SRP om postfeminisme og Sex and the City

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 1 af 23

Abstract

This paper examines the influence of the TV show “Sex and the City” upon late modern society

with focus on some of the features produced by late modernism such as narcissism, consumerism

and post modernism. Accordingly, the paper accounts for the development of late modern society

and for the features generated by it. The late modern features in “Sex and the City” are examined

through an analysis and interpretation of the series with a view to its personas, setting and mes-

sages. The series had big clout and with the analysis and interpretation in mind the paper discuss-

es the primary reasons for this. Furthermore, an estimation of whether the series can be consid-

ered as a contribution to the debate of gender liberation is made. In the light of this, conclusions

for the paper can be drawn. Firstly, the series’ big clout occurred on behalf of its racier content

and its identifiable personas. Secondly, the opinion as to whether the series can be a contribution

to the debate of gender liberation depends upon the audience’s view on the series and its mes-

sages. Lastly disagreement reigns as to whether the series has had influence on society or not. But

it remains a fact, that the series has modified some women’s view on themselves, other women,

men and

society, and therefore it can be concluded that the series has influenced some parts of the society

to a greater or lesser extent.

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 2 af 23

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 1

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Det senmoderne samfund ................................................................................................................................. 3

Identitet i det senmoderne samfund ............................................................................................................ 3

Anthony Giddens ....................................................................................................................................... 4

Thomas Ziehe............................................................................................................................................. 5

Narcissisme - Et produkt af senmoderniteten ............................................................................................... 5

Christopher Lasch ...................................................................................................................................... 5

Forbrugeradfærden - Et produkt af senmoderniteten .................................................................................. 6

Zygmunt Bauman....................................................................................................................................... 6

Postfeminisme - Et produkt af senmoderniteten .......................................................................................... 7

Judith Butler .............................................................................................................................................. 7

Sex and the City ................................................................................................................................................. 8

Personkarakteristikker, senmodernitet og postfeminisme ........................................................................... 8

Afsnit 1, sæson 1: ”Sex and the City” ........................................................................................................ 8

Forbrug ........................................................................................................................................................ 12

Sæson 3, afsnit 1: ”Where There’s Smoke…” - Forbrug til at udfylde tomhed ....................................... 12

Sæson 5, afsnit 1: “Anchors Away” - Forbrug som håndteringsmekanisme ........................................... 12

Sex and the Citys indflydelse på samfundet .................................................................................................... 13

Seriens gennemslagskraft ............................................................................................................................ 14

Sex and the City som indlæg i debatten om kønnenes frigørelse ............................................................... 17

Konklusion ....................................................................................................................................................... 19

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 20

Bøger ........................................................................................................................................................... 20

Internetsider ................................................................................................................................................ 20

Artikler ......................................................................................................................................................... 22

Bilag ................................................................................................................................................................. 22

Afsnit af serien Sex and the City .................................................................................................................. 22

Interview med sociolog ved Emery University Tracy Scott ......................................................................... 22

Artikel: “A fond farewell” af Kim Akass ....................................................................................................... 22

Artikel: “Sex and the City: a sign of women’s liberation?” af Virginia Brown ............................................. 22

Statistik: “Marriages per 1000 unmarried woman age 15 and older and total marriages, by year, United

States” ......................................................................................................................................................... 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 3 af 23

Indledning

Debatten om kønnenes frigørelse er en tidløs og evindelig debat, som omhandler os alle og det

samfund vi lever i. Mange feminister har gennem tiden kæmpet for kønnenes frigørelse, og som

følge heraf opstod postfeminismen og forbrugerkulturen i takt med udviklingen af det senmoder-

ne samfund. Dette har sat gang i nye kulturelle mønstre, som man efterfølgende har lavet diverse

tv-shows, serier og film på baggrund af. Nogle af de filmiske produkter har haft indflydelse på sam-

fundet i højere eller mindre grad. Et af de produkter, der har skabt stor debat, er serien ”Sex and

the City”. Det kan derfor være spændende at undersøge om serien også har haft indflydelse på

samfundet. Kan en serie, som ”Sex and the City” betragtes som et indlæg i debatten om kønnenes

frigørelse? Og hvad er årsagen til, at sådan en serie har fået så stor gennemslagskraft?

Netop disse spørgsmål vil opgaven forsøge at besvare, men for at få et indblik i den

udvikling, der danner rammen for de nye kulturelle mønstre, vil opgaven først og fremmest rede-

gøre for sammenhængen mellem identitet, køn og forbrug i det senmoderne samfund. Efterføl-

gende vil der blive analyseret og fortolket på afsnit i serien ”Sex and the City”. Dette gøres med

henblik på at finde ud af, hvordan senmoderne genretræk som postfeminisme, forbrugerkultur og

narcissisme kommer til udtryk i serien gennem dens miljø og personer. Til sidst vil der i opgaven

blive diskuteret og vurderet på de spørgsmål, som serien rejser i forbindelse med samfundet efter-

fulgt af en konklusion på hele opgaven.

Det senmoderne samfund

Identitet i det senmoderne samfund

Inden for samfundsteori skelner man traditionelt set mellem tre forskellige typer samfund:

 Det traditionelle samfund

 Det moderne samfund

 Det senmoderne samfund

I det traditionelle samfund var den sociale karakter traditionsstyret. Dette udsprang af, at den so-

ciale kontrol var vanskelig at bryde, samt at ens identitet var generationsbestemt og styret af ens

sociale tilhørsforhold. Man var ikke på samme måde et individ, som vi kender det i dag, men en

del af en fælles social identitet. Dengang var det nemt at forstå sig selv og kende sin identitet. I det

moderne samfund begyndte tingene at se anderledes ud. Det moderne samfund udsprang af indu-

strialiseringen og urbaniseringen, som medførte effektivisering af produktionen samt mulighed for

social mobilitet. Den højere sociale mobilitet gjorde det lettere at bevæge sig op ad den sociale

rangstige, hvilket medførte troen på individuel frihed, og som følge heraf udsprang den kulturelle

og sociale kamp om kønnenes ligestilling.

Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op! s. 57-60

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 4 af 23

Det senmoderne samfund betegner vores aktuelle samfund, og er ikke et brud med det moderne

samfund, men blot en særlig periode herunder. Udviklingen af det senmoderne samfund kan an-

skues på flere forskellige måder. Professorerne Anthony Giddens og Thomas Ziehe har hver deres

bud på, hvordan udviklingen kan forklares.

Anthony Giddens

Anthony Giddens (f. 1938) er britisk professor i sociologi

, og han har analyseret udviklingen fra

det traditionelle samfund til det moderne og videre til det senmoderne samfund. Giddens skildrer

mellem to dimensioner inden for moderniteten: industrialismen og kapitalismen.

Disse to dimen-

sioner har ifølge Giddens medført stor forandringshastighed som resultat af aftraditionaliseringen

og individualiseringen. Individet er ikke længere traditionsstyret og lige så autoritetstro som i det

traditionelle samfund. Herudover er mennesket med udviklingen fra individet i et lokalt fællesskab

blevet til enkeltindivider. Alle de elementer, der førhen dannede grundlaget for ens liv, er dermed

væk i dag, og det er op til individet selv at bestemme, hvordan livet skal udformes. Forklaringen på

disse karaktertræk ved det senmoderne sociale liv kendetegner Giddens ved tre centrale forhold.

Det første er adskillelsen af tid og rum. Førhen var de sociale relationer bundet af fysisk geografisk

placering. I takt med udviklingen af forskellige kommunikationsmidler samt øget fysisk mobilitet i

form af at rejsemuligheder, er betydningen af tid og rum blevet mindre. Vi kan nu være til stede

flere steder på én gang.

Det andet er udlejringen af sociale relationer. De sociale relationer insti-

tutioneres, så den primære socialisation mellem barn og mor nu udlejres til den sekundære socia-

lisationsarena, som vuggestuer, børnehaver, osv.

Det sidste kendetegn, og det mest relevante for opgaven, er den øgede refleksivitet.

