SRP om Columbine og Skolemassakrer i Engelsk og Psykologi

S i d e | 1

Abstract

When innocent people get brutally murdered by cold and cynical criminals, it

calls forth our human feelings. A combination of hate, contempt and

fascination is casted on the persons, who execute these crimes. One of these

tragedies was an event that took place at Columbine High School in 1999.

In this study assignment there is explained about theories such as aggression

and criminology. It is done in order to explain the massacre at Columbine

High School. There will be a focus on different psychologist’s interpretation

of aggression and criminology. Furthermore, there will be a definition of

deviant behaviour and a marginalisation. It will be used with reference to

create an understanding for the two perpetrators social competences.

The assignment will also contain worked out analytical passages from the

documentary film "Bowling for Columbine", which will create a picture of

the producer, Michael Moores manipulating construction of the arms

legislation and the arms industry in connection with the massacre.

There will be perspectived to the only Danish school massacre that took

place at the University of Aarhus in 1994, from which there will be drawn

parallels from the enclosed documents. The important influence of the media

will be worked out as a conclusion to the assignment.

S i d e | 2

Indholdsfortegnelse

Indledning / metode ............................................................................................................. 3

Evolutionær psykologi .......................................................................................................... 3

Aggression ........................................................................................................................... 4

- Kønsforskelle ................................................................................................................... 4

- Psykoanalysen ................................................................................................................ 5

Kriminologi ........................................................................................................................... 7

Marginalisering og afvigeridentitet ..................................................................................... 10

- Afvigeridentitet ............................................................................................................... 11

- Marginalisering .............................................................................................................. 12

- Aggression ..................................................................................................................... 12

Columbine High School massacre ..................................................................................... 13

Dylan Bennet Klebold ........................................................................................................ 13

Eric Harris .......................................................................................................................... 14

Bowling for Columbine ....................................................................................................... 16

- Michael Moore ............................................................................................................... 16

- Analyse af Bowling for Columbine ................................................................................. 16

Perspektivering .................................................................................................................. 20

- Mediernes betydning ..................................................................................................... 21

Konklusion ......................................................................................................................... 22

S i d e | 3

Indledning / metode

Menneskesindet er fascinerende, men psyken hos en morder er om muligt endnu mere fængslende

og interessant. Hvad får to high school elever til at planlægge og udføre en morderisk plan? Hvad

får to unge drenge til at udføre en massakre på deres skolekammerater?

Jeg vil i min opgave undersøge hændelsen på Columbine High School, i forbindelse med

skolemassakren og se på forskellige teorier, hvorefter jeg vil give en begrundelse for valget. Dette

vil jeg gøre med henblik på at kunne forklare både Dylan og Erics situation.

Jeg vil gøre rede for aggressionens og kriminologiens teorier. For at belyse teorierne omkring

aggression vil jeg beskæftige mig med forskellige psykologer og deres tolkning af aggressionens

betydning. For at få den viden må jeg gøre brug af humanistiske metoder i form af psykologiske

teorier og begrundelser. Men det er ikke nok kun at fokusere på det humanistiske, men også på det

naturvidenskabelige i form af det biologiske med fokus på det genetiske. Jeg vil ved hjælp af nogle

samfundsmæssige metoder skabe klarhed omkrig kriminologi. For at dette kan lade sig gøre vil jeg

”træde ind” på det samfundsvidenskabelige fakultet for at kunne begrunde mit samfundsmæssige

metode brug. Jeg vil ved hjælp af nogle kilder samle baggrunds informationer om Dylan og Eric,

hvorefter jeg vil analysere deres liv, miljø og sociale aspekter. Herefter vil jeg se på

dokumentarfilmen Bowling for Columbine, hvori jeg vil analysere nogle passager, og skabe et

bedre billede af både Michael Moores manipulerende måde at fremstille våbenlovgivningen og

våbenindustrien på, samt dens generelle påvirkning af os som seere. Jeg vil perspektivere og drage

paralleller til en skolemassakre i Danmark. Her vil jeg inddrage den vedlagte artikel. Sidst beskriver

jeg min holdning til mediernes betydning på situationer som Columbine High School hændelsen.

Evolutionær psykologi

For at starte det hele ved begyndelsen er man nødt til at se på den engelske naturforsker Charles

Darwins evolutionsteori. For at beskrive den evolutionære psykologi ser man evolutionen med

henblik på at kunne forklare menneskets psykologi. Med inspiration fra Darwins teorier har den

østrigske biolog Konrad Lorenz studeret sammenligninger af dyr og mennesker for at kunne finde

fælles træk, der var i stand til at vise, at mennesker også var i besiddelse af medfødte og instinktive

adfærdsmønstre. Lorenz forsøgte at påvise, at mennesket var født med aggressions

– eller

kampinstinkt, hvilket er en klar sammenligning med andre dyr. Aggression forekommer hos et

Ordet «aggression» kommer af det latinske «aggressus», som betyder «at gå imod» eller «at angribe». Ved aggression forstås da

også almindeligvis enhver angribende væremåde. Mere præcist betegner udtrykket «(en) aggression» enhver form for handling, hvor

hensigten er at skade, eventuelt ødelægge andre personer, meninger eller ting, samt ønsker om at udføre sådanne handlinger.

S i d e | 4

hyppigt antal af dyrearter og er af stor betydning for en dyrearts overlevelse. Men hvis vi ser på

mennesket, er det noget lidt andet der kommer til syne.

I jægersamfundet var den fysiske forskel mellem mænd og kvinder afgørende for, hvilke opgaver de

havde. Mændenes større fysiske ydeevne gjorde dem bedre egnet til jagt og forsvar af territorium og

derfor udviklede de sig mere aggressivt og konkurrerende. Kvinderne var i kraft af graviditet bedre

egnet til at varetage omsorgspleje af børn og hjem. Det er derfor langsomt blevet en del af kønnenes

genetiske udstyr. Dette sker via den naturlige udvælgelse af de forskellige egenskaber som knytter

sig til disse roller.

Jeg har at valgt lægge ud med denne teori, da jeg mener det er vigtigt, at få et indblik i, hvor

aggressionen har sine rødder.

Aggression

De mange og ret forskellige teorier om aggressionens natur og funktion, der er blevet fremsat, kan

groft inddeles i henholdsvis biologisk orienterede og socialt- og erkendelsespsykologisk

orienterede.

Kønsforskelle

Hvis vi ser på den biologiske del af aggressionen, er man nødt at fokusere på kønsforskellene i

barndom og ungdom.

Kønsforskelle hos nyfødte er forholdsvis små. Piger fødes normalt mere fysiologisk modne end

drenge. Det vil sige, at deres bevægelser ofte er mere smidige og bedre koordinerede.

I løbet af 1-års alderen bliver forskellene delvist mere tydelige.

Psykologen Michael Lewis har lavet en undersøgelse, hvor mødre og deres 13-måneder gamle børn

blev placeret i et legerum, der var udstyret med forskellige stykker legetøj. De 2 køn opførte sig

ikke forskelligt i deres valg af legetøj, det vil sige, at der ikke var forskel på deres selektering af

legetøjet. Dette afspejler, at børnene på dette aldersniveau ikke har nogen selvstændig forståelse af,

hvilke ting der relaterer sig til drenge kontra piger. I stedet er det måden de leger med tingene på.

