[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 1 af 24
Abstract
My study investigates the subject of contemporary immigration in multicultural London and the
gender roles found in Islamic culture. The clash between Islamic and western culture and the
problems resulting from this is also part of the study. These are the main themes in the novel Brick
Lane written by Monica Ali, which the study is primarily based on. An analysis of the novel and its
characters show the different problems of immigration. As a secondary source I have used Anthony
Giddens and his theory of modernity based on his three dynamics. This is in order to explain the
problems of immigration in the novel’s fictional universe. The study will be based on information
from these books. The conclusion of the study will show that Giddens’ theory of modernity can be
used to analyze the problems of immigration in fictional literature and that the themes in Brick Lane
reflect the problems of immigration in the real world.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 2 af 24
Indledning
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i fiktionsromanen Brick Lane. Romanen følger
en muslimsk kvindes frigørelse fra islams kønsroller, igennem sin integration i det
engelske samfund. Jeg har valgt netop denne roman af flere forskellige grunde. Dels
fordi jeg blev grebet af den ved læsning, og dels fordi den er relevant i samspil
mellem mine valgte fag, religion og engelsk. Allervigtigst for mit valg er dog
romanens tematikker: integration og kønsroller i islam. Med min tilhørende rejselyst,
har jeg altid haft en stor interesse i at udforske kulturer der var fremmed fra min egen.
En opgave hvori jeg skal undersøge kultursammenstødet i Londons multikulturelle
samfund(hvor handlingen udspiller sig), vil derfor være en opgave jeg vil kunne gå til
med stor motivation. Til belysning af Brick Lane’s integrationsproblematik, vil jeg
redegøre for den engelske sociolog Anthony Giddens’ modernitetsteori samt redegøre
for kønsroller i islam. Hoveddelen af opgaven vil bestå af en dybdegående analyse og
fortolkning af Brick Lane, med særligt fokus på hovedpersonen, Nazneens, udvikling.
Til slut i min opgave, vil jeg vurdere om Anthony Giddens teori kan bruges til
forklaring af romanens handlingsforløb, og diskutere hvorvidt romanens fiktive
univers kan bruges til belysning af virkelighedens integrationsproblematikker.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 3 af 24
Indholdsfortegnelse
[1] Redegørelse
[1:1] Anthony Giddens’ modernitetsteori – til forklaring af religion i det senmoderne
samfund………………………………………………………………………....s. 4-7
[1:2] Kønsroller i islam………………………………………………………....s. 7-9
[1:3] Monica Ali – en immigrantforfatter……………………………………........s. 9
[2] Analyse og fortolkning
[2:1] Handlingsreferat…………………………………………………………..s. 9-10
[2:2] Nazneen…………………………………………………………………..s. 7-10
[2:3] Chanu……………………………………………………………………s. 11-16
[2:4] Karim………………………………………………………………………..s. 16
[2:5] Kønsroller………………………………………………………………..s. 17-18
[2:6] Integration…………………………………………………………… …s. 18-19
[3] Vurdering og diskussion
[3:1] Vurdering - Kan Anthony Giddens’ teori bruges som forklaringsramme for det
fiktive univers i Brick Lane?...............................................................................s. 19-20
[3:2] Diskussion - I hvor høj grad kan en roman som Brick Lane belyse
virkelighedens integrationsproblematikker?............................................................s. 21
[3:3] Konklusion……………………………………………………………… s. 21-22
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 4 af 24
[1:1] Anthony Giddens’ modernitetsteori – til forklaring af religion i det
senmoderne samfund
Anthony Giddens (f. 1938) er britisk sociolog og samfundsforsker, og har arbejdet med teorier og
analyser af det moderne samfund. Giddens har de seneste år set nærmere på modernitetens
konsekvenser for den enkelte, og på dens betydning for menneskets identitetsudvikling. Selvom
Giddens ikke har undersøgt religion systematisk, er hans bøger om moderniteten
1
relevante for
studiet af religion i det moderne samfund
2
. Giddens teori er fremsat på baggrund af det
vesteuropæiske samfunds udvikling fra traditionelt landbrugs samfund til det senmoderne. På trods
af dette, har jeg tilladt mig at bruge den med henblik på Bangladesh, da der, hvis man ser bort fra
det religiøse aspekt, er mange træk der går igen. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i hans tre
fremsatte ’dynamikker’, som han mener, er karakteristiske for det senmoderne samfund: 1.
adskillelse af tid og rum, 2. udlejring af sociale funktioner og 3. øget refleksivitet.
I den første dynamik, adskillelse af tid og rum, taler Anthony Giddens om, hvordan vi ikke
længere er bundet til et geografisk sted. Den moderne teknologi og de nye kommunikationsmidler,
har gjort os uafhængige af rummet, da vi er i stand til at kommunikere med mennesker på den
anden side af jorden, uden at være fysisk til stede. Denne uafhængighed og internationalisering er
modsat det traditionelle samfund, hvor nyheder skulle mundtlig overleveres, og man var bundet til
ens bopæl.
Adskillelsen af tid og rum er samtidig en beskrivelse af globaliseringen, da det er denne
kommunikation på tværs af rum, der danner grundlaget herfor. Globaliseringen er udveksling af
kulturelle og økonomiske værdier mellem de forskellige verdensdele
3
. Denne udveksling har i en
vis forstand gjort verden mindre, da den har bundet verdensdelene sammen i et internationalt
fællesskab. Globaliseringen har også medført en spredning af verdensreligionerne. Hvor vi tidligere
skulle rejse til Mellemøsten eller Indonesien for at opleve islam, er islam i dag udbredt til næsten
1
Bøgerne: ”Modernitetens konsekvenser” og ”Modernitet og selvidentitet” skrevet af Anthony Giddens
2
Furseth, Inger og Repstad, Pål(2007)”Religionssociologi. En introduktion” 1. udgave. Oversat fra norsk af Ole Thornye.
Hans Reitzels Forlag. Side 113.
3
Globalisering http://da.wikipedia.org/wiki/Globalisering. Besøgt d. 8/12.-11
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 5 af 24
alle dele af verden
4
. Vi finder byer i dag, hvor alle verdens religioner er samlet i et samfund. Denne
mangfoldighed af forskellige kulturer samlet på ét sted, betegner vi som det multikulturelle
samfund. Det er i forbindelse med dette multikulturelle samfund, at det er relevant at se på Giddens
i studiet af religion. Londons multikulturelle samfund, som denne opgave fokuserer på, har dog
eksisteret i mange år. Det har det på grund af det britiske imperium, der havde kolonier over hele
verden, hvorfra der især efter afkoloniseringen, begyndte en massiv indvandring. I dette samfund
oplever den religiøse en daglig påvirkning i mødet med de fremmede kulturer, og får bud på andre
slags livsstile end dens egen. De følgende to af Giddens dynamikker ser på disse påvirkninger af
moderniteten.
