Darakhshan Hussain 2014m
STX 3.g
Studieretningsprojekt
SRP - 2016
STX 3.g
Darakhshan Hussain 2014m
Fag: Engelsk A og Historie A
Vejledere:
1
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
ABSTRACT:
During the 17th, 18th and 19th century, the British people were colonizing India. Even
though India had been under England, they managed to get their independence the 15th of
August 1947. My assignment expounds the british colonization and how it affected India
after their independence. This can be in a positive and negative way. By analysing the two
speeches “Our Duty in India” by Winston Churchill and “Quit India speech” by Mahatma
Gandhi, which is from the period where India was a British colony, I will get a knowledge of
how the tension was between the two countries. This study indicates how imperialism has
had a positive and negative effect on India. Today, the majority of foreigners in England is
Indian and Pakistani people. They get a degree and the next generation is now living there
and educate themselves. The fact that the Indian people has managed to educate themselves
in England, makes it easier for them to communicate with people worldwide, as they are able
to communicate in English. Therefore, it can be concluded that the British imperialism has
had a positive effect on the Indian and Pakistani population. However, in the project, negative
effects of the British imperialism will also be described.
2
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
Indholdsfortegnelse:
FORSIDE……………………………………………………………..... SIDE 1
ABSTRACT…………………………………………………………..... SIDE 2
INDLEDNING…………………………………………………………. SIDE 4
1. REDEGØRELSE…………………………………………………. SIDE 5-7
- 1.1 Imperialismen med henblik på perioden tallet, med fokus på årene
- 1.2 To nye stater bliver dannet
2. ANALYSE……………………………………………………....…SIDE 7-15
- 2.1 Engelsk- og historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India”
(1931) med henblik på grundtankerne i det britiske imperialisme
- 2.2 Engelsk- og historiefaglig analyse af Mahatma Gandhi’s Quit India Speech (1942)
med henblik på grundtankerne i den britiske imperialisme
- 2.3 Diskursanalyse af Gandhi Quit India Speech med henblik på talens
modsætningsforhold
- 2.4 Diskursanalyse af Churchill Our duty in India
- 2.5 Delkonklusion
3. DISKUSSION……………………………………………………SIDE 16-18
4. KONKLUSION……………………………………………….... SIDE 18-19
5. LITTERATURLISTE……………………………………………....SIDE 20
6. BILAG……………………………………………………….….. SIDE 21-35
- 6.1 Bilag 1
- 6.2 Bilag 2
- 6.3 Bilag 3
- 6.4 Bilag 4
3
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
INDLEDNING:
Gennem koloniseringen opnår man politiske og økonomiske fordele af fædrelandet. På
baggrund af dette, bliver imperialismen sat i samme fase som koloniseringen. Indien er en af
de lande, der er blevet ramt hårdt af koloniseringen. Det var England, der i mange århundrede
havde overtaget byer, og dét land som har sat afmærkning hos Indien mht. værdier og
normer.
I denne opgave foretages en redegørelse på baggrund af den britiske koloniserings
afvikling i Indien i 1930'erne til 1940'erne. Redegørelsen fokuserer på den indiske modstand
mod den britiske kolonimagt. Derefter laves der en engelskfaglig og en historiefaglig analyse
af Winston Churchills tale “Our duty in India” (1931), samt Mahatma Gandhis “Quit India
Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme. Dette gøres
ved hjælp af to retoriske analyser, kildekritik af begge taler samt to diskursanalyser. For at
forstå dette, vil forholdet mellem Indien og England undersøges både under og efter
imperialismen. Til sidst diskuteres hvad den britiske imperialisme betød for Indiens
selvforståelse med inddragelse af de to ovenstående analyser.
Problemformulering: Hvilken betydning havde Gandhi og hans kampagner for
ikke-voldelig modstand for Indiens uafhængighed?
De 3 opgaveformuleringer:
- Redegør for den britiske koloniserings afvikling i Indien i ’erne med fokus
på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt.
- Lav en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our
duty in India” (1931) samt Mahatma Gandhis “Quit India Speech” (1942) med
inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme.
- Diskuter hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med
inddragelse af ovenstående analyser.
4
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
1.1 Imperialismen med henblik på perioden tallet, med fokus på årene
:
Imperialismen stammer fra ekspansiv politik. Imperialisme går ud på at dominere og udbytte
andre magter, andre politiske områder m.m. Ofte forbindes kolonialisme og imperialisme
med hinanden. Dette kan være på grund af bestræbelsen på at vedligeholde kolonier.
Imperialismen var først rigtig udbredt i Europa i det 16. århundrede frem til det 20.
århundrede . Det var først på dette tidspunkt, at Storbritannien fik bygget det største
1
imperium, kolonialismen. Kolonialismen er en politik, som fokuserer på at danne kolonier i
en stat i andre lande. Kolonialismens formål er at opnå politiske og økonomiske fordele i sit
fædreland. Dette er en af grundene til, at imperialismen og kolonialismen går hånd i hånd .
2
I Indien 1869, inden for bania-kasten, var statsmanden for Indien, Gandhis, fødeår. Gandhi
var, som nævnt, født og opvokset i Indien, men valgte at uddanne sig i England. Han var
uddannet advokat, og valgte i at bosætte sig i Sydafrika. Gandhi kæmpede i
Sydafrika for de tusinde indiske rettigheder . Han valgte derudover også at støtte
3
Storbritannien under 1. Verdenskrig. Da Gandhi rejste tilbage til Indien, besluttede han sig i
1919 for at starte en civil ulydighedskampagne, som var imod briternes kolonistyre. Gandhi
var en mand, som ikke gik ind for vold, og det var i denne forbindelse, at “ahimsa”, altså
“non-violence”, blev sammenlignet med ham og oprøret mod det britiske styre, som altså
foregik uden vold . Hermed startede selvstændighedskampen i 1927. Dette var på baggrund
4
af den konservative regering i London, som nedsatte kommissionen . Regeringen skulle her
5
vurdere de politiske reformer, som var i Indien. Dét faktum, at regeringen skulle vurdere
dette, satte det provokerende middel i gang hos de indiske nationalist-grupperinger.