Drengene leger tydeligvis med tingene på en måde, der afspejler en mere aggressiv adfærd, idet de

hamrer og banker på tingene, hvorimod pigerne vælger det mest interessante legetøj, samler det i en

bunke og herefter sætter sig selv i midten. Fra omkring 2-3 års alderen viser drengene generelt et

højere fysisk aktivitetsniveau. Det kommer blandt andet til udtryk i drengenes mere voldsomme og

fysisk betonede lege. I børnehavealderen begynder børn for alvor at lege i kønsopdelte grupper.

S i d e | 5

Drengene leger i større grupper og pigerne i klynger af to til tre. Generelt er drengegruppen mere

præget af dominans- og magtforhold og legene er fysiske og konkurrencebetonede. Aggressive

handlinger hos børn læres igennem iagttagelse og efterligning. Drenge opmuntres også i langt

højere grad end piger til at være aggressive, og især til at være åbent og ofte fysisk aggressive.

Tendensen til at prøve at styre eller få indflydelse på andre gælder begge køn. Pigerne vælger den

verbale løsning, hvorimod drengene som oftest vælger den fysiske/korporlige løsning. Hvis man ser

på forskelle i personlighed i den tidlige skolealder, bliver piger for det meste mere avancerede end

drenge når det gælder kommunikation og psykologisk indsigt. En indsigt, der både kan bruges til

manipulation af andre og til indlevelse i andre. Det vil sige, at piger er bedre til at have en forståelse

for andre og bedre til at bruge non verbal kommunikation. Dette er en forskel, der holder sig

gennem kønnenes udvikling. Hvis man kort fokuserer på den kognitive psykologi, kan man se på

drengenes måde at løse opgaver på. Drengene er, efter puberteten, generelt bedre til visuelt-rumlige

færdigheder end pigerne. Det vil sige, at drengene er bedre til at koordinere deres bevægelser f.eks.

ved at kaste og ramme et mål, ligesom deres stedsans er markant bedre en pigernes.

Af forskellige former for aggression er den mest almindelige instrumentel aggression, som er

handlinger, hvor børn foretager instinktive beslutninger uden at de selv er klar over ,at de handler

uden empati eller er direkte onde. En anden form for aggression er den fjendtlige aggression, hvor

barnets bevidste motiv er at gøre en anden fortræd. Med en bevidst handling udviser barnet

forståelse for andres følelser, og derved er barnet klar over, hvilken reaktion de opnår ved deres

handling. Aggressionen kan optræde som forsøg på at skaffe opmærksomhed. Dette kan blive en

fast ramme i barnets tilværelse, hvor barnet gør brug af aggressive handlinger for, med fordel, at

kunne opnå kontrol, magt m.m. Børn der mangler konsekvente grænser, fordi forældrene er alt for

eftergivende, børn der udsættes for alt for aggressive eller alt for inkonsekvente former for straf af

forældrene og børn der udsættes for kærlighedstab og manglende opmærksomhed, risikerer i

særlige høj grad at udvikle aggressive adfærdsmønstre. Dette forklarer delvist de forskelle i

aggressivitet mellem mænd og kvinder, som ofte kan iagttages i vort samfund.

Psykoanalysen

For at kunne påvise en mulig årsag til Dylan og Eric psykiske handlinger, kan man også tage et kig

på psykoanalysen, som mener, at vi i en eller anden grad som voksne skulle være et resultat af vores

opvækst. Freud var grundlæggeren/bagmanden for psykoanalysen, men mange psykologer har

efter Freuds tid også haft en markant finger med i spillet, f.eks. psykologer som Erik Erikson,

S i d e | 6

Margaret Mahler og Daniel Stern

. De tager alle sammen udgangspunkt i psykoanalysens

traditioner, men de giver alle deres bud på, hvordan den tidligere udvikling er med til at forme et

menneskes personlighed. Meget af det vi som mennesker går og funderer over, og føler til dagligt,

skyldes ifølge Freud årsager, som ligger skjult for os, altså noget ubevidst. Ifølge Freud spiller

seksualitet en meget stor rolle i et barnets liv. Han mener, at et hvert barn er født med seksuelle

impulser, en infantil seksualitet

, som rettes mod forældrene. Freud udviklede en teori om, at

mennesker kommer til verden med særlige drifter

. Freud ser på to, senere hen tre grunddrifter:

selvopholdelsesdriften, som har med de fysiske behov gøre så som mad og hvile m.m. som generelt

skal hjælpe personen med at overleve fysisk og socialt. Seksualdriften er personens stræben efter

kærlighed og lyst til andre objekter. Til sidst har vi aggressionsdriften, som er en drift Freud

tilføjede senere hen. Aggressionsdriften er en drift, der kan kommer til udtryk på to måder: en

aggression rettet mod personen selv og en aggression rette mod andre og omverden. Freuds

grundtanke går ud på, at menneskets seksualitet udspringer fra erogene zoner på kroppen f.eks.

mund, endetarm og kønsorganer, som i forskellige faser i barnets udvikling dominerer. En meget

vigtig ting er, at hvis noget i disse faser går galt, kan barnets karakter eller personlighed som voksen

blive præget af det. Den første fase er den orale fase, som i de første halvandet år af barnets liv

omhandler munden. Deraf navnet den orale fase. Her bruger barnet munden til at fremskaffe en

lysttilfredsstillelse, f.eks. gennem moderens bryst. Dette forårsager, at moderen bliver barnets første

kærlighedsobjekt. Barnet er styret af et lystprincip i denne fase, det vil sige, at barnet er meget

fikseret på at finde lyst frem for ulyst. Sker der komplikationer i denne fase kan det resultere i

grådighed, afhængighed og selvoptagethed. Ser man på barnets personlighedsudvikling, kan barnet i

denne fase ikke skelne sig selv fra andre. Det lever i starten i en narcissistisk tilstand

, hvor de

elsker sig selv og føler sig symbiotisk

forbundet med moderen. Herefter går vi videre i

udviklingen, her det den anale fase vi støder ind i. Dette forgår i halvanden til treårsalderen. Her er

det endetarmen, der er den vigtigste erogene zone. I denne fase er der fokus på forældrenes

opdragelse og via en del af opdragelsen, nemlig pottetræning, kommer vi i kontakt med barnets

afføringsprocesser. Barnet bliver i denne fase stillet over for visse normer og regler, som det skal

følge. Barnet skal lære at leve med realitetsprincippet. Det vil sige, at det skal lære at udsætte sine

Erik Erikson () grundlægger af den psyko-sociale udviklingmodel, Margaret Mahler og Daniel Stern

(infantil betyder barnlig og umoden)

Indre drivkræfter der motiverer eller nærmere driver mennesket til at udføre bestemte handlinger. Psykologiens veje

Jævnfør den græske mytefigur Narcissus, der ved kig i en sø forelskede sig i sit eget spejlbillede og havde slet ingen

interesse for andre end sig selv.

Symbiose: et meget nært forhold mellem to personer el. parter, især om et forhold der er til gensidig nytte. Politikens

nudansk ordbog

S i d e | 7

egne behov og acceptere ulyst for senere at opnå lyst. De stigende krav fra forældre og

omgivelserne kan ikke undgå at skabe frustration og aggression hos barnet, der vil vende et had til

forældre og andre, der forsøger at hindre dem i at udleve sine behov og lyster. Det er meget vigtigt

for barnet i denne fase at udtrykke sin selvstændighed og magt. Det gør de ved f.eks. at udvise

frustration over for omsorgspersonerne, når de forsøger at hjælpe. Forekommer der komplikationer i

denne fase, f.eks. i forbindelse med for streng opdragelse kan barnet som voksen blive præget af en

såkaldt anal karakter, der er kendetegnet ved en stærk selvkontrol, tilbageholdenhed, nærighed og

mangel på spontanitet. I alderen tre til seks år forekommer der en periode ved navn fallisk-ødipale

fase. Denne fase fokuserer på kønsorganerne. Begge køn skal igennem Ødipus-komplekset

. Dette

kompleks kan forklares ved, at barnet begærer forældrene af modsat køn, og samtidig ønsket at

komme af med forældre af samme køn, da barnet ser forælderen som en rival. Ødipus-komplekset

afsluttes ved, at barnet får en forståelse for forældrenes overmagt, og i stedet foretager en

identifikation med forælderen af samme køn. Hvis der igen sker komplikationer i denne fase, kan

det have konsekvenser for barnets opfattelse af det modsatte køn og kan skabe forvirring i barnets

køns dannelse.

