Studieretningsprojekt
2018/2019
hhx Herning
Opgaveformulering
Opgaveformulering:
Redegør for de omstændigheder i Grækenland, som gjorde at finanskrisen gav et voldsommere stød
til den græske økonomi, end det var tilfældet for det gennemsnitlige Europa.
Analysér de vigtigste økonomiske reformer i Grækenland, som følge af finanskrisen og deres
betydning for den græske befolkning.
Diskutér fordele og ulemper ved at Grækenland forblev en del af eurosamarbejdet.
Omfang: 15-20 sider á 2400 anslag inklusiv mellemrum
Opgaven stillet fredag den 7/12-2018 på Netprøver
Besvarelsen afleveret fredag d. 21/12-2018 på
Netprøver og ét printet eksemplar i sekretariatet
HHX 3. år
Besvarelsen modtaget fredag d. 21/12-2018
Sekretariatets underskrift:
Besvarelsen skal afleveres den kl. 9.00:
• elektronisk på Netprøver
• i sekretariatet i ét underskrevet eksemplar
Denne side indsættes som første side i besvarelsen - både i den elektroniske og i den fysiske
besvarelse.
3b
Vejledere:
Studieretningsprojektets fag:
Samtidshistorie B og International økonomi A
21/12-2018
Den græske
gældskrise
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
Abstract
The aim of this study is to examine the conditions of the Greek debt crisis. This paper
has been conducted by qualitative and quantitative data from a comprehensive amount
of literature in Danish, English, German and Greek, which is considered credible and
relevant. A statement of what preceded the Greek crisis, an analysis of the reforms and
their importance to the population together with a discussion of the advantages and
disadvantages of the continued Greek euro membership have led to the conclusion that
the debt crisis is mostly a national problem. The combination of permanent debt, an
excessive and liberal public sector, corruption, an uncompetitive economy, a high level
of tax evasion and a cheap euro have, over the time, made Greece vulnerable to the
impending crisis and thereby caused a deeper fledge in the Greek economy than in the
rest of Europe. In order to save Greece, Troika provided the country with bailouts, but
only in exchange for reforms, which subsequently showed to have a great impact on the
population. Austerity, privatizations and tax regulation have resulted in high
unemployment, poverty, social upheaval and an uncertainty, which has led to a ‘brain
drain’. Suspicion of a ‘Grexit’ arose, but the country remained a member of the
Eurozone, perhaps because of the advantages including a convenient currency, the
threat of increased debt and the collapse of the Eurozone. The disadvantages of this
decision are, however, the lack of availability of monetary policy, the great differences
between the European member countries and the austerity reforms, the country has to
undergo.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
Indholdsfortegnelse
Abstract ........................................................................................................................................ 1
1. Indledning ................................................................................................................................ 1
1.1 Opgaveformulering ........................................................................................................... 1
1.2 Afgrænsning ...................................................................................................................... 1
1.3 Begrebsafklaring ............................................................................................................... 2
2. Metode og teori ........................................................................................................................ 2
2.1 Metode ................................................................................................................................ 2
2.2 Litteratursøgning .............................................................................................................. 2
2.2.1 Kildekritik ................................................................................................................... 2
3. Omstændigheder i Grækenland............................................................................................. 4
3.1 Gældsplaget land ............................................................................................................... 4
3.2 Offentlig sektor .................................................................................................................. 4
3.3 Korruption ......................................................................................................................... 5
3.4 Ikke-konkurrencedygtig økonomi ................................................................................... 6
3.5 Skatteunddragelse ............................................................................................................. 6
3.6 Euro-tider .......................................................................................................................... 7
3.7 Delkonklusion .................................................................................................................... 7
4. Økonomiske reformer ............................................................................................................. 8
4.1 Reformer ............................................................................................................................ 8
4.1.1 Finanspolitisk holdbarhed ......................................................................................... 8
4.1.2 Vækst, beskæftigelse og investering ....................................................................... 13
4.2 Konsekvenser på det humanitære område ................................................................... 15
4.3 Politiske konsekvenser .................................................................................................... 16
4.4 Delkonklusion .................................................................................................................. 16
5. Eurosamarbejdet ................................................................................................................... 17
5.1 Fordele og ulemper ......................................................................................................... 17
5.3 Delkonklusion .................................................................................................................. 20
6. Konklusion ............................................................................................................................. 21
7. Perspektivering ...................................................................................................................... 22
8. Litteraturliste ........................................................................................................................ 23
Bilag 1 ......................................................................................................................................... 29
Bilag 2 ......................................................................................................................................... 29
Bilag 3 ......................................................................................................................................... 29
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
Bilag 4 ......................................................................................................................................... 30
Bilag 5 ......................................................................................................................................... 31
..................................................................................................................................................... 31
Bilag 6 ......................................................................................................................................... 32
Bilag 7 ......................................................................................................................................... 32
Bilag 8 ......................................................................................................................................... 33
Bilag 9 ......................................................................................................................................... 33
Bilag 10 ....................................................................................................................................... 34
Bilag 11 ....................................................................................................................................... 34
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
1 af 33
1. Indledning
Jeg vil sent glemme den dag i 2011 da mine forældre kom og fortalte, at vi skulle flytte
fra Grækenland til Danmark. De sagde, at krisen gik ud over min og mine søskendes
fremtid. Siden da har jeg ønsket at få en dybere forståelse for krisens baggrund og dens
konsekvenser for Grækenland og det græske folk.
Den økonomiske krise startede i USA i midten af 00’erne og udviklede sig til en global
krise. Andre lande er kommet videre og oplever økonomisk fremgang, hvorimod
Grækenland fortsat er afhængig af hjælpepakker, som følges af krav om reformer.
Meget skrives og siges i de offentlige medier om Grækenland og ofte med fokus på
landets uansvarlighed. Man taler om ‘den græske syge’ som udtryk for en enorm
statsgæld og en i det hele taget ustyrlige økonomi.
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i Grækenlands situation og baggrunden for denne og
med den viden jeg har opnået, har jeg skrevet denne opgave.
1.1 Opgaveformulering
Redegør for de omstændigheder i Grækenland, som gjorde, at finanskrisen gav et
voldsommere stød til den græske økonomi, end det var tilfældet for det gennemsnitlige
Europa.
Analyser de vigtigste økonomiske reformer i Grækenland, som følge af finanskrisen og
deres betydning for den græske befolkning.
Diskuter fordele og ulemper ved at Grækenland forblev en del af eurosamarbejdet.
1.2 Afgrænsning
Eftersom denne opgave er omfangsbegrænset, har det været nødvendigt at lave en
afgrænsning. Det er fravalgt at lave en komparativ analyse, hvor det ville have været
muligt at sammenligne Grækenlands nuværende gældskrise med krisen i eksempelvis
30’erne, krisen i Argentina eller Latin Amerika. Ligeledes har det været nødvendigt at
afgrænse analysen af de græske reformer til kun at omfatte den ‘finanspolitiske
holdbarhed’ samt privatiseringer. Dette betyder selvfølgeligt, at opgaven ikke viser den
fulde omfang af reformerne og de efterfølgende konsekvenser.
Det bør bemærkes at der under afsnit 3.0 er beskrevet forhold som gjorde sig gældende
indtil finanskrisen og der er ikke taget stilling til, om disse fortsat gør sig gældende.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
2 af 33
1.3 Begrebsafklaring
Der kan herske forskellige opfattelser af et begreb, hvorfor jeg vil starte med at definere
et centralt begreb i mit projekt.
Krise. I medierne bruger økonomer og journalister begreber som finanskrise,
økonomisk krise, investeringskrise og gældskrise om den græske situation. I denne
opgave bliver den græske krise refereret til som en gældskrise. En sådan udbryder, når
et land har en stor statsgæld (i procent af BNP) til udenlandske kreditorer og de
disponible tiltag som kan garantere en tilbagebetaling, ikke er tilstrækkelige til dette
(Ikonomou 2018, s. 6).
2. Metode og teori
I dette afsnit redegøres der for de metodiske overvejelser, som danner rammen om
denne opgave, herunder metode, litteratursøgning og kildekritik.
2.1 Metode
For at besvare opgaveformuleringens spørgsmål er der foretaget et litteraturstudie og
med en kombination af kvantitative og kvalitative data er disse besvaret. I analyse-
afsnittet er der desuden anvendt teorier og modeller fra faget international økonomi,
såsom Laffer- og Phillipskurven, efterspørgselskurven samt transfer pricing teorien.
2.2 Litteratursøgning
For at svare på problemformuleringen er der søgt litteratur på Google, Google Scholar
og MasterFILE Premier. Derudover er kædesøgning benyttet. Af inklusionskriterier er
det valgt at benytte litteratur skrevet siden 2010 på dansk, engelsk, tysk eller græsk.
Der er indsamlet viden fra blandt andet Ekathemerini, Information, The Guardian,
RÆSON, samt den græske tænketank Dianeosis. Desuden er der til opgaven brugt
bøger på engelsk, dansk og græsk.
