Anne Boleyn ikke kun var en ny chance for at sikre Tudor-slægten tronarven. Henriks
berømte breve til Anne omhandlede hans følelser og intime anliggender. Den hengivenhed
Henrik udtrykker over for Anne i sine breve, anses som meget usædvanlig for ham, da han
ellers fandt det at skrive breve som en sur pligt.
10
I 1533 var Anne Boleyn blevet gravid og
Henrik lod sig derfor i al hast og hemmelighed vie til Anne, da han frygtede at barnet (som
forhåbentlig skulle vise sig at være en dreng) ville blive erklæret for at være illegitim arving
til tronen. Det hastede nu endnu mere end før, at få annulleret Cathrine og Henriks ægteskab.
Et yderligere argument til ønsket om skilsmisse var blandt andet, at alliancen mellem Spanien
og England ikke længere var så tiltalende. Den spanske monark kejser Karl d. 5. var nevø til
Cathrine; grundet deres familiebånd ville Spanien naturligvis prøve at påvirke paven i Rom
om ikke at godkende en annulleringen af ægteskabet, der på dette tidspunkt havde varet i 16
år. Kongen måtte derudover også overveje den indenrigspolitiske situation. Cathrine, den
nuværende Dronning, var nemlig særdeles populær blandt den engelske befolkning.
11
Kongen og hans rådgivere hævdede som sagt, at den pavelige dispensation, givet af pave Julis
d. 2., havde forårsaget denne barnløshed hos Catharina, eller i hvert fald manglen på sønner.
Hvis dispensationen aldrig havde fundet sted, var Henrik nemlig aldrig blevet gift med
Cathrine. Henrik var med sin tilknytning til den katolske kirke særdeles bibelstærk. Han
fremlagde derfor via breve en række vers i bibelen for paven, der underbyggede hans
anmodning om annullering af ægteskabet, blandt andet følgende: ”Hvis en mand gifter sig
med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være
barnløse”.
12
Den nye pavelige dispensation skulle annullere Henriks ægteskab, da han
derigennem ville blive gjort til ungkarl igen og ikke til fraskilt. Catherine ville ikke acceptere
skilsmisse. Da hun selv var stærkt troende katolik, og derfor stadig mente at ægteskabet var
legitimt, da det var verificeret af den pavelige dispensation, appellerede hun til paven. Her må
pavens situation tages i betragtning. Da pave Clemens d. 7. ikke ønskede yderligere
stridigheder med kejser Karl d. 5., der på dette tidspunkt havde erobret Rom, trak han den
legatdomstol der ellers var blevet nedsat tilbage. Dette, samt mistillid, førte til den stærkt
katolsk-troende kardinal Wolseys fald i 1529 som Lord Chancellor og pavelig legat.
13
Stillingen som Lord Chancellor blev herefter besat af Thomas More. Den katolske More
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
10
Starkley, David: Man and Monarch, s. 107
11
Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En undersøgelse af den
engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen.
12
Det gamle Testamente: 3. Mosebog kap. 20, vers 21!
13
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 242