SRP om Sociale Medier i Samfundsfag A og Mediefag B

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

1. Indledning

Tænk på en helt almindelig tur ned af Strøget. Bag dig hører du en person råbe: Never back down! Gud hvor

er Sean Faris lækker! Du forsætter ind i en tøjbutik, hvor den kvindelige butiksassistent byder dig velkom-

men med et smil, hvorefter hun siger: Okay, it's official; Mads Langer skal føde mine børn! En anden kunde

griner, mens han tilføjer kommentaren: Er lige blevet klippet - føles SÅ godt...

Selvom det virker absurd, findes der platforme, hvor man på førnævnte måde har mulighed for at ud-

trykke sig til mere eller mindre offentlig skue. Her henviser jeg til de sociale medier, hvor selvrealisering og

selveksponering er i højsædet. Hvis vi f.eks. kigger på det sociale medie Facebook, findes der ét fællestræk

for de 60 millioner aktive brugere. Der er én profil, som for brugerne er allermest attraktiv - nemlig deres

egen.

Et spændende spørgsmål er dernæst hvordan, forbruget af de sociale medier påvirker vores identi-

tetsdannelse. I denne opgave vil jeg først redegøre for to teoretikeres syn på identitetsdannelse i det sen-

moderne samfund, herunder Anthony Giddens og Christopher Lasch. Dernæst vil jeg analysere og fortolke

filmen The Social Network ved bl.a. at lave en næranalyse af to nøglescener. Herefter laves der med fokus

på identitetsdannelse en kort perspektivering til David Finchers Fight Club. Endvidere vil jeg undersøge

danskernes forbrug af de sociale medier, hvilket vil danne grundlag for at diskutere fordele og ulemper i

forhold til de sociale medier og individets identitetsdannelse. Hvis I har spørgsmål, kan I jo altid tilføje mig

som ven på Facebook, Twitter, LinkedIN, Myspace, Friendster, Tweetpeek, Socializr, Hi5 eller også meget

gerne følge med på min blog på HotBlogs.dk.

Lavrsen, Nynarcissisme: mig, mig, mig! 2008

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

2. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

2.1 Anthony Giddens

Anthony Giddens er en engelsk sociolog og født i 1938. Han er særlig kendt for sine sociologiske teorier,

i dette afsnit vil jeg hovedsageligt kigge på hans teorier omhandlende centrale vilkår for individets identi-

tetsdannelse i det senmoderne samfund.

Identitetsdannelse er et abstrakt begreb, hvortil der findes mange forskellige tilgange.

Giddens har

som i modsætning til mange andre teoretikere valgt at slå selvet og identiteten sammen, og bruger altså

derfor begrebet selvidentitet.

Selvidentiteten er ikke en konkret størrelse, men kan i stedet beskrives såle-

des:

Selvets refleksive projekt, som består i at opretholde en sammenhængende, men konstant reviderede bi-

ografiske fortællinger (...)

På metaforisk vis beskriver Giddens selvidentiteten som en kontinuerlig fortælling, hvor narrativen kon-

stant kan ske at skulle ændres. Et eksempel kunne være, hvis et menneske er udsat for en vigtig begiven-

hed. Denne begivenhed får personen til at opfatte sine holdninger til livet anderledes, og derfor må ”for-

tællingen om selvidentiteten” ændres på visse punkter. Giddens mener heller ikke, at selvidentiteten på

denne måde er noget, der opstår på baggrund af individets adfærd eller i andre individers reaktioner på

denne.

Denne måde at opfatte selvidentiteten på er bl.a. et resultatet af overgangen fra det traditionelle sam-

fund til det senmoderne samfund.

I det traditionelle samfund var et begreb som social arv

en normalitet

og slet ikke så negativt betonet, som det må siges at være i dag. Her var det forventeligt, at man blev det

samme som sine forældre. Hvor man i det traditionelle samfund blev påvirket af en række ydre faktorer,

såsom traditioner, normer og værdier,

kan man omvendt sige, at identiteten i det senmoderne samfund i

højere grad præges af indre faktorer. Hvad vil jeg gerne med mit liv? Og hvorfor vil jeg gerne det? Et billede

på dette kunne være, at individernes ”fortællinger” i det traditionelle samfund kunne betegnes som cirku-

lærer og præget af gentagelser, hvorimod vores ”fortællinger” nu er mere lineære og fremadrettede.

Giddens skildrer endvidere det senmoderne samfund som dynamisk - vi lever i en løbsk verden, der

kan beskrives ved tre essentielle hovedtræk. Det første karaktertræk er adskillelse af tid og rum. Gennem

Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 426

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

Johansson, Selvet, 2011, s. 198

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 14

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 70

Brejnrod, Sociologi, 2007, s. 79

Brejnrod, Sociologi, 2007, s. 114

Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 436

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

f.eks. Internettet og de sociale medier kan vi have kontakt med venner fra fjerne dele af verden. Vi befinder

os stadig i samme tid, men er uafhængige af rummet, hvori denne adskillelse altså ligger.

Det næste hovedtræk er det, som Giddens kalder udlejring. Hertil kobles to begreber, symbolske tegn

og ekspertsystemer,

hvor det relevante for denne opgave er det sidst nævnte. Ekspertsystemerne er i tæt

relation til adskillelsen af tid og rum, da det i høj grad er dem, som muliggør adskillelsen.

Et ekspertsystem

kunne f.eks. være Facebook, som på deres startside præsenterer deres fineste opgave: Facebook hjælper

dig med at dele og holde forbindelsen ved lige med personerne i dit liv.

Når man som bruger benytter sig

at Facebook, må man sætte sin lid til ekspertsystemet og dets troværdighed. For Giddens er individets tillid

også en helt central betingelse for, at kunne overleve i det senmoderne samfund. Derfor må man som indi-

vid træffe en beslutning om, at man vil have tillid til disse ekspertsystemer.

At træffe beslutninger og

senmodernitetens mange valgmuligheder er det tredje hovedtræk for individets vilkår i det dynamiske sam-

fund.

Her handler det om mennesket, der øger sin refleksivitet. Hvor man i det traditionelle samfund på for-

hånd kendte sin fremtid, har individet i højere grad opnået en frisættelse, hvor det selv kan vælge.

Alle

disse valg kan kobles sammen med den tidligere nævnte pointe omhandlende vigtige begivenheder. Valge-

ne udgør en risiko for, at man vælger forkert, hvilket også kan være med til at ændre selvidentitetens for-

tælling. I det senmoderne samfund er hvert individ altså sin egen lykkes smed.

Ift. identitetsdannelse spiller den øgede refleksivitet en helt central rolle, da det ændrer hele grundla-

get for, hvem man er og ikke mindst hvem, man kan blive. Både adskillelsen af tid og rum og udlejringen er

to faktorer, der bidrager til denne øgede refleksivitet, da de begge skaber helt nye muligheder for individet.

2.2 Christopher Lasch

Christopher Lasch var amerikansk samfundsdebattør og historiker, som levede fra I modsæt-

ning til Giddens kan Lasch ikke direkte betegnes som en egentlig samfundsteoretiker, og han har heller ikke

opstillet nogen konkret forståelse af begreber som identitet og identitetsdannelse. I stedet fik Lasch sit

internationale gennembrud i 1978 med bogen The Culture of Narcissism,

som beskriver narcissistiske

samfundstræk, der fint kan sættes i forbindelse med identitetsdannelse.

