Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Historie A, Samfundsfag A
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
1
Fra planøkonomi til markedsøkonomi i Rusland
STX 3.g
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
2
Abstract
The main purpose of this project is to investigate how and why the communist soviet Russia with
planned economy changed so dramatically and implemented market economy. More specifically the
collapse of the Soviet Union is investigated. The economic, political and social circumstances will
be analysed as well as the actual implementation process and its consequences. All to establish an
idea of how come, and with what interest and which values it was implemented. At last it will be
discussed to what extent the implementation of market economy still has an impact on Russia today.
The results are based on a critical examination of various sources. By investigating the dissolution
of the Soviet Union it is discovered that the economy was facing problems, but that the actual
reason was the way of solving the problems. An analysis of the circumstances, the actual
implementation and the consequences resolves in the understanding, that the fear of a communist
comeback were crucial for the process. The fear brought a certain pace to the process, which
undermined the theoretical basis and made the consequences fatal. The result of the discussion is
ambiguous. The political power of the oligarchs is reduced, but evidence proves that a healthy
democracy is yet to be established in Russia. The economy has recovered but it is currently
experiencing problems caused by political unrest. The social conditions have been improved, but
the inequality hasn’t changed. All in all the implementation of the market economy in Russia was
executed at the worst time, causing the general population to pay a big price.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
3
Indhold
Abstract ............................................................................................................................................................. 2
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Sovjetunionen i lyset af det 20.århundrede ...................................................................................................... 4
Sovjetunionen på vej mod sammenbrud ........................................................................................................ 6
Det endelige sammenbrud ............................................................................................................................ 8
Fra planøkonomi til markedsøkonomi ............................................................................................................ 11
Omstændighederne ................................................................................................................................. 11
Den uigenkaldelige privatisering ................................................................................................................. 14
Voucherprivatiseringen ........................................................................................................................... 15
Pengeprivatiseringen ............................................................................................................................... 16
Privatiseringens konsekvenser .................................................................................................................... 17
Privatiseringsprocessens indflydelse på Rusland i dag .................................................................................... 20
Den politiske konsekvens indflydelse .......................................................................................................... 20
Den økonomiske konsekvens indflydelse .................................................................................................... 22
Den sociale konsekvens indflydelse ............................................................................................................ 23
Perspektivering ............................................................................................................................................ 23
Konklusion ....................................................................................................................................................... 24
Kilder ................................................................................................................................................................ 26
Bilag ................................................................................................................................................................. 28
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
4
Indledning
Den frie markedsøkonomi er i dag den mest udbredte samfundsøkonomiske model i verden. Den
udviklede sig først i England, Nordvesteuropa og USA i det 19. århundrede, men udbredte sig stille
og roligt til resten af verden igennem det 20. århundrede. Det var dog ikke alle lande der fulgte
denne bølge. Nogen valgte i stedet at isolere sig og styre den økonomiske udvikling ved at følge den
planøkonomiske model. Historiens gang har dog vist, at den planøkonomiske model har måtte vige
for udbredelsen af markedsøkonomien, og at landene, der indførte planøkonomi har måtte omstille
sig til markedsøkonomi.
Sovjetunionen var i næsten 70 år kommunismens og derfor også planøkonomiens højborg. Unionen
stod i ideologisk kontrast til vestens kapitalistiske indretning med den frie markedsøkonomi. I 1991
brød unionen sammen og Rusland indførte derefter markedsøkonomi på bare 7 år. Men hvorfor
brød sovjetunionen og derfor også planøkonomien sammen ? Hvorfor og hvordan indførte man
markedsøkonomien ? Og har den hurtige overgang haft nogle konsekvenser for Rusland i dag ?
Denne opgave kigger på netop disse spørgsmål. Først vil sovjetunionens sammensætning blive
gennemgået og derefter vil der blive redegjort for unionens sammenbrud. Dette vil frembringe en
forståelse for hvilke årsager der ledte til unionen i fald. Derefter vil omstændighederne, selve
overgangen og konsekvenserne af overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi blive
analyseret, hvilket vil frembringe en idé om hvilke interesser, der lå bag måden man valgte at
implementere markedsøkonomi i Rusland. Til sidst vil den markedsøkonomiske implementering
sættes i perspektiv til Rusland i dag. Konsekvensernes betydning for Rusland i dag vil blive
diskuteret, hvilket vil ende ud i en vurdering af, i hvor stor grad overgangen fra planøkonomi til
markedsøkonomi har en betydning for landet i dag. Samlet set fører opgaven til en forståelse for
hvordan det kommunistiske Rusland kunne blive til det kapitalistiske Rusland på så kort tid.
Sovjetunionen i lyset af det 20.århundrede
I 1848 skriver Karl Marx sammen med Friedrich Engells det kommunistiske manifest
1
, som er det
værk, der skaber det teoretiske grundlag for den kommunistiske ideologi. Manifestet er et
1
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 19-23
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
5
politikskrift, som kan betragtes som en direkte modsætning til den kapitalistiske
samfundsindretning. På daværende tidspunkt havde de fleste lande gennemgået en borgerlig
revolution, hvilket blot havde overført magten fra konger, feudalherrer, vasaller osv. i det
feudalistiske samfund til borgerskabet
2
. Proletariatet var stadig fastlåst nederst i samfundshierarkiet
uden mulighed for ændring. Midlerne til at fastholde proletariatet var skolen, kirken og kunsten
3
,
men især også nationalfølelsen, der bildte den arbejdende klasse ind, at der fandtes et fællesskab på
tværs af klasserne. Karl Marx ville gøre op med dette klasseinddelte samfund ved en kommunistisk
revolution, der fjernede hierarkiet og gjorde samfundet klasseløst. Den eneste eksisterende klasse
skulle være arbejderklassen. Statens arbejde lå i at være totalitær, dvs. bestemme alt, eje alt og
fordele alt ligeligt. Ingen skulle som princip besidde mere end andre. På den måde ville fællesskab
og velstand blomstre, da klassekampe var ikke eksisterende og samfundets materielle værdier
disponeret fornuftigt.
Det var med disse værdier og visioner, at den russiske revolution i 1917 med Vladimir Lenin i
spidsen blev gennemført. Revolutionen opløste det russiske imperium, hvilket man var interesseret i
at samle igen efter revolutionen. I 1992 dannede man derfor sovjetunionen. Sovjetunionen var
indrettet i stor stil med Karl Marx’s idéer. Kommunistpartiet udgjorde det eneste parti i et
etpartisystem. Partiet havde derfor magtmonopol og man kan derfor langt hen af vejen godt
ligestille sovjetunionen ledelsesindretning med SUKP
4
ledelsesindretning. Af bilag 1 fremgår det
hvordan partiet var indrettet. Lad os starte med den øverste sektion. SUKP’s kongres også kaldet
parti kongressen var den øverste parlamentariske forsamling. Denne forsamling udpegede så en
centralkomité, der så valgte medlemmerne til politbureauet, som stod for det politiske
planlægningsarbejde. Centralkomitéen udpegede også medlemmerne til et sekretariat, som stod for
den daglige administration af unionen. I spidsen for sekretariatet var generalsekretæren, som besad
den øverste post i sovjetunionen
5
. Som det kan ses på bilaget forplanter denne struktur sig ned
igennem unionen planer. Det skal dog nævnes, at det kommunistiske parti var yderst topstyret,
hvilket betød, at de politiske organer helt fra distriktsplan til toppen blot adlød ordrer fra
generalsekretæren og hans nærmeste.
Mht. til sovjetunionens økonomi, styrede man den som Karl Marx havde påbudt i sit manifest.
Resultatet blev den planøkonomiske model, hvor alt blev dikteret af staten. Alle virksomheder var
2
Den russiske revolution og sovjetunionen, side19, linje 1-29.
3
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 16-17
4
Sovjetunionens kommunistiske parti.
5
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 51-52.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
6
ejet af staten og deres økonomiske udvikling var planlagt. Medarbejderantal, lønstigninger,
produktionstal, priser osv. var alt sammen planlagt fra den sovjetiske top. Helt reelt planlagde man
økonomiens udvikling i 5-7 år af gangen i store fem- og syvårsplaner
6
. Planlægningsarbejdet var
enormt, men ikke desto mindre opnåede man alligevel fornuftige resultater med planøkonomien.
