Populismens kamp mod eliten
Politisk kommunikation
STUDIERETNINGSPROJEKT I AFSÆTNING/ DANSK
J
HHX 3. år
3E
V
EJLEDERE: X, X
21.
DECEMBER 2016
X
Abstract
The study investigates how political parties use populism to
reach a specific target group of people who feel frustrated on
how the elite seem to ignore the common man’s interests and
instead do what is most beneficial for themselves. Furthermore,
the study describes some of the reasons behind why this group
of people from all around the world stands up to the elite power.
The focus will be on how the, newly established, Danish protest
party; Nye Borgerlige promotes a policy that polarizes the
political establishment.
Through an analysis of Nye Borgerlige’s way of
communication, it will be revealed whom this target group
consists of, which will result in an answer of how the party
reaches their target group. By examining various factors such as
Nye Borgerlige’s message and argumentation it will be
concluded how the party differentiate their political “product”
from the elite power e.g. with an aggressive discourse and an
intention of solidarity. Thereby it will be discussed how this
trend is affecting the democracy globally.
The study shows that populism, as a global trend, is a big threat
to democracy. Populism is based on the simple solutions, which
meet the common man’s desire. This force the political
establishment to rethink the way of communicating politics due
to the high level of mistrust to the political system.
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING 1#
2. POPULISME 1#
2.1#FÆNOMENET# 1!
2.2#ÅRSAGER#TIL#ET#OPRØR#MOD#ELITEN# 2!
2.3#POPULISME#I#DANMARK# 3!
3. POPULISTISK#KOMMUNIKATION#FRA#NYE#BORGERLIGE 4#
3.1#POPULISTISKE#BUDSKABER#OG#ONLINE#PROMOTION# 4!
3.2#RETORISKE#VIRKEMIDLER# 5!
3.3#MÅLGRUPPEN# 11!
4. OPRØR#FRA#FOLKET? 13#
4.1#NYE#BORGERLIGES#PROMOVERING#OVER#FOR#MÅLGRUPPEN# 13!
4.2#POPULISMENS#FREMMARCH#PÅ#GLOBALT#PLAN# 15!
5. KONKLUSION 16#
6. DET#POST-FAKTUELLE#SAMFUND 17#
LITTERATURLISTE# 19#
BILAG# 20#
BILAG#1# 20!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
1!
1. Indledning
Ovenpå den stigende globalisering har det politiske fundament vokset sig stærkere end nogensinde
før. I Europa er EU kommet, som har skabt stabilitet for det politiske establishment, hvor politikere
i dag har mere indflydelse end aldrig før. Alene af den grund har det politiske system aldrig været
sat så meget på prøve, som det er i dag. Som Villy Søvndal selv siger: ”Et af menneskehedens
største dilemmaer er, at den ofte mister forbindelsen med det, den har magt over”
1
. Der er opstået
en tendens, hvor folk føler sig overset af den politiske elite, som har taget magten fra borgerne. Det
har medført et opgør mod eliten, hvor populisme er grundsten for nye protestpartier, der gør op med
politikernes korrekthed, der kun har til formål at tilgodese dem selv.
Men hvad indebærer populisme, og hvilke årsager ligger der bag, at fænomenet er på fremmarch
her i det 21. århundrede? Er det noget, som selv finder sted i det rige velfærdssamfund, der er i
Danmark? Hvordan sælger disse protestpartier deres budskaber til denne målgruppe, som er
utilfredse med eliten? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en gennemgang af
protestpartiernes budskaber og kommunikation vil fremme forståelse for, hvilke konsekvenser
denne globale trend har for det demokrati, vi alle sammen kender i dag.
I følgende opgave vil populisme blive undersøgt vha. en redegørelse af fænomenet og de årsager,
som ligger bag det. Efterfølgende vil opgaven fokusere på det danske protestparti Nye Borgerliges
kommunikation og deres målgruppe. Hvor en analyse af partiets hjemmeside, som vil identificere
partiets budskaber og promotion, skal hjælpe med at analysere formandens sprog, argumentation og
populistiske politik i en tale ved deres årsmøde. Det skal give svar på, hvem målgruppen er, og
hvordan partiets brand differentierer sig. Slutteligt vil det blive vurderet, hvorvidt Nye Borgerlige
rammer deres målgruppe med deres populistiske budskaber og promovering af deres politiske
produkt. Dertil vil fænomenets globale udbredelse, og dets konsekvenser for det politiske system
blive diskuteret og perspektiveret til det post-faktuelle samfund for at sætte demokratiets trussel i
perspektiv.
2. Populisme
2.1 Fænomenet
Begrebet populisme bygger på ideen om at give magten tilbage til folket. Fænomenets brede
forstand gør også, at folk tolker det forskelligt, hvor nogen tolker det som nationalfølelser, og andre
1
!'6#78+39:;<=!>+;,?(!@!A%-+;B+;=!/+6+,=!C+6!8%8:DE,+!<+7%(,#6?=!BF!0G!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
0!
som et forsøg på at gøre det mest populære.
2
Dog har populisme stadig nogle fællestræk, som
skaber dets fundamentet. Ordet populisme stammer fra det latinske ord populus, som betyder folk
3
.
På det grundlag er populisme en betegnelse for, at fællesskabet skal tilgodese den menige borgers
interesse og opfattelse af den verden, de selv oplever på egen hånd.
4
Derfor er folkets rettigheder i
fokus fremfor den overordnede kultur, da populister kan føle sig som et glemt flertal, der skal rette
sig efter magthaverne.
5
Populisme danner derfor grundlag for nye politiske protestpartier, der ofte
er vendt mod eliten (fx EU og de etablerede partier)
6
. Populister anser det for at være et oprør mod
det politiske establishment, som bliver set som korrupte, og det er protestpartiers motiv. Partiernes
værdipolitik er dermed oftest bygget på et fjendebillede til de elitære i samfundet, da det er dem,
som står til regnskab for individets problemer, samtidig med at det er individets ansvar.
7
Det faktum
gør også, at populisme kan tolkes forskelligt, hvor det bl.a. har fået negative konnotationer til
fascisme.
8
Det er også her, populisme kan tolkes som et problem, da det er selvmodsigende og
derfor kan forekomme meningsløst overfor oplyste folk. Populisme bygger heller ikke på en særlig
ideologi, som fx liberalisme gør, da populistiske partiers værdier bygger på en række
enkeltholdninger, som er rettet mod de tendenser i samfundet, der skaber størst utilfredshed. Dertil
kommer også de enkle og lette løsninger på indviklede samfundsproblemer, der er baseret på folkets
følelser og virkelighedsopfattelse fremfor deres fornuft.
