2016
Røde Armé Fraktion –
frihedskamp eller terrorisme?
SRP TYSK FORTSÆTTERSPROG A & SAMFUNDSFAG A
HELENA BRINCK 3.D
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
2
Abstract
This paper examines the role of Ulrike Meinhof in the first generation of the Red Army
Faction (here called RAF). I want to understand the role of the German student protest
in the 1960s and how this affected the RAF. After describing the development in the
student movement and how RAF started, I analysed two of Ulrike Meinhof’s articles
from that period. I started my analysis by doing a rhetorical analysis to determined
what Ulrike intentions were and how she made her arguments. The comparison
showed that she was more radicalized in the second article which also had a touch of
being political propaganda to shape the public opinion. The last part was a discussion
about whether RAF was a terror organisation or freedom fighters. I realised, that there
is not a clear distinction between the two terms and in order to determined which
group RAF belongs to. I compared them to al-Qaeda, representing a terror group, and
a Danish resistance movement from World War II, who represented freedom fighters.
There were many similarities with both groups and my research also shows that it very
much depends on the context and the eyes who see it. Based on the fact that they
were not attacking any civils I concluded that they were more freedom fighters than
terrorists.
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
3
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING ..............................................................................................................4
1.1. AFGRÆNSNING ................................................................................................................. 4
2. DEN RØDE ARMÉ FRAKTION BLIVER FØDT ................................................................5
2.1. STUDENTEROPRØRET ......................................................................................................... 5
2.2. 2. JUNI 1967 ................................................................................................................... 6
2.3. EN RADIKAL TREDJEDEL....................................................................................................... 8
2.4. DELKONKLUSION ............................................................................................................. 10
3. RADIKALISERING ..................................................................................................... 10
3.1. FRA VENSTRE ORIENTERET TIL VENSTRE RADIKAL ................................................................... 10
3.2. SAMMENLIGNING ............................................................................................................ 17
3.3. DELKONKLUSION ............................................................................................................. 18
3.4. VOLD SOM POLITISK KAMPMIDDEL ..................................................................................... 19
4. TERROR ELLER FRIHEDSKÆMPERE?........................................................................ 20
4.1. DEFINITION .................................................................................................................... 20
4.2. AL-QAEDA ..................................................................................................................... 22
4.3. DEN DANSKE MODSTANDSBEVÆGELSE 2. VERDENSKRIG ........................................................ 24
4.4. DELKONKLUSION ............................................................................................................. 25
5. KONKLUSION .......................................................................................................... 25
6. PERSPEKTIVERING ................................................................................................... 26
7. LITTERATURLISTE .................................................................................................... 27
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
4
1. Indledning
Gennem tre årtier har den Røde Armé Fraktion trukket deres blodspor gennem
Tyskland i en kamp mod kapitalismen og er derfor blevet en del af vores
samtidshistorie.
Jeg har valgt dette emne med særlig udgangspunkt i Ulrike Meinhof, fordi jeg gerne vil
belyse den radikalisering der sker af hende. Denne opgave vil med udgangspunkt i
fagene Tysk og Samfundsfag dykke ned i historien om Ulrike Meinhof i årene 1970 –
1972, hvor hun var en fremtrædende person i Røde Armé Fraktion også kaldt Baader-
Meinhof gruppen. Som start af min opgave vil jeg redegøre for hvordan og hvorfor den
Røde Armé Fraktion blev grundlagt. Formålet med denne redegørelse er at kunne se
forskellen mellem studenterbevægelsen og den Røde Armé Fraktion. Derefter vil jeg
gøre brug af retorisk analyse for at analysere Ulrike Meinhofs tekster “Napalm und
Pudding” og ”Vom Protest zum Wiederstand”, for at se hvilke retoriske virkemidler
hun bruger og jeg vil bruge analysen til at se den radikalisering hun er gennemgået.
Analysen af begge tekster ender ud i en sammenligning. Ydermere vil hendes
legitimering af vold som politisk kampmiddel også blive undersøgt og analyseret. I
eftertiden er RAF i medierne blevet kaldt en terrorist organisation og jeg ønsker derfor
at finde ud af om de virkelig var terrorister eller om de var frihedskæmpere.
1.1. Afgrænsning
Selvom der var 3 generationer af den Røde Armé Fraktion, vil der udelukkende blive
taget udgangspunkt i den første generation, som var aktive fra gruppens
grundlæggelse i 1970 til deres anholdelse i 1972. Det er derfor vigtigt at huske, at
metoderne og målene var forskellige for de forskellige generationer. Dette har jeg
valgt at gøre, da jeg kun tager udgangspunkt i Ulrike Meinhof, som døde i fængslet
1976 og derfor ikke længere var en aktiv del af de andre generationer. Derfor vil der
heller ikke på noget tidspunkt i opgaven blive taget udgangspunkt i dem. På samme
måde, som opgaven også kun vil tage udgangspunkt i Ulrike Meinhof i Analysen.
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
5
2. Den Røde Armé Fraktion bliver født
2.1. Studenteroprøret
Den unge forbundsrepublik Tyskland blomstrer efter marshalltraktaten, og bliver
kaldt et økonomisk mirakel. Man skulle tro, at alle var glade på grund af
fremgangen i økonomien. Dog var der en generation studerende, der ikke var
tilfredse med den nye tilværelse. Årsagerne til de studerenes store utilfredshed var
mange. Blandt andet Vietnamkrigen, den store koalition af partier, den nazistiske
fortid af mange højtprofilerede tyskere, Springer Forlagets monopol, den dårlige
situation på universiteterne, Shahens besøg og undtagelseslovene. Mange af de
studerende var medlem af "Sozialistische Deutsche Studentenbund" (SDS), som var
en socialistisk studenterforbund for tyske studerende. Specielt efter, at Rudi
Dutschke blev fortaler for organisationen blev det til en anti-autoritær, venstre
orienteret organisation med anarkistiske tilgange, som også spillede en væsentlig
rolle i den udenomsparlamentariske manifestation.
1
(på tysk kaldt APO)
APO så sig som eneste modkraft til den daværende herskende regering, da der
efter den store koalition i parlamentet stort set ingen modstand var. Derfor følte
de unge heller ikke, at der var nogen i parlamentet, som talte deres sag og så
derfor provokationer og protest som eneste udvej for at blive hørt. Specielt
populære bliver de fredlige former for protest "Go-to", "sit-ins" og "teach-ins".
Herved handlede det om belejringen af universitetets rum, offentlige steder og
faciliteter, hvor medlemmerne af APO med taler, plakater og andre tiltag gjorde
opmærksom på deres bekymringer og blokerede den løbende drift.
2
Uden
provokation følte de unge ikke at de blev taget seriøst af folk. Her var det specielt
universiteterne i store tyske byer, der spillede en vigtig rolle. De unge ville bl.a.
gøre op med konventionerne ved at ændre den stramme sex morale, dette var ikke
deres hovedbudskab, men skulle ses som en provokation. De unges oprør gjorde,
1
Deutsche Geschichte Studentenbewegung
2
Deutsche Geschichte Studentenbewegung
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
6
at der udviklede sig en konflikt mellem generationer, voksne forstår ikke deres
børn længere og børn bryder sig ikke om de voksnes verden.