Med dette mener han, at vi med de næsten uendeligt mange muligheder i det senmoderne sam-

fund har opnået et øget refleksionsniveau, hvilket overlader det til individet selv at skabe sin iden-

titet gennem egne valg. Identitetsdannelsen bliver på den måde et livsvarigt identitetsprojekt, som

Giddens kalder for selvets refleksive projekt:

Af Anthony Giddens forklaring på udviklingen fra det traditionelle samfund til det senmoderne

samfund skal man uddrage, at individets identitet er et livsvarigt projekt for individet selv, der in-

flueres af de tre ovennævnte kendetegn ved det senmoderne samfund. En anden måde at forklare

udviklingen på, ses hos den tyske professor og underviser i pædagogik Thomas Ziehe (f. 1937)

Den Store Danske: Anthony Giddens.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Giddens

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet s. 26

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet s. 28-29

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet s. 29-32

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet s. 46

Den Store Danske: Thomas Ziehe.

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Internationalt_p%C

3%A6dagogisk_samarbejde/Thomas_Ziehe

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 5 af 23

Thomas Ziehe

Ziehe har ligesom Giddens analyseret udviklingen i det senmoderne samfund, men med en ander-

ledes forklaring på udviklingen. Ziehe taler om, at vi er blevet kulturelt frisatte - der er ikke længe-

re nogen eller noget, der bestemmer over vores valg i livet. Ligesom Giddens mener han, at det er

blevet op til individet selv at forme sit eget liv. Et eksempel på den kulturelle frisættelse ser han i

kønnenes ligestillingskamp, hvor især kvinders egne ønsker og valg har resulteret i ændrede socia-

le mønstre.

En anden ting, som Ziehe lægger vægt på i sin forklaring af udviklingen, er det han kalder menne-

skets tre reaktionsmønstre. Disse mønstre repræsenterer individets forsøg på at finde en indre ro

og stabilitet omkring selvet. Reaktionsmønstret subjektivisering er beskrevet som individets behov

for at involvere andre individer i dets følelsesliv, idet man i en verden, hvor man selv er ansvarlig

for sine valg, kan have brug for støtte. Derudover vil individet søge bekræftelse og anerkendelse i

jagten på selvrealisering og individualitet.

Ontologiseringen beskrives som det andet reaktions-

mønster, hvor individet forsøger at finde en mening med livet i et samfund baseret på forandrin-

ger.

Endeligt taler Ziehe om potenseringen, som skal forstås som en forlængelse af individualise-

ringen. For individer, der agerer og reagerer herigennem, handler livet om at søge spænding, magt

over sig selv og intensitet for at finde sine grænser i livet. Drivkraften er at finde det næste sus, og

når tilværelsen begynder at kede dem, forsvinder de fra det og finder på noget nyt.

Giddens og Ziehe ser altså positivt på det senmoderne samfund og deler mening om, at identite-

ten er et projekt, som samfundet har stor indflydelse på. En anden mere negativ måde at anskue

udviklingen på, ses hos den amerikanske samfundsdebattør og professor i historie Christopher

Lasch ()

Narcissisme - Et produkt af senmoderniteten

Christopher Lasch

Lasch ser mere samfundskritisk på udviklingen med fokus på narcissismen som et fænomen i sen-

moderniteten. Ifølge Lasch kan man anskue narcissismen som en ny social karakter, hvor man er

centrum i sin egen verden og forholdet til andre er overvejende overfladisk. Narcissistens vigtigste

aktivitet bliver søgningen efter sig selv og selvrealiseringen gennem lystopfyldelse og behovstil-

fredsstillelse samt anerkendelse og opmærksomhed. Når narcissisten møder modstand fra omver-

Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op! s. 73

Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op! s. 74

Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op! s. 75

Brøndum, Peter m.fl.: Luk samfundet op! s. 75-76

Den Store Danske: Christopher Lasch.

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-t./Filosoffer_1900-t._-

_USA_-biografier/Christopher_Lasch

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 6 af 23

denen i denne søgen efter sig selv, vil dette ifølge Lasch blive mødt med aggression og depressi-

on.

Ud over narcissismen medfører det senmoderne samfund et andet fænomen: Forbrugerkulturen.

Giddens forklarer dette således:

”Forbrugerkapitalismen spiller - med sine forsøg på at standardisere forbruget og

forme behov gennem reklamer - en helt grundlæggende rolle i narcissismens videre udvikling. (…)

Forbrug retter sig mod det moderne samfunds fremmedgjorte kvaliteter og hævder at være deres

løsning: Det lover de selv samme ting, som narcissisten ønsker - tiltrækningskraft, skønhed og per-

sonlig popularitet - gennem forbrug af de ’rigtige’ goder og tjenester.”

- Anthony Giddens

Den polsk-engelske professor i sociologi Zygmunt Bauman (f. 1925)

har på baggrund af udviklin-

gen i samfundet dannet en teori om denne forbrugerkultur, som Giddens taler om.

Forbrugeradfærden - Et produkt af senmoderniteten

Zygmunt Bauman

For at kunne forstå forbrugeradfærden som et produkt af senmoderniteten, må man ifølge Bau-

man først om fremmest forstå udviklingen fra producentsamfund til forbrugersamfund. Produ-

centsamfundet skal forstås som det samfund, der var gældende i det moderne samfunds tidsalder.

Her var det arbejdskarrieren, der var hovedfaktoren for den enkeltes sociale placering og selvop-

fattelse. Med andre ord var det karrieren, der udgjorde ens identitet, men i takt med industrialise-

ringens frembrud blev arbejdets rolle minimeret i forhold til identitetsdannelse.

Industrialiserin-

gen medførte en effektivisering af produktionen, hvilket resulterede i færre arbejdspladser. Fa-

brikkerne

muliggjorde storproduktion af mange forbrugsvarer, men det medførte også en ændring i identi-

tetsopfattelsen. Karrieren var nu ikke længere omdrejningspunktet for den enkeltes liv. Kampen

for selvstændighed, frihed og egne valg blev kendetegn for individerne i det nye samfund, hvor

kvaliteten af hvert individs sociale karakter nu blev vurderet ud fra økonomi og mulighederne for

forbrug. Denne tendens beskriver Bauman som udviklingen fra producentsamfund til forbruger-

samfund.

Individets identitet er blevet til et projekt, hvor det for individet handler om at træffe

valg, der opfylder de krav, samfundet stiller.

I forbindelse hermed opstår forbrugeren ifølge

Bauman som følge af fraværet af rutine samt individets nu næsten uendelige muligheder, som

Balvig, Flemming: Ungdomssociologi s. 25-27

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet s. 202

Den Store Danske: Zygmunt Bauman.

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Zygmunt_Bauman

Bauman, Zygmunt: Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige s. 34

Bauman, Zygmunt: Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige s. 39

Bauman, Zygmunt: Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige s. 43

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 7 af 23

både Giddens og Ziehe peger på, og man kan derfor tale om forbrugerkulturen som produkt af det

senmoderne samfund.

Lasch og Bauman giver hver deres bud på hvad senmoderniteten har betydet for individet, men

det kan i opgavens sammenhæng også være essentielt at se på hvad senmoderniteten har betydet

for kønnene og deres ligestilling. I den forbindelse opstår begrebet postfeminisme.

Postfeminisme - Et produkt af senmoderniteten

Feminismen opstod som et brud med de forhold, der gjorde sig gældende for kvinder frem mod

slutningen af det 18. århundrede, hvor kvinder var underlagt deres mænd og blev betragtet som

uselvstændige. Flere feministiske bevægelser så dagens lys i kampen for lige rettigheder i hjemmet

og på arbejdsmarkedet, og postfeminismen opstod efterfølgende som et modsvar til feminis-

men.