9
Det gør også, at partierne typisk
promoverer sig selv højtlydt for at blive hørt, da disse løsninger ofte anses som kontroversielle. De
simple løsninger og fjendebilledet af magthaverne skaber dermed også en polarisering indenfor den
politiske verden, eftersom at de laveste i samfundet kan relatere til frustrationer og simple
løsninger, der ikke er realistiske. Det kan have afgørende betydninger for vigtige politiske
beslutninger, og derfor tolkes populisme også som en trussel mod demokratiet.
2.2 Årsager til et oprør mod eliten
Selvom mange tolker populisme som noget negativt, er der også en forståelse for, hvordan
populisme er blevet mere relevant end nogensinde før. Det er manglen på løsninger af de
0
!H668BI22JJJF?;K%,7#6?%;F<(27%6?28%8:D?B7+3B##<#;3+7;+3)#+,<3<?B(:6+,+!
L
!H668I22%,<;+6F<(2<<%2%,<&%-MN:+,OP8%8:D?B7+!
Q
!H668I22JJJFD+(B?(%;F%,-2#,6F8H8M;P04RR!
R
!H668BI22JJJF?;K%,7#6?%;F<(2(:D6:,2#;7+D<+DB+28%8:D?B7+3<+7#-%-?38%D?6?B(3
&+)#+-+DB+!ST,+7%)+,!?(1U!
5
!9OB6,:8=!>#;B3V,?(=!W<+%D%-?!%-!8%D?6?(=!BF!1X0!
G
!H668I22JJJF(%77:;?(#6?%;BK%,:7F<(2#,6?(D+,2YO+3Z%,-+,D?-+3+,3B)#,+638##3CTB38%8:D?B7+!
X
!?(1!
[
!9OB6,:8=!BF!1X0!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
L!
samfundsmæssige problemer, som har præget samfundet det seneste årti – fx flygtningekrisen og
finanskrisen, som har skabt denne utilfredshed mod magthaverne.
10
Det er også de
samfundsmæssige ændringer med fx globaliseringen, der har øget konkurrencen inden for mindre
erhverv. Også den voksende stats- og EU-afhængelighed har gjort sådan, at flere samfundsgrupper
kan komme i klemme med lovgivningen.
11
Det har skabt en stor polarisering i samfundet, som
resulterer i, at folk mister tilliden til politikerne.
12
Her brænder protestpartierne så igennem ved en
følelsesladet retorik, som anklager magten og understreger dem selv som ofre.
13
Alle disse ting er
årsager til, at populisme er vokset som fænomen.
2.3 Populisme i Danmark
I Danmark er fænomenet populisme også vokset. Her er det nogle af de samme årsager, som der er
blevet beskrevet, som har lagt grundlag for populisme i Danmark. DF’s succesvalg i 2001 er et godt
eksempel på, hvordan utilfredsheden har banet vejen for et protestparti i Danmark. Valgkampens
store emne var indvandrere, hvor DF følelsesladet appellerede til folket, hvor de påtog sig
offerrollen og gav ”danskhed” en hel speciel national kulturforståelse, som deres vælgere kunne
identificere sig med. DF’s vælgere var dengang højt repræsenteret af lavt uddannede, som var
ufaglærte, der følte sig udsatte i samfundet.
14
Den måde, de ville håndtere flygtningeproblemet på,
gjorde, at de blev kaldt populistiske pga. deres enkle løsninger.
1516
I dag har mange af DF’s vælgere
søgt mod nye partier, hvor Nye Borgerlige er det nyeste skud på stammen, når det kommer til
protestpartier i Danmark. Partiet blev stiftet sidste år og bygger sin værdipolitik på konservatisme.
Partiets ønske er at skabe et parti, der lytter til den almene borgers interesse. De anklager
Folketingets mangel på handlekraft for at være grunden til de samfundsmæssige problemer, som
partiet mener truer Danmark.
17
14
!H668BI22JJJFK%,+?-;#KK#?,BF$%72#,6?$D+B2:;?6+<3B6#6+B31L2#7+,?$#;38%D?6?$#D3<+$#O3%,3
,+;+J#D!ST,+7%)+,!?(0U!
11
!9OB6,:8=!BF!1XR31X5!
10
!H668I22JJJF<,F<(2;OH+<+,2?;<D#;<26,%)#+,<?-H+<B7##D?;-3<+,K%,3B6%D+,3)?3?((+38##38%D?6?(+,+!
1L
!H668I22JJJF#D6?;-+6F<(2#,6?(+D2K%,B(+,+3B##<#;3&,#+;<+,38%8:D?B6?B(+38#,6?+,3?-+;;+7!
1Q
!'6#78+!D:;<!@!A%-+;B+;=!BF
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
Q!
3. Populistisk kommunikation fra Nye Borgerlige
3.1 Populistiske budskaber og online promotion
Nye Borgerliges hjemmeside er en del af deres markedsføring. Det er partiets online promotion, da
Nye Borgerlige, som afsender digitalt, kan sende deres budskaber og kommunikation til
modtageren ved brug af denne digitale promotionsaktivitet. På den måde kan Nye Borgerlige
hurtigere, billigere og bedre nå ud til deres vælgere fremfor traditionel markedsføring og dermed
prøve at ”sælge” det produkt, Nye Borgerlige står for, som skal opfordre folk til at melde sig ind i
partiet. På partiets hjemmeside lægger de også deres pressemeddelelser op
18
. Det fungerer som
online marketing, da Nye Borgerlige ønsker at fremme deres holdninger og budskaber, og dertil
bruges pressemeddelelser som reklame. Hjemmesiden tager derudover også brug af viral
markedsføring, da der bliver opfordret til at følge Nye Borgerlige på Facebook på startsiden. Det
har til formål at sprede budskabet gennem andre personer, hvor det her kan gøres ved, at følgere på
Facebook kan sprede det partiets politiske produkt til andre. Igen er det billigt og effektivt, da denne
form for markedsføring potentielt kan sprede partiets brand hurtigt og omfattende. Der bruges også
direct marketing, eftersom hjemmesiden opfordrer modtageren til at tilmelde sig nyhedsbreve
omkring partiet. Ved at bruge direct marketing kan Nye Borgerlige nemmere ramme det segment af
vælgere, som de ønsker ved at skræddersy deres nyhedsbreve efter dem.
Nye Borgerliges hjemmeside er desuden bygget op på en enkelt og nem måde. Det er klart og
tydeligt, hvem det er, der er afsenderen, da noget af det første man ser, er et billede af partiets
formand og næstformand. På forsiden ses Nye Borgerliges logo, som består af en svane med et
våbenskjold.