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 28-29

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 30

Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori, 2007, s. 434

http://da-dk.facebook.com/

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 30

Jacobsen, Sociologi og modernitet, 2010 s. 50

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-t./Filosoffer_1900-

t._-_USA_-biografier/Christopher_Lasch?highlight=Christopher%20Lasch

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

En af grundelementerne i Laschs teori er den svigtende fornemmelse af historisk tid. Lasch mener, at vi

har mistet fornemmelsen af kontinuitet, og derfor ikke længere føler os som et led af en historisk sammen-

hæng. I vores hverdag er vi blevet vandt til bekymringen om fremtidige, overhængende katastrofer, og

derfor stiger vores behov for at leve i nuet. Ifølge Lasch bliver fokusset på de menneskelige værdier, da

vores egen gøren og væren er en mere overskuelig størrelse end de store katastrofer. Overlevelsesmeto-

den er at opnå en indre, psykisk selvforbedring.

Laschs pointe er dernæst, at konsekvenserne af individer-

nes indad søgende overlevelsesmetode frembringer narcissistiske træk i et større eller mindre omfang.

For at få en forståelse af begrebet narcissisme er myten om Narcissus central. Denne blev nedskrevet i

ca. 330-331 f.Kr.

af den romerske digter Ovid.

Mange kender den i dag som myten om Narcissus, hvor

den unge dreng ser sit eget spejlbillede i en sø og forelsker sig i ham selv. Det er ikke muligt for Narcissus at

få anerkendelse fra sit spejlbillede, og i sit dramatiske forsøg på at opnå anerkendelsen, drukner han i søen.

Den traditionelle tolkning af myten handler om selvforelskelse,

men det er vigtigt at pointere, at der i

myten ligger forskellige tolkninger, hvilket jeg vil vende tilbage til sidst i redegørelsen ved at sætte Laschs

teori i perspektiv til nutiden.

Ifølge Lasch er det for en narcissist livsvigtigt, at andre misunder dem. Selv-anerkendelse afhænger af

offentlig godkendelse, hvor narcissisten ser prætention som vigtigere end den egentlige præstation. I for-

længelse af dette skriver Lasch også, at intet er så stor en succes som det, der tager sig ud som en succes.

Det er lige meget, hvilke kvaliteter narcissisten i virkeligheden har, så længe han formår at overbevise of-

fentligheden om, at han besidder dem. Hele identitetsdannelsens grundlag for narcissister afhænger altså

af offentlighedens positive respons på det, man foretager sig. Hvis narcissisten ikke oplever denne aner-

kendelse, fyldes de i stedet af tomhed.

Som perspektiv på Christopher Laschs teori om narcissisme har Lars Lundmann Jensen, cand.psych. fra

Københavns Universitet, udarbejdet sin egen teori, nynarcissisme.

Jensen mener ikke, at Narcissus blev

forelsket i sig selv, men derimod sit spejlbillede, som Narcissus troede var en af søens guder. Endvidere

mener Jensen, at narcissisme kan forbindes til fortællingernes død

eller som Lasch ville definere det; den

svigtende fornemmelse af historisk tid. For Jensen bunder problemet i, at vi, bl.a. på grund af fortællinger-

Lasch, Narcissismens kultur, 1982, s. 19-21

Lasch, Narcissismens kultur, 1982, s. 59

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Narcissus

http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Narcissus

Lasch, Narcissismens kultur, 1982, s.67

Lasch, Narcissismens kultur, 1982, s.49

Lundmann Jensen, Hvem er jeg? 2006, s.193

Lundmann Jensen, Hvem er jeg? 2006, s.130

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

nes død, har svært ved at finde ud af hvem, vi er som mennesker. Derudover påpeger han også, at der i

vores senmoderne samfund hersker en norm om, at man skal vide hvem, man er. Derfor opstår denne ny-

narcissisme - da individerne ikke kan finde ud af hvem, de er, men samtidigt ved, at de er nødt til at finde

ud af det for at leve op til normen, søger de bekræftelse i andre end dem selv - ifølge Jensen fordi, at indi-

viderne i overført betydning i sig selv ikke eksisterer.

For at definere dem selv, må de altså spejle sig i an-

dre. Derudover bruger Jensen også begreberne idealjeget og idealfiguren, hvor idealjeget er det, som man

gerne vil være for at opnå anerkendelse fra idealfiguren. De sidste to begreber bruges dog med henblik på

barnets identitetsdannelse.

3. David Finchers The Social Network

Nu har vi fået klargjort tre forskellige syn på forhold for individernes identitetsdannelse i det senmoderne

samfund. I dette afsnit skal vi i stedet se en mere kunstnerisk måde at skildre disse forhold på, og dette

gøres ved at analysere filmen The Social Network (2010), som er instrueret af David Fincher og efter manu-

skript af Aaron Sorkin.

Jeg vil først gennemgå filmens overordnede karaktertræk, for dernæst at analysere

to nøglescener med henblik på filmiske virkemidler brugt ift. at iscenesætte Mark Zuckerbergs karakter.

Derefter sammenfattes næranalyserne, og der opnås en fortolkning af filmens bud på individer i identitets-

krise. Afslutningsvis vil der med fokus på identitetsdannelse blive perspektiveret til David Finchers Fight

Club. (1999)

Det er vigtigt at fastslå, at de udvalgte nøglescener i realiteten ikke er nøglescener. På grund af filmens

særlige komposition er der i stedet tale om nøglesekvenser, hvor puslespilsprikker fra de forskellige hand-

lingsforløb sammenlagt giver en højere mening. Filmens komposition er i sig selv en pointe, hvilket jeg vil

vende tilbage til i næste afsnit.

3.1 Filmens overordnede træk

The Social Network er et dokudrama; en fiktionsfilm, der tager afsæt i en virkelig historie.

Nemlig den

autentiske historie om den universitetsstuderende Mark Zuckerberg, der opfinder det sociale medie Face-

book. Filmens form som blandingsgenre gør det centralt at undersøge brugen af fiktions- og faktakoder.

Dokudramaet balancerer konstant på grænsen mellem virkelighed og det opdigtede. Hvor langt kan man gå

før de filmiske virkemidler tager overhånd og gør historien utroværdig? På den anden side kan man heller

Lundmann Jensen, Hvem er jeg? 2006, s.14

Lundmann Jensen, Hvem er jeg? 2006, s. 30

http://www.imdb.com/title/tt1285016/

Olsen mfl., Levende billeder, 2007, s.59

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

ikke skære alt overflødigt fedt fra, da filmen derved mister sit filmiske sprog og også formen som fiktions-

film. Denne balancegang ses fint i The Social Network, hvor både fiktions- og faktakoder præger filmens

dramaturgi. Jeg vil i min næranalyse pointere centrale steder, hvor de førnævnte koder optræder. Derud-

over ses der i filmen også træk fra den amerikanske screwball-komedie,

hvor den rappe dialog mellem

karaktererne er i højsædet. David Fincher betegner også selv sin film som dialogdrevet,

og i filmen ser vi

flere steder, hvor karaktererne taler i munden på hinanden.

Filmens dramaturgi er præget af et tostrenget handlingsforløb. Handlingsforløb 1 starter på Harvard

Universitet i 2003 (00.07.27), hvor vi får et indblik i Zuckerbergs person. Endvidere beskriver handlingsfor-

løb 1 hvordan og hvorfor han opfinder Facebook. Handlingsforløb 2 foregår derimod i 2006. (00.23.23) Her

ser vi de efterfølgende retssager, som anlægges mod Zuckerberg. Det specielle er, at disse to handlingsfor-

løb konstant blandes sammen. Da den primære sammenkoblingen af de to handlingsforløb sker gennem

filmens dialog, har jeg valgt at eksemplificere kompositionen ved at bruge et uddrag fra manuskriptet af

Aaron Sorkin. EXT. QUAD NIGHT er handlingsforløb 1, mens INT. FIRST DEPOSITION ROOM DAY er hand-

lingsforløb 2. Eduardo Saverin er Mark Zuckerbergs ven, som i filmen senere sagsøger ham.