1
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/imp
erialisme
2
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/kol
onialisme
3
http://www.exeas.org/asian-revolutions/leaders
4
http://www.history.co.uk/biographies/mahatma-gandhi
5
93.5 Porter, Bernard Empire ways : aspects of British imperialism / forfatter: Bernard
Porter. -London : I.B. Tauris, 2016. - viii, 290 sider. - (International library of historical
studies ; 97) Emne:historie * imperialisme * kolonialisme * England
5
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
Kommissionen heraf bestod altså kun af hvide, og de inkluderede altså ikke inderne. Gandhi
indledte i 1929 den civile ulydighedskampagne. Et år senere i 1930 startede Gandhi
kampagnen mod Saltskatten. Denne saltskat var ikke den højeste prioritet, men da det var et
symbol for kolonialismens uretfærdighed, skulle den nedlægges. Det var altså her, at Gandhi
gjorde oprør ved hjælp af non-violence. Altså fra boykottelse af britiske varer,
skattenægtelser m.m. Gandhi gennemførte en ny kampagne som foregik i Dette
var på baggrund af kampen mod monopolet på salt. Denne kampagne gavnede også Gandhi
selv, da det viste Gandhis evne til at kombinere politik med konkrete krav. De indiske
kvinder demonstrerede for første gang, og fængslerne blev fyldt af fangere, som var en del af
demonstrationerne. Gandhi blev altså sat i en position, hvor han blev forhandlingsmandat
over briterne, og efter 2. verdenskrig havde briterne altså ingen udvej, hvilket satte Indien til
at opnå selvstændigheden .
6
I 1903 rejste Gandhi til London for at deltage i rundbordssamtaler angående Indiens fremtid.
Disse samtaler førte til ingen resultater, hvilket betød, at Gandhi skulle vende tomhændet
hjem og direkte tilbage til fængslet. Den civile ulydighedskampagne startede derefter igen i
1932. Dog var briterne nu forberedte fra sidst, og havde inden for kort tid sat 17.000 INC
aktivister i fængsel. Kampagnen knækkede igen i 1934, og briternes hårde kurs havde altså
vundet igen, og frembragt et nederlag til INC aktivisterne. Denne kampagne blev altså derfor
både en skuffelse og en succes. Skuffelsen kom fra det held, som briterne havde med sig, dog
også på baggrund af, at muslimerne ikke ville deltage . På den anden side opnåede
7
kampagnen altså en udbredelse på geografisk plan, og INC fik en rolle mellem hinduerne i
Indien. I 1885 startede denne kamp altså, og den blev i 1934 en uomgængelig magtfaktor i
Indisk politik, hvilket ville repræsentere hinduerne i Indien .
8
1.2 Nye stater bliver dannet
Som nævnt ovenfor, havde briterne vundet ulydighedskampagnen. Efter denne hændelse,
blev der vedtaget en række nye reformer, som frembragte inderne selvstyre på provinsniveau,
6
http://www.faktalink.dk/titelliste/indiens-nyere-historie/indiens-losrivelse-fra-storbritannien
7
http://www.fordham.edu/Halsall/india/indiasbook.asp
8
Indiens historie efter 1739 - 2 udgave, Brimnes, Niels
6
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
hvorefter valgretten blev udvidet med hele ⅙ del af den indiske befolkning . Disse reformer
9
omhandlede blandt andet en plan omkring, hvorvidt inderne skulle have indflydelse på
centralmagten. Dog trådte denne del aldrig i kraft. Hinduerne og muslimerne gav en stærk
kritik til denne reform, og da det første valg stod på, valgte INC at deltage som støtte. Denne
støtte medførte til en sejr til INC med hele 5 sejre ud af Indiens 11 provinser .
10
I 1930 dukkede en forestilling omkring opdelingen af Indien op. Denne forestilling
omhandlede et land “Pakistan”, som skulle være landet for de indiske muslimer. Denne
forestilling modtog en del positiv kritik, da det ville forene muslimerne. På baggrund af dette,
skiftede Muslim League strategi. Muslimerne havde hidtil kun retten som en minoritet, da de
boede i et Indien-dominerende land. Pakistan var nu set som en nation. Dette betød, at
muslimerne skulle stå på lige linje med hinduerne. I 1940 blev der vedtaget en deklaration af
Muslim League. Denne deklaration var på baggrund af indiens muslimer, som nu var en
nation. Dette grundlagde kravet om et selvstændigt Pakistan .
11
2.1 Engelsk- og historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India”
(1931) med henblik på grundtankerne i det britiske imperialisme - Bilag 1
“Our duty in India” er en tale skrevet af Winston Leonard Spencer Churchill den 18. marts i
1931. Winston Leonard Spencer Churchill er en britisk politiker samt statsmand, og kendt
gennem 2. Verdenskrig, hvor han havde lederskab for Storbritannien. Derudover var
Churchill premierminister i Storbritannien i årene 1940-45 samt 1951-55 . Derfor kan talens
12
afsender etableres som Churchill, idet han har skrevet talen. Dette indikerer også, at det er en
9
98.231 Brimnes, Niels Indiens historie efter 1739 : fra britisk koloni til verdens største
demokrati/ forfatter: Niels Brimnes ; redaktør: Peter Madsen. - 2. udgave. - Århus : Systime,
2012. - 192 sider : ill. i farver Emne: historie * kolonialisme * Indien * *
* * *
10
90 Kolonialismens sorte bog : 500 års forbrydelser / Marc Ferro (red.) ; Thomas Beaufils ...
[et al.]; dansk forord Per Stig Møller ; oversat fra fransk af Peer F. Bundgaard, Manni Crone
og Tom Havemann. - 1. udgave. - Kbh. : Høst, 2005. - 927 sider Emne: undertrykkelse *
kolonialisme *historie
11
Indiens historie efter 1739 - 1 udgave, Brimnes, Niels
12
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_/Win
ston_Leonard_Spencer_Churchill
7
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
primær kilde. Modtageren, som Churchill refererer til i sin tale, er de britere, som er for
imperialismen, da hans tale er et svar til Gandhis diverse taler.
