Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Musik A
PUNKBEVÆGELSEN
Musik - Engelsk
Abstract
This paper examines the punk movement’s emergence and development through the 1970’s Eng-
land. Through studies and a lot of researching, I will explain the beginning of the punk movement
and the musical influences, The Sex Pistols rise up and career as a band, The Sex Pistols split up
and the sequel of punks. Through a musical professional analysis of the songs: “Anarchy in the
UK” and “London Calling” I will indicate what typical punk genre elements we find in those two
songs. Last I will talk about what happened to the punks, and what influences did the punk move-
ment has to do with the cultural England. Where did the punk go and what happened to the punk
music.
19. DECEMBER 2014
ALBERTSLUND GYMNASIUM & HF
[navn fjernet] – 3.f
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 1 af 24
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Punkbevægelsen og punkmusikkens opståen og udvikling i England i 1970’erne ........................................... 3
The Sex Pistols - Anarchy In The UK ............................................................................................................... 7
The Clash - London Calling ........................................................................................................................... 10
Anarchy in the UK lyrik .................................................................................................................................. 15
London Calling lyrik ....................................................................................................................................... 18
Hvilken kulturel betydning har punkbevægelsen haft for England i dag? ...................................................... 21
Konklusion ...................................................................................................................................................... 23
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 2 af 24
Indledning
Jeg har valgt at skrive om punkbevægelsen i England i 1970’erne i mit studieretningsprojekt, da det
er et emne, der har mig en stor interesse. Mine hovedpunkter kommer til at omhandle bands som
The Sex Pistols og The Clash. I mit redegørende afsnit vil jeg redegøre for punkbevægelsen og
punkmusikkens opståen og udvikling i England i 1970’erne, herunder dens værdier, visuelle udtryk
samt punkmusikkens genretræk. Jeg har lånt bøger fra forskellige biblioteker, set dokumentarfil-
men, The Filth and the Fury, om The Sex Pistols karrierer fra starten til slut, og så har jeg fundet en
masse troværdige internetkilder. I starten af min redegørelse, vil jeg redegøre for selve punkerne
som en subkultur. Jeg vil komme ind hvordan det hele startede, deres visuelle udtryk, hvor mu-
sikken har sine rødder fra og hvilke kendetegn der er for punkmusikken. Efterfulgt af det vil jeg
fortælle om The Sex Pistols’ musikkarrierer. Jeg vil komme ind hvordan det hele startede, The
Sex Pistols’ gennembrud, deres opture og nedture, hvilke punkmusiske efterkommere de fik, hvor-
dan de sluttede deres karrierer og hvordan punken levede videre efter The Sex Pistols blev opløst
som et band. I min analyserende afsnit vil jeg analysere to musiknumre: The Sex Pistols Anarchy
In The UK og The Clash London Calling. Jeg har blandt andet brugt den eksterne musikmetode til
at finde noget baggrundsviden om numrene, inden jeg kastede mig ud i analyserne. Jeg har også
brugt musikinternt og nodebaserede metoder for at analyseret alt hvad der kan analyseres i num-
rene. I min engelskfaglig analyse skulle jeg analysere tekstuniverset de to givne numre med r-
ligt fokus det sproglige udtryk og teksternes budskaber passer med punkbevægelsens værdier. I
mit vurderende afsnit fik jeg besked på vurdere hvilken kulturel betydning punkbevægelsen har for
England i dag, samt hvordan punkbevægelsen som identitetsmarkør har ændret sig siden
19770’erne. Jeg vil komme ind på, hvordan punkerne er i dag, om der overhovedet findes ”rigtige”
punkere tilbage, eller det er en uddød stil og hvordan punkmusikken er gået hen og blevet til mere,
end bare larmende støj.
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 3 af 24
Punkbevægelsen og punkmusikkens opståen
og udvikling i England i 1970’erne
I 1970’erne var England blevet til en stor sammensmeltning af subkulture. For eksempel var skin-
heads, teddy boys og rockere blandt andet en del af gadebilledet i London
1
. Heavy metal, glamrock,
disco, raggae, hardrock, progressiv rock, jazzrock og singer/songwriter dukkede op og blandede sig
med alle de eksisterende navne og kategorier i kampen om et større publikum
2
, men tiderne var
hårde for den engelske befolkning. Lige siden 60’erne, har det engelske samfund oplevet en stig-
ning i arbejdsløsheden og da oliekrisen i 1973 indtræffer, medfører det en yderligere nedgang af
erhvervslivet, og samfundsdebatterne var præget af bekymring over den lave økonomiske vækst i
Storbritannien sammenlignet med andre vesteuropæiske lande.
3
grund af det sociale kaos, er der
en generel følelse af fortvivlelse iblandt arbejderklassen og der begyndte at komme en voksende
gruppe af arbejderklassens unge, der følte sig undertrykt og svigtet af samfundet. Arbejdsløsheden
var stor, og deres chancer små. Tankerne bag det var, at hvis man ikke kommer fra en rig familie,
kunne man lige så godt give op, for man kunne ikke blive til noget her i livet. Det er på baggrund af
denne fortvivelse, at mange unge indser, at de må gøre noget for at bryde de rammer de er blevet
tildelt. De unge er ikke tilfredse med bare at være den arbejdende underklasse, de opfinder en
anden, alternativ underklasse - nemlig punk - som er et engelsk/amerikansk udtryk for en fornær-
melse til en anden person, såsom lorteunge, og som også er det englænderne kalder noget træ der er
forrådnet af svamp (punk wood)
4
. Med slagord som ”No future” vender punkerne sig derfor mod
det konservative England og forsøger med den nyoprettede subkultur, anarkisme,
5
at skabe en iden-
titet, der gør op med de fastlåste identiteter
6
. ”No future” er et slagudtryk, som blev opfundet af
underarbejderklassens punkerne i forbindelse med deres arbejdsløshed og følesen af undertrykkelse
af det engelske samfund. Uden håb, uden fremtid - hvorfor skulle man bruge lang tid og mange
penge på at få en lang og god uddannelse, hvis de alligevel ikke kunne komme en fremtid ud af det.
Punkerne startede med det visuelle udtryk, hvor det handlede om at skille sig ud fra mængden og
1
Sue Hubbard, Pretty Vacant, New Statesman, 2007
2
Per Reinholdt Nielsen Rebel & Remix s. 98
3
Den store Danske Storbritannien (Historie Periode fra 1945)
4
Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006
5
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Syndikalisme,_anarkisme_og_anarkosyndikalism
e/anarkisme
6
Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 4 af 24
vise deres rebelske side frem ud fra deres tøjstil. De brugte antimode som et udtryk for middelklas-
sens ambitioner. Det skulle være provokerende over for samfundet som muligt og det skulle vise
deres sortsyn og pessimisme, deres ligegyldig- og uduelighed frem, med farverige hanekamme og
spikes, i en masse kraftfulde, skrigende og i opmærksomhedsfangende pangfarver (f.eks. gul, rød,
grøn, blå, lilla, pink. Typisk flere af farverende én gang), tonsvis af øreringe op langs hele øret,
pierceringer i næsen, øjenbrynet og læben, store sikkerhedsnåle siddende igennem kinderne, hulle-
de, ødelagte, slidte bukser, metalkæder hængende rundt om halsen med store hængelåse i og fra
næsepiercingen og op til øret og lædertøj.
