SRP om det postfaktuelle samfund

SRP$ Det$postfaktuelle$samfund$ Martin$K.$Bendixen$

Det postfaktuelle samfund

Et studieretningsprojekt i samfundsfag/A og engelsk/A

STX 3.g

Opgaveformulering:

Gør rede for centrale træk ved det postfaktuelle samfund

Undersøg på baggrund af en retorisk analyse af to selvvalgte Donald Trump taler hvilken virkelighed han konstruerer,

og mediernes reaktion på hans udsagn

Diskutér hvilken betydning den postfaktuelle virkelighed har for demokratiet, herunder valgresultatet i USA. Inddrag

forskellige demokratiopfattelser og mediernes rolle i din diskussion

Vejledere:

16. december 2016

∗∗∗

STX 3.g

If it is on the internet it

must be true

- Abraham Lincoln

Abstract

The purpose of this paper is to explain The Post-Fact Society, and the most central features. The

reality Donald Trump constructs in The Post-Fact Society is examined by a rhetorical analysis of 2

Donald Trump speeches. It also includes how the media reacts to Trumps narratives. By using

different ideas of democracy The Post-Factual reality is discussed and how important it is for

democracy. There is used comparative analysis to see the medias reaction on Trump’s speeches and

argumentation analysis to justify Trumps narratives for the people. To dicuss The Post-Fact realities

role of the democracy, qualitative methods is applied to interpret empiric material. With the use of

positivism there is observed how different phenomena interacts with each other. There is a relative

powerful relationship between populism and The Post-Fact narratives together with an increasing

economical inequality. This implies for Donald Trumps speeches, where he uses a lot of patos to

appeal to the middle class, that is unsatified with the current political situation. Trump creates a

doomsday narrative, where he is the only one that can Make America Great Again. The media

reacts very negative to his claims. The Post-Factual reality makes it possible for Donald Trump to

construct the doomsday narrative, because it does not mean much, that it is not true. With the

oppurtunity to appeal by a populistic position The Post-Fact Society makes extreme political

stances easier to dispose for the people and obtain support. With an extension of the freedom of

speech the people now can be heard more than ever before and it makes it hard to distinguish facts

and fake facts.

$ $ $

Indholdsfortegnelse:

Den vestlige verdens vendepunkt 3

Det postfaktuelle samfunds rammer og befolkningens nye stemme 4

Postfaktuel og populistisk symbiose 5

Mediernes nye rolle i samfundet 6

Den offentlige splittelse og de konservative mediers samling 7

Bobler og sociale medier 9

Trumps taler er truende og tester virkeligheden 10

Forholdet mellem Trump og medierne 12

Trums postfaktuelle virkelighed 13

Hvordan Trump retfærdiggøre sit verdensbillede 14

Hvilken normativ demokratiopfattelse er mest bæredygtig i det postfaktuelle samfund 18

Mediernes magt i det postfaktuelle samfund 20

Habermas’ herredømmefri samtale og dens betydning for demokratiet 21

Det postfaktuelle samfunds betydning for demokratiet 23

Konklusion 24

Den vestlige verdens vendepunkt

Havde nogen forestillet sig for bare 2 år siden at stemme på en præsidentkandidat der lyver 70% af

tiden? Eller havde nogen overhovedet forestillet sig, at han havde en chance. Den 20. Januar

indtager han verdens mest magtfulde embede. Havde nogen forestillet sig for 2 år siden, at

Storbritannien ville melde sig ud af EU? Endda bestemt ved en folkeafstemning. Et fransk

præsidentvalg står for døren, der fortæller samme historie. Det føles som om, at alt kan ske i den

vestlige verden i denne tid. Løgne spredes hurtigere end sandheder og kan en løgn blive sand nok,

hvis man gentager den nok gange? Der er mange spørgsmål og endnu flere svar. I nutidens vestlige

verden er det svært at se om der er forskel på fup og fakta og, hvordan skelner vi mellem det?

Velkommen til det postfaktuelle samfund. Selv navnet for hele denne samfundsdiagnose er endda

misvisende, for vi har aldrig været i en faktuel tidsalder. Det virker, som om Europa og USA er ved

et vendepunkt, men er det egentligt så slemt, som det lyder? Er der overhovedet noget positivt i

denne tsunami af informationer, der slår sprækker i elitens mur af monopol på viden. Hvad sker der

når denne mur vælter og hvad sker der når en rig mand fra showbusiness råber op om at bygge en

mur langs hele den amerikansk-mexicanske grænse? Er sandheden i virkeligheden blevet relativ

eller måske er befolkningen bare godt træt af elitens politiske nederlag på nederlag, der vender

middelklassen på hovedet og lader pengene fra deres små lommer falde i elitens guldbelagte

hænder. Det ville svaret vise, når følgende problemstilling besvares:

Gør rede for centrale træk ved det postfaktuelle samfund.

Undersøg på baggrund af en retorisk analyse af to selvvalgte Donald Trump taler hvilken

virkelighed han konstruerer, og mediernes reaktion på hans udsagn.

Diskutér hvilken betydning den postfaktuelle virkelighed har for demokratiet, herunder

valgresultatet i USA. Inddrag forskellige demokratiopfattelser og mediernes rolle i din diskussion.

Der vil blive redegjort for det postfaktuelle samfund ved anvendelse af de seneste teorier inden for

sociale medier udarbejdet af den nyklækkede Rosenkjærsprisvinder, Vincent Hendrics, der mener

pluralistisk ignorance polariserer os og puster narrativer op til at ende uden værdi. Der vil også

blive forklaret, hvilke mekanismer der ligger bag dette nye samfundsbegreb. Herefter vil Trumps

taler blive analyseret ud fra en postfaktuel diskurs, der både skal forklare Trumps retoriske tale stil

og, hvordan han slipper af sted med at sige stort set, hvad der passer ham. Til sidst dækkes der op til

en demokratidebat, hvor både Hal Koch og den politiske medialisering skal sige noget om, hvor

meget den postfaktuelle virkelighed og medierne har af magt overfor demokratiet.

Det postfaktuelle samfunds rammer og befolkningens nye stemme

Det postfaktuelle samfund er et navn for det nuværende vestlige samfunds tilstand, hvor fakta,

eksperter og beviser har mistet sin forhenværende autoritet og legitimitet på trods af, at viden og

information aldrig har været mere tilgængelig. I dag abonneres der i højere grad på følelser,

irrationalitet og subjektive standpunkter. Første gang idéen om det postfaktuelle samfund dukkede

op var i bogen ”True enough: Learning to live in a Post-Fact Society” fra 2008 skrevet af

journalisten Farhad Manjoo. For at bevise, at det postfaktuelle samfund ikke er et nichebegreb, så

kårede The Oxford Dictionary ordet ”Post-truth” som årets ord.

Det er især på baggrund af Brexit

og USA’s præsidentvalg, at disse begreber er blevet anvendt, til at forklare grunden til valgenes

udfald. ”Post-truth” lægger sig meget op af det postfaktuelle samfund og beskriver den tendens, der

lægges til baggrund for valget af ordet ”postfaktuelt”. Det er vigtigt at man forstår, at der ikke er

sket en overgang fra det postmoderne samfund til det postfaktuelle samfund, men at det

postfaktuelle samfund er et navn, der anvendes i stedet for det postmoderne samfund. Ligeledes har

vi heller aldrig levet i et faktuelt samfund, hvorom nogen mener, at evidens aldrig har været

vigtigere end i dag, i det postfaktuelle samfund.

Ydermere kan det være svært at skelne, hvilket

begreb det postfaktuelle samfund danner ramme for. Om det er et synonym til noget andet, et

fænomen eller en samfundsdiagnose, der skal forklare forskellige begivenheder i nutiden. Derfor

skal begrebet det postfaktuelle samfund forstås, som en måde at beskrive den vestlige verdens

tilstand uanset begrebets legitimitet, og at det ikke bærer den samme anerkendelse, som andre

samfundsbeskrivelser. Dette er blot ét af mange bidrag til at forklare det komplekse samfund vi

lever i.

