Reformationen i England
!
Henrik'VIII’s'betydning'for'etableringen'af'den'anglikanske'kirke'
!
!
!
!
17. december 2015
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
17. december 2015
!
SRP$i$fagene$engelsk$A$og$religion$B$
med'vejlederne'Karin'Fredslund'Gade'og'Eva'Ravn'Møenbak'
!
STX 3.g
STX 3.g
!
Billederne!viser!hhv.!det!engelske!
parlaments!emblem,!Henrik!VIII,!
!""#$%&'("#)%#*("+,$+*#-%'$.*/(
!,%('0(1.)$#*+,2/(den!katolske!
kirkes!emblem,!og!Tudor;rosen!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
2!
Abstract(
This paper examines Henry VIII’s influence on the making of the Church of England, by
examination of his influence of the Anglican Church. These acts constitute the policy of the
church and recognize the King as supreme head of the church and are named Act in Restraint
of Appeals (1533), Act of Supremacy (1534), and Act of the Six Articles (1539). These acts
give us a chronological sketching of the process of the Henrician Church. It does so by
dividing researching questions. Firstly, it looks at the background of Henry VIII’s church
policy. Secondly, it analyses the mentioned acts’ importance and significance. An analysis of
the first acts introduces us to the foundation of the new learning from Martin Luther, while
analysis of the last act studies Henry’s personal conservatism. This study contains also an
analysis of the argumentation and structure in the texts, furthermore an analysis of some of
the catholic sacraments, the meaning and importance of the pope’s authority and the church,
including tools for this purpose, from the religious historian Ninian Smart and the
ethnographer Arnold Van Gennep. Finally it discusses the degree of radicalization of Henry
VIII’s break with the Catholic Church. This examination shows us that with the passing of
this last Act of Six Articles, this paper recognizes a Henrician reformation, as Henry VIII’s
reign and church policies alone, not are to claim credit for the English reformation. He is in
fact of less importance to the institution of the Anglican Church; though it cannot be denied,
that Henry initiated the English reformation, which the Anglican Church was a result of.
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
3!
Indholdsforte gn e ls e!
Indledn ing (.........................................................................................................................................................(4!
Redegørelse(for(baggrunden(for(Henrik(d.(8.’s(kirkepolitik(...........................................................(4!
Analyse(af(Act(in(Restraint(of(Appeals,(Act(of(Supremacy(og(Act(of(the(Six(Articles(................(9!
!,%(&-(3#"%$+&-%('0(!))#+4"(567889(:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::(;!
!,%('0(1.)$#*+,2(5678<9(:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::(6=!
!,%('0(%>#(1&?(!$%&,4#"(5678;9(::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::(67!
@#4A'-A4."&'-(:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::(6;!
Diskussion(af(radikaliseringsgraden(af(the(Church(of(England(...................................................(20!
Konklusion(....................................................................................................................................................(22!
Litteraturliste(...............................................................................................................................................(24!
!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
4!
Indlednin g !
Da den berygtede Henrik d. 8. i 1509 besteg den engelske trone var hans ambition, som så
mange andre kongers, at skabe sig et eftermæle, samt at få en mandlig efterkommer, der
skulle ære og videreføre familienavnet Tudor. Henrik indgik samme år ægteskab med den
blot 16-årige Cathrine of Aragon, der til at begynde med ellers havde indgået ægteskab med
Henriks ældre bror, Arthur. Da han døde allerede 4 ½ måned efter vielsen, så man en politisk
praktisk løsning i et ægteskab mellem Henrik d. 8. og Cathrine. Dette var en fordel for
opretholdelsen af alliancen mellem England og Spanien. En problematik til den omtalte
ambition intensiveredes som et følge af dette. Det skulle dog vise sig at være mere komplekst
end som så. For at imødekomme sine egne ønsker, satte kongen sin lid til parlamentet. De
udførte i samarbejde med monarken en række love der skulle ændre kongeriet for altid. Disse
gik bl.a. under navnene ’Act in Restraint of Appeals’ (1533), ’Act of Supremacy’ (1534) og
’Act of the Six Articles’ (1539).
Igennem en skitsering af historiske begivenheder i en kronologisk rækkefølge, vil jeg i dette
projekt beskæftige mig med Henrik d. 8.’s indflydelse på den anglikanske kirke, som blev
resultatet af reformationen i England. For at finde svar på dette emne, vil jeg benytte mig af
engelsk- og religionsfaglig teori og metoder. Igennem en tekstnær analyse af de ovennævnte
love, vil jeg belyse omfang og betydningen af disse. Dernæst vil jeg diskutere
radikaliseringsgraden af Henrik d. 8.’s indførelse af the Church of England gennem bruddet
med den katolske kirke og Rom.
Redegørelse!for!baggrunden!for!Henrik!d.!8.’s!kirkepolitik! !
England var under en stor del af Henrik d. 8.’s regeringstid en del af den romersk-katolske
kirke, og havde et godt forhold til paven. Kongen var yderst from og gik op i at deltage i
kirkens messer og benyttede sig i øvrigt af kirkens mænd som rådgivere – herunder bl.a.
kardinal Wolsey og senere Thomas Cramner. Den gejstlige øvrighed havde stor magt i riget,
både gejstligt og verdsligt. De engelske borgere betalte blandt andet kirkeskat. Tidens
verdensanskuelse var, at se mennesket som universets centrum. Ovenover jorden var himlen,
inden i jorden var skærsilden. Som følge af at kirken var den øverste magt, var fromhed en
central bestræbelse og den øvrige menighed og den jævne mand satte ikke spørgsmålstegn
ved denne verdensanskuelse. Til at fastholde englænderne i deres fromhed gjorde kirken brug
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
5!
af de syv sakramenter
1
. Denne liturgi udgjorde et hierarki; uden præsten, kunne menigheden
nemlig ikke udføre de kirkelige ritualer den katolske tro fremsatte.
2
Opfindelsen af bogtrykkerkunsten, blev for første gang præsenteret i Det Hellige Romerske
Rige af Johannes Guttenberg i 1440. Med bogtrykkerkunsten var det let at udbrede Bibelen og
dermed transskribere den fra latin til engelsk. Dette var en medvirkende årsag til at den tyske
reformator og teolog Martin Luther fik en så stor fremgang med sine reformideer. Andre før
ham havde allerede i løbet af 1300-tallet luftet ideerne, uden at det bar frugt.
Da lutheranismen
3
fik fremgang i tiden omkring 1520 og Martin Luther var blevet
ekskommunikeret af pave Leo d.10.
4
, udtrykte Henrik d. 8. sin modstand mod denne
bevægelse. Dette gjorde han ved at udarbejde skriftet Assertio septem sacramentorum; et
angreb på Luthers On the Babylonian Capticity of the Church (1520) der var et angreb mod
Roms biskop – paven. I skriftet udtrykker kongen sin modstand mod den lutheranske
trosretning, og viser samtidig også hans opbakning til den katolske kirke og til pavens
autoritet. Henrik d. 8. udgav værket Assertio septem sacramentroum i foråret 1521. I første
omgang blev der sendt 30 kopier til Rom. Paven modtog et eksemplar svøbt i guldklæder og
med en personlig besked i titelbladet, hvori Henrik understreger sit og pave Leo d. 10.’s
venskab.
5
Paven betragtede dette som et kæmpe bidrag til kirkens kamp mod kætteren Luther,
og tildelte ham titlen ’Defender of Faith’, eller originalt ’Fidei Defensor’ (latin).