2.2.1 Kildekritik
Opgaven er baseret på både primær og sekundær litteratur. Forfatterne og journalisterne
kan være påvirket af egne ideologiske synsvinkler og tilbøjelige til at skildre
gældskrisen ud fra disse. For at imødegå dette er der gennemgået en meget stor mængde
litteratur og på forskellige sprog for at have et sammenligningsgrundlag og dermed
krydstjekke oplysninger.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
3 af 33
Bogen Greece’s Odious Debt er skrevet af grækeren Jason Manolopoulos, leder af
hedgefonden Dromeus Capital Management. Han har studeret på universitetet i Surrey
og på London School of Econonics and Political Science og har mange års ansættelser i
investeringsbanker i Europa, bl.a. Barclays Investment. I bogen forsøger han gennem en
liberal holdning at afdække den græske regerings korruption og ineffektivitet,
korruptionen mellem den græske befolkning samt de overordnede ineffektive
operationer inden for eurozonen. Forfatteren underbygger sine synspunkter med citater
fra officielle dokumenter samt relevante, højt kvalificerede personer, ligesom der bruges
statistisk materiale. Bogen vurderes at være en troværdig kilde og relevant i forhold til
at svare på redegørelsen af de omstændigheder, som gjorde at finanskrisen gav et
voldsommere stød til Grækenland end det gennemsnitlige Europa.
The Trail of The Troika er en tysk dokumentar udgivet den 24. februar 2015 og vist på
DR2 den 22. april 2015, men senere også i mange andre europæiske lande. Den tyske
journalist og forfatter Harald Schumann forsøger gennem et stort antal interviews med
politikere, økonomer, bankfolk og ‘den sydeuropæiske menige mand’ at opnå en
forståelse for hvem der er vinder og taber ved de reformer, som er blevet pålagt PIIGS-
landene med fokus på Grækenland. Schumann interviewer både tilhængere og
modstandere af reformerne og virker alt i alt meget neutral i sin tilgang til emnet. En
pålidelig og velegnet kilde til opgavens analysedel. Ydermere benyttes mange af de
interviewedes holdninger i diskussionsafsnittet.
Størstedelen af opgavens makroøkonomiske nøgletal stammer fra ELSTAT, det græske
svar på Danmarks Statistik. Grækenland blev tilbage i 2004 beskyldt for at have snydt
med landets økonomiske nøgletal, hvilket man også vedgik. Efterfølgende var der
behov for at genopbygge tilliden til Grækenland og på et EU-topmøde i 2015 stillede
man blandt andet krav om, at landet skulle garantere en sikring af ELSTAT’s
fuldstændige juridiske uafhængighed (Euro Summit 2015). Det er telefonisk bekræftet
af ELSTAT, at de anvendte tal og statistikker er reviderede og efterfølgende kontrolleret
af Eurostat. Det vurderes derfor, at opgavens troværdighed ikke svækkes ved brug af
denne kilde, som er essentiel i forhold til det statistiske analysearbejde.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
4 af 33
3. Omstændigheder i Grækenland
Grækenland var det land i Europa, som blev hårdest påvirket af den globale finanskrise.
Det ville dog være fejlagtigt at konkludere, at Grækenlands gældskrise udelukkende
skyldes finanskrisen. I det følgende redegøres der for de omstændigheder, som
bevirkede et voldsommere stød til Grækenland end det gennemsnitlige Europa.
3.1 Gældsplaget land
Grækenland har lige siden sin uafhængighed i 1830 været et gældsbebyrdet land. Før
recessionen i 2007-08, har landet måtte erklære sig statsbankerot i 1843, 1860, 1893 og
i 1932. Efter uafhængighedskrigen i 1821-29 modtog Grækenland et lån, som skulle
bruges til at afbetale gamle krigslån og modernisering, men overforbrug førte til
uhåndterbar gæld og endelig til det første statsbankerot i 1843. Låntagningen fortsatte
og i perioden 1878-91 blev der bevilliget seks lån, som skulle opbygge en hær og
forbedre infrastrukturen, men førte til landets tredje statsbankerot. Pengene var brugt på
overforbrug og systematisk politisk korruption. Sidste statsbankerot fandt sted under
den store depression i 30’erne og siden da har landet til stadighed øget sin statsgæld
blandt andet i forbindelse med 2. Verdenskrig, borgerkrigen i 1946 og de Olympiske
Lege i 2004 (Zikakou 2015).
3.2 Offentlig sektor
Mange økonomer mener, at den græske offentlige sektor på mange måder er skyld i
Grækenlands ublu gæld og dermed dens gældskrise. Det offentlige har i mange år
nationaliseret store dele af den private sektor og herved skabt mange offentlige
arbejdspladser, som led i en klientelistisk politik, hvor favorable jobs blev garanteret til
gengæld for politisk opbakning og uden hensyntagen til medarbejderens effektivitet og
erhvervsevne. Samtidig skabte det offentlige nogle rammer, som medvirkede til
borgernes stigende præference for offentlige jobs og udvidede sektoren yderligere.
Disse rammer inkluderer markante lønstigninger, høje pensionssatser, lav pensionsalder
samt jobsikkerhed (Manolopoulos 2011, s. 84-85).
Gennemsnitligt blev en offentlig ansat betalt mere end en privat ansat. Siden 1981, har
de offentlige arbejdspladser konsekvent oplevet lønstigninger, som ikke har haft nogen
forbindelse til produktiviteten. Lønstigninger blev implementerede helt op til 2008, hvor
finanskrisen udbrød, hvilke sammen med pensionerne forøgede det offentliges udgifter
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
5 af 33
med 8,9%. Disse lønstigninger fortsatte uden hensyntagen til statsfinanserne, som havde
et underskud på langt mere end konvergenskravenes 3% af BNP. Udover den månedlige
løn, var det også meget almindeligt, at offentlige ansatte fik en ekstra månedsløn til jul
og en halv månedsløn til påske (Mitsopoulos & Pelagidis 2011, s. 172).
Generelt havde man som offentlig ansat også en tidlig pensionsalder, nemlig 58 år,
hvilket er meget lavere end gennemsnittet for både EU og OECD. Yderligere anså den
græske stat visse erhverv som slidsomme, inkluderende postbude, tømrer samt
teknikere, hvilket berettigede til en tidligere pensionsalder (Manolopoulos 2011, s. 87).
Pensionssystemet er da også blevet kritiseret for at være alt for generøst og målt til at
være det dyreste blandt EU-landene, idet det indtil 2010 fast har udgjort 17,5% af
landets BNP. I gennemsnit har en græsk borgers pension været 95,7% af hans
gennemsnitlige indtjening i dennes levetid, hvorimod tallet i OECD gennemsnitligt
ligger på 60,8% (Ikonomou 2018, s. 65).
Den offentlig sektor anses også for at have haft en høj grad af jobsikkerhed.
Grækenland har haft en af de hårdeste beskæftigelsesbeskyttelseslovgivninger blandt
OECD-landene (OECD), hvorfor det ifølge Manolopoulos næsten har været umuligt at
afskedige de offentlige ansatte. For eksempel forbyder den græske lov afskedigelse af
fagforeningsmedlemmer, kvindelige gravide arbejdere og arbejdere under deres årlige
ferie (Manolopoulos 2011, s. 40).
3.3 Korruption
Den mest almindelige og udbredte karakterisering af det græske politiske system er dets
korruption. Mange af de græske embedsmænd, som rådede over landets finansielle
midler, heriblandt EU’s strukturfonde, diversificerede de planlagte investeringsplaner,
som skulle bringe Grækenland tættere på den vestlige verden, på baggrund af egne
økonomiske interesser, i stedet for Grækenlands. I forbindelse med udlicitering af
officielle projekter, såsom infrastrukturelle forbedringer, blev der indgået ulovlige
aftaler mellem korrupte politikere og internationale kooperationer. Som eksempel kan
en bestikkelsesskandale i 2008 nævnes, hvor Siemens AG blev afsløret i at have lavet
ulovlige aftaler i milliardklassen med græske embedsmænd i forbindelse med OL i
Athen i 2004 (Routhier m.fl. 2013).
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
6 af 33
Udover en uærlig udlicitering blev udførelsen af projekterne ofte dyrere end
budgetteret. Man fandt undervejs ofte uforudsete udgifter eller ændringer i planerne,
som øgede de planlagte omkostninger. Dette var dog ofte fiktivt, således at græske
embedsmænd og virksomheden, kunne berige sig. Scenariet forhindrede således
Grækenland i optimal udnyttelse af støtten fra EU’s strukturfonde (Ιγνατιου 2015, s.
125).
3.4 Ikke-konkurrencedygtig økonomi
Den græske økonomi er af mange blevet kritiseret for en ikke-konkurrencedygtig
økonomi, hvilket hang uløseligt sammen med den klientelistiske politik. Den
administrative byrde har været exceptionel høj og konkurrencen begrænset, grundet det
offentliges intervention. En forældet græsk industri har gjort det svært at konkurrere
med udlandet. Især de statsejede industrier, som for eksempel den offentlige transport,
har tabt flere penge end den har tjent (Manolopoulos 2011, s. 89). Ifølge den finansielle
skribent Lynn, forventedes det nemlig ikke af den græske regering, at de statsejede
industrier skulle give profit; de skulle blot skabe jobs, således at klientelismen kunne
fortsætte (Lynn 2011, s. 112).
