[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
1
STX 3.g
STX 3.g
Klasse: 3b
Fag: Historie og Engelsk
Vejledere:
Abstract
This paper investigates Harriet Becher Stowe’s famous novel “”. It
purposes to analyse how the writer depicts Afro-American’s living conditions and which
messages the writer is trying to get across. Furthermore, the paper evaluates the historical
significance of the novel and lastly, it discusses the impact of fiction on its readers.
Through the analysis, the paper shows how the writer sends strong messages about the
devastating effects of slavery. It showed that the writer manages to portray Afro-Americans
as real humans, with basic human feelings. She portrays the laws of America as problematic
through her charismatic figures and their heartbreaking stories. Furthermore, through
religious ideals, she manages to make the reader feel guilty. Throughout the novel, the
writer shows an anti-slavery point op view, which she tries to persuade her readers of.
Following an investigation into the historical importance of the novel and a thorough
analysis of it, this paper concludes that the novel is one of the most influential American
novels and that it most likely had some kind of political influence, but to conclude that the
novel started the civil war, is exaggerated. Even though the abolitionist groups already had
managed to gain political influence, the novel probably changed a lot of American citizens’
point of view regarding slavery. Fiction such as “” manages to produce
strong feelings in their readers, because of the writer’s ability to create empathy and
sympathy compared to other opinion-forming writers.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
2
Indholdsfortegnelse:
Indledning……………………………………………………………………..4
1. Problemformulering………………………………………………………..4
2. Metodeafsnit……………………………………………………………..4-5
Redegørelse……………………………………………………………………5
1. Afroamerikanernes levevilkår i 1800-tallet før borgerkrigen mm. ……..5-7
2. Abolitionisterne og præsident Abraham Lincolm ………………………7-9
Analyse af ………………………………………………6
1. Overordnet om romanen/introduktion til min analyse……………………..9
2. Fortælle teknik……………………………………………………….....9-10
3. Personkarakteristik………………………………………………..…..10-12
4. Temaer…………………………………………………………...……12-16
5. ”Stowe’s Condluding Remarks”……………………………................16-17
Afsøgning af romanens historiske betydning………………………………18
Vurdering og diskussion…………………………………………………….19
1. Vurdering ud fra redegørelse og analyse……………………………...18-19
2. Diskussion af skønlitteraturens muligheder…………………………..20-21
Konklusion
………………………………………………………………………………22
Litteraturliste………………………………………………………………23
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
3
Indledning
I dette studieretningsprojekt har jeg valgt at skrive om slavernes levevilkår i 1800-tallet,
med særligt fokus på romanen ””. ”” er en
melodramatisk og sørgelig roman, som genremæssigt passer godt til samtiden. Romanen
beretter om slavernes levevilkår i USA's sydstater i 1800-tallet. Hele mit omdrejningspunkt
er romanen, i det jeg ønsker at gå i dybden med bogen for at se, hvordan forfatteren skildrer
slaveriet, og for at undersøge/vurdere romanens historiske betydning for slavernes
levevilkår. Var romanen en udslagsgivende faktor til borgerkrigen og dermed slaveriets
afskaffelse, eller var tiden allerede til det? Disse overvejelser er udsprunget af, at bogen den
dag i dag stadig er stærkt debatteret, og der findes mange analyser af bogen med både
positive og kritiske vinkler. Derudover synes jeg, det er interessant at undersøge om
skønlitteratur kan skabe store politiske forandringer i forhold til artikler, politiske taler og
andre meningsdannende skrifter. Kan en fiktiv roman skabe en stor og afgørende debat i
forhold til f.eks. artikler, når den netop bare er fiktiv? Før romanen udkom var Stowe
allerede en velkendt forfatter, men ”” har uden tvivl været den mest
populære af alle hendes romaner.
Problemformulering:
Der ønskes en kort redegørelse for afroamerikanernes levevilkår i det 19. århundrede i USA.
Dernæst ønskes en analyse af Harriet Becher Stowes (1852) med særligt
fokus på bogens fremstilling af afroamerikanere, og en afsøgning af bogens historiske
betydning for USA’s historie.
Sidst ønskes en diskussion af kunstens muligheder med inddragelse af citatet: ”So this is the
little lady who made this big war” (sagt af Abraham Lincoln ved mødet med Harriet Becher
Stowe i Det hvide hus 1862, www.memory.loc.gov/ummem/today/jun05.html).
Metodeafsnit:
I redegørelsen har jeg valgt at inddrage yderligere fakta udover det, der er blevet bedt om i
min problemformulering, da jeg finder det relevant i forhold til kvaliteten af min vurdering
og diskussion. Som historiske kilder har jeg brugt: Den Amerikanske Borgerkrig, Allan
Ahle. Sort og Hvid, John Christinsen og Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Karl-
Johann Hemmersem og Ulrik Grubb. Jeg anser disse kilder for at være pålidelige. F.eks. er
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
4
Allan Ahle lektor i Historie, og har speciale i USA’s historie. Derudover har jeg brugt to
”slave beretninger”, fra en internetside. Jeg er bevist om, at jeg ikke kan være sikker på, at
de er sande, men idet at de er skrevet i hånden, og først derefter scannet ind på computeren,
udgør at jeg har valgt stole på kilden.
I analysedelen har jeg valgt at fokusere mest på temaer, og mindre på personkarakteristik.
Det har jeg, fordi jeg opfatter, at forfatteren bruger temaerne til at belyse sine egne
synspunkter og budskaber. Derfor finder jeg dem vigtige at belyse i min opgave. Her har jeg
valgt en udgave af ””, som ikke er redigeret. Men som derimod forholder
sig til originalen.
I min afsøgning, vurdering og diskussion har jeg blandt andet anvendt samme materiale som
beskrevet tidligere. Derudover har jeg brugt ”Introduction to ”, som var
en vedlagt introduktion, som forlaget af denne udgave havde valgt at skrive. Derudover har
jeg brugt diverse internetsider, blandt andet Wikipedia, og et par artikler. Jeg er derfor
bevidst om at jeg ikke kan stole 100% på hvad der er skrevet, idet journalister ikke altid kan
være 100% objektive. Og at man ikke kan vide hvor han/hende har sin viden fra. Det samme
gør sig gældende ved f.eks. Wikipedia. Jeg bevidst om at alle kan skrive på Wikipedias
hjemmeside.
