[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 1 af 21 16. december 2010
Abstract
This paper examines the societal and sociological problems of the outskirts of Denmark. The outskirts are
troubled by the outsourcing of large companies and the high level of unemployment, which make the
remaining inhabitants of the outskirts suffer from the lack of development in their identity. To examine the
consequences related to troubled identities the paper takes its starting point in the novel “Ned til
Hundene” by Helle Helle. The analysis focuses on the development in the identity of the main character and
the importance of employment and occupation. To put the analysis into sociological perspective, the paper
uses a theory by Thomas Højrups that describes and deals with different ways of life and the importance of
employment. Also, the analysis is put into perspective by the use of Erik Allardts theory about human needs
for having, loving and being and Axel Honneths appreciation theory. To come up with a possible solution to
the fact that Denmark is imbalanced, the paper discuses different strategies and methods for the increasing
decay of the outskirts of Denmark. The results of the literary analysis and interpretation, the sociological
analysis, and the discussion different of strategies for development shows that employment is an effective
means in the process of guaranteeing the fulfillment of basic human needs.
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 2 af 21 16. december 2010
Indhold
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Indhold ............................................................................................................................................................... 2
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
1. Analyse af ”Ned til hundene” ........................................................................................................................ 4
2. Identitetsudvikling i udkantsdanmark ........................................................................................................... 9
Udkantsdanmark ........................................................................................................................................... 9
Livsformer .................................................................................................................................................... 10
Erik Allardt: Velfærdsbehov ......................................................................................................................... 12
Axel Honneths anerkendelsesteori ............................................................................................................. 13
Samfundsfaglig analyse ............................................................................................................................... 14
3. Mulige udviklingsstrategier for udkantsdanmark ....................................................................................... 18
Konklusion ....................................................................................................................................................... 20
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 3 af 21 16. december 2010
Indledning
Jeg vil i følgende opgave beskæftige mig med menneskers problematiserede identitetsudvikling som følge
af fænomenet ”udkantsdanmark”. Jeg er således optaget af, hvilke problemer udkantsdanmark medfører
samt hvordan dette rammer mennesker. For at belyse dette vil jeg indledningsvis analysere Helle Helles
roman ”Ned til hundene”, hvorefter denne skal fungere som eksempelmateriale og dermed som en form
for empiri. Romanen skal bidrage til, at jeg gennem inddragelse af relevante samfundsvidenskabelige
teorier vil få større indsigt i konsekvenserne af et Danmark i ubalance. Afslutningsvis vil jeg diskutere
udviklingsstrategierne for et udkantsdanmark i forfald.
Overvejelser omkring fænomenet ”udkantsdanmark” har stor relevans, idet emnet netop nu er særdeles
aktuelt. Virksomheden Vestas er for nyligt blevet føjet til rækken af store virksomheder, der har flyttet
produktion til udlandet. Dette medfører en stigende arbejdsløshed i udkantsdanmark, og det fører til
fraflytning, ubeboede huse og stilstand. Arbejdet har en væsentlig rolle i forhold til at udvikle identitet hos
mennesker, og konsekvensen af den høje arbejdsløshed er ikke alene en svækket økonomisk position men
også en svækkelse af menneskers mulighed for selvrealisering og udvikling af identitet.
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 4 af 21 16. december 2010
1. Analyse af ”Ned til hundene”
Helle Helles roman ”Ned til hundene” er en fortælling om udkantsdanmark og dets problematikker.
Hovedpersonen er en kvinde, som i løbet af romanen gennemgår en identitetsudvikling. Med udviklingen
markeres et håb for udkantsdanmark: Håbet er de eksistenser, som formår at indfinde sig med det
stillestående miljø, de er en del af og på trods af dette miljø at skabe en hverdag, der lever op til deres
forestillinger om ”det gode liv”, hvorved de vil opnå anerkendelse og identitetsudvikling.
Titlen ”Ned til hundene” refererer til den fysiske handlig ”at gå ned til hundene”, hvilket bliver en stor del af
omdrejningspunktet i tilværelsen for parret John og Putte, som er nogle af romanens hovedpersoner.
Parret repræsenterer den velfungerende del af landsbyens befolkning, den del af befolkningen som trods
en udefra set formålsløs tilværelse formår at få en meningsfuld hverdag og en ”berigende” tilværelse til at
fungere. ”Ned til hundene” kan ligeledes referere til det gamle udtryk ”at gå i hundene”, hvilket beskriver
en person, der giver op og hvis tilværelse går i opløsning. At gå i hundene og at gå ned til hundene er to
”handlinger”, der fungerer som et billede på det dilemma, den 42-årige hovedperson Bente står i efter at
have oplevet en skriveblokade, et opbrud med lægen Bjørnvig, som var hendes kæreste gennem mange år,
en bustur ud i intetheden og en hjertelig velkomst af de imødekommende men ellers vidt fremmede John
og Putte. Bente befinder sig i en intethed, som hun ikke kæmper imod. Hun tager bussen, mest for at have
noget at gøre, hvorefter hun inviteres hjem af John, der sammen med Putte med åbne arme lader Bente
flytte ind og midlertidigt blive en del af deres liv.
Kompositionsmæssigt bygges teksten op omkring Bentes udvikling. Bente går fra at være passiv tilskuer til
aktivt at agere som medspiller og dermed forholde sig til tilværelsen i det lille samfund. I begyndelsen
forholder Bente sig passivt til tilværelsen hos John og Putte: Hun lytter, betragter og svarer venligt. Hendes
faste base bliver i den gamle hjørnesofa i Johns og Puttes stue. Hjørnesofaen kommer herved til at fungere
som et symbol på Bentes passive udtryk og ageren. Da en pludselig hændelse får John indlagt på hospitalet
bliver Bente, som er ladt alene tilbage i huset, stillet overfor en beslutning. Hun ledte efter et godt sted at
græde, og hun fandt John og Puttes hus. Bente har ikke grædt, men i stedet har hun befundet sig i et rum af
intethed, som tillod hende at forholde sig passivt. Valget er nu hendes: Hun kan på den ene side lede efter
et nyt sted at græde, eller hun kan tage del i John og Puttes liv, nu hvor de har brug for hende. Hun træffer
uden synderlig eftertænksomhed beslutningen om at hjælpe John og Putte. Muligvis fordi hun har erfaret,
at et sted at græde ikke er det, hun ledte efter. Muligvis var det hun ledte efter nærmere et sted at få
mulighed for at indgå i en ny sammenhæng, hvilket er, hvad hun finder. Bentes tagen aktion får stor
betydning for Putte, idet de ærinder Bente løber, er af ganske væsentlig karakter sammenlignet med andre
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 5 af 21 16. december 2010
gøremål i Puttes tilværelse. Tilværelsen for John og Putte er bygget op omkring små daglige foretagender.
Der er gøremål som at gå ned til hundene eller at indløse lottokuponer for den ældre, lidt ensomme nabo
Elly. For Puttes vedkommende består hverdagen også af det ugentlige arbejde i altmuligforretningen, hvor
hun er ansat, og i mellemtiden beskæftiger John sig ved i ny og næ at udføre forskellige praktiske småjobs
for andre. John og Puttes indefra set forholdsvis berigende hverdag skylles ned med jævnlige kopper kaffe
med tilhørende vaniljekranse. Kaffepauserne får symbolsk værdi, idet de fungerer som et middel til at
skabe en hverdag med struktur. Den symbolske ligger dermed i den orden, som kaffepauserne markerer.