Professoren Janelle Reinelt definerer postfeminisme i ’States of Play: Feminism, Gen-

der Studies, and Performance’ fra The Barnard Center for Research on Women som en forlængelse

af og en reaktion på det feminismen har opnået. Betegnelsen postfeminisme forstås altså i sin

bogstavelige betydning: ’efter’-feminisme. Kvinder har opnået deres ligestilling, og kan derfor be-

gynde at fokusere på andre ting i livet. Opfordringen i postfeminismen lyder altså på, at man i ste-

det for at kæmpe videre i den allerede vundne kamp om ligestilling snarere skal fokusere på at

definere sig selv, sin seksualitet og sit køn.

Judith Butler

Judith Butler (f. 1956) er amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociolog og teoretiker.

Hun kri-

tiserer feministernes måde at anskue kønnene, hvor man skelner mellem mand og kvinde ud fra

deres biologiske ophav. Ifølge Butler bør man i stedet se på det sociale køn, som defineres ud fra

individets performativitet. Performativitet handler om, at vi skaber vores sociale køn og seksualitet

gennem den måde vi agerer, og de valg vi træffer.

Derfor spiller Butlers teori godt sammen med

teorierne om identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.

Narcissismen, forbrugerkulturen og postfeminismen opstår alle som produkter af det senmoderne

samfund, og op gennem 1990’erne begynder disse tendenser så småt at finde deres veje til diver-

se medier. I forbindelse hermed opstår en litterær genre, der gør status over den radikale omdefi-

nering af kvinderollen. Genren kaldes ’chick lit’ og omhandler selvstændige og seksuelt frigjorte

kvinder.

I denne sammenhæng er den amerikanske serie ”Sex and the City” umulig at komme

udenom. Det er derfor relevant for opgaven at analysere og fortolke afsnit af serien for at finde ud

Faktalink.dk: Rødstrømper kvindekamp og feminisme. Historisk baggrund for feminismen

Wikipedia: Postfeminism. Characteristics of Postfeminism.

Wikipedia: Judith Butler. https://da.wikipedia.org/wiki/Judith_Butler

Teorier.dk: Kort introduktion til queer theory Judith Butler. http://www.teorier.dk/tekster/queer-theory.php

Fielding, Helen: ”Chick-lit” som global trend. Forfatterweb.dk.

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zfielding00/zfielding08

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 8 af 23

af, hvordan disse selvstændige og seksuelt frigjorte kvinder skildres i serien, samt hvilke andre

senmoderne genretræk serien indeholder.

Sex and the City

Personkarakteristikker, senmodernitet og postfeminisme

Tv-serien ”Sex and the City” er produceret af den amerikanske producer Darren i samarbejde med

betalingskanalen HBO og er baseret på Candace Bushnells bog af same navn.

I serien følger vi en

venindegruppe, som består af fire singlekvinder - Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha - der, på

trods af deres forskelligheder og uoverensstemmelser, altid er der for hinanden. Gennem de fire

veninder samt Carries klumme ”Sex and the City”, får vi et nuanceret indblik i alle de emner, serien

tager op, som sex, parforhold, samfund, ligestilling, karriere, osv. Hver episode er bygget op om

Carries tankestrøm, mens hun skriver på sin klumme, som vi gennem en voice-over kan følge med

Afsnit 1, sæson 1: ”Sex and the City”

I seriens pilotafsnit, der ligesom serien hedder ”Sex and the City”, får vi et godt indblik i seriens

miljø, personer og struktur. Afsnittet begynder med en introduktion af byen New York, hvor serien

udspiller sig, samt af de kvinder, som serien handler om: Uafhængige singlekvinder på jagt efter

den store kærlighed.

Allerede her kommer senmoderniteten til udtryk i form af Giddens øgede

refleksivitet, idet byen rummer uendelige muligheder. Der klippes til forskellige interviews med

forskellige mænd og kvinder, som udtaler sig om ugifte kvinder og farlige ungkarle. De to kvinder,

der interviewes, er Miranda og Charlotte og ud fra deres udtalelser og tøj, kan man allerede danne

sig et indtryk af deres personer.

Miranda har fashionabelt kort, rødt hår og er iført en blå- og hvidstribet skjorte under sin mørke

habitjakke samt feminine smykker, og så bærer hun en sort attachemappe. Hun blander det ma-

skuline tøj med de feminine smykker, og vi får her indtrykket af en - på nogle punkter feminin og

på andre punkter maskulin - karrierekvinde.

Det billede af Miranda bekræftes yderligere, da det fryses, og der i underteksterne står: ”Miranda

Hobbes Esq. - Corporate Lawyer - Unmarried Woman.”

Efter Miranda klippes der over til interviewet med Charlotte, som sidder i sin lejlighed. I rummet er

der fyldt med kunst og kunstbøger. Hun har selv skulderklippet, mørkebrunt hår, bærer en perle-

halskæde, beigefarvet nederdel, hvid blondetop og en lys cardigan sammen med sine små, hvide,

højhælede sandaler.

Wikipedia.org: Sex and the City. https://en.wikipedia.org/wiki/Sex_and_the_City

Sex and the [navn fjernet] 1, afsnit 1: Sex and the [navn fjernet]:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 9 af 23

Charlotte er kunsthandler og er ugift. Hun fremstår som den gennemført feminine, ordentlige,

overklassepige, hvilket understreges yderligere i hendes interview. Hun udtaler sig om, hvordan de

fleste mænd føler sig truet af succesfulde kvinder, og at hvis man vil score en fyr, skal man over-

holde de uskrevne regler.

Efter interviewene klippes der til Mirandas fødselsdag, som holdes på en restaurant. Her ser vi

første gang de fire veninder samlet, og vi møder Samantha, som er PR-chef og single ligesom Car-

rie, Miranda og Charlotte.

Samantha har langt, løst, blond hår, bærer store perleøreringe, og derudover har hun en meget

nedringet, sort kjole på, hvilket vidner om hendes løsslupne og ekstravagante personlighed samt

hendes seksuelle frihed.

På restauranten bliver vi kastet midt ind i de fire veninders samtale, hvor Samantha opfordrer pi-

gerne til at have sex ligesom mænd - uden følelser. Dette vidner om hendes syn på mænd og kvin-

der. Gennem samtalen får vi indtrykket af, at Samantha, modsat Miranda og Carrie, ser positivt på

samfundet og byens udvikling, idet hun ser denne udvikling som en mulighed for at udforske sin

seksualitet. På et tidspunkt i samtalen fortæller Samantha om sin tidligere affære, og om hvordan

hun havde det efter de havde sex. Hun siger: ”Right well afterwards, I didn’t feel a thing. It was

like: ‘Hey babe, gotta go, catch ya later’ and I completely forgot about him after that.”

Ud over at

give et billede at Samanthas personlighed, illustrerer citatet hendes forbrugeradfærd, hvor hun

nyder New Yorks mænd ad libitum, og smider dem væk, når de ikke længere kan bruges.

Efterfølgende tilføjer hun, ”…this is the first time in the history of Manhattan that

women have had as much money and power as men plus the equal luxury of treating men like sex

objects.”

Samantha har altså en postfeministisk tankegang, idet hun er af den opfattelse, at

kvinder har opnået ligestilling, og nu kan fokusere på at definere deres egen seksualitet og femi-

ninitet.

Det sidste emne, der bliver bragt op er filmen ”The Last Seduction”. Især Samantha og Charlottes

forhold til dén film, giver et godt indtryk af deres personlighed. Carrie påpeger, at Samantha er

besat af filmen, mens Charlotte siger, ”I hated that movie.”

De to kommer på den måde til at

fremstå som hinandens diametrale modsætninger, men på trods af deres forskelligheder, er der

plads til begge yderligheder i venindeskabet. I samtalen fungerer Carrie som bindeled mellem de

fire veninder. Hun tilkendegiver ikke på samme måde sin holdning, men funderer over dem og

Sex and the [navn fjernet] 1, afsnit 1: Sex and the [navn fjernet]:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 10 af 23

opstiller i stedet emner til debat, der sætter gang i samtalen blandt de fire og sætter den i per-

spektiv.

Senere i afsnittet er Carrie på café med sin homoseksuelle ven, Stanford Blatch. På caféen ser hun

sin ekskæreste Kurt, som Stanford advarer hende mod at opsøge, fordi han gang på gang har såret

hende. Men Carrie vil udforske Samanthas opfordring og have sex som en mand - uden følelser.