Jeg har ved hjælp af de genetiske kønsforskelle i opvæksten og Freuds psykoanalyse prøvet at skabe

et overblik over hvor og hvilke komplikationer, der kan ske i barndommen og som senere hen kan

have konsekvenser for vores handlinger. Jeg har valgt at redegøre for kønsforskellene, for at

forklare, hvorfor skolemassakre er et så mandsdominerede. Ser man på kønsforskellene under

opvæksten, har mændene en større tendens til aggressiv adfærd, der som oftest, er rettet mod

omverden. Ligeledes har jeg brugt psykoanalysen til at belyse hvor i vores opvækst der kan ske

komplikationer, som kan have konsekvenser for vores liv som voksen.

Kriminologi

er den samfundsvidenskabelige del af kriminalitet. Kriminologi er et tværfagligt

område i adfærd, som især psykologer og sociologer arbejder med. Men kriminologien fokuserer

også på lovgivningens regler. Man kan som magtudøvende embedsmand specialisere sig inden for

kriminologiens verden. En meget vigtig metode at analysere data på indenfor kriminologi, skal man

have fat i den kvantitative metodeform.

Jævnfør, Kong Ødipus der uden at vide det dræbte din far og giftede sig med sin mor.

(fra latin crīmen, "anklage", og græsk-λογία,-Logia)

S i d e | 8

Ordet kriminologi blev i 1885 brugt første gang af den italienske professor Raffaele Garofalo, og

den franske antropolog Paul Topinard, var den første til bruge kriminologi på fransk omkring

samme tid.

I kriminologien anvendes en række metoder, med det formål, at skabe oversigt over kriminaliteten.

Blandt disse metoder findes adfærds- og samfundsvidenskabelige metoder, som de hyppigst brugte.

Det vigtigste er hvilke data og oplysninger, der anvendes, for at belyse kriminalitetens omfang. For

at se på det lidt mere historiske har vi haft en anmeldelsesstatistik lige siden 1921. Vi har derfor,

ved hjælp af denne statistik, rigtig gode muligheder for at finde frem til kriminalitetsudviklingen i

Danmark over en længere periode. Der findes dog statistiske mørketal. Det vil sige den andel af den

totale kriminalitet som politiet ikke har registreret, og som derved ikke fremgår af

anmeldelsesstatistikkerne. Der findes der to former for mørketal: Den skjulte kriminalitet, som

politiet ikke har nogen kendskab til, og den kriminalitet som politiet har kendskab til, men som ikke

registreres, da det ordnes uformelt på stedet.

Indenfor kriminologi bruger man selvrappoteringsstudier og offerundersøgelser.

Selvrapporteringsstudier er interviews og spørgeskemaundersøgelser, hvor man udspørger folk om,

i hvilket omfang de har begået en kriminel handling. Selvrapportering handler så vel som andre

spørgeskemaundersøgelser og interviews om at få en høj svarprocent, hvilket styrker validiteten.

Udover at fortælle os om i hvilket omfang den faktiske kriminalitet er, kan

selvrapporteringstudierne ligeledes give en fordel sammenlignet med anmelderstatistikken.

Selvrapporteringsstudierne kan bidrage med viden om, hvor stor en risiko der er for at, en person,

der begår en bestemt forbrydelse, bliver opdaget af politiet. Derfor får vi et mål for den totale

opklaringsprocent og ikke kun den registrerede. Man analyserer, hvad det er, der påvirker den

faktiske opklaringsprocent, det vil sige den mulige betydning af baggrundsfaktorer så som køn,

etnicitet, alder mv. derefter forbrydelsens kontekst så som tid, sted, medgerningspersoner, offer,

vidner mv.

Offerundersøgelser (som også kaldes for viktimologiske undersøgelser) udføres ligesom

selvrapporteringsstudierne gennem interview- og spørgeskemaundersøgelser, men i stedet for at

spørge gerningsmanden om hans kriminelle handlinger, ser man her på offeret.

Verdens første offerundersøgelse blev faktisk udført her i Danmark i Århus i 1730. Man rettede

henvendelse til ca. 3500 indbygger og udspurgte dem alle, om de havde været udsat for tyveri inden

for de sidste 3-4 år. På det grundlag kunne det udregnes, at tyveriprocenten på årsbasis lå på 1 til 2

procent. Derefter skulle der gå præcis 241 år, inden man 1971, igen begyndte at anvende

S i d e | 9

offerundersøgelser. Siden er der rundt i verden og ligeledes i Danmark fortaget mange

offerundersøgelser. Der er flere fordele ved offerundersøgelser end ved selvrapporteringsstudier, da

det ikke er tænkeligt, at et menneske, der har begået blufærdighedskrænkelser, ønsker at fortælle

om det, hvorimod sandsynligheden for at offeret vil fortælle omkring det, er væsentlig større. Men

der er ligesom ved selvrapportering også fejlkilder ved denne form for undersøgelse, men

fejlkilderne er mere eller mindre identiske.

Offerundersøgelserne har lige som selvrapporteringsstudierne to store fordele. Den ene er, at

offerundersøgelser kan fortælle os om, i hvilket omfang de lovovertrædelser man udsættes for,

anmeldes eller på anden vis kom til politiets kendskab.

For det andet kan offerundersøgelser giver os en konkret viden om kriminalitetens ofre. Den

officielle kriminalstatistik indeholder meget få oplysninger omkring ofrene, så disse undersøgelser

er den vigtigste kilde til ofrenes baggrund.

Tidligere har man haft en teori om, at forbrydermennesket havde visse legemstræk, som kun var

karakteristiske for netop dem. Beskrivelsen af disse forbrydere kunne være: Lille hjernekapacitet,

lav vigende pande, fremspringende ansigtsparti, stærkt udviklede kæber, lav hjernevægt og tottet,

krøllet hår. Men denne teori er senere hen blev negligerede, da teorien ikke hold stik.

Man definerer for det meste kriminalitet som en social afvigelse fra de gældende normer, en

afvigelse, der er langt fra at være acceptabel for samfundet, og som derfor rammes hårdest af

samfundets sanktioner. Ethvert samfund har sociale afvigere, dvs. mennesker, der falder uden for

mængden, i forholdt til hvad der er rigtig og forkert, jævnfør emnet om afvigeridentitet.

Samfundet har fastlagt nogle sanktioner i straffeloven

, som er vedtaget af folketinget. Derfor er

det ikke svært at se, hvornår nogen overtræder lovgivningen. Men denne beskrivelse af, hvad der er

kriminelt, svinger fra den ene sociale sammenhæng til den anden. Her ville Columbine High School

massakren være et godt eksempel. De to drenge, Eric og Dylan, som dræber en stor del af sine

skolekammerater, ses som en ækel, modbydelig og koldblodig kriminel handling som vi mennesker

gerne ser straffet med lovens strengeste straf. Hvorimod man i en krigssituation, hvor antallet af

dræbte ville være væsentligt højere, ikke ser det som noget direkte kriminelt.

