Fedmeepidemien i USA
1
Studieretningsprojektet i 3g (STX)
***************************************************************************************************************************
****
Fag 1
Vejleder
Fag 2
Vejleder
Område
:
: Engelsk A
:
: Samfundsfag A
:
: Fedmeepidemien i USA
Opgaveformulering :
Redegør for hvor store de samfundsmæssige problemer er med hensyn til fedme i USA.
Inddrag i redegørelsen teori om social arv og sociale klasser.
Analyser Michelle Obamas tale i forbindelse med lanceringen af ”Let’s Move”-kampagnen
(https://www.youtube.com/watch?v=T3Fq-VJNihU) med fokus på appelformer og retoriske
virkemidler. Sammenlign kampagnen med budskabet i filmen ”Supersize Me”. (2004)
Diskuter eventuelle statslige initiativer for at mindske fedmeepidemien i USA - inddrag dog
paralleller til Danmark. Inddrag også i diskussionen artiklen "Perceived Weight
Discrimination and Obesity"
(http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0070048) samt relevant
statistik og teori om individets ansvar.
Omfang: 15
–
20 sider
Udleveret: 7. december 2016 kl. 12.00 - Afleveres: 21. december 2016 kl. 12:00
2
Abstract
This project investigates the determinants and consequences of obesity. Furthermore, the
assignments contains studies of social structures, which are responsible of the global obesity
epidemic and its distribution. The study indicates that there is a significant connection between
obesity and social class. This call attention to the fact that it is complicated to break out of the
negative social heritage. Similarly, obesity is culturally stigmatized, which leads to discrimination
against obese. Finally, it discusses future prospects primary in USA, which contains a structuralist
and individualist perspective of obesity. Through an analysis of a speech by Michelle Obama, it is
clear that obesity among children can be reduced. The main conclusion is that obesity is a huge
societal problem, which both affect the national economy and the health of individuals. Therefore
it is important that the government, population and large fast food companies co-operate to make
a substantially difference.
3
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
1. Redegørelse
1.1 Fedmeepidemien ....................................................................................................................................... 4
1.2 Fedme - et resultat af det senmoderne samfund ...................................................................................... 5
1.3 Sammenhæng mellem fedme og social klasse .......................................................................................... 7
2. Analyse
2.1 Michelle Obamas kamp mod fedme .......................................................................................................... 8
2.2 Let’s Move! ................................................................................................................................................ 9
2.3 Retoriske virkemidler ............................................................................................................................... 10
2.4 Eksperimentet på egen krop .................................................................................................................... 14
3. Diskussion
3.1 Motiverer Diskrimination? ....................................................................................................................... 15
3.2 Hvem har ansvaret? ................................................................................................................................. 16
3.3 Inspiration fra udlandet ........................................................................................................................... 20
Konklusion ....................................................................................................................................................... 22
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 23
Redegørende materiale ................................................................................................................................... 23
Internetkilder: .................................................................................................................................................. 23
Boglige kilder: .................................................................................................................................................. 24
Analyserende materiale .................................................................................................................................. 24
Internetkilder: .................................................................................................................................................. 24
Film .................................................................................................................................................................. 24
Diskuterende materiale ................................................................................................................................... 25
internetkilder: .................................................................................................................................................. 25
BILAG ............................................................................................................................................................... 27
4
Indledning
Antallet af svært overvægtige er i nyere tid eksploderet. I dag er der en større andel af
verdensbefolkningen, som er overvægtige end undervægtige, og derfor ses fedme i dag som et af
de største globale sundhedsproblemer. USA er hårdest ramt af denne epidemi, som udover at
have store samfundsøkonomiske konsekvenser, også resultere i psykosociale konsekvenser for det
enkelte individ. Dette er blot få faktorer som understreger, hvor stor et problem denne epidemi
er. Men hvilke ændrede strukturer i nyere tid kan være årsag til fedmeepidemien? Kan Michelle
Obamas sundhedskampagne ”Let’s Move!” overbevise amerikanerne om fedmeproblematikken?
Og er det overhovedet muligt at mindske fedmeudbredelsen, eller ser fremtiden sort ud? Dette vil
jeg bl.a. undersøge i denne opgave, hvor fedmeproblematikken belyses. I opgaven vil
fedmeepidemien blive undersøgt vha. en redegørelse for fedme påvirkende faktorer og
konsekvenser. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan Michelle Obama kæmper for at mindske
fedmeepidemien i USA. Derudover vil der i opgaven blive diskuteret om fedme er statens eller
individets ansvar, hvilket der til sidst bliver konkluderet på.
Fedmeepidemien
På verdensplan er antallet af svært overvægtige mere end fordoblet siden år 1980 og i dag er der
flere, som dør af overvægt end af undervægt.
1
Den alvorlige udvikling i løbet af få år har
resulteret i, at fedmen i dag betragtes som en epidemi der har indtaget hele verdenen.
Svær overvægt er oftest et resultat af mangel på fysisk aktivitet samtidig med et overdrevent
kalorieindtag. World Health Organization definerer fedme som: ”Overweight and obesity are
defined as abnormal or excessive fat accumulation that presents a risk to health”.
2
Den mest
udbredte metode til at beregne graden af fedme er Body Mass Index, der er en udregning, som
tager udgangspunkt i vægt og højde.
3
USA er det land fedmeepidemien har ramt hårdest. Her er prævalensen
4
blandt voksne, som er
svært overvægtige 36,6 procent.
5
Denne fedmeepidemi har både store samfundsmæssige og
1
Kilde fra World Health Organization - hjemmeside under søgeord: “Obesity Increase” (se litteraturliste)
OBS I denne opgave vil jeg fokusere på fedme I den vestlige verden.
2
Kilde World Health Organization - hjemmeside under søgeord: “Obesity” (se litteraturliste)
3
Kilde National Heart, Long, and Blood Institut - hjemmeside under søgeord ”Body Mass Index” (se litteraturliste) Se
bilag 1 for dybere forklaring af BMI
4
prævalens - betyder antallet af personer, som lider af fedme inden for en gruppe.
5
Kilde Centers for Disease Control and Prevention - hjemmeside under søgeord “Obesity among adults U.S” (se
litteraturliste)
5
psykosociale konsekvenser. De samfundsmæssige konsekvenser bunder i, at svær overvægt er
forbundet med sygdomme inden for næsten alle medicinske områder. Det øger især risikoen for
type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, astma, forhøjet blodtryk og kræft og derfor øges forbruget
af sundhedssektoren markant. Disse direkte omkostninger af behandlingsudgifter i forbindelse
med svær overvægt udgør i USA omtrent 10% af det årlige samlede sundhedsbudget.
6
På samme
måde er der indirekte udgifter forårsaget af svær overvægt. De mange følgesygdomme resulterer
i, at overvægtige har en højere fraværsprocent end normalvægtige. Derudover er der nogle
undersøgelser, som viser, at overvægtige er mindre produktive. Produktionen er 506 dollar lavere
årligt pr. svært overvægtige medarbejder end ved en ansat af normal vægt.
7
De psykosociale konsekvenser bunder i en forringet livskvalitet, der kan føre til stress, depression
og menneskelig isolation. Dette er et resultat af stigmatisering
8
og diskrimination, der kan
forklares ud fra uformelle kulturelle normer, der spiller en afgørende rolle i fedmens ætiologi. I de
vestlige lande er fedme kulturelt stigmatiseret, hvor fordomme om overvægt er dominerende.
Overvægtige associeres med manglende selvkontrol, dovenskab og lav intelligens. Dette påvirker
nogle overvægtige og resulterer i faktorer som manglende selvtillid, motivation og i værste fald
depression. Der er altså en klar sammenhæng mellem svær overvægt og psykosociale diagnoser,
eksempelvis er 43%, som lider af en depression, overvægtige.
9
Fedme - et resultat af det senmoderne samfund
For at forstå hvordan svær overvægt er blevet til et samfundsmæssigt problem, er det relevant at
se på udviklingen fra det traditionelle samfund til det senmoderne
10
.
Det senmoderne samfund, det samfund vi befinder os i på nuværende tidspunkt, er et samfund
karakteriseret af dynamik, refleksivitet, individualisering og intensitet.
11
Der er flere strukturer i
det senmoderne samfund, som påvirker fedmeepidemiens udbredelse.
6
Cawley, John - 2011 ”The Oxford Handbook of THE SOCIAL SCIENCE OF OBESITY” s. 127 (se litteraturliste - herefter
kaldet Oxford 2011)
7
Cawley, John - Oxford 2011 s. 127
8
Stigmatisering: et begreb der dækker over social afvigelse - der er en tendens til at overvægtige bliver stemplet, da
de afviger fra normen dette kan resultere i, at de anses som moralsk mindreværdige.
9
Kilde Centers for Disease Control and Prevention - hjemmeside under søgeord ”Depression and Obesity” (se
litteraturlist
10
”Det senmoderne samfund” er et sociologisk begreb opfundet af sociologen Anthony Giddens, der forsøger at
beskrive strukturer i det nuværende samfund.
11
Hansen, Mogens: ”50 samfundstænkere”. 1 udg. Gyldendal, 2009 (Bog) s. 629 øverst.