Den næste af Giddens dynamikker er: udlejring af sociale funktioner. Udlejring skal forstås som
en proces, der sker ved ’løsrivelse’ fra nærmiljøet til de såkaldte abstrakte systemer.
Giddens opdeler hans såkaldte abstrakte systemer i to: symbolske tegn og ekspertsystemer. Ved
talen om, symbolske tegn, taler Giddens bl.a. om penge. Vi er i dag afhængige af penge, pga.
udlejringen af de sociale funktioner. Ved indførsel af penge som betalingssystem, har vi fjernet os
fra den personlige del af handlen, som bestod i at bytte med hinanden. Med ekspertsystemer, taler
Giddens om det moderne samfunds systemer i form af f.eks. daginstitutioner, plejehjem osv. De
sociale funktioner, såsom børneopdragelse, der tidligere blev varetaget i hjemmet, er i dag overladt
til disse institutioner.
For den traditionelle religiøse familie, betyder denne udlejring, at de bliver frataget muligheden
for at præge deres børn, ved opdragelse i et religiøst fællesskab uden påvirkning udefra. Disse
ekspertsystemer har en anonymitet der gør, at der ikke er nogen personlig tilknytning til systemet. I
denne forbindelse taler Giddens om to typer af tillidsrelationer. Den første er ansigt til ansigt-
relationer, der er relationer til en man typisk har mødt. Den anden er ansigtsløse relationer, som er
de relationer man har til mennesker man ikke har mødt, men blot har snakket i telefon eller mailet
med. Den første tillidsrelation er primært tilegnet tiden før den moderne teknologi, i det traditionelle
samfund. At skulle overlade sociale funktioner til disse ansigtsløse systemer, kræver en vis tiltro og
tillid. Den manglende tillid til systemet, mener Giddens, kan udgøre en angst, som han betegner
4
”Islam udbredt til næsten alle dele af verden”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Islam/islam. Besøgt d. 8/12
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 6 af 24
som værende: modernitetens skyggeside.
5
I følgende citat, beskriver han denne angst i sammenhæng
med religiøsitet:
”Fastholdelse af en entydig tro – og særlig en tro, der kan tilbyde en omfattende livsstil – kan
mindske en sådan angst. Men det vil være vanskeligt helt at undgå den radikale tvivl selv for den
mest fundamentalistiske af de fundamentalistiske troende”
6
Denne udlejring af sociale funktioner medfører altså både en vis tillid og risiko. Det er samtidig
sket en standardisering af sociale funktioner såsom børneopdragelsen, hvilket er med til at true den
religiøse families værdier.
Giddens tredje dynamik er øget refleksivitet. Refleksivitet betyder i sin oprindelige betydning,
genspejling
7
. Det at spejle sig i andre eller spejle sig i sig selv, er relevant i forlængelse af
ovenstående definition af det multikulturelle samfund. Anthony Giddens taler her om den øgede
refleksivitet i forbindelse med det moderne videnskabssamfund og den rationelle tænkning. Det
traditionelle samfunds tro på normer og værdier, er i dag blevet erstattet af en evig stræben efter
sandhed vha. videnskaben.
At vi i dag lever i en verden hvor alt er relativt, beskriver Giddens på følgende måde:
”Vi befinder os i en verden, som grundlæggende konstitueres gennem refleksivt anvendt viden, men
det er samtidig en verden, hvor vi aldrig kan være sikre på, at et givent element af denne viden ikke
før eller siden revideres”
8
Den øgede refleksivitet, har ført til, at vi i dag reflektere over hvem vi er, og hvorfor vi er sådan.
Giddens taler her om en stigende individualisering, som gør at vi i dag i langt højere grad er med til
at konstruere vores egen identitet. Set i forhold til religion, har den øgede refleksivitet gjort, at den
religiøse, på trods af egen vilje, bliver tvunget til at stille spørgsmålstegn til det sæt af normer og
værdier, den pågældende religion har sat. Der vil herigennem ske en aftraditionalisering
9
, da man
5
Anthony Giddens. ”Modernitetens konsekvenser”(1994) 1. udgave. Oversat af Søren Schultz Jørgensen. Hans Reizels
Forlag. Side 14.
6
Anthony Giddens. ”Modernitet og selvidentitet”(1996) 1. udgave. Oversat af Søren Schultz Jørgensen. Hans Reitzels
Forlag. Side 212.
7
Refleksivitet. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Refleksivitet. Besøgt d. 8/12.-11
8
Anthony Giddens. ”Modernitet og selvidentitet”(1996) 1. udgave. Oversat af Søren Schultz Jørgensen. Hans Reitzels
Forlag. Side 40.
9
Anthony Giddens. ”Modernitet og selvidentitet”(1996) 1. udgave. Oversat af Søren Schultz Jørgensen. Hans Reitzels
Forlag. Side 14.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 7 af 24
ikke længere kan handle på baggrund af en fast viden. Dette skaber en enorm usikkerhed, da hver
enkelte nu må gøre op med sig selv, hvad man vil tro på.
[1:2] Kønsroller i islam
Der er stor variation i fortolkning af kønsrollerne inden for islam, både geografisk og kulturelt.
Denne variation skyldes, at islam udgør verdens næststørste religion med 1,2 mia. tilhængere fordelt
på hele jorden. Af samme grund, har det været umuligt at bibeholde den samme fortolkning af
kønsrollerne verden over. Da islams oprindelse går tilbage til profeten Muhammeds fødsel(ca. 570-
632 e.v.t), ligger der en lang forudgående historie bag nutidens syn på kønsroller i islam.
Forandringen i kønsrollerne indenfor islam kan spores tilbage til Muhammeds to hustruer Khadija
og Aisha. Khadija, Muhammeds første hustru, var en velhavende enke der friede til Muhammed da
hun var 40 år og han 25. Muhammed og Khadijas ægteskab var monogamt og præget af frihed og
selvstændighed. Khadija var aktiv i samfundsdebatten, og er sidenhen gået over i islams historie
som en stærk kvindelig personlighed. Aisha, Muhammeds anden hustru, blev modsætning hertil.
Imens Khadija repræsenterede den tidligere muslimske kvindes frihed, repræsenterede Aisha den
fremtidige muslimske kvindes begrænsninger. Muhammed giftede sig med Aisha, da hun var 9-10
år gammel. Ægteskabet mellem profeten og Aisha var i modsætning til ægteskabet med Khadija, et
polygamt ægteskab, præget af tilsløring og kontrol.
Dette eksempel, hvori Muhammed først gifter sig med en åndelig ligeværdig og derefter antager
sig den mindreårige Aisha, og flere andre kvinder, er relevant, da det påviser islams tidligst anviste
syn på kønsroller. Derudover i det, at profetens liv anses for værende den ideelle livsførelse for en
rettroende muslim.