At hun på den måde vil udforske og eksperimentere vidner om hendes personlighed. Hun er even-

tyrlysten, eksperimenterende og tager ikke ord for gode varer uden at have undersøgt det selv.

Efter de har haft sex, forlader hun hans lejlighed, mens hun i sin voice-over siger, ”I

left feeling powerful, potent and incredibly alive. I felt like I owned this city. Nothing and no-one

could get in my way.”

I dét sekund støder en mand ironisk nok ind i hende, og hun taber sin ta-

ske, så alle hendes ting falder ud. Da hun bukker sig for at samle det op, kommer en anden mand

og hjælper hende. Manden er ham, vi senere lærer at kende som Mr. Big, og da Carrie takker for

hjælpen og går videre, er det som om hendes ben skælver og hun er lige ved at vælte.

Dette symboliserer, at Big har slået benene væk under hende, og har sat hende i følelsesmæssig

ubalance.

Vi ser Carrie tilbage i sin lejlighed, hvor Charlotte ringer til hende. Charlotte sidder på terrassen, og

det er det rene eventyr idyl. Med grønne træer i baggrunden og hvide klassiske terrassemøbler,

sidder hun og lakerer lyserøde negle i en hvid blondenatkjole.

Hele billedet symboliserer den feminine og ordentlige pige, der spiller efter reglerne.

At det er

sådan hun er kommer til udtryk, da hun senere er på date med forelæggeren Capote Duncan. De

har haft en fantastisk aften, og da de er på vej hjem, spørger han hende, om hun vil med ham

hjem. Først siger hun nej, da hun vil spille ’hard-to-get’, men hun ikke vil slutte aftenen endnu, så

hun beslutter sig for at tage med ham hjem kort. Hun tager med hjem, beundrer værket, men føl-

ger pligtskyldigt ’reglerne’ og takker pænt for aftenen, da han begynder at kysse hende og lægge

op til sex. ’Reglerne’ advarer jo mod at have sex før et vist antal dates. Tilfreds med sin præstation

og håndtering af aftenen, får hun ham til at tilkalde hende en taxa. Ved taxaen kysser Capote hen-

de godnat og inviterer hende ud lørdagen efter, og da glæder Charlotte sig over, at hendes præ-

station har virket. Dette ændres dog hurtigt, da Capote hopper ind i taxaen og forklarer Charlotte,

at han forstår hende, men at han skal have sex i aften.

Sex and the [navn fjernet] 1, afsnit 1: Sex and the [navn fjernet]:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 11 af 23

På Chaos lægger Samantha an på Mr. Big, men bliver afvist. I hendes irritation og brud på selvtilli-

den, ender hun hjemme hos Capote.

De to bruger hinanden til at få stillet deres behov, og med

denne afslutning på aftenen kommer Charlotte og Samantha til at fremstå endnu mere som hin-

andens modsætninger. Samantha ’bruger’ mænd til at få tilfredsstillet sine seksuelle og selvreali-

seringsbehov - på samme måde som Bauman mener, at vi igennem forbruget af materielle værdier

får stillet vores behov. Hun udforsker sin seksualitet og identitet gennem konstant lystopfyldelse

og behovstilfredsstillelse, og derudover søger hun konstant opmærksomhed og anerkendelse fra

mænd, hvilket dermed også gør hende til afsnittets rendyrkede eksempel på narcissistisk adfærd.

Alt imens dette sker sidder Miranda og taler med Carries ven Skipper i baren. Miranda har fuld

kontrol over samtalen, mens Skipper agerer nikkedukke og taler hende efter munden.

Samtalen

mellem de to vidner om omvendte kønsroller. Skipper, den romantiske mand, er den magtfulde

karrierekvinde, Miranda, underlegen. I den samtale kommer det senmoderne samfunds ligestilling

mellem kønnene og deres magtkamp til udtryk. Ud over ligestillingen kommer også bruddet med

den skarpe adskillelse mellem køn, seksualitet og identitet til udtryk. Miranda udfordrer sin seksu-

alitet og sit køn ved at klæde sig og agere som en mand samtidigt med, at man ikke er i tvivl om at

hun på andre punkter er en feminin kvinde. På den måde illustreres Butlers postfeministiske teori

om biologisk kontra socialt køn. Butlers performativitet kommer helt generelt til udtryk i serien via

den måde de fire veninder skaber deres identitet og udtrykker deres personlighed, gennem deres

udseende, valg og ageren i det sociale rum.

Allersidst i afsnittet forsøger Carrie forgæves at få fat i en taxa. Da hun er allermest desperat,

kommer Big kørende i sin bil og ’redder’ hende - igen. Carrie har en leopardplettet top på, der sig-

nalerer, at hun ikke hører til de svageste i storbyjunglens fødekæde.

Dog føler hun sig svag, da Big rammer et ømt punkt og konstaterer, at hun aldrig har været forel-

sket.

Selvom Carrie fremstår som stærk og fuld af selvtillid, kan Big atter få hende ud af balance

og gøre hende sårbar. Netop det, at vi ser Carrie på både godt og ondt i hendes følelsesregister,

gør at hun bliver den karakter, man som seer bedst kan identificere sig med. Hun er ikke stereotyp

ligesom de tre andre veninder, der symboliserer hver deres vidt forskellige syn på samfundet, køn

og identitet. Hun begrænser sig hverken til Mirandas feminisme og pessimisme, Charlottes påta-

gede ordentlighed eller Samanthas udfarende seksualitet. Tværtimod er hun seriens mest sam-

mensatte person, der repræsenterer lidt fra alle verdener.

Gennem serien fremtræder de fire kvindelige hovedroller hver især som eksempler på Ziehes tre

reaktionsmønstre, men i afsnittet her er det Carrie, der er fremtrædende. Alle fire veninder er

udtryk for subjektiviseringen, idet de indvier hinanden i deres følelsesliv og bruger hinanden som

Sex and the [navn fjernet] 1, afsnit 1: Sex and the [navn fjernet]: +

Sex and the [navn fjernet] 1, afsnit 1: Sex and the [navn fjernet]:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 12 af 23

støtte i et samfund, hvor de selv står til ansvar for deres valg. Carrie er derimod alene om at være

afsnittets eksempel på ontologiseringen, i den måde hun funderer over og prøver at finde en me-

ning med tilværelsen. Det er også Carrie, der reagerer gennem potenseringen i hendes søgen efter

at finde en grænse for hendes seksualitet i episoden med Kurt.

I dette afsnit er der fokus på Giddens, Ziehe og Lasch’ senmoderne genretræk samt på Butlers

postfeminisme, men der er ikke stort fokus på forbrugeradfærden, hvilket ellers er en af seriens

gennemgående senmoderne genretræk. I pilotafsnittet ses forbruget, som Samanthas brug af

mænd, men forbrugerkulturen ses også på andre måder i serien. I tredje sæsons første afsnit,

”Where there’s Smoke”, ses forbrugerkulturen som et forsøg for at udfylde tomhed og i første

afsnit i sæson 5, ”Anchors Away”, ses forbruget som en måde at håndtere problemer på.

Forbrug

Gennem hele serien ser vi igen og igen pigerne i færd med at shoppe. De går i dyre designerbutik-

ker, vindue-shopper gennem New Yorks gader og går rundt i perfekte designer-outfits. Som seer

får vi et indtryk af pigerne som velstående, uafhængige og magtfulde kvinder, men forbruget i se-

rien fungerer også som andet end identitetsskabende. ”Whoever said money can’t buy happiness,

simply didn’t know where to go shopping.”

Sådan lyder det berømte citat fra skuespilleren Bo

Derek, og med det skal det forstås, at pigerne bruger shopping til at opnå den lykke, de ellers ikke

besidder.