Denne tale er på originalsprog, og er ikke et uddrag. Derimod beskæftiges der med hele
kilden. Churchill var altså til stede, da han holdte talen, og har derfor oplevet det, hvilket gør
det til en førstehåndskilde. Dét faktum, at Churchill har været til stede under situationen, øger
hans etos og hans troværdighed. Denne kilde er repræsentativ, da den er til at stole på, og er
også troværdig, da den er skrevet af en politisk statsmand samt premierminister. Kilden er
tendentiøs, da den er præget af en særlig synsvinkel og holdning. Derudover foregår denne
tale i 1931, hvilken giver konteksten en relevant historisk sammenhæng. Hermed har
Churchill også beskæftiget sig med en del brugsværdier. Churchill nævner i den første
brugsværdi, at det ikke kun er briterne som skader inderne, men også striden mellem
hinduerne og muslimerne. Derudover får han også afklaret, at koloniseringen ikke er for at
støde inderne, men derimod for at hjælpe dem på længere sigt. Den tredje brugsværdi er, at få
overtalt inderne omkring den ovenstående brugsværdi. Dette er altså for at tjene penge,
benyttelsen af indernes vare. Den fjerde brugsværdi er et svar mod Gandhis taler,
demonstrationer, kampagner osv. Den femte brugsværdi, er en opbakning til de britiske
soldater samt en motivation til at fortsætte kampen omrking koloniseringen
I kontekst med faget engelsk anvender Churchill appelformerne gennem sin tale. Allerede i
begyndelsen af sin tale gør han brug af patos, hvor han appellerer til modtagerens følelse af
nationalt sammenhold. Han vælger at nævne denne kamp, som ikke bare er soldaternes kamp,
men alle, som er for imperialismen i Indiens, kamp, og hvorvidt de skal holde sammen, da
kampen vil være lang og hård. Han snakker om modet briterne skal have, og at de ikke skal
give op uden en kamp. Dette kan ses i følgende citat:
“Our fight is hard. It will also be long. We must not expect early success. The forces
marshalled against us are too strong. But win or lose, we must do our duty. If the British
people are to lose their Indian Empire, they shall do so with their eyes open, and not be led
blindfold into a trap.”
Etos er en appel som Churchill bygger sin argumentation på, idet han er en britisk politiker
samt statsmand. Churchill vælger altså i nedenstående citat at nævne, hvordan eksperterne
ville være enige i hans argumenter. Dét faktum, at han appellerer til eksperterne giver
8
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
modtageren ro og forståelse for, at han har styr på hvad han siger, og hvordan situationen skal
gribes an. Altså gør han brug af meget talesprog.
“The great body of expert opinion which is represented upon the Indian Empire Society will
support me when I say that a calm, capable, determined Viceroy properly supported from
home could maintain peace and tranquillity in India year after year with a tenth of the
repressive measures which Lord Irwin in his misguided benevolence has been compelled to
employ.”
Churchill anvender negative ord mod Gandhi gennem halvdelen af sin tale, hvilket også kan
være realitetsdannende. Da Churchill benævner, hvor uenig han er i Gandhis holdninger,
benytter han sig af en anafor. Han følger hver sætning med de 3 ord som lyder “I am
against”:
“I am against
this surrender to Gandhi.
I am against
these conversations and agreements
between Lord Irwin and Mr. Gandhi.”
En anden ting Churchill tager brug af, er religionerne. Han vælger ikke kun at give
kolonialismen skylden, men også religionerne for de hårdt skadede mennesker igennem
imperialismen. På daværende tidspunkt var landet, det nuværende Indien og Pakistan, en
nation. I og med de to, hinduerne og muslimerne, havde en strid mellem hinanden, var
imperialismen derfor ikke den afgørende faktor for striden. Med denne forudsætning ville
Churchill have, at de britiske soldater altså skulle være tilstede, da de var en stor hjælp for
hindringen af døde. Få mennesker er blevet dræbt og få er blevet såret. Men her stiller
Churchill et retorisk spørgsmål til modtageren omkring, hvordan de fleste af dem er blevet
skadet. Han svarer derefter selv, at det er striden mellem religionerne, hvilket er en
opfordring til briterne om, at få bygget had mod muslimerne og hinduerne.
“In the whole of the disturbances of the last year -.except on the frontier - scarcely a British
soldier has been required. Very few people have been killed or severely wounded in the
rioting. But how did the most of them get hurt? They got hurt not by the Indian police, but in
religious fights between Moslems and Hindus”.