På denne måde fuldførte den engelske konge også sin ambition om en titel af hellig og
åndelig karakter. Dette bevirkede at Henrik endelig kunne gøre rivalerne, kongerne i Frankrig
og Spanien, som henholdsvis havde titlerne ’The most Christian King’ og ’Catholic King’,
rangen stridig.
6
Selvom paven har været stolt over at en katolsk konge forsvarede pavestolen
og dennes autoritet, har han sandsynligvis også tildelt Henrik titlen af politisk strategiske
grunde. Da paven med tildelingen af titlen Fidei Defensor har gjort Henrik til en af sine egne,
har dette muligvis fået kongen til at føle sig endnu tættere knyttet til kirken og fungerede
dermed som en større støtte for paven. Hvis opbakningen til Luther udviklede sig til at være et
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1
De syv sakramenter bestod af dåben, konfirmationen, nadveren, boden, den sidste olie og ægteskabet.
2
Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En undersøgelse af den
engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen. s. 5
3
Retning inden for protestantismen der bygger på Martin Luthers reformideer
4
Pave Giovanni de' Medici () er i dag kendt under navnet Leo X
5
Starkley, David: Man and Monarch, s. 104
6
Ibid. s. 104!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
6!
for stort pres for paven, var opbakningen fra England og de øvrige katolske lande altid gode
kort at have i ryggen. I samme år som udgivelsen af Henriks skrift (1521), blev Martin Luther
erklæret for fredløs, efter at have nægtet at tilbagekalde sine teser og skriverier. Han var
derfor tvunget til at søge i skjul hos en fyrste i nogen tid.
Henrik d. 8.’s forsvarsskrift Assertio septem sacramentorum blev meget berømt og populært i
tiden. I Europa, hvor det lutheranske oprør blomstrede, er dette forsvarsskrift vigtigt at tage i
betragtning i forhold til senere begivenheder.
En pavelig dispensation i 1503 af pave Julius d. 2. havde muliggjort ægteskabet mellem
Henrik og Cathrine of Aragon. Dog havde dispensationen været til stor diskussion blandt
kanonister og teologer. Spørgsmålet var, om den pavelige dispensation også var legitim, når
omstændighederne stred mod Bibelens terminologi. Bibelen forbød ægteskab mellem en
mand og hans brors hustru. Det betegnedes således som en uren handling og skulle medføre
barnløshed.
7
Dette ramte da også kongefamilien. Cathrine fødte to sønner, hvoraf den første
var dødfødt og den anden døde kort tid efter. Dronningen gav dog liv til et enkelt barn, Mary.
Da kongen ingen sønner fik, og Cathrine var nået en alder, hvor hun ikke længere var
fødedygtig, begyndte Henrik at bekymre sig om manglen på en mandlig efterkommer. Hvis
ikke der var nogen mandlig efterkommer, skulle Mary gøres til tronarving, hvilket ville være
et alvorligt politisk problem. Dette ville nemlig efterlade England i tronstridigheder, hvis man
går ud fra at Mary senere ville gifte sig.
8
Året 1527 blev et af de mest afgørende år i Henrik d. 8.’s regeringsperiode. Dette var året
hvor han indledte processen for at få sit ægteskab med Cathrine of Aragon annulleret ved
hjælp af en ny pavelig dispensation.
9
Det måske væsentligste argument for opløsningen af
ægteskabet og dermed alliancen mellem kong Henrik d. 8. af England og kejser Karl d. 5. af
Spanien var, at kongen i løbet af 1526 var blevet forelsket i Anne Boleyn, datter af Thomas
Boleyn og niece af the 3rd Duke of Norfolk. Det var formentlig i januar 1527 at den
beundringsværdige hofdame fra den adelige familie, der var ansat hos Henriks nuværende
dronning Cathrine, indvilligede i at indlede et forhold med Henrik og senere blive gift. Anne
havde ellers sagt, at hun første ville dele seng med ham, hvis Henrik lovede hende ægteskab
og dermed ville hun blive dronning af England. Meget tydede på at løftet om ægteskab med
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
7
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation, s. 242
8
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation, s. 242
9
Starkley, David: Man and Monarch, s. 107!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
7!
Anne Boleyn ikke kun var en ny chance for at sikre Tudor-slægten tronarven. Henriks
berømte breve til Anne omhandlede hans følelser og intime anliggender. Den hengivenhed
Henrik udtrykker over for Anne i sine breve, anses som meget usædvanlig for ham, da han
ellers fandt det at skrive breve som en sur pligt.
10
I 1533 var Anne Boleyn blevet gravid og
Henrik lod sig derfor i al hast og hemmelighed vie til Anne, da han frygtede at barnet (som
forhåbentlig skulle vise sig at være en dreng) ville blive erklæret for at være illegitim arving
til tronen. Det hastede nu endnu mere end før, at få annulleret Cathrine og Henriks ægteskab.
Et yderligere argument til ønsket om skilsmisse var blandt andet, at alliancen mellem Spanien
og England ikke længere var så tiltalende. Den spanske monark kejser Karl d. 5. var nevø til
Cathrine; grundet deres familiebånd ville Spanien naturligvis prøve at påvirke paven i Rom
om ikke at godkende en annulleringen af ægteskabet, der på dette tidspunkt havde varet i 16
år. Kongen måtte derudover også overveje den indenrigspolitiske situation. Cathrine, den
nuværende Dronning, var nemlig særdeles populær blandt den engelske befolkning.
11
Kongen og hans rådgivere hævdede som sagt, at den pavelige dispensation, givet af pave Julis
d. 2., havde forårsaget denne barnløshed hos Catharina, eller i hvert fald manglen på sønner.
Hvis dispensationen aldrig havde fundet sted, var Henrik nemlig aldrig blevet gift med
Cathrine. Henrik var med sin tilknytning til den katolske kirke særdeles bibelstærk. Han
fremlagde derfor via breve en række vers i bibelen for paven, der underbyggede hans
anmodning om annullering af ægteskabet, blandt andet følgende: ”Hvis en mand gifter sig
med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være
barnløse”.
12
Den nye pavelige dispensation skulle annullere Henriks ægteskab, da han
derigennem ville blive gjort til ungkarl igen og ikke til fraskilt. Catherine ville ikke acceptere
skilsmisse. Da hun selv var stærkt troende katolik, og derfor stadig mente at ægteskabet var
legitimt, da det var verificeret af den pavelige dispensation, appellerede hun til paven. Her må
pavens situation tages i betragtning. Da pave Clemens d. 7. ikke ønskede yderligere
stridigheder med kejser Karl d. 5., der på dette tidspunkt havde erobret Rom, trak han den
legatdomstol der ellers var blevet nedsat tilbage. Dette, samt mistillid, førte til den stærkt
katolsk-troende kardinal Wolseys fald i 1529 som Lord Chancellor og pavelig legat.
13
Stillingen som Lord Chancellor blev herefter besat af Thomas More. Den katolske More
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
10
Starkley, David: Man and Monarch, s. 107
11
Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En undersøgelse af den
engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen.
12
Det gamle Testamente: 3. Mosebog kap. 20, vers 21!
13
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 242
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
8!
havde allerede siddet i kongens råd siden 1518, og var derfor en betroet rådgiver og ven for
kongen. Overfor More stod Thomas Cromwell, der i 1530 blev valgt ind i rådet
14
. Den
protestantisk-orienterede Cromwell spillede en stærk rolle i etableringen af The Church of
England og foreslog annulleringen af Henrik d. 8.’s ægteskabet.