3.5 Skatteunddragelse
Som nævnt var den græske offentlige sektor forældet og her var skattesystemet ingen
undtagelse. Digitaliseringen af denne var betydeligt bagud i forhold vestlige standarder,
for eksempel blev elektronisk indgivelse af selvangivelser først muligt i 2013, mens en
række processer krævede, at skatteyderne selv fysisk var tilstede ved
skatteadministrationskontorerne. Informationssystemerne var ikke forbundet med
hinanden og opdateres da heller ikke regelmæssigt, mens databaser hverken var
digitaliserede eller opdaterede. En række bureaukratiske fejl, enkle ting, som andre
vestlige lande lykkedes at løse for mange år siden (Georgakopoulos 2016).
Det ineffektive skattesystem har haft nogle meget alvorlige konsekvenser for den
græske økonomi. En af dem er skatteunddragelse som har været et stort problem.
Skatterne var, ligesom i Danmark, progressive og havde en høj skattefri grænse på
omtrent 8.000 euro. I et forsøg på at undslippe skattebetaling, har befolkningen udnyttet
det ineffektive bureaukrati og indberettet en indkomst, akkurat lav nok til ikke at skulle
betale skat.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
7 af 33
Som Manolopoulos skriver i sin bog ”Tax avoidance (…) is a national pastime in
Greece”. Grækerne var dårlige til at betale skat og de blev aldrig straffet for dette, da
politikkerne ville tabe ved næste valg, hvis de forsøgte at stoppe skatteunddragelsen
(Manolopoulos 2011, s. 103).
Skatteunddragelse fandt sted i så stor målestok, at der i virkeligheden eksisterede to
økonomier; den formelle og uformelle, også kaldt parallel økonomi. Den formelle
økonomi referer til det legitime skattesystem, hvor skatterne betales til staten. Parallel
økonomi blev etableret i et forsøg på at undslippe skatten og i stedet blev det forventet,
at man betalte de såkaldte ’μιζες’ og ’φακελακια’, som er græske ord for bestikkelse
(Lynn 2011, s. 121). I 2010 udgjorde den parallelle økonomi årligt 25% af Grækenlands
BNP, hvilket var 4-5% højere end gennemsnittet for EU. Således var den græske stat
ude af stand til at indsamle indtægter, som kunne bruges på gældsnedbringelse
(Georgakopoulos 2016).
3.6 Euro-tider
Grækenlands indlemmelse i euroen i 2001 gav den græske økonomi mulighed for
økonomisk konvergens med de øvrige europæiske lande med et mål om dybere
europæisk integration. Desværre blev den græske indlemmelse ikke fulgt af en
langsigtet politik med øget budgetdisciplin, forsigtig indkomstpolitik og en løbende
forbedring af økonomiens konkurrenceevne. I stedet fortsatte Grækenland med at låne
penge, nu til fordelagtige renter, og på den måde holde det græske samfund kørende.
Dette skubbede dog kun problemerne længere ud i fremtiden, mens statsgælden til
stadighed voksede. I 2009 resulterede overforbruget i en ustyrlig og ikke-bæredygtig
gæld, som uvægerligt førte til gældskrisen (Manolopoulos 2011, s. 16-17).
3.7 Delkonklusion
Ud fra ovenstående redegørelse, kan det konkluderes, at den græske økonomi fik et
voldsommere stød end det gennemsnitlige Europa på baggrund af nogle
omstændigheder, som altid har været at finde i Grækenland. Korruption,
skatteunddragelse, ikke-konkurrencedygtige virksomheder, excessiv og generøs
offentlige sektor samt landets ublu gæld er alle omstændigheder, som gennem en lang
årrække har været med til skabe den græske samfundsstruktur i dag. Det er da også
derfor, landet allerede inden krisen stod økonomisk svagt.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
8 af 33
4. Økonomiske reformer
I 2009 udbrød den græske gældskrise og det blev hurtigt åbenlyst for Europa, at der
skulle gøres noget for at redde Grækenland, som var tæt på en statsbankerot og et
såkaldt ’Grexit’. I dette afsnit analyseres de reformer Grækenland måtte acceptere for at
få den nødvendige økonomiske hjælp samt de dertilhørende konsekvenser for
befolkningen.
4.1 Reformer
Da det blev åbenlyst, at Grækenland ville være ude af stand til at tilbagebetale sine
kreditorer, valgte Trojkaen, bestående af Den Europæiske Centralbank, Europa-
Kommissionen og IMF, at trodse Maastricht Traktatens paragraf om ’No-bailout’ og
greb ind (Sarotte 2010). Siden 2010 har de to parter således forhandlet
aftalememoranda, indeholdende hjælpens størrelsesorden og de gengældte reformers
udformning (Olsen 2015). Reformerne kan inddeles i fire hovedgrupper:
- Finanspolitisk holdbarhed; moms & skatter, pension & lønninger
- Vækst, beskæftigelse og investering; privatisering & liberalisering
- Finansiel stabilitet; rekapitalisering af banker & styrkelse af forvaltning
- Modernisering af den offentlige sektor; korruption & deregulering
(Det Europæiske Råd 2018)
4.1.1 Finanspolitisk holdbarhed
Et primært overskud har et land ifølge Det Europæiske Råd opnået “når dens løbende
indtægter er højere end de løbende udgifter”. For at få genskabt en finanspolitisk
holdbarhed skal Grækenland dog opnå et primært overskud på 3,5% af BNP (Det
Europæiske Råd 2018). I 2016 blev dette mål realiseret, da den primære balance vendte
fra et underskud på 5,3% af BNP i 2010 til et overskud på 3,7% og senest i 2017 3,9%
(Bilag 1). Dette er blandt andet lykkedes gennem kraftige besparelser i den offentlige
sektor. Som et af de første tiltag blev der kraftigt reduceret i antallet af offentlige ansatte
med cirka 35% i 2010 (Ιγνατιου 2015, s. 120), hvilket året efter viste sig at være
medvirkende til en markant stigning i arbejdsløshed fra 12,7% til 17,9% (Bilag 1).
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
9 af 33
Den øjeblikkelige virkning skyldes, at offentlige tiltag har en direkte effekt på
efterspørgslen, da den sparer med det fulde beløb i første omgang.
Det bør også nævnes, at den kraftige stigning også skyldes fyringsrunder i den private
sektor. De afskedigede medarbejdere mister deres indkomst, købekraft og dermed
nedsættes forbruget mærkbart, hvilket også ses i bilag 1 hvoraf det fremgår, at den
årlige procentvise ændring i det private forbrug i samme periode er faldet fra -6,5% til
-9,7% (Bilag 1). Som det næste led i det økonomiske kredsløb påvirkes
virksomhederne, som oplever et fald i efterspørgslen, der igen påvirker BNP. Mellem
2008 og 2014 har 230.000 virksomheder været nødsaget til at lukke og dermed øget
antallet af arbejdsløse med 700.000 (MANIFAVA 2015). Den årlige procentvise
ændring i BNP faldt ligeledes fra -5,5% til -7,3% mellem 2010 og 2012, hvilket tyder
på, at reformerne indtil da ikke havde hjulpet på den økonomiske vækst (Bilag 1).
Den offentlige sektor har også reduceret betydeligt i løn- og pensionsomkostninger.
Mellem 2010 og 2016 er sektorens lønomkostninger faldet med omtrent 25% (Bilag 2),
hvilket også er medvirkende til et faldende forbrug og færre skatteindtægter for staten.
Dette har selvfølgelig også påvirket lønningerne hos den private sektor, da
virksomhederne oplever en faldende efterspørgsel. Sammenholdes disse to faktorer, har
de fattigste græske husholdninger oplevet en reduktion i deres disponible indkomst på
86%, mens de rigeste har mistet mellem 16% og 21% (Ιγνατιου 2015, s. 45).
Som tidligere nævnt, har Grækenland længe haft det dyreste pensionssystem i EU, som
har belastet det offentlige budget, hvorfor det fra Trojkaens side har været vigtigt at
regulere systemet. Således er den gennemsnitlige pension faldet med 45% mellem 2010
og 2014 samtidig med, at pensionsalderen er steget fra cirka 58 år, alt efter ens erhverv,
til 67 år. Pensionisterne bliver dermed i stigende grad så økonomisk trængte, at de
bliver afhængige af deres familiemedlemmers økonomiske hjælp, selv om disse også
har set deres indtægter falde eller ligefrem forsvinde. En undersøgelse fra 2014 har vist,
at 49% af græske familier er afhængige af ældre familiemedlemmers pension som
hovedindtægtskilde og at kun 36% formår at leve af deres egne lønindtægter (Sørensen
2015 (a)). Ud fra ovenstående analyse, kan der udledes en ond cirkel, som mere
overskueligt kan illustreres ved hjælp af nedenstående model.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
10 af 33
Figur 1 Sammenhængsmodel 1. Bilag 3
Den økonomiske sammenhæng stopper dog ikke
her! Når efterspørgslen falder, forskydes
efterspørgselskurverne for efterspørgsel af varer til
venstre og der skabes et nyt ligevægtspunkt ved en
lavere pris og inflationen falder, som det også ses på
en model af efterspørgselskurven til højre (Bilag 4).
