SOP om døden i Bioteknologi A og Idéhistorie B

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 3 af 24

Titelblad&

Skole: Aalborg Tekniske Gymnasium

Titel: Studieretningsprojekt - Døden

Projektperiode: 19/01/2015 – 27/03/2015

Fag: Bioteknologi A, Idehistorie B

HTX 3. år

Vejledere:

Antal normalsider: 14,74 sider (32420 anslag /2200 anslag pr. side)

Forsidebillederne er taget fra:

http://paranormalresearchforum.net/2012/06/19/prf-june-20-2012-returning-from-death/

http://www.zmescience.com/medicine/death-like-a-wave-slowly-organism-4/

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 4 af 24

Abstract&

Ever since the human civilization began, death has been discussed. Death is not an easy term to

define; it depends on how you will see death. Death can be seen as the ancient Greeks, the Scandi-

navian Vikings or you can even see it through the Christians’ eyes. Death can also just be seen as

the end of life and nothing else.

At first in the project rigor mortis, Cheyne-Stokes respiration, and how the death affects the brain.

When these topics are explained, the mythology and religious view on death are explained. The

used mythology and religion is Norse mythology, Greek mythology and Christianity. Also in this

project, the view on death would be discussed and valuated. The project will not have a final con-

clusion, because death is at topic, which cannot be concluded on. This is also explained in the pro-

ject.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 5 af 24

Indholds fo r te g n e lse !

Indledning(....................................................................................................................................................(6(

Nedsat(vejrtrækningsevne(.....................................................................................................................(7(

Reguleringen(af(åndedrættet(............................................................................................................................(7!

Cheyne-Stokes(respiration(................................................................................................ ................................(8!

Rigor(mortis(................................................................................................................................................(9(

Grænsen(mellem(liv(og(død(.................................................................................................................(11(

Mytologi(................................................................................................................................................................(12!

Videnskab(.............................................................................................................................................................(14!

Nærdødsoplevelser(................................................................................................................................(14(

Videnskab(og(mytologi(.........................................................................................................................(15(

Mening(med(døden…(.............................................................................................................................(17(

Hvis(man(levede(evigt(.......................................................................................................................................(17!

Hvis(døden(blev(afmystificeret(......................................................................................................................(18!

Når(alt(kommer(til(alt(............................................................................................................................(19(

Litteraturliste(..........................................................................................................................................(20(

Websider(...............................................................................................................................................................(20!

Bøger(......................................................................................................................................................................(21!

Videnskabelige(artikler(...................................................................................................................................(22!

Interview s(............................................................................................................................................................(22!

Bilag(............................................................................................................................................................(23(

Bilag(1(–(besked(fra(Karin(Dahl(Assing(.......................................................................................................(23!

Bilag(2(–(Beskeder(fra(Gitte(Lykke(Andersen(...........................................................................................(24!

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 6 af 24

Indlednin g&

“Døden er det eneste Visse, og det Eneste, hvorom der intet er vist”

- Søren Kierkegaard (Gyldendals "Den Store Danske", 2012)

Det Søren Kierkegaard vil sige med dette citat er, at alle ved de skal dø, men alligevel vides der

stadig næsten intet om den. Der er masser af beretninger om døden, som prøver at give en forkla-

ring på hvorfor man dør og hvad der sker. Nogen tror på der er mere mellem himmel og jord; andre

tror ikke på det metafysiske. Døden lægger også til grundlag for meget forskning, få eksempler er

blot forskningen i det evige (telomerer), forskning i nærdødsoplevelser, forskning om den dødes

krop og meget mere. Døden er altså et kæmpe spørgsmål vi alle blot bevæger os imod, men allige-

vel prøver man at udsætte den.

Udsættelsen kommer bl.a. i form af sundhed og heldbred, hvor flere og flere fokuserer på deres hel-

bred. Dette gøres bl.a. for at leve længere, men selvom man lever sundt, har man ikke opnået en

udødelighed. Døden derfor kan altså sagtens ramme dem, der lever sundt tidligere (Østergård,

2012). Ingen har garantier for noget, selvom tendenser viser man i gennemsnit lever længere, vil

skæbnen det nogen gange noget andet. Er der en dybere mening med dette? I den græske mytologi

mente man at tre hekse bestemte, hvor lang ens livssnor skulle være (Hjortsø, 1999), mens man i

nordisk mytologi mente, at vikinger der døde i kamp var udvalgt af Odin til at sidde ved hans side

(Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev). I videnskaben menes det at telomere har en vig-

tig faktor inden for døden, og derfor forskes der inden for dette (Pedersen, 2009). Så man har altså

forskellige måder at se på, hvad der er afgørende for dødens indtræden.

Men selvom opfattelsen er forskellig, dukker der hele tiden nye videnskabelige svar op. Hver eneste

gang der kommer ny viden om døden, dukker der nye spørgsmål op om døden. Der vides mere og

mere om døden, men enegyldige svar kommer der ikke. Der er stadig kun en ting som er ganske

vist om døden, og det er at den vil komme, uanset om man er rig eller fattig, tyk eller tynd, religiøs

eller ikke-religiøs. Spørgsmålet er blot, hvornår og hvordan.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 7 af 24

Nedsat&vejrtrækningsevne&

Udover, at man ved døden kommer, er der dog også nogle fænomener man ofte ser inden og efter

man dør. Et ofte set stadie inden døden indtræffer, er at vejrtrækningen ændrer sig, hvilket sker på

grund af den nedsatte hjerte- og lungefunktion. Den nedsatte hjerte- og lungefunktion skaber en

ophobning af CO

(Damkjær, Lundgren, & Stenum, 2012). Hvordan dette påvirker vejrtrækningen,

vil kunne ses på hvordan reguleringen af åndedrættet sker.