15
Paven i Rom befandt sig imidlertid i eksil grundet Spanien og Frankrigs besættelse af Italien.
Han havde derfor ikke mulighed for at afgøre skilsmissesagen. Da Spanien vandt over
franskmændene, og dermed havde invaderet Norditalien, måtte paven sværge trosskab til den
spanske kejser. Efter den pavelige afvisning af annulleringen besluttede Henrik sig for at
indføre The Act in Restraint of Appeals i 1533.
16
Hermed indledtes den nationalkirkelige
reformation. Akten skulle forbyde at indgive appeller til udenlandske domstole – dette forbød
dermed Cathrine at appellere til Rom. Fremover skulle man appellere til ærkebiskoppen af
Cantebury, og hvis det gjaldt anliggender der drejede sig om kongen, skulle en appel foregå
igennem kongen selv. Vielsen mellem Anne Boleyn og Henrik havde desuden fundet sted
blot en måned forinden indførelsen af akten. I maj erklærede den nyligt valgte ærkebiskop
Thomas Cranmer ægteskabet med Catharina for ”Null and void ab initio”, dvs. ugyldigt og
annulleret. Ydermere blev ægteskabet mellem Anne og Henrik erklæret for legitimt. Samme
år blev Anne både kronet og mor til Elisabeth, der senere bliver regent. Anne var efter sin
kroning med til at fremme reformationstanken. Dette gjorde hun f.eks. ved at opfordre sin
mand til at forfremme reformatorer i kirken, samt ved at tilskynde ideen om en bibel skrevet
på modersmålet. Det er her vigtigt at understrege, at hun ikke var tilhænger af den lutheranske
lære, men snarere af kristen humanisme.
17
Begivenhederne i året 1533 gik hurtigt, og man troede at skilsmissesagen endelig var afsluttet.
Det viste sig, at den pavelige konstitution i marts 1534 endelig afgav sin dom og erklærede
Henriks nyligt indgåede ægteskab for illegitimt og hans første ægteskab med Cathrine for
legitimt.
18
Formelt set var bruddet med Rom først anerkendt ved indførelsen af The Act of
Supremacy i 1534.
19
Henrik d. 8. var den første konge i Englands historie, der sad i position
med titlen ”Supreme Head of the Church.”
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
14
Starkley, David: Man and Monarch, s. 166
15
Den store danske: Artikel om Thomas Cromwell
16
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 243
17
Starkley, David: Man and Monarch, s. 149!
18
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 243
19
Starkley, David: Man and Monarch, s. 154
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
9!
Analyse!af!Act!in!Restraint!of!Appeals,!Act!of!Supremacy!og!Act!of!
the!Six!Articles!
!
Forinden indførelsen af Act of Supremacy var der indført flere andre akter og love som
trappede op til og førte til det endelige brud med paven og den katolske kirke. Disse
beskæftigede sig blandt andet med at anerkende kongen som Supreme Head of the Church –
på dansk: suverænt overhoved af kirken – og gik blandt andet under navnene Submission of
the Clergy (1532), den tidligere nævnte akt Act in Restraint of Appeals (1533), Oath to the
Succession (1534), og Act of Treasons (1534). Sidstnævnte akt fik bl.a. dømt Henriks ven og
nære rådgiver Thomas More samt biskop John Fischer til døden, da de ikke ville gå med til at
sværge på de antipavelige love. I slutningen af årtiet blev en akt indført, der havde til formål
at skabe enighed mellem de to kristne fløje – katolicismen og protestantismen – nemlig Act of
the Six Articles (1539).
Act!in!Restraint!of!Appeals!(1533)!!
Ønsket om annullering af ægteskabet med Cathrine of Aragon igennem en pavelig
dispensation, blev for Henrik d. 8. snart anset som en umulighed. Dette ledte til en lov, der
skulle udarbejdes af Henriks råd, med den nyligt udpegede førsteminister Thomas Cromwell
som tilsynsførende. Henrik lagde stor vægt på, at der blev lavet et ordentligt stykke arbejde,
derfor deltog han også selv i at udforme loven, der skulle forbyde at appellere til udenlandske
domstole.
20
Offentliggørelsen af den nye lov Act in Restraint of Appeals skete i februar 1533
og kan betegnes som grundlag for ærkebiskop Thomas Cranmers annullering af kongens
første ægteskab samt erklæring af legitimiteten af hans nye ægteskab med Anne Boleyn, i maj
måned samme år.
Betydningen af denne lov må ses i forhold til omstændighederne. Udover at omsider få
ægteskabet med Cathrine annulleret og blive gift på ny med sin udkårne, ventede Anne en
fremtidig arving, noget som jo for Henrik blev stærkt prioriteret. Dette underbygger desuden
hans store interesse i udarbejdelsen af loven om den katolske kirkes magt til sig selv.
Kongens interesse er dog ikke til at gennemskue i selve teksten, da vi har med et officielt
statsanliggende at gøre, og derfor forekommer som objektiv; desuden er kongens interesse i
denne lov, kun bevist ved hjælp af blandet andet forskning. Objektiviteten i teksten ses for
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
20
Starkley, David: Man and Monarch, s. 145!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
10!
eksempel ved at kongen og parlamentet omtaler sig selv i tredje person. ”… the King’s most
noble progenitors […]”
21
Sproget i teksten er af særlig formel karakter, til dels grundet tidsperioden og til dels grundet
afsenderenes position som konge og parlament. Denne position vægtes i dette tilfælde højt, da
det ligger som en selvfølge at tonen og fremstillingsmåden i teksten findes formel og
højtidelig – desuden grundet den højtidelige omstændighed – og som nævnt – formen for
teksten; en lov der skal forekomme som byggesten for kongens suverænitet. Officielt hedder
det sig, at det er parlamentet der har udarbejdet og udgivet loven. Da parlamentet, som var
borgernes repræsentant i forhold til lovgivning og vedtægter, var valgt af kongen, der som
nævnt deltog i selve udarbejdelsen, gør dette parlamentets rolle mindre troværdig.
Parlamentet vil nemlig til enhver tid forsøge at fremstå som en loyal undersåt.
Tekstens sprog er sandsynligvis mest tilegnet til den lærde mand, selvom den har til hensigt at
blive læst og forstået af hele riget (modtager). Et eksempel på sprogets formalitet og
højtidelighed findes blandt andet i indledningen:
”Where by divers sundry old authentic histories and chronicles it is manifestly declared and
expressed that this realm of England is an Empire, and so hath been accepted in the world,
governed by on supreme head and king […]”
22
Ordet ”hath” er f.eks. en tidligere eller poetisk form for det engelske ord ”have” (her i
infinitiv). I forhold til appelformer, kan man sige at afsenderens funktion som konge og
parlament samt sproget gør at man som læser finder teksten troværdighed – også kaldet
appelformen etos. I forhold til de andre appelformer, kan man sige at skribentenerne også gør
brug af logos, da der appelleres til læserens fornuft. Dette ses igennem den måde loven er
fremstillet på. Teksten prøver nemlig at gøre loven til noget positivt, ved at fremhæve fordele
af vedtægten og ulemper ved fastholdelse af forbindelsen til Rom.