Faldet skyldes også virksomhedernes faldende
produktion og efterspørgsel efter arbejdskraft,
som videre dæmper lønstigningstakten. Der
skabes altså en efterspørgselsdeflation. Af bilag 1 fremgår det også, at den græske
inflation, CPI, over perioden er faldet fra 4,7% til -0,8% (Bilag 1). For de
gældsplagede græske husholdninger er deflationen katastrofal, da gælden bliver mere
byrdefuld og forbruget mindskes endnu mere for at kunne afdrage på lån. Samtidig må
det formodes, at de græske husholdningers forbrugstilbageholdenhed forstærkes af
forventninger til yderligere deflation og den græske økonomi kan således rammes af
deflationsforventninger.
På længere sigt, kan deflationen dog vise sig positiv for den enkelte græker, grundet en
intern devaluering. Deflationen medfører nemlig lavere omkostninger og dæmpede
prisstigninger, hvilket forbedrer den græske konkurrenceevne, der som nævnt i
redegørelsen er meget dårlig. Således bliver græske varer billigere både i udlandet og i
Grækenland, hvilket kan få eksporten til at stige og importen til at falde. Dette forbedrer
betalingsbalancen, nedbringer arbejdsløsheden og får BNP til at stige. Sammenhængen
kan illustreres således:
Figur 3 Sammenhængsmodel 2. Se bilag 5 for større
Figur Efterspørgselskurve
Figur 2 Efterspørgselskurve. Prisniveauet op af
y
-aksen og mængde af udbud af x-aksen. Bilag 4
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
11 af 33
Nogle af disse antagelser er da også at bemærke ved de nyeste makroøkonomiske
nøgletal for Grækenland. Mellem 2005 og 2017 har multiplikatoren af de offentlige
besparelser fået den årlige procentvise ændring i BNP til at stige fra -5,5% til 1,5%,
hvilket betyder, at der igen er gang i virksomhedernes produktion, mens
betalingsbalancen er forbedret fra et underskud på 11,4% til 1% af BNP. Anderledes
forholder det sig med arbejdsløsheden, som i samme periode er steget fra 12,7% til
21,5% (Bilag 1). Dette hænger godt sammen med Phillipskurven, som illustrerer, at når
der er lav inflation, vil arbejdsløsheden være høj (Bilag 6). Phillipskurven over
Grækenlands inflation og arbejdsløshed er afbildet nedenfor. Analyseres der nærmere
på arbejdsløshedstallene ses det da også, at arbejdsløsheden var på sit højeste i 2013,
nemlig 27,5%, hvor tallet derefter har været faldende, grundet økonomisk fremgang på
lang sigt (Bilag 1).
Som en del af aftalememorandaene, har Grækenland også forpligtet sig til at reformere
skattesystemet for at udvide beskatningsgrundlaget og minimere den tidligernævnte
skatteunddragelse. Endvidere er der påkrævet gennemførelse af skatteforhøjelser og
oprettelse af nye skatter (Ikonomou 2018, s. 59-60). Et af de første tiltag, som blev
implementeret på skatteområdet, var en kraftig forøgelse af skattetrykket, som steg fra
34,4% i 2010 til 39% i 2017 (Συντακτικη Ομαδα 2018). Af bilag 8 ses det dog, at det
over perioden ikke har givet en øget indtægt til staten, tværtimod (Bilag 8), hvilket må
skyldes at den stigende arbejdsløshed og de lavere lønninger har mindsket
beskatningsgrundlaget.
Figur 4 Phillipskurve for Grækenlands arbejdsløshed og inflation. Inflation i procent op af y-aksen og
arbejdsløshed i procent hen af x-aksen. Bilag 7
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
12 af 33
Kigger man på Laffer kurven, kan man se, at skatteindtægter kun stiger indtil et vist
punkt, hvorefter de begynder at falde (Bilag 9), fordi incitamentet til at arbejde
begynder at falde. Denne grænse er på 54% for indkomstskatterne inden for Europa;
meget højere end Grækenlands skattetryk. Dette betyder imidlertid ikke, at der er plads
til yderligere skattestigninger. Det estimeres nemlig, at for lande med parallel økonomi
forskydes Laffer kurven nedad. Således er grænsen for lande som Grækenland på 39%
(Georgakopoulos 2016), præcis det nuværende skattetryk. Sammenholdes skattetrykket
med statens skatteindtægter i procent af BNP, som i 2017 udgjorde 39,4% (Bilag 10),
kan der argumenteres for, at skattetrykket, ifølge kurven, er på grænsen til at være for
højt. Dette betyder, at yderligere skattestigninger må formodes at have en ringe eller
ingen effekt og endda være modstridende med målet om udryddelse af den parallelle
økonomi og det sorte arbejde. Skattestigninger øger nemlig incitament til
skatteunddragelse, da både virksomheder og forbrugere ikke ønsker at miste en større
del af deres i forvejen minimale indtjening. Endvidere kan det medføre en ’hjerneflugt’,
altså at højtkvalificerede og højindkomst skatteydere simpelthen flytter ud af landet for
at opnå højest mulig disponibel indkomst (Georgakopoulos 2016).
Høje skatter har også andre alvorlige konsekvenser end deres ineffektivitet. De forringer
også virksomhedernes konkurrenceevne. For de græske virksomheder, som i øjeblikket
kæmper for at opnå profit i en periode med meget lav efterspørgsel og begrænset
adgang til kredit, er det mest dramatiske tiltag forhøjelsen af selskabsskatten fra 26% til
29% (Pedersen 2015). Samtidig har regeringen også øget moms og punktafgifterne.
Momsen er øget fra 19% til 23% på almindelige forbrugsvarer, mens punktafgifter på
brændstof, cigaretter og spiritus er steget med 33%, hvilket har påvirket efterspørgslen
negativt og dermed virksomhedernes indtjening (Georgakopoulos 2016).
Den høje selskabsskat samt de nye momssatser og punktafgifter vil nødvendigvis blive
pålagt varerne, som dermed stiger i pris og udhuler befolknings købekraft endnu mere.
Ifølge det uafhængige græske analyseinstitut, Macropolis, vil dette øge den
gennemsnitlige græske husholdnings årlige udgifter med næsten 5000 kroner (Nielsen
2015). Sammenholdes dette med de førnævnte besparelser på beskæftigelses-, lønnings-
og pensionsområdet, suges der endnu flere penge ud af samfundet og på længere sigt
kan det antages, at der skabes et deflationært pres på priserne. Den øgede moms, skat
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
13 af 33
samt de afgifter, som skal bidrage til nedbringelse af statsgælden, vil blive en enorm
belastning at betale for de i forvejen pressede husholdninger.
Endelig, kan moms og afgifter hæmme et af Grækenlands vigtigste erhverv, turismen. I
2010 øgede staten moms på restaurantbesøg fra 13% til 23% og på hoteller fra 6,5% til
13% (DRTV 2015). Dette har dog ikke, som man ellers kunne forvente, påvirket
turismens bidrag til BNP idet denne er steget fra 5,5% i 2008 til 8,2% i 2018 (Bilag 11).
Dette kan muligvis forklares ved det deflationære pres på priserne, som opvejer den
stigning moms udgør.
4.1.2 Vækst, beskæftigelse og investering
Der er en alternativ måde for staten at skaffe indtægter og det er ved at sælge
statsaktiver, altså privatisering. Under stort pres fra Trojkaen, fandt Grækenland sig
også nødsaget til at oprette en privatiseringsfond, TAIPED, som skulle sørge for at
sælge alt lige fra strande og større dele af byer til lufthavne, posthus og havne (DRTV
2015).
Når en konkursstat tvinges til at privatisere under en recession vil det i sidste ende altid
føre til et udsalg, hvilket betyder at aktiverne sælges til langt under deres nettoværdi.
Dette har da også været tilfældet i Grækenland. Bemærkelsesværdigt nok, blev
auktionerne altid gearet således, at der kun var en byder. Denne var oftest en
udenlandsk køber, som gennem erhvervelsen ville opnå monopol og dermed have fri
mulighed for at beslutte produktionsmængde, leveringsbetingelser og salgspriser. Den
græske stat har, som beskrevet i redegørelsen, været meget generøs med lønninger og
diverse goder, som den nye ejer sandsynligvis vil fravælge, da det øger udgifterne.
Endvidere kan græske medarbejdere afskediges til fordel for udenlandske, hvilket øger
arbejdsløsheden og belaster de offentlige finanser i form af overførselsindkomster.
