[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
Abstract
The purpose of this study is to examine how the oil crisis in 1973 affected Den-
mark socially and economically by looking at the society and the economy in the
period before and after the entry of the crisis. Eventually it will be discussed how
to solve the problem by using different economic methods of solution.
Firstly, it’s concluded that Denmark gained prosperity through the 1960’s, but in
1973 the oil crisis broke out as a result of the October War. It caused a recession
and changed the Danish society from being optimistic, to being concerned and fear-
ful about the future. The Danish politicians tried to solve the economic problem us-
ing the theory by John Maynard Keynes but it failed, partly due to the situation
with stagflation. I have looked into the situation and based on my study of the Dan-
ish economy in the 1970’s and 1980’s it is concluded, that by using the theory of
Milton Friedman there would have been less decrease in Denmark. By reducing the
corporation taxes and charges and an elimination of the early retirement pension
and the cost-of-living adjustment, Denmark wouldn’t have gone through same de-
crease. These reductions and eliminations would have created a better environment
for Danish companies and it would have reduced the public expenses. In addition
to that safe currency policy would have been a better instrument to keep the infla-
tion down at an acceptable level. So by using different economic theories it would
have been possible for Denmark to avoid similar decrease.
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Det danske samfund i perioden omkring 1973 2
2.1 Den ændrede hverdag 2
2.2 Det internationale Danmark 3
2.3 Oliekrisens indtog 3
2.4 Økonomiske løsningsmetoder 4
2.5 De automatiske dyrtidsreguleringer 6
2.6 Delkonklusion 7
3. Oliekrisens betydning for det danske samfund 7
3.1 Økonomisk nedgang 7
3.2 Den nye mentalitet 8
3.3 Delkonklusion 11
4. Den økonomiske krises internationale betydning 11
4.1 Krisen som en international sikkerhedstrussel 11
4.2 Delkonklusion 12
5. Oliekrisens økonomiske løsninger 13
5.1 Den keynesianske strategi 13
5.2 Monetarismen 14
5.3 Keynesianismen vs. Monetarismen 14
5.4 Fastkurspolitik 17
5.5 Delkonklusion 19
6. Konklusion 19
7. Litteraturliste 20
8. Bilag 1 22
8.1 Tabel for den økonomiske udvikling
9. Bilag 2 22
9.1 Benny Andersen og Povl Dissings 'Olie-Blues' 1981 22
10. Bilag 3 23
10.1 Statsminister Poul Hartlings (V) Nytårstale 1. Januar 1974 23
11. Bilag 4 26
11.1 Inflation inden og efter overgang til fastkurspolitikken 26
12. Bilag 5 27
12.1 Uddrag af Power Point fra foredrag i Nationalbanken 27
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
1
1. Indledning
I 1973 opstod en af tidens værste økonomiske kriser i Danmark, som følge af en arabisk-
israelske konflikt. Det udviklede sig på kort tid til en international og længerevarende krise,
hvor de danske politikere havde problemer med at finde den rigtige strategi til at løse de øko-
nomiske problemer. Det er derfor både relevant og interessant at undersøge, hvad konsekven-
serne af den økonomiske krise var i Danmark. Her tænkes både samfundsmæssige og økono-
miske forhold, der begge gennemgik store og vidtrækkende forandringer. Det er dog ikke kun
relevant at se på tiden efter 1973, men også tiden op til, hvor økonomien og samfundet ople-
vede fremgang og store ændringer.
I denne opgave vil der være fokus på at beskrive, hvordan Danmark som samfund gennemgik
stor forandringer i perioden op til den økonomiske krise, og hvordan det tilsvarende ændrede
sig efter krisens indtræden. Den første del af opgaven beskriver de historiske forhold, der
økonomisk og samfundsmæssigt gjorde sig gældende i perioden op til 1973. Det vil lede vide-
re til en historisk analyse af oliekrisens betydning for det danske samfund igen både økono-
misk og samfundsmæssigt. Samtidig undersøges det, hvorvidt den økonomisk krise kunne
ses som en international sikkerhedstrussel vha. sikkerhedspolitiske begreber. Til sidst foreta-
ges en diskussion af, hvorvidt de virkemidler, som anvendtes til at imødegå den økonomiske
krise, havde den tilsigtede effekt, samt hvilke andre virkemidler der kunne have været mere
hensigtsmæssige at benytte. Som afslutning konkluderes der på opgavens samlede indhold.
Der er tilstræbt en nuanceret fremstilling gennem brug af en række kilder og teorier, der for-
søger at forklare krisens betydning og udvikling i det danske samfund.
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
2
2. Det danske samfund i perioden omkring 1973
2.1 Den ændrede hverdag
Den vestlige verden havde generelt været præget af økonomisk stabilitet og vækst i starten af
1950’erne, men i Danmark blev dette først en realitet i slutningen af 1950’erne. Industrialise-
ringen slog igennem, og der blev pga. mekaniseringen af landbruget set en befolkningsvan-
dring fra land til by. Den nye teknologi ændrede produktionsprocessen, og hvor der tidligere
blev benyttet håndværksmetoder, overtog maskinerne nu, hvilket fjernede arbejdspladser fra
landet, og man måtte søge mod byen for at finde arbejde. 1960’erne var præget af massepro-
duktion og derved også et masseforbrug, der skabte nye levevilkår for befolkningen. Danmark
blev altså på mindre end 20 år forvandlet fra et landbrugsland til en industrination
1
.