Redegørelse
De afroamerikanske slavers levevilkår i 1800-tallet, før borgerkrigen og
slaveriets afskaffelse
Trods størstedelen af Nordstaterne i USA fra starten af 1800-tallet afskaffede slaveriet,
voksede efterspørgslen på slaver i Sydstaterne markant i takt med den voksende
bomuldsindustri. Den voksende industrialisering i nord i kontrast til sydens ensidige
satsning på bomuldsindustrien, medførte dybt forskellige holdninger til, hvor vidt man
havde brug for slaver, og hvordan man mente man burde behandle dem. Slaveriet var i
Sydstaterne fundamentet for samfundet, politisk, økonomisk og socialt. Sydens hvide
amerikanere havde over mange år opbygget deres egen livsstil og identitet. Denne livsstil
byggede bl.a. på ”raceteorien”, som indebar at den hvide mand var stærkt overlegen i
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
5
forhold til den sorte slave. I de Nordstater, hvor slaveriet var ophørt, var afroamerikanerne
stadig stærkt diskrimineret og havde svært ved at finde sin plads i samfundet.
Man kan generelt sige, at husslaverne i de Nordstater, som stadigt tillod slaveri, levede og
arbejdede under langt bedre forhold, end man gjorde som plantagearbejder i Sydstaterne.
Plantagearbejderne led under lange og hårde arbejdsdage med pisk og prygl. Trods forskelle,
var den fælles og mest betydningsfulde realitet, at slaverne i både de få Nordstater som
stadig tillod slaveri samt i Sydstaterne, var slaveejernes ejendom og at slaverne ikke havde
mulighed for at forbedre deres egne eller de kommende generationers levevilkår. En slave
og hans familie måtte altså affinde sig med at leve under de vilkår, som de nu engang var
pålagt. I Syden blev mange slaver mishandlet af deres egne ejere – især pisken var de hvides
hyppigste redskab til afstraffelse. Men mishandlingerne blev aldrig indberettet. En slave
havde ikke ret til at vidne imod en hvid mand og han vidste derfor, at det ville blive næsten
umuligt at vinde en sag. Man kan roligt sige, at man ikke anså afroamerikanske slaver som
ligeværdige mennesker.
De manglende rettigheder medførte blandt andet at tusindvis af afroamerikanske familier
blev splittet ad. Selvom nogle stater i Syden i løbet af 1800-tallet forbød slave-ejere at skille
familier ad ved salg, fortsatte disse familiesplittelser i andre stater helt hen til slaveriets
endelige afskaffelse. Udover dette gjorde lov-kompromisset mellem Nord og Syd i 1850
”Fugitive Slave Law”, som lød på at det var lovpligtigt at overdrage flygtende slaver tilbage
til deres oprindelige ejere, at slaverne havde endnu færre muligheder for at ændre deres
skæbne. Loven medførte, at det helt bogstaveligt var svært at flygte fra slaveriet. I
Nordstaterne lukkede mange øjnene for forholdene i Syden, i det man blindt troede på, at alt
forløb rimeligt mellem slaverne og deres ejere.
1
Flere forskellige beretninger har beskrevet, hvordan det har været at leve som slave. John
Fields født 1848 i Louisville var en amerikansk slave, der har beskrevet, hvordan hele hans
familie blev splittet ad, da han var seks år gammel, fordi hans ejer døde. Hvordan han
allerede som seksårig fra den ene dag til den anden, blev tvunget til at give slip på sin mor
1
Den Amerikanske Borgerkrig, s. 24-31, Allan Ahle
Sort og hvid, s. 22-34, John Christensen
Slaveriet og og den amerikanske borgerkrig 17-19 og 23-28, Karl-Johann Hemmersem og
Ulrik Grubb
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/31428:Kultur--Hytten-skriver-stadig-historie?article_page=2
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
6
og aldrig se hende igen.
2
En anden slave Sarah Frances Shaw Graves, født i 1850 i
Kentucky, beskriver, hvordan hendes mor og far, som var ejet af hver sin slave- ejer,
pludselig blev skilt ad. Hvordan de begge pludselig blev solgt, uden at vide hvor og til hvem
partneren var blevet solgt.
3
Dette er blot to ud af mange andre slaveberetninger, som
beskriver, hvilke forhold man har måttet finde sig i som slave i Syden.
Abolitionisterne, præsident Abraham Lincoln og den amerikanske
borgerkrig
I 1817 blev ”American Colonization Society” oprettet med det formål at kolonisere alle
frigivne og ”besværlige” slaver tilbage til Afrika. Man opfordrede frigivne slaver til denne
udvandring med den begrundelse ”at de udgjorde et dårligt eksempel” for sydens
slavebefolkning. Allerede få måneder efter oprettelsen af koloniseringsselskabet startede de
første protestmøder i Philadelphia, hvor der blandt andet mødte 3000 sorte deltagere op. I
takt med væksten af USA’s sorte befolkning måtte udvandringsprojektet ses som en fiasko.
Denne opfattelse blev delt af militante abolitionister som fra starten af 1830’erne havde
givet slavedebatten i USA en ny drejning. Man mente, at koloniseringsplanen ene og alene
havde til formål at gøre friheden mindre attraktiv for slaverne i syden. Disse abolitionister
ønskede intet mindre end at skabe en revolution i forholdet mellem sorte og hvide: ”slaveriet
skulle ophøre straks, uden erstatning til slave ejerne, og negrene skulle erkendes som
ligeberettigede medborgere.” Bevægelsens frontfigur var William Lloyd Garrison (1805-
1879). I 1831 udgav han abolitionist bladet ”The Liberator”, som blev abolitionisternes
vigtigste talerør. Udover at oplaget var stort, gjorde Garrison det til praksis at sende
frieksemplarer til Sydens avisredaktioner, for at opfordre dem til at trykke det. Dette skabte
et stort had til bladet, og Garrison blev slave ejernes fjende nr. 1.
Garrison og hans abolitionistiske meningsfælder var påvirket af den religiøse vækkelse, som
strømmede hen over USA i 1820’erne. Deres synspunkter omkring racespørgsmålet var
blandt andet argumenteret ud fra, at slaveri var en synd mod Gud. De følte sig overbevist om
at en ”moralsk forkyndelse” ville være nok til at rense hele landet for slaveriets synd, hvis
folket viste anger. Men det gjorde ikke indtryk på Syden. Tværtimod. I Syden anså man
disse ideologier, som værende en trussel for ethvert velordnet civiliseret samfund.