7
Malcom McLaren var en forretningsejer af en tøjbutik
sammen med sin partner Vivienne Westwood et hjørne ved 430 King's Road, London. Butikken
hed SEX og solgte sadomasochistisk fetich og bondage udklædning til parforhold der ville udforske
deres seksuelle lyster. McLaren tog på et besøg til New York, og der endte han til en koncert med
det amerikanske punkband, The New York Dolls, hvor fik aftalt med dem, at han ville skaffe deres
kostumer til deres sceneoptræden, som en slags manager. De nye kostumer vakte opsigt, men det
blev ikke en særlig stor succes og The New York Dolls skiltes kort tid efter. trods af at hans
handel med The New York Dolls var en fiasko og blev hurtigt droppet, så fik McLaren en stor inte-
resse inden for musikbranchen. McLaren mødte en lille flok unge musikkere, som altid stod
hjørnet bag ved hans butik, og han besluttede sig for at være manager for dem. Med en masse ud-
skiftninger af medlemmer i bandet, fik de endelig fat de det sidste medlem, John Lydon, som skulle
være bandets frontfigur under navnet Johnny Rotten. Navnet kom plads og det var The Sex Pi-
stols der kom ud af det, og det ville snart skabe en kæmpe ravage den britiske musikscene
8
. The
Sex Pistols var ikke nogle særlig dygtige musikkere, og de kunne faktisk ikke rigtig spille deres
instrument, men det var lige meget, for det var ikke det punkmusikken handlede om. Punkmusikken
handlede om at komme ud med et budskab. ”No Future”, DIY (Do It Yourself)
9
, vreden på det kon-
servative engelske samfund der forfordelte middelklassen, generelt alle de ting der gjorde under-
klassen følte sig som ”outsiderne”. Punkmusikken havde rødder i Rock n’ Rollen musikstilen
skulle være hård og barsk, korte beskidte numre uden soli, og kraftig guitarrock, akkorder,
vrængende sang, socialrealistiske tekster og provokerende sceneoptræden.
10
Indspilningerne lød
som om, de var indspillet under en enkel live-optagelse i studiet af en samling af amatører. Ekvi-
7
Det 20. Århundredes Mode 70’erne, s.22-24
8
http://da.wikipedia.org/wiki/Malcolm_McLaren
9
http://en.wikipedia.org/wiki/Do_it_yourself
10
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/punk
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 5 af 24
librisme
11
var bandlyst, og musikken skulle måtte ikke svinge i traditionel musikalske forstand, men
den skulle styrt af sted på monoton rytmik. Punkerne søgte væk fra komplekse sange og brugte ofte
blot tre eller fire akkorder. Teksterne var korte og enkelte og sangene dyrkede en amelodisk og
vrængende stil, og det lød mest af alt, som der bare blev råbt.
12
The Sex Pistols lavede en masse
mediestunts for at ud til folket med deres musik. Deres første koncert som The Sex Pistols, var
den 6. november 1975, hvor de spillede Saint Martin College. De optrådte i fuldt udstyr, som
hundehalsbånd, flænget tøj hæftet sammen med sikkerhedsnåle og læderjakker. De provokerede
med deres energiske sceneoptræden, druk scenen, en masse bandeord og spyttede tilskuerne
til koncerten. Koncerten blev afbrudt og de blev smidt ud, før de overhovedet nået tæt på slutningen
af sættet. Koncerten blev efterfulgt af flere shows andre colleges og kunstskoler rundt omkring i
London. I starten af 1976 begyndte The Sex Pistols at spille større spillesteder såsom 100 Club
og Nashville. The Sex Pistols begyndte at en større fanbasis, og der begyndte at dukke flere
punkbands op, som havde fået inspiration af The Sex Pistols. Bands som The Clash og The
Damned fik deres inspiration af The Sex Pistols og begyndte deres liveperformance som opvarm-
ningsbands for The Sex Pistols.
13
The Sex Pistols’ manager, McLaren, iscenesatte tit koncerter, som
provokerede meget, at det blev nød til at komme i pressen, og skandale efter skandale plus en
masse ballade mellem forsanger, Johnny Rotten og bassisten, Sid Vicious omkring Sids begyndelse
på et stofmisbrug, havde Rotten fået nok og skred midt under en koncert på deres USA tourné i star-
ten 1978, med hans ”famous last words” som lød Ever get the feeling you've been cheated? ”. Han
gik derefter af scenen, koncerten stoppede og The Sex Pistols var en lang pause. Rotten ville
ikke være med til det mere. Han mente, at knisten var tabt, og det var begyndt at blive for farligt,
med fans der kastede ting scenen, folk gik alt for meget amok hos publikummet og Vicious
stofmisbrug. Bandet har et par senere gange prøvet at blive genforenet, men det altid gået i vasken
og de tog pause fra hinanden igen. Sidst hørt fra The Sex Pistols var i 2007, hvor de spillede en
række genforeningskoncerter rundt i London, men de blev aldrig til et fast band igen, og der er nu
ikke et band under navnet The Sex Pistols ngere. McLaren udtaler senere hen årene, at han
kun skabte The Sex Pistols af den eneste grund som var markedsføring. Han skabte kun The Sex
Pistols for at kunne lge flere bukser
14
. Tidligere hen blev The Sex Pistols fyret fra deres plade-
selvskab, EMI hvor de fik deres forskud 40.000 pund. De skrev meget kort tid senere kontrakt
11
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ekvilibrisme
12
Per Reinholdt Nielsen - Rebel & Remix (2011) s. 147-148
13
http://punk.wikia.com/wiki/The_Sex_Pistols
14
Det 20. Århundredes mode 70’erne. S. 22
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 6 af 24
hos pladeselvskabet A&M, som også hurtigt fortrudte deres kontrakt med The Sex Pistols og gav
dem deres forskud 75.000 pund. McLaren vendte situationen til sin fordel ved at udtale til pres-
sen ”I keep walking in and out of offices being given cheques
15
”. Selv om The Sex Pistols gik fra
hinanden i de tidlige 78’er, var det ikke dog ikke enden punken. Bands som The Clash og The
Damned som jo havde deres debutkoncert sammen med The Sex Pistols forsatte med spille i mange
år efterfølgende. The Clash holdte helt indtil 1985, men pga. uenighed mellem lead guitari-
sten, Mick Jones, og forsangeren, Joe Strummer, som g i totterne på hinanden var skylden i ban-
det opløsning
16
. The Damned er stadig et aktuelt band i dag, som stadig spiller koncerter rundt i
verdenen. I forbindelse med der begyndte at blive dannet flere forskellige subkulturer efter punken,
har det haft en betydning af, at man finder færre punkere i dag. Punken gik hen og forsvandt længe-
re og længere væk i løbet af årene og i dag er det svært at finde det man måske ville kalde for en
ægte punker”. Punkerstilen kan stadig findes rundt omkring i verdenen, men en ”rigtig” punker med
de samme værdier og holdninger som en 70’er punker, kan godt være svær at finde.
