with the use of language, to find out how these elements help the readers identifying them-

selves in the book. The question whether the Danish welfare state encourages social mo-

bility and whether the society could do without the Danish welfare state, forms the basis of

the discussion. The study concludes that a possible reason to the declining amount of

mould breakers, regardless of the welfare state’s attempt to neutralise the social and eco-

nomical differences, might be caused by the lack of morality among the lower social class.

Indholdsfortegnelse

Indledning!....................................................................................................................!2!

Relevante samfundsfaglige teorier og begreber!...........................................................!3!

Pierre Bourdieu!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#!

Analyse af “ Bundfald”(2016) af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm!........................!7!

Sprog!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)*!

Fremmer den danske velfærdsstat den sociale mobilitet?!..........................................!13!

Konklusion!.................................................................................................................!16!

Litteraturliste!.............................................................................................................!17!

som er skrevet for at give over- og middelklassen et indblik i den forfærdelige og barske

hverdag i Underdanmark, præget af vold, stoffer, alkohol og seksuelt misbrug. Mange sam-

fundstænkere har opstillet teorier for hvad der skal til for at bryde den negative sociale arv.

Med en så god velfærdsstat som den danske, spørger folk sig selv efter opdagelsen af de

absolut nederste lag i samfundet sig selv hvordan man kan falde igennem sikkerhedsnettet,

og sætter dermed også spørgsmålstegn ved hvad, den danske velfærdsstat egentlig gør for

det såkaldte Underdanmark - er velfærdsstaten spild af penge og ressourcer, eller sikre den

Danmarks fremtid gennem uddannelse og økonomisk og rådgivende hjælp til det vi be-

nævner underklassen.

til at identificere sig med bogen, og forholde sig til problemet om den sociale arv og det

mørke Underdanmark. Lige netop det mørke Underdanmark forsøger Karina Pedersen

igennem sin bog ”Helt ude i hampen” at belyse. Karina Pedersen får igennem belysningen

af de nederste social lag samt belysningen af den danske velfærdssats dårlige sider pointe-

ret. Karina Pedersen forsøger igennem hendes oplevelse af den danske underklasse at ska-

be en debat omkring velfærdsstaten og dens eksistens. En debat der omhandler manglende

moral i underklassen, og dobbeltmorale hos debattøren. Spørgsmålet er altså om man

egentlig kan undvære den danske velfærdsstat, og dens hjælp på vejen mod et liv med til-

værelse?!

Pierre Bourdieu

sammenhænge. De forskellige kapitaler, og individets habitus fungerer som en refleks.

Man kan være fristet til at blande habitus og opdragelse sammen. Forskellen er dog, at ha-

bitus som sagt vil fungere som en refleks, og man som regel ikke kan forklare, hvorfor man

handlede lige netop på den måde, man gjorde. Opdragelsen derimod er bevidst og bærer

præg af, hvordan forældre ønsker, deres afkom skal handle i givne situationer.

Bourdieus fire kapitaler:

Anthony Giddens

Giddens holdning til Bourdieus habitusteori er, at den hører til i det traditionelle samfund.

Giddens har derfor lavet sin egen teori med fokus på tre forhold, han mener, passer ind i

det senmoderne samfund

4

.

1

2

Giddens mener, at tiden og det fysiske rum er blevet ophævet på grund af de mange nye

teknologier. Hvilket vil sige, at hvor det før i tiden tog lang tid at rejse og kommunikere,

har moderne transportmidler, mobiler og internet ophævet det fysiske rum. Med ophævel-

sen af det fysiske rum, er individet altså frit, og har mange muligheder foran sig.

Giddens mener, at det er på baggrund af adskillelsen af tid og rum, at udlejringen sker.

Giddens skelner mellem to typer af udlejringsmekanismer: Symbolske tegn og ekspertsy-

stemer. De symbolske tegn kan, ifølge Giddens, være penge, der hjælper med at adskille

tid og rum ved at muliggøre aktiviteter på tværs af tid og rum. Symbolske tegn er altså ud-

vekslingsmedier, som kan sendes videre uden hensyntagen til særlige karakteristika hos de

flyve dig fra a til b, og du stoler på eksperten med uddannelsen og på eksperten, der har

sørget for, at flyet er skruet rigtig sammen. Men udover din tillid til eksperterne, er der

stadig en risiko for, at et eller andet kan gå galt, en risiko vi ikke kan gøre noget ved, men

blot stole på, at systemet er sikkert. Den store tillid til systemerne, og nødvendigheden af

tilliden, erklærer Giddens smal tilhænger af Ulrich Becks teori omkring risikosamfundet

5

.