Sæson 3, afsnit 1: ”Where There’s Smoke…” - Forbrug til at udfylde tomhed

I afsnittet ”Where There’s Smoke…” bruger Carrie shopping til at kompensere for sin manglende

lykke og udfylde tomheden i sit liv. Der opstår en direkte kontrast mellem Charlotte, som er på

date med sin prins og Carries overskredne kreditkortgrænse, da hun går gennem gaderne og i voi-

ce-overen siger: ”The day after Charlotte met her knight, I met my credit card limit. With no man in

sight, I decided to rescue my ancles from a life of boredom, by purchasing too many of Jimmy Choo

shoes.” Her dannes et tydeligt billede af, at hun gennem forbrug forsøger at håndtere det faktum,

at hun ikke har en mand i sit liv.

Sæson 5, afsnit 1: “Anchors Away” - Forbrug som håndteringsmekanisme

Et andet sted i serien hvor forbruget fungerer som den primære kilde til problemhåndtering er i

afsnittet ”Anchors Away”. Samantha har fanget sin kæreste Richard i at være hende utro, og efter-

følgende mødes hun med veninderne på deres café for at tale om det.

Hver gang en af pigerne -

eller flere af dem på samme tid - har et problem, bruger de hinandens som støtte til at komme

over problemet, mens de spiser. Forbruget af mad fungerer på den måde som en trøst og meka-

nisme til at håndtere deres problemer.

Brainyquote: Bo Derek Quotes. http://www.brainyquote.com/quotes/quotes/b/boderek163501.html

Sex and the [navn fjernet] 3, afsnit 1: Where There’s Smoke. Tidspunkt:

Sex and the [navn fjernet] 5, afsnit 1: Anchors Away. Tidspunkt:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 13 af 23

Da de forlader caféen, får pigerne øje på nogle sømænd og kommer i tanke om, at det er den år-

lige sømandsuge og Carrie siger til Samantha: ”If you want to do your patriotic duty as a New York

woman, you will come shopping with me right now and throw some much-needed money down-

town.”

Her vil Carrie altså tage Samantha med ud at shoppe for at glemme Richard, og forbrug

kommer således til at fungere som en håndteringsmekanisme. Dette understreges yderligere, da

Samantha kommer hjem med hænderne fulde af shoppingposer og voice-overen siger: ”Break-

ups: Bad for the heart, good for the economy.”

Ud fra analysen og fortolkningen af de tre afsnit dannes der et tydeligt billede af de kvindelige ho-

vedrollers personligheder og deres forskelligheder samt af det samfund de lever i. På trods af de-

res forskelligheder - og i nogle tilfælde totale modsætninger - er pigerne der altid for hinanden, og

seriens ’happy-endings’ skyldes altid, at pigerne står sammen og støtter hinanden. Et af seriens

budskaber går derfor ud på, at forhold til mænd kommer og går, men forholdet til en selv og ven-

inderne forsvinder aldrig. På den måde udfordrer serien vores forestillinger om ægteskab og fami-

lie og hylder et alternativ til kernefamilien, hvor veninderne i ukonventionel forstand kan være ens

’soul mates’ i stedet for den konventionelle ægtemand.

Ud over at have venindeskabet samt forholdet til sig selv som budskab, har serien

fokus på postfeministiske og senmoderne fænomener som kønnenes frigørelse, seksualitet, identi-

tetsskabelse, forbrug m.m. Giddens refleksivitetsteori ses i forbindelse med byen New York og

dens mange muligheder. Derudover ses den i kvindernes konstante refleksion over dem selv og

deres følelser samt den måde de performer deres identitet i skabelsen af det refleksive identitets-

projekt. De mange muligheder danner også udgangspunkt for Ziehes kulturelle frisættelse, som

ses i kønnenes frigørelse og især den måde hvorpå Samantha og Miranda udfordrer deres seksua-

litet og femininitet. Baumans forbrugerkultur ses på forskellige måder i deres forbrug af mænd, tøj

og mad og Lasch’ narcissisme udtrykkes gennem deres individuelle behov for konstant selvrealise-

ring og anerkendelse i det sociale rum. Endeligt udtrykkes postfeminismen gennem kvindernes

tilgang til samfundet, kønnene, seksualitet og identitet, hvor især Samantha er fremtrædende.

Serien har på den måde et nuanceret syn på samfundet, køn og identitet, men er samtidigt provo-

kerende på mange måder. Det kan derfor være essentielt at kigge på, hvorfor serien har fået så

stor en gennemslagskraft, og i hvilket omfang serien kan betragtes som et indlæg i debatten om

kønnenes frigørelse.

Sex and the Citys indflydelse på samfundet

TV-serien ”Sex and the City” blev første gang sendt på betalingskanalen HBO i 1998. I starten fik

den ikke meget opmærksomhed, men i løbet af seriens anden sæson begyndte populariteten at

vokse, og serien blev et kæmpe hit. I løbet af dens seks sæsoner blev serien nomineret til 50 Em-

Sex and the [navn fjernet] 5, afsnit 1: Anchors Away. Tidspunkt:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 14 af 23

my priser, hvor den vandt de syv samt til 24 Golden Globe-priser, hvor den vandt de otte,

og på

nuværende tidspunkt har magasinet Time sågar serien på sin liste af ”All-time 100 TV Shows”

Serien udkom i en tid med stor forandringshastighed i samfundet. Som Giddens for-

klarer, ændredes samfundet fra det traditionelle samfund til det moderne og videre til det senmo-

derne samfund, som er fyldt med muligheder og giver plads til individualitet. I forbindelse med det

senmoderne samfund taler Ziehe om den kulturelle frisættelse, som han ser et eksempel på i køn-

nenes ligestillings- og frigørelseskamp. Denne ligestillingskamp var hvad feministerne kæmpede

for, og da man opnåede dette, opstod den postfeminisme, som serien præges af. Som det fremgår

af analysen, ses mange senmoderne og postfeministiske fænomener i serien. På den måde reflek-

terer serien på mange måder det samfund vi lever i, men der hersker dog stadig uenighed om

hvorvidt dette overhovedet er tilfældet. Tilmed opstår en diskussion, om hvorvidt serien kan be-

tragtes som et indlæg i debatten om kønnenes frigørelse. I den sammenhæng kan det være rele-

vant at se på, hvad det er, der har givet serien så stor gennemslagskraft.

Seriens gennemslagskraft

I et interview lavet af Emory University den 27. maj 2010 med sociolog ved Emory University, Tra-

cy Scott, diskuteres den kulturelle indflydelse i ”Sex and the City”. I starten af interviewet påpeger

Scott at kvinderne i ”Sex and the City” ikke er meget anderledes end kvinderne i tv-shows fra

70’erne. 70’erne var en tid, hvor mange ting ændredes for kvinder - heriblandt rollerne på arbej-

det og på TV. I de sene 60’ere og begyndende 70’ere ses den første stærke karrierekvinde på tv i

form af Marlo Thomas fra That Girl og Mary Tyler Moore Show. Ifølge Scott, minder kvinderne i

”Sex and the City” meget om denne stærke karrierekvinde - med den forskel, at de taler om sex.

Det er ikke kvinderne i sig selv, der har givet serien sin gennemslagskraft, men derimod selve ideen

om seksuel frigørelse og italesættelsen af emnet, der har skabt opmærksomheden. Hun forklarer

det således: “Hadn’t had a lot of that on television (…) prior to the 1990’s because most of televi-

sion was network. So, you couldn’t have had a show like SATC because you couldn’t talk about

those issues on television. With cable you got a lot racier content.” Med det mener hun altså, at

man med kabel-tv’et fik mulighed for at lave tv med langt mere pikant indhold, som tog fat på

emner man ikke før havde oplevet på tv, og det var dét, der interesserede seerne.