Et af trækkene for det postfaktuelle samfund er, at ”elitens monopol på viden og taletid er blevet

brudt”

og det kan forklares som, at der er sket en demokratisering af viden og fakta. For at forstå

dette brud er det vigtigt, at anerkende internettets betydning for, at civile kan ytre sig inde for

ytringsfrihedens rammer. Det har medført, at helt almindelige mennesker kan ytre sig i gennem de

$Flood$

$Bennike $8/ 8 -16$

$Ibid.$

sociale medier og i forskellige mediers kommentarspor. Derfor er der ikke kommet flere sandheder

og usandheder, men i stedet har den ellers afskårede befolkning fået en scene, hvor dens mening og

holdning kan blive læst og hørt. Man kan påstå, at der er sket en udvidelse af demokratiet, hvor

viden ikke længere er filtreret, men den kommer derimod direkte fra afsender til modtager uden at

blive sorteret og redigeret.

Postfaktuel og populistisk symbiose

Stikker man dybere ned i denne kamp mod elitens monopol, dannes et opgør i form af land mod by

og befolkningen mod eliten. Med udgangspunkt i USA, der ses som et af de mest ulige OECD-

lande er den økonomiske ulighed vokset fra omkring 1980 til i dag. Det samme gælder for de fleste

andre OECD-lande. Ud fra GINI-koefficienten, der er en skala for økonomisk ulighed er uligheden

vokset med 0.07 point på skalaen ud fra figur 1.

Figur 1

Ifølge Dansk Statistik er den økonomiske ulighed også steget i Danmark. Fra 1990 til 2014 er den

steget fra 0,21

til 0,28

i 2014. På samme tid er middelklassen blevet mindre, da flere falder mod

$Valgreen $

$Quitzau $

underklassen, mens overklassen og eliten har udvidet deres formuer.

Dette skaber en polarisering

samt en social ulighed, der skaber uro hos den bredeste del af befolkningen. Ud af denne

samfundsudvikling dannes grobund for populisme. Populismen er derfor meget tydelig i den

vestlige verden i disse år. Det ses både med Dansk Folkeparti herhjemme, Front National i Frankrig,

Alternative für Deutschland i Tyskland, Det Østrigske Frihedsparti og Donald Trump i USA.

Populismen er forankret i den jævne befolknings verdensbillede og er oftest en protest mod eliten

og det politiske etablissement.

Specielt i USA har populismen trumfet igennem, personificeret

gennem Donald Trump.

For at forstå det postfakutelle samfund og anerkende begrebet, er det vigtigt at forstå den

politikerlede, der hersker i USA samt store dele af den vestlige verden og den voksende

økonomiske ulighed, som udløser en protest og modstand især fra middelklassen, der er blevet

hårdest ramt af uligheden. For at bevise denne generelle utilfredshed, så er de to

præsidentkandidater, Hillary Clinton og Donald Trump, vurderet som de mest utroværdige

præsidentkandidater nogensinde i USA’s historie.

Dette leder op til, hvordan man forklarer, at en

realitystjerne og byggematador bliver præsident overfor en politisk erfaren og dygtig kvinde, der

selv har været senator, udenrigsminister og har en tidligere præsident som ægtefælle.

Mediernes nye rolle i samfundet

Det hele centrerer sig om et område: medierne. I USA er der meget stor forskel på at være demokrat

og republikaner. Præsidentvalget i år har ikke været nogen undtagelse. Sammenligner man med

Danmark er det meget grundlæggende spørgsmål amerikanerne er uenige i. Spørgsmålet om

hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabt kan for mange europæere, virke ret verdensfjernt.

Derudover er der stor forskel på partiernes politik, grundet at demokraterne er liberale i dansk

forstand, mens republikanerne er konservative. Med udgangspunkt i, at USA er et af de mest

liberale lande i verden er der heller ikke nogen medier, der har monopol på mediesystemet, da det

ikke er statsreguleret. Efter murens fald, sker der en udvikling, der fører til den politiske

medialisering vi kender i dag. Mediesystemerne bevæger sig fra den politiske verden til

$Laursen $

$Wikiped ia $

$Alexand er $

forretningsverden, hvor kommercialiseringen finder sted.

I USA findes der en historisk høj grad af

professionalisme der også er en vigtig faktor for medialiseringen. Medierne etableres, som en

opinionsindustri, hvorved meningsdannelsen industrialiseres, som betyder, at medierne bliver ”en

systematisk og rutinemæssig producent af opinion”.

Det betyder, at medierne har afgørende

betydning for ”at sikre befolkningens samtykke til politiske beslutninger og dermed skabe politisk

legitimitet i bred forstand.”

Ydermere er der nogle strukturelle forandringer i mediesystemet der

opfylder politikkens medialiseringen. Medierne fungerer som en platform for politisk intervention,

hvor synlighed og anvendelse af forskellige medieformater er en essentiel del af den politiske

kommunikation. Dog kan medielogikken tage en retning af populisme, der før havde et politisk

udspring, når medierne fragmenterer information, så forskellige befolkningsgrupper eksponeres for

bestemte politiske temaer.

Medialiseringen indebærer altså mediernes selvstændiggørelse som

institution, mens medierne på samme tid integreres, som en nødvendighed for samfundets

kommunikation. Det er vigtigt at forstå, at medierne som selvstændig samfundsinstitution ikke

fungerer som en direkte politisk virksomhed, men som ”samfundets vagthund” eller den fjerde

statsmagt, der centraliseres omkring den kollektive kommunikation og kan således påvirke politiske

institutioner som selvstændig politisk aktør.

Denne politiske medialisering er central for legitimiseringen af det postfaktuelle samfund. På

samme tid er der sket det, som Timothy E. Cook kalder et paradoks, hvor ”journalister kan betragtes

som politiske aktører… de formidler ikke alene politisk relevant information, men bidrager dagligt

til konstruktionen af den politiske dagsorden.”

Det har medført, at nyhedsmedierne har vundet

større politisk indflydelse med en apolitisk karakter overfor politiske institutioner.

Den offentlige splittelse og de konservative mediers samling

I USA betyder valget af medier meget for den enkelte borgers standpunkt. Det må opfattes som

logisk, at man abonnerer på det nyhedsmedie, der formidler en virkelighed, der er mest parallel med

ens egen. Den mediemæssige revolution, der fandt sted i 1990’erne skabte et konservativt

mediekompleks, der gav de konservative republikanere taletid og spalteplads på tv, radio og internet

$Hjarvard $s.7 8 $

$Hjarvard $s.6 8 $

$Hjarvard $s.6 9 $

$Hjarvard $s.$1 0 8 -109$

$Hjarvard $s.$7 1 $

i form af Fox News, Rush Limbaugh og Matt Drudge.

Matt Drudge blev senere inspirationskilden

til de radikalt konservative nyhedsmedier: Breitbart, TheBlaze og TownHall.

Hvad der startede

som en symbiose mellem de koservative medier og det republikanske parti er endt som en

glidebane, hvor selv de mest konservative politikere, som Ted Cruz og Marco Rubio blev anset for

det man kalder RINO’s: republican in name only.

Ifølge Ted Newman, bestyrelsesformand for

Gravity Strategic Communications og tidligere kommunikationsrådgiver for den republikanske

præsidentkandidat i 2012, Mitt Romney, skabte de konservative sin helt egen offentlighed af

borgere, der kun ser Fox News og læser Breitbart.

Dette er eskaleret med Trumps opstilling som

præsidentkandidat, der med hans ekstreme udtalelser skabte større seertal og flere hits og clicks hos

nyhedsmedierne end, hvad de hidtil har oplevet. Dette hænger sammen med mediesystemets

kommercialisering, hvor medierne på får en mere forretningsmæssig vinkel. Heraf kommer

symbiosen mellem Donald Trump og de konservative medier.

