
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 7 af 21 16. december 2010
lugt(…) Det er et pænt tørklæde. Det klæder dig godt”
5
, ”Ibber mener ikke, at han behøver at drikke. Han
kan nøjes med at kysse mig”
6
. Ved komplimenterne falder Bente hen til den tryghed Ibber forbindes med:
”Jeg er overvældet over, hvor kærlig han er. Han stryger mig over ryggen og smiler meget, øjnene skinner”
7
.
Det er tydeligt at se, at de to har forskellige interesser i hinanden. For Ibber repræsenterer forholdet med
Bente noget nyt og interessant, som kan trække ham lidt ud af de mønstre, der efterhånden mod hans vilje
er begyndt at tegne rammerne omkring hans liv. For Bente repræsenterer forholdet til Ibber en tryghed,
som hun finder ud af, at hun har savnet. Ibber kan give hende tryghed og et tilhørsforhold.
Et trygt tilhørsforhold er hvad Bente finder, efter at have affundet sig med at være indlogeret på Putte og
Johns hjørnesofa. Passiviteten, som i begyndelsen præger Bentes udtryk og ageren, udfordres af orkanen,
som rammer området under de første to dage i Bentes ophold ved Putte og John. Orkanen river træer op
med rødderne, forårsager strømsvigt og umuliggør bussens afgang. Med den manglende bus sidder Bente
fast hos Putte og John, og under strømsvigtet undlader Bente at tage stilling. Det er som om, at hun efter at
have famlet rundt i mørke vælger at give op for blot at vente på, at lyset kommer tilbage. Da dette sker,
understreger en kommentar fra Elly, at Bente nu har affundet sig med sin nuværende position: ”(…)Det var
godt at få strømmen igen, ikke? Man ved slet ikke hvor godt man har det”
8
. Som strømsvigtet fortager sig,
begynder bussen igen at køre sin daglige rute, men Bente lader ikke til at have intentioner om at stige på.
”Da vi sidder i sofaen med hver vores krus i hænderne, John har også stillet en sandkage på bordet, hører vi
den tunge lyd af en bus, der accelererer ikke ret langt borte. På én gang drejer vi ansigterne i retning mod
lyden, stuen bliver mørk i det sekund, bussen passerer. Så vender vi os igen mod fjernsynet, ingen siger
noget. Putte sætter fortænderne i et stykke kage.”
9
Herfra begynder Bente at tage del i Putte og Johns hverdag uden yderligere eftertænksomhed. En af de
pligter, som overlades til Bente, er det at passe hundene. ”Hundene” er nærmere bestemt de to hunde,
som bor i Puttes syge onkels stald. Hundene kommer til at fungere som et symbol på følelsesmæssig
tilknytning, idet at Bentes humør lader til at være tæt forbundet til deres ageren. Da Bente oplever stor
tillid fra Puttes side, idet at Bente overlades huset og pligterne, hvilket udover John er essensen af Puttes
tilværelse, går Bente ned til hundene, hvorefter hun bliver ved med at se dem for sig: ”Der er noget ved
dem, som har opløftet mig. Jeg har ingen ide om, hvad det er.”
10
. Den tillid, som Putte viser Bente, er et
udtryk for en begyndende følelsesmæssig tilknytning. Ligeledes får hundene igen symbolsk værdi, da Bente
senere i fortællingen af Puttes onkel bliver advaret mod at såre Putte, John og Ibber: ”Jeg skal fortælle dig
5
Helle Helle, op.cit, s. 121-122
6
Helle Helle, op.cit, s. 123
7
Helle Helle, op.cit, s. 123
8
Helle Helle, op.cit, s. 71
9
Helle Helle, op.cit, s. 48
10
Helle Helle, op.cit, s. 59