SRP
Betydningen af stress i forbindelse med skizofreni
1
Abstract
This study investigates what importance stress has in relation to the mental disorder schizophrenia.
The first part of the study is an examination of symptoms of schizophrenia and theories of why
some people suffer from this disorder. The documentation mainly derives from books and articles
on internet. The second part analyses the development of the main character Nina and her disorder
in the movie “Black Swan” from 2010, in which she is extremely affected by the pressure and stress
from dancing the leading part. Furthermore, it compares Nina’s symptoms and behaviour to a biog-
raphy of the schizophrenic ballet dancer, Vaslav Nijinsky, who was also put under a lot of stress, in
order to validate the movie’s fictional statement. Finally, bringing in articles, Nina’s symptoms are
discussed with the purpose of determining whether she suffers from multiple personalities or schiz-
ophrenia. Eventually, it becomes clear that Nina suffers from schizophrenia as well as Vaslav Nijin-
sky did, as there was a significant connection between the two of them and their symptoms, and as
she was not consistent with the characteristics of person suffering from multiple personalities. In
conclusion, stress is of great importance to schizophrenia; it can be the triggers that cause symp-
toms of the disease, but it can also aggravate the symptoms if the diseased person is continuously
exposed to stress or the amount of stress increases.
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning…………..……………………….……………………………………………...…….3
2. Redegørelse…………...…………………………………………………………………………. 3
2.1 Sygdommen skizofreni…………………………………………………………………….3
2.2 Symptomer på skizofreni.………………………………………………………………….4
2.21 Hallucinationer…………………………………………………………………...4
2.22 Vrangforestillinger……………………………………………………………….4
2.23 Tankeforstyrrelser………………………………………………………………..5
2.24 Positive og negative symptomer…………………………………………………5
2.3 Forløbet af udviklingen af skizofreni……………………………………………………...6
2.31 Psykoanalysens forklaring………………………………………………………..6
3. Analyse……………...…………………………………………………………………………….7
3.1 Referat af filmen ”Black Swan”…………………………………………………………...7
3.2 Miljø………………………………………………………………………………………..8
3.3 Ninas udvikling…………………………………………………………………………….8
3.4 Temaer og motiv………………………………………………………………………….15
3.5 Stress-sårbarhedsmodellen på Nina………………………………………………………16
3.6 Effekter…………………………………………………...………………………………16
3.7 ”Dancing with the Demons”……………………………………………………………...17
4. Diskussion…………………………………………………….………………………………….18
4.1 ”Dissociative Identity Disorder”………………………………………………………….18
4.2 Skizofreni vs. DID………………………………………………………………………..20
5. Konklusion………………...…………………………………………………………………….22
6. Litteraturliste………………..…………………………………………………………………..23
3
1. Indledning
Det moderne liv stiller høje krav lydende på, at vi konstant skal forbedre og flytte os. Da samfundet
er under konstant udvikling, forventes vi også at være det, hvilket kan virke som en ekstrem
stressfaktor for mange. Forskere mener at kunne påvise en klar sammenhæng mellem stress og de
stigende forventninger, der stilles, samt den relativt høje udbredelse af antal folk i Europa med en
psykisk sygdom
1
. I nogle miljøer er det mere naturligt at have ekstremt høje forventninger end i
andre; såsom i balletdanseres miljø. I filmen ”Black Swan” fremstilles en skizofren balletdansers
verden og konsekvenserne af det stress, der følger med.
Jeg vil i denne opgave forsøge at finde svar på, hvilken betydning stress har i forbindelse med
skizofreni. Det vil jeg gøre ved at analysere filmen ”Black Swan” 2010 med særligt henblik på
hovedpersonens udvikling, hvor jeg inddrager relevant psykologisk viden. Desuden vil jeg
analysere, hvordan filmen fremstiller hovedpersonens sygdom i forhold til artiklen ”Dancing with
the Demons” af Joan Acocella. Til sidst vil jeg diskutere, om filmen, der er lanceret som en
fortælling om en skizofren danser, fremstiller skizofreni eller multiple personligheder med
inddragelse af artiklen ”Multiple personligheder – moderne hysteri?” af Ingrid Crone. Med henblik
på en grundlæggende forståelse vil jeg dog først og fremmest redegøre for skizofreni, hvor teorien
er udvalgt efter relevans for min analyse, hvilket gøres på baggrund af henholdsvis bøgerne
”Psykose hos unge” og ”Psykologiens veje” samt diverse artikler.
2. Redegørelse
2.1 Sygdommen skizofreni
Selve ordet skizofreni betyder spaltet sind og er en samlet betegnelse for en gruppe af psykiske
lidelser med fællestræk. Den syge oplever somme tider, at der er en eller flere stemmer, som taler til
eller i personen, og føler sig fremmed i forhold til sig selv og sin egen krop
2
. Sygdommen
kendetegnes ved, at der sker en markant ændring i tænkning, tolkning af sanseindtryk og i
følelseslivet.
3
Det medfører, at den syge under en psykotisk tilstand har et forvrænget
verdensbillede, som gør, at personen lever i en helt anden verden, der opfattes anderledes end den
måde, hvorpå andre opfatter verdenen.
1
Gamian.eu: ”Mental illness in the 21st Century – an Increasing Challenge for Europe”, 2014
2
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, s. 437
3
Straszek, Sune: ”Skizofreni, symptomer og tegn”, 2015
4
Fordi skizofreni kan vise sig på mange måder, er der visse krav, der skal opfyldes for at kunne stille
diagnosen. Skizofrenidiagnoserne bliver defineret i ICD-10-diagnosesystemet (International
Classification of Disease - 10.de udgave) som tilstedeværelse af psykotiske symptomer, herunder
især hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser, i mindst en måned
4
.
2.2 Symptomer på skizofreni
For at kunne præcisere de mest iøjnefaldende symptomer, introducerede Kurt Schneider begrebet
førsterangssymptomer, der først og fremmest dækker over vrangforestillinger, hallucinationer og
oplevelsen af, at barrieren mellem den skizofrenes jeg og omverdenen bryder sammen
5
.
2.21 Hallucinationer
Hallucinationer defineres som sanseindtryk uden sansemæssigt grundlag i virkeligheden, og disse
uvirkelige sanseoplevelser kan optræde på alle fem sanser. Dog er hørelseshallucinationer de
hyppigst forekommende ved skizofreni
6
, der findes hos omkring 50% af de skizofrene
7
. De viser sig
især som menneskestemmer, der kommenterer, diskuterer, omtaler eller henvender sig direkte til
den skizofrene. Stemmerne kan være ukendte, forvrængede eller lyde familiære, og være der i korte
perioder eller nærmest kontinuerligt
8
.
Synshallucinationerne kan vise sig som vage skygger eller som indtrykket af at se en figur,
person eller et dyr
6
, og kan derfor være med til at skabe angst. Herimod kan hallucinationer på
følesansen til tider virke behagelige, men til gengæld også ekstremt ubehagelige, hvis der er tale om
oplevelser af ændringer i kroppen i form af smerter, eller kropsdele forandrer eller flytter sig
9
.
2.22 Vrangforestillinger
Vrangforestillinger er usandsynlige samt uvirkelige forestillinger og opfattelser, der ikke deles af
andre. Oftest ses selvhenførende forestillinger, der dækker over at være genstand for særlig
opmærksomhed, som mange gange er af en negativ karakter; såsom at noget er gjort med henblik på
4
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 45
5
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 438
6
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 10
7
Fraes Rasmussen, Jakob: ”Skizofreni”, 2007
8
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 11
9
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 12
5
at lokke personen i en fælde. Disse kan forbindes med forfølgelsesforestillinger om at være udsat
for forfølgelse eller være genstand for forsøg på for eksempel vold
10
.
