SRP om Adam Smith i Samfundsfag A og Historie A

Indholdsfortegnelse

Abstract………………………………………………………………………………………………………………………………………….…1

Indledning………………………………………………………………………………………………………………………………...….….2

Førsteproblemstilling……………………………………………………………………………………………………………………...3

Adam Smiths syn på mennesket og samfundet…………………….……………..…………………………………..….…3

Adam Smiths analyse af Arbejdsdeling………………………………….………………………………………………………..6

Adam Smiths værdibegreb og opfattelse af prisdannelse…………………………………………………….………...7

Markedet og absolutte fordele.…………………………………………………………………………………………………..….8

Delkonklusion……………………………………………………………………………………………………………………….…….….8



Andenproblemstilling………………………………………………………………………………………………………………………9

Den økonomiske teoris historiske påvirkning på Smith…………………………………………………………………..9

Antikken…………………………………………………………………………………………………………………………………...9

Middelalderensskolastikere.……………………..……………………………………………………………………………10

Merkantilisme…………………………………………………………………………………….…………………………………..10

Fysiokrater……………………………………………………………………………………………………………………….……..11

Eftertidens udvikling af klassisk økonomi……………………………………………………………………………….......12

Malthus…………………………..………………………………………………………………………………………………………12

DavidRicardo…………………………………………………………………………………………………….……………………13

Delkonklusion………………………………………………………………………………………………………………………….……14

Tredjeproblemstilling…………………………………………………………………………………………………………………….15

Danmarks økonomiske politik……………………………………………………………………………………………..….…...15

Det indre marked………………………………………………………………………………………………….………………………17

Den keltiske tiger…………………………………………………………………………………………………………..……………..17

Adam Smith i forbindelse med den økonomiske krise…………………………………………………….…………….19

Delkonklusion……………………………………………………………………………………………………………………………….19

Konklusion………………………………………………………………………………………………………………………………………21

Litteraturliste

Bilag1.

Bilag2.

Bilag3.

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Abstract

Adam Smith was an 18th century economist who whose work on the economy and society has

been admired by many people throughout history. This project, first and foremast, aims to discuss

his work as economist where freedom in all contexts seems to be the main mechanism in his

thoughts about the perfect society and how it achieves growth and thereby wealth.

The project will secondly put Smith into a historical context. Adam Smith wasn’t the

first to think about economy and therefore the earlier economist will be discussed in order to

understand how he created this liberal view of society and economy. Furthermore, it will explain

how Smith did an impact on the economists and philosophers, Malthus and Ricardo, whose work

is greatly inspired of the thoughts Smith did.

Last but not least there will be discussed in this project, how Smith still has relevance in the view

we have of the economy today. In some societies, like Ireland, Smiths thoughts are greatly

represented and others, like Denmark, seem to focus on some other aspects, such as a big

government, than Smith pointed out to be important to achieve wealth.



[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Indledning

Ved en enkelt google søgning på navnet Adam Smith vil man kunne finde 44 millioner sider, hvor

han i forskellige forbindelser, bliver nævnt. Dette er ligeså mange sider, som nogle af de mest

anerkendte tænkere; Karl Marx, John Maynard Keynes og Milton Friedman i dag viser tilsammen.

At en mand, for 250 år siden og dermed i oplysningstidens højdepunkt, har formået at skabe en

stadig vedvarende interesse omkring sig, er intet mindre end forbløffende.

Adam Smith var en mand af mange talenter. Han udforskede først og fremmest mennesket og

dets natur, og derefter hvordan det så vidt muligt kunne opnå de bedst mulige levevilkår i form af

velstand. Disse tanker, Smith gjorde sig i hans forskellige værker, ligger til grunde for opgave-

formuleringen:

1.RedegørforhovedtrækkeneiAdamSmithsøkonomisketeoriomnationernesvelstandpå

baggrundafSmithsgenerelleopfattelseafmenneskeogsamfund

2.RedegørforogvurdercentraletrækvedAdamSmithshistoriskekontekstogvirkningshistorie

3.DiskuterrelevansenafAdamSmithstankerforforståelsenafdenmoderneøkonomiogfor

moderneøkonomiskpolitik

For at besvare opgaveformuleringen vil der først og fremmest blive redegjort for Smiths syn på

mennesket og samfundet. Derefter vil hans teser omkring arbejdsdeling, prisdannelse og marked

samt fordele, hvilke er kernepunkter fra hans økonomiske teori i WealthofNations,blive fremlagt.

Efterfølgende kommer en redegørelse, som vil bevæge sig på diakront plan, og tage udgangspunkt

i filosoffer og andre tænkere, som gjorde sig betragtninger omkring økonomien inden Smith og

dermed har påvirket ham. Derudover vil to essentielle punkter hos Malthus og Ricardo, som

videreudviklede Smiths teori, i de følgende år, efter hans død, blive forklaret.

Som afslutning vil opgaven tage en mere nutidig drejning, hvor der igennem en kvalitativ

fremgangsmetode, først og fremmest, vil blive set på Danmark og relevansen af Smiths tanker.

Ydermere, som et mere deduktivt eksempel i forhold til Smiths teori, vil der blive set på Irlands vej

til velstand, samt en kort fremlægning af den økonomiske krise vi har i dag.



[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

1.RedegørforhovedtrækkeneiAdamSmithsøkonomisketeoriomnationernesvelstandpå

baggrundafSmithsgenerelleopfattelseafmenneskeogsamfund



I Adam Smiths værk fra AnInquiryintotheNatureandCausesoftheWealthofNationsbliver man

præsenteret for tesen omkring hvordan staten skal agere for at skabe velstand for landet. Wealth

ofNations gennemgående teori bygger op omkring mennesket, frihed og hvordan det kommer i

sammenspil med handel og dermed forøget velstand.

For at kunne beskrive hvordan Smith ser på vigtigheden af handlen er det derfor centralt at kunne

forstå de tanker han gjorde sig om menneskets natur og egenskaber.

Adam Smith peger, i WealthofNations, på mennesket som det helt centrale i at kunne skabe

velstand for et land. Det er mennesket som kan handle og dermed i sidste ende skabe velstand.

Smith ser i denne sammenhæng en række egenskaber hos mennesket, som den motiverende

kraft

: ”Behagelighedernevedrigdomogstorhed(…)fremstårgennemforestillingsevnensom

nogetstortogsmuktognobelt(…)Deterdette,somførstforanledigededemtilatkultivere

jorden,tilatbyggehuse…”

Det er tydeligt at se, igennem dette citat, hvordan han anser

mennesket for at stræbe efter lykke, som i hans definition er opnåelsen af noget stort og smukt.

Mennesket handler, ifølge Smith, dermed udelukkende af egeninteresse, fordi det netop i sidste

ende vil hjælpe med at opnå dets lykke

. Dermed forudsætter Smith at mennesket udelukkende vil

foretage en handel, hvis det er til dets egen fordel. Dog var Smith ikke videre en fortaler for at

mennesket, var egoistisk anlagt. Han mente: ”atallemenneskerharetnaturligt,instinktivtbehov

forathandlemedandre.”