Risikoen for arbejdsløshed forstærkes yderligere af muligheden for automatisering og
effektivisering, som minimerer behovet for arbejdskraft. Medmindre det drejer sig om
en virksomhed med monopol, vil en effektivisering bidrage til en forbedret
konkurrenceevne, hvilket er fordelagtigt for den græske økonomi (ibid). Derudover
giver privatiseringer anledning til en usund politisk dynamik, idet den nye ejer køber sig
til politisk magt ved hjælp af sin profit, hvilket styrker og udvider hans markedsstyrke.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
14 af 33
Dette resulterer således i stigende korruption samt en mindre konkurrencedygtig og
generelt mindre effektiv økonomi (Stiglitz 2017, s. 194-196).
Når privatiseringen resulterer i udenlandsk ejerskab, som det oftest har været tilfældet i
Grækenland, kan der opstå yderligere problemer. For det første kan skatter og
lovgivningsmæssige strukturer, som påvirker den udenlandske virksomheds rentabilitet,
skabe et enormt politisk pres fra regeringen i dens hjemland. Grækenlands førnævnte
øget selskabsskat, kan også friste de nye ejere til at bruge transfer pricing systemet,
således at selskabsskatten betales i moderselskabet, med det resultat, at Grækenland går
glip af indtægter (ibid).
Endelig er der et helt specielt tilfælde af privatisering; når det foretagende, som køber
aktivet er delvist eller totalt ejet af en udenlandsk stat. Argumentet for privatisering er
ofte effektivisering, men spørgsmålet er hvad argumentet så er, for at sælge til en anden
offentlig instans. I Grækenland havde man i 2013 planlagt at sælge 37 lufthavne. Disse
blev inddelt i 2 grupper med lige antal af rentable og urentable lufthavne. Dette blev
dog underkendt af Trojka. Der blev lavet en pakke med 14 rentable lufthavne, som blev
solgt til det tyske selskab Fraport AG, hvor de to tyske forbundsstater Hessen og
Frankfurt var hovedaktionærer, hvilket betyder, at en stor del af indtægterne fra
lufthavnene ville gå til den tyske stat. Her ligger tydeligvis en interessekonflikt og
sætter spørgsmålstegn ved, hvis interesser Trojka egentlig arbejder for. Som tidligere
nævnt, sker privatisering for at skabe indtægter, men i dette tilfælde blev der valgt en
‘værdiansætter’ fra Lufthansa Consulting GmbH, som er et datterselskab af et selskab
der er medaktionær i Fraport AG, hvilket tyder på endnu en interessekonflikt. Når
Grækenland sælger ud, får de nogle penge ind til at betale af på den enorme gæld, men
går til gengæld glip af en langsigtet indtægtskilde, som ville have været langt vigtigere
for at stabilisere de offentlige finanser end et engangsbeløb anvendt til kortfristet
gældsbetjening. I det ovenfor nævnte eksempel, mister Grækenland også
skatteindtægter, idet der blev aftalt, at Fraport ikke skal betale for ejendoms- og
kommuneskat (Kadritzke 2016).
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
15 af 33
4.2 Konsekvenser på det humanitære område
Reformernes besparelser har formået at nedbringe statens udgifter fra 52,5% af BNP i
2010 til 47,3% i 2017 og samtidig øget indtægterne fra 41,3% af BNP i 2010 til 48,1% i
2017. Dette har dog været på bekostning af eksempelvis de mere humane områder, som
sundhedssystemet, hvor der siden 2009 er skåret mere end 5 mia. af budgettet. Michalis
Giannakos, leder af Panhellenic Federation of Public Hospital Employees, udtaler sig
således om situationen:” In the name of tough fiscal targets, people who might
otherwise survive are dying”. En stor del af hospitalspersonalet mener, at problemet
blandt andet skyldes den utilstrækkelige sanitet, manglende personale og
rengøringsprodukter. Der er da også den del af grækerne, som ikke har råd til at aflægge
besøg hos lægen, hvilket kan gøre helbredsproblemerne større og i sidste ende dyrere
for den græske stat (Smith 2017).
En undersøgelse fra 2017 viser, at antallet at grækere, som ønskede lægehjælp, men
ikke kunne betale, steg fra 10% i 2010 til næsten 22% i 2015. Desuden er
børnedødeligheden steget betragteligt og det samme er antallet af selvmord. På den
positive side ses et fald i antallet af rygere og antallet af cigaretter pr. ryger, grundet de
tidligere nævnte afgifter (Filippeos, 2017).
I 2017 levede 15% af den græske befolkning under fattigdomsgrænsen, en kæmpe
stigning fra 2,2% i 2009 (Hansen 2017). Disse mennesker er i høj grad blevet hjulpet af
frivilliges hjælp og donationer, men også det højreekstremistiske partis, Gylden Daggry,
gadekøkkener, hvor de har kunne sikre sig selv og deres børn et måltid (Tamas 2013).
I kølvandet på disse besparelser og samfundsændringer, er mange arbejdsdygtige unge i
de seneste år begyndt på en massiv udvandring til især lande som Storbritannien og
Tyskland. Mindst 200.000 unge har siden 2010 forladt landet, da de vurderer, at der
ikke er nogen fremtid for dem i landet. Besparelserne har gjort uddannelserne for
dårlige og der er simpelthen ikke arbejdspladser nok, hvilket også ses af en
ungdomsarbejdsløshed på mere end 50%. Dette er et stort problem for fremtidens
Grækenland, som kan komme til at opleve mangel på kvalificeret arbejdskraft til at
udvikle og forbedre landet (Smith 2015). De unges udvandring betyder også, at
arbejdsstyrken bliver mindsket og med netop den gruppe, som må formodes at være den
mest produktive, kan det give et demografisk problem (Bremmer & Levy 2018).
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
16 af 33
4.3 Politiske konsekvenser
Den økonomiske og sociale krise har også ført til en politisk krise. Allerede efter
annonceringen af den første hjælpepakke og de dertilhørende reformer, begyndte store
dele af befolkningen at samle sig foran officielle bygninger for at protestere mod
regeringen, Trojkaen og besparelserne, hvilket efterfølgende skabte en grobund for de
højreekstremistiske partiers fremgang.
Der blev skabt en ny polarisering i det politiske system mellem partierne, som gav
mulighed for nye partiers opblomstring. Dette var blandt andet tydeligt ved valget i
2012, hvor Gyldent Daggry blev landets femte største parti med næsten 7% af
stemmerne, hvorimod de i 2009 blot havde fået 0,29% (Υπουργειο Εσωτερικων 2012).
Partiet talte til befolkningen gennem en populistisk anti-memoranda og anti-reform
diskurs og bakkede dem op. Udover partiets mærkesager, kan deres fremgang også
skyldes de unge vælgere, som er politisk uerfarne og handler irrationelt ud fra deres
situation, nemlig arbejdsløshed. Denne synes heller ikke at falde efter reformerne,
hvilket forstærkede opbakningen og mindskede tilliden til de gamle partier (Knudsen
2012).
Gylden Daggry var dog stadig et forholdsvist lille og ukendt parti blandt grækerne, som
ikke stolede på deres regeringsevner, hvorfor Syriza, venstrefløjens radikale parti, vandt
det efterfølgende valg i 2015 (Υπουργειο Εσωτερικων 2015). Befolkningen havde fået
nok af besparelserne og straffede de to traditionelt største partier, Nea Demokratia og
PASOK. Partiets radikale reformprogram, stod i opposition til Trojkaens sparekrav,
hvilket tiltrak den menige græker, som var træt af at bøde for politikernes korruption og
klientelisme. Dette forværrede dog Grækenlands position i eurozonen, da landet i 2015
skulle forhandle en ny hjælpepakke på plads. Tsipras, partiets leder, sendte Trojkaens
reformkrav til afstemning, hvilket forværrede Grækenlands stilling endnu mere;
Trojkaen tvivlede på landets vilje til samarbejde. I sidste ende havde
befolkningens ’oxi’, det græske nej, ingen betydning, da Tsipras måtte erkende landets
akutte behov for hjælp og dermed de hårde reformer (Poulsen 2015).
4.4 Delkonklusion
Ud fra ovenstående analyse, kan det konkluderes, at Trojkaens økonomiske reformer
har haft og vil få stor betydning for den græske befolkning. Reformerne har især ramt
den offentlige sektor, som gennem afskedigelser, reducerede pensioner og lønninger,
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
17 af 33
regulering af skattesystemet samt store besparelser på sundhedsområdet, har formået at
opnå finanspolitisk stabilitet. Dette er dog opnået på bekostning af en høj arbejdsløshed
og dermed befolkningens armod. Ydermere, har store dele af befolkningen måtte finde
sig i nye og, i mange tilfælde, udenlandske arbejdsgivere, da den græske stat også har
været tvunget til at privatisere for at nedbringe sin gæld. De store forandringer har også
skabt politisk uro blandt befolkningen, som ønsker en radikal ændring i samfundet.
5. Eurosamarbejdet
Trods de hårde reformer, som Trojkaen krævede Grækenland at gennemføre, valgte
landet at efterkomme kravene og dermed forblive en del af eurozonen. I det følgende
diskuteres hvilke fordele og ulemper dette valg har for både Grækenland og eurozonen.
