Persepolis
ABSTRACT
This study examines the autobiography Persepolis and its main character Marjane Satrapi’s
development. The paper gives an insight on the situation before and after the revolution in
Iran, where Marjane is born and raised, and how she’s influenced by the regime. This leads to
an analysis of Marjane’s background, development and identity formation by looking into
specific paragraphs in Persepolis. The analysis focuses on a characterization on Marjane and
how she sees herself and reflects in the people she meets. She travels to Austria and this has a
great influence on her identity and it leads to a personal crisis. The study provides a
discussion on theories on the postmodern society and how they fit on Marjane in her way of
trying to live both in a traditional and a secular society. The study involves theories by
Anthony Giddens, Thomas Ziehe and Jean-François Lyotard, whom all got different theories,
but in continuation of each other’s. The study concludes that Marjane Satrapi is influenced by
the changes in the society in Iran and the different culture in Austria, which leads to her
journey on finding her identity that ends with her making her own way of living outside of the
traditional ways in the different countries.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ..................................................................................................................................................................... 1
Redegørelse for det iranske samfund efter revolutionen i 1979 ........................................................... 1
Baggrunden for revolutionen ...................................................................................................... 1
Samfundet efter revolutionen .................................................................................................... 2
Delkonklusion .............................................................................................................................................................. 4
Analyse og fortolkning af ”Persepolis” ............................................................................................................. 4
Hovedpersonens baggrund ......................................................................................................... 5
Marjanes udvikling ......................................................................................................................... 6
Format og genre ............................................................................................................................ 10
Delkonklusion ........................................................................................................................................................... 11
Diskussion af betydningen af, at Marjane Satrapi vælger at emigrere til Frankrig ........................ 11
Anthony Giddens ........................................................................................................................... 12
Thomas Ziehe .................................................................................................................................. 12
Jean-François Lyotard ................................................................................................................. 13
Marjane Satrapi .............................................................................................................................. 13
Delkonklusion ........................................................................................................................................................... 16
Konklusion .................................................................................................................................................................. 17
Underskrift ................................................................................................................................................................. 17
Litteraturliste............................................................................................................................................................. 18
Noter ............................................................................................................................................................................. 20
Bilag ............................................................................................................................................................................... 21
[navn fjernet]
1
INDLEDNING
I november 1969 bliver Marjane Satrapi født i Iran. Som 9-årig oplever hun revolutionen, der
medfører store ændringer i landet, og hun skal nu tilpasse sig et præstestyre, der fortolker
Islams værdier og tanker, så landet blev styret gennem en traditionel og ortodoks måde at
tænke på. Frem til regimeskiftet har hun oplevet at befolkningen har opnået flere rettigheder,
og at dette nu ændres. Det islamiske styre vanskeliggør derfor Marjanes individuelle
identitetsdannelse, og dette skildres i ”Persepolis” af Marjane Satrapi fra 2003. I den
forbindelse er det relevant at se på samfundet umiddelbart før og efter revolutionen og
hvilken betydning dette har for Marjanes udvikling og identitetsdannelse. Hun gennemgår en
delvis sekularisering og det er derfor interessant at se på, hvordan hun passer ind i teorier,
der er givet om tendenser i det senmoderne samfund.
REDEGØRELSE FOR DET IRANSKE SAMFUND EFTER REVOLUTIONEN I 1979
BAGGRUNDEN FOR REVOLUTIONEN
Iran var fra 1941 og frem til revolutionen i 1979 under styret af shahen
1
Mohammed Reza
Pahlavi, som var uddannet i Vesten på kostskoler for den europæiske overklasse. Han havde
et sekulært syn på verden
2
og havde ambitioner om at modernisere Iran bl.a. ved at forbyde
sløret i 1936. Med modernisering menes også, at han ønskede at adskille religion og politik.
Han regerede gennem brutal undertrykkelse af politiske modstandere
3
samt favorisering af
de øverste i samfundet, hvilket førte til et større skel mellem rig og fattig. Dette bragte ham i
konflikt med ikke blot de fattige, men også store dele af middelklassen. En række
kæmpedemonstrationer tvang ham i eksil i 1979. Herefter blev Iran revolutioneret til en
islamisk republik. Revolutionen kan deles op i to perioder: en række grupper (liberale,
venstreradikale og religiøse) vælter shahen i første periode, hvorefter præstestyret kommer
til magten og indførte en teokratisk islamisk republik
4
.
1
Shah: det persiske ord for konge
2
De 10 vigtigste ting at vide om religion i Iran. Udgivet af Religion.dk (Internet)
3
Den Store Danske: Muhammad Reza Pahlavi. Udgivet af Gyldendal (Internet)
4
Den iranske revolution. Udgivet af Wikipedia (Internet)
[navn fjernet]
2
Khomeini, en fremtrædende shiitisk
5
retslærd, som var blevet sendt i eksil af shahen efter at
have kritiseret ham for hans fokus på sekulær modernisering og tætte alliance med USA,
vendte hjem til Iran i 1979, og han blev hyldet som leder. Han mente, at Irans love skulle være
i overensstemmelse med islamiske retningslinjer
6
, og dette støttede det meste af
befolkningen, der var trætte af den diktatoriske måde, shahen havde ledet landet på. Den
efterfølgende periode, , var en urolig politisk periode, hvor Khomeinis tanker om et
teokratisk regime i Iran ikke stemte overens med hele befolkningens ønske for Irans fremtid.
De mest fremtrædende vestreorientere og liberale opponenter faldt fra, og Khomeini stod
overfor den traditionelle præstestand. Han blev beskyldt for at have diktatoriske tendenser,
hvilket han reagerede på ved at dømme, fængsle eller husarrestere hundredevis af
højtstående præster
7
. En voldelig periode fulgte, og det blev grundlaget for Den Anden
Republik, hvor den militære islamisme blev mere fremtrædende.
SAMFUNDET EFTER REVOLUTIONEN
Khomeini kunne nu frit føre sine tanker ud i livet, og især uddannelsessystemet blev
forandret. Alt blev gennemsyret af islamiske værdier og hensigten var, at de studerende skulle
hengive sig til Islams lære
8
. Under shahen havde kvinder opnået visse rettigheder (i 1936
forbød han sløret), og havde levet i et mere vestliggjort samfund. Khomeini bekendtgjorde i
’79, på Den Internationale Kvindedag, at alle kvinder skulle bære hijab (tørklæde) som
minimum på arbejdspladser og i det offentlige rum. Denne drastige forandring medførte
protester fra netop de kvinder, der havde følt det som en fordel med flere rettigheder under
shahen. Disse kvinders protester blev imødegået af de mere traditionelle kvinder, som under
shahen havde været nødt til at blive hjemme, da det for dem var for grænseoverskridende at
bevæge sig udenfor uden slør, hvortil de protesterende kvinder blev kaldt ”prostituerede,
europæiske dukker og dukker med monarkiske tendenser”
9
. Det nye styre var helt fra starten
optaget af at kontrollere kvinder. Forholdet mellem mænd og kvinder skulle reetableres mht.
moral og social orden, hvor regimet forsøgte at holde kønnene adskilte i alle sammenhænge.