F.eks. er det værd at nævne industrialiseringen i Rusland. Rusland havde været bagud
sammenlignet med vesten, men det lykkedes på en kort årrække i 1930’erne at etablere en
sværindustri i voldsom vækst
7
.
Sovjetunionen på vej mod sammenbrud
I start 70’erne oplevede sovjetunionen de første tegn på, at en krise var på vej. Det mest
håndgribelige tegn var den nationaløkonomiske udvikling. Væksttallene havde været stigende, men
måtte efter 1971 bryde den positive stigende tendens se bilag 2. Nedgangen skyldtes det faktum, at
planøkonomien var blevet langt mere omfattende og kompleks siden dens indførelse. Så da Leonid
Bresjnevs’
8
centraliserede mere af planlægningsarbejdet tilbage til Gosplan
9
i Moskva, blev de
kommunistiske økonomer stillet overfor en yderst komplekst opgave. Resultatet blev at den niende
femårsplan blev den mest fejlslagne siden 1929
10
. Sovjetunionens isolation fra omverdenen
spillede også en rolle. Isolationen betød, at virksomhederne havde svært ved at effektivisere, da de
ikke kunne trække på viden fra udviklingen i resten af verden.
Men man peger også på, at den militære oprustning og aktive udenrigspolitik begyndte at sætte sine
spor i statsbudgettet. På daværende tidspunkt var den kolde krig en realitet og sovjetunionen brugte
store summer af penge på at følge trop med USA’s militære kapacitet. Det menes at de militære
omkostninger udgjorde op imod 40% af statsbudgettet i 1980
11
. Den procentmæssige andel
skyldtes også, at den ideologiske magtkamp også blev kæmpet udenfor de to lande. Sovjetunionen
støttede militært og økonomisk store dele af Mellemøsten, med det formål at udbrede
kommunismen og derved ikke kapitalismen.
6
Den store danske, planøkonomi.
7
Sovjetunionen ’erne, side 7-8.
8
generalsekretær for sovjetunionen på daværende tidspunkt
9
Planlægningskomitéen i Moskva, som udregnede femårsplanerne for sovjetunionen økonomiske udvikling.
10
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 199-201
11
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 202
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
7
Samlet set stod sovjetunionen i start 70’erne overfor vanskeligheder, men dog skal det nævnes, at
mange ting stadigt fungerede i sovjetunionen og økonomien ikke var i recession, men blot
stagnation. Det var først ved håndteringen af problemerne at grundlaget for sovjetunionen for alvor
begyndte at vakle.
Håndtering af problemerne
I 1985 overtager Mikhail Gorbatjov posten som general sekretær for sovjetunionen og det skulle
vise sig at være skelsættende. Gorbatjov var leninistisk mand med visioner, hvilket kom til udtryk i,
at han ønskede at indføre en række reformer, der dog ikke brød med kommunismens ideologiske
dogmer. Særligt fire udtryk knyttede sig til Gorbatjovs embedsperiode, nemlig perestrojka,
Uskorenje, glasnost og demokratizatsija
12
. Oversat til dansk omstrukturering, tempoforøgelse,
åbenhed og demokratisering.
Den omstrukturering eller ombygning, som Gorbatjov ønskede, byggede på ideen om, at det
planøkonomiske arbejde var alt for centraliseret og ineffektivt. Han ønskede i stedet at overgive
mere ansvar til de enkelte virksomheder og ja endda indføre dele af markedsøkonomiske elementer.
De markedsøkonomiske elementer skulle på ingen måde anses som begyndelsen på afskaffelsen af
planøkonomien og kommunismen, men blot et nødvendigt element, der i et lille omfang skulle
støtte unionens økonomi
13
. Perestrojkareformerne betød, at der skete en transformation af
ejendomsformer fra 1987 til 1991. For at simplificere en periode med mange indviklede lov
ændringer, vil der blot blive taget udgangspunkt i ”loven om statsvirksomheder” fra 1988. Loven
decentraliserede styringen af mindre virksomheder, hvilket gjorde dem mere uafhængige
14
. Ansvar
på områder, som f.eks. antal medarbejdere, lønniveau, produktionsmål, samarbejdspartnere,
leverandører osv. blev overgivet. Perestrojkaen og især ”Loven om statsvirksomheder” hang helt i
tråd med Uskorenje, altså tempoforøgelse. Det var netop med forestillingen om, at man ville opnå
en hurtigere økonomisk udvikling ved at formindske gosplans arbejde, der lagde grund for
perestrojkaen.
Åndeligt skulle luften også renses med glasnostvisionerne. Gorbatjov anså det som en
nødvendighed for sovjetunionen, at man gjorde op med den ensrettede samfundsdebat, hvor
journalister, forfattere og andre offentlige personer kun kunne ydre sig inde for de ideologisk
12
På egne præmisser, side 45.
13
Rusland – politik, økonomi og samfund, side 37-38
14
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 226-227.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
8
korrekte rammer. Deporteringer og myrderier af systemkritikere skulle stoppes. Ambitionen var at
få fremskaffet en folkelige gejst for reformpolitikken, ved at tillade en åben debat, som tillod kritik
af fortiden
15
.
Ved en demokratisering, var der ikke tale om en demokratisering i vestlig forstand. Gorbatjov
ønskede i højere grad at adskille det kommunistiske parti fra staten og derved dets ledende rolle i
samfundet. Det skal dog siges, at der langt fra var snak om et reelt demokrati. I 1988 lykkedes det
Gorbatjov at arrangere den første partikonference i 50 år
16
. På konferencen blev det vedtaget, at en
ny lovgivende forsamling skulle dannes, ved navn de folkedeputeredes kongres. Det
opsigtvækkende og revolutionerende var, at to tredjedele af kongressens 2.250 medlemmer skulle
vælges frit af folket, hvilket betød, at den almindelige borger for første gang i sovjetisk- om end
også russiskhistorie deltog i en politisk proces.
Det Gorbatjov huskes mest for, er dog ikke beskrevet med de føromtalte fire nøgleord. Gorbatjovs
beslutning om at afslutte den kolde krig, lod nemlig hele verden ånde lettet op. Den militære
oprustning og aktive udenrigspolitik havde været dyr for sovjetunionen, men også sat unionen i
isolation. Gorbatjov vægtede modsætningsforholdet imellem kapitalisme og kommunisme mindre,
og så større udviklingspotentiale i fred og samhandel. Helt konkret blev der i 1887 indgået en aftale
imellem sovjetunionen og USA om afskaffelse af mellemdistanceraketter i Europa. Året efter blev
sovjetunionens soldater trukket ud af Afghanistan
17
. Rivaliseringen med USA var slut.
Det endelige sammenbrud
Gorbatjovs reformpolitiske løsningsprogram endte langt fra med de resultater som var ønsket.
Perestrojkaens balancering imellem planøkonomi og markedsøkonomi lykkedes ikke, da man kun
formåede at skabe vækst det første år
18
. Planøkonomi med markedsøkonomiske elementer havde
nemlig skabt modsatrettede interesser. Fra gosplan arbejdede man stadig, i det omfang man kunne,
for statens interesser, imens virksomhederne begyndte at agere ud fra egne interesser. Uskorenje,
altså tempoforøgelsen, blev af samme grunde ikke realiseret, da den var direkte knyttet til en positiv
økonomisk udvikling.
15
From soviet to Putin and back, side 336.
16
På egne præmisser, side 54.
17
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 224.
18
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 231.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
9
Med glasnostvisionerne gjorde samme resultat sig ikke gældende. Åbenheden og den større grad af
ytringsfrihed medførte en fordømmelse af fortidens kommunistiske system. Der opstod en
begejstring for Gorbatjovs reformer, men det blev ikke ved det. Interessen for de vestlige værdier
voksede og flere så fordelene ved et fuldkomment demokrati og markedsøkonomisk system. Rent
politisk delte denne udvikling også det kommunistiske parti. På den ene side havde man de
konservative kommunister
19
og på den anden de mere vestlig orienterede, i midten befandt
Gorbatjov og hans tilhængere sig. De vestlige orienterede kommunister kan kun omtales som
kommunister, fordi de stadig var medlem af SUKP, men deres synspunkter og holdninger knyttede
sig mere til republikanerne i USA. I spidsen for denne gruppe var Boris Jeltsin. I 1987 blev Jeltsins
kritik af Gorbatjovs langsomme reformarbejde for voldsom, hvilket medførte hans afskedigelse.