2
http://www.civil-war.net/narrativedata/john_fields.pdf
3
http://www.civil-war.net/narrativedata/sarah_frances_shaw_graves.pdf
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
7
I 1833 blev ”The American Anti-slavery Society” oprettet. Selskabet blev hurtigt populært,
blandt andet fordi det gav kvinder ret til at være medlem på lige fod med mænd, og i 1838
var medlemstallet oppe på 250.000. Frontfiguren for selskabet var Theodore Weld (1803-
1895). Weld blev meget berømt i samtiden, og dette skyldes ikke mindst bogen ”American
Slavery As It is”, som i bund og grund gjorde op med Sydens fremstilling af, at slaver
levede under trygge og gode forhold, som værende en stor løgn, og at slaverne i
virkeligheden blev behandlet med barbarisk umenneskelighed. Allerede i løbet af et år
solgte bogen 100.000 eksemplarer.
Trods de høje medlemstal havde abolitionist-grupperne stadigt svært ved at slå igennem. Det
var kun et fåtal i Nord som lod sig rive med af f.eks. Garrison. Fattige hvide frygtede
konkurrencen fra frigivne slaver. Og forretningsfolk med et ben i både Nord og Syd
frygtede, at deres forbindelse i Syd skulle blive klippet over. Flere konservative politikere
mente, at abolitionismen var en trussel mod den amerikanske union, the United States of
America.
Igennem tiden blev det klart for abolitionisterne, at hvis slaveriet skulle afskaffes, skulle
kampen føres med politiske midler. Og det første skridt blev taget, da man i 1840 oprettede
partiet Liberty Party (Frihedspartiet). Partiet gik kort efter i opløsning og resterne af partiet
blev i 1848 til Free Soil Party. Partiet rummede også andre slaverifjendske medlemmer fra
de politiske grupperinger Demokraterne og Whig’erne. Partiet blev fundamentet for Det
Republikanske Parti, som blev stiftet i 1854. Med Abraham Lincoln som præsident-
kandidat, blev det et parti med masse-appeal, som ikke bare modsatte sig udvidelsen af
slaveriet, men efterhånden også fordømte slaveriet som værende ondt og umoralsk. Det at
abolitionisterne opnår at få reel politisk indflydelse, gavnede absolut ikke slave-ejerne, da
kampen mod slaveriet blev en realistisk mulighed for vælgerne og slaverimodstanderne
derved fik opbygget en større folkelig og politisk magtbase.
I 1860 havde USA’s befolkning valgt en præsident, som ønskede slaveriet afskaffet,
Abraham Lincoln. Før Lincolns indsættelse i marts 1861 løsrev syv sydstater sig fra
Unionen – og oprettede Amerikas Konfødererede Stater og måneden efter startede
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
8
borgerkrigen mellem syd og nord. Borgerkrigen stod på fra Den 31. januar 1865
vedtog kongressen det 13. Forfatningstillæg, som afskaffede slaveriet i hele Unionen.
4
Analyse af Harriet Becher Stowes ””
Overordnet om romanen/introduktion til min analyse
Romanens fortælling om den godhjertede, barmhjertige og ikke mindst tilgivende Onkel
Tom, hans familie og deres skæbne, er en melodramatisk og sentimental novelle. Det er ikke
blot de fiktive figurers/personernes hjerteskærende skæbner, som vækker opsigt og er
betydningsfulde, men ydermere de temaer/budskaber som fremstilles gennem de forskellige
personers skæbner. Temaer, som alle har til formål at argumentere for et anti-slaveri
synspunkt. Temaer, som ”Loven problematiseres”, ”Konflikten mellem kristne idealer og
slaveri”, ”At gøre afroamerikanere til mennesker, i lighed med de hvide.” , ”Om man er en
moralsk eller en umoralsk slave ejer, har ingen betydning, grundtanken er forkert – det
ender altid uretfærdigt”. Forfatteren bruger temaerne til at vise og argumentere for et
overordnet anti-slaveri synspunkt. Budskabet i de forskellige temaer fremkommer blandt
andet igennem de forskellige figurers/personers karakteristik og skæbner og dermed bruges
disse som argumentation for forfatterens eget synspunkt på slaveri og budskab med
romanen.
Fortælle teknik
Temaerne og budskaberne i romanen forstærkes ofte af, efter min mening, forfatterens
vigtigste litterære virkemiddel. Flere steder i bogen, eksempelvis efter en tragisk
begivenhed, bryder forfatteren ind i historien og stiller læseren spørgsmål. Dermed forsøger
hun at få læseren til personligt at reflektere over den pågældende situation i romanen og
dermed at reflektere over forfatterens budskab. Man kan påstå at Stowe prøver at ”tvinge”
læseren til at tage stilling til de problematikker hun opstiller. Eksempler på dette
virkemiddel, samt min argumentation, vil blive vist i min gennemgang af de forskellige
temaer.
4
Den Amerikanske Borgerkrig, s. 157, Allan Ahle
Sort og hvid, s. 50-57, John Christensen
Slaveriet og den Amerikanske borgerkrig, s. 20, Karl-Johann Hermmsam og Ulrik Grubb
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
9
Personkarakteristikker
Nedenstående karakteristikker beskriver, hvordan Stowe har valgt at karakterisere hendes
vigtigste figurer og til hvilket formål hun har skabt dem. Alle karakterer er skabt til et
bestemt formål i romanen, og nogle af dem danner grundlaget for Stowes temaer. Eller med
andre ord – grundlag for hendes synspunkter.
5
Uncle Tom: Udover at være hovedpersonen i historien, forekommer Tom ydermere som en
slags rød tråd for handlingen. Alle øvrige figurer og deres skæbner i romanen har en eller
anden form for relation til Tom, og derved bliver alle side-historier relevante i forhold til
romanens overordnede handling. Allerede første gang vi møder Tom, får vi at vide at han er
”helten” i historien. ”(...) Who, as he is to be the hero of our story (...)”
6
. Udover dette er
Tom gennem hele romanen tilgivende, godhjertet, trofast og modig. Dette ser vi allerede i
starten af bogen i en scene, hvor han og andre slaver lige har fået at vide, at de skal sælges.
De diskuterer derfor hvorvidt Tom skal flygte sammen med Eliza, eller ikke: ” No, no I an’t
going (...), I would be the one to say no (...) If I must be sold, or all the people on the place,
and everything go to rack, why let me be sold. (...). Mas’r an’to blame”
7
. Trods hans familie
fra den ene dag til den anden er blevet splittet ad, formår Tom at tilgive sin ejer (Mr.
Shelby), samtidig med han er hans ejer trofast. Ydermere viser han et stærkt mod, idet han
vælger at blive og vente på at blive solgt i stedet for at flygte – hvilket ville medføre store
konsekvenser for resten af slaverne. Ydermere er Tom et eksempel på et kristent forbillede.