5
Se note 1 for forskellen mellem sunni- og shiaislam
6
De 10 vigtigste ting at vide om religion i Iran. Udgivet af Religion.dk (Internet)
7
Jespersen, Kaj P.: Iran – Historie, samfund, religion. 1. udg. Systime, 2013. (Bog) side 115-118
8
Jespersen, Kaj P.: Iran – Historie, samfund, religion. 1. udg. Systime, 2013. (Bog) side 118
9
Jespersen, Kaj P.: Iran – Historie, samfund, religion. 1. udg. Systime, 2013. (Bog) s. 153
[navn fjernet]
3
Kvindens primære rolle skulle være i familien, hvilket især kom til udtryk under Iran-Irak-
krigen
10
, og Khomeini opfordrede kvinderne til at få flere børn, som et symbol på
dedikationen til kampen for den islamiske revolution
11
. Konsekvenserne af den islamiske
revolution var for de traditionelle kvinder, at de følte sig mere frisatte og igen kunne gå frit
omkring iført deres traditionelle dragter. Hvor de under shahen følte sig nødsaget til at blive i
hjemmet, da det som sagt var for grænseoverskridende at bevæge sig offentligt uden slør, var
de nu frie til igen at vise sig. De mere sekulariserede og vestliggjorte kvinder derimod, følte en
mere tilbagetrukket og undertrykkende hverdag end under shahen. Dog var disse kvinder
nogle af frontløberne i opgøret med shahen, og havde nok ikke forventet en sådan udvikling i
eftertiden.
”Islamisterne gik fra første dag efter kvinderne; de skulle gå med slør. Kvinderne
gik i protest på gaden og råbte: “Menneskerettigheder er universelle”. Snart viste regimet sit
sande ansigt: det greb til fængslinger og tortur; forbød politiske organisationer, fagforeninger
og kvindeforeninger; ophævede ytringsfrihed, strejkeretten osv. Aviser blev lukket. Våbnene
krævet afleveret. Det var et terrorregime, som det iranske folk havde fået. Konklusion: Folket
tabte revolutionen i 1979. Oprøret blev slået ned i et samarbejde mellem USA-imperialismen og
det iranske borgerskab - og et islamisk regime tog over.”
12
I citatet ovenfor omtaler Ali, en politisk flygtning fra Iran, som lever i eksil i Danmark, den
”tabte revolution” i ’79. Her gives der udtryk for, at folket gik fra politisk diktatur til politisk
og religiøst diktatur, hvilket befolkningen som sagt ikke havde regnet med.
Det er i islam forbudt at indtage alkohol, og i henhold til dette, har Iran forbudt besiddelse og
salg af alkohol for muslimske indbyggere, mens andre trossamfund kan have det til eget
forbrug. Khomeinis islamisering af samfundet kommer bl.a. til udtryk her, da han tager en
islamisk værdi og politisk laver en lov, der henholder sig til religionen.
En form for moral-politi blev indsat, Basij-militsen, i håndhævelsen af de islamiske regler og
de sørgede bl.a. for, at regler for slør og tørklæder blev overholdt. Samtidigt bliver militsen
også sat ind mod demonstrationer mod det islamiske styre
13
.
10
Se note 2 for uddybning af Iran-Irak-krigen
11
Iran – Den historiske udvikling. Udgivet af Systime (Internet)
12
Oprøret i Iran fortsætter. Udgivet af Internationalt Forum (Internet)
13
De 10 vigtigste ting at vide om religion i Iran. Udgivet af Religion.dk (Internet)
[navn fjernet]
4
Man kan sige, at der er to modpoler i form af henholdsvis den intense modernisering, trods
revolutionen, hos den nye generation, så den politiske lukkethed. Den nye generation
forventer en økonomisk modernisering samt politiske og sociale forandringer. De sidste 20 år
afspejler en modernisering af uddannelse, fritid og åbenhed overfor den ydre verden
14
, mens
en dominerende elite nægter en åbning af det politiske.
En anden konsekvens af revolutionen er udvandringen fra Iran. Mange, især unge, rejste bl.a.
til Europa, fordi USA ikke gav visum til Iranere i 1980’erne. Det var især under Iran-Irak-
krigen, denne udvandring fandt sted. Man ser en forskel på de iranere, der indvandrede til
henholdsvis USA og Europa efter 1980’erne. Iranere i USA udkæmpede en offentlig kamp mod
det iranske regime, mens der blandt iranere i Europa var tale om vestreorienterede og
socialister
15
.
DELKONKLUSION
Det iranske samfund var efter revolutionen i 1979 præget af islamiske værdier, som satte et
lighedstegn mellem politik og religionen. Præstestyrets tanker for Iran var især mærket af de
islamiske værdier, f.eks. i forbindelse med tørklædet, uddannelse, kønsroller og håndhævelse
af de islamiske værdier, som skulle være i overensstemmelse med værdierne i Islam uden
overtrædelse af de religiøse regler. Hvad der før var et Iran på vej mod et mere moderne og
vestliggjort samfund, som adskilte politik og religion under shahen, blev et Iran med de
traditionelle værdier sat i fokus og idealiseret under præstestyrets Khomeini.
ANALYSE OG FORTOLKNING AF ”PERSEPOLIS”
Selvbiografien Persepolis af Marjane Satrapi fra 2003 er en fortælling om en iransk pige,
senere kvinde, som gennem hele sin barndom forsøger at finde sig til rette i sine omgivelser.
Først i Teheran og senere i eksil i Østrig som blot 14-årig i 1984. Her oplever hun en
overvældelse af ensomhed midt i puberteten. Hun vender siden tilbage til Iran og fortællingen
ender med, at Marjane tager til Frankrig for at blive.