Dette viser at begrebet handel, hos Smith i høj grad blev anset som

værende en drift hos mennesket, og at handel ikke udelukkende eksisterer blot for at være til

menneskets egen selviske fordel.

Nulsumspillet i forbindelse med Smiths tanker om handel er især aktuelt. Holdningen igennem

tiden har langt hen af vejen været at: ”Hvisenpartbliverrigere,mådenandennødvendigvisblive

fattigere.”

Hvis dette er tilfældet er det ergo dårligt for folk, hvis andre stræber efter at handle,

da det vil komme til at skade deres egen situation. Men Smith introducer i WealthofNations

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra Økonomiens Konger – Adam Smith(S 62) citeret fra TheTheoryofMoralSentiments

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4, S 63

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

begrebet ”gains from trade”, hvor Smith modargumentere tesen om nulsumspillet.

Med gains

from trade mener han i bund og grund, at der er ikke udelukkende kun er fordele for en af

parterne ved at handle: ”Selveformåletmedhandeleratbyttedineegnevarertilandre,somdu

mener,vilværenyttigefordig.Nårtomændhandlerindbyrdes,erdetutvivlsomttilbeggesfordel

…sagenernøjagtigdensammemellemtolande.

” Dette citat er helt centralt i forhold til Smiths

syn på hvordan et politisk system skal udformes. Hvis der er fordel for begge parter ved handel, er

det derfor med største prioritet for Smith at fremme handel på både mikro-niveau (mellem

personer) og makro-niveau (mellem lande).

Adam Smith er igennem hele WealthofNations fortaler for et samfundssystem, hvor politisk

styring næsten ikke eksister. Dette begreb er også kendt som laissez-faire, dog benytter Smith

termen thesimplesystemofnaturalliberty.

Dette er et system, som efter Smith mening tilpasser

sig forholdene i samfundet, såfremt at frihedsprincipperne ikke bliver krænket og at monopoler og

andre handelshindringer er mindst muligt:

”Nåralleforanstaltninger,dergiverfortrinellerbegrænser,såledeserheltafskaffet,

vildetåbenlyseogsimplesystemafnaturligfrihedetableresigpåsineegnebetingelser.Hvert

menneskevil(…)værefuldstændigfritstillettilatefterstræbesineegneinteresserpåsinegen

mådeogbringesindriftighedogressourcertilanvendelseikonkurrencemedethvertandet

menneskeellersammenslutningafmennesker.”

Det er altså helt centralt for Smith, at systemet

på ingen måde må kunne være til hindring for menneskets stræben efter interesser (lykke) og

driftighed(mennesketsinstinktforhandel). Derudover mener Smith også, at et system med meget

statslig styring kan medføre en uacceptabel fordeling af magt, og i sidste ende være skadelig

”Statsmandendervilleforsøgeatdirigereprivatemenneskermedhensyntil,hvorledesdeskal

anvendederesressourcervilikkeblotpådragesigselvmegetunødigtarbejde,menogsåtiltagesig

enautoritet,(…)somintetstedsvilværesåfarligtsomihændernepåenperson,somersåfjollet

ogarrogantatsmigresigselvmedtankenomatværekompetenttilatanvendeden:”

Smith ser

generelt mennesket som ansvarlig, men dog er det unødvendigt at overlade ansvaret for

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 64) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 5

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 75) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 5

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 111) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

anvendelse af ressourcer til en statsmand, hvorimod at han ser det som langt bedre, at uddelegere

ansvaret til mennesket:

”[Ethvert]individkantydeligvis,idenspecifikkesituationvedkommendebefinder

sigi,langtbedretræffevalg,endnogenstatsmandellerlovgivervilkunnegøreforham.”

Det er helt klart at Smiths økonomiske teori basere sig på menneskets individuelle handling frem

for en handling, som samfundet skaber. Dog har samfundet også fordele ved denne deling, hvilket

gains from trade illustrerer. Dette er også hovedpointen bag Smiths velkendte begreb ”den

usynlige hånd”:

”(…)søgerhankunatfremmesineegnefordele,ogpådettepunkt,(…),erdetsomom,at

hanbliverledtafenusynlighånd,tilatfremmeetmål,somikkevarendelafhansintention.”

Den

usynlige hånd fungerer i Smiths forstand, som en slags guddommelig hånd, der styrer processen,

men dog er der også en vis tilfældighedsforståelse i forstanden af den usynlige hånd, når man

betragter den på afstand

. Dette illustrerer hvordan Smith mener at der er harmoni i naturlig

frihed og velstand, da han ser det naturlige som det, der styrer os til handel og dermed øget

velstand.

I forbindelse med den usynlige hånd introducerer Adam Smith i WealthofNations hans teori om

”den naturlige pris”. Denne teori er dog ikke ligeså avanceret, som den neoliberale prismekanisme

teori, men Smith fremlagde dog nogle helt konkrete observationer omkring den naturlige pris:

”Dennaturligepris…er,kunnemansige,dencentralepris,somprisernepåallevarerkontinuerligt

gravitereimod”

Smith mener dermed at alle varer har en pris som de søger imod. Dette kan

illustreres ved at tage prisen på en liter mælk, der i Danmark koster 7 kr. Smith mener at prisen på

mælk overalt vil ”gravitere”, eller styre imod denne pris, dog mener han også at der kan være

undtagelser: ”Forskelligeomstændighederkantilnogletiderholdedembetydeligtoverdette

niveau,ogandregangetvingedemned(…)Menhvadforhindringerneender(…)såerdedog

konstanttenderendeimoddette.”

Altså en liter mælk kan nogle steder koste 10 kr., andre steder

5 kr. men den overordnede tendens vil være, at den bliver draget imod, af en usynlig hånd, til at

koste 7 kr.

Gains from trade og den naturlige pris viser tilsammen hvad Adam Smith definere som samfundets

velstand. Handel bringer velstand, dog er det ikke prisen på varen der definer denne velstand, da

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 111) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 60) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 69) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

prisen er bestemt af en naturlig pris. Det er derimod antallet af varen der er med til at anslå et

lands velstand.

Men Smith interesserede sig yderligere for at finde ud af hvad der gjorde nogle lande rige, og

andre lande fattige. Til at vurdere dette benyttede han sig af yderligere tre begreber i Wealthof

Nations,som er særligt interessante at undersøge.

AdamSmithsanalyseafarbejdsdeling

Smiths menneskelige udgangspunkt i forhold til arbejdsdeling er af utrolig stor liberal inspiration:



”Forskellenmellemdemestforskelligartedepersonligheder,f.eks.mellemenfilosofogenalmindeligdrager

fragaden,stammerikkesåmegetfraderesnatur,somfravane,skikogbrug,ogderesuddannelse.”