Mht. demokratiseringen opnåede Gorbatjov det han ønskede. I 1990 ophævede folkekongressen
forfatningsbestemmelsen om etpartisystemet, altså kommunistpartiet som eneste gældende parti
20
.
Det medførte, at Gorbatjov overgik fra at være generalsekretær for kommunistpartiet til præsident
for sovjetunionen. På daværende tidspunkt havde gennemførelsen af hans reformer dog allerede
sendt sovjetunionen imod sammenbrud og hans tid som præsident skulle derfor vise sig at blive
kort.
En afgørende faktorer var også satellitstaternes
21
faldende opbakning til unionen. Mange af landene
var blevet indlemmet ved tvang bl.a. de baltiske lande under anden verdenskrig. Derefter var de
blevet styret hårdt af kommunistpartiet, der sørgede for at indsætte en slags marionetregering
22
,
hvilket betød at det var loyale russere, som besad de øverste poster i de pågældende lande
23
. Men da
glasnost kom til og den totalitære rygrad forsvandt, blomstrede de nationalistiske bevægelser med
stor folkelig opbakning. Sådanne bevægelser og organisationer var under tidligere sovjetperioder
blevet slået hårdt ned, men reformerne og den militære nedrustning havde allerede sat gang i
separatismen. I 1989 blev det kommunistiske partis magtmonopol dog helt fjernet med
Bresjnevdoktrinens
24
afskaffelse. Bresjnevdoktrinen havde beskrevet, hvordan enhver fjendtlighed
overfor socialismen skulle betragtes som en sag for alle socialistiske lande, hvilket havde lagt låg på
de nationalistiske bevægelser i satellitstaterne pga. frygt for en sovjetisk invasion. Uden doktrinen
19
De konservative kommunister betragtede reformer, som en forkert retning og ønskede en tilbagevenden til tilstandene inden.
20
From soviet to Putin and back, side 338.
21
Betegnelse for stater, som er uafhængige, men reelt set er politisk underlagt en stormagt.
22
En regering eller i nogen tilfælde en leder, der handler ud fra et andet lands interesser.
23
På egne præmisser, side 40.
24
Den store danske, Bresjnevdoktrinen.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
10
havde de ledende kommunister i de pågældende lande intet incitament til at bekæmpe de
nationalistiske bevægelser
25
. Doktrinens afskaffelse betød, at en række lande kort tid efter, med de
baltiske i spidsen, valgte at indsætte ikke kommunistiske regeringer og erklære sig suveræne
overfor unionen
26
. Det viste sig altså at sovjetunionen i realiteten var et regime mere end en frivillig
union.
I 1990 var sovjetunionen så tæt på sammenbrud som muligt, det var nemlig året, hvor Jeltsin som
nyvalgt øverste sovjet
27
i Rusland, erklærede landets suverænitet overfor unionen
28
. Kort efter
erklærede en række andre lande sig helt ude af sovjetunionen. Fra da af handlede det for Gorbatjov
kun om at holde unionen i live. Han fik forhandlet en traktat på plads, der tildelte den sovjetiske
centralmagt minimum beføjelser overfor republikkerne, hvilket var et forsøg på et kompromis.
Traktaten nåede dog ikke at træde i kraft, før en gruppe konservative kommunister forsøgte at
bringe unionen tilbage på den totalitære kurs ved et militærkup. Kuppet forblev kun et forsøg, da
det viste sig at de ikke havde militærets fulde opbakning
29
. Det hele endte med at være mere politisk
fordelagtigt for Jeltsin end for Gorbatjov. Jeltsin kunne nemlig fordømme de konservative
kommunister og få russerne til at forstå nødvendigheden af demokrati og frihed. Efter kuppet
krympede det kommunistiske parti og Jeltsins opbakning tiltog modsat, hvilket fremgår af bilag 3.
Endeligt sluttedes sovjetunionens æra helt og holdent d. 8 december 1991, hvor Rusland, Ukraine
og Hviderusland i stedet dannede det økonomiske samarbejde kaldet SNG
30
.
Delkonklusion
For at opsummere var sovjetunionens sammenbrud som udgangspunkt et resultat af en belastet
nationaløkonomi. Store militære omkostninger og fejlslagne femårsplaner, var katastrofalt for
unionen, men dog var det ikke det springende punkt. Det der kom til at betyde alfa og omega for
unionens sammenbrud, var håndteringen af problemerne. For da Gorbatjov med sine
reformpolitiske visioner kom til i 1985, tog det ham ufrivilligt 6 år at nedbryde sovjetunionen. Et
magtimperium, der havde eksisteret siden 1922, besejret den tyske nazisme og kæmpet på lige fod
med USA om verdensmagten. Fejlen lå i troen på, at sovjetunionen kunne finde nye ben at stå på, ja
reformeres hen imod en blødere linje. Det viste sig dog meget hurtigt, at Gorbatjovs reformer
25
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 233.
26
Rusland – politik, økonomi og samfund, side 37.
27
Ruslands øverste politiske parlament.
28
From soviet to Putin and back, side 338.
29
Rusland – politisk, økonomi og samfund, side 40-41.
30
Den russiske revolution og sovjetunionen, side 242-243.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
11
ødelagde det grundlæggende fundament unionen var bygget på. Den totalitære styring af alt hvad
der foregik i unionen var yderst nødvendig. Så da først planøkonomien ikke kunne klare
omstruktureringen, den stærke centralmagt gjort svag og folket fået færden af demokrati og frihed,
ja så var løbet kørt. Gorbatjovs nye linje for unionen lod den skjulte utilfredshed blomstre, hvilket
den ikke skulle have haft lov til, hvis sammenbruddet skulle have været afværget.
Fra planøkonomi til markedsøkonomi
Efter sovjetunionens sammenbrud blev Jeltsin valgt af folket til Ruslands præsident i juni 1991.
Han havde nu både den folkelige og parlamentariske opbakning til at indføre den yderst positivt
omtalte markedsøkonomi, som lovede frihed, stabilitet og velstand. Den frie markedsøkonomi
skulle overordnet set skabes ved fri prisdannelse, makroøkonomisk stabilitet, privatisering,
deregulering og fri international handel
31
. Det mest omfattende blev dog privatisering af
statsejendom, hvilket giver sig selv, da stort set al ejendom i landet stadig var eget af staten. Det
klare mål var at få adskilt politik og økonomi så meget som muligt.
Men for at forstå hvordan og hvorfor man valgte at implementere markedsøkonomien som man
gjorde og hvilke konsekvenser det fik, er det væsentligt at sætte sig ind i omstændighederne først.
Ved omstændighederne menes der de politiske, økonomiske og teoretiske omstændigheder, der kom
til at påvirke overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi.
Omstændighederne
De politiske omstændigheder
D. 17 juni 1992 holdte Jeltsin en tale i den amerikanske kongres i Washington D.C., USA’s
lovgivende forsamling, da han var på statsbesøg i landet. Talen vil blive benyttet som kilde, da den
er et levn, som giver gode muligheder for kildekritiskanalyse. Igennem analysen kan en forståelse
af, hvilke politiske omstændigheder, værdier og visioner, der gjorde sig gældende ved den
markedsøkonomiske implementerings opnås.
Talen ved navn ”address to U.S. Congress” var holdt under en joint session i kongressen, hvilket
betyder, at både medlemmerne af senatet og repræsentanternes hus var tilstede. Dog var
modtagergruppen ikke kun den amerikanske kongres, da talen blev tv og radio-transmitteret ud til
31
På egne præmisser, side 71-72
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
12
flere lande. Man kan dog argumentere for, at talens primære modtagergruppe var den vestlige
verden. Formålet med talen er af informativ og oplysende karakter, men for at kunne være mere
nøjagtig må talen inddeles i afsnit og karakteriseres.