Den orden, som John og Putte forsøger at lade deres hverdag styre af, er af stor værdi for dem begge, fordi
den medvirker til, at der i deres indre langsomt tegnes et billede af en relevant tilværelse.
I takt med at Bentes rolle skifter fra at være passiv til at være aktiv, træffer hun ubevidst et valg vedrørende
sin fremtid. For Putte, John, Elly, Puttes chef i altmuligforretningen, Puttes bror Ibber og hundene, som
Putte og John passer for Puttes syge onkel, er det nødvendigt, at Bente træder til. Ved at hun træder til, får
hun ikke blot hverdagen til at hænge sammen for de øvrige aktører, men hun bevæger sig selv ind i et nyt
rum, hvor hun kommer til at indgå i en ny sammenhæng. Bente er nødvendig, hvorved hun får et formål
med tilværelsen. Den udvikling Bente personligt har gennemgået, ses altså tydeligt i handlingsforløbet.
Bente forlod sin mand Bjørnvig til fordel for en midlertidig intetsigende tilværelse uden noget synderligt
mål. Nu indgår hun i en sammenhæng, hvor andre mennesker sætte pris på hendes tilstedeværelse og
hjælpsomme person.
Bente er forfatter. I brudstykker fra hendes liv fortæller hun om tilværelsen som forfatter og kæreste med
lægen Bjørnvig. En skriveblokade forhindrer Bente i at kunne se et formål med tilværelsen. Hun beretter
om sine forsøg på at finde andre mål med tilværelsen: En omlægning af haven og intentioner om at male
husets træværk hvidt, hvilket hun hurtigt mister interessen for. En skolepsykolog, som Bente kender, råder
hende til at opsøge nogle gamle veninder. Hun følger rådet, men da hun mødes med en gammel veninde
fra sin studietid, behager det hende langtfra. Ved mødets afslutning ånder hun lettet op: ”Jeg drak et glas
hvidvin og følte mig lettet. Nu var det overstået. Det var, som om jeg altid så frem til at overstå alting. At
vikle mig ud af alle forhold”
1
. Noget af det, som Bente på dette tidspunkt nyder mest er at ”forsvinde” og
blot betragte andre mennesker. Når hun skriver, kan hun på samme måde ”forsvinde”, men med
skriveblokaden er refleksionen over andre mennesker fjern. Den intethed Bente bevæger sig ind i, er ikke
evnen til at ”forsvinde”, men den nu manglende evne til at ”forsvinde”. Som forfatter nyder Bente de
øjeblikke af inspiration, som hun oplever, når et værk produceres. Uden evnen til at flytte fokus fra sig selv
og blot reflektere over andre personer mister hun øjeblikkene af inspiration. Da Bente ved fortællingens
1
Helle Helle, Ned til hundene, Kbh. 2008, s. 81
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 6 af 21 16. december 2010
slutning fortæller John om sit forfatterskab, beskriver hun omdrejningspunktet i sine tekster således: ”Det
handler mest sådan om almindelige mennesker, der drikker kaffe og sådan noget”
2
. På den måde er det
gennem indlevelse i ganske almindelige mennesker som John og Puttes liv, at Bente bliver inspireret.
Fortællingens øvrige karakterer er alle medborgere i områdets samfund. Den ældre nabo Elly er ligesom
John og Putte i stand til at bygge en meningsfuld hverdag op omkring få og små gøremål. Ellys væremåde
kan til tider være præget af den emsighed, som hendes tilværelse kræver. At Elly har travlt med, hvad
andre mennesker foretager sig er ikke besynderligt, eftersom hendes liv ud over interessen for andre har
omdrejningspunkt i kaffepauser, småkager, cigaretter og lottokuponer. Præcis som med John og Putte
holder Elly pauser fra ingenting, da dette skaber en illusion om en hverdag, hvor pusterum er en absolut
nødvendighed. Elly er dårligt gående og er derfor fysisk ude af stand til at foretage sig noget. Derfor kan
hun ikke på samme måde som John og Putte løbe ærinder eller hjælpe andre med noget praktisk, så hun
finder i stedet interesse i at høre om andres foretagender. ”Da jeg er på vej i kedeldragten, vinker Elly mig
ind til sig, hun står i sit vindue og linder på sine stores, som om hun har ventet mig”.
3
Bente bliver hurtigt en
del af Ellys interessefelt, eftersom Bente generelt bliver af væsentlig betydning i det lille samfund.
Puttes bror Ibber er en af de øvrige personer i Putte og Johns omgangskreds. Den hjælpsomme Ibber
besøger ofte parret, eftersom han bor lige i nærheden og desuden har et meget venskabeligt forhold til
både John og Putte. Det drilske men kærlige forhold Ibber har til John og Putte, afspejler hans forsøgte
afstandtagen til livet som fast medborger af området: ”John slår brættet ud mellem sig selv og Putte i
sofaen(…) Putter slår en sekser, John brokker sig. ”Få jer et liv”, siger Ibber. Han følger levende med i spillet.
Læner sig frem og kommer med små udbrud”
4
Ibber arbejder som radiovært inde i Vordingborg og
derudover udfører han forskellige håndværksmæssige småjobs sammen med John. Ibber har ikke på
samme måde som Putte og John fuldkommen faste rammer og mønstre i sin tilværelse, men han er
samtidigt heller ikke helt uafhængig. Både Putte, John og Ibber har tidligere været involveret i et
trafikuheld, som har forårsaget fysiske skader i form af piskesmæld for Putte og John, samt psykiske skader
for dem alle, da trafikuheldet var med til at forårsage Putte og Ibbers mors død. Ibber er ligesom Putte og
John skrøbelig og holder derfor sammen med resten af sin familie og tætte bekendtskaber.
For Bente repræsenterer Ibber muligheden for et tilhørsforhold, idet han viser interesse i hende. Mens
Bente er ladt alene tilbage i huset, holder Ibber hende ved selskab og viser sin tydelige betagelse ved at
komme med komplimenter: ”Her lugter også bedre(…) Jeg tror, det er, fordi du sover på sofaen, det er din
2
Helle Helle, op.cit, s. 157
3
Helle Helle, op.cit, s. 71
4
Helle Helle, op.cit, s. 46
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 7 af 21 16. december 2010
lugt(…) Det er et pænt tørklæde. Det klæder dig godt”
5
, ”Ibber mener ikke, at han behøver at drikke. Han
kan nøjes med at kysse mig”
6
. Ved komplimenterne falder Bente hen til den tryghed Ibber forbindes med:
”Jeg er overvældet over, hvor kærlig han er. Han stryger mig over ryggen og smiler meget, øjnene skinner”
7
.
Det er tydeligt at se, at de to har forskellige interesser i hinanden. For Ibber repræsenterer forholdet med
Bente noget nyt og interessant, som kan trække ham lidt ud af de mønstre, der efterhånden mod hans vilje
er begyndt at tegne rammerne omkring hans liv. For Bente repræsenterer forholdet til Ibber en tryghed,
som hun finder ud af, at hun har savnet. Ibber kan give hende tryghed og et tilhørsforhold.