Mennesket er ifølge Smith født med lige evner, og det er derfor de kompetencer mennesket opnår

igennem livet; opvækst, uddannelse og påvirkning fra ens sociale omkreds, der har indflydelse på

ens kompetancer.

Dermed kan man konkludere at Smith ikke så arbejdsdeling som noget der var skabt på forhånd.

Han ser derimod arbejdsdeling, som en konsekvens af menneskets instinkt for at handle

: ”[Den]

sikkerheddeter,atværeistandtilatbyttealdetoverskydendeproduktafensarbejde(…)somhanmå

havemulighedfor,opmuntrerhvertmennesketilathelligesigselvtiletgiveterhverv,ogtilatkultivereog

forbedrehvilkettalentellergenihanendmåbesidde,tildenspecifikketypeaferhverv.”

. Dette citat viser

ydermere at Smith ser arbejdsdeling, som en produktivitetsgevinst, som han ydereligere illustrerer

ved den kendte passage om knappenålsfabrikken i WealthofNations

.Dette eksempel viser de

tre elementer Smith ser som fordele ved arbejdsdeling. Første element består i at en mand der

beskæftiger sig hele livet med det samme arbejde vil unægtelig, med tiden, blive bedre til at

udføre dette stykke arbejde. Det andet element bunder også ud i tid, dog med fokus på

menneskets langsomme omstillingsevne:

”(...)deropnåsdentid,somalmindeligvisspildesved

omstillingenfraetarbejdetiletandet”

. Det tredje og sidste element han påpeger, bunder ud i

menneskets innovative evne. Det er lettere at finde nye og smarte teknikker til at producere:

”når

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra NationersVelstandS61

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra NationersvelstandS61

Se Bilag 1 for at læse knappenålseksemplet i fulde uddrag.

Citat fra NationersVelstandS55

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

helederessjælsopmærksomhederrettetmodetenkeltobjekt.”

Alle elementer er i

knappenålsfabrikken udviklet og produktiviteten i fabrikken stiger fra 20 til 48.000 nåle på en dag,

altså en forøgelse på 2400 gange så mange.



AdamSmithsværdibegrebogopfattelseafprisdannelse

Smith interesserede sig, som tidligere nævnt, for begrebet ”den naturlige pris” og han beskriver i

WealthofNations hvordan alle priser henfalder mod dens naturlige pris, men for at han kunne

vurdere denne naturlige pris, var han nød til at dykke et lag længere ned, og han introducerer i

denne forbindelse begreberne nytteværdi og bytteværdi.

Nytteværdi og bytteværdi forklarer

Smith igennem den berømte vand-diamant paradoks. Vand er en varer med utrolig høj

nytteværdi(det er livsnødvendigt), men dog har vand en lav bytteværdi. Derimod har diamanter en

minimal nytteværdi, men utrolig høj bytteværdi. Nytteværdi er dermed varens nytte i forhold til

personer i samfundet, hvorimod bytteværdi er varens værdi målt i forhold til andre vares værdi.

Med prisdannelse i fokus var Smith dog primært interesseret i bytteværdi. Smith antager i Wealth

ofNations, at værdien for en vare i et simpelt landbrugssamfund vil være afhængig af mængden, -

Fx vil en dårlig høst medføre dyre fødevarer, hvorimod en god høst vil medføre billigere varer.

Men han ser dog helt anderledes på det avancerede samfundssystem. Han omtaler tre ydereligere

ting, der påvirker prisen på en vare; arbejdskraft, kapital og jordrenten. Aflønningen på

arbejdskraft er ikke blot en konstant variabel, men er afhængig af om selve arbejdet er hårdt, eller

kræver specielle kompetencer: ”Idenavanceredesamfundstilstandbliverhensynafdenneartover

forarbejde,derermegetanstrengendeellerkrævermegenfagkundskab,almindeligvisudtrykt

gennemhøjerearbejdsløn.”

Kapital er forudsætningen for arbejdet, altså lønninger og materiale

som en arbejdsgiver har investeret i fremstillingen af produktet. Smith antager ydereligere om

kapital, at kapitalen er elementet der giver varen ”ekstra” pris, så det giver profit: ”Hanvilleikke

havenogeninteresseiatbeskæftigedem,hvishanikkefrasalgetafderesarbejdeforventede

nogetmereend,hvaddervartilstrækkeligttilatgenindsættehansudlagte>>kapital<<”.

denne profit skal være proportional med den udlagte kapitals størrelse. Det tredje og sidste

element der indgår i prisdannelsen er jordrenten, der kort sagt er prisen for lejen af jorden. For at

Citat fra NationersVelstandS55

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra NationersVelstandS89

Citat fra NationersVelstandS90

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

danne et overskueligt billede over denne sammenhæng, som Smith så, kan man opstille en ligning

over hvordan prisdannelse forekommer: V(værdi) = M(mængde) * O(Arbejdskraft + kapital +

jordrenten)

Markedetog”deabsoluttefordele”

Markedet størrelse er yderligere en central tese hos Smith. Et større marked vil skabe større

konkurrence mellem markedsaktørene og dette vil i sidste ende lede til mere arbejdsdeling og

dermed øget velstand.

Et stort marked får dermed aktørerne til at specialisere sig i de

produktioner som de, på markedet, er bedst til: ”Hvisetfremmedlandkanforsyneosmedenvare

billigere,endviselvkanlaveden,erdetbedreatkøbedenfrademmodendelafvoregen

industrisproduktion,anvendtenmådehvorviharenfordel.”

Dette udgør også begrebet

absolutte fordele, som i bund og grund vil mene at aktører har fordel ved handel, hvis de hver især

handler med det de specialisere sig i.

De absolutte fordele blev senere suppleret af David Ricardo, som forklarer de komparative

fordele.

Delkonlusion

Den gennemgående tanke i Smiths økonomiske teori om nationers velstand er åbenlyst frihed til

borgerne. Hvis friheder som handel, investeringer og ejendomsret ikke eksisterer, vil samfundet

efter Smiths mening ikke være i stand til at skabe velstand. Dette står også i klar relation til hans

syn på mennesker, da han ser mennesket som et rationelt tænkende individ, der søger lykke i form

af velstand, og dermed altid vil søge de bedst mulige investeringer og handler, som i sidste ende,

ved hjælp af de utilsigtede konsekvenser, vil få den generelle velstand i samfundet til at stige.

Smiths tese om arbejdsdeling, har i høj grad været en konsekvens af industrialiseringens frembrud,

og var i hans samtid utrolig interessant. Smith blev derimod aldrig kendt for sin tanke om

prisdannelse, da han grundlæggende manglede vigtige elementer som efterspørgelse.

