SRP om "The Help" og Frihedsbevægelsen i USA i Engelsk og Historie

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Romanen The Help og frihedsbevægelsen i USA

Abstract

This study accounts for the historic events, which led to President Kennedy’s “Civil Right Speech”.

The paper contains an analysis of the most important political arguments about the black people’s

civil rights put forward by the President. The study also contains an investigation of the special mi-

nority group of black female helpers in the 1960s. This investigation is based on the fictive novel

“The Help”, written by Kathrin Stockett, and shows the relationships among other blacks and the

white society. A strong criticism put forward by The Association of Black Women Historians

(ABWH) is held up against the description found in Kathryn Stocketts novel.

The study concludes that President Kennedy wanted to create focus on the blacks’ suppression, and

wanted to address the whole nation, both blacks and whites. The novel focuses on the history of

black, female helpers. To the whites the blacks were only manpower and not individuals. It was the

wish of the blacks that times change, and that the future would be different for their children. The

paper discusses the criticism put forward by ABWH. The paper concludes that both parties are

right, but that both their backgrounds are different and so are their intentions.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Indholdsfortegnelse

Romanen The Help og frihedsbevægelsen i USA

Abstract .............................................................................................................................................................. 1

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................................ 2

Indledning ........................................................................................................................................................... 3

Opgave 1:

Begivenheder, der har ført til John F. Kennedys ”Civil Right Speech”, samt væsentlige, politiske argumenter

for de sortes borgerrettigheder ............................................................................................................................ 5

Opgave 2:

De sortes forhold i USA i romanen ”The Help” i perioden op til borgerrettighedsbevægelserne .................... 11

Opgave 3:

Stillingtagen til den anførte kritik i ”An Open Statement to the Fans of The Help” ....................................... 17

Konklusion ....................................................................................................................................................... 23

Litteraturliste .................................................................................................................................................... 24

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Indledning

Denne opgave handler om ”Romanen The Help og frihedsbevægelsen i USA”. Jeg vil blandt andet

berøre temaer som undertrykkelse, raceadskillelse og sammenhold. Motivationen for at skrive om

dette område har været, at temaer som de ovennævnte har præget USA og været med til at forme

landet.

Jeg har valgt at opdele min srp-opgave i de tre opgaveformuleringer, der allerede er blevet udfor-

met. Dog har jeg valgt at gøre overskrifterne noget kortere.

For at besvare den første opgaveformulering vil jeg først kort præsentere John F. Kennedy, da han

gik over i historien ved at sætte fokus på de sortes undertrykkelse i en tid, hvor raceadskillelse var

blevet en ”naturlig” del af tilværelsen. Derefter vil jeg redegøre for Jim Crow-lovene, som eksiste-

rede på den tid, og som var med til at definere folks adfærd i det offentlige rum. Derefter vil jeg

redegøre for tre vigtige begivenheder, der eksemplificerer de sortes oprør mod raceadskillelse

. På

baggrund af disse begivenheder vil jeg analysere, hvorledes de påvirkede John F. Kennedys stand-

punkter i hans tale i 1963, ”Civil Right Speech”.

I den anden opgaveformulering vil jeg først kort præsentere og analysere de væsentlige punkter fra

den amerikanske roman ”The Help”. Dette vil jeg gøre for at give læseren et indblik i historien, og

dermed en bedre forståelse af opgavens indhold. Jeg vil på baggrund af romanen ”The Help” lave

en analyse og fortolkning af de forskellige karakteristika, der indgår i de sortes indbyrdes forhold og

de sortes forhold til de hvide. Når jeg fremover henviser til sidetal fra romanen ”The Help”, vil jeg

benytte mig af forkortelsen ”TH”, der vil blive efterfulgt af et sidetal.

I den tredje opgaveformulering vil jeg først lave en præsentation af ”The Association of Black

Women Historians”, der har fremført kritikken mod romanen og filmen ”The Help”. Derefter vil jeg

redegøre for deres centrale kritikpunkter i ”An Open Statement to the Fans of The Help” og sætte

deres synspunkter op mod forfatteren Kathryn Stocketts bevæggrund for at skrive denne roman. Jeg

Rosa Parks, ”Autherine Lucy at the Univ. Alabama” og ”Standing in the Schoolhouse Door”

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

vil til sidst ud fra dette diskutere og tage stilling til, i hvilke punkter jeg er enig eller uenig med

”The Association of Black Women Historians”.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

1) Begivenheder, der har ført til John F. Kennedys ”Civil Right Speech”, samt væsentli-

ge, politiske argumenter for de sortes borgerrettigheder.

Præsident John F. Kennedy var demokrat og præsident i 1961-63. Han holdt sin ”Civil Right

Speech” i 1963, hvor han satte ord på de sortes undertrykkelse, og hvor han udtrykte, hvordan han

mente, at alle amerikanere skulle være med til at ændre dette i fremtiden. Talen blev holdt fra hans

kontor, hvorfra den blev sendt i broadcast radio og TV, og mange (både sorte og hvide) amerikanere

lyttede til hans ord.

Det handlede ikke om indskrænkning af menneskerettigheder i henhold til Jim Crow-lovene. Ifølge

disse love handlede det i stedet om raceadskillelse på offentlige områder. Disse offentlige områder

kunne f.eks. være hospitaler, toiletter, biblioteker, skoler, restauranter, hoteller m.fl. Jim Crow-

lovene trådte i kraft i ca. 1877, og de sidste love blev ophævet i løbet af 1964-65. Lovene var med

til at skabe hierarki i det amerikanske samfund, hvor det specielt blev tydeligt i Sydstaterne. Med

dette kastesystem var de hvide ”førsterangs borgere”, mens de sorte var ”andenrangs borgere”,

hvilket også betød betydeligt dårligere leveforhold for de sorte i forhold til de hvide. Mange kristne

teologer og præster mente også, at det hvide folk var det udvalgte folk, mens de sorte var til for at

tjene de hvide, og raceadskillelse blev set som værende Guds valg.

Jim Crow-lovene var i virkeligheden utroligt racistiske og nedladende for de sorte. Ikke blot var

lovene med til at sætte de sorte i bås, men også politikere og aviser fik fremstillet de sorte som væ-

rende farlige. Politikere fortalte om, hvor farlig integration var, og at en blanding af sorte og hvide

mennesker kunne medføre en mongolrace. Aviserne fik gjort de sorte til stereotyper, og gav dem

nedladende navne som ”niggers”, ”darkies” og ”coons”.

På grund af denne undertrykkelse, der

udsprang af Jim Crow-lovene om raceadskillelse, mødte de sorte utrolig megen modstand, og det

var derfor også meget svært for de sorte at stå op imod de hvide.

På grund af Jim Crow-lovene, gjorde en sort kvinde oprør i Montgomery, Alabama. Det var den 1.

december 1955, at en kvinde ved navn Rosa Parks, satte sig på et sæde, der udelukkende var tilladt

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/John_Fitzgerald

_Kennedy

http://www.ferris.edu/jimcrow/what.htm

http://www.jimcrowhistory.org/resources/pdf/creating2.pdf

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

for hvide. Da en hvid mand bad hende rejse sig, nægtede hun. Hun blev derefter arresteret for over-

trædelse af reglement og stillet for retten, hvor hun blev idømt en bøde på $14. Hele Rosa Parks’

handling var et tegn på oprør, et krav om flere menneskerettigheder. Rosa Parks var træt af at være

”andenklasses borger”, træt af den indskrænkelse af frihed, de sorte havde. Igennem hele Rosa

Parks’ liv havde hun måttet indrette sig efter raceadskillelseslovene. Hun kendte til frygten ved at

være sort og levede med det. Selv beskrev hun sin barndom således; ”We didn't have any civil

rights. It was just a matter of survival, of existing from one day to the next. I remember going to

sleep as a girl hearing the Klan ride at night and hearing a lynching and being afraid the house

would burn down”.