15
Per Reinholdt Nielsen Rebel & Remix (2011) s. 150-151
16
http://da.wikipedia.org/wiki/The_Clash
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 7 af 24
The Sex Pistols - Anarchy In The UK
I min analyserende del vil jeg analysere to sange. Det første nummer er ”Anarchy In The U.K” som
er skrevet af alle The Sex Pistols medlemmer, Johnny Rotten, Paul Cook, Steven Jones og Glen
Matlock. ”Anarchy In The UK” var The Sex Pistols debut single og blev indspillet den 17. oktober
1976 hos EMI Music, som var et britisk multinationalt pladeselvskab, som placeret i det indre
London. Sangen blev indspillet, produceret og udgivet af Chris Thomas, Bill Price, Dave Goodman
og blev udgivet vinyl den 26. november 1976 plus en b-side med nummeret ”I Wanna Be Me”.
”Anarchy In The UK” kunne senere høres igen den 27. oktober 1977 deres eneste fuldlængde
studiealbum Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols”. Nummeret blev hurtigt populær og
røg med det samme op en 56. plads Rolling Stones magasinets List Of The 500 Greatest
Songs of All Time
17
.
”Anarchy in The UK” er et meget klassisk larmende nummer, som er meget typisk for punkgenren.
Der er en distorted guitar, som bare brager der ud ad på alle ottendedels slagene, imens bassen spil-
ler grundtonen alle fjerdedels slagene. Udover at bassen spiller grundtonen, tager han også
grundtonens oktav samtidig med grundtonen. Det giver en mere smadret, larmende og aggressiv
lyd, som punken var stor fan af. Trommerne kører i en meget standard rytme, Hi-hatten alle ot-
tendedels slagene og lilletrommen to- og fireslaget. Det eneste der skelner lidt ud fra standard-
rytmen er stortrommen der kører på alle ottendedels slagene, bortset fra to-og fireslaget. Ud over
stortrommen, er der også rigtig mange trommefills i nummeret som typisk kommer, når der sker en
ændring i nummeret. Alle de mange trommefills der bliver brugt i nummeret, er stort set det samme,
med nogle meget ændringer, hvis der overhovedet er ændringer. Det gør fillsne lidt kedelige, at
det samme fill bliver brugt igen og igen, men i punk handlede det ikke om at varier og vise hvad
man kan, men køre det simpelt, hårdt og godt. Trommefillsne kommer typisk på treslaget lige inden
en variation i nummeret, hvor der typisk kun enten bliver spillet 16. dele på én enkel tam, eller også
lilletrommen og dernæst én enkel tam. Ud over det bliver der også kun varieret imellem ganske
akkorder hele nummeret igen. Igennem hele nummeret bliver der kun benyttet ni forskellige ak-
korder. Der er seks akkorder, som kører igen igennem hele nummeret, som er de akkorder hele
nummeret er bygget op af: | G | F | Em | D | C | Dm |, senere henne ved takt 20, 21 og 22det giv-
17
http://en.wikipedia.org/wiki/Anarchy_in_the_U.K.
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 8 af 24
ne nodeark, bliver der bare smidt en lille syver Dm og Em, de bliver til | Dm7 | Em7 | Dm7 |,
for muligvis at skabe noget variation, da det er der
guitarsoloen lige er startet. Det er meget klassisk
punk at bruge akkorder. Normalt ser man kun
mellem tre til seks akkorder i et punknummer. Dog
er det rigtig sjældent, man hører en guitarsolo i et
punknummer. Man kan se de manglende fastefortegn at nummeret enten kører i C dur, eller i
Am, men da der ikke er en eneste Am akkord med i nummeret, og den slutter på C, vil jeg umiddel-
bart sige, at nummeret kører i C. Bortset fra det, kan man også se at næsten alle akkorderne passer
ind i C-durs skalaen, bortset lige fra D-duren og F#m. Ud over det skifter akkorderne meget
rundt på det der vil svare til at C’ets Dominant og Subdominant. Nummeret kører i 4/4 dele.
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 9 af 24
”Anarchy In The UK” er et nummer med en masser forskellige former og led, hvilket er meget ty-
pisk for The Sex Pistols i hvert fald, der skriver lange numre, med en masse korte former og led.
Normalt for punk er korte
sange, med led som bare
bliver genbrugt. Jeg har delt
nummeret op i et formske-
ma, for at vise hvilke for-
skellige led der befinder
sig i nummeret, og hvil-
ken funktion de har i for-
hold til nummeret. Da
nummeret var langt,
med mange forskellige
led i, blev jeg nød til at
vise det over tre forskelli-
ge skemaer. Men ud fra
disse skemaer, kan man
se hvordan nummeret er
blevet skruet sammen, i hvilke forskellige led, og hvor lang tid ét led varer. Man kan se, at The Sex
Pistols bruger meget korte stykker i deres numre, f.eks. introen og verset har kun en længde lige
omkring 15 sekunder, hvor et omkvæd f.eks. kun varer 6 sekunder. Jeg har valgt at kalde D stykket
for et mellemspil frem for en del af omkvædet, da der er en for stor variation, til jeg vil kalde det for
et omkvæd. Vokalen holder bare en lang tone, guitaren og bassen skifter akkorder, og trommerne
begynder at spille en lidt anden rytme, og laver store variationer, som at lave dobbelt lilletromme-
slag, mens han bruger noget der kunne lyde som en China bækken. 2 minutter og 30 sekunder sene-
re inde i nummeret, sker der en ændring i omkvædet lige efter den anden guitarsolo, hvor der bliver
sunget:
Or just another country /
Another council tenancy”
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 10 af 24
Det har den samme rytme som det “normale” omkvæd, guitaren og bassen spiller omkvædsakkor-
derne og trommerne er de samme som i de forrige omkvæd. Derfor har jeg bare valgt at kalde det
for et omkvæd på trods af den lille ændring af sangens tekst.