3
2.2. 2. juni 1967
Den Iranske shah Mohammad Reza Pahlavi og hans kone Farah Diba kommer på
besøg i Berlin, juni 1967. Den upopulære shah var kendt for at torturere sine
politiske modstandere i fængsel og ikke gøre noget imod fattigdommen blandt sit
folk. Da shahen og hans kone om aftenen den 2. juni 1967 skulle ind i operaen og
se det tysk stykke ”Zauberflöte”, var der mange unge demonstranter ude foran
operaen. Shahens hemmelige politi havde selv nogle perser med, som i medierne
blev kaldt jubelpersere, størstedelen af dem var fra det iranske hemmelige politi.
Disse stod foran demonstranterne, så man ikke kunne se dem og jublede af shahen
– derfra også navnet. Efter shahen var gået ind i operaen gik både jubelperserne og
politiet til angreb på de fredelige demonstranter. De kom fra alle sider og spærrede
på den måde demonstranterne inde. Nogle demonstranter fandt en mulighed for
at flygte blandt en af dem var Benno Ohnesorg. De flygtede hen mod en
parkeringsplads, men hurtigt blev de forfulgt række politimænd efter og bankede.
Til trods for at ingen af dem gjorde modstand, valgte politibetjenten Karl-Heinz
Kurras alligevel at skyde Ohnesorg i hovedet, selvom han lå på jorden.
4
For studenterbevægelsen blev Benno Ohnesorg en martyr. Officielt støttede
regeringen politiets indsats, hvilket fik mange af de studerende til at opbygge et
had til politiet og derfor blev det startskuddet til en del radikalisering på
venstrefløjen blandt de studerende, som havde de politiske og politimæssige
myndigheder som fjendebillede.
5
Tyskland blev splittet i to dele. De højre orienterede mente, at de studerende fik
som de havde fortjent, hvorimod mange venstre orienterede var i chok over
politiets katastrofalt ringe indsats og brug af vold.
6
3
Die Geschichte der RAF (1) (7min 15 sek. – 8 min 30 sek.)
4
Die Geschichte der RAF (1) (15:00- 17:30)
5
Benno Ohnesorg myrdet. Starten på tysk ungdomsoprør 2.juni 1967
6
RAF raf almanet
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
7
En lille radikal gruppe fra studenterbevægelsen dannede et kollektiv ved navn
Kommune 1. Kollektivet skulle være en modsætning til den småborgerlige familie,
som kommune 1 betragtede som alt for konservativ. Kort tid efter var der nogen
som satte brand til stormagasinet ”À l’innovation” i Bruxelles og dette blev den lille
gruppe inspireret af.
De delte løbesedler ud til studerende hvorpå de opfordrede de studerende til at
sætte Berlins stormagasiner i brand. Som resultat heraf valgte en gruppe unge, at
sætte ild til to varehuse i Frankfurt am Main som protest mod den ligegyldigheden
som de følte mange tyskere havde over for Vietnamkrigen. To af disse unge var
Andreas Baader og Gudrun Ensslin, som senere var med til at stifte RAF.
7
Få dage senere bliver en af lederne og den mest kendte fortaler for Socialistisk Tysk
Studenterforbund, Rudi Dutschke, skudt ude foran sin hoveddør. Dutschke
overlevede attentatet, men bliver hårdt såret. Attentatmanden havde under
overfaldet en af Springer Forlagets aviser i sin lomme. Derfor var der mange af de
studerende der mente, at det var Springer Forlaget som var medskyldig, da disse
havde udgivet flere negative og ensidige artikler om de studerende. Dette havde
ført til, at mange af de voksne misforstod de studerendes mål.
Derfor valgte en stor del af de studerende natten efter attentatet at forsøge ved
hjælp af brandbomber at stoppe udbringningen af alle aviserne, som blev
produceret af Springer Forlaget.
Den venstre orienterede stjerne journalist Ulrike Meinhof, som var chefredaktør
ved bladet Konkret, udtrykte det sådan her ”Am 2. juni flogen nur Tomaten und
Eier, jetzt flogen Steine. Im Februar wurde nur ein mehr amüsanter und lustiger
Film über die Verfertigung von Molotowcocktails gezeigt, jetzt hat es tatsächlich
gebrannt.”
8
i sin Artikel ”Vom Protest zum Wiederstand”. Meinhof mener, at nu er
de studerende for alvor gået fra protest til modstand, hvilket man kan se i deres
metoder. Derfor ses optrapningen af radikaliseringen af de studerende tydeligt her.
Meinhof havde i lang tid inden følt en frustration over magtesløsheden hvilket
7
Kaufhaus-Brandstiftungen
8
”Vom Protest zum Widerstand”
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
8
førte til et stort behov for at erstatte ord med handling, hvilket mere præcist vil
sige argumenter med vold.
9
Kort tid efter attentatet på Dutschke, gik "Sozialistische Deutsche Studentenbund"
fra hinanden fordi medlemmerne af ledelsen havde interne stridigheder, hvor det
drejede sig om magtkampe om forskellige politiske mål. Mange af medlemmerne
valgte at blive medlem af ene af de nye kommunistiske partier.
10
2.3. En radikal tredjedel
En tredjedel af bevægelsen var enten udogmatisk, nymarxistisk eller anarkistisk-
libertær orienteret. Det vil sige, at de enten var fordomsfri, antikapitalistisk eller
gik ind for den private ejendomsret og så dette som en grundlæggende ret.
Udefra dette blandede miljø opstod der på den ene side den autonome bevægelse
i Tyskland, og på den anden side de væbnede, illegalt kæmpende grupper,
herunder senere også den Røde Armé Fraktion (her også kaldt RAF).
11
Disse
grupper mente, at det eneste middel for at få fremskridt var en væbnet kamp.
RAF betegnede sig selv som en revolutionær marxistisk, anti-kapitalistisk og
maoistisk oprørsbevægelse, som kæmpede mod det tyske samfunds materialisme
på arbejderklassens vegne. Derfor forsøgte de også at minimere antallet af civile
ofre, da de så disse som ofre for kapitalismens udbytning.
12
Gruppen var efter eget
udsagn en by-guerilla, med latinamerikanske grupper, som Tupamaros som
forbillede. Det vil sige, at de er en ”bevægelse eller gruppe der for at fremme et
politisk mål udfører væbnede overfald, bortførelser, bankrøverier, attentater m.m.
i en storby”
13
Det er den venstreorienterede journalist Ulrike Meinhof, studenteradvokaten
Horst Mahler, den tyskstuderene Gudrun Ensslin og den bagavede taler Andreas
bader som dannede den Røde Armé Fraktion. I pressen fik gruppen navnet Baader-
Meinhof, på grund af Meinhofs kendte status som journalist og Baaders navn kom
9
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent
10
Deutsche Geschichte Studentenbewegung
11
Rote Armée Fraktion (RAF)
12
Venstreorienterede terrorgrupper
13
Den danske ordbog ”Byguerilla”
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
9
ind på grund af gruppens redningsaktion af ham ud af fængslet efter
brandattentatet. Dog brugte gruppen aldrig selv navnet, da hierarkiet var lidt
anderledes. Andreas Baader var uden tvivl gruppens leder, men det samme gjaldt
ikke for Ulrike Meinhof.
14
Gudrund Ensslin var den næste i hierarkiet efter Baader
og Ulrike var mere det ideologiske RAF stemme, da det var hende som skrev deres
erklæringer. Grunden til, at de kaldte sig selv for den Røde Armé Fraktion var fordi
de så sig selv som en ”slags selvstændig afdeling af den i deres øjne
verdensomspændende Røde Hær, det vil sige af den militante internationale
kommunistiske kamp mod det kapitalistiske system.”