Denne opdeling medfører, at der ikke findes en fælles offentlighed i USA. Meget generaliserende

ser demokraterne MSBNC, mens republikanerne ser Fox News. Begge kanaler er biased omkring

deres politiske overbevisning og det er to forskelligt konstruerede verdener, som kommer til udtryk.

Ifølge den konservative talkshow-vært, Charlie Sykes, er det blevet umuligt at overbevise folk om

Trumps usandheder, for folk der læser Breitbart eller ser Fox tror ikke på de venstreorienterede eller

neutrale nyhedsmedier.

John Ziegler, der også er konservativ talkshow-vært udtaler at:”

Holdningen er, at hvis en historie pludselig kommer ud, og den ikke er på Breitbart eller er

godkendt af Drudge, så kan den ikke være sand. Især ikke hvis den handler om Donald Trump.”

Denne mistillid blandt medierne understøttes af en undersøgelse foretaget af Gallup, der viser ”at 55

procent af adspurgte amerikanere har minimal eller slet ingen tillid til, at medierne fremstiller en

sag nøjagtigt og fair.”

undersøgelsen er lavet i efteråret 2011,

men giver også et perspektiv, der

viser, at det ikke er et nyt fænomen.

$Gjerding $

$Ibid.$

$Bailey$

$Ibid.$

Bobler og sociale medier

Denne politiske medialisering skal kædes sammen med populismen, der kommer af den voksende

økonomiske ulighed samt opfindelsen af de sociale medier for at påpege 3 centrale træk for det

postfaktuelle samfund. Den sidste vigtige faktor for det postfaktuelle samfund er også et nyt

fænomen, der måske stadig ikke er blevet kureret for sine børnesygdomme. Facebook startede i

2004 og er derfor ikke meget mere end 10 år gammelt, men i forhold til dens alder har den opnået

enorm indflydelse i verden. Filosoffen, Vincent Hendricks, der vandt DR’s formidlingspris,

Rosenkjærsprisen, mener, at de sociale medier skaber bobler på samme måde som det ses på

finansmarkedet med aktier.

Det sker ved at likes, kommentarer og delinger på Facebook giver en

historie værdi. Dette fungerer dog som en uligevægtig dynamik, der kaldes for pluralistisk

ignorance.

Vincent Hendricks forklarer hvordan de sociale medier er sårbare overfor bobler:

”Det handler om, at alle tror, at alle andre tror, at et aktiv har en bestemt værdi. Og så kommer man

til at skrive under på en norm, fordi man tror, at alle andre er enige… Er man i tvivl om, hvad man

skal mene, kigger man på de andre, og læner sig op ad dem. ’De er nok bedre informerede end

mig,’ tænker man, men hvis alle gør det, tager vi kollektivt den forkerte beslutning, og det har

betydning for den offentlige debat, meningsdannelsen og debatkulturen.”

Denne boblegæstfrihed ligger til grund for at det er relativt omkostningsfrit at tilkendegive sin

mening, men problemet ligger i, at boblerne kan sprede sig med lysets hastighed både lokalt,

nationalt og globalt.

Det bliver postfaktuelt når en historie derved forhandles højere end dens

reelle værdi. Der er utallige eksempler, hvor en historie har fået mere opmærksomhed både af

medier og brugere end den burde og den ender med at blive ”substansløs”.

Ifølge Vincent Hendricks er der en balance mellem, at des flere oplysninger, der kommer, des mere

og kraftigere sorterer folk, som skaber polarisering, der gør oplysninger til en ulempe i stedet for en

fordel. Denne polarisering kan skabe politiske argumenter uden evidens, hvor de mest sete

$Bennike $24 / 4 -16$

$Ibid.$

narrativer vinder, da et narrativt ikke skal være sandt for at blive viralt.

Det er med til at skabe det

postfaktuelle samfund.

Trumps taler er truende og tester virkeligheden

Den 18. August 2016 holdt Donald Trump tale i Charlotte, North Carolina, om den nye

amerikanske fremtid.

Talen er holdt midt under kampagnen efter Trump er blevet valgt til

republikanernes præsidentkandidat. Derfor er kritikken rettet mod Det Demokratiske Parti, samt

modkandidaten Hillary Clinton. North Carolina har en lang republikansk tradition fra ,

hvor demokraterne kun vandt staten en enkelt gang.

I 2008 vandt Obama staten over McCain,

mens Romney vandt den tilbage i 2012. Derfor er staten vigtig for præsidentvalget i 2016, da den

har været ustabil siden Obama vandt staten.

Den 12. August, 6 dage før talen, viser nye målinger

fra CNN, at Clinton lægger til at få 49% af stemmerne, mens Trump står til 39%.

Det er en forskel

på 10 procentpoint, hvilket er meget høj og det er væsentligt at have i baghovedet, når man skal

finde Trumps motiver for sine udtalelser.

Talen i Charlotte er en meget progressiv tale fra Trumps standpunkt. Det er blandt andet på

baggrund af hans fokus på især afroamerikanere, men også andre minoriteter, såsom mexicanere.

Han udtaler følgende:

”I will not rest until children of every color in this country are fully included in the American

Dream. Jobs, safety, opportunity. Fair and equal representation. This is what I promise to African-

Americans, Hispanic-Americans, and all Americans.”

Citatet viser en samlende Trump, der på netop dette tidspunkt har smidt sin xenofobiske retorik. Det

skal medtages, at selvom de fleste mennesker til Trumps kampagne ”rallys” er hvide, så vises talen

på TV og i North Carolina udgør sorte alene 21,5% af befolkningen, hvilket er i den højere ende for

amerikanske stater. Derfor kan det også virke som et retorisk virkemiddel at Trump retter ind mod

en mere mangfoldig diskurs med henblik på at mindske det store hul op til Hillary.

$Ibid.$

$Blake$

$Wikiped ia ,$N o rt h $C a ro lin a $

$Wikiped ia ,$United$States$presidential$election$in$North$Carolina,$2016$

$Edition.cn n . co m$

$Blake$

$Ibid.$

$ $ $

12$

Et af de mest bemærkelsesværdige, men også karakteristiske udtalelser fra Trump er følgende:

”As you know, I am not a politician. I have worked in business, creating jobs and rebuilding

neighborhoods my entire adult life. I’ve never wanted to use the language of the insiders, and I’ve

never been politically correct – it takes far too much time, and can often make more difficulties.”

Den populistiske holdning kommer frem i dette citat, hvor han og hans tilhængere ser det, som

noget positivt, at han ikke er politisk korrekt samt, at han påstår, at det politiske fagsprog og det at

være politisk korrekt er for svært og tager for lang tid. Hvad der også er bemærkelsesværdigt ved

dette citat er, at det fremstilles positivt, at han ikke er politiker. Det uddyber han en smule senere

med en god mængde humor, hvor han fortæller, at i kampens hede kan han komme til at bruge de

forkerte ordvalg, hvilket han fortryder. Det skaber latter hos publikum og et smil hos Trump.

Det

minder meget om en sjælden undskyldning og viser en mere sympatisk Trump, som er relativ

atypisk i forhold til hans mere rabiate udtalelser og aggressive taler. Efter denne undskyldning

kommer pointen med, at han ikke er politiker: ”But one thing I can promise you is this: I will

always tell the truth.”

Her blottes der også populistiske træk ved at Trump deltager politisk uden

at være politiker, så på den måde fremstilles Trump, som om han kommer fra folket og taler folkets

sag mod den fejlende elite. Han bruger altså sin status som succesfuld forretningsmand til at virke

troværdig, som også kommer til udtryk ved, at han for mange amerikanere er et symbol på den

amerikanske drøm. Dette kan dog ses som et paradoks, da Trump er en del af eliten, men

repræsenterer folket. Han opnår altså tilslutning ved at tale hans egen samfundsgruppe ned.