6
Afvigelsen fra de traditionelle kønsroller har resulteret i, at kvinder udgør en langt større andel af
arbejdsstyrken. Dette betyder, at begge forældre i mange moderne familier har en karriere og
derfor et job. Herved udformes en intensiv og presset hverdag, hvor der ikke altid er overskud til
at forberede sund mad. Dette medfører, at familier vælger den hurtige udvej: Fastfood. Desværre
er usunde måltider ikke enkelttilfælde, hvilket kan ses på de unges kostvaner. I USA er det over en
tredjedel i aldersgruppen mellem 2 og 19 år, som indtager fastfood dagligt.
12
I de vestlige lande er en stor del af arbejdsstyrken mobiliseret fra den primære og sekundære
sektor til den tertiære sektor.
13
Disse individer er gået fra fysisk hårdt arbejde til at arbejde med
tjenesteydelser, som oftest består af stillesiddende jobs. Derudover har fremskridt inden for
teknologi og transport ført til nedsat fysisk aktivitet. Blandt børn har den teknologiske udvikling
også sat sit præg på den fysiske aktivitet - førhen var det den praktiske ekspertise og den lokale
relation, der gjorde sociale aktiviteter mulige.
14
I det senmoderne samfund er der en adskillelse af
tid og rum, hvilket gør det nemt for børn at agere socialt på trods af, at de ikke fysisk er sammen.
Dette resulterer i, at børn ikke tilbringer tid sammen ved f.eks. at spille fodbold, men de kan
derimod blot tænde for teknologien og være sociale på medier som Skype og Facebook.
15
En af de største ændringer i det senmoderne samfund er globaliseringen, som har mindsket
barriererne mellem kulturer. Den stigende økonomiske globalisering som for eksempel
outsourcing, har gjort masseproduktion af fødevarer til lavere produktionsomkostninger mulig.
Dette resulterer i et konkurrencedygtigt produkt, da det billige produkt øger efterspørgslen efter
varen.
16
Masseproduktionen af junkfood har sænket prisen på usunde fødevarer. Fra 1990 til 2007
er prisen på en 2 liter cola faldet med 34%, hvor der er sket en stigning på 17% i prisen på frugter
og grøntsager.
17
Den lave pris på fastfood kan mindske incitamentet til at leve sundt, da man får
mere for pengene.
12
Kilde National Public Radio hjemmeside - artikel under søgeord ”Kids fastfood daily” (se litteraturliste)
13
For uddybelse af denne erhversudvikling se bilag 2
1414
Hansen, Mogens: ”50 samfundstænkere”. 1 udg. Gyldendal, 2009 (Bog) s. 629
15
Kilde USA today hjemmeside - artikel under søgeord ”a lack of ecercise among children” (se litteraturliste) bl.a. viser
en undersøgelse, at det gennemsnitligt tager et barn 90 sekunder længere at løbe ca. 1.5 km end for 30 år siden
16
Her skal det nævnes, at usunde fødevarer er sprængfyldt med fedt, sukker og salt. Dette øger holdbarheden og
derfor er det nemmere at masseproducere.
17
Cawley, John - Oxford 2011 s. 124
7
Sammenhæng mellem fedme og social klasse
Den usunde mad er det billigste, hvilket kan være med til at forklare, at den relative forekomst af
fedme er størst blandt de lavere sociale grupper.
Ser man på uddannelsesniveau er der en tendens til, at overvægt falder i takt med længden af
uddannelse. I USA er der en signifikant forskel på fedme prævalens blandt borgere med forskelligt
uddannelsesniveau, hvilket kan ses i bilag 3. Blandt mænd som har bestået college er fedme
prævalensen 27.4% i 2008. Ser man derimod på mænd, som ikke har bestået High School er
fedme prævalensne oppe på 32.1%. Den tydeligste sammenhæng er dog blandt kvinder: 23.4% af
kvinder som har bestået college er svært overvægtige. Dette er et bemærkelsesværdigt lavere tal
end kvinderne med mindre end grundskoleuddannelse, hvor 42,1% er karakteriseret som svært
overvægtige.
18
Desuden kan der af bilaget udledes, at fedme prævalensen er steget gevaldigt
inden for alle uddannelses kategorierne. Lignende sammenhænge ses i Danmark
19
, hvor 20,7 %
med en grundskole uddannelse lider af fedme. Til sammenligning er blot 6,4 % af borgere med en
lang videregående uddannelse fede. Ved hjælp af det statistiske materiale er det tydeliggjort, at
der er en klar sammenhæng mellem fedme og uddannelsesniveau: jo lavere social status, jo større
risiko for fedme.
Ved hjælp af det statistiske materiale står det også klart, at der er en klar sammenhæng mellem
fedme og socialklasse (set på uddanelsesniveau). I USA er overvægten mest udbredt blandt de
lavere sociale grupper, dette kan indikere, at fedme går i arv fra forældre til barn, hvilket hænger
sammen med socialiseringsprocessen. Selvom der i det senmoderne samfund er en øget
individualisering, er familien stadig en vigtig del af barnets socialisering. Familien hjælper barnet
med at udvikle færdigheder, normer og personlighedsegenskaber, der er karakteristiske for det
samfund eller den gruppe, personen tilhører.
20
I denne sammenhæng kan man komme ind på den franske Sociolog Pierre
Bourdieus
21
fænomenologi om social arv. Pierre Bourdieu påpeger, at ens sociale baggrund hænger
sammen med ens position i det sociale rum. Han benytter begrebet ”habitus”, som en indikator,
18
Kilde rapport udarbejdet af Centers for Disease Control and Prevention og National Center for Health Statistics -
rapport fundet under søgeord ”Obesity and Socioeconomic Status” (se litteraturliste)
19
Se bilag 4- statistik over forekomst af fedme i relation til uddannelsesniveau i Danmark
20
Kilde Gyldendal DEN STORE DANSKE hjemmeside - under søgeord ”Socialisering” (se litteraturliste)
21
Pierre Bourdieu anerkendt fransk sociolog, som levede fra
8
der kan gøre det svært for individer at bryde ud af deres sociale position. Habitus er et udtryk for
det ”vi har med i bagagen”. Den enkeltes habitus grundlægges gennem socialiseringsprocessen,
da det er her vaner og ubevidste handlingsmønstre internaliseres.
22
Dette betyder altså, at
forældre ubevidst kan påvirke sit barns sundhed ved, at den usunde livsstil bliver en del af barnets
habitus og herved dets identitet. Dette kan forårsage, at barnet senere i livet får svært ved at
bryde den sociale arv, da handlingsmønstrene er indlejret i barnet. Undersøgelser viser, at hele
45% af børn med overvægtige forældre selv bliver overvægtige voksne - til sammenligning bliver
15% af børnene med normalvægtige forældre overvægtige.
23
Habitus er forskelligt alt efter, hvilken social position individet har i samfundet. Det er derfor, at
der opstår forskelle i smag imellem de forskellige samfundsgrupper. Noget af det smertefulde i
denne sammenhæng er, at på trods af disse forskelle i smag, altså hvad man kan lide, er de fleste
enige om, at den smag, de højere sociale grupper har, også er den bedste smag.
24
I denne
sammenhæng kan man påpege, at kroppen i dag har fået tilegnet en symbolsk betydning. En
veltrænet krop har opnået social dominans og vurderes i dag, som ”den rigtige krop”. Dette vil
sige at kulturelle værdier spiller en stor rolle i fedmens ætiologi, hvilket hænger sammen med, at
der er opstået mange uformelle normer angående fede. Fede kan blive associeret med dovenskab
og manglende selvkontrol, hvilket fører til vægtdiskrimination og stigmatisering. Diskriminationen
og stigmatiseringen har en negativ effekt på individets mentale tilstand
25
, og kan være
udslagsgivende for udviklingen af psykiske sygdomme, da stemplingen kan føre til en forventning
om fortsat afvigelse hos den enkelte.
Michelle Obamas kamp mod fedme
I forrige afsnit blev der påvist, at fedme både resulterer i helbreds- og samfundsmæssige
konsekvenser. Spisevaner internaliserer i børns habitus. Det er derfor vigtigt, at børn fra en tidlig
alder lærer at leve sundt. Én person, som er opmærksom på dette, er Michelle Obama, der
kæmper for at mindske fedme blandt børn i USA.
22
Kilde systime hjemmeside - under søgeordet ”Pierre Burdieu social arv”
23
Kilde In for My National Health - artikel under søgeord “Parents influence on children obesity” Se litteraturliste
24
Hansen, Mogens: ”50 samfundstænkere”. 1 udg. Gyldendal, 2009 (Bog) s. 577
25
Cawley, John, Oxford 2011 s. 91 (se litteraturliste)
9
Let’s Move!
”Let’s Move!” er en offentlig sundhedskampagne, som Michelle Obama står i spidsen for. Hendes
hensigt med kampagnen er at skabe opmærksomhed angående svær overvægt samt at sikre, at
børn får en sundere livsstil. Kampagnens primære målgruppe er børn, da det er vigtigt med en
sund start på livet. Det er op til skolerne selv at melde sig til programmet, hvilket mange skoler
allerede har gjort - over 11 millioner børn går i dag på en ”Let’s Move skole”, hvor der bl.a.
stræbes efter at dyrke 60 minutters fysisk aktivitet hver dag.