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 4

Citat fra Økonomiens Konger - Adam Smith(S 78) citeret i UndersøgelseromNationalVelstandsNaturogAarsag

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

2.RedegørforogvurdercentraletrækvedAdamSmithshistoriskekontekstogvirkningshistorie

Med fødslen i 1723 og døden i 1790 placerer Adam Smith sig i midten af tidsperioden vi i dag

betegner som oplysningstiden. Dette var en tid, hvor mange forfattere ønskede at oplyse den

uoplyste befolkning, som Immanuel Kant beskriver. Det var emner som naturens love, samfundets

opbygning og menneskets væsen der især var fokus på under oplysningstiden.

Skotland, som er

Smiths hjemland, var i høj grad påvirket af disse universelle spørgsmål og interessepunkter, som

eksisterede i Europa, og der opstod i perioden 1700 til 1800 en række anerkendte filosoffer

deriblandt Francis Hutcheson (), David Hume (), Adam Ferguson ()

og ikke mindst Adam Smith.

Smith tog sin uddannelse i moralfilosofi under professor Hutcheson, der også bliver anset for at

være en af grundlæggerne af den skotske oplysningstid. Hutcheson studerede ligesom mange

andre filosoffer i hans samtid frihedsbegreber i form af retsfilosofi, hvilket han påvirkede Smith

med.

En ting hos Smith, som er diskussionsværdig er, om han skabte sit samfundssyn efter den

økonomiske teori han havde analyseret sig til, eller om han skabte sin økonomiske teori, efter det

samfund, som han så bedst for borgerne. Mange af hans bedrifter peger i forskellige retninger,

såsom at han i sit første værk, MoralSentiment, diskuter retsfilosofi og moralfilosofi, hvilket er en

klar fortaler for, at han har taget udgangspunkt i samfundet først. Man kan så diskutere om det

ville være rationelt at tage et standpunkt og derefter analysere økonomien ud fra dette.

DenøkonomisketeorishistoriskepåvirkningpåSmith

Antikkens filosoffer beskæftigede sig, ligesom Smith, med begrebet økonomi. Dengang var

økonomi blot ikke af samme omfattende kalibre, men fokuserede på at skabe principper bag en

god husholdning.

Antikkens forskere var interesseret i menneskets natur, og filosoffer som

Aristoteles (384-322 f. Kr.) mente, trods hans hårde beskrivelser af slaver, gennemgående at det

var bedst, hvis mennesket er frit, da mennesket ikke vil kunne opnå lykke, hvis det bliver

forhindret i at leve efter dets naturlige instinkter.

Platon (427-347 f.Kr.) gjorde sig visse tanker

Johannes Fibiger - Litteraturens Veje. Kap. 5.

http://www.scottishphilosophy.org/historyofscottishphilosophy.html

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 2.

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 2.

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

om arbejdsdeling i Staten, hvor han mener at folk burde beskæftige sig med de erhverv som de af

natur har særlige evner for.

Ydermere kan man se direkte ligheder imellem Aristoteles og Smiths

opfattelse af menneskets forhold til penge: ”Mendeterunaturligt,dvs.istridmedpengenes

natur,atønskesigpengeforpengenesegenskyld,dvs.udentankepå,hvadmanskalkøbefor

dem.”

Dette er gennemgående samme antagelse Smith gør sig omkring opsparing og

investeringer. Alle disse antikke filosoffer dannede et grundlag for tænkning omkring økonomi og

som vist er der visse ligheder med Smiths antagelser.

Skolastikerne fra middelalderen var de første til at beskæftige sig med prisdannelse og havde langt

hen af vejen samme udgangspunkt som Smith. De søgte svar om hvad den retfærdige pris var,

men nåede dog ikke videre end definitioner:”Beggeparterskalkunneværehandlenbekendt.De

skalkunneværedetbekendt,somdeerblevetenigeom.”

Dette er relevant i forhold til Smiths

tankegang både om handel og prisdannelse. Smith mener at mennesker ikke vil foretage en

handel, hvis det ikke er til deres egen fordel, derudover mener Smith også at den retfærdige pris

automatisk bliver dannet(den naturlige pris), og at der blandt andet derfor ikke skal være nogen

regler omkring handel.

I det 16. og 17. århundrede i Europa kan man følge interessante bevægelser i form af økonomiske

tiltag i forhold til Smiths teori. Stormagter som England, Holland og Frankrig ønskede stigende

velstand i deres lande, dog ikke på baggrund af borgernes fordel, men nærmere på baggrund af de

stigende udgifter til det militære beredskab, som skulle dækkes af beskatning af borgerne.

denne søgen efter stigende velstand for borgerne blev begrebet, som Smith senere beskriver, the

mercantilesystem(merkantilisme) skabt.

Merkantilisternes søgen efter velstand skete ved hjælp af handelspolitiske tiltag og offentligt

regulering af produktionslivet.

Dette skete for eksempel ved opmuntring, i form af sær love,

monopoldannelse og sær støtte, af virksomheder med et eksportpotentiale af færdigvare.

Dette

indenrigspolitiske tiltag var også støttet op om en lang række udenrigspolitiske tiltag i form af høj

beskatning og beskyttelsestold af de varer som landende selv bearbejdede.

Merkantilisternes

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 2.

Citat fra Den økonomiske teoris historie S 32

Citat fra Den økonomiske teoris historie S 34

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 2

Leksikon opslag omhandlende Merkantilisme (Se litteraturliste for link)

Leksikon opslag omhandlende Merkantilisme

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

handelsegoistiske tankegang er dog ikke overraskende, da de så velstand som det tidligere omtalt

nulsum-spil og det var derfor vigtigt for landene at få ”den største bid af kagen”.

Deres syn på produktion, stod om noget, i modsætning til Smiths antagelser. De mente at en

produktion kun ville kunne ekspanderes, hvis der kom flere folk i arbejde, og de var derfor i høj

grad fokuseret på at tiltrække folk til industrien, hvor de kunne bearbejde råvarer. Råvarer og

fødevarer havde merkantilisterne ikke en videre interesse for, udover at de blot skulle være billigst

muligt, og de havde derfor ingen interesse for landbruget.

Som årsag af denne industrielle materialistiske favorisering og negligering af landbruget udsprang i

1750’ernes Paris, en ny gruppe økonomer, som mente at alle goder og rigdomme til mennesket i

sidste ende hidrører naturen; de mente at værdierne som merkantilisterne fokuserede på var

kunstigt skabt, da det blot var en bearbejdningsproces.

Fysiokraterne var som her omtalt meget

natur inspireret og de fokuserede på en naturlig orden, hvor monopoldannelser og andre kunstige

vækstfremmende virkemidler skulle afskaffes og erstattes med fri konkurrence.

På Smiths rejse i midten af 1760’erne med hans lærling, hertug af Buccleuch, Henry Scott og hans

broder Hew Campbell Scott besøgte de i Paris fysiokraterne og diskuterede dette laissez-faire

system.