Denne holdning til årsagen bag seriens popularitet deler Scott med lektor i filmstudi-

er ved London Metropolitan University, Kim Akass. Hun har i artiklen ”A fond farewell” fra The

Guardian den 29. januar 2004 spurgt forskellige personer, hvad serien har betydet for kvinder, og

hvorfor den er blevet et så ekstraordinært, kulturelt vartegn. Akass kommer først selv med sit eget

bud på spørgsmålet. Ligesom Tracy Scott mener hun, at seriens popularitet blandt andet skyldes,

at serien sætter fokus på ting, man ikke før har set i tv. Ifølge Akass har serien givet kvinder et de-

cideret sprog, de kan bruge til at italesætte deres oplevelser og venskaber på en måde man ikke

Wikipedia.org: Sex and the City. Awards and recognition.

https://en.wikipedia.org/wiki/Sex_and_the_City#Awards_and_recognition

Time.com: All-time 100 TV Shows. http://time.com/collection/all-time-100-tv-shows/

Scott, Tracy. Emory University. Interview: Sex and the City’s Roots and Legacy. Tidspunkt:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 15 af 23

kunne før serien. Således kan kvinder nu frit drøfte emner - såsom sex - der før i tiden var tabube-

lagte.

Det faktum, at en serie kan have indflydelse på den måde, kvinder taler med hinan-

den, og det de debatterer, giver godt indspark til diskussionen om seriens gennemslagskraft. Sex,

der før var et tabubelagt emne, tales der nu frit om på åbent tv, og det er derfor ikke svært at sæt-

te sig ind i, hvorfor netop dét har fanget manges opmærksomhed, og hvorfor mange dengang så

serien som banebrydende. Sex sælger - og også derfor bruger reklamebranchen sex som virkemid-

del til at sælge produkter - men det er derfor også højst sandsynligt en af grundene til, at serien,

der indeholder sex i flere afskygninger, har fået så stor en gennemslagskraft.

I forbindelse med emnet sex peger en af de adspurgte i Akass’ artikel, Charlotte Semler, på en an-

den grund. Charlotte Semler er medstifter af lukses sex-mærket Myla, og hun mener, at serien

ændrede kvinders holdning til sex radikalt. Hun siger: “No one really talked about sex toys or fe-

male masturbation before, but the programme devoted three whole episodes to different types of

sex toys. (…) no one talked about them - they were seen to be sad and desperate. Now they've be-

come acceptable.”

Ifølge Semler blev det med serien acceptabelt at tale om disse ting og bruge

penge på dem. Det gav kvinder muligheden for at sige de ting, alle havde tænkt, men ingen turde

sige på grund af samfundets normer for adfærd og tale. Dette normsæt blev med ”Sex and the

City” fornyet, og der opstod helt nye muligheder for kvinder, der nu havde mulighed for at udfor-

ske deres seksualitet åbent. Ziehe ville kalde denne udvikling for kulturel frisættelse, idet seriens

frie syn på sex og seksualitet gjorde, at der ikke længere var nogen regler for, hvad man måtte

snakke om, eller hvad man måtte eksperimentere med - man havde pludselig muligheden for at

træffe helt egne valg uden en stor overlæggende frygt for at blive dømt af samfundet.

I det traditionelle samfund var det ugleset, hvis en kvinde udtrykte sig seksuelt, men

takket være serien blev det gjort acceptabelt, hvilket er en af de ting, der gør serien eksemplarisk

for det senmoderne samfund - og for postfeminismen. Postfeminismen opfordrer kvinder til at

have fokus på deres egen individuelle identitet, seksualitet og femininitet indadtil, og med ”Sex

and the City” blev det gjort acceptabelt i samfundet også at eksperimentere og søge efter netop

dét udadtil.

Catherine Redfern, redaktør på webmagasinet The F-word, kommer i Akass’ artikel med en tredje

grund til seriens gennemslagskraft - nemlig seriens fokus på det stærke venindeskab. Som hun selv

påpeger var ”Sex and the City” muligvis det første tv-show, der omhandlede kvinder, som taler om

deres forhold og deres seksualitet.

Derudover påpeger hun det faktum, at man i serien kan iden-

tificere sig med kvinderne: ”…everyone connects to the characters in Sex and the City - they repre-

sent extremes and a lot of women relate to different elements in all four of them. It attracts those

Akass, Kim: A fond farewell. Side 23, linje 1 - side 24, linje 3

Akass, Kim: A fond farewell. Side 26, linje 12-16

Akass, Kim: A fond farewell. Side 24, linje 7-10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 16 af 23

single, career women in their 30s in particular…”

Det bliver straks sjovere at følge med, så snart

man kan identificere sig med personerne og genkende sig selv i de situationer, de kommer ud for. I

forbindelse med identifikation og genkendelse peger forfatteren af The New Feminism, Natasha

Walter, på det stærke venindeskab versus parforhold i serien. Her sætter hun fokus på det para-

doks, at serien oprindeligt handler om jagten på den store kærlighed, men mindst lige så meget

kommer til at handle om forholdet til veninderne, som man kan få ubetinget kærlighed fra.

Den

måde serien hylder et alternativ til kernefamilien, hvor veninderne bliver ens familie, giver nyt håb

for singlekvinden. Statistikker bevidner, at det årlige antal af ægteskaber per 1.000 ugifte kvinde i

USA er faldet med 50% fra 1970 til 2010

, og selvom mange kvinder lever i åbne forhold eller med

en partner uden at være gift, er det tydeligt at se, at der er sket et stort kulturelt skifte. Med ”Sex

and the City” får de ugifte singlekvinder et bud på forbilleder, der i stedet for at udstyre dem med

en vielsesattest og en kernefamilie i konventionel forstand, udruster kvinderne til livet som singler,

hvor veninderne kan være den nye familie. Mange kvinder fandt seriens revolutionerende idé in-

spirerende, og også derfor blev den så positivt modtaget blandt så mange af de kvinder, der nemt

kunne identificere sig med kvinderne i serien.

Svaret, på hvorfor serien har fået så stor gennemslagskraft, er dermed ikke entydigt, men i inter-

viewet med Tracy Scott peger hun på, at det netop er dét, der er grunden. Hun mener, at idet man

kan fortolke serien på så mange måder, er serien det, man kalder et ’åbent kulturelt produkt’. Det

betyder, at alle kan se den af forskellige årsager og nyde den af forskellige årsager, og at sådanne

kulturelle produkter oftest er dem, der er mest succesfulde. Altså de kulturelle produkter, der ikke

prøver at pådutte seeren et budskab, men lader seeren uddrage deres eget budskab.

Selvom svaret er tvetydigt, er der dog overvejende enighed om to ting: Dét faktum at

serien er med til at omdefinere tv-industrien og dens indhold idet den behandler emner, der aldrig

før er vist på tv. Dette gør serien nyskabende og revolutionerende, hvilket fanger manges op-

mærksomhed. Derudover er der princippet i genkendelsens glæde. Idet serien giver mange kvin-

der mulighed for, at identificere sig med det der sker på skærmen, giver den også kvinderne mu-

lighed for at se andre i situationer, de måske før troede, de var ene om at tænke, føle eller have

oplevet. Det samler kvinder i et metafysisk fællesskab, hvor kvinder nu kan spejle sig i hinanden og

udtrykke sig på en måde, der ikke før har været acceptabelt i samfundet.

Det metafysiske fællesskab signalerer endnu et skridt mod kvindernes frigørelse, og på den måde

kommer kønnenes frigørelse blandt andet til udtryk i serien. Dog er det ikke alle, der deler samme

positive holdning til, hvorvidt serien kan betragtes som et indlæg i debatten om kønnenes frigørel-

se. Mange kritikere af serien peger i denne sammenhæng på seriens forbrugerisme og postfemi-

nisme.

Akass, Kim: A fond farewell. Side 24, linje 13-15

Akass, Kim: A fond farewell. Side 25, linje 17-30

State of our Unions. Statistics. Se bilag.

Scott, Tracy. Emory University. Interview: Sex and the City’s Roots and Legacy. Tidspunkt:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 17 af 23

Sex and the City som indlæg i debatten om kønnenes frigørelse

“SATC has in fact been held up by some — particularly by “third-wave” feminists (læs postfeminis-

ter) — as both an example of women’s progress in combatting sexism and as a cultural phenome-

non that has the ability to advance women’s life-choices. But how can a blinkeredly positive por-

trayal of women’s ability to live supposedly liberated lives in the capitalist hub of Manhattan push

forward the cause of women’s liberation?”