Der er mange forskellige forhold hvori synet på kønsroller fremtræder i islam. Jeg har valgt at
tage udgangspunkt i tre af de forhold, hvor synet på kønsroller fremtræder tydeligst. De tre forhold
er: 1. seksualitet 2. ægteskabet og 3. familieform
Indenfor islam betragtes seksualitet som et tegn på Guds nåde
10
. Den er et redskab til at skabe
intimitet og kærlighed mellem mand og kvinde i et ægteskab. At seksualiteten udleves i ægteskabet
10
Furseth, Inger og Repstad, Pål. ”Religionssociologi. En introduktion”(2007) 1. udgave. Oversat fra norsk af Ole
Thornye. Hans Reitzels Forlag. Side 319.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 8 af 24
er en selvfølge, da sex udenfor ægteskab anses for en af de værst tænkelige forbrydelser. Kvindens
seksualitet anses som værende mandens ejendom, og det er heraf afgrænsninger og kontrol(f.eks. i
form af tilsløring) af kvindekroppen kommer til udtryk i islam. Homoseksualitet og andre former
for seksualitet end det heteroseksuelle, anses for at stride i mod naturen og er forbudt. I modsætning
til andre forhold hvori synet på kønsroller er et spørgsmål om fortolkning, fremgår synet på
homoseksualitet af Koranen: ”Og Lot! Da han sagde til sit folk: Vil I bedrive skamløshed som intet
menneske i verden før jer? I går til mænd med jeres begær, i stedet for til kvinder. Nej, I er folk, der
går for vidt!”
11
. Denne foragt for homoseksualitet påviser det meget traditionelle syn på kønsroller i
islam.
Ser vi nærmere på ægteskabet indenfor islam, gør synet på seksualiteten sig gældende. Det at
blive gift og få børn er ifølge Allah en af de mest centrale dele af livet. Det handler om at stifte
familie for at videreføre sine gener, og sikre sig omsorg på sine gamle dage. Det arrangerede
ægteskab er en udbredt måde at indgå ægteskab på i islam. Det foregår ved, at kvinden kontaktes
igennem sin familie, og forældrene herefter indgår en ægteskabskontrakt med gommens forældre.
På denne måde kan forældrene sikre sig, at deres datter får en mand der kan forsørge hende. En
væsentlig forskel på kønsrollerne indenfor det muslimske ægteskab, fremgår af reglen om, at en
muslimsk mand gerne må gifte sig med en ikke-muslimsk kvinde, imens en muslimsk kvinde kun
må gifte sig med en muslimsk mand. Hvis vi ser skilsmissen er der også her stor forskel på
kønsrollerne i islam. Ifølge den muslimske lov Sharia, har manden ubetinget ret til skilsmisse
12
.
Imens har kvinden ikke de samme rettigheder, og efter skilsmissen, har kvinden ingen krav på støtte
fra manden. Herudover går forældreretten som regel til faderen, da man ikke ser en enlig mors
opdragelse som optimal, og af den grund, at det er nemmere for en mand at finde en ny kone, end
det er for kvinden at finde en ny mand.
Dette syn på kønsrollerne i ægteskabet danner grundlag for kønsrollerne i den muslimske
familieform. I familien er manden den primære forsørger, og kvinden er forbeholdt hjemmet. Da det
er manden der forsørger, er det også ham der tager en uddannelse, for at kunne arbejde. Den nye
samfundsudvikling, og påvirkningerne i det multikulturelle samfund, har dog skabt ændringen i det
traditionelle muslimske familiemønster. Det er i dag almindeligt for mange muslimske kvinder, der
lever i Vesten, at have et arbejde. Ser vi på børneopdragelse, er der også her, en stor forskel på om
11
”Koranen” 1. udgave. Oversat fra arabisk af Wulff, Ellen. Forlaget Vandkunsten. Sura 7:80-81. Side 124.
12
”Etikken og religionerne”(1998) 1. udgave. Aschehoug Dansk Forlag. Side 174.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 9 af 24
det er en pige eller en dreng. Piger og drenge opdrages forskelligt da de får pådraget forskellige
opgaver og roller. Denne opdragelse, der er domineret af islams syn på kønsroller, opdrager
børnene til at føre slægten videre på samme vis som tidligere generationer har gjort det.
Islams syn på kønsroller fremgår altså i alle aspekter af den muslimske tilværelse. Der er dog
forskel på hvordan kønsrollerne fremtræder, alt efter om du bor i Mellemøsten, Bangladesh eller i
det multikulturelle samfund i Vesten.
[1:3] Monica Ali – en immigrantforfatter
Forfatteren Monica Ali(f. 1967) er oprindeligt fra Bangladesh, med en bengalsk far og en engelsk
mor, men har levet det meste af sit liv i England. Monica Ali debuterede med fiktionsromanen
’Brick Lane’ i 2003, som blev nomineret til ’Man Booker Price For Fiction’, og valgt til Granta’s
’Best of Young British Novelists’. Romanen blev senere filmatiseret i 2007. Hun har gået på
University of Oxford, hvor hun studerede filosofi, økonomi og politik. Monica Ali’s bengalske
baggrund, gør hende til immigrantforfatter
13
, hvilket gør hende troværdig i forhold til ’Brick Lane’s
tematik omkring kultursammenstød. Som fællestræk for Monica Ali’s værker, er skildringen af det
21. århundredes multikulturelle samfund.
Brick Lane
[2:1] Handlingsreferat
Vi følger romanens handling igennem hovedpersonen Nazneen. Nazneen bliver født i Bangladesh,
og bliver i en alder af 18 år, giftet væk til den 40-årige Chanu, der tager hende med til England. I
England bliver Nazneen hjemmegående hustru. Her går tiden med at pleje sin mand, der håber på en
forfremmelse på sit arbejde. I opgangen får hun veninden Razia, der inspirerer Nazneen til at lære
engelsk. Chanu og Nazneen får døtrene Shahana og Bibi. Chanu ønsker ikke, at hans døtre skal
vokse op i London og blive vesterlandske. Da Chanu ikke får sin forfremmelse, og samtidig kan se,
at han er ved at tabe sin autoritet i forhold til sine døtre, beslutter han, at familien skal vende tilbage
til Bangladesh. For at tjene penge til hjemrejsen, begynder Nazneen at arbejde som syerske
derhjemme. Herigennem møder hun den unge Karim, der leverer tøjet hun skal sy. Nazneen bliver
13
Immigrantforfatter - Forfatter med rod i to kulturer: http://www.litteratursiden.dk/temaer/immigrantforfattere-
oktober-2009. Besøgt d. 13/12
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 10 af 24
betaget af Karim, og de indleder en affære. Romanen ender med at Nazneen afslutter affæren med
Karim. Hun beslutter sig for at blive i England med sine døtre, og lader Chanu tage til Bangladesh
alene.
[2:2] Nazneen
Nazneen kommer til verden på traumatisk vis, i Mymensingh distriktet, Bangladesh 1967. Den to
måneder for tidligt fødte Nazneen, bliver først erklæret for dødfødt. Det viser sig dog, at Nazneen
lever, men at hun er svag. Hendes mor Rupban må vælge. Vil hun bruge alle sine penge på at bringe
hende til hospitalet i byen, eller skal hun vente og se, hvordan skæbnen vil råde? Da hun ikke
mener, at man må stå i vejen for skæbnen, bliver Nazneens liv overladt til sin skæbne, og hun
overlever. Historien om Nazneens fødsel, kommer til at få stor betydning for hendes videre liv, og
de beslutninger hun tager.