Et trygt tilhørsforhold er hvad Bente finder, efter at have affundet sig med at være indlogeret på Putte og
Johns hjørnesofa. Passiviteten, som i begyndelsen præger Bentes udtryk og ageren, udfordres af orkanen,
som rammer området under de første to dage i Bentes ophold ved Putte og John. Orkanen river træer op
med rødderne, forårsager strømsvigt og umuliggør bussens afgang. Med den manglende bus sidder Bente
fast hos Putte og John, og under strømsvigtet undlader Bente at tage stilling. Det er som om, at hun efter at
have famlet rundt i mørke vælger at give op for blot at vente på, at lyset kommer tilbage. Da dette sker,
understreger en kommentar fra Elly, at Bente nu har affundet sig med sin nuværende position: ”(…)Det var
godt at få strømmen igen, ikke? Man ved slet ikke hvor godt man har det”
8
. Som strømsvigtet fortager sig,
begynder bussen igen at køre sin daglige rute, men Bente lader ikke til at have intentioner om at stige på.
”Da vi sidder i sofaen med hver vores krus i hænderne, John har også stillet en sandkage på bordet, hører vi
den tunge lyd af en bus, der accelererer ikke ret langt borte. På én gang drejer vi ansigterne i retning mod
lyden, stuen bliver mørk i det sekund, bussen passerer. Så vender vi os igen mod fjernsynet, ingen siger
noget. Putte sætter fortænderne i et stykke kage.”
9
Herfra begynder Bente at tage del i Putte og Johns hverdag uden yderligere eftertænksomhed. En af de
pligter, som overlades til Bente, er det at passe hundene. ”Hundene” er nærmere bestemt de to hunde,
som bor i Puttes syge onkels stald. Hundene kommer til at fungere som et symbol på følelsesmæssig
tilknytning, idet at Bentes humør lader til at være tæt forbundet til deres ageren. Da Bente oplever stor
tillid fra Puttes side, idet at Bente overlades huset og pligterne, hvilket udover John er essensen af Puttes
tilværelse, går Bente ned til hundene, hvorefter hun bliver ved med at se dem for sig: ”Der er noget ved
dem, som har opløftet mig. Jeg har ingen ide om, hvad det er.”
10
. Den tillid, som Putte viser Bente, er et
udtryk for en begyndende følelsesmæssig tilknytning. Ligeledes får hundene igen symbolsk værdi, da Bente
senere i fortællingen af Puttes onkel bliver advaret mod at såre Putte, John og Ibber: ”Jeg skal fortælle dig
5
Helle Helle, op.cit, s. 121-122
6
Helle Helle, op.cit, s. 123
7
Helle Helle, op.cit, s. 123
8
Helle Helle, op.cit, s. 71
9
Helle Helle, op.cit, s. 48
10
Helle Helle, op.cit, s. 59
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 8 af 21 16. december 2010
noget”, siger han. – Du har indlogeret dig hos et par sårbare mennesker. Hvis du har i sinde at stige på
bussen om nogle dage og forsvinde igen, så kan du komme til at gøre skade.”
11
Herefter lukker Bente de
energiske hunde ud på marken og stiller sig vredt og kigger efter dem: ”Jeg bander over deres lykke, nu må i
kraftedeme holde op, mens de hopper og springer omkring, snuser til hinanden(…)”
12
. Puttes onkel sætter
spørgsmålstegn ved Bentes troværdighed og den tillid, Putte har vist hende, hvormed han antyder et brud
på den følelsesmæssige tilknytning, som er opstået. Den følelsesmæssige tilknytning bidrog til den
begyndende udvikling i Bentes identitet, men spørgsmålet om hendes troværdighed får hende til at tvivle
på sig selv. Ved fortællingens afslutning taber Bente, da hun er nede ved hundene, den fløjte, som skal
sikre, at hundene vender tilbage til stalden, når de er blevet luftet. Hun går derfra med en forventning om,
at de selv løber hjem, men finder senere den ene hund siddende i en grøftekant, sørgende over den anden
hunds døde krop. Den sørgelige begivenhed falder sammen med et cykelstyrt og nyheden om, at Putte har
mistet sit job. Trods sammenfaldet af triste begivenheder, lader Bente sig ikke overvælde. Bente, der er
identisk med ”jeget” dvs. romanens fortæller, udtrykker sine følelser indirekte. Ved denne fortælleteknik
udtrykkes følelserne ikke direkte men de kan aflæses gennem handlinger fra hovedpersonens side eller
kommentarer fra fortællerens side. Med denne teknik får forfatteren Helle Helle lettere ved at ramme det
nulpunkt i sproget, der er med til at gøre hendes værker karakteristiske. ”Jeget”, som fortællingen tager
udgangspunkt i, gennemgår fortællingen igennem en udvikling i sin måde at fortælle på. I begyndelsen
rammer teksten netop dette nulpunkt, hvor neutrale ord og vendinger præger teksten. Når det forholder
sig sådan, skyldes det også hovedpersonens manglende stillingtagen på pågældende tidspunkt. Bente
undlod i begyndelsen generelt at forholde sig, hvilket synligt prægede teksten. Efter Bente begynder at
finde sig til rette i sin nyfundne tilværelse, begynder hun at sætte mere pris på små ting, som et varmt bad
eller en god kop kaffe: ”Det er det mest velgørende bad jeg nogensinde har fået”
13
, ”Kaffen smager
fantastisk, jeg ved pludselig ikke, hvordan jeg nogensinde skulle klare mig uden kaffe”
14
. Den udvikling som
her kommer til udtryk sprogligt kan ses som et billede på udviklingen i Bentes identitet. Bente begynder at
sætte pris på småting, som hun tidligere har taget for givet. Ikke fordi de fysiske forhold er dårlige, eller
fordi kaffe er en sjælden vare, men fordi Bente bliver mere bevidst om de ting, der giver hendes nye
hverdag struktur såsom kaffepauser.
Tekstens tema kan stilles op som modsætningsforholdet mellem det at være tilskuer og det at være
deltager. Som tilskuer står en person udenfor en given sammenhæng, og personen har dermed en vis
distance til pågældende sammenhæng. Som deltager integreres personen i sammenhængen, og personen
11
Helle Helle, op.cit, s. 136
12
Helle Helle, op.cit, s. 138
13
Helle Helle, op.cit, s. 109
14
Helle Helle, op.cit, s. 84
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 9 af 21 16. december 2010
undlader selv at være kritisk eller spørgende i forhold til sin egen deltagelse. Bente fungerer i begyndelsen
som klar tilskuer til Putte og Johns liv, idet hun tydeligt distancerer sig hertil, men som fortællingen udvikler
sig, udvikler Bentes rolle i denne sig, og hun bliver langsomt en mere integreret del af tilværelsen hos Putte
og John. Som deltager er Bente aktiv medspiller i de begivenheder, der udspiller sig i det lille samfund. De
andre medspillere behøver Bente og sætter pris på hendes deltagelse, hvilket bidrager positivt til hendes
egen selvopfattelse. Denne integration i en ny sammenhæng er netop det, som skildrer udviklingen i Bentes
identitet. Som deltager i den tilværelse med Bjørnvig, som Bente er flygtet fra, gjorde hun intet for at
udvikle sin deltagelse. Nu, hvor hun har grebet muligheden for at indgå i en ny sammenhæng, udvikles
hendes deltagelse konstant, hvilket i Bentes tilfælde fører til en udvikling i identiteten, eftersom Bente, der
altid har følt sig bedst tilpas som tilskuer, opdager, at det at være deltager muligvis beriger hendes liv mere.