Fremhævelsen af fordelene ved indførelse af loven, sker f.eks. igennem pointering af, at
kongen – grundet ejendom (roayl estate) af den engelske krone og hans værdighed til den –
ses som at være bundet til staten, og er derfor yderligere betegnet som et statslegeme (dette
kommer af ordet ”body politic”.) Grundet dette, understreger Henrik d. 8. og parlamentet at
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
21
The Act in Restraint of Appeals, linje 31 (Linjerne er her og vil fremover være talt fra selve loven – denne kan
findes i litteraturlisten)
22
The Act in Restraint of Appeals, linje 1-3!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
11!
det er kongens pligt, at adlyde Gud og hermed understreges også grunden til, samt
vigtigheden af, at kongen bør være the supreme head of the church.
23
Ulemperne ved fastholdelse af forbindelsen til Rom og den katolske kirke, er belyst ved at
fremhæve de betingelser, der følger med ved tilknytningen til paven. ”… costs and charges of
the King’s Highness and many of his subjects and resiants in this realm … for so much as the
parties appealing to the said court of Rome most commonly do the same for the delay of
justice; and forasmuch as the great distance […]”
24
. Her er omkostningerne for tilknytningen
til kirken i Rom beskrevet negativt, både for kongen, adelen og de almindelige borgere.
Loven fremlægger ikke andre ændringer, end et forbud mod at appellere til kirken i Rom. For
at få en yderligere forståelse for betydningen af dette, med henblik på befolkningen, nærmere
menigheden i England, må man gå religionsfagligt til værks. For det enkelte individ kan et
eller flere tilhørsforhold være afgørende for at få dagligdagen til at fungere, eller sågar for at
få skabt en mening med livet. Mange stærkt troende katolikker vil formentlig have betragtet
dette mindre brud med kirken i Rom som meget voldsomt. For dem indgår der noget helligt i,
at være knyttet til en bestemt institution.
Det kan være en udfordring at definere religion. Ninian Smarts
25
syv dimensioner kan i denne
forbindelse være med til at forklare, hvor omfattende et brud, med noget der står den enkelte
nært kan være. Dette kan udelukkende gøres med kendskab til kristendommen og mere
specifikt til den katolske trosretning. Smarts 7-dimensionelle religionsdefinition er bred nok
til at dække alle religioners områder.
”Den sociale og institutionelle dimension” (nr. 6) dækker religionens interne organisation og
funktionen af denne som autoritær base, samt samspillet mellem samfund og menighed.
Yderligere er den defineret som en religionstype, hvor der vil være en bestemt autoritet samt
rangorden. Denne dimension stemmer godt overens med kirkens funktion, ydermere eller
rettere sagt kirken i Rom samt pavens autoritet. Rangordenen kan i forhold til Smarts
religionsdefinition forstås som den fromhed, det stærkt katolsk-prægede samfunds borgere
prøver at opnå/bygge op. Desuden opfattes al modstand mod paven på dette tidspunkt som
meget voldsomt.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
23
The Act in Restraint of Appeals, linje 1-5
24
The Act in Restraint of Appeals, linje 36-39
25
Britisk religionshistoriker ()!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
12!
Act in Restraint of Appeals indledte ”the Royal Supremacy” og var som tidligere nævnt kun
startskuddet på en politisk proces, der skulle gøre kongen til suverænt overhoved af kirken. I
forhold til den dømmende magt (magtens tredeling
26
) kan den ny-indførte lov derfor betegnes
som starten på overførelsen og dermed overtagelsen af alle tre poster, da kirke og stat snart
udgør en helhed.
Act!of!Supremacy!(1534)!
Som tidligere beskrevet, bekendtgjorde paven sin endelige dom for annulleringen af Henrik d.
8. ægteskab i marts 1534. Dette understreger yderligere Act in Restraint of Appeals’ rolle i
denne sammenhæng – at den ikke var så væsentlig endda. Man kan forestille sig at denne dom
har provokeret Henrik d. 8., da hans nyligt indgåede ægteskab nu pludselig blev erklæret for
illegitimt, og pludselig var han igen ægtefælle til Cathrine of Aragon. Dette kan betragtes som
en betydelig medvirkende årsag til vedtagelsen af Act of Supremacy i november 1534 der var
udarbejdet af parlamentet og godkendt af kongen. Det er her vigtigt at slå fast, at parlamentet
ikke tildelte kongen den gejstlige magt, men anererkendte den magt som retmæssigt var hans.
”Albeit the king’s Majesty justly and rightfully is and ought to be the supreme head of the
Church of England, and so is recognized by the clergy of this realm in their convocations …
our sovereign lord, his heirs … shall be taken, accepted, and reputed the only supreme head
in earth of the Church of England, called Anglicans Ecclesia”
27
I takt med denne, indledtes the Royal Supremacy officielt, da det først er her, at kongen
officielt blev anerkendt som overhoved af kirken the Church of England, formelt kaldt
Anglicans Ecclesia og al forbindelse til paven i Rom blev kappet
28
.
Kirke og stat var med kongen som overhoved af begge nu tæt bundet sammen og dermed
svært adskillelige. Personlig religiøs overbevisning, som støttede katolicismen og pavens
autoritet frem for the Church of England blev nu set som forræderi, og afvisning af the Royal
Supremacy. Med Henrik d. 8.’s omfangsrige og enorme magt, indførtes Treasons Act i 1535.
Denne foreskrev konsekvenserne af at nægte the Royal supremacy, som begynder med
fratagelse af ejendomme og fængsling og i sidste ende henrettelse. De beskrevne straffe blev
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
26
Den lovgivende, den udøvende og den dømmende
27
!Britain!Express:!B#-$2(CDDDE"!F>#(!,%('0(1.)$#*+,2(5678<9(G('$&H&-+4(%#?%:(Linje!1;5!og!15;20!!
28
!Starkley,!David:!Man!and!Monarch,!s.!154!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
13!
håndhævet ved inspektion af private ejendomme, hyppigst i udvalgte områder, som f.eks.
Cambridge.
29
Disse voldsomme straffe gjorde, at den engelske befolkning var nødsaget til at
”skifte” deres religiøse overbevisning – hvis de da ville beholde deres liv – til en luthersk
inspireret af slagsen.
Act of Supremacy er en af de korteste reformative vedtægter, men til gengæld en af de mest
omfattende og betydningsfulde. Som sagt havde akten til formål at anerkende kogen som
suverænt overhoved af kirken. Derudover fremlagde den også magten til at kunne ændre dette
igen. ”… and that our said sovereign lord, his heirs … shall have full power and authority
from time to time to visit, repress, redress, record, order, correct, restrain, and amend all
such errors, heresies, abuseses, offenses, contempts and enormities, whatsoever they be […]
30
Herefter benævnes det igennem flere opremsninger, at disse ændringer kan ske ved åndelig
autoritet og jurisdiktion, samt at grunden til at skulle anerkende kongen som supreme head of
the church og dermed bryde med paven, er til fordel for Guds tilfredshed og for fredens skyld.
31
Man kan sige at kongen og parlamentet så det som mindre væsentligt at forklare yderligere
konsekvenser. At loven er kort men konkret, kan være med til at understrege betydningen og
vigtigheden af tekstens budskab omhandlende kongens statslige og gejstlige magt.
Sproget i teksten forekommer ligesom i Act in Restraint of Appeals formelt og akademisk.