At lade skæbnen råde, kan ses som et billede på islam. Ifølge islam er det Allah alene der
bestemmer og dømmer ens skæbne
14
. Derfor kan Nazneens mor tolkes, som værende italesætter af
islam som kultur, og grundlaget for Nazneens muslimske identitet. Nazneen bliver opdraget med de
muslimske kønsroller. Hertil hører moderens mantra
15
, som styrede hendes liv: ”What could not be
changed must be borne.””And since nothing could be changed, everything had to be borne.”
16
.
Dette mantra er tilegnet muslimske kvinder, og styrer i første omgang Nazneens liv. Senere gør hun
dog op med dette.
Nazneen bliver som 18-årig gift med den 40-årige Chanu, der tager hende med til London. Livet
som hjemmegående hustru i London, bliver præget af ensomhed. Nazneen mindes ikke, at have
været alene før ægteskabet. Nu er hun alene det meste af tiden. Nazneens længsel efter selskab,
beskrives i følgende:”What she missed most was people.””Not any people in particular but just
people.”
17
Dagene i lejligheden går med husarbejde, madlavning og bøn. Hendes eneste ”selskab”
er i form at lydene fra de omkringliggende lejligheder. Nazneen betragter folk fra sit vindue. Hun
betragter den tatoverede dame, som bor overfor. Den tatoverede dame er en overvægtig kvinde, der
14
”Allah alene bestemmer og dømmer vores skæbne”: http://www.religion.dk/artikel/110279:Spoerg-om-islam--Allah-
alene-bestemmer-vores-skaebne?article_page=2. Besøgt d. 14/12.
15
Mantra - (sanskrit 'redskab for tanken, helligt ord'). Ordet bruges om tanke eller idé, der er central for person.
Bruges særligt indenfor buddhismen og hinduismen. Et mantra skal gentages for at være virkningsfuldt.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/mantra. Besøgt d.
15/12
16
Brick Lane (2003) Forlag: Doubleday. Page 11
17
Brick Lane. Page 18
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 11 af 24
ikke foretager sig andet end at sidde i sit vindue og ryge og drikke. I al sin ensomhed overvejer
Nazneen at gå over og besøge hende i håb om, at de sammen kan fordrive tiden mere ubesværet. I
fjernsynet ser hun kunstskøjteløb, og drømmer sig væk til det glamourøse liv. Hun betragter
hvordan kvinden, klædt i et lille skørt, og manden i stramtsiddende dragt, bevæger sig i lette,
ubesværede bevægelser hen over isen. Kunstskøjteløbet kan ses som et symbol på den løsrivelse,
som Nazneen senere vil opnå. Fjernsynet bliver hendes spejl til den verden hun lever i, men som
hun endnu ikke kender til.
Forholdet til hendes mand Chanu er også svært. Når han kommer hjem skal han opvartes, og om
aftenen, filer hun ligtornene på hans fødder. Nazneen bryder sig bestemt ikke om sin nye mand, der
behandler hende som hans tro tjener. Hun har svært ved at affinde sig med rollen som hustruen, der
gør alt for at behage sin mand. En uge efter de er blevet gift, overhører Nazneen en af Chanus
telefonsamtaler, hvori han beskriver Nazneen:
”I would not say so.””Not beautiful, but not so ugly either.””The face is broad, big
forehead.””Eyes are a bit too close together.””Not tall.””Not short.””Around five foot
two.””Hips are a bit narrow but wide enough, I think, to carry children.”
18
At Nazneen overhører denne samtale, medfører, at hun begynder at tænke nedværdigende tanker
om sig selv, og hendes værdi som hustru. Pludselig går det op for hende, at hendes forventninger
hjemmefra, har været urealistiske. I følgende citat bebrejder hun sig selv for at have haft for høje
tanker om sig selv:
”Her husband had a proverb for anything.””Any wife is better than no wife.””What had she
imagined?” “That he was in love with her?””That he was grateful because she, young and
graceful, had accepted him?””That in sacrificing herself to him, she was owed something?””She
realized in a stinging rush she had imagined all these things.””Such a foolish girl.””Such high
notions.””What self-regard.”
19
Nazneen får et venskab med Razia, der bor i hendes opgang. Razia bliver hendes gode veninde,
som hun kan betro sig til. Nazneen bliver inspireret af den nye veninde, da hun begynder til engelsk,
og tager arbejde som syerske på en fabrik. Razia har boet i England igennem længere tid, og er ikke
tynget af de traditionelle kønsroller på samme måde som Nazneen er.
18
Brick Lane. Page 17
19
Brick Lane. Page 17
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 12 af 24
En dag begiver Nazneen sig ud på egen hånd i kvarteret. Efter at have gået rundt et stykke tid,
ender hun med at fare vild. Da hun ikke taler engelsk, kan hun ikke spørge om vej, men finder til
sidst frem til en bengalsk restaurant, hvor hun kan spørge om vej på bengali. Imens hun er faret
vild, vil en fremmed mand hjælpe hende, og taler engelsk til hende. Da Nazneen ikke forstår hvad
han siger, fremstammer hun på engelsk ”Sorry”. Det er hendes første ord på engelsk, og gør hende
meget stolt over sig selv. Nazneens første ord og færden på egen hånd, bliver det første skridt til en
begyndende tro på sig selv, og første led i Nazneens udvikling.
Midt i al sin ensomhed føder Nazneen sønnen Raqib. Han bliver hendes nye underholdning,
hendes ét og alt. Da Raqib er Nazneens største beskæftigelse, knytter hun sig meget til ham. Men en
dag bliver Raqib alvorligt syg, og bliver indlagt på hospitalet. Efter et længere sygdomsforløb, dør
Raqib. Tabet af deres søn, kommer til at føre Nazneen og Chanu tættere sammen, og hun får øjnene
op for den gode og omsorgsfulde mand han også er. Følgende citat er Nazneens tanker om Chanu,
da de sidder sammen på hospitalet:
“Abba did not choose so badly.””This was not a bad man.””There were many bad men in the
world, but this was not one of them.””She could love him.””Perhaps she did already.””She
thought she did.””And if she didn’t, she soon would because now she understood what he was, and
why.””Love would follow understanding.”
20
Da Nazneen tænker tilbage på dengang Raqib blev syg, går det op for hende, at hun ved at bringe
sin søn på hospitalet, gjorde op med skæbnen. Hun gjorde op med sin mors historie om: ”How You
Were Left To Your Fate”
21
, og har udfordret skæbnen ved at handle. Nazneen er glad for at have
handlet, i forsøget på at redde sin søn. Jeg ser dette som første skridt i hendes opgør med moderens
mantra.