26
For at sprede sit budskab, tager
Michelle Obama ud på skoler for at fortælle, hvad hendes kampagne går ud på.
Den 6 september 2014 holdte Michelle Obama en tale, hvori fedmeproblematikken belyses. Talen
blev holdt i forbindelse med lanceringen af hendes ”Let’s Move!” kampagne på Orr Elementary
School. Afsenderen af talen er Michelle Obama. Michelle Obama er en offentlig kendt person, da
hun er gift med Barack Obama, præsident i USA (). Den høje autoritet resulterer i, at
Michelle Obama, allerede inden talen begynder, har opnået kontekstuel ethos. Dette skyldes, at
modtagerne ved, hvem hun er, og ved hvad hun står inde for. Hendes høje status fremstiller
hende som intelligent, hvilket øger hendes troværdighed. Herved er der oprettet en
forudindtagethed hos modtagerne om, at talen vil være af politisk karakter. Men denne tale
handler ikke om hendes mands politiske standpunkt - Michelle Obama taler på vegne af sig selv,
da kampagnen er opstået ved hendes initiativ. På trods af Michelle Obamas akademiske status
(hun er desuden også jurist) er talen fra start af ikke af særlig høj stilart. I begyndelsen af talen er
der parataktisk sætningsopbygning, hvor sætningerne er meget sideordnede med hinanden. Den
lave stilart er et resultat af, at hun skal takke en masse mennesker på meget kort tid. Dette
resulterer i, at talen er domineret af konjunktioner som ”also” og ”and”, der bliver brugt 9 gange
på 14 sætninger i starten af talen.
27
Talen udvikler sig dog hurtigt til højere stilart, hvor der bliver
gjort brug af en masse retoriske virkemidler.
26
Kilde Let’s Move hjemmeside - under søgeord ”Michelle Obama Let’s Move”
27
Obama, Michelle, 2013 tale ”Remarks by the First Lady at Let’s Move! Back-t-School Event and Let’s Move Active
Schools Announcement” s. 1 linje 7-21 (herefter kaldet Remarks at Let’s Move event) den fulde tale er bilag 8
10
Retoriske virkemidler
Michelle Obama starter ud med at takke kræfterne bag Let’s Move kampagen, blandt andet
Reebok og Nike. Dette hænger sammen med, at der er et implicit publikum. Adskillelsen af tid og
rum i det senmoderne samfund muliggør kommunikation på tværs af landegrænser. Herved er
der et sekundært publikum, et publikum som ikke er til stede. Det online-publikum er de
sekundære modtagere, da talen bliver transmitteret over internettet. Dette betyder også, at hun
kan takke sponsorerne af kampagnen, selv om de ikke er til stede. Ydermere er det en indirekte
reklame for mærkerne Nike og Reebok. De primære modtagere er de ledere, lærere, elever og
forældre, som er fysisk tilstede på Orr Elementary School, da Michelle Obama holder talen. Det er
først og fremmest de primære modtagere, som hun skal påvirke og overbevise igennem sin tale,
da hun står ansigt til ansigt med dem.
Fra start af talen viser Michelle Obama, at hun er på bølgelængde med de tilstedeværende. Hun
henvender sig til publikum på en direkte måde ved at takke dem for, at de har viet hele deres liv til
at uddanne landets børn. Hun inddrager et personligt pronomen ”our children”
28
, hvilket er
pathos appellerende, da det skaber en fællesskabsfølelse. Selv om Michelle Obama er af høj social
status, har hun selv børn, som bliver uddannet af lærere af samme sociale status som dem, der er
tilstede. På samme måde fastslår hun: ”That has been our goal right from the very beginning; To
ensure that all of our children grow up healthy and have the bright futures we all know they
deserve.”
29
Endnu en gang inddrager hun sig selv og sin familie ved brug af de personlige
pronominer ”our” og ”we”. Samtidig med at det styrker fællesskabsfølelsen, mindsker det
afstanden mellem Michelle Obama og modtagerne. Med inddragelse af sin familie i talen,
fokuseres der på Michelle Obama som mor i stedet for hendes politiske situation. At Michelle
Obama selv har børn er altafgørende for hendes troværdighed. Dette hænger sammen med, at det
overordnede tema er svær overvægt blandt børn. Det faktum at hun er mor gør, at hun har
erfaring inden for det område, som hun udtaler sig om.
Michelle Obama benytter adskillige anaforer. Den mest iøjnefaldende er gentagelsen af
sætningerne ”we were told”
30
og ”we need to”
31
, som bliver gentaget af en bestemt grund. Først
28
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - Side 1 linje 18
29
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 2 linje 22-24
30
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - Side 2 linje 1-3
31
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 6 linje 10-24
11
og fremmest er det et smart retorisk virkemiddel, da gentagelserne gør sætningerne nemmere at
huske. Modtagerne ligger mærke til gentagelserne, der næsten bliver til et ”kampråb”, der skaber
en følelse af fællesskab hos modtagerne. Dette resulterer i, at modtagerne føler sig som en del af
noget større - herved mindskes barriererne mellem Michelle Obama og modtagerne.
En anden måde hvori Michelle Obama formår at mindske barriererne, er ved at stille retoriske
spørgsmål: ”We were told that kids wouldn’t change because they would never eat healthy food,
so why bother?”
32
. De direkte henvendelser i form af spørgsmål får tilhøreren til at reflektere over
emnet, da publikum involveres på en helt anden måde - spørgsmålet tvinger tilhøren til at tænke
over et svar. På samme måde skaber dette spørgsmål en kontrast. Alle som er tilstede er
opmærksomme på, at ”Let’s Move!” kampagnen har formået det stik modsatte af, hvad
spørgsmålene antyder. Eleverne på skolen har ændret sig. De lever nu en sundere livsstil. Derfor er
svaret på det retoriske spørgsmål selvindlysende og bliver derfor ikke besvaret. Kontrasten
understreger et af hendes hovedbudskaber; Svær overvægt kan mindskes blandt børn, hvis vi gør
en forskel i skolerne. Et andet dominerende virkemiddel er humoren; ”They want what they want
when they want it, regardless of whether it’s good for them or not. And when they don’t get what
they want, they complain. That’s their job.”.
33
Den humoristiske sans skaber et tilhørsforhold
mellem Michelle Obama og modtagerne og skaber samtidig et indtryk af hendes personlighed.
Dette fastholder modtagernes opmærksomhed, og herved bliver det nemmere for Michelle
Obama at komme igennem med sit budskab.
For at overbevise de tilstedeværende om, at deres anstrengelser har gjort en konkret forskel,
inddrager Michelle Obama dokumentation for hendes hovedpåstand. Dette gør hun ved
inddragelse af statistik: ”Mississippi was known as one of the least healthy states in America. but
today, they’re reporting a 13 percent drop in obesity rates in elementary school kids in that state”.
34
Inddragelsen af dette statistiske materiale er overbevisende, da det viser, at der er et rationelt
forhold mellem påstand og belæg. Det viser, at Michelle Obamas kampagne nedsætter fedme -
hendes standpunkt er sandt. For at understrege at kampagnen virker, nævner hun herefter nogle
præmisser som eksempler på, hvor man i hverdagen kan se en forskel. Dette kan man ved blot at
tænde tv’et, hvor reklamerne omhandler meget andet (sundere) mad end kun fastfood.
32
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - Side 2 linje 2-4
33
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 4 linje 20-22
34
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - Side 2 linje 13-15
12
Derudover tillader borgmestre byggeri af nye supermarkeder i områder, hvor der ingen adgang er
til sund mad. Inddragelsen af statistik appellerer til logos og virker herved overbevisende.
I kontrast til dette er der steder i talen, som fremstår som dårlig politisk kommunikation. En
påstand Michelle Obama argumenterer med er, at fedme påvirker den nationale sikkerhed;
”they’re educating their troops about nutrition because they’ve realized that this issue doesn’t just
affect our health, it affects our national security too”
35
Der er dog intet belæg for denne påstand,
hvilket resulterer i, at det bliver til et postulat, som ingen værdi har i hendes argumentation.
Argumentet er generaliserende og virker derfor ikke overbevisende, fordi hvordan har hun draget
denne konklusion? Det er svært at drage en konklusion på en hel gruppes vegne, og herved virker
denne påstand tvivlsom, da dokumentationen er fraværende.
Michelle Obama benytter metaforer til at nuancere sit budskab; ”You all are growing gardens,...”
36
I denne metafor knyttes realplanet ”You all” med billedplanet ”growing gardens”, der giver
modtageren associationer til naturen, som er noget, der er dynamisk og smukt. Derfor kan denne
metafor tolkes på følgende måde: Alle, som deltager i kampagnen, er med til at ændre samfundet.