Det er selvfølgelig Hillary Clinton, der refereres til, når Trump siger, at politikere lyver og er

korrupte. Som han selv siger: ”Hillary Clinton has proven to be one of the greatest liars of all

time”.

Der overdrives for at fremme forståelsen, der fungerer, som et retorisk virkemiddel. Dette

hænger sammen med disse retoriske faldgruber, som Trump bruger. Særligt anvender han ad

hominem, hvor han appellerer til modtagerens fordomme og følelser, men ikke til deres fornuft. Det

er især, når han mener, at hans egen politik er bedre end Clintons, fordi hun lyver og sletter e-mails.

Trumps retorik er derfor ikke diplomatisk, så han fremstår meget bombastisk, selvom denne tale er

mere sober end mange af hans forrige.

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$Ibid.$

$ $ $

13$

Forholdet mellem Trump og medierne

Belyser man talen objektivt er den meget overdramatiserende med fokus på spin og fakta, men

sammenligner man den med en klassisk Trump-tale er retorikken mere dæmpet og samlende end

normalt. Dette kommer til udtryk i mediernes vurdering af talen. Kigger man neutralt på talen, er

mange af de nævnte citater meget ekstreme, men Trump har flyttet den retoriske grænse så langt, at

mange af hans ellers absurde citater fremstår acceptable for medier. Washington Post, der ligger

mellem de mest venstreorienterede medier og centrum, har blandt andet kaldt den for Trumps

bedste tale i 2016 i form af en bred appel, men ikke uddybet yderligere, deres kommentar til talen.

The New York Times, der er overvejende højreorienteret, reagerede på talen med, at Trump

overraskede positivt ved at sige, at han fortrød nogle af de ting han har udtalt, selvom de ikke ved,

hvilke udtalelser han har fortrudt. Derudover fortæller de, at kritikerne ser det som en af hans bedste

taler under kampagnen, hvilket hans nedtonede retorik har stor fortjeneste i.

Det skal tages med, at det ikke er den her tale, der har skabt den opmærksomhed og støtte til Trump,

som han har opnået. Derfor er det væsentlig også at inddrage hans opstillingstale for at komme så

tæt på hans konkrete pointer og mål for hans kampagne, hvor det hele startede. Trumps

offentliggørelse, som præsidentkandidat finder sted i hjertet af Trumps fallos, Trump Tower, der

afslører Trumps tankegang. Det skal være stort, som ægte showbusiness. Det er også i hjertet af

Trumps verden, vi kommer ind i kernen af Trumps verdenssyn. Det er i kapitel 1 af hans kampagne,

hvor rammerne sættes for, hvad Trumps verden indeholder og ikke indeholder. For at kigge på talen

med fugleperspektiv er den meget rodet og uformel og kan flere gange minde om en form for

tankestrøm, der flyder ud af Trumps mund:

”it’s going to be one of the largest in the world. Ford. Good company. So I announced that I’m

running for president. I would… one of the early things I would do, probably before I even got in—

and I wouldn’t even use— you know, I have— I know the smartest negotiators in the world.”

Det kan være forstyrrende for Trumps pointer, men han kommer alligevel frem til flere ting der

holder kampagnen ud. Uden at lave en komparativ analyse kan Trumps reelle politske fokus

forstærkes ved, at anvende begge taler til at påvise hans centrale emner. Det skal medtages, at

muren ved grænsen mellem Mexico og USA er udeladt, da processen peger mod, at muren bliver

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$Blake$

$1.$Donald jt ru mp.com$

$time.com$

mere metaforisk end fysisk. Muren havde stor symbolsk værdi i kampagnen, men er her medtaget,

som en del af Trumps politik mod illegale indvandrere, da den kan komme til at fylde mere, end

hvad den realistisk har af værdi I forhold til udførelse.

Trums postfaktuelle virkelighed

Trump anvender I talen mange fakta, der er baseret mere på følelser og mavefornemmelse end

egentlig statistik. Det gælder hans syn på arbejdsløsheden I USA: “Our real unemployment is

anywhere from 18 to 20 percent. Don’t believe the 5.6. Don’t believe it.”

Han henviser til sin egen

fornemmelse, der videre kan fremstilles, som postfaktuel. Ifølge figur 2 er arbejdsløsheden dog

faldet fra 10% omkring skiftet fra 2009 til 2010 til 4,9% i juni 2016. Det er muligt, at Trump har

ret, men nationalt set falder arbejdsløsheden og er på næsten samme niveau som i 2008, inden

finanskrisen indtraf. Der er på samme tid anvendt retorisk virkemiddel I form af overdrivelse.

Figur 2

Han puster altså 5,6% arbejdsløshed op til 18-20% baseret på egen overbevisning. Dette er med til

at forstærke det billede af USA, som han tidligt fremstiller I hans første officielle tale som

$Hesson$

$time.com$

$ $ $

15$

præsidentkandidat: ”Our country is in serious trouble. We don’t have victories anymore. We used to

have victories, but we don’t have them.”

Denne udlægning af hvilken retning USA har taget

slutter Donald Trump også af med I hans tale ved at erklære, at en af USA vigtigste værdier er

forsvundet: “Sadly, the American dream is dead”.

Patos må derfor ses, som Trumps vigtigste og

mest anvendte appelform, da hans postfaktuelle argumenter ikke bygger på logos, men

selvkonstrueret data, der er svært at bevise. På samme tid falder etos også fra Trumps måde at

appellere på, da han er forretningsmand med virke I politik. Trump besidder dog en hvis mængde

etos I form af hans success som forretningsmand og anses derfor, som et billede på den

amerikanske drøm. Det skal forklares ud fra, at han overtog sin fars entrepenørfirma og gjorde det

til en milliardforretning, en historie som mange amerikanere kan identificere med den amerikanske

drøm. I den forstand besidder trump en ubestemt mængde etos, der dog har indflydelse.

Hvordan Trump retfærdiggøre sit verdensbillede

Trumps sprog er meget uraffineret og uformelt, der virker meget levende og som kan virke

tiltalende for især hans største vælgerskare, der er lavtuddannede hvide mænd med eller uden

arbejde. Især gentagelser og nemme klare budskaber er en essentiel del af Trumps retoriske

virkemidler. Et eksempel der appellerer til hans primære vælgergruppe er: ”I will be the greatest

jobs president that God ever created. I tell you that. I’ll bring back our jobs from China, from

Mexico, from Japan, from so many places. I’ll bring back our jobs, and I’ll bring back our

money.”

Udtalelsen bygger meget på, hvad han vil, men ikke hvordan. I dette eksempel udpeger

han sig selv, som en jobskabende præsident, der skal sænke arbejdsløsheden på de 18-20%, som er

et resultat han selv har konstrueret og som også er en stor del af hans postfaktuelle data, der er

meget karakteristisk for Trumps belæg. Det er også bevidst, at han nævner de tre lande: Kina, Japan

og Mexico. Tidligt I talen opstiller han narrativet omkring, at Kina og Japan vinder stort over USA

på handelsområdet.

En af hans forklaringer er, at USA’s positive syn på miljø er en

handelsmæssig klods om benet. I dette eksempel handler det om, at Kina bygger en militærø, men

det har de miljømæssige årsager sat en stopper for I USA: “Now, our country could never do that

because we’d have to get environmental clearance, and the environmentalist wouldn’t let our

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$Ibid.$$

$Ibid.$

country— we would never build in an ocean.”

