med

parlamentsdebat om, hvorvidt England skal gå i krig mod Kina. Macaulays indlæg støtter

England i at gå i krig. Samtidig går krigsministeren imod Sir James Grahams åbningstale,

da Graham var imod denne krig. Der er tale om en primær- levnkilde, da det er blevet

nedskrevet af stenografer. Afsender er Thomas B. Macaulay, mens modtageren er de folk,

der er i parlamentet, som skal tage beslutningen. Formålet med talen er, at få parlamentet

til at tage beslutningen om at gå i krig. Grundet til valg af denne kilde er, fordi den er

relevant i forhold til Englands beslutning om at gå i krig. Den viser ikke kun at

englænderne gør det for økonomiens skyld, men også for respektens skyld.

Analyse af Thomas B. Macaulays indlæg den 7. 4. 1840

Den måde Thomas B. Macaulay holdte talen på, var ved at beskytte og forsvare den

engelske regering ved at lægge meget vægt på, ønsket om respekt fra den kinesiske side.

Han støtter den engelske regering blandt andet ved at fralægge ansvaret, og give kineserne

skyld for at opiumhandlen er opstået. Han påstår blandt andet, at ”man til maj 1838 havde

haft grunde til at tro, der ville finde en legalisering af opiumshandelen sted…”

, hvor han

mener, at kineserne har ikke været grundige med at afgive præcise instrukser i forhold til

handlen og derfor ikke kunne vide, at opiumhandlen var forbudt. Ved at give Kina skylden

for opiumhandlen, sættes den engelske regering i et godt lys. Det er klart, at Macaulays

ønsker at sætte landet i godt lys og uskyldiggøre landet, da han ønsker at gå i krig. Krigen

handler ikke blot om at kæmpe, men det handler meget mere om, at krigsministerens

ønsker respekt fra den kinesiske regering, og at englænderne bliver behandlet ordentligt,

og med respekt. Han mener at den kinesiske regering ikke viser nogen respekt eller ære for

englænderne, da de ”ikke ved retfærdige og lovlige midler kunne føre sine forbud

igennem, greb til uretfærdige og ulovlige midler, indespærrede vore uskyldige

!Jes!Bo!Falk!og!P.C.![navn fjernet],!1982,!side!245-249.!Uddrag!er!vedlagt!som!bilag!2.!

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!246!!

Side!18!af!38!

landsmænd og krænkede suverænen…”

. Her skal man lægge mærke til ord, som

”uretfærdige”, ”ulovlige midler”, ”krænkede” og ”indespærrede”. De er alle en række ord,

der skal være med til at støtte hans pointer, angående at den kinesiske regering ikke viser

respekt. Han mener nemlig, at det er hævn fra den kinesiske side, da kineserne ikke kan

bevise, at det var en englænder der dræbte en kineser, så derfor er det ikke fair at

indespærre uskyldige landsmænd. Samtidig i dette citat sætter han England som et offer

for kinesere. Ved brug af patos appelform vil flere være enige med ham, da det hele

handler om England, der bliver nedgjort.

Igennem talen har han også en tendens til at se ned på den kinesisk regering ved fx at sige

”... Irland trods af verdens mest effektive præventive love... Overhusets og Underhusets

samlede magt ikke kunne stoppe en lukrativ trafik, kunne huset så virkelig tro, at blot

ordre kunne standse handlen med opium?”

. Her ses det tydeligt, at han ser ned på

kineserne, for han mener, at hvis vi, briter, ikke kunne stoppe smugling af 4.000.000 pund

tobak, tror I så at kineserne kan? Han taler også om smugling af cognac, hvor han har en

tendens til at sige, at englænder er verdens bedste, men alligevel kan vi ikke stoppe

cognacsmugling, selv om vi har brugt ½ million pund på kystbevogtning. Derfor forstår

han at kineserne ikke kan.

Macaulay viser til gengæld også bekymring over for den kinesiske regering. Han påstår

blandt andet at en af grundene til, der er sket kontrabandehandel, er, fordi den kinesiske

regering er bange for at uddele informationer. Han beskriver det som ”vidste lidt om det;

for der var kastet et slør over Kinas interne politik så kun et glimt heraf kunne fås…”

altså, at da de ikke bliver informeret om at der ikke må være opiumhandel, så må det

betyde, at det ikke er englændernes fejl, at de handler med opium. På den anden side så

mener han også, at forsætte opiumhandlen vil være bedst for Kina. Han hykler omsorg for,

at kineserne skal have opium. Han udtaler sig således ”Den kunne have sine tvivl om,

hvorvidt det var klogt af den kinesiske regering at lukke landet for en medicin, som

fornuftigt administreret var virkningsfuld som smertestillende middel og fremmer

helbredet…”

. Sætningen her handler ikke så meget om bekymring, men mere om

økonomi. Hvis kineserne stopper denne handel, vil det betyde, at englænderne ikke vil

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!247!