Men netop den 1. december, fik hun nok af raceadskillelse og undertrykkelse. Rosa Parks’ handlin-

ger var med til at knytte de sorte sammen. Allerede dagen efter gik nogle sorte ledere sammen og

besluttede, at den sorte befolkning burde boykotte busserne, og det gjorde de i hele 382 dage. I

spidsen for denne boykot stod Martin Luther King Jr. Han blev en utrolig central person, og mange

sorte mennesker så ham som værende deres nye leder. Også han ønskede mere frihed for den sorte

befolkning, og så gerne at denne protest kunne presse højesteretten til at gribe ind. Men det var først

omkring et helt år senere, at Højesteret dømte Montgomerys raceadskillelse som værende forfat-

ningsstridig. Det var en stor sejr, og den næste dag satte Rosa Parks sig gladelig op på det forreste

sæde i bussen.

Rosa Parks’ handling kom til at påvirke alle, og fik en stor betydning både dengang og i den kom-

mende tid. Hun var med til at starte en bevægelse, som til sidst førte til fjernelsen af lovene om ra-

ceadskillelse. Rosa Parks blev et forbillede for de mennesker, der ønskede nye tider og frihed. Selv i

dag bliver hun kaldt ”The Mother of the Modern-day Civil Rights Movement”.

En anden kvinde ved navn Autherine Lucy, gjorde også oprør i forbindelse med undertrykkelse af

menneskerettigheder, og det gjorde indtryk på John F. Kennedy. Det gjorde så stort et indtryk på

ham, at han omtalte episoder i sin tale. Det handlede om Autherine Lucy, der kom ind på universite-

tet i Alabama i februar 1955. Men det hele gik ikke så nemt, som man kunne have håbet. Autherine

Lucy havde afsluttet sin eksamen på Miles College i Birmingham, og ville derefter gerne læse vide-

re. Men på Universitetet i Alabama var der udelukkende hvide elever. Selvom Højesteret havde

http://www.achievement.org/autodoc/page/par0bio-1

http://teacher.scholastic.com/rosa/sittingdown.htm

http://teacher.scholastic.com/rosa/supreme.htm

http://teacher.scholastic.com/rosa/speech.htm

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

forbudt raceadskilte skoler, kendte Autherine Lucy godt til, hvilken modvilje, hun skulle kæmpe

imod. Hun bad derfor NAACP (National Association for the Advancement of Colored

People) om støtte og hjælp. Der var tre medlemmer fra NAACP, der valgte at støtte op om hende og

stille sig til rådighed som hendes advokater. I 1955 vandt NAACP en retssag, der lød på, at univer-

sitetet ikke måtte forbyde nogen i at tage en uddannelse netop dér. I 1956 startede Autherine Lucy

på universitetet, men allerede fra starten mødte hun hård modstand. Flere studenter, beboere og

medlemmer af Ku Klux Klan råbte dødstrusler efter hende og prøvede at presse hende så meget, at

hun ville bukke under og droppe ud af universitetet. Universitet valgte at

suspendere Autherine Lucy fremfor de elever, der var efter hende. Universitetet mente, at det var

for hendes eget bedste, men da NAACP valgte at stille universitetet for retten, endte det med at hun

blev bortvist. Forbundsregeringen håndhævede hverken forbuddet om raceadskillelse eller retssagen

mod universitetet, og derfor gik der 32 år, før at Autherine Lucy kunne komme til at studere på uni-

versitetet. Universitetet indrømmede at deres tidligere handlinger om bortvisningen var forkerte, og

i 1922 fik både Autherine Lucy og hendes datter overrakt eksamensbeviser.

I John F. Kennedys tale omtalte han også ”Standing In the Schoolhouse Door”, da den på flere

punkter lignede Autherine Lucys’ situation. Efter at sorte så hendes forsøg på at komme ind på uni-

versitetet i Alabama, gjorde mange det samme forsøg. I 1956 søgte hundredevis af sorte om at

komme ind på universitetet, men alle fik afslag. Universitetet kunne finde på at bruge hvad som

helst imod de sorte ansøgere, for at kunne nægte dem adgang – alt fra sladder til deres økonomi. I

1963 søgte tre sorte (Dave McGlathery fra Huntsville, Vivian Malone fra Mobile og James Hood

fra Gadsden) med perfekte kvalifikationer ind på universitetet i Alabama. Selvom også de godt vid-

ste, at meget ondt kunne ramme dem, lod de sig ikke skræmme. Der blev ikke fundet noget om de

tre sorte, som kunne bruges imod dem. Forbundsdomstolen fastslog, at universitetet ikke måtte for-

hindre de sortes optagelser, samt at guvernør Wallace ikke måtte blande sig.

Dog i året forinden i 1962 havde Wallace netop fastslået, at han ville gøre alt for at bibeholde race-

adskillelse og forhindre integration i skolen - om det så betød, at han selv skulle stå foran døren til

skolen og trodse domstolens ordre. Den 11. juni var det indskrivningsdag, og Wallace stod stolt

foran bygningen med tropper på hver side, mens kameraerne filmede ham. Men netop denne gang

var John F. Kennedy og Robert F. Kennedy klar til at gribe ind. Alabama tropperne blev underlagt

Forbundsregeringen, således at Wallace ikke længere havde styringen over dem. Dermed gav Ken-

Bilag 3

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

nedy-brødrene tropperne ordre til at sørge for, at Wallace indordnede sig under domstolens ordre.

Wallace endte med at træde af, således at de to sorte, Vivian Malone og James Hood, kunne lade sig

indskrive. Den sidste Dave McGlathery, lod sig indskrive den næste dag på Huntsville campus uden

nogen problemer. Det var også netop denne aften, at John F. Kennedy valgte at holde sin tale til

folket.

Man bør huske, at beskrivelsen af de to begivenheder, ”Autherine Lucy at the Univ. Alabama” og

”Standing In the Schoolhouse Door”, kommer fra the Civil Rights Movement Veterans Website.

Det vil sige, at disse historier er skrevet fra de sortes synsvinkel, hvordan de oplevede historien.

Det behøver ikke at gøre historierne mindre troværdige, men man skal tage det forbehold, at der kan

være en bestemt vinkling på historierne. De sorte, der har formidlet disse historier, ville kunne have

en interesse i f.eks. at opstille historien således, at de sorte blev set som værende de afgørende aktø-

rer. Der er f.eks. ingen hvide personer, der har hovedrollen i disse historier.