Igen er ord som f.eks. ”tranquility” (ro/stilhed) valgt grundet normalen, for hvordan sproget
var i 1500-tallet, og selvfølgelig også pga. afsenderens position som lovgiver – her
underforstået med en automatisk indblanding fra kongen, da parlamentet mere eller mindre er
styret af kongen, på trods af at disse mænd har til formål at repræsentere folket. Igen er det
meningen at teksten skal forekomme mest objektiv, da den ikke direkte indeholder nogle
synspunkter.
Grundet parlamentets loyalitet til kongen, kan de ikke nøjes med at omtale ham som hvem
som helst. Derfor benævnes han som ”our sovereign lord” og ”the king’s majesty”. På dansk
kan disse titler oversættes til f.eks. ”vores højeste monark” og ”hans majestæt”. Ordet
majesty/majestæt kan også være en fremstilling af Gud, Kristus eller Jomfru Maria i
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
29
!Starkley,!David:!Man!and !M ona rch, !s.!154;155!
30
!Britain!Express:!B#-$2(CDDDE"!F>#(!,%('0(1.)$#*+,2(5678<9(G('$&H&-+4(%#?%:(Linje!29;36!
31
!Britain!Express:!B#-$2(CDDDE"!F>#(!,%('0(1.)$#*+,2(5678<9(G('$&H&-+4(%#?%:(Linje!38;45!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
14!
stråleglans.
32
Brug af positive adjektiver ved omtale af royale og adelige, er i dag også en
velkendt skik. Forskellen er blot at kongen i denne tidsperiode var hersker over liv og død.
Dette gør kun teksten subjektiv i mindre grad, men det er nok til at give os en eventuel
forståelse for parlamentets rolle i forhold til folket (som de jo principielt repræsenterer) og
kongen. I dette tilfælde en lov, der for alvor skulle gøre kongen til officielt overhoved af både
kirke og stat, og dermed være hersker over den lovgivende, udøvende og dømmende magt,
har intet parlamentsmedlem i al fald haft mod nok til at sige kongen imod, selvom loven stred
imod deres katolske overbevisning. På den anden side var der også mange luthersk- eller
protestantisk orienterede parlamentsmedlemmer, bl.a. den indflydelsesrige første minister
Thomas Cromwell.
I teksten ses også en del gentagelser af ord, der i sammenhængen udtrykker det samme –
nogle mere end andre. Den mindre grad af subjektivitet ses også ved disse gentagelser af
titler. Kongen var som sagt i første omgang beskrevet med forskellige adjektiver; han
benævnes f.eks. i et eksempel som konge, hvor det her skal understreges at han også er vores
herskende regent, og hans børn benævnes som både arvinger og efterfølgere og fremtidige
konger ”… that the king, our soverign lord, his heirs and successors and Kings of realm
[…]”
33
Disse gentagelser af beskrivende titler, kendetegner mest af alt tidsperioden, men her
må det ikke glemmes at denne er karakteriseret af monarkens magt. Derfor kan sproget i
teksten betegnes som naturligt.
Som beskrevet i analysen af Act in Restraint of Appeals kan det mindre brud med kirken i
Rom og pavens autoritet i denne, have haft en voldsom effekt, selvom loven ikke havde så
betydning, da den ikke fremlagde nogen markante ændringer.
Act of Supremacy var som beskrevet den mest betydningsfulde reformative vedtægt.
Ændringerne i denne, havde enorme betydninger for englænderne. Gejstligheden ville med
vedtægten nu bestå af kongen, som i forvejen udgjorde den verdslige magt, (i samarbejde med
parlamentet.) Bl.a. More og Fischer, som førnævnt, og Biskop Stephen Gardiner ville i 1532
ikke lade gejstligheden underkaste. Som eksempel endte Gardiner med at lade sin
samvittighed underkaste kongens supremati, som så mange andre.
34
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
32
!Gyldendals!Røde!Ordbøger:!opslået!ord:!”majesty”.!
33
!Britain!Express:!B#-$2(CDDDE"!F>#(!,%('0(1.)$#*+,2(5678<9(G('$&H&-+4(%#?%:(Linje!15;16!
34
!Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation, s. 252!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
15!
Omvendelsen fra at være en rettroende katolik til at skulle sværge trosskab til the Church of
England, var svært for mange. Paven i Rom havde på dette tidspunkt været en central del af
Englands befolkning i mange år; derfor vil det kun være naturligt at mange katolikker var
uenige i Act of Supremacys argumenter, om anerkendelsen af kongens autoritet.
At skulle anerkende kongen som gejstligt overhoved af kirken frem for paven, hænger godt
sammen med Ninian Smarts tidligere beskrevne sjette dimension – ”Den Sociale og
institutionelle institution.” Her er pavens autoritet blot fejet fuldstændig bort og kongen
indtræder i stedet. Men hvad har dette positionsskift betydet for den enkelte katolik? Her må
man dykke yderligere ned i Smarts sjette dimension og overveje betydningen af pavens
autoritet. Da paven betragtes som apostlen Peters efterkommer, ses han som en hellig
skikkelse, og dermed Guds stedfortræder på jord. Det er netop denne rang i fromhed der gør
paven så autoritær – ydermere er det derfor at kongen ikke kan ses som en hellig skikkelse, i
takt med overtagelse af pavens post som kirkeligt overhoved. Hermed kan Ninian Smarts
”Rituelle og praktiske dimension” også forklare et af katolicismens genstandsområder. Smarts
”Materielle dimension” (nr. 7) er defineret som religionens udtryk i f.eks. genstande, geografi
eller arkitektur, den troende finder helligt. I modsætning til f.eks. åbne bede-templer i
Grækenland eller lignende, kan den katolske kirke fungere som et sted der er mere privat – da
selve bygningen er lukket – men også fordi den ekskluderer ikke troende, dvs. mennesker der
ikke har noget med religionen og dermed kirken at gøre.
35
I det græske forbliver vi: Substantivet ”kirke” kommer nemlig fra græsk, kyriakón, og betyder
”det, der hører Herren til”. I dag omtales den kristne kirke da også som Guds hus. I takt med
det lutherske oprør, ophørte kirken på nogle områder med at være lige så hellig som den var
før, grundet de luthersk-inspirerede vedtægter. På den måde kan denne adskillelse fra pavelig
magt have påvirket englændernes forhold til den gejstlige verden i en høj grad.
Act!of!the!Six!Articles!(1539)!
England befandt sig i en situation hvor stat og kirke, grundet kongens supremati, udgjorde en
enhed. Act of Supremacy havde ikke fastlagt den kirkelige linje og havde dermed ikke dannet
egentlig grundlag for landets tro. Henrik d. 8. forsøgte at imødekomme de lutherske
synspunkter ved at reducere og reformere de tidligere nævnte syv sakramenter til kun tre –
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
35
!Motzfeldt,!Dorte!Thelander:!Religion:!F#'$&(G(IJ-'*#-'4'H&(K(L#%'M#!s.!16;17!og!114!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
16!
dåben, nadveren og boden. Dette var reformationens første bekendelsesskrift, og blev indført i
1536.
36
Katolikkerne var langt fra tilfredse med katolicismens nuværende status, blandt andet
grundet de manglende fire sakramenter. Henrik d. 8. sammenkaldte bl.a. til et kirkeligt møde,
i håb om at finde en overensstemmelse mellem den lutherske og katolske fløj. Kun ved
bevarelse af både katolicismen og de nye ideer og tanker, kunne den kirkelige enhed
opretholdes, hvor the Church of England fremstod som en nationalkirke med kongen som det
besluttende led. I 1539 vedtog Henrik og parlamentet The Act of Abolishing Diversities of
Opninion, bedre kendt som Act of the Six Articles, bl.a. for at skabe klarhed omkring
nadverspørgsmålet.