Mænds kriminalitetshyppighed er betydelig højere end kvinders, i hvert fald hvis man måler

kriminaliteten ud fra de officielle statistikker.

Man kan forklare denne forskel med kønsrollefordelingen, med den traditionelle mandlige

kønsrolle. Mænds til tider manglende evne til at udtrykke følelser viser sig i stedet som aggressiv

(skatte-, told-, miljø- arbejdsmiljølovgivning, etc.)

S i d e | 10

adfærd. De har ikke den formodende verbale kompetence, hvor de i stedet udtrykker sig igennem

kropssproget. Kvinder er væsentlig bedre, når det gælder ejendomsforbrydelser. Her viser

kønsforskellene sig også, hvor ca. en fjerdedel af bedragerierne begås af kvinder. Kønsrollerne

ændrer sig ikke kun på arbejdsmarkedet, men ligeledes i kriminalitetens verden, hvilket også ser ud

til at vise sig i statistikken, idet der i de senere år ses klare tegn på stigninger i kvindernes

kriminalitet.

I psykologisk teori hæfter man sig ved, at bestemte personlige egenskaber kan være fremmende for

kriminel/aggressiv adfærd. Den hidsige, opfarende person kan komme til at forløbe sig og derved

udøve voldskriminalitet vendt mod omverden, altså udadrettede aggressiv adfærd.

En af de mest brugte psykologiske kriminalitetsteorier er teorien om psykopaten. En psykopat er en

person med en meget lav eller slet ingen empatifølelse og med få sociale hæmninger, en typisk

afvigeridentitet. Empati vil sige indfølingsevne, at have en forståelse for et andet individ, altså at

andre ligesom en selv også har følelser. Hvis man ikke har denne evne og ligeledes mangler sociale

kompetencer, er det nærliggende med en aggressiv adfærd.

Politiet anvender kriminologi som analysemetoder i deres arbejde. Analyseresultaterne anvendes

som udgangspunkt i handleplaner på specifikke kriminalitetsområder. Et eksempel er Silkeborg

politis

håndtering af problemer med lommetyverier. Ved at analysere anmeldelser fra mennesker,

der har været udsat for lommetyveri, kan politiet finde spidsbelastningsperioderne og stederne, hvor

risikoen for at blive udsat for tyveri, er størst. Når der rejses sigtelse laves en analyse af, om de

sigtede er mænd eller kvinder, om der er tale af danskere eller udlændinge, aldersgruppering osv.

Sammenholdes disse oplysninger med statistikker fra årene før, kan man samtidig måle, om

kriminaliteten på netop dette område har en stigende eller faldende tendens. Disse informationer

kan bruges i politiets arbejde, dels med andre samarbejdspartnere f.eks. medierne eller til brug i

efterforskningen af disse sagskategorier. Målet er, at nedbringe antallet af anmeldelser ved at

iværksætte politimæssige indsatser hvor risikoen er størst. Herved opnås en stor præventiv effekt,

og det skulle gerne munde ud i, at antallet af anmeldelser om lommetyveri falder. Jeg har, med disse

resultater fra mit interview, givet mit eget eksempel på en kriminologisk metode, med henblik på at

kunne forklare kriminologiens vigtighed i forhold til opklaring og klarhed omkring kriminalitetens

størrelse.

Eksemplet fra Silkeborg politi lavet på grundlag af Interview med vicepolitikommissær, Lasse Ivanøe.

S i d e | 11

Marginalisering og afvigeridentitet

For at kunne forklare de to begreber Marginalisering og afvigeridentitet er man nødt til at have

noget baggrundsviden inden.

Der er en gruppe af ungdommen i dag, som ikke har udviklet eksakte sociale kompetencer til at

kunne gebærde sig i et samfund.

For at give et billede af marginalisering og afvigeridentitet er man nødt til at kigge på ungdommen

og på hvorfor nogle unge har det problematisk med at kunne begå sig i samfundet. Dette ligger

oftest til grund for deres opvækst og familiemæssige forhold, at de ikke tilegnet sig de nødvendige

evner og egenskaber, der generelt forventes af dem.

De formår ikke at omstille og tilpasse sig i individets forskellige arenaer

. De er ikke i stand til at

tænke relationelt, hvilket vil sige, at de ikke formår at sætte sig selv i forhold til andre.

Deres manglende selvdisciplin gør, at de får svært ved at kontrollere og tackle deres følelser.

Når de ikke er i stand at tackle deres følelsesmæssige aggressioner på en hensigtsmæssig måde, kan

det ske, at de unges omgivelser uundgåeligt vil tage meget større afstand til dem. Derved øges de

unges følelse af at befinde sig i en indrammede position i samfundet.

Afvigeridentitet

Hvis man går ind og sammenfatter nogle træk ved disse unge, kan man se der danner sig et ensartet

perspektiv af dem. Dette ses for det meste med grundlag i deres opvækst. Her har de afhængige af

omsorgspersonerne/ miljøet for ikke at opbygget et dårligt selvværd. Derved har de slet ingen tiltro

til sig selv, og undlader derfor at søge fællesskabet. Derved fastholdes de unge i en

identitetsdannelse, hvor de via en spejlingsproces identificerer sig med det miljø de færdes i. Ifølge

Knud Erik Pedersen konsolideres / styrkes de unges afvigeridentitet, når selve afvigelsen bliver

fokuspunktet i deres fællesskab. De unge oplever en følelse af at være ligesom andre i samme

situation. Knud Erik Pedersen siger, at der udvikles en afvigersubkultur

, der udgør: ”...et sæt af

anskuelser om, hvordan verden er, og hvordan man skal omgås den, samt et sæt af rutinemæssige

aktiviteter, der grunder sig på disse anskuelser” Desuden styrkes de unges afvigeridentitet gennem

offentlig stempling

af de unge. Det vil sige at afvigende adfærd, er adfærd som folk stempler det

til at være. Afvigelse skal ikke forstås som et aspekt ved den handling, en person begår, men som

Arenaer er forskellige grupper i ens liv, så som familie, venner, arbejde. Altså forskellige grupper man agere anderledes i.

Drop afmagten – skab kontakten til udsædvanlige unge, Knud Erik Pedersen 1999 s. 184, 2. Trin subkulturel indlæring.

Drop afmagten – skab kontakten til udsædvanlige unge, Knud Erik Pedersen 1999 s. 182, stemplings-teori

S i d e | 12

den måde personen vælge at håndtere normer og regler på. De unge bekræftes i, at de står udenfor

det godkendte fællesskab pga. af deres afvigende adfærd, det vil sige, at de affinder sig med det.

Dette er definitionen på en afvigeridentitet.

Marginalisering

Dette er unge, der kun i et meget lille omfang, har mulighed for at deltage i sociale samspil i

individets forskellige personlige arenaer, hvor de er i stand til at opfatte sig selv som en fuldendt

person. Det er ligeledes unge der affinder og skaber sin identitet ud fra andres antagelser af en.

Disse unge opfatter ofte sig selv som ensomme, isolerede eller forladte.

Dette tilfælde forårsages ud fra familiemæssige belastninger, så som, sorg, stress eller manglende

omsorgsfølelse.

Skærpelse af en marginaliserede identiteten: Begyndende selvusikkerhed, tvivl om egen

kompetence, de-kvalificering (altså at man kan være en del af en gruppe).