John F. Kennedys tale var ikke et spontant indlæg, derimod var der mange begivenheder der i løbet

af årene forinden var med til at føre til denne tale. Han havde altid støttet de sortes kamp for borger-

rettigheder, men John F. Kennedy var ikke en handlekraftig politiker, men var derimod kompromis-

søgende. John F. Kennedy blev et produkt af de hændelser, der skete i Sydstaterne. Det var først, da

den store modstand mod raceadskillelse kom frem og var til fare for Forbundsregeringens autoritet,

at John F. Kennedy gik ind og markerede sig og gav sin støtte til de sortes borgerrettigheder. Det

var dér, han markerede sig så tydeligt, at han blev et symbol for borgerrettighedsaktivisme. I USA

var der netop brug for, at noget nyt skulle ske. Mange sorte mennesker levede et dårligt og nedvær-

digende liv. Et liv med mangel på menneskerettigheder.

Overordnet handler John F. Kennedys

tale om de sortes borgerrettigheder. Han taler til både de sorte og de hvide, for at gøre USA's be-

folkning bevidste om, hvor dårligt det egentlig står til for de sorte. John F. Kennedy prøver at minde

folk om, at USA er bygget op om det princip, at ”(…) all men are created equal(…)”

. Netop det

citat kommer fra ”Declaration of Independence” fra 1776

, som er den amerikanske uafhængig-

hedserklæring. I uafhængighedserklæringen

står det skrevet, at alle mennesker er skabt lige, og at

Bilag 4

http://www.crmvet.org/about1.htm

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/John_Fitzgerald

_Kennedy

Bilag 2

http://avalon.law.yale.edu/18th_century/declare.asp

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

disse liv har frihed og stræber efter lykke.

I sin tale kommer John F. Kennedy ind på, hvordan de

hvide skal lytte til de sorte og deres oprør. Han redegør også for, hvordan, de sorte burde have lige

så mange rettigheder som de hvide. At USA har raceadskillelse, og at de sorte bliver ”andenklasses

borgere” er et problem, både for amerikanerne som mennesker men også som nation. Derfor skal

der vedtages nye love, for at denne forandring i samfundet kan lade sig gøre. Dog er den mest afgø-

rende faktor i denne forandring befolkningen selv.

At farvede såsom Rosa Parks, Autherine Lucy, Dave McGlathery, Malone James og Vivian Malone

gjorde oprør, var et tegn på utilfredshed. Selvom loven sagde, at de veluddannede, farvede unge

måtte studere på universitetet i Alabama, skulle der tropper til for at håndhæve det. De var ligefrem

nødt til at fjerne Wallace, der stod og blokerede hoveddøren til skolen. Efter at hele denne handling

var gennemført, gik John F. Kennedy ud og forklarede, at det netop var i forbindelse med episoder

som disse, landets borgere skulle stoppe op og lytte. Tiden var inde til at lytte, og forstå hvorfor

disse oprør opstod. Oprørene skulle vise hvilke rettigheder de sorte manglede, og hvad de blev ud-

sat for. Som John F. Kennedy også fortalte i sin tale, var de sorte lige så meget mennesker som de

hvide. De sorte tjente fædrelandet ved at gå i krig, de sorte fortjente også at have de samme ret-

tigheder som resten af befolkningen. Sandheden var, at det var tydeligt at se, at pligter og rettighe-

der ikke var ligeligt fordelt.

Rosa Parks ville sidde ned ligesom de hvide uden at skulle indrette sig efter raceadskillende skilte

på bussæderne. John F. Kennedy mente, at raceadskillelse som dette skulle stoppe. De sorte skulle

behandles ordenligt, og Rosa Parks havde lige så meget ret til at sidde på netop dét bussæde, som

alle andre. Det var ønsket, at de sorte skulle kunne være på de samme offentlige steder som de hvi-

de, få den samme offentlige betjening som de hvide, og ikke mindst have de samme stemmeret-

tigheder som de hvide. Jim Crow lovene om raceadskillelse skulle væk, og USA skulle være en

samlet nation. Oprørene inden talen var tegn på, at de sorte ville være med til at bestemme; at de

sorte ville have, at deres stemme skulle høres. At Autherine Lucy ikke måtte komme ind på det uni-

versitet, som hun gerne ville, var den uretfærdighed John F. Kennedy efterfølgende refererede til i

sin tale. Når talen faldt på raceadskilte skoler, var John F. Kennedy meget klar i sin sag. Han mente,

at alle skoler burde være åbne for de sorte, således at de havde de samme valg og muligheder for

uddannelser. De sorte skulle også have lov til at udfolde sig og få et anstændigt arbejde. I oprøret

http://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=1051

Bilag 2

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

”Standing in the Schoolhouse Door”, opdagede detektiverne, at de slet intet kunne finde på de tre,

sorte ansøgere. Alle tre elever var velkvalificerede, og alle tre levede med drømmen om at få en god

uddannelse. Hvis disse tre elever havde haft en anden hudfarve, havde der ikke været nogen tvivl

om, hvorvidt de kunne studere på universitetet i Alabama eller ej. Det var denne pointe, John F.

Kennedy prøvede at forklare hele befolkningen i USA. Det var på baggrund af oprør som disse, at

John F. Kennedy gik ud og sagde til folket, at det var tid til forandring. Denne raceadskillelse, som

havde stået på så længe, medførte utilfredshed, som var med til at true hele landet. I virkeligheden

var landet slet ikke så frit, som det ellers påstod at være. USA ville ikke kunne være det frie land

som ønsket, før alle dens borgere også var frie. For John F. Kennedy lå problematikken ikke mindst

i manglen på de sortes borgerrettigheder. Dog var det også problematikken, at de hvide muligvis

ikke så dette problem som deres eget, men som ”de andres”. I virkeligheden gjaldt dette problem for

hele landet. John F. Kennedy anså det for at være USA's opgave og forpligtigelse, at få forandringer

til at ske. Han ønskede nye love, således at disse oprør om nye tider kunne flyttes fra gaderne til

retten. Han ønskede, at den lovgivende forsamling vedtog en lovgivning om, at alle amerikanere,

sorte såvel som hvide, skulle have adgang til offentlige steder og virksomheder. For dog at netop

denne forandring kunne træde i kraft og det kunne ske på fredelig vis, var der én vigtig ting, resten

af befolkningen selv skulle stå bag.

John F. Kennedy kunne godt se, hvordan oprørene var et tegn på, at noget nyt skulle ske. John F.

Kennedy greb ind og fortalte, hvordan USA skulle ændre sig. Som belæg for sine standpunkter,

brugte han oprørene til at forklare, hvor utilfredsheden lå og begrundelsen for dette. John F. Kenne-

dys tale var altså et produkt af det oprør, der forinden havde skabt uroligheder og tydeligvis også

opmærksomhed.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

2) De sortes forhold i USA i romanen ”The Help” i perioden op til borgerrettighedsbevæ-

gelserne

Romanen ”The Help” er skrevet i 2009 af Kathryn Stockett, men handler om livet i 1960’erne i syd-

staterne. Kathryn Stockett er født og opvokset i Jackson, Mississippi – den by hvor bogen finder

sted. Hun gik på universitetet i Alabama, hvorefter hun flyttede til New York (TH, s. 453). Da hun

flyttede til New York indså hun, at det at have en sort hushjælp i virkeligheden slet ikke var så nor-

malt i resten af Amerika. Nogle år senere opdagede hun, at hun stadig savnede den sorte hushjælp,

som hun selv var blevet passet af som lille. Derfor valgte hun at skrive om dette emne – de sorte

hushjælpere. Den helt store debat, ved at netop hun skrev denne roman, var hvorvidt en hvid kvinde

kunne tillade sig at skrive om de sorte. Derudover blev der også rejst spørgsmål om, hvorvidt hun

selv havde viden nok om dette område, da hun først blev født i 1969, og derfor ikke selv havde op-

levet denne tid. Hun fik lavet research via aviser fra den tid, interviewede både sorte og hvide, der

levede i den tid, og stillede også sin farfar en masse spørgsmål.