Churchill gør igennem talen brug at høj stil, hvor han har pålagt sig lange sætninger, og
bruger fagtermer. Derudover benytter han sig også af talesprog. Churchill anvender ord og
fraser igennem talen, hvilket giver kilden en variation i sproget. Dette kan være på baggrund
9
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
af hvilken kurs han vil rette talen mod. Et eksempel kan være når Churchill refererer til
eksperter, som ville give ham ret i hans påstand:
“The great body of expert opinion which is represented upon the Indian Empire Society will
support me when I say that (...)“
Derudover bliver der også benyttet antiteser. Churchill benytter det retoriske virkemiddel ved
at sætte modsætningspar overfor hinanden, i dette tilfælde Gandhi. Her sammenligner
Churchill sin egen holdning med Gandhis, og skaber modsætningsparrene. Efter disse
modsætningspar, benytter han hyperbel. Churchill nævner altså flere gange Gandhis
synspunkt hen til det absurde, ved at gentage hvorfor han er uenig i holdningerne, som
Gandhi har, hvilket kan ses i følgende citat:
“Mr. Gandhi, their supreme hope, is to come to London, as soon as they can persuade him to
come, and here in the centre of the Empire he will discuss with British ministers and
politicians the best means for breaking it up”
2.2 Engelsk- og historiefaglig analyse af Mahatma Gandhi’s Quit India Speech (1942)
med henblik på grundtankerne i den britiske imperialisme - Bilag 2
I august 1942 holdte Gandhi en af sin mest eftertragtede tale, “Quit India”
. Gandhi forsøger
at overbevise inderne om at kæmpe kampen mod frihed og lighed ved hjælp af non-violence
13
. Han benytter sig af nogle retoriske strategier, blandt andet religiøse overvejelser. Dette er
for at promovere roen hos inderne:
“But under the Congress scheme of things, essentially non-violent as it is, there can be no
room for dictatorship. A non-violent soldier of freedom will covet nothing for himself, he
fights only for the freedom of his country”
Gandhi benytter igennem talen etos. Dette er på baggrund af hans profession som en indisk
politiker og åndelig leder, hvilket kan ses, da han gør brug af gentagelser og en del religiøse
konnotationer. Gandhi har gennem sin tale dannet et billede af sig selv som en religiøs og
fredfyldt mand. Dette kan ses i følgende citat, hvor han nævner Gud:
“God has vouchsafed to me a priceless gift in the weapon of Ahimsa…God will not forgive
me and I shall be judged unworthy of the great gift”.
13
https://www.sscnet.ucla.edu/southasia/History/Gandhi/Quit.html
10
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
Dét faktum, at Gandhi nævner Gud i sin tale, appellerer til både muslimerne og hinduerne, da
de tilhører en religiøs overbevisning. Den religiøse nævning appellerer dog også til en fælles
overbevisning til den indiske befolkning.
Gandhi gør brug af “ahimsa”, som på hindi er en reference til non-violence.
“I know how imperfect our Ahimsa is and how far we are still from the ideal but in Ahimsa
there is no final failure or defeat”
Gandhi nævner, at landets ahimsa ikke er den perfekte, men heller ikke en fiasko. Denne
indrømmelse omkring Ahimsa gør modtageren opmærksom omkring det imperfekte, men
giver også inderne håb omkring dét, Gandhi lover borgerne i Indien. I dette tilfælde kan
modtageren altså være en begrænsning specielt rettet mod inderne, idet han bruger ord som
kun de kan forstå, hvilket er talesprog. Gennem talen har Gandhi tendens til at gentage sig
selv, hvilket gør, at han når igennem til sin modtager. Gennem brug af religiøse
konnotationer, en del gentagelser og indrømmelser omkring religionernes strid, bygger
Gandhi en patos baseret moralsk værdi, hvilket også er en guide til overbevisning. Ved at
afbilde og dele overbevisningerne med inderne, udløser Gandhi en følelsesmæssig bølge med
reaktioner fra publikummet gennem den gribende patos. Hermed viser han følelser gennem
brugen af hjertelige, hvis ikke en bidende diktion, samt metaforer og billedsprog. Dét faktum,
at Gandhi refererer til følelserne, vækker fædrelandskærlighed hos inderne. Dette kan ses, da
han sad i fængslet:
“I believe that in the history of the world, there has not been a more genuinely democratic
struggle for freedom than ours. I read Carlyle’s French Revolution while I was in prison, and
Pandit Jawaharlal has told me something about the Russian revolution”
Gandhi vælger allerede i starten af sin tale at skildre jorden. Dette er nemlig kategorierne
oprør, bønfald om hjælp og vold:
“In the present crisis, when the earth is scorched by the flames of Himsa and crying out for
deliverance,”
Det ovenstående citat er altså en advarsel til borgerne omkring volden som foregik dengang.
Gandhi mener, at hvis man fortsætter, som man gør, vil vejen mod vold aldrig stoppe. Dette
er altså en cyklus, som fortsætter hele tiden. Han får altså læseren til at reflektere over
lidelserne, og over hvilken effekt vold har. For at komme ud med sin holdning omkring
11
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
volden og dets fortsættelse, gør Gandhi ikke brug af hårde ord. Dette er på baggrund af, at det
ville have en negativ effekt, og være modsætning til hvad han står for. Altså ville Ahimsaen
falde fra hinanden, idet Gandhi er en talsmand for fred og ikke for volden. Gandhi lægger
mest vægt på non-violence, hvor han derefter kom ind på det næststørste problem, striden
mellem hinduer og muslimer, hvilket er de to største religioner i Indien. Der var altså ikke
kun vold på baggrund af koloniseringen i Indien fra briterne, men også mellem religionerne.
Efterfølgende fortsætter Gandhi:
“Once you realize this you will forget the differences between the Hindus and Muslims, and
think of yourselves as Indians only, engaged in the common struggle for independence”
Gandhi vælger altså her at fremhæve ligheden mellem alle. Han nævner hinduerne og
muslimerne hvorefter han giver folket konklusionen om, at ingen grupper eller religion er
bedre end andre. Her bliver patos altså brugt på to måder: til at fremme følelser og for at
bringe solidaritet. Én af de ting Gandhi har gjort brug af gennem hele sin tale, er det
deduktive ræsonnement. Allerede i starten af sin tale benævner han Ahimsa, hvilket er nævnt
ovenstående. Ahimsa er for Gandhi våbnet til selvstændigheden.
“the draft resolution of the Working Committee is based on Ahimsa, the contemplated
struggle similarly has its root in Ahimsa”
Dog bruger Gandhi også en generalisering mod briterne ved at sige “the people”. Dette er på
baggrund af den imperialisme, de har foretaget i Indien og det uberettigede had mod briterne:
“The people make no distinction between British imperialism and the British people...We
must get rid of that feeling”
I det ovenstående citat vælger Gandhi at minde inderne om, at det ikke er selve det britiske
folk skal hade, men blot imperialismen. På baggrund af dette kan man konkludere, at Gandhi
gør brug af logos ved at appellere til sit budskab “non-violence”. Dette er effektiviteten af ens
eget våben. Gandhi køber altså tilliden fra inderne gennem brugen af både etos, logos og
patos.