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!246!

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!245!

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!247!

Side!19!af!38!

have en stor indtægt. Ud fra den ovenstående analyse kan man konkludere, at Thomas B.

Macaulays ønske om at gå i krig handler meget om et ønske om respekt fra den kinesiske

side, men også om økonomi.

Vurdering af Thomas B. Macaulays indlæg den 7. 4. 1840

Da talen er blevet nedskrevet af stenografer, er den derfor en meget pålidelig kilde. Dog

skal man være opmærksom på, at Thomas B. Macaulay har pro-engelsk tendens, og derfor

skal man ikke stole blidt på den som læsere. I kilden bliver der ikke talt om økonomi, men

han hentyder indirekte til det ved at sige, det ville være synd for kineserne ikke at kunne få

det her medicin. Grunden til dette kunne være, at det ikke ville se moralsk rigtigt ud, hvis

han direkte sagde at kineserne skulle have opium, så de kunne vedligeholde deres

økonomiske vækst. For man ved, at opiumhandlen har haft en central rolle i Englands

økonomi. Da talen er pro-engelsk samt at den skal være moralsk korrekt, så fremgår det

ikke tydeligt i Macaulys tale, hvorfor England egentlig vil samarbejde eller handle med

Kina, når der er sket så mange grusomme ting for englænderne. I modsætning til Macauly

har vi Sir James Graham. Hans første indlæg

viser at han er imod, at de går i krig.

Graham lægger hermed ikke så meget vægt på englændere som ofre, men mere vægt på at

ødelægge et forhold til Kina, som de har haft svært ved at opbygge. Han mener, de ikke

skal gå i krig, fordi det vil ødelægge et handelssamarbejde.

Præsentation af Lin Tse-Hsüs første-

100

og anden bønskrift

101

Bønskrifterne blev udformet af Lin Zexu, som også kaldes for Lin Tse-Hsüs ifølge bogen

”Opiumskrigen”. Han var en kejserlig kommissær fra Fujian og blev sendt til Canton af

kejseren for at stoppe opiumshandlen. Bønskrifterne er en skriftlig kilde, da de bliver sendt

fra Canton i 1838 til den kinesiske kejser, Tao-kwang, der er i Peking, det såkaldte Beijing.

Formålet med bønskrifterne er, at berette for kejseren, hvilke problemer Kina står overfor,

samt at give forslag til ændring af den kinesiske love, så de kunne hindre opiumimporten.

Der er tale om en primær-førstehåndskilde samt et levn, da det er Lin Zexu, der har

!Jes!Bo!Falk!og!P.C.![navn fjernet],!side!243-244.!!

100

!Ibid,!side!170-174.!Hvor!uddraget!er!vedlagt!som!bilag!3!

101

!Ibid,!side!174-177.!Hvor!uddraget!er!vedlagt!som!bilag!4!

Side!20!af!38!

skrevet bønskrifterne og orienterer kejseren om situationen. Afsender er Lin Zexu og

modtageren er kejseren. Grunden til valg af kilderne er, at de viser, hvorfor Kina ønsker at

gå i krig. Begge kilder viser en anderledes fokuspunkt, som mange ikke har haft fokus på.

Begge bønskrifter viser også, hvordan situationen ser ud i Canton.

Analyse af Lin Tse-Hsüs første- og tredje bønskrift

Da modtageren af disse bønskrift er kejseren af Kina, så kan man også mærke i kilderne, at

den kejserlig kommissær viser respekt ved at anvende ord som ”Deres Majestæt”

102

i begge

skrifter, når han skal henvende sig direkte til kejseren. Han betegner sig selv som ”Deres

tjener”

103

, der ses i starten af tredje bønskrift, og skriver også ”trods min uvidenhed”

104

den første bønskrift, selv om han er mere vidende inden for området end kejseren.