14
De ny generationers Iran. Udgivet af Forlaget Vandkunsten (Internet)
15
Jespersen, Kaj P.: Iran – Historie, samfund, religion. 1. udg. Systime, 2013. (Bog) s. 177
[navn fjernet]
5
HOVEDPERSONENS BAGGRUND
Marjane Satrapi blev født under shahens regime i 1969 og oplevede som 9-årig revolutionen
og dens følger. Hun kom fra en mere sekulariseret, marxistisk familie, og hun beskriver især
sin mor som værende frontløber på oprørsområdet. Allerede på en af de første sider bliver
man præsenteret for udfordringerne for de mere moderne familier, med at leve under
præstestyret, der kom til magten efter revolutionen. Det ses, da hendes mor bliver
fotograferet til en demonstration: ”[…] Sa photo a été diffusée dans toute l’Europe. […] Ma
mère avait très peur. […] Elle s’est teint la cheveux / Et porta longtemps des lunettes noires”
16
17
. Det var nødvendigt for hendes mor ikke at blive opdaget af myndighederne, da hun ellers
kunne risikere at blive fængslet som nogen af de andre oprørere, f.eks. Marjanes morfar (s. 20
bind 1), som var kommunist. Marjane var som barn meget optaget af de kommunistiske
tanker, og hun havde svært ved at forstå, hvorfor ingen (lærerinder og de andre elever i
skolen) forstod hendes tanker: ”À part ma grand-mère il n ý avait evidemment que moi qoi me
croyais. / Et toi qu’est-ce que tu veux faire plustard? / Je serai prophète / Elle est folle”
18
og
hun følte sig nødsaget til at lyve om sine fremtidsdrømme som profet. Allerede her oplever
hun selv, hvordan det er at være anderledes og tænke i andre forhold end styret og
majoriteten. Hun fortsætter dog med at søge viden om revolutionære tænkere og ser op til
disse samt hendes families kommunistiske tænkere.
I Iran er flertallet af muslimerne shiitiske og dette kommer til udtryk i form af et stærkt fokus
på martyrium. På side 28-29 i bind 1 beskrives Marjanes far, som har været ude at fotografere
foran hospitalet. Ofre for hæren blev båret ud af de omkringstående og hyldet som martyrer,
der blev dræbt, ”Juste après, un autre cadavre, celui d’un vieillard, a été sorti sur un brancard.
Les personnages qui n’étaient pas parties avec le premier se sont ruées sur le vieux scandant
des slogans révolutionnaires et en le portant en héros…/ Voilà un autre martyr”
19
. Familien
griner, da faren fortæller, at en mand med kræft blev båret ud og hyldet, hvilket Marjane ikke
forstår, da det ikke er sjovt at gøre grin med døden ”Cadavre, cancer, mort, assassin…
16
Note til censor: Der er ingen sidetal i Persepolis, så jeg er startet fra starten af hvert bind med
at tælle fra første side med billeder.
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
17
Bind 1 side 3
18
Bind 1 side 6
19
Bind 1 side 29
[navn fjernet]
6
Rigolade?”
20
og dette fik Marjane til at interessere sig endnu mere for virkeligheden og
forholdene, folket levede under. Rigtig mange historiske begivenheder beskrives også
igennem fortællingen om Marjanes liv. F.eks. hele oliekonflikten ryster faren på hovedet over
ved shahens tilbagetrækning: ”De toute, tant qu’il y aura de pétrole au Moyen-Orient, on ne
connaîtra pas la paix...”
21
, så samtidigt med, at man lærer om Marjanes liv, får man et indblik i
verdenssituationen og hvordan denne påvirker hende.
MARJANES UDVIKLING
Marjane udvikler sig fra blot at være nysgerrig tilskuer, til selv at ville tage del i revolutionen.
Til en start går hun med sin barnepige til demonstration (side 36 bind 1), men begynder så at
tage affære og vil f.eks. sætte søm mellem fingrene på en dreng, hvis far, hun har fået fortalt,
var hemmeligt politi under shahen: ”Au nom du million de morts, nous allons donner une
bonne leçon à Ramine. J’ai mon idée…”
22
. Herfra gennemgår hun en række hændelser, hvor
”heltene”, i hendes øjne, bliver uretfærdigt behandlet (f.eks. Anush død side 71 i bind 1)
hvilket til sidst får hende til at blive meget vred og foragte Gud. Det kan tolkes som teodicé-
problemet, for hvordan kan Gud være almægtig og god, når der er så meget ondt i verden?
Bilag 1 er billedet fra sidste side i første bind og fortæller, at Iran-Irak-krigen nu starter. Det
bliver lovpligtigt i 1980 at bære slør for at undgå voldtægtsforbrydelser, men først efter en
demonstration, der kunne have kostet familien dyrt (”Le fichu ou la raclée”
23
) følger de kravet.
Krigens følger fylder meget, og i skolen skal de græde i sympati med krigens ofre og slå sig
selv på brystet (side 101), hvilket Marjane gør oprør imod og udtrykker endnu engang sin
utilfredshed med styret. Efter to år med krig får Marjane nogle nye veninder. For første gang
bliver hun konfronteret med puberteten og et vist gruppepres. Pigerne er ældre end hende, og
tager hende med til et mødested, hvor de pjækker fra skole. Veninderne er interesserede i at
snakke med drenge, men Marjane føler sig for ung til dette (”Après quelques signes, on a fait
comprendre aux garçons qu’ils pouvaient nous suivre”
24
) og ikke lang tid efter beslutter hun i
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
20
Bind 1 side 30
21
Bind 1 side 40
22
Bind 1 side 43
23
Bind 2 side 6
24
Bind 2 side 41
[navn fjernet]
7
oprør mod sin mors ”diktatur” (moren bliver vred over, at hun pjækkede) ved at ryge en
cigaret, hvilket hun erklærer for milepælen mellem barn og voksen ”Maintenant j’étais
grande”
25
. Hun bliver meget fascineret af punk-kulturen og igennem denne at gøre oprør
samtidigt med, at hun i højere grad modsiger lærernes løgne, dikteret af styret. Med dette
udviser hun, at hun selvstændigt kan træffe sine egne beslutninger og gør dels oprør mod
styret, men også mod sine forældre, som de fleste teenagere gør. Samtidigt udviser hun en
usikkerhed i forhold til gruppepresset, for hun synes, at det er spændende at pjække, men
samtidigt føler hun sig ikke klar til at snakke med drenge på den måde, som de ældre piger.
Marjanes forældre beslutter sig for at sende hende i eksil i Østrig som følge af krigen, for
hendes sikkerheds skyld. Der går ikke lang tid før hendes nye klassekammerater bliver
fascineret af hendes historie, og hendes nye venner introducerer hende i, hvordan man fester
i Europa. Her føler Marjane for alvor et kultursammenstød, og hun føler sig forkert og alene.
På bilag 2 er det illustreret på billedet ved, at hun sidder fastklemt i hjørnet, mens de andre
”fester”. Billedet kan samtidigt være et symbol på hendes tilstand i Østrig, med hende, der ser
på verden udefra, mens de andre lever, som hun føler, man skal gøre i Østrig. Hun står på
sidelinjen og kan ikke finde ud af det. Marjane ser mødet med festerne og frigørelsen som
hendes første store skridt mod tilpasning, selvom hun føler sig forkert og krænket i det ”Ce fut
mon premier grand pas dans l’assimilation de la culture occidentale”
26
. Hun forsøger herefter
at bliver mere og mere integreret, bl.a. ved at lade som om hun ryger hash, men hun får det
ikke bedre af at være mere med. Hun oplever en dårlig samvittighed over for sine forældre, og
undlader at fortælle, hvad hun laver, når hun snakker med dem ”Plus je faisais des efforts
d’intégration et plus j’avais l’impression de m’éloigner de ma culture, de trahir mes parents et
mes origines, de me laisser prendre dans un jeu qui n’était pas le mien”
27
. Hun tror ikke, at
hendes forældre vil kunne forstå hendes beslutninger i kampen om at passe ind, og hun føler,
hun svigter dem ved at afvige så meget fra sin oprindelige kultur. Her udtrykkes det tydeligt,
hvordan hun føler et enormt pres i sig selv, fordi hun synes, man passer ind ved at gøre som
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
25
Bind 2 side 46
26
Bind 3 side 34
27
Bind 3 side 39
[navn fjernet]
8
de andre, men hun har også nogle normer med fra Iran, som hun har svært ved at afvige fra,
og som trækker hende i modsat retning.
Samtidigt med, at hun forsøger at integreres, men stadig være tro mod sig selv, oplever hun, at
hun udvikler sig fysisk. Meget pludseligt bliver hun kvinde ved at hendes krop ændrer sig, og
hun forsøger igen at tilpasse sig normerne i Østrig ved f.eks. at klippe sig korthåret. Hun føler,
at denne udvikling har gjort hende grim, ”Bref, j’étais dans une période de laideur sans cesse
renouvelée”
28
selvom hun blot er blevet kvinde. Hendes ihærdige forsøg på at integreres får
hendes oprindelse til at æde hende op indefra i form af dårlig samvittighed og hun kan til sidst
ikke klare mere. Hun ender på gaden og når et bristepunkt, hvor hun så beslutter sig for at
tage hjem (billedet i bilag 3 viser dette). Hun tager sit tørklæde på, som hun ellers ikke har
båret i meget lang tid, som et symbol på en slags opgivelse, som hun også selv siger: ”… Je
remis mon foulard… / …Et tant pis pour mes libertés individuelles et sociales… / …J’avais
tellement besoin de rentrer chez moi”
29
.
Da hun atter vender hjem til Iran oplever hun igen et kultursammenstød. Hun har brug fire år
på at lære sig selv at kende og finde ro i sin egen identitet. Men tilbage i Iran har samfundet og
kulturen ændret sig i modsat retning end hende, og hun føler atter, at hun ikke passer ind
(side 5 bind 4). Det ender i en depression, da hun indser, at hun ikke kan glemme sin fortid ”Je
pensais qu’en rentrant en Iran, tout irait bien, / que j’oublierais les temps anciens, / mais mon
passé me rattrapait, / mes secrets me pesaient trop.”
30
. Marjane føler skam over turen til
Østrig, dels fordi hendes familie har haft det meget værre i Iran, som var præget af krigen mod
Irak, og derfor har hun følt det nødvendigt at lyve om sin tur, dels fordi hun føler, at turen var
en fiasko for hendes identitetsdannelse . Hendes tur har gjort noget ved hende, og selvom hun
føler, at det ikke har været værre for hende end for sin familie, har hun det rigtig dårligt. I
sidste citat ses det, at hun indser, at hun har lov til at have det dårligt, for det ellers ville æde
hende op. Det fører til et selvmordsforsøg, men dette mislykkes, og en terapeut fortæller
hende, at det er et mirakel, at hun overlevede, og at gud må være med hende. Hun beslutter
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
28
Bind 3 side 35
29
Bind 3 side 91
30
Bind 4 side 23
[navn fjernet]
9
sig nu for at tage hånd om sit liv og leve det ”J’en déduisis que je n’étais pas faite pour mourir
/ À partir de maintenant je me prends en main.”
31
. Her ses nok den største udvikling fra
”barn” til voksen kvinde. For hvor hun før ikke tog sig af sit udseende eller tænkte over,
hvordan hun gav sig ud for andre, ligner og opfører hun sig nu som en kvinde, startende med
hendes ydre. Hun får venner og hun møder sin kommende mand. Hun oplever hvordan det er
ikke at kunne ses med sin kæreste på gaden, uden at frygte bøde eller værre, og det presser
hende til at blive gift med ham. Fra det øjeblik hun er gift, føler hun sig fanget:
”…Je regrettais déjà! J’étais soudain devenue ”une femme mariée”. J’avais suivi le schéma
social alors que j’avais toujours voulu rester en marge. Dans mat tête ”une femme mariée”
n’était pas comme moi. Cela demandait trop de compromis. Je ne pouvais pas l’accepter, mais
c’était trop tard.”
32
I citatet kommer de væsentligste forskelle på de mere traditionelle kvinder og mere
sekulariserede kvinder til udtryk. Ifølge Marjane tilhører hun selv den anden kategori og vil
ikke være i båsen som ”une femme mariée”. Hun forestiller sig en gift kvinde som værende en,
der gør alt hvad manden siger uden at kunne tale for sig selv. Det ender ikke som det mest
ideelle ægteskab og de lever hver deres liv. De studerede begge kunst, og som Marjane selv
siger, kan en grund til at vælge ægteskabet være for at kunne stå fast mod det sociale pres:
”C’est pour cette même raison qu’on s’est mariés, pour contourner la pression sociale.”
33
Med dette kan det måske forklares, hvorfor det før har nedbrudt Marjane at forsøge at stå fast
mod presset. I Østrig har hun været i en anden verden, hvor folk ikke har haft de samme
problemer at slås med, men som kan virke som om, de forstår hendes problemer. Der var hun
forkert på en måde, hvor hun kulturelt ikke passede ind. I Iran passer hun kulturelt ind, men
her har majoriteten en anden vision end hende. Ved at hun finder en anden (hendes mand),
der deler hendes tanker og har samme kultur, føler hun sig ikke alene og forkert.
Det ender med et brud mellem hende og hendes mand, og Marjane beslutter at rejse til
Frankrig. Denne gang med en bedre idé om, hvad hun går ind til. Hvor krigen før var grunden
til hendes rejse, hvilket også var hendes forældres beslutning, er denne rejse for at hun kan
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
31
Bind 4 side 28
32
Bind 4 side 72
33
Bind 4 side 93
[navn fjernet]
10
finde sig selv igen. Hvor rejsen for hende er mindre ”pénibles”, som hun selv beskriver på
sidste side, fordi hun er klar over, hvad hun går i møde.
FORMAT OG GENRE
Persepolis karakteriseres som en selvbiografisk, grafisk roman, og tager derfor udgangspunkt
i forfatteren Marjane Satrapis liv og oplevelser i en handlingsramme omkring en historisk
begivenhed, nemlig perioden fra revolutionen i 1979 og årene frem til efter Iran-Irak-krigen.
Jeg mener, at man kan karakterisere Persepolis som værende performativ, i og med, at man får
fortællingen om, hvordan hun afsøger og opbygger sin identitet
34
. I forlængelse af dette, også
socialkonstruktiverende, da bogen fungerer som en platform, hvori hun kan konstruere sin
identitet
35
trods diskursen med traditionerne, sproget og samfundskulturen i miljøet, som
hun befinder sig i, henholdsvis Iran og Østrig, hvor forskellige diskurser kommer til udtryk.
Det er derfor relevant at inddrage Judith Butlers teori om køn og performativitet, som siger, at
hverken køn eller identitet er fastlagt biologisk og naturligt givet fra fødsel, men at de er en
flydende størrelse, der er foranderlige gennem livet. De forandres gennem de givne diskurser
og kommer så til udtryk som sociale konstruktioner
36
. Det kommer til udtryk i Persepolis ved,
at Marjane oplever forskellige diskurser, som hun skal finde sig til rette i. Det ses, at da hun
vender hjem til Iran igen, som ellers var her, hun blev født og levede det meste af
barndommen, føler hun sig ikke til rette og skal igen vende sig til de anderledes sociale
konstruktioner, selvom hun ikke var udrejst mere end 4 år.
Forfatteren Marjane Satrapis forsøg på at passe ind og høre til nogen steder er mundet ud i, at
hun har skildret dette i Persepolis, og er blevet løftet til et højere plan ved, at hun ikke blot
gengiver sine oplevelser, men tvinger tematiseringer som racisme, identitetsdannelse i det
globaliserede samfund etc. i fokus og hører under etnisk autofiktion. Samtidigt har denne
genre om identitet og globalisering en evne til at gøre en personlig historie om splittelse til
fleres historie. Disse historier berører os alle, og ikke blot mennesker med en etnisk baggrund,
Behrendt, Poul og Mads Bunch: Selvfortalt. 1. udg. Dansklærerforeningens forlag, 2015. (Bog):
34
Side 29
35
Side 25
36
Side 26
[navn fjernet]
11
da temaet om identitet bliver taget til et højere plan. Globale begivenheder tvinger os på
denne måde til selvevaluering og til at vi kigger indad.
37
Man kan se en problematik i, at værket ikke kan findes i Iran, da det anses som værende anti-
islamisk og som et typisk tegn på vestlig islamofobi
38
, da den derfor er nødsaget til blot at
henvende sig til den vesteuropæiske del af verden.
Persepolis kan karakteriseres som værende ikonografisk, da tegnestilen er meget enkel, til
tider skitsepræget, og dette kan samtidigt symbolisere virkeligheden for Marjane. Værket kan
ses som et vindue til virkeligheden, og derfor kan det kaldes transparent. Selvom tegneserien
hele vejen er sort-hvid bliver den ikke kedelig at se på noget tidspunkt, da der veksles mellem
sorte og hvide baggrunde, og den simple streg kan have en kraftfuld effekt.
DELKONKLUSION
Marjane Satrapis udvikling gennem Persepolis kan karakteriseres som en rejse, hvori hun
ihærdigt kæmper mellem at stå fast ved, hvem hun er, og passe ind i de givne omgivelser.
Undervejs oplever hun nederlag og ensomhed, som får hende til at afvige fra, hvem hun
oprindeligt ville opfatte sig selv som, men det lykkes hende hver gang at komme på rette spor
og genoptage sin søgen efter sin rette identitet. Marjane rejser fra pige til kvinde, fra Iran til
Østrig, fra Østrig til Iran, fra Iran til Frankrig, fra ugift til gift, fra iransk/muslimsk kultur til
vestlig/sekulariseret kultur, fra rodløds, usikker og ensom til afklaret og til sidst fra opdraget
sekulariseret til mere erkendt sekulariseret via en tilbagevenden til det traditionelle
muslimske. Det kan heraf ses, at hun ikke blot flytter sig fysisk (kroppen udvikles), geografisk
(gennem de faktiske rejser), kulturelt og religiøst, men også hendes identitet og mentalitet
flytter sig samt familiemæssigt gennem barn-voksen, single-gift og fra kunstner til ”husmor”
og tilbage til kunstner.
DISKUSSION AF BETYDNINGEN AF MARJANES VALG OM AT EMIGRERE TIL FRANKRIG
Persepolis slutter med, at Marjane Satrapi rejser til Frankrig for at bo, hvilket hun som
forfatter stadig gør i dag. Når man snakker om teorier om det senmoderne samfund, er de
37
Behrendt, Poul og Mads Bunch: Selvfortalt. 1. udg. Dansklærerforeningens forlag, 2015. (Bog): s. 61
38
Det Danske Filminstitut: Persepolis – Et undervisningsmateriale, 2007. (Kopi)
[navn fjernet]
12
bygget på den vestlige del af verden, og det kan diskuteres, hvor relevante de er at inddrage i
forhold til samfundet i Iran. Men netop fordi Marjane har boet 4 år i Østrig, og derfor er mere
sekulariseret end majoriteten i Iran, er det interessant.
ANTHONY GIDDENS
Flere sociologer er kommet med deres bud og teorier på tendenser i det senmoderne
samfund, en er Anthony Giddens. Han fokuserer i høj grad på begreber som refleksivitet og
eklekticisme, hvor der er tale om, at religioner eksisterer side om side (f.eks. multireligiøsitet
og pluralisme) ligesom tro og ikke-tro. I den forbindelse må individet være autonomt, altså
selvbestemmende, hvor individet selv tager stilling og vælger i overensstemmelse med sin
egen overbevisning. Med det senmoderne samfund opstod også en grad af selvbestemmelse
og aftraditionalisering, som medfører en refleksivitet, da man som individ må være
reflekterende omkring sine valg. Religionen bliver derfor snarere individualiseret frem for
sekulariseret og et spørgsmål om personligt valg. I forlængelse af dette er troen en
erfaringstro. F.eks. mediterer man, fordi man synes det virker. Hertil udvælgende, da man
vælger og sammensætter religiøse elementer og forestillinger til en ny helhed (eklekticisme).
Giddens skriver også om adskillelse af tid og rum, hvor det med det senmoderne samfund blev
muligt at ”være” hvor som helst når som helst, uanset tidspunkt. Dette gør, at individet ikke
fysisk behøver at være tilstede for at være med i et fællesskab samt opleve begivenheder.
Med denne aftraditionalisering dukkede en tendens til udlejring af sociale funktioner frem.
Hvor det førhen var op til familien at varetage opgaverne, blev det nu institutionerne. Altså at
staten i højere grad tager sig af de sociale funktioner.
THOMAS ZIEHE
I forlængelse af Giddens teori om aftraditionalisering, kommer Thomas Ziehes teori om
kulturel frisættelse. Ziehe har, ligesom Giddens, en teoretisk forklaring på udviklingen og
tendenser i det senmoderne samfund. I det traditionelle samfund var individet bestemt af
traditionen og skæbnen. Ziehe beskriver, hvordan der i det senmoderne samfund ikke er
noget, der forudbestemmer ens liv, altså er vi blevet kulturelt frisatte. Det er nu op til
individet at skabe, eller forme, som han beskriver, sit eget liv efter individuelle ønsker og
[navn fjernet]
13
drømme
39
. Han forklarer, hvordan der følger frisættelse i form af antiautoritet og normløshed,
samt individets behov for at involvere andre mennesker i dets følelsesliv, som egne behov og
dertil folks reaktioner på dette, hvilket han kalder subjektivering. I menneskets forsøg på at
forme sin identitet, hører forsøget på at finde meningen med livet, hvor der tilhører et behov
for faste normer og værdier (ontologisering). Ziehe omtaler derudover potensering som en
tendens i det senmoderne samfund, hvor individet søger ekstrem intensitet og spænding. Heri
ligger konstant berusende oplevelser, ekstremsport er et eksempel på dette. Ziehe beskriver
den omfattende individualisering som formbarhed, da alt er muligt og kan formes af den
enkelte. Det er lidt i forlængelse af Giddens teori om eklekticisme, som er mere konkret ift.
udvælgelse af delelementer, hvor formbarhed kan beskrives mere generelt om
identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.
JEAN-FRANÇOIS LYOTARD
I forlængelse af både Giddens og Ziehes teorier følger Jean-François Lyotards teori om de
store fortællingers sammenbrud. De store fortællinger beskrives som værende fortællinger
om verdensbilledet, der traditionelt var fastlagt af andre, hvor dagsordenen ikke var op til det
enkelte individ, men var en del af noget metafysisk (f.eks. religion). Lyotard beskriver disse
som værende ”døde” i og med, at det er blevet op til individet selv at fortælle små og flygtige
fortællinger. Individets identitet er ikke længere fastsat på forhånd. Individets personlige
identitet er et narrativ, og kan sammenlignes med skabelsen af en fiktiv persons karakter i
f.eks. en roman, tilføjer den franske filosof Paul Ricoeur. Lyotard beskriver
identitetsdannelsen som det, man gør, for at fortælle sig selv og andre, hvem man er. Man
vælger store fortællinger ud og sammensætter dem, hvortil man danner sin identitet i form af
en lille fortælling. Et relevant begreb i forlængelse af dette er ”storytelling”, da det er en form
for selviscenesættelse, som er nødvendig for at individet forstår sig selv og hinanden.
MARJANE SATRAPI
I Marjanes forsøg på identitetsdannelse bliver hun mødt med mange tendenser i de forskellige
kulturer og samfund. Hun vokser op i en familie med en bestemt måde at se tingene på, som
allerede her er ved at aftraditionaliseres fra traditionerne i Iran. I religionen i Iran ses en
39
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk Samfundet op!. 1. udg. Columbus, 2014. Side 74
[navn fjernet]
14
række tendenser (f.eks. tørklædet) som af majoriteten ses som en selvfølge (tradition), men
hos Marjanes familie er det anderledes.
Ved hendes ophold i Østrig bliver hun mødt med et andet syn på verden, end hun var vant til.
Hun beskriver selv, hvordan hun forsøger at blive integreret og indlære normerne for denne
kultur. Hun tænker tit tilbage på normerne og traditionerne i Iran (f.eks. efter festen i Østrig,
hvor hun beskriver, at hun aldrig har set en mand eller kvinde iført så lidt tøj
40
, hvilket også er
helt modsat Iran, hvor kvinderne er tildækkede). På den måde klipper hun sit liv sammen ud
fra normer fra Iran og Østrig. At hun søger tilbage til Iran kan være et tegn på, at hun finder
Østrig for aftraditionaliseret og hun dermed vil klippe mere Iransk kultur ind i sin identitet.
Den måde hun klipper sit liv sammen på, kan derfor være et udtryk for eklekticisme.
Vi ser især et udtryk på adskillelse af tid og rum, da hun i Østrig reagere på nyhederne i
fjernsynet om bombning i Iran
41
. Hun føler dårlig samvittighed og på den måde en
samhørighed med hendes familie uden at være til stede. Derfor er det som følge af
senmoderniteten, at hun fra Østrig kan følge med i (eller vælge at lade være), præcis hvad der
sker for hendes familie uden at være der.
Man kan beskrive Marjanes rejse (Iran-Østrig-Iran-Frankrig) som blivende mere og mere
aftraditionaliseret. Dette kan kædes sammen med eklekticismen, da hun ved at udvælge ting
og normer og klipper sin egen helhed sammen, bliver mere og mere aftraditionaliseret. På
denne rejse indvier hun andre i sin identitetsdannelse (subjektivering). I Iran gør hun, som
beskrevet, op med normerne, og især da hun bliver mere punket i sit udtryk (hun får en jakke
med badges og sneakers, der afviger fra normalen
42
) udtrykker hun sig udadtil og dermed
forventer hun, at folk ser bestemt på hende, og at det skaber en reaktion. På den måde får hun
udtrykt sine følelser, og selvom det i vesten er noget, man ser på de sociale medier, er det i
Iran noget af det ypperste, der er muligt at gøre for at udtrykke sig.
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
40
Bind 3 side 33
41
Bind 3 side 40
42
Bind 2 side 60
[navn fjernet]
15
Man får også beskrevet, hvordan kunst fylder meget i Marjanes liv
43
. Dette kan også være et
udtryk for det behov, hun har for at udtrykke sig udadtil. Samtidigt kan det også være
risikabelt, hvis man gennem kunsten udtrykker noget, der går mod regimets tanker (f.eks. da
der bliver beskrevet en illustrator, der tegner noget, som trodser regimet og derfor bliver
anholdt
44
). Sat på spidsen kan man sige, at hun lever farligt, og det giver hende et rus. Marjane
mødes med de andre kunststuderende, hvor de øver croquis, da det ikke er tilladt på
uddannelsen
45
. Igen ser man en situation, som sætter hende i en vis fare. Dette kan være et
udtryk for potensering, hvor hun har et behov for at ty til ekstremer for at opnå et vis rus.
Hun vælger, som afslutning på bogen, at rejse til Frankrig for at bo. Det er her vigtigt at
pointere, at det er et valg hun træffer. Hvor hun før blev sendt til Østrig af hendes forældre, er
dette noget, der ligger en vis refleksivitet i. Hun har haft valget om at blive i Iran, men hun
vælger at rejse. Hvad der i det traditionelle samfund ville være en selvfølge, at hun blev i Iran
og tog sig af sin familie, er nu noget, der er op til hende som individ at beslutte. Tilvalget af
Frankrig frem for Iran kan også ses som et udtryk for et tilvalg af det mere sekulariserede
samfund frem for det traditionelle. Hun har brugt sit liv frem til dette øjeblik på at finde den
balance, som hun har lyst til at leve efter, og først her er hun afklaret med, hvordan hun vil
vægte sit liv.
Overordnet set er hele hendes identitesdannelsesrejse et udtryk for formbarheden, som er i
det senmoderne samfund. Det er for hende som individ muligt at forme sit eget liv. Med tilvalg
af forskellige normer og elementer i de samfund, hun møder undervejs, som hun så har formet
til sin identitet, er det et klart billede på den omfattende individualisering i det senmoderne
samfund. Samtidigt er hendes trang til oprør og antiautoritet et udtryk for en kulturel
frisættelse, hvor hun bryder ud af normerne og skaber sin egen tilværelse. Hun finder også en
form for mening med livet (ontologisering) ved at gøre oprør med normerne, og som at være
en del af noget større og ved demonstrationerne har hun fundet nogen, der har samme
opfattelse af samfundet og på den måde bliver hun en del af noget større, der giver mening. Da
hun, som beskrevet, føler sig alene i Østrig, er det en mangel på denne fællesskabsfølelse, hvor
man er sammen om noget og danner fælles normer.
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog):
43
Bind 4 side 39-66
44
Bind 4 side 88
45
Bind 4 side 59
[navn fjernet]
16
Marjane Satrapi, som forfatter, har på et tidspunkt valgt, at hun vil nedskrive sin fortælling til
Persepolis. Hun har reflekteret over dette og vælger at sætte sit liv på spil på denne måde, og
hendes form for ekstremsport er at udlevere sit liv til fremmede og bekendte, da der er en vis
risiko ved at offentliggøre det og blotte sig selv.
Man kan se på shiaislam og Iran som en stor fortælling. Traditionelt ville individet følge
normerne og tendenserne i shiaislam og Iran, og det var fastlagt fra fødsel, hvordan man
skulle leve livet. Ved, at hun ikke følger normerne og shiismens budskaber i Iran, har hun
dannet sin identitet og fortælling ud fra andre store fortællinger, som ikke blot er fra
shiismen, men også fra, hvad hun oplever som normer og tendenser i Østrig og en
sekulariseret måde at leve på. Allerede fra barndommen, hvor hun er vokset op i en familie,
der er traditionelt shiitisk troende, bliver hun påvirket af andre store fortællinger. Her ses
marxismen og kommunismen som eksempel. Den lille fortælling her er dannet fra de store,
shiaislam og marxismen. Senere støder hun på andre ideologier, som hun beundrer og tager
til sig og udvikler sig fra. Jeg synes, at det er svært at sætte præcise ismer, normer eller
tendenser på hendes identitet i slutningen af bogen, da hun har gennemgået en sådan
udvikling med påvirkning udefra, at hun har dannet sin helt egen lille historie, der passer på
hendes mening om livet.
DELKONKLUSION
Marjanes valg om at tage til Frankrig er præget af refleksivitet omkring tilværelsen og hun har
truffet mange valg om fremtiden, hvilket er et typisk senmoderne træk. Hun har gennem livet
gennemgået en aftraditionalisering, der gør, at selvom hun er opvokset i Iran, er det det
sekulariserede samfund (Frankrig), hun til sidst vælger at søge mod, dog med bevidsthed om,
at hun ikke vælger en af de to store fortællinger, men eklektisk kombinerer de to. Hun har
siden da valgt at skrive bogen Persepolis som er et udtryk for potensering, og hun opnår
derigennem ontologisering, da andre vil kunne spejle sig og tilslutte sig hendes synspunkter,
og derved vil der blive skabt en følelse af fællesskab. Potenseringen kommer til udtryk ved, at
det samtidigt er en risiko forbundet med at udgive bogen. Igennem formbarhed har hun skabt
sin identitet, og aftraditionaliseringen kan også beskrives som hendes til- og fravælgelse af
store fortællingers normer og tendenser, så hun til sidst har klippet og formet sin helt egen
lille fortælling sammen.
[navn fjernet]
17
KONKLUSION
Med fortællingen om Marjane Satrapis liv bliver der kastet lys over afgørende historiske
begivenheder først og fremmest gennem et barns øjne, som er vidne til tortur og henrettelser,
og sløret bliver løftet for hverdagen for befolkningen i Iran efter revolutionen. Mange har et
billede af Iran som værende præget af terrorisme og fanatisme, men dette prøver Marjane
Satrapi at gøre op med i Persepolis. ”Man kan tilgive, men man bør aldrig glemme” skrives i
forordet i den danskoversatte udgave (det er udeladt i min franske udgave), og dette henviser
til, at vi skal huske på alle dem, der oplevede tab under krigen, hvor hun bruger sin egen
fortælling som eksempel på dette. Marjane gennemgår mange historiske begivenheder i en
meget ung alder, og dette er med til at forme hende. Hun gennemgår mange forandringer, og
hun skal meget hurtigt tilpasse sig nye omgivelser og kulturer, hvilket hun finder meget hårdt.
I sidste ende er det dette, der gør hende til den, hun er i dag, og det er tydeligt, hvordan hun
har reflekteret over sin fortids fordele og ulemper. Det islamiske styre har vanskeliggjort
hendes identitetsdannelse sådan, at hun som lille pige oplever en begrænsning af rettigheder,
da hun kommer fra en mere sekulariseret familie end majoriteten i Iran, og dette er svært for
hende at forstå. Hendes familie har lært hende at se op til de marxistiske tænkere, hvilket
ligger langt fra præstestyret og den islamiske måde at leve og se tingene på. Ved at individet
er undertrykt frem for kollektivet under præstestyret, er det kun fordi, hendes familie tænker
så anderledes, at hun har kunnet blive introduceret til dette. Hun vælger værdier ud fra de
kulturer, hun møder undervejs, og får på den måde formet sin egen fortælling som hun føler
det bedst, men ikke sådan så hun henkaster alt, hun har med sig fra Irans normer og
traditioner, men så hun nøje tager det med sig, hun kan bruge fremadrettet.
Underskrift ___________________________________________________________________________________________
[navn fjernet]
18
LITTERATUR
PRIMÆR
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog)
SEKUNDÆR
BØGER
Behrendt, Poul og Mads Bunch: Selvfortalt. 1. udg. Dansklærerforeningens forlag, 2015. (Bog)
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk Samfundet op!. Side 74-78. 1. udg. Columbus,
2014. (Bog)
Forman, Jens: Islam og muslimerne . 1. udg. Systime, 2011. (Bog)
Forman, Jens: Muslimernes religion , Tro, praksis og sharia. 1. udg. Systime, 2006. (Bog)
Jespersen, Kaj P.: Iran – Historie, samfund, religion. 1. udg. Systime, 2013. (Bog)
Ludvigsen, Lise: Religion i det senmoderne samfund. 1. udg. Systime, 2007. (Bog)
Satrapi, Marjane: Persepolis, Min iranske barndom. 1. udg. Carlsen, 2005. (Bog)
Satrapi, Marjane: Persepolis, Teheran tur-retur. 1. udg. Carlsen, 2005. (Bog)
Steffensen, Jens M.: Islam - fra beduinkultur til verdensreligion. 1. udg. Systime, 2001.
(Bog)
INTERNETSIDER
De 10 vigtigste ting at vide om religion i Iran. Udgivet af Religion.dk. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.religion.dk/viden/de-10-vigtigste-ting-vide-om-
religion-i-iran - Besøgt d. (Internet)
De ny generationers Iran. Udgivet af Forlaget Vandkunsten.
Internetadresse:http://www.forlagetvandkunsten.dk/97405/ - Besøgt d.
(Internet)
Den iranske revolution. Udgivet af Wikipedia. Sidst opdateret:
Internetadresse:https://da.wikipedia.org/wiki/Den_iranske_revolution - Besøgt d.
(Internet)
[navn fjernet]
19
Den Store Danske: Iran - historie efter islamiseringen. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Irans_hi
storie/Iran_(Historie_-_Islamiseringen)- Besøgt d. (Internet)
Den Store Danske: Muhammad Reza Pahlavi. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/
Irans_historie/Muhammad_Reza_Pahlavi- Besøgt d. (Internet)
Iran - Den historiske udvikling. Udgivet af Systime.
Internetadresse: https://iran.systime.dk/index.php?id=231 - Besøgt d. (Internet)
Marxisme.dk: Den iranske revolution 1979. Udgivet af Maryam Poya. Sidst opdateret:
Internetadresse: http://www.marxisme.dk/arkiv/poya/1987/iran1979/iran1979.asp#kap0
5 - Besøgt d. (Internet)
Oprøret i Iran fortsætter. Udgivet af Internationalt Forum.
Internetadresse:https://www.internationaltforum.dk/Oproret-i-Iran-fortsaetter - Besøgt d.
(Internet)
Religion.dk: Imam - Forskelle mellem sunni- og shia-islam. Udgivet af Ahmed Akkari. Sidst
opdateret: Internetadresse: http://www.religion.dk/spørg-om-religion/imam-
forskelle-mellem-sunni-og-shia-islam - Besøgt d. (Internet)
[navn fjernet]
20
NOTER
1: SUNNI- OG SHIAISLAM
En varig splittelsen af muslimerne til sunni- og shiaislam skete ved Hussains martyrdød.
Shiisme opstod som en protestbevægelse og blev oprørets og martyriets religion. For
sunniterne var kaliffen en politisk og militær leder, men de mener ikke, som shiiterne, at han
har autoritet til, som Muhammad, at modtage profetier og fortolke Guds vilje.
46
Hovedforskellene ifølge Imam Ahmed Akkari:
”1) Sunni følger kun Quranen og profetens korrekt leverede udtalelser og
handlinger, mens shia udover dette betragter de tolv imamers ord for ufejlbarlige.
2) Sunni lægger ikke den store vægt på slægtsforhold som statusgivende og benådende, mens
shia er meget stærkt forankret i Aal-Al-Bait (profetens slægts hellighed). Shia mener at det går i
arv.
3) Sunni sørger ikke ved at skænke blod, skære sig selv eller lignende. Mens en gruppe af shia
sørger over profetens barnebarn med ulovlige handlinger, som at slå sig selv og forbande.”
47
2: IRAN-IRAK-KRIGEN
I 1975 havde shahen i Iran revideret en aftale fra 1937 og gjort krav på en vandvej. Denne
aftale havde givet Irak kontrol over vandvejen til Den Persiske Golf, som var vigtig mht.
olieminaler- og installationer. Shahen krævede en forøgelse af den iranske magt i regionen
med støtte fra USA. Da revolutionen var undervejs, støttede Iraks Saddam Hussein denne, da
shahen ville blive fjernet. Men Irak invaderede Iran i 1980 og krigen varede helt frem til
1988. Da invasionen fandt sted var Iran stadig svækket kampdygtighedsmæssigt fra
revolutionen, men det var ikke nok til at vinde, og Irakerne trak sig tilbage, da Khomeini
takkede ja til våbenhvile
48
.
46
Steffensen, Jens M.: Islam - fra beduinkultur til verdensreligion. 1. udg. Systime, 2001. (Bog) s. 44 og
Forman, Jens: Islam og muslimerne . 1. udg. Systime, 2011. (Bog) s. 17
47
Imam – Forskelle mellem sunni- og shia-islam. Udgivet af Ahmed Akkari, Religion.dk
48
Jespersen, Kaj P.: Iran – Historie, samfund, religion. 1. udg. Systime, 2013. (Bog) s. 30
[navn fjernet]
21
BILAG
1:
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog) Bind 1 side 69
2:
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog) Bind 3 side 31
3:
Satrapi, Marjane: Persepolis. 1. udg. L'Association, 2000. (Bog) Bind 3 side 91