15
Det vil sige, at de så sig selv
som del af en højere enhed.
Selvom det kun var Ensslin, der var studerende havde de alle 4 noget med
organisationen at gøre. Baader var med til demonstrationerne og han talte også
offentligt flere gange, Mahler var advokat for de studerende som blev arresteret
under demonstrationerne og Ulrike Meinhof var tidligere medlem af SDS og skrev
lederartikler som inspirerede de unge.
En officiel grundlæggelse findes ikke, dog regner man Andreas Baaders befrielse
som første aktion og dermed også fødselstimen for RAF.
Ligesom mange andre venstreorienterede terrorgrupper havde de som mål at
underminere kapitalismen og erstatte den med et kommunistisk styre. RAF følte, at
forbundsrepublikken var en stat med skjult fascisme i sig, som praktiserede
kapitalismen, hvor marxismen- leninismen blev bekæmpet med alle midler fra
staten. Dette sås for eksempel når de studerendes protester skulle opløses.
16
Deres mål var også meget lig de mål studenterbevægelsen havde, de var imod
Vietnamkrigen, højtprofillierede gamle nazi folk som havde fået vigtige poster i
samfundet, kapitalismen og USA’s rolle i Vietnam.
I starten udførte de kun bankrøverier, dokument og bil tyverier, for at få penge nok
til at klare sig imens de var gået under jorden. I 1970 rejste de til en træningslejr i
14
Rote Armée Fraktion raf. almanet
15
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent
16
Die RAF und das Problem der Gewalt: Exemplarische Positionen
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
10
Jordan som var drevet af Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLO). Her modtog de
træning i brug af sprængstof og våben, derudover blev de undervist i guerillakrig og
terrorhandlinger.
17
Herefter blev deres aktioner voldeligere og i maj 1972 udførte
de seks bombeangreb også kaldt ” Mai-Offensive”. Her bombede de forlagshuset
Springer, en amerikansk kaserne, en højesteretsdommer, en politiafdeling, og et
bombeangreb på den amerikanske hærs hovedkvarter i Europa. Deres angreb var
meget symbolske og målrettet. Det vil sige, at der stort set ikke kom civile til skade
og deres aktioner havde et klart budskab f.eks. da de bombede den amerikanske
base i Tyskland protesterede de mod USA’s rolle i Vietnam.
2.4. Delkonklusion
Uden studenterbevægelsen ville RAF sandsynligvis ikke være opstået, da alle
vigtige medlemmer fra den første generation stammede fra SDS eller blev påvirket.
Efter studenterbevægelsens opbrud blev en lille del radikal, herunder blandt andet
RAF. Deres mål var stort set de samme som studenterbevægelsen, dog var deres
metoder mere voldelige, da de ikke veg tilbage for at bruge våben og springstof.
3. Radikalisering
3.1. Fra venstre orienteret til venstre radikal
Med udgangspunkt i overstående redegørelse vil opgaven nu fortsætte med en
retorisk analyse af Ulrike Meinhofs Tekst “Napalm und Pudding” og ”Vom Protest
zum Wiederstand”, som til sidst vil ende ud i en sammenligning af de 2 tekster.
Begge tekster viser Ulrike Meinhofs udviklingen i hvordan hun bliver mere og mere
radikaliseret, inden sin tid i RAF.
“Napalm und Pudding” bliver udgivet kort efter kommune 1’s planlagte budding
attentat på den daværende amerikanske vice præsident, Hubert Humphrey, under
hans besøg i Vest-Berlin i april 1967. Dog blev de arresteret dagen før det planlagte
attentat.
17
Baader Meinhof Komplekset - detaljeret og korrekt
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
11
Artiklen er en leder fra Ulrike Meinhof hvor hun kommenterer overstående
hændelse, som er udgivet i bladet Konkret. Sproget akademisk sprog og har til
formål at videregive et budskab til denne målgruppe. Hendes skrivestil er høj stil
med mange fagudtryk og lange sætninger, hvilket egner sig godt til hendes
målgruppe, som er venstreorienterede intellektuelle. Tale sprog er der ikke noget
af og artiklen har generelt et højt lixtal.
Det overordnede emne i teksten er, at det er genialt hvordan sådan en lille ting,
som at kaste budding, kan lave så meget kaos de rigtige steder. Derudover
kritiserer Meinhof, at medierne bruger mere tid på at kriminalisere de unges
protester i stedet for krigen i Vietnam. Som ifølge hende var et meget større
problem.
Mange af hendes argumenter fremstilles som sandhedsargumenter, det vil sige, at
hendes argumenter føres frem som de var en almen gyldig sandhed, som der ikke
stilles spørgsmålstegn til. Derudover ses hendes argumentation også som meget
ensidig, da hun ikke har andre perspektiver ind over end hendes egen. Meinhof
formulerer meget sin tekst som var det en almen holdning. Det gør hun bl.a. ved på
intet tidspunkt at bruge formen ”jeg”, for at vise at det ikke er hendes holdning.
Dette er blandt andet for at påvirke læseren på en sådan måde, at hvis alle synes
det så må det jo være sådan det er, det vil sige en slags flertalsargumentering. Et
godt eksempel er hendes indledning ” Ein Vorwurf kann den Berliner pudding-
Kommunarden nicht erspart bleiben…”
18
. Her virker det utrolig meget som om at
det er en fælles holdning, at de ikke kan blive skånet for en beskyldning, som hun
udtrykker.
Ulrike Meinhofs etos ligger i hendes stilling som anset chefredaktør for Konkret og
respekteret journalist. Når en chefredaktør udgiver en lederartikel, ses det ofte
som avisens officielle holdning, derfor har disse altid en stor indflydelse på avisens
læsere og derfor også en stor etos. Der findes også mange eksempler på at hun
bruger patos i sine tekster. Når hun snakker om Kvinder og børn der bliver bombet
bruger hun patos for at vække læserens medlidenhed og gøre opmærksom på
18
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
12
situationen i Vietnam. ”Nicht Napalmbomben auf Frauen, Kindern und Greise
abzuwerfen, ist demnach kriminell, sondern der Protest dagegen”
19
. Derved siger
hun at det for medierne ikke er kriminelt at bombe kvinder og børn, men at
protestere derimod. Der er mange eksempler på at civile folk i Vietnam blev
bombet, mens vi i dag er mere kritiske overfor civile ofre i en krig.
20
Hun gør det igen når hun skriver ”Nicht die Zerstörung lebenswichtiger Ernten, was
für Millionen Hungertod bedeutet, ist kriminell, sondern der Protest dagegen”
21
.
Her hentyder hun til de følger der er af krig, for eksempel at afgrøderne bliver
ødelagt, hvilket medfører hungersnød. Læseren får dermed medlidenhed med de
uskyldige folk i Vietnam og dårlig samvittighed over at ingen gør noget for at
hjælpe de civile.
Hun underbygger sin Patos ved hjælp af Logos, i det hun bruger sine ”Fakta”. Dog
er disse fakta bare hendes egen fortolkning af nogle begivenheder uden nogle
rigtige fakta som belæg. Den måde hun præsenterer sine ”fakta” på kan man godt
argumentere, at hun bruger logos. Når hun bruger sin logos til at tale til læserens
evne til at se korrektheden af det givende synspunkt. Derudover får hendes høje
etos, i form af sin stilling og berømmelse hendes ”fakta” til at virke mere
troværdige.