5.1 Fordele og ulemper
Inden Trojkaen, onsdag den 14. marts 2012, godkendte den anden hjælpepakke, havde
medierne startet en heftig debat om, hvorvidt det var bedst for Grækenland at forblive i
eurozonen eller forlade den. Danske professor Jesper Rangvid og Handelsbankens
cheføkonom Jes Asmussen var blandt dem som spåede en Grexit, mens de to
amerikanske økonomer Paul Krugman og Joseph Stiglitz mente, at Grækenland i sidste
ende ville vælge eurosamarbejdet. ECB’s præsident Mario Draghi skulle være den, der
afværgede enhver tvivl, da han kort efter godkendelsen meddelte, at ”the ECB is ready
to do whatever it takes to preserve the euro”, hvilket ikke ville være muligt uden
Grækenland (European Central Bank 2012).
En af de grundlæggende økonomiske fordele ved euromedlemskabet er valutaens
bekvemmelighed. Med en fælles valuta, er det nemmere for græske og europæiske
virksomheder samt forbrugere, at sammenligne prisniveauer på tværs af
medlemslandene, hvilket vil sige, at prisgennemsigtigheden øges. Dette kan lette
samhandelen og øge konkurrencepresset på tværs af landene, hvilket kan forbedre den
tidligere nævnte dårlige græske konkurrenceevne. I sidste ende kan det føre til lavere
priser, som potentielt har gevinster, hvad angår forbrugernes købekraft. I forlængelse
heraf er det også en fordel for de græske forbrugere og virksomheder, at der føres
fastkurspolitik mellem medlemslandene, da det mindsker usikkerheden omkring
valutakursen, fjerner transaktionsomkostningerne og stimulerer konkurrencen yderligere
(Makris 2012).
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
18 af 33
Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister, henviser dog til det faktum, at de
nordeuropæiske landes konkurrenceevne er bedre end sydens, hvorfor den eneste måde
at forbedre Grækenlands konkurrenceevne er en devaluering af euroen. Dette er dog
ikke muligt, da de pengepolitiske instrumenter kontrolleres af Den Europæiske
Centralbank (DRTV 2015). Hans holdning bakkes op af Sydbanks cheføkonom Jacob
Graven, som mener, at den manglende rådighed over pengepolitikken er en klar ulempe
ved eurozonen. Ifølge ham, kunne Grækenland i løbet af blot et år have opnået en stor
konkurrencefordel, hvis de var trådt helt ud af euroen og vendt tilbage til deres gamle
valuta, drachma. Således ville de have haft mulighed for en devaluering på omkring
50%, som ville have forbedret den græske konkurrenceevne, betalingsbalance,
produktion og arbejdsløshed (Aagaard 2015). Derfor kan man undre sig over, at den
daværende regering med Antonis Samaras i spidsen ikke valgte at træde ud af
eurosamarbejdet. Spørger man Barry Eichengreen fra University of California, Berkley,
er det dog absolut en fordel for Grækenland at forblive i eurozonen. Han mener, at
konsekvenserne af en udtræden mere end opvejer devalueringens fordele. Ifølge ham,
ville staten have været nødsaget til at lukke det finansielle system, et
såkaldt ’bankholiday’, hvorefter de græske borgere i en periode ikke ville have haft
adgang til deres penge. Samtidig ville bankerne skulle printe store mængder af den
genindførte valuta til finansiering af forbruget, hvilket ville kunne føre til stigende
inflation. Inflationen ville kunne forstærkes af den dyre import og derved kunne der
opstå risiko for hyperinflation, som landet sidst oplevede under den tyske besættelse.
Dermed ville den forbedrede konkurrenceevne, som følge af en devaluering, kun vise
sig kortvarigt (Eichengreen 2015). Den administrerende direktør for IMF, Paulo
Nogueira Batista deler samme synspunkt, men ser også det græske medlemskab som en
ulempe, da politikerne har brug for et chok, som skubber dem til at implementere
reformer og ændre samfundsstrukturen. Lige nu er det Trojkaen og de europæiske
borger, som holder en hånd under Grækenland og dikterer; demokratiets fødested har
dermed både mistet demokratiet og sin nationale selvbestemmelse (DRTV 2015).
Den manglende selvbestemmelse over pengepolitikken er en større ulempe end som så,
mener Joseph Stiglitz. Ifølge ham er det et stort problem, at ECB fastlægger en fælles
rente for alle eurolandene, da de hverken følges ad konjunktur- eller inflationsmæssigt,
hvilket har været tydeligt siden krisens udbrud. Grækenland har haft hårdt brug for en
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
19 af 33
lav rente til at booste økonomien, men da dette ikke var i Tysklands interesse, måtte
ECB tilgodese den stærke spiller, mener Stiglitz (Stiglitz 2017, s. 183-184). Som
beskrevet i redegørelsen, var det trods alt de lave renter, der var med til at forstærke
Grækenlands gæld tilbage i 2001.
Den eksorbitante gæld er også en af grundene til, at eurosamarbejdet er en fordel for
Grækenland, skriver Der Spiegel. Hvis landet trådte ud af euroen og genindførte sin
gamle valuta, ville gælden fra den ene dag til den anden vokse med knap 50% og da den
skal tilbagebetales i euro, ville det være endnu sværere at afdrage på den, end det er i
forvejen. Landet ville formentlig blive insolvent i en del år, spår avisen (SPIEGEL
2015). Louka Katseli, tidligere beskæftigelsesminister, er enig og pointerer, at der ikke
er råd til at forlade euroen. Trygheden og styrken er fordelagtige for et svagt land som
Grækenland, der i særdeleshed har brug for at generhverve finansmarkedernes tillid
(DRTV 2015).
Det er dog ikke alle, som mener, at den sikkerhed, som euroen efter sigende sikrer, er en
fordel og da slet ikke for et land som Grækenland. De to amerikanske økonomer Paul
Krugman og Joseph Stiglitz mener nemlig, at medlemskabet er en ulempe og kan ende
med at knuse Grækenland. Underlagt af diverse EU-pagter, traktater og reformer,
undermineres landets suverænitet og giver mere magt til eksempelvis Tyskland, som
ved hjælp af førnævnte midler, kan true Grækenland til fordel for egne interesser. De
henviser specielt til privatiseringerne, der har været et af Tysklands og dermed
Trojkaens kæpheste i reformforhandlingerne, som beskrevet i analyseafsnittet. Det var
en win-win situation; Grækenland forblev likvid og kunne fortsat være aftager af tysk
eksport, samtidig med at Tyskland kunne købe græske aktiver og dermed både få
indtægter og opnå indflydelse i landet. De to økonomer mener derfor, at en udtræden og
dermed usikkerheden er at foretrække frem for reformer (Stiglitz 2017, s. 178-180).
For Grækenland er eurozonen, ifølge det britiske nyhedsmagasin The Economist, blevet
til ” … Alcatraz: a prison that keeps people in mainly by making escape too risky”. Det
er simpelthen for risikabelt og usikkert at forlade eurosamarbejdet, uanset ulemperne
(The Economist 2017 (a)).
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
20 af 33
Det er dog ikke kun Grækenland som har ønsket et fortsat medlemskab af
eurosamarbejdet. Eurozonen drager nemlig også fordel af Grækenland, hvorfor de også
var en del af Trojkaen og reformerne (The Economist 2017 (a)).
Da krisen for nogle år siden var på sit højeste, var mange økonomer bange for, at
Grækenlands problem ville sprede sig til resten af verden. Hvis Grækenland gik
statsbankerot og forlod eurozonen, argumenterede de for, at det ville skabe større
globale chokbølger end da Lehman Brothers kollapsede. Myten om, at der ikke er nogen
vej ud af euroen ville blive gjort til skamme og lavinen ville rulle med flere landes exit.
Finansmarkederne ville tvivle på euroens styrke og fremtid, hvilket i værste fald kunne
give et fald i valutakursen og investorernes investeringslyst (The Economist 2017 (b)).
Ifølge Katseli var eurozonen bange for dette scenarie, som ville resultere i euroens
kollaps, hvorfor de så en fordel i at holde Grækenland likvid og en del af
eurosamarbejdet (DRTV 2015).
Samtidig er der dem, som mener, at eurozonen burde have smidt Grækenland på porten,
da eurosamarbejdet er bedre stillet uden landet, som synes konstant at være afhængig af
sine naboers hjælp. Denne holdning deler den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble.
Han mener ikke, at det er de europæiske skatteyders ansvar at skulle betale for
Grækenlands gæld gennem hjælpepakker. Ifølge ham har Grækenlands medlemskab
altid været en ulempe for eurozonen og henviser til det faktum, at landet altid har været
gældsplaget (Aabenhus 2015). Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis repræsentant
ved Europa-Parlamentet, er af samme holdning. Han mener, at så længe Grækenland er
en del af eurosamarbejdet, vil det aldrig fungere, simpelthen fordi der ikke er nogen
balance mellem euroens valutakurs og den græske økonomi. Ifølge ham, burde man
erkende, at landets medlemskab er en ulempe for begge parter og i stedet hjælpe
Grækenland ud af valutaen, henvisende til Islands devaluering, som han mener, har
bidraget til landets økonomiske vækst i dag (Sørensen 2015 (b)).