19
Svanen er Danmarks nationalfugl og symboliserer stolthed og storhed. Dermed
prøver partiet symbolsk at promovere deres budskab om at beskytte de danske værdier ved at sætte
et våbenskjold bag svanen. Det viser en stærk nationalfølelse, som der blev beskrevet i
redegørelsen, godt kan være det, der underbygger populismen i protestpartier. Kigger man nærmere
på deres pressemeddelelser, ser man også nogle populistiske tendenser i den form, de formidler og
argumenterer på. Især når det kommer til deres asylpolitik. Her sætter Nye Borgerlige sig i
opposition til de elitære på Christiansborg. Det ses med overskriften: ”Politikerne er ligeglade med
ofrene”
20
. Artiklen handler om, hvordan danske kvinder betaler prisen for den ukontrollerede
1X
!H668I22;O+&%,-+,D?-+F<(2;OH+<+,2!
1[
!W\L!!
04
!H668I22;O+&%,-+,D?-+F<(28%D?6?(+,;+3D?-+-D#<+3%K,+;+2#(T,+7%)+,!W\QU!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
R!
migration
21
i form af voldtægt og chikane, hvor der så bliver konkluderet, at politikerne er
ligeglade
22
, og det vil Nye Borgerlige ikke finde sig i. Mange af de pressemeddelelser dømmer
hurtigt en anklager og en syndebuk fx i artiklen ”Politikerne er bange for befolkningen”
23
. Her
tages der udgangspunkt i Brexit, hvor Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, fortæller om,
hvordan politikere i Storbritannien skyldte befolkningen en stemme i samfundet. Det bruger hun til
at lave en parallel til Folketinget i Danmark, hvor befolkningen ikke bliver hørt, og politikerne kun
fokuserer på magten: ”De er magtmennesker. For det er magten, de er bange for at miste.
Befolkningens tillid tabte de, da de krøb i skjul. Nye Borgerlige skal ikke være et parti af bange
politikere”
24
. Pernille Vermund appellerer her med patos ved at sige, at politikerne har mistet
befolkningens tillid, da det vækker nogle følelser for modtageren om, at de ikke bliver hørt. Ved at
spille på følelserne, skabe en afstand til magteliten på Christiansborg og snakke om den mistillid,
der er til politikerne, bruger hun her nogle klare populistiske virkemidler. Det er med til at gøre, at
Nye Borgerlige differentierer sig selv på deres politiske produkt fremfor andre partier, og dermed
gør det Nye Borgerlige anderledes og unikke. Det sker ved at bruge Unique Selling Proposition
(USP), da det netop fokuserer på det unikke ved partiets politik, som så bruges til at kommunikere
ud til modtageren. Det ses også i deres slogan på hjemmesidens forside: ”Danmark har brug for
Nye Borgerlige”
25
. Sloganet er med til at understrege det unikke ved partiet og viser deres
opfattelse som et protestparti, som er nødvendigt i Danmark. Ved at bruge USP vil modtageren se
det som en betydelig fordel at stemme på netop Nye Borgerlige fremfor de andre etablerede partier,
da modtageren kan nikke genkendende til nogle af de problemstillinger, som afsenderen formulerer.
3.2 Retoriske virkemidler
Talen blev afholdt i Fredericia d. 12. november 2016 i forbindelse med Nye Borgerliges første
årsmøde siden partiet blev stiftet året forinden. Nye Borgerlige har oplevet stor fremgang i
meningsmålingerne i månederne op til deres årsmøde, hvor partiet tilbage i september 2016 så ud til
at få 9 mandater, hvis der var valg selvsamme måned.
26
Dermed besidder afsenderen Pernille
Vermund en troværdighed inden talen på baggrund af partiets præstationer, hvor hun som formand
er partiets ydre ansigt. Det skaber dog også et forventningsetos til Pernille Vermund, da tilhørerne
01
!W\Q=!DF!Q!
00
!W\Q=!DF!0R!!
0L
!H668I22;O+&%,-+,D?-+F<(28%D?6?(+,;+]+,]&#;-+]K%,]&+K%D(;?;-+;2!ST,+7%)+,!W\RU!
0Q
!W\R=!DF!10305!
0R
!W\L!!
05
!H668I228%D?6?(+;F<(2?;<D#;<28%D?6?(2#,6?$D+R5L5[5GF+$+!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
5!
på forhånd har kendskab til hende og partiets bedrifter. Denne forventningsetos fra publikummet er
også på baggrund af det stigende asyl, Danmark har oplevet det seneste år som Nye Borgerlige også
fremhæver på deres hjemmeside. For at leve op til Nye Borgerliges slogan, fra deres hjemmeside
om at der er brug for partiet i Danmark, er den politiske tales retorik præget af situationen. Dertil er
fremførelsen af asylpolitikken vigtig for at styrke partiets troværdighed og skabe et situationsetos,
der lever op til sloganet og differentieringen af deres populistiske brand, for at ramme målgruppens
syn på hvordan situationen ser ud og dermed vinde stemmer. Derfor er det nødvendigt, at Vermund
fremstår troværdig for at få tilhørernes opmærksomhed og dermed give talen en god
gennemslagskraft, som styrker Nye Borgerlige.
For at vinde modtagerens opmærksomhed og tilslutning er talen bygget op på en bestemt måde. I
indledningen lægger Vermund klart og direkte ud med at understrege sin tro på, at danskerne kan,
hvad de vil, så længe de står sammen: ”Jeg føler mig overbevist om, at vi kan, hvad vi vil. Når vi
står sammen er der ingen overligger. Sammen kan vi forsvare de danske værdier. Og sammen kan
vi give danskerne magten og ansvaret tilbage.”
27
Fra starten af talen prøver Vermund at komme i
direkte kontakt med modtageren ved at tage fordel af hendes troværdighed. Hun pointerer, at
fællesskabet er, hvad der skal løfte Danmark, og er det, som skal forsvare de danske værdier. Disse
traditionelle værdier er, nogle alle danskerne kan være stolte af, og det er et vigtigt budskab for
Pernille Vermund. Derudover fremhæver hun også et problem, når hun siger, at danskerne skal have
magten og ansvaret tilbage, hvilket er et klart populistisk træk, som hun drager fordel af, da det
påpeger, at alle i et fællesskab skal have indflydelse. På den måde møder hun allerede det
forventningsetos, som modtageren har forud for talen, ved at fremhæve en af de problemstillinger
som tilhørerne kan nikke genkendende til efter mange af de flygtningeepisoder, som har præget
Danmark henover sommeren, som har sat de danske værdier på prøve. Derfor forsøger Vermund at
overbevise publikummet om sit budskab med patos, der sætter danskernes stolthed i perspektiv til
de nuværende problemer. I og med at der appelleres til modtagerens følelser, kommer frustrationen
omkring asylproblematikken også frem. Fordelen, ved at hun lægger ud med dette budskab, er, at
hun skaber et kendskab til det, som Nye Borgerlige står for og de budskaber, som der også var på
hjemmesiden. Det skaber allerede fra starten af nogle præferencer til det brand Nye Borgerlige er.