Ved fortællingens slutning stilles der spørgsmålstegn ved graden af udvikling i Bentes tilskuer/deltager
forhold. Trods hendes nu dedikerede deltagelse stilles der spørgsmålstegn ved, om denne tilværelse er nok
for hende. Er det bedre at være tilskuer til sin egen tilværelse end at være deltager i nogle andres?
”(…) nu går entredøren op foran mig, og dér i gangen står Putte i sutsko og natkjole og former et telefonrør
med hånden foran sin mund og op til venstre øre, den anden hånd rækker hun sørgmodigt ud efter mig:
- Der er telefon. Vil du gerne findes? Siger hun.(…) Det ved jeg ikke om jeg vil, vil jeg nok sige.”
15
2. Identitetsudvikling i udkantsdanmark
Efter at have analyseret og fortolket Helle Helles ”Ned til hundene” vil jeg nu lade denne indgå i en
samfundsfaglig sammenhæng, hvori romanen skal fungere som en form for empirisk materiale. Jeg vil
begynde med ved brug af eksempler at definere begrebet ”udkantsdanmark” og problematikken herom.
Det teoretiske materiale, som herefter skal bruges til at belyse romanen, består af Thomas Højrups teori
om livsformer, Erik Allardts teori om velfærdsbehov og Axel Honneths anerkendelsesteori.
Udkantsdanmark
Frilandsdanmark, Skovbrynsdanmark, Kaneldanmark, Krondanmark, Potentialedanmark, Vokseværket,
Hjertelandet og Baglandet. Dette er nogle af de forslag, Politikens læsere og DR’s lyttere kom med, da de to
medier begge lancerede en konkurrence, hvor vinderen var den, som kom med det bedste nye navn til
15
Helle Helle, op.cit, s. 158
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 10 af 21 16. december 2010
”udkantsdanmark”. Begge medier ønskede at finde en ”bedre og mindre stigmatiserende betegnelse”
16
for
fænomenet. En anden meget anvendt og endnu mere stigmatiserende betegnelse for udkantsområderne
er ”Den rådne banan” som konkret henviser til formen på en banan som starter i Nordjylland, hvorefter den
går langs den jyske vestkyst til Sønderjylland og over det Sydfynske øhav til Lolland-Falster og til Bornholm.
Udtrykket ”Den rådne banan” er blevet brugt til at sætte problematikken på spidsen, hvilket bliver gjort af
bl.a. DR som har udarbejdet en ”banan-temaside”
17
med videoklips og debatforummer omhandlende
udkantsdanmark. Som DR formulerer det, forsøger de at ”sætte fokus på en del af Danmark, der er på vej til
at blive glemt og som måske snart ikke eksisterer mere”.
Sociolog Henrik Dahl har ligeledes beskæftiget sig med udkantsområderne og er nået frem til følgende
konklusion: »Landbefolkningen må indse, at de har tabt.«
18
At problematikken omkring udkantsområderne omtales som landbefolkningens nederlag, er resultatet af
den opsigtsvækkende mængde af arbejdsløse, til-salg-skilte, butiksdød, lukkede virksomheder samt den
store mængde af unge og uddannede, som emigrerer til byerne.
19
Livsformer
Livsformsbegrebet introduceredes af etnologen Thomas Højrup i begyndelsen af 1980’erne. Højrups bog
”Det glemte folk”, der har undertitlen ”livsformer og centraldirigering”, er skrevet på baggrund af
undersøgelser og iagttagelser af familier på Salling-egnen i Nordjylland.
20
Ud fra sine undersøgelser kunne
Højrup konkludere, at man ved at tage højde for menneskers levevilkår og adfærdsmønstre vil få større
forståelse for personers forestillinger om det gode liv. Nedenstående figur viser ligeledes, hvordan
levevilkår netop er et grundlag for hvordan en persons forestillinger om det gode liv udformer sig og
hvordan disse får betydning for personens faktiske hverdagspraksis. Denne måde at definere levevilkår på
gjorde op med 1960’ernes og 1970’ernes velfærdsstat. Op igennem 1960’erne og 1970’erne havde det
været statens rolle at definere menneskets forestillinger om det gode liv, hvorved der ikke blev gjort forskel
på mennesker, selvom levevilkårene for mennesker er forskellige.
21
16
Politiken: http://politiken.dk/bagsiden/article982084.ece
17
DR: http://www.dr.dk/Tema/banan/index.htm
18
Information: http://www.information.dk/230889
19
DR: http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2010/37.htm
20
Benny Jacobsen og Ove Outzen, Liv i Danmark, 2005, s. 32
21
Jacobsen og Outzen, op.cit, s. 33
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 11 af 21 16. december 2010
22
Centralt i denne sammenhæng er det, hvorledes den enkelte forholder sig til karriere. For at kunne
gennemskue i hvilken grad en persons hverdagspraksis og forestillinger om det gode liv stemmer overens,
må det undersøges, hvordan personens karrieremæssige position er og hvorvidt denne stemmer overens
med vedkommendes forestillinger om arbejdets plads i det gode liv.
Derfor inddeles livsformer i tre forskellige kategorier:
23
Den selvstændige livsform:
Fælles for bærere af den selvstændige livsform er det, at arbejde og fritid er uadskillelige. Som
selvstændig er man sin egen chef, og man er derfor selv herrer over arbejdets gang og prioritering.
Fritiden er præget af, at arbejdet har førsteprioritet, hvilket medfører, at den personlige udfoldelse
primært finder sted i arbejdssammenhæng. Som selvstændig får man indfriet sine forestillinger og
drømme om det gode liv ved den uafhængighed og frihed, som livsformen muliggør.
Lønmodtagerlivsformen:
Lønmodtagerlivsformen karakteriseres ved, at arbejdet som udgangspunkt udføres med det formål
at tjene penge. Fritiden er central for lønmodtageren, da det er her vedkommende udfordres og
udfoldes personligt, hvilket lønnen bidrager til bliver gjort muligt.
Den karrierebundne livsform:
Centralt for bærere af den karrierebundne livsform er det, at arbejdet har førsteprioritet, men at
der stadig eksisterer et klart skel mellem arbejde og fritid. Den karrierebundne er typisk fokuseret
på at opnå større grad af mulighed for at disponere frem for at administrere – dvs. at nå højere op i
systemet.
De mange lukkede virksomheder og nedlæggelser af statslige arbejdspladser samt den ringe mulighed for
som selvstændig at kunne få overskud i en virksomhed gør, at muligheden for en overensstemmelse
22
Forlaget Columbus: http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/liv_i_danmark/
23
Jacobsen og Outzen, op.cit, s. 34
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 12 af 21 16. december 2010
mellem menneskers forestillinger om arbejdets plads i det gode liv og den faktiske hverdagspraksis
mindskes. De mennesker i udkantsområderne, hvis levevilkår har givet dem forestillinger om det gode liv
som et liv med anerkendelse igennem arbejde, udfordres af manglen på mulighed for arbejde. Derfor vil jeg
nu ved hjælp af Erik Allardts teori om velfærdsbehov undersøge, hvilke behov der uanset levevilkår
grundlæggende gør sig gældende for mennesker. Dette vil give perspektiv på omfanget af behovet for
arbejde som er medvirkende til at den enkelte kan få opfyldt sine krav til og forventninger om det gode liv.