Dette underbygger fint hans status som

klimanægter. På samme tid påstår han, at Japan oversvømmer det amerikanske bilmarked, hvor han

anvender et retorisk virkemiddel I form af en parallel mellem den amerikanske bilindustri og den

japanske bilindustri. Japanske biler erstatter amerikanske biler I USA, mens der ikke engang

eksisterer en Chevrolet I Japan. Til sidst bliver USA, I følge Trump, gjort til grin af Mexico:

“They’re sending people that have lots of problems, and they’re bringing those problems with us.

They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists.”

Påstanden er typisk for Trumps

retorik. Han anvender den samme sætningskonstruktion flere gange og benytter fordommen om, at

mexicanere er farlige mennesker ved at udpege den som syndebuk, da de er en minoritet. Ifølge

Trump er USA derfor omringet af lande der overvinder dem økonomisk og oversvømmer landet

med deres egne billigere produkter og mennesker, som landene ikke selv vil have: “Our enemies are

getting stronger and stronger by the way, and we as a country are getting weaker.” Udover

udenlandske magter truer USA, så er USA også svækket idenrigs samt politisk.

Populismen er altid rettet negativt mod eliten eller overklassen, I dette eksempel mener Trump, at

politikere fungerer som marionetdukker styret af lobbyisme: “They don’t even have a chance.

They’re controlled fully— they’re controlled fully by the lobbyists, by the donors, and by the

special interests, fully.”

Udover Trumps benyttelse af gentagelser, så mener han, at politikerne er

styret af de interesser, der finanserer dem. For at udpensle Trumps intention, så er USA’s

forvaltning mere eller mindre styret af selskaber og virksomheder. For også at få en postfaktuel

vinkel på Trumps retorik anvender han deduktiv argumentation omrking USA’s voksende gæld bl.a.

til Kina. Trump gør brug af reduction ad absurdum argumentation ved udtalelsen:

“According to the economists— who I’m not big believers in, but, nevertheless, this is what they’re

saying— that $24 trillion— we’re very close— that’s the point of no return. $24 trillion. We will be

there soon. That’s when we become Greece. That’s when we become a country that’s

unsalvageable. And we’re gonna be there very soon. We’re gonna be there very soon.”

Trump anvender altså fakta, han ikke tror på, til at benytte en retorisk faldgrube: glidebaneeffekten.

Ud fra disse økonomers udsagn mener Trump, at USA befinder sig på en irreversibel glidebane,

hvor der ikke er mulighed for økonomisk genrejsning. Udover det, viser udtalelsen også Trumps

$Ibid.$

$ $ $

17$

skepsis overfor eksperter og fakta, som han ikke viser stor tillid til, som er med til at fange essensen

af det postfaktuelle samfund.

Ser man på Trumps præsidentoffentliggørelse var den meget konservative avis Washington Times

meget positiv omkring Trump, som seriøs kandidat: ”Donald Trump is the Godzilla we all wanted

Sarah Palin to be. He is the real renegade. He is the businessman we wanted Mitt Romney to be. He

is the straight-talker that George W. Bush was on good days.”

I samme artikel anser de også

Trump som: ”The biggest splash of the 2016 presidential race.”

En anden konservativ og

populistisk avis, New York Post, var også venlig stemt over for Trumps offentliggørelse, men med

en hvis mangel på seriøsitet: “This will be fun to watch”.

De mente dog, at han havde forstærket

kandidatfeltet kraftigt. MSNBNC, der er biased mod venstrefløjen og Det Demokratiske Parti

forholdt sig forventet negativt til Trumps kandidatoffentliggørelse og negligerede hans betydning

for valget: “This does not change the fact, however, that Trump will simply never be elected

president”.

Der bliver ikke kommenteret meget på det politiske indhold, men selve

offentliggørelsen bliver rost, som det eneste lidt nævneværdige. “The event had surreal,

performance-art quality.”

Ud fra begge taler prøver Trump at opstille et faldent USA, der har set sine største dage og, hvor

den amerikanske drøm langsomt er død. Generelt har Trump et meget negativt verdensbillede, som

også kommer til udtryk i den 1. tale. Han argumenterer på mere lokalt niveau, når han f.eks.

fortæller, at ”Charlotte has lost 1 in 4 manufacturing jobs since China joined the WTO”

, hvor han

bagefter pointerer, at meget af dette skete, mens Clinton var udenrigsminister. Dette billede passer

godt ind i Trumps narrativ om at de amerikanske borgere mister deres industrielle jobs og

virksomheder i stedet outsourcer, som kædes sammen med hans egen påstand om, at

arbejdsløsheden reelt er på 18-20%.

En af Trumps andre narrativer går på, at der er for meget vold i gaden, som han selv nævner i den 1.

tale: ”The chaos and violence on our streets, and the assaults on law enforcement, are an attack

against all peaceful citizens. If I am elected President, this chaos and violence will end – and it will

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$2.$Donald jt ru mp.com$

$Ibid.$

$Msnbc .co m$

$Ibid.$

$Blake$

end very quickly.”

Trump giver her udtryk for, at der er for meget vold og at USA nærmest er

blevet et anarki. Igen fremstilles denne verden man ikke har lyst til at leve i, som kun Donald

Trump selv kan ordne. Det viser sig dog anderledes. Ifølge figur 3 er antallet af voldelige

forbrydelser faldet siden 1991 med næsten 50% til 2014.

Figur 3

For at opsummerer Trumps verdensbillede fra de to taler er USA ramt af høj arbejdsløshed, samt en

stigende vold kun Trump kan stopppe. USA’s gæld vokser og når snart et niveau, hvor landet

kollapser, hvis der ikke handles. På samme tid vokser Kina, Japan og Mexico på baggrund af

USA’s manglende evne til at være konkurrencedygtige, så importen er ved at overstige eksporten af

varer. Grænsen mellem Mexico og USA er utæt og Mexico sender illegalt folk over til USA, som

de ikke selv kan varetage, der er med til at forklare den stigende vold og kriminalitet. Til sidst

skyldes USA manglende konkurrenceevne, at politikkerne ikke har ledet landet optimalt, da mange

af dem er styret af lobbyisme og virksomheder der kun tilgodeser egne interesser. Donald Trump

har altså skabt et verdensbillede, der ikke er faktuelt korrekt, men som hans vælgere alligevel deler,

eller hvert fald støtter på baggrund af de to taler.

Hvilken normativ demokratiopfattelse er mest bæredygtig i det postfaktuelle samfund

$Ibid.$

$ $ $

19$

Hal Koch levede i den første del af det 20. århundrede og var en teolog, som er mest kendt for sin

bog Hvad er demokrati? om dansk demokratiteori. Han mener den bedste definition på demokrati er

diskussion.

I bogen skriver han også ”Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde

nerven i demokratiet.”

Netop påstanden om, at oplysning er nerven I demokratiet, åbner for det

postfaktuelle samfunds indfyldelse på demokratiet. Det er vigtigt at forstå inden for Hal Kochs

demokratiteori, at demokrati opnåes gennem dialog og “den gensidige forståelse og respekt, (som)

er demokratiets væsen.”

Derudover bruges folkeaftstemningen til afgørelser, der ikke kan opnåes

gennem enighed.

Ydermere mener Hal Koch ikke, at flertallet har ret. Afstemninger skal dog ikke

anses som udemokratisk, men en ufrugtbar debat, der leder op til afstemningen vil ses som

udemokratisk. Ufrugtbar debat indebærer “hvor ingen har Øre og Sind aabent for Modpartens

Argumenter. Hvis Afgørelsen er truffet paa Forhaand og Modpartens Synspunkter aldrig bliver En

et Problem, er Forhandlingen virkelig blevet til tom "Ordskvalder".”

For at forstå Hal Kochs teori,

så bliver afgørelser afgjort med “ordet eller sværdet.”

