Til prøven går det galt, fordi hun mister koncentrationen sekundet, rivalen Lily bryder ind. På
vej hjem har Nina en vrangforestilling af, at Lily forfølger hende. Efterhånden som Lily kommer
tættere på, hallucinerer hun sit eget ansigt i en forvrænget, mørkere version på Lilys krop. Mens
Nina sammenlignes med den uskyldige, hvide svane, repræsenterer Lily den sorte svane, da det er
den rolle, hun var perfekt til. Hun danser frit som en fuldstændig kontrast til Nina, der danser stift
og kontrolleret.
Senere hjemme siger hun til sin mor: ”If that girl had not barged in”
19
(17:59) og dette
understreger den barnlige mentalitet, fordi Nina hverken er moden nok til at tage ansvar for og ej
heller kan magte, at hun ikke levede op til forventningerne under prøven, hvorfor hun skylder
skylden på en anden. Hun har samtidig en vrangforestilling om, at Lily gjorde det med vilje, fordi
hun ikke kan rumme, at hun ikke var perfekt, eller at hun fejlede. Konflikten ligger i, at Nina ikke
bare vil være god; hun vil være perfekt.
Nina er meget usikker, og undskylder nærmest for sig selv, da hun siger til Thomas: ”If now is not a
good time .. ” (19:32). Trods alt kan hun godt se Thomas pointe i, at hun ikke kan rumme begge
svaner, da hun hvisker ”I can dance the black swan too” (21:02) med et usikkert udtryk i øjnene,
som om hun prøver at overbevise sig selv. Hun lider af store selvværdsproblemer; ”I just wanna be
perfect” (21:12). Da Thomas kysser hende, kommer der en grinende stemme og forvrængede,
mystiske lyde frem igen. I desperationen efter at få rollen, træder det ægte selv, som kommer fra en
mørkere og ukendt del af hende, frem og får hende til at bide ham, hvilket er præcis det
overraskelsesmoment, Thomas efterlyser. Det er også et øjebliks aggression, hvilken hun ellers har
undertrykt, idet moren forbyder den. Selve kysset vækker den sorte svane i hende, fordi det sætter
gang i den modningsproces og fremkalder lyster, der har været sat på hold og gemt væk af hendes
falske selv.
Det første hun gør, da hun har fået rollen, er at bringe hendes mor nyheden som et barn, der
gerne vil gøre sin forælder stolt. Hun søger anerkendelse, og nyheden får hendes mor til at bryde ud
i et ”I love you” (24:16). På den måde føler Nina sig elsket, når hun har opnået noget stort.
Hjemme bevæger et af morens billeder af Nina dets øjne i takt med at stemmen igen høres
grinende. Hun hallucinerer desuden, at kradsemærkerne begynder at bløde, og begge hænger
sammen med det pres og dertil stress, der bliver lagt på hende med hovedrollen i Svanesøen.
Til annonceringen af Nina som den nye stjerne er al opmærksomhed rettet mod hende, hvilket
gør hende utilpas. Idet hun ser ned på sin finger, hallucinerer hun, at hun piller et stykke af huden