Reguleringen&af&åndedrættet&

Åndedrættet har til opgave at optage ilt, udskille

kuldioxid samt opretholde blodets pH. Når ånde-

drættet bliver reguleret sker det i åndedrætscen-

tret, hvilket ligger i et område kaldet ”medulla

oblongata”, som ligger i forlængelse af rygmar-

ven. For at åndedrættet skal blive reguleret, er der

nogle faktorer der kan spille ind (se Figur 1):

• De centrale kemoreceptorer

• De perifere kemoreceptorer

• Bevidst i højere hjernecentre

Hjernen ligger ikke frit inde i kraniet, men flyder i

en væske som forkortes CSF (cerebrospinalvæ-

sken), og i mellem CSF og blodet findes en blod-

hjerne-barriere. I blodet findes et buffersystem,

som holder pH’en stabil. Dette buffersystem indvirker også i transporten af CO

i blodet, men i CSF

findes der ikke et buffersystem. CO

kan diffundere igennem blod-hjerne-barrieren, hvilket på

grund af det manglende buffersystem ændrer pH’en kraftigt. Selve den kemiske reaktion der sker

når CO

ændre pH’en kan ses nedenunder i reaktionsskemaet:

𝐻

𝑂 + 𝐶𝑂

⇌ 𝐻

𝐶𝑂

⇌ 𝐻𝐶𝑂

(

+ 𝐻

)

Reaktionsskemaet viser, hvordan CO

og vand sammen danner kulsyre, hvilket videre kan danne

hydrogencarbonat og hydroner, denne reaktion kaldes ”kulsyresystemet”. Hydronerne er det der er

Figur 1 – Figuren herover illustrerer, hvilke faktorer der

spiller ind på åndedrætscenteret. For forklaring på fakto-

rerne se tekst.

Kilde: (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004).

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 8 af 24

med til at gøre væsken sur, hvilket hæmoglobinet i de røde blodlegemer ville kunne forhindre. De

røde blodlegemer er nemlig med, til at holde pH’en i blodet stabilt, ved at binde hydronerne til sig.

Hydronerne stimulerer nogle receptorer oppe i åndedrætscentreret, altså de centrale kemoreceptorer.

Dette øger aktiviteten i centret, hvilket så skaber en forøget ventilation (Falkenberg, Gasbjerg, &

Nielsen, 2004).

Næste funktionen, som kan øge aktiviteten i åndedrætscenteret, er de perifere kemoreceptorer. De

sidder i halsarterien samt i aorta. Kemoreceptorernes celler i disse regioner gennemblødes af store

mængder blod. Cellerne stimuleres ved en stigning af CO

trykket i blodet og et fald i pH’en, hvil-

ket er på grund af hydronerne, i forbindelse med at CO

trykket stiger, vil ligevægten i ”kulsyresy-

stemet” gå mod højre. Dette stemmer ligeledes overens med Le Chateliers princip:

Et ydre indgreb i et ligevægtssystem fremkalder en forskydning, som formindsker virk-

ningen af indgrebet (Sivebæk, 2012).

Altså for at formindske virkningen af mere CO

, vil der blive omsat mere til hydrogencarbonat og

hydroner, så systemet igen er i ligevægt. Så når cellerne stimuleres, vil aktiviteten i åndedrætscen-

treret stige, og ventilation vil derved stige for at forsøge at skyde ligningen mod venstre, og derfor

opretholde en normal pH. Et fald af O

trykket vil ikke stimulere cellerne i så stor grad som pH fald,

samt en stigning i CO

trykket, hvilket skyldes cellerne påvirkes meget af pH’en og CO

trykket.

trykket er det som styrer ventilationen mest, mens pH kommer derefter, og tilsammen kan de

øge ventilationen op til 10 gange over det normale niveau (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004)

Ventilationen kan man selv styre bevidst, hvilket beviser, at åndedrætscenteret kan styres af højere

hjerne centre (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004).

Cheyne-Stokes&respiration&

Når vejrtrækningsevnen bliver mindsket, vil vejrtrækningsmønsteret automatisk ændre sig. Der er

mange måder mønsteret kan ændre sig på. En af disse måder kaldes for Cheyne-Stokes respiration

(opkaldt efter den skotske læge John Cheyne og den irske læge William Stokes (Paulson, 2013)).

Denne form for respiration beskrives af Karin Dahl Assing, overlæge på lungemedicinsk afdeling

på Aalborg Universitetshospital, som:

”Cheyne-Stokes respiration er periodisk vejrtrækning, hvor vejrtrækningen bliver dybe-

re og dybere, derefter svagere med perioder med pause i vejrtrækningen. Typisk vejr-

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 9 af 24

trækning er 10-20 sekunders pause i vejrtrækningen (apnø) efterfulgt af vejrtrækning

med tiltagende dybde og frekvens – gentages flere gange” (Assing, 2015) (se Figur 2).

Årsagen til Cheyne-Stokes respiration skyldes, at der

sker en ændring for de forskellige kemoreceptorer. Når

trykket og koncentrationen af hydroner ændrer sig

under en apnø periode (apnø er forskellige ting, men

grundlæggende er det når man stopper med at trække

vejret, enten på grund af sygdom eller fordi man lukker

til i svælget (Andersen E. , 2012).), hvorpå trykket eller

koncentrationen rammer en tærskelværdi, vil kemore-

ceptorerne blive stimuleret. Stimulationen sker på

grund af at CO

trykket stiger og dermed steg koncen-

trationen af hydroner også. Kemoreceptorerne vil sende impulser afsted til åndedrætscentret der

hermed vil ændre vejrtrækningsmønstreret til små hurtige sammentrækninger. Dette vil sørge for, at

trykket falder og dermed også koncentrationen af hydroner også falder, da det fremskynder

afgivningen af CO

i lungerne. Når trykket er faldet, vil man kunne risikere at få en apnø periode

igen, hvilket vil sætte ændringen af vejrtrækningen i gang igen (Yumino & Bradley, 2007)

(Cherniack, Longobardo, & Evangelista, 2005).

Rigor&mortis&

Et fænomen, der kommer efter døden er rigor mortis, også kaldet dødsstivhed. Rigor mortis indtræ-

der typisk 2-4 timer efter dødens indtræden. Tiden før rigor mortis opstår, er afhængig af, hvor fy-

sisk aktiv man var på dødstidspunktet, hvor god form man var i og temperaturen (Worm, 2010;

Damkjær, Lundgren, & Stenum, 2012). Rigor mortis starter oppe ved hovedet, og bevæger sig der-

efter ned i kroppen. Når rigor mortis er fuldkommen, vil liget være så stift, at man ville have svært

ved at bøje et led. Hvis man så bøjer et stift led, vil rigor mortis forsvinde og den vil ikke komme

tilbage. Rigor mortis aftager også af sig selv efter ca. et døgn (Hildebrandt, 2012).