Tiden og arbejdet, som de voksne investerer i projektet, sikrer i sidste ende en smuk fremtid for
deres børn. På samme måde som en have er konstant i ændring, udvikles samfundet også løbende
- forældrene kan være med til at præge, hvilken udviklingen samfundet skal tage ved at deltage
aktivt i kampagnen. Metaforen er pathos-appelerende, da den skaber en følelsesmæssig reaktion
hos forældrene, som selvfølgelig vil gøre alt for at sikre den bedste fremtid for deres børn.
Selvom man er kommet et godt stykke vej med kampagnen, antyder Michelle Obama generelt i sin
tale, at der stadig er lang vej igen. Derfor pointerer hun, hvor stor betydning maden i kantinen har
for børnenes fremtid: ”Because with every meal you serve here in these schools, with every
moment of physical activity you work into their day, you are teaching our kids habits and
preferences that will them last a lifetime”.
37
I denne sammenhæng kan man komme ind på børns
socialisering. Ifølge Anthony Giddens er der i det senmoderne samfund en
dobbeltsocialiseringsproces. Den ene del af denne socialisering foregår i hjemmet den anden i
institutionerne. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver mødt med sunde kostvaner såvel i skolen ,
som derhjemme. Disse livsstilvaner vil internaliseres i børnenes habitus og herved skabe en norm
35
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 3 linje 3-5
36
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 3 linje 6
37
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 4 linje 15-17
13
om, at man skal spise sund mad. Dette vil sikre at børn fra husholdninger, hvor der muligvis ikke er
råd til sund mad, også vil få mulighed for at internalisere sunde kostvaner. Dette vil kunne
mindske uligheden i sundhed, der er mellem de forskellige sociale grupper. Derfor er det vigtigt, at
børnene bliver mødt med denne livsstil fra den tidligst mulige alder.
Den sidste del af talen handler primært om motivation. Hun skal overbevise modtagerne om, at
det er vigtigt at fortsætte med projektet. Derfor skruer hun til sidst helt op for pathos. Dette gør
hun ved at inddrage amerikanske værdier; ”And today we need to ask ourselves: Are we going to
hand down these problems to our next generation, or are we going to do what we’ve always done
in this country and leave something better for our children and grandchildren? I think we all know
the answer to that question, because in the end, that’s who we are as Americans. That’s what we
do. We work and struggle and we sacrifice so that our next generation can have opportunities we
never dreamed of”.
38
Inddragelsen af de amerikanske værdier er en uoriginal diskurs, der ofte bliver brugt til at
overbevise amerikanere - men uanset diskursens uorginalitet virker den overbevisende i sin
pathos-appelering. Dette hænger sammen med, at mange amerikanere stadig spejler sig i de
gamle amerikanske værdier som selvstændighed og kampgejst. Modtagerne begynder at
reflektere over, hvem de er som amerikanere. Herved appellerer argumentet til følelserne, da det
er meget motiverende. De tilstedeværende vil nu kæmpe mod svær overvægt, og dermed kæmpe
for at sikre Amerikas fremtid - ligesom deres forfædre gjorde.
Ved analysen er det tydeligt, at Michelle Obama benytter mange retoriske virkemidler, hvilket gør
hendes tale overbevisende. Michelle Obama er god til at veksle mellem sprog af lav stil og formelt
sprog. Den humoristiske sans, inddragelsen af hendes egen familie og de korte sætninger
resulterer i, en tale som er nem at forstå. Dette er vigtigt, da talens primære modtagere er almene
borgere. På den anden side inddrager Michelle Obama anaforer, metaforer og statistikker, hvilket
giver et levende og fyldigt sprog, som viser hun er en autoritet. Vekslen mellem de to planer
resulterer i en overbevisende Michelle Obama. Det mindre formelle sprog bryder barriererne
mellem afsender og modtager, hvilket associerer, at de er på lige fod. Men samtidig er det vigtigt,
at Michelle Obama viser, at hun er ekspert på området, da det styrker hendes troværdighed. En
anden måde Michelle Obama viser, at hun er intelligent, er ved hendes fremførelse af talen. Først
38
Obama, Michelle, tale ”Remarks at Let’s Move event” - side 7 linje 3-8
14
og fremmest benytter hun ikke sit talepapir én eneste gang i den ca. 19minutter lange tale. Hun er
helt frigjort fra sine papirer, hvilket viser, at hun har meget viden inden for området, samt at hun
hviler i sig selv. Derudover understøtter Michelle Obama sit budskab ved brug af kropssprog,
hvilket viser, at hun har overskud samtidig med, at talen fremstår mere levende. Dette inddrager
publikum og styrker hendes troværdighed. I videoen kan man også høre, at publikum deltager
aktivt i talen ved at grine og klappe.
Michelle Obamas intention med denne tale er at informere og overbevise. Hun vil overbevise
modtagerne om, at svær overvægt er et kæmpeproblem i USA, som man skal gøre noget ved for at
sikre fremtiden for de kommende generationer. Med inddragelse af statistik, følelsesappellerende
argumenter samt kendskabet til hendes magtposition virker talen overbevisende.
Eksperimentet på egen krop
En anden, som for alvor har sat sit præg på fedme-debatten i USA, er Morgan Spurlock. I år 2004
udgav han dokumentaren ”Super Size Me”. I dokumentaren er Spurlock hovedpersonen. Han
eksperimenterer på egen krop og undersøger, hvad der sker ved udelukkende at indtage fastfood i
30 dage. Super Size Me er en personlig dokumentar, hvor Spurlock betror sig direkte til kameraet.
Dette skaber en realistisk og autentisk dokumentar, hvor intet er opsat eller arrangeret - kameraet
vendes indad, og vi får serveret den rå virkelighed, som består af alt fra lægebesøg til kærestens
udtalelser om Spurlocks nedsatte evne i sengen.
39
Allerede 3 dage inde i eksperimentet kan
Spurlock mærke forandringer på hans krop. Men det er dog de sidste lægebesøg, som for alvor
afslører, hvor farligt fastfood er. På 30 dage har Spurlock taget 11 kg på, og hans fedtprocent er
steget fra 11% til 18%. Men værst af alt er, at hans leverfunktion er meget nedsat. Så nedsat af
lægerne tvivler på, at den nogensinde kommer til at virke normalt igen. Filmen drager altså en
skræmmende konklusion, om hvor farligt fastfood er. Et andet bemærkelsesværdigt aspekt i
Spurlocks udvikling er, at han bliver afhængig af fastfood. Han beskriver, hvordan han bliver glad
hver gang, han spiser fastfood.
40
Dette viser, hvor svært det kan være at slippe af med fedme. Selv
om Spurlock blot har levet usundt i 30 dage, er han allerede afhængig.
39
Spurlock, Morgan, 2004 film ”Super Size Me” 60:23:00
40
Spurlock, Morgan, 2004 film ”Super Size Me” 01:30:03.
15
Man kan argumentere for, at Spurlocks dokumentar er overdrevet, da han udelukkende indtager
fastfood i de 30 dage. Men selv om ikke alle spiser fastfood hver dag, er det en realitet, at hver
tredje barn i Amerika indtager fastfood dagligt.
41
Derfor er filmen overbevisende, og Spurlock
formår på en ekstrem måde overbevise modtagerne om, hvor stor en effekt en usund livsstil har
på kroppen.
En andet dominerende aspekt i dokumentaren er medierne, som er sprængfyldt med fastfood
reklamer. Han påpeger, at fastfoodkæden McDonald’s bruger 1,4 milliarder på markedsføring
årligt
42
. Han mener, at fastfood kæder manipulerer forbrugerne ved b.la. at benytte kendte
mennesker til at sælge deres produkt. De kendte er forbilleder for de unge forbrugere, som
identificerer sig med dem, og derfor gerne vil spise det samme som dem. Budskabet om at
fastfood skal fylde mindre i medierne, er noget som Michelle Obama også kæmper for.
43
Desværre
fylder fastfood reklamer stadig meget i medierne i 2016. Der er flere som føler sig manipuleret af
blandt andet medierne, og som mener, at McDonalds bevidst serverer mad, der gør folk fede.
44
Michelle Obama og Morgan Spurlocks budskab er, at fedmeepidemien truer befolkningens
sundhed. Der er flere faktorer, som påvirker fedmeepidemiens udbredelse. For at sikre børn får
en sund livsstil, mener Michelle Obama, at det er vigtigt, at børn får en sund start på livet. På
samme måde viser Spurlock, hvordan markedsføringen af fastfood virker manipulerende.
Ydermere viser Super Size Me, hvor hurtigt man bliver afhængig af fastfood. Selvom det er
individets egen beslutning at spise usund mad, fører det til store samfundsmæssige konsekvenser.
Herved kan man diskutere, hvor det egentlige ansvar ligger. Er det staten eller individets ansvar at
mindske svær overvægt? Denne problematik vil jeg bl.a. diskutere i følgende afsnit.
Motiverer Diskrimination?
Som jeg tidligere i min opgave har påvist, er der en tendens til, at svær overvægt er mere udbredt
blandt lave sociale klasser. Drager man paralleller til Danmark er der samme tendens, hvor fedmen
er mere udbredt blandt borgere med lav uddannelse.
45
Sociologen Anthony Giddens tillægger det
41
National Public Radio - Aubrey, Allison: ”About a third of U.S Kids and Teens Ate Fast Food Today” (se litteraturliste)
42
Spurlock, Morgan, 2004 film ”Super Size Me” 00:58:40.