Da Chanu og Nazneen en dag tager på uanmeldt besøg hos deres læge Dr. Azad, opstår der en
diskussion omkring integration, hvilken jeg vil komme ind på senere i min analyse. Vigtigt hertil er,
at lægens kone, Mrs. Azad, giver en beskrivelse af de muslimske kvinder. Hun beskriver de
kvinder, der tilbringer al deres tid i køkkenet, og blot lærer to ord på engelsk, i al den tid de bor i
England. Nazneen føler sig i første omgang truffet af konens beskrivelse, men føler efterfølgende en
respekt for denne kvinde, som til en vis grad selv er blevet integreret. Denne oplevelse kommer til
at danne grobund for Nazneens videre refleksion over hendes tilværelse som hjemmegående hustru.
20
Brick Lane. Page 98
21
Brick Lane. Page 10
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 13 af 24
Nazneen og Chanu får døtrene Shahana og Bibi, som spiller en vigtig rolle for bogens tematik om
integration. Da Chanu ikke får den forventede forfremmelse, beslutter han sig for, at familien skal
vende tilbage til Bangladesh. For at tjene penge til hjemrejsen, får Nazneen en symaskine, og
begynder at arbejde som syerske derhjemme. Nazneen arbejde som syerske, giver hende ansvar, og
bryder med islams værdier om, at det er manden der skal forsørge familien
22
. Det nye ansvar er
næste skridt i Nazneens udvikling.
Igennem sit job som syerske, møder hun mellemmanden Karim. En ung smuk fyr, der leverer og
afhenter hvad Nazneen skal sy. Nazneen bliver betaget af Karim, som må siges at være Chanus
modsætning. Da Karim også bliver tiltrukket af Nazneen, indleder de en affære. Ved at give sig hen
til sit begær, udforsker Nazneen for første gang sin egen seksualitet. Bekræftelsen fra Karim giver
Nazneen det sidste skub i udviklingen til at tro på sig selv, og er vendepunktet i hendes udvikling.
Vendepunktet fremgår af følgende citat, hvori Nazneen beslutter sig for at begynde at tage del i sit
eget liv: ”I will decide what to do.””I will say what happens to me.”
23
Men affæren har også en bagside. Da det anses som en af de største synder, leder den til en enorm
skyld hos Nazneen. En skyldfølelse ikke mindst overfor Chanu, men først og fremmest en
skyldfølelse overfor Allah. Hun føler, at hun bliver iagttaget af hendes to engle
24
, der registrerer
hendes handlinger, gode og onde, med henblik på Dommens Dag
25
. Denne fornemmelse beskrives i
følgende citat: ”All the time, Nazneen felt the angels at her back.””She jerked her
shoulders.””Karim came into her mind.””The angels noted it.”
26
Da Nazneen fortæller Karim, at de vil rejse tilbage til Bangladesh, foreslår han, at hun bliver skilt
fra Chanu, og bliver i England sammen med ham. Men Nazneen må være sig selv, for at finde frem
til hvad hun vil, og hun beslutter sig for at fortælle Karim, at hun ikke vil giftes med ham. Nu må
hun gøre op med sig selv: skal hun blive ved med at følge sin skæbne, eller prøve selv at påvirke
den? Hun beslutter sig for at blive i London med sine to døtre, og lade Chanu rejse alene tilbage til
Bangladesh. Hermed har Nazneen påvirket sin skæbne, og gjort op med sin mors mantra om, at
22
Se redegørelse for ”Kønsroller i islam”
23
Brick Lane. Page 337
24
De to engle – er en af de seks trosprincipper indenfor islam. Englene er Allahs budbringere, som har til formål at veje
ens handlinger til dom på Dommens dag. ”Alle har to skytsengle der følger dem og optegner alt hvad de gør”
http://www.religion.dk/artikel/88957:Indfoering--Engle-verden-over. Besøgt d. 14/12.
25
Dommens Dag – er den dag hvor alle mennesker vil få afsagt dom i henhold til deres gode såvel som dårlige
gerninger. Det er kun Allah, der ved hvornår Dommens Dag vil indtræffe. http://www.ivic.dk/index.php?id=80. Besøgt
d. 14/12.
26
Brick Lane. Page 211
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 14 af 24
intet står til at ændre i en kvindes liv. Nazneen er til en vis grad blevet integreret, og blevet en
uafhængig muslimsk kvinde, der råder over sit eget liv.
[2:3] Chanu
Første gang vi bliver introduceret for Chanu, er da Nazneens far viser hende et billede af hendes
kommende mand. På billedet ligner han en gammel mand, med et ansigt som en frø. Chanu er ikke
en pæn mænd. Med sit kuglerunde ansigt, små øjne, det tynde hår og de tætsiddende øjenbryn, er
det ikke et smukt ansigt. Til gengæld er det venligt, og bag et uheldige ydre, viser der sig at være en
omsorgsfuld og kærlig mand. Chanu er intelligent, og med en universitetsuddannelse fra Dhaka
University er han veluddannet mand. Han læser mange bøger, har altid vigtige citater, som han kan
læse højt for resten af familien.
Chanu kom til England i håb om at blive en succes. Han beskriver hvordan han lovede sig selv to
ting. Det første var, at han skulle blive en succes. Det andet var, at han ville rejse hjem når han var
blevet en succes. Chanu beskriver hvordan han, da han som ung mand kom til landet, troede at den
røde løber ville være rullet ud for ham. Han finder dog hurtigt ud af, at virkeligheden forholder sig
anderledes. Chanu føler, at han bliver skåret over en kam, med den bengalske underklasse uden
uddannelse. Chanus tanker herom, fremgår af følgende citat:
”These people here didn’t know the difference between me, who stepped of an aeroplane with a
degree certificate, and the peasants who jumped of the boat possessing only the lice on their
heads.”
27
Chanu bliver diskrimineret af samfundet, der ikke skelner mellem ham og de bengalske
indvandrer uden uddannelse. På trods af denne diskriminering, bevarer han håbet om forandring, og
håbet om sin succes. Den manglende forandring skyldes dog andet end samfundets diskrimination.
For at beholde sin selvrespekt, holder Chanu fast i sin bengalske kultur. Det gør han ved at
undervise sine to døtre i den bengalske historie. Han lærer dem at fremføre bengalske digte, og
lærer dem at skrive på bengali. Chanu forsvarer sit fædreland, som han sætter op i mod den
engelske kultur. I følgende citat refererer han til det britiske imperium, om dets indflydelse på
Bangladesh: “They bequeathed us law and democracy.””That’s what they think.””And never a
27
Brick Lane. Page 26
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 15 af 24
word of the truth – that they beggared us, that they brought Bengal to its knees..”
28
. Chanu
kritiserer altså det britiske imperium, for at have haft en dårlig indflydelse på Bangladesh. Herefter
forsvarer han Bangladesh overfor det britiske imperium ved at sige: ”We provided – one third of the
revenues of Britain’s Indian Empire.”