(EXT. QUAD - NIGHT)

MARK: (…) I’m talking about taking the entire social experience of college and putting it online.

EDUARDO: I can’t feel my legs.

MARK: I know. I’m totally psyched about this, too. But Wardo -

CUT TO: (INT. FIRST DEPOSITION ROOM - DAY)

EDUARDO “It would be exclusive.”

CUT BACK TO: (EXT. QUAD - NIGHT)

MARK: You’d have to know the people on the site to get past your own page. Like getting punched.

EDUARDO: That’s good, that’s new.

MARK: Wardo, it’s like a Final Club except we’re the president (…)

CUT TO: (INT. FIRST DEPOSITION ROOM - DAY)

EDUARDO: I told him I thought it sounded great (…)

Her tydeliggøres det hvordan, samtalen om Zuckerbergs idé om The Facebook diskuteres på tværs af de to

handlingsforløb. Dette er bare et af utallige eksempler på filmens generelle struktur. Denne måde at op-

bygge filmen på er et godt billede på de sociale medier. I filmen udgør delscenerne - puslespilsbrikkerne -

sammenlagt en større helhed, ligesom puslespilsbrikkerne i et socialt medie som Facebook, nemlig bruger-

ne, også udgør en større helhed, når de kommunikerer med hinanden. På Facebook kommenterer brugerne

Olsen mfl., Levende billeder, 2007, s.73

Kommentar spor til The Social Network, 2010

Sorkin, The Social Network screenplay, 2010, s.39-40

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

hinandens statusopdateringer og billeder, og i filmens struktur ser vi også hvordan, bolden hele tiden gives

videre mellem karaktererne på tværs af de to handlingsforløb. Strukturen er som en kollage, hvor mange

små billeder også udgør en helhed. I filmen ses der endvidere et utal af broer, som alle symbolisere de soci-

ale medier som bindeled mellem brugerne, men samtidig også kan symbolisere filmens struktur og den

måde hvorpå, den bliver bundet sammen. Som Anthony Giddens ville have sagt, ser vi altså ikke bare en

adskillelse af rum fra tid, men i den grad også en adskillelse i tid. I The Social Network er tid og rum altså

fuldstændig i opløsning, ligesom vi ser det i det sociale medie - ekspertsystemet - Facebook.

Selvom filmens opbygning er alternativ, kan filmen dog stadig ses som en Hollywood film. Filmen byg-

ger på en historie, som mange allerede inden de har set filmen finder interessant. Da filmen skal ramme

det brede publikum, er den altså ikke udformet som en kunstfilm eller en dokumentar.

3.2 Første nøglesekvens

Den første nøglesekvens (11.00), som analyseres, er lige efter filmens anslag. Nøglesekvensen

indeholder to delscener.

I den første delscene ser vi Zuckerberg forlade en bar lige efter, at hans kæreste har slået op med ham.

Her har man valgt, at billede efter billede skal være supertotaler, da dette gør, at Zuckerberg fremstår som

lille og alene i en meget stor verden. På lydsiden hører vi tonerne af filmens gennemgående soundtrack, et

let og sorgmodigt klaverspil. Den asynkrone lyd får igen Zuckerberg til at fremstå ensom, og musikken pas-

ser til Zuckerbergs følelsesmæssige stemning. Vi hører også den synkrone lyd

fra de omgivelser, Zucker-

berg passerer. Sammenspillet mellem den asynkrone og den synkrone lyd skaber fornemmelsen af to paral-

lelle verdner, hvor vi på den ene side hører omgivelserne omkring Zuckerberg - det offentlige, sociale rum,

som han ikke er en del af, og på den anden side dette lette klaverspil, som beskriver Zuckerbergs indre en-

somhed.

Kameraføringen er observerende og som en slags flue på væggen. Her bruges ikke eksplicitte, filmiske

virkemidler, hvilket igen har noget at gøre med filmens form som dokudrama. Normalt ville en effektiv fak-

takode være det håndholdte kamera, som skaber en realistisk æstetik.

Dette bruges ikke i The Social Net-

work, hvorimod det rolige, observerende kamera i stedet må siges at være en faktakode. En anden fakta-

kode ses, da Zuckerberg når Kirkland kollegiet, og teksten: HARVARD UNIVERSITY, FALL 2003 (00.07.27)

kommer frem. Dette minder os om, at det ikke bare en opdigtet historie.

De parallelle verdner tydeliggøres endvidere da Zuckerberg opretter hjemmesiden Facemash. Her be-

finder vi os i nøglesekvensens anden delscene, (00.08.00) og vi er inde på Zuckerbergs kollegieværelse.

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 34

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 27

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Zuckerberg sidder ved computeren og samtidigt med, at kameraet glider tættere på ham bagfra, ser vi et

fokusskift fra computerskærmen til ham. I en travelling

ender vi bag Zuckerbergs hoved, og hører derefter

en subjektiv voice over

fra ham. Brugen af fokusskiftet og den glidende bevægelse antyder, at vi skal følge

Zuckerbergs tankestrøm. Dette fuldføres ved, at vi hører den subjektive, forklarende voice over.

Dernæst klippes der til en indstilling af Zuckerberg set forfra. Bag ham er der nedrullede gardiner, hvil-

ket giver et indtryk af Zuckerberg som en meget indelukket og privat person. Udefra kan vi høre en politisi-

rene, som igen er med til at skabe følelsen af to parallelle verdener. Low-key belysningen

medvirker også

til denne indelukkethed; det meste lys kommer fra den lysende computerskærm, som en understregning af

den måde Zuckerberg opnår kontakt med omverdenen på. Zuckerberg blogger om sin ekskæreste Erica

Albright, men pludselig går vores billede i sort. Faktakoden; teksten 9:48 PM (00.08.20) kan ses, og vi hører

en pige, der griner. Dernæst klippes der igen til Zuckerberg, der stadig tænker på sin ekskæreste. Det lille

grin, som virker en smule malplaceret, forstærker følelsen af, at Zuckerberg ikke kan slippe tanken om Al-

bright.

Zuckerbergs værelseskammerat er i mellemtiden kommet ind på værelset. (00.08.40) Vi ser Zucker-

bergs ansigt, der er knivskarpt, mens kammeraten i baggrunden er sløret. Igen er der tale om to parallelle

verdner - selvom værelseskammeraten, som i denne scene kan tolkes som et symbol på noget socialt, er

inde på værelset, viser det manuelle fokus

os, at han ikke rigtig har Zuckerberg opmærksomhed. Lige me-

get hvor tæt det sociale liv kommer på Zuckerberg, forsvinder han stadig ind i sin egen verden.