43
Kilde Let’s Move hjemmeside - artikel under søgeord ”Michelle Obama food marketing” (se litteraturliste)
44
Kilde Politikkens hjemmeside - artikel under søgeord ”amerikanere sagsøger fast food kæder” - et resultat af
fastfood kædernes manipulering vælger amerikanere at sagsøge dem
45
Se bilag 4
16
moderne individ et stort ansvar. Han mener, at frigørelsen fra de traditionelle værdier, har
forbedret individets muligheder for selv at træffe dets valg og skabe sin egen identitet.
Globaliseringen har desuden resulteret i et globalt billede af, hvordan den ideelle krop skal se ud.
Da den tynde, trænede krop i dag har opnået social dominans, kan grupperne, som skiller sig ud
fra dette ideal, blive diskrimineret og stigmatiseret. De uformelle normer resulterer i at fedme
associeres med dovenskab og manglende selvdisciplin. Nogle har en idé om, at denne
diskrimination motiverer fede til at tabe sig.
46
Men hvad er resultatet af denne diskrimination?
I årene foretog forskere fra ”Health and Retirement Study” en undersøgelse med den
hensigt at finde ud af, i hvilken grad diskriminationen påvirker svært overvægtige.
47
6157 deltog i
undersøgelsen, hvor de blev stillet psykologiske spørgsmål, som man satte sammen med deres
kropslige udvikling. Resultaterne var opsigtsvækkende, de viste, at der er en klar tendens mellem
diskrimination og fedme.
48
Undersøgelsen viste, at deltagere, som blev udsat for
vægtdiskrimination, havde cirka 2.5 gange større chance for at blive overvægtige. Derudover
havde de deltagere, som i starten af undersøgelsen allerede var overvægtige, 3 gange større
chance for at blive svært overvægtige. Individer er altså tilbøjelig til at miste selvtillid, humør og
motivation, når de bliver udsat for diskrimination, hvilket gør det svært at komme ud af den onde
fedmecirkel. Ikke nok med at dette er dyrt for samfundet, kan det resultere i psykosociale
sygdomme, hvor der overspises som reaktion på de negative følelser.
49
Fedme er en enorm udgift
for samfundet, da der er mange alvorlige følgesygdomme ved fedme. Dette skaber debat om
hvem, der har ansvaret.
Hvem har ansvaret?
Hvem har ansvaret for fedme? er det den individet, som vælger at leve usundt, eller er det statens
ansvar at sikre sundheden? Svaret på dette er komplekst. Hvorvidt det er statens eller individets
ansvar afhænger af, hvilken grundideologi man anskuer problematikken ud fra. Befinder man sig i
yderpunktet på den højreorienterede del af det partipolitiske spektrum, er man tilhænger af den
liberalistiske ideologi, hvor individet betragtes som herre over eget liv. Fra dette individualistiske
46
Et eksempel er ”Fat shaming” som primært foregår på internettet. Her gør man grin med overvægtige i håb om, at
de skammer sig og herved vælger at leve efter en anden (sundere) livsstil.
47
Public Library of Science, Robert L. Newton, Pennington Biomedical Research Center, United States of America,
rapport offentliggjort på siden 2013
48
Se bilag 5 for uddybelse af testresultatet
49
Kilde netdoktor hjemmeside - artikel under søgeord ”Overspisning” (se litteraturliste)
17
perspektiv er fedme et resultat af individets egne beslutninger
50
, og derfor bør staten ikke blande
sig med eventuelle reguleringer, man opererer her med begrebet den suveræne borger. For Simon
Emil Ammitzbøll fra det danske liberale parti, Liberal Alliance, er holdningen klar: ”Sundhed er først
og fremmest et personligt anliggende, for danskerne er voksne mennesker, der selv bestemmer,
hvordan de vil leve deres liv. Om der skal være salat og kildevand eller røde bøffer og rødvin på
menuen, er helt og aldeles op til den enkelte”.
51
Dette betyder også, at det er op til den enkelte at
arbejde med konsekvenserne af den usunde livsstil; den svære overvægt. Dette hænger sammen
med den øgede individualisering i det senmoderne samfund, hvor Giddens også påpeger, at vi selv
skal skabe vores liv - på godt og ondt. Har man denne holdning, kan man argumentere for, at den
universelle velfærdsmodel, vi har i Danmark, demotiverer folk til at leve sundere. Denne påstand
bygger på, at fedmeoperationer (og andre sundhedsproblemer relateret til fedme) i Danmark er
på det offentliges regning. Velfærdssamfundet kan altså øge incitamentet til at leve usundt, da
behandlingen bliver betalt af andre skatteydende borgere i samfundet.
I den modsatte fløj af det partipolitiske spektrum findes partier med socialismen som
grundideologi. Her ser man fedmeproblematikken fra et strukturalistisk perspektiv, hvor fedme
skal behandles med inddragelse af staten ved for eksempel at regulere på markedet. Spørger man
den danske filosof, Martin Marchmann Andersen, er han eksponent for et sådant synspunkt.
Mennesket er ikke herre over egen sundhed: ” Vores liv og valg er altid determineret af de
muligheder, vi har, af vores opvækst, miljø, genetik, sociale forhold, samfundsstrukturer og andre
forhold, som vi ikke selv har indflydelse på. Der er en uendelig lang liste af alt muligt, som kan være
medkausalt bestemmende for, at et givent menneske handler på en bestemt måde.«”
52
Dette
afspejler sig i Pierre Bourdieus teori om, at individer er underlagt sin sociale baggrund og herved
har svært ved at slippe ud af sin sociale arv.
Sundhedsorganisationen WHO er en aktør med et strukturalistiske perspektiv. Organisationen
mener, at sundhedsansvaret i større udstrækning skal placeres på højere niveau i staten.
53
WHO
påpeger, at det altafgørende er, at fedme ses som et samfundsproblem, hvor der er forståelse for,
50
Høring for Folketingets Sundhedsudvalg i Landstingssalen, Christiansborg den 27. oktober 2009 - rapport under
søgeord ”fedme staten eller individets ansvar” s 29 (se litteraturliste)
51
Kilde Berlingske hjemmeside - artikel under søgeord ”LA ansvar fedme” (se litteraturliste)
52
Kilde videnskab.dk: - artikel under søgeord ”ansvar for sundhed”
53
Kilde World Health Organizations hjemmeside - rapport 2008 under søgeord ”determinants of health” s. 53 (se
litteraturliste)
18
at ulighed i sundhed er et resultat af sociale faktorer.
54
For at illustrere dette har WHO opstillet en
model
55
som viser, hvilke bestemmende sociale faktorer, der påvirker sundhed - dette er faktorer
som socioøkonomisk status, etnicitet, politisk kontekst og graden af materialitet. Modellen
illustrerer kompleksiteten mellem de sociale omstændigheder, der gør reduktionen af fedme
meget svær. Modellen viser blandt andet, at det determinerende for at reducere fedme globalt er,
at alle i samfundet arbejder sammen. Dette betyder, at reduktionen af fedme kun er mulig, hvis
politiske myndigheder på tværs af funktionsområder og professionsgrænser arbejder sammen.
56
For at fremme forståelsen for fedme som et samfundsproblem, mener WHO, at man bliver nødt
til at etablere en helt ny diskurs. En ny måde at italesætte fedmeproblemet på så, det ikke
længere ses som et individuelt problem, men derimod som et samfundsproblem. De sidste mange
år har diskursen om fedme været, at det er et individuelt problem. Det ser dog ud til, at det er ved
at ændre sig. Dette kan b.la. ses på den adgang der i Danmark er til fedmeoperationer, hvor 6000
danskere fra har fået adgang til en fedmeoperation.
57
Men ser man det fra borgernes perspektiv, ser de fleste det ikke som noget, samfundet skal
betale. Kun 33% af dansker mener, at det offentlige skal bruge penge på fedmeoperationer. I
kontrast til dette mener 71%, at rygere skal behandles på det offentliges regning.
58
Sociolog
Thomas Bøker Lund udtaler ”Der er helt tydeligt noget voldsomt på spil, når det gælder fedme. Vi
finder tydeligt, at den manglende opbakning til gratis fedmeoperationer hænger sammen med en
tilbøjelighed til at mene, at fede mangler viljestyrke og ansvarsfølelse, mens den holdning
ingenting betyder for lungekræft og kun en lille smule for rygerlunger”. Dette illustrerer, at
størstedelen af danskere stadig ser fedme som et individuelt problem. Denne diskrimination fører
til endnu mere fedme
59
, og derfor er det vigtigt, at holdningen skal ændres. Et normskifte ville
kunne mobilisere borgere fra at se det som individualistiskproblem til et samfundsproblem. Et
initiativ fra staten kunne være at holde nationale fedmeinterventioner - for eksempel sociale
hjælpeprogrammer, der tydeliggør konsekvenserne af vægtdiskrimination. Et mere ekstremt
politisk tiltag ville være at forbyde fedmediskrimination. Dette kunne man gøre ved at indføre en
54
Kilde World Health Organizations hjemmeside - rapport 2008 under søgeord ”determinants of health” s. 51
55
se bilag 6
56
Høring for Folketingets Sundhedsudvalg i Landstingssalen, Christiansborg den 27. oktober 2009 - rapport under
søgeord ”fedme staten eller individets ansvar” s. 35
57
Kilde Berlingske hjemmeside - artikel under søgeord ”fedmeoperationer Danmark” (se litteraturliste)
58
Kilde Politikkens hjemmeside - artikel under søgeord ”fedmeoperation gratis offentlige” (se litteraturliste)
59
Se bilag 5
19
lovgivning på linje med racismeparagraffen. Strategierne vil kunne sikre, at de uformelle normer
om fede vil kunne mindskes. En anden populær idé med hensigt at mindske fedmen, er ideen om
at ligge afgifter på junkfood. Men er denne regulering overhovedet realistisk?