For at forstå, hvordan rigor mortis egentlig opstår, skal man ind og se på, hvordan musklerne egent-

lig fungerer. Kroppen er opbygget af tre forskellige slags muskler: tværstribede muskler, glatte

muskler og hjertemuskler. Den muskeltype, der er årsagen til man ser rigor mortis er de tværstribe-

Figur 2 - Denne figur viser Cheyne-Stokes respira-

tion, hvor x-aksen viser respirationen over tid, og

y-aksen illustrerer respirationsamplituden. Man

kan se der er skiftende amplitude (altså respirati-

ons dybde), efterfulgt af en apnø periode (10 - 20

sekunder). Se tekst for forklaring.

Kilde: (Healthtap)

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 10 af 24

de muskler (se Figur 3a), også kaldet skeletmuskler. De tværstribede muskler består af en masse

muskelfibre ( se Figur 3B), disse muskelfibre består så af en del sarcomerer (se Figur 3c). Et sar-

comer består af en masse myofibriler. Disse myofibriler er tværstribede, hvilket skyldes H-zoner,

A-bånd, I-bånd og Z-linjer (se Figur 3d). På Z-linjerne sidder der nogle proteiner kaldet aktin, disse

proteiner er kugleformede og sidder i en lang perlerække,

og de snor sig rundt. Rundt om aktinet ligger et protein

kaldet tropomyosin, og rundt om dette protein sidder der

et andet protein, kaldet troponin. Troponin sidder med

regelmæssig afstand ned af tropomyosinet, og har et bin-

dingssted til Ca

-ioner. Myosinfilamentet er myosinmo-

lekyler, som sidder på en lang række, og ude i enden har

et såkaldt hoved (se Figur 3e) (Falkenberg, Gasbjerg, &

Nielsen, 2004).

Der er nogle ind krængninger i cellemembranen, der går

tværs over muskelfibrene, det er såkaldte T-rør. Disse T-

rør har kontakt til nogle hulrum eller sække kaldet for

sarcoplasmatiske reticulum, ofte forkortet til S.R.. S.R.

står for proteinsyntesen i muskelcellerne ligesom den

endoplasmatiske reticulum i kroppens øvrige celler, men

indeholder herudover også en del Ca

-ioner Når der

kommer et nervesignal fra en motorisk nervecelle overføres dette til den motoriske endeplade, som

kan sammenlignes med en stor synapse. Nervesignalet øger gennemtrængeligheden (permeabilitet)

for Na

. Dette betyder at Na

begynder at strømme ind i muskelfiberen og ændre potentialet inde i

muskelfiberen. Kort tid efter genoprettes potentialet, ved at permeabiliteten øges for K

, og derved

strømmer de ud af fiberen. Dette kaldes aktionspotentialet, når der sker en kort ændring i membran

potentialet. Aktionspotentialet vandrer hurtigt henover muskelfiberen, og ned i T-rørerne. Herefter

frigøres Ca

-ioner fra S.R. og ud til sarcomeret, hvor det spredes med diffusion. Når det er frit i

sarcomeret binder Ca

-ioner sig til troponinet, som herved forskyder tropomyosinet. Nu er aktinet

frit tilgængeligt for mysin hovederne (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004).

Nu, hvor aktinet er frit tilgængeligt for myosinhovedet, kan der ske en muskekontraktion. Dette sker

ved en cyklus, kaldet tværbroscyklussen, som består af fire trin (se Figur 4):

Figur 3 - På figuren herover ses musklens op-

bygning. Musklen bliver gradvist forstørret,

forstørrelsen er forklaret i teksten.

Kilde: (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004)

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 11 af 24

1. ATP binder sig til myosinhovedet.

2. ATP spaltes til ADP og et uorganisk phoshat (P). Denne spaltning sker ved hjælp af enzy-

met myosin-ATPase, som er en del af myosinhovedet. Energien fra dette oplagres så i myo-

sinhovedet.

3. Myosinhovedet binder sig nu til aktinet; en

tværbro er nu dannet. Myosinhovedet bruger

den oplagrede energi til at slå et lille knæk, og

derved trækkes der i aktinet. Dette trækker Z-

linjerne tættere på hinanden.

4. Nu bindes der et nyt ATP til myosinhovedet og

bindingen mellem aktinet og myosinhoved bry-

des. Myosinhovedet sættes tilbage til dens start-

position, og cyklussen gentages.

Dette fortsætter så længe musklen bliver stimuleret af et nervesignal. Når signalet stopper bliver

-ionerne pumpet tilbage til S.R., og herved stopper kontraktionen og tværbrocyklussen stoppes.

Tværbrocyklussen foretages af en masse myosinhoveder som alle trækker i det samme aktin, derved

sker kontraktion ganske hurtigt (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004).

Nu kan rigor mortis forklares, for når vi dør udlignes potentialet intra- og ekstracellulært (inde og

udenfor cellemembranen), hvilket betyder at ATP koncentrationen intracellulært falder og muskula-

turen sætter sig fast, da myosin og aktin ikke løsnes (Worm, 2010).

Grænsen&mellem&liv&og&død&

Døden blev engang defineret klinisk, ved at hjertet ikke længere slog, men efter genoplivningspro-

cedurer blev mere normale og man derfor kunne genoplives efter få minutters hjertestop, måtte det-

te omdefineres. Den nye definition er derfor, når kroppens overlevelsesfunktioner svigter, altså hjer-

tet stopper med at slå, åndedrættet holder op og regulering fra hjernen ophører, er man i dag klinisk

død. Denne definition får også et problem, da man på grund af teknologien i dag, kan kobles til ma-

skiner, som vil overtage nogle af disse funktioner, og derfor vil nogle af funktionerne ikke stoppe,

og man kan derfor ikke erklæres klinisk død. Endvidere kom der en ny definition, som er en juridisk

version, hvilken lyder på at man igennem tests skal undersøge, om der er aktivitet i hjernen. Er dette

ikke tilfældet kan personen erklæres juridisk død (leksikon.org, 2005).