Igennem teksten er det interessant at se, at Lin ikke er antiengelsk. Han beskylder ikke

englændere for noget og nævner dem heller ikke. Det eneste, han siger, er ”når den strenge

lovgivning gennemføres, vil de ganske vist først blive skræmt næsten til døden”

105

. Her er

det vigtigt at se, at han faktisk kun giver befolkningen skylden og ikke englænderne. Han

påstår blandt andet ”Det er ikke svært at komme rygevanen til livs”

106

, hvor han tror

befolkningen ønsker opiumrygning, det viser dermed sin uvidenhed inden for biologien.

Han lægger altså meget vægt på at give befolkning skylden for problemet. Krisen for Kina

er altså, at alt for mange kinesere, tager opium. Han prøver at finde løsninger ved hjælp af

magt til at løse dette problem, og det ses specielt, når Lin skriver ”vil de beslutte sig til at

holde op med at ryge ved fristens udløb… kan henrette dem”

107

. Han kommer altså ikke

ind på hvordan de skal forhindre englænderne i at sælge opium, men kommer blot ind på

ved hjælp af magt at stoppe opiumrygning. Det afgørende faktorer, der udgør ønske om at

gå i krig, i det første bønskrift, er mangel på magt over den kinesiske befolkning. At få

kontrol eller magten igen overbefolkningen, foreslog han kejseren at sætte strengere straf

og regler. Dog spiller befolkningen i Kina også en stor rolle for ønsket om at gå i krig, da

Lin beskriver kineserne som ”deres ånd og higen er blevet ganske ødelagt og de bringer

102

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

103

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!174!

104

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

105

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

106

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

107

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

Side!21!af!38!

dagen med at ryge uden nogen sinde at spekulere på hvad fremtidens skæbne vil

blive.”

108

. Læg mærke til ordene ”ødelagt” i sætningen ”ryge uden nogen sinde at

spekulere på hvad fremtidens skæbne vil blive” han bruger nogle negative konnotationer

til at beskrive den kinesisk befolkning, så kejseren kan få sympati for befolkningen. Den

anden afgørende rolle for ønsket om at gå i krig er simpelthen for befolkningens skyld,

men også for magtens skyld da regeringen ingen kontrol har over folket, når de ”negligere

loven”

109

. Det med ikke have styr på befolkningen, er noget, som kineserne ikke har prøvet

så ofte, da de har levet under et meget isolerede forhold, uden nogen som helst påvirkning

af udefrakommende folk.

I den tredje bønskrift lægger Lin meget vægt på at fortælle kejseren om Kinas nuværende-

og fremtidige økonomiske situation og, hvordan opium ødelægger Kina. Man kan

overordnet inddele uddraget i to. Den første del altså fra afsnit et ned til afsnit tre, der ses

en forklaring på landets økonomi og opiumforbrug. Fra afsnit tre og ned af begynder Lin at

beskylde opiumhandlerne og opiumhulerne for det, de har gjort ”hvis ejerne af

opiumhulerne og opiumshandlerne blev strengt straffet, ville opiumet forsvinde, og at

spørgsmålet næppe ville dreje sig om ryggerne”

110

. Her ses det stadigt, at han ikke har

beskyldt englænderne for noget, men blot beskylder sin egen befolkning. Der sker dog en

åbenbaring for ham, da han fandt ud af, at det er mest opiumhandler og opiumhulerne,

man skal være opmærksom på og næppe befolkningen. På den anden side bliver der

indirekte sagt, at kejseren ikke har styr på sin regering, fordi ”rygerne er mest talrige

blandt regeringens embedsmænd. Næsten 80 eller ikke 90% af embedsmændene, deres

pårørende, sekretærer, skrivere og tjenere har smag for opium.”

111

. Læg mærke til ordene

”mest talrige blandt regeringens embedsmænd”. Lige præcis her viser Lin egentlig en

indirekte kritik mod kejseren, at selv de folk, der er tættest på ham, har han ikke styr på.

Dette kan også være en hentydning til, at denne situation er blevet meget slem, siden det er

kommet så tæt på kejseren.

Fra det første til det tredje afsnit handler det meget om økonomi, som Lin ikke har talt om

i det første bønskrift. Han skriver blandt andet ”rigdommen i landets indre strømmer

108

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

109

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!171!

110

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!175!

111

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!175!