Sværdet skal fortolkes som diktatur, mens

ordet symboliserer demokrati, men metaforen kan også sættes på demokratiets

afgørelsesmuligheder. Her er ordet et symbol for demokratisk enighed gennem dialog, mens

sværdet symboliserer denne ufrugtbare debat, der skal forståes som verbal krig. Hal Kochs

demokratiteori ligger til grund for deltagelsesdemokrati. Dette vil betyde, at alle politiske tiltag

skulle til folkeafstemning, som ville betyde, at hele befolkningen skulle have nok information til at

tage en kvalificeret beslutning individuelt. Dette ville betyde, at politikerne ville blive reduceret til

at have samme indflydelse, som den almene borger på trods af deres fuldtidsbeskæftigelse inden for

politik. Med et direkte demokrati I Danmark ville storebæltsbroen aldrig have eksisteret i følge

Mogens Lykketoft

, mens demokratiforsker Mogens Herman Hansen mener, at det direkte

demokrati er det mest levedygtige grundet dens succes i antikkens Grækenland. På samme tid

argumenterer han for, at folkeafstemningen ikke har fungeret I nutiden f.eks. ved Brexit: “Der har

fuldstændigt manglet ordentlig oplysning om, hvad det er man skal stemme om, og hvad det

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$Koch$

$DR$

$Koch$

$Ibid.$

$Gjerding $

implicerer. Og under sådanne forudsætninger bliver en folkeafstemning meningsløs.”

Hvis man

inddrager det postfaktulle i f.eks. Brexit kan det være svært at blive oplyst på et faktuelt grundlag.

Leave-siden anvendte bl.a. argumentet, at Storbritanien sendte 350 mio. pund til EU om ugen,

hvilket viste sig at være postfaktuelt.

Inddrager man så Hal Kochs demokratiteori, så har debatten

op til Brexit være ufrugtbar og derfor kan man antyde, at afstemningen på nogle punkter kan

betragtes udemokratisk. Her skal det også inddrages at Storbritanien har repræsentivt demokrati og

Cora Pfafferott, der er fortaler for direkte demokrati mener, at det ikke er det direkte demokrati, der

skal have skylden, for “der var slet ikke en debat om indhold, og kampagnen varede kun 3

måneder.” Udover det mener hun også, at der manglede en demokratisk dannelse I direkte

demokrati, da briterne er vant til det repræsentative demokrati.

Den afdøde avisredaktør for Politikken, Tøger Seidenfaden mener dog, at det repræsentative

demokrati er det mest optimale af de to normative demokratiopfattelser i dag. Han begrunder det

med, at det ikke kun er af “praktiske grunde, men som følge af de grundlæggende og massive

fordele, der følger af en arbejdsdeling i samfundet.”

Det betyder, at vi overlader folkevalgte

politkere ansvaret for politiske beslutninger, der er professionelle og har mulighed for at opnå stor

indsigt i de forskellige politiske beslutninger.

Mediernes magt i det postfaktuelle samfund

USA har også repræsentativt demokrati og der er flere paralleler mellem Brexit og det amerikanske

præsidentvalg. I følge Timothy E. Cook har medierne stor indflydelse i den politiske

meningsdannelse. Udover formidling af politiske begivenheder er medierne I dag med til at

konstruere den politiske dagsorden.

Som før nævnt er medierne blevet en selvstændig

samfundsinstitution, hvis centrale rolle er, at styre den kollektive kommunikation. Ud fra denne

påstand skulle medierne være “statens vagthund” og alt information, der sendes ud i samfundet er

rationelt og faktatjekket, der gør det muligt at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det

politiske spin skal dog nævnes, som en mulig faktor til at fordreje udsagn, der af den grund bliver

noget andet end sandhed. Ved at inddrage de sociale medier skabes en stor mængde ufiltrerede

$Ibid.$

$Rask$Gler u p $

$Gjerding $

$Seidenfa d e n $

$8$side$70$

meninger, der påvirker demokratiet. I følge Vincent Hendricks er det nemt, at finde støtte på

internettet til stort set alle holdninger, man ønsker. Det skaber som før nævnt pluralistisk ignorance,

hvor narrativer bliver pustet op til at være så populære, at de mange likes vil give narrativet

troværdighed, da det gik viralt, selvom det ikke er sandt. Ud af dette skabes misinformation, mens

der på samme tid skabes polarisering, da det større antal informationer medfører en kraftigere

sortering omkring, hvilke nyheder der er kongruente med ens verdensbillede.

Dette monopolbrud på information kan dog også have positive synspunkter i form af udvidet

ytringsfrihed. At tilkendegive sin mening og blive hørt må ses, som et fremskridt for demokratiet og

ytringsfrihed, uanset om holdningerne er positive eller negative. Der kan være mere viden at sortere

i, men ud fra mekanismen omkring udbud og efterspørgsel, må de holdninger, som har størst

efterspørgsel i samfundet også opnå mest social kapital i form af likes, delinger og kommentarer,

mens de upopulære holdninger vil blive kritiseret eller forkastet, da de ikke anderkendes. Det kan

sammenlignes med folketingsvalg, hvor befolkningen vælger dem, man bedst mener kan varetage

befolkingens interesser. Det betyder nødvendigvis ikke, at de valgte er de bedste til at varetage

opgaven, men det er dem, som har kunne overbevise vælgerne bedst uanset argumenter, der er

anvendt. Dette kan sammenlignes med præsidentvalgkampen I USA, hvor Trump vandt valget,

selvom der var general enighed om, at meget af det, som han sagde ikke var sandt. Anerkender man

det postfaktuelle samfund, kan man diskutere om resultatet er et produkt af det postfaktuelle

samfund.

Habermas’ herredømmefri samtale og dens betydning for demokratiet

Her anvendes Habermas til at bevise, at den fælles offentlighed ikke eksisterer I USA. Den

herredømmefri samtale er en del af den kommutative handlen I Habermas’ systemverden.

Det skal

noteres, at den herredømmefri samtale er et ideal og noget man skal stræbe efter, og det er muligt at

opnå, hvorved man bevæger sig mod det deliberative demokrati. For at opfylde den herredømmefri

samtale er der 3 krav der skal opfyldes:

$Bennike $24 / 4 -16$

$professio n s vid e n $

$ $ $

22$

1. Accept af en objektiv sandhed og love, der opnåes gennem metodisk videnskabelig

observation, hvor man anerkender naturvidenskaben som objektiv sandhed.

Det gælder

f.eks. anerkendelsen af, at den globabe opvarmning er menneskeskabt.

2. Der skal eksistere procedurer for, hvilke normer der accepteres. Man skal have fælles

fodslag, som skal være retfærdigt og magtfrit. Habermas kalder det intersubjektivitet og går

ud på, at der skal være rigtighed i den sociale verden.

3. Alle parter skal være ligeværdige og ikke lyve eller anvende spin, men kun fortælle

sandheden. Dette kaldes også vederhæftighed.

Disse 3 krav skaber en rationel og progressiv samtale, hvor der argumenteres objektivt og alle parter

har lige muligheder. Tager man disse krav og holder op mod USA, så vil man hurtigt opdage, at en

del af Det Republikanske Parti er klimanægtere, samt de meget tydelige løgne især fra Trump og

flere konservative nyhedsmedier gør det umuligt at skabe grundlag for en herredømmefri samtale,

der skal skabe konensus om fundamentale samfundsændringer. Der er altså ikke et sted, hvor man

kan forsikre, at hvad dette medie skriver er sandt, der gælder for hele befolkningen. Konservative

vælgere vil sætte sin tiltro til Fox News, mens demokratiske vælgere vil tænde for MSBNC for at se

nyheder. Denne manglende fælles offentlighed er med til at polarisere og splitte et samfund, der kan

have svært ved at finde en reel sandhed og det vil derfor bevæge sig mod et postfaktuelt demokrati.

Dette kan være en af grundenene til Donald Trump har haft success med at opstille usande

narrativer, der alligevel er blevet accepteret trods deres manglende bevis for at være sande. Her kan

der bl.a. henvises til Trumps egen fornemmelse for, at arbejdsløsheden I virkeligheden var omkring

18-20%.