Figur 4 - Figuren herover illustrere de 4 faser som

er beskrevet i teksten, punkt 1 til 4.

Kilde: (Falkenberg, Gasbjerg, & Nielsen, 2004)

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 12 af 24

Mytologi&

Tilbage i det antikke Grækenland var det ikke noget problem, at erklære og definere en persons

død. Der var nemlig ikke en hjerte-lungemaskine som kunne holde et menneske i live. Dengang var

døden ikke så ”unormal” som den er i dag; med unormalt menes der, at folk dør senere og senere,

og man skal ikke længere opleve døden af nær familie i en ung alder. Terminale syge var normalt i

familien, og man snakkede derfor om en ”god død” og om at man havde ” frihed til at forlade” for

de syge mennesker. Disse to termer dækker over dødens ære og en frihed til at vælge døden, hvilket

var vigtigt når man skulle vurderes ved dødsporten i Hades. Blev man vurderet til ikke værdig (samt

hvis familien ikke havde ofret korrekt til Hades) ville Kerberos (en stor trehovedet vagthund, som

logrede og slikkede de værdige ind i dødsriget, men var bidsk, aggressiv og vild overfor dem der

prøvede at slippe ud) ikke lukke den døde ind i dødsriget.

På grund af æren ved at dø, var der ikke nogen stor diskussion om man kunne acceptere, f.eks

dødshjælp, så den terminale kunne få den bedst spirituelle død. Udover dette var dødens ”befrielse”

heller ikke så svær at håndtere dengang. I selve dødsøjeblikket beskrives det i græsk mytologi, at

ens psyche (psyche; en form for personificeret livssjæl (Hammer, 2012)) forlader kroppen for deref-

ter at leve en skyggetilværelse i Hades. Når man så døde, skulle de pårørende ligge en mønt ind

under tungen, så man kunne komme med færgemanden ned til dødsriget. For at komme til dødsri-

get, skulle man nemlig sejle dertil, hvilket for det meste var over floden Styx (Hjortsø, 1999)

(Thielst, 2008) (Dubose, 1994).

Den nordiske mytologi havde ikke helt samme opfattelse af døden. Døden og frugtbarheden var tæt

forbundet med hinanden, hvilket kan ses på deres begravelses ritual. En slavinde skulle befrugtes

før hun blev slået ihjel og lagt ved siden af den døde høvding. Dette skulle ses som, at høvdingen

blev hjulpet til frugtbarhed af slavinden. Endnu et tegn på frugtbarheden og døden var tæt knyttet

kan ses på offerdyrene, hvor der blev ofret to af hver dyr; et af hver køn (Stefánsson, 2005)

(Randrup, 2010).

Når man døde kunne man komme fire forskellige steder hen, det første var Hel (eller Helheim).

Nede i Hel sad Hel og styrede det hele. Det var ikke et rart sted at være, der var kun lige mad og

drikke nok. Man skal dog vide at man ikke blev straffet, og man skal også tage forbehold fra be-

skrivelserne af Hel, da de fleste historier er skrevet efter kristendommens indtog, og derfor kan Hel

være blevet præget af dette i historierne. Hel var for de syge og dem som døde af alderdom. Men

for at komme til Hel skulle man ligesom i græsk mytologi betale en færgemand for at komme over

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 13 af 24

en af de mange floder, som forhindrede de døde i at flygte. Derfor fik den døde også i nordisk my-

tologi en mønt med sig på rejsen (Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev).

Et andet sted man kunne komme hen var Valhal, Odins store gård. Her kom man hen, hvis man

døde i kamp, eller retter sagt Odin valgte hvem der skulle dø på krigsmarken. Odin skulle nemlig

bruge de bedste krigere til ragnarok (dommedag; jætter og guder ville gå i en stor krig, hvor alle vil

dø). Man ville blive hentet af Odins valkyrier, som ville føre krigeren sikkert til Valhal. I Valhal vil

der modsat Hel være mad nok, for der ville blive serveret det bedste flæsk fra svinet, som ville vok-

se ud igen og der ville være en ged med yveret fyldt med mjød. Krigerne som døde på slagmarken

blev delt mellem Frejas Folkvang (Freja; Frugtbarhedens gudinde) og Valhal, hvilket igen kan an-

tyde døden og frugtbarhed har været knyttet tæt sammen (Randrup, 2010).

Til sidst er der dem som led druknedøden på havet. Her var man blevet forført af Ran og hendes ni

døtre, og man sad nu sammen med dem. Ran og hendes ni døtre er stærkt erotiske figurer, hvor igen

man kan antyde frugtbarhedens mening i døden. I modsætning til det antikke Grækenland, er det i

nordisk mytologi svært at finde tekster som ikke er præget af kristendommen, og derfor bliver dø-

dens betydning svær at tyde. Dog er det sikkert, at de ikke mente at der var genopstandelse, men at

den døde levede videre i riter fra de levende. De skulle rejse mindesten, ofre ting til den døde og

lignende. Til gengæld havde den døde en kraft som skulle værnes om, hvilket betyder de levende og

døde levede i et fællesskab (Stefánsson, 2005) (Randrup, 2010).

Kristendommen tog over både i Grækenland og i Skandinavien, derfor kommer der her en forkla-

ring af, hvordan man så døden i kristendommens storhedstid. Men først skal der slås fast at kristen-

dommen ikke er en mytologi, men en religion. Da religionen gik ind og overtog mytologien, er det

også essentielt for dødsopfattelsen. En mytologi er en form for underkategori til religion, da myto-

logi kun indeholder en forestillingsside (f.eks. forholdet mellem guder og mennesker og verdens-

indretningen), mens religion også har en praksisside (f.eks. bønner og ritualer) (Bønding, 2013).

