
17
perspektiv er fedme et resultat af individets egne beslutninger
50
, og derfor bør staten ikke blande
sig med eventuelle reguleringer, man opererer her med begrebet den suveræne borger. For Simon
Emil Ammitzbøll fra det danske liberale parti, Liberal Alliance, er holdningen klar: ”Sundhed er først
og fremmest et personligt anliggende, for danskerne er voksne mennesker, der selv bestemmer,
hvordan de vil leve deres liv. Om der skal være salat og kildevand eller røde bøffer og rødvin på
menuen, er helt og aldeles op til den enkelte”.
51
Dette betyder også, at det er op til den enkelte at
arbejde med konsekvenserne af den usunde livsstil; den svære overvægt. Dette hænger sammen
med den øgede individualisering i det senmoderne samfund, hvor Giddens også påpeger, at vi selv
skal skabe vores liv - på godt og ondt. Har man denne holdning, kan man argumentere for, at den
universelle velfærdsmodel, vi har i Danmark, demotiverer folk til at leve sundere. Denne påstand
bygger på, at fedmeoperationer (og andre sundhedsproblemer relateret til fedme) i Danmark er
på det offentliges regning. Velfærdssamfundet kan altså øge incitamentet til at leve usundt, da
behandlingen bliver betalt af andre skatteydende borgere i samfundet.
I den modsatte fløj af det partipolitiske spektrum findes partier med socialismen som
grundideologi. Her ser man fedmeproblematikken fra et strukturalistisk perspektiv, hvor fedme
skal behandles med inddragelse af staten ved for eksempel at regulere på markedet. Spørger man
den danske filosof, Martin Marchmann Andersen, er han eksponent for et sådant synspunkt.
Mennesket er ikke herre over egen sundhed: ” Vores liv og valg er altid determineret af de
muligheder, vi har, af vores opvækst, miljø, genetik, sociale forhold, samfundsstrukturer og andre
forhold, som vi ikke selv har indflydelse på. Der er en uendelig lang liste af alt muligt, som kan være
medkausalt bestemmende for, at et givent menneske handler på en bestemt måde.«”
52
Dette
afspejler sig i Pierre Bourdieus teori om, at individer er underlagt sin sociale baggrund og herved
har svært ved at slippe ud af sin sociale arv.
Sundhedsorganisationen WHO er en aktør med et strukturalistiske perspektiv. Organisationen
mener, at sundhedsansvaret i større udstrækning skal placeres på højere niveau i staten.
53
WHO
påpeger, at det altafgørende er, at fedme ses som et samfundsproblem, hvor der er forståelse for,
50
Høring for Folketingets Sundhedsudvalg i Landstingssalen, Christiansborg den 27. oktober 2009 - rapport under
søgeord ”fedme staten eller individets ansvar” s 29 (se litteraturliste)
51
Kilde Berlingske hjemmeside - artikel under søgeord ”LA ansvar fedme” (se litteraturliste)
52
Kilde videnskab.dk: - artikel under søgeord ”ansvar for sundhed”
53
Kilde World Health Organizations hjemmeside - rapport 2008 under søgeord ”determinants of health” s. 53 (se
litteraturliste)