En væsentlig grund til udlejringen af de sociale relationer kan også skyldes kvindernes

indtræden på arbejdsmarkedet

6

. Efter kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, er pasning

og opdragelse i høj grad overdraget til offentlige institutioner såsom børnehaver og skoler.

med samfundet? Et realistisk bud kunne være, at samfundet ville gå fra det senmoderne og

tilbage til det traditionelle samfund. Et samfund, hvor man fødes ind i en social rolle, uden

nogen mulighed for at bryde ud af denne rolle. Karina Pedersens bog “Helt ude i hampen”

er en utrolig subjektiv skildring, også i den forstand at bogen kun tager udgangspunkt i

ghettoen “Korskærparken” i Fredericia, og i Karina Pedersens eget underklasseliv. Karina

Pedersen virker i den sammenhæng fast besluttet på, at fordi løsningen ikke fungerede for

Pierre Bourdieus teori om de fire kapitaler ind i diskussionen, så forsøger velfærdsstaten at

skabe økonomisk kapital gennem diverse offentlige ydelser, kulturel kapital gennem gratis

uddannelse, symbolsk kapital via uddannelse, det eneste der mangler for at bryde den ne-

gative sociale arv er dermed det sociale kapital. Det sociale kapital er det Lisbeth Zornig

forsøger at tilføre Underdanmark gennem sit mønsterbryder- og mentorprogram. Mentor-

programmet skal via en mønsterbryder, der selv har befundet sig i samme miljø og situati-

on, hjælpe den udsatte på rette vej. Det vil altså sige, at hvis underklassen er klar til at tage

mod den hjælp, de får tilbudt, og Bourdieus teori om at overskud på alle kapitalerne vil

skabe positiv social arv, så vil en afskaffelse af den danske velfærdsstat være selvmord for

er synet på omtale. Da jeg spurgte Lisbeth Zornig om underklassen er blevet underhold-

ning for middelklassen, svarede hun at dårlig omtale jo var bedre end ingen omtale, og

specielt når det gælder et så følsomt, men samtidig glemt emne. Karina Pedersen har delvis

også denne holdning, hendes begreb om opmærksomhed er dog rettet mod salg af bogen,

men har samme opfattelse af, at dårlig omtale er bedre end ingen. En anden relevant ting at

se på, når der diskuteres hvorvidt den danske velfærdsstat fremmer social mobilitet, er om

der folk i de sociale lag, så kan hun alligevel takke velfærdsstaten for at give hende mulig-

heden for at tage en gymnasial uddannelse, og senere en universitetsuddannelse i Østeuro-

Ud fra de forskellige redegjorte teorier og begreber, kan det slås fast, at vi lever i et sen-

og begreber vil give en mere præcis indsigt i opgavens formål, og dermed også have be-

tydning for forståelsen af den senere analyse og diskussion. Analysen af ”Bundfald” har

vist, at hovedparten af bogens handling, miljø og personer er fra den absolut nederste del af

samfundet, hvor svigt, seksuelt misbrug, vold, alkohol og stofmisbrug er en del af hverda-

gen. En hverdag, den danske middel- og overklasse har svært ved at forholde sig til og re-

latere til. Zornig og Lindholm drager brug af aktuelle personer og sager, og har ladet sig

kraftigt inspirere af, hvordan virkeligheden udspiller sig i nogle miljøer i Danmark. Bogen

kan fungere som forbillede for de nederste klasser i samfundet, både som motivation for

ikke at ende i bunden af samfundet som Ronny, men også som motivation for at forsøge at

skabe sig et liv med tilværelse. I diskussionen bliver der sat spørgsmålstegn ved, om den

danske velfærdsstat fremmer den sociale mobilitet, og dermed også hjælper individet med

hjælpende skub på vejen.

Et bud på det faldene antal mønsterbrydere, på trods af velfærdsstatens forsøg på at udligne

de sociale og økonomiske forskelle, kan være den manglende moral som Karina Pedersen

omtaler.!

Trykte værker

Andersen, Lisbeth Zornig m.fl: Bundfald, People´sPress, 2016

Andersen, Lisbeth Zornig m.fl: Underdanmarks jægersoldater - om at hjælpe brændte

Brejnrod, Poul, Sociologi, Gyldendal, 2009

Bundgård, Maria Bruun m.fl: Sociologisk SET – en grundbog i sociologi, Systime, 2010

Tidsskrifter

Ejrnæs, Morten, Pædagoger, forskere og diskursen om social arv, Tidsskrift for socialpæ-

dagogik af Dansk Forening for Socialpædagogik, 2008 (Nr. 21)

Links

Fahnøe, Sanne: Zornig går i krig med Karina fra underklassen: 'Hun tigger selv - Karina

http://www.bt.dk/danmark/zornig-gaar-i-krig-med-karina-fra-underklassen-hun-tigger-

selv-karina-skylder-mig-

Besøgt d. (Artikel)

Hermansen, Anne Sophia: En flue i velfærdssuppen: Karina Pedersen er på mange måder

en-hvid-kvindelig-udga

Jespersen, Per Michael: »Underklassen mangler moral - ikke penge«. I: Politiken,

Besøgt d.

Besøgt d.

https://e10sociologi.wikispaces.com/Mønsterbrydere

Besøgt d.

http://f09sociologi.wikispaces.com/Giddens+(om+social+arv)+og+Ejrnæs

Besøgt d.

https://11-14ugg.wikispaces.com/Sociologi

Besøgt d.