Derudover bruger hun også indledningen til at fortælle en anekdote, fra dengang partiet blev stiftet:
”Vi havde (…) set de store migrantstrømme (…) Den danske regering så stiltiende til (…) Det var
0G
!Z?D#-!1!^!BF!1=!DF!L3R!ST,+7%)+,!Z1U!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
G!
barskt at være vidne til. Og det skubbede os det sidste stykke (…) Så den torsdag aften i sofaen gav
vi hinanden håndtryk på, at vi ville stifte et nyt parti.”
28
Her fortæller Vermund om de frustrationer,
som hun selv har oplevet på egen hånd overfor regeringens håndtering af flygtningene. Denne
anekdote samt understregningen af troen på fællesskab gør, at afsenderen søger forankring i
modtagerens syn på situationen. Hun får et værdipolitisk emne som indvandrere indover den
politiske dagsorden, hvilket gør det muligt at tilkobler sig det jævne folk, som samtidig automatisk
udelukker indvandrere. I og med at hun inddrager anekdoten styrker det hendes troværdighed, da
det rammer tilhørernes situationsetos, eftersom de kan se deres egne frustrationer i en politisk
kontekst fra Vermunds side. Det gør samtidig også, at modtageren får opmærksomhed fra første
sekund af, hvilket er til talens gennemslagskrafts fordel. Anekdoten og budskabet danner dermed
ramme for den retoriske situation, som udgør de emner, som afsenderen kommer nærmere på i
talens midterdel.
Talens midterdel er den vigtigste del, da det er her, Vermund bliver detaljeret og kommer ind på sin
sagsfremlæggelse af partiets ønsker og krav samt argumentationen bag dem. Hvor hun nu har brugt
indledningen til at appellere til folks følelser og møde tilhørernes forventningsetos til at opbygge sin
troværdighed, kommer hun nu ind på Nye Borgerliges politik. En af de ting hun påpeger, er et
ønske om, at Folketinget samarbejder, hvor Nye Borgerlige vil hjælpe.
29
På den måde bruger hun
den mistillid, der er til politikerne, til at iscenesætte sit eget budskab om fællesskab, hvilket styrker
hendes eget etos. Derfor appellerer hun nu nemlig med etos, når hun taler på Nye Borgerliges
vegne, og på den måde får det en større gennemslagskraft og når ud til modtageren på en god måde.
Meget aktuelt efter indledningen er asylpolitikken et af de første mærkesager, hun kommer ind på.
30
Hvor hun brugte en anekdote i indledningen, kommer hun nu med et forslag til at ændre situationen,
hvilket gør, at emnet er meget nærværende for publikum, da det kommer fra en fortælling til reel
politik. Her kan det ses, at Nye Borgerlige bliver karakteriseret som et populistisk protestparti
eftersom de kommer ind på de mest nærværende emner, hvor partiet kommer med konkrete og
enkle løsninger, som totalt asylstop, der er baseret på folks følelser, og som ikke har nogen nærmere
uddybelse. Det gør også, at publikummet kan forholde sig til denne simple politik, da følelserne fra
deres virkelighedsbillede bliver inddraget.
0X
!Z1=!BF!1=!DF!5311!
0[
!Z1=!'F!L=!DF!R[354!
L4
!B1, S. 2, l. 36!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
X!
Når Vermund nærmer sig slutningen af talen, konkluderer hun på talens budskab og pointerer endnu
engang vigtigheden af sammenhold og solidaritet: ”Vores ønske for fremtiden er et samfund, hvor
frie mennesker lever side om side i fred (…) Et samfund baseret på tillid, solidaritet og sammenhold
(…) Nye Borgerlige er sat i verden for at værne om det danske værdifællesskab”
31
. Igen appellerer
hun med etos ved at sætte sig selv og hendes parti forrest og dermed tage ansvar, hvor
troværdigheden skal bidrage til, at folk står sammen og beskytter de danske værdier, som hendes
budskab også var i indledningen. Forskellen er bare, at det kommer stærkere ud i afslutningen,
eftersom hun har opbygget tillid og troværdighed gennem talen. Denne sammenhæng mellem
indledningen og afslutningen skaber også en rød tråd igennem hele talen, der er med til at gøre, at
talens budskaber og gennemslagskraft bliver styrket og står lysende klart for publikummet.
Argumentationen i talen er afspejlet af det fjendebillede, populisme bygger på. Vermund illustrerer
hele tiden, hvem det er, Nye Borgerlige kæmper for, og hvem de er imod. Det ses bl.a. når hun
argumenterer for deres asylpolitik. Som nævnt tidligere ønsker Nye Borgerlige et totalt asylstop i
Danmark, og her bliver der blandt andet brugt skræmmeargumenter som et motivationsargument:
”Nye Borgerlige vil have kriminelle udlændinge ud af landet (…) vores gæstfrihed misbruges af
kriminelle udlændinge, der svinder, stjæler, voldtager og dræber”
32
. Her bliver udlændinge hurtigt
tegnet sort på hvidt. Selvom der kun nævnes de krimelle, kan det hurtigt skabe en generalisering af,
at de fleste, der kommer til Danmark for asyl, er krimelle som voldtægtsmænd og mordere. På den
måde kan det også virke som et generaliseringsargument, da en gruppe af mennesker bliver tilsluttet
en helhed. Dernæst pointerer Vermund, at deres plan er en retfærdig udlændingepolitik
33
, hvor der
så efterfølgende bliver brugt et sammenligningsargument, der skal vidne om, at dette parti ikke er
ligesom dem på Christiansborg: ”I mere end 30 år har politikerne syet lapper på den forfærdelige
udlændingelov (…) Skiftende regeringer har ladet det hele sejle. Symbolpolitik og lappeløsninger
har været svaret på danskernes bekymringer.”
34
Hermed sammenligner hun sin plan for
flygtningene med, hvordan de tidligere regeringer har prøvet at tackle dem, og differentierer sig
selv rent politisk ved at protestere imod regeringernes mangel på dømmekraft, som ikke stemmer
overens med danskernes bekymringer og utilfredshed. Budskabet er det samme, som blev
L1
!Z1=!'F!1L=!DF!0RL305Q!
L0
!Z1=!'F!0=!DF!Q43Q0!
LL
!Z1=!'F!L=!DF!QG!
LQ
!Z1=!'F!L=!DF!Q[3R0!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
[!
analyseret på deres hjemmesiden, hvor kvinderne betalte prisen for den ukontrollerede migration,
imens politikerne var ligeglade. Hun følger op på hjemmesidens budskab og tager kampen op imod
det politiske system: ”Jeg vil kæmpe for Danmark: gøre det rigtige og retfærdige. Uanset, hvad de
politiske korrekte siger. Uanset, hvad de siger i Bruxelles. Uanset, hvad Merkel mener.”