Men selvom Kathryn Stockett har al denne viden, er hendes roman, ”The Help”, fiktiv og dermed

ikke dokumentarisk. Dog kunne man godt komme til at tænke sådan, da den har fiktion sideløbende

med virkelige hændelser. F.eks. nævnes Rosa Parks, Martin Luther King, mordet på Medgar Evers

og John F. Kennedys tale mm. Disse personer har alle skrevet den virkelige historie, da de har spil-

let en afgørende rolle for de sortes fremtid. Man skal derfor som læser hele tiden huske på, at det er

en fiktiv historie, selvom den virker meget troværdig og overbevisende. Forfatterens rolle diskuteres

yderligere i afsnit 3.

For at besvare opgaveformuleringen med henblik på at finde ud af, hvordan bogen fremstiller de

sortes forhold i USA op til borgerrettighedsbevægelserne, vil jeg i de følgende afsnit vælge at sætte

lighedstegn mellem romanen og den virkelige verden. Hele historien foregår i Jackson, Mississippi i

1962, hvor der levede ca. 200.000. Woodrow Wilson Bridge er den bro, der adskiller det hvide og

det sorte nabolag. Historien prøver at give et billede af forholdet mellem sorte og hvide. Den slags

forhold ses blandt andet igennem den hvide journalist Miss Skeeters

. Da hendes mors hushjælp

rejser væk, uden at Miss Skeeter selv får en ordenlig begrundelse får det, begynder hun at undre sig.

http://us.penguingroup.com/static/packages/us/thehelp/author_conversation.php

NB: Jeg har valgt at kalde personerne ved navnet ’Miss’ og ’Mister’ i stedet for ’fru’ og ’Hr.’ for læsevenlighedens

skyld.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Hun tænker så meget på hende, og begynder at lægge mere mærke til hendes veninders hushjælpe-

re. Disse hushjælpere bliver behandlet utroligt anderledes end de hvide. Det får Miss Skeeter til at

tænke en hel del, og til sidst beslutter hun sig for, at sandheden om, hvordan de sorte hushjælpere

bliver behandlet, skal ud til resten af verden – dette er et emne, ingen nogensinde har skrevet om

før. Miss Skeeter vælger at skrive en bog kaldet ”The Help”, men det er ikke risikofrit. Hun indser,

at det de gør, er i strid med loven. Hvide og sorte må ikke samarbejde på denne måde. Samtidig er

der også en hel del, der står på spil for de sorte hushjælpere. De kan miste deres jobs på grund af

det, og hvad skal der så ske med dem? Men nogle grænser er nødt til at blive brudt, for at nogle nye

kan blive sat.

I romanen bliver mange forskellige emner berørt, som spillede en stor rolle for de sorte i 1960’erne.

Det er emner som racisme, hierarki, undertrykkelse og ikke mindst tid til forandring. Romanen

”The Help” fortæller meget om livet for de sorte i Mississippi. Vi kommer også helt tæt på nogle af

de sorte kvinder, og får også deres mening at vide – netop de meninger, der aldrig er blevet hørt.

Romanen har tre hovedpersoner, som er de personer, fra vis perspektiv vi ser romanen; Miss Skee-

ter, Aibileen og Minny. Den første hovedperson er en ung, hvid journalist, som drømmer om at bli-

ve forfatter. Hun er ikke som hendes andre, hvide veninder, og ser de andre sorte hushjælpere som

rigtige mennesker. Hun går med på deres præmisser for at kunne skrive bogen. For hende handler

det ikke om, hvad hun selv synes. Det handler om, hvilke oplevelser de sorte hushjælpere har været

igennem, og hvordan de har tacklet disse. Den anden hovedperson er den sorte hushjælp Aibileen.

Aibileen er ved at opfostre sit syttende, hvide barn, fordi de hvide mødre aldrig er til stede. Hun

passer sit arbejde, holder sig til reglerne og går aldrig imod de hvide. Aibileen ved godt, at Skeeters

bog vil være forbundet med fare, men alligevel vil Aibileen gerne gøre det for at få alle de historier

ud, der nager hende. Den sidste hovedperson er en anden sort hushjælp ved navn Minny. Hun er

Aibileens bedste veninde. Selvom disse to, sorte hushjælpere er bedste veninder, er de alligevel vidt

forskellige. Minny, modsat Aibileen, siger og gør ofte, hvad der passer hende uden rigtig først at

tænke over, hvilke konsekvenser, det kan have for hende. I starten føler Minny, at det er vanvittigt

at lade Miss Skeeter skrive om dem, og mest af alt har hun svært ved at stole på en hvid person. Til

sidst går hun dog alligevel med til at fortælle sine historier, og dem er der ikke så få af.

De sortes forhold i denne roman, både indbyrdes og til de hvide, indeholder mange karakteristika,

såsom raceadskillelse, sammenhold, lydighed, uvidenhed, fordomme og frygt. Disse karakteristika

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

dækker ind over hinanden på flere punkter. Raceadskillelsen er baseret på folkets uvidenhed og

fordomme. Det er også på baggrund af dette, at der bliver lavet mange racelove, men disse love

kommer ikke de sorte til gode. Dog er de stadig nødt til at indrette sig efter dem. I virkeligheden er

mange af disse fordomme i bund og grund baseret på frygten for de sorte. Det er derfor, at der bli-

ver slået hårdt ned på de sorte, hvis de bryder nogle af reglerne. I den sammenhæng er de sorte også

nødt til at være utroligt lydige og passe på, hvad de gør og siger, når de arbejder for de hvide. Alt

dette er samtidig med til at skabe frygt i det sorte samfund, da de hvide kan tillade sig at bestemme

over de sorte, da de har mere magt i samfundet. Derfor er de sorte nødt til at stå sammen og hjælpe

hinanden.

I romanen eksisterede Jim Crow lovene også. Lovene var med til at skabe en stor afstand mellem

sorte og hvide. Det var i virkeligheden ikke rigtig muligt for sorte og hvide at dele de samme inte-

resser. I bogen ”Compilation of Jim Crow Laws of the South”, som Miss Skeeter fandt på det hvide

bibliotek, stod der blandt andet: ”Negroes and whites are not allowed to share water fountains,

movie houses, public restrooms, ballparks, phone booths, circus shows” (TH, s. 173). Det var netop

derfor, disse love var til. De hvide ville slet ikke have noget personligt med de sorte at gøre. For de

hvide i ”The Help” var de sorte til for at hjælpe dem. Det var ikke venskab de søgte, men udeluk-

kende arbejdskraft. Det eneste rigtige venskab, der kunne bygges op mellem en sort og hvid person

var forholdet mellem den sorte hushjælp og det barn hun skulle opdrage. Moren til barnet havde i

stedet ofte travlt med at ses med veninderne eller ordne sit hår. Det var hér, at de sorte hushjælpere

havde deres opgave. De sorte erstattede i virkeligheden moderens rolle. Men det var ofte, at dette

venskab ikke varede længe. Som den sorte hushjælp Minny tænkte: ”Aibileen, she moves on to an-

other job when the babies get too old and stop being color-blind. We don’t talk about it” (TH, s.