Kristendommen vælger at fokusere på, at alt liv er en gave fra Gud. Livet tilhører Gud, da menne-

sket var en afbildning af Gud, og kun Gud må bestemme, hvordan man skulle dø og hvornår tiden

var inde til at dø. Der står intet i bibelen om dødens overgang, det nærmeste man kommer på en er i

Johannes Åbenbaringen, hvori Himmeriget beskrives som et sted man kommer hen, dog ikke hvor-

dan. (Dubose, 1994)

Men manglen på en given forklaring om, hvordan man kommer til Himmeriget har gjort at der er

kommet forskellige forklaringer på selve dødsøjeblikket (Andersen G. L., 2015). I den danske sal-

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 14 af 24

mebog står der i flere salmer, at sjælen får englevinger, hvilket resulterer i sjælen skal flyve til Pa-

radiset port. Dette nævnes både i ”Julen har bragt velsignet bud” (salme 109 i den danske salme

bog) og ”Tag det sorte kors fra graven” (salme 207 i den danske salme bog); salmerne er skrevet af

N.F.S. Grundtvig som var præst og nævner bl.a. også at Jesus vil ledsage os til Paradiset. I salme-

bogen er der også en bøn kaldet ”Når døden nærmer sig”, hvori der står, at Jesus skal lede vejen til

Paradiset. Alt tyder derfor på, at i den danske-kristne folketro, er det Jesus der skal lede vejen til

Paradis, samt at sjælen altså får vinger og bliver fri fra kroppens fængsel (Folkekirkens

Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev).

Videnskab&

Det er ikke kun i mytologi man beskæftiger sig med dødsøjeblikket, og hvornår man er død, samt

hvornår man stadig er i live. I 2009 opdagede amerikanske læger et fænomen, som de kaldte for ”en

dødsbølge”. ”En dødsbølge” er et markant udsving i hjerneaktiviteten lige inden den flader ud.

”Dødsbølgen” kan ses på en EEG-optagelse (elektroencefalografi; en måling af elektriske impulser,

som forekommer i hjernebarken (Witting, 2012).), hvilket viser hjerneaktiviteten i en bølge. Første

gang man opdagede fænomenet, var på EEG-optagelser på syv døende patienter. Der blev stillet

spørgsmålstegn til disse resultater, men hollandske forskere har eftervist ”dødsbølgen” på rotter.

Rotterne blev testet ved, at halvdelen blev bedøvet, og den anden halvdel var ved fuld bevidsthed.

Herefter blev de sat i en gnaverguillotine, hvor de så blev halshugget. Både de bedøvede og de ikke-

bedøvede rotter fik en næsten identisk ”dødsbølge”. De hollandske forskere fra Radboud Universi-

tet i Nijmegen, viser med deres EEG-optagelser, at 40-80 sekunder efter knivens fald kommer ud-

svinget i hjerneaktiviteten, altså ”dødsbølgen”. Læge Kåre Severinsen, fra Neurologisk Afdeling på

Århus Universitetshospital, mener det kan være et udtryk for neuronerne, der på grund af den mang-

lende ilt opgiver membranpotentialet, og derved ses der et udsving på EEG-optagelserne. De hol-

landske forskere opstiller en ny hypotese efter disse resultater, hvilket lyder på at denne bølge er

grænsen mellem liv og død. Efter ”døds-bølgen” mener de, at neuronerne ikke kan genoplives,

hermed kan grænsen mellem liv og død nu påvises (Fajstrup, 2011).

Nærdødsoplevelser&

Når man snakker om nervesystemet er det umuligt at undgå hjernen, da det er den der bearbejder

alle sanseindtryk, kontrollerer kroppens funktioner, derudover så sidder bevidstheden og viljen i

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 15 af 24

hjernen. Hjernen er derfor en central del af kroppen, men hvad der sker med den når man dør er

mere usikkert. Hjernen kan sørge for nogle forskellige stadier af falsk bevidsthed i forbindelse med

drømme når man sover, når man hallucinerer, og når man mediterer. Men forskere mener også nær-

dødsoplevelser er nogle nervesignaler fra hjernen, som pludselig bliver meget aktive i forbindelse

med hjertestop. Disse nærdødsoplevelser bliver oplevet som en virkelig oplevelse, hvor man ikke

kan skelne oplevelsen fra virkelighed (Bjarkam, 2009) (Borjigin & co, 2013).

Forskere fra Michigans universitet mener, at nærdødsoplevelser kan forklares ved hjernens aktivitet,

når ens hjerte stopper med at slå. Forskerne har testet rotter, ved at lave EEG-optagelser af dem

imens de får sprøjtet 1 M kaliumchlorid ind i dem, og derved får et hjertestop. Rotternes hjerner

viste stadig stor hjerneaktivitet efter 30 sekunder, hvilket kan forklare nærdødsoplevelserne, og man

kan se på EEG-optagelserne, at efter tre sekunder er der en forhøjet hjerneaktivitet. Efter syv se-

kunder begynder hjerneaktiviteten at falde stille og roligt, hvilket kan skyldes iltmangel (efter tre

sekunder stopper der med at være iltforsynende puls til hjernen). Hjerneaktiviteten ebber så stille og

roligt ud og ender så efter 30-31 sekunder efter hjertet stopper med at slå. Studier viser derfor at et

reduceret ilt- og sukkerniveau, kan aktivere hjernen i sådan en grad, at man kan få en næsten virke-

lig oplevelse (Borjigin & co, 2013) (Arbor, 2013).

Videnskab&og&mytologi&

Døden ligger (indtil videre) udenfor naturvidenskabens område, derfor må religion og mytologi tage

over. Det er derfor værd at nævne de tre teser: Konflikt-, uafhængigheds- og dialogtesen. De tre

teser beskriver hver tre måder at se forholdet mellem videnskab og tro, og man kan derfor bruge

dem til at beskrive videnskabens og religionens/mytologiens syn på dødsøjeblikket. De tre teser

beskrives nedenfor, samt hvordan de ser på forholdet mellem viden og tro (Andersen & Jensen,

2010):

- Konflikttesen: Beskriver tro og viden som to parter, hvor der altid vil være en uundgåelig

konflikt.

- Uafhængighedstesen: Beskriver tro og viden som to forskellige sider af samme historie. Vi-

den vil beskrive det fysiske og tro vil beskrive det åndelige.