Nummerets sang ligger meget monotomt og ikke særlig varierende igennem hele nummeret. Han
benytter sig faktisk kun af et par enkelte toner at synge i, heriblandt h, c og d og så et par gangske få
gange rammer han ned på et a, eller op på et e og f. Ellers kører sangen meget monotomt på c og h,
som typisk er kvinten for den akkord der bliver spillet. Det var meget typisk for punkgenren, at der
blev sunget meget monotomt, for typisk
kunne forsangeren aldrig rigtig synge, varie-
rede de sangens toner meget lidt og begræn-
sede det til typisk kun det nemmeste
Ambitussen i sangen ligger i et interval af en
forstørret kvint, hvilket ikke er særlig meget,
hvis man tager andre sange og genre i be-
tragtning, men inden for punkgenren er det
meget normalt, at der ikke er meget variation i vokalen, da det ikke handlede om at være en særlig
dygtig musikker. Sangens laveste tone er et a, og den højeste er et f.
The Clash - London Calling
Det andet nummer jeg gerne vil analysere er ”London Calling” med bandet The Clash. ”London
Calling” er skrevet af Joe Strummer, som var bandets lead sanger og rytme guitarist og af Mick
Jones, som var lead guitarist og korsanger. Nummeret blev optaget fra august til september 1979 og
blev udgivet som en single den 7. december 1979 af Wessex Sound Studios
18
, med b-siden Armagi-
deon Time. Blot en uge senere efter singlens udgivelse, udgav The Clash, den 14. december 1979
18
http://en.wikipedia.org/wiki/London_Calling_%28song%29
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 11 af 24
deres tredje fuldlængde studiealbum, som gik under samme navn som singlen, ”London Calling”.
Pladen blev indspillet og produceret hos Wessex Sound Studios igen, med hjælp fra bandets egen
Mick Jones. Hele pladen omhandler generelt London, men selve nummeret ”London Calling” er
skrevet ud fra den atomreaktornedsmeltning der skete i Pennsylvania i marts måned 1979.
19
London Callinger til dels et meget atypisk punknummer. Det er ikke et nært
larmende nummer, som mange andre punknumre. Guitaren brager ikke bare derud
ad, skruet fuldt op for distortionen. Der er kun en smule distortion, som mere kunne
minde om noget overdrive og der bliver kun spillet ét enkelt akkordanslag alle
fjerdedelsslagene. Bassen minder mere om reggae end den minder om punk, den måde basgan-
gen leger rundt akkordtoner, og den heller ikke bare brager af sted. I f.eks. ”Anarchy In The
UK”, så spiller bassen kun grundtoner alle fjerdelsslagene, nogle gange også alle ottendedelssla-
gene igennem hele nummeret, plus
han smider lige grundtonens oktav
oveni, for at det skal lyde mere
aggressivt. Men i ”London Calling” spiller den noget lidt mere teknisk, hvor der ikke kun blive
spillet grundtoner. Det her udklip er fra versets begyndelse, hvor guitaren spiller Em. Bassen starter
grundtonen e, og tager kvinten til e, som er et h og går efterfulgt ned et a. Denne her
slags bas er sjældent set i punk, da det er alt for groovy og teknisk og rer måske mere hjemme
over i reggaegenren. Hvis man kigger akkordbruget i dette nummer, er der også ganske
akkorder, som går meget igen igennem hele nummeret, hvilket er meget typisk inden for punkgen-
ren. Igennem hele nummeret bliver der spillet fem forskellige akkorder i alt. Fre af dem bliver brugt
ofte, mens én af akkorderne hører man kun ganske gange igennem hele nummerets spilletid. Ak-
korderne som nummeret er blevet bygget op ad, og som går igennem hele nummeret er | Em |
Fmaj9 | G | Em/G |. Senere henne i nummeret ved takt 22, 24, 26 og 28 hører man også en | D |.
”London Calling” bliver enten spillet i G-dur eller E-mol, da der kun er ét fastfortegn. Men ud fra
de mange E-moler der bliver spillet i løbet af hele nummeret, og at det starter og slutter en E-
mol, vil jeg gå ud fra, at sangen kører i Em. Nummeret kører i 4/4 dele.
Ellers kan man se at akkordvalget hænger ret godt sammen med Em-skalaen. Akkorder rer skif-
tevis tonika, tonikaparallellen og det syvende trin. Man kan sige, at den eneste akkord der ligger
19
http://en.wikipedia.org/wiki/London_Calling#Music_and_lyrics
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 12 af 24
ude for skalaen er | Fmaj9 |, da der jo er fastfortegn med f, så det automatisk bliver til et fis. Men ud
over det, så bliver Em skalaens første, tredje, syvende og en fremmedakkord spillet.
”London Calling” er et langt nummer med lange, men led. I modsætningen til ”Anarchy In The
UK” der har korte, men rigtig mange led der går igen og igen, har ”London Calling” ganske
led, men som bare bliver spillet i rigtig lang tid. Jeg har også delt det her nummer op i et formske-
ma, man kan se mere nøjagtigt, hvordan nummeret er struktureret og skruet sammen. Nummeret
har jeg delt op i syv forskellige led, og 11 led i alt. Man kan se, at i dette nummer bruger The Clash
få, men lange led, som går igennem nummeret igen. Stort set hvert led varer alt imellem 10 og 30
sekunder, hvilket er ret lang tid, i forhold til The Sex Pistols der typisk kun havde led 10-15 se-
kunder, og til tider endda kun seks sekunder.
Introen starter med guitaren spiller alle fjerdedelsslagene og trommerne bare kører en standard-
rytme med hi-hatten på alle fireslagene, stortrommen ét og tre og lilletrommen to og fire.
Introen starter bare med guitaren og trommerne alene lige indtil introens takt fire på alle sidste fjer-
dedelsslag, hvor bassen bryder ind, og starter så med sin raggae-lignede basfigur på den femte takt i
introen. Trommerne markerer et formskift ved at lave et simpelt fill lilletrommen, ved at slå i 16
dele i hele den sidste takt inden verset. Verset starter og bassen og guitaren begynder at spille en
anden måde. I de rste otte takter i verset slår guitaren akkorderne an kun off-beat rytmen, som
er to og fire slaget, hvilket også hører mere hjemme i raggaegenren, i mens bassen spiller en ny
rytme, men beholder stadig sin raggae-feelingen og spiller rundt i akkordtonerne. De sidste otte
takter af verset, begynder guitaren at spille som i introen på alle fjerdelsslagene. Der er ikke no-
gen form for optakt eller trommefill til omkvædet, de kører bare direkte ind i omkvædet. I omkvæ-
det holder bassen den samme figur som i verset, hvor derimod guitaren og trommerne spiller en
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 13 af 24
smule anerledes. Guitaren spiller også en akkord nu på to og to-og slaget og laver et lille akkordsli-
de ned ad guitaren, i mens trommerne markerer det en crashbækken og stortrommen. Generelt i
nummeret bliver der ikke brugt specielt mange fills til at markere et formskift, som der ellers plejer
at være mange af i andre punknumre. Musikken falder bare stille og diskret ind til et omkvæd f.eks.