Side!22!af!38!

ud”

112

, hvor flere negative konnotationer igennem bønskrifter udtrykker det samme, såsom

ordene ”pengemangel”

113

, ”spildet”

114

og ”pengene finder vej til de fremmede”

115

. De

beskriver alle sammen Kinas økonomiske nedgang pga. folkets afhængighed af opium. Lin

udtaler sig blandt andet ”afsætningen af alle slags varer i landet dag for dag bliver

mindre. De varer, der for tyve eller tredve år siden solgtes for titusinder af dollars kan nu

kun finde afsætning svarende til det halve.”

116

hvor han dernæst giver opiummet hele

skylden. Han gør sig ingen overvejelser i forhold til at give regering eller embedsmænd

eller Co-Hong købmændene skylden. Dette kan skyldes, at bønskriften er til kejseren og at

han derfor ikke kan give kejseren skylden for opiumkrisen. Citatet viser også en anden side

af sagen, nemlig at Kinas ønske eller interesse for at gå i krig også handler meget om de

økonomiske tab, som de står overfor.

Alt i alt ud fra disse to kildre kan man konkludere, at Kinas interesse for at gå i krig ikke

kun handler om ønsket, at den kinesiske befolkning kommer ud af afhængigheden, men

også handler meget om økonomien og vedligeholdelse af den magt, som de har haft.

Vurdering af Lin Tse-Hsüs første- og trejde bønskrift

Kilden er en meget troværdig kilde, da det er Lin Zexu der er den centrale aktør, der skal

berette til kejseren. Igennem bønskrifterne forholder han sig meget til det faktuelle.

Igennem skrifterne påminder han flere gange kejseren om, at Kina er et stort land, men

der er mange faktorer der gør Kina til et svagt land fx økonomi, men også at kineserne

generelt er svage, det samme gælder regeringsmæssigt. Kilden får samtidig vist kejseren

som en, der ikke har styr på noget, da kejseren ikke kan holde styr på sine undersåtter, og

heller ikke rigtig har styr på, hvordan denne her situation skal behandles, og dermed har

brug for Lin. Hans kritik af regeringen bliver ikke sagt direkte, da det er et brev til

kejseren, så derfor kan det være, han har undladte at sige sin mening i forhold til

regeringens svagheder. Kilderne her er ret vigtige, da de har indflydelse på, hvad kineserne

kommer til at gøre i fremtiden i forhold til opiumhandlerne og den kinesiske befolkning.

112

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!175!

113

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!174!

114

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!175!

115

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!175!

116

!Falk!og!Jørgensen:!Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød,!1982,!side!175!

Side!23!af!38!

Samlede vurdering af de tre kilder

Når man sammenligner Lins bønskrifter med Macaulys tale ses, der stor forskelle. For det

første ses det i Macaulys tale, at han ser ned på Kina og han får Englands befolkning til at

virke som et offer. Dvs. han er meget pro-engelsk. I modsætning er Lins bønskrift meget

direkte i beskrivelsen af situationen. Han giver ikke den engelske regering skylden, men

tværtimod mener han, at det er Kinas egen skyld. Han retter altså en indirekte kritik mod

kejseren. Han er hverken pro-engelsk eller anti-engelsk. Grunden til, skrifterne er så

forskellige, er, fordi de er blevet anvendt ved forskellige lejligheder. Hvis Lin skulle holde

en tale for regeringen, havde han nok også skrevet talen på en anden måde end i et

bønskrift. Det samme vil gælde for Macaulys. Bønskrifterne og krigsministerens indlæg

belyser situationen fra hver sin vinkel. Bønskrifterne og Macaulys tale har på mange

punkter svært ved at understøtte hinanden, men Lins brev vil nok være det, der er bedst til

at beskrive realiteter da han skal berette til kejseren. Begge kilder er meget troværdige, dog

er Macaulys tale mere pro-engelsk, mens Lins bønskrift er mere objektivt, da han ikke

blander sine følelser ind i beskrivelsen af de forhold kineserne lever under.

Delkonklusion

Man kan konkludere ud fra kilderne, at Kinas ønske om krig handler mest om magt,

økonomi og ikke mindst også om befolkningen, mens England eller Thomas B. Macaulays

ønske om at gå i krig handler mere om at få respekt af kineserne. Selv om økonomi ikke

blev kommenteret i Macaulays tale, så kan man godt påstå, at han mener, at handlen skal

forsætte for økonomiens skyld. Han nævner ikke økonomi for at det skal se moralsk

korrekt ud.