- Dialogtesen: Beskriver at tro og viden skal arbejde sammen for at opnå den oprigtige sand-

hed.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 16 af 24

Nærdødsoplevelser blev set som et tegn på at sjælen ville udvandre, men her kan man se at viden-

skaben nu begynder at finde bevis for, at det blot er hjerne som spiller mennesker et lille pus, da den

blot laver et falsk minde (se Nærdødsoplevelser). Dette er lidt ligesom når man drømmer, da man

nogle gange kan vågne op og faktisk have haft en realistisk drøm (Borjigin & co, 2013). Her vælger

forskere at give en videnskabelig forklaring på et åndeligt fænomen, herved ender tro og viden op i

en konflikt, hvor videnskaben prøver, at overbevise om, at det er den endegyldige sandhed.

Nogle gange vil man bruge videnskaben til at bevise noget man blot plejede at tro. Dette var tilfæl-

det i 1907, hvor en amerikansk forsker vejede seks døende personer før og efter personernes død.

Han fandt en forskel på 21 gram. Ved dette vægttab konkluderede han derfor hurtigt, at sjælen måt-

te have en masse, selvom alle ikke enige i dette forsøg. Både til metode og udførelse blev der stillet

spørgsmålstegn, så hans teori blev ikke anerkendt. Hans hypotese er dog stadig en interessant hypo-

tese, som bliver testet i dag, med nyere udstyr, bedre betingelser osv. (Nielsen, 2013). Selvom ek-

sperimentet ikke rigtig lykkedes for den amerikanske forsker i 1907, er det et godt eksempel på,

hvordan tro og viden kan arbejde sammen. Derved hører forskerens teori ind under dialogtesen,

fordi den enegyldige sandhed altså må findes ved hjælp af tro og viden, der arbejder sammen.

Videnskab og mytologi havde måske også en sammenhæng tilbage før videnskabens gennembrud.

Igen har nærdødsoplevelser nok en af de største grunde til, at man forestiller sig et liv efter døden,

da man har set noget næsten virkeligt, men udover dette kunne man også kigge på rigor mortis. Som

beskrevet i afsnittet Rigor mortis bliver man efter døden pludselig meget stiv, hvilket kunne have

haft en sammenhæng med forestillingen om at legemet blot er et fængsel. Man kunne forstille sig,

at når en person er død vil sjælen være udvandret af legemet, derfor vil legemet nu være helt stift,

fordi der ikke er nogen til at styre legemet. Denne sammenhæng er ikke beskrevet noget sted, men

er blot en antagelse om, hvordan man kunne have set på et videnskabeligt fænomen som rigor mor-

tis.

Videnskaben og religion har oftest samme formål, nemlig at give svar. Tilhængere af uafhængig-

hedstesen vil mene at religion prøver at give svar på, hvad der sker med det åndelige eller metafysi-

ske, alt imens videnskaben vil prøve at forklare det fysiske ved døden. Mennesket søger konstant

svar, og så længe døden er et mysterium, vil religionen give flest svar, og vil derfor forsat være et

samlingspunkt. Den danske filosof Søren Kierkegaard er et eksempel på uafhængighedstesen. Han

mente, at troen betød man måtte opgive alt fornuft. Man kan kun tro noget, som ikke kan præcise-

res, for kunne man præcisere det ville man have en viden. Viden vil altså fjerne troen, fordi man nu

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 17 af 24

kunne præcisere noget, hvor der ingen viden var (Hagen, 2012). Overført til døden, vil det sige at så

længe døden ikke kan specificeres må man blot tro på nogle ting om døden.

Søren Kierkegaard ses som eksistentialismens fader, og han fik efterfølgende selskab af Friedrich

Nietzsche, som dog ikke giver meget for troen. Nietzsche laver en provokation og direkte angreb af

kristendommen ved, at sige ”Gud er død”. Han mener at religion er skabt af svage personer, som

har fundet på nogle fællesværdier og derfor holdes de stærke nede, for de værdier man har i kristen-

dommen er passive værdier, såsom kyskhed, fattigdom, ydmyghed og barmhjertighed. Det vil sige

de svage er blevet de gode, for de kan holde sig til disse værdier, imens de stærke ikke kan holde

sig til disse (Hagen, 2012). Så hvis man skal følge Nietzsche bør man ikke stole på myterne om

døden, men blot stole på ting man ved, hvilket tilhængere af konflikttesen vil give ham ret i, for

med konflikttesen er der kun en endegyldig sandhed. På grund af de svage har det godt med de

værdier, som de har fastsat, vil de også undgå dynamikken i verdenen, hvilket forhindrer udviklin-

gen, også inden for forståelse af døden. Man kommer altså ikke til at forstå døden, før man dropper

mytologien og religionen.

Selvom der ikke er en endegyldig sandhed på døden, vil der være forskellige forklaringer på døden

og nye vil dukke op hele tiden, om det så er i forhold til dialog-, konflikt eller uafhængighedstesen.

Ikke nok med nye forklaringer og hypoteser dukker op, så vil der også fortsat blive søgt svar, det er

nemlig i menneskes natur at søge svar, så måske finder vi en dag evigt liv, eller et endegyldigt svar

på døden.

Mening&med&døden…&

Hvis&man&levede&evigt&

Livet og døden går hånd i hånd, så vi kan ikke leve uden at have døden. For hvordan vil det se ud at

have et liv, hvor der ingen ende er? Man kunne vel sagtens forestille sig, at selvmord og aktiv døds-

hjælp ville blive mere acceptabelt, for døden er ligesom det, som gør livet noget specielt. Når man

snakker med ældre, som har levet deres liv så de intet fortryder, og derfor er parate til at se døden i

øjnene, og stille træskoene. For man når til et punkt, hvor man er mættet, og ikke behøver at opleve

mere, og bare gerne vil have en ende på ens oplevelser. Man er ikke træt af livet, men blot mættet af

livet. Man føler ikke længere at døden er skræmmende, men mere en måde at afslutte ens liv på.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 18 af 24

Så uden død ville man ikke kunne afslutte ens liv og man kunne godt forestille sig at man ville blive

træt af uendeligheden, for så ville man ikke have noget mål man kan sætte sig. Så dødens betydning

ville måske ændre sig til et helt andet syn, hvor man måske ville føle sig nødsaget til at tage sit eget

liv, når man ikke har lyst til at være her mere.