Ellers kan man høre det sangen, at den bliver mere aggressiv og der bliver til tider råbt lidt, jo
længere ind man kommer i nummeret. I omkvædets slutning er der heller ikke nogle trommefills,
som man ellers ville høre mange andre steder, men derimod bliver der brugt det der kaldes ”gang
vocals”
20
til sidst i omkvædet, hvor der bliver sunget/råbt ”But I – I LIVE BY THE RIVER”. ”Gang
vocals” var også en ny ting at høre i musik, nu er det tit hørt i mange sange, typisk ovre i den hårde-
re ende af rock. Jeg har valgt at kalde stykket efter det andet omkvæd for D, et mellemspil, da det
egentligt er versguitaren og bassen der bliver spillet, men trommerne breaker og laver kun fills. Der
er ingen rigtig sang på, men kun nogle en masse uhyggelige skrig. Fordi der er stor en forskel
omkring trommerne og sangen, har jeg besluttet, at det ikke vil betegnes for et vers. Stykket der
kommer efter mellemstykket (D), har jeg valgt at kalde for en solo, da der er høje igennem træn-
gende lyde fra guitarstrenge, som man har alt fokusset på, så det kan betragtes som en form for gui-
tarsolo. Fra 2:37 til 2:51 er der et mellemspil, jeg har valgt at kalde for A’, da det er næsten identisk
til introen; samme trommer, samme basgang og samme guitarrytme. Den eneste forskel der er, er, at
man kan høre nogle skrig og råb. Så med den eneste lille ændring, synes jeg godt at man kan sige, at
det er introen om igen, bare med en lille tilføjelse, som så kommer til at hedde A’. Outroen kommer
direkte efter et vers, hvor der igen ikke bliver lagt op til en formændring, man opdager faktisk
ikke rigtigt at det ikke er et omkvæd længere, da de lyder meget som hinanden. Til sidst i nummeret
kan man høre nogle bip lyde; tre korte, tre lange og tre korte. Det danner til sammen et SOS signal
på morsekode, som så betyder, at hele nummeret slutter af i et nødråb.
Vokalmæssigt er nummeret til dels meget typisk for punk, men også til dels atypisk for punk. Som i
de fleste andre punknumre, bliver sangen sunget meget monotomt og bevæger sig kun over gan-
ske toner. I ”London Cal-
ling” bliver der hovedsageligt
kun sunget i kvinter til den ak-
kord der bliver spillet, ligesom i
”Anarchy In The UK”. Man
20
http://da.urbandictionary.com/define.php?term=Gang+Vocals
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 14 af 24
kan se verset her, at der bliver sunget et h, som er kvinten til Em, hele takten ud. Da næste
akkord kommer på, som er en Fmaj9, så rykker sangen bare en halv tone op til et c, som er kvin-
ten til en F, og forsætter sangen sådan ud resten af takten til der bliver skiftet en akkord igen. I
takt otte mit udleveret nodepapir, bliver der spillet en G-dur akkord, men der bliver sangen
bare monotot på h’et, da et h som er e’ets kvint, men også er et g’s dur terts. Han kunne have rykket
op d’et, som ville være kvinten til g’et, men det ligger meget standard inden for punkgenren,
at forsangeren ikke behøver være teknisk dygtig og synge rundt i en masse forskellige toner og le-
detoner osv., han skal bare synge og komme ud med et budskab. derfor prøver de bare at holde
det simpelt som muligt. Ambitussen i ”London Calling” er et interval som går fra e til d, som
er en lille septim, hvilket egentligt er et ret højt spring for en punksanger. Det viser også lidt det
atypiske ved The Clashs måde at synge på. De råber ikke bare, som alle de andre punkbands gør og
han kan faktisk godt synge sådan nogenlunde.
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 15 af 24
Anarchy in the UK lyrik
I am an antichrist
And I am an anarchist
Don't know what I want
But I know how to get it
I wanna destroy the passerby
'Cause I wanna be Anarchy
No dog's body.
Anarchy for the U.K.
It's coming sometime and maybe.
I give a wrong time stop a traffic line.
Your future dream is a shopping scheme.
'Cause I
I wanna be Anarchy
In this city.
How many ways to get what you want
I use the best
I use the rest.
I use the enemy,
I use anarchy.
'Cause I wanna be Anarchy.
It's the only way to be.
Is this the M.P.L.A., or
Is this the U.D.A. or
Is this the I.R.A.?
I thought it was the U.K.
Or just another country
Another council tenancy
I wanna be Anarchy.
And I wanna be Anarchy.
Oh what a name!
And I wanna be Anarchist
Get pissed
Destroy!
”Anarchy In The UK” er nok The Sex Pistols’ mest kendte sang, om som nævnt tidligere, så var det
deres første single til at blive udgivet, men den kom senere med igen på deres studie album Never
Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols”. Sangen er skrevet af alle medlemmerne fra The Sex
Pistols. Hovedsageligt handler Anarchy In The UK” om Rottens irritation og vrede det en-
gelske samfund. Det er en aggressiv sang, som handler om at ædelægge ting, for at få hvad han ger-
ne vil have. Første vers starter ud med sætningen ”I am an antichrist”, som betyder, at han er an-
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 16 af 24
ti-kristen. Anti-kristen er en der hylder Satan frem for gud, også kaldt satanist
21
. Det er faktisk en
trosretning, som går under navnet satanisme, og hvis man kigger nærmere det, kan man se det
som ”Satan-is-me” Satan er mig. Og som de fleste nok ved, er Satan ond og ond hele vejen
igennem, han er en tyran, som kun vil folk det værste, som ikke er bange for at ødelægge eller slå
ihjel. The Sex Pistols og Johnny Rotten var skam heller ikke bange for at ødelægge ting, I wanna
destroy the passerby” de vil altså destruere forbipasserende, for at fat i hvad de ville have de
er onde som Satan. Problemet er at de ikke ved helt præcist, hvad det er de gerne vil have, men de
ved kun hvordan de skal fat det det skal være provokerende, voldig og rebelske. De skal altså
være en slags Satan over for samfundet, og ikke en ”dog’s body”. En ”dog’s body” er et engelsk
slangudtryk, for en person der gør alle de kedelige og besværlige ting, som andre ikke har lyst til at
gøre.