Sådan lyder det fra Virginia Brown i hendes artikel

”Sex and the City: a sign of women’s liberation?” fra august 2008. Ifølge hende opstiller ”Sex and

the City” alene et positivt billede af kvinder og deres mulighed for at leve det frigjorte liv, men

overser de elementer kvinder endnu ikke har opnået i forbindelse med kønnenes frigørelse – det

faktum at kvinder stadig den dag i dag oplever restriktioner, overgreb og ulige behandling på

grund af deres køn. Ifølge hende rykker serien dermed ikke noget samfundsmæssigt set i forbin-

delse med kønnenes frigørelse. Hertil påpeger hun, at elementerne skjules bag seriens fokus på

forbruget. Som det fremgår af analysen, har serien fokus på forbrug i flere afskygninger, men

holdningen til hvorvidt forbruget er med til at fremme eller hæmme kvindens frigørelse, hersker

der uenighed om.

På den ene side kan man argumentere for, at kvinderne i serien gennem forbruget

skaber deres egen individuelle identitet og på den måde fremstår som stærke, selvsikre og magt-

fulde kvinder. Tilhængere af den opfattelse vil se positivt på forbrugets indflydelse på serien og

være af den holdning, at forbruget er med til at styrke kvindernes frigørelse i serien. På den anden

side er der dem, der mener, at forbruget i serien har den modsatte virkning. I interviewet med

Tracy Scott påpeger hun, at forbruget i serien understøtter vores opfattelse af den stereotype

kvinde, i stedet at bryde med den. Fokus på forbruget udfordrer ikke forestillingen om hvordan

kvinder er, men understøtter i stedet den fordom, at det eneste kvinder tænker på er romantik og

shopping, og det er der ifølge hende ikke meget frigørende ved.

Det kritiske syn på forbruget i

serien deler Noreena Hertz med Tracy Scott i Akass’ artikel, idet hun siger: “I find it a bit inane re-

ally. From the few episodes I've seen, I find it Gucci-Smoochie. (…) In Sex and the City it's brand as

status. (…) To me, the characters just come across as the same sort of air-brushed, be-make-upped,

bland women, no different to all the women on TV before. Not particularly feminist or empowered

at all. (…) Surely feminism can deliver more than that?”

Dét Noreena Hertz kritiserer er seriens

narcissistiske tendenser i forbindelse med forbruget. Med kvindernes store fokus på deres ud-

seende og på at opnå opmærksomhed og anerkendelse, kommer fokus på forbruget til at fungere

som narcissisme. Ser man i den forbindelse på spørgsmålet om hvorvidt serien kan betragtes som

et indlæg i debatten om kønnenes frigørelse, mener Noreena Hertz ikke, at dette er tilfældet, idet

hun er af den opfattelse, at feminismen må kunne byde på mere, end hvad kvinderne og postfe-

minismen i ”Sex and the City” byder på.

Brown, Virginia: Sex and the City: a sign of women’s liberation? Side 28, linje 29-33

Scott, Tracy. Emory University. Interview: Sex and the City’s Roots and Legacy. Tidspunkt:

Akass, Kim: A fond farewell. Side 26, linje 3-9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 18 af 23

Samme opfattelse deler Virginia Brown. I et samfund med postfeminister, hvor man

ser indad og fokuserer på de individuelle aspekter i den seksuelle frigørelse, sker der ikke meget

banebrydende i forbindelse med kønnenes frigørelseskamp. Ifølge hende har postfeminister svært

ved at relatere til de behov, som er tilstede hos de fleste kvinder i et kapitalistisk samfund. Derud-

over mener hun, at postfeminismen på ingen måde udfordrer det socioøkonomiske system, der er

skyld i sexismen. For at der rent faktisk skulle ske noget i forbindelse med kønnenes frigørelse,

burde kvinder stå sammen i bevægelser og kæmpe for frigørelsen.

På den måde kommer det til

udtryk at Virginia Brown er feminist og ikke postfeminist, idet hun er af den opfattelse, at samfun-

det endnu ikke har opnået den ligestilling, som feministerne kæmpede for. Af den grund mener

hun ikke, at serien er et tegn på kvinders frigørelse, hvilket også illustreres i titlen på hendes arti-

kel, hvor hun sætter spørgsmålstegn ved emnet.

I interviewet med Tracy Scott understreger hun paradokset omkring kønnenes frigørelse i serien.

Serien flytter hurtigt fokus fra bare at være på sex, det at have sex som en mand og at objektivise-

re mænd, til et reelt fokus på parforhold, og det er netop dét, der er blevet kritiseret af mange. På

den ene side er serien frigørende over for kønnene, idet den omhandler postfeministiske forestil-

linger om karrierekvinder og kvinder, der bliver seksuelt frigjorte. På den anden side er serien også

meget traditionel i dens fokus på romantiske parforhold og jagten på den store kærlighed.

Svaret

på hvorvidt serien kan betragtes som et indlæg i debatten om kønnenes frigørelse er dermed tve-

tydigt.

På baggrund af de forskellige holdninger til spørgsmålet kan man sammenfatte, at svaret afhæn-

ger af flere ting. Først og fremmest afhænger det af, hvordan man anskuer samfundets udvikling.

Er man af den opfattelse, at det senmoderne samfund har genereret postfeminismen, hvor kvin-

derne har opnået ligestilling og i stedet kan fokusere på individuel seksualitet og femininitet, vil

man betragte ”Sex and the City” som et glimrende eksempel på kønnenes frigørelse. Deler man

derimod mening med Virginia Brown om, at det senmoderne samfund ikke har medbragt ligestil-

ling blandt kønnene, vil man mene, at seriens individuelle fokus trækker svaret på spørgsmålet om

kønnenes frigørelse i den anden retning. Ydermere afhænger det af, hvilke briller man ser på seri-

en med, og dermed hvilken tolkning man selv uddrager fra serien eksempelvis i forbindelse med

forbruget i serien eller seriens fokus på senmoderne kontra traditionelle værdier. Endeligt er der

det aspekt, at serien - uanset popularitet eller ej - har skabt debat. Det er ikke alle serier, der 11 år

efter den udkom, bliver diskuteret og vurderet som ”Sex and the City” gør. Ud over at gå på hvor-

vidt serien er underholdende og god eller ej, handler diskussionerne stadig om hvorvidt serien er

feministisk, postfeministisk, mandschauvinistisk eller noget helt fjerde, og netop dét, at sådanne

emner i serien stadig diskuteres den dag i dag, giver incitament til at konkludere, at serien kan

betragtes som et indlæg i debatten om kønnenes frigørelse.

Brown, Virginia: Sex and the City: a sign of women’s liberation? Side 29, linje 31 - side 30, linje 12

Scott, Tracy. Emory University. Interview: Sex and the City’s Roots and Legacy. Tidspunkt:

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 19 af 23

Konklusion

I dag lever vi et senmoderne samfund. Her er det op til enkeltindividet selv at skabe sin identitet

ved at reflektere over samfundets mange muligheder og træffe valg på baggrund heraf. Dette kal-

der Anthony Giddens for den øgede refleksivitet. Ifølge Thomas Ziehe er vi i det senmoderne sam-

fund blevet kulturelt frisatte, hvilket blandt andet ses i kønnenes ligestillingskamp. Narcissismen,

forbrugerkulturen og postfeminismen opstår som produkt af denne senmodernitet og disse sen-

moderne genretræk ses i serien ”Sex and the City”.