5.3 Delkonklusion
Ud fra ovenstående diskussion, kan det konkluderes, at der er bred uenighed omkring
hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at Grækenland forblev en del af
eurosamarbejdet. Euroens bekvemmelighed og tryghed, devalueringens langsigtede
konsekvenser samt risikoen for en øget gæld er blot nogle af de fordele, som krisens
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
21 af 33
eksperter peger på. I opposition til disse, fremhæves ulemper, som manglende kontrol
over pengepolitikken, vedblivende reformer og besparelser samt suverænitetsafgivelsen.
6. Konklusion
Blot få år efter den amerikanske finanskrises udbrud, blev Europa også ramt. Specielt
Grækenland blev hårdt ramt, hvilket kom til at fylde meget i medierne, hvor situationen
blev omtalt som ’den græske syge’. Meget tyder på, at det var den nationale
samfundsstruktur i Grækenland, som var årsagen til, at landet fik et voldsommere stød
end det gennemsnitlige Europa. Landets utallige låneoptag, den ødsle offentlige sektor
og uskrevne accept af korruption og skattesvig går mange år tilbage og optagelsen i
eurosamarbejdet har kun forstærket dette. Udfordringer med at leve op til den
europæiske konkurrencedygtighed og de lave renter, som fristede til yderligere både
private og offentlige låneoptag gjorde ikke Grækenlands situation bedre.
Finanskrisen fik Grækenlands ulmende økonomiske problemer frem i lyset og en ny
statsbankerot truede. Trojkaen blev Grækenlands redning, men hjælpen kom med krav
om hårde økonomiske reformer, som skulle rette op på de tidligernævnte
omstændigheder. Reformerne skulle vise sig at få store konsekvenser for befolkningen.
Især den offentlige sektor blev hårdt ramt af afskedigelser, reducerede pensioner og
lønninger samt store besparelser på sundheds- og uddannelsesområdet, ligesom en
regulering af skattesystemet var nødvendig. Faldende købekraft og efterspørgsel satte
gang i en ond cirkel og førte til en dyb recession med arbejdsløshed og armod.
Ligeledes har Grækenland også måtte privatisere offentlige aktiver og dermed ofte
acceptere udenlandsk intervention for at nedbringe sin gæld. De store forandringer har
opildnet befolkningen, som ønsker radikale ændringer i en tid, hvor fremtiden virker
usikker og mulighederne gradvist synes at forsvinde.
Trods Trojkaens hårde kur, valgte Grækenland og eurozonen, at landet skulle forblive
en del af eurosamarbejdet. Fordele som en lettere og tryggere samhandel talte i høj grad
for at blive, men også de uoverskuelige langsigtede konsekvenser af en devaluering af
drachma’en samt en sikring af verdens tillid til eurozonen talte for. De opvejede da også
ulemper som manglende kontrol over de pengepolitiske midler samt
suverænitetsafgivelse og dermed eurozonens reformer. Selvom om eurozonens lande
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
22 af 33
fortsat må yde finansiel hjælp til Grækenland, er truslen om et euro-kollaps og
finansmarkedernes mistillid afværget; i hvert tilfælde her og nu.
7. Perspektivering
Vender man blikket tilbage i historien, finder man den sidste store globale krise i
30’erne, hvor den store depression ramte det meste af verden, med mismod og
utilfredshed og i sidste ende en verdenskrig. Tyskland var fanget i en gældsspiral, hvor
gæld affødte gæld. Paralleller kan drages til den nuværende krise, som kun på
overfladen ser ud til at være overstået.
Grækenland står stadig med en uoverskuelig gæld og selv om krisen ramte Grækenland
hårdest, har krisen også haft konsekvenser for andre lande. I Frankrig og Italien strejker
borgerne i protest over besparelser og i begge lande ser man fremgang til EU skeptiske
partier. Der ulmer en utilfredshed med EU og i England er man gået så langt som til at
melde sig ud af samarbejdet.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
23 af 33
8. Litteraturliste
Bøger
Ιγνατιοu, Μ. 2015. ”Τροικα: Ο δρομος προς την καταστροφη”. Ο Εκδοτικος
Οργανισμος Λιβανη, pp. 45-125
Ikonomou, C. 2018.” Funding the Greek crisis”. Academic Press, pp. 6-65
Lynn, M. 2011. “Bust: Greece, the Euro, and the Sovereign Debt Crisis”. New Jersey:
John Wiley & Sons, pp. 112-121
Manolopoulos, J. 2011.” Greece’s” Odious” Debt”. Anthem Press, pp. 16-103
Mitsopoulos, M. & Pelagidis, T. 2011.” Understanding the crisis in Greece”.
PALGRAVE MACMILLAN, pp. 172
Stiglitz, J. 2017.” The EURO AND ITS THREAT TO THE FUTURE OF EUROPE”.
Penguin Random House UK books, pp. 178-196
Internetkilder
Internetsider
Det Europæiske Råd. 2018. ”Grækenland: det tredje økonomiske tilpasningsprogram”.
Lokaliseret den på: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/financial-
assistance-eurozone-members/greece-programme/?fbclid=IwAR1-l-U4OLIL1645Wg-
lTS3oFXneYFcW05Uuj5SDPl0JOhMb32vQ_pb2uEo
DRTV. 2015. “På sporet af Troikaen”. Lokaliseret den på:
https://www.dr.dk/tv/se/pa-sporet-af-troikaen/-/pa-sporet-af-troikaen
Durden, T. 2015.” A Visual Timeline Of The Endless Greek Crisis Through The
Economist's Covers”. [Online]. Lokaliseret den på:
https://www.zerohedge.com/news//visual-timeline-economists-greece-
covers?fbclid=IwAR0SIcm39jDe1JN46mAa0Deay3M0UZG_Obr0Vl7-
vMg4IoFwVZZOeXQcn_c
ELSTAT. 2018. “The Greek economy”. Lokaliseret den på:
http://www.statistics.gr/documents/20181/7146171/greek_economy_07_12_2018.pdf/6
acf813e-3225-407e-b8b5-f9d0ea001831
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
24 af 33
Euro Summit. 2015. ”Erklæring fra eurotopmødet”. Lokaliseret den på:
https://www.consilium.europa.eu/media/20334/eurosummit-statement-
greece_da.pdf
European Central Bank. 2012. “Verbatim of the remarks made by Mario Draghi”.
Lokaliseret den på:
https://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2012/html/sp120726.en.html
Eichengreen, B. 2015.” Path to Grexit tragedy paved by political incompetence”.
Lokaliseret den på: https://theconversation.com/path-to-grexit-tragedy-
paved-by-political-incompetence-43988?fbclid=IwAR0aZBRTS1WdGm8P-
2v4XvXZNLUM02Hk9Rqsk6AFtCs6a9UE9TNR4m7TdLk
Filippeos, K. 2017.” Increase in Suicides and Child Mortality During Crisis in Greece”.
Lokaliseret den på: https://greece.greekreporter.com/2017/04/11/increase-
in-suicides-and-child-mortality-during-the-crisis-in-
greece/?fbclid=IwAR1yNCNA3RrcUQ1UZKLSjoT1iNxLjk_dua2-
uI6SzQCxKmaq7w7PFmF0eYA
Georgakopoulos, T. 2016.” Η φοροδιαφυγη στην Ελλαδα - Μια εραυνα”. Lokaliseret
den på:
HTTPS://WWW.DIANEOSIS.ORG/2016/06/TAX_EVASION_IN_GREECE/
Hansen, A. 2017. ”Analyse: Grækenland - en afsvedet økonomisk slagmark”.
Lokaliseret den på: http://ipmonopolet.dk/analyse-graekenland-en-afsvedet-
okonomisk-slagmark/
InvestingAnswers. “Laffer Curve”. Lokaliseret den på:
https://investinganswers.com/financial-dictionary/economics/laffer-curve-3533
Kadritzke, N. 2016. “The deception of privatization in Greece”. Lokaliseret den
på: https://www.greeneuropeanjournal.eu/the-deception-of-privatisation-in-
greece/
Lund, H. 2018.” Grækenland er langtfra ude af gældskrisen og sparepolitikken”.