Virksomheder som producere junkfood vil være imod sådanne statslige indgreb. Dette hænger
sammen med udbud og efterspørgsel. Indførelse af afgifter på junkfood vil resultere i en stigning i
prisen på producentens vare.
Som man kan se i bilag 7, vil efterspørgslen af produktet falde, hvis varen stiger i pris. Dette
skyldes substitutions og indkomsteffekten, som begge resulterer i, at forbrugeren søger til billigere
alternativer. Statslige indgreb vil herved lede til økonomiske interessekonflikter, da fødevarer
producenterne mister en masse penge.
60
Dette vil skabe et komplekst forhold mellem staten og
markedet, der gøre det svært at nå til enighed.
Globaliseringen har reduceret barrierer mellem kulturer, men kulturelle og samfundsmæssige
værdier spiller ind i debatten om, hvorvidt det er realistisk at reducere fedmen ved statslige
indgreb. I USA har man den residuale velfærdsmodel, som støtter op om den liberalistiske
grundtanke og herved værdien om personlig frihed. Selv om fedmen er et kæmpe problem i USA,
vil der være stor sandsynlighed for, at et sådan indgreb vil skabe mere protest end virkning. Dette
skyldes, at frihedstanken er en grundlæggende amerikansk værdi, og der vil højst sandsynligt
komme store protester, hvis staten begyndte at adfærdsregulere. I Danmark er det dog en anden
sag. I Danmark har man den universelle velfærdsmodel, hvor man er vant til, at staten influerer
markedet.
I år 2011 indførte man fedtafgift i den hensigt at det ville regulere borgernes adfærd til at købe
mindre usundt. Langsigtet vil dette give flere penge i statskassen, da borgernes adfærd ville ændre
sig til det sundere, og herved ville der være færre udgifter i sundhedssektoren forårsaget af fedme.
Planen var også at indføre en sukkerafgift, men den blev hurtigt sløjet. Dette skyldes, at prisen på
varer, som ikke var usunde også steg b.la. på syltede rødbeder og asier.
61
Den daværende
skatteminister Holger K. Nielsen udtalte, at grunden til afskaffelsen var, at der var for mange
administrative omkostninger.
62
Fedtafgiften blev også afskaffet efter 2 år.
63
Selv om
60
Kilde Berlingske hjemmeside - artikel under søgeord ”fedtafgift omkostninger virksomheder” (se litteraturliste)
61
Kilde Børsens hjemmeside - artikel under søgeord ”Sukkerafgiften” (se litteraturliste)
62
Kilde Berlingske Buisness hjemmeside - artikel under søgeord ”Afgifter afskaffet” (se litteraturliste)
63
Kilde Gyldendal DEN STORE DANSKE hjemmeside -under søgeord ”fedtafgift” (se litteraturliste)
20
fedtafgiften kun var en realitet i denne korte periode, viser det sig, at danskere i denne periode
købte 4% mindre fedt og til gengæld flere grøntsager.
64
Men hvis indgreb som dette, mindsker
incitamentet til at spise usundt, er statslige indgreb så ikke et god måde at mindske svær overvægt
på?
Der er flere, som mener, at man afskaffede fedtafgiften alt for hurtigt, og at den ikke var
gennemtænkt. Morten Grønbæk, direktør af Statens Institut for Folkesundhed, mener, at
problemet ved den sidste fedtafgift var, at man ikke fik konstrueret tanken bag fedtafgiften rigtigt
”…det kan være en kompleks sag at indføre en afgift på mættet fedt, så hvis det skal gøres, kræver
det, at politikere lytter til fageksperter og ikke sætter det økonomiske perspektiv højere end
sundheden”
65
. Grønbæk påpeger, at et stort problem var, at hensigten var at få flere penge i
statskassen i stedet for at reducere fedme. Et andet problem ved dette er, at indirekte skatter som
afgifter og moms rammer de svageste i samfundet hårdest. Det er i forvejen de laveste sociale
grupper, som er mest udsatte for fedmeepidemien, og med indførelse af afgifter vil fødevarerne
blive meget dyre for dem, da prisen fylder mere i procent af deres disponible indkomst. Men
hvordan kan man sikre, at uligheden ikke bliver større samtidig med, man prøver at formindske
fedme? Et økonomisk indgreb i form af differentieret moms kunne være et forslag. På denne måde
ville man kunne nedsætte indirekte skatter til lavere end normalsatsen, moms 25%, på sunde
varer, mens man øgede indirekte skatter på usunde varer. Herved vil sociale grupper kunne
benytte det billige, sunde mad som et alternativ til det førhen billige junkfood. Selv om dette
virker langt væk fra den amerikanske frihedstanke, viser en spørgeskema undersøgelse, at 52% i
New York vil bakke op om en afgift på sodavand.
66
Dette er indikator på, at amerikanerne nok også
ville kunne tage yderligere skridt med intervention fra statens side.
Inspiration fra udlandet
I udlandet er man draget til mere ekstreme tiltag for at mindske fedme. I Japan indførte
regeringen i 2009 en kampagne med hensigt at slanke 10% af den overvægtige befolkning på 10
år. Kampagnen indebærer, at firmaer skal måle de ansattes taljemål. Firmaerne, som ikke formår,
64
Kilde videnskab.dk - artikel under søgeord ”fedtafgift indkøbsvaner” (se litteraturliste)
65
Kilde videnskab.dk - artikel under søgeord ”fedtafgift” (se litteraturliste)
66
Høring for Folketingets Sundhedsudvalg i Landstingssalen, Christiansborg den 27. oktober 2009 - rapport under
søgeord ”fedme staten eller individets ansvar” s. 88 (se litteraturliste)
21
at nå specifikke mål, vil modtage en bøde.
67
Det japanske ministerium er sikker på, at dette vil
mindske antallet af svært overvægtige - her skal det nævnes, at blot 5% af den japanske befolkning
er overvægtige. Den statslige kampagne ser ud til at have gode fremtidsudsigter. I Singapore har
man lignende tiltag, hvor skoler er blevet økonomisk straffet, hvis eleverne ikke tabte sig.
68
Dette
har formindsket fedme blandt børn fra 14% til 10%.
69
Idrætslærer Lim Kheng mener ikke, at
ordningen er god ”Det er ikke godt for deres selvværd, at de skal blive i klubben i lang tid, fordi det
er forbundet med skam.”
70
Tiltagene kan have en negativ effekt på børnene, hvilket også er en af
grundene til, at sådanne tiltag ikke vil blive accepteret i lande som USA og Danmark. Det virker til
at Michelle Obamas program, hvor skolen benyttes som forebyggelsesarena, virker. Hvis børnene
vokser op og bliver fede som deres forældre, kan man diskutere, om man bør drage til statslige
initiativer, der minder om dem i Japan og Singapore, selv om de virker ekstreme.
En mindre ekstrem metode kan være at ændre simple strukturer i borgeres hverdag. Hvis man
kunne optimere den offentlige trafik, ved for eksempel at forbedre cykelstier, ville flere måske
benytte cyklen. Dette vil både være godt for folkets sundhed og klimaet. Ydermere kan man
regulere bygninger, ved at indføre flere trapper i stedet for rulletrapper og elevatorer. På samme
måde som i Michelle Obamas kampagne, kan man indføre et krav om, at elever skal være ude i
frikvarterer. Samme reguleringer kan ske på arbejdspladser, hvor man forlænger frokostpausen, så
der er tid til at dyrke en times motion. Selv om dette er små indgreb, vil det øge den
gennemsnitlige borgers daglige motion, hvilket der er brug for. Fedmeepidemien vokser nemlig i
takt med, at borgere dyrker mindre motion. Fremtiden ser sort ud, og derfor er det vigtigt, at man
handler nu.
67
Kilde Berlingske hjemmeside - artikel under søgeord ”lov slanke befolkning” (se litteraturliste)
68
Kilde Ingeniøren hjemmeside - artikel under søgeord ”hvordan bekæmper man fedme” (se litteraturliste)
69
Kilde Jyllands posten hjemmeside - artikel fundet under søgeord ”tvungen kur Singapore” (se litteraturliste)
70
Kilde Jyllands posten hjemmeside - artikel fundet under søgeord ”tvungen kur Singapore” (se litteraturliste)
22
Konklusion
Jeg kan hermed konkludere, at fedmeepidemien er en konsekvens af ændringer i
samfundsstrukturen. I det senmoderne samfund udgør kvinder en større andel af arbejdsstyrken.