Gandhi beskæftiger sig igennem talen af både høj stil og lav stil. Sproget er altså
karakteriseret ved både lange og korte sætninger:
“Before you discuss the resolution, let me place before you one or two things, I want you to
understand two things very clearly and to consider them from the same point of view from
which I am placing them before you (...) To them, the two are one.”
12
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
I forhold til den historiske kontekst blev talen holdt på baggrund af the Quit India movement
,
som var imod vold og selve den britiske kolonisering i Indien. Kilden foregik i Bombay ved
Gowalia Tank Maidan i 1942. Gandhi havde igennem de sidste 10 år gennemført diverse
kampagner, hvilket resulterede i denne tale. Talen var en af de mest kendte taler, da han
prøvede at vække håb til den følelsesmæssige svækkede befolkning. Da Gandhi selv har
skrevet denne tale, kan man udlede, at talen er en primær kilde, og derfor også en
førstehåndskilde, da han både har oplevet det selv, set det og selv holdt talen. Denne kildes
brugsværdi blev, som nævnt ovenstående, holdt som et opgør mod imperialismen i Indien.
Denne kilde kan derudover også fortælle hvad Indiens borgere og selve Gandhi mente. Altså
får man indernes synspunkt.
Tendensen i denne kilde er præget af Gandhis, samt borgerne i Indiens, synsvinkel. Gandhi
taler for sin egen og Indiens sag, hvilket gør, at holdningen er skabt på baggrund af hvad han
selv føler og hvad inderne i landet tænker. Her er der igen tale om talesproget. Talen er altså
ikke skrevet, samt farvet, på baggrund af kun hans egen mening, men også på baggrund af
hvad mange borgere i Indien mener. Indholdet i denne kilde er, som nævnt tidligere, på
baggrund af den brutale imperialisme i Indien. Briterne har altså overtaget en stor befolkning
samt byer i Indien, hvilket har påvirket Gandhi til, at holde denne tale samt demonstrationer
m.m. Intenderede modtager af kilden er både briterne og inderne, da han nævner hvorfor
imperialismen ikke skal være i Indien. Dette kan være et svar til englænderne, men også
inderne omkring hvorfor de ikke skal undertrykkes længere. Denne kildes virkemidler er
bygget op både sprogligt og visuelt, hvilket påvirker kildens anvendelighed. I denne tale
bliver kildens formål udtrykt, hvilket er, at overtale befolkningen om at imperialismen skal
nedlægges. Hermed nævner han bestemte perioder, såsom 1930 til 1940.
2.3 Diskursanalyse af Gandhi Quit India Speech med henblik på talens
modsætningsforhold - Bilag 3
Gandhi har igennem talen befæstet sig med en del ord, som har lagt vægt på hans budskab.
Han har som nævnt tidligere benyttet sig af ord som Ahimsa, God, freedom m.m.
“
God
has vouchsafed to me a priceless gift in the weapon of
Ahimsa
”
13
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
Udfra dette, kan man udlede et nodalpunkt, som lyder “Imperialismen som politisk ukorrekt”.
Dét faktum, at han nævner disse ord, bekræfter hvilken meningsmåling han havde omkring
denne tale. Meningsmålingen, som Gandhi nævner, har derudover også en strukturerende
funktion, da han præsenterer begyndelsen af talen med en konklusion, som han afslutter med.
Gandhi nævner blandt andet ”God”, “Ahimsa”, “non-violence”, “Sadhana”, “freedom
”
m.m. Set ud fra disse konnotationer, som er forbundet med en værdiladning på den positive
måde, altså konnotationen er positiv, kan man se, at Gandhi går op i hvordan Indien skal være
som et land. Set fra konnotationerne, er der også tale om ækvivalensbegreber. På baggrund af
dette, kan jeg altså udlede, at konnotationerne og ækvivalensen hænger sammen. Laver man
et antagonistisk nodalpunkt, som lyder “Imperialismen som samfundsstruktur” set fra den
engelske synsvinkel, kan man tillægge ordene “saviours”, “help”, “lift a burden”,
“violence”
m.m.
“(...) it will be because God wanted to help us by crowning with success our silent (...)”
Disse ord støtter altså op om det antagonistiske nodalpunkt. I “Quit India” er Gandhi ikke tavs.
Gandhi nævner igennem sin tale, hvad han mener er godt for Indien, og at de ikke skal være under
styre. Han fortæller altså sin holdning. De flydende betegnere, som tilhører Gandhi, står generelt
under den positive kategori. Altså skal der ingen vold være. Han mener, at der ingen krig skal være,
men at den britiske kolonialisme skal bekæmpes ved hjælp af non-violence, og derfor sætte Indien
mod selvstændigheden. “Os’ og “vi” er i denne tale Gandhi ham selv og de indiske borgere, hvorimod
“de” og “dem” er briterne og de britiske politikere, som Churchill. Gandhi var, som nævnt tidligere,
en advokat samt politisk statsmand, hvilket afgør magtforholdet mellem afsender og modtager. Altså
opbygger modtageren tillid til ham grundet hans stilling.
2.4 Diskursanalyse af Churchill Our duty in India
- Bilag 4
Ud fra Churchills tale, kan man udlede nodalpunktet som lyder “Den britiske imperialisme er
til gavn for Inderne og selve landet”. En selvfølge for dette nodalpunkt vil være nogle af de
ord, som han gør brug af, altså, ““I am against”, “distance”, “self-mulitation”,
“safeguards”,”constructive policy””
m.m.
“The responsible government of territories and populations as large as Germany (...)”
Udfra disse konnotationer, kan man altså finde ækvivalenskæden, som har en sammenhæng
med konnotationerne, da Churchill benævner talen som en form for gavn. Her viser Churchill
sin side som en “hjælper”, og bruger derfor positivte ækvivalenser til sit budskab, altså
government, responsible, support m.m.