Herudover kan der også forekomme urealistisk skyldbetonede forestillinger og forestillinger
om død eller mord, om at kroppen eller funktionerne deri har undergået en ændring, eller
forestillinger af seksuel karakter, hvor der er en indbildsk seksuel relation
11
.
2.23 Tankeforstyrrelser
Ved lettere tankeforstyrrelser udtrykker den skizofrene sig på måder, der virker uklare. Her er talen,
der er et udtryk for tanken, usammenhængende og forvirrende, og der ses ordnydannelser, hvor den
skizofrene opfinder sine egne ord. Der bruges ofte det, psykoanalytikeren Sigmund Freud kalder for
primærprocestænkning, hvor den skizofrene mener, at hvis to ord eller ting ligner hinanden på et
punkt, må de være det samme, og derfor bruges mange ord i den forkerte sammenhæng. Desuden
har den skizofrene en meget konkret tænkning, hvilket betyder, at metaforer tages bogstaveligt
12
.
2.24 Positive og negative symptomer
Symptomerne deles ind i positive og negative symptomer. De positive dækker over de ting, som
sygdommen tilfører patienten, såsom hallucinationer og vrangforestillinger. Herimod dækker de
negative over fraværet af en række normale funktioner, såsom social tilbagetrækning og
formindsket social interaktion eller en afladning af følelseslivet
13
. Sidstnævnte kan vise sig som
emotionelle forstyrrelser, hvor den skizofrene mister følelsesmæssige forhold til pårørende, og
mennesker, man tidligere holdt af eller hadede, opfører man sig ligegyldigt overfor
14
.
Et andet negativt symptom kan være forstyrrelse i de kognitive funktioner, såsom evnen til at
kunne planlægge, løse problemer eller selektiv opmærksomhed, idet der er en nedsat
filtreringsevne, så alle indtryk lukkes ind
10
.
10
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 12
11
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 13
12
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 439
13
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 14
14
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 439
6
2.3 Forløbet af udviklingen af skizofreni
Sygdommen kan både udvikle sig løbende, men også opstå hurtigt i forbindelse med en dramatisk
begivenhed, store forventninger, stress eller misbrug af alkohol eller stoffer
15
.
Det er endnu ikke blevet fastslået, hvad der præcist er årsagerne til skizofreni; men der er
udbredt enighed om, at både biologiske, psykologiske og sociale forhold spiller ind
16
, og at stress
meget vel enten kan udløse eller forværre skizofrenien
17
.
Hjernen hos skizofrene er ekstra sårbar grundet en speciel kombination af gener. Dog har mange
mennesker denne kombination af gener uden at lide af skizofreni, og dermed kan det konkluderes,
at også ikke-genetiske faktorer spiller ind
18
. Her kommer stress-sårbarhedsmodellen, som blev
præsenteret af psykiateren Joseph Zubin i 1970’erne, ind i billedet. Dens grundtanke er, at nogle
mennesker er født mere sårbare end andre, og de derfor har en højere sårbarhed overfor
begivenheder i livet, der kan virke belastende eller stressende, så der skal meget lidt til at knække
dem, hvorimod andre kan tåle store mængder stress og skal belastes meget, før de reagerer
psykotisk
19
. Grunden til dette er der mange forskellige bud på. Sårbarheden kan muligvis skyldes, at
man ikke har lært at håndtere konflikter igennem opvæksten,
20
store krav er blevet stillet til en, en
dårlig opvækst med én forælder, der måske selv har vist tegn på psykiske problemer
15
eller har
været stresset under graviditeten
21
.
2.31 Psykoanalysens forklaring
For at forsøge at forstå, hvad der sker i den skizofrenes verden, kan man se det fra Donald
Winnicotts og Ronald D. Laings’ tilgang til opfattelsen af skizofreni. De mener, at den skizofrene
har det falske selv og det ægte selv. Det ægte selv er ens oprindelige personlighed, men hvis dette
ikke kan accepteres af forældrene, omgivelserne eller andre personer af betydning, begynder den
skizofrene allerede i barndomsperioden at indgå i en socialiseringsproces ved at opbygge et falskt
selv, fordi personen har været nødsaget til at undertrykke sit ægte selv. Dette falske selv bliver til en
tilpasningsidentitet, der forsøger at leve op til de forventninger, omverdenen stiller, frem for ens
egne behov. Det ægte selvs følelser og behov bliver undertrykte og isolerede, og det begynder at
15
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 74
16
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 73
17
Corcoran, Cheryl: ”Can chronic stress cause schizophrenia?”
18
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 75
19
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 443
20
Aarhus Kommune: ”Stress-sårbarhedsmodellen”, 2013
21
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, s. 81
7
opbygge sin egen indre fantasiverden, hvor det betragter det falske selv som en fremmed instans. Et
af selv’erne projiceres ud i omgivelserne, der derfor føles farlige og angstskabende. Med tiden
bliver uoverensstemmelsen mellem de to selv'er så stort, at skizofrenien bryder ud. På et tidspunkt
bliver et af selv’erne så dominerende, at det kan dræbe det andet selv eller skabe en indre konflikt.
Den skizofrene kan i tilfælde udvikle sig til at synes, at den ene side af sig selv er ond. Man kan
ikke slippe væk fra det, der er inden i en selv, hvilket resulterer i en konstant dårlig samvittighed
22
.
Der er ikke et facit på, hvordan en psykotisk skizofren opfører sig eller hvilke symptomer, der altid
er til stede. Det er meget individuelt, så selvom diagnosen er den samme, kan selve
sygdomsforløbet og psykoserne variere meget. Dog er det ofte forbundet med forstyrret social og
følelsesmæssig modning, og kan kompliceres med misbrug af stoffer og alkohol eller en depression,
der ofte fører til selvmordsadfærd.
22
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 441
8
3. Analyse
3.1 Referat af filmen ”Black Swan”
Natalie Portman spiller hovedrollen i Darren Aronofskys psykologiske thriller ”Black Swan” fra
2010, som en fantastisk talentfuld, men ustabil balletdanser ved navn Nina Sayers.
Balletkompagniet, hun danser for, ligger i New York City, hvor hun bor hos sin overbeskyttende
mor Erica (Barbara Hershey), der selv er en forhenværende balletdanser. Ninas instruktør Thomas
Leroy (Vincent Cassel) vælger at erstatte den tidligere stjerne Beth MacIntyre (Winona Ryder) med
Nina til sæsonens nye åbningsstykke Svanesøen, hvilket medfører et stort pres for at kunne danse
både den sorte og den hvide svane. Nina føler sig truet af den nytilkomne balletdanser Lily (Mila
Kunis), der passer bedre ind i rollen som den sorte svane. Efterhånden som presset forøges og
besættelsen efter perfektionen tager mere og mere overhånd, mister Nina evnen til at skelne mellem
den virkelige verden og hendes fantasi, hvorfor hun bliver til en trussel for sig selv.
3.2 Miljø
Filmen foregår i en verden af ballet i New York City, hvor det hele skal virke meget klassisk,
imponerende og prestigefyldt. For at dansen skal se let og elegant ud, bides smerten i sig, da det på
ingen måde er acceptabelt at udtrykke udmattelse eller svaghed.