Smith udgav i 1776 AnInquiryintotheNatureandCausesoftheWealthofNationshvor han

præsenterede, det vi i dag forstår som, den klassiske økonomi. Antikkens naturopfattelse, de

middelalderlige skolastikers søgen efter den retfærdige handel, merkantilisternes praktiske

betragtning af økonomien og fysiokraternes laissez-faire system blev i WealthofNation til denne

klassiske økonomi, hvor frihed i alle dets aspekter bliver hovedmekanismen bag svaret på, hvordan

nationer skaber velstand.

Smiths påvirkning af hans samtid var enorm. Hans forelæsninger på Glasgow universitetet blev

intensivt fulgt af en bred flok studerende og med udgivelsen af TheTheoryofMoralSentiments

blev Smith hurtigt en anerkendt filosof.

Udtalelser om MoralSentimental fra konservatismens

fader Edmund Burke er blot en indikation om hvilken grad af anerkendelse der sværmede rundt

om Smith: ”Forfatterensøgeratbegrundedetretfærdige,detpassende,detordentlige,det

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 2.

Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 2.

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

anstændige,ivoresmestalmindeligeogmesttilladeligefølelser,ogvedatgørebilligelseog

misbilligelsetiltestenefordydogsynd,ogvedatviseatdisseerbaseretpåsympati,udlederhan

fradensimplesandhedenafdesmukkestekonstruktionerindenformoralfilosofi,dermåske

nogensindeerfremkommet.”

Da Smith senere udgiver Wealth of Nations havde folk dermed en

indsigt i, hvor Smith ideologisk og tankemæssigt var placeret, og de havde bestemt også øje for

hvilken anerkendelse manden havde.

Med Wealth of Nations var Smith utvetydigt den første dissiderede økonom i verden, der

beskæftigede sig med systematiske antagelser og en sammenhængende struktur. Hans tanker

spreder sig i stor udstrækning, ikke blot set ud fra Smiths studier af mennesket i form af

moralfilosofi, men også hans økonomiske teori, deriblandt samtlige af de diskuterede emner

omtalt i forhenværende problemstilling. Det er i dag et grundfundament hos økonomer, der

senere har videreudviklet en eller flere af Smiths teoretiske standpunkter. At vurdere hans direkte

og konkrete indflydelse på den økonomiske velstand er derfor utrolig svært. Men man kan dog

umiddelbart efter udgivelsen af WealthofNation se en blomstring indenfor økonomiske

tænkere.

Eftertidensudviklingafklassiskøkonomi

Malthus (), udgav i 1798 AnEssayonthePrincipleofPopulation.I dette værk åbnede

Malthus op for spørgsmålet omkring velstand når mennesket, som Smith beskriver, lever i naturlig

frihed. Malthus teori tager sit udgangspunkt i dyrenes biologi, og antager at dyr frem for at

udnytte en eventuel nyvundet velstand i form af føde til dem selv, vil formere sig

: ”Enrigeligere

forsyningaffødemidlerbetyderderforpålangtsigtikke,atdyrenebliverfedere,menatdebliver

flere.”

Samme antagelse gør Malthus omkring mennesket. 

Dette er med udgangspunkt i Smith teori om, at velstand måles i produktion pr menneske, som

han i sin arbejdsdelingsteori udtrykker, ifølge Malthus ikke et positivt scenarie. Hvis velstand og

befolkningsvækst går hånd i hånd, skal landbruget udvides så befolkningen kan brødfødes, og da

et land kun har et begrænset areal, og den reelle produktion fra landet ikke kan udvides ved hjælp

af Smiths arbejdsdeling pga. at jordens kvalitet aftager vil dette i sidste ende lede til hvad Malthus

Citeret i Økonomiens Konger - Adam Smith (S 33) citeret fra EdmundBurke,anmeldelseafMoralSentiments,1759.

Se Bilag 2 for ”En økonomisk slægtstavle”

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 2.

Citat fra Den økonomiske teoris historie – S 44

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

beskriver som det stationære samfund, hvor befolkningen lever på kanten af sultegrænsen.

Hvis

naturlig frihed som Adam Smith mener er bedst, leder til dette scenario, kan man med bare en

smule rationalitet konkludere at dette ikke synes positivt.

David Ricardo () viser i sin bog PrinciplesofPoliticalEconomyandTaxation fra 1817,

som en af delene, at Malthus tanke omkring velstand og frihed ikke er positivt, ikke nødvendigvis

behøver at være konsekvensen.

Ricardo er i sin formulering omkring komparative fordele ligeså pædagogisk anlagt som Smith er i

sine formuleringer og eksempler fra WealthofNations. Komparative fordele viser Ricardo ved

hjælp af nogle simple taleksempler og antagelser om forskelle i to landes udrustning med

produktionsfaktorer (og evt. klimatiske forhold) (henholdsvis Portugal og England i det originale

eksempel), hvordan to lande altid kan have fordel ved at handle med hinanden, uanset om det ene

land i udgangssituationen er bedre til at fremstille og producere alle varer sammenlignet med det

andet land.

Dette fremstår umiddelbart som et paradoks.

Som grundlag for at forklare dette tilsyneladende paradoks udvikler Ricardo teorien om

betydningen af de komparative fordele i udenrigshandlen. Hertil benytter Ricardo to centrale

elementer fra Smiths økonomiske teori; henholdsvis at der er fri konkurrence på alle markeder og

at handler bliver gjort på et egoistisk grundlag, altså så det er med egeninteresse at

forretningsmænd handler. I eksemplet, som Ricardo formulerer, hersker derudover også nogle

vigtige forudsætninger, nemlig at der er to lande og to produkter, et ønske om at maksimere

effektiviteten, fri transport, fuld beskæftigelse og nok så vigtigt fleksibel løndannelse og/eller

fleksibel valutakurs.

Ricardo antager, måske en smule provokerende, i sit eksempel, at Portugal både er bedre til at

producere vin og tøj end England, men nok så vigtigt, at Portugal – sammenlignet med England - er

relativt bedre til at producere vin end tøj, og England derfor er relativt bedre til at producere tøj

end vin i forhold til Portugal.

Ved første øjekast vil det synes ulogisk hvis Portugal handlede med England, da de er overlegne i

produktionen af begge varer, men dette modargumenterer Ricardo. Landende skal handle med de

ting som de indbyrdes er relative gode til i forhold til hinanden. Ricardo konkluderer altså, at

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 2.

ABSOLUTE AND COMPARATIVE ADVANTAGE side 5-6 – se litteraturliste for link

ABSOLUTE AND COMPARATIVE ADVANTAGE side 1 –se litteraturliste for link

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Portugal skal købe tøj hos England, og omvendt England skal købe vin hos Portugal. Ved denne

strategi kan England fokusere på at producere tøj, da de ikke længere skal koncentrere sig om vin,

og omvendt kan Portugal fokusere på produktion af vin, da de ikke skal producere tøj længere. Det

vil dermed være til fordel for England at betale for Portugisisk vin med engelsk tøj og omvendt vil

det også blive billigere for portugiserne, når de betaler med vin for engelsk tøj.