14
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
“ We believe that the next forward step is the development of Indian responsibility in the
provincial governments of India.”
Ud fra dette kan man udlede et antagonistisk nodalpunkt, som kunne lyde “At tabe til det
indiske imperium er et tabu”. Afsenderen, Churchill, vælger ikke at være tavs. Han
benævner hvor hård denne kamp er, og hvordan englænderne skal kæmpe kampen, og
fortsætte med det mod de har. Det er altså vigtigt for Churchill at vinde denne kamp mod
Gandhi, både på baggrund af økonomi, men også pga. statussen. Det vil sige, at Churchill er
subjektiv. Churchill benytter sig derudover også en del af flydende betegnere. Som nævnt
ovenstående, har han benyttet sig af nogle positive ord for at fremstå som en form for
“hjælper” overfor inderne. Udover dette, benævner Churchill Gandhi med en del kritik.
Denne kritik starter altid med sætningen “I am against”
. Magtforholdene kommer stærkt til
udtryk, idet vi kan se et stærkt modtager- og afsender-forhold. “Os” og “vi” i denne kilde er
Churchill selv, briterne og politikerne med den samme holdning som ham. “Dem” og “de” er
en reference mod Gandhi og den indiske befolkning. Magtforholdene mellem afsenderen og
modtageren er, at Churchill er britisk politiker og statsmand, hvorimod inderne er arbejderne
for ham. Altså har Churchill en høj status. Sammenfatter man denne tale, kan man udlede, at
Churchill argumenterer for, at han har ret. Churchill har i hans øjne demokratiet bag sig.
2.5 Delkonklusion
Disse kilder, der er analyseret ovenstående, kan ses som modsætninger. Sammenligner man
disse taler med hinanden, kan man se den markante forskel omkring holdningerne. Gandhi er
altså talsmand for inderne, og er imod imperialismen, hvorimod Churchill taler for politikerne
og briterne, på baggrund af hvorfor imperialismen skal fortsætte, og hvordan den vil gavne
inderne på længere sigt. Gandhi mener derimod, at imperialismen er et pres på inderne, da de
dengang arbejdede for briterne. Det skal dog siges, at inderne arbejdede for få penge.
Derimod mente Churchill, at denne imperialismen ville gavne inderne på længere sigt, og at
briterne kun tænker godt for inderne. Dog er Gandhi og Churchill også enige omkring nogle
ting. De nævner begge, at mange er kommet til skade på baggrund af denne strid, men
inddrager dem forskelligt i deres taler. Churchill nævner religionerne, som er forsvar for de
britiske soldater, som også har haft skade for inderne, hvorimod Gandhi nævner dem som en
indrømmelse.
15
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
3. Diskussion med henblik på britisk imperialismes betydning for Indiens selvforståelse
med inddragelse af ovenstående analyser
Indien er stadig præget af dets kolonisering dagen i dag. Det indiske samfund og dets
selvopfattelse har fået en identitetsdannelse efter imperialismen. Ser man på hvordan den
moderne indiske litteratur har dannet en samfundsmæssig selvopfattelse, kan man udlede, at
Indien har fået negative konsekvenser, hvis ikke positive . Indien blev efter imperialismen
14
inddelt i to lande. Dette var altså efter, at Indien blev uafhængige af Storbritannien i 1947.
Ikke nok med at det blev delt op i to lande, blev religionerne islam og hinduismen også delt
op. Pakistan er nu kendt som det muslimske land, hvorimod Indien er for hinduerne .
15
Ser man på hvordan den britiske imperialisme har hjulpet Indien mht. selvstændigheden, kan
man se en markant udvikling. Ikke nok med at Indien blev selvstændig, kan man se hvordan
mange indiske borgere er flyttet til England for at få en videregående uddannelse.
Kulturforståelsen har altså haft en markant udvikling efter den indiske selvstændighed.
Statistikker viser hvordan en stor del af borgerne i England nu er indere og pakistanere .
16
England er altså nu verdens mest kosmopolitiske land. Inderne og pakistanerne uddanner sig
nu i England, og relationerne mellem de 3 lande er positivt udviklet. Altså har imperialismen
gavnet Indien i en vis forstand. Ikke nok med det, så bliver der importeret indiske vare ned til
England og omvendt. På baggrund af dette, kan man nu se, at det ikke kun er England, der
tjener på sine varer, men også Indien. Her kunne der være tale om samarbejde frem for
overmagt. På baggrund af de mange videregående uddannelser, som bliver taget i England, er
Indien det tredjestørste land, som bogproducent. Dette gælder både kvinder og mænd . Ikke
17
nok med de høje uddannelser, så har Indien også fået et præg af de vestlige lande, hvis ikke
det modernistiske samfund. De økonomiske-, sociale- og politiske problemer er nu mere
beskyttet end de førhen var, og Indien tjener penge ved at sælge vare i hele verdenen. På
baggrund af dette, er kommunikationen altså nu forbedret. Handlen, som forudsagde varernes
transportering, medførte til udbuddet af både mad og drikke, hvorefter prisen steg. Præget på
menneskerettighederne var en af de mest positive ting omkring imperialismen. Der er nu talt
om frihed, sikkerhed for livet og ejendommen samt ligestilling mellem alle individer. Som
14
http://www.indiensportalen.dk/Indiens_politik.htm
15
Indiens Historie efter 1739 - 2 udgave, Brimnes Niels
16
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Sydasiens_historie_og_biografier/Indien_(Histo
rie)
17
http://www.leksikon.org/art.php?n=2917
16
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
nævnt ovenstående, blev Indien delt op i to lande, Pakistan og Indien. Uden den britiske
kolonisering, havde Indien ikke kommet med den konklusion om at skille religionerne ad, og
dele det op i to lande. Denne håndtering af krisen har medført til ro gennem de krigshærgede
områder.