37
De tidligere analyserede love har udelukkende beskæftiget sig med ”den nye lære”, dvs.
lutherske strømninger, mens Act of the Six Articles beskæftiger sig med Henriks personlige
konservatisme.
38
Derudover var tiden kommet til, at de to kirkelige fløje var begyndt at
kæmpe om indflydelsen i kirken, da kongen, som tidligere nævnt, ikke havde dannet noget
egentligt grundlag for rigets tro. Den katolsk-prægede konservative fløjgruppe kæmpede,
ligesom den reformatorisk-inspirerede fløj, for en national kirke. Den markante forskel var, at
hhv. den ene fløj ønskede en kirke i den katolske retning med dennes riter og liturgi, hvor den
anden ønskede tilknytning til de reformatoriske tanker, der læner sig op af hvad vi i dag vil
kalde for den anglikanske protestantiske retning inden for kristendommen.
I vedtægten af the Six Articles fastlås det i indledningen til selve artiklerne, at kongen med
denne vil bevare samme kirke, the Church of England i én sand, ensrettet doktrin.
39
At loven
har til formål at være én ensrettet doktrin, kommer af det tidligere omtalte og i den formelle
titel af loven The Act of Abolishing Diversities of Opninion. Det engelske ord abolish betyder
i denne sammenhæng at ophæve eller afskaffe. Henrik d. 8. ville altså gerne gøre en ende på
de forskellige opfattelser af, hvordan liturgien i kirken skulle praktiseres. Den forholdsvist
lange indledning til de seks artikler, handler om selve processen for vedtægten. Denne har
med den ellers magtfulde, luthersk-inspirerede Thomas Cromwell højst sandsynligt været en
strid kamp, da artiklerne mest af alt står på katolsk grund. De forskellige kristne
religionsopfattelser beskrives som at have været grobund for og dermed også startskuddet til
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
36
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 256
37
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 255-258!
38
!Tudorplace:!!,%('0(%>#(1&?(!$%&,4#"!side!1!
39
!Tudorplace:!!,%('0(%>#(1&?(!$%&,4#".!Linje!1;3!s.!2!!(Angivelse!af!linjer,!er!her!og!vil!fremover!være!talt!fra!
selve!vedtægten!“1%+%.%#('0(1&?(!$%&,4#"/(678;”)!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
17!
processen med udarbejdelsen af loven. Der argumenteres for, at denne udarbejdelse har til
formål at ære den almægtige Gud samt His Highness prægtige rige og hans hengivne
undersåtter. Teksten beskriver herefter parlamentets forpligtigelse til at skulle rette op på fejl
og mangler:
”Hath therefore caused and commanded this his most high Court of Parliament, for sundry
and many urgent causes and considerations, to be at his summoned, and also a Synod and
Convocation … to be in like manner assembled; And forasmuch as in the said Parliament,
Synod, and Convocation there were certain articles, matters, and questions proponed and set
forth touching Christians Religion […]
40
Act of the Six Articles er ingen undtagelse for gentagelser af substantiver, verber, adjektiver
og titler. I tekstuddraget ovenfor er en bid også udeladt, da denne stort set udelukkende
gentager sig selv. Substantiverne synod og convocation betegner f.eks. begge bl.a. et kirkeråd.
Kongen har også fået lagt yderligere fine adjektiver til sin titel, her f.eks. the King’s most
excellent Majesty
41
eller The King’s most royal Majesty
42
. Disse adjektiver er også med til at
karakterisere denne lovs sprog som formelt. Det omtalte parlament, synoden, og
konvokationerne, der i samarbejde udformede denne vedtægt, har yderligere argumenteret for
deres rettighed og værdighed til at skulle vedtage den: ”… his said high Court of Parliament
and Council, and there like a prince of most high prudence and no less learning opened and
declared many things of high learning and great knowledge touching the said articles […]”
43
Med denne erklæring kan teksten betegnes som troværdig, da det sandt nok er lærde mænd
der har udarbejdet den. Om lovens argumenter kan betragtes som troværdige er en anden
diskussion. Parlamentet og kirkerådene hævder nemlig, at de grundet deres position og viden
må have ret i, at denne nye vedtægt er løsningen på uoverensstemmelserne mellem den
katolske og den lutherske fløjs udlægning af liturgien i kirkelig praksis.
Den katolske kirke havde med katolicismens materialisme og pavernes dyre livsstil, store
årlige udgifter. Til gengæld svømmede gejstligheden også i penge. Grunden til dette var de
store indtægter ved salg af afladsbreve, der skulle formindske den tid den enkelte katolik
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
40
!Tudorplace:!!,%('0(%>#(1&?(!$%&,4#".!Linje!13;17!
41
!Tudorplace:!!,%('0(%>#(1&?(!$%&,4#".!Linje!1!
42
!Tudorplace:!!,%('0(%>#(1&?(!$%&,4#".!Linje!18;19!
43
Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 26-28
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
18!
måtte afsone i skærsilden efter døden.
44
Skærsilden var stedet hvor sjælen enten blev straffet
og renset for sine synder, for at kunne indtræde i gudsriget eller blive fortabt for altid. Som
katolik frygtede man i høj grad dette helvede. Derfor havde pavens ord for de fleste rettroende
katolikker større betydning end kongens, da paven jo var Guds stedfortræder på jord. Til
sammenligning mellem de to kristne fløje, ser den katolske kirke mennesket som syndigt og
ude af stand til at retfærdiggøre sig selv – dette kan udelukkende gøres af Gud. Man har
pligten til at nærme sig Gud (at stige i fromhed) – dette gøres gennem bøn, gode gerninger og
deltagelse i messen, vejledt og dømt af kirken. Luther radikaliserede forståelsen af synden,
og beskrev mennesket som både syndigt og retfærdiggjort. Mennesket har ikke frihed til at
ville det gode og har desuden tendens til at sætte sig selv i Guds position. Selvom mennesket
synder konstant, tilgives det alligevel af Gud.
45
Dette sætter kirken i rollen som vejleder og
ikke dommer.
Hvis katolikken måtte synde, ville han eller hun gå til kirken og bekende sine synder og
efterfølgende følge et råd, som f.eks. kunne lyde på at bede en bøn ti gange, eller købe et
afladsbrev. Dette sakramente kaldes for boden og er Act of the Six Articles’ sjette punkt. I
teksten er boden nærmere betegnet som et mundtligt skriftemål, som var ”… expedient and
necessary to be retained and continued, used and frequented om the Church of God”
46
De fleste mennesker gør i hverdagen brug af bestemte riter og skikke. Et ritual er en fysisk
handling der tillægges en symbolsk værdi, og det har til formål at ændre en eller flere
personers omgivelser eller status. Den franske etnograf Arnold Van Gennep ()
lancerede i 1909 begrebet overgangsritualer (Rites de passage) og opstillede derfor tre faser,
der skulle kunne analysere et hvilket som helst overgangsritual i en hvilken som helst kultur.
Den første fase, separationsfasen, adskiller initianden, v.hj.a. f.eks. isolation eller markering.