35
Dette
bliver til et autoritetsargument, da Vermund får sit forslag til at lyde som det, der er mest moralsk
rigtigt, eftersom det vil møde danskernes bekymringer og spiller på partiets stærke nationalfølelser.
Den tillid, hun har skabt, drager hun fordel af her og understreger dermed partiets opfattelse af sig
selv som et populistisk protestparti, der vil gøre det rigtige for den menige borger, lige meget hvad
den politiske elite mener. Denne form for argumentation er også med til at skabe et ”os-mod-dem”-
billede af Nye Borgerlige og de etablerede partier. Motivationsargumenter præger talen, især når
der bliver snakket direkte til modtageren: ”Brænder for at forsvare vores værdier og for at give
danskerne magten og ansvaret tilbage. Vi vil det samme. Og vi vil det sammen.”
36
Igen appellerer
hun med patos for at vække modtagerens følelser. Motivationsargumenterne bliver brugt, når
Vermund pointerer hendes budskab, og derfor udgør det også den vigtigste form for argumentation,
som hun bruger. De indgår nemlig som solidaritetsargumenter, hvilket resulterer i, at modtageren
får en tro på, at alle Nye Borgerliges forslag kan tilgodese dem selv og dermed kan blive
gennemført, så længe de står sammen mod ”de andre”. Denne form for argumentation er derfor
også den, som danner baggrund for hendes budskab. Med disse solidaritetsargumenter skaber
Vermund en tro på, at de kan rejse sig op mod det politiske establishment, så længe de står sammen.
Denne solidaritet kommer også til udtryk i det bestemte ordvalg, Vermund bruger. Demonstrative
pronominer som ”vores” og ”vi”
37
dominerer, når Vermund snakker om partiets ambitioner, og på
den måde kommer hun retorisk tættere på modtageren, ved at få dem til at føle som om de er en del
af partiets fremtid. Modsat bruger hun også demonstrative pronominer, når hun snakker om
politikere. For når hun bruger ”vi” og ”vores”, ønsker hun ikke at udstille sig selv som politiker,
men i stedet som en del af folket. Det ses også i den måde, hun så omtaler politikere på:
“Politikerne skal vise respekt. Det er voksne og myndige menneskers penge de forvalter…”
38
Ved
at omtale politikere som noget fjernt fra Nye Borgerlige, er hun igen med til at skille de to ting fra
LR
!Z1=!'F!Q=!DF!5L35Q!
L5
!Z1=!'F!53G=!DF!10L310R!
LG
!Z1=!'F!L=!DF!51350!
LX
!Z1=!'F
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
14!
hinanden og styrker partiets brand, da det fremstår anderledes fra de øvrige partier. Det giver en god
opfattelse fra modtagerens side, og dermed ser de budskabet som det moralsk rigtige.
I det hele taget er Vermund god til at sætte Nye Borgerlige og deres politiske forslag i kontekst til
Folketinget og dermed skabe præferencer til Nye Borgerliges fordel. Det ses blandt andet, når hun
fortæller om, hvordan DF og Socialdemokratiet har kritiseret Nye Borgerliges økonomiske plan,
som hun selv siger, vil gavne det danske arbejdsmarked
39
. Efterfølgende bruger hun så et
sammenligningsargument som svar på deres kritik: ”Hvis nogen skulle være i tvivl, så beviser
udmeldingerne fra Socialdemokratiet og DF, at der er uendeligt langt fra den virkelighed, vi
oplever, til den virkelighed, som politikerne lever i inde bag Christiansborgs tykke mure”
40
. Ved at
vende kritikken imod den mistillid der er til de elitære, styrker hun sin populistiske illustration om,
at Folketinget tager magten fra folket. Metaforen ”Christiansborgs tykke mure” underbygger også
hendes argumentation, da det bryder normalsproget og giver udtryk for en virkelighed, der er langt
væk fra fællesskabet. De følelser, metaforer og sammenligninger styrker talens gennemslagskraft
overfor modtageren.
I talens diskurs ses der også tydelige populistiske virkemidler, som former talen. Talens nodalpunkt
er det politiske system, som er centrum for diskursen. Ordet henter sin betydning fra dens
ækvivalenskæde, som består af: ”lappeløsninger”
41
,”forfejlet udlændingepolitik”
42
, ”Skiftende
regeringer har ladet det hele sejle”
43
, og ”dominerende stat”
44
. Disse vendinger bruger Vermund
til at sætte lighedstegn ved nodalpunktets betydning og skaber dermed nogle negative
konnotationer. Ækvivalenskæden følger op på budskabet om, at magteliten har for meget magt,
hvilket gør, at publikummet ser partiet som et protestparti, der adskiller sig fra de etablerede partier.
Det rammer målgruppens forventningsetos samtidig med, at det styrker Vermund argumentation, da
hun bruger ækvivalenskæden til at dele modtagerens synsvinkel. Nodalpunktet det politiske systems
betydning bliver dog ikke kun bestemt af det, der ækvivaleres med, men også af det, som det er
forskelligt fra. Kigges der på nodalpunktet fællesskab og dets differenskæden fra det politiske
L[
!Z1=!'F!14=!DF!1XR31X[!
Q4
!Z1=!'F!14=!DF!1[431[0!
Q1
!Z1=!'F!0=!DF!0X!
Q0
!Z1=!'F!0=!DF!L1!
QL
!Z1=!'F!L=!DF!R1!
QQ
!Z1=!'F!G=!DF!10[!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
11!
system, bliver der trukket nogle markante modsætninger: ”frihed”, ”respekt”
45
,”tillid”,
”solidaritet”, og ”sammenhold”
46
. Vendingerne i ækvivalenskæden og differenskæden står i stærkt
kontrast til hinanden, og det sætter det fællesskab, som Nye Borgerige efterspørger, i et godt lys,
samt styrker negativiteten til det politiske system. Ved at sætte de to nodalpunkter op mod hinanden
går talen fra at blive en lang politisk kritiserende tale til at blive en motiverende tale om Danmark.
Det er med til at det styrke hendes argumentation, der gør at Nye Borgerliges differentierede
produkt får en meningsfuld betydning. Uden fællesskab vil talen blive en lang politisk snak, der
ikke vil have nogen gennemslagskraft for modtageren. Uden det politiske system vil talen blive
overfladisk og dermed ikke opnå den store opbakning fra publikummet. Nodalpunkterne er så med
til at bestemme de flydende betegner, som der er i talen som fx: ”vores dejlige land”
47
, ”gøre det
rigtige og retfærdige”
48
og ”at give danskerne magten og ansvaret…”
49
Disse vendinger er ikke
defineret præcist, og derfor er deres betydning åbner overfor modtageren. Som sagt bruger
Vermund nemlig denne os-mod-dem-diskurs, hvor fællesskabet står i modsætning til det politiske
system, hvilket gør sig gældende gennem hele talen. Denne diskurs skal dermed være med til at
påvirke de flydende betegner, sådan de tillægges en særlig betydning. Det skaber en rød tråd og
øger gennemslagskraften for det populistiske budskab på samme tid.