128). De hvide mødre så muligvis det tætte bånd, som deres barn havde knyttet til den sorte hjælper,

men det betød ikke noget for dem. Så snart barnet var gammelt nok til at kunne forholde sig til, at

der i samfundet var stor forskel på sort og hvid, blev hushjælpen som regel smidt ud. Når børnene

begyndte i skole, begyndte de også at lære det stereotype billede, der blev tegnet af sorte menne-

sker. Den pige, Aibileen passede, kom en dag hjem fra skole og fortalte: ”Miss Taylor says kids that

are colored can’t go to my school cause they’re not smart enough” (TH, s. 392). I virkeligheden

handlede det om raceadskillelse, og hvordan der fandtes sorte og hvide skoler. En anden gang kom

pigen grædende hjem fra skole. De var blevet bedt om at tegne det, de bedst kunne lide ved sig selv.

Da havde hun tegnet et billede af sig selv med et farvet ansigt. Hendes lærer havde skældt hende ud

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

og sagt, at sort betød, at man havde et beskidt og grimt ansigt (TH, s. 409). Det var sådan, samfun-

det i romanen var bygget op. De sorte var arbejdskraft for de hvide – det var sådan, det altid havde

været, og det var der ikke særlig mange hvide, der ville lave om på. Som Miss Skeeters daværende

kæreste, Stuart, sagde til hende i forbindelse med bogen: ”(…) things are fine around here. Why

would you want to go stirring up trouble?” (TH, s. 382). Problematikken ved den bog, Skeeter

skrev, var nemlig, at mange hvide syntes, at samfundet var i orden, som det var. De kunne ikke se,

de gjorde noget forkert. På daværende tidspunkt var det de hvides uvidenhed og fordomme, der

spillede en stor rolle. Men som Miss Skeeter svarede Stuart tilbage: ”I’m not making trouble, Stu-

art. The trouble is already here” (TH, s. 382). I virkeligheden repræsenterer Stuart og Skeeter to

forskellige tilgange til spørgsmålet om raceadskillelse. Stuart kunne ikke se ud over sin egen næse-

tip og kunne ikke se, hvorfor tingene skulle laves om. Skeeter derimod reflekterede over tingene, og

tænkte mere over de sortes rolle i samfundet.

Ofte var de hvides fordomme baseret på uvidenhed. Denne stereotype afbildning af de sorte var

med til at udstøde dem af det hvide samfund. De sorte blev anset som fremmede og farlige – ikke

den samme slags mennesker som de hvide. Specielt i starten af romanen var der megen fokus på, at

de sorte hjælpere skulle have deres eget toilet. I denne sammenhæng ville Miss Hilly (én af Skeeters

veninder) gerne have en artikel i avisen med opfordring om, at alle burde bygge et separat toilet til

deres hushjælp. I artiklen stod der blandt andet: ”99 % of all colored diseases are carried in the

urine. Whites can become permanently disabled by nearly all of these diseases because we lack

immunities coloreds carry in their darker pigmentation” (TH, s. 158). Det var uvidenhed og for-

domme som disse, de sorte led under.

En anden situation var da den lille pige, som Aibileen passede, lige havde lært at gå rigtig på toilet-

tet, og gik ud til Aibileens toilet. Den lille pige var stadig ”color-blind” og vidste ikke, at det hun

gjorde var anset for at være forkert. Men moren tog fat i hende og smækkede hende flere gange

over benene, mens hun råbte, at det var et beskidt toilet, og at hun kunne få sygdomme ved at gå

derud (TH, s. 95). Selvom Aibileen ikke syntes, det var retfærdigt, kunne hun intet gøre. Hun var

bundet af både de skrevne og uskrevne regler, og ikke at blande sig i de hvides liv, var én af de

uskrevne regler. De sorte kunne ikke stille sig op imod de hvide, men var derimod nødt til at gå med

på deres præmisser for at beholde jobbet. De sorte kunne ikke gribe ind men var nødt til at være

lydige og gøre, hvad der blev bedt om. Skulle de sorte eksempelvis ud og købe ind for de hvide i de

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

hvides supermarked, skulle de sorte hushjælpere have deres hvide uniform på (TH, s. 100). Når

hushjælperne var ude i de hvide butikker, repræsenterede de også de hvide familier. Der var mange

regler og normer, som de sorte skulle underlægge sig. Alle disse regler om raceadskillelse, og hvad

de måtte og ikke måtte, var en generel undertrykkelse af de sorte. Et andet racedilemma var, da

Constantine, Skeeters hushjælp, fik et hvidt barn, selvom hendes mand også var sort. Det var mu-

ligt, da Constantines egen far var hvid, mens hendes mor var sort. Da Constatine som sort fik et

hvidt barn, følte hun sig presset til at sende barnet på børnehjem. Det var umuligt for en sort kvinde

at opfostre sit eget, hvide barn i Jackson under de menneskerettigheder, de sorte havde (TH, s. 86).

I en samtale om menneskerettigheder, som Minny havde med Aibileen, tænkte hun: ” What I care

about is, if in ten years, a white lady will call my girls dirty and accuse them of stealing the silver”

(TH, s. 218). Én ting var at være underlagt alle disse regler, men at ens børn også skulle gå igennem

det samme, var noget helt andet. Det var bestemt dét, der spillede en afgørende rolle. Det var derfor,

at de sorte gerne ville have, at noget nyt skulle ske. Det, der var med til at svække de sortes handle-

kraft, var frygten. Frygten for, hvad de hvide kunne gøre ved de sorte, for ikke at tale om alt det de

allerede havde gjort ved de sorte. Altid var det nemt at skyde skylden på de sorte, gøre dem til for-

bryderne og straffe dem. Der var forfærdelige historier om, at en sort dreng var blevet banket til

blinde med et dækjern, da han kom til at bruge de hvides toilet (TH, s. 103, 124). En anden, sort

kvinde fik sat sin bil i brand, fordi hun valgte at tage ned til et valgsted (TH, s. 103). Ofte skulle de

sorte huske at kigge sig over skulderen og grundigt overveje, hvad deres handlinger kunne føre til.

Da Minny fik en nyt arbejde, fortalte hendes hvide arbejdsgiver, at hun faktisk ikke havde fortalt sin

mand, at Minny arbejdede for hende. Miss Celia ville have, at hendes mand skulle tro, at hun selv

kunne gøre huset i stand og selv lave god mad. Problematikken ved dette var dog, at Minny også

hele tiden skulle kigge sig over skulderen. Frygten for, at manden i huset skulle komme hjem, og

hvad han kunne finde på at gøre ved en sort kvinde, der opholdt sig i deres hjem, stressede Minny.

Da manden en dag kom hjem, gemte Minny sig mens hun tænkte: ”Look at me. Look what it’s come

to Minny Jackson to make a damn living” (TH, s. 53). I virkeligheden syntes Minny, at hun betalte

en for stor pris for at kunne have et arbejde – men sådan var livet. De måtte tage, hvad de kunne få,

også selvom det var nedslidende og risikofyldt. For de sorte handlede det om at få brød på bordet,

og at gå uden job var ikke en løsning.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Noget andet, de sorte nærede frygt for, var Ku Klux Klan (KKK). En gruppe hvide mennesker, der

var meget racistiske og imod de sortes borgerrettigheder. En aften Aibileen skulle hjem fra arbejde,

beordrede buschaufføren, at alle sorte skulle forlade bussen, mens de sidste hvide blev kørt hjem.