De fire forskellige kvindelige hovedroller er hver især eksempler på senmoderne

kvinder. Hos seriens absolutte hovedperson, Carrie, afspejles senmoderniteten gennem hendes

øgede refleksionsniveau, når hun funderer over tilværelsen. Hendes tre veninder er alle stærke

karrierekvinder, hvilket vidner om kvindernes frigørelse på arbejdsmarkedet. Derudover har de

hver især tegn på narcissistisk adfærd. De er alle storforbrugere af mænd, mad og shopping, og

deres tilgang til køn, identitet og seksualitet er postfeministisk. Et af seriens budskaber går på, at

veninder kan fungere som familie i stedet for en ægtemand og børn, hvilket udfordrer de traditio-

nelle tanker om ægteskabet som det endegyldige mål. Derudover viser serien, at man som single-

kvinde sagtens kan nyde sit liv uden en ægtemand, når bare man har livsglæde, selvtillid og selvre-

spekt.

På den måde fremmer serien kønnenes frigørelse, men ikke alle er af den opfattelse.

I spørgsmålet om hvorvidt serien kan betragtes som et indlæg i debatten om kønnenes frigørelse,

hersker der uenighed. På den ene side står de, som ser serien som et fantastisk eksempel på køn-

nenes frigørelse. På den anden side er der dem, der argumenterer mod denne påstand. I forhold

til seriens indhold er svaret dermed tvetydigt, idet spørgsmålet lægger op til et subjektivt svar. Ser

man på det faktum, at serien har skabt stor debat i diverse medier, og at serien stadig debatteres i

dag - 11 år efter seriens sidste afsnit blev sendt i 2004 - vidner det om, at serien har haft stor gen-

nemslagskraft på sit publikum. Herudover vidner det om, at serien har skabt debat både i forhold

til sit indhold og kvalitet, hvilket giver grund til at konkludere, at serien kan betragtes som et ind-

læg i debatten om kønnenes frigørelse. Der findes flere grunde til den store gennemslagskraft,

men der er enighed om, at seriens banebrydende forhold til mænd, kvinder og sex samt de gode

muligheder for identifikation blandt seriens personer danner et godt grundlag for seriens populari-

tet.

Med seriens store gennemslagskraft og budskabet til singlekvinden kan man konkludere, at serien

har haft indflydelse på samfundet. Selvom serien og dens budskab ikke er slået igennem hos alle,

har den så sandelig haft indflydelse på store dele af den kvindelige befolkning, den måde hvorpå

mange kvinder ser sig selv, andre kvinder, mænd og samfundet.

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 20 af 23

Konklusionen på opgaven rejser et andet lige så stort spørgsmål: Har seriens indflydelse på sam-

fundet blot medført, at kvinder i det senmoderne samfund stiller højere krav til sig selv og det at

være kvinde i stedet for at frigøre kønnene?

Opgavens omfang: 47.793 tegn. 19,9 normalsider.

Elevens underskrift:_________________________________

Litteraturliste

Bøger

 Balvig, Flemming m.fl.: Ungdomssociologi. Side 25-27. 2. oplag. 1. udg. Columbus, 2002.

 Bauman, Zygmunt: Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Side 9-43. 2. oplag 1. udg.

Hans Reitzels Forlag, 2002.

 Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! Side 57-76. 3. oplag. 2. udg.

Columbus, 2015.

 Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet, Selvet og samfundet under sen-

moderniteten. Side 9-203. 3. udg. Hans Reitzels Forlag, 1997.

Internetsider

 Brainyquote: Bo Derek Quotes. Udgivet af Brainy Quotes. Internetadresse:

http://www.brainyquote.com/quotes/quotes/b/boderek163501.html - Sidst besøgt den

 Denstoredanske.dk: Anthony Giddens. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_

Giddens - Sidst besøgt den

 Denstoredanske.dk: Christopher Lasch. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-

_1900-t./Filosoffer_1900-t._-_USA_-biografier/Christopher_Lasch - Sidst besøgt den

 Denstoredanske.dk: Thomas Ziehe. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_udda

nnelse/Internationalt_p%C3%A6dagogisk_samarbejde/Thomas_Ziehe - Sidst besøgt den

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 21 af 23

 Denstoredanske.dk: Zygmunt Bauman. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Zygmunt_Baum

an - Sidst besøgt den

 Faktalink.dk: Rødstrømper kvindekamp og feminisme. Udgivet af Faktalink. Internetadres-

se: http://www.faktalink.dk/titelliste/feminister-og-roedstroemper/hele-faktalinket-om-

feminister-og-roedstroemper - Sidst besøgt d.

 Fielding, Helen:”Chick-lit” som global trend. Udgivet af Forfatterweb.dk. Internetadresse:

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zfielding00/zfielding08 - Sidst besøgt d.

 Reinelt, Janelle: The Scholar and Feminist Online. Udgivet af The Barnard Center for Re-

search on Women. Internetadresse: http://sfonline.barnard.edu/ps/printjre.htm - Sidst be-

søgt d.

 State of our Unions: Social indicators of marital healt and well-being. Trends of the past

five decades. Marriage. Udgivet af State of our Unions. Internetadresse:

http://www.stateofourunions.org/2012/social_indicators.php#marriage - Sidst besøgt d.

 Teorier.dk: Kort introduktion til queer theory. Judith Butler. Udgivet af Teorier.dk. Inter-

netadresse: http://www.teorier.dk/tekster/queer-theory.php - Sidst besøgt d.

 Time.com: All-time 100 TV Shows. Udgivet af Time magazine. Internetadresse:

http://time.com/collection/all-time-100-tv-shows/ - Sidst besøgt d.

 Wikipedia.org: Judith Butler. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

https://da.wikipedia.org/wiki/Judith_Butler - Sidst besøgt den

 Wikipedia.org: Postfeminism. Udgivet af Wikipedia. Internetadres-

se: https://en.wikipedia.org/wiki/Postfeminism - Sidst besøgt d.

 Wikipedia.org: Sex and the City. Udgivet af Wikipedia. Internetadres-

se: https://en.wikipedia.org/wiki/Sex_and_the_City - Sidst besøgt d.

 Wikipedia.org: Sex and the City. Awards and recognition. Udgivet af Wikipedia. Internet-

adresse: https://en.wikipedia.org/wiki/Sex_and_the_City#Awards_and_recognition - Sidst

besøgt den

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 22 af 23

Artikler

 Akass, Kim: A fond farewell. I: The Guardian, , s. 1-6. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/media/2004/jan/29/broadcasting.tvandradio - Sidst besøgt

 Brown, Virginia : Sex and the City: a sign of women's liberation?. I: Direct Action - For So-

cialism in the 21st Century, 08.2008, s. 1-4. Internetadresse:

http://directaction.org.au/issue3/sex_and_the_city_a_sign_of_womens_liberation - Sidst

besøgt d.

Interview

 Scott, Tracy: Sex and the City’s Roots and Legacy. Interview. Emory University.

http://thesocietypages.org/socimages/2010/05/27/women-liberation-and-sex-and-the-

city/ - Sidst besøgt d.

Bilag

Afsnit af serien Sex and the City

På vedlagte USB-stik findes de tre afsnit af serien, der analyseres og fortolkes i opgaven:

Sæson 1, afsnit 1: ”Sex and the [navn fjernet]

3, afsnit 1: “Where There’s Smoke…”

Sæson 5, afsnit 1: “Anchors Away”

Interview med sociolog ved Emery University Tracy Scott

På vedlagte USB-stik findes interviewet med Tracy Scott.

Artikel: “A fond farewell” af Kim Akass

De linjenumre, der henvises til i opgaven, fremgår kun af artiklernes brødtekst.

http://www.theguardian.com/media/2004/jan/29/broadcasting.tvandradio

Artikel: “Sex and the City: a sign of women’s liberation?” af Virginia Brown

Sex and the City: a sign of women's liberation?

Direct Action - For Socialism in the 21

Century

http://directaction.org.au/issue3/sex_and_the_city_a_sign_of_womens_liberation

[navn fjernet] Studieretningsprojekt December 2015

3.b, Viby Gymnasium Postfeminisme i det senmoderne samfund

Side 23 af 23

Statistik: “Marriages per 1000 unmarried woman age 15 and older and total marriages, by

year, United States”

State of our Unions. Social indicators of marital healt and well-being. Trends of the past five decades. Marriage.

http://www.stateofourunions.org/2012/social_indicators.php#marriage