Miljøet er præget af indbyrdes konkurrencer grundet den konstante higen efter at være den
bedste. Hertil kommer fordommene om, at opnåelsen af en rolle ikke altid er selvfortjent, men
bunder i seksuelle handlinger med instruktøren, som da Beth beskylder Nina for at have været i
seng med Thomas for at få hovedrollen i Svanesøen.
Da Lily kommer til fra San Fransisco, bliver hun bestemt ikke modtaget venligt af pigerne, der
ignorerer hendes spørgsmål og nidstirrer hende. Desuden forventes det af pigerne, at de har en vis
silhuet, der er ekstremt slank. På grund af dette kæmpe pres på ens figur vises Ninas
spiseforstyrrelse flere gange, både da hun kaster op på toilettet, og da hun insisterer på ikke at skulle
have noget kage, selvom det påvirker moren. Det er altså et meget konkurrencepræget og lukket
insidermiljø, hvor smerte og svaghed ikke tolereres, og hvor kravene til at kunne kapere både den
fysiske hårde træning og have den psykiske mentalitet er høje.
3.3 Ninas udvikling
I starten af filmen er Nina en meget skrøbelig og genert, men også meget yndig, dedikeret og
talentfuld pige. Hendes værelse er indrettet i pink, fyldt med bamser og små balletnips, og her
9
introduceres man for den uskyldige og rene side af Nina, som moren vil gøre alt for at bevare og
beholde fanget i barndommen. Moren opfordrer til denne barnlige opførsel, og det ses første gang,
da de i kor siger ”pretty”
23
(4:34), eller da moren tilbyder at tage med Nina til undervisning og
kalder hende ”sweet girl”
19
(5:10), selvom Nina er langt forbi den alder, hvor man første dag bliver
fulgt af sin forælder til noget. Forventningerne fra morens side til, hvordan Nina skal være, har fået
Nina til indgå i en socialiseringsproces, hvor hun har opbygget et falskt selv, fordi moren ikke har
kunnet acceptere modningsprocessen til en kvinde. Nina er altså tvunget til at undertrykke sit ægte
selv og egne behov og i stedet lade tilpasningsidentiteten tage over.
Hun er meget modtagelig overfor pres og påvirket af nervøsitet, så derfor kan hun også
karakteriseres som følsom og sårbar. Kradsemærkerne på ryggen viser sig allerede dagen før
balletsæsonens start. Det kan skyldes forventningen, fra at Thomas har lovet hende flere
optrædener, medfører et pres, der resulterer i stress og nervøsitet. Kradsemærkerne kan også ses
som en form for selvdestruktiv adfærd, i et forsøg på at få afløb for hendes undertrykte følelser.
Nina kan karakteriseres som paranoid, og allerede i toget på vej til balletkompagniet viser Nina
mindre tegn herpå. Hun tror meget undrende, at hun ser sig selv i næste kupon, selvom det i
virkeligheden er Lily. Dette er en mildere hallucination, der tegner et billede af hendes ustabile
psyke og af hvordan, den reagerer under lettere pres.
Hun besidder stor viljestyrke inden for ordsproget ”øvelse gør mester”. Det er hendes store
drøm at danse hovedrollen, hvilket bogstaveligt talt ses i den første scene i Ninas drøm, hvor hun
danser den hvide svane. Idet hun ikke har taget højde for, at rollen har to sider, altså også den sorte
svane, men kun drømmer om den hvide svane, kan man karakterisere hende som naiv.
Det ses tydeligt, at Nina er lidt af en enspænder, der isolerer sig meget. Inden prøverne til
Svanesøen sætter hun sig alene, hvilket skaber en tydelig kontrast mellem hende og resten af
pigerne, og det understreger kun yderligere Ninas sociale tilbagetrækken.
I Beths omklædningsrum rører Nina hendes læbestift, hvilket medfører en hørehallucination,
hvor en inderlig stemme sukker. Hendes ægte selv viser sig her i lysten til at stjæle og gøre noget,
moren ville forbyde. Hun bliver draget til det, fordi Beth repræsenterer alt det, hun gerne vil være.
Desuden ønsker hendes ægte selv også makeuppen, da vores samfund forbinder det med et skridt i
retning mod at blive voksen.
23
Aronofsky, Darren: ”Black Swan”, 2010. I det følgende underafsnit henviser jeg til denne kilde
ved tidsangivelser i parentes.
10
Til prøven går det galt, fordi hun mister koncentrationen sekundet, rivalen Lily bryder ind. På
vej hjem har Nina en vrangforestilling af, at Lily forfølger hende. Efterhånden som Lily kommer
tættere på, hallucinerer hun sit eget ansigt i en forvrænget, mørkere version på Lilys krop. Mens
Nina sammenlignes med den uskyldige, hvide svane, repræsenterer Lily den sorte svane, da det er
den rolle, hun var perfekt til. Hun danser frit som en fuldstændig kontrast til Nina, der danser stift
og kontrolleret.
Senere hjemme siger hun til sin mor: ”If that girl had not barged in”
19
(17:59) og dette
understreger den barnlige mentalitet, fordi Nina hverken er moden nok til at tage ansvar for og ej
heller kan magte, at hun ikke levede op til forventningerne under prøven, hvorfor hun skylder
skylden på en anden. Hun har samtidig en vrangforestilling om, at Lily gjorde det med vilje, fordi
hun ikke kan rumme, at hun ikke var perfekt, eller at hun fejlede. Konflikten ligger i, at Nina ikke
bare vil være god; hun vil være perfekt.
Nina er meget usikker, og undskylder nærmest for sig selv, da hun siger til Thomas: ”If now is not a
good time .. ” (19:32). Trods alt kan hun godt se Thomas pointe i, at hun ikke kan rumme begge
svaner, da hun hvisker ”I can dance the black swan too” (21:02) med et usikkert udtryk i øjnene,
som om hun prøver at overbevise sig selv. Hun lider af store selvværdsproblemer; ”I just wanna be
perfect” (21:12). Da Thomas kysser hende, kommer der en grinende stemme og forvrængede,
mystiske lyde frem igen. I desperationen efter at få rollen, træder det ægte selv, som kommer fra en
mørkere og ukendt del af hende, frem og får hende til at bide ham, hvilket er præcis det
overraskelsesmoment, Thomas efterlyser. Det er også et øjebliks aggression, hvilken hun ellers har
undertrykt, idet moren forbyder den. Selve kysset vækker den sorte svane i hende, fordi det sætter
gang i den modningsproces og fremkalder lyster, der har været sat på hold og gemt væk af hendes
falske selv.
Det første hun gør, da hun har fået rollen, er at bringe hendes mor nyheden som et barn, der
gerne vil gøre sin forælder stolt. Hun søger anerkendelse, og nyheden får hendes mor til at bryde ud
i et ”I love you” (24:16). På den måde føler Nina sig elsket, når hun har opnået noget stort.
Hjemme bevæger et af morens billeder af Nina dets øjne i takt med at stemmen igen høres
grinende. Hun hallucinerer desuden, at kradsemærkerne begynder at bløde, og begge hænger
sammen med det pres og dertil stress, der bliver lagt på hende med hovedrollen i Svanesøen.
Til annonceringen af Nina som den nye stjerne er al opmærksomhed rettet mod hende, hvilket
gør hende utilpas. Idet hun ser ned på sin finger, hallucinerer hun, at hun piller et stykke af huden
11
af. På toilettet river hun et større stykke af, og i selvsamme øjeblik kommer de mørke lyde og
stemmen frem igen, men få sekunder efter er huden atter hel. At pille i sine fingre er en normal
adfærd, der forbindes med nervøsitet eller stress, hvorfor det i filmen overdrives for at understrege
selvsamme. På den anden side kan det også tolkes som et begyndende ”hamskifte” fra den hvide
svane til den sorte, betydende at transformationen er begyndt at tage fart i takt med ændringen i
sanseindtrykkene.