Der havde været et skuddrama i nærheden, hvor en sort var blevet dræbt. Da hun kom hjem til Min-

ny, blev der fortalt i radioen, at det var Medgar Evers fra NAACP (The National Association for the

Advancement of Colored People), en sort borgerrettighedskæmper, der var blevet skudt. Det hele

skete foran hans hjem, hvor en hvid mand fra KKK havde skudt ham. (TH, s. 194-195). For øvrigt

blev Byron De La Beckwith, der dræbte Medgar Evers, først kendt skyldig 31 år senere.

Det var

blandt andet på grund af alle disse frygtelige historier, at de sorte var nødt til at stå tæt sammen og

hjælpe hinanden.

http://www.nytimes.com/2001/01/23/us/byron-de-la-beckwith-dies-killer-of-medgar-evers-was-80.html

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

3) Stillingtagen til den anførte kritik i ”An Open Statement to the Fans of The Help”

Association of Black Women Historians (ABWH) blev stiftet i 1979, og er en forening af og for

sorte kvinder. Det er en opsøgende og udadvendt forening, der repræsenterer veluddannede, sorte

kvinder over hele USA. Målet for denne forening er, at støtte kvinder med historisk profession samt

at understøtte dem økonomisk.

I ”An Open Statement to the Fans of The Help” er der flere punkter i både bogen og filmen ”The

Help”, der ifølge kvinderne fra ABWH ikke stemmer overens med den historiske kontekst.

Kvinderne mener, at ”The Help” har fordrejet, ignoreret og nedspillet de sorte hushjælperes ople-

velser. Specielt mener de, at emner som seksuelle overgreb og de sortes borgerrettighedsaktivisme

burde sættes langt mere i fokus. De sorte hushjælpere blev udsat for seksuelle overgreb både fysisk

og mundligt. I filmatiseringen af ”The Help” bliver den slags episoder i stedet behandlet som komi-

ske øjeblikke. Dermed bliver de alvorlige øjeblikke gjort mildere. Men ABWH mener, at selve be-

skrivelsen af de sorte hushjælpere er helt forkert. De mener, at hushjælperne bliver fremstillet som

om, de har affundet sig med deres arbejde og raceadskillelsen, at de har accepteret det hårde og

lavtlønnede arbejde samt udnyttelsen fra arbejdsgiveren. Dog synes ABWH, at det mest forfærdeli-

ge ved denne beskrivelse er, at der laves skønmaleri af de sorte kvinder og deres arbejde.

ABWH mener, at de sortes borgerrettighedsaktivisme bør sættes mere i fokus. Emnet bliver omtalt

overfladisk i filmen. F.eks. da en sort borgerrettighedsaktivist Medgar Evers blev snigmyrdet, bliver

de sorte febrilsk jagtet ud på gaderne og kaos og forvirring opstår. Men denne mand får alt for lidt

opmærksomhed, og der vises slet ikke, hvor stor en betydning han havde for de sorte, og hvor me-

get mod han indgød. Også gengivelsen af de mest farlige racister i 1960’erne blev vist som hvide,

velklædte kvinder. En anden vigtig gengivelse, som kvinderne fra ABWH også mener, er blevet

underdrevet, er datidens regerende terrorgrupper som ”Ku Klux Klan” og ”White Citizens Council”.

Deres ondskabsfulde handlinger er nærmest helt ignoreret. Kort og godt er det en underdrivelse af

så afgørende, historiske hændelser.

En anden væsentlig kritik fra ABWH er måden, hvorpå ”The Help” gengiver det forkerte billede af

talen og kulturen. Den accent, der er blevet tillagt de sorte hushjælpere, er utrolig overdrevet og et

http://www.abwh.org/

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

nærmest barnligt sprog. ABWH mener, at det er en respektløs fremstilling af de sortes hverdags-

sprog. Udover sproget synes ABWH, at deres kultur bliver fremstillet forkert. I de sortes samfund

har det altid handlet om at holde sammen i modgang. At mændene i det sorte samfund enten bliver

udstillet som værende drankere, voldelige eller helt fraværende, er et forkert billede af datidens

mænd og repræsenterer ikke den historiske kontekst.

Ifølge ABWH er ”The Help” ikke en gengivelse af de sortes liv under Jims Crow lovene, det er ikke

en historie om millioner, hårdtarbejdende, værdige sorte kvinder. Det er i stedet en historie om en

hvid hovedpersons udvikling fra barn til voksen, hvor hun bruger myterne om de sorte kvinders liv,

til at finde mening med sit eget liv. ABWH mener derfor, at det er uacceptabelt at både bogen og

filmen ”The Help”, fratager de sorte deres historie blot for at lave underholdning.

Baggrunden for, at Kathryn Stockett skrev romanen “The Help”, er hendes egen barndom. Hun

voksede op i Mississippi, hvor de fleste familier havde en sort hushjælp til at lave mad, gøre rent og

passe børn. På daværende tidspunkt troede hun, at det var sådan i hele landet. Da hun blev ældre og

flyttede til New York, blev dette en øjenåbner. Det at have en sort hushjælp i sit hjem, var ikke

normen. Da Kathryn Stockett flyttede til New York, mødte hun mange andre fra Sydstaterne. Når

Kathryn og hendes venner drøftede, hvad de savnede mest hjemmefra, faldt snakken på de sorte

hushjælpere. Det var positive minder hjemmefra, der virkelig fik dem til at savne hushjælperne.

Det, at de 20 år senere stadig sad og tænkte tilbage, fik hende til at bestemme sig for, at hun ville

skrive en bog om de sorte hushjælpere, der opdrog dem – eller nærmere om én bestemt hushjælp –

Demetrie.

Den sorte hushjælp i Kathryn Stocketts familie hed Demetrie. Hun var 28 år, da hun startede med at

arbejde i familien. Dengang var det Kathryn Stocketts far og onkel, hun passede. Da de blev voks-

ne, gik hun i arv til næste generation og endte med at passe børnebørnene, heriblandt Kathryn. De-

metrie stod familien meget nært, og Kathryn elskede hende højt og forstod, at det var gensidigt.

Men hun erstattede ikke deres biologiske mor. Demetrie skulle ikke sørge for at opdrage børnene,

hun lavede i stedet mad til dem, legede med dem, og elskede at få dem til at le. Kathryn og hendes

søskende havde knyttet et usædvanligt tæt bånd til Demetrie. Kathryn Stockett mente, at det skyld-

Bilag 1

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

tes, at Demetrie ikke selv fik nogen børn. Demetrie kom fra et fattigt miljø, hvor hun boede med sin

voldelige mand.

Da Kathryn Stockett startede med at skrive romanen ”The Help”, var hun ikke så skræmt over at

skulle skrive om to sorte hushjælpere. Hun havde ikke forventet, at særlig mange ville læse bogen,

og for hende handlede det mere om at genopleve tiden med Demetrie. Men da folk begyndte at læse

bogen, begyndte Kathryn Stockett at blive nervøs. Hun havde naturligvis aldrig selv oplevet livet i

sydstaterne i 1960’erne og kunne derfor heller ikke med sikkerhed vide, hvordan det føltes at være

hushjælp. Men det var heller ikke det, der var meningen. Kathryn Stockett skrev denne roman for at

hushjælpernes historie skulle blive hørt.