I overstående to eksempler gør hun brug af det retoriske virkemiddel gentagelser
som gør at læseren husker hendes budskab bedre ”nicht …… ist kriminell, sondern
der Protest dagegen”
22
. Det bliver så også efterfulgt af hendes ”fakta”, så det igen
får mere troværdighed. Fordi hun gentager det så mange gang, kan det virke som
et slags slagord.
Rigtig mange gange nævner hun de studerende. Dette bliver efterfulgt af gode ting
som de har gjort ifølge hende. For eksempel ”Die Studenten, die die Befürworter,
der Amerikanischen Kriegsführung in Vietnam, die bekanntlich identisch sind mit
19
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
20
DE CIVILE OFRE
21
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
22
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
13
den Befürwortern einer Notstandsgesetzgebung, zwingen, Farbe zu bekennen.”
23
Ifølge Meinhof er det de studerendes fortjeneste, at de folk som er for
amerikanernes rolle i Vietnamkrigen også har fået dem som er for
nødstandslovgivningerne til at bekende sig.
Hun bruger dermed medierne som sammenligning med de studerende, for at
sætte dem op som modsætninger, det vil sige de gode og de onde. Fordi ifølge
Meinhof kører medierne en hetz mod de studerene, som ikke gør andet end at
prøve at gøre opmærksom på problematikker i verden som Vietnamkrigen.
For at hakke på Frankfurter Rundschau overdriver hun deres udtalelse ”Wer
glaubt, sich nur mit Explosionskörpern Gehör verschaffen zu können, muss sich
gefallen lassen, dass er zu jenen gerechnet wird, die sich der Sprache der bomben
verpflichtet fühlen”
24
Ifølge Frankfurter Rundschau prøver de studerende med
eksplosivt materiale at gøre opmærksom på sige selv. Dette er Ulrike Meinhof dybt
uenig i og for at få dem til at virke latterlige svarer hun igen med ”Milchprodukte in
Tüten mit Bomben und Geschossen…. Zu vergleichen, heißt den krieg zum
Kinderspiel erklären.”
25
Her sammenligner hun bomber med mælkeprodukter, på
grund af buddingen. Læseren er højst sandsynlig enige med det Meinhof siger,
fordi når man sætter det i det perspektiv som hun gør virker det også latterligt.
Dette bliver efterfulgt af et retorisk spørgsmål ”Hält die Rundschau sich selbst für
den Springerkonzern?”
26
, som igen er for at latterlig gøre dem. Det er et retorisk
spørgsmål, som virker sjov for læseren, efter mottoet ”hvem tror i lige i er”, da det
plejer at være Springer Forlaget, som skriver kritiske artikler om de studerende.
27
For at få læseren til at få et endnu tydeligere billede af, hvad de studerende har
opnået med deres protester, bruger Meinhof ordsproget”der bundesdeutschen
Demokratie ein wenig auf den Zahn zu fühlen. Der ist faul”
28
Som betyder at de
23
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
24
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
25
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
26
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
27
ibid
28
ibid
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
14
studerende har ramt et ømt punkt på regeringen i form af deres Vietnam protester
, hvilket er et godt eksempel, da mange kan relatere til det. Derudover bruger
Meinhof også ordsproget ”Farbe zu bekennen”, som betyder at melde ud hvor man
står i forhold til et synspunkt.
For at gøre endnu mere opmærksom på den dårlige situation i Vietnam bruger hun
en metafor ”Es gilt als unfein, mit Pudding und Quark auf Politiker zu zielen, nicht
aber Politiker zu empfangen, die Dörfer ausradieren lassen und Städte
bombardieren”
29
Metaforen „ausradieren” skal vise hvor nemt de smadre byerne i
Vietnam. Her hentyder hun til vicepræsidentens besøg og USA’s rolle i Vietnam
krigen. De fleste har ved hvor nemt det er at viske noget ud og kan derfor forholde
sig til hvad Meinhof mener. Budskabet bliver også nemmere at forholde sig til når
man har mentale billeder man kan identificere sig med.
Omkring et år efter skrev Ulrike Meinhof artiklen ”Vom Protest zum Wiederstand”
som følge af overfaldene på hhv. Benno Ohnesorg, som døde, og Rudi Dutschke,
som overlevede, men blev stærkt skadet. Artiklen er ligeledes udgivet i avisen
Konkret. Artiklen handler om, at nu er det simpelthen ikke nok kun at yde vold mod
ting, som biler og bygninger, for at få en forandring, da det kan hurtigt blive
erstattet igen. I stedet skal der ydes vold mod mennesker, da et menneskeliv er
mere værd og derfor skaber det også mere opmærksomhed.
Sproget i denne artikel er dog lidt anderledes, da det er mere hverdagssprog frem
for det meget akademisk sprog hun brugte i den tidligere artikel. Det er dog stadig
høj stil, med lange sætninger hun bruger bare ikke så mange fagudtryk, men mere
almene ord. Derfor virker det også som om, at artiklens målgruppe er en lidt anden
denne gang, selvom den også er blevet trykt i Konkret, det er ikke længere kun de
intelligente venstreorienteret borger, men venstre orienterede borgere generelt,
herunder specielt de studerende.
Denne gang er hendes argumentation ikke så ensidig, da hun på det ene tidspunkt
diskuterer modvold. ” Gegengewalt läuft Gefahr, zu Gewalt zu werden, wo die
29
Die würde des menschen ist antastbar ”Napalm und Pudding”
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
15
Brutalität der Polizei das Gesetz des Handelns bestimmt, wo ohnmächtige Wut
überlegene Rationalität ablöst, wo der paramilitärische Einsatz der Polizei mit
paramilitärischen Mitteln beantwortet wird.
30
I følge hende kan modvold hurtigt
udvikle sig til paramilitær vold, som så også vil blive svaret igen på samme måde og
derfor er der risiko for at det eskalerer. Dette kunne blandt andet være for at
forberede den radikaliserende læser på hvad der kan ske ved at bruge modvold.
Hendes Etos er igen hendes stilling i Konkret og omdømme som journalist. Fordi
hun har den stilling og det ry, så virker hendes ”fakta” mere troværdige og kan ses
som logos.
Igen bruger hun også meget sandhedsargumentering, denne gang er det for at
piske en stemning op mod politikerne, som efter hendes mening ikke gør noget.
For at få denne rebelsk stemning i gang, bruger hun patos. Rudi Dutschke bliver
nævnt flere gang og hvorfor hans overfald ikke kunne forhindres på grund af de
studerendes fejlslagne metoder, dermed mener hun ikke voldelige metoder. Dette
vækker en vrede og sorg hos mange af de unge læsere, for hvem Dutschke var en
anset person. Hun bruger også enkelte gange ordet ”vi”, her skaber hun en
fællesskabsfølelse og et os-dem. Igen, de gode og de onde.
Hun underbygger sine appelformer med hinanden, for at de bliver stærkere.
Hendes patos bliver underbygget af logos, på samme måde som i den anden
artikel, hvor hun bruger sine ”Fakta” for at påvirker læserens følelser. Meinhof
spiller meget på læserens følelser, hvilket godt kan få hendes argumentation til at
virke manipulerende, dog gavner det hendes budskab om at vold er en eneste
løsning, fordi folk har en tendens til at agere på baggrund af deres følelser.
Hun indleder artiklen med at citere en fra Black power bevægelsen ”Protest ist,
wenn ich sage, das und das passt mir nicht. Wiederstand ist, wenn ich dafür Sorge,
dass das, was mir nicht passt, nicht länger geschieht. Protest ist, wenn ich sage, ich
mache nicht mehr mit. Wiederstand ist, wenn ich dafür Sorge, dass alle anderen
auch nicht mehr mitmachen”.