Alle hans valg og handlinger gennem historien er argumenteret ud fra et religiøst grundlag.
Hans forhold til Gud og kristendommen kommer stærk til udtryk i scenen hvor Simon
Legree
8
tæsker Tom, fordi Tom nægter at give ham informationer om Cassys
9
flugt. “Mas’r,
if you was sick, or in trouble, or dying, and I could save ye, I’d give ye my heart’s blood;
and, if taking every drop of blood in this poor old body would save your precious soul, I’d
give ’em freely, as the Lord gave his for me. Oh, Mas’r! Don’t bring this great sin on your
5
Det er ikke alle personkarakteristikker som der er henvisninger til/citater. Dette skyldes at personerne
automatisk bliver beskrevet i min gennemgang af temaerne.
6
, s. 21, linje 35
7
, s 37, nederst , linje 32
8
Tom’s sidste ejer. En grusom og ond mand, som ender med at tæske Tom ihjel.
9
En kvindelig slave, som Tom hjælper med at flygte.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
10
soul! It will hurt you more than’ twill me! Do the worst you can, my troubles’ll be over
soon; but, if ye don’t repent, yours won’t never end!”
10
Eliza: Trods Eliza’s rolle og skæbne ikke fylder meget i historien, er hun yderst
betydningsfuld, idet hun bruges til at belyse en af Stowes vigtigste temaer: ”At gøre
afroamerikanere til mennesker, i lighed med de hvide.”. Eliza karakteriseres som en modig
kvinde, der på grund af hendes stærke moderlige instinkt, trodser sin frygt og flygter med
hendes søn Harry, umiddelbart efter hun finder ud af, at sønnen skal sælges.
Mrs. Bird og Mrs. Shelby: Begge kvinder symboliserer to stærke kvindelige karakterer,
som begge er imod slaveri. Disse to kvinder er betydningsfulde for bogens budskab, idet de
også er med til at belyse en af de vigtige temaer i bogen. Temaet ”konflikten mellem
religiøse idealer og slaveri”. Disse to bruges samtidig som forbilleder for de hvide
kvindelige læsere.
George Harris: George er Eliza’s mand. George er en af de modige og oprørske
afroamerikanere i romanen. Han er med til at belyse temaet ”Loven problematiseres” blandt
andet fordi hans figur er med til at argumentere for hvorfor loven er forkert, og hvorfor man
som afroamerikaner ikke burde følge den.
Eva: Eva er med til at symbolisere det religiøse tema i bogen. Lig Tom, er hun udelukkende
godhjertet – og i kapitlet hvor hun dør, beskrives hun næsten som en engel.
11
Eva har et
kærligt og stærkt forhold til Tom og andre slaver. Eva står i stærk kontrast til hendes mor,
som afskyr slaver. Billedet af Eva som en idealiseret kristen, samt et eksempel på hendes
godhed kommer blandt til udtryk i en scene, hvor Eva spørger slaven Topsy, som opfører sig
dårligt, om hun ikke elsker nogen i denne verden. Topsy svarer, at hun intet kender til
kærlighed. Eva bliver ked af det og siger: ”(…) O Topsy poor child, I love you (…) don’t you
know that Jesus loves all alike?”
12
Det kunne tyde på at Eva ligeledes fremstilles som et
kristent forbillede for læseren.
Mr. Shelby og Mr. St. Clare: Begge mænd er to af ”de gode slave ejere”. I bund og grund
ved de godt slaveri er forkert, men de mener ikke, at man kan gøre noget ved det. Disse
10
, kapitel 40, s. 382, nederst
11
, s. 263-275, kapitel 26
12
, , s. 261 og 262, kapitel 25
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
11
figurer er begge med til at belyse temaet ”Om man er en moralsk eller en umoralsk slave
ejer, har ingen betydning, grundtanken er forkert – det ender altid uretfærdigt”.
Temaer
”At gøre afroamerikanere til mennesker. Ved at identificere afroamerikaneres følelser,
tanker og handlinger med de hvides.” På det tidspunkt, hvor bogen er skrevet, har store
dele af den hvide befolkning i USA ikke set afroamerikanere som mennesker – i hvert fald
ikke på samme niveau som den hvide mand og især ikke i Syden. Derfor er det essentielt, at
Becher fremstiller afroamerikanerne som mennesker af kød og blod, med basale følelser og
instinkter der er nemme at genkende også for hvide mennesker. I kapitel 7 ”The Mother’s
Struggle”, ser vi et eksempel på dette tema. Mr. Shelby har netop indvilliget i af sælge
Elizas søn Harry og Eliza beslutter sig derfor for, at flygte for at redde sin søn. Under
hendes flugt, bærende på hendes søn, er hun fortvivlet, udmattet og plaget af frygt – og
beder derfor Gud om hjælp. Efter denne scene bryder forfatteren Stowe ind i historien og
henvender sig til romanens læsere: ”If it were your Harry, mother, or your Willie, that was
going to be torn from you by a brutal trader, tomorrow morning – if you had seen the man,
and heard that the papers were signed and delivered, and you had only from twelve o’clock
till morning to make your escape – how far could you walk? How many miles could you
walk? How many miles could you make in those few hours, with the darling at your bosom –
the little sleepy head on your shoulder – the small, soft arms trustingly holding on to your
nick?”
13
Her antydes det, at Eliza har akkurat samme menneskelige følelser, som en hvid
mor ville have, hvis hun var i samme situation. Forfatteren henvender sig altså her direkte til
den hvide kvindelige læser, hvorved læseren kan identificerer sig med Eliza. Stowe bruger i
dette afsnit ovennævnte virkemiddel. Stowe bryder ind i historien”, stiller læseren et
spørgsmål – får læseren til at reflektere og derved forstærker det forfatterens budskab. Stowe
gør Eliza menneskelig ved at skildre basale humane følelser og handlinger – som enhver
mor kan identificere sig med.
Stowe problematiserer også teorien om, at ”den hvide mand er stærkt overlegen i forhold til
den sorte mand”. I en scene mellem George Harris og Mr. Wilson understreger Stowe, ved
hjælp af George’s karakter, hvor stupid teorien er: ”(...) Don’t I sit before you, every day,
13
, kapitel 7, s. 47, nederst linje 27
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
12
just as much as a man as you are? Look at my face – look at my hands – look at my body.
(...)
14
Igennem hele romanen er det tydeligt, hvordan Stowe prøver at gøre “afroamerikanere
til mennesker” og vise hendes læsere, at de ikke er en anden og underlegen race. Tværtimod
er de af kød og blod, med følelser, instinkter mm. i lighed med “den hvide læser”.