Erik Allardt: Velfærdsbehov
”Behov” er et subjektivt begreb, hvilket betyder, at det ligesom begrebet ”levevilkår” varierer fra person til
person. For at blive i stand til at tilgodese forskellen forsøgte Socialforskningsinstituttet i 1970’erne at
definere almene menneskelige behov. Socialforskningsinstituttet lod sig inspirere af den finske sociolog Erik
Allardt, som opererer med tre overordnede former for behov:
24
I problematikken omkring udkantsdanmark har det i høj grad relevans at overveje befolkningens mulighed
for opfyldelse af de tre behov. ”At have” dækker over de mest basale behov, hvilket den danske
velfærdsstat bl.a. har til formål at sikre hele befolkningen. Selvom der ses tendenser til en faldende
velstand i udkantsområderne
25
, er det ikke her det største behovsproblem indtræffer. Velfærdsstaten
sikrer, at selvom en virksomhed lukker, vil de tidligere medarbejdere, som nu er arbejdsløse med
arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp, få dækket de mest basale behov som bolig og føde. Dette
er dog ikke en varig løsning, og det er derfor på længere sigt særdeles problematisk, at store dele af
udkantsbefolkningens forbrug finansieres via økonomisk omfordeling.
”At elske” er et behov, som velfærdsstaten ikke umiddelbart kan sikre. Manglen på opfyldelsen af dette
behov gør sig særligt gældende i udkantsområder, eftersom behovet kan opfyldes igennem familiær
tilknytning.
Løsningen på den manglende opfyldelse af behovet for ”at være” er ligeledes vanskelig. Ikke bare er
24
Jacobsen og Outzen, op.cit, s. 27
25
Den kommunale verdens nyhedsbureau: http://www.dknyt.dk/sider/om.php
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 13 af 21 16. december 2010
løsningen mindre konkret end løsningen på et økonomisk problem, men selve problematikken skal
anerkendes, før problemet kan løses. Anerkendelsen af manglen på ”at være”, som en væsentlig
problematik, er sværere tilgængelig end anerkendelsen af, at dårlig økonomi er et relevant problem.
Eftersom behovet ”at være” i meget høj grad udfordres i udkantsområderne, har jeg valgt at bruge en teori,
som understøtter og udbygger Allardts teori, men som særligt sætter fokus på menneskets behov for at
være, idet den tilføjer en ny dimension til behovet samt undgår at fokusere på det materielt fokuserede ”at
have”-behov.
Axel Honneths anerkendelsesteori
Socialfilosof Axel Honneth har formuleret en teori, som bygger på en undersøgelse af de formelle
forudsætninger for menneskets mulighed for selvrealisering. Ifølge Honneth kan anerkendelse forstås som
vejen til en socialt fungerende identitet. Honneth opererer med tre former for anerkendelse, som alle er
med til at skabe grobund for dannelse af stærke identiteter og som derfor også er nødvendige, for at
individet vil kunne føle sig anerkendt og accepteret. Hver af de tre anerkendelsessfærer er parametre for et
fuldt realiseret liv, og derfor skal hver sfære gennemleves for at danne basen, der gør, at mennesket bliver i
stand til at forholde sig til sig selv. Ved at gennemleve sfærerne, vil man opnå selvtillid, selvagtelse og
selvværdsættelse. Disse beskrives som udviklingstrin, der indgår i ”ideen om det gode liv.”
De tre
anerkendelsesformer kan formuleres som følger:
26
Kærlighedsforhold og tætte relationer er først og fremmest det, som giver et menneske plads til at
etablere indstillinger og værdier og herefter opleve, at disse vil blive modtaget og anerkendt. I
begyndelsen er det forholdet mellem mor/barn og far/barn, som udgør denne sfære. Senere kan
nære relationer mellem venner, ægtefæller og nystiftet familie supplere med anerkendelse og
dermed få subjektet til yderligere at føle sig elsket og anerkendt. Denne kærlighedsanerkendelse er
en forudsætning for, at subjektet opnår en identitet præget af selvtillid.
Den højeste form for selvrespekt opnås, når subjektet anerkendes som en del af et fællesskab,
hvori personen ligestilles med andre, opnår medborgerskab, har rettigheder og er anerkendt for sin
formelle kapacitet. Universelle rettigheder og lovmæssige relationer er derfor afgørende for
individets agtelse af sig selv. Anerkendelse i form af rettigheder sikrer altså individet de
grundlæggende muligheder for at realisere sin autonomi.
26
Axel Honneth, Behovet for anerkendelse, 2000, s. 14
[navn fjernet], Studieretningsopgave, 2010, s. 4
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 14 af 21 16. december 2010
Subjektet anerkendes for sine specielle evner, særlige egenskaber, handlinger, funktioner eller
livsforløb. Denne form for anerkendelse opnås bedst igennem ”medlemskab” af en gruppe eller et
fællesskab og giver mulighed for at individet vil opnå værdsættelse af sig selv.
27
Samfundsfaglig analyse
Jeg vil nu undersøge hvilke tendenser, der i forbindelse med selvrealisering og udvikling af identitet kan
spores hos de dele af befolkningen, der som følge af det at være bosiddende i udkantsdanmark trues af
manglen på opfyldelsen af personlige behov og anerkendelse gennem arbejde. Til at få indblik i personlige
konflikter samt stilstand i udvikling af identitet hos mennesker vil jeg anvende Helle Helles roman ”Ned til
hundene” idet den tager udgangspunkt i et landmiljø, der kan gå ind under betegnelsen ”udkantsdanmark”,
hvorved den beskriver nogle af de eksistentielle problemer, som problematikken i det forfaldende
udkantsdanmark sandsynliggør.
Det miljø som romanen tager sit udgangspunkt og gennem fortællingen har sit omdrejningspunkt i,
afspejler på mange måder de samfundsmæssige problemer, der ses tendens til. Romanen tager gennem
hovedpersonen Bentes klare blik nogle af de mest væsentlige problematikker i udkantsområderne op, ved
langsomt at lade problematikkerne indtræffe og dernæst ramme fortællingens øvrige karakterer.
Da Anne Grethe, som ejer altmuligforretningen, hvor Putte arbejder, træffer et valg om at afskedige Putte,
anskueliggør det fx problemet om den store ledighed i udkantsområderne. Derudover bruger forfatteren
Helle Helle utallige symboler og litterære greb til mere indirekte at illustrere, hvordan udkantsområdernes
forfald rammer befolkningen. Eksempelvis udgør orkanen, strømsvigtet og de manglende busafgange
allerede fra fortællingens begyndelse et billede på et forfald, der ligesom naturens kræfter i form af
orkanen, er særdeles vanskeligt at bekæmpe.
Bente har som udefrakommende ikke samme levevilkår som borgerne i det lille samfund. Før hun kom
dertil, boede hun sammen med lægen Bjørnvig og arbejdede selv som forfatter. Det materielle behov var
ikke noget, som bekymrede Bente synderligt, eftersom hun uanset hvor meget bøgerne solgte altid havde
Bjørnvig som er bærer af karrierelivsformen og hans gode økonomiske situation som sikkerhed. Nu er
Bente en del af et samfund, hvor det, at økonomien kan være et problem, skinner tydeligere igennem.