31
Citatet viser forskellen mellem protest og
30
Die würde des menschen ist antastbar side 140 linje 28-32
31
Die würde des menschen ist antastbar side 140 linje 1-5
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
16
modstand. Hun afslutter artiklen på næsten samme måde, men tager kun
halvdelen af citatet med. Dette kunne være fordi at det skal være en slags
opfordring til læseren om at yde modstand, så på en måde bliver det til
propaganda. Det skaber en slags cirkelkomposition, som peger på temaet, så det
ret hurtigt bliver forstået og husket.
”Stellen wir fest” er ord hun gentager flere gange, dette bliver efterfulgt af en lang
række påstande, som i den venstre orienterede kreds anses som sandheder. Den
måde hun skriver det på, får hun det til at virke som fakta og hun bruger det som
en slags flertalsargumentation, dog er det hendes subjektive holdning og kan
derfor diskuteres. Den korte sætning har en meget stor virkning da den er nem at
huske og forstå for alle. Man kan lidt sammenligne det med et slagord.
Hun gentager også flere gange, at den eneste løsning er, at bruge vold da de andre
midler har fejlet. Det er igen for at få læseren til at huske budskabet, men også for
at opfordre læseren til at yde modvold.
Meinhof stiller også et retorisk spørgsmål ” Die Grenze zwischen Protest und
Widerstand wurde überschritten, dennoch nicht effektiv, dennoch wird sich das,
was passiert ist, wiederholen können; Machtverhältnisse sind nicht verändert
worden. Widerstand wurde geübt. Machtpositionen wurden nicht besetzt. War das
alles deshalb sinnlose, ausufernde, terroristische, unpolitische, ohnmächtige
Gewalt?”
32
. Med dette spørgsmål siger hun, at grænsen mellem protest og
modstand er overtrådt, selvom der intet er forandret så spørger hun læseren om
det så bare har været spild. Meinhof mener, at selvom de har ydet modvold og der
ikke er sket en forandring endnu, så skal de ikke give op, da det ifølge hende er den
rigtige vej. Svaret ligger i den måde spørgsmålet bliver stillet på, dog får det
læseren til at føle at han/hun bliver inddraget og selv er kommet frem til løsningen.
Igen bidrager det til at få budskabet frem til læseren.
32
Die würde des menschen ist antastbar side 39 linje 3-9
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
17
3.2. Sammenligning
Noget af det der er mest påfaldende ved Ulrike Meinhofs tekster, er hendes evne
til ikke bare at få budskabet ud, men også få læseren til at huske det. Der er dog
alligevel en tydelig udvikling i hendes artikler. Det mest åbenlyse er selvfølgelig
budskabet, som er gået fra at være en ros over overhovedet at gøre noget til at
synes, at der ikke gøres nok og den eneste løsning er vold. Her er det tydeligt, at
der har været nogle begivenheder, som har ændret hendes meninger drastisk, men
det kunne også være på grund af hendes store trang til ikke bare at skrive om
forandring, men rent faktisk at skabe forandring og at forandringen så ikke gik
hurtigt nok for hende. Dette ses også på at hendes tekst virker som propaganda,
for at
Hendes retoriske virkemidler er også forskellige. I “Napalm und Pudding” inddrager
hun et humoristisk retorisk spørgsmål. Det får teksten til at virke mere afslappet. I
”Vom Protest zum Wiederstand” virker hun mere seriøs, derfor kan man også
mærke hvor alvorlig hun er omkring emnet.
Da sproget er akademisk i den første, så skulle man tro, at det var den tekst som
var mere seriøs, men da hun gør brug af flere ordsprog og et humoristisk retorisk
spørgsmål, er det faktisk den anden som er mere alvorlig, da hun ikke bruger
retoriske virkemidler som de overstående.
I og med, at sproget var anderledes i tekster må man formode at målgruppen i takt
med dette også er blevet forandret, da hun ønsker at nå ud til flere. Det gik fra kun
at være voksne veluddannede venstreorienterede mennesker, til også at være
unge studerende, da disse sympatiserer mest med budskabet. I ”Vom Protest zum
Wiederstand” bruger hun flere gange ”vi” og skaber dermed en fællesskabsfølelse
og et os-dem. Hvilket man må formode har noget med hendes opfordring at gøre,
at hun vil skabe denne fællesskabsfølelse, derfor virker teksten også som en slags
propaganda, som påvirker læseren. Dette gør hun ikke i “Napalm und Pudding”,
men sammenligner de studerende og medierne flere gange, for at få medierne til
at se dårlige ud i forhold til de studerende.
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
18
Den måde hun bruger sine appelformer på er meget af det samme. Meinhof bruger
rigtig meget patos i begge tekster da hun taler meget til læserens følelser og på
den måde påvirker personen. I ”Das Konzept Stadtguerilla” forsvarer hun den logos
hun selv har skabt ved at sige „Das ist nachweisbar, weil es wahr ist.“
33
. Alligevel
ændre det ikke meget på det faktum at hun ikke rigtig bruger logos. Læseren føler,
at det er troværdigt på grund af hendes etos, fordi man tænker at en med hendes
stilling ikke kunne finde på at digte noget op. Derudover er det også et godt
eksempel på hvor ensidig hendes argumentation er, da det kun er hendes
perspektiv og holdninger der bliver skrevet ud fra.
Noget der er karakteristisk for hendes tekster er også at de er bygget op på samme
måde, som om at hun bruger en bestemt skabelon hver gang. De steder hvor hun
får det lyder som om hun har et slagord er præcis de samme steder i begge tekster.
I den ene tekst bruger hun ”nicht …… ist kriminell, sondern der Protest dagegen og i
den anden ”Stellen wir fest”.
3.3. Delkonklusion
Ulrike Meinhofs radikalisering ses tydeligt i hendes tekster, selvom hendes
retoriske virkemidler er de samme. Budskabet udtrykkes tydeligt for læseren at
huske, hvilket er hendes stærkeste side. Dette får teksterne til at virke stærke, man
kan tydeligt mærke at hun har ordet i sin magt. Selvom formålet ikke er det samme
i begge tekster, så får den måde på hvordan hun skriver sine tekster det vil sige,
gentagelser, appelformer, argumentation, opbygning osv. dem til at virke mere
ens. I “Napalm und Pudding” er formålet at gøre opmærksom på mediernes dårlige
prioritering af forsider, hvorimod i ”Vom Protest zum Wiederstand” er det en
opfordring til at yde modvold for at skabe forandring – en slags propaganda for at
bruge modvold.
33
Das Konzept Stadtguerilla
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
19
3.4. Vold som politisk kampmiddel
På baggrund af min retoriske analyse ønsker jeg at belyse Ulrike Meinhofs
radikalisering igennem hvordan hun legimiterer vold.
I den første artikel “Napalm und Pudding”, snakker hun overhovedet ikke om vold,
men roser tværtimod deres planlagte aktion, hvor de ville kaste med mad. I den
anden artikel ”Vom Protest zum Wiederstand” er det tydeligt, at hendes holdning
har ændret sig. Hun mente, at de studerendes modvold var moralsk legitim det vil
sige, at det er helt i orden at yde modvold fordi der bliver jo også ydet vold mod de
studerende. Men alligevel valgte hun også at hentyde til den risiko der er ved at
yde modvold ”wo der paramilitärische Einsatz der Polizei mit paramilitärischen
Mitteln beantwortet wird”
34
Hvis politiet yder paramilitær vold mod dem, så yder
de det også tilbage, som hun selv skriver, så er der chancer for at det hele
eskalerer.