Initianden, samt stedet, vil her være genstand for sakralisering eller helliggørelse. I anden
fase, også kaldet den liminale, vil initianden være åben for bearbejdning og er uden status og
identitet. Efterfølgende er initianden nu i stand til modtage selve transformationen. I denne
fase aktiveres religionens myter også. Dette hænger sammen med at der er en grund til
udførelsen af ritualet. I tredje og sidste fase (inkorporationsfasen) har initianden opnået ny
status og identitet og der sker en afhelliggørelse.
47
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
44
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 61
45
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 62!
46
Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 52-53
47
!
47
!Motzfeldt,!Dorte!Thelander:!Religion:!F#'$&(G(IJ-'*#-'4'H&(K(L#%'M#!s.!42;44!
!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
19!
En anden markant forskel på katolicismens og den lutherske liturgi, er bl.a. nadveren, som
beskrives i første og anden artikel. I den katolske kirke er nadveren gudstjenestens
højdepunkt. Denne forekom Henrik og den katolske kirke meget essentiel; den beskrives bl.a.
som det mest velsignede sakramente: ”… the most blessed Sacrament of the Altar […]”
48
Brødet og vinen ses i den katolske verden ikke som et symbol for Kristi legeme og blod (som
man gør i den protestantiske kirke), men som en faktisk forvandling til hvad det beskrives
som, også kaldet transsubstantiationen: ”it is to be believed, and not doubted of, but that in
the flesh, under the form of the bread, is the very blood; and with the blood, under the form of
the wine, is the very flesh […]
49
Vigtigheden af denne understreges af J. J. Brusen
Rasmussens indlæg omhandlende Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation i et tidsskrift.
Han nævner her, at der var fastsat dødstraf ved benægtelse af transsubstantiationen.
Man kan sætte den katolske kirkes sakramente, nadveren, ind i Van Genneps ritualanalyse:
I separationsfasen udskiller initianden sig ved at træde ind i det kirkelige rum, gå op til det
hellige alter og ligge sig på knæ. Ved den liminale fase sker magien; ved indstiftelsesordene
forvandles brødet og vinen til Jesu legeme og blod og dette indtages. Initianden vil på denne
måde opnå kontakt med Gud. Ved inkorporationsfasen vil præsterne give initianden Guds
velsignelse. En ny status er opnået.
De resterende artikler, den tredje, fjerde og femte, omhandler hhv. påbud om cølibat for
præster, overholdelse af munkeløfter og private messer. Fælles for dem alle er, at de bliver
opfattet som sakramenter, hvor det ifølge Luther kun er nadveren og dåben der opfattes som
sådan, da kun disse er indstiftet af Kristus.
50
Der var med Act of the Six Articles generelt en
vis tilfredshed blandt katolikkerne.
Delkonklusion!
De tre love, Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles har til
sammen udgjort grundlaget for The Henrician Church og man kan sige at de styrker
hinandens vedtægter, i med at de ikke ville have samme betydning hvis de stod alene.
Ydermere kan de betragtes som en optrapning til et egentligt brud med katolicismen, da
Henrik d. 8. egentligt med de seks artikler ender med at gå tilbage til en overvejende
konservativ og katolsk præget basis og praksis for kongerigets tro, og dermed også sin
kirkepolitik.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
48
Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 36
49
Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 40-41!
50
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 62
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
20!
Diskussion!af!radikaliseringsgraden!af!the!Church!of!England!
De analyserede love kan i dag betragtes som fundament for the Church of England, den
anglikanske kirke. Det overordnede mål med Henrik d. 8.’s kirkepolitik var nemlig at finde
overensstemmelse mellem doktrinerne i kirken mellem de to kristne fløjgrupper. Efter
vedtagelsen af Act of the Six Articles i 1539, var der som nævnt gennemgående tilfredshed fra
katolsk hold. Så forskellige som de to fløje var, kan det diskuteres om det var indlysende eller
ej, at der bestemt ikke var tilfredshed hos lutheranerne.
Indførelsen af de stærkt katolsk prægede artikler førte dog ikke til den helt store frygtede
udrensning af kirkens ledelse - dog endte det galt for Thomas Cromwell. Grundet en
overvejende del af parlamentets katolske medlemmers opposition imod Cromwell, blev han i
1540 afsat og dernæst henrettet efter Henrik d. 8.’s ordre. Kongen var desuden særdeles
skuffet over ægteskabet med Anne of Cleves, der var blevet forslået på Cromwells initiativ.
51
Optakten til Act of the Six Articles er væsentlig at tage i betragtning, når graden af
radikalisereingen af bruddet skal diskuteres, da denne var Henrik d. 8.’s sidste vedtægt der
havde til formål at fastlægge den engelske kirkes liturgi.
Englands monark befandt sig i en situation, hvor hverken det luthersk dominerede nordlige
Europa eller de gamle, stadigt katolske, ærkerivaler Spanien og Frankrig, ville indgå alliance
med ham. Det var derfor både kongens pligt, men også en nødvendighed at indgå nye
forbund. Anne of Cleves kom fra en tysk adelig familie, der var tilhænger af det Schmaldiske
forbund, der tilsluttede sig Luther og hans lære. Ønsket om samarbejdet kom af, at Henrik
håbede på at kunne få sat en aftale i stand om et kirkeligt samarbejde. Dette samarbejde måtte
Henrik dog til sidst opgive fuldstændigt, da han og de engelske repræsentanter ikke kunne
komme til enighed, især omkring nadverspørgsmålet.
52
Kongen så sig selv som anti-gejstlig
katolik snarere end protestant.
53
Bruddet med den katolske kirke har ikke nogen entydigt årsag. Som det forelå i redegørelsen,
var der flere forskellige årsager og argumenter til at annulleringen af ægteskabet med
Cathrine of Aragon fandt sted. Først og fremmest var den rettroende katolske Cathrine nået en
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
51
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 259!
52
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 258
53
Starkley, David: Man and Monarch, s. 192
!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
21!
alder, hvor hun var blevet gold – Henrik d. 8. kunne derfor ikke få en mandlig arving.
Desuden var kongen, i takt med dette, blevet forelsket i Anne Boleyn og ville derfor gerne
gifte sig med hende, og videreføre sin slægt. Med dette kom også de udenrigspolitiske
spændinger, som kom af den brudte alliance med Spanien. Desuden kan kongens økonomiske
situation yderligere betragtes som motivation/incitament for bruddet. Ved supreme head of
the church overtog kongen kirkens besiddelser og formue. Dette må man formode ikke har
talt imod opgøret med den katolske kirke. Bruddet med den katolske kirke, der fulgte med Act
in Restraint of Appeals og Act of Supremacy, ledte til stor debat og forvirring, da de som
tidligere nævnt ikke fremlagde nogle doktrin for ny skabte kirke – the Church of England.
Henrik skaber derfor den omtalte lov, Act of the Six Articles, som skulle skabe fundament for
The Henrician Church.
Adskillelsen fra den katolske kirke og Rom var for Henrik et behov. Herefter kan man se på
belejligheden af de lutherske strømninger. Som den rettroende katolik man så kongen som
helt op til slutningen af 1520’erne, er det tydeligt at se mulige årsager til bruddet med den
katolske kirke – eksempelvis den ønskede annullering af hans første ægteskab. I hans
forsvarsskrift Assertio septem sacramentorum ser vi nemlig, som tidligere beskrevet, Henrik
d. 8.’s hengivenhed til den katolske lære samt paven. Han prøver da også at bortforklare dette,
ved at give hans parlament ”æren” for at have udarbejdet det.