Dette medfører, at der ikke altid er overskud til at lave sund mad, hvilket resulterer i lette, hurtige
løsninger som junkfood. Herudover dyrker befolkningen mindre motion på grund af det øgede
forbrug af elektronik, samt at mange har et stillesiddende job. Der er også en tendens til, at fedme
og socioøkonomisk status hænger sammen. Sociologen Pierre Bourdieus fænomenologi om social
arv kan forklare dette, da barnet internaliserer sine forældres usunde kostvaner i dets habitus, og
herved har svært ved at bryde ud af den sociale arv. I den vestlige verden er fedme kulturelt
stigmatiseret, og diskrimination forstærker udbredelsen af overvægt. Fedmeepidemien fører til
store individuelle og samfundsmæssige konsekvenser, derfor er det vigtigt, at der bliver taget
ansvar. Michelle Obama kæmper for at mindske fedme blandt børn i USA. Dette er et godt
initiativ, men der skal langt mere til, hvis man skal komme fedmen til livs. Hvorvidt
fedmeepidemien er statens eller individets ansvar, afhænger af ens politiske standpunkt. Den
verdensomspændende sundhedsorganisation, World Health Organization, påpeger dog, at det er
vigtigt at se fedme, som et samfundsproblem. I Danmark afskaffede man fedtafgiften, selvom
danskernes adfærd ændrede sig til det sundere. Et nyt statsligt initiativ kunne være at indføre
differentieret moms, eller at øge incitamentet til fysisk aktivitet ved f.eks. at bygge større og flere
cykelstier. Ud fra dette projekt er det tydeligt, at fedmeepidemien er et kæmpe problem, men
ved indførelse af de beskrevne tiltag, kan udviklingen måske vendes. Hvis udbredelsen af
epidemien fortsætter, vil man måske komme så vidt som i Japan, hvor man bliver straffet
økonomisk ved at være svært overvægtig.
23
Litteraturliste
Redegørende materiale
Internetkilder:
- Kilde: Centers for Disease Control and Prevention: “Adult Obesity Facts”. På: cdc.gov,
https://www.cdc.gov/obesity/data/adult.html. Opdateret 1 september 2016. Sidst besøgt
9/12-2016. Hjemmesiden er fundet under søgeord “Obesity among adults U.S
- Kilde: Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Health Statistics:
“Depression and Obesity in the U.S. Adult Household Poulation”. På: cdc.gov,
https://www.cdc.gov/nchs/products/databriefs/db167.htm . Opdateret 16 oktober 2014.
Sidst besøgt 10/12-2016
- Kilde: Gyldendal DEN STORE DANSKE - Poulsen, Arne ”socialisering”: denstoredanske.dk,
http://denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/so
cialisering. Sidst besøgt: 16/12-2016. Hjemmesiden er fundet under søgeord ”Socialisering”
- Kilde: in for my health: ”Parents Influence on Childhood Obesity”. På: in4mnation.com,
http://health.in4mnation.com/parents-influence-on-childhood-obesity/ Opdateret 27
oktober 2015. Sidst besøgt 13/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord “Parents
influence on children obesity”
- Kilde: National Heart, Lung, and Blood Institute: ”How are Overweight and Obesity
Diagnosed”. På nhlbi.nih.gov, https://www.nhlbi.nih.gov/health/health-
topics/topics/obe/diagnosis . Opdateret 13 juli 2012. Sidst Besøgt 9/12-2016 -
hjemmesiden er fundet under søgeord ”Body Mass Index”
- Kilde: National Public Radio - Aubrey, Allison: ”About a third of U.S Kids and Teens Ate Fast
Food Today”. På: npr.org,
http://www.npr.org/sections/thesalt/2015/09/17/9/about-a-third-of-u-s-kids-
and-teens-ate-fast-food-today. Publiceret 17 september 2016. Sidst besøgt 10/12-2016.
artiklen er fundet under søgeord ”Kids fastfood daily”
- Kilde: Ogden, Cynthia L et al.: ”Obesity and Socioeconomic Status in Adults: United States,
2005–2008”, På: https://www.cdc.gov/obesity/data/adult.html, rapport:
https://www.cdc.gov/nchs/data/databriefs/db50.pdf. Publiceret December 2010.
Rapporten er fundet under søgeord ”Obesity and Socioeconomic Status”
- Kilde: USA today: ”Kids less fit than their parents were”. På usatoday.com,
http://www.usatoday.com/story/news/nation/2013/11/19/kids-fitness/3644597/.
Publiceret 19 november 2013. Sidst besøgt 11/12-2016. artiklen er fundet under under
søgeord ”a lack of ecercise among children”
- Kilde: World Health Organization, media centre: ”Obesity and overweight”. På: who.int,
http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs311/en/. Opdateret Juni 2016. Besøgt den
09/12-2016. Hjemmesiden er fundet under søgeord: “Obesity Increase”
24
- Kilde: World Health Organization, Health topics: “Obesity”. På who.int,
http://www.who.int/topics/obesity/en/ sidst besøgt 17/12-2016.
Boglige kilder:
- Bourdieu, Pierre: “Raisons pratique. Sur la théorie de l’action” - oversat Hovmark, Henrik:
”Af praktiske grunde” 4 udg. Hans Reitzels Forlag, 2004 (bog)
- Bundgård, Maria Bruun et al.: ”Sociologisk SET - en grundbog i sociologi”. Systime (ibog)
- Cawley, John et al.: ”The Oxford handbook of THE SOCIAL SCIENE OF OBESITY”. 1 udg.
Oxford University Press, 2011 (Bog)
- Collyer, Fran et al.: ”The Palgrave handbook of Social Theory in Health, Illness and
- Hansen, Mogens: ”50 samfundstænkere”. 1 udg. Gyldendal, 2009 (Bog).
- Medicine”. 1 udg. PALGRAVE MACMILLAN, 2015 (bog)
- Saguy, Abigal C. ”What’s Wrong with Fat?”. 1 udg. Oxford University Press, 2013 (bog)
Analyserende materiale
Internetkilder:
- Kilde: Let’s Move: “Achievements”. På: letsmove.gov,
http://www.letsmove.gov/achievements. Sidst besøgt 15/12-2016.
- Kilde: Obama, Michelle September 2013- tale: ”Remarks by the First Lady at Let’s Move!
Back-t-School Event and Let’s Move Active Schools Announcement”. På: Whitehouse.org,
https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2013/09/06/remarks-first-lady-lets-move-
back-school-event-and-lets-move-active-scho eller www.youtube.com/watch?v=T3Fq-
VJNihU. Publiceret 6 september 2013.
- Kilde: Let’s Move: ”First Lady Michelle Obama Encourages Collaborative Food Marketing
Effort to Empower Parents”. På: letsmorve.org,
http://www.letsmove.gov/blog/2013/09/19/first-lady-michelle-obama-encourages-
collaborative-food-marketing-effort-empower-par. Publiceret 19 september 2013. Sidst
besøgt 16/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord ”Michelle Obama food marketing
- Kilde: politikken.dk: ”Fede amerikanere sagsøger fast food kæder”. På: politikken.dk,
http://politiken.dk/udland/art5469779/Fede-amerikanere-sags%C3%B8ger-fast-food-
k%C3%A6der. Publiceret 26 juli 2002. Sidst besøgt 16/12-2016. artiklen er fundet under
søgeord ”amerikanere sagsøger fast food kæder”
Film
- Spurlock, Morgan: ”Super Size Me”, 2004
25
Diskuterende materiale
internetkilder:
- Kilde: Bech, Claus - artikel: ”LA og Venstre: Folks sundhed er deres eget ansvar”. På:
berlingske.dk, http://www.b.dk/politiko/la-og-venstre-folks-sundhed-er-deres-eget-ansvar.
Publiceret 29 januar 1014. Sidst besøgt 18/12-2016
- Kilde: Berlingske dk - artikel: ”Japanske firmaer, der ikke formår at slanke deres ansatte,
bliver straffet med bøder.”. På: berlingske.dk, http://www.b.dk/verden/overvaegtige-
japanere-skal-maales-og-slankes. Publiceret den 14 november 2009. Sidst besøgt 20/12-
2016. Artiklen er fundet under søgeord ”lov slanke befolkning”
- Kilde: Berlingske: ”Fakta om sukkerafgiften”. På: berlingske.dk,
http://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/3/1549318/fakta_om_sukkerafgiften.html.