22
De vil altså ikke være underarbejderklassen længere, og følge samfundets normer og regler,
men derimod skabe deres egne i form af deres anarki. The Sex Pistols udtrykker i sangen, at de er
rimelig sikre på, at der kommer et anarki til England på et tidspunkt, og måske I give a wrong time
stop a traffic line. Rotten vil altså skabe kaos, hvis det er nødvendigt for anarkiet skal komme. I
give a wrong time stop a traffic line. er en reference til den travle hverdag hvor folk holder i
kæmpe lange køer. Hvis man vil er det nemt, at skabe en masse ballade i trafikken, og også endda
ulykker, bare ved at trykke bremsen hårdt, og bilen bag dig ikke er helt opmærksom det,
kører de op i hinanden. Så Rotten vil gerne forskylle ulykker for at anarkiet. Your future dream
is a shopping scheme”, der kommer punkens pessimistiske holdninger til udtryk. Da der var stor
en arbejdsløshed i England i 70’erne, var der ifølge Rotten ikke andre steder at arbejde end i ind-
købscentre (Scheme mall), derfor var den eneste fremtid man havde var i et indkøbscenter. Rotten
mener, at der er mange måder at anarki på, men hans metode er den bedste måde. Rotten vil fak-
tisk slet ikke være anarkist, en tilhænger af noget, han vil ramme niveauet højere og faktisk være
anarkiet som et begreb, ”I wanna be anarchy”. I use the best / I use the rest / I use the Enemy”
han bruger altså resten, det vil sige, han bruger alle de andre punkere til at danne deres veje sammen
op til et anarkistisk samfund med hjælp fra fjenden, som er politiet og medierne. Den bedste måde
at opmærksomhed på, er ved at lave mediestunts som f.eks. ved at bande offentligt TV eller
radio, politianholdelser, og absurd iscenesat optræden, som The Sex Pistols nærmest var mestre i at
gøre. Dårlig opmærksomhed er stadig opmærksomhed. De ville bruge medierne til at spredt ryg-
21
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Overtro,_heksev%C3%A6sen_og_sat
anisme/satanisme
22
http://dictionary.cambridge.org/dictionary/british/dogsbody
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 17 af 24
tet om deres pessimistiske syn samfundet, og den måde lokket flere med punkbølgen.
Rotten spørger i teksten om det her er M.P.L.A
23
, U.D.A
24
eller I.R.A, som er oprørsbevægelse
henholdsvis i Angola, Nordirland og Irland som kæmpede for at deres frihed. I.R.A kæmpede
mod det britiske herredømme for at blive en selvstændig nation.
25
Rotten vil gerne være ligesom
dem. Han vil kæmpe mod systemet som i en oprørsbevægelse for at den frihed, han syntes pun-
kerne fortjente. Men det er jo ”the U.K” altså det monarkistiske The United Kingdom, som om det
var et slags statsejet socialt boligbyggeri. Rotten bruger udtryk som ”Get Pissed / Destroy!” til
sidst i nummeret, og det er med betydning for, at han vil drikke sig hamrende fuld og ødelægge
ting.
Man kan sige, at ud fra denne her tekst er den meget typisk punk. Det er en simpel tekst, med en
masse gentagelse. Sætninger som ”I wanna be an anarchist / I wanna be anarchy” er noget der går
igen og igen igennem hele nummeret, da det også er Rottens hovedbudskab i nummeret. Han vil
have anarki i samfundet, han vil være selve anarkismen, da han mener det er den eneste vej frem.
Sætningen som ”I don’t know what I want / but I know how to get it” er et meget klassisk punkcitat,
med at de ikke helt præcist ved, hvad de vil have, ud over anarki. De vil bare have tingene skal være
anerledes over for arbejderklassen, og de tror, at den eneste måde de kan det på, er ved at blive
punkere at være provokerende over for samfundet. Rotten synger også, at han vil smadre forbi-
passerende, hvilket ikke er punkagtigt. Punkerne var som regel nogle meget fredelige personer,
som prøvede vidt muligt at undvold og ikke gjorde civile noget ondt, men de var villige til at
støtte revolutionære idéer til at ændre samfundet til det bedre. ”Your future dream is a shopping
scheme” refererer til punkernes slagudtryk ”No future”, som ligesom var hele fundamentet til
punkbevægelsen. Meget typisk punk at være så pessimistisk, at det tror, de slet ikke har nogen form
for fremtid i noget som helst. Det virker lidt Rotten, som om han slet ikke er en traditionel pun-
ker, som han ellers gerne vil udtrykke, at han er. Det virker lidt hans lyrik, ”Get pissed / De-
stroy”, at han bare gerne vil drikke sig hamrende fuld og ødelægge ting, og så bruge punken som en
slags ”undskyldning” da det bare lyder godt at sige, han er punker, ”Oh what a name!”.
23
http://en.wikipedia.org/wiki/MPLA
24
http://en.wikipedia.org/wiki/Ulster_Defence_Association
25
http://da.wikipedia.org/wiki/IRA
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 18 af 24
London Calling lyrik
London calling to the faraway towns
Now war is declared and battle come down
London calling to the underworld
Come out of the cupboard, you boys and girls
London calling now don't look to us
Phony Beatlemania has bitten the dust
London calling see we ain't got no swing
'Cept for the ring of that truncheon thing
The ice age is coming, the sun is zooming in
Meltdown expected and the wheat is growing
thin
Engines stop running but I have no fear
London is drowning and I live by the river
London calling to the imitation zone
Forget it, brother, you can go it alone
London calling upon the zombies of death
Quit holding out and draw another breath
London calling and I don't wanna shout
But when we were talking I saw you nodding
out
London calling see we ain't got no highs
Except for that one with the yellowy eyes
The ice age is coming, the sun is zooming in
Engines stop running and the wheat is grow-
ing thin
A nuclear error but I have no fear
London is drowning and I, I live by the river
Now get this
London calling yes I was there too
An' you know what they said? Well some of it
was true
London calling at the top of the dial
And after all this, won't you give me a smile?
I never felt so much a'like a'like a'like
Som nævnt tidligere,er ”London Calling” skrevet ud fra den atomreaktornedsmeltning der skete
i Pennsylvania i marts måned 1979. Hele sangen handler generelt om Joe Strummers frygt for hvad
der skal ske med London under daværende tidspunkt. ”London Calling” strofen er en reference fra
2. verdenskrig, som London brugte til at identificere sig selv med over f.eks. radiostationer, ”This is
London Calling” lød citatet fra 2. verdenskrig. ”London calling to the faraway towns. / Now war is
declared and battle come down” det er et nødhjælpsråb til andre byer, da han mener, at London
ikke kan klare sig selv, da denne atomkrig er ved at ramme Londons gader og det kunne være enden
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 19 af 24
hele London, ”A nuclear error”. ”London Calling to the underworld”, kan analyseres som to
forskellige ting. Enten refererer Strummer til dødsriget, hvor han beder de døde om deres hjælp,
da de allerede er døde én gang, og derfor måske eventuelt kan klare mere end hvad et dødeligt men-
neske kan, og de har ikke et liv at frygte for, da de allerede er døde én gang før. Ellers refere-
rer han til Londons underklasse, altså arbejderklassen, som egentligt også er de ”døde” for samfun-
det. ”Come out of the cupboard, you boys and girls” må så betyde, at de ikke skal gemme sig mere.