Denne offentlige opdeling er også blevet bevist I Danmark, hvor nyheder fragmenteres og

eksponeres for bestemte målgrupper og sociale lag.

TV-avisen på DR1 opdeler målgruppen for

henholdsvis 18.30 nyhederne og 21 nyhederne. Hvor 18.30 nyhederne har mere fokus på emner, der

kan findes en nær vinkel på, så har 21 nyhederne rettet sig mod et mere veluddannet og midaldrende

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$Ibid.$

$,$side$108$

målgruppe.

Dette kan medføre, at der kan udspringe populisme af medierne. Der er kommet et

større journalistisk fokus på nærhed frem for væsentlighedskriteriet.

Det kan altså udledes fra ovenstående, at det postfaktuelle samfund og populismen har haft stor

betydning for hinanden uden, at være afhængige. Det kan overvejes om de forstærker hinanden i

form af at befolkningen har nemmere ved at blive hørt, mens elitens vidensmonopol er blevet brudt,

som forklaret tidligere. Der er altså flere argumenter, der peger mod, at det har forstærket

demokratiet I form af folkets stemme er blevet højere, mens Vincent Henricks mener, at de sociale

medier har skabt en boblevirkelighed, hvor forskellige narrativer har en værdi, der gør narrativet

substansløs.

Tonen I den offentlige debat er dog blevet væsentligt hårdere online,

men også under

præsidentvalgkampen i USA, hvilket er farligt for den samlede offentlighed. På samme tid er der

ifølge Vincent Hendricks også en sammenhæng mellem den hårde tone og polarisering.

Trump har levet højt på hans postfaktuelle narrativer, der har hjulpet ham med at opbygge en

populistisk frygtpolitik, der fortæller om et USA, der er tæt på at kollapse. USA har tilbagegang

inderigs og udenrigs og ud fra dette narrativ har Trump udnyttet det postfaktuelle demokrati til at

kunne retfærdiggøre sin politik.

Det postfaktuelle samfunds betydning for demokratiet

Hvorvidt det postfaktuelle samfund er positivt eller negativt for demokratiet er meget nuanceret og

har flere aspekter, der kan opfattes som positive og negative. Er man enig i, at eliten er skyld i den

voksende økonomiske ulighed, der har ramt det meste af den vestlige verden, så må det

postfaktuelle samfund ses som et vendepunkt og en sejr for folket og populismen. Hvordan Brexit

og Trump, som præsident ender er dog svært at forudse gundet så mange ukendte variabler, men

indtil videre har det skabt usikkerhed for mange. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at folket

har været magtesløse, da de på mange punkter har turdet give det ukendte og usikre en chance.

Synes man, at samfundet har været stagneret, så har det postfaktuelle samfund været positiv for

demokratiet, da det har vist, at det er folket, som har magten, mens den hårde tone kan skabe uro

$Hjarvard ,$sid e $1 1 3 $

$Hjarvard $sid e $1 0 9 $

$Brun$

$ $ $

24$

for, hvordan fremtidens valgkampe kan ende. Det er positivt, at demokratiet giver muligheden for at

vælge en person som Trump, men det er foruroligende, at Trump kan blive valgt demokratisk, da

han ikke selv kan rumme demokrtaiet. Det skal forståes ud fra hans udtaleser om, at han ikke ville

acceptere valgresultatet, hvis Hillay Clinton vandt.

Det skabte bekymrede miner, da det kan

opildne til vold og mulig borgerkrig. Det er også foruroligende, at den hårde tone Trump lagde fra

start endte med relativt hurtigt at blive accepteret, mens det på samme tid har været muligt at slippe

af sted med så mange falske kendsgerninger. Om det er et produkt af det postfaktuelle samfund eller

om Trump selv har muliggjort det – det vil tiden vise.

Det postfaktuelle samfund tager en retning mod en ukendt fremtid, der kan ses som et vendepunkt

på den periode, der har kørt med autopilot for eliten i manges øjne siden murens fald og

opløsningen af Sovjetunionen. Med et uroligt EU og USA ledet af Trump ses et skifte i

magtbalancen og om det er positivt for demokratiet kan der kun findes svar på i fremtiden. Med et

postfaktuelt spin kan du dog tilpasse det postfaktuelle samfund, så det passer præcis ind i dit

verdensbillede. Bare se på Trump.

Konklusion

Det postfaktuelle samfund bygger på et sammenspil mellem sociale og nyhedsmedier, en stigende

populisme, der udspringer fra medierne og voksende økonomisk ulighed, der avler en splittet

offentlighed, der anvender en meget hård retorik. En voksende utilfredshed blandt middelklassen

overfor eliten har fået dem til at komme ud med sin vrede på skrift, der vha. de sociale medier har

udvidet ytringsfriheden. Bagsiden af dette brud på elitens videnmonopol er folk der puster

hinandens narrativer op på de sociale medier ved pluralistisk ignorance. Dette gør usande narrativer

virale, som mødes af en hård tone, som er med til at polariserer folk. Denne splittelse er også

gældende i den virkelige verden, hvor der i USA er en opdelt offentlighed, hvor Donald Trump

bygger postfaktuelle narrativer op, som møder stor tilslutning fra en utilfreds middelklasse, der har

fået nok af en elite, der ikke kan opfylde deres mål. Trump anvender en skræmmekampagne, der

skal skabe frygt og vise et narrativ, hvor USA er på glidebane mod afgrunden. Meget af hans retorik

består af nemme og klare budskaber, der fortæller om lande som Japan, Kina og Mexico der

overløber USA økonomisk, sender deres dårligste folk til landet og tager amerikanernes job. På

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$

$Nissen$

samme tid er USA’s elite personificeret gennem Hillary Clinton, som en stor gruppe af løgnere, der

er styret af virksomheder interesser. Deres politik har slået fejl og ifølge Trump selv, er det kun

ham, som kan bringe USA tilbage til storhedstid.

Udover at den postfaktuelle virkelighed har gjort det muligt for Trump at få succes med usande

narrativer, så har samfundet, som aldrig før behov for evidens og at kunne skelne fup fra fakta, da

informationsstrømmen i dag er meget større og ufiltreret. Politikkens medialisering har medført en

kommercialisering af medierne, der har skulle omlægge fra en oplysende vinkel til en

forretningsmæssig vinkel. På samme tid har de opnået status, som selvstændig samfundsinstitution,

hvis centrale rolle er at styre den kollektive kommunikation i samfundet. Det har medført en

fragmentering af nyheder, der henvender sig til bestemte målgrupper. Hvor populisme før udsprang

politisk, så kan populisme i dag udspringe fra medierne grundet den fragmenterede

nyhedseksponering. Det har blot forstærket Trumps politiske gennembrud, og de kan antages, at den

postfaktuelle virkelighed har skabt en gunstig situation for at slå igennem med en populistisk politk,

som er lykkedes for Trump.

∗∗∗

Litteraturliste:

Internetartikler:

1. donaldjtrump.com: DONALD J. TRUMP’S CHARLOTTE SPEECH “CATCHES CRITICS BY

SURPRISE”. Udgivet af Donaldjtrump.com. Internetadresse: https://www.donaldjtrump.com/press-

releases/donald-j-trumps-charlotte-speech-catches-critics-by-surprise - Besøgt d. 10.12.16 (Internet)

2. Donaldjtrump.com: DONALD TRUMP DELIVERS A MESSAGE REPUBLICANS NEED.

Udgivet af Donaldjtrump.com. Internetadresse: https://www.donaldjtrump.com/media/donald-

trump-delivers-a-message-republicans-need - Besøgt d. 10.12.16 (Internet)

Alexander, Harriet og Ruth Sherlock: US election 2016: Welcome to America's unpopularity

contest. I: The Telegraph, 17.8.16, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.telegraph.co.uk/news/2016/09/17/us-election-2016-welcome-to-americas-unpopularity-

contest/ Besøgt d. 9.12.16 (Artikel)

Bailey, Nanna og Mette Laursen: Politikken bag de amerikanske medier. I: Altinget, 29.4.12, s. 1-1.