Nina er af det indtryk, at folk tror det værste om hende, hvorfor hun tolker Lilys grin af
sidemandens joke til premieren som en hån af hende. Dette er på trods af, at Lily rent faktisk er sød
mod hende og ønsker hendes selskab. Dog er Lily mere kvinde end Nina, hvilket ses da Lily tager
sine trusser af, og Nina bliver blufærdig som det barn, hun stadig mentalt er.
Den meget uskyldige facade og det falske selv begynder så småt at krakelere: første gang, da
hun bider Thomas i læben, og efterfølgende da Beth fornærmer hende ved at indikere, at hun har
været seksuelt involveret med Thomas for at få rollen. Hertil svarer Nina flabet samt modigt igen, at
”not all of us have to” (35:40), så her går hun fra at forsvare Beth til at sætte sig op imod hende.
Idet hun gør dette, hører man igen den mørke stemme i baggrunden fra hendes ægte selv, der ved at
være aggressiv verbalt, har taget over. At have modet og selvtilliden til at svare igen over for sit
idol viser en ændring i hendes selvopfattelse. I samme scene bliver Nina fascineret af en mystisk
figur med vinger, der symboliserer den sorte svane og det ukendte, som tiltrækker og drager hende.
Thomas sætter yderligere tempo på udviklingen af Nina ved at opfordre hende til at ”go home
and touch yourself” (37:32). For at kunne danse den sensuelle sorte svane, vil han have hende til at
blive en kvinde. Denne udvikling tilbageholdes dog endnu engang af moren, der nægter at lade
hende tage tøjet af selv, fordi hun ikke vil lade Nina slippe barndommen eller det falske selvs
tilpasningsidentitet. Da Nina udforsker sin egen krop, stoppes hun brat, idet moren sidder i stolen
ved siden af. Dette viser, hvor dominerende moren er i Ninas liv og udvikling.
Alligevel fortsættes Ninas transformation til en kvinde og den sorte svane, da Thomas danser
prinsen med hende, for at vække hendes seksualitet. Det bringer følelser op i hende, hun ikke er klar
til at håndtere, og derfor reagerer hun voldsomt, da Lily siger ”someone’s hot for teacher” (51:03),
fordi det delvist er sandt og dertil ydmygende. Hun ser endnu engang sig selv i Lily, da Lily står i
døren til studiet, hvilket er et resultat af, at Lily er det ægte jeg, som Nina har projiceret ud i
omverdenen. Det ægte jeg rummer udviklingen til kvinde, som hun ser i Lily, idet Lily har
gennemført denne.
12
Da hun rører ved sig selv i badet, hallucinerer hun, at der kommer blod ud af næsen af hende,
og det ægte selv projiceret ud som en ”mørkere version” af hende forskrækker Nina ved at stirre og
smile ubehageligt. Dernæst bløder to af hendes fingre, hvilket er mere end før, og derfor også tegn
på, at hendes psykiske tilstand bliver værre. Dette bekræftes yderligere af kradsemærkerne på
ryggen, der også bliver også markant værre, og et tegn på, at hun er ude af stand til at kontrollere
hallucinationerne og den forandring, hun gennemgår. I spejlet stirrer den ”mørke version” af hende
selv ondskabsfuldt tilbage, hvorefter den klipper hende i fingeren, der begynder at bløde. Det er,
som om det ægte selv, Nina har projiceret ud i omgivelserne, dræber en smule af det falske selv,
hver gang hun hallucinerer, at hun bløder. Derimod kan den forholdsvis lille mængde blod også
være en metafor for et forstadie til menstruationen, der markerer overgangen fra barn til kvinde.
Moren insisterer på at se Ninas kradsemærker og beder hende tage tøjet af. For første gang
modsiger Nina sin mor, hvilket betyder, at hun er blevet mere selvstændig og gennemgår
udviklingen fra det lydige barn til en mere rebelsk teenager, som er på vej mod voksentilværelsen.
Denne rebelske opførsel fortsætter, da hun trodser alle morens regler og tager med Lily i byen. På
den anden side er hun ikke i stand til at modsige Lily, men bukker under for gruppepres i byen. Her
tager hun den ekstra trøje af, som dækker for hendes kradsemærker, og på den måde blotter hun det
ægte selv og lader lysterne tage over. Da hun har indtaget alkohol blandet ecstasy, hallucinerer hun,
at huden ændrer sig til svanehud, hvor der er porer til fjer. Som nævnt i teorien er stoffer og alkohol
en forværrende faktor, hvorfor hendes hallucinationer tager til i styrke og længde, og grænsen
mellem realitet og virkelighed svækkes yderligere. På dansegulvet ses Nina i øjeblikke med den
sorte svanes makeup på og den mystiske stemme råber ”sweet girl, sweet girl” (1:05:02) som
hendes mor.
Hjemme råber hun: ”I’m not twelve anymore” (1:08:19), så hun har selv indset, at hun er i
teenagefasen og må bryde fri fra sin mors lænker. Herefter hallucinerer Nina, at hun seksuelt er
sammen med Lily, imens Ninas hud endnu engang tager form som svanehud, og Lilys tatovering
skifter omrids til sorte svanevinger. Nina fantaserer altså ikke om Lily, men om det ægte selv og
den sorte svane, som Lily symboliserer. Til sidst i scenen siger Lily: ”sweet girl” (1:10:11),
hvorefter hun skifter form til den ”mørke version” af Nina, der lægger en pude over Ninas hoved.
På denne måde dræber det ægte selv symbolsk hendes uskyld og lader for alvor udviklingen tage
fart. Senere smider hun alle bamserne ud, som et sidste tegn på afskeden til barndommen.
13
Dagen efter danser Lily hendes rolle, hvilket kun bidrager yderligere til de vrangforestillinger, Nina
gør sig om Lily; at Lily gav hende stoffer for at kunne tage hendes plads, og at hun er ude efter
hende personligt. Efter Thomas har gjort Lily til stand-in, bliver hun meget paranoid og reagerer
med gråd og hysteri: ”This is different. She is after me” (1:17:50). Hans svar er, at hvis hun gør det
godt dagen efter, skal hun ikke bekymre sig. Thomas tilføjer dermed yderligere pres på Ninas
skuldre ved indirekte at udfordre hendes position som stjernen i stykket.
Forværringen af Ninas psyke ses ved, at stemmen kommer, selvom hun bare passerer et spejl.
Spejlene har den effekt, at de viser hendes ægte selv som en refleksion. Denne effekt bruges hele
vejen igennem filmen. For eksempel tidligt, da Thomas siger: ”Which of you can embody both
swans? The White” filmes der på ham, men da han så siger ”and the Black” filmes der på hans
spejlbillede (10:41), eller da Nina, dybt påvirket af euforisende stoffer, kommer hjem fra
natklubben, filmes der også i spejlet i entreen, fordi stofferne og alkoholen har udløst hendes ægte
selv. Til tøjpasningen ser hun også den ”mørke version” af sig selv kradse sin ryg i spejlet. På
denne måde lader instruktøren os vide, at den sorte svane er beliggende i en dybere del af
personligheden, og spejlet symboliserer sandhed og selverkendelse
24
. Dette passer overens med, at
det ægte selv ligger undertrykt i Nina, og den indre konflikt mellem det ægte selv og det falske selv
erkender hun ved at kigge sig selv i spejlet, hvorfor stemmen også altid dukker op i forbindelse med
et spejl.