RAF’s første dokument ”Das Konzept Stadtguerilla”, også skrevet af Ulrike Meinhof,
var en slags retfærdiggørelse af RAF’s væbnede kamp. Heri skriver hun ”
Stadtguerilla ist bewaffneter Kampf, insofern es die Polizei ist, die rücksichtslos von
der Schusswaffe Gebrauch macht, und die Klassenjustiz, die Kurras freispricht und
die Genossen lebendig begräbt, wenn wir sie nicht daran hindern. Stadtguerilla
heißt, sich von der Gewalt des Systems nicht demoralisieren zu lassen.”
35
.
Her definerer Meinhof by guerilla, som en væbnet kamp i så fald, at politiet også
bruger våben, grunden til at de gør det er for at sikre retfærdigheden. Den måde
som hun formulerer det på, virker det som om at det er en nødvendighed at de
yder modvold, for at imødegå det uretfærdige der sker i samfundet for eksempel at
Karl-Heinz Kurras, som skød Benno Ohnesorg, blev dømt uskyldig.
36
Igen legitimerer hun deres brug af vold ved at det er modvold og ved at påstå, at
dette var konsekvensen af de store uretfærdigheder i samfundet.
37
I ”Das Konzept
Stadtguerilla” siger hun således ”Wir schießen, wenn auf uns geschossen wird. Den
34
Vom Protest zum Wiederstand
35
Das Konzept Stadtguerilla
36
Stasi-Fall Kurras Der Mord an Benno Ohnesorg
37
Oprør – Terrorisme
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
20
Bullen, der uns laufen läßt, lassen wir auch laufen.”
38
Her forklarer hun tydeligt, at
de kun vil bruge modvold hvis politiet bruger vold mod dem.
Derudover forklarede RAF deres voldelige fremgangsmåde som en nødvendighed
for at kunne grundlægge en ny stat ud fra en marxistisk tilgang. Det vil sige, at for
RAF, så var forbundsrepublikken en stat, som havde skjult fascisme i sig og
praktiserede kapitalismen, hvor marxismen- leninismen blev bekæmpet med alle
midler fra staten. Fascismen kom især til udtryk når de studerendes protester
skulle opløses. Set fra RAF side, så var der kun et mål, hvilket var at besejre staten
og erstatte styreformen.
39
Det at de så sig selv som del af en højere kommunistisk
enhed, var for dem igen en undskyldning for at bruge vold.
I Ulrike Meinhofs tilfælde vil hun ændre magtforholdene i Tyskland med vold,
hvilket fra hendes synspunkt af er en god handling fordi det kommer til at hjælpe
mange folk. Og derfor ser hun det også som en etisk god handling, fordi
konsekvenserne øger lykken i Tyskland.
Det kan også forklares med den moderne version af Jeremy Bentham og John
Stuart Mills ”Nytteetik”, nemlig den revolutionære etik.
40
Alle handlinger, som
fremmer det revolutionære mål, er moralsk legitime. Efter mottoet målet helliger
midlet. Hvis lykken er større efterfølgende, så er det moralsk legitimt, lige meget
hvilket middel der bruges for at opnå den lykke
4. Terror eller frihedskæmpere?
4.1. Definition
Terrorisme er en af de ord, som er svære at definere og der er ikke opnået en
generel enighed om en enkelt gennemgående definition. Ordet stammer fra det
latinske ord terrere, som betyder rædsel og skræk. Sociologen Henner Hess, har
38
Das Konzept Stadtguerilla
39
Die RAF und das Problem der Gewalt: Exemplarische Positionen
40
Etisk korrekt tortur
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
21
udtrykt det således „da es im Auge des Betrachters läge. Wen manche als
Terroristen nennen, können andere als „Gotteskrieger“, Revolutionär oder
Freiheitskämpfer definieren.“
41
. Hess mener dermed, at definitionen af om man er
terrorist eller frihedskæmper afhænger af øjet der ser.
Den store danske definerer terrorisme med ord, som ” vold, oftest mod sagesløse,
udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske
forandringer”
42
Samtidig bekræfter ordborgen også, at det er et stærkt
omdiskuteret begreb, uden enighed i faglitteraturen. En af grundene til at det er så
omdiskuteret er fordi det skal ses i historisk, kulturel, politisk og religiøs kontekst.
Et eksempel på hvordan opfattelsen og konteksten kan ændre sig over tid kan ses
på vores tids opfattelse af Mandela. Da han kæmpede en væbnet kamp mod det
racistisk apartheid styre i Sydafrika blev han betegnet som terrorist i den vestlige
verden, senere blev han af de selv samme lande hyldet som frihedskæmper. Dette
bekræfter også Hess’ udsagn at det afhænger af øjet der ser.
Frihedskæmpere derimod bliver defineret som ”en person der deltager i en kamp
for national undertrykkelse eller frihed fra undertrykkelse”.
43
Revolutionær,
guerillakæmper, modstandsmand eller alle synonymer med frihedskæmper, jeg har
valgt at bruge begrebet frihedskæmper, men jeg kunne også havde brugt ordet
revolutionær som betyder omtrent det samme.
Udefra ovenstående definition vælger jeg at definere frihedskæmpere som et
undertrykket mindretal, der vil redde deres land ud af undertrykkelse og som
bekæmper fjenden direkte. De har ikke noget bestemt politisk mål, derudover har
deres aktioner altid en funktion enten symbolsk eller som sabotage. Et godt
eksempel på dette er den danske modstandsbevægelse under 2.verdenskrig, som
givetvis af den tysker-venlige danske regering blev set som terrorister, men
efterfølgende efter befrielsen som helte og frihedskæmpere.
44
Terrorister ønsker
ikke at ”redde” et land, men derimod med alle midler at få deres politiske
41
RAF – REVOLUTIONÄRE ODER TERRORISTEN?
42
Den store danske
43
Den danske ordbog
44
Frihedskæmper eller terrorist?
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
22
synspunkter ud. Deres volds- og ødelæggelses handlinger rammer ofte tilfældige,
og dermed også civile da målet er at få den størst mulige effekt. Ligesom Al-Qaedas
terrorangrebet 9/11 havde en kæmpe effekt på verdenssamfundet og betød et
paradigmeskiftet i amerikansk politik. Og påvirker stadig den dag i dag amerikansk
inden- og udenrigs politik.
Terrorisme og frihedskamp ikke skal ses som to modpoler, men som et kontinuum.
Det vil sige, at der er en flydende overgang mellem de to begreber. Altså er det
ikke et valg mellem det ene eller det andet, men en spørgsmål hvad man har mest
ligheder med.
I det følgende vil jeg diskuterer om den første generation af den Røde Armé
Fraktion var terrorister eller frihedskæmpere. Selv så RAF sig som revolutionære
eller legitime frihedskæmpere og ikke som terrorister.
45
Som udgangspunkt for min diskussion vil jeg sammenligne den første generation af
den Røde Armé Fraktion med 2 modpoler. På den ene side Al-Qaeda, som skal
repræsentere en terrororganisation, og på den anden side sammenligne dem med
den danske modstandsbevægelse som repræsentant for frihedskæmpere. På den
baggrund vil jeg konkludere, om RAF er mere terrorisme eller mere er frihedskamp.