Internetadresse: http://www.altinget.dk/usa/artikel/politikken-bag-de-amerikanske-medier Besøgt d.

11.12.16 (Artikel)

Bennike, Christian: Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes

demokrati. I: Information, 8.8.16, Internetadresse:

https://www.information.dk/kultur/2016/09/kalder-postfaktuelle-samfund-lige-saa-godt-kaldes-

demokrati Besøgt d. 10.12.16 (Artikel)

Bennike, Christian: De sociale medier kan sende os ud i et postfaktuelt demokrati. I: Information,

24.4.16, s. 1-1. Internetadresse: https://www.information.dk/indland/2016/05/sociale-medier-kan-

sende-postfaktuelt-demokrati Besøgt d. 13.12.16 (Artikel)

Blake, Aaron: Donald Trump’s best speech of the 2016 campaign, annotated. I: The Washington

Postt, 19.8.16, s. 1-1. Internetadresse: https://www.washingtonpost.com/news/the-

fix/wp/2016/08/19/donald-trumps-best-speech-of-the-2016-campaign-

annotated/?utm_term=.ceb46e1c35bf Besøgt d. 10.12.16 (Artikel)

Brun, Alexander: Vincent Hendricks: Vi kan ende i ”det postfaktuelle demokrati. I: Ræson, 30.1.16,

s. 1-1. Internetadresse: http://raeson.dk/2015/vincent-hendricks-vi-kan-ende-i-det-postfaktuelle-

demokrati-hvor-sandhed-er-ligegyldig-saa-laenge-du-kan-saette-soesaette-robuste-narrativer/

Besøgt d. 13.12.16 (Artikel)

$ $ $

27$

Christensen, Caroline Damsgaard: Verden bliver skabt af løgne. I: Mandagmorgen.dk, 14.7.16, s. 1-

1. Internetadresse: https://www.mm.dk/verden-bliver-skabt-af-loegne/ Besøgt d. 12.12.16 (Artikel)

Darcy, Oliver: ’De her medier er de eneste, du kan stole på. Alle de andre medier lyver for dig’. I:

Information, 10.8.16, s. 1-1. Internetadresse: https://www.information.dk/moti/2016/09/medier-

eneste-kan-stole-paa-andre-medier-lyver Besøgt d. 11.12.16 (Artikel)

DR: Demokrati er samtale. I: DR, 1.8.16, s. 1-1. Internetadresse:

https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/demokrati-er-samtale Besøgt d. 14.12.16 (Artikel)

Flood, Alison: 'Post-truth' named word of the year by Oxford Dictionaries. I: The Guardian,

15.11.16, s. 1-1. Internetadresse: https://www.theguardian.com/books/2016/nov/15/post-truth-

named-word-of-the-year-by-oxford-dictionaries Besøgt d. 12.12.16 (Artikel)

Gjerding, Sebastian: Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé?. I:

Information, 2.7.16, s. 1-1. Internetadresse:

https://www.information.dk/udland/2016/07/folkeafstemninger-direkte-demokrati-utrolig-daarlig-

ide Besøgt d. 10.12.16 (Artikel)

Hesson, Ted: Trump's border wall may be collapsing. I: Politico.com, 17.11.16, s. 1-1.

Internetadresse: http://www.politico.com/story/2016/11/trumps-border-wall-may-be-collapsing-

231567 Besøgt d. 10.12.16 (Artikel)

Koch, Hal: HAL KOCH: "ORDET ELLER SVÆRDET" 1945. I: Danmarkshistorien.dk, 12.09.16, s.

1-1. Internetadresse: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hal-koch-

ordet-eller-svaerdet-1945/?no_cache=1 Besøgt d. 11.12.16 (Artikel)

Laursen, Anders: De rige blivere rigere - andre står i stampe. I: DR, 11.4.16, s. 1-1.

Internetadresse: http://www.dr.dk/nyheder/indland/de-rige-bliver-rigere-andre-staar-i-stampe

Besøgt d. 13.12.16 (Artikel)

msnbc.com: Donald Trump, political performance artist. Udgivet af Steve Benen. Internetadresse:

http://www.msnbc.com/rachel-maddow-show/donald-trump-political-performance-artist - Besøgt d.

10.12.16 (Internet)

Nissen, Maya: VIDEO Trump vil ikke love at anerkende valgresultat: Jeg vil holde jer hen i

spænding. I: DR, 20.9.16, s. 1-1. Internetadresse: http://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-

2016/video/video-trump-vil-ikke-love-anerkende-valgresultat-jeg-vil-holde Besøgt d. 12.12.16

(Artikel)

professionsviden.dk: Habermas - samtale, kommunikation, demokrati og fornuft.. Udgivet af Søren

Lauridsen. Internetadresse:

http://professionsviden.dk/hvem_er_jurgen_habermas/habermas_samtale_kommunikation_demokra

ti_fornuft - Besøgt d. 11.12.16 (Internet)

Quitzau, Jarl Christian og Peter E. Lauritzen: Uligheden vokser i indkomsten. I: Dansk Statistik nr.

612, 16.12.16, s. 1-1. Internetadresse: http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=20653 Besøgt d.

12.12.16 (Artikel)

Rask Glerup, Marie og Helle Bjerg Fuusager: FAKTATJEK: Brexit-debat fyldt med fordrejninger. I:

DR, 23.6.16, s. 1-1. Internetadresse: https://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/faktatjek-brexit-

debat-fyldt-med-fordrejninger Besøgt d. 15.12.16 (Artikel)

Seidenfaden, Tøger: PS: Hvad demokrati er - og ikke er. I: Politiken, 1.12.2002, s.

(Artikel)

time.com: Here’s Donald Trump’s Presidential Announcement Speech. Udgivet af Time. Sidst

opdateret: 16.6.15. Internetadresse: http://time.com/3923128/donald-trump-announcement-speech/ -

Besøgt d. 10.12.16 (Internet)

Valgreen, Carsten: Fattigdom i Danmark. I: punditokraterne.dk, 25.4.10, s. 1-1. Internetadresse:

http://punditokraterne.dk/2010/03/25/fattigdom-i-danmark/ Besøgt d. 12.12.16 (Artikel)

Wikipedia: Populisme. I: Wikipedia.org, 6.12.16, s. 1-1. Internetadresse:

https://da.wikipedia.org/wiki/Populisme#Det_21._.C3.A5rhundredes_populisme Besøgt d. 14.12.16

(Artikel)

Wikipedia.org: North Carolina. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

https://da.wikipedia.org/wiki/North_Carolina#Politik - Besøgt d. 10.12.16 (Internet)

Wikipedia.org: United States presidential election in North Carolina, 2016. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse:

https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_presidential_election_in_North_Carolina,_2016 -

Besøgt d. 10.12.16 (Internet)

Bøger

Hjarvard, Stig: En verden af medier. 1. udg. Samfundslitteratur, 2008. (Bog)

Figurer

Figur 1:

americancenturyblog.com. Udgivet af americancenturyblog.com. Internetadresse:

http://americancenturyblog.com/fig4_10-4-11/ - Besøgt d. 10.12.16 (Internet)

Figur 2:

USA - arbejdsløshedsprocent. Udgivet af Google.dk. Internetadresse: Google.dk - Besøgt d.

10.12.16 (Internet) (poppede op ved google-søgning)

Figur 3:

statista.com. Udgivet af statista.com. Internetadresse:

https://www.statista.com/statistics/191219/reported-violent-crime-rate-in-the-usa-since-1990/ -

Besøgt d. 10.12.16 (Internet)