På grund af vrangforestillingen om, at hun er skyld i Beths uheld, afleverer hun de stjålne ting
tilbage. ”I was just trying to be perfect like you” (1:22:19), siger hun, men det ender med, at hun
hallucinerer, at Beth stikker sig selv i ansigtet med neglefilen, hvorefter hun ser den ”mørke
version” af sig selv i Beth, da hun er bange for at blive som hende.
Hjemme skriger alle morens malerier ”sweet girl” (1:24:06), som var de moren, der prøver at
belære hende om, at udviklingen til en moden kvinde og sort svane, er forkert, og dette er et udtryk
for Ninas indre konflikt.
Ninas krop begynder fysisk forvandlingen til en svane i en hallucination; en knogle skifter
plads, hun får røde øjne og kan pille en sort svanefjer ud af kradsemærkerne på ryggen, mens flere
fjer vokser frem. Herefter brækker hun meget voldsomt morens hånd, således at hendes
transformation til den sorte svane kan forsætte. At hun er i stand til en så aggressiv handling er tegn
på ændring i følelseslivet, men det også et symbol på fjernelsen af morens indflydelse på hendes
24
Stefánsson, Finn: ”spejl og glas” i ”Symbolleksikon, 2009”.
14
udvikling. Her vises hendes ballerinadåse, der nu er knækket ligesom morens hånd, som et symbol
på kampen mellem hendes to selv’er, hvor det ægte selv har taget overhånd og får frit spil.
Hun fortæller aggressivt moren på premiereaftenen, at hendes ”sweet girl””is gone” (1:26:29).
Selvom hun kommer for sent til showet, fremstår hun meget viljestærk, flabet og selvsikker. Denne
selvtillid har den sorte svane tilføjet hende, og derfor har hun intet problem med at overtale Thomas
til at give hende spotlyset trods alt, hvilket er en udvikling i forhold til hvordan, hun undskyldte for
sig selv tidligere. Når Thomas siger: ”The only person standing in your way is you. It is time to let
her go” (1:28:02) refererer han indirekte til hendes falske selv og tilpasningsidentitet, der har holdt
hendes udvikling tilbage. Grundet den øgede mængde stress, forventningerne og det kæmpe pres
lige før showets begyndelse, hallucinerer Nina, at huden mellem hendes tæer er groet sammen, og
at alle de svanepiger, der løber ind efter hendes første scene, har hendes ansigt, hvorefter stemmen i
hendes hoved griner ondt igen. Desuden forstærkes Ninas vrangforestillinger, da Lily forfører
hendes dansepartner, hvorefter han taber Nina på gulvet, og derfor er hun overbevist om, at Lily fik
ham til at gøre det med vilje i et forsøg på at skade Nina.
I omklædningsrummet hallucinerer hun en episode, hvor Lily håner hende. Lilys ansigt skiftes
ud med den ”mørke version”, der tilbyder at danse den sorte svane og siger insisterende ”It’s my
turn” (1:33:46). Ninas ægte selv tager over, men hun er endnu engang ikke i kontrol over dets
aggressioner, hvilket medfører, at hun stikker et stykke glasskår i maven og dræber ”sin
modstander”, der skifter til at være Lily igen. Nina gennemgår igen en fysisk transformation til
svanen med røde øjne, og mens hun danser scenen som den sorte svane, bevæger hun sig sensuelt
som en kvinde. Transformationen til den sorte svane når klimaks i slutningen af piruetterne, hvor
fuldtudviklede svanevinger vokser frem. Hun er nu den sorte svane, der symboliserer
transformationen til en kvinde og frigørelsen fra barndommen.
Nina indser, at det at hun stak sig selv, metaforisk set besejrede det falske selv og har efterladt et
stort, blodigt sår i mellemgulvet. I takt med at den endelige transformation til den sorte svane er
fuldført, kan såret ses som et symbol på hendes menstruation, der understreger overgangen til
kvinde. Såret breder sig, og hun tager springet i døden. ”It was perfect” (1:42:42) er hendes
endelige ord. Den indre kamp og uoverensstemmelserne mellem Ninas ægte og falske selv gjorde
hende selvdestruktiv og psykisk ustabil. Selvom det var på bekostning af hendes eget liv, har hun
opnået det, hun drømte om; perfektion.
15
”Perfekt” er et gennemgående ord i filmen, som Thomas og Nina bruger ofte. For eksempel da
Thomas snakker om Beth og perfektion, hvor han sætter ordet i sammenhæng med ”dark impulse”,
”thrilling to watch” og ”dangerous” (41:44), hvorfor han er med til at sætte disse konnotationer i
hovedet på Nina. Men det ægte selv slår hende ihjel fordi de følelser, aggressioner og lyster, der
hører med til en modning og opvækst, og som desuden skal socialiseres, har været undertrykt i alt
for lang tid i Nina, så da de endelig kommer op til overfladen, tager de overhånd og er
ukontrollerbare. Hun udvikles altså fra en uskyldig, barnlig og pligtopfyldende hvid svane, til en
sensuel, modig og aggressiv sort svane; med andre ord fra barn til voksen. Udviklingen ses i
selvtilliden og den måde, hun opfatter sig selv på, i det følelsesmæssige bånd til moren og i den
forværrende psykiske tilstand, hvor graden af psykoserne bliver voldsommere, hvorved Ninas
realitetssans og skelnen mellem hvad, der er fantasi og virkelighed, falder fra hinanden.
Desuden er brugen af halstørklæde et tegn på selvsamme udvikling. Halsen er et af de mest sårbare
steder på kroppen, og i starten af filmen er hun dækket til med et hvidt tørklæde, som til forveksling
kunne minde om fjer, ligesom den hvide svane i hende. Senere bliver det udskiftet med et mere
neutralt tørklæde, der hænger åbent ned, som et tegn på overgangen, og til sidst i filmen har hun
helt taget tørklædet af. Hun dækker altså ikke længere hendes ægte selv til med et falsk selv.
Filmen har en åben slutning, men på grund af fade-effekten til det hvide lys, kan seeren tænke
sig frem til, at hun dør, da det hvide skal symbolisere døden
25
. Stress og pres fra rollen i
balletstykket samt frigørelsen fra den instinktive undertrykkelse i hendes modning har destrueret
hende fysisk og mentalt.
3.4 Temaer og motiv
Hovedtemaet i filmen går på den psykoseksuelle modning af hovedpersonen Nina, fra et uskyldigt
barn til en sensuel kvinde. Et af sidetemaerne går på forventninger; både balletdansernes
forventninger til dem selv, men også det, der forventes af dem fra forældre og instruktøren. Dette
leder til temaet om perfektionisme og besættelsen deraf, som kan relateres til ”Icarus”
problemstillingen, hvor grådigheden tager over og fører til døden
26
. Det er ikke godt nok for Nina
at være middelmådig eller god, da hun stræber efter at være perfekt.
25
Olesen, Jacob. Farvesymbolik: ”Hvid symbolik”.
26
Greekmythology: ”Icarus”.
16
Et motiv kan ligge i problemet med den fraværende far. Selvom han kun er nævnt ganske kort,
får man indtrykket af, at han arbejdede som instruktør samme sted, moren dansede. Hvis faren rent
faktisk var instruktør, forklarer det Ninas trang til at gøre Thomas tilfreds og hendes higen efter
hans anerkendelse, hvorfor hun forveksler sine seksuelle lyster med faderkærlighed.