”Loven er uretfærdigt skruet sammen, og tillader derfor grusomheder – vi bærer alle
ansvaret” I scenen hvor Stowe starter med at introducere læseren for George Harris, som
værende den dygtigste på hele fabrikken, problematiserer hun derefter loven og beskriver de
grusomheder som loven har tilladt: ”Nevertheless, as this young man was in the eye of the
law not a man, but a thing, all these superior qualifications were subject to the control of a
vulgar, narrow-minded, tyrannical master.”
15
Altså loven tillader at George bliver udnyttet
af sin ejer for hans gode arbejde og opfindelser, men at fortjenesten aldrig vil komme ham
selv til gode. Udover dette bruger hun også figuren George Harris til at beskrive, hvorfor
loven gør det umuligt for en sort at leve et retfærdigt liv. At loven formår at ødelægge
afroamerikaneres liv. Dettes citat foregår under en scene hvor George møder sin gamle chef.
Her fortæller George om en pige han kendte, om den sidste gang han så hende - lænket til
hende ejer, mens hun ventede på at blive solgt: ”(…) and she was whipped, sir, for wanting
to live a decent Christian life, such as your laws gives no slave-girl a right to live (...)”
16
Dernæst påpeger hun, at lovene på ingen måde kommer slaverne til gode, og der derfor
burde være forståelser for, hvorfor man som slave ikke nødvendigvis føler at man skal
overholde lovene, og vigtigst af alt hvorfor man ikke burde overholde lovene. Igen bruger
hun figuren George til at beskrive det. Dette foregår i samme scene, hvor George forklarer
Mr. Harris, hvorfor han mener, at det er retfærdigt at han er flygtet fra sin ejer, og hvorfor
han ikke mener, at han burde forholde sig loyalt til loven:”Do you call these laws of my
country? Sir, I haven’t any country, any more than I have any father. But I’m going to have
one. I don’t want anything of your country, except to be let alone, (...) when I get to Canada,
where the laws will protect me, that shall be my country, and its laws I will obey”.
17
Stowe
bruger figuren George til at beskrive og argumentere for hendes synspunkt om en uretfærdig
lov og et uretfærdigt system.
14
, kapitel 11, s. 104, nederst linje 32
15
, kapitel 2, s. 12, linje 22 nederst
16
, kapitel 11, s 105, øverst linje 13
17
, kapitel 11, s. 105, sidste linje
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
13
Efter en scene hvor Tom og andre slaver skal sælges, bryder Stowe ind i historien, omtaler
en af slavehandlerne som værende ufølsom og forfærdelig og stiller derefter læseren
spørgsmålet: ”But who, sir, makes the trader? Who is most to blame? The enlightened,
cultivated, intelligent man, who supports the system of which the trader is the inevitable
result, or the poor trader himself?
18
Her problematisere hun igen loven ved at diskutere,
hvem der er den ”skyldige”. Hun lægger på en måde skylden over på befolkningen, som
stiltiende accepterer slaveriet, idet hun siger, at slavehandleren i virkeligheden bare er et
resultat af den lov ”vi alle har skabt”.
”Konflikten mellem kristne idealer og slaveri” Dette tema er det tema, som fylder mest
igennem romanen, hvorved der også bruges mange forskellige figurer til at belyse det. Mrs.
Shelby er en af de personer som belyser dette tema. I starten af bogen, hvor hun finder ud af,
at hendes mand har solgt Tom og Harry: ”It is a sin to hold a slave under laws like ours; I
always thought so when I was a girl – I though so still more after I joined the
church(..)”
19
”(..)Lord forgive us(..)”
20
Disse udtalelser optræder umiddelbart efter at Mrs.
Shelby siger, at deres finansielle problemer er en straf fra Gud. En straf fordi de har slaver.
Dette citat beskriver også, at Stowe anser lovene for værende syndige, og at det ud fra et
kristent synspunkt, ikke burde være sådan. En anden person som også belyser dette tema er
Mr. Bird, som er kvæker. I en diskussion mellem Mrs. Bird og hendes mand, hvor de
diskuterer loven siger Mrs. Bird at hun gerne vil trodse loven, fordi hun mener biblens regler
overgår lovens regler: ”Now John, I don’t know anything about politics, but I can read my
Bible; and there I see that I must feed the hungry, clothe the naked, and comfort the
desolate, and that Bible I mean to follow”
21
Ud fra kristne idealer nægter hun at adlyde
landets love.
Man kan sige, at Eva også er med til at belyse en del af dette tema, men på en anden måde.
Hun opstiller ikke en konflikt, men som beskrevet tidligere, fremstilles hun snarere som et
kristent ideal og forbillede for læseren. Hele hendes væremåde og forhold til slaverne,
beskrives også ud fra et religiøst grundlag. Hvilket f.eks. kommer til udtryk i eksemplet med
18
, s. 124, øverst linje 1
19
, s 33, nederst linje 26
20
s s. 34, nedersn linje 35
21
, s. 75, midten linje 22
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
14
slaven Topsy. Der findes mange andre eksempler i bogen som man også kunne have brugt,
men eksemplet med Topsy mener jeg er en af de stærkeste eksempler.
”Om man er en moralsk eller en umoralsk slave ejer, har ingen betydning,
grundtanken er forkert – det ender altid uretfærdigt” Mrs og Mr. Shelby fremstilles i
bogen som en ordentlig og god familie, altså gode slave ejere, som mod deres vilje bliver
nød til at sælge Tom. På et tidspunkt i en diskussion mellem Mr. Shelby og hans kone, hvor
Mrs. Shelby er meget ulykkelig over hendes mands beslutning, siger han: ”Well since you
must know, it is so. I have agreed to sell Tom and Harry both; and I don’t know why I am to
be rated as if I were a monster for doing what everyone does today”
22
. Denne udtalelse er
vigtig, fordi der senere i roman gives svar på, hvorfor man er et monster ” ved at gøre det,
alle gør i dag”. Da Eliza vælger at stikke af sammen med hendes søn, bryder Stowe endnu
engang ind i historien, for at beskrive de konsekvenser som Mr. Shelby’s valg og handlinger
har skabt ”(..) with a confused and stunning sense of the risk she was running, in leaving the
only home she had ever known, and cutting loose from the protection of a friend she ever
loved and revered”
23
Det nytter ikke noget at være en god slave ejer – for det er selve
grundtanken der er forkert. Det er forkert, at en slaves skæbne udelukkende afhænger af de
valg slave ejeren tager. Og konsekvensen af salget af Harry, har netop medført at Eliza må
forlade alt hun har elsket og de mennesker hun har stolet på, for at redde hendes barn og hun
vil nu være udsat for stor fare.