29
Det er altså ikke blot det engelske samfunds diskriminering, men også Chanus egen nationalisme,
der spænder ben for hans integrering.
I forsøget på at opdrage sine døtre i den bengalske kultur, møder han modstand fra den ældste
datter Shahana. Hun ønsker ikke at tage med til Bangladesh, da England er hendes eneste
virkelighed. I frustration over datterens integrering, og manglende bengalske identitet, giver Chanu
hende prygl og trusler. I følgende citat beder Chanu søsteren Bibi, om at sige truslen videre til sin
søster:
“Tell your sister’, he screamed, reverting to Bengali, ‘that I am going to tie her up and cut out her
tongue.””Tell the memsahib that when I have skinned her alive she will not be looking so pleased
with herself.”
30
På trods af prygl og trusler, ligger der de bedste intentioner bag Chanus strenge opdragelse. Chanu
er et produkt af sin egen opdragelse i den muslimske kultur. Konflikten mellem Chanu og Shahana
afspejler de omvendte forældreroller der opstår ved integration. Når børnene bliver hurtigere
integreret end deres forældre, overtager de rollen som forældre, da de bliver i stand til at belære
dem. Dette kan de, da de pga. deres integration, har nemmere ved at begå sig hvad angår sprog,
normer m.m. i det nye samfund.
Chanus liv i England, bliver én lang kamp imod sig selv og samfundets diskriminering. I sin kamp
for samfundets respekt, møder han konstant modstand. Den manglende respekt fra samfundet, og
Chanus voksende afmagt, fremgår af følgende citat:
”But he was slighted.””By customers, by suppliers, by superiors and inferiors.””He worked hard
for respect but could not find it.””There was in the world a great shortage of respect and Chanu
was among the famished.”
31
28
Brick Lane. Page 205-206
29
Brick Lane. Page 153
30
Brick Lane. Page 165
31
Brick Lane. Page 167
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 16 af 24
Chanu beskriver hvordan han har det, efter at have mistet håbet på sin forfremmelse og succes:
“It’s like I’ve been waiting on the wrong side of the road for a bus that was already full.”
32
Da
Chanu ikke har kunnet holde sit første løfte, må han vende hjem til Bangladesh uden succes.
[2:4] Karim
Udover at have en affære med Nazneen, er Karim talsmand for den ekstremistiske gruppe ved
33
. Gruppen er et oprør mod gruppen, ”Lion Hearts”
34
, som er en gruppe
bestående af anti-muslimske englændere. Formålet med The Bengal Tigers er at forsvare den
muslimske kultur, og fremgår af Karims ord i følgende citat: ”We are for Muslim rights and
culture.””We’re into protecting our local ummah
35
and supporting the global ummah.”
36
. Kampen
mellem de to grupper, fører til ’krig’ i bebyggelsen i form af flyveblade ind af døren, og
demonstrationer i gaderne. Det ender i et voldeligt opgør i en stor demonstration i Brick Lane.
Karims rolle som talsmand for den ekstremistiske gruppe, gør ham til repræsentant for de
indvandrere, der bliver mere fundamentalistiske i deres tro i mødet med Vesten. Dette kan siges at
være det modsatte af at integrere sig, da man ved at blive fundamentalistisk, isolerer sig og lukker
sig om sin egen religion i frygt for påvirkningen fra andre kulturer.
Sandheden om Karim er, at han aldrig har været i Bangladesh, men er født og opvokset i England.
På trods af dette, længes Karim efter den virkelighed i Bangladesh, som han ikke kender til.
Nazneen undrer sig over Karims optagelse af at forsvare en kultur han ikke kender til. I følgende
citat gennemskuer hun hvorfor han gør som han gør:
”Karim had never been to Bangladesh.””Nazneen felt a stab of pity.””Karim was born a
foreigner.””Karim did not have his place in the world.””That was why he defended it.”
37
I slutningen af bogen hører vi, at Karim er taget til Bangladesh. Dette kan tolkes som, at han gav
op i kampen for integrering og forståelse i det engelske samfund, og søgte til sit hjemland for at
finde sine rødder. Dette i håb om at få den forståelse, som han ikke kunne finde i England.
32
Brick Lane. Page 265
33
Brick Lane. Page 197
34
Brick Lane. Page 235
35
Ummah – betegnelse for den muslimske menighed, som blev grundlagt af Muhammed under hans ophold i Medina
i år 622: http://da.wikipedia.org/wiki/Umma Besøgt d. 14/12
36
Brick Lane. Page 198
37
Brick Lane. Page 375
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 17 af 24
[2:5] Kønsroller
Den første af bogens to hovedtematikker, er kønsroller. Vi hører om de traditionelle kønsroller i
Bangladesh, igennem søsterens breve, og moderens opdragelse. Ægteskabet mellem Nazneen og
Chanu i London, er også præget af islams syn på kønsroller.
Moderen, har opdraget Nazneen med det traditionelle syn på kønsroller. I et flashback til sin
barndom, husker Nazneen sin mors ord: ”If God wanted us to ask questions, he would have made us
men.”
38
. Dette citat giver et stærkt billede af moderens syn på kvindens rolle som værende
underliggende mandens.
En nat hvor Nazneen er nedtrykt, viser moderen sig i form af et genfærd, for at minde hende om
sin stilling som kvinde, og give hende et råd. I følgende citat råder hun Nazneen til at være
udholdende:”Come down here to me and I will tell you how to pass the test.”(…)”It’s easy.””You
just have to endure.”
39
. Dette citat er endnu et eksempel på det traditionelle kvindesyn i islam. Det
at kvinden skal være udholdende, betyder at kvinden ikke har krav på at have behov. Hun skal ikke
fordre noget, men blot tage imod og udholde den skæbne der er skænket hende.
Ægteskabet mellem Nazneen og Chanu, stemmer overens med min redegørelse for ægteskabet i
kønsroller i islam
40
. Deres ægteskab er arrangeret, og indgås imellem faderen og hendes mand
Chanu. Faderen vælger Chanu til Nazneen, da han er veluddannet, og kan forsørge hans datter.
Da Nazneen en dag fortæller Chanu, at hun godt kunne tænke sig at lære engelsk, svarer Chanu
blot: ”Don’t worry about it.””Where’s the need anyway?”
41
. Dette påviser islams syn på manden,
som familiens forsørger, og ham der tager en uddannelse.
Islams syn på kvinden, som hjemmegående hustru, fremgår af Nazneens tanker om, at hun næsten
aldrig går ud. I følgende citat begrunder Chanu hvorfor hun ikke skal gå mere ud end hun gør:
She did not often go out. “Why should you go out?” said Chanu. “If you go out, ten people will say,
“I saw her walking on the street.””And I will look like a fool. Personally, I don’t mind if you go out
but these people are so ignorant.” “What can you do?”