3.5 Stress-sårbarhedsmodellen på Nina
Stress-sårbarhedsmodellen påstår som nævnt i teoriafsnittet, at nogle mennesker er født mere
sårbare end andre, og at dette blandt andet kan skyldes en stresset mor under graviditeten. I filmen
fortælles det, at moren undergik en særdeles stresset periode under graviditeten, idet hun blev nødt
til at vælge mellem sin karriere og Nina. Desuden kommenterer moren Ninas kradsemærker: ”I
thought you had outgrown this disgusting habbit” (38:33), hvilket indikerer, at siden det har været
en vane, har Nina kradset sig selv før i tiden og angiveligt ofte været stresset før. Af samme grund
har moren dedikeret sit liv til at passe på Nina, således hun kunne forblive i barndommen uden at
skulle tage stilling til svære situationer. Nina har ikke lært at håndtere konflikter gennem
opvæksten, hvorfor hun er særdeles sårbar over for modstand eller stressende begivenheder. Derfor
får stresset fra rollen hende til at knække og reagere psykotisk, samt skizofrenien til at bryde ud.
Fordi moren opgav sin karriere op til fordel for Nina, lever hun sit liv gennem datteren, og
dette ses, da hun spørger ind til Ninas hud: ”Are we leaving it alone?” (56:52), hvilket desuden viser
morens ustabilitet og dermed en sammenhæng til de biologiske årsager til skizofrenien. Konstant
bliver der stillet kæmpe, men modstridende krav til Nina fra både morens og Thomas side, der
virker ekstremt belastende og stressende, da hun som perfektionist gerne vil leve op til begge. I
starten af filmen er Nina en nogenlunde troværdig fortæller, men efterhånden som presset på hende
øges, falder hendes realitetssans mere og mere fra hinanden.
3.6 Effekter
For at kunne kreere oplevelsen af at være til stede med Nina i de psykotiske øjeblikke, og for at
gøre dem så realistiske som muligt, er der brugt mange effekter. Det håndholdte kamera bidrager til
den intense følelse ved at lade seerne komme med ind i handlingen.
Man bliver allerede gjort opmærksom på effekterne på lydsiden fra filmens start, idet titlen
”Black Swan” dukker op på skærmen. Her høres den mørke stemme, der udspringer fra Ninas
hoved, grine hånende. Alle lydeffekterne giver fornemmelsen af den forvirring og det paranoide,
hun gennemlever. Hertil bidrager klipningen også, især når instruktøren leger med det hurtige
17
tempo, lys og overraskelsesmomenter, der alle symboliserer rodet i Ninas hoved. Desuden er der
mange close-ups, fordi det emotionelle er det essentielle i filmen.
Afsenderen er instruktøren Aronofsky, som har valgt en upålidelig fortæller, hvorfor det forventes
af seerne at være kritiske over for Ninas beskrivelser af virkeligheden. Han manipulerer med sit
publikum ved skiftevis at trække os ind og ud af Ninas hoved, der bliver mørkere og mørkere. Selve
opsætningen er meget subjektiv, da han udstiller balletverdenen som et lukket sted, hvor følelser og
meninger udtrykkes gennem dans, mens dansernes privatliv er lukket land
27
. Derfor er intentionen
med filmen at give udtryk for en kritik af balletmiljøet, da han delvist fremstiller presset på
danserne som udløsende årsag til en psykisk sygdom.
3.7 ”Dancing with the Demons”
Idet filmen er ren fiktion, kan den ikke bruges til at påvise en sammenhæng mellem stress og
skizofreni, medmindre noget fakta kan støtte fiktionens udsagn. Derfor sammenholdes filmen med
en casestudy fra 8. august 1999, skrevet af Joan Acocella og bragt i nyhedsmediet ”The
Independent”. Den hedder ”Dancing with the Demons” og er en biografi på Vaslav Nijinsky, en
russisk balletdanser, hvis dagbog man har fået adgang til. Han blev født i 1889, og begge hans
forældre arbejdede inden for danseverdenen – ligesom Ninas forældre. Han blev beundret inden for
balletten og dansede mange hovedroller, men blev i 1919 diagnosticeret med skizofreni.
Som person var han meget naiv og genert, og bliver beskrevet som “social incompetent”,
hvilket er de samme negative symptomer, som Nina udviste. “He would sit silently and pick his
fingers” til fester, hvilket stemmer overens med Ninas adfærd, blandt andet til præsentationen.
”The fame that now began to gather around his name may have unsettled him further,”
indikerer, at presset og stresset ved at være hovednavn rystede ham psykisk, ligesom i Ninas
tilfælde. En af de udløsende faktorer til afvigende opførsel var, at direktøren af balletkompagniet
gav den næste store rolle til Nijinskys rival, hvori den samme problemstilling med Ninas rival Lily
ligger. Af selvsamme person blev Nijinsky fyret, hvorfor han ikke kunne danse de roller eller stil,
han brændte for, og det tilførte ham kæmpe mængder stress. Artiklen skriver, at selvom
sygdommen muligvis har været biologisk bestemt, “constitutional vulnerability must be combined
with some potent psychological stress in order for the illness to develop”, hvilket passer på stress-
27
Brygger, Lisa: ”Black Swan”, 2011
18
sårbarhedsmodellen, idet det overvældende stress han blev udsat for, der minder om Ninas tilfælde,
fik skizofrenien til at bryde ud.
Første gang, han bliver psykotisk, er han ”plagued by fears”, altså paranoid ligesom Nina. Han
flytter ind med sin familie, hvorefter han begynder at tegne ”like a child”. Familien har altså
frembragt en barnlig opførsel, som Ninas mor også gør.
Til tider får han aggressive anfald, hvor han hallucinerer og angriber pasningsmandskabet på en
institution, lige såvel som Nina angriber moren, der passer på hende.
Desuden optager det seksuelle meget hans tanker, hvorfor han blandt andet laver en ballet, der
omhandler et ungt menneskes selvopdagelse og tilfredsstillelse, hvilket også kan ses i filmen ”Black
Swan.”
Nijinsky har også mange vrangforestillinger, men de er af mere sygelig karakter end Ninas,
såsom at han har kuren mod cancer, eller at han er Gud. Dog har han også legemlige
vrangforestillinger; at hans hår i næsen flytter sig rundt, der kan sammenlignes med Ninas, hvor hun
tror, hun gror svanefjer, og at knoglerne i hendes krop brækker og flytter plads.
Herudover lider han meget af tankeforstyrrelser, hvor der ses tegn på primærprocestænkning og
konkret tænkning, der gør sætningerne i hans dagbog uforståelige. Grundet at man som sådan ikke
hører Ninas tanker, og at hun kun snakker relativt sjældent i filmen, kan det ikke konkluderes, om
hun viser dette symptom.
På grund af de mange sammenhæng mellem filmen som fiktion og case materialet som fakta,
mener jeg godt, at fiktionen kan bruges til at forklare, hvordan stress påvirker skizofreni.