Det første afsnit, som er talens første halvanden side, kan karakteriseres som det fordømmende.
Jeltsin fordømmer sovjetunionens kommunistiske totalitære styre og den frygt det skabte både i
Rusland, mens også i hele verden. Med sætningen ”I am here to assure you we shall not let it rise
again in our land.”, hvor han omtaler kommunismen, gør han sin holdning og vision klar. For at
gøre budskabet stærkere, gør han det klart, at det ikke kun er politikerne, der har disse visioner, men
hele landet. Han refererer til hvordan landet stod sammen imod kupforsøget i 1991.
Det andet afsnit som strækker sig ca. en side længere, omhandler den militære nedrustning. Jeltsin
forklare, at han på kort tid har kunnet få en aftale i stand med George H.W. Bush om nedbringelsen
af atomspringhoveder til mindre end en tredjedel, hvilket han ser som en succes. Han fortæller også,
at man har bragt forholdet med Cuba til et universelt acceptabelt niveau. Til sidst forklarer Jeltsin,
at man har åbnet op for KGB og kommunistpartiets arkiver, så andre nationer kan gennemgå dem.
Man ønsker ikke at skjule noget og Jeltsin udsteder sin egen personlige garanti for, at hvis der er
amerikanere tilbageholdt i Rusland, så vil han sørge for, at de vil blive sendt hjem til deres familier.
Det sidste afsnit, som ca. udgør den sidste side, indledes med en invitation. Jeltsin forklare, at
Rusland ikke først er klar om nogle år, men allerede er i gang med at justere det juridiske og
økonomiske system til et vestligt niveau. Han går så langt som at direkte invitere den amerikanske
private sektor til at investere i Rusland og slutter af med citatet ”Do not be late.”. Derefter beder
Jeltsin mere direkte om en håndsrækning til Rusland. Han mener nemlig, at landet med ham som
præsident er klar til at indgå i det vestlige verdenssamfund med demokrati og frihed, på lige fod
andre nationer. Talen afsluttes med endnu en invitation der undersøtter hele talens formål ”I am
inviting you.. to join us in partnership, in the quest for freedom and justice in the 21st century”.
Altså gør Jeltsin op med Ruslands kommunistiske fortid i det første afsnit, fremlægger en række
handlinger, der understøtter fordømmelsen af fortiden i andet afsnit og rækker ud efter USA og
vestens accept i sidste afsnit.
Da der nu er skabt overblik over talens hovedpunkter og dens umilddelbare formål, er det nu muligt
at analysere sig frem til det der egentlig, er det væsentlige og interessante. Det interessante er
nemlig kildens tendens. Hvorfor fordømmer Jeltsin i så stor stil kommunismen, hvorfor er han parat
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
13
til at nedprioritere russisk udenrigspolitik og hvorfor ønsker han så stærkt USA’s accept. At Jeltsin
som udgangspunkt holder en tale af så forsonende grad for den amerikanske kongres, er et udtryk
for, at han ikke har den fornødne opbakning i hjemlandet til det politiske arbejde, han er begyndt
på. USA er kapitalismens højborg og han håber derfor på at kunne få politisk og økonomisk støtte
til sin implementering af markedsøkonomi, ja måske endda også militært støtte, hvis
kommunisterne skulle gøre endnu et kupforsøg.
For at afslutte den kildekritiske analyse, er tendensen for talen altså, at Jeltsin overdriver
folkestemningen for markedsøkonomi og undergraver Ruslands internationale magtposition for at få
USA’s opbakning og støtte. Talen er et tydeligt bevis for, at Jeltsin ikke følte sig sikker på sin
parlamentariske opbakning i Rusland. Denne frygt for en kommunistisk revanche skulle senere vise
sig at være katastrofal for implementeringen af markedsøkonomi i Rusland.
De økonomiske omstændigheder
Under Gorbatjovs tid, havde man, som før nævnt, arbejdet sig hen imod en privatisering af
statsvirksomheder. En stor del af styringen i virksomhederne var blevet frigjort fra staten og mindre
kooperativer var blevet tilladt, hvilket havde skabt dårlige resultater. Økonomien var altså i
vanskeligheder. Balanceringen imellem statens styring af økonomien og det frie marked, var et
usikkert grundlag, da det lovmæssige var uklart
32
. De økonomiske omstændigheder tilskyndede
altså også en hurtig proces.
De teoretiske omstændigheder
Da det omfattende privatiseringsarbejde skulle planlægges, var man godt klar over, at man ikke selv
besad den rette viden til at strukturere processen. Igennem sovjettiden var det yderst begrænset,
hvor meget økonomer studerede vestlig markedsøkonomi og hvis de gjorde var bøgerne de
studerede, mere skræmme bøger end oplysende lærebøger. Den russiske økonom Jegor Gajdar, der
som vicepræsident havde fået ansvaret for implementeringen af markedsøkonomi, allierede sig med
en stor del af vestlige økonomer. Generelt bevilgede mange lande og internationale organisationer
økonomisk støtte eller lån til Rusland. Nogle af de mest betydningsfulde var USA, England, EU,
IMF, Verdensbanken og den europæiske bank for genopbygning og udvikling
33
. USA sendte
privatiseringseksperter fra Harvard University med økonomen Jeffrey Sachs i spidsen, som kort
32
Århundredets største bedrag, side 90-91.
33
Århundredets største bedrag, side 46 og 100.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
14
forinden havde gennemført en privatiseringsproces i Polen. Fælles for Jeffrey og de andre vestlige
økonomer var at de var monetarister.
Monetarismen er en økonomisk skole, som nød stor opbakning blandt økonomer på daværende
tidspunkt. Teorierne blev udarbejdet i slutningen af det 20.århundrede af Chicagogruppen
34
.
Chicagogruppens teorier kan betragtes som en videreudvikling af Adam Smiths teorier fra 1776, og
især teorien om ”den usynlige hånd”. Teorien bygger kort sagt på, at der i et marked med fri
konkurrence, en høj grad af privat ejendom og en minimum statslig indblanding vil være en
markedsmekanisme, som stabilisere og udvikler økonomien
35
. Monetarister er altså yderst liberale
økonomer, der ønsker, at statens rolle er minimal. Så eftersom, at Jeltsins russiske økonomer var
meget liberale og de vestlige ligeså, var der altså ikke nogen overvejelser om, hvordan
markedsøkonomien skulle indrettes i Rusland. Man kunne måske have forstillet sig, at en løsning
som de skandinaviske lande med en blandingsøkonomi, ville have gjort omvæltningen mere
glidende.
Det blev i sidste ende bestemt, at Rusland skulle igennem en chokkur, der på hurtigst mulig tid
skulle bringe markedsøkonomi til landet. Problemet var blot, at teorien bag var udarbejdet til lande
med allerede eksisterende markedsøkonomier, men eftersom at Jeffrey Sachs havde oplevede
positive resultater i Polen, spekulerede man ikke mere over det. Den samme plan for
implementering af markedsøkonomien, altså chokkuren, blev benyttet i Rusland
36
. Det skulle dog
vise sig, at den russiske virkelighed var langt mere kompleks end den polske, og at det teoretiske
grundlag på ingen måde kunne tilpasses til det gamle kommunistland
37
.
Den uigenkaldelige privatisering
Som beskrevet pressede omstændighederne altså voldsomt på. Frygten for kommunismen lurede og
den økonomiske situation kaldte desperat på handling. Omstændighederne var altså ikke gode, og
for især privatiseringsplanerne, som klart var det mest omfattende at udarbejde..
Chokkuren
34
En kreds af økonomi universitetsprofessorer i Chicago med Milton Friedmann i spidsen
35
ØkonomiNU, Økonomiske skoler
36
På egne præmisser, side 71.
37
Århundredets største bedrag, side 50.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
15
Prisliberaliseringen blev sat i værk og priserne steg. Man havde godt regnet med en stigning, men at
priserne voksede 2.500% det første år, var en udvikling man ikke havde forudset eller ønskede
38
.
Inflationsraten fløj så voldsomt i vejret, at der var snak om hyperinflation, se bilag 4. For den
almindelige russer betød det, at levestandarten faldt gevaldigt og opsparingen blev formindsket.