Konklusion

Før 1800-tallet havde Kina en stor indtægt, da de fik sølvmønter af englænderne, for deres

porcelæn, silke og te. Englænder fandt senere ud af, at de led store tab ved at handle med

Kina og derfor bragte de opium til Kina, for at få deres økonomi i vækst.

Igennem 1800-tallet voksede Englands indtægt frodigt pga. opium og derfor valgte de at

øge eksporten af stoffet. Flere og flere kineser blev hermed afhængig. Det fik den kinesiske

kejser til at sende den kejserlige kommissær, Lin Zexu til Canton for at stoppe handlen i

slutning af 1830’erne. Det lykkedes ikke, selvom Lin brændte alt det importeret opium der

Side!24!af!38!

blev udleveret af Charles Elliot - tværtimod skabte dette vrede hos England, der derfor

ønskede at gå i krig.

Grunden til englænderne ønskede at gå i krig, var fordi de havde fokus på økonomiske

vækst samt et ønske om respekt. Kineserne havde fokus på økonomi, magt og

befolkningens sundhed.

Lin vidste ikke opium var et vanedannende stof og skriver derfor i sit første bønskrift til

kejseren ”Det er ikke svært at komme rygevanen til livs” (Falk og Jørgensen,

Opiumskrigen : Et kultursammenstød, s. 171).

Befolkningens store interesse i opium, skyldes mest deres ønske om at slippe af med

smerterne, der plagede deres hverdagsliv. Den nemmeste måde at komme væk fra

plagerne på, var ved hjælp af opium, som er smertelindrende. Opium indeholder bl.a.

morfin, kodein og papaverin, hvor morfin er det vigtigste stof i opium som skaber synergi

med kodein. Når morfin eller kodein kommer ind i vores krop sætter det sig i

ipioidreceptorer ved at efterligne endorfiner, der er kroppens eget smertelindrende stof.

Den slørende bevidsthedsvirkning befolkningen oplevede skete pga. opium og kodein der

spærrer for GABA neuroner, så VTA kan frigive dopamin, der fører til euforiske følelser.

Da VTA sidder ved midthjernen og midthjernen er en del af hjernestammen, betyder det at

bevidstheden sløres. Det herved frigivede dopamin bliver anvendt til at stimulerer nucleus

accumbens og frontale cortex.

Lin havde ingen viden inde for biologi og derfor troede han, at man bare kunne stoppe

opiumrygning ved hjælp af udefra kommende magtanvendelse, men det er svært, da det

kan give voldsomme abstinenser. Derfor bør man bruge et afvænningsprogram, hvor

medicinsk metode tages i brug.

Side!25!af!38!

Litteraturliste

Bøger:

Andersen, Henrik og Hansen, Lissi og Lieth, Vibek og Looft, Marianne og Olsen, Inge,

Medicinske fag, Munksgaard Danmark, 2. udgave, 2008

Burchum, Jacqueline og Rosenthal, Laura, Lehne's Pharmacology for Nursing Care,

Elsevier saunders, 9. Udgave, 2016

Fabricius, Henrik, Kina: tradition - revolution, Jul. Gjellerups Forlag, 1973

Falk, Jes Bo og Jørgensen, P.C. Willemoës, Opiumskrigen : et

kultursammenstød, Johnsen bogtryk, 1982

Kobylinski, Hanna, Kinas historie 1: til 1840, Gyldendal, 1976

Lauritzen, Torben og Lytzen, Charlotte B. og Selchau, Kristen og Skadhede, og Selchau,

Kristen, Yubio, 2015

Nationalmuseet, Kina- riget i midten, Nationalmuseet, 1975

Nørgaard, Jan rytter, Medicinske fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer, Dansk

sygeplejeråd, 3. Udgave, 2009

Rindom, Henrik, Rusmidlers biologi - om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen

2002

Sindballe, Anne-Marie, Stoftlex, Sunhedsstyrelsen, 2006

Spence, Jonathan D, Kina: historien om de seneste 400 år, Politikens Forlag A/S, 1991

Side!26!af!38!

Hjemmesider:

Abstinenser efter alkohol, stoffer og medicin, www.tjele.com/Abstinenser-efter-alkohol-

1965.aspx, besøgt. d. 18. december 2016

Effects of different phosphodiesterase-inhibiting drugs on human pregnant

myometrium: an in vitro study, www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3446047, besøgt d. 16.

december 2016

Hjernen, www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjernen-og-nerverne/nyttig-

viden-on-hjernen-og-nerverne/hjernen/, besøgt d. 17. december 2016.