Billedet går igen i sort, og tonerne af en elektronisk sang symboliserer Zuckerbergs høje intellekt og

hans tankestrøm, der er lige så hurtig som tempoet i sangen. Denne pointe bliver dog først tydeliggjort

senere i scenen, hvor klipperytmen også bliver hurtigere, samtidig med Zuckerbergs subjektive voice over,

hvor man næsten ikke kan forstå hvad, han siger. Efter det sorte billede blænder den næste indstilling lang-

somt op inde i en bus, hvor vi i en travelling bevæger os ned gennem midtergangen. (00.08.54) Bussen er

fyldt med smukke piger, der alle skal til Phoenix klubbens introfest. Der klippes tilbage til Zuckerberg på

værelset, som stadig hacker. Sådan forsætter denne parallelklipning, hvor vi altså skiftevis befinder os på

kollegieværelset og til den eksklusive Phoenix Klubs introfest. Man kan også kalde denne klippeteknik en

montage

, hvor indstilling A (kollegieværelset) og indstilling B (den eksklusive fest) danner en ny betydning

C, nemlig at Zuckerberg fremstilles som en nørd, der ikke er en del af det fine, ungdommelige fællesskab.

De to sideløbende verdner ses igen meget fint, hvilket begrebet parallelklipning også antyder.

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 27

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 35

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 22

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 27

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 31

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Samlet set kan vi ud fra en næranalyse af første nøglesekvens konkludere, at der i The Social Network

bruges mange filmiske virkemidler til at beskrive Mark Zuckerbergs forhold til andre personer, eller rettere

sagt, mangel på samme. Især på lydsiden er samspillet mellem den asynkrone og synkrone lyd med til at

skildre Zuckerbergs person og de omtalte parallelle verdner. Derudover bruges der i The Social Network

også klippeteknikker, som er afgørende for, at få Zuckerberg til at fremstå som en person, der lever i sin

egen isolerede boble. Den hastige klipperytme beskriver Zuckerbergs tankestrøm, hvilket det hurtige, elek-

troniske musiknummer også viser. I den første delscene beskrev jeg også et let, sorgmodigt klaverspil. De

valgte musiknumre er ift. Zuckerbergs person også meget subjektive, og beskriver den følelsesmæssige

stemning, som han er i.

3.3 Anden nøglesekvens

I anden sekvens (01.17.11), som analyseres, ser vi et establishingshot af byen San Francisco i fastmotion.

De asynkrone toner af et elektrisk stykke musik fader hurtigt op. Indstillingen er et fint billede på hvordan,

det fungerer inde i de sociale mediers kerne, hvor alle informationerne, beskederne og billederne flyver

frem og tilbage mellem brugerne. Brugen af superfastmotion bevirker, at vi får fornemmelsen af det sen-

moderne, dynamiske liv og ekspertsystemerne, som hele tiden er i bevægelse, adskilt af tid og rum. Dog er

indstillingen og valget af musikken også med til at guide seeren, og give os et indtryk af, hvor vi befinder os

mht. tid og sted.

Den elektroniske musik forsætter i en lydbro

til næste indstilling - vi er nu inde på stor natklub, hvor

vi i et kranshot starter hos dj’en og derefter, i en nærmest flyvende travelling, ser de dansende gæster.

Hele denne præsentation af klubben giver os indtrykket af, at stedet er meget eksklusivt. Travellingen slut-

ter på natklubbens øverste etage, hvor Mark Zuckerberg, Sean Parker og to piger sidder ved et bord. De er

placeret på en stor balkon over de dansende gæster og gennem den åbne øverste etage med glasruder, kan

de se ned på de andre gæster. Placeringen af de fire karakterer er ikke helt tilfældig. Som før nævnt, skil-

dres Zuckerberg i filmen som meget alene, hvilket stadig er tydeligt i denne scene. På højre side af bordet

sidder Parker sammen med pigerne, hvorimod Zuckerberg sidder alene på den anden side. Denne måde at

placere karaktererne på og også Zuckerbergs uopmærksomhed, som forstærkes af den asynkrone lyd

(01.17.36) skaber en tomhed og Zuckerberg fremstår som indelukket. Her er der igen tale om de to verd-

ner, som jeg nævnte i min analyse af første sekvens.

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 33

Olsen mfl., Levende Billeder, 2007 s. 36

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Derefter klippes der til en indstilling, hvor vi ser Zuckerberg bagfra. Han er i venstre side af billedet, og

på højre side af ham fylder Parker og pigerne billedet helt ud. Ved hjælp af billedkompositionen gøres

Zuckerberg altså til den, som er ene og ”klemt” mellem de andre.

Det centrale i denne indstilling er, at man i en af glasruderne kan se Parkers spejlbillede, og at Zucker-

berg kigger på det. Derefter starter en længere dialog, hvor det er tydeligt, at Zuckerberg imponeres af

Parker. Gennem hele scenen ser man Parkers spejlbillede i glasruden, men på grund af den hurtige klippe-

rytme er spejlingen svær at få øje på. Man kan dog sige, at Zuckerbergs og Parkers placering overfor hinan-

den symboliserer også denne spejling. Dette hænger fint sammen med Lars Lundmann Jensens teori om

nynarcissisme. Zuckerberg optages ikke af sit eget spejlbillede, men i stedet af den måde hvorpå, han gerne

vil være - ligesom Parker, der har et velfungerende socialt netværk. Endvidere afsløres Zuckerbergs beta-

gelse af et andet filmisk virkemiddel, nemlig et af manuskriptets mange set- og pay offs. Parker siger: This

time you’re gonna hand ’em a business card that says ”I’m the CEO, bitch, hvor Zuckerberg senere i filmen

får lavet disse visitkort. (01.46.36)

3.4 Sammenfatning og fortolkning

The Social Network handler om meget mere end Facebooks store fremgang og de efterfølgende retssager.

Filmen beskriver også et individ, som i et forsøg på at bryde ud af sin identitetskrise opfinder noget, der er

meget større end først antaget.

Konklusionen på den første nøglesekvens var, at Zuckerbergs liv var præget af to sideløbende verdner

og at Zuckerberg gerne ville være med i en af de fine klubber. I anden nøglesekvens kunne vi endvidere

konkludere, at Zuckerberg var fascineret af Parker, fordi han trivedes så godt i sociale sammenhænge.

Zuckerberg spejlede sig i Parkers karakter og forsøgte at blive som ham. Filmen er altså et godt billede på et

individ i identitetskrise, som Lars Lundmann Jensen beskriver fint ud fra idealjeget og idealfiguren. Zucker-

berg forsøger at opnå sit idealjeg, så han føler, at han kan modtage anerkendelse fra idealfiguren, Parker

eller en af de eksklusive klubber.

Zuckerbergs problemstilling bliver desuden beskrevet fint ud fra filmens titel, The Social Network, da

det virkelig må siges at være det, Zuckerberg søger. Dette tydeliggøres endvidere ud fra den udvikling, der

er i Zuckerbergs karakter. I starten af handlingsforløb 1 er Zuckerberg meget alene, hvorimod han parallelt

med Facebooks fremgang øger sin selvtillid. Dette ses bl.a. ud fra de scener, hvor drengerøven kommer

frem i ham. Ansættelsen af en ny Facebook medarbejder indebærer f.eks. tonsvis af shots, og da drengene

flytter til Californien, er Facebooks hovedkvarter ikke andet end en drengehybel, med f.eks. en svævebane

for skorsten til swimmingpool!

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Zuckerbergs identitetskrise består også i, at han søger sit idealjeg, men taber sig selv på halvvejen.