Værst gik det dog udover pensionisterne, hvis pension var faldet til under det halve i 1994 i forhold
til 1990-niveauet, se bilag 5. Mht. til den makroøkonomiske stabilisering, var det vigtigt, at staten
ikke led af budgetunderskud, da man skulle have styr på pengemængden og derved inflationen. I
Rusland i starten af 1990’erne betød det, at virksomhederne havde utrolig svært ved at få kapital til
investeringer, hvilket var yderst nødvendigt i virksomhedernes omstillingsproces til det nye marked.
Mange virksomheder fik derfor en hård start på det nye markedet, hvilket ikke gavnede
statsbudgettet. Den frie handel blev også sat i værk, men fik ikke nogen markant betydning. De
russiske virksomheder havde det svært nok på det hjemlige marked og hvad angår udenlandske
varer på det russiske marked, var de kun tilstede i et lille omfang og kun i storbyerne
39
.
Hvad angår privatiseringen, var den som nævnt langt mere omfattende end de andre ændringer.
Man snakker om to privatiseringsetaper, den første etape var voucheretapen fra juni 1992 til juni
1994
40
og den anden var pengeetapen fra juli 1994 til 1999
41
.
Voucherprivatiseringen
Voucherprivatiseringen var forsøget på en fair privatiseringsmetode, hvor alle fik del i de
virksomheder, som havde været folkeeje igennem sovjettiden. Hver borger i Rusland fik tildelt en
voucher af en værdi af 10.000 rubler, hvilket betød, at der i alt blev uddelt værdipapirer for ca. 1,5
trillioner rubler
42
. Voucheren var gyldig frem til d.31 december 1993 og hver indehaver havde fire
muligheder. Den første var at få den omdannet til en aktie i den virksomhed man arbejdede i. Den
anden at deltage i en voucheraktion. Den tredje at købe aktier i en voucherinvesteringsfond. Den
fjerde at sælge sin voucher og få et hurtigt og nemt afkast ved kolde kontanter. De to mest
populære muligheder blev at købe aktier i en voucherfond eller sælge den. De fleste russere havde
ikke den store forståelse for voucherens værdi og man søgte derfor enten hurtige penge eller den
sikkerhed, som fondene kunne give. På daværende tidspunkt var inflationen, som sagt, enorm høj
og man fik mere eller mindre intet ud af at have penge stående i banken. Problemet med fondene
38
På egne præmisser, side 74.
39
På egne præmisser, side 75.
40
Århundredets største bedrag, side 95.
41
Århundredets største bedrag, side 126.
42
Århundredets største bedrag, side 109.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
16
var bare, at der ikke var blevet etableret korrekte lovmæssige bestemmelser for dem og derfor førte
man ikke nogen ordentlig kontrol med dem. Det medførte, at langt størstedelen af fondene var
pyramidefortagender, hvilket betød, at investorerne blev efterladt uden nogle afkast eller
tilbagebetaling af deres investeringer
43
. Fondene skabte nemlig ikke nogen profit, men benyttede de
nye investeringer til at betale de gamle, hvilket holdt meget kortvarigt.
Den store lyst til et hurtigt afkast af kolde kontanter medførte også, at værdien af voucheren faldt.
Imens alt andet steg med inflationen, mistede voucheren en stor del af sin værdi, da man ikke fra
statens side indeksregulerede voucherens værdi.
Man kan sige, at kvalitativt set blev voucherprivatiseringen ikke en succes. Målet var at få delt
ejerskabet af statsvirksomhederne ud til et bredt snit af den russiske befolkning, men realiteten var,
at de få som havde midlerne, opkøbte virksomheder til ingen penge pga. voucherens lave værdi.
Kvantitativt var denne privatisering dog en succes. Som det fremgår af bilag 6. blev der bare det
første år privatiseret næsten 43.000 virksomheder, hvilket klart fik adskilt staten og markedet, som
var Jeltsin og Gajdars største ønske.
Pengeprivatiseringen
Den anden etape var pengeprivatiseringen, som forløb fra 1994 til 1999. Man stoppede uddelingen
af statsejendom til befolkningen og solgte den i stedet ved aktioner. Aktionerne foregik dog på
ingen måde i overensstemmelse med Adam Smiths teorier om fri konkurrence, som ellers havde
været inspirationsgrundlaget i begyndelsen. Hovedårsagen var, at oligarkerne
44
på det tidspunkt
allerede havde fået lov til at etablere sig med stor økonomisk og politisk indflydelse ved
voucherprivatiseringen. De formåede pga. deres tætte politiske kontakter at arrangere lukkede
aktioner, hvor aktionspris og vinderen af aktionen var forudbestemt.
I 1996 blev situationen dog kritisk for både oligarkerne og Jeltsin. Præsidentvalget var lige om
hjørnet og den kommunistiske spidskandidat Gennadi Sjuganov stod i meningsmålingerne til en
sejr
45
. Hverken Jeltsin, oligarkerne eller den vestlige verden var interesseret i en kommunistisk
revanche og da nationaløkonomien var horribel, havde man brug for kapital. Fra vestens side betød
det, at IMF ydede et tilskud på ti milliarder dollars, som formelt set selvfølgelig ikke havde til
43
From soviet to Putin and back, side 366-367.
44
Forretningsmænd og tidligere kommunister.
45
På egne præmisser, side 99-100.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
17
formål at støtte Jeltsins valgkamp, men uformelt havde det
46
. Mht. oligarkerne kom aftalen om ”lån
for aktier” i hus på opfordring af oligarken Vladimir Potanin
47
. Potanin besad tidligere en
betydningsfuld stilling i det sovjetiske ministerium for udenlandske økonomiske relationer, men
dannede i 1993 Uneximbank
48
. Aftalen om ”lån for aktier” gik ud på, at de største russiske banker
på daværende tidspunkt, lånte staten store summer mod at få aktieandele i nogle af Ruslands mest
betydningsfulde virksomheder. En tilbagebetaling af lånene blev ikke planlagt og aftalerne kan
derfor betragtes som aktionering af aktieandele i statsvirksomheder. På lige fod med de forrige
aktioner skulle der formelt også være aktionsrunder med flere bydende parter, men det skete ikke.
Aktionerne blev holdt lukkede og resultatet blev, at oligarkerne fik store aktieandele absurd billigt.
Af skemaet bilag 7 fremgår resultatet af nogle af aktionerne, hvor det bl.a. kan ses, at uneximbank
købte 51% af aktierne og derved aktiemajoriteten i Ruslands tredje største olieselskab Sidanko for
129,8 millioner dollars. Året efter i 1997 solgte Uneximbank blot 10% til det britiske olieselskab
BP for den nette sum af 571 millioner dollars
49
, hvilket gør det forholdsvis klart, hvorfor ”lån for
aktier” aftalen senere er blevet kaldt et tyveri. Ikke desto mindre blev Jeltsin genvalgt med 53,8% af
stemmerne
50
og derved kunne oligarkerne og vesten ånde lettet op. Hvis Sjuganov var kommet til
magten, kunne oligarkernes dage meget vel være endt i Sibiriske fængsler.
Alt i alt blev 129.845 statslige virksomheder privatiseret fra perioden 1992 til 1999, hvilket omtrent
udgjorde 75% . Den russiske stat forblev dog aktionær i 2.500 virksomheder
51
. Med en enorm
hastighed var masseprivatiseringen lykkedes på kun 7 år, og man havde fået adskilt stat og økonomi
i sådan en grad, at det ville kræve et enormt arbejde, hvis kommunismen skulle retableres.
Privatiseringens konsekvenser
Privatiseringen var lykkedes, men den var dog ikke en succes i alle henseender, langt fra.
Konsekvenserne af privatiseringen var omfattende og vil derfor blive opdelt og gennemgået i tre
kategorier, de økonomiske, de sociale og de politiske.
Økonomiske
Der findes både positive og negative økonomiske konsekvenser af privatiseringen, men at
konkludere, at privatiseringen på kort sigt var katastrofal for Ruslands økonomi, er ikke nogen
46
På egen præmisser, side 101
47
From soviet to Putin and back, side 375.