42
38
Brick Lane. Page 64
39
Brick Lane. Page 267
40
Se redegørelse for ”Kønsroller i islam”
41
Brick Lane. Page 28
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 18 af 24
Dette citat viser hvordan Chanu er underlagt de andre muslimers syn på kvinden. Det at Chanu er
bange for hvad de andre vil tænke, viser hans forfængelighed. Det viser også, at det er indvandrerne
imellem, der er med til at fastholde kønsrollerne.
Nazneens eneste kontakt til Bangladesh, er igennem Hasinas breve. Brevene bidrager til Nazneens
refleksion, over problematikken omkring kønsrollerne i hjemlandet. Det er bl.a. igennem denne
refleksion, at vi følger Nazneens frigørelse fra de traditionelle kønsroller.
I England iagttager Nazneen de vesterlandske piger. Hun iagttager hvordan de går klædt og deres
måde at gå på. I følgende citat forestiller Nazneen sig, at hun er en af de hvide piger: ”Walking over
the bedspread, she imagined herself swinging a handbag like the white girls”.
43
De vesterlandske piger er modsætningen til hendes moders traditionelle syn. Nazneen bliver på en
og samme tid betaget og forarget, af den kvinderolle, som pigerne repræsenterer.
[2:6] Integration
Handlingen i Brick Lane skildrer forskellige måder at integrerer sig på, og integration udgør
derfor den anden af romanens to hovedtematikker. Vi følger integrationen igennem de forskellige
karakterer, som vi bliver præsenteret for.
Problematikken omkring integration fremtræder særligt tydeligt i bogen, i Nazneen og Chanus
besøg hos deres indiske læge Dr. Azad. Her opstår en diskussion om integration, og hvordan man
som indvandrer bør agerer for at blive integreret. Om at være indvandrer, siger Chanu: “This is the
tragedy of our lives. To be an immigrant is to live out a tragedy.”
44
Her til fortæller Dr. Azad sin
egen integrationshistorie. Han fortæller om hvordan han har måttet fjerne sig fra sin oprindelige
kultur, for at kunne blive læge. På trods af den succes han har opnået ved at blive læge, fortæller
han i følgende citat om den tragedie der ligger bag hans vej til succesen:
“But behind every story of immigrant success there lies a deeper tragedy”. “I’m talking about the
clash between Western values and our own”. “I’m talking about the struggle to assimilate and the
need to preserve one’s identity and heritage”. “I’m talking about children who don’t know what
their identity is. “I’m talking about the feelings of alienation engendered by a society where racism
42
Brick Lane. Page 35
43
Brick Lane. Page 116
44
Brick Lane. Page 91
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 19 af 24
is prevalent”. “I’m talking about the terrific struggle to preserve one’s sanity while striving to
archive the best for one’s family”
45
.
Herefter kommer lægens kone, Mrs. Azad, til orde. Hun, der i høj grad er blevet integreret, er
uenig i mandens udsagn. I følgende citat inddrager hun sin datter, og siger, at hun ville ønske, at
hun som ung, havde haft den samme frihed som hun har i England:
“Fact: we live in a Western society. Fact: our children will act more and more like Westerners.
Fact: that’s no bad thing. My daughter is free to come and go. Do I wish I had enjoyed myself like
her when I was young? Yes!”
46
Som jeg tidligere kom ind på i min personkarakteristik af Nazneen, taler Mrs. Azad om en helt
anden tragedie. Hun taler om de kvinder, der tilbringer alt deres tid inden døre, og blot lærer to ord
på engelsk. Mrs. Azad mener, at det er indvandrerne der må gøre en indsats, for at blive integreret.
Og at det er det, at de ikke gør det, der er tragedien. Denne holdning kommer til udtryk i følgende
citat:
“Some women spend ten, twenty years here and they sit in the kitchen grinding spices all day and
learn only two words of English.””They go around covered from head to toe, in their little walking
prisons, and when someone calls to them in the street they are upset.””The society is racist.””The
society is all wrong.””Everything should change for them.””They don’t have to change one thing”.
“That” she said, stabbing the air, “is the tragedy”.
47
I besøget hos Dr. Azad, diskuteres altså hvorvidt det er indvandreren der skal opgive en del af sin
kultur, eller de indfødte der skal være mere tolerante. Jeg har valgt netop denne episode, da jeg
synes at essensen af Brick Lane’s integrationsproblematik bliver samlet i denne ene diskussion.
[3:1] Vurdering – Kan Anthony Giddens teori bruges som forklaringsramme for det
fiktive univers i Brick Lane?
I min redegørelse slog jeg fast, at det var relevant at bruge Giddens i studiet af religion. Men kan
Giddens’ teori bruges til forståelse af en roman som denne, der omhandler modernitetens
45
Brick Lane. Page 92
46
Brick Lane. Page 93
47
Brick Lane. Page 93
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 20 af 24
konsekvenser for den religiøse? Jeg vil i følgende vurdere, om teori kan bruges som
forklaringsramme for det fiktive univers i Brick Lane:
I min vurdering vil jeg prøve at forklare elementer fra handlingen i Brick Lane i forhold til Giddens’
teori, for herefter at vurdere om den kan bruges.
Giddens første dynamik, adskillelse af tid og rum, satte jeg i forbindelse med det multikulturelle
samfund. Da romanens handling udspiller sig i Londons multikulturelle samfund, kan jeg bruge
Giddens’ teori til betegnelse at dette nye samfund. Den anden dynamik, udlejring af sociale
funktioner, ser vi i bogen i form af døtrenes integrering. Pigerne bliver integreret ved at gå i skole,
og omgås englænderne. På denne måde, bliver Chanu og Nazneen frataget muligheden for at give
dem en religiøs opdragelse, uden påvirkning udefra. Pigerne får ’vestlige vaner’, da de vil gå i
stramme cowboybukser, og begynder at rette deres fars engelske udtale. Et andet eksempel på
denne dynamik, er da Chanu inviterer sin læge, Dr. Azad, hjem til middag. Dette kan ses i forhold
til ekspertsystemerne
48
og deres anonymitet. Chanu, der fra Bangladesh er vant til at have ansigt til
ansigt-relationer
49
, hvor han havde et personligt forhold til autoriteter, som f.eks. hans læge. I
England bliver han konfronteret med de ansigtsløse-relationer
50
, hvor den personlige relation er
forsvundet.
Den sidste, og vigtigste dynamik, øget refleksivitet, ser vi igennem hele Nazneens udvikling. I
mødet med de fremmede kulturer, begynder Nazneen at reflektere over sin tilværelse som muslimsk
kvinde. Hun spejler sig i de vesterlandske piger, og deres frihed, som hun føler sig tiltrukket af.
Hermed sker der også den aftraditionalisering, som Giddens taler om, da Nazneen fjerner sig mere
og mere fra sine rødder i Bangladesh.
Da Giddens ikke beskæftiger sig konkret med religion i sin teori, mangler der et aspekt af kultur.
På trods af dette, og på trods af, at universet i Brick Lane er fiktivt, er det muligt at forklare dele af
romanens handling vha. Giddens’ teori. Jeg vil derfor vurdere, at teorien kan bruges som
forklaringsramme hertil.