De skal komme ud ad skabet, og vise samfundet hvad de kan, for til sammen er de stærkere og godt
ville kunne forhindre Londons udryddelse. Strummers frygt for bandets fremtid, kommer til udtryk i
”London calling now don't look to us / Phony Beatlemania has bitten the dust”, da de kæmpede
med høj gæld, store skænderier med pladeselvskabet om, hvorvidt ”London Calling” skulle være et
single- eller dobbeltalbum og om de overhovedet ville kunne forsætte med at spille, da punkmusik-
ken småt var på vej ned i sin afgrund i 1979, som lige i takt med singlens udgivelse. Strum-
mers frygt for politiets voldelig forsøg på at få magt, og deres voldsomme brug af deres hårde kneb-
ler, kommer også til udtryk i sangen, da han siger ” London calling see we ain't got no swing / 'Cept
for the ring of that truncheon thing”. Hele omkvædets tekst handler om alle de her ting, der nu
kunne ske for London, men at Strummer faktisk egentligt ikke er bange for det, da solen kommer
tættere jorden, det hele bliver varmere, isen nordpå smelter og oversvømmer floden, som vil
lægge hele London under oversvømmelse, og da han bor lige ved siden af floden, ville han være én
af de første til at drukne ihjel, ”A nuclear error but I have no fear / Cause London is drowning, and
I live by the river”. I dette tilfælde synger han om Thames floden, som flyder igennem hele
Sydengland og er den største flod i hele England.
26
”London calling to the imitation zone / Forget
it, brother, you can go it alone” kunne være en reference til de engelske borgere, som opfører sig
som en slags slaver over for samfundet. De imiterer hvad samfundet ”beder dem om” og de følger
bare med bølgen, og gør som der bliver sagt, men det vil Strummer ikke være med til. Han vil ikke
være en samfundsslave og da han ved, at han snart skal drukne pga. Thames flodens oversvømmel-
se. ”London calling upon the zombies of death” er nok bare en gentagelse af, at han vil søge om
hjælp hos de døde i underverdenen. ”London calling and I don't wanna shout / But when we were
talking I saw you nodding out” er en reference til, at Strummer vil have folk skal være opmærk-
somme de ting der kommer til at ske for London nu, men de skal behandle dem uden aggressiv
metoder. Referencen er også tildelt til dem der tager de hårde stoffer. London calling see we ain't
got no highs /Except for that one with the yellowy eyes er også en reference til dem der tog hårde
26
http://en.wikipedia.org/wiki/River_Thames
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 20 af 24
stoffer. Punkerne bevægede sig generelt ikke ud i hårde stoffer, og de ville også have at andre tog
afstand til det. Han siger, at de ikke tager ”highs”, altså det der gør dem høje, det eneste de tager er
det som giver dem give øjne, som er en slags ”painkillers”
27
. Nodding outer et engelsk udtryk
for virkningen af at passere ind og ud af bevidsthed, når nogen tager nok, eller for meget depressivt
klasse lægemidler
28
, så som heroin f.eks.
Man kan sige, at denne her tekst er ikke typisk punk, som ”Anarchy In The UK” f.eks. er. Nor-
malt ville punkteksterne handle om, hvorvidt det var et skod samfund og al den anarki, som de nu så
gerne vil have, men denne her tekst handler mere om et slags mareridt om alle de forfærdelige ting
der kunne ske for London. Den handler primært om angst og paranoia, som begge er to meget dy-
stre ting. Til allersidst i sangen kommer der også nogle biplyde, som danner et SOS signal mor-
sekode der viser, at det er et nødråb. SOS brugte London også under anden verdenskrig, hvis f.eks.
deres fly styrtede ned, London Calling. SOS. SOS” kunne der f.eks. blive sagt over radioerne. Der
bliver også inddraget paralleller i sangteksten. I omkvædet synger Strummer ”The ice age is com-
ming / the sun is zooming in / Meltdown expected and the wheat is growing thin”, hvilket ifølge min
subjektive mening, er et ganske flot stykke lyrik og ikke særlig punkagtig. ”The ice age is comming
/ the sun is zooming in / Meltdown expecteder en modsætning af hinanden den må, at hvis so-
len zoomer ind, altså kommer tættere jorden, det betyde at det bliver varmere, men der er
også ved at komme en istid, det må betyde, at vejret er blevet koldere og det bliver koldt nok til
at det kan danne en hel ny istid. Samtid vil der også ske en nedsmeltning, trods af den nye
istid er ved at komme. Det kan anses som ment i den forstand, at det hele bare er ét stort kaos, et
ragnarok, hvor der intet der hænger sammen mere længere og verdenen er ved at gå under. Ting der
ikke burde kunne lade sig gør, kan åbenbart godt lade sig gøre alligevel. The wheat is growing
thin” kan være en reference til arbejderklassen. Hvedekorene vokser sig tyndere, det betyder, at
der kommer mangel mad, og er det arbejderklassen, der vil stå for skud og være det svageste
led i fødekæden. Denne her sangtekst er lidt for godt og filosofisk skrevet taget betragtning af, at
det er punk. Normalt i punk finder man ikke sådan nogle parallelle veninder, men derimod finder en
tit ting der ikke altid høre mening, da sangskriveren bare skulle finde på et ord der rimmede og lød
godt.
Hvis man kigger på teksten fra et helt andet perspektiv, kan man også forstå det som om at hele det
her mareridt, bare er samfundet.
27
http://en.wikipedia.org/wiki/Oxycodone/paracetamol
28
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=nodding+out
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 21 af 24
Hvilken kulturel betydning har punkbevægel-
sen haft for England i dag?
I dag er det lige ved at være 37 år siden, at The Sex Pistols stoppede med at være et aktuelt band,
men musikken har jo ledt videre igennem andre bands. Mange punkbands som The Clash og The
Damned forsatte med at spille i mange år efterfølgende og The Damned turnerer stadig rundt og
spiller koncerter i dag. Efter The Clashs opløsning, forsatte to af dem Bassisten Paul Simonon og
guitaristen Mick Jones stadig med at lave musik. De har begge bl.a. lavet musik og touret med det
succesfulde, alternative rockband ”Gorrilaz” igennem de seneste år. Men her spiller de ikke længere
punk og skriver ikke hovedparten, af deres egne musikalske dele. De fungerer snarere som stand
in’s for andre musikere, i et musikstykke som for hovedparten, er komponeret af andre musikere.
De er ikke ngere del af en aggressiv modekultur, der hvileløst skriger efter en mening med tilvæ-
relsen. Selv deres politiske idealer og mærkesager er borte. Man kan sige, at punkbevægelsen har
været meget til at skabe en mere kulturel udvikling, ikke kun i England, men hele verdenen rundt.