48
Vladimir Potanin, forbes.
49
Timeline : BP’s business in Russia, internetartikel.
50
På egne præmisser, side 101.
51
Århundredets største bedrag, side 145-146.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
18
overdrivelse. Hvis vi ser på de positive først, så kan man argumentere for at, der blev skabt en øget
effektivitet i de private virksomheder sammenlignet med de statslige, og at man lykkedes med at få
en markedscirkulation i gang
52
, men der slutter de positive konsekvenser mere eller mindre også.
Først og fremmest mistede den russiske stat trillioner af rubler på først voucherprivatiseringen og
derefter pengeprivatiseringen. Vurderingerne af statsvirksomhedernes markedsværdier var fra
starten alt for lave, hvilket gjorde, at voucherens værdi også var alt for lav. Med inflationen taget i
betragtning var det yderst mærkværdigt at man ikke indeksregulerede eller opskrev dens voucherens
værdi, hvilket havde givet flere penge i statskassen. Problemet var nok højst sandsynligt bare det, at
privatiseringsprojektet ville have trukket ud, hvilket man ikke var interesseret i. Mht.
pengeprivatiseringen var det både et spørgsmål om den lave værdivurdering, men også det faktum,
at oligarkerne havde fået for meget indflydelse. Under de lukkede aktioner ved ”lån for aktier”
aftalen gik mange penge til statskassen også tabt
53
.
Helt konkret hang det russiske statsbudget på ingen måde sammen i privatiseringsperioden. Som det
fremgår af bilag 8, var det russiske BNP i voldsom minusvækst i startfasen af
privatiseringsprocessen. D.17 august 1998 gik den ikke længere, Rusland erklærede sig fallit, da
man ikke var i stand til at opfylde de betalingsmæssige forpligtelser, der forbandt sig med de
statslån, der var blevet taget hos især IMF og verdensbanken. Konsekvenserne var, at den russiske
centralbank og de fleste private banker lukkede, man devaluerede rublen og man fik etableret aftaler
om udskydelse af tilbagebetaling af lånene. Den russiske økonomi havde ramt bunden.
Sociale
Mht. de sociale konsekvenser udeblev de positive. Jeltsins reformer kom i stor grad til at bekræfte
kommunisternes forestillinger om kapitalismens sociale konsekvenser. Velstanden blev centreret
omkring oligarkerne og deres konglomerater, imens den brede befolkning, som før nævnt, måtte
opleve en voldsom nedgang i levestandart og se deres opsparinger fordufte ved inflationen. De
økonomiske konsekvenser for den brede befolkning fik også nogle markante og alvorlige
demografiske konsekvenser. Bilag 9 viser grafen for befolkningstilvækst, og fra 1987, hvor
Gorbatjovs perestrojkareformer blev sat i kraft, kan det ses at der påbegyndtes en nedadgående
tendens. I slutningen 1991 krydses så nul grænsen, hvilket betyder, at dødstallet oversteg
52
Århundredets største bedrag, side 147.
53
Århundredets største bedrag, side 152-43.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
19
fødselstallet. Grafen viser også ret tydeligt chokkurens indtog 1992, da grafens negative tendens
tiltager.
Det menes også, at kriminaliteten og især den russiske mafia havde kronede dage i privatiserings
årene med inddrivelse af beskyttelsespenge osv.
54
, men da der ikke findes nøjagtige opgørelser over
denne skyggeøkonomi, dvæles der ikke ved det.
Politiske
Med Jeltsin i spidsen blev den demokratiske scene i Rusland sat, men hvor stor en succes den blev,
kommer meget an på i, hvilket perspektiv man ser den i. I Ruslands historiske perspektiv, kan man
kun tale om en succes. At overgå fra et kommunistisk regime til demokrati med folkevalg og flere
politiske partier helt uden nogen borgerkrig med blodsudgydelser, var noget af en bedrift. Men hvis
man var yderst optimistisk på Rusland vegne og forventede et demokrati, der kunne ligestilles med
den vestlige verden, ja så var skuffelsen stor.
I 1993 mødte Jeltsin stærk modvind i parlamentet. Det resulterede i at han i en lang periode udstedte
sine reformer igennem dekreter
55
, men da han afskedigede sin vicepræsident, der ikke var enig med
ham mht. chokkuren, sagde parlamentet fra. Handling blev erklæret for forfatningsstridig og
statsanklageren indledte en sag imod ham. D. 21 september opløste Jeltsin så parlamentet og kort
tid efter afsatte parlamentet Jeltsin som præsident, hvorefter de indsatte hans tidligere
vicepræsident. Konflikten endte med et militært angreb på parlamentsbygningen i Moskva,
hvorefter Jeltsin ophævede den russiske forfatning, forfatningsdomstolen, en række lokalråd. Kort
tid efter blev en ny forfatning dog skrevet og et nyt parlament, kaldet dumaen, blev skabt
56
.
Korruptionen voksede også gevaldigt under Jeltsin, men blev dog aldrig et problem man taklede
57
.
Fra samfundets top til bund kunne man få sine ønsker opfyldt med kontanter. Især i sidste halvdel af
privatiseringsprocessen ved oligopoliseringen og ”lån for aktier” aftalen blev korruptionen i den
politiske top helt tydelig. De mest patriotiske russere måtte også se deres stolte og stærke land,
indtage en plads væsentligt længere nede på den internationale rangliste. Som Jeltsins tale i den
amerikanske kongres antydede, var supermagtdrømmene til side sat for de vestlige landes
økonomiske støtte.
54
Århundredets største bedrag, side 163.
55
Et dekret er en lov vedtaget uden om parlamentet.
56
På egne præmisser, side 89-94.
57
From soviet to Putin and back, side 380-381.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
20
Delkonklusion
Sammenlagt lykkedes overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi og endda i en rivende fart.
Forudsætningerne tillod bare ikke, at alle interesser blev tilgodeset i processen. Man forsøgte at
privatisere på en fair måde, så det var til gavn for befolkningen, men voucherprivatiseringen
fungerede ikke. Den almene russer var ikke forberedt til markedsøkonomi, hvilket resulterede i at
en lille skare af forretningsmænd lykkedes med at bedrage en hel befolkning. Selvom man fra
statens side var opmærksom på de sociale, men også økonomiske konsekvenser valgte man ikke at
ændre kursen. Markedsøkonomien skulle etableres og gerne med en voldsom fart uanset
konsekvenserne. Den voldsomme hastighed var et resultat af det politiske pres, som medførte at det
teoretiske grundlag blev undermineret. Overgangen til markedsøkonomi kan bedst karakteriseres
som en proces, hvor russerne på mange planer betalte en meget høj pris for kapitalisme.
Spørgsmålet er så bare om de stadig betaler noget den dag i dag.
Privatiseringsprocessens indflydelse på Rusland i dag
Det blevet slået fast, at privatiseringsprocessen fik vidtrækkende konsekvenser, men hvor
langvarige var de konsekvenser og kan man stadig snakke om, at det der skete i 1990’erne stadig,
har indflydelse på Rusland i dag, femten år senere. Mod slutningen af 1990’erne begyndte Jeltsins
helbred at svigte ham og han udpegede derfor sin stedfortræder d.1 januar år 2000. Manden var
Vladimir Putin
58
og i dag snart 16 år senere er han stort set blevet et synonym for Rusland. Det
derfor nærliggende at omformulere spørgsmålet til, i hvor stor stil har Putin tilladt konsekvenserne
af privatiseringsprocessen at have en indflydelse i dag. I 1999 bringer Putin, som daværende
premierminister, sit manifest
59
. I korte træk redegør Putin i manifestet for, den krise Rusland
befinder sig i og hvordan han mener Rusland kan arbejde sig ud af den. Heraf er det mest
interessante løsningsforslagene og de er overordnet set en fælles russisk idé, en stærk stat og en
effektiv økonomi.
Den politiske konsekvens indflydelse
Med en stærk stat mente Putin en stat, som prioriterer den brede befolknings interesser frem for
oligarkernes. Selvom Putin i manifestet lægger vægt på, at målet med en stærk stat ikke var et
58
Putin blev senere året 2000 valgt ved præsidentvalg
59
http://pages.uoregon.edu/kimball/Putin.htm
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
21
totalitært styre eller diktatur, så er diskussionen om hvorvidt det er realiteten i dag, værd at tage.