4.2. Al-Qaeda
Hvis man sammenligner med RAF med Al-Qaeda er en af fællestrækkene ønsket
om en ny og anderledes verden, med en indædt modstand mod den vestlige
imperialisme.
46
I 1970’erne var det for RAF Vietnam-krigen og Palæstinakonflikten
som var referencepunkterne. I 2001 var det Irak og Palæstinakonflikten for Al-
Qaeda.
47
"Jihadismen er et oprør mod det, som er blevet kaldt en ny verdensorden,
som jeg langt hen ad vejen vil kalde for den amerikanske orden. Og ret beset
ønskede RAF jo også, at deres aktioner skulle ende i en verdensrevolution,"
48
siger
Lars Erslev Andersen, lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk
Universitet. Det vil sige, at for Lars havde RAF og al-Qaeda de samme mål. For
45
BogFeature Rote armee fraktion
46
Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion
47
Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion
48
Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
23
Erslev Andersen handler det meget om de ”socialiseringsprocesser, der finder sted
i de små grupperinger, der med tiden vokser sig til terrorceller.”
49
Hvis man kigger
på medlemmerne af de to grupper var det bemærkelsesværdigt, at det var folk
med samme profiler, altså folk der mindede om hinanden. Tre-fjernedele af Al-
Qaeda kom fra over-og middelklassen, som var rejst ud forskellige steder i verden.
Når de så fik hjemve fandt de sammen med mennesker som dem selv. Her var der
mange der opsøgte de lokale moskeer, ikke fordi de var religiøse, men fordi de var
ensomme. Modsat Al-Qaeda så udsprang RAF ikke fra religiøse miljøer, men de
fleste fra gruppen udgik fra universitetsmiljøer, nogle af dem ikke direkte, men så
med en anden tilknytning til miljøet. ”Nogle vil være politiske aktivister, og nogle vil
have en intellektuel tilgang til ideologien ligesom det var tilfældet med flere af
medlemmerne af RAF,"
50
siger Lars Erslev Andersen. Som nævnt i redegørelsen var
mange af medlemmerne højtuddannet eller studerende. For eksempel var Ulrike
Meinhof chefredaktør og Horst Mahler advokat, mens Ensslin var studerende,
Andreas Baader er her en undtagelse. Ifølge Lars Erslev Andersen er Jihadismen ”
en form for analogi til den venstreorienterede revolutionstænkning, som også
mente at have patent på sandheden, og som ville ændre samfundet og verden i
overensstemmelse med den.”
51
. Ifølge Lars Erslev Andersen minder RAF og al-
Qaeda også om hinanden på den måde hvordan de tolkede sandheden. Derudover
går begge organisationer ude fra et politisk budskab - RAF for marxismen og al-
Qaeda mod imperialismen.
Et andet lighedstegn for de to organisationer er, at deres medlemmer har været i
træningslejr i Mellemøsten for at uddanne sig til krig.
En tredje lighed mellem RAF og al-Qaeda var også at de valgt symbolske mål i deres
aktioner. RAF valgte at angribe bygninger som var symboler på kapitalismen, hvor
al-Qaeda f.eks. angreb symbolet på det vestlige handelsmarked - World Trade
Center. På det punkt hvor de så varierer fra hinanden er deres holdning til at
49
Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion
50
Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion
51
Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
24
ramme civile. Al-Qaeda var ligeglade, mens RAF prøvede at skåne uskyldige. Det er
bl.a. på grund af hvordan de ser sig selv. RAF så sig som nogle der var på
arbejderklassens side. Derudover gik al-Qaeda ud over deres lands grænser,
hvilket RAF ikke gjorde.
4.3. Den danske modstandsbevægelse 2. Verdenskrig
Den danske modstandsbevægelses metoder var for det meste sabotage mod
nazisterne i Danmark, mens den RAF’s mål var særligt amerikanske baser i
Tyskland. Hvis man sammenligner målene vil man måske ikke se nogen
sammenhæng. Men hvis man kigger på hvad deres aktioner skulle opnå, er der
mange ligheder. Noget begge organisationer lagde meget vægt på var ikke at
ramme civile. Da begge grupper selv mente, at de gjorde det på befolkningens
vegne. De havde begge klare mål af hvem de ville ramme, da de begge kæmpede
mod regeringen ikke befolkningen. Begge gruppers aktioner var meget målrettet
og de havde en åben kamp mod fjenden.
En forskel er dog, at modstandsbevægelsen havde opbakning i den bred del af
befolkningen, hvor RAF kun havde blandt studenter og unge under 30.
Modstandsbevægelsen havde ikke en materiel betydning for tyskerne, da de bare
omlagde deres ruter, hvis modstandsbevægelsen sprængte jernhanerne. Også ved
RAF havde det heller ikke nogen stor betydning, da skaderne af deres aktioner i
sidste ende bare ville blive betalt af forsikringen. Begge organisationer havde
derimod en psykologisk effekt
52
. Den psykologiske effekt lå i, at mostanderen ikke
vidste hvornår og hvor de næste gang ville angribe. Derudover lå effekten også i
den sympati, som de fik fra befolkningen, hvilket også kunne opfordre andre til at
gøre det samme.
En forskel er dog den politiske tilgang begge organisationer havde.
Modstandsbevægelsen havde ingen og ville bare redde deres land ud af
besættelse, hvor RAF havde et tydeligt politisk budskab og mål.
52
Terror eller frihedskamp
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
25
4.4. Delkonklusion
Min diskussion viste, at RAF havde mange lighedspunkter med både
modstandsbevægelsen og al-Qaeda. Man kan argumentere for at de minder mest
og al-Qaeda på grund af følgende lighedspunkter. For eksempel at medlemmerne
kom fra visse grupperinger i samfundet. Der er også mange ligheder i deres
motiver, da de begge agerer ude fra politiske budskaber, havde symbolske mål og
at deres medlemmer var på træningslejr for at lære at omgås med våben. Selvom
der er mange ligheder mellem RAF og al-Qaeda, vurderer jeg, at de alligevel minder
mest om frihedskæmpere. Det afgørende for min vurdering er, at de ikke angriber
civile. Det vil sige, at hvis man ser på det som et kontinuum ville de ligge i midten
med overvægt mod frikæmper siden.
5. Konklusion
Jeg kan ude fra min redegørelse konkludere, at RAF udsprang af studenterbevægelsen
og at alle medlemmerne på den ene eller anden måde havde tætte forbindelser til
den, indtil den gik i opløsning, hvorefter RAF blev grundlagt. Deres metoder var mere
radikale, men deres mål stort set de samme. Efter at have analyseret 2 af Ulrike
Meinhofs tekster er jeg kommet frem til en tydelig udvikling i hendes radikalisering,
hvor hun startede ud med at tro på, at hun ikke kunne ændre noget gennem hendes
stilling som chefredaktør, men at der derimod skulle handling bag ordet – i form af
vold. Hun opfordrer andre til at gøre noget, men ender i sidste ende med at være del
af RAF og dermed en aktiv del af forandringen. Derudover lavede jeg en retorisk
analyse, hvor jeg kom frem til at teksternes budskab var forskellige på grund af den
øgede radikalisering, men teksternes struktur og brug af retoriske virkemidler var
meget af det samme. Afslutningsvis diskuterede jeg begreberne terrorist og
frihedskæmper.