Man kan opsummere det sådan; den samlede produktion af både vin og tøj bliver på

”verdensplan” højere, dog ville produktionen have været blevet endnu større, hvis de effektive

portugisere havde arbejdet både i England og Portugal og produceret begge varer, men dette er

en umulighed, og derfor skal landene fokusere på at producere og handle med det de er relative

gode til.

At Ricardos tese om komparative fordele løste Malthus problemstilling, og at det nærmere var

innovative tanker indenfor landbrug og andre centrale dele af fødevareindustrien, som i højere

grad løste konflikten, mellem velstand og befolkningsvækst, er diskutabelt. Men Ricardos

opdagelse har i dag uden tvivl en ophøjet status hos mange liberale tænkere, og bliver ofte brugt

som argument for international frihandel, og bliver derfor betegnet som ”Loven om de

komparative fordele”. Det er derudover bemærkelsesværdigt hvor mange af Smiths antagelser der

synes at gå igen hos Ricardo, hvilket også gør ham diskutabel i forhold til Smiths virkningshistorie.

Delkonklusion

Mange af Adam Smith tanker var ikke nye, da han i 1776, udgav WealthofNations.Men at kalde

Smith en skamløs plagiator, som den amerikanske økonom og politiske filosof Murray N.

Rothbard() mente at Smith var, er måske ikke retfærdigt.

Smith var den første til at

sammensætte økonomi og samfund til et system, hvilket også gjorde ham interessant for hans

eftertid. Der er på baggrund af Smith blevet gjort mange tanker igennem tiden, men eksemplet

med Malthus og Ricardo er specielt interessante fordi, de rent tidsmæssigt er tæt på Smith.



Økonomiens Konger - Adam Smith Kapitel 6.

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

3.DiskuterrelevansenafAdamSmithstankerforforståelsenafdenmoderneøkonomiogfor

moderneøkonomiskpolitik

Politik er et konstant forandrende billede af verden. Økonomisk politik er ingen undtagelse, og

dette vidner oversigten fra Bilag 2 også om. Højkonjunktur, lavkonjunktur, økonomiske kriser osv.

er alt sammen med til at skabe nye tanker om hvordan økonomien fungerer, og hvordan den skal

og måske ikke skal styres. Og efter 230 år med en konstant ændrende verden, der har gennemgået

alt fra verdenskrige til menneskerettighedserklæringer, havde Adam Smith muligvis nogle pointer i

hans økonomiske teori, som vi i dag finder relevante?

Mange ting tyder på at Adam Smiths tanker, selv i dag, er relevante i forhold til den økonomiske

politik. Danmarks forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udgav i 1993 Fra

socialstattilminimalstat,hvori han pointerede en række ting, som han ønskede, der skulle

ændres, i Danmark.

Danmarksøkonomiskepolitik

Afsnittet, som uddraget er taget fra, er i Foghs bog kaldt Detfriemarked, hvilke i høj grad henviser

til Smiths centrale tankegang. Fogh præsenterer en række ønskede ændringer i Danmark, såsom

et frit boligmarked uden huslejeregulering, mindsket offentligt tilskud til erhvervslivet, en

omlægning af landbrugets planøkonomi til markedsøkonomi, skatte nedsætninger, samt en

liberalisering af monopoler og afvikling af konkurrencebegrænsninger.

Man kan uden tvivl sige at Fogh præsentere partiet Venstre holdninger i disse punkter. Den

gennemgående liberale tankegang, hvor han udtrykker sine ønsker om en så minimal stat som

muligt frem for en stor socialstat, er i fuld overensstemmelse med Smiths tanke om det simple

system af naturlig frihed, hvor der på flest mulige punkter skal herske frihed. Punkterne er også

helt centrale i forhold til Smiths tanker omkring udryddelse af monopoler og økonomisk

intervention, samt øget konkurrencedygtighed i form af lave skatte.

Efter at Venstre har siddet på regeringsmagten i snart 8 år, har Danmark dog ikke oplevet denne

reformistiske tankegang Anders Fogh opfordrer til i sin bog. Vi har set en gradvis liberalisering af

offentlige enheder såsom hjemmehjælpere og skolekantiner, men gennemgående er der ikke

blevet ført en jernhård liberal økonomi hvor idealerne fra WealthofNations, står knivskarpe.

Se Bilag 4 for uddrag af Frasocialstattilminimalstat

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

At danskerne er et folkefærd, som ikke længere ser det som primær interesse, at konstant

fokusere på vækst og konkurrencedygtighed, er i denne sammenhæng diskutabelt.

Undersøgelser fra det internationale økonomiske og udviklings institut OECD, viser gang på gang at

Danmark halter efter andre lande i vækstrater. I perioden 1996 til 2006 endte Danmark med at få

den fjerde lavest BNP-vækst ud af 29 OECD lande.

Og hvad kan virke endnu mere skræmmende

er at vi, ud fra fremskrivninger fra OECD, i perioden fra 2011 til 2017 igen vil ende på en fjerde

plads.

Det er dog ikke overraskende at CEPOS, i forbindelse af fremlægningen af disse tal,

foreslår en liberal reform, til at løse dette problem omkring lave vækster i Danmark: ”Detkræver

f.eks.,atefterlønnenfjernes,ogpensionsalderenforhøjesfra65til67år.Herudoverkan

produktivitetenøgesgennemreformer.Lavereselskabsskatogmarginalskatpåarbejdeergode

instrumentertilatløfteproduktivitetenogvelstanden.”

Dog har ønsket om en større offentlig

sektor, i form af bedre hospitaler, bedre ældrepleje, efterløn osv., igennem de seneste valg været

hovedemnet i Danmark. En minimal stat, som ifølge Smith, der helst kun skal bestå et nationalt

forsvar, samt en ordensmagt til at værne om folks frihed, danner muligvis et vist skræmmende

billede hos danskere.

Undersøgelser fra universiteter som Michigan og Cambridge

, samt dokumentaren fra Oprah

Winfray

viser at danskere gang på gang bliver designeret til at være det lykkeligste folkefærd.

Oprah mener at det er den store offentlige sektor, og meget beskyttende stat, som i sidste ende

udgør danskers store lykke, og uden at pege på Oprah som en troværdig sociolog, der efter lange

studier kan lave den endelige konklusion om danskers lykke, har hun muligvis fat i noget af det

rigtige. At der er sket en bevægelse indenfor lykke hos danskere igennem de seneste år, fra at

danskere måske har fået opfyldt deres krav til velstand, og ikke længere ønsker at være et land af

høje vækstrater og en enorm velstand, til at ønsket om en velfærdsstat hvor tryghed og stabilitet

hersker, kan der muligvis være en vis pålidelighed i.

At Smiths tese omkring, at en befolkning vil søge lykke igennem profit og hans idealer om en

konkurrencedygtig stat, hvor statsmagten er minimal og næsten hviler i sig selv af naturlig frihed

kan derfor, i forhold til Danmark, muligvis ikke være af største aktualitet.