”Puttes appetit er stor. Hun spiser med en serviet under hagen, krummerne drysser ned på den: ”Så sparer
vi en tallerken”. Det er ristet toast. Det er længe siden, jeg har fået ristet toast. Hver anden morgen henter
Bjørnvig et stort formfranskbrød ved bageren”, ”Nogle gange har jeg smidt en opvask ud, siger jeg”
28
. Her
27
Axel Honneth, op.cit, s. 15-16
28
Helle Helle, op.cit, s. 19-20
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 15 af 21 16. december 2010
tydeliggør fremhævelsen af et klasseskel kontrasten mellem dækningen af behovet ”at have” hos
henholdsvis Putte og John og hos Bente. Forskellige levevilkår hos Putte og John og hos Bente har
medvirket til, at behovet for ”at have” lettere opfyldes hos de meget beskedne John og Putte end hos den
lidt bedre økonomisk stillede Bente. Uden at der kommenteres direkte på Puttes sparsommelige manøvre,
sætter Bentes tanker om sit eget liv fokus på de materielle behov, som Putte og John lader til at have en
smule vanskeligt ved at få dækket.
De tre livsformer er stærkt repræsenterede i romanen. Putte og John er med Puttes ugentlige arbejde i
altmuligforretningen og Johns småjobs i ny og næ samt hele deres livsstil, der bygges op omkring små
gøremål efterfulgt af kaffepauser, et godt eksempel på personer med lønmodtagerlivsformen. Putte og
John arbejder for at leve, hvorefter de i deres fritid bruger deres minimale men hårdt optjente løn i Dagli’
Brugsen. ”At have”-dimensionen opfyldes ved hjælp af arbejdet samt sandsynligvis med økonomisk støtte
fra det offentlige. Derudover kan ”at være”-dimensionen knyttes tæt sammen med livsstilen, hvor arbejdet
ellers umiddelbart lader til at blive udført grundet de økonomiske fordele. Væsentligheden af de forholdsvis
betydningsløse ærinder som Putte og John beskæftiger sig med fremhæves, hvilket vidner om en tilgang til
arbejdet, som rækker udover økonomiske aspekter. Eftersom Putte og John bygger de dage, hvor de har fri
fra deres egentlige arbejde, op som en arbejdsdag med ærinder, møder, deadlines og vigtigst af alt: pauser,
tyder det på, at de tilstræber et andet udbytte af et udført arbejde end det økonomiske. Putte og Johns
levevilkår har givet dem den forestilling om det gode liv, som et liv hvor man er og hvor man for at være
skal have et arbejde. Derfor lader de deres hverdagspraksis præge af ”arbejde”, hvor pauser medvirker til
at tydeliggøre forskellen mellem arbejde og fritid. At Putte og John befinder sig i et miljø, der kan
karakteriseres som et begyndende forfaldende udkantsområde, øger ligeledes væsentligheden af det
arbejde, de udfører. De begrænsede muligheder for at indgå i sammenhænge, hvor der er mulighed for at
være motiverer dem til at skabe en hverdag, som er præget af ”travlhed” og struktur, fordi dette medvirker
til, at behovet opfyldes, selvom udkantsområdet vanskeliggør denne opfyldelse.
Putte og John har tydelige behov for anerkendelse. Ved medlemskab i det fællesskab, der for Putte og John
eksisterer i form af familien, får de med Axel Honneths ord mulighed for gennem andre medlemmers
værdsættelse af deres særlige egenskaber - hjælpsomhed og gæstfrihed - mulighed for at opnå
selvværdsættelse. Selvværdsættelsen lader til, udover den selvtillid de opnår igennem det kærlige forhold
til hinanden, at være den type anerkendelse, de prioriterer højst. Den tredje form for anerkendelse som
opnås igennem et medborgerskab synes ikke at optage Putte og John synderligt. Årsagen hertil er
formodentligt, at parret allerede har et relevant medborgerskab stillet overfor de andre borgere i det lille
samfund.
Med et medborgerskab hører også et tilhørsforhold. Dette er, hvad Bente tilbydes, da det viser sig, at
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 16 af 21 16. december 2010
Puttes bror Ibber har interesse i at finde sammen med hende. Pladsen sammen med Ibber ville for Bente
medføre anerkendelse i form af den selvtillid, kærlighedsforholdet ville give hende. Derudover ville en
kærlighedsrelation til Ibber i praksis betyde indflytning i det lokale miljø, hvilket for Bente repræsenterer
muligheder for at indgå i de lokale foreninger og fællesskaber. Bente fristes af muligheden for at opnå disse
ting, da hun ellers især efter hende og Bjørnvigs forhold er visnet, har gået efter at opnå anerkendelse for
sine særlige egenskaber i form af forfatterskabet. Efter skriveblokadens indtræf har selv ikke dette længere
relevans, hvorved Bente hungrer efter ny anerkendelse. Friheden, som følger med den selvstændige
livsform i form af Bentes stilling som forfatter, skal i princippet kunne betale lønnen i sig selv, da
indtægterne for en forfatter er varierende. Bente lagde igennem sit forfatterskab ikke kun vægt på,
hvorvidt det at være forfatter udadtil medførte, at hun fik opfyldt ”at være”-behovet. Når Bentes ”at
være”-behov opfyldtes, var det lige såvel som resultat af skriveprocessen. Når et værk blev skabt, var hun.
Denne følelse fortog sig langsomt som skriveblokaden indtraf: ”Når jeg sad på denne måde kunne jeg
nærmest forsvinde. Jeg blev til ingenting med evnen til at se og høre. Det var en befrielse. Jeg ville ønske, at
det altid kunne være sådan”.
29
Bentes kæreste Bjørnvig repræsenterer i romanen den tredje livsform: karrierelivsformen. Ved at et
eksempel på karrierelivsformen indgår i romanen, skabes der en kontrast, som fremhæver det
problematiske i som Putte og John at være bærer af lønmodtagerlivsformen. Derudover medvirker
Bjørnvigs livsform til at fremhæve, at ikke alle har problemer med at få opfyldt ”at have” og ”at være”-
behov i udkantsdanmark. Specialister som Bjørnvigs tilstedeværelse er en forudsætning for et
velfærdssamfunds eksistens.
Bjørnvig er modsat Bente et eksempel på en person, der ikke mangler anerkendelse. Hans behov for ”at
være” og ”at have” opfyldes i høj grad. Modsat Putte og John er Bjørnvig også et eksempel på en person,
der ikke har fundet anerkendelsen på alternativ vis, men på ”almindelig” vis dvs. gennem et arbejde.
Bjørnvigs behov for anerkendelse opfyldes tydeligvis igennem arbejdet i lægepraksissen. Modsat stillingen
som forfatter, giver stillingen som læge stor mulighed for umiddelbar anerkendelse frem for anerkendelse
på længere sigt. I fortællingens slutning afslører John, at han godt ved, hvem Bente er, hvorefter hun
antager, at han har læst en af hendes bøger. Det viser sig dog, at årsagen er en anden:
”Nej, jeg har set dig engang, jeg skulle have fjernet en stor vorte. Det var din mand, der gjorde det. Du kom
op på klinikken med et eller andet. Jeg havde været hos flere andre specialister uden held, det var først din
mand der fik has på den. – Er det rigtigt? – Ja. Men du havde noget længere hår dengang(…).
– Det var hairextensions, siger jeg.”
30
29
Helle Helle, op.cit, s. 82
30
Helle Helle, op.cit, s. 157-158
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 17 af 21 16. december 2010
Gennem citatet tydeliggøres det, at anerkendelsen af Bjørnvigs særlige egenskaber fuldkommen
overskygger Bente. End ikke hendes forfatterskab medfører mere anerkendelse end Bjørnvigs evne til at
fjerne en vorte. De hairextensions Bente nævner til sidst er en reference til en tidligere beskrevet episode,
hvor Bente anskaffede sig hairextensions for en formue, blot for at få dem fjernet efter få dage. Disse
hairextensions er et af Bentes forsøg på at være tilstrækkelig og øge sin og andres anerkendelse af sig selv.