19
4. Diskussion
4.1 ”Dissociative Identity Disorder”
Der har været bred debat om, hvorvidt Nina lider af skizofreni eller multiple personligheder
28
, da
hun til en vis grad viser symptomer på begge lidelser. En multipel personlighed, også omtalt
personlighedsspaltning, bliver i artiklen ”Multiple personligheder – moderne hysteri?” af Ingrid
Crone beskrevet ”Dissociative Identity Disorder.”, som forkortes DID
29
. De dissociative
forstyrrelser hører ifølge ICD-10-diagnosesystemet ind under kategorierne F44
30
, så derfor er
skizofreni og personlighedsspaltning to forskellige forstyrrelsestyper. Dermed kan filmen kun
bruges til at påvise, hvordan stress påvirker skizofreni, hvis der kan argumenteres for, at Nina lider
af skizofreni. De to lidelser har visse ligheder, hvorfor artiklen også nævner, at op mod 40% af
klienter, der er i psykiatrisk behandling, har været fejldiagnosticeret som skizofrene
25
.
DID er en sygdom, hvor et individ veksler mellem to eller flere personligheder, og tilstanden
er en reaktion på, at man har været udsat for et voldsomt psykisk traume
31
, såsom krig,
naturkatastrofer, fysiske, seksuelle eller alvorlige emotionelle overgreb, der ofte har fundet sted
kortvarigt efter fødslen
25
. Der kan godt argumenteres for, at Nina skifter mellem to personligheder,
bestående af den barnlige pige, der danser den hvide svane, og den sensuelle kvinde, der danser den
sorte svane. Det ses også mere klart mod slutningen af filmen, hvor den ”mørke version” tager over,
og den ”uskyldige version” ingen kontrol har, hvorfor man kan snakke om to egentlige sider af
samme person. Men på den anden side har raske mennesker også flere sider af sig selv, som der
skiftes mellem, alt efter hvilken social arena, man befinder sig i
32
. Der er forskel på, hvordan man
agerer sammen med ens forældre kontra med ens venner, men disse sider er fint integreret i
personligheden. Mennesker, der lider af psykiske problemer, oplever ofte, at disse sider ikke er
særlig godt integreret i deres personlighed, og når de skifter mellem de sider, kan det udadtil virke
som om, at personen skifter personlighed, fordi de forekommer så forskellige
33
.
I Ninas tilfælde kan dette belyses ud fra hendes to sider; det falske selv og det ægte selv, hvor
det ægte selv blev undertrykt og derfor ikke integreret i Ninas personlighed. På grund af, at de to
sider er kontraster til hinanden og derfor vidt forskellige, kunne man blive ledt til at tro, at hun lider
af multiple personligheder. Da Ninas to sider er to versioner af samme person, hvor den ene
28
Otundefined: ”The Black Swan - Psycho analysis”, 2012.
29
Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.
30
Kjærsgaard, Erik: ”ICD-10”, 2013.
31
NetPsykiater: ”Ordbog”, herunder ”personlighedsspaltning”.
32
Systime: ”Socialpsykologi”, 2008.
33
Claus: ”Forskellen på skizofreni og personlighedsspaltning?”, 2016.
20
langsomt kommer til syne, og ikke to vidt forskellige personligheder, der skiftes pludseligt mellem,
mener jeg, at psykoanalysens forklaring på skizofreni stemmer bedre med Ninas to forskellige
væremåder.
I forhold til resten af definitionen på DID, kan det ikke siges med sikkerhed, om Nina har
gennemlevet en eller flere voldsomt traumatiske episoder i sin barndom. På den anden side, hvis
man bringer stress-sårbarhedsmodellen ind her, og tæller både presset fra rollen, balletverdenens
krav og morens forventninger, samt anser Nina som ekstremt sårbar, kan disse ting kombineret
muligvis udgøre et emotionelt traume. Dissociationen ses, ifølge artiklen, som en indlært strategi
for at kunne overleve i en omverden, hvor fysisk og psykisk overlevelse kun er mulig ved dannelse
af en multipel personlighedsstruktur
34
. Derimod kan Ninas emotionelle traume tvivlsomt blive
karakteriseret som ”voldsomt” i forhold til overnævnte eksempler. Forklaringen med den psykiske
overlevelse kan godt accepteres på grund af hendes sårbarhed, hvor hun har haft brug for at dele
byrden ud på flere personligheder, men i filmen får man ikke indtrykket af, at hun har haft fysiske
overlevelsesvanskeligheder, hvorfor DID ikke virker som en passende diagnose.
”Dissociation hjælper med at holde hukommelse adskilt,”
29
fordi det gør det nemmere for personen
med multiple personligheder at leve med traumer. Det betyder altså, at en person med DID i mange
tilfælde vil opleve massive hukommelsestab, hvilket der på intet tidspunkt ses i filmen. På trods af
Ninas forvirrende hallucinationer, vises der ikke eksempler på deciderede hukommelsestab, men
nærmere en urealistisk fordrejning af virkeligheden. Et eksempel herpå er, da Nina kommer hjem
fra byen og dagen efter er overbevist om, at noget andet end virkelighedens begivenheder er sket.
Der har hun stadig realistiske elementer med i hendes hallucination; såsom at morens hånd er
brækket, og hun har en forestilling om, hvad der er ”sket” i tidsrummet, og desuden ser man en
kontinuitet gennem den kronologiske opbygning af filmen.
Derudover har man ved de dissociative tilstande svære forstyrrelser i vilje
35
, hvilket også er en
faktor, der modsiges af Ninas uigennemtrængelige vilje forbundet med perfektionismen, der
fungerer som hendes drivkraft.
34
Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.
35
Straszek, Sune: ”Dissociative lidelser”, 2016.
21
4.2 Skizofreni vs. DID
Hvis man sammenligner skizofreni med DID, kan den syge med lidelsen DID føre dialog med
stemmerne inde i hovedet, hvorimod den skizofrene hører stemmer kommende fra omgivelserne og
kan ingen dialog føre med dem
36
. Nina hører kun en enkelt stemme, der meget vel kunne tilhøre
hendes mørke side – resten af lydende, der dukker op med stemmen, er ekko og mystiske
effektlyde. Idet man ikke kan høre noget fra Ninas indre, som tanker, på noget tidspunkt i filmen,
må lydende altså komme fra omgivelserne. Dog bliver dette skizofrene kendetegn modstridt af det
faktum, at hun har en dialog med hendes mørke side, hvorfra stemmen formentlig stammer, da de to
sider slås om hvis tur, det er til at optræde, så derfor er hendes hørehallucination delvist en blanding
mellem de to sygdommes kendetegn.
DID bliver omtalt som en identitetsforstyrrelse, hvorimod skizofreni kendetegnes ved psykose.
En person, der er ramt af psykose, kan meget ofte lide af vrangforestillinger,
37
mens personer, der
lider af DID, ikke har vrangforestillinger
38
. Nina viser tegn på selvhenførende vrangforestillinger,
da hun tror, hun er offer for negativ opmærksomhed konstant, og at alt Lily gør, er for at skade
hende. Desuden har hun urealistisk skyldbetonede forestillinger om, at hun er skyld i Beths ulykke
og tilstand, forestillinger om at hendes kropslige funktioner ændres, og forestillinger af seksuel
karakter, idet hun tror, der er en seksuel relation mellem hende og Lily i en periode. Den
overvældende grad af vrangforestillinger hælder her mod diagnosen skizofreni.
Derudover lever Nina op til de kendetegn ved skizofreni, jeg uddybede i analysen; ændringen i
tolkning af sanseindtryk og i følelseslivet. Hun har desuden alle førsterangssymptomerne samt
negative symptomer i form af blandt andet følelsesmæssig svækkelse i båndet til moren og den
asociale opførsel, og positive symptomer, som forstyrrelse i den selektive opmærksomhed, der både
ses under prøven til rollen og faldet under premieren. Dog lever hun ikke op til det diagnostiske
krav, jeg nævnte i teoriafsnittet; at førsterangssymptomerne skal have været til stede i mindst en
måned. Ud fra ændringer i påklædning, træningspas og de gange, man ser Nina sove, tyder det på,
at handlingen foregår over en uge, maksimum to. Men på grund af den tidsforkortelse, der er blevet
brugt i filmen, for at beholde spændingen, varer begivenheder i filmen kortere tid, end de ville have
36
Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.