Igen kan vi benytte os af en af manuskriptets mange set og pay offs, som på fineste vis binder filmens an-

slag og udtoning sammen. I starten af filmen siger Zuckerbergs ekskæreste: But you’re going to go through

life thinking that girls don’t like you because you’re a nerd. And I want you to know, from the bottom of my

heart, that that won’t be true. It’ll be because you’re an asshole. Hvor den unge, kvindelige advokat i slut-

ningen siger: You’re not an asshole, Mark. You’re just trying so hard to be. I sin søgen efter sit idealjeg har

Zuckerberg altså tillagt sig en facade, som i virkeligheden ikke er ham selv. At han til sidst ansøger sin eks-

kæreste, Erica Albright, på Facebook, siger noget om udviklingen i hans karakter, og at han på trods sin

store succes, stadig vender tilbage til en del af sit ”gamle liv,” som ikke er lige så eksklusivt.

Samlet set må Facebook siges at være et resultat af den tomhed og higen efter social anerkendelse,

som præger Zuckerberg. Filmen skildrer på fornemmeste vis en popularitetskonflikt, hvor man skal kunne

noget, for at være med i de fineste fællesskaber - om så det er at være smuk, have charme, penge eller

succes.

3.5 David Finchers Fight Club

Fight Club handler om en ung, navnløs mand, som er kørt træt i sit liv. På IMDBs hjemmeside kaldes han for

fortælleren,

hvilket jeg derfor vil kalde ham. Fortælleren begynder at deltage i disse forskellige arrange-

rementer for syge mennesker, hvor sorg og kriser bearbejdes. Fortælleren er dog slet ikke er syg, men har i

stedet et behov for at føle sig som en del af noget. En aften møder han Tyler Durden, og sammen laver de

denne fight club, hvor mænd kan kæmpe mod hinanden.

Som i The Social Network skildres der i Fight Club også en ensom mand, der har et behov for at være

en del af et større fællesskab. For Zuckerberg udvikler det sig til Facebook, og for fortælleren til Fight Club-

ben. Begge individer er i en eller anden form for identitetskrise, hvor fortællerens skizofreni dog overstråler

Zuckerbergs, til tider autistiske væremåde. Ift. fortælleren er identitetskrisen helt tydelig, da han i starten

ikke engang har noget navn.

Et andet fællestræk for filmene er det mandsdominerende miljø. Denne tanke er parafraseret fra et

andet studieretningsprojekt,

hvor jeg dog har fundet et andet eksempel, da jeg synes, det er mere sigen-

de. I Fight Club ser vi en indstilling, hvor fortælleren forestiller sig sit hjem som et billede fra et IKEA kata-

log. Fortælleren bryder ud af dette feminine univers, da Fight Clubben oprettes. Her ser man virkelig mænd

fra deres dyriske side. De slås til blodet flyder; kæmper som vikinger med de bare næver. I The Social Net-

work ser vi også hvordan, billedet af den stærke mand glorificeres. Zuckerberg er f.eks. meget fascineret af

http://www.imdb.com/title/tt0137523/

Jespersen, Identitetsdannelse i det senmoderne , 2010, s. 10

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

eliteroerne. I scenen hvor Winklevoss tvillingerne ror om kap mod Holland, ser vi som i Fight Club, også en

slags slåskamp. Det er tydeligt, at roerne giver alt hvad, de har for at vinde. Selve ”kampscenen” viser os,

hvor meget Winklevoss tvillingerne går op i deres roning, men symboliserer samtidigt hvordan, de i sidste

sekund taber til Zuckerberg i kapløbet om at opfinde de sociale medier. I begge film ser vi altså en mand til

mand kamp.

4. Sociale medier

I forrige afsnit så vi en mere kunstnerisk måde at skildre individets mange udfordringer i det senmoderne

samfund på. I dette afsnit vil jeg stille skarpt på de sociale medier, ved at diskutere hvilke fordele og ulem-

per det øgede forbrug har for identitetsdannelsen. For at kunne diskutere dette vil jeg først definere hvad,

et socialt medie er og dernæst inddrage nøglestatistik over danskernes forbrug af de sociale medier.

Et socialt medie er kendetegnet ved tovejskommunikation mellem brugere i gennem et medie. Man

kan sige, at der ved det overordnede emne, sociale medier, findes mange undergenrer. F.eks. microblog-

ging, hvor afsender og modtager kun har et bestemt antal anslag til rådighed, og derfor må formulere sig

kortfattet. En anden undergenre kunne f.eks. være blogs, hvor afsenderen laver et indlæg og modtageren

derefter kan kommentere. Den statistik, der i denne opgave inddrages, har fokus på undergenren, sociale

netværker, som er sider som Facebook og LinkedIN. Her er man som bruger forbundet med sit netværk,

sine venner, hvor man så deler tanker, billeder og links med hinanden.

4.1 Danskernes brug af de sociale medier

I filmen The Social Network så vi den måde hvorpå, unge mennesker brugte det sociale medie Facebook. I

filmens univers er sætningen Facebook me en helt almindelig måde at kommunikere på, og det sociale me-

die bliver også omtalt som really awesome but freakishly addictive. Men i hvor høj grad bruger vi danskere

selv disse sociale medier?

http://smm.dk/social-media/sociale-medier.htm#axzz1gyZwwUqu

Tabel 1

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Ud fra tabel 1

kan vi danne os et overblik over, hvor en stor del af befolkningen, som er tilknyttet mindst

en online social netværkstjeneste. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i procent af internetbrugere (16-74

år), da den første del af tabellen (procent af befolkningen (16-74-årige)) ikke tager hensyn til, om de ad-

spurgte er internetbrugere. Dette er væsentligt, da man sagtens kan have en profil på et socialt medie uden

at bruge den, hvilket ikke er så interessant for denne opgave.

Ved tabel 1 ses det tydeligt, at størstedelen af dem, der har profiler, er de forholdsvis unge brugere.

Hvor 93% af internetbrugere i aldersgruppen 16-19-årige er tilknyttet mindst et socialt medie, ser vi et lidt

lavere tal hos de 20-39-årige, nemlig 80%. Hos de 40-59-årige er det lidt over halvdelen, 51%, som er knyt-

tet til de sociale mediers fællesskab. Kun 28% af de 60-74-årige er tilknyttet. Tabel 1 viser os også, hvilke

specifikke sociale medier internetbrugerne har oprettet en profil på. Tendensen er klar; Facebook er num-

mer 1.

Tabel 1 definerer dog ikke konkret hvad, en ”internetbruger” egentlig er. For hvor meget benytter den

gennemsnitlige ”internetbruger” sig af internettet? Tabellen siger ikke noget om, hvor lang tid brugerne af

de forskellige sociale medier er online, hvilket er ret centralt. Derfor har jeg fundet supplerende statik, der

dog ikke er fra samme undersøgelse. Her ses den gennemsnitlige tid, som brugere i aldersgruppen 15-24

månedligt bruger på internettet:

*Gennemsnitligt månedligt tidsfordriv pr. bruger i 2010 angivet i timer

Dette er kun et uddrag af tabellen, som i sin fulde længde er vedlagt som bilag. Ud fra tabel 2 kan vi se, at

de unge mellem 15 og 24 år i gennemsnit bruger 12,5 timer hver måned på Facebook. Dette lyder umiddel-

bart ikke af så meget, men når man ser tabellens fulde længde fremgår det også, hvor mange forskellige

sociale medier, der er medtaget. Dette betyder, at der kan være nogle unge, der bruger rigtig meget tid på

at være online på Facebook, men som slet ikke er online på hot.com. Dette gælder selvfølgelig også om-

vendt, og da det er gennemsnittet, som er regnet ud, kan nogle brugere trække gennemsnittet markant op

Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internettet 2010, s. 28

FDIM, Danskernes brug af internettet 2011, s. 23

Gennemsnitlig tid pr. bruger blandt 15-24-årige 2010

Nr.