Bjørnvig har på sit arbejde ansat to sekretærer, som begge bærer hairextensinons, hvilket kan betragtes
som et symbol på Bentes følelse af jalousi og utilstrækkelighed. Det at opnå kærlighedsanerkendelse
besværliggøres for Bente med tilstedeværelsen af konkurrenterne Gitte og Anja. Dette viser, at den
selvstændige livsform eksisterer i udkantsdanmark, men at livsformen vanskeliggøre opfyldelsen af behovet
for anerkendelse, hvilket i romanen illustreres af hovedpersonens store behov for kærlighedsanerkendelse.
Den ændring, der er sket i udkantsdanmark, er landsbyernes ændring fra landbrugssamfund til
udkantsdanmark. Som landbrugssamfundet i Danmark mindskedes, mindskedes også betydningen af
landsbyerne. Industrien overtog landbrugets plads, men store dele af industrien flytter nu produktionen til
udlandet pga. de økonomiske fordele i prisen på arbejdskraft. Som et aktuelt eksempel herpå kan nævnes
vindmølleselskabet Vestas, der i oktober 2010 valgte at lukke fabrikker i Rudkøbing, Viborg, Nakskov og
Skagen. Ændringerne i udkantsområderne, som har ført til indførelsen af begreberne ”udkantsdanmark” og
”den rådne banan”, har ikke alene konsekvenser i form af en stigende arbejdsløshed og en problematisk
økonomi, men den har i høj grad konsekvenser for det enkelte menneskes identitetsudvikling, når
mulighederne for anerkendelse gennem arbejdslivet reduceres. Uanset hvilke levevilkår, der er
forudsætning for et menneskes forestilling om arbejdets plads i det gode liv, vil et arbejde udover naturligt
at bidrage til ”at have”-dimensionens opfyldelse, bidrage til opfyldelsen af behovet for ”at være”. Med Axel
Honneths ord opnår subjektet den højeste form for selvrespekt ved at indgå i et fællesskab, hvori personen
ligestilles med andre og opnår et medborgerskab. Medborgerskabet kan meget vel opnås ved at indgå i
fællesskabet på en arbejdsplads. Ligeledes vil det at indgå i et fællesskab på en arbejdsplads give individet
mulighed for at blive værdsat for sine særlige egenskaber, hvilket ifølge Honneths anerkendelsesteori fører
til øget selvværdsættelse. To ud af de tre anerkendelsesformer er altså uafhængigt af livsform stærkt
repræsenteret i forbindelse med arbejde samt arbejdspladsens fællesskab.
Udviklingen i Bentes identitet kan betragtes som et billede på den udvikling, befolkningen i
udkantsområderne har gennemgået. Områderne i udkanten af Danmark bar i landbrugets storhedstid præg
af, at en stor del af befolkningen var selvstændige. De mange landbrug havde brug for meget arbejdskraft,
hvorved områderne uden for byen med den gode landbrugsjord blev attraktive steder at bosætte sig.
Brugene blev med tiden færre, der blev brug for mindre arbejdskraft, og udkanten af Danmark blev til
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 18 af 21 16. december 2010
udkantsdanmark. Store dele af befolkningen er i dag arbejdsløse og risikoen for mangel på selverhvervelse,
selvforsørgelse og anerkendelse præger derfor befolkningen. Den selvstændige forfatter Bente oplever
efter egentlig at have succesrige oplevelser med sit forfatterskab en skriveblokade, som sender hende ud i
en identitetskrise. Bente præges ligesom den arbejdsløse befolkning i udkantsdanmark af mangel på
anerkendelse.
3. Mulige udviklingsstrategier for udkantsdanmark
Gennem brug af sociologiske teorier og eksempler fra Helle Helles ”Ned til hundene” har jeg undersøgt,
hvilke konsekvenser ændringerne i udkantsdanmark forårsager.
Muligheden for i udkantsdanmark at vælge den livsform, som lever op til de forventninger, levevilkårene
har skabt omkring arbejdets plads i det gode liv, er begrænsede. De mange arbejdsløse i
udkantsområderne samt de mange flytninger af produktioner og fabrikker vidner om at muligheden for at
få arbejde i udkantsdanmark er beskeden. Både bærere af karrierelivsformen og lønmodtagerlivsformen vil
have svært ved at få arbejde, hvorved deres hverdagspraksis vil få vanskeligt ved at leve op til forventninger
om arbejdets betydning i det gode liv. Særligt bærere af karrierelivsformen vil rent menneskeligt have
vanskeligt ved at blive afskediget, da arbejdet i en karrierebunden livsform udgør den del af
hverdagspraksissen, der prioriteres højst, samt den del hvor subjektet primært udfolder sig. I Helle Helles
roman sås i form af parret John og Putte et eksempel på mennesker, hvis livsstil er bygget op omkring
lønmodtagerlivsformen. Putte og John har på trods af skavanker formået at opbygge en hverdagspraksis
som til forveksling ligner deres forestillinger om det gode liv.
Den selvstændige livsform gør det økonomisk svært at få dækket basale materielle behov eftersom
befolkningstætheden i udkantsdanmark er lille, og der derfor ikke er marked for mange private
virksomheder. Overordnet set lader det til at bærere af alle de tre livsformer vil få både økonomiske
problemer og muligvis problemer af anden karakter i udkantsdanmark.
Gennem arbejde opfyldes først og fremmest det materielt bestemte behov ”at have”, idet arbejdet giver
det enkelte individ et forsørgelsesgrundlag. Derudover vil et arbejde bidrage til et individs mulighed for
opfyldelsen af behovet ”at være”. Gennem arbejde indgår subjektet i et fællesskab, som med Axel
Honneths ord vil bidrage til anerkendelse af subjektets formelle kapacitet og særlige egenskaber.
Problematikken i udkantsdanmark udspringer af, at arbejdsløsheden er for høj, hvilket forringer
menneskers chancer for at opnå anerkendelse. Det synes derfor, at en mindsket arbejdsløshed ville
forbedre menneskers vilkår og mulighed for anerkendelse gennem lønarbejde i udkantsdanmark. Samtidigt
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 19 af 21 16. december 2010
ville en udvidelse af mulighederne for valg af livsform i udkantsdanmark øge anerkendelsen af de
mennesker, hvis levevilkår har forudsat forestillinger om det gode liv som et liv præget af enten den
selvstændige livsform eller karrierelivsformen.
For at udvikle udkantsdanmark til områder, hvor muligheder er mere dominerende, kan forskellige
udviklingsstrategier overvejes.