Tom som vi følger gennem hele bogen og hans skæbne, er også et eksempel på
konsekvensen af en slave ejers handlinger. Han starter med at leve trygt og godt med sin
familie hos Mr. og Mrs Shelby, men ender hos den onde slavepisker Simon Legree. Efter
Toms død kommer Mr. Shelby’s søn George Shelby tilbage for at købe Tom, men det er for
sent. Som sidste sætning i romanen, siger George til de andre slaver: ”It was on his grave,
my friends, that I resolved, before God, that I would never own another slave while it was
possible to free him; that nobody, through me, should ever run the risk of being parted from
home and friends, and dying on a lonely plantation, as he died. So, when you rejoice in your
freedom, think that you owe it to that good old soul, and pay it back in kindness to his wife
and children. Think of your freedom, every time you se U n c l e T o m ’ s C a b i n; and let
it be a memorial to put you all in mind to follow in his steps, and be as honest, and faithful
22
, s. 32, linje 14
23
, s. 47, linje 4
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
15
and Christian as he was”
24
At se på onkel Toms hytte minder George om, hvordan Tom
blev revet væk fra hans familie. George føler derfor at han aldrig vil eje slaver igen, netop
fordi det kan ende med at slaverne bliver skilt fra deres familie, pga. slave ejerens valg.
George og han familie, som er ”gode slave ejere” i kontrast til den onde Legree, som Tom
ender sine dage hos, er netop det, der argumentere for dette tema/budskab. Selvom Tom var
en ærlig, godhjertet og kristen mand, endte hans dage alligevel tragisk – alt sammen grundet
slaveri.
Stowes ”Condluding Remarks”
Efter selve romanens slutning har Stowe tilføjet et ekstra kapitel. I dette kapitel forsøger
Stowe endnu engang at understrege de synspunkter som hun har fremstillet i romanen. En af
de synspunkter som Stowe især prøver at understrege er de manglende menneskerettigheder
som slaver måtte leve under. ”There is, actually, nothing to protect the slave’s life, but the
character of the master.”
25
Igennem hele bogen har alle figurernes forskellige skæbner
netop påvist dette synspunkt.
Derudover lægger hun i dette afsnit, stor vægt på, at få læseren til af føle skyld. Hun prøver
at understrege, at det altså ikke kun er slaveholdige stater som er skyldige, men alle. At vi
alle, ved ”bare at se på”, bærer en del af ansvaret. ”Do you say that the people of the free
states have nothing to do with it, and can do nothing? Would to God this were true. But it is
not true. The perople of the free states have defended, encouraged, and participated; and
are more guilty for it, before God, than the South, in that they have not the apology of
education or custom. (…) There are multitudes of slaves temporarily owned and sold again,
by merchants in Nothern cities; and shall the whole guilt, or abloguy of slavery fall only on
the South?”
26
Her lægger hun et stort ansvar på Nordstaterne, da hun mener de i ligeså høj
grad er skyld i det. Som slutning på kapitlet prøver Stowe som det sidste at lægge ekstra
skyld på læserens samvittighed, ved at sige at hævnen fra Gud snart vil komme. Det er ikke
tilfældigt, at Stowe slutter af på en sådan måde, da mange amerikanere på dette tidspunkt
var meget religiøse ”Both North and South have been guilty before God (…) is this Union to
be save – but by repentance, justice and mercy; for, not surer is the eternal law by which the
24
, s. 406, linje 38 nederst, Harriet Becher Stowe
25
, s. 407, helt nederst, Harriet Becher Stowe
26
, kapitel 44. s. 411, linje 13, midten, Harriet Becher Stowe
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
16
millstone sinks in the ocean, than that stronger law, by which injustice and cruelty shall
bring on nations the wrath of Almighty God!”
27
Det kan tyde på at dette sidste kapitel har
været hendes sidste forsøg på at overbevise hendes læsere om hvor grusomt og syndigt
slaveri er. Om man er decideret slaveejer, eller bare er ”tilskuer”, har ingen betydning – det
er folkets fælles ansvar. Til sidst bruger hun desuden også dette kapitel til at argumentere for
hendes påstande. Hun argumenterer for at de forskellige menneskelige tragedier som
figurerne bliver udsat for, rent faktisk hænder i virkeligheden. På den måde styrker hun
hendes troværdighed.
Afsøgning af romanens historiske betydning
Harriet Becher Stowe var en hvid amerikansk kvinde, som var abolitionist og forfatter. I
1850 opfordrede Becher’s familie hende til at »skrive noget, som får hele denne nation til at
indse, hvilken forbandet ting slaveriet er.«
28
Derfor, i 1851 udkom ””
først i abolitionist-tidsskriftet National Era og i 1852 udkom bogen som roman. Stowe
mente at slaveri var grusomt og syndigt og ønskede at bogen ville vække opmærksomhed
omkring de grusomheder, som fandt sted i Syden. Allerede en uge efter bogens udgivelse,
havde den solgt 10.000 eksemplarer i Amerika og allerede efter et år 300.000. Da bogen fik
en del kritik for at være utroværdig, udgav hun året efter ”A Key To ”,
for at dokumentere hendes skildringer af slaveriet i .
29
Romanen Uncle
Tom’s Cabin’s popularitet voksede hurtigt og ved borgerkrigens begyndelse i 1861 havde
den solgt 4,5 millioner eksemplarer. Dette tal er stort i forhold til at USA’s befolkning var
på 32 millioner, hvoraf 5 millioner var slaver, som ikke kunne læse og at de fleste Sydstater
ikke ville udgive bogen. Hvis man ikke tæller børn med svarer til at hver fjerde voksen
amerikaner købte eller lå inde med romanen.
30
Det siges at nogle steder, især i Norden blev
bogen en ”øjenåbner”, præcis som Stowe ønskede, hvorimod den flere steder i Syden blev
forbudt af lovgivningsmagten, da man mente at bogen var en stor løgn, som ikke forholdt
sig til virkeligheden. Nogle mener at romanen er den mest eller en af de mest
27
,kapitel 44, s. 415, nederst, Harriet Becher Stowe
28
Sort og hvis. S.92, linje 11, John Christensen
29
http://en.wikipedia.org/wiki/Uncle_Tom's_Cabin#Contemporary_and_world_reaction
30
Uncle Toms Cabin, Introduction, Keith Carabine, Rutherford College University of Kent at Canterbury. (
Bogen , hvor der i denne udgave er vedlagt en introduktion til bogen
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
17
betydningsfulde romaner, som er skrevet af en amerikaner nogensinde.
