
sidste døgn, hvilket hashtag der er mest populært lige nu, og hvad gennemsnittet af følgere de
danske politikere har.
Facebook er et medie, der benyttes ihærdigt i forhold til eksempelvis Twitter, hvor kun cirka 4% af
den danske befolkning er aktiv hver dag.
Twitter er omdrejningspunktet for politikernes
kommunikation ud til journalisterne, som på redaktionerne anvender politikernes tweets til at skrive
artikler. Anvender politikerne derimod Facebook, er det for at nå ud til Hr. og Fru Danmark ifølge
rådgiver om sociale og digitale medier Benjamin Rud Elberth. På Facebook har tingene ikke været
indenom pressens kritiske filter, men når direkte ud til befolkningen fra politikerne.
Disse to sociale medier, som fylder mest i den politiske debat, når derfor ud til vælgerne på
forskellige måder, og har en forskellig effekt på modtagerne.
Det er på Facebook blevet sværere at nå ud til vælgerne, da de ting der dukker frem på startsiden,
omhandler sider/personer vælgerne selv har liket og kommenteret. Det kan være svært at nå ud til
vælgerne, hvis ikke de i forvejen synes godt om en politikers side, medmindre politikerne formår at
lave opslag, som går viralt, dvs. likes, kommenteres og eventuelt deles af flere tusinde.
Et eksempel på et opslag, der gik viralt, er et opslag Lars Løkke lagde ud på sin Facebookprofil op
til folketingsvalget i 2015 (bilag 3), hvor han forklarede hvor meget alkohol, der var blevet drukket
i statsministeriet i hans tid som statsminister. Dette var umiddelbart inden Ekstra Bladet ville bringe
selvsamme historie. Her nåede han ud til befolkningen, før artiklen blev trykt og forklarede indtaget
af alkohol, inden det blev til en skandalehistorie, ud fra devisen om, at det der ikke kan forklares,
kan ikke forsvares. Han fik derfor lejlighed til selv at forklare, fremfor at stå model til Ekstra
Bladets behandling af sagen.
Politikernes formuleringer og timing har stor betydning for, hvor debatterne fører hen, og hvorvidt
deres holdninger til et emne markeres tydeligt. Holdninger kan fremstå meget skarpe på skrift, da de
ikke følges af kropsudtryk og udglattende formuleringer. Dette kan anvendes bevidst og
provokerende for at kunne brande sig og nå ud til vælgerne. En forklaring på dette har rådgiver om
sociale medier, Benjamin Rud Elberth:
”Vi får en langt mere polariseret og voldsom debat, fordi politikerne har fundet ud af, at de først
får likes og delinger, når de skriver noget der forarger eller vækker stærke følelser hos vælgerne.
http://filip.journet.sdu.dk/twitterpolitikere/statistik.php
”Modtræk til DF-kampagne hitter” – Digital dagsorden, TV 2 NEWS
http://www.b.dk/politiko/liste-her-er-de-5-bedste-ministre-paa-sociale-
medier?referrer=RSS&utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter