SRP: Politisk italesættelse af finanskrisen og økonomiske skoler

Et studieretningsprojekt i fagene samfundsfag (A) og dansk (A)

Af: [navn fjernet] 3.z

Rysensteen!Gymnasium

19.!december!2013!

Politisk italesættelse af finanskrise og økonomiske skoler

Abstract

This paper examines the verbalization of the financial crisis in Denmark and economic schools and

furthermore how it influences politicians’ possible actions.

This study includes an account of the financial crisis in Denmark and an overview of the keynesian

economics and monetarism. The financial crisis led to low GDP growth, high unemployment and

low consumer confidence. Keynesian economics believe that the state should affect the demand

when a country is in a recession. Monetarism believes that the economy is self-regulating and

therefore the state’s role shall be minimal. Additionally the paper contains an analysis of speeches

by Helle Thorning-Schmidt and Lars Løkke Rasmussen. The analysis focuses on the economic

schools, rhetorical situation, literary devices and discourses. The analysis shows that the way poli-

ticians’ talk about the financial crisis in Denmark affects people’s comprehension of reality. In

conclusion the study discus however the verbalization of the perspectives on the financial crisis

have either consequences or advantages for political work and furthermore how the politicians

uses economic schools in the speeches.

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................................................... 5

1. Den økonomiske krise ................................................................................................................................ 6

1.1 Keynesianernes og monetaristernes syn på den økonomiske krise ........................................................ 8

1.2 Delkonklusion ......................................................................................................................................... 9

2. Analyse af Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres 2012 og Lars Løkke

Rasmussens tale til Venstres landsmøde 2012 ............................................................................................. 9

2.1 Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres 2012 ................................................. 10

2.1.1 Talens økonomiske skole .............................................................................................................. 10

2.1.2 Den retoriske situation .................................................................................................................. 10

2.1.3 Sproglige virkemidler ................................................................................................................... 12

2.1.4 Talens topik .................................................................................................................................. 13

2.1.5 Talens diskurs ............................................................................................................................... 14

2.1.6 Delkonklusion ............................................................................................................................... 16

2.2 Lars Løkke Rasmussens tale til Venstres landsmøde 2012 .................................................................. 16

2.2.1 Talens økonomiske skole .............................................................................................................. 16

2.2.2 Den retoriske situation .................................................................................................................. 17

2.2.3 Sproglige virkemidler ................................................................................................................... 18

2.2.4 Talens topik .................................................................................................................................. 18

2.2.5 Talens diskurs ............................................................................................................................... 19

2.2.6 Delkonklusion ............................................................................................................................... 20

3. Sprogets magt ........................................................................................................................................... 20

Konklusion .................................................................................................................................................... 24

Litteraturliste ................................................................................................................................................ 25

Indledning

Selvom finanskrisen slog igennem i 2008, er Danmark stadig ramt og usikkerhederne i økonomien

er ofte på agendaen i alle medier.

Den politiske dagsorden handler i dag ikke blot om konkrete samfundsændringer, men i højere

grad om at ændre befolkningens holdninger til eller syn på bestemte emner eller fænomener. Den

øgede italesættelse af bestemte situationer, herunder finanskrisen, er ikke alene blevet en ny poli-

tisk dagorden men en ny form for politisk strategi eller styring.

I denne opgave vil jeg redegøre for hovedtrækkene ved finanskrisen samt de to økonomiske sko-

lers, Monetarismen og Keynesianismen, syn på denne. Derudover vil jeg analysere en tale af Helle

Thorning-Schmidt fra Socialdemokraternes kongres 2012 og en tale af Lars Løkke Rasmussen fra

Venstres landsmøde 2012. I talerne giver de hvert deres bud på, hvordan Danmark skal arbejde sig

ud af den økonomiske krise. Analysen vil tage udgangspunkt i den retoriske situation, politikernes

brug af sproglige virkemidler og hvilken diskurs der er tillagt hver tale. Til slut vil jeg diskutere

hvorvidt italesættelsen af finanskrisen, har betydning for politikernes handlemuligheder.

1. Den økonomiske krise

Globaliseringen og den øgede afhængighed blandt verdens lande har betydet, at konjunktursving-

ninger i bestemte økonomier kan få effekter på andre økonomier. Således fik den økonomiske

nedgang, som USA oplevede i flere markante og længerevarende effekter på den øko-

nomiske situation i samtlige andre lande. Siden finanskrisens start i 2008 har Danmarks økonomi

været præget af lavkonjunktur og recession (negativ vækst)

, og det er derfor svært at opnå hen-

sigtsmæssig økonomisk udvikling. I det følgende afsnit vil jeg komme ind på de mest centrale

økonomiske områder, som omhandler BNP, de offentlige budgetter og arbejdsløshed. Derefter vil

jeg kort se nærmere på finanskrisens konsekvenser for Danmarks boligmarked, bankernes udlån

og forbrugertilliden.

Den økonomiske vækst betegner den økonomiske aktivitet, og stigningen heri, i et land fra år til år.

Stigning i BNP (bruttonationalprodukt) er et centralt mål indenfor vækst og påvirker andre fakto-

rer i en økonomi. Målsætningen i Danmark er at have en stabil vækst i BNP på ca. 2% om året for

at fastholde et optimalt beskæftigelsesniveau. Arbejdsløsheden svinger med konjunkturerne, og

derfor ønsker man en vækst på 2%, så arbejdsløsheden ikke stiger

. En undersøgelse lavet af

Danmarks Statistik viser, at Danmark havde en vækst i BNP på lidt over 3% i 2006. Derefter ram-

te finanskrisen, og Danmark var i recession i 2008 og 2009. Desuden havde Danmark en negativ

vækst på næsten 6% i 2009

. Siden da har den danske økonomi ikke været i recession, men har

heller ikke ligget over de 2%, og dette har haft konsekvenser for bl.a. arbejdsløsheden. Ifølge den

amerikanske økonom Arthur Okun er der en negativ sammenhæng mellem vækst i BNP og ledig-

hedsprocenten (Okuns lov)

. Dvs. når den procentvise BNP stiger, så vil ledighedsprocenten falde.

Sammenhængen skyldes, at der er brug for mere arbejdskraft når produktionen stiger, som vil føre

til fald i arbejdsløsheden og omvendt. Undersøgelsen af Danmarks Statistik viste, at Danmarks

BNP vækst har ligget på under 2% efter 2006, og da en anden undersøgelse af Danmarks Statistik

viser, at ledighedsprocenten er blevet mere end fordoblet fra 2,7% i 2008 til 6,1% i 2011

, er

Okuns lov retvisende.

Når et land har en høj ledighedsprocent, har det konsekvenser både økonomisk og socialt.

De sociale konsekvenser opstår bl.a., hvis arbejdsløsheden er længerevarende. Folk kan miste hus,

partner, kompetencer indenfor deres arbejdsområde og i sidste ende kan det føre til en marginalise-

Bilag 6: Danmarks statistik, 2012: Økonomisk vækst på 1,1 pct. i 2011

Clemmesen, Henrik, 2009, s. 238

Bilag 6: Danmarks statistik, 2012: Økonomisk vækst på 1,1 pct. i 2011

Bilag 1: Danmarks Nationalbank, 2010, s. 64

Bilag 4: Danmarks Statistik, 2012: Ledigheden højest i Ishøj og lavest i Allerød

ring fra arbejdsmarkedet

. Da arbejdsmarkedet er kilden til selvforsørgelse, et socialt mødested og

identitetsskabende, kan det føre til ekskludering fra samfundet, når folk mister deres job

De økonomiske omkostninger er store for de offentlige finanser under en lavkonjunktur.

Danmark har den universelle velfærdsmodel som indebærer, at de offentlige goder gælder for al-

. Den offentlige sektor skal altså betale kontanthjælp og dagpenge til de arbejdsløse. Det skal

dog siges, at de automatiske stabilisatorer spiller en vigtigt rolle og betyder, at forbruget i Dan-

mark ikke falder så drastisk som i andre lande. Konsekvenserne for den offentlige sektor skyldes,

at når et samfund er i en lavkonjunktur falder beskæftigelsen, lønningerne stagnerer og hermed får

staten færre skatteindtægter. For at opsummere påvirkes den offentlige sektor både af stigende

udgifter (overførselsindkomster) og faldende indtægter (skat)

. En undersøgelse fra Danmarks

Statistik viser, at underskuddet på den offentlige saldo i 2012 var på 71,9 mia. kr.. Hvis man sam-

menligner dette tal med saldoen fra 2011, så er det en forværring på 35,3 mia. kr..

Dette skyldes

bl.a., at regeringen har valgt at føre en ekspansiv finanspolitik for at sætte gang i økonomien, hvor

de bl.a. tilbagebetaler efterlønsbidrag til deres modtagere.

En anden konsekvens for den danske økonomi, som følge af finanskrisen, er de udlånsbetingelser,

som gør det svært for folk at låne penge. Bankerne har strammet udlånsbetingelserne til bl.a. bolig

grundet de svage økonomiske udsigter for boligmarkedet

. Boligpriserne er faldet markant siden

2008

, og mange huse bliver sat til salg uden at blive solgt. Dette skyldes bl.a. den stigende ar-

bejdsløshed og det manglende forbrug hos befolkningen. Fremtiden for den danske økonomi anses

af mange forbrugere som usikker, og de er derfor ikke villige til at investere i et nyt hus. I stedet

vælger flere at øge deres opsparingskvote, som ikke direkte gavner boligmarkedet og den økono-

miske vækst under en krisetid

. Man ønsker netop, i en periode med lavkonjunktur, at øge forbru-

get så væksten stiger

. At forbrugerne ser usikkert på fremtiden og vælger opsparing fremfor for-

brug, skyldes den markant faldende forbrugertillid efter krisens start i 2008

Madsen, Peter, 2010, s. 98

Brejnrod, Poul, 2009, s. 108

Christiansen, Peter Munk, 2008, s. 203

Madsen, Peter, 2010, s. 98

Bilag 3: Danmarks statistik, 2013: Fortsat underskud på den offentlige saldo

Ritzau Finans, 2012: Bankerne strammer skruen i Europa

Bilag 2: Danmarks Statistik, 2013: Fald i priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder

Thorbek, Ole, 2009: Forbrug i stedet for overopsparing

Clemmesen, Kåre, 2009, s. 91

Bilag 6: Danmarks Statistik, 2012: Mindre stigning i forbrugertilliden

1.1 Keynesianernes og monetaristernes syn på den økonomiske krise

Inden for samfundsøkonomi findes der forskellige skoler/retninger. Overordnet set dominerer der

to skoler, - den keynesianske fløj og den klassiske fløj. Jeg vil i det følgende afsnit fokusere på

hvordan keynesianerne og monetaristerne ser på den økonomiske krise. Monetaristerne er en un-

derskole til den klassiske fløj.

Den keynesianske skole er grundlagt på baggrund af økonom John Maynard Keynes idéer efter

den økonomiske krise i 1930’erne. I grove træk går hans tanker ud på, at markedsmekanismen

ikke er selvregulerende og derfor ikke sikrer en vedvarende stor efterspørgsel og dermed en høj

beskæftigelse. Før Keynes mente de fleste økonomer og politikere, at staten ikke skulle gribe ind i

samfundsøkonomien, også benævnt laissez-faire

. Ifølge keynesianerne er nogle af grundene til

den lave efterspørgsel under økonomisk krise, at befolkningen i krisetider øger deres opsparing,

høje renter eller faldende forbrugertillid til den økonomiske fremtid. Keynesianerne mener, at man

med statens indblanding skal regulere/påvirke efterspørgslen. Regeringen skal føre en ekspansiv

finanspolitik ved at øge de offentlige udgifterne eller nedsætte skatterne

. Keynesianerne mener,

at staten og politikerne spiller en vigtig rolle, når der skal sættes gang i væksten og få beskæftigel-

sesniveauet til at stige. Keynesianerne tilhører den socialdemokratiske politiske retning, hvorimod

monetaristerne tilhører den liberale retning.

Den monetaristiske skole bygger på idéer af økonomiprofessor Milton Friedman, som for alvor

vandt frem i 1960’erne og 1970’erne. Monetaristerne mener, at samfundsøkonomien uden ind-

blanding fra statens side vil finde en balance med fuld beskæftigelse og efterspørgsel vha. ”den

usynlige hånd”, den frie konkurrence og markedsmekanismen. Ud fra et monetaristisk synspunkt

kan konjunktursvingningerne forklares ud fra uhensigtsmæssige ændringer i pengestrømmen dvs.,

at finanskrisen skyldes, at pengepolitikken fra centralbankens side af er blevet ført forkert

. Hvis

pengemængden øges vil det medføre en stigning i produktionen og et fald i renten, dvs. der er flere

der vil låne penge, som så igen fører til øget efterspørgsel. Den øgede efterspørgsel medfører høje-

re priser, men på længere sigt vil produktionen finde tilbage til den oprindelige tilstand. Resultatet

er derfor højere priser dvs. højere inflation. Monetaristerne mener, at dette er skadeligt for sam-

fundsøkonomien. En høj inflation ødelægger markedsmekanismen, hvor en lav inflation giver pri-

vatpersoner og virksomheder sikkerhed og mulighed for at planlægge deres fremtidige økonomi

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Madsen, Peter, 2010, s. 32f

Madsen, Peter, 2010, s. 35

Madsen, Peter, 2010, s. 38!

Madsen, Peter, 2010, s. 38

Hvor det for keynesianerne er efterspørgslen der spiller en vigtig rolle, så er det for monetaristerne

udbudssiden. Skal den omtalte markedsøkonomi fungere, så skal statens indblanding holdes på et

minimalt niveau. Høje skatter, fagforeninger og miljøregler ødelægger den selvregulerende effekt,

samt den frie konkurrence.

For at opsummere mener monetaristerne, modsat keynesianerne, at

alt ekspansiv finanspolitik blot fører til øget inflation, og under finanskriser vil det skade markeds-

kræfternes tendens til selv at finde økonomisk ligevægt

1.2 Delkonklusion

Grundet globaliseringen blev Danmark ramt af den verdensomspændende finanskrise i 2008. Kri-

sen har medført, at Danmark er i en lavkonjunktur, og derfor har en BNP vækst på under 2% om

året. Den lave økonomiske vækst har bevirket, at arbejdsløsheden er steget, hvilket har sociale og

økonomiske konsekvenser. Udover den stigende arbejdsløshed så beskadiger finanskrisen den of-

fentlige sektor i form af øgede overførselsindkomster til de arbejdsløse samt færre skatteindtægter.

Privatpersoners mindskede tillid til samfundsøkonomien i krisetider gør, at de vælger at opspare

fremfor at forbruge. Bankernes udlånsbetingelser er blevet strammet bl.a. pga. de dårlige økono-

miske udsigter for boligmarkedet og dets faldene huspriser.

Inden for samfundsøkonomi findes der overordnet to dominerende skoler. Keynesianerne

mener, at regeringen under økonomisk krise skal blande sig og påvirke efterspørgslen. Modsat

mener monetaristerne, at samfundsøkonomien er selvregulerende, og staten spiller derfor en mi-

nimal rolle.

2. Analyse af Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kon-

gres 2012 og Lars Løkke Rasmussens tale til Venstres landsmøde 2012

Politikerne har forskellige planer for, hvordan Danmark skal ud af krisen og forskellige måder at

italesætte deres strategier på. I det følgende afsnit vil jeg kigge nærmere på to taler af henholdsvis

Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Analysen vil tage udgangspunkt i den retori-

ske situation, hvilke sproglige virkemidler de anvender, hvordan de vinkler deres syn på finanskri-

sen, samt hvilken diskurs der har magten i deres tale. Derudover vil jeg først kort komme ind på

hvilke økonomipolitiske tiltag, de mener der kan få Danmark ud af krisen, samt hvilken økono-

misk skole de tilhører.

Madsen, Peter, 2010, s. 39

Madsen, Peter, 2010, s. 40!

10!

2.1 Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres 2012

Jeg har valgt at analysere Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres i 2012.

Jeg har valgt denne tale, da Helle Thorning-Schmidt er Danmarks statsminister og derfor, sammen

med regeringen, har et overordnet ansvar for at føre Danmark gennem finanskrisen.

2.1.1 Talens økonomiske skole

Helle Thorning-Schmidt er Socialdemokrat og giver i sin tale sit bud på makropolitiske tiltag, der

vil få Danmark ud af krisen. Hun ønsker at mindske arbejdsløsheden og få gang i væksten, så

Danmark kan komme ud af lavkonjunkturen. Dette vil Socialdemokraterne gøre vha. ekspansiv

finans- og pengepolitik. Af finanspolitiske tiltag vil hun bl.a. øge statens investeringer i infrastruk-

tur, forskning og uddannelse og derved skabe flere arbejdspladser. Ydermere vil hun hæve over-

førselsindkomsten til pensionisterne og sænke skatten for enlige forsørgere. Af pengepolitiske til-

tag vil hun sænke renten og derved hjælpe unge boligejere og virksomheder. Disse politiske tiltag

er et udtryk for en keynesiansk grundholdning, fordi hun vil føre en aktiv finanspolitik hvor staten

griber ind og regulerer. Helle Thorning-Schmidt vil øge efterspørgslen ved at sætte gang i den

økonomiske vækst, sænke skatten og renten for bestemte grupper og hæve overførselsindkomster

for andre. Formålet er at forbrugerne får flere penge mellem hænderne, forbruget vil stige, virk-

somhederne skal producere flere varer, og derved bliver der skabt flere arbejdspladser

2.1.2 Den retoriske situation

Når man skal holde en tale, er det vigtigt at tage højde for flere faktorer herunder formålet med

talen, det retoriske problem, publikummet, talerens egen rolle og omstændighederne. Disse fem

elementer udgør tilsammen den retoriske situation. En god talers retorik afhænger altså af en be-

stemt situation og kan derfor variere

. I følgende afsnit vil jeg analysere Helle Thorning-Schmidts

tale ud fra den retoriske situation.

Det retoriske problem er årsagen til, at talen bliver holdt og er en begivenhed, en taler vil forsøge

at påvirke gennem sin tale

. Et af de essentielle emner i Helle Thorning-Schmidts kongrestale er

Madsen, Peter, 2010, s. 36

Gabrielsen, Jonas, 2010, s. 43

Gabrielsen, Jonas, 2010, s. 50f!

11!

finanskrisen. Det retoriske problem i talen er dermed, at Danmark stadig er i en økonomisk krise,

og der skal findes og vælges en strategi for at komme ud af den igen. Hun siger: ”Og det er bedst

for Danmark, at det er os, der har opgaven med at føre Danmark igennem krisen […]”

. Hun slår

fast, at Danmark er i finanskrise, og at det er Socialdemokraterne og regeringen, der skal få os godt

ud på den anden side. Det retoriske problem kan altså ændres ved at tale om det. Uden at Social-

demokraterne fremlægger sine politiske tiltag og strategier, får partiet og Helle Thorning-Schmidt

ingen tilslutning fra vælgerne. Uden vælgertilslutningen får partiet ikke ansvaret for Danmark, og

kan ikke fortsat handle på krisens konsekvenser for økonomien og samfundet i det hele taget.

Formålet er en tales endemål, altså det man ønsker at opnå

. Helle Thorning-Schmidts formål med

talen er at præsentere de politiske tiltag, som hun og Socialdemokraterne mener, kan føre Danmark

bedst gennem krisen. Derudover er det Helle Thorning-Schmidts formål at opnå forståelse, enig-

hed og holdningsfastholdelse. Talen er ikke holdt som en valgkampstale, og skal derfor ikke på-

virke vælgerne drastisk. Selvom talen er holdt til Socialdemokraternes kongres og altså til parties

egen vælgerskare, er det dog stadig vigtigt at fastholde publikums overbevisning om, at Socialde-

mokraterne er det rigtige parti til at have ansvaret for Danmark. Helle Thorning-Schmidt er jo vi-

dende om, at publikum, via medierne, også er det brede Danmark. Og hun er bevidst om, at mange

vælgere i højere grad skifter politisk ståsted, og derfor stemmer ud fra enkelte sager – også kaldet

issue-voting

. Om talen decideret har til formål at holdningsændre er til diskussion, men den skal

uden tvivl fastholde de Socialdemokratiske vælgere og deres forståelse og enighed med partiet.

Det er vigtigt at forholde sig til ens publikum, når man holder en tale, og tage stilling til

hvem de er. Oftest taler man om publikum, som de tilhørere man holdningsmæssigt kan ændre.

Professor og fader til teorien bag den retoriske situation, Lloyd F. Bitzer, kalder denne del af pub-

likum for forandringsagenter

, og de er dem som påvirkes af formålet. Kongrestalen af Helle

Thorning-Schmidt blev holdt til Socialdemokratiske vælgere, og derfor antages det, at de fleste

allerede er enige med partiets holdninger. Derfor skal hun ikke overbevise dem i ligeså høj grad,

som hvis de havde tilhørt en blandet vælgerskare. Det er vigtigt for taleren at matche formålet med

publikummet. Netop derfor spiller hun i sin tale på Socialdemokratiske grundværdier såsom fæl-

lesskab og solidaritet. Derudover er hun meget bevidst om hendes tone, ordvalg, og hvordan hun

appellerer til sine tilhørere.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 7

Gabrielsen, Jonas, 2010, s. 56!

Christiansen, Peter Munk, 2008, s. 69f

Gabrielsen, Jonas, 2010, s. 57!

12!

I forbindelse med dette skal man som taler, forholde sig til hvilken position man selv har ift. pub-

likum

. Statsministeren har ansvaret for Danmark og er et stærkt ikon, men samtidig taler Helle

Thorning-Schmidt i øjenhøjde med sine vælgere. Hun siger: ”Og vi har vist hvor stærke vi er. Når

vi formår at stå sammen”

. Hun bruger betegnelsen ”vi” for at vise, at hun ikke er hævet over be-

folkningen, og at partiet kun kan klare krisen, hvis alle står sammen som ét folk.

Det sidste element i den retoriske situation er omstændighederne, som indebærer de fysiske

og de tidslige omstændigheder

. De fysiske omstændigheder er det sted talen bliver holdt, og

kongrestalen blev afholdt i Aalborg. I denne opgave er det ikke essentielt at analysere præcis

hvornår talen blev afholdt, for det gør den hvert år. Det er altså blevet en tradition, at formanden

for et parti afholder en tale i slutningen af året. Det er dog vigtigt at pointere, at Danmark er i en

tid med økonomisk krise, og dette påvirker klart talens indhold.

2.1.3 Sproglige virkemidler

Helle Thorning-Schmidt benytter sig af mange sproglige virkemidler i sin tale. De sproglige vir-

kemidler gør talerens sprog fængende, de fastholder tilhørernes opmærksomhed og de hjælper med

at understrege pointer og talens hovedpåstand.

Helle Thorning-Schmidt bruger mange gentagelser i sin tale. Hun gør det for at skabe rytme i

sproget og understrege pointer, så publikum husker dem når talen er færdig. Helle Thorning-

Schmidt anvender specielt anaforer, hvor man gentager de samme ord flere gange i starten af en

sætning. Indenfor meget få linjer starter hun hvert afsnit med at sige: ”Det er bedst for Danmark at

det er os […]”

. Ved at gøre dette får hun understreget, at det ifølge hende, er bedst for Danmark

med en Socialdemokratisk ledet regering.

Udover anaforer bruger Helle Thorning-Schmidt meget humor i sin tale, og gentagende

gange bruger hun selvironi. I følgende citat bliver humoren brugt for at lette stemningen, fange

publikums opmærksomhed og underholde dem: ”It ain’t over till the fat lady sings. Og tro mig: det

er ikke slut før, blondinen har stillet stiletterne”

. Hun benytter altså to ofte negative anvendte ord

som ”blondine” og ”stiletter” om sig selv. Brugen af selvironi får hende til at fremstå mindre høj-

tidelig og mere i øjenhøjde med sine tilhørere. Endvidere får Helle Thorning-Schmidts brug af

selvironi en lidt anden virkning i følgende citat: ”Venstre taler meget om skat – og nej, det er vist

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Gabrielsen, Jonas, 2010, s. 59!

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 5

Gabrielsen, Jonas, 2010, s. 61!

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 6-7

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 6!

13!

ikke kun min de taler om.”

I dette citat refererer Helle Thorning-Schmidt til hendes skattesag, og

hun skaber et indforstået tilhørsforhold mellem hende selv og publikum, da der forventes, at de har

kendskab til sagen, og derfor forstår det sjove ved sætningen. Helle Thorning-Schmidt varierer

altså sproget i henvendelsen til sine lyttere. Hun starter talen med at snakke direkte og omfavnende

til dem ved at sige, ”Kære Socialdemokrater”

. Desuden bruger hun ofte personlige pronomener

såsom ”vi” og ”os”. Derved bliver talen personlig, og det får tilhørerne til at føle, at de har et med-

ansvar for at få Danmark gennem krisen. Helle Thornings-Schmidt understreger ved brug af per-

sonlige pronominer en Socialdemokratisk værdi - Danmark skal ud af krisen med alles hjælp, og

forpligter dermed også borgerne til at tage ansvar.

I talen provokerer eller driller Helle Thorning-Schmidt Lars Løkke Rasmussen og hans

parti, og får Socialdemokraterne til at fremstå langt bedre end dem. Følgende citat påviser dette:

”Hvem var det som opfandt iværksætterskatten, der særligt rammer små og mellemstore virksom-

heder? Det var Venstre. Hvem var det som afskaffede den? Det var en socialdemokratisk ledet

regering”

. Talen henvender sig som sagt til Socialdemokratiske vælgere, og man må derfor anta-

ge, at de fleste er enige i partiets beslutning. Derfor fremstår Socialdemokraterne som handlekraf-

tige, da de har fået afskaffet politiske beslutninger, som Venstre har indført, og som Socialdemo-

kraterne ikke er enige i.

2.1.4 Talens topik

Sproget er med til at skabe forståelse mellem individer, men er samtidig et virkemiddel der bruges

til at skabe et bestemt syn på et bestemt fænomen

. Udover forrige kapitels sproglige virkemidler

såsom anaforer, gentagelser, humor og kritik af modstandere er det essentielt at kigge på hvilken

vinkling en tale har på en bestemt situation også kaldet topos

. Hvilken vinkling man har på et

bestemt emne, afgøres ofte ud fra idelogier og i denne opgaves relevans, hvilken økonomisk skole

man tilhører. Topikken (læren om topos) er altså et redskab, man retorisk anvender for at systema-

tisere en proces, hvor man forsøger at skabe eller finde det stærkeste perspektiv for at overbevise

nogle personer om et bestemt budskab. Den samme sag, herunder finanskrisen, kan altså diskute-

res ud fra forskellige perspektiver. I forskellige debatter eller taler vinkles sagen fra et bestemt syn,

og i følgende afsnit vil jeg se nærmere på hvilken topos Helle Thorning-Schmidt bruger til at

trække talen, og synet på finanskrisen, i en bestemt retning.

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 10

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 1

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 11

Sørensen, Kjeld Mazanti, 2010, s. 135

Sørensen, Kjeld Mazanti, 2010, s. 139!

14!

Jeg har valgt at analysere denne konkrete frase fra Helle Thorning-Schmidts tale: ”For Danmark er

ikke gennem krisen. Der er ikke finurlige snuptagsløsninger, som retter op på et forsømt årti, hvor

enorme formuer blev soldet op på skattelettelser, hvor feterede finansmænd opfordrede til at stifte

gæld, og hvor vi belånte mursten i stedet for at investere i mennesker.”

Først udtaler Helle Thorning-Schmidt, at Danmark ikke er gennem krisen. Da hun er Dan-

marks statsminister, bliver hendes udtalelser ofte tilset som troværdige og pålidelige. Hun har det

demokratiske flertal bag sig og ved, at hun fokuserer på, at Danmark ikke er gennem krisen, påvir-

kes borgernes virkelighedsbillede. Perspektivet i dette citat er, at Danmark stadig er i en lavkon-

junktur, og at der ikke er nogle nemme løsninger på problematikken. Ved at sige, at det bliver

svært at komme gennem et forsømt årti, sætter hun samfundets forventninger ned. Når regeringen

så får rettet op på elementer i den økonomiske krise, anser befolkningen i højere grad regeringen

som handlekraftige. Derudover giver hun skylden til den tidligere regering. Helle Thorning-

Schmidt mener tydeligvis ikke, at krisen skal klares med enorme skattelettelser. I dette udsagn ses

en tydelig keynesiansk holdning. Da talen blev holdt til en Socialdemokratisk kongres, virker det

strategisk smart fra statsministerens side af at kritisere den blå regering. Men ved at understrege, at

Danmark ikke er gennem krisen, bliver befolkningens billede på det danske samfund skubbet i en

bestemt retning. Danskerne ser derfor mere negativt på samfundsøkonomien, end hvis statsmini-

steren havde valgt at kommentere mindre på krisens konsekvenser. En undersøgelse i forbindelse

med finanskrisen lavet af Ugebrevet A4

viser, at danskere i høj grad er nemme at påvirke, og

måden danskerne ser den økonomiske krise på, er stærkt påvirket af politikeres og eksperters ud-

sagn.

2.1.5 Talens diskurs

Når man analyserer en tales diskurs, ser man på hvilken social sammenhæng den indgår i. Ved

diskursanalysen ser man på ordenes betydning for bestemte fænomeners identitet, og hvilken be-

tydning disse har for virkeligheden. En af de mest kendte retninger indenfor diskursanalyse er

dannet af filosof Michel Foucault og senere udarbejdet af filosofferne Ernesto Laclau og Chantal

Mouffe. Diskursanalysen tager udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk opfattelse af verdensbil-

ledet, dvs. en måde vi konstruerer virkeligheden på ud fra vores historiske og sociale kendskab

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 5

Hansen, Johanne Rytter, 2013: Politikere og eksperter påvirker danskernes syn på økonomien

Sørensen, Kjeld Mazanti, 2010, s. 122f

15!

De mener, at alt i verden er til diskussion, og virkeligheden fastsættes ud fra diskurser. Vi tillæg-

ger bestemte situationer værdi, alt efter hvordan andres virkelighedsopfattelse er. Forskellige

grupper i samfundet er inddelt efter ideologisk grundholdning, og derudfra skabes der et særligt

billede på virkeligheden. Diskurserne prøver, vha. sproget, at definere denne virkelighedsopfattel-

se, og hvem der har magten til at bestemme hvad der er rigtigt og hvad der er forkert (hegemoni).

I den diskursive kamp om at fastsætte krisediskursen, handler det om at fastsætte idealer

om hvad vi vil opnå, og hvem der skal have ansvaret for at opnå dette. Før finanskrisens start i

2008 blev den danske samfundsøkonomi omtalt som positiv. ”Vi (Danmark) kan eje hele ver-

den”

sagde den daværende Venstre finansminister Thor Pedersen, da han i år 2006 præsenterede

finanslovsforslaget. Ministerens udtalelse bundede i, at Danmark havde et overskud på de offentli-

ge finanser, og politikerne var derfor optimistiske. Denne diksurs har siden hen ændret sig, og har

skabt en konflikt mellem to diskurser.

Jeg har valgt at undersøge talernes diskurs og hvordan henholdsvis Helle Thorning-Schmidt og

Lars Løkke Rasmussen ønsker, at velfærdsstaten skal se ud (altså hvad idealet er).

Nodalpunktet er de overordnede emner eller ”nøgleord”

der er i en bestemt diskurs. I Helle

Thorning-Schmidts tale bliver nodalpunktet ”velfærdsstaten” ækvivalent med socialdemokratisme

ved at blive sammenkædet med ord som ”fællesskab”, ”solidaritet”, ”tillid”, ”opmærksomhed”,

”samarbejde”, ”tryghed”, ”ansvar” og ”værdighed”. Disse ord skaber tilsammen en ækvivalens-

kæde og en beskrivelse af velfærdsstaten. Helle Thorning-Schmidt vil vha. begreber skabe en fæl-

les holdning til et bestemt fænomen. Ved at der skabes et fælles syn på velfærdsstaten, kan hun

påvirke tilhørerne til at anerkende de samme politiske tiltag som Socialdemokraterne.

Ydermere bliver der i Helle Thorning-Schmidts tale skabt et ideal om statens ansvar i kri-

setider. Denne diskurs indebærer, at vi skal sikre den finansielle stabilitet ved et fælles ansvar og

øget statslig styring. Dette kommer til udtryk i følgende citat, hvor Helle Thorning-Schmidt udta-

ler, at hun trods nabolandenes tendens til at spare sig gennem krisen vil ”give et løft til de dårligst

stillede i samfundet

” bl.a. vha. investeringer i flere sengepladser på den psykiatriske afdeling,

penge til pensionister samt en forlængelse af dagpengeperioden. Diskursen står i modsætning til

idealet om opretholdelse af konkurrenceevne i krisetider, der vil blive uddybet i analysen af Lars

Løkke Rasmussens tale. Socialdemokraterne mener ikke, at den danske samfundsøkonomi er selv-

regulerende.

YoutTube, 2009: TV-optagelsen af ”ejer hele verden”-pressemødet med Thor Pedersen!

Sørensen, Kjeld Mazanti, 2010, s. 132!

Thorning-Schmidt, Helle, 2012, s. 7

16!

Diskursen i Helle Thorning-Schmidts tale fastsætter, at staten og politikerne er det styrende sub-

jekt i krisetiden, og markedet har brug for styring af staten. Dette er keynesiansk tankegang. Helle

Thorning-Schmidt ønsker en socialdemokratisk velfærdsstat der bygger på ansvar, samarbejde og

fællesskab. Dette opnås ved et ideal om statslig styring, hvor regeringen griber ind i krisetider, og

hjælper økonomien i gang.

2.1.6 Delkonklusion

Helle Thorning-Schmidt argumenterer for, at Danmark kommer ud af krisen ved at lave en Social-

demokratisk skattereform, som er en keynesiansk tankegang. Dette gør hun ved at anvende for-

skellige sproglige og retoriske virkemidler. Hun bruger anaforer for at skabe rytme i sproget og

understrege pointer. Ved brug af selvironi formår Helle Thorning-Schmidt at lette stemningen,

fastholde sine tilhøreres opmærksomhed og signalere sammenhold.

Helle Thorning-Schmidt bruger den retoriske situation f.eks. ved at sætte sig i øjenhøjde

med vælgerne, skabe sammenhold og indforståethed. Formålet med talen er at skabe enighed, for-

ståelse og holdningsfastholdelse overfor de politiske tiltag hun kommer med. Vinklingen af fi-

nanskrisen er overordnet negativ i talen og hun fokuserer på, at Danmark endnu ikke er gennem

krisen. I talen kommer der en Socialdemokratisk orienteret diskurs vedrørende velfærdsstaten til

udtryk vha. ord som solidaritet, samarbejde og fællesskab. Den socialdemokratiske velfærdsstat

skal bevares og styrkes vha. statslig styring.

2.2 Lars Løkke Rasmussens tale til Venstres landsmøde 2012

Jeg har valgt at analysere Lars Løkke Rasmussens tale ved Venstres landsmøde i 2012. Denne tale

er valgt grundet dens aktualitet og fordi Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre. Venstre er

det største parti i blå blok, og derudover har de haft regeringsmagten under de første år af finans-

krisen.

2.2.1 Talens økonomiske skole

Lars Løkke Rasmussen giver i landsmødetalen udtryk for en monetaristisk grundholdning. Lars

Løkke Rasmussen ønsker et offentligt udgiftsstop og nulvækst i den offentlige sektor. Et af hans

primære fokusområder er at sætte skatten ned for at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Lars

Løkke Rasmussen vil have mindre statslig regulering i overensstemmelse med en mindre offentlig

sektor. Monetarister går som tidligere nævnt ind for fri konkurrence, da det sikrer, at priserne ikke

17!

bliver for høje, ift. hvis en producent har monopol på en vare. For at sikre de danske virksomhe-

ders konkurrenceevne ønsker Lars Løkke Rasmussen at sætte skatten ned for danske virksomhe-

der, så de kan konkurrere med udlandet. Han ønsker altså at sikre den frie konkurrence, så marke-

det i højere grad kan regulere sig selv, og staten ikke behøver at spille en væsentlig rolle. Dette er

en monetaristisk tankegang.

2.2.2 Den retoriske situation

Et af emnerne i Lars Løkke Rasmussens landsmødetale er finanskrisen. Det retoriske problem er,

at Danmark stadig er i en økonomisk lavkonjunktur og skal finde den rette vej for at komme gen-

nem den. Lars Løkke Rasmussen siger: ”Jeg blev statsminister midt under krisen. Jeg oplevede

hvordan krisen pressede os […] Vi har en ambition om at komme tilbage – at få nøglerne til stats-

ministeriet igen.”

Han udtaler, at Danmark er i krise og at han oplevede det personligt. Nu er

Venstre ikke længere i regeringen, men de vil have positionen tilbage og føre Danmark ud af kri-

sen. Ved at tale om, at Venstre ønsker regeringsmagten, kan de påvirke vælgerne til at stemme på

dem, og derfor er det et retorisk problem.

Formålet med talen er at påvirke vælgerne til at tilslutte sig Venstre. Da Socialdemokrater-

ne er i regeringen, skal de opnå enighed og forståelse hvorimod Lars Løkke Rasmussen ønsker at

vinde magten tilbage. Netop derfor er formålet med talen at præsentere partiets politiske tiltag,

opnå forståelse og holdningsændring. Selvom det er et landsmøde for Venstres egen vælgerskare,

er han bevidst om at talen vil komme i medierne. Dermed kan han påvirke resten af befolkningen

til at stemme på Venstre ved næste valg.

Publikum er i Lars Løkke Rasmussens tale hans egne vælgere. Lars Løkke Rasmussen er

god til at inddrage personlige anekdoter for at tilfredsstille sit publikum. For det første sætter han

sin egen rolle som taler i øjenhøjde med tilhørerne når han nævner, at han selv går i almindelige

jeans og tager en cykeltur hjem fra arbejde. Dette kan næsten alle danskere relatere til. Derudover

skaber Lars Løkke Rasmussen et positivt billede på Danmark/danskerne ved at sige hvor heldige

vi er, at vi ikke lever i hungersnød, har mulighed for at komme på sygehuset og tage en uddannel-

se. Han skaber altså et fællesskab mellem danskerne, og får os til at indse hvor heldige vi er ift.

mange andre lande. Han nævner også, at Venstre er danskernes parti og samler derved befolknin-

gen ved at forsøge at aflive klassekampen, for alle har én ting tilfælles nemlig Danmark.

De fysiske omstændigheder er under denne tale et kongrescenter i Herning, og de tidslige

omstændigheder er ens med Helle Thorning-Schmidts tale.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Rasmussen, Lars Løkke, 2012, s. 5 og s. 10

18!

2.2.3 Sproglige virkemidler

Lars Løkke Rasmussen anvender mange sproglige virkemidler i sin tale. Han bruger gentagelser,

og disse kommer især frem i slutningen af talen. De sidste tre linjer i talen starter med ”Lad os

arbejde for […]”

. Dette gør han for at understrege, at det kræver arbejde fra alles side af at

komme gennem krisen, og derudover skaber gentagelsen en rytme i sproget, der får tilhørerne til at

huske netop dette budskab. Udover ovenstående sætning bruger han også anaforer flere steder i

talen fx i dette eksempel: ”Jeg ønsker at gøre de syge raske. Jeg ønsker et uddannelsessystem, der

[…]. Jeg ønsker at sikre de ældre […]. Jeg ønsker tog til tiden.”

Ydermere bruger han epiforer

hvor samme ord gentages i slutningen af en sætning for at gøre indholdet i talen mere spændende

og understrege de vigtige pointer. Følgende er et eksempel på en epifor: ”Så når regeringen øger

ulandsbistanden […] så siger vi fra – så siger vi nej!. Når regeringen afskaffer kontanthjælpsloftet

[…] så siger vi fra – så siger vi nej!. Når regeringen hellere vil bruge flere penge på uddannelse af

kriminelle […] så siger vi fra – så siger vi nej!”

Epiforen giver Lars Løkke Rasmussen gennem-

slagskraft og tegn på magt, der øger hans mulighed for at påvirke publikum i en bestemt retning.

En gendrivelse er et sprogligt virkemiddel, der er rettet direkte mod modpartens synspunkt,

og dette gør ofte ens eget argument stærkere. Lars Løkke Rasmussen benytter gendrivelse for at

komme mulige kommentatorer i forkøbet. Dette ses i følgende eksempel: ”Kommentatorerne vil

analysere mit udsagn. Udlægge det og vinkle det. Lad mig komme dem i forkøbet”

. Han refere-

rer her til det meget markante tiltag der omhandler, at Venstre ønsker nulvækst i den offentlige

sektor. Dette er et led i partiets plan om en ny idealistisk realistisk kurs, der vil få Danmark ud af

krisen. Han kommer kommentatorerne i forkøbet ved at sige klart og tydeligt hvad Venstre vil.

Derved sikrer han, at hans udmelding ikke bliver mistolket i medierne.

2.2.4 Talens topik

I følgende afsnit vil jeg analysere hvilken topos Lars Løkke Rasmussens bruger for at trække synet

på finanskrisen i en bestemt retning. Jeg har valgt at analysere denne konkrete frase fra Lars Løkke

Rasmussens tale: ”Men jeg ved også, at den verden, vi vågner op til efter kriseårene, ser anderle-

des ud. Den nye verden – Kina, Indien, Brasilien, Korea og andre vækstøkonomier – vågner med

en glubende appetit på velstand og vækst. Den gamle verden – Europa – vågner med gæld og ar-

Rasmussen, Lars Løkke, 2012, s. 15

Rasmussen, Lars Løkke, 2012, s. 12

Rasmussen, Lars Løkke, 2012, s. 7

Rasmussen, Lars Løkke, 2012, s. 11

19!

bejdsløshed”

. Først udtaler Lars Løkke Rasmussen, at Danmark endnu ikke er ude af krisen.

Han taler om fremtiden ved at sige ”[…] vi vågner op til efter kriseårene” og konkluderer dermed,

at Danmark stadig befinder sig i en økonomisk krise og først ude i fremtiden vil Danmark komme

i en højkonjunktur. Derudover er den essentielle pointe i dette citat, at Lars Løkke Rasmussen

sammenligner Danmark med udlandet. Han omtaler lande som Kina, Brasilien og andre meget

positivt og nævner ord som velstand og vækst i sammenhæng med disse lande. Modsat dette omta-

ler han Europa og derfor også Danmark negativt, altså i krise. Det Lars Løkke Rasmussen og Ven-

stre ønsker er at vække Danmarks konkurrencegen. Han mener, at for at Danmark bedre skal kun-

ne konkurrere i Europa og med de nye vækstlande, skal markedsmekanismerne have et mere frit

spil. Dette er et klart tegn på en monetaristisk holdning. Lars Løkke Rasmussen vælger dette per-

spektiv, fordi hans tilhørere i udpræget grad går ind for den liberale værdiopfattelse, men også

fordi han forsøger at overbevise alle danskere om, at det er den eneste rigtige vej ud af krisen.

2.2.5 Talens diskurs

I Lars Løkke Rasmussens tale bliver nodalpunktet ”velfærdsstaten” ækvivalent med liberalismen

ved at blive sammenkædet med ord som ”faglighed”, ”værdighed”, ”konkurrencekraft”, ”spar-

sommelighed”, ”mådehold”, ”tillid”, ”vækst” ”frihed” og ”privat”. Ordene skaber en ækvivalens-

kæde, som beskriver velfærdsstaten ud fra et bestemt perspektiv. Talen får en liberalistisk diskurs,

der giver Lars Løkke Rasmussen muligheden for at præge publikums holdning til velfærdsstaten.

Velfærdsstatens betydning kan give Lars Løkke Rasmussen magt til at skabe konsensus omkring

hans perspektiv.

Endvidere vil Lars Løkke Rasmussen mindske statens styring og sænke skatterne, og ska-

ber derfor et ideal om opretholdelse konkurrenceevne i krisetider. Diskursen er præget af moneta-

rismen og indebærer en sikring af de danske virksomheders konkurrenceevne og udbredelsen af

flere private virksomheder. Staten og politikernes rolle er ifølge dette ideal at sikre de danske pri-

vatvirksomheders vilkår, så de kan skabe velstand til økonomien og arbejdspladser. Derudover

udtaler Lars Løkke Rasmussen, at Venstre ønsker nulvækst i den offentlige sektor. Dette er meget

liberalistisk ift. Venstres normal mere social-liberalistiske politik. For at opveje det liberalistiske

tiltag og dermed tilfredsstille flere vælgere, bruger han mange socialistisk klingende værdier i ta-

len såsom omsorg, solidaritet og fællesskab. På den måde får han lettet sit finanspolitiske tiltag og

bruger altså sproget til manipulere med publikums opfattelse af virkeligheden. For selvom Lars

Løkke Rasmussen siger, at det er vigtigt at sikre fællesskabet og den offentlige sektor, vil Venstre

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Rasmussen, Lars Løkke, 2012, s. 6

20!

stadig indføre nulvækst. Lars Løkke Rasmussen og Venstre ønsker altså en mere liberalistisk vel-

færdsstat der bygger på frihed, konkurrencekraft og færre investeringer i den offentlige sektor.

Diskursen i talen bærer tydeligt præg af monetarismens idéer om en selvregulerende samfunds-

økonomi.

2.2.6 Delkonklusion

Lars Løkke Rasmussen argumenterer for at Danmark skal ud af krisen ved at mindske statens rolle

og øge den frie konkurrence, som er en monetaristisk tankegang. Dette gør han ved at bruge for-

skellige sproglige og retoriske virkemidler bl.a. anaforer og epiforer, der skaber rytme i sproget og

understreger pointer. Ydermere bruger Lars Løkke Rasmussen gendrivelse for at komme kommen-

tatorernes mulige kritikpunkter i forkøbet og styrker derfor sine egne argumenter.

Det retoriske problem i talen er, at Lars Løkke Rasmussen ønsker at skabe tilslutning til si-

ne økonomiske politiske tiltag. Formålet med talen er at skabe holdningstilslutning så regerings-

magten kan vindes tilbage. Derudover er han meget bevidst om at henvende sig direkte til sine

vælgere ved at bruge personlige anekdoter. Vinklingen af finanskrisen er i talen overordnet nega-

tiv. Ydermere kommer der en liberalistisk diskurs vedrørende velfærdsstaten til udtryk vha. ord

som konkurrencekraft, mådehold og sparsommelighed. Idealet om velfærdsstaten skal opnås ved

minimal statslig styring og bedre vilkår for danske virksomheder.

3. Sprogets magt

I følgende afsnit vil jeg komme ind på, hvordan sproget kan være et magtredskab i det politiske

liv. Derudover vil jeg diskutere hvad henholdsvis Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Ras-

mussen lægger vægt på i årsagen til finanskrisen. Umiddelbart kan det være strategisk hensigts-

mæssigt for både blå og rød blok at tale finanskrisen både ned og op, men jeg har valgt at diskutere

hvad den overordnede tendens i Helle Thorning-Schmidts og Lars Løkke Rasmussens taler er. Til

sidst vil jeg snakke om hvilke fordele eller ulemper, det giver politikerne, ud fra et keynesiansk og

et monetaristisk synpunkt, at tale krisen op eller ned.

Det politiske landsskab i Danmark synes at være kendetegnet ved en udpræget velfærdsdiskurs,

hvor der er en mental konsensus om, at velfærdsbegrebet i mindre eller højere grad er noget man

tilslutter sig til uanset politisk ståsted. Den særlige danske forståelse af begrebet velfærd og dens

diskurs i medierne er en faktor, der påvirker politikernes handlemuligheder bl.a. under finanskri-

21!

sen. I en periode med økonomisk krise kan det være svært at skulle træffe politiske beslutninger,

og en stor udfordring at opnå tilslutning og folkelig opbakning til forskellige tiltag. Sprog er magt,

og kan være en strategi til at kunne fastsætte værdier om et bestemt fænomen. Som filosof Michel

Foucaults diskursanalyse bl.a. tager udgangspunkt i, så er alt til diskussion, og ingen fænomener

har i sig selv værdi eller betydning. Italesættelsen af fænomener er med til at give dem sandhed, og

heraf kan virkeligheden blive trukket i en bestemt retning, alt efter hvem og hvilken diskurs man

tillægger fænomenet. Men hvem er så med til at beslutte, hvem der får lov til at påvirke verdens-

billedet/virkeligheden og få magt til at sammensætte en fælles holdning ud fra egen interesse, altså

skabe hegemoni?

Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen anser årsagen til den verdensomspæn-

dende finanskrisen noget forskelligt. Helle Thorning-Schmidt mener, at finanskrisen i Danmark

skyldes påvirkningen fra det uregulerede frie marked og den tidligere regerings skattelettelser.

Lars Løkke Rasmussen mener, at det er en mere naturlig del af markedsmekanismen og udefra

kommende faktorer, der er skyld i, at vi i 2008 blev ramt af krisen. Der findes en forholdsvis klar

forklaring på hvordan krisen opstod

, men de to partier tolker forskelligt på forklaringerne og

deres holdninger bunder i, at partierne tilhører forskellige ideologier, diskurser og økonomiske

skoler. Socialdemokraterne er inden for den keynesianske fløj, hvor Venstre er mere i den moneta-

ristiske retning.

I en tid med økonomisk krise kan det for nogle politikere fremme deres politiske handle-

muligheder, hvis krisen tales henholdsvis op eller ned. At tale krisen op vil sige at fokusere på, at

vi stadig er i økonomisk krise, og dermed give befolkningen opfattelsen af, at Danmark befinder

sig i en meget svær økonomisk periode. At tale krisen ned betyder at lægge fokus væk fra krisen

og i højere grad tale om samfundsøkonomiens forbedringer og fremtid. Når et politisk parti bliver

tillagt en bestemt diskurs, som bl.a. kan ses i analysen, får befolkningen et bestemt billede af parti-

et. Dette er med til at skabe forventninger til politikerne, begrænsninger og i visse situationer for-

dele.

Den overordnede tendens i begge taler er, at finanskrisen tales op, dog taler Lars Løkke Rasmus-

sen den op i højere grad end Helle Thorning-Schmidt gør. Grunden til dette kan være, at statsmini-

steren har den ledende position i Danmark, og derfor bliver nødt til at holde danskernes håb oppe.

Hun kan ikke fremstå ligeså negativ som oppositionen, da dette ikke gavner befolkningens tillid til

regeringen. Da Lars Løkke Rasmussen ønsker at få regeringsmagten tilbage, vælger han at fokuse-

re på, at det bestemt ikke har hjulpet Danmarks økonomiske situation at have en rød regering de

Andersen, Pia Buhl, 2013: Længe ventet rapport: Her er årsagerne til finanskrisen i Danmark

22!

sidste par år. Dette gør han ved at omtale dansk konkurrenceevne som utrolig ustabil og næsten

ikke eksisterende. En fordel ved at tale finanskrisen op ud fra Lars Løkke Rasmussens synspunkt

er, at det giver ham muligheden for spille på, at vi mangler arbejdspladser, og dette kun kan æn-

dres ved at sænke skatterne og indføre nulvækst i den offentlige sektor. Virksomhedernes vilkår er

for stramme, og den danske produktion går i stå hvis samfundet fortsætter sådan. Ved at lette deres

byrder og forbedre konkurrenceevnen, kan der komme gang i væksten og få skabt de længe mang-

lede arbejdspladser. Dette er en tydelig monetaristisk tankegang. Men grundet den udbredte kon-

sensus om velfærdsstaten i Danmark forsikrer Lars Løkke Rasmussen gentagende gange i talen

samtidig, at Venstre stadig ønsker gode og frie uddannelsesmuligheder, værdig alderdom og et

velfungerende sygehusvæsen. Dette er sprogligt og politisk strategisk klogt, da han derved stadig

tilgodeser størstedelen af danskernes ønsker om en god offentlig sektor, der hjælper de svageste.

Lars Løkke Rasmussen bruger sproget til at skabe tilslutning til hans politik. Ved at han mange

gange udtaler, at den eneste vej ud af krisen er at sænke skatterne, kan han til en vis grad ændre

folks opfattelse af krisen.

Helle Thorning-Schmidt taler krisen op og ved at sige, at det bestemt ikke gavnede samfundsøko-

nomien at stole på det uregulerede frie marked, som fra hendes synspunkt var en afgørende faktor i

finanskrisens begyndelse i 2008. Ved at fokusere på denne årsag får hun mulighed for at overbevi-

se folk om, at der bliver nødt til at forekomme statslig styring. Økonomien har brug for statens

hjælp, og hun lægger vægt på, at vi ikke kan tillade os at gå på kompromis med velfærden i Dan-

mark. Dette er et keynesiansk synspunkt. Dog taler hun ikke krisen op i lige så høj grad som Lars

Løkke Rasmussen, da hun kan fremstå handlekraftig ved at fortælle om de forbedringer, som hun

og hendes regering har gjort.

Udover en keynesiansk grundholdning kommer der også monetaristiske idéer frem i Helle

Thorning-Schmidts tale. Det kan være svært at træffe beslutninger for en Socialdemokratisk rege-

ring i krisetider, da nedskæringer i den offentlige sektor traditionelt set ikke er noget, der stemmer

overens med partiets ideologiske værdigrundlag, og den diskurs de er bundet af. Her ligger det

mere naturligt for de borgerlige partier at være ”økonomisk ansvarlige” og udvise mådehold og

sparsommelighed i en tid præget af økonomisk nedgang. Derimod ligger det i højere grad i Social-

demokraternes ånd, at politiske vedtagelser helst ikke må ramme de svage, hvilket således er en

væsentlig udfordring for partiets handlemuligheder, idet reformer ofte medfører at effektivisere,

skære ned og spare. Derfor inddrager hun samtidig elementer fra monetarismen ved, at hun giver

udtryk for at hun vil lette virksomhedernes vilkår, herunder især små og mellemstore virksomhe-

der. Men ved at være bundet af den socialdemokratiske diskurs, kan hun dog ikke øse ud af lettede

23!

vilkår. Derfor er hendes monetaristiske tiltag i talen efterfulgt af et krav om nye maskiner, hvilket

underforstået betyder grønnere udvikling og bedre arbejdsvilkår for medarbejderne. Et billede på

dette forhold kan fx være den moderne hundeejer med en fleksibel hundesnor, hvor hundens be-

vægelsesmuligheder kan reguleres. Helle Thorning-Schmidt er hundeejeren og virksomhederne er

hunden.

Begge politikere og partier er bundet af bestemte diskurser og forventninger, der er blevet tillagt

dem af befolkningen, ideologier og økonomiske skoler. Men talerne viser klart, at både Lars Løk-

ke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt benytter sig af keynesianske og monetaristiske grund-

holdninger for at tilgodese flest vælgere i Danmark.

Ved hjælp at sproget kan politikerne skabe tilslutning til deres politik, men som skribent på

avisen Information Kim Ebensgaard Jensen debatterer i sin artikel ”Finanskrisen kan tales op –

eller ned” ”[…] kan man som sådan nok ikke løse finanskrisen med sprog alene; der skal nok

praktiske løsninger til, men gennem sprog kan man faktisk godt ændre krisens natur - eller i hvert

fald folks opfattelse af den. Virkeligheden filtreres nemlig i høj grad gennem sproget og både sæt-

tes i ord og tanke samt system og struktur”

. Ved at tale om krisen på en bestemt måde kan man

ændre folks indstilling. Man kan ikke ændre på Danmarks virkelige økonomiske situation, men

spørgsmålet er så hvordan man ændre på virkelighedsopfattelsen? Kim Ebensgaard Jensen siger:

”Svaret er gentagelse. Selvom man siger, at noget ikke bliver mere sandt af, at man bliver ved med

at sige det igen og igen, så bliver det på sin vis sandt, hvis det bliver gentaget igen og igen. En

iordsat udgave af virkeligheden kan gå hen og blive ens eget verdenssyn, hvis bare disse ord gen-

tages tilstrækkeligt i medierne for eksempel, og man selv ikke er kritisk nok til at være klar over

det.

” Det er altså muligt for politikerne at ændre på danskernes opfattelse af virkeligheden, og

derved muligøre handlinger der ellers kan være svære i en tid med økonomisk krise.

På baggrund af analysen viste det sig, at begge politikere anvendte utrolig mange gentagelser, som

understregede deres pointer. Derudover skabte de en bestemt diskurs om velfærdsstaten ved brug

af bestemte ord. Velfærdsstaten får altså en bestemt betydning ved, at de italesætter den ud fra

egen holdning. Det kan derfor ikke altid antages, at der er knyttet nogen specifik universel sandhed

om et enkelt fænomen. I tilfælde, hvor der direkte manipuleres ift. situationen, kan italesættelser

anskues som en skjult sproglig strategi fra politikernes side, der kan være positive og udslagsgi-

vende for deres handlemuligheder.

Jensen, Kim Ebensgaard, 2009: Finanskrisen kan tales op – eller ned

Jensen, Kim Ebensgaard, 2009: Finanskrisen kan tales op – eller ned!

24!

Konklusion

Finanskrisen medførte BNP vækst på under 2%, høj arbejdsløshed, underskud på de offentlige

finanser, lav forbrugertillid og stramme udlånsbetingelser til bl.a. bolig. Der forelægger flere bud

på, hvordan Danmark skal komme ud af den økonomiske krise. Alt efter hvilken økonomisk skole

man er tilhænger af, har politikerne forskellige løsninger på, hvordan Danmark bedst skal komme

gennem krisen. Keynesianismen mener, at staten skal påvirke efterspørgslen. Teorien bygger på J.

M. Keynes idéer om, at lav efterspørgsel skyldes høje renter, lavt forbrug og faldende forbrugertil-

lid. Derudover var hans tanke, at markedet ikke er selvregulerende. Monetarismen mener, at staten

skal spille en minimal rolle i økonomiske kriser, og i det hele taget, da markedsmekanismen af sig

selv vil finde en balance med høj vækst og lav ledighedsprocent. Ydermere mener monetaristerne,

at lav efterspørgsel skyldes uhensigtsmæssige ændringer i pengestrømmen i samfundet.

Med rodfæste i disse skoler vil henholdsvis Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokrater-

ne og Lars Løkke Rasmussen fra Venstre opnå tilslutning til netop deres politik i deres kongres-

og landsmødetale. Dette gør de ved at bruge sproglige virkemidler såsom gentagelser, humor og

gendrivelse. Politikerne anvender den retoriske situation ved bl.a. at analysere publikum for at

finde ud af, hvilken topos der er stærkest og kan overbevise forandringsagenterne om en bestemt

vinkel på finanskrisen. Politikerne taler krisen op for at trække befolkningen i en bestemt retning,

og derved skabe øget konsensus for netop deres vinkel. Helle Thorning-Schmidt skaber en social-

demokratisk diskurs, hvorimod Lars Løkke Rasmussen skaber en liberalistisk diskurs. Helle Thor-

ning-Schmidt er overordnet funderet i keynesianismen og Lars Løkke Rasmussen er funderet i

monetarismen. Dog må der på baggrund af analysen og diskussionen konkluderes, at politikerne

benytter begge økonomiske skoler i talerne for at tilgodese og kapre flest vælgere. Helle Thorning-

Schmidts og Lars Løkke Rasmussens politiske handlemuligheder bliver umiddelbart begrænsede

af deres økonomiske skole, diskurs og forforståelsen fra borgerne. Men i og med at de inddrager

og formidler tiltag fra begge skoler, øger de også deres politiske handlemuligheder. De bevæger

sig i et slags krydsfelt i deres italesættelse af finanskrisen og deres politiske løsninger på samme.

Dette krydsfelt formår begge politikere, i deres taler, rutineret at balancere i uden at miste trovær-

dighed og ståsted.

25!

Litteraturliste

Hovedkilder:

• Rasmussen, Lars Løkke: Landsmødetale,

• Thorning-Schmidt, Helle: Kongrestale,

Bøger:

• Brejnrod, Poul: Sociologi, Nordisk Forlag A/S, 2009

• Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark,

Nordisk Forlag A/S, 2008.

• Clemmesen, Kåre og Per Henriksen: Økonomi, Forlaget Columbus, 2009.

• Gabrielsen, Jonas og Tanja Juul Christiansen: Talens magt, Hans Reitzels Forlag, 2010.

• Madsen, Peter (red.): Krisetider, Systime A/S, 2010.

• Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser, Forlaget Columbus, 2010.

Internetsider:

• Andersen, Pia Buhl: ”Længe ventet rapport: Her er årsagerne til finanskrisen i Danmark”, Politi-

ken,

Internetadresse: http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2079382/laenge-ventet-rapport-her-

er-aarsagerne-til-finanskrisen-i-danmark/ Besøgt

• Hansen, Johanne Rytter: ”Politikere og eksperter påvirker danskernes syn på økonomien”, Boligen,

januar 2013

Internetadresse: http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2013/januar/politikere-og-eksperter-

paavirker-danskernes-syn-paa-oekonomien Besøgt

• Jensen, Kim Ebensgaard: ”Finanskrisen kan tales op – eller ned”, Information,

Internetadresse: http://www.information.dk/196532. Besøgt

26!

• Ritzau Finans: ”Bankerne strammer skruen i Europa”, Berlingske,

Internetadresse: http://www.business.dk/oekonomi/bankerne-strammer-skruen-i-europa Besøgt

• Thorbek, Ole: ”Forbrug i stedet for overopsparing”, Information,

Internetadresse: http://www.information.dk/186145 Besøgt

• YouTube: ”TV-optagelsen af ”ejer hele verden”-pressemødet med Thor Pedersen”,

Internetadresse: http://www.youtube.com/watch?v=CpMXEX-M9CQ Besøgt

Bilag:

Grundet tekniske fejl den i hyperlink fra nedenstående hjemmesider, er disse også vedlagt som

bilag.

• Bilag 1:

Danmarks Nationalbank: ”Kvartalsoversigt – 3. Kvartal”, Rosendahls – Schultz Grafisk A/S, 2010

Internetadresse:

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/8898A38E2CA5E0DEC125779D0050C

A50/$file/kvo_3kvt._2010_web.pdf Besøgt

• Bilag 2:

Danmarks Statistik: ”Fald i priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder”,

Internetadresse: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR648.pdf

! Besøgt

• Bilag 3:

Danmarks Statistik: ”Fortsat underskud på den offentlige saldo”,

Internetadresse: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR578_1.pdf Besøgt

• Bilag 4:

Danmarks Statistik: ”Ledigheden højest i Ishøj og lavest i Allerød”,

Internetadresse: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR056_2.pdf Besøgt

• Bilag 5:

Danmarks Statistik: ”Mindre stigning i forbrugertilliden”,

Internetadresse: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR598.pdf Besøgt

• Bilag 6:

Danmarks Satistik: ”Økonomisk vækst på 1,1 pct. i 2011”,

Internetadresse: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR570_1.pdf Besøgt