Fortsætter dette udvikles afviger-identiteten som beskrevet ovenfor. Altså at individet skaber sin

egen identitet med egne regelsæt og normer, og påbegynder en tilslutning til forskellige

afvigermiljøer fx. kriminelle eller stofmisbrugere. Mennesker der fungerer sammen, udvikler

omgangsformer og normer med hinanden. Der sker en vis opdeling, man kan kalde hierarkisk

inddeling af forskellige positioner og funktioner. Jævnfør Dylan og Eric og deres sammenhold. De

har deres helt egen måde at tolke ting på, og skaber deres helt egne normer og levemåder, som klar

skiller sig ud fra andres. De har ligeledes inddelt sig, det er Eric der ligesom er hovedfiguren, det er

ham som bærer fanen, og Dylan som lige så stille følger med. Dylan er medløberen.

Aggression

I socialt samvær med unge mennesker spiller aggressioner en vigtig rolle.

Mange daglige konfrontationer har unges aggression i fokus. For det meste når man taler om

aggression er det i sammen spil med begrebet ”aggressivt”, som er et destruktivt udtryk, som vi

helt vil gå udenom. Det aggressive kan frem så truende og dominerende, at det bliver en del af vores

opfattelse af en konkret person. Hvor der ikke længere bare er tale om en hændelse eller handling,

men i stedet om en person som helhed. Man vælger altså at tillægge personen en adfærd.

Ofte spiller den sociale bedømmelse af en handling en vigtig rolle. Altså om det er en bevidst

handling eller ubevidst. Det personlige ansvar for egne handlinger.

S i d e | 13

Nogle handlinger med en ondsindet og brutal, ødelæggende effekt for objekter omtales oftest som

kold eller instrumentel aggression.

Nogen unge har visse mangler i forhold til styring af aggressioner. Disse aggressioner kommer ofte

til udtryk ved f.eks. at kaste med borde, sparke til ting, true med hævn og lemlæstelse. En hidsig og

voldsom adfærd, som ikke kun virker truende, men også i nogen tilfælde er truende på deres

omverden. Disse aggressionsanfald fører i mange tilfælde til vold mod sagesløse. Dette kan være et

resultat af smertelige oplevelser, det vil sige at mange af de unge som ender i denne grøft, har en

eller anden form for lig i lasten. Om det er i form af komplikationer i de forskellige stadier i barnets

opvækst, eller om det er konkrete oplevelser i individets liv, er forskelligt fra et til et andet. I nogen

tilfælde er det ikke omverden aggressionen går ud over, men aggression kan også rettes mod selvet.

Dette kan ske i form af selvafstraffelse, selvpåført egen skade som f.eks. selvmordsadfærd. Men

dette er ikke altid med kun hensigt at afstraffe sig selv, men ligeledes at afstraffe andre, så som

omsorgspersonerne. Denne adfærd kan f.eks. være et råb om hjælp eller en eller anden form for

opmærksomhed. Jævnfør Eric Harris, med hans selvmordsforsøg efter at være blevet afvist.

Columbine High School massacre

Hændelsen fandt sted tirsdag den 20. april 1999 på Columbine High School. Et gymnasium tæt på

Denver og Littleton. 2 teenager, Eric Harris, 18 år og Dylan Bennet Klebold, 17 år stod bag et

forfærdeligt skuddrama, hvor 12 studerende og en lærer blev dræbt og 24 blev kvæstet. Både Eric

og Dylan begik selvmord efter hændelsen. Denne hændelse er den 3 mest dødelige skolemassakre i

USA’s historie

Dylan Bennet Klebold

Født den 9/11 1981 og var derfor 17 år gammel, da hændelsen fandt sted. Hans familie bestod af

far, Thomas, mor, Susan og en storebror Byron på 21 år, alle fra Columbus. Dylan blev født i

Lakewood, Colorado. Familien blev beskrevet af venner og bekendte som en typisk kernefamilie.

Dylan gik i sine unge år på en skole i Littelton, hvor han var et af de mest begavede børn. I

mellemskolen havde Dylan svært ved at tilpasse sig, da han var meget stille og genert. Forældrene

så det ikke som problematisk, da det blev betragtet som en del af det at komme i puberteten.

USA’s mest dødelige massakre 1. 2007 Virginia Tech massacre og 2. 1966 University of Texas massacre.

S i d e | 14

Han var en aktiv idrætsudøver. Dylan deltog og var aktiv med planlægning af fodboldsæson et halvt

år frem i tiden. Ingen af hans holdkammerater havde i den forbindelse ikke set indikationer på, at

han, blot en uge senere, skulle skrive sig ind i USA.s historie som planlæggeren og gerningsmanden

til massakren på Columbine High School.

Han var spejder sammen med en god ven Brooks Brown, som senere skulle vise at være den person,

der knytte båndene mellem Eric og Dylan. På Columbine High School var Dylan aktiv som lyd og

lys koordinator i forskellige skoleteater forestillinger. Han interesserede sig for videoproduktion og

deltog i en del af det på skolen.

Dylans forældre erkendte i et senere interview, at de havde overset at han var ulykkelig og trist.

De havde ikke forstået at tolke de advarselssignaler som deres søn udsendte. Ud fra dette kan man

tolke, at han som barn have været udsat for en mild form for fejlafstemning(Stern

) hvor

forældrene enten ikke opfatter barnets følelsesmæssige tilstand korrekt eller ikke selv er i besiddelse

af de følelsestilstande, der skal genspejles. I dette tilfælde tyder det ikke på, at det sidste tilfælde

ikke har været gældende.

Den 17/4 1999 blev der på Columbine High School afholdt gallaaften. Ifølge Dylans ven, Nate

Dykeman var der heller ingen tegn på forandring af Dylans tilstand og humør. At holde fest

sammen med en masse mennesker for senere at slå mange af dem ihjel viser, at han var ude af stand

til at føle empati, men det kan også undre, at mange af dem han var sammen med ikke kunne aflæse

hans følelsesmæssige tilstand.

Dylan blev af mange karakteriseret som en medløber

uden nogen form for selvtillid og selvværd.

Mange udtalte, at han havde svært ved at vise aggression, også selvom han blev provokeret. Denne

tilstand ændrede sig imidlertid drastisk, efter han havde mødt Eric. Han begyndte en mindre

kriminel løbebane som indebar mindre tyveriforseelser, hærværk og bombefremstilling.

Bare få uger før massakren afleverede Dylan en stil der havde et meget voldeligt sprogbrug. Den

handlede kort fortalt om en enlig kriger, iført trenchcoat, der slog, stak og skød en gruppe

studerende ihjel. Det var så udtalt, at læreren fortalte om dette til Dylans forældre. Dylans forklaring

gik ud på, at der bare var tale om fiktion. Dette accepterede forældrene uden at foretage sig

yderligere. I virkeligheden var der måske ikke tale om fiktion, men nærmere om en drejebog til det

der ville komme til at ske senere. Havde de forstået at læse disse signaler samt opfattet lærerens

henvendelse alvorligt, kunne de have iværksat nogle hjælpeforanstaltninger overfor deres dreng.

Daniel Stern f. 1934, psykolog der beskæftiger sig med udviklingsteorier. Fra psykologiens veje.

En person der slutter sig til en bevægelse, et parti eller en gruppe uden personligt engagement og uden egne

meninger. Fra Politikkens Nudansk ordbog

S i d e | 15

Eric Harris

Født den 4/9 1981 og var derfor 18 år gammel da hændelsen fandt sted. Familien bestod af far, mor

og en ældre bror på 21. Eric blev født i Wichita, Kansas. Eric blev omtalt som venlig og veltalende,

en helt normal dreng. Familien Harris flyttede i juli 1993 fra New York til Littleton, Colorado.