Cepos artikel: DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

Cepos artikel: DANMARK STÅR TIL AT FÅ DEN 4. LAVESTE VÆKST I OECD I PERIODEN

Jyllandsposten: Igen-igen: Danskerne er lykkeligst - se litteraturliste for link

Artikel: Oprah praises Danes on show – se litteraturliste for link

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Dog er det vigtigt at understrege, at Danmarks økonomiske strategi i forhold til Smith ikke er helt

irrelevant. Vores medlemskab af EU og dermed det indre marked er i denne forbindelse af højeste

relevans.

Detindremarked

Da Romtraktaten i 1957 blev etableret, var formålet at der skulle skabes et fællesmarked, en

toldunion og frihed i form af fri bevægelighed hos personer, varer, kapital og tjenesteydelser.

Dette er i dag hovedbestanddelene i hvad vi kalder det indre marked.

Det indre marked afspejler langt hen af vejen Smith grundlæggende tankegang om frihed til

handel imellem lande. At han i 1700-tallets Europa, der var under ledelse af merkantilisternes

skarpe beskyttelsespolitik, kunne have forstillet sig eller drømt om et scenarie, hvor samtlige

europæiske lande lever sammen i en stor fri bevægelighed, er dog utænkeligt.

EU og det indre marked har igennem årene udviklet sig til at blive større og mere omfattende end

nogensinde, og det internationale samarbejde både på økonomisk og fredsbevarende plan, er af

højeste efterspørgsel hos mange lande, hvilket den enorme vækst af nye medlemslande afslører.

Vækst er ofte hovedformålet når lande søger medlemskab i EU og der findes også, hvad man kan

statuere som pragteksemplarer, indenfor vækstlande i EU. Et af disse lande, som der også har

været utrolig stor fokus på igennem de senere år, er Irland.

Denkeltisketiger

Irlands historie med høj udvandring og en relativ sen selvstændighed, var muligvis udfaldet til

troen på en stærk nationalisme igennem mange år. Nationalismen påvirkede den økonomiske

politik, så der opstod toldmurer, monopoler samt andre merkantilistiske tiltag blev skabt.

Den

økonomiske situation i Irland var kritisk, og det var i høj grad plaget af negative resultater i form af

BNP fald, samt en forøget gæld.

Den nationalistisk fokuseret udenrigsøkonomiske politik var mere eller mindre eksisterende indtil

1973, hvor Irland sammen med Danmark kom ind i EU. EU viste sig indtil videre ikke at være

løsningen på Irlands økonomiske problemer, statsgælden steg yderligere, i perioden fra 1980 til

Sean Dorgan HowIrelandBecametheCelticTiger – se litteraturliste for link

Sean Dorgan HowIrelandBecametheCelticTiger

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

1986 fra 87 til 120 procent, og skatten steg også yderligere fra 54 til 62 procent.

Men dette fik

sin ende i 1987 da det liberale parti Fianna Fail kom til magten.

Fianna Fail reformerede først og fremmest Irland fra at have en omfattende stat, til en mere

liberal stat, hvor skattetrykket var lavt både i form af personskat og virksomhedsskat. Dette skabte

en væsentlig bedre konkurrenceevne for Irland.

Med EU’s indre marked som udgangspunkt for fri handel og bevægelighed af varer, blev Irland

pludselig et attraktivt land at drive virksomheder i, og det tiltrak, på verdensplan, store

virksomheder såsom IBM og Microsoft, og der skete ydermere en kæmpe udvikling indenfor den

finansielle sektor.

De store investeringer som pludselig blev gjort i Irlands økonomi førte til

skyhøje vækst rater og i perioden fra 1994 til 2004 steg den irske BNP med 7 procent årligt, hvilket

i denne periode var det højeste set i Europa.

De enorme vækstrater og dermed den konstant

forøgede velstand gav Irland navnet, indenfor økonomi-verdenen, den keltiske tiger.

En udvikling man yderligere kan erfare i forbindelse med Irlands pludselige velstand, i forhold til

Malthus og hans tese omkring befolkningsvækst og velstand, er at i perioden 1996 til 2006 steg

den irske befolkning med 15 procent, hvilket i forhold til tidligere tendenser, er en forbløffende

udvikling.

Langt hen af vejen har Irland eksemplet vist sig at være et pragteksemplar på Adam Smiths tanke

om, hvordan nationer skaber velstand. Kombinationen af en lille stat, som øger konkurrence-

dygtigheden, og et stort frit marked, hvor handel kan blive gennemført uden forhindringer, så

Smith som kernepunkter, og dette var i høj grad også løsningen for Irland. Det er dog vigtigt at

bemærke, at Smiths tanker ene og alene ikke var hovedårsagen til Irlands vækst. Emner som

geografisk placering, sprog og uddannelse har helt klart også haft en stor indflydelse på Irlands

hurtige vej til vækst velstand. Derudover skal man ikke forglemme at Irland, rent økonomisk

tidsmæssigt, ramte et ”heldigt” tidspunkt at påbegynde deres økonomiske ekspansion. Tiden til og

med år 2007 ca. var i høj grad præget af højkonjunktur, men siden har økonomien i høj grad været

præget af økonomisk krise og dermed lavkonjunktur.

Sean Dorgan HowIrelandBecametheCelticTiger

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

AdamSmithiforbindelsemeddenøkonomiskekrise

Den egentlige årsag til den økonomiske krise er ofte omtalt. Det er ofte menneskets grådighed

efter penge, som bliver beskyldt for den, og man kan i vidt omfang sige at dette er i relation til

Smith tanke om et menneske der er evigt stræbende efter højest mulig profit.

Hvad der dog burde være mere relevant at diskutere, er hvad løsningen til den økonomiske krise

kunne være, og der er i denne forbindelse to centrale opfattelser af dette spørgsmål.

Grundlæggende bliver dette spørgsmål diskuteret af monetarister og keynesianere. Adam Smiths

idealer om fri handel er støttet af begge parter, dog viser det sig at de har helt forskellige

opfattelser af økonomien.

Monetarisme udspringer af Milton Friedmann, som overordnet mener at der stater finansielt ikke

skal indblande sig i økonomien, men at de derimod blot skal kontrollere pengemængden, så

inflationen bliver holdt nede.

Keynesianisme, der er døbt efter dens fader John Maynard Keynes,

som ser statslig indgriben i økonomien som højeste nødvendighed. Når der er lavkonjunktur

mener Keynes at en ekspansiv finanspolitik, hvor staten ”pumper” penge ud i samfundet, – fx ved

skatte nedsættelser, bebyggelse osv., skal føres. Og når der er højkonjunktur skal staten føre en

kontraktiv finanspolitik, hvor staten suger penge til sig i form af højere skatte.

Smith nåede aldrig til disse specifikke konklusioner i WealthofNations. Men på baggrund af

Smiths tanker vil man roligt konkludere at han ville se på løsningen af krisen, med hans

frihedsprincipper og dermed vil sige at med frihed vil markedet stabilisere sig selv. Dette står langt

hen af vejen i størst relation til Friedmann og monetaristerne.