Hjernens funktion, www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/hjernens-funktioner, besøgt d.

12 december 2016.

Hong Kongs historie, www.faktalink.dk/titelliste/hong/honghist, besøgt d. 9. december

2016.

Hvad er de funktioner myelinskeden?, www.sundhedguide.com/1/2014/09/hvad-er-de-

funktioner-myelinskeden-.html, besøgt d. 12. december 2016.

Influence of alginate oligosaccharides on growth, yield and alkaloid production of opium

poppy (Papaver somniferum L.), www.link.springer.com/article/10.1007/s

1056-0, besøgt d. 16. december 2016.

Kan jeg afvænning fra Opiate misbrug derhjemme?,

www.viden.articlesask.com/5mentalhealth/5addictionandrecove/16.html,

besøgt d. 17. december 2016

Kodein ”DAK”, www.min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/668, besøgt d. 14. december

2016

Misbrug af smertestillende medicin, www.danskmisbrugsbehandling.dk/smertestillende-

medicin/, besøgt d. 16. december 2016

Side!27!af!38!

Morfin og Opiums påvirkning af hjerne og krop,

www.morfinopium.wordpress.com/2011/05/25/morfinopium-pavirkning-af-hjerne-og-

krop/, besøgt d. 17. december 2016

Museforsøg afslører: Det sker i hjernen ved afhængighed af stoffer,

www.videnskab.dk/naturvidenskab/museforsoeg-afsloerer-det-sker-i-hjernen-ved-

afhaengighed-af-stoffer, besøgt d. 16. december 2016

Nervesystemet,

www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og

_almen_histologi/nervesystem, besøgt d. 13. december 2016.

Nervesystemets opbygning og funktion,

www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm, besøgt d. 12.

december 2016.

Opiates, www.accessscience.com.bib101.bibbaser.dk/content/opiates/471100, besøgt d.

13. december 2016

Opioider (analgetika), www.pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123,

besøgt d. 13. december 2016.

Opioider. Klinisk retningslinje for akut behandling af intoksikation og abstinenstilstande

og for opioidsubstitutionsbehandling,

www.ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument90326.htm#dafs1555727,

besøgt 16. december 2016

Opioider - heroin, morfin og kodein, www.medicinering.dk/opioder-heroin-morfin-og-

kodein/, besøgt d. 7. december 2016.

Side!28!af!38!

Opium Addiction, www.alcoholrehab.com/drug-addiction/opium-addiction/, besøgt d. 16.

december 2016

Pain, opiate analgesics and antagonists, www.slideplayer.com/slide/6921993/, besøgt d.

14. december 2016

Papaverin, www.biosite.dk/leksikon/papaverin.htm, besøgt 13. december 2016.

Papaverin - for smerter forårsaget af spasmer i glatte muskler,

www.ladyhealthnet.com/da/pages/309984, besøgt d. 14. december 2016

Quiz: Kinas historie,

www.historienet.dk/civilisationer/det-gamle-kina/quiz-kinas-historie, besøgt d. 8.

december 2016.

Radiolabeling of Morphine with 131 I and Its Biodistribution in Rats,

www.researchgate.net/publication/_Radiolabeling_of_Morphine_with_131_I_

and_Its_Biodistribution_in_Rats, besøgt d. 14. december 2016

The effect of papaverine on acute opiate withdrawal in guinea pig ileum,

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/, besøgt 16. december 2016

Types of treatment, www.rehab-international.org/opium-rehab-guide/types-of-addiction-

treatment, besøgt d. 16. december 2016

Side!29!af!38!

Bilag 1

Side!30!af!38!

Bilag 2

Bilaget er fra bogen ”Opiumskrigen : Et kultursammenstød” skrevet af Jes Bo

Falk og P.C. [navn fjernet] i år 1982. Kilden står i side 244-249.

Side!31!af!38!

Side!32!af!38!

Side!33!af!38!

Side!34!af!38!

Side!35!af!38!

Bilag 3

Bilaget er fra bogen ”Opiumskrigen : Et kultursammenstød” skrevet af Jes Bo

Falk og P.C. [navn fjernet] i år 1982. Kilden står i side 244-249.

Side!36!af!38!

Bilag 4

Bilaget er fra bogen ”Opiumskrigen : Et kultursammenstød” skrevet af Jes Bo

Falk og P.C. [navn fjernet] i år 1982. Kilden står i side 244-249.

Side!37!af!38!

Side!38!af!38!