Først blev ordene definerede, hvilket viste sig at være temmelig svært, da forståelsen
af de 2 begreber afhænger meget af konteksten og de øjne der ser på det. Derfor
valgte jeg at se begreberne som kontinuum, hvor det mere var et spørgsmål om RAF
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
26
var mere det ene eller det andet, men ikke et enten eller. Efter at havde sammenlignet
dem med al-Qaeda, som repræsentant for en typisk terrororganisation, og den danske
modstandsbevægelse, som en repræsentant for en typisk frihedskæmper gruppe,
vurderede jeg at de lå meget i midten, men med en lille overvægt mod frihedskæmper.
Mit hovedargument for dette er at de undgik at ramme civile.
6. Perspektivering
Det kan måske undre, at jeg i min konklusion har vurderet at RAF er mere
frihedskæmpere end terrorister når man i mange bøger og på nattet omtaler RAF som
terrorister. Dette skyldes sandsynligvis, at jeg kun har analyseret første generation
mens når man omtaler raf i almindelighed tænker på alle 3 generationer. Det er
velkendt, at der efter første generation blev der lavet aktioner som inkluderede civile
ofre og på den baggrund blev de karakteriseret som terrorister. Hvilket også ses i
følgende citat fra den tideligere kansler Helmut Schmidt i 2003 ”Parolerne var
udelukkende overdreven pseudomarxisme. De betragtede sig selv som revolutionære
og ville helst vende op og ned på det hele – hvad der skulle opstå derved, vidste de ikke.
Det var heller ikke så vigtigt for dem. De var unge mennesker med en lidt for stor
virketrang og lidt for lidt forstand.
53
. Helmut Schmidt var kansler under RAF’s anden
generation, hvilket også er den periode hvor det gik ud over civile og derfor betegner
dem som terrorister. Desuden tyder citatet på, at deres politiske budskaber har været
mindre tydelige da han hverken mener, at de havde et politisk budskab eller mål. Igen
tænker jeg, at der er forskel på den generation jeg har valgt at analysere og de
følgende generationer. Inddragelse af de følgende generationer ville havde resulteret i
en hel anden opgave.
53
Terrorismens tankegods
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
27
7. Litteraturliste
Amnesty International: ” DE CIVILE OFRE” (1.december 2016)
https://amnesty.dk/emner/vaebnede-konflikter/krigens-civile-ofre
Bagger Eriksen, Anders: ” Benno Ohnesorg myrdet. Starten på tysk
ungdomsoprør 2.juni 1967” (sidst besøgt: )
http://historiskerejser.dk/benno-ohnesorg-myrdet-starten-paa-tysk-
ungdomsoproer-2-juni-1967/
Barfod, Line: ” Frihedskæmper eller terrorist?” i arbejderen (sidst besøgt:
) http://arbejderen.dk/blog-indlæg/line-barfod/frihedskæmper-
eller-terrorist
Berlinske: ” Kronik: Terrorist eller frihedskæmper?” (sidst besøgt: )
http://www.b.dk/debat/kronik-terrorist-eller-frihedskaemper
Carrasco, Inés: ” Deutsche Geschichte Studentenbewegung” i planet wissen
(sidst besøgt: ) http://www.planet-
wissen.de/geschichte/deutsche_geschichte/studentenbewegung/index.html
Den danske ordbog (sidst besøgt: ) http://ordnet.dk/ddo
Den store danske ”Terrorisme” (sidst besøgt: )
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Magtforhold_og_sammenspil/
terrorisme
Gruler, Sabine og Wagner, Kirsten: ”Kaufhaus-Brandstiftungen” i Zeitklicks
(sidst besøgt: ) http://www.zeitklicks.de/top-
menu/zeitstrahl/navigation/topnav/jahr/1968/kaufhaus-brandstiftungen/
Hess, Henner: RAF – REVOLUTIONÄRE ODER TERRORISTEN? (sidst besøgt:
) https://rafgysue.wordpress.com/2014/03/14/raf-revolutionare-
oder-terroristen/
Historienet.dk ” Baader Meinhof Komplekset - detaljeret og korrekt” (1.
December 2016) http://historienet.dk/kultur/film/baader-meinhof-
komplekset-detaljeret-og-korrekt
Holm Christiansen, Christian:” Terrorismens tankegods” i modkraft (sidst
besøgt: ) http://modkraft.dk/artikel/terrorismens-tankegods
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
28
Jernewicz, Jan: Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent” (sidst
besøgt: 1.december 2016) http://www.jernesalt.dk/terrortyskl.asp
Klæbel, Alan: ” Etisk korrekt tortur” i kristeligt dagblad (sidst besøgt:
) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/etisk-korrekt-tortur
Lang, Alfred og Hansen, Inge: ” Rote Armée Fraktion (RAF)” (sidst besøgt:
) http://www.leksikon.org/art.php?n=2119
Meinhof, Ulrike Marie: ”Die würde des Menschen ist antastbar” Forlaget Klaus
Wagenbach 1980
Meinhof, Ulrike Marie: ”Vom protest zum Wiederstand” (sidst besøgt:
) http://www.ruhr-uni-bochum.de/bsz/516/516meinhoff.htm
N-tv: ” Stasi-Fall Kurras Der Mord an Benno Ohnesorg” i n-tv (sidst besøgt: 1.
December 2016) http://www.n-tv.de/politik/dossier/Der-Mord-an-Benno-
Ohnesorg-article298358.html
Prinz, Alois: ” Ulrike Meinhof: Die hassende Idealistin” i Welt (sidst besøgt:
) https://www.welt.de/politik/article722633/Ulrike-Meinhof-Die-
hassende-Idealistin.html
RAF: ” Das Konzept Stadtguerilla”, 1971
http://www.rafinfo.de/archiv/raf/konzept_stadtguerilla.php
Raf almanet ”RAF ” (sidst besøgt: )
http://www.raf.almanet.dk/intro.html
Schirmer, Oliver: ”Die RAF und das Problem der Gewalt: Exemplarische
Positionen” e-bog http://www.grin.com/de/e-book/20773/die-raf-und-das-
problem-der-gewalt-exemplarische-positionen
Skriver, Hans Jørgen, Staunstrup, Erik og Storm-Henningsen, Peter:
Organisation 5. Udgave, 1 oplag, Trojka forlag, 2012
Skov, Maria: ” Hvad har al-Queda tilfælles med Rote Armée Fraktion” i
information (sidst besøgt: )
https://www.information.dk/2007/07/al-queda-tilfaelles-rote-Armée-Fraktion
[navn fjernet] SRP2.December 2016
3.d Tysk/Samfundsfag Sønderborg Statsskole
29
Staun, Jørgen og Fenger-Grøndahl, malene: ” Venstreorienterede
terrorgrupper” ()
http://www.faktalink.dk/titelliste/terror00/terror09
Systime: ”Terror eller frihedskamp” (sidst besøgt: )
https://kamp.systime.dk/index.php?id=160
Wivel, Peter: ”Baader- Meinhof 30 år med tysk terror” Politikkens forlag, 2007
ZDFinfo dokumentar ” Die Geschichte der RAF (1)”, 2014 (sidst besøgt:
) https://www.zdf.de/sender/zdfinfo/diegeschichtederraf-100.html
ZDFinfo dokumentar ” Die Geschichte der RAF (2)”, 2014 (sidst besøgt:
) https://www.zdf.de/dokumentation/zdfinfo-doku/die-geschichte-
der-raf-2-102.html
1960erne: ”Oprør- Terrorisme” (sidst besøgt: )
http://www.1960erne.dk/opterrorisme.php