3.3 Målgruppen
I redegørelsen blev det bekendtgjort, at opkomsten af protestvælgere kommer fra nogle frustrationer
overfor nogle af de samfundsproblemer, som har præget den vestlige verden det seneste årti. Både
på Nye Borgerliges hjemmeside og i deres tale ved årsmødet er det nogle af disse tendenser, som de
prøver at sende et budskab om til modtageren. Ved i høj grad at appellere til folks følelser og tegne
et billede af et forfejlet politisk system, prøver partiet at ramme denne vrede målgruppe af vælgere.
Mange af Nye Borgerliges vælgere kommer fra tidligere DF-vælgere anno 2016, hvor de står for
mere end halvdelen af deres totale antal vælgere.
50
Det er nødvendigvis ikke de lavt uddannede,
som det blev bekendt stemte DF i 00’erne. Fordommene er, at protestpartierne ofte er repræsenteret
QR
!Z1=!BF!R=!DF!X[!
Q5
!Z1=!BF!1L=!DF!0RR!
QG
!Z1=!BF!0=!DF!0G!
QX
!Z1=!BF!Q=!DF!5L!
Q[
!Z1=!BF!5=!DF!10L310Q!
R4
!H668I22;OH+<+,F6)0F<(28%D?6?(31X3B6%,3-,#K?(3H)+73B6*#+D+,3;O+3&%,-+,D?-+3)#+D-+,+3
K,#_9C!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
10!
af de laveste i samfundet, der er for dumme til demokrati,
51
hvilket gør det muligt at overbevise
dem med simple løsninger på deres frustrationer. Det er dog bevist at det ikke er målgruppens
erhvervsstilling, der motiverer dem til at stemme på populistiske partier, men derimod deres
vurdering af virkelighedstilstanden.
52
Det er en vigtig pointe med denne målgruppe af mennesker.
Disse vælgere søger derimod mod Nye Borgerlige pga. den mistillid, politikerne fik efter valget i
2015, hvor polariseringen skyldtes, at DF ikke gik i regeringen.
53
Nye Borgerlige snakker dermed
til de folk, der ønsker ansvaret og magten tilbage. En personas af kernevælgeren for DF i dag vil
derfor være en ældre mand på over 60 år, der bor i provinsen og har en årlig indkomst på mellem
150.000 DKK og 299.000 DKK før skat. Han har samtidig taget en erhvervsuddannelse og er derfor
ikke akademiker.
54
Dette vil derfor være nogle af de segmenteringsvariabler, Nye Borgerlige
bruger, når de skal ramme deres målgruppe. Deres målgruppe vil derfor kunne bestå af de
traditionel-individorienterede i livstilssegmentet i Gallup Kompas-modellen. Ved at bruge denne
model kan Nye Borgerlige splitte markedet af vælgere til mindre segmenter af grupper og derfra
fokusere på enkle segmenter. De traditionel-individorienterede er typisk det ældre årige
segmenteringsvariabel, hvor målgruppen typisk vil være på pension. Derfor ønsker de heller ikke, at
de traditionelle danske rammer og værdier skal bryde dagligdagen. De har nemlig en stor kærlighed
for fædrelandet, og derfor har de også en vis mistro til den moderne måde at gøre tingene på. De er
skeptiske overfor den samfundsudvikling, som de oplever på egen hånd og er bange for, at disse
ændringer kommer på bekostning af de traditionelle værdier og tager magten fra menneskene. Det
er også derfor, at det er det klassiske familiemønster, hvor manden er den dominerende. Segmentet
er at finde ude i provinskommunerne, hvor personerne især befinder sig vest for Storebælt, hvor de
ofte enten bosætter sig ved gårde eller ved landejendomme. De har typisk en lav indkomst, eftersom
de hører til den ældre generation. Deres virkelighedsopfattelse er ofte, at Danmark skal være
tilbageholdende, når det kommer til international politik, og dermed løse sine egne problemer.
Deres stolthed er nemlig den, som prioriterer fædrelandet over forskellige internationale
fællesskaber, hvilket danner grundlag for den tanke om, at Danmark skal passe sig selv.
55
R1
!H668I22JJJF&F<(2-D%&#D62+,3K%D(+63K%,3<:7636?D3<+7%(,#6?!
R0
!A`DD+,=!"#;3a+,;+,b!>)#<!+,!8%8:D?B7+M=!BF!LQ!
RL
!c%:D!d;<+,B+;=!"e,-+;!@!'H#7BH?,?,3/+6+,B+;=!C?66+b!T,#!\,?B+)#D-!6?D!*%,<B(,+<B)#D-=!BF!0X430[1!
RQ
!H668I228%D?6?(+;F<(2?;<D#;<28%D?6?(2#,6?$D+RR105[LF+$+!
RR
!H668I22JJJF-#DD:8F<(2B+,)?$+B2-#DD:83(%78#B!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
1L!
4. Oprør fra folket?
4.1 Nye Borgerliges promovering over for målgruppen
Nye Borgerlige formår at udnytte, at målgruppen, de taler til, føler sig forbigået, og derfor er
følelsen af fællesskab også en stærk tiltrækningsfaktor. Nye Borgerlige lykkes med at positionere
sig selv som et protestparti, der skal gavne denne utilfredse målgruppe, der har mistet troen på det
politiske system. De bruger bl.a. hjemmesiden til at skabe kendskab og præferencer til deres brand,
hvor de differentierer sig selv ved at bruge USP til at iscenesætte det unikke i partiets politik.