Som beskrevet ovenfor mødte Eric og Dylan hinanden i syvende eller ottende klasse, hvor de

begyndte et intenst venskab. I Erics første år på Columbine inviterede Eric en pige ud, men da hun

nægtede at gå ud med ham arrangerede han et falsk selvmord, hvor han med kunstigt blod smurte

sig ind for at få det til at fremstå ægte og dramatisk.

Allerede på dette tidspunkt, og med denne absurde handling, ses der tegn på Erics psykotiske

adfærd. Han bliver afvist og føler således ikke at han kan leve op til normrollen for en ung mand på

hans alder. Hans reaktion på afvisningen fra pigen, og hvor han iscenesættelse et selvmord,

afspejler, at han tydeligvis gerne vil skabe fokus på sin egen person og derved gerne vil skabe

sympati og medlidenhed hos andre. Inderst inde har han angiveligt en forventning om at få

opmærksomhed og han søger denne opmærksomhed uanset om den er positiv eller negativ.

Da informationerne specielt omkring Eric Harris barndom er relativt sparsomme er ikke muligt at

komme med en dybdegående analyse af ham fra denne periode.

Set ud fra et etisk synspunkt er det forståeligt nok, at familien omkring ham ikke har ønsket at

bidrage med oplysninger der kan kaste lys over at Eric Harris situation i barndommen. Det er derfor

svært at lave en analyse af, om hændelser i hans familiær og sociale baggrund er medvirkende årsag

til at han udvikler den personlighed der til sidst ender med at koste ham selv og andre livet.

Men bag facaden var han ubehagelig og utilregnelig. Ifølge mange af hans dagbøger

var hans

vrede baseret på had til stort set alt i denne verden.

Eric søgte om optagelse i marinen, men hans ansøgning blev afvist, angiveligt fordi han på det

tidspunkt var i terapi for at behandle sit temperament. Han blev medicineret med medikamentet

Luvox som er antidepressiv medicin mod aggressiv adfærd. Man har dog mistanke om, at

anvendelsen af Luvox førte til bivirkninger, som kunne forårsage øget voldelig adfærd og udtalte

selvmordstanker. Da man foretog obduktion af Eric fandt man kun ganske ringe mængder Luvox i

blodet, hvilket kunne indicere, at han var under nedtrapning eller han af egen drift var stoppet med

at tage sin medicin. Det ses ofte hos mennesker med psykose, at de ikke har selvindsigt nok til at

http://aniston.dk/columbine-morderne-del-2.3467.ahtml, http://acolumbinesite.com/eric/writing/journal/jindex.html

To hjemmesider med flere citater fra Både Harris og Dylans dagbøger. Den første er nemmest at forstå, hvor den anden

har originalerne.

S i d e | 16

forstå betydningen af indtagelse af medicin, og at de derfor undlader at tage den. Hvorvidt dette var

medvirkende til, at Eric var i stand til at gennemføre massakren må stå hen i det uvisse.

Mange har forsøgt at forklare, hvorfor det netop blev den 20/4 1999 at hændelsen fandt sted, og ud

fra optegnelser i Erics dagbog er det belyst, at datoen var blevet ændret fra den 19 til netop den 20.

Den 19/4 er årsdagen for ”The Oklahoma bombing”

, og om det var grunden til at datoen blev

ændret til den 20, så Eric og Dylan kunne få det samme fokus på deres ”aktion”, og derved blive en

del af historien, vides ikke.

Bowling for Columbine

Michael Moore

Michael Moore er født d. 23. april i år 1954. Han er en kendt amerikansk dokumentarfilminstruktør,

samt forfatter som er meget kendt for sin satire i sine dokumentarfilm og sine markante politiske

holdninger og synspunkter. Udover Bowling for Columbine, er Michael Moore også blevet kendt

for sine dokumentarfilm, Fahrenheit 9/11 fra 2004 og Sicko fra 2007 som ligeledes er blevet præget

af Michael Moores satiriske og markante politiske holdninger og de er yderligere også præget af

Michael Moores personlige auteur.

Analyse af bowling for Columbine

Bowling for Columbine, er en dokumentarfilm, der er blevet instrueret af Michael Moore og

produceret i USA. Efter filmen var produceret havde den premiere i 2002. Her blev den modtaget

med meget forskellige reaktioner fra hele verden. Med Bowling for Columbine tager Michael Moore

udgangspunkt i skolemassakren på Columbine High School, Denver USA. Temaet i filmen er med

udgangspunkt i USA’s liberale våbenlov og Moore sætter spørgsmålstegn ved de amerikanske love

og håndtering af den stigende vold med våben.

I filmen anvender Michael Moore en fortællevinkel, der kaldes ”den personlige fortælleform”. Den

form benytter sig af elementer fra andre fortælleformer

. Grunden til, at han anvender denne

fortælleform er angiveligt, at han har et ønske om at give både et subjektivt og et objektivt billede

det emne han har valgt. Som producent arbejder Moore med mange aspekter i filmen. Det er ham

selv der har den kommenterende ”stemme”

, interviewer eller også er han selv part i optagelserne.

Terroranslag mod federal bygning den 19. april 1995 som på daværende tidspunkt var det blodigste i USA.s historie

hvor 168 omkom og ca. 800 andre blev såret.

Klassisk, episk og observerende fortælleform. Se bilag 1 for yderligere detaljer.

Også kaldet voiceover. Den stemme, der kommenterer og forklarer filmens billedside.

S i d e | 17

Moore anvender flere steder den episke fortælleform i filmen, ved bl.a. at lægge baggrundsmusik på

for at skabe en spændingseffekt.

For at vise, hvordan Michael Moore gør brug af den personlige fortællestil, er scenen fra

massakren på Columbine High School særdeles essentiel. Den konkretiserer bedre den personlige

fortællestil.

Scenen starter med nogle kameraoptagelser fra Columbine High School. Optagelserne er lavet med

håndholdt kamera, og samtidig kører der baggrundsmusik. Her benytter han sig ikke af voiceover,

men autentiske lydoptagelser fra mange forskellige opkald til alarmcentralen. Optagelserne er

lydgengivelser, hvor studerende, lærer, vrede og angste forældre og andre i panik, forsøger at

informere om hvad der sker eller forsøger at komme igennem for at få oplysninger om nogen de

savner eller er ængstelige for. Journalister gør nogle ihærdigt forsøg på at få de ansatte på

alarmcentralen til at tale live i forskellige radioprogrammer, og herved skaber Moore en stemning

der skal få journalister og radioværter til at fremstå som nogle følelseskolde og kyniske mennesker

der kun tænker på at skabe mediedækning omkring massakren for derigennem at opnå flere seere

eller lyttere.

Efter disse optagelserne skiftes der til optagelser fra overvågningskameraerne på Columbine High

School. Her vises i sekvenser, hvad der fandt sted under selve massakren på skolen.. Man ser de

oprindelige billeder af de paniske elever og lærere, der løber rundt mellem hinanden og prøver at

komme i sikkerhed. Der vises også klip af Dylan og Eric. For at fremhæve og tydeliggøre disse klip

er gerningsmændene fremhævet og bliver rammet ind i et særlig lys fokus.