På den ene side er der altså tale om de mange positive ting, der er kommet ud fra den britiske
imperialisme, men på den anden side har der også været negative. Briterne havde et stort
behov for hvordan handelsbalancen skulle være, og dette betød altså, at de britiske produkter
fik forrang på det indiske marked. På baggrund af dette tog inderne derfor de vare som
briterne ikke kunne benytte sig af. Samtidig med dette, blev Indien fattigt for alt. Dét, som fik
størst betydning, var altså råvarerne, som de mistede, og deres energi, som de skulle bruge på
at arbejde. Dét faktum, at inderne altså var tvunget til at importere de britiske varer,
resulterede i, at inderne blev afhængige af England.
På den anden side er indernes kommunikation ydelsesmæssigt god, hvilket er på baggrund af
imperialismen. Inderne har nu lært det engelske sprog, hvilket har hjulpet dem en del. Dog
kan dette også ses som en negativ ting, da inderne ikke har haft muligheden for at skabe deres
egen identitet, men blot har fulgt fodsporene efter England. Selvom Indien er i fremgang, var
der inden denne økonomiske stigning efterladt en lav økonomisk vækst. Dette var på
baggrund af, at englænderne, som dengang havde efterladt tingene som de var. Råvarer, te,
koffein m.m. var Indien drænet for, hvilket medførte, at de skulle starte fra bunden af.
Profitten fra englænderne kørte igennem beskatninger, hvilket hæmmede Indiens økonomiske
vækst. Disse penge gik altså ikke til regeringen, men direkte mod englænderne. Den
fattigdom, Indien dengang kom ned til, kan man stadig se tegn af dagen i dag .
18
Ser man på hvordan englænderne så på imperialismen, mente de, at det var en god sag de
gjorde, da de implementerede deres værdier i et land som Indien. Som nævnt ovenstående,
var uddannelsen altså en af de grundlæggende ting, som ændrede sig efter imperialismen. Det
indiske samfund blev altså ændret, og mænd og kvinder kunne tage uddannelse uden
problemer. Imperialismen indførte altså et uddannelsessystem. Uddannelsessystemet førte
hen til at blive en grundsten for den indiske selvstændighed. I følge min optik, har denne
imperialisme altså været en fordel for inderne, set bort fra hvordan de har mødt krænkelser på
vejen. På vegne af dette uddannelsessystem, har Indien også fået en større politisk viden.
18
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/indien-har-succes-som-selvst%C3%A6ndigt-land
17
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
Dette er altså på baggrund af englænderne, da de indførte presse- og ytringsfriheden. Dog var
disse rettigheder ikke altid overholdt, da der var demonstrationer, kampagner m.m, som kan
læses ovenfor.
På baggrund af, at landbruget under kolonistyret var forstørret, steg produktionen, da
efterspørgslen på de indiske varer steg. De nye jernbaner, som inderne fik lavet ved hjælp af
den nye teknologi, gjorde det derfor lettere at få transporteret de indiske varer rundt i hele
Europa. På baggrund af dette, er Indien nu blevet en af de største og voksende handelsmagter.
De fire BRIK-lande som er de lande med størst økonomisk vækstrate, er Indien en del af.
Som nævnt ovenstående, havde inderne ikke fået dannet deres egen identitet. Englænderne
havde fået implementeret deres værdier og normer så langt ned i Indien, at Indien ikke havde
muligheden for at danne sin egen kulturelle udvikling .
19
4. KONKLUSION:
Gandhi havde under sin levetid og efter sin levetid sat markante fodspor efter sig. Han har
opnået en anerkendelse for sit arbejde og skaffet Indien selvstændigheden igennem
non-violence. Dog har denne koloniseringen haft sine fordele og ulemper. Indien har dagen i
dag stadig få ar efter koloniseringen, men klarer sig godt økonomisk. Denne kolonistyre har
derudover samlet Indien som én nation, og delt muslimerne og hinduerne op. Denne opdeling
har medført til fred i både Pakistan og Indien. Endvidere har Indien lært et fælles sprog,
hvilket har gjort det bedre for dem at kommunikere med f.eks Nordindien. England var dét
land, som førhen førte handel af, hvor Indien nu er blevet en del af det også. Altså profiterer
inderne også. Gandhis kampagner omkring ligestilling og rettigheder har også gavnet Indien.
Kvinderne har nu retten til at få den uddannelse de vil have, og kan nu gå i skole uden
problemer. Dette uddannelsessystem har altså gavnet flere familier økonomisk set, men også
kommunikationsmæssigt. Disse uddannelser giver inderne et indblik i politik, hvilket kan
gavne dem en del, både på længere sigt og nu. Som nævnt ovenstående, er der nu en stor
indisk minoritet i England, som har medført, at landet er et multikulturelt samfund. Gennem
mine analyser samt diskursanalyser kan jeg udlede, at synet på den britiske kolonisering er
anderledes, alt efter hvilket individ man er, og hvor man kommer fra. Problemformuleringen
19
The Origins of the Partition of India , Inder Singh, Anita
18
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
bliver besvaret gennem min diskussion, på baggrund af fordelene og ulemperne. Begge
skribenter har i deres taler forsøgt at overtale modtagerne om, at de har ret. På baggrund af
dette kan jeg udlede, at de var mænd med en høj status for hver deres målgruppe, og ønskede
begge ikke at tabe. Dét faktum, at de havde en så høj status, har gjort det lettere for dem, at
blive hørt og få muligheden for at ændre Indien på hver deres måde. Ud fra hele opgaven, kan
jeg konkludere, at Gandhis modstand igennem nonviolence har bragt positive resultater.
Indien har tidligere været hårdt ramt af økonomiske problemer, men klarer sig nu godt. De
har nu fået bedre kommunikation, og har fået et uddannelsessystem. Det skal nævnes, at
Indien har fået få negative konsekvenser, men dog flere positive.