[Online]. Lokaliseret den på:
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
25 af 33
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/Graekenlandikkeudeafgaeldskrise.pdf?fbclid=
IwAR072zkhzJsF4QhrdmrRiSLfKjsvCQEj_DH_yLrMbGuSzBbiLNirx1j4GvA
Makris, M. 2012.” The case for Greece staying in the Eurozone”. Lokaliseret den.
på: http://greekeconomistsforreform.com/the-case-for-greece-staying-in-the-
eurozone/
OECD. 2018.” Revenue Statistics 2018 - Greece”. Lokaliseret den på:
https://www.oecd.org/tax/revenue-statistics-greece.pdf
OECD. “OECD Indicators of Employment Protection”. Lokaliseret den på:
http://www.oecd.org/employment/emp/oecdindicatorsofemploymentprotection.htm
Sarotte, M. 2010.” Eurozone crisis as Historical Legacy”. Lokaliseret den
på: https://www.cfr.org/report/eurozone-crisis-historical-legacy
Συντακτικη Ομαδα. 2018. ”Ποσο αυξηθηκε η φορολογικη επιβαρυνση της εργασιας
στην Ελλαδα”. Lokaliseret den på: https://banks.com.gr/poso-afksithike-
forologiki-epivarynsi-tis-ergasias-stin-ellada/
Υπουργειο Εσωτερικων. 2012. ”Βουλευτικες Εκλογες Ιουνιος 2012”. Lokaliseret den
på: http://ekloges-
prev.singularlogic.eu/v2012b/public/#{%22cls%22:%22party%22,%22params%22:{%2
2id%22:41}}
Υπουργειο Εσωτερικων. 2015. ”Εθνικες Εκλογες Ιανουάριος 2015”. Lokaliseret den
på: http://ekloges-
prev.singularlogic.eu/v2015a/v/public/index.html#{%22cls%22:%22main%22,%22para
ms%22:{}}
World Travel & Tourism Council. 2018. “Travel & Tourism Economic Impact 2018
Greece”. Lokaliseret den på: https://www.wttc.org/-
/media/files/reports/economic-impact-research/countries-2018/greece2018.pdf
Zikakou, I. 2015.” Greece’s History of Loans Since 1824”. Lokaliseret den
på: https://greece.greekreporter.com/2015/08/11/greeces-history-of-loans-since-1824/
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
26 af 33
Internetartikler
Aabenhus, O. 2015.” Det fortabte Grækenland”. RÆSON.16. juli. Lokaliseret den
på: https://www.raeson.dk/2015/det-fortabte-graekenlandkommentar-af-ole-
aabenhus/
Aagaard, T. 2015. “Hvorfor bliver Grækenland overhovedet i eurozonen?”. Finans. 20.
juli. Lokaliseret den på:
https://finans.dk/protected/live/okonomi/ECE7879110/hvorfor-bliver-graekenland-
overhovedet-i-eurozonen/?ctxref=ext
Bremmer, I. & Levy, L. 2018. “What the world can learn from the Greek debt crisis”.
TIME. 29. august. Lokaliseret den på: http://time.com/5381385/what-the-
world-can-learn-from-the-greek-debt-crisis/
Gravesen, M. 2017.” Derfor er USAs centralbank og markedet lodret uenige om
renten”. Børsen. 20. september. Lokaliseret den på:
https://penge.borsen.dk/artikel/1/351234/derfor_er_usas_centralbank_og_markedet_lod
ret_uenige_om_renten.html
Knudsen, T. 2012.” Græsk valg: Ekstremismen slår igennem på søndag”. RÆSON. 4.
maj. Lokaliseret den på: https://www.raeson.dk/2012/gr%C3%A6sk-valg-
ekstremisme-slar-igennem-pa-s%C3%B8ndag/
MANIFAVA, D. 2015.” Some 229,000 SMEs have shut since 2008”. Ekathimerini. 22.
juli. Lokaliseret på:
http://www.ekathimerini.com/199844/article/ekathimerini/business/some-229000-smes-
have-shut-since-2008
Nielsen, T. 2015. “EU har sendt Grækenland mod kollaps kommentar af Tune
Revsgaard”. RÆSON. 21. juli. Lokaliseret den på:
https://www.raeson.dk/2015/eu-har-sendt-graekenland-paa-vej-mod-kollapskommentar-
af-tune-revsgaard/
Olsen, J. 2015. ”TIDSLINJE Den græske gældstragedie ”. Danmarks Radio.
24. januar. Lokaliseret den 16.12.18 på: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tidslinje-
den-graeske-gaeldstragedie-
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
27 af 33
Pedersen, M. 2015. “Græske reformer: Se hvad der er blevet vedtaget”. Danmarks
Radio. 16. juli. Lokaliseret den på:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/graeske-reformer-se-her-hvad-de-har-
vedtaget?fbclid=IwAR2R1YLE9j3CC3G9CrtE-rrdHr9FSCiRFpaO8Wu-
v2bKNAp3VEtbYa40oKw
Poulsen, R. 2015.” Grækenland siger ’nej tak’ til EU’s lånebetingelser: Hvad så nu?”.
Danmarks Radio. 5. juli. Lokaliseret den på:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/graekenland-siger-nej-tak-til-eus-laanebetingelser-
hvad-saa-nu
Routhier, D., Mylonas, Y., Alexandridis, A. 2013. “Grækerne er hverken dovne eller
moralsk anløbne”. Information. 11. december. Lokaliseret den på:
https://www.information.dk/debat/2013/12/graekerne-hverken-dovne-moralsk-
anloebne?fbclid=IwAR1nVzh-Yn3-o2P_HOM6AER0cvv-
XANt__O0MxTojt24nzf3pfNDtTXovJg
Smith, H. 2017. “Patients who should live are dying”: Greece’s public health
meltdown”. The Guardian. 1. januar. Lokaliseret den på:
https://www.theguardian.com/world/2017/jan/01/patients-dying-greece-public-health-
meltdown
Smith, H. 2015.” Young, gifted and Greek: Generation G – the world’s biggest brain
drain”. The Guardian. 19. januar. Lokaliseret den på:
https://www.theguardian.com/world/2015/jan/19/young-talented-greek-generation-g-
worlds-biggest-brain-drain
SPIEGEL, S. 2015.” What would happen if Greece Leaves the Euro Zone?”. Der
Spiegel. 20. februar. Lokaliseret den på:
http://www.spiegel.de/international/europe/what-a-grexit-would-mean-for-greece-and-
for-europe-a-1019542.html
Sørensen, A. 2015. (a) ”Konsekvenserne af den græske sparepolitik”. Kristeligt
Dagblad. 7. juli. Lokaliseret den på: https://www.kristeligt-
dagblad.dk/udland/konsekvenserne-af-den-graeske-sparepolitik
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
28 af 33
Sørensen, M. 2015. (b) ” Tsipras: Grækenlands plads i euroen er »garanteret«”.
Politiken. 1. juli. Lokaliseret den på:
https://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/art5581578/Tsipras-Gr%C3%A6kenlands-
plads-i-euroen-er-%C2%BBgaranteret%C2%AB
Tamas, G. 2013. ”Græsk Gyldent Daggry marcherer”. Information. 7. juni. Lokaliseret
den på: https://www.information.dk/kultur/2013/06/graesk-gyldent-daggry-
marcherer
The Economist. 2017. (a).” Leaving the euro would be devilishly difficult”. The
Economist. 25. marts. Lokaliseret den på:
https://www.economist.com/special-report/2017/03/25/leaving-the-euro-would-be-
devilishly-difficult
The Economist. 2017. (b).” The Fututre of the European Union”. The Economist. 25.
marts. Lokaliseret den på: https://www.economist.com/special-
report/2017/03/25/the-future-of-the-european-union
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
29 af 33
Bilag 1
Figur 5 Nøgletal for Grækenland i perioden
Kilde: ELSTAT 2018
Bilag 2
Figur 6 Indeks for lønomkostninger i den offentlige sektor mellem 1.kv = 100.
Kilde: Lund 2018
Bilag 3
Figur 7: Sammenhængsmodel 1
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
30 af 33
Bilag 4
Figur 8 Efterspørgselskurve. Prisniveauet op af y-aksen og mængde af udbud af x-aksen.
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
31 af 33
Bilag 5
Figur 9 Sammenhængsmodel 2
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
32 af 33
Bilag 6
Figur 10 Phillipskurven. Viser inflationens procenten op af y-aksen og arbejdsløshedsprocenten hen af x-aksen
Kilde: Gravesen 2017
Bilag 7
Figur 11 Phillipskurve for Grækenlands arbejdsløshed og inflation. Inflation i procent op af y-aksen og
arbejdsløshed i procent hen af x-aksen.
Kilde: Selvlavet model med tal fra ELSTAT
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
33 af 33
Bilag 8
Figur 12 Direkte skatters bidrag i mia. euro. Direkte skatter i mia. euro op af y-aksen og årstal hen af x-aksen.
Kilde: Georgakopoulos 2016
Bilag 9
Figur 13 Laffer Kurven. Statens indtægter i penge op af y-aksen og skattetrykket i procent hen af x-aksen
Kilde: InvestingAnswers
Klasse 3.B Den græske gældskrise
Studieretningsprojekt Herningsholm Erhvervsgymnasium
34 af 33
Bilag 10
Figur 14 Skattebidrag til BNP i procent. Procent af BNP op af y-aksen og årstal hen af x-aksen
Kilde: OECD 2018
Bilag 11
Figur 15 Turismens direkte bidrag i % til BNP. Procent af BNP op af y-aksen og årstal hen af x-aksen.
Kilde: World Travel & Tourisme Council