Jeg er enig i, at Kathryn Stocketts bog ”The Help” ikke behandler seksuelle overgreb og chikane

som et centralt emne. Dog mener jeg, at man bør huske på, at det ikke var baggrunden for denne

bog. Som Kathryn Stockett udtaler sig i en samtale om hendes bog: ”(…) It was probably on one of

those late nights, homesick, when I realized I wanted to write about those relationships from my

childhood”.

Kathryn Stockett baserer derfor ”The Help” på egne erfaringer, fremfor historisk nøj-

agtighed, hvilket er vigtigt at have in mente. Derfor mener jeg, at den filmatiserede udgave af ”The

Help” kan tillade sig at fremstille de sortes frygt og sårbarhed med et gran af humor. Filmen har

måske først og fremmest tilføjet historien lidt humor for bedre at kunne sælge filmen. Jeg har selv

set filmen ”The Help”, og jeg erkender, at der er humor i filmen, men jeg synes bestemt stadig, at

det er en meget alvorlig film med meget stærke scener. I denne sammenhæng peger ABWH på fil-

men og ikke bogen. Derfor skal man også huske, at der ikke er Kathryn Stockett selv, der har sat

denne vinkling, da det ikke er hende selv, der har filmatiseret ”The Help”. Jeg tror, at filmens hu-

mor spiller en stor rolle for publikum, og er med til at gøre de sortes historie lettere fordøjelig. Jeg

forstår udmærket godt, at det kan falde sorte mennesker for brystet. Jeg må indrømme, at jeg som

hvid, ung, europæisk kvinde tog romanen og dets barske uhyrligheder meget alvorlig. Når man lo,

gjorde man det ”på trods”. Man vidste, hvor alvorlige konsekvenser, det ville føre med sig.

ABWH kritiserer ”The Help” for at have fremstillet de sorte hushjælpere som om de har affundet

sig med deres situation. Jeg mener dog, at det er tydeligt at se, at de sorte hushjælpere hele bogen

http://us.penguingroup.com/static/packages/us/thehelp/author_conversation.php

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

igennem lever under angst og undertrykkelse. Det er derfor, de ikke tør gøre oprør imod arbejdsgi-

veren. Uden et job har de sorte kvinder ikke mulighed for at få mad på bordet. De er nødt til at af-

finde sig med det arbejde, de har. Men at alt dette betyder, at de sorte hushjælpere har affundet sig

med deres liv og ikke tænker og håber på nye tider, er jeg uenig i. Som et tidligere brugt citat fra

Minny i ”The Help”: What I care about is, if in ten years, a white lady will call my girls dirty and

accuse them of stealing the silver” (TH, s. 218). De sorte hushjælpere håber på bedre tider for deres

egne børn, de håber netop ikke, at deres børn skal gå igennem de samme ting som dem selv. De

håber på udvikling. Men det er i denne sammenhæng, at ABWH mener, at der gives et idylliserende

billede af de sorte hushjælpere. For sorte kvinder, der levede på denne tid og måske selv var hus-

hjælp, kan jeg godt forstå, hvis de føler, at den slags arbejde bliver undervurderet. Jeg synes blot, at

man skal huske på, at denne historie ses forskelligt fra person til person – fra familie til familie.

Et andet emne, ABWH ikke mener, forfatteren sætter nok fokus på, er borgerrettighedsaktivisme. I

denne sammenhæng henviser ABWH til snigmordet på Medgar Evars. Han var en sort borgerret-

tighedsaktivist og spillede en utrolig stor rolle i de sorte amerikaneres historie. Dog har han ikke

nogen stor rolle i romanen. Jeg synes, at Kathryn Stockett beskriver de store, historiske begivenhe-

der med ”antydningens kunst”. Man forledes til at tro, at Kathryn Stockett tager det for givet, at

hendes læsere kender til disse begivenheder. Der er skrevet meget om borgerrettighedsaktivisme.

Det er ikke det, Kathryn Stockett har valgt at skrive om, det er de sorte hushjælpere og deres histo-

rie. Selve racismen i ”The Help” er også blevet nedtonet for meget ifølge ABWH. Racismen ses

kun igennem de hvide kvinder, men racistiske organisationer som ”Ku Klux Klan” og ”White Citi-

zens Council” spiller en alt for ubetydelig rolle. Selvom Kathryn Stockett ikke skriver flere sider

om f.eks. ”Ku Klux Klan”, mener jeg, at hun gør romanen barsk, når hun henviser til forskellige

småhistorier om f.eks. drengen, der blev banket til blinde på grund af, at han havde benyttet et af de

hvides toilet (TH, s. 103, 124). Historier som disse er med til at give et billede af det hårde miljø, de

sorte hushjælpere levede i.

Jeg giver ABWH ret i, at Kathryn Stockett rigtig nok tillægger de sorte hushjælpere en form for

dialekt. Hun skriver sproget, som hun husker det fra dengang, hun selv blev passet af en sort hus-

hjælp. Som Kathryn Stockett udtaler: ”I wrote it because I wanted to go back to that place with

Demetrie. I wanted to hear her voice again”

. Hun skriver altså denne dialekt af personlige grunde.

http://us.penguingroup.com/static/packages/us/thehelp/author_conversation.php

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Længere inde i romanen bliver en hvid buschauffør også tillagt en form for dialekt. Han siger:

”White people lemme know where y’all need to get to” (TH, s. 193). Det er derfor ikke kun de sorte

hushjælperes hverdagssprog, der bliver direkte gengivet, det er også de hvides. Udover sproget me-

ner ABWH, at mændenes rolle i den sorte kultur bliver forvrænget. De sorte mænd ses som dranke-

re, voldelige eller fraværende. I virkeligheden nævnes ikke særlig mange mænd i romanen. Minnys

mand er ganske rigtig voldelig overfor hende. Dette ses tydeligt, da Aibileen er lettet over, at man

kan se, at Minny er gravid. ”(…) I’m greatful she finally showing. Letroy, he don’t hit Minny when

she pregnant” (TH, s. 396). Det er ikke mændene, der spiller den centrale rolle i ”The Help”, det er

kvinderne.

At ”The Help” ikke handler om de hårdtarbejdende, sorte hushjælpere, men derimod om Miss Skee-

ters udvikling fra barn til voksen, er jeg bestemt ikke enig i. Først og fremmest kan det ses i valget

af titlen på romanen. Titlen ”The Help” refererer til de sorte kvinder, at de var hjælpen i de hvides

hjem. For mig er Miss Skeeter blot et talerør for de sorte kvinder. Det handler i bund og grund ikke

om hende, men om de historier, hun skriver. Historierne, der kommer fra alle de sorte hushjælpere.

Starter man med at læse smudsomslaget på ”The Help”: ”Three ordinary women are about to take

one extraordinary step…”.

Det handler altså ikke blot om Miss Skeeter, men om alle tre kvinder.

I et telefoninterview i det tyske magasin “Brigitte”, udtaler Kathryn Stockett, at hun som udgangs-

punkt ville fortælle Demetries historie. Først efter Demetries død opdagede Kathryn Stockett, at hun

havde en række ubesvarede spørgsmål, såsom: Hvad var Demetries efternavn? Hvorfor havde hun

aldrig fået børn? Hvor kom hun fra? Hvilket liv havde hun udenfor den hvide familie? Kathryn

Stockett forsøgte at finde svarene igennem ”The Help”. Men da Kathryn Stockett også ville vise en

mere rebelsk hushjælp, ”skabte” hun Minny. Senere i forløbet kom Kathryn Stockett i tvivl om,

hvorvidt hun som hvid kvinde kunne fortælle denne historie, og Miss Skeeter blev til. Dette viser, at

romanen først og fremmest skulle handle om Demetries livsforløb.