Mikhail Khodorkovsky er en finansmand, der under 1990’erne etablerede sig som oligark
60
. Han
opkøbte, som direktør for sin bank Menatep store aktieandele i mange russiske virksomheder, dog
blev han mest kendt sit ejerskab af Yukos, et af Ruslands største oliefirmaer. I 2003 blev han
nemlig dømt for skattesundragelse, hvilket betød at Yukos kom tilbage på statslige hænder. Sagen
er dog den, at Khodorkovsky ikke mener, at han er skyldig, men at han er fængslet pga. sin
indtrædelse på den politiske scene, hvilket har truet Putin. I artiklen ”Mikhail Khodorkovsky on life
after prison and Russia after Putin” fortæller han sit syn på Rusland i dag. Khodorkovsky mener, at
Rusland styres totalitært af Putin, hvor rettigheder og demokrati er en illusion. Andre oligarker
mener højst sandsynligt det samme, da mange af dem har søgt eksil i europæiske land, som
Storbritannien og Schweiz. Noget tyder altså på, at Putin har centreret magten tilbage til Kreml og
gjort op med den magtposition oligarkerne fik i 1990’erne.
Men hvad så med demokratiet, har Khodorkovsky ret eller har Putin blot nydt stor opbakning de
sidste 15år ? I 2008 måtte Putin overlade præsidentembedet til Dmitrij Medvedev, da han havde
siddet på posten i to perioder af 4 år. Dmitrij Medvedev blev valgt med 70,3%
61
af stemmerne, men
da han er fra samme parti som Putin og højst sandsynligt udpeget af Putin
62
, gør det os nok ikke
klogere på, om der reelt er demokrati i Rusland. Der er dog andre sager, der peger i retning af, at
demokratiet ikke fungere ordentligt. Boris Nemtsov var en oppositionsleder og stærk kritiker af
Putin, som blev skudt og dræbt i centrum af Moskva i år. Gerningsmændenes navne er ikke
offentliggjorde og generelt har sagen ført til mange spekulationer, om hvorvidt Putin har været
indblandet. En anden ting er, at Putin efter sin tilbagevenden, som præsident i 2012 har forlænget
præsidentperioden til 6 år. Man må derfor vente og se om Putin i 2018 igen får en forrygende sejr,
og om han i 2024 laver samme stunt som med Medvedev i 2012.
Sandheden om demokratiet i Rusland i dag er kun til at gisne om. Putin strukturer demokratiet på
vestlig manér med præsidentperioder og demokratiske valg, men om der er stemmefusk vides ikke.
En ting er dog sikker, kritikere af Putin skal ikke føle sig for sikre. Khodorkovsky blev stoppet rent
juridisk, imens Nemtsov måtte betale den højeste pris for sin kritik.
60
Mikhail Khodorkovsky on life after prison and Russia after Putin, internetartikel.
61
http://www.russiavotes.org/president/presidency_result.php
62
På egne præmisser, side 182 – 183.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
22
For at opsummere er den politiske magtbalance med oligarkerne, der opstod i
privatiseringsprocessen ikke gældende mere. Putin har generobret styringen af landet, men hvorvidt
demokratiet i dag stadig er på Ruslands egne præmisser eller på vestlige vides ikke. Så om Putin
blot har fundet den fælles russiske idé og nydt stor opbakning de sidste mange år er usikkert. Hvis
det forholder sig sådan og præsidentvalgene har været ordentlige, ja så bliver det spændene at se
hvad der sker hvis han møder modgang. Overgiver han blot styringen af landet eller benytter han
militære midler til at fastholde magten ligesom Jeltsin i 1993.
Den økonomiske konsekvens indflydelse
Den effektive økonomi har Putin fået etableret. Allerede efter Ruslands statsbankerot begyndte den
russiske økonomi at opleve fremgang, hvilket den har egentlig gjort siden. Det var især
devalueringen der fik sat gang i økonomien i 1998, da den medførte, at priser på importerede varer
steg og at russisk producerede varer blev billigere i udlandet, derved steg eksporten. Men den
stigende oliepris, der begyndte ved årtusindskiftet har også sat sit positive præg. Som det fremgår af
bilag 10, er det tydeligt at se, at olieprisens vækst er udslagsgivende for den russiske BNP vækst.
Der er dog noget, der siden 2014 er begyndt at påvirke økonomien negativt. Problemet kan
tilknyttes Putins vision om en stærk stat. Rusland har siden sovjetunionens sammenbrud måtte se
flere og flere af de gamle sovjetlande, blive mere knyttet til vesten end til Rusland. Især EU’s
udvidelse mod øst i 2004 blev ikke fejret i Kreml. Så da en krise i Ukraine omstod pga. uenighed
om tilhørsforhold til henholdsvis EU eller Rusland, ventede man ikke til de selv løste den. Rusland
sendte soldater til Krim-halvøen og fik stablet et demokratisk valg på benene, om hvorvidt man
ønskede at blive annekteret af Rusland eller ej. Resultatet blev et stort ja fra befolkningen på Krim
og derved blev halvøen annekteret. Der var bare lige det, at den vestlige verden ikke godkendte
valget, da den russiske indtrængen og arrangering af valget brød med Ukraines suverænitet. Vesten
kvitteret derfor med økonomiske sanktioner overfor Rusland. Sanktionerne bød på indrejseforbud
for en række russiske politikere og militærfolk, men også direkte økonomiske sanktioner imod
virksomheder, som banker og olieselskaber
63
. Sanktionerne skabte selvfølgelig også modsanktioner
fra Rusland, hvilket uviklede en sanktionskrig.
Det mest problematiske menes dog ikke at være sanktionerne økonomiske konsekvenser, men en
kapitalflugt, som uroen har medført
64
. Man snakker om, at færre udenlandske virksomheder har
63
Overblik : sanktionskrig mellem Rusland og vesten, internetartikel.
64
Kapitalflugt: Rusland betaler en høj pris for Putins aggressioner, internetartikel.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
23
satset på det russiske markedet, men også, at nogen har forladt det. Generelt har udenlandske
investeringer i Rusland set et dyk, hvilket har påvirket økonomien. På bilag 11 set det klart, at
Ruslands valutareserve er faldet voldsomt og på bilag 12 fremgår det, hvordan det russiske BNP er
faldet. Det skal dog ikke negligeres, at olieprisen også er faldet voldsomt, hvilket også har haft en
betydning for økonomien. Det altså væsentligt at Rusland forholder sig i ro og sikre stabilitet, hvis
der ønskes de bedste vilkår for den russiske økonomi.
Den sociale konsekvens indflydelse
De sociale konsekvenser fra 1990’erne var kortvarige. I takt med, at den russiske økonomi oplevede
vækst, steg levestandarten også. Russerne har i dag et bedre liv end de havde i 1990’erne
65
, de lever
længere og får flere børn. Som det fremgår af bilag 13 er befolkningstilvæksten i 2013 oppe på
2,2%, hvilket må siges at være positivt sammenlignet 1990’erne. I hovedtræk er den sociale tilstand
fornuftig, men hvor står Rusland i dag med hensyn til den unfair omfordeling af landets velstand,
der forekom i 1990’erne. Oligarkerne satte sig på langt størstedelen af Ruslands rigdom og efterlod
intet til den brede befolkning. I dag er der ikke den store forskel, oligarkerne besidder stadig
voldsomt store formue og er nogle af verden rigeste personer. Uligheden er dog ikke noget der
rigtig omtales længere, da landet generelt har oplevet en forbedring af levestandarten. Skellet
imellem rig og fattig virker derfor ikke så voldsomt som i 1990’erne, men af bilag 14 fremgår det,
at Ruslands gini-koefficient
66
omtrent har været den samme siden 1990’erne, altså er uligheden den
samme.