Internetside

Tidsfordriv*

Facebook.com

12.36.12

Hot.dk

10.40.37

Netdate.dk

06.48.31

Windows Live Messenger

03.03.07

Arto.com

02.38.06

Tabel 2

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

eller ned. Ud fra listens fulde længde kan vi se, at der er rigtig mange forskellige sociale netværker, og end-

nu vigtigere; alle de mange timer, som sammenlagt i gennemsnit bliver brugt. Igen kan vi nu vende tilbage

til undersøgelsen fra Danmarks Statistik. Tabel 3

omhandler tilliden til den sociale netværkstjeneste ift. at

håndtere personoplysninger forsvarligt og er også fra 2010.

Tabel 3 er væsentlig, hvis det antages, at tilliden til de sociale netværker er ligefrem proportional med vil-

ligheden til at offentliggøre sit privatliv. Her er det de unge brugere, som har den største tillid, hvor 27% i

høj grad stoler på de sociale netværkstjenester. Dette er hele 10% over gennemsnittet, som ellers har sva-

ret i høj grad. Tendensen er dog, at de fleste brugere i nogen grad har tiltro til de sociale netværker, og at

de mest skeptiske generelt er brugerne mellem 20-39 og 40-59 år. Da vi som først nævnt antog, at der er en

sammenhæng mellem tillid og villigheden til at offentliggøre sit privat liv, har vi altså igen de unge brugere i

søgelyset.

Samlet set kan man sige, at danskerne bruger de sociale netværker meget. I hvert fald har over halvde-

len af den danske befolkningen mindst én profil på et socialt netværk. Derudover kunne vi konkludere, at

de unge mellem 15 og 24 brugte mange timer på de sociale netværker. Dette overblik over danskernes

forbrug af de sociale netværker danner grundlag for, at det overhovedet er interessant at diskutere hvilke

fordele og ulemper det øgede brug af de sociale medier har for individets identitetsdannelse. Den efterføl-

gende diskussionen tager afsæt i Anthony Giddens og Christopher Laschs teorier, hvor man dog skal have i

mente, at disse er tænkt mange år før de sociale mediers indtog. Overordnet kan man sige, at denne teore-

tiker og samfundsdebattør har to forskellige tilgange til individet, hvilket diskussionen også vil tage ud-

gangspunkt i.

Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internettet 2010, s. 30

Tabel 3

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

4.2 Det refleksive individ

Giddens har som redegjort for i starten en teori om det refleksive menneske. Vi bliver som individer nødt til

at tage stilling til hvem, vi er, da der ikke længere er nogen tradition eller norm, der kan fortælle os det.

Samtidigt med dette, er de sociale medier baseret på, at vi sætter vores privatliv til offentlig skue, og må

derfor siges at bidrage til et endnu mere refleksivt menneske.

Med de sociale medier har vi som individer muligheden for at se hvordan, andre mennesker har valgt

at leve deres liv. Vi kan blive forargede, misundelige eller glade på deres vegne - det centrale er, at vi tager

stilling til alle de muligheder, som modernitetens dynamik byder os. Med disse valgmuligheder følger også

en frihed til at afprøve forskellige identiteter, hvilket de sociale medier giver os rig mulighed for. On the

Internet, nobody knows you’re a dog, som Peter Steiner beskriver det i en tegneserie, han lavede for The

New Yorker i 1993.

Her tydeliggøres det, at man i princippet ikke ved hvem, man skriver med på internet-

tet, hvilket omvendt også giver muligheden for at afprøve forskellige, formbare identiteter. Dette ses end-

videre i The Social Network ved karakteren Erica Albright. Når vi ser hende sammen med Zuckerberg, har

hun altid en cowboyjakke på, håret sat op i en knold og er meget naturlig uden sminke. Da vi til sidst ser

hendes Facebookprofil, hvor Zuckerberg er ved at ansøge hende, ser hun på sit profilbillede helt anderledes

ud. Hun er i gallakjole, håret sat op, fuld sminke og et glas champagne i hånden. På denne måde har man

med de sociale medier muligheden for, at vise sig frem på den måde, man selv bedst kan lide.

Derudover har vi ifølge Giddens i det senmoderne samfund også adskillelsen af tid og rum. De sociale

medier muliggør kommunikation mellem personer uden krav om, at de skal møde hinanden i det fysiske liv.

Dette er en helt ny form for bekendtskaber, som udvider grænserne for kommunikation. Derudover kan

dette også styrke dem, der i forvejen har svært ved at indgå i fællesskaber i dagligdagen.

Men kan dette virtuelle liv overhovedet ses som virkeligheden eller er det i stedet bare den halve

sandhed? Når man kommunikerer igennem de sociale medier mister man ikke bare den fysiske kontakt,

men alle andre sanser ud over synssansen er praktisk talt ikke nødvendige. Vi kan ikke høre hvor, trykket i

sætningen ligger, end ikke se, personens mimik eller kropsprog. Nærheden, det sanselige, i kommunikatio-

nen forsvinder, og nogle ville sige, at der tale om en slags pseudo-virkelighed. De sociale medier er på en

måde for individet en meget naturstridig kommunikationsmetode. Endvidere kan man spørge sig selv, om

det derved bliver nemmere at skrive ting, som man i ansigt til ansigt situationer ikke ville kunne stå ved. Det

kan for eksempel udarte sig til Cybermobning, som i den grad et vigtigt aspekt, der kan have store konse-

kvenser for individets identitetsdannelse.

http://en.wikipedia.org/wiki/On_the_Internet,_nobody_knows_you%27re_a_dog

http://www.emu.dk/webetik/cybermobning/fakta3.html

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Ifølge forfatteren Søren Schultz Hansen oplever vi i stigende grad det virtuelle liv som det mest naturli-

ge: I hvert fald er det medierede liv hastigt i gang med at overhale det fysiske liv som det mest virkelige og

mest naturlige. Oftere og oftere foretrækker vi det medierede liv frem for det fysiske.

Men kan denne op-

prioritering af det medierede liv forstærke individets isolation fra det fysiske liv? Forstil jer computernør-

den, hvis ”virkelige,” men virtuelle liv først starter, når personen kommer hjem fra skole og isolerer sig på

sit værelse med sin computer som sin eneste mulighed for kontakt med omverdenen. Disse to parallelle

verdner ses fint i The Social Network, hvor Zuckerberg om noget er en computernørd uden megen deltagel-

se i sociale aktivitet.

Endvidere så vi ud fra tabel 1, at det i den grad var de unge brugere, som havde profiler på de sociale

netværker. Kun 28% af de 60-74-årige internetbrugere havde en profil, hvilket er et klart problem ift., at det

medierede liv synes at være mere virkeligt end det fysiske. De ældre generationer er altså en faldgruppe,

som risikere at blive hægtet af sammenlignet med de unge brugere. Dette påvirker måske ikke individets

identitetsdannelse, men nærmere samfundets identitetsdannelse, hvor der skabes et skel mellem to for-

skellige samfundsgrupper.

Giddens, som ser en klar fordel i den øgede refleksivitet, må altså også tænkes at se en fordel i de so-

ciale medier. Dog anerkender Giddens, at der findes faldgrupper, hvor de mange valgmuligheder kan virke

uoverskuelige, og der dermed er risiko for forskel og marginalisering.

Han mener ikke, at dette skal ses

som et større problem, da Giddens opfatter mennesket som fornuftigt og rationelt.