På den anden side ville det give en frihed for individet at bestemme, hvornår man var mæt på livet,

og derved skabe en selvvalgt død. Den selvvalgte død ville betyde at man ikke skulle dikteres af

naturen til, hvornår man var færdig med at leve, men man kunne selv bestemme, for der vil altid

være en forskel på, hvornår man ville synes man har oplevet alt det man ønskede. Men dette ville

nok også munde ud i, at man afsluttede med selvmord eller fik dødshjælp, hvilket i dag ikke er ac-

cepteret i af nogle i verdenen og derfor et meget debatteret emne.

Og bare fordi man lever evigt, betyder det ikke at man kommer til at leve uden sygdom. Døden vil

altså gå fra at være naturligt, til at være noget man bruger til at redde folk fra deres lidelser. Og ge-

nerelt skifter døden betydning, den har altid været der, men pludselig skal man forholde sig til at det

er et valg. Et valg man i nordisk mytologi anså for at være Odins valg, og et valg man i kristen-

dommen anså som Guds valg. Dog kan man se på den græske mytologi at dø ærefuldt var vigtigt,

hvilket man selv vælger med evigt liv. Men betydning af døden vil helt bestemt ændre sig til at væ-

re valgfri og uden guder eller skæbnen til at bestemme, hvornår man skal dø.

Hvis&døden&blev&afmystificeret&

Døden vil ikke betyde det samme, hvis man afmystificerede den, da det der driver interessen og

troen inden for døden, netop er mysteriet. Som beskrevet tidligere bygger troen på uvisheden, og

kan døden pludselig beskrives, vil man miste det overnaturlige ”håb” om man så vil, et håb om et

liv i Paradis. Det vil skabe et paradigmeskift (jf. til Kuhns paradigmeteori) af de helt store, og det

vil måske kræve noget tilvænning. Og man kan sige at døden er et af de få steder religionen stadig

har det bedst.

Man kan dog stadig tro at der vil være en tradition forbundet med døden og dens ritualer, også selv-

om døden bliver helt afmystificeret. Dette ses bl.a. i julen, hvor mange går i kirke selvom man må-

ske ikke tror på bibelen, men mere gør det for traditionen og julens gode budskab. Af samme grund

vil der måske være en grund til at tro man stadig vil begrave folk, simpelthen for budskabet og tra-

ditionens skyld. Den religiøse død vil altså måske blive gjort til en tradition og dens ritualer vil bli-

ve gjort til et symbol på et håb om den døde vil ”leve” godt efter døden.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 19 af 24

Man kan også vende den om og sige at der findes liv efter døden, og dette findes der videnskabeligt

bevis for. Hvis dette skulle ske ville man nok ende med at dyrke det spirituelle endnu mere end man

gør i dag, og det vil måske være en op vækning for religionen, da man så havde noget man kunne

dyrke. Men tendenserne er dog sådan, at videnskaben sigter tit efter at afkræfte det spirituelle og

finde en videnskabelig forklaring på fænomener, men man kan jo hverken afkræfte eller bekræfte

de metafysiske forklaringer på døden. Der findes dog videnskabsmænd som forsøger at bevise det

metafysiske ved døden, bl.a. den amerikanske læge Jeffrey Long som mener han har bevist livet

efter døden vha. nærdødsoplevelser.

Alt i alt tyder det dog på at døden skal forklares fra et videnskabeligt synspunkt, dog kan det ikke

siges om det er det metafysiske eller det rationelle der er den endegyldige sandhed, men uanset

hvad sandheden, er vil synet på døden ændre sig, for pludselig skal man vende sig til det ikke kan

diskuteres, og at det ikke længere afhænger af hvem der ser på døden, men at alle skal acceptere

den endegyldige sandhed.

Når&alt&kommer&til&alt&

Døden er stadig et mysterium, og noget af det mest komplicerede at undersøge. Så selvom man jag-

ter det evige liv, eller jagter svaret på døden vil der være lang vej igen, hvis det overhovedet er mu-

ligt. Det vil sige, at indtil videre, må vi holde os til de forklaringer, der har præget vores betegnelse

på døden i meget lang tid, nemlig de spirituelle/metafysiske forklaringer. Man kan sagtens undersø-

ge det fysiske som bliver efterladt ved os når man dør, hvilket man har gjort for at finde frem til

bl.a. rigor mortis. Man kan også undersøge det fysiske når man er terminal, f.eks. Cheyne-Stokes

respiration, men der er så meget ukendt.

Alt det ukendte har religionen og mytologien taget så fint hånd om, så man kan udfylde hullet i

menneskets forståelse. Men videnskaben har måske påvirket mytologien og religionen en smule,

men uden man vidste det. Igen er der kun en ting der er sikkert med døden, og det er at den venter

blot på det rigtige øjeblik.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 20 af 24

Litteraturliste&

Websider&

• Andersen, E. (12. april 2012). Apnø. Hentede 8. februar 2015 fra Den Store Danske.

• Arbor, A. (12. august 2013). Health System - Michigan Universiity. Hentede 11. februar

2015 fra Electrical signatures of consciousness in the dying brain:

http://www.uofmhealth.org/news/archive/201308/electrical-signatures-consciousness-dying-

brain

• Bønding, S. (22. maj 2013). Hvad er forskellen på mytologi og religion? Hentede 10.

februar 2015 fra religion.dk: http://www.religion.dk/spørg-om-religion/hvad-er-forskellen-

på-mytologi-og-religion

• Bjarkam, C. R. (27. august 2009). Hjernens opbygning og funktion! . Hentede 7. februar

2015 fra Netdoktor: http://www.netdoktor.dk/epilepsi/hjernen/opbygning/funktion.htm

• Damkjær, K., Lundgren, M., & Stenum, V. (Oktober 2012). Den sidste tid – når døden

nærmer sig. Måløv, Sjælland, Danmark: Hospice Søndergård.