Efter at have været gift med Anne of Cleves for en kort stund, og inden også annulleringen af
dette ægteskab blev gennemført, nåede Henrik formentlig at være blevet påvirket af hendes
tilknytning til den lutherske lære; Henrik blev nemlig i denne tid gradvist mere skeptisk over
for den katolske kirkes læren om skærsilden og effektiviteten af at bede for døde, hvor
sidstnævnte før var en del af sakramenterne.
54
Indtil indførelsen af Act of the Six Articles, er
tiden meget turbulent og forvirrende for den enkelte borger, hvad enten de var katolikker eller
lutheranere. Ligeledes må det tænkes, at kongen har været lige så forvirret og frustreret, som
hans undersåtter. Henrik vedtager derfor den omtalte lov, Act of the Six Articles, som skulle
skabe et troens fundament for the Henrician Church.
Henrik d. 8.'s brud med den katolske kirke mundede ud med ikke at være så radikalt som først
antaget. Det er særligt væsentligt at man ikke alene betragter reformationen i England som
Henrik d. 8.s værk. Henriks ønske var, at præge den engelske kirkepolitik, så den indeholdt
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
54
Starkley, David: Man and Monarch, s. 19
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
22!
både katolsk og luthersk liturgi. Efter Henrik d. 8.’s død i 1547 blev kirken tvunget ud i et
indre opgør, da gejstligheden (den kirkelige ledelse) ville præge kirken i en mere konservativ
katolsk retning. Dette førte til nye religiøse stridigheder, som Henriks efterfølgere måtte
kæmpe med, herunder spørgsmålet om den retmæssige arving til tronen. The Henrician
Church måtte efterfølgende være offer for en mere teologisk reformation hvor the Church of
England indføres af hans efterfølgere. Dette underbygger radikaliseringsgraden af the
Henrician reformation overvejende, formalistisk og verdslig.
55
Konklusion!!
!
Kongen, Henrik d. 8.’s brændende ønske om en mandlig arving, samt ambitionen om at
skabe sig et eftermæle, intensiveres efter en større problematik. Igennem en skitsering af
den historiske monarks regeringstid, i forhold til hans kirkepolitik, har jeg kunnet
analysere og dermed vurdere vedtægternes rolle og betydning af Henrik d. 8.’s
kirkepolitik. Efterfølgende er radikaliseringsgraden af Henriks brud blevet diskuteret og
hermed er det nu muligt endeligt at overveje Henrik d. 8.’s rolle for etableringen af den
anglikanske kirke. Annulleringen af kongens første ægteskab fandt omsider sted; dernæst
kunne the Royal Supremacy indledes, i takt med vedtagelsen af Act in Restraint of
Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles. De to første vedtægter kan
betragtes som udelukkende at bære præg af den lutherske lære. Dét der afgør hvor
radikalt Henrik d. 8.’s brud ender med at blive, er til gengæld den tredje analyserede
vedtægt om de seks kirkelige doktriner. Denne skulle udrydde uenigheden om the Church
of Englands doktriner og liturgi. Det eneste lutherske præg i denne vedtægt, er
udeladelsen af det katolske sakramente, som foreskriver bøn for de døde. På denne måde
er det muligt at understrege Henrik d. 8.’s rolle for etableringen af den anglikanske kirke.
Hans rolle forekommer i forhold til reformationen som mindre afgørende, da Henrik
snarere må ses som grundlægger af the Henrician Church, end af den anglikanske kirke.
Uden grundlæggelsen af førstnævnte, ville indførelsen af den anglikanske kirke nemlig
med sikkerhed ikke have fundet sted – i al fald ikke på samme tidspunkt. Omvæltningen
fra at være et stærkt katolsk-troende land, hvor man i dagligdagen ikke kunne komme
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
55
!Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 260-261!
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
23!
uden om kirkens indflydelse, til at bryde al forbindelse til paven, må betragtes som
voldsom – især for den jævne mand, der blot måtte makke ret eller risikere at lade livet.
Udefra set synes der højst sandsynligt ikke mange markante forskelle i riget – både
verdsligt og gejstligt. Derimod set indefra, kan disse forskelle ikke overses. Dette skyldes
blandt andet at stat og kirke nu officielt udgjorde en enhed, og at man på baggrund af
dette opfattede det som en ændring, der i væsentlig grad ændrede både samfund og
hverdag for almindelige borgere, såvel som adelige og gejstlige. Vha. Henrik d. 8. som
hovedperson, kan man følge the Church of Englands etablering, da det alene er ham og
hans parlament der vedtager de reformatoriske ændringer i riget. Henrik øjnede muligvis
det belejlige i, at der af ”naturen” (folket) selv ville være opstået et oprør, i takt med de
lutherske strømninger. Det kan diskuteres om han udnyttede denne eller ej, men den er
ikke til at se bort fra. Henrik d. 8.’s Henrician reformation, der kan betragtes som
nærmere verdslig og formalistisk end teologisk, må ses at have haft overvejende
indflydelse på den senere del af reformationen, der indførte Church of England.
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
_______________________________________________________________!!!!!!!___________________! !
[navn fjernet]!3.D,!Studieretningsprojekt,!2015,!Christianshavns!Gymnasium!
!
24!
Litteraturliste!
Primær
Britain Express: Henry VIII’s The Act of Supremacy (1534) - original text. Udgivet af Ross,
David & Britain Express. Internetadresse:
http://www.britainexpress.com/History/tudor/supremacy-henry-text.htm Besøgt d. 4.12.2015
(Internet)
The History Learning Site: The Act in Restraint of Appeals. Udgivet af C. N. Trueman.
Internetadresse: http://www.historylearningsite.co.uk/tudor-england/the-act-in-restraint-of-
appeals/ Besøgt d. 4.12.2015 (Internet)
Tudorplace: Act of the Six Articles.
Internetadresse: http://www.tudorplace.com.ar/Documents/act_six_articles.htm
Besøgt d. 4.12.2015 (Internet)
Sekundær
Bøger
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C. 1. udg. Systime, 2012.
Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion: Teori - Fænomenologi - Metode. Grundbog til religion
B. 2. udg., 2. oplag. Systime, 2012. (Bog)
Starkley, David: Man and Monarch. 1. udg. The British Library, 2009.
Tidsskrifter
Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation (Tidsskrift i pdf som
link) http://www.danskteologisktidsskrift.dk/dtt_pdf/DTT-2001-4.pdf
Opgaver
Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En
undersøgelse af den engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen.
(Bachelorprojekt) Internetadresse: http://www.braintrustbase.com/sites/default/files/upload-
grafik/uploads/BA-projektet_0.pdf Besøgt d. 7/12 2015
Internet
Bibelen Online: Tredje mosebog, kpt 20, vers 21. Udgivet af Bibelselskabet.
Internetadresse: http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline Besøgt d. 9.12.2015
Britain Express: The Act of Supremacy. Udgivet af David Ross og Britain Express.
Internetadresse: http://www.britainexpress.com/History/tudor/act-of-supremacy.htm
Besøgt d.
Den Store Danske: Thomas Cromwell. Udgivet af Knud J.V. Jespersen og Det Danske Sprog-
og litteraturselskab. Internetadresse:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485
-1660/Thomas_Cromwell Besøgt d. 9.12.2015
Gyldendals Røde Ordbøger: opslået ord: ”majesty”. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse: https://ordbog.gyldendal.dk/#/pages/result/enda/majesty/expert
Besøgt d.