Med det formål at dække de basale økonomiske behov bidrager staten med omfordeling af Danmarks
økonomiske midler, hvilket bl.a. kommer udkantsdanmarks arbejdsløse befolkning til gode i form af
arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp. Omfordelingens strategi for udvikling af udkantsdanmark er
ud fra Erik Allards velfærdsteori fordelagtig, fordi den sikrer samtlige borgere de mest basale materielle
behov. Dog kan denne strategi kritiseres for at udskyde konfrontationen med udkantsdanmarks
problematikker, frem for at udvikle områderne. En udvikling af udkantsdanmark kræver umiddelbart mere
end uddeling af økonomiske midler til den enkelte, eftersom økonomiske midler, som administreres af
borgerne selv, ikke vil skabe arbejdspladser og dermed ikke bidrage til opfyldelsen af andre menneskelige
behov end behovet ”at have”. Derfor kan det overvejes om en mere udviklingsorienteret og
arbejdsorienteret strategi for udkantsdanmark ville være fordelagtig. Når det fx prioriteres at støtte
virksomheder med afdelinger i udkantsdanmark økonomisk i en sådan grad, at virksomheder som Vestas
kan drage økonomiske fordele af at opretholde og måske sågar oprette fabrikker og dermed arbejdspladser
i udkantsdanmark, kan borgerne drage stor behovsorienteret fordel af den økonomiske støtte. Denne type
tiltag kan skabe vækst i udkantsdanmark, men der er en risiko for, at der samtidig er en stor negativ effekt
på landets økonomi. Med den danske arbejdskraft fra udkantsdanmark frem for den udenlandske billigere
arbejdskraft vil virksomheder have mindre udbytte af deres produktioner, hvorved skatteindtægterne for
staten i sidste ende har vanskeligt ved at dække udgifterne til at drive udkantsdanmark. Omkostningerne
for en forstørret statslig indsats for opretholdelsen af virksomhederne i udkantsdanmark ville være
enorme, og andre danske virksomheder ville klandre staten for at udøve konkurrenceforvridende
virksomhed pga. den ulige fordelte støtte.
Der er som regel størst mangel på arbejdskraft i sammenhænge, hvor arbejdskraft hidtil ikke har været
nødvendig i synderlig høj grad. Derfor kan problematikker ”af nyere dato”, dvs. problematikker som man
først nu kender til eller først nu har fundet en konkret løsning på anvendes til at skabe nye arbejdspladser i
udkantsdanmark med. Eksempelvis danner de nu højtprioriterede miljøproblemer basis for måske en helt
ny sektor eller helt nye typer jobs. En ny sektor vil rumme jobs af forskellig karakter, hvilket vil betyde, at
bærere af forskellige livsformer, vil kunne få arbejde, der lever op til deres forventninger om arbejdets
plads og prioritering i det gode liv. På den ene side vil denne udviklingsstrategi sikre udsatte
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 20 af 21 16. december 2010
udkantsborgere anerkendelse igennem arbejde, men på den anden side vil den forudsætte en økonomisk
krævende risikabel iværksættelse af en ny sektor. Risikoen vil fx omfatte problemer med at skaffe
mennesker med relevante karrierelivsformer og relevante specialistuddannelser i tyndt befolkede egne af
udkantsdanmark.
Konklusion
Jeg har nu ved hjælp af danskfaglige metoder analyseret og fortolket Helle Helles roman ”Ned til hundene”
med henblik på hovedpersonen Bentes identitetsudvikling. Derefter har jeg introduceret samfundsteorier
af Thomas Højrup, Erik Allardt og Axel Honneth, hvorefter jeg har anvendt disse til med brug af Helle Helles
roman som eksempelmateriale at vurdere ændringerne i udkantsdamarks konsekvenser for befolkningens
identitetsudvikling. I min vurdering har jeg tillagt arbejdets funktion i forhold til at indfri menneskers
drømme om og forventninger til det gode liv en særlig betydning, idet jeg ud fra min analyse af romanen,
anvendelse af teorier og definering af udkantsdanmark vurderer, at arbejdet er centralt i menneskers
udvikling af identitet. Afslutningsvis har jeg diskuteret muligheden for forskellige udviklingsstrategier i
udkantsdanmarks effekt samt gjort mig overvejelser omkring nødvendigheden af et udviklet frem for et
afviklet udkantsdanmark. At løse problemet ved en afvikling ville betyde, at de områder der nu betegnes
som udkantsdanmark, ikke ville være en del af den økonomiske prioritering. Tværtimod ville man med en
sådan beslutning lade udkantsdanmark vende tilbage til en status som rekreative områder, hvorved
befolkningstætheden ville mindskes yderligere. Målet for denne ide ville være et Danmark som geografisk
centreres omkring de større byer. Sociologen Henrik Dahl giver klart udtryk for sympati med denne ide:
»Jeg tror, vejen frem er byens forestilling om landet. Slut fred med bymenneskerne og få så skabt et
økologisk land, hvor der er grønt og blåt, som bymenneskerne kan lide at besøge og kigge på.
Landbefolkningen må indse, at de har tabt.«
31
Uanset hvilken udviklingsstrategi, der igangsættes, er det en forudsætning, at projektet prioriteres højt
økonomisk. Økonomiske midler og administrerende arbejdskraft vil muligvis kunne sætte en udvikling i
gang i udkantsdanmark, men for at projektet kan betragtes som vellykket, bør fremgangen være så stor, så
man ikke længere taler om fænomenet ”udkantsdanmark”. Det stigmatiserende udtryk ville i en faktisk
udviklingssituation således aftage, hvorved Danmark igen ville være i balance.
31
Information: http://www.information.dk/230889
[navn fjernet] 3n15 [navn fjernet] Gymnasium
Studieretningsprojekt Side 21 af 21 16. december 2010
Litteraturliste
Helle, Helle ”Ned til hundene”, Samlerens forlag, 2008
Jacobsen, Benny og Ove Outzen ”Liv i Danmark”, Columbus, 2005
Honneth, Axel ”Behovet for anerkendelse”, Hans Reitzels forlag, 2003
Husen, Michael ”Arbejde og identitet”, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1994
Brødsgaard, Tina ”Ned til hundene”, Litteratursiden
http://www.litteratursiden.dk/analyser/helle-helle-ned-til-hundene (25/11/10)
Christiansen, Bo Bech ”Udkantsdanmark bliver drøftet I et døgn”, DR
http://www.dr.dk/OmDR/Nyt_fra_DR/Nyt_fra_DR/2010/05/htm (05/12/10)
Dr.dk. ”Et liv på kanten”
http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2010/37.htm (24/11/10)
Dr.dk. ”Danmarks rådne banan”
http://www.dr.dk/Tema/banan/index.htm (04/12/10)
Elving, Jesper ”Nogle gange har jeg smidt en opvask ud”, Sentura – Magasin for litteratur og levende
billeder
http://www.sentura.dk/helle_helle_anmeldelse.html (04/12/10)
Hansen, Søren Hygum ”Chok: Vestas på Langeland lukker”, TV2 Fyn
http://www.tv2fyn.dk/article/260580:Chok--Vestas-paa-Langeland-lukker (05/12/10)
Kamp, Poul-Henning ”Observation fra udkantsdanmark”, Ingeniøren
http://ing.dk/artikel/109065-observation-fra-udkantsdanmark (05/12/10)
Lavrsen, Lasse ”En ny bevægelse kommer marcherende”, Information
http://www.information.dk/230889 (04/12/10)
Mogensen, Lars Trier ”Udkantsdanmark er det vilde vesten”, Politiken
http://politiken.dk/debat/signatur/ECE957839/udkantsdanmark-er-det-vilde-vesten/ (04/12/10)
Stilling, oliver ”Velkommen til … Baglandet”, Politiken
http://politiken.dk/bagsiden/article982084.ece (5/12/10)
Syberg, Karsten ”Helle Helle har gjort det igen”, Information
http://www.information.dk/157981 (25/11/10)