Det næste der vises er billeder og film af grædende overlevende der trøster hinanden, samtidig med,

at der klippes til blodet på gulvene. Her anvender Moore voiceover, for igen at sætte fokus på

våbenloven og våbenindustrien. Han pointerer, at de våben der blev anvendt til massakren alle var

lovlige og at de frit kan købes, hvis du bare er ustraffet og over 18 år og for at fuldende tragedien

fortæller han om, hvor mange liv og sårede massakren kostede og hvor mange skud der blev afgivet

for også derigennem at forklare, hvor nemt det er at skaffe ammunition.

Når faktorer som disse bruges er formålet at skabe en meget følelsesladet scene. Hensigten er klart,

at dem der modtager budskabet, skal tage afstand fra den liberale våbenlov, våbenindustrien og den

lette adgang til køb af våben og ammunition. Scenen skal også bruges som optakt til Moores næste

sekvens i filmen, hvor han får NRA

og Charlton Heston

til at fremstå som filmens og

samfundets syndebukke og ”bad guys”.

National Rifle Association

S i d e | 18

Moore benytter sig af den personlige fortællestil, og dermed er han meget subjektiv

. Hans måde

at interviewe på er ligeledes meget radikal. Moore optræder provokerende og formår den

interviewede til at sige det Moore ønsker at høre. Enten provokerer Moore ved hjælp af ledende

spørgsmål, eller også lægger han ord i munden på den interviewede. Samtidig opfatter han folks

udsagn som han vil, så den interviewedes mening, i værste fald, bliver helt fordrejet. Som eksempel

på dette kan nævnes to af ofrene for Columbine massakren, Richard Castaldo og Mark Taylor, hvor

den ene sidder i kørestol som følge af hændelsen og den anden kan fremvise adskillige ar efter

skudhuller. I filmen fremstilles de to som de ”perfekte ofre” og der skabes straks en følelsesladet

sympati for dem. Moore anvender dette for at opnå et sammenhold og danne fælles front mod

våben og NRA. De bliver brugt som frontfigurer til at illustrere, hvor nemt det er at købe

ammunition, der ligger som almindelige forbrugsvarer på hylderne i supermarkederne. Med dem i

front lykkedes det Moore at skabe en dialog med repræsentanter for de store supermarkeder for at

overbevise dem om, at ammunitionen skal væk fra hylderne. Dette lykkedes, og med håndslag lover

en repræsentant under stor mediebevågenhed, at dette snarest til blive effektueret. Formålet og

budskabet er godt, men Moore træder selv ind i rampelyset og fjerner dermed fokus på de to ofre

for tragedien, der igennem seancen blev brugt som frontfigurer. Det er lidt synd for budskabet, at

Moore tager æren og fremhæver sig selv på denne måde.

Et andet eksempel er interviewet med Charlton Heston, formanden for NRA.

Moore udnytter sit udseende til at få folk til at åbne op. Han ved, at han ligner en harmløs

bondeknold. Dette indtryk understøtter han i sin påklædning (kasket, en ussel T-shirt og et par

almindelige cowboy jeans) og i sin måde at indlede interviews på.

Han begynder med små harmløse ”dummepeter-spørgsmål”, hvor han indleder en munter og

uformel samtale og spøger ind til personens dag, hvordan personen har det osv. Når den

interviewede så begynder at føle sig tryk og åbne mere op, ændrer han taktik og begynder at stille

flere og mere dybdeborende spørgsmål. Her benytter Moore sig af helt almindelige journalistiske

virkemidler, som er noget af det mest brugte inden for nyhedsjournalistik. Men forskellen på Moore

og nyhedsjournalister, er at Moore bruger så dybdeborende og uetiske spørgsmål, at han for det

meste går over stregen. På den måde sætter han den interviewede i et dilemma, hvor personen enten

er nødt til at svare, eller at hidse sig op.

Charlton Heston var en oscar-belønnet amerikansk filmskuespiller, der er blevet berømt for sine helteroller på film,

samt for sit engagement i politiske spørgsmål. http://da.wikipedia.org/wiki/Charlton_Heston d. 12-12-08.

Netop derfor kaldes denne fortælleform også den personlige fortælleform.

S i d e | 19

I interviewet med Charlton Heston får det til sidst en fornærmende karakter og Heston kommer i en

situation hvor han, uanset hvilket svar han giver, vil fremstå som syndebuk. Dette skaber en

frustrationsreaktion hos Heston og han vælger derfor at forlade interviewet uden at svare på

spørgsmålene. Derved opnår Moore præcis det han kom for nemlig at pålægge våbenlovgivningen

og våbenindustrien ansvarligheden for de mange massakrer. For ligesom at sætte trumf på, viser

Moore, Heston et foto af den 6-årige Kayla Rolland, der blev dræbt af en jævnaldrende, sort dreng

fra samme klasse, og da Heston efter kraftig pres fra Moore ikke reagerer på dette, efterlader det

seerne med en indædt følelse af antipati mod den ellers populær og folkekær filmskuespiller. Det får

samtidig Moore til at fremstå som en sympatisk og følsom person og specielt da han efterlader

fotoet i indkørslen til Hestons store luksuøse pragt villa bringer han igen sig selv og de holdninger

han står for i fuldstændig og afsluttende fokus.

Tydeligvis er Moore meget selektiv i sin klipning. Han udvælger små stykker af forskellige

sammenhænge og klipper dem sammen så de falder ud til hans egen fordel. Et eksempel er Charlton

Hestons tale i Denver.

Hvis man laver en analyse af disse sekvenser fra filmen er meningen, at seeren skal få den

opfattelse, at Moore sætter de to modsætninger op mod hinanden. På den ene side fortaleren for

våben og på den anden side modstanderen. Der er imidlertid et problem ved denne sekvens. Hvis

man sammenligner de to klip af Charlton Heston, vil den opmærksomme læg mærke til, at både

Hestons slips og baggrunden skifter farve fra blå til rød. Konklusionen på dette må derfor være, at

der ikke er tale om klip fra samme sekvens. Moore har klippet fra en anden overrækkelsesceremoni,

hvor Heston fik overrakt geværet. Det var ved denne lejlighed han sagde: ”From my dead, cold

hands.” Derfor virker denne replik stødende på folk når den ikke vises i rette sammenhæng.

Manipulationen består i, at seeren her tror, at Heston direkte spotter de døde ved Columbine. Dette

er dog ikke tilfældet. Resten af Hestons tale er professionelt udført, og han har valgt sine ord med

omhu. Tidspunktet taget i betragtning efterlader dog det indtryk, at timingen og datoen for mødet i

NRA var malplaceret set i forhold til massakren på Columbine High School.

Moore må med sin fremstilling af filmen betegnes som kontroversiel. De metoder han anvender,

kan der stilles mange spørgsmålstegn ved. Hvorvidt han opnår en positiv effekt og dermed formår at

få sit budskab ud må der være delte meninger om. Det er klart, at man efter at have set filmen kan

sidde med en følelse af antipati mod lovgivningen og dermed beslutningstagerne og gøre dem til de

skyldige og det er klart, at budskabet som Moore har, vinder megen sympati, men samtidig sidder

jeg med en følelse af at være ført en smule bag lyset. Der er flere steder manipuleret med

S i d e | 20

optagelserne og måden filmen er klippet på gør, at noget af troværdigheden forsvinder. Man sidder

med en lidt splittet følelse og det efterlader mig med det indtryk, at selve budskabet, nemlig at

skabe fokus på våbenindustrien og lovgivningen omkring våben og de tragedier som våben har

været årsag til, klart kommer til udtryk, men samtidig har jeg en følelse af, at Moore bruger denne

udtryksform for at sætte sig selv og ikke budskabet i fokus.