Delkonklusion
Sammenlagt er Rusland stort set kommet sig over de konsekvenser overgangen fra planøkonomi til
markedsøkonomi medførte. Den russiske økonomi er blevet vendt, men lider dog i dag af politisk
uro pga. Ruslands ageren i Ukraine. Den sociale tilstand er også forbedret gevaldigt, men den
ulighed, som blev skabt i 1990’erne er stadig en realitet. Politisk er der tilsyneladende ikke nogen
stor forandring,. Magten er blevet tilbagebragt til Kreml, men om der er demokrati efter vestlig
standart, er svært at sige noget om. Noget tyder i hvert fald på, at det ikke er helt sikker at være
modstander af Putin.
Perspektivering
65
Better life index, OECD.
66
Gini koefficienten er et udtryk for ulighed i et land.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
24
Ruslands overgang til markedsøkonomi blev, som allerede nævnt, både udarbejdet og udført i hast
,men kunne det have været gjort anderledes og mere fordelagtigt ? Kina var fra den kinesiske
revolution i 1949 et kommunistisk land med en centraliseret styring og planøkonomi, meget
sammenligneligt med sovjetunionen. Næsten samtidigt med, at Gorbatjovs blev generalsekreter,
kom Deng Xiaoping til magten i Kina
67
. Deng igangsatte en reformpolitik, der skulle føre til en
socialistisk markedsøkonomi. Modsat Gorbatjov var magten forsat stærkt centreret, men ellers var
tiltagene sammenlignelige. Statens kontrol med markedet blev sænket, privatejendomsret blev
etableret og man åbnede økonomien op for udlandet. Processen var dog langt mere gennemarbejdet,
langsommere og mere kontrolleret. F.eks. blev den private ejendomsret først etableret i 1997
68
og
man havde stadig femårsplaner i det 21. århundrede. Femårsplanerne blev dog mindre og mindre
omfattende. Kina oplevede heller ikke en masseprivatisering som i Rusland. Staten fastholdte
ejerskab over statsvirksomhederne, men lod nye virksomheder opstå. Man sørgede dog samtidig
for, at de statslige virksomheder var konkurrencedygtige på markedet.
Omstændighederne var uden tvivl nogle andre i Kina end i Rusland, men når man sammenligner
BNP udviklingen i de to lande i samme periode, er det tydeligt at se, at Kina har klaret overgangen
fra planøkonomi til markedsøkonomi markant bedre end Rusland. Af bilag 15 fremgår det, at Kina
har haft en meget mere stabil vækst uden nogen udsving som Rusland. Dette perspektiv bekræfter
det faktum, at overgangen til markedsøkonomi kunne have været anderledes og langt bedre i
Rusland.
Konklusion
Sovjetunionen gik i opløsning fordi dets kommunistiske partistyre kun blev holdt oppe af den
totalitære styring. I årtier havde det kommunistiske parti holdt sammen på unionen, men da
Gorbatjov kom til smuldrede det. Han ville reformere unionen hen imod en blødere og mere vestlig
facon, men med magtens decentralisering, balancering imellem plan- og markedsøkonomi, og
indførelse af mere frihed, gik sovjetunionen under. Efter opbruddet fordømte man kommunismen
og med Jeltsin i spidsen blev markedsøkonomi implementeret i Rusland. Frygten for
kommunisternes tilbagevenden var dog stor, hvilket forringede overgangen enormt. Frygten
67
Den store danske, Deng Xiaoping.
68
Den store danske, Kina – økonomi.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
25
resulterede i, at den enorme privatiseringsproces blev forhastet, hvilket medførte en stor økonomisk
tilbagegang og en uretfærdig fordeling af velstanden i samfundet. En meget lille gruppe af
forretningsmænd opnåede enorme rigdomme og stor politisk indflydelse, imens den brede
befolkning måtte bære de negative konsekvenser. I dag er Rusland ikke synderligt mærket af
konsekvenserne fra overgangen til markedsøkonomi. Putin har vendt den økonomiske udvikling og
den sociale tilstand er forbedret. Han har indskrænket oligarkernes politiske indflydelse markant og
lagt en ny linje for Rusland. Uligheden er dog stadig stor og demokrati i Rusland kan man stadig
sætte spørgsmålstegn ved. Sammenlagt blev markedsøkonomi i Rusland etableret med en helt
forkert metode pga. frygten kommunismen tilbagevenden, hvilket medførte, at prisen blev enorm
høj for den almene russer.
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
26
Kilder
Titel
Type
Årstal
Forfatter
Address to U.S.
congress
Tale
1992
Boris Jeltsin
Putin’s manifest
Manifest
1999
Vladimir Putin
http://pages.uoregon.edu/kimball/Putin.htm
Litteraturliste
Titel
Forfatter
Udgivelses
år
Forlag
Udgave
Den russiske revolution
og sovjetunionen
Carl–Johan Bryld
2004
Systime a/s
1. Udgave
1. Oplag
Sovjetunionen 1945-
1980’erne
Märta-Lisa Magnusson,
Ole Nørgaard, Jens
Qvortrup
1987
Systime a/s
From Soviet to Putin and
back
Michael J. Economides
2008
Energi Tribune
Publishing Inc.
Århundredets største
bedrag
Natalie Streltsova
Nielsen
2013
Ravnerock
På egne præmisser
Jens Jørgen Nielsen
2014
Frydenlund
1. Udgave
2. Oplag
Rusland – Politik,
økonomi og samfund
Peter Nedergaard
2015
Columbus
1. Udgave
1. Oplag
Chokdoktrinen
Naomi Klein
2008
Klim
1. Udgave
1. Oplag
ØkonomiNU
Henrik Kureer
2011
Systime a/s
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
27
Internetsider og artikler
Dato
Adresse
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/
Ruslands_historie/Sovjetunionen_/Brezjnevdoktrinen
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3
%98konomi_i_andre_lande/Kina_(%C3%98konomi)
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Kina_og_Mongoliet/Kinas_
historie/Deng_Xiaoping
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3
%98konomisk_teori/plan%C3%B8konomi
http://www.oecdbetterlifeindex.org/countries/russian-federation/
31.08.11
http://www.reuters.com/article/us-bp-russia-timeline-
idUSTRE77U45P#fsFBciZrEjf7LR4c.97
http://www.forbes.com/profile/vladimir-potanin/
http://www.russiavotes.org/president/presidency_result.php
24.12.04
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid
=e02f13df
26.12.14
http://www.theguardian.com/world/2014/dec/26/mikhail-khodorkovsky-life-
after-prison-russia-after-putin
23.08.04
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx
24.12.04
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid
=e02f13df
08.03.15
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid
=e4e4f0fa
13.11.14
http://www.bbc.com/news/world-middle-east-
07.05.14
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx
30.09.14
http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2014/09/russian-
budget?zid=295&ah=0bca374e65f2354d553956ea65f756e0
30.07.15
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx
21.10.14
http://nyhederne.tv2.dk/udland/overblik-sanktionskrig-mellem-
rusland-og-vesten
19.05.14
http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/PdfViewer.aspx
30.11.15
http://www.investopedia.com/articles/investing/022415/worlds-top-10-
economies.asp
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
28
Bilag
Bilag 1. SUKP’s struktur.
Kilde : Bogen sovjetunionen ’erne
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
29
Bilag 2. Kilde : Den russiske revolution og sovjetunionen
Bilag 3. Kilde : bogen På egne præmisser
Kilde: Manfred Hildermeier: Geshichte der Sowjetunion ,
s 1174
Figur 5. Ideologisk position hos parti og statseliten i 1991
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
30
Bilag 4. kilde : www.tradingeconomic.com
Bilag 5. kilde : IMF
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
31
Bilag 6. kilde : From soviet to Putin and Back
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
32
Bilag 7. kilde : From soviet to Putin and Back
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
33
Bilag 8. kilde : Bogen på egne præmisser
Bilag 9. kilde : Bogen på egne præmisser
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
34
Bilag 10. kilde : Thomson Reuters Datastream
Bilag 11. kilde : www.tradingeconomics.com
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
35
Bilag 12. kilde : www.tradingeconomics.com
Bilag 13. kilde : www.worldbank.org
3.e Virum gymnasium SRP : samf A og historie A
36
Bilag 14. : kilde Rosstat (Russian Federal State Statistics Service)
Bilag 15. kilde : www.tradingeconomics.com