19
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
5. Litteraturliste:
Bøger:
- 98.231 Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739:fra britisk koloni til verdens største
- 99.4 Claybourne, Anna: Gandhi - Den fredelige oprører
- 90 Ferro, Marc: Kolonialismens sorte bog: 500 års forbrydelser/Marc Ferro
- 99.4 Gandhi, M.K. Peace: The words and inspiration of Mahatma Gandhi
- 93.5 Porter, Bernard: Empire ways: Aspects of British imperialism
- 98.23 Singh, Anita: The origins of the partition of India
Links:
- Mohandas K. Gandhi: Indian Home Rule (1909)
http://public.wsu.edu/~brians/world_civ/worldcivreader/world_civ_reader_2/gandhi.h
tml
- Mahatma Gandhi: his life, writings and speeches
https://archive.org/details/mahatmagandhihis00gand
- Internet Indian History Sourcebook
http://www.fordham.edu/Halsall/india/indiasbook.asp
- Af Ulrik Grubb - Imperialisme
http://historie.gyldendal.dk/en/Indgange/forloeb/IMPERIALISME.asp
- Af Redaktionen - Kolonialismen
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og
_organisationer/kolonialisme
20
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
6. BILAG:
6.1 BILAG 1 Our Duty in India
March 18, 1931. Albert Hall, London
21
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
6.2 BILAG 2 Quit India Speech by Mahatma Gandhi
30
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
6.3 BILAG 3 Diskursanalyse af “Quit India Speech” Gandhi
Ord/sætning
Meningshorisont
Handlingshorisont
Linje 4-5: “I attach the same
importance to non-violence
that I did then. If at all, my
emphasis on it has grown
stronger”
Gandhi lægger her vægt på
hvor stor en del non-violence
er for ham og hvordan
meningen er blevet større
efter den britiske
kolonisering.
Efter den britiske
invasion har no-violence
fået en større betydning
idet der under invasionen
foregik meget brutalitet
og død.
32
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
Linje 7: “The draft
resolution of the Working
Committee is based on
Ahimsa, the contemplated
struggle similarly has its
roots in Ahimsa”
Ahimsa = ikke vold. Dårlig
Ahimsa er lig med dårlig
Karma i det næste liv og nu.
Staten er på basere
non-violence og dets rødder
stammer også fra Ahimsa.
Ahimsa er en stor del af
Indien, selv i kongresser
m.m.
Staten havde baseret
deres politik ud fra
non-violence, hvilket
betyder at ikke kun
Gandhi stod for det, men
diverse politiske
politikere.
Linje 9: “If in the present
crisis, when the earth is
being scorched by the
flames of Himsa and crying
for deliverance, I failed to
make use of the God given
talent, God will not forgive
me and I shall be judged
unworthy of the great gift”
Ser man på den nuværende
krise hvor verdenen bliver
eskorteret af flammerne fra
himsa og græder, har jeg
fejlet med det talent jeg har
fået fra Gud. Gud vil ikke
tilgive mig og jeg burde blive
dømt uværdig for denne gave.
Gandhi mener at han har
fejlet i at hjælpe og
retlede Indien mod
Ahimsaen.
Linje 18-19: “I have faith,
therefore, that if, in spite of
our shortcomings, the big
thing does happen, it will be
because God wanted to help
us by crowning with
success our silent,
unremitting Sadhana for the
last twenty-two years.”
Jeg har religionen, så sker der
noget godt eller dårligt vil det
være på baggrund af Gud.
Gud vil hjælpe os med at
krone vores succes ud fra
stilhed og det vi har formået
gennem de sidste 20 år.
Det, at Gandhi har
religionen og troen til
Gud, gør at han vil
acceptere alt uanset
hvordan det ser ud.
33
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
6.4 BILAG 4 Diskursanalyse af “Our Duty in India” Churchill:
Ord/sætninger
Meningshorisont
Handlingshorisont
Linje 25-28: “But win or lose,
we must do our duty. If the
British people are to lose their
Indian Empire, they shall do
so with their eyes open, and
not be led blindfold into a
trap.“
Vinder eller taber vi, skal
denne pligt fuldføres. Hvis
det britiske folk er til at
miste deres indiske
imperium, skal de gøre det
med deres øjne åbne, og
ikke blive ført blind i en
fælde.
Englænderne skal kæmpe deres
kamp til enden ligegyldig
hvordan den ender. De skal altså
gå ned med værdighed fremfor
at bukke sig.
Linje 79-82: “I am against this
surrender to Gandhi. I am
against these conversations
and agreements between Lord
Irwin and Mr. Gandhi. Gandhi
stands for the expulsion of
Britain from India.”
Churchill er imod
overgivelsen til Gandhi. Han
er imod samtalerne og
aftalerne mellem Gandhi og
Lord Irwin. Gandhi står altså
for, at briterne skal tages ud
fra England.
Churchill er imod denne
overgivelse. Han nægter, at
befæste sig under disse
omstændigheder som Gandhi har
lagt som forslag. På baggrund at
dette konkludere Churchill altså,
at Gandhi står for at få briterne
ud fra Indien.
Linje 125-127: “I repudiate
the calumny which our
opponents level at us that we
have no policy for India but
repression and force. Do not
be deceived by these untruths.
“
Churchill afvasker hans
modstanders niveau. Han
nævner at der ingen politik
er for Indien men, at
undertrykkelsen er i kraft.
Man skal altså ikke blive
narret af løgnene.
Der er altså undertrykkelse i
Indien og ingen politik. På
baggrund af dette, er der altså
mulighed for at blive snydt.
Linje 154-157: “After all, it
opens immediately an
immense and fertile field for
Indian self-government. The
provinces of India are great
states and separate nations
comparable in magnitude and
Provinserne i Indien er store
stater og separate nationer
og sammenlignelige i
størrelse og i antal med de
førende magte i Europa.
Indien er altså et ideélt land for
imperialismen. Dette kan både
være på baggrund af profiten og
de store landområder (en grund)
34
Darakhshan Hussain 2014m
Studieretningsprojekt
in numbers with the leading
powers of Europe”
35