Perspektivering

Set i et historisk perspektiv er der ikke nogen der umiddelbart har ”patent” på historikken omkring

skolemassakrer. Fænomenet ”School Shooting” og de senere begreber omkring denne form for

massakrer ses anvendt første gang i 1966 i USA da en mand ved navn Charles Whitman fra tårnet

på Texas University, dræbte 16 mennesker med sin præcisionsriffel.

Denne tragiske hændelse har utvivlsomt sat sine spor i historien. Om Charles Whitman er

ophavsmanden til fænomenet, eller om han har dannet præcedens for fremtidige massakrer kan ikke

siges med sikkerhed, for allerede i 1927 i Michigan i USA sprængte en anden amerikaner, ved navn

Andrew Kehoe, en skole i luften hvorved 38 elever og syv lærere blev dræbt. 61 andre bliver såret,

men om alt er, så findes der mange fællestræk i massakrer, som har fundet sted efter 1966.

Langt de fleste massakrer finder sted i USA. Siden 1927 er der alene i USA registreret 27 tilfælde af

”School Shooting” og disse massakrer har haft fatale omkostninger. 152 uskyldige mennesker har

mistet livet og langt flere er blevet såret. I de fleste af tilfældene har gerningsmændene/kvinderne

begået selvmord efter deres handlinger. De mest kendte, og dem der har haft den største

bevågenhed i medierne er massakrerne på Columbine High School, Colorado i 1999 og Virginia

Tech Highschool, Virginia i 2007.

Den 5. april 1994 stiftede også Danmark bekendtskab med fænomenet ”School Shooting” da en 35-

årig studerende ved navn Flemming Nielsen gik ind i kantinen på Århus universitet og dræbte 2

tilfældige kvinder og sårede en 3. Selv tog Flemming Nielsen sit liv ude på herretoilettet, hvor

politiet fandt ham med et oversavet jagtgevær.

Sammenligner man massakren på Århus universitet med massakren på Columbine High School er

der visse lighedstræk dog uden at man kan drage direkte paralleller til de 2 hændelser.

Flemming Nielsen var noget ældre (35 år) en de 2 gerningsmænd Eric og Dylan på Columbine (17

og 18 år). De største sammenfald er, at det er det er tilfældige ofre det er gået ud over, at det fandt

sted på det sted, hvor gerningsmændene selv studerede, og at de efter deres handlinger begik

selvmord og at gerningerne blev begået i april måned. Visse karaktertræk ved sammenligning af

S i d e | 21

gerningsmændene er der også. Flemming Nielsen blev beskrevet som anonym, uden venner og en

der holdte sig for sig selv og visse af disse træk fandtes også hos Eric og Dylan.

Hændelser af denne karakter giver altid anledning til debat. Alle har en holdning til, hvordan disse

massakrer kunne være undgået. De største ”syndebukke” er våbenindustrien og industrien bag de

voldelige computerspil, og det er vel klart nok, for uden våben, havde disse tragiske hændelser nok

ikke haft det omfang, som vi kender det i dag. Computerspil er utvivlsomt en inspirationskilde.

Hvis de identificerer sig med personerne i spillene og sætter sig selv i disse helteroller, så lever de

sig ind i deres egen fiktive verden, hvor de spiller deres eget spil. Jeg tror ikke de gør sig

overvejelser omkring, at det er realisme og at det er rigtige kugler der kommer ud af våbnene og at

det er rigtige menneskers liv de tager.

Mediernes betydning.

Det morderiske, følelseskolde og psykopatiske virker tilsyneladende dragende på det moderne

menneske og hvorfor nu det? Kan det have sin rigtighed, at vi svælger os i andres tragiske

oplevelser? Kan det have sin rigtighed, at medierne skal tjene penge på dække disse tragedier som

skolemassakrer i virkeligheden er? Hvad med de voldelige videospil, som alle har adgang til. Får de

os til at føle, at vi lever i en virtuel verden

Kan medierne, i deres higen efter at dække disse hændelser, i virkeligheden være den indirekte

årsag til, at nye tragiske hændelser finder sted eller gives der blot grobund for tanker og ideer til, at

syge og psykopatiske mennesker finder inspiration til selv at føre disse groteske handlinger ud i

livet?

Dette er utvivlsomt spørgsmål man er nødt til at stille sig selv, hvis man som udgangspunkt har en

negativ synsvinkel og holdning til mediernes dækning af massakrerne.

Kan mediedækningen også anvendes positivt? Skaber det en debat omkring de mennesker, der

begår disse handlinger. Hvordan kunne det være undgået? Hvad siger lovgivningen? Skal loven

ændres? Hvad kan man gøre for at forudse, at nogle mennesker udvikler sig til massemordere og

hvordan kan man behandle disse?

Dette er nogle af de spørgsmål man må stille sig selv, hvis man som udgangspunkt har en positiv

synsvinkel og holdning til mediernes dækning af massakrerne.

Mediedækning af tragiske hændelser kan sætte tanker i gang hos tilhørerne eller seerne, men man

har jo aldrig sikkerhed for, at der ikke er manipuleret med klipning eller lydoptagelser. Hvis en

producent har et meget entydigt budskab kan pågældende fremstille sine egne holdninger ved at

S i d e | 22

udlægge dækningen af en begivenhed set ud fra en meget snæver synsvinkel. Producenten har

mulighed for at få sine egne budskaber ud i offentligheden og der anvendes ofte særligt

indstuderede teknikker for at opnå dette. Dette ses ofte i TV interviews, hvor de medvirkende er

placeret særligt i forhold til hinanden eller i forhold til kameraet. Her er det altid muligt for den som

styrer debatten, at få en med afvigende holdninger til det emne der behandles, til at fremstå som en

syndebuk og derfor efterlade tilhørerne med en følelse af antipati mod den person eller det emne

som producenten har sat i fokus. Et eksempel på en person, der anvender disse teknikker er den

Amerikanske filmproducent Michael Moore. Han bruger manipulation som et værktøj i sin måde at

fremstille et emne på. Dette ses blandt andet i dokumentarfilmen ”Bowling for Columbine”, hvor

Moore behandler emnet om USA’s liberale holdning til våbenloven. Han fremstiller gennem

udsendelsen flere ”syndebukke” blandt andet våbenindustrien og skuespilleren Charlton Heston, der

er formand for NRA. Manipulationen består i, at der klippes mellem forskellige optagelser og

budskabet efterlader seeren i en situation, hvor man klart retter sin sympati for det emne der

behandles.

Konklusion

Vi er som voksende et resultat af vores barndom. I opvæksten gennemgår man forskellige faser,

som er med til at skabe barnets identitet. Komplikationer i disse faser kan have fatale konsekvenser

for resten af livet. Dette kan være en mulig årsag til Dylan og Erics drastiske handling. En teori man

kunne have brugt for et billede af personerne bag kriminaliteten er kriminologi. Dette er et

tværfagligt område som gør brug af adfærds- og samfundsvidenskabelige metoder til opklaring af

kriminalitetens omfang. Med hjælp fra disse metoder kunne det måske have været muligt at forudse

hvem der stod bag kriminaliteten, og hvem der var de udsatte ofre. Om det kunne have været med

til at forhindre Columbine Massakren må blive i det uvisse. Men der er ingen tvivl om at der er

årsagssammenhæng, hvis man kombinerer den liberale holdning til våben og våbenlovgivningen,

påvirkninger fra medier og samfundsstrukturen i øvrigt. En kombination af dette, sammenholdt med

individets opvækst er betingelser, der skal være opfyldt for at skabe en moder, der er i stand til at

myrde tilfældige mennesker på en kold og kynisk måde.