Budskabet spredes bl.a. gennem viral- og direct marketing, som er meget målrettet, hvilket gør, at
partiet kan skræddersy deres promotion efter målgruppens behov og på den måde fremstå unikke og
dermed ramme segmentet på en omkostningsfri og effektiv måde. I deres kommunikation er det
tydeligt at se, at partiet kender til de traditionelle-individs orienterede utilfredshed om fx
flygtningeproblematikken. På deres hjemmeside er budskabet klart; Nye Borgerlige vil beskytte de
danske værdier, der er truet. Dermed prøver partiet at dele sympati med målgruppen, og det gør de
på forskellige måder. Det gør de bl.a. igennem deres pressemeddelelser, som handler om, hvordan
eliten har taget folkets rettigheder på baggrund af Brexit, som partiet støtter op om. Også i talen
prøver Vermund at ramme målgruppens frustrationer, hvor hun direkte lægger ud med at fortælle
om hendes syn på flygtningekrisen, hvorpå hun vinder tilslutning og sympati. Fællesskabet og
polariseringen til Folketinget er det, som skal løfte partiet og differentiere deres produkt fra andre
partier, eftersom de taler efter målgruppens holdninger og skepsis. Tanken, om hvor langt de
sammen kan komme med fællesskab og danske værdier, skaber en optimisme og stolthed, der
rammer målgruppens fædrelandskærlighed. Dette ”vi” som Vermund omtaler Nye Borgerlige og
folket, bliver automatisk sat i kontrast til det politiske establishment gennem hendes diskurs og
argumentation, og det bruges til at vinde målgruppens forventningsetos til hende og opbygge en
tillid for at ramme målgruppen. Det er nemlig den nuværende situation, der er målgruppens
interesse og er grundlag for deres utilfredshed. Derfor stemmer partiets mistillid til politikerne
overens med målgruppens skepsis overfor udviklingen i det moderne samfund, hvilket rammer
godt, eftersom det kunne konkluderes, at dette segment værdsætter de traditionelle danske værdier
og ikke er begejstret for Danmarks deltagelse internationalt. Den målrettede form for
kommunikation kan kun lade sig gøre, fordi de kender til målgruppens behov og tanker, og derfor
bliver deres kommunikation manipulativ, siden kommunikationen ofte appelleres med patos –
hvilket redegørelsen også fortalte var et hyppigt retorisk virkemiddel for populistiske partier.
Populismen ses tydeligt i det fjendebillede, partiet skaber, når de argumenter og sætter sig selv i
kontekst til Folketinget fx når Vermund kritiserer DF og Socialdemokratiets svar på Nye
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
1Q!
Borgerliges plan, styrker det blot hendes eget etos og budskab om den fjerne verden til de tykke
mure på Christiansborg, som fællesskabet skal tage ansvaret tilbage for. Også i talens diskurs er
denne os-mod-dem retorik tydelig. Vermund bruger specifikke ord til at beskrive, hvordan det
politiske system har fejlet, og sætter det endnu engang i kontrast til nodalpunktet fællesskabet, som
kommer til at sige mere om eliten end om fællesskab. Når alt kommer til alt, er det regeringernes
håndtering og interesser, der er grundlag for den frustration, målgruppen oplever. Nye Borgerlige
ønsker at gøre op med 30 års forfejlet udlændingepolitik, der har ladet det politiske landskab sejle
56
,
som Vermund selv formulerer det. De kommer med enkle og konkrete løsninger fx til, hvordan de
vil stoppe det stigende asyl i landet
57
, hvordan de vil skabe 100.000 nye arbejdspladser
58
og stoppe
centraliseringen i forhold til EU og Folketinget
59
. Dette er ting, som er medskyldige i den
utilfredshed, målgruppen har, og her har Nye Borgerlige nogle klare og enkle løsninger, der skal
løse disse samfundsproblemer, hvilket igen er med til at karakterisere partiet som et populistisk
protestparti. Vigtigst af alt vil de gøre det på baggrund af, at alle bliver hørt og føler sig
repræsenteret.
60
Ved at gøre det så simpelt er de alle nogle målsætninger, som målgruppen kan
forstå og kan se fra deres egen virkelighed. Det er her målgruppen får præferencer til Nye
Borgerliges produkt.
Derfor vurderes det, at Nye Borgerlige formår at rammer målgruppen rigtig godt gennem nogle
populistiske tiltag og virkemidler, hvorpå målgruppen kan adskille Nye Borgerliges politiske
produkt fra den politiske elite på Christiansborg, og dermed ser målgruppen partiet som et oprør
mod eliten repræsenteret af folket. Derfor er modtagerens livsstil også det vigtigste
segmenteringsvariabel for Nye Borgerlige, eftersom det er mistilliden og de traditionelle værdier,
Nye Borgerlige forsøger at differentiere deres politik på. Geografien er også et vigtigt
segmenteringsvariabel, grundet i det faktum at det kan konkluderes ud fra analysen af målgruppen,
at de primært befinder sig i provinserne vest for Storebælt. Igennem deres hjemmeside og talen
lykkes det Nye Borgerlige at opbygge et kendskab til det produkt, de prøver at ”sælge”, hvilket
kommer på baggrund af de præferencer, som partiet skaber for deres eget brand.
R5
!Z1=!'F!L=!DF!Q[3R0!
RG
!H668I22;O+&%,-+,D?-+F<(28%D?6?(2:<D#+;<?;-+8%D?6?(2!
RX
!Z1=!'F
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
1X!
sig at være løgn.
68
Det er en bevidst overdrivelse, der har til formål at fremme hendes pointe om, at
de elitære tager magten fra borgerne. Om det så er løgn eller ej er ligegyldigt, så længe det fremmer
budskabet og taler til folkets følelser. Dette fænomen kommer af samme grunde som populisme, da
det bygger på folkets utilfredsheder omkring eliten og deres korrekthed. Det var også med til at
påvirke udfaldet af præsidentvalgkampen i USA, hvor det blev bevist, at Trump på et tidspunkt
gennem sin valgkamp havde en korrekthed i sine udsagn på omkring 29%. Det vil sige, at 71% af
de påstande, Trump kom med, var usande. Det samme gjaldt ved Brexit, hvor Leave-siden sagde, at
Storbritannien vil spare et kæmpe milliardbeløb, hvis de meldte sig ud af EU, hvilket igen var en
klar overdrivelse. Det skaber ligesom populisme en polarisering i samfundet, som skader
demokratiet. Det er et resultat af utilfredsheden ved det politiske system, hvor folk udtrykker deres
frustrationer og søger efter de enkle post-faktuelle løsninger ligesom populisme. Det skaber igen en
tvivl om, hvorvidt fakta spiller nogen rolle mere i politik, da man ligesom Trump kan vinde et valg
på at snakke til folks frustrationer. Det er ligesom med populisme en trussel mod demokratiet,
eftersom at nogle folk ikke kan skelne mellem hvad, der er rigtigt og realistisk, og hvad der er
usandt og urealistisk, hvilket kan påvirke demokratiske valg, da løgnen kan virke vildledende.
Dermed bliver løgn og opdigtede facts brugt som politisk spin, hvilket populistiske protestpartier
bruger til at skyde skylden på magthaverne. Og det virker. Så længe disse løgne kan sætte ord på
deres bekymringer, har løgnene ikke den store betydning for mennesket mere. Dermed stiller
populisme og det post-faktuelle samfund det spørgsmålstegn, hvorvidt folket er kloge nok til at tage
det ansvar, de kræver i et moderne demokrati.