4.3 Det egocentrerede individ

Samfundsdebattøren Christopher Lasch er derimod ikke lige så optimistisk som Giddens. Han betegner den

moderne tids individer som narcissister i større eller mindre grad. Hvis man tager udgangspunkt i individet

som egocentreret, kan de sociale medier være endnu et værktøj, der forstrækker denne narcissistiske iden-

titetsdannelse. Her har man virkelig mulighed for at dyrke sig selv og sin selveksponering. Som før nævnt

skriver Facebook på deres startside: Facebook hjælper dig med at dele og holde forbindelsen ved lige med

personerne i dit liv. Hvor de sociale medier for de fleste mennesker da også drejer sig om kollektivet og

fællesskabet, har narcissisterne i stedet kun fokus på individet, nemlig dem selv. Derfor kunne man forstille

sig, at en samfundsdebattør som Lasch så mange ulemper i de sociale medier ift. den måde hvorpå, de på-

virker individets identitetsdannelse.

Schultz Hansen, Det medierede liv, 2007

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 15

Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1991, s. 27, 31

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

I forlængelse af denne negative påvirkning af individets identitetsdannelse spiller et ulige forhold mel-

lem ideal og realitet også en vigtig rolle. Da man som narcissist altid vil forsøge at være den bedste, kan

idealet synes at være meget over det, som man i realiteten er i stand til. Når narcissisten ikke sit mål, fyldes

personen i stedet af tomhed. De sociale medier kan ift. uligheden mellem realitet og ideal få en afgørende

betydning for narcissistens identitetsdannelse, da selveksponeringen og offentliggørelsen af privatlivet kan

øge afstanden mellem realiteten og idealet endnu mere. Når narcissisten gennem de sociale medier hele

tiden bliver mindet om, hvor godt alle andre har det, kommer følelsen af tomhed, hvis narcissisten ikke

formår at få sit liv til at fremstå markant bedre. Omvendt kan man også sige, at narcissisten får et selv-

værdsboost, når han læser om folk, der har det skidt. Dog vil jeg påstå, at selvmedlidenhed ikke er det, man

ser mest af på Facebook. På den anden side kan man også spørge sig selv, hvor meget det i virkeligheden

styrker narcissistens selvværd, når han læser om andre folks fiaskoer, da det ikke ligefrem er dem, narcissi-

sten forsøger at måle sig med. Narcissisten måler sig først og fremmest med toppen.

Selvom jeg igennem dette afsnit har set på de sociale medier ift. narcissistens identitetsdannelse, er

det vigtigt at huske på, at Lachs mener, at der i samfundet er narcissistiske tendenser i mere eller mindre

grad. Selvom man som individ kun besidder nogle få narcissistiske træk, kan de førnævnte aspekter sagtens

præge ens identitetsdannelse alligevel - i en højere eller lavere grad.

4.4 Anerkendelsens vigtighed

Ift. spørgsmålet om ideal og realitet er en anden teoretiker, Alain de Bottom, meget central. Han påpeger,

at idealet er uopnåeligt: Men i virkeligheden kan nettoregnskabet blive, at de moderne samfund ender med

at gøre os fattigere, fordi de ved at øge vores forventninger i det uendelige, opretholder et permanent gab

mellem hvad vi gerne vil have og hvad vi har råd til, mellem hvem vi er og hvem vi gerne vil være.

De Bot-

tem beretter altså her om forventninger, som er uendelige, hvilket i en sammenkobling med Laschs teori

om narcissisme har store konsekvenser for individet.

De Bottom bruger begrebet, statusangst, som i høj grad hænger sammen med anerkendelse. Vi har

brug for bekræftelse, når vi forsøger at danne vores identitet, da de mange muligheder skaber en usikker-

hed. I modsætning til Laschs teori, hvor prætention var vigtigere end den reelle præstation, er præstatio-

nen hos de Bottom mindst lige så vigtig. Man kunne forstille sig, at idealet netop på grund af det vigtige i

selve præstationen bliver uopnåeligt. Derudover mener de Bottom, at individet kan være bange for ikke at

leve op til samfundets krav om succes.

Hos de Bottom afhænger identitetsdannelsen altså i høj grad af,

om man som individ opnår anerkendelse. På den ene side kan de sociale medier være med til at forøge

Citat af de Botton, Bundgaard, Sociologisk SET, 2009, s. 55

Bundgaard, Sociologisk SET, 2009, s. 56

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

afstanden mellem ideal og realitet, men på den anden side kan de også bidrage positivt, hvis individet ople-

ver en positiv respons på offentliggørelsen af privatlivet. På Facebook ser vi f.eks. like-knappen, hvor en

bruger kan vælge at like en andens statusopdatering, billede eller kommentar. Et lille thumps up - altså

tommelfinger op - tegn bliver vist, og på denne måde opstår en anerkendelse. En applikation, som på Face-

book også tydeliggør anerkendelsens vigtighed, er My Top Status 2011.

Umiddelbart er det et meget indi-

viduelt spørgsmål, hvilken statusopdatering, der for det enkelte individ er den bedste. Sådan er det ikke

her, hvor den bedste status er den, som flest personer har kommenteret eller liket. Den egentlige status

opdatering er altså ikke meget værd, hvis der ikke er noget respons på den. De sociale medier er på denne

måde en målbar størrelse, hvor vi helt konkret kan sammenligne os med andre. Vi kan se på antal venner,

antal billeder, antal likes og antal kommentarer. Ifølge My Top Status 2011 er kvantitet vigtigere end kvali-

tet, hvilket også kan overføres på de sociale medier generelt. En af grundene til, at de sociale medier er

blevet så stor en succes, er måske netop, at individerne i det senmoderne samfund har brug for anerken-

delse ift. deres identitetsdannelse. Her må de sociale medier virkelig siges at være en platform, som kan

tilbyde dette identitetsboost. Lundmann Jensen mente endvidere også, at der i vor tid herskede en norm

om, at man skulle vide hvem, man er. Usikkerheden om de mange valg kan byttes ud med anerkendelse,

som bl.a. kan opnås på baggrund af de sociale medier. De sociale medier tilbyder, at vi kan spejle os i vores

venner, ligesom Narcissus spejlede sig i søen.

Ét er sikkert - de sociale medier udgør mange nye udfordringer for individet, og om de fremmer eller

hæmmer en positiv identitetsdannelse findes der mange forskellige meninger om. Overordnet kan man

sige, at holdningen til de sociale medier i forhold identitetsdannelsen i høj grad bunder i ens opfattelse af

individet. Heri lå en stor forskel hos henholdsvis Giddens og Lasch. Et andet aspekt, anerkendelse, tyder

også på at være centralt for individets identitetsdannelse. Diskussions hovedtræk vil på en mere omhygge-

lig måde blive nævnt i konklusionen.

http://apps.facebook.com/mydailyx/?ref=ts

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

5. Konklusion

De sociale medier fylder rigtig meget i vores hverdag. De er kommet for at blive, og derfor kan man ikke

være i tvivl om, at de påvirker os og vores identitetsdannelse. Giddens ser på selvidentiteten, som en lang,

kontinuerlig fortælling, der aldrig kan betragtes som færdig. Endvidere påpeger Giddens, at overgangen fra

det traditionelle samfund til det senmoderne samfund, med de mange valgmuligheder og den øgede re-

fleksion, som bl.a. er et resultat af ekspertsystemerne og adskillelsen af tid og rum, har en klar indvirkning

på individets identitetsdannelse. Christopher Lasch beskrev derimod denne kultur som narcissistisk bestå-

ende af selvoptagede individer. Dette var bl.a. et resultat af den svigtende fornemmelse af historisk tid,

hvorfor individet i stedet forsøgte at opnå en indre, psykisk selvforbedring. Som perspektiv på Laschs teori

har vi Lars Lundmann Jensen, som har en anderledes fortolkning af myten om Narcissus. Han mener, at

individet spejler sig i andre for at opnå anerkendelse.