31
Det menes at
romanen har været en medvirkende årsag til borgerkrigen idet den kraftigt har påvirket
holdningen til slavespørgsmålet, samtidigt med den gjorde det umuligt for folk at forholde
sig neutralt til diskussionen og derfor har skabt en større modstand mod slaveriet. Nogle
mener at romanen især ramte den dårlige samvittighed hos folk i Nordstaterne, hvor man
mente at man var nød til at tolerere slavehandelen i Syden, ” da man alligevel ikke kunne
gøre noget ved det.”
32
Selve præsidenten Abraham Lincoln som var med til at afskaffe
slaveriet, udtalte sig i et møde med Stowe i det hvide hus, at bogen var direkte skyld i
borgerkrigen. ”So you are the little lady who made this great war”
33
Vurdering og diskussion af bogens historiske betydning
Vurdering
Det er måske lidt overdrevet, når præsident Lincoln siger: ”So you are the little lady who
made this big war”. På det tidspunkt hvor bogen udkom havde abolitionist grupper allerede
opnået indflydelse, ved at danne det først parti som kæmpede imod slaveriet, Liberty Party
1840, som senere blev til Free Soil Party 1848. Disse første store skridt i kampen mod
slaveri var altså allerede så småt begyndt. Det kan tyde på at Stowe har valgt at skrive
romanen på det rette tidspunkt. De af hendes læsere, der har været enige i synspunkterne i
bogen, har rent faktisk haft mulighed for politisk at få indflydelse, idet Free Soil Party var
dannet – og at der var mulighed for at stemme på dem. Det at hver 4. amerikaner havde købt
bogen er også et tegn på hvor udbredt bogen har været – og hvor stor interessen for
slavespørgsmålet har været. Og at et flertal af den amerikanske befolkning otte år efter
bogen udkom vælger en præsident som ønsker at afskaffe slaveriet, kan tyde på at folkets
synspunkt om slaveriet har ændret sig markant i tiden efter bogens udgivelse idet den var en
inspiration til folket.
34
31
Uncle Toms Cabin, Introduction, Keith Carabine, Rutherford College University of Kent at Canterbury. (
Bogen , hvor der i denne udgave er vedlagt en introduktion til bogen
32
Den Amerikanske Borgerkrig, s. 37-38, Allan Ahle
Uncle Toms Cabin, Introduction, Keith Carabine, Rutherford College University of Kent at Canterbury. (
Bogen , hvor der i denne udgave er vedlagt en introduktion til bogen)
Slaveriet og den Amerikanske borgerkrig, s. 36, Karl-Johann Hermmsam og Ulrik Grubb
Disarming the Nation, the american civil war, s. 24-26
33
www.memory.loc.gov/ummem/today/jun05.html
34
http://www.harrietbeecherstowecenter.org/utc/impact.shtml
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
18
Derudover kan det også tyde på at bogen har haft indflydelse på politikerne, idet at flere
politikere, f.eks. James Weaver udtalte, at han efter at have læst romanen, blev overbevidst
om, at være aktiv i abolitionist bevægelsen. Det kan godt være at bogen blev kritiseret for at
være utroværdig, da den udkom, men idet at hun året efter skrev ”A Key To Uncle Tom’s
Cabin” har det muligvis styrket bogens troværdighed – desuden var hun allerede en kendt
forfatter før bogen udkom, hvilket også kan have gjort hendes roman mere troværdig.
35
At
romanen skulle have formået at få sin læser til at tage stilling til slavespørgsmålet, kan
muligvis være rigtigt, idet hun flere steder i bogen stiller spørgsmål direkte til læseren.
Bogens budskab viser også at man f.eks. ikke behøver at være abolitionist for at vide at
slaveri er forkert, det burde man vide af sig selv. Det, at det siges, at folk især i Nordstaterne
blev påvirket, fordi de fik dårlig samvittighed, kan være rigtigt. Især i Stowes sidste kapitel
lægger Stowe et ekstra stort ansvar over på Nordstaterne. Et ansvar for at slaveri stadigt
foregik. En af de vigtigste argumenter for, at bogen kan have haft stor betydning, er
romanens religiøse tema. Stowe formår igennem kristne idealer at skabe skyldfølelse hos
den kristne læser. Og da der netop var opstået voldsomme religiøse strømninger i samme
tidsperiode – kan bogen muligvis have påvirket mange amerikanere. Det er derfor muligt, at
Stowe har ændret mange religiøse amerikaneres syn på slaveri.
Diskussion
Hvordan kan kunst, og i dette tilfælde en fiktiv skønlitterær roman, få så stor betydning, når
den jo netop bare er fiktiv?
Skønlitteratur berører og påvirker læseren. Skønlitteratur kan påvirke på en sådan måde, at
læseren ændrer sin måde at tænke, tale og handle på. Derudover kan skønlitteratur ændre
læserens måde at anskue sin tilværelse og verden på.
36
Ud fra dette kan man overveje,
hvorvidt Stowes roman har haft mulighed for at påvirke læseren på en sådan måde, ud fra
om romanen er repræsentativ for samtiden? Stowe har som sagt ønsket at skildre
virkeligheden – igennem en fiktiv historie. Og ud fra min analyse og historiske kilder – ses
en lighed. Skildringen af familiesplittelserne i romanen er netop det, som hyppigt skete i
samtiden. Derudover er skildringen af slavernes levevilkår også i lighed med historiske
kilder – det vil sige romanen er altså højst sandsynligt repræsentativ for samtiden.
35
http://en.wikipedia.org/wiki/Uncle_Tom's_Cabin#Literary_significance_and_criticism
36
http://www.dlm.dk/budskabet/c103/6-livsvigtig-litteratur/at-laese-skoenlitteratur/pg1/
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
19
Når det så er sagt, skal man huske på at i en fiktiv fortælling, har forfatteren mulighed for at
fordreje virkeligheden meget eller en smule, for at opnå et bestemt budskab med en given
roman. Her menes det ikke at Stowe har ændret på virkeligheden – men hun har valgt at
hendes personer i romanen skal gennemgå ekstreme oplevelser, for på den måde at forstærke
hendes budskab. Et eksempel er Uncle Tom’s hjerteskærende skæbne. Ligegyldigt hvor
mange pinsler Tom må gennemgå overgår hans udholdenhed, tilgivende hjerte og godhed
alting. Et sådant eksempel på en slave virker meget usandsynligt og er netop en af de ting
som bogen blev kritiseret for.