Efter punkbevægelsen er der blevet dannet en masse forskellige subkulturer, som minder en del om
punken. Subkulturer som f.eks. goth
29
og emo
30
afstammer fra punken, minder om det, men har ikke
de samme værdier, som punken havde. Rent visuelt minder emo, goth og punk ret meget om hinan-
den i den forstand med det ødelagte tøj, farvet hår, makeup og mange re musik i samme genre
som punk. Men hvad blev der egentligt af punken? Der er kommet en lang række diskussioner
igennem mange år, hvorvidt ”punk is dead” og ”punk is not dead”. Denne diskussion hører man
typisk i blandt de andre punk-subkulturer, goth og emo, hvorvidt om punken er død eller om den
stadig lever. For omkring 6-7 år siden, var jeg også inde i miljøet med goth og emoer, og dengang
diskuterede man meget om hvor vidt punken stadig levede. Diskussionen havde været der længe før
jeg kom ind i det, og jeg hører den stadig i dag til tider. Man kan sige, at det der vil kendetegne det
”originale” punk, er muligvis dødt. De punkere som stadig lever i dag, lever også sjældent stadig
som punkere. De fik enten arbejde eller uddannelser og blev til ”ordentlige” samfundsborgere, eller
også opdagede de bare, at kampen for det anarkistiske samfund bare var tabt, og det ikke rigtig var
en aktuel mulighed, at et anarkistisk samfund. Det ville dog ikke undre mig, hvis man stadig
29
http://en.wikipedia.org/wiki/Goth_subculture
30
http://en.wikipedia.org/wiki/Emo
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 22 af 24
kunne finde et par enkelte punkere (hovedsageligt i England), som muligvis er gamle 70’ere punke-
re, som bare holdt ved, eller om det er nyere punkere, som bare levede efter de gamle 70’ere punk-
værdier og normer, men ud over det er punken nok gået mere hen og blevet til noget mere visuel
stil, hvor de bare handler om at have punkstilen, fremfor at kæmpe for det anarkistiske samfund,
som de gerne ville have. De fleste punkere i dag render rundt iført smadret mørkt tøj, læderjakker,
farverigt r og har piercinger overalt, men ikke tænker hvordan samfundet behandler arbejder-
klassen. De ”originale” punkere var jo nogle meget fredelige typer, der ikke støttede vold eller ind-
tagelse af hårde stoffer. De havde et problem med samfundets værdier, og vil gerne lave en ændring
det. De punkere man typisk ser i dag, er mere bare folk der bruger det som en identitetsmarkør,
på at personen ikke har det godt. Typisk har de et problem med hvordan tingene foregår i det priva-
te, såsom i hjemmet. De fleste føler sig muligvis uretfærdigt behandlet over for deres forældre og
derfor så vælger, at klæde sig meget provokerende med alle de ting som kendetegnede punksti-
len, for at protestere over for sine forældre. Om den ”rigtige” punk er død eller ej, er ikke til at kun-
ne sige. Det afhænger af ens egne meninger og holdninger, hvad punk egentligt var for en selv og
hvilken synsvinkel man har på det. Man vil nok aldrig få en rigtig kunne få bekræftet om den er død
eller ej, men er det også overhovedet nødvendigt? Det mener jeg ikke, at det er.
Rent musikalsk, kan man se en frigørelse. Det var mere revolutionært og punken pustede nyt liv i
flere genrer som f.eks. i rocken. Punken ændrede musik industrien som en sideeffekt, for bands så-
som The Sex Pistols viste, at man ikke nødvendigvis behøvede, at være et musikalsk mestertalent
eller lyde som alle andre, for at kunne være musiker. Det var budskabet i musikken som talte. Selve
punkmusikken døde aldrig, som man kan sige at punkstilen gjorde. Mange punkbands er blevet
dannet efterfølgende og nogen af dem, er nået helt til tops, eksempelvis det amerikanske band
Green Day. Green Day spiller en slags form for soft-punk, hvor det hele er meget simpelt, der bliver
spillet akkorder der bliver spillet og kan forsangeren, Billy Joe, ikke synge. De brød igennem
og alle kender Green Day, både gamle som unge, trods af deres ødelagte tøj, lidt larmende lyd,
og deres farvet hår og deres makeup. Man kan stadig se flere punkbands rundt omkring i verdenen,
der kører meget de gamle punkmusiske kendetegn, f.eks. det engelske band 4ft Fingers. De be-
gyndte deres karriere i 1996 og spiller stadig sammen i dag
31
. Deres musik er i et hurtigt tempo,
distortede guitarer, akkorder, og en slags råb som sang. Punkmusikken forsat, og vil nok forsætte
i mange år endnu, da man altid kan finde mange folk, som syntes at punkmusik er rigtig fedt, og
derfor stifter et band og holder punkmusikken i live.
31
http://en.wikipedia.org/wiki/4ft_Fingers
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 23 af 24
Konklusion
Ud fra overstående opgave kan jeg konkludere, at punkbevægelsen har været en kæmpe del af Eng-
lands historie, og har været med til at gøre England til det de er i dag. Det har været noget af en rut-
chebanetur som punken har været igennem, men alt i alt har det været en revolutionær periode der
har været med til at skabt en helt ny kultur og en masse forskellige subkulture. Den originale punk-
musik var en kort fornøjelse, men den var med til at skabe helt musikgenre og nye ansigter mu-
sikscenen. Musikken var enkel, teksterne var simple og samfundskritiske, bandsne var rebelske,
fansne var vilde. Om man kan lide det eller ej, man selvom, men man kan ikke komme uden
om, at punkbevægelsen har været noget stort og revolutionært for den engelske kultur og den engel-
ske musikscene. The Sex Pistols var starten noget nyt og The Clash var et friskt pust, en dø-
ende genre. De fungerede som en bro fra en musikalsk tidsperiode, til den næste og var blandt de
sidste store punk bands fra deres æra. Punk bevægelsen havde måske ikke den store politiske effekt
og hovedparten af dem døde i en ung alder, eller voksede op og tilpassede sig samfundets stereoty-
per. Mens de levede fik de dog gjort op med forbruger samfundet, frigjort musikindustrien, pavet
vejen for fremtidige generationer inden for individualitet, formbarhed og refleksivitet og havde
dermed en massiv kulturel effekt hele verden. om punkerne lever stadig eller om det er et
uddødt fænomen vides ikke, men deres arv har levet videre og kan stadig ses den dag i dag.
[navn fjernet] – 3.f Albertslund Gymnasium & HF
Side 24 af 24
Litteraturliste
Bøger:
Per Reinholdt Nielsen Rebel & Remix, Rockens historie (2011)
DK publishing Punk! The Whole Story (2006)
Ukendt forfatter Det 20. Århundredes Mode 70’erne (2005)
Johannes Andersen Rocken Ruller og Raller (1997)
Jon Savage England’s Dreaming (1991)
Internetsider:
www.en.wikipedia.org
www.dk.wikipedia.org
www.punk.wikia.com
www.genius.com
www.urbandictionary.com
www.denstoredanske.dk
www.musikipedia.dk
Internetartikler:
http://www.newstatesman.com/arts-and-culture/2007/06/punk-art-1970s-sexual-capture (besøgt
den. 10/12-2014)
http://www.rollingstone.com/music/news/a-report-on-the-sex-pistols-(besøgt den 6/12-
2014)
Film:
The Filth And The Fury (1980)