Filmen The Social Network viser os derimod en anden måde hvorpå, man kan karakterisere individets

identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Her ser vi karakteren Mark Zuckerberg, der i filmen er et

pragteksempel på en ensom og isoleret person. Filmen skildrer en popularitetskonflikt, hvor den største

prestige ligger i at være med i eksklusive fællesskaber. Gennem filmens tostrengede handlingsforløb tyde-

liggøres det hvordan, Zuckerbergs identitetskrise langsomt mindskes. Endvidere kunne vi i en perspektive-

ring til filmen Fight Club se, hvordan David Fincher også her skildrer individet i kampen mellem fællesskab

og ensomhed.

Til sidst kan vi i en diskussion sammenkoble de førnævnte indtryk og diskutere fordele og ulemper ved

de sociale medier. Giddens og Lasch kan med deres to meget forskellige tilgange til individet tænkes at

have to forskellige holdninger til de sociale medier. Hvor Giddens ser mennesket som et rationelt og posi-

tivt væsen, er Lasch mere pessimistisk. Giddens ser det positive i det refleksive menneske, og de sociale

medier kan siges at bidrage til denne frigørelse ift. individets identitetsdannelse. Et andet aspekt hos Gid-

dens er adskillelsen af tid og rum, der giver individet en enestående mulighed for at kommunikere effektivt

med bekendtskaber fra hele verden. Her fremkommer der dog en dualitet, da denne form for kommunika-

tion kan mangle nærvær. Det naturlige spørgsmål om hvorvidt, den virtuelle verden overhovedet kan be-

tragtes som virkeligheden opstår her.

Hvis man derimod tager udgangspunkt i det egocentrerede individ, er de sociale medier endnu en mu-

lighed for at dyrke sig selv og sit ego. Formålet med de sociale medier kan misbruges, hvor individet kom-

mer i fokus i stedet for kollektivet. Endvidere kan de sociale medier øge afstanden mellem ideal og realitet,

hvilket for narcissisternes identitetsdannelse har store konsekvenser.

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Et andet vigtigt aspekt omhandler individernes behov for anerkendelse, hvor vi tog udgangspunkt i te-

oretikeren Alain de Bottoms teori. Her kan vi konkludere, at de sociale medier i den grad er platform for

anerkendelse, og gode eksempler på dette var f.eks. det sociale medie Facebooks like-knap og applikatio-

nen My Top Status 2011.

Overordnet kan man sige, at de sociale medier både har fordele og ulemper for individets identitets-

dannelse, hvor de på samme tid fremmer nærhed og tomhed. En ting er sikkert - processen er ikke slut.

Vores hverdag vil stadig præges af nye ekspertsystemer, teknologiske fremskridt og dermed i sidste ende

også nye valgmuligheder. Disse forhold udgør alle en risiko for, at vores menneskelige behov for anerken-

delse fortsat vil stige. Men om de sociale medier er himmel eller helvede er et meget individuelt spørgsmål,

ligesom vores identitet og den måde, vi danner den på, også må siges at være individuel.

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

6. Litteraturliste

Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udg. Gyldendal, 2007. (Bog)

Bruun Bundgård mfl., Maria: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)

Danmarks Statistik: Befolkningens brug af internettet 2010. Internetadresse:

http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15239 - Besøgt d. 02.10.11 (Undersøgelse)

Den store danske, internetadresser:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identit

et - Besøgt d. (Internet)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-

t./Filosoffer_1900-t._-_USA_-biografier/Christopher_Lasch?highlight=Christopher%20Lasch - Besøgt

d.07.12.11 (Internet)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/N

arcissus - Besøgt d. 07.12.11 (Internet)

EMU. Internetadresse: http://www.emu.dk/webetik/cybermobning/fakta3.html - Besøgt d. 19.12.11 (In-

ternet)

Facebook, internetadresser: http://da-dk.facebook.com/ - Besøgt d. 08.12.11 (Internet)

http://apps.facebook.com/mydailyx/?ref=ts - Besøgt d. 17.12.11 (Internet)

Fight Club, 1999. Instruktion: David Fincher. Manuskript: Jim Uhls. (Film)

The Social Network, 2010. Instruktion: David Fincher. Manuskript: Aaron Sorkin. (Film)

FDIM: Danskernes brug af internettet 2011, Internetadresse:

www.fdim.dk/downloads/Danskernes_brug_af_internettet_2011.pdf - Besøgt d. 02.10.11 (Undersøgelse)

IMDB, internetadresse: http://www.imdb.com/title/tt0137523/ - Besøgt 12.11.11 (Internet)

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet, Selvet og samfundet under sen-moderniteten. 1. udg. Hans

Reitzels forlag, 1996. (Bog)

Jacobsen mfl., Benny: Sociologi og modernitet. 2. udg. Columbus, 2010. (Bog)

Jespersen, Frederik: Identitetsdannelse gennem sociale medier, 1. udg., 2010. Internetadresse:

http://www.studienet.dk/Opgaver/Identitetsdannelse-gennem-sociale-netv%C3%A6rker-223014.aspx -

Besøgt d. 09.11.11 (Studieretningsprojekt)

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

Johansson, Thomas: Anthony Giddens - selvets forandringer I: Selvet. 1. udg. Hans Reitzels forlag, 2011. Side

191-213. (Afsnit i bog)

Kaspersen, Lars Bo: Anthony Giddens I: Klassisk og moderne samfundsteori. 2. udg. Hans Reitzels forlag,

2001. Side 416-434. (Afsnit i bog)

Lasch, Christopher: Narcissismens kultur, En analyse af det selvoptagne vesterlandske menneske og af sam-

fundenes forfald. 3. udg. Gyldendals Paperbacks, 1983. (Bog)

Lavrsen, Lasse: Nynarcissisme: mig, mig, mig! Information, 2008. Internetadresse:

http://www.information.dk/154042 - Besøgt d. 15.11.11 (Artikel)

Lundmann Jensen, Lars: Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. 1. udg. Fry-

denlund, 2006. (Bog)

Levende Billeder. Redigeret af: Mimi Olsen og Hans Oluf Schou. 1. udg. Systime, 2007. (Bog)

Schultz Hansen, Søren: Det medierede liv. I: Kom magasinet - AT ressourcerum 2010, (Artikel)

Sorkin, Aaron: The Social Network. 1. udg. 2010, Internetadresse: http://www.thesocialnetwork-

movie.com/ - Besøgt d. (Manuskript)

Social media marketing. Internetadresse: http://smm.dk/social-media/sociale-

medier.htm#axzz1gyZwwUqu - Besøgt d. 19.12.11 (Internet)

Ribe Katedralskole: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm - Besøgt d. 07.12.11 (In-

ternet)

Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/On_the_Internet,_nobody_knows_you%27re_a_dog - Besøgt

12.11.12 (Internet)

Langkær Gymnasium, 3.u SRP, SA & [navn fjernet] medier

[navn fjernet]: 21. december 2011

7. Bilag

Tabel 2 i fuld længde

*Gennemsnitligt månedligt tidsfordriv pr. bruger i 2010 angivet i timer