37
Men faktum er, at en historie som denne, kan formå at skabe
empati hos læseren, og det er det der er det vigtige.
De forskellige temaer i bogen er ekstremt vigtige for bogens budskab, da de som sagt
argumenterer for et anti-slaveri synspunkt. Stowe forsøger ved hjælp af disse temaer,
figurernes skæbner, de forskellige direkte spørgsmål til læseren, at lægge et pres på læseren.
Samtidig med, at hun forsøger at argumentere for hendes synspunkt, prøver hun at få
læseren til at tage stilling til diskussionen. Idet at hun igennem hele roman udstiller
afroamerikanerne som ”ofre” med hjerteskærende skæbner, kan det næsten ikke undgås at
læseren får vækket nogle følelser i sig. Desuden udstiller hun ikke de hvide som ”onde
mennesker”, men viser blot at om man vil erkende det eller ej, vil slaveri altid ende tragisk –
og der er intet godt ved det. I det hun ikke direkte ”peger fingre af nogen”, men netop bare
påpeger, at alle gode som onde, bærer et ansvar for slaveri, kan det tyde på at Stowe formår
at skabe empati hos læseren – empati, hvor man får evnen til at føle og forstå andres
følelser
38
, og i dette tilfælde får læseren empati for figurerne i bogen. Derudover tyder det
også på at hun får skabt sympati – sympati hvor læseren føler en form for velvilje overfor de
synspunkter en person giver udtryk for,
39
og i dette tilfælde de synspunkter som Stowe
giver udtryk for igennem hendes roman – idet hendes synspunkter er ekstremt stærke og
gennemtrængende.
Dette er essentielt, fordi hun netop ved at frembringe disse følelser, kan ændre en stor del af
hendes læseres tidligere synspunkter. Det vil sige, det er altså ikke kun hendes
argumentation mod slaveri, som kan have påvirket læseren, men også figurernes
hjerteskærende skæbner, som skaber empati og sympati hos læseren, samt hendes litterære
37
http://www.harrietbeecherstowecenter.org/utc/impact.shtml
38
http://da.wikipedia.org/wiki/Empati
39
http://da.wikipedia.org/wiki/Sympati
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
20
virkemiddel, som formår at tvinge læseren til at tage stilling til slavespørgsmålet. Disse tre
faktorer kan muligvis have været udslagsgivende for bogens betydning, idet det kan have
skabt en ændring af læsernes synspunkter til slaveriet. Romanens sentimentale præg og
melodramatiske fiktive handling, som skaber empati og sympati hos læseren, er netop det
som adskiller skønlitteraturen fra f.eks. artikler, historie kilder, autentiske beretninger mm.
Ikke sagt, at disse ikke også kan frembringe følelser hos læseren – men forfatteren bag en
skønlitterær fiktiv tekst, er i højere grad i stand til at formidle præcis det budskab med
bogen, som forfatteren nu engang har ønsket.
Konklusion
Når en roman som ”” bliver købt og læst af så stor en del af
befolkningen tyder det på, at den har vakt meget stor opsigt, da den blev udgivet. Og når så
mange har læst en roman, der indeholder stærke følelser og stærke synspunkter mod
slaveriet, må den have haft indflydelse på befolkningens holdning til slaveriet. Selvom der
allerede var oprettet selskaber og et politisk parti mod slaveriet – så når budskaberne i
Stowes roman, gennem det store salg af bogen, ud i mange amerikanske hjem –
sandsynligvis mange flere end abolitinisternes budskab ellers ville være nået ud til. Når så
mange har læst bogen og da USA otte år efter romanens udgivelse vælger den første
præsident, der er imod slaveriet, må der blandt Lincolns vælgere have været mange, der har
læst ””. Derfor tyder det på, at der en sammenhæng mellem budskaberne
i romanen og befolkningens holdning til slaveriet. På det tidspunkt, hvor Harriet Becher
Stowe skriver ”” findes der som sagt allerede abolitionister, som har
opnået politisk indflydelse, så derfor vil jeg ikke mene at hun var ”direkte skyld i krigen”.
Men når 4,5 millioner amerikanerne har købt bogen, så må Stowes synspunkter om slaveriet
været nået ud til langt flere almindelige amerikanere, end politikere/abolitionister elllers
ville have nået ud til. Derfor må man kunne tillade sig at konkludere at romanen muligvis
har været en medvirkende årsag til det folkelige ønske om afskaffelse af slaveri.
Når man diskuterer ”kunstens muligheder” kan man forestille sig, at sproget i en
skønlitterær roman som ”UncleTom’s Cabin” har været nemmere at forstå for den
almindelige amerikaner end religiøse eller politiske skrifter – og på den måde har Stowe haft
nemmere ved at overbevise sine læser om hendes budskaber og problematisering af
slaveriet. På grund af romanens store popularitet tyder det på, at budskaber/synspunkter, der
[navn fjernet] Studieretningsprojekt d.21-12-11
3b ””
21
er pakket ind i en spændende handling, kan opnå et stort antal læsere. Og med romans
sentimentale præg, samt dens skabte empati og sympati hos læseren - har romanen muligvis
opnået at ændrer dele af sit publikums synspunkter til slaveriet. Og det er netop dette, som
muligvis har været den udslagsgivende faktor for bogens historiske betydning.
Litteraturliste:
Primære kilder:
Engelske primære:
http://www.civil-war.net/narratives/slavenarratives.asp
http://www.civil-war.net/narrativedata/sarah_frances_shaw_graves.pdf
http://www.civil-war.net/narrativedata/john_fields.pdf
Stowe, Becher Harriet; , 1852. Udagave: With an Introduction and Notes
by Dr. Keith Carabine, University of Kent at Canterburry. Wordsworth Classics, 2002.
Sekundære kilder:
Danske sekundære:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/31428:Kultur--Hytten-skriver-stadig-
historie?article_page=2
Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb; Slaveriet og Den amerikanske borgerkrig.
Gyldendals Borghandel, Nordisk Forlag A.S, 2000
Ahle, Allan; Den amerikanske borgerkrig. Systime A/S, 2001
Christensen, john; Sort og Hvid. Slaveriet i Nordamerika, 2, fra revoultion til Borgerkrig
1787-185. Forlaget Emil, 2002
Engelske sekundære:
Young, Elizabeth; Disarming the Nation, the American Civil War. The University of
Chicago, 1999