Dog har vi set en skarp ekspansiv keynesiansk politik på det seneste, hvor stater pumper penge ind

i centrale produktionsindustrier, samt finanssektoren, for at undgå et konkursscenarie.

Om det er den ekspansive finanspolitik, eller frihed til markedet, der i sidste ende bliver faktoren

bag krisens aftagen, kan kun tiden vise.

Delkonklusion

Smiths har bevist sig at være relevant, indenfor økonomiverdenen, i mange forskellige eksempler.

Irland er blot et håndplukket eksempel, og undersøgelser af Asiens lande, der også har vist sig at

skabe høje vækstrater, vil med højeste sandsynlighed give samme resultat, som undersøgelsen af

Den økonomiske teoris historie – Kapitel 6

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Irland. I forhold til Danmark er Smith også relevant, men den tryghed som velfærdsstaten viser

langt hen af vejen giver en bred del af den danske befolkning, står dog i stor kontrast til Smith

tankegang.

Det indre marked og organisationer som WTO, der kæmper for fri handel er alle sammen et

levende bevis på at økonomien i dag er påvirket af den økonomiskliberale tankegang, som i bund

og grund nedstammer fra Adam Smith.



[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Konklusion

Formålet med dette projekt har først og fremmest været at undersøge Adam Smiths økonomiske

teori. Hovedelementet i Smiths teori er at staten skal give så meget frihed som muligt, til borgerne

i et samfund. Dette kommer på baggrund af Smiths opfattelse af mennesket, som et rationelt

tænkende individ, der altid søger de bedste løsninger for sig selv. Men at alle mennesker var

egoistiske, så Smith ikke som en ulempe, det er blot med til at styrke velstand ved hjælp af

utilsigtede konsekvenser.

Arbejdsdeling, prisdannelse og markedet samt absolutte fordele er alle sammen

emner, som Smith beskæftiger sig meget med i WealthofNations. Han var en stor forkæmper for

arbejdsdeling, da han beviste at det øger produktiviteten, og dermed forøger et lands velstand.

Smiths prisdannelse er utrolig simpel i forhold til de avancerede neoklassiske i dag. Han så

udelukkende på arbejde, jordrente og kapital, som hovedfaktor i dannelse af priser. Et stort

marked er centralt for Smith, da det i sidste ende er det som medfører velstand, som han forklarer

med de absolutte fordele.

Dernæst har det været hensigten med dette projekt at se på Adam Smith i et historisk perspektiv.

Smith gjorde oprør med den merkantilistiske opfattelse af økonomien, som eksisterede i hans

levetid. Dog var han ikke den første til at tænke på frihed, som en hovedmekanisme i samfundet,

og han har uden tvivl været utrolig inspireret af fysiokraterne. Ikke desto mindre var Smith den

første til at sætte et system sammen med en økonomi, der ville fungere i en stor helhed, og det er

langt hen af vejen også det, som har gjort at han har haft en stor virkning på sin eftertid, og

dermed at folk som Malthus og Ricardo har set en grund til at videreudvikle den klassiske

økonomiteori, som Smith er grundlægger af.

Til sidst har projektet haft til formål at diskutere relevansen af Adam Smiths økonomiske teori i

dag. Danmark er et eksempel på et land, der efter mange års hårdt slid, har skabt velstand.

Tryghed og sikre rammer, som en velfærdsstat kan give befolkningen, er i dag efterspurgt og udgør

en kontrast til Smiths liberale samfund. Derimod har lande som Irland, hvilke har været et relativt

fattigt land i vesten, haft motivationen til at skabe vækst og velstand og dette har kombinationen

af Smiths frie samfund og et stort marked med konkurrence, uden tvivl været en medvirkende til

at skabe.

[navn fjernet] SRP Samfundsfag og Historie

Alt i alt er Adam Smith en person, som har sat sine spor i historien. Mange af hans teser fra Wealth

ofNations er relevante i forhold til den økonomiske politik, som eksisterer i dag. Dog vil det være

en dristig udmelding at sige hans tanker ene og alene kan bringe nationer til velstand, men han har

helt klart været med til at lægge nogle grundlæggende principper omkring økonomi, som højest

sandsynlig, ikke vil blive ændret i den nærmeste fremtid.

Litteraturliste

Litteratursomerlæsteller/oganvendt:

- Smith, Adam: Enundersøgelseafnationersvelstand,densnaturogårsager

Oversættelse af >>An Inquery into the Nature and Causes of the Wealth of Nations<< af Per

Lyngsaae Olsen – Rhodos Teoretiske Skrifter – 1976

- Kurrild-Klitgaard, Peter: ØkonomiensKonger–AdamSmithØkonom,filosof,samfundstænker –

Jurist- og Økonomforbundets Forlag – 2004

- Estrup, Hector m.fl.: Denøkonomisketeorishistorie(enintroduktion) – Jurist og

Økonomforbundets Forlag 2004

- Fogh Rasmussen, Anders: Frasocialstattilminimalstat – Olesen Offset – 1993

Link: http://www.gf.dk/minimalstat.pdf

- L. Heilbroner, Robert: Økonomienstænkere – Steen Hasselbalchs Forlag - 1964

- Munkhammar, Johnny: TheGuidetoReform– Timbro Publishers - 2007

- Fibiger, Johannes m.fl.: LitteraturensVeje2.udgave – Gads Forlag - 2004



Internetmaterialeanvendt:

- Leksikon.org: Merkantilisme

http://www.leksikon.org/art.php?n=1722

- Anonym forfatter: ABSOLUTE AND COMPARATIVE ADVANTAGE

http://db.lib.uidaho.edu/ereserve/redirect.php?epid=145&pid=97

- Cepos artikel: DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

http://www.cepos.dk/uploads/media/Lav_oekonomisk_vaekst_060508_01.pdf

- Cepos artikel: DANMARK STÅR TIL AT FÅ DEN 4. LAVESTE VÆKST I OECD I PERIODEN

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Danmark_staar_til_at_faa_den_4._lav

este_vaekst_i_OECD_i_perioden_pdf

- Ritzau, Jyllandsposten: Igen-igen: Danskerne er lykkeligst

http://jp.dk/indland/article1381801.ece

- Anonym forfatter: Oprah praises Danes on show

http://www.denmark.dk/en/servicemenu/News/FocusOn/OprahPraisesDanesOnShow.htm’

- Dorgan, Sean HowIrelandBecametheCelticTiger

http://www.heritage.org/research/worldwidefreedom/bg1945.cfm

Bilag 1: Knappenåls eksempel

Bilag 2: Figur 1.1. En økonomisk slægtstavle

Bilag3

FrasocialstattilminimalstatafAndersFoghRasmussen

fra: http://altanen.wordpress.com/2007/06/04/fra-socialstat-til-minimalstat/

Side: 115 – 116

Markeringertilført