37
Claus: ”Forskellen på skizofreni og personlighedsspaltning?”, 2016.
38
Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.
22
gjort i virkeligheden
39
. Hvis man ser realistisk på, hvor lang tid et så betydningsfuldt
balletkompagni ville bruge på at indøve deres åbningsnummer i virkeligheden, ville processen højst
sandsynligt have haft en varighed på omkring en måned eller mere. Idet filmen er et kunstværk, vil
jeg ikke tage højde for det diagnostiske krav, og til trods for dette konkludere, at filmen fremstiller
en fortælling om skizofreni. Sammenholdt med det resultat fra analysen, at Ninas symptomer
stemmer overens med et casestudy bygget på fakta, synes jeg godt, at hun kan bruges til at påvise
sammenhængen mellem stress og skizofreni.
39
Filmcentralen: ”Filmisk tid”.
23
5. Konklusion
I denne opgave har jeg givet læseren en forståelse af skizofreni, der er en psykisk sygdom, som
forårsager ændring i tolkning af sanseindtryk og i følelseslivet, og som mange gange medfører
hallucinationer, vrangforestillinger og social isolation. På trods af, at man ikke kender de egentlige
årsager til skizofreni, kan det på baggrund af bred enighed blandt forskere og en anerkendt stress-
sårbarhedsmodel påvises, at stress både kan påbegynde psykotiske symptomer, men også være den
udløsende faktor til skizofreni hos sårbare individer. Igennem min analyse af filmen ”Black Swan”
kunne jeg påvise selvsamme, fordi hovedpersonen Ninas udvikling fra en sårbar, barnlig
balletdanser til en sensuel, kvindelig stjerne forårsagede en stor mængde stress. Forventninger fra
balletverdenen kombineret med stress gjorde, at Nina begyndte at udvikle skizofrene symptomer,
der efterhånden tog til i kraft, indtil hun begik selvmord. Fiktionen kan godt bruges som et
eksempel til at belyse betydningen af stress i forhold til skizofreni, idet jeg fandt tydelig
overensstemmelse mellem symptomer og fremstillingen af sygdommen i sammenligningen af Nina
og biografien om den skizofrene balletdanser Vaslav Nijinsky fra artiklen ”Dancing with the
Demons” af Joan Acocella.
Til sidst har jeg diskuteret om filmen fremstiller skizofreni eller multiple personligheder. På
baggrund af blandt andet artiklen ”Multiple personligheder – moderne hysteri?” af Ingrid Crone,
der fremstiller lidelsen multiple personligheder som en indlært strategi for fysisk og psykisk
overlevelse, der et resultat af voldsomt traumatiserende oplevelser, og hvor hukommelsestab ofte
indgår, er jeg kommet frem til, at Nina ikke opfylder disse kriterier, hvorfor hun i filmen bliver
fremstillet som skizofren.
I første omgang kan stress altså være den udløsende faktor til symptomer på skizofreni, men
hvis den skizofrene så fortsat er udsat for stress eller hvis stressniveauet yderligere forhøjes, er det
en forstærkende faktor på de allerede tilstedeværende symptomer, der så viser sig i mere udtalt
grad, og dette er især tilfældet hos sårbare personer, der er mere modtagelige overfor påvirkningen
af stress.
Opgaven fylder, fra indledningen til og med konklusionen, 47.784 tegn eller 19,8 normalsider á 2.400 tegn
24
6. Litteraturliste:
Aarhus kommune: ”Stress-sårbarhedsmodellen”. På:
https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/tagansvar/Home/Smaa-
haandboeger/Selvskade/Forklaringsmodeller/Stress-saarbarhedsmodellen.aspx?sc_lang=da.
Opdateret 23/1-2013. Besøgt den 11/12-2016
Acocella, Joan: ”Vaslva Nijinsky profile: Dancing with the Demons”. På: Independent.co.uk,
http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/vaslav-nijinsky-profile-dancing-with-the-demons-
1111362.html. Besøgt den 15/12-2016
Aronofsky, Darren: ”Black Swan”. Twentieth Century Fox Film Corporation, 2010
Brygger, Lisa: ”Black Swan”. På: http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=7764&area=1.
Publiceret 2011. Besøgt den 14/12-2016
Claus: ”Forskellen på skizofreni og personlighedsspaltning?”. På: skizofren.dk,
http://skizofren.dk/hvad-er-forskellen-paa-skizofreni-og-personlighedsspaltning/. Publiceret 12/4-
2016. Besøgt den 16/12-2016.
Corcoran, Cheryl: ”Can Chronic stress cause schizophrenia?”. På:
http://asp.cumc.columbia.edu/psych/asktheexperts/ask_the_experts_inquiry.asp?SI=508. Besøgt
den 11/12-2016
Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”. På:
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/10588.pdf. Udgivet i 2000. Besøgt den 15/12-
2016
Filmcentralen: ”Filmisk tid”. På: filmcentralen.dk,
http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmisk-tid. Besøgt den 17/12-2016.
Fraes Rasmussen, Jakob: ”Skizofreni”. På: sundhedsguiden.dk,
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiske-
forstyrrelser/skizofreni/. Publiceret 14/3-2007. Besøgt den 9/12-2016
25
Gamian: ”Mental illness in the 21st Century – an Increasing Challenge for Europe”. På:
http://www.gamian.eu/wp-content/uploads/2014/06/report-IG-Month-of-the-Brain.pdf.
Uploadet 06/2014. Besøgt den 17/12-2016
Greekmythology: ”Icarus”. På: http://www.greekmythology.com/Myths/Mortals/Icarus/icarus.html.
Besøgt den 13/12-2016
Kjærsgaard, Erik: ”ICD-10”. På: netpysch.dk, http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=47.
Opdateret:13/10-2013. Besøgt den 15/12-2016.
NetPsykiater: ”Ordbog”, herunder ”personlighedsspaltning”. På:
http://netpsykiater.dk/Htmord/p.htm#17. Besøgt den 15/12-2016.
Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge – symptomer, behandling og fremtid”. 1. udgave,
Psykiatrifonden, 2009
Olesen, Jacob. Farvesymbolik: ”Hvid symbolik”. På: http://www.farvesymbolik.dk/hvid/. Besøgt
den 12/12-2016
Otundefined: ”The Black Swan - Psycho analysis”. På:
http://otundefined.tumblr.com/post/247/the-black-swan-psycho-analysis. Publiceret 2012.
Besøgt den 14/12-2016.
Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”. 1. udgave. Systime, 2008
Stefánsson, Finn: ”spejl og glas” i ”Symbolleksikon, 2009”. På: denstoredanske.dk,
http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Redskaber_og_genstande/spejl_og_glas. Besøgt den
12/12-2016
Straszek, Sune: ”Dissociative lidelser”. På: sundhed.dk,
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-
sygdomme/dissosiative-lidelser/. Opdateret 1/3-2016. Besøgt den 17/12-2016.
Straszek, Sune: ”Skizofreni, symptomer og tegn”. På: sundhed.dk,
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/skizofreni/skizofreni-
symptomer-og-tegn/. Opdateret 25/8-2015. Besøgt den 9/12-2016