Publiceret den 20 juli 2012. Sidst besøgt 19/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord
”sukkerafgiften”
-
- Kilde: Christensen, Bo Karl - artikel: ”Forskere: indfør en ny fedskat!”. På: videnskab.dk,
http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-indfor-en-ny-fedtskat. Publiceret den 25
august 2015. Sidst besøgt 20/12-2015. Artiklen er fundet under søgeord ”fedtafgift
- Kilde: Damgaard, Signe - artikel: ”Virksomheder har mistet millioner på fedtafgift”. På:
berlingske.dk, http://www.business.dk/foedevarer/virksomheder-har-mistet-millioner-
paa-fedtafgift. Publiceret den 8 november 2012. Sidst besøgt artiklen er fundet
under søgeord ”fedtafgift omkostninger virksomheder”
- Kilde: Felholt, Line - artikel: ” Flertal: Fede bør selv betale for operation - lungesyge bør
behandles på statens regning”. På: politikken.dk,
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/article5553405.ece. publiceret
20 november 2014. Sidst besøgt 19/12-2016. artiklen er fundet under søgeord
”fedmeoperation gratis offentlige
- Kilde: Gyldendal DEN STORE DANSE: ”fedtafgift”. på: denstoredanske.dk,
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ern%C3%A6ring/
fedtafgift. Sidst besøgt 15/12-2016. Hjemmesiden er fundet under søgeord ”fedtafgift”
- Kilde: Holm, Erik - artikel: ”Sådan kan fedme bekæmpes”. på: ing.dk,
https://ing.dk/artikel/sadan-kan-fedme-bekaempes-73126. Publiceret den 8 september
2006. Sidst besøgt den 20/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord ”hvordan bekæmper
man fedme”
- Kilde: Jensen, Mads Mostrup - artikel: ”Fedt- og sukkerafgifter afskaffet”. På: berlingske.dk,
http://www.business.dk/foedevarer/fedt-og-sukkerafgifter-afskaffet. Publiceret den 10
november 2012. Sidst besøgt 17/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord ”Afgifter
afskaffet”
- Kilde: Lange, Sedsel Brøndum - artikel: ”Afgifter virker: fedtafgiften fik os til at købe
sundere”. På videnskab.dk, http://videnskab.dk/krop-sundhed/afgifter-virker-fedtafgiften-
fik-os-til-kobe-sundere-mad. Publiceret den 10 april 2016. Sidst besøgt 19/12-2016.
Artiklen er fundet under søgeord ”fedtafgift indkøbsvaner”
- Kilde: Pedersen, Flemming- artikel: ”Fedme på vej til at blivesamfundets ansvar”. På:
Berlingske.dk, http://www.b.dk/danmark/fedme-paa-vej-til-blive-samfundets-ansvar.
26
Publiceret 27 december 2009. Sidst besøgt 17/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord
”fedmeoperationer Danmark”
- Kilde: Public Library of Science, Robert L. Newton, Pennington Biomedical Research Center
“Percieved Weight Discrimination and Obesity”: på: jounrals.plos.org,
http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0070048. Publiceret 24
juli 2013. Sidst besøgt 17/12-2016.
- Kilde: Ringaard, Anne - artikel: ”Filosof: vi er ikke ansvarlige for vores egen sundhed”. På:
videnskab.dk, http://videnskab.dk/krop-sundhed/filosof-vi-er-ikke-ansvarlige-vores-egen-
sundhed. Publiceret 13 juni 2013. Sidst besøgt 18/12-2016. Artiklen er fundet under
søgeord ”ansvar for sundhed”
- Kilde: Teknologirådet, rapport: ” Høring for Folketingets Sundhedsudvalg”. På: tekno.dk,
http://www.tekno.dk/pdf/hoeringer/p09_Fedme_Hoeringsmappe.pdf. Publiceret den 27
oktober 2009. Rapporten er fundet under søgeord ”fedme staten eller individets ansvar”
- Kilde: Vinding, Inge - artikel : “Overspisning: Den tredje spiseforstyrrelse”. På:
netdoktor.dk, http://www.netdoktor.dk/overvaegt/overspisning.htm. Sidst opdateret 9
januar 2009. Sidst besøgt 18/12-2016. Artiklen er fundet under søgeord ”Overspisning”
- Kilde: Wong, Gillian - artikel: ”Tykke børn på tvungen kur”. På: politikken.dk,
http://jyllands-posten.dk/international/ECE3384979/Tykke-b%C3%B8rn-p%C3%A5-
tvungen-kur/. Publiceret den 18 oktober 2004. Sidst besøgt 20/20-2016. Artiklen er fundet
under søgeord ”tvungen kur Singapore”
- Kilde: World Health Organization og Commission on Social Determinants on Health -
endelig rapport: ”Closing the Gap in a generation - Health equity on the social
determinants of health”. På: who.int,
http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/43943/1/63703_eng.pdf eller
http://www.who.int/social_determinants/thecommission/finalreport/en/. Publiceret 2008.
Sidst besøgt 19/12-2016. Rapport fundet under søgeord ”determinants of health”
27
BILAG
Bilag 1: BMI
Body Mass Index er en måling, man benytter til at kategorisere graden af overvægt. BMI beregnes
ved følgende formel:
æ
ø
Som tabellen indikerer betegnes man som svær overvægtig når
BMI>30.
Kilde: Folkesundhedsrapport udarbejdet af Statens Institut for folkesundhed - Danmark 2007:
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overv%C3%A6gt_og_fedme.pdf side 2, tabel 21.1,
sidst besøgt 14/12-16’
28
Bilag 2: tre sektor hypotesen - Fourastiés diagram
Diagrammet viser, hvordan erhvervsudviklingen resulterer i, at industrisamfund i højere grad
bevæger sig hen mod servicesamfund. Dette er sket i de vestlige lande, hvor man er gået fra fysisk
hårdt arbejde (primær sektor) til at arbejde med tjenesteydelser (sekundær sektor), som primært
består af stillesiddende arbejde.
Kilde: Jørgen Lorentzen: Fourastié-diagram i Den Store Danske, Gyldendal.
http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=482832 sidst besøgt den 13/12-2016
29
Bilag 3: fedme i relation til Socioøkonomisk status USA
I rapporten ” Obesity and Socioeconomic Status in Adults” belyses forholdet mellem fedme
prævalens og socioøkonomisk status. I rapporten fokuseres der på indkomst (poverty income
ratio) og uddannelsesniveau. I min opgave har jeg valgt at fokusere på uddannelsesniveau, da der
her er de tydelig
gste
sammenhænge mellem fedme prævalens og uddannelse: jo lavere social uddannelse, jo større
risiko for fedme.
Kilde: Statistik udarbejdet af National Center for Health, December 2010:
https://www.cdc.gov/nchs/data/databriefs/db50.pdf figur 5 side 5, sidst besøgt 12/12-16
30
Bilag 4: Fedme i relation til Socioøkonomisk status Danmark
Dette statistiske materiale tydeliggøre, at borgere med lav uddannelse generelt er federe end
borgere med længere uddannelse.
Antal svært overvægtige i Danmark sammenhæng mellem højst førte uddannelse og fedme:
Uddannelse Procent Antal svarpersoner
Under uddannelse 4,8 11939
Grundskole 20,7 19221
Kort uddannelse 15,6 58765
Kort videregående uddannelse
15,3 18294
Mellemlang vider. Uddannelse
11 32010
Lang viderg. Uddannelse 6,4 16772
Anden uddannelse 14,1 7647
Kilde: uddrag for rapport udarbejdet af Den Nationale Sundhedsprofil 2010:
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/susy_2010_5_6_overvægt_og_undervægt.pdf, tabel side
7, sidst besøgt 12/12-16
31
Bilag 5: Vægt diskriminations relation til svær overvægt
Undersøgelsen konkluderede at diskrimination fører til overvægt. Man kan ud fra resultaterne se,
at ud af forskellige former for diskrimination (race, køn, alder etc.) er vægt diskrimination, den
form for diskrimination som udbreder fedme mest.
Kilde: Public Library of Science, Robert L. Newton, Pennington Biomedical Research Center, United
States of America, rapport offentliggjort på siden 2013
http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0070048 sidst besøgt 19/12-
2016
32
Bilag 6
Figuren viser kompleksiteten mellem de forskellige sociale faktorer, som alle påvirker et individs
sundhed. Dette er faktorer som økonomiske faktorer, kulturelle værdier, materielle forhold,
uddannelse og beskæftigelse. Figuren illustrerer hvor mange forskellige faktorer der spiller ind, når
det handler om sundhed.
Kilde: Figur fra rapport ”Closing the gap in a generation” udarbejdet af World Health Organization
og Social Determinant of Health:
http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/43943/1/63703_eng.pdf side 51, sidst besøgt
19/12-2016
33
Bilag 7: udbud og efterspørgsel
Ud fra kurven kan der udledes, at efterspørgslen af en varer falder i takt med, at prisen stiger.
Omvendt er langt flere forbrugere villige til at købe varen, hvis den falder i pris. Dette kan
sammenlignes med fedtafgifter, som vil resultere i at forbrugere søger til andre (billigere)
alternativer og herved spiser usundt.
Kilde: Forlaget Columbus, udbud og efterspørgsel kurve
http://old.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/samfundets_oekonomi/
sidst besøgt 17/12-16
34
Bilag 8: Tale af Michelle Obama
Kilde: Obama, Michelle - tale:
På: whitehouse.org, https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2013/09/06/remarks-first-
lady-lets-move-back-school-event-and-lets-move-active-scho Publiceret 6 september. Sidst besøgt
20/12-2016.
Remarks by the First Lady at Let's Move! Back-to-school
Event and Let's Move! Active Schools Announcement
Orr Elementary School
Washington, D.C.