6970
5X
!H668I22JJJF<,F<(2;OH+<+,2?;<D#;<2K#(6#6*+(3)+,7:;<3%)+,<,?)+,3,+-+D3&:,+#:(,#6?_g244I45!
5[
!H668BI22JJJFO%:6:&+F$%72J#6$HM)PGc$[-[)'VN$=!!
G4
!H668I22JJJF+$%;%7?B6F$%72;+JB2D+#<+,B201G45R0R38%D?6?$?#;B3H#)+3#DJ#OB3D?+<3<%+B3?63
7#66+,3?K36H+O3D+#)+36,:6H3&+H?;<3+;6?,+DO3#,6!
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
1[!
Litteraturliste
Bøger:
• Bregendahl, Michael. M.fl. Afsætning 1. Systime, 2010.
• Goul Andersen, Jørgen og Shamshiri-Petersen, Ditte: Fra krisevalg til jordskredsvalg.
Frydenlund Academic, 2016.
• Lystrup, Hans-Erik: Ideologi og politik. 3. Udgave, 1. Oplag. Systime, 1997.
• Müller, Jan-Werner: Hvad er populisme? 1. Udgave, 2. Oplag. Informations Forlag, 2016.
• Stampe-Lund, Henrik og Mogensen, Peter: Det populære demokrati. Tiderne Skifter, 2005.
• Systime: Håndbog til dansk. Dansklærerforeningens forlag og Systime, 2015.
Internet kilder:
• Andreas Arpe Klepke, Phillip og Bang Schmidt, Jakob: ”Faktatjek: Vermund overdriver
regel-bureaukrati”. http://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-vermund-overdriver-regel-
bureaukrati#!/00:38, 15. December 2016.
• Bengtsen, Diana: ”Troværdighedsmåling: Derfor stoler vi ikke på politkere”,
http://www.dr.dk/nyheder/indland/trovaerdighedsmaaling-derfor-stoler-vi-ikke-paa-
politikere, 8. December 2016.
• Crilly, Rob: ”Donald Trump on muslims: ”They’re not coming to this country If I’m
president’””.
http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/republicans//republican-debate-
donald-trump-las-vegas.html, 12. December 2016.
• Den Danske Ordbog: ”Populisme”. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=populisme, 7.
December 2016.
• Den Store Dansker: ”Populisme”.
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/populi
sme, 8. December 2016.
• Ditlev Jensen, Kristian: ”Den nye historieløse borgerlighed”,
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Nye-Borgerlige-er-svaret-paa-DFs-
populisme, 8. December 2016.
• Europa-Parlamentet: ”Debat om Brexit og konsekvenserne”.
http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/IPR34007/debat-om-brexit-
og-konsekvenserne, 14. December 2016
• Fukuyama, Francis: ”American Political Delay or Renewal?”.
https://www.foreignaffairs.com/articles/united-states//american-political-decay-
or-renewal, 12. December 2016. (IK2)
• Gajanan, Mahita: ”Donald Trump Just Called Hilary Clinton the Devil and Threatened to
Prosecute Her”. http://fortune.com/2016/10/09/presidential-debate-donald-trump-hillary-
clinton-devil/, 14. December 2016.
• Gallup: ”Gallup Kompas”. http://www.gallup.dk/services/gallup-kompas, 12. December
2016.
• Graulund Nøhr, Karoline m.fl. ”Ny måling giver Pernille Vermund og Nye Borgelige grund
til at smile bredt”. http://politiken.dk/indland/politik/article5636967.ece, 11. December
2016.
"#$%&!'(%)&*+,-! './! 15!
04!
• Heeger, Troels: ”Er folket for dumt til demokratiet?”. http://www.b.dk/globalt/er-folket-for-
dumt-til-demokrati, 15. December 2016.
• Henderson, Anne: ”Dansk Folkeparti – et moderne værdiparti”.
https://www.information.dk/2007/07/dansk-folkeparti-moderne-vaerdiparti, 8. December
2016.
• Houmann Mortensen, Nikolaj: Populisme er som sådan ikke et emne, der er værd at
diskutere”. https://www.information.dk/moti/2016/10/populisme-saadan-emne-vaerd-
diskutere, 7. December 2016.
• Leksikon for det 21. Århundrede: ”Populisme”. http://www.leksikon.org/art.php?n=2055, 8.
December 2016.
• Lund, Kenneth: ”Her er vælgerne, der gør DF rekordstort”.
http://politiken.dk/indland/politik/article5512693.ece, 13. December 2016
• Martin Bächler, Christian m.fl. ”Forskere: Sådan brænder populistiske partier igennem”.
http://www.altinget.dk/artikel/forskere-saadan-braender-populistiske-partier-igennem, 8.
December 2016.
• McAllester, Matt: ”Brexit, Trump, Le Pen and the rise of the right: the anger goes global”.
http://www.independent.co.uk/news/world/brexit-trump-le-pen-and-the-rise-of-the-right-
a7443241.html, 12. December 2016.
• Nye Borgerlige: ”Danmark har brug for Nye Borgerlige”, http://nyeborgerlige.dk, 8.
December 2016. (IK3)
• Nye Borgerlige: ”En retfærdig udlændingepolitik”.
http://nyeborgerlige.dk/politik/udlaendingepolitik/, 9. December 2016.
• Nye Borgerlige: ”Politikerne er bange for befolkningen”.
http://nyeborgerlige.dk/politikerne_er_bange_for_befolkningen/, 9. December 2016. (IK5)
• Nye Borgerlige: ”Politikerne er ligeglade med ofrene”, http://nyeborgerlige.dk/politikerne-
ligeglade-ofrene/, 9. December 2016. (IK4)
• Redder, Hans og Nuh, Said: ”Stor grafik: Hvem stjæler Nye Borgerlige vælgerne fra?
http://nyheder.tv2.dk/politik/stor-grafik-hvem-stjaeler-nye-borgerlige-vaelgere-
fra#LD, 13. December 2016.
• The Economist: ”The Art of the lie”. http://www.economist.com/news/leaders/
politicians-have-always-lied-does-it-matter-if-they-leave-truth-behind-entirely-art, 13.
December 2016.
• Wivel, Peter: ”Populisme er ikke en demagogi, det er en politisk bevægelse”,
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2016/10/populisme-demagogi-politisk-
bevaegelse, 8. December 2016. (IK1)
• Åge Westphalen, Svend: ”De gamle partier ingen svar på de nye problemer”,
https://www.information.dk/debat/2016/11/gamle-partier-ingen-svar-paa-nye-problemer, 8.
December 2016.
Andre kilder:
• Debatten: Et oprør fra folket?. Produceret af Danmarks Radio, 24. November 2016.
• Debat fra Deadline. Produceret af Danmarks Radio, 12. September 2016.