48
Se redegørelse for ”Anthony Giddens’ modernitetsteori – til forklaring af religion i det senmoderne samfund”
49
Se redegørelse for ”Anthony Giddens’ modernitetsteori..”
50
Se redegørelse for ”Anthony Giddens’ modernitetsteori..”
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 21 af 24
[3:2] Diskussion – I hvor høj grad kan en roman som Brick Lane belyse
virkelighedens integrationsproblematikker?
Med Brick Lane giver Monica Ali os et indblik i den del af samfundet, vi normalt er udelukket
fra. På den ene side er bogen en kritik af de, der ikke aktivt bliver en del af samfundet, men
fremstiller samtidig de forskellige karakterer således, at vi får medfølelse med dem.
I det at Monica Ali på den ene side skildrer den muslimske kvinde som undertrykt, afspejler den
udbredte tendens i Vesten, til at se islam som en kvindeundertrykkende religion. Samtidig skildrer
hun, hvordan muslimer ser den vestlige kultur som kvindekrænkende. Det gør hun ved at beskrive
hvordan The Bengal Tigers river englændernes pornografiske plakater ned. Der er en tendens i
Vesten, til udelukkende at forbinde islam med tilsløring og kontrol af kvinder. Dette kan ses som
yderligheden til vestens kvindekamp, og den seksuelle frigørelse. Imens Vesten forbinder islam
med kvindeundertrykkelse, mener muslimerne, at Vesten udstiller kvinden som et sexsymbol, og
derfor er kvindekrænkende. De to kulturers holdninger til hinandens kvindefremstilling, er en af
hovedårsagerne til virkelighedens integrationsproblematikker.
Definitionen af integration i samfundet er: ”Processen hvorved grupperinger finder fælles
grundlag for at leve side om side.”
51
. Det fælles grundlag, som der her er tale om, kan henlede til
spørgsmålet om hvorvidt der skal to parter til, for at der kan ske en integrering? Dette er en af de
problematikker, som der diskuteres i bogen, og som er det grundlæggende problem i virkelighedens
integration. Monica Ali skildrer igennem Nazneens karakter, den tolerance og åbenhed, som det
kræver at blive integreret. Det er manglen på denne tolerance, der uden for fiktionen, er årsag til
virkelighedens integrationsproblematikker. Jeg vil af denne grund mene, at Monica Ali’s Brick
Lane er særligt velegnet til belysning af virkelighedens integrationsproblematikker.
[3:3] Konklusion
Jeg kan afsluttende konkludere, at Monica Ali’s Brick Lane er særlig relevant, til analyse af
kultursammenstødet imellem islam og Vesten. Igennem bogens karakterer, skildrer Brick Lane
forskellige måder at integrere sig på, hvilke afspejler tendenser hos virkelighedens indvandrere. De
problematikker der behandles i Brick Lane, afspejler ligeså de problemer der opstår i forbindelse
med virkelighedens integration. Efter at have brugt Anthony Giddens’ modernitetsteori til
51
Definition af begrebet integration i samfundet: http://da.wikipedia.org/wiki/Integration. Besøgt d. 17/12
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 22 af 24
forklaring af det fiktive univers i Brick Lane, kan jeg konkludere, at teorien er anvendelig i analysen
af mødet mellem det religiøse og det moderne samfund. Til et videre arbejde med samme
problematikken, kunne det være interessant at se nærmere på begrebet euroislam. Euroislam er en
dynamisk proces, der tager udgangspunkt i de forandringer, muslimer står overfor ved kulturmødet
med Europa
52
. Dette begreb kunne være spændende at se på i forhold til netop dette
kultursammenstød, da det i forhold til Giddens’ teori der belyser de overordnede konsekvenser,
tager udgangspunkt i det konkrete møde imellem islams og Vesten.
52
”Muslimernes Islam. Religion – Kultur – Samfund”(2010) Red. Khankan, Sherin. 1. udgave. Forlaget Pantheon. Side
152.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 23 af 24
Litteraturliste
Primær litteratur
Ali, Monica. ”Brick Lane”(2003) Forlag: Doubleday.
Sekundær litteratur
Bøger
Ahmed, Laila. ”Kvinder og køn i islam – Historiske rødder til en moderne debat”(2008) Oversat af
Rahbek, Birgitte. Forlaget Vandkunsten
Andersen, Birgit. Bertelsen, Helle. Bøgelund, Vinni. Christoffersen, Anna. Dybdal Pedersen, René.
”Senmoderne religiøsitet i Danmark”(2008) 1. udgave. Forlag: Systime A/S
Furseth, Inger og Repstad, Pål. ”Religionssociologi. En introduktion”(2007) Oversat fra norsk ad
Ole Thornye. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag
Giddens, Anthony ”Modernitetens konsekvenser”(2008) Oversat af Schultz Jørgensen, Søren. 1.
udgave. 9. oplag. Hans Reitzels Forlag
Giddens, Anthony ”Modernitet og selvidentitet” (2010) Oversat af Schultz Jørgensen, Søren. 1.
udgave. 11. oplag. Hans Reitzels Forlag
Jacobsen, Benny. Juul, Sørensen. Laursen, Erik. Rasborg, Klaus. ”Sociologi og modernitet”(2006)
1. udgave. 12. oplag. Forlag: Columbus
Jensen, Tim og Rothstein, Mikael. ”Etikken og religionerne”(1998) 1. udgave. 1. oplag. Aschehoug
Dansk Forlag
Kaspersen, Lars Bo. ”Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker”(2000) 4. oplag.
Hans Reitzels Forlag
Sherin, Khankan. ”Muslimernes Islam. Religion – Kultur – Samfund”(2010). 1 udgave. Forlaget
Pantheon.
Internetsider
Globalisering - http://da.wikipedia.org/wiki/Globalisering Besøgt d. 8/12.-11
Refleksivitet - http://da.wikipedia.org/wiki/Refleksivitet Besøgt d. 8/12.-11
Immigrantforfatter - http://www.litteratursiden.dk/temaer/immigrantforfattere-oktober-2009. Besøgt
d. 13/12
Skæbnen i islam http://www.religion.dk/artikel/110279:Spoerg-om-islam--Allah-alene-bestemmer-
vores-skaebne?article_page=2. Besøgt d. 14/12.
[navn fjernet] og kønsroller i Monica Ali’s [navn fjernet] Gymnasium
3.e SRP
d. 20/12.-11
Side 24 af 24
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/m
antra Besøgt d. 15/12
De to engle i islam - http://www.religion.dk/artikel/88957:Indfoering--Engle-verden-over. Besøgt d.
14/12
Dommens Dag - http://www.ivic.dk/index.php?id=80. Besøgt d. 14/12
Ummah - http://da.wikipedia.org/wiki/Umma Besøgt d. 14/12
Integration - http://da.wikipedia.org/wiki/Integration. Besøgt d. 17/12
”Islam udbredt til næsten alle dele af verden”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Islam/islam Besøgt
d. 8/12