Jeg vil slutte af med at konstatere: Ja, det kan ses som værende uacceptabelt at bruge ikke fyldest-

gørende historie om de sorte, for underholdningens skyld. Men på baggrund af dette kan man også

Bogomslag på Stockett, Kathryn: The Help. Amy Einhorn Books 2009

Hentschnel, Stefanie: ”Sprich mit mir”. I: Brigitte Woman: Side 120-125, 01/2012

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

diskutere: Må en hvid forfatter slet ikke skrive om de sortes forhold? Har hun ikke ret til det? Og på

den anden side: kan de sorte egentlig tage patent på, at kun de må skrive om egen historie?

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Konklusion

I opgaven beskriver jeg en række begivenheder, der viser, hvordan undertrykkelse førte til de sortes

frihedsbevægelse i USA. Mange sorte gik imod systemet og gjorde oprør. De sorte ville ikke længe-

re leve med at blive behandlet umenneskeligt, de ville ikke være ”andenrangsborgere” og under-

trykte. Flere sorte gik over i historien på grund af deres oprør og blev forbilleder for mange – der-

iblandt John F. Kennedy. Præsident John F. Kennedy valgte at holde en tale på baggrund af disse

oprør. I 1963 talte han som hvid præsident til både sorte og hvide og forklarede, hvordan USA som

en samlet nation var nødt til at ændre sig. Hvordan USA i virkeligheden ikke ville være et frit land,

før alle borgere også var frie. John F. Kennedy støttede de sorte i deres kamp for borgerrettigheder i

en tid præget af racisme.

Romanen ”The Help” giver et billede af, hvordan de sorte og hvide i perioden op til borgerret-

tighedsbevægelserne havde den samme regering, men levede vidt forskellige liv i hver deres sam-

fund. Raceadskillelsen indskrænkede de sortes menneskerettigheder, og de sorte havde derfor ikke

de samme muligheder som de hvide. For de hvide var de sorte blot arbejdskraft og erstattelige. På

grund af raceadskillelsen var der et hierarki, der medførte, at de sorte levede under dårlige forhold.

De sorte var derfor nødt til at stå sammen for at kunne klare sig under de hvides undertrykkelse.

Romanen ”The Help” blev mødt med megen kritik. Blandt andet kritiserer ”The Association of

Black Women” bogen. Overordnet går deres kritik på, at romanen underdriver, hvordan de sorte

hushjælpere havde det i Sydstaterne i 1960’erne. Det er langt fra alt i romanen, der stemmer overens

med den historiske virkelighed, og mange historiske begivenheder bliver ikke omtalt tilstrækkeligt.

Jeg giver ABWH ret i nogle af deres kritikpunkter. Det er korrekt, at Kathryn Stockett ikke giver en

præcis, historisk afbildning af de sortes forhold i 1960’erne, men det er heller ikke det, der var hen-

sigten. Hun ville skrive en historie på baggrund af sit eget, nære forhold til en hushjælp fra hendes

barndom. Jeg synes, at ABWH i deres kritik til dels glemmer, at det er en fiktiv roman og bogens

hensigt var ikke at fordybe sig i de sortes historie i 1960’erne. Derimod ville Kathryn Stockett skri-

ve en bog om en gruppe kvinder, der sjældent eller aldrig er kommet til orde. Set ud fra denne præ-

mis, mener jeg, at Kathryn Stockett opfylder sin egen ambition og er loyal over for bogens hoved-

personer. Derfor synes jeg, at det er okay, at Kathryn vælger at fortælle sin historie på denne måde.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Litteraturliste

Bøger

- Stockett, Kathryn: The Help. Amy Einhorn Books 2009.

Artikler

- Hentschnel, Stefanie: ”Sprich mit mir”. I: Brigitte Woman: Side 120-125, 01/2012

Elektroniske kilder

John F. Kennedy

- Den Store Danske: ”John F. Kennedy”.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_e

fter_1945/John_Fitzgerald_Kennedy.

Besøgt: 8. december 2011.

Jim Crow

- Ferris State University: “Jim Crow”. http://www.ferris.edu/jimcrow/what.htm.

Besøgt: 8. december 2011.

- Ronald L. F. Davis: ”Creating Jim Crow: In-Depth Essay”.

http://www.jimcrowhistory.org/resources/pdf/creating2.pdf.

Besøgt: 8. december 2011.

Rosa Parks

- Academy of Achievement: “Rosa Parks”.

http://www.achievement.org/autodoc/page/par0bio-1.

Besøgt: 8. december 2011.

- Scholastic: ”Sitting Down”. http://teacher.scholastic.com/rosa/sittingdown.htm.

Besøgt: 8. december 2011.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

- Scholastic: ”Supreme Court Ruling”. http://teacher.scholastic.com/rosa/supreme.htm

Besøgt: 8. december 2011.

- Scholastic: ”Dr. King’s Speech”. http://teacher.scholastic.com/rosa/speech.htm.

Besøgt: 8. december 2011.

The Civil Rights Movement Veterans

- Civil Rights Movement Veterans: “Civil Rights Movement Veterans Website”.

http://www.crmvet.org/about1.htm.

Besøgt: 13. december 2011.

Decleration of Independence

- Yale Law School: ”Declaration of Independence”.

http://avalon.law.yale.edu/18th_century/declare.asp.

Besøgt: 11. december 2011.

- Systime: ”USAs uafhængighedserklæring, 1776”.

http://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=1051.

Besøgt: 11. december 2011.

The Help

- Penguin.com: “A Conversation With Kathryn Stockett”.

http://us.penguingroup.com/static/packages/us/thehelp/author_conversation.php.

Besøgt: 15. demceber 2011.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Medgar Evers

- Stout, David: “Byron De La Beckwith Dies; Killer of Medgar Evers Was 80”. 23. januar

2011. New York Times

http://www.nytimes.com/2001/01/23/us/byron-de-la-beckwith-dies-killer-of-medgar-evers-

was-80.html.

Besøgt: 17. december 2011.

Association of Black Women

- ABWH: ”Welcome”. http://www.abwh.org/

Besøgt: 11. december 2011.

Bilag 1

- The Association of Black Women Historians: “An Open Statement to the Fans of The

Help”. 18. december 2011.

Bilag 2

- Fitzgerald Kennedy, John: “Civil Right Speech” (Radio and Television Report to the

American People on Civil Rights). 11. juni 1963.

Bilag 3

- The Civil Rights Movement Veterans Website: “Autherine Lucy at the Univ. Alabama”.

Februar 1956.

Bilag 4

- The Civil Rights Movement Veterans: “Standing In the Schoolhouse Door”.

Juni 1963.

Helene Diemer Frees Studieretningsprojekt 2011 3.S Borupgaard Gymnasium

Bilag 1

Bilag 2

237 - Radio and Television Report to the American People on Civil Rights

June 11, 1963

Bilag 3

Autherine Lucy at the Univ. Alabama (Feb)

Bilag 4

Standing In the Schoolhouse Door (June)