• Fajstrup, M. (14. Februar 2011). Grænsen mellem liv og død kan måles. Hentede 8. februar

2015 fra Berlingske Tidende: http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk/viden/graensen-mellem-liv-

og-doed-kan-maales&

• Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev. (u.d.). Tir Nan Og - Døden. Hentede 16.

februar 2015 fra fsgh.dk:

http://www.fsgh.dk/fileadmin/user_upload/billeder/RIP/130919_Tir_na_nog_PUNKT_3.pdf

• Hildebrandt, S. (25. Marts 2012). Hvad gør døden ved kroppen? Hentede Januar 2015 fra

Videnskab.dk: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-gor-doden-ved-kroppen

• leksikon.org. (2. oktober 2005). Døden. Hentede 9. februar 2015 fra leksikon.org:

http://www.leksikon.org/art.php?n=630

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 21 af 24

• Nielsen, K. E. (3. maj 2013). Videnskaben anno 1907: Sjælen vejer 21 gram. Hentede 12.

februar 2015 fra Videnskab.dk: http://videnskab.dk/krop-sundhed/videnskaben-anno-1907-

sjaelen-vejer-21-gram

• Paulson, O. B. (28. Februar 2013). Cheyne-Stokes' respiration. Hentede 8. Februar 2015 fra

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Medicinske_

nervesygdomme/Cheyne-Stokes_respiration

• Sivebæk, B. (10. Februar 2012). Le Chateliers princip. (1, Redaktør) Hentede 4. Februar

2015 fra Bioanalytikeruddannelsem - netundervisning :

http://net.biolyt.dk/index.php?sID=921

• Witting, N. (27. September 2012). EEG. Hentede 8. Februar 2015 fra Sundhed:

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-

aa/undersoegelser/undersoegelser/neurofysiologi/eeg/

• Worm, S. B. (1. Januar 2010). Ligsyn og dødsattest. Hentede Januar 2015 fra Medviden:

http://www.medviden.dk/kurser/andre/retsmedicin/ligsyn-og-doedsattest/

Bøger&

• Dubose, E. R. (1994). Historical perspectives: Physicians aid-in-dying. (G. E. McCuen,

Red.) Gary E. McCuen Publications, Inc.

• Falkenberg, H., Gasbjerg, P. K., & Nielsen, L. H. (2004). Fysiologi - Fra molekyle til

individ (2. udgave udg.). Systime.

• Hagen, J. Z. (2012). Eksistens og ansvar (2. udgave 5. oplag udg.). København: Gyldendal

A/S.

• Hjortsø, L. (1999). Græske guder og helte (2. udgave 8. oplag udg.). København K:

Politikens Forlag A/S.

• Stefánsson, F. (2005). Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi (1. udgave, 1. oplag udg.).

Kønenhavn K: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S.

• Thielst, P. (2008). Kroppens idéhistorie. Helsingør: DET lille FORLAG.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 22 af 24

Videnskabelige&artikler&

• Borjigin, J., & co, &. (2013). Surge of neurophysiological coherence and connectivity in the

dying brain. Michigans universitet. PNAS.

• Cherniack, N. S., Longobardo, G., & Evangelista, C. J. (2005). Causes of Cheyne-Stokes

Respiration. New Jersey Medical School. New Jersey: Humana Press.

• Randrup, M. (efterår 2010). TOTEM. Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og

Arabisk- og Islamstudier .

• Yumino, D., & Bradley, T. D. (2007). Central Sleep Apnea and Cheyne-Stokes Respiration .

Canadian Institutes of Health Research. atsjournals.org.

Interviews&

• Andersen, G. L. (12. februar 2015). Spørgsmål angående døden i kristendommen. (J. H.

Thomsen, Interviewer)

• Assing, K. D. (7. Februar 2015). Spørgsmål angående Cheyne-Stokes respiration. (J. H.

Thomsen, Interviewer)

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 23 af 24

Bilag&

Bilag&1&–&besked&fra&Karin&Dahl&Assing&

Cheyne-Stokes respiration er periodisk vejrtrækning, hvor vejrtrækningen bliver dybere og dybere,

derefter svagere med perioder med pause i vejrtrækningen. Typisk vejrtrækning er 10-20 sekunders

pause i vejrtrækningen (apnø) efterfulgt af vejrtrækning med tiltagende dybde og frekvens – genta-

ges flere gange.

Forklaring til billedet: Forestil dig, at du har spændt et bælte omkring brystkassen og så måles be-

vægelsen af brystkassen – dvs. den lige streg er når du ikke trækker vejret og efter en pause begyn-

de du så at trække vejret dybere og hyppigt til et max og derefter i en periode falder vejrtrækningen

i dybde og frekvens for så helt at holde pause igen.

Årsager:

Følger efter blodprop i hjernen, tumor i hjernen, hjernehindebetændelse, øget tryk i hjernen. Til-

standen er centralt betinget, og opstår ofte som følge af skade på respirationscentret i hjernen.

Desuden ved hjertesvigt – her er årsagen ukendt.

Der findes anden type apnø – søvnapnø, der oftest skyldes, at luftvejene/svælget klapper sammen,

så der kommer pause i vejrtrækningen under søvn. Disse patienter har som regel ikke Cheyne Sto-

kes respiration – men hvis de har bliver de undersøgt for hjertefejl. Man kan leve i mange år med

periodevis Cheyenne Stoke om natten, men hvis det er mere vedvarende – som man ser ved termi-

nale patienter – så er det som regel kun timer til dage man har Cheyne Stoke.

Har I set denne side:

http://pavi.dk/Libraries/patientforloeb/sidste-tid-hospice-soendergaard.sflb.ashx

- Karin Dahl Assing, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

[navn fjernet] Aalborg Tekniske Gymnasium

HTXY12 Studieretningsprojekt 13/2-15

Side 24 af 24

Bilag&2&–&Beskeder&fra&Gitte&Lykke&Andersen&

Hej Jakob.

Der står faktisk intet i Bibelen om, hvad der sker dødsøjeblikket. Det tætteste man kommer på noget

er Johannes Åbenbaringen (det sidste skrift i Biblen), hvor Johannes har et syn.

Himmeriget beskrives som et sted, vi kommer hen, men ikke hvordan.

Dvs. de fortællinger man hører om engle, pårørende, lyset, tunnellen osv. er alt sammen noget men-

nesker har oplevet og skrevet ned, men det er ikke i Bibelen.

- Gitte Lykke Andersen, Sognepræst i Brønderslev Sogn