Perioden 1960-70 var en tid med økonomisk vækst og lav arbejdsløshed, hvilket gav kvin-
derne mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet. De nye levevilkår medførte en materiel
velstand, og fjernsyn og hjælpemidler til hjemmet blev hver mands eje, da arbejderklassen
blev rigere. Velstanden gav mulighed for at eksperimentere med alternative livsformer, og
bl.a. fristaden Christiania blev proklameret oprettet. De unge lod håret gro, der blev vakt for-
argelse, studenteroprøret brød ud og Rødstrømperne havde sin indtræden. Rødstrømpebevæ-
gelsen slog et slag for ligheden i Danmark og fik tilkæmpet sig en række forbedringer, der-
iblandt fri abort og lige løn mellem mænd og kvinder
2
. Der var tale om en opbrudstid, med
store samfundsændringer, hvilket også blev illustreret ved det omtalte jordskredsvalg i 1973.
Det hidtidige politiske system brød sammen, og op mod 42% af vælgerne skiftede parti. De
fire gamle partiers andel af mandater havde tidligere fyldt 88% i Folketinget med faldt nu til
58%, og fem nye partier gjorde sin entre - det var tid til forandringer
3
. Antallet af partier gik
fra fem til ti, og betød et opgør med det klassiske politiske billede, hvor Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Venstre havde domineret. Valget varslede sam-
tidig en mere flydende parlamentarisk situation, med større bevægelse mellem partierne, som
ikke i samme omfang som tidligere kunne stole på kernevælgernes ubetingede opbakning.
1
Danmarkshistorien, side 11
2
Historisk oversigt, side 106
3
Historisk oversigt, side 102
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
3
2.2 Det internationale Danmark
1970’erne var et årti med stigende international indflydelse på Danmark. Internationaliserin-
gen af økonomien bevirkede en friere handel på både europæisk og globalt plan, hvilket betød
et større marked, men samtidig blev de hidtil beskyttede hjemmemarkedserhverv nu udsat for
international konkurrence. Hjemmemarkedsindustrien havde indtil da været beskyttet af
toldmure, der gjorde importerede varer dyrere, og de danske varer ville derfor altid være at
foretrække. Landbrugsvarerne blev dog holdt udenfor disse frihandelstendenser og dermed
udsat for en ufordelagtig prisudvikling. Dette skete efter at landbruget i starten af 1950’erne
fik afsætningsproblemer, og fordi efterspørgslen ikke voksede i takt med udbuddet. Alle lande
forsøgte at beskytte deres landbrug vha. subsidier, og derved var der ingen fordel i at importe-
re landbrugsvarer
4
. Dette betød en trussel mod den danske økonomi, da eksporten af land-
brugsvarer faldt, og importen af industrivarer steg, hvilket skabte et betalingsbalanceunder-
skud
5
. Det lykkedes dog at klare omstillingen til den nye økonomiske verdenssituation, da
industrien på kort tid formåede at overtage landbrugets rolle som økonomisk lokomotiv.
Danmark opnåede dermed vækst på højde med de resterende vestlige lande i perioden 1957-
73 med en årlig vækstrate på ca. 5%. Som det ses i Tabel 1, gik man fra en vækstrate på 2,7%
til 5% i 1950-57, og man oplevede næsten en fordobling af den danske samfundsproduktion
6
.
Dette kan forklares ved, at de danske virksomheder var små og dermed hurtigt i stand til at
kunne omstille sig til den nye tids forbrugsvarer. Samtidig var der generelt en lyst til at være
selvstændigt erhvervsdrivende, og det offentlige sørgede for at udbygge infrastrukturen. End-
videre var der meget arbejdskraft både pga. kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og pga.
afvandringen fra landbruget, og efterspørgselsudviklingen trak produktionen
7
. Generelt var
der optimisme angående fremtiden, og levestandarden for den almene dansker var hævet.
Trods de store fremskridt var det stadig en faktor, at betalingsbalancen var i underskud, og
politikkerne måtte derfor forsøge at bremse den stigende indenlandske efterspørgsel, for at
undgå kraftig inflation og dermed svækket konkurrenceevne.
2.3 Oliekrisens indtog
I oktober 1973 udbrød den femte arabisk-israelske krig, Oktoberkrigen, da Egypten og Syrien
angreb Israel. For første gang anvendte de arabiske stater olievåbnet til at svække Israel. De
4
DHS side 173
5
DK efter 1973 side 42-43
6
Tabel om vækstrater. DK efter 1973 side 17
7
DK efter 1973 side 43
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
4
truede med at stoppe olietilførslen til de lande, som støttede Israel, og ville samtidig hæve
oliepriserne markant. Det førte til delvist olieboykot af bl.a. Danmark i protest mod den dan-
ske pro-israelske politik. Dansk erhvervsliv var stærkt afhængig af importerede råstoffer, der-
iblandt olie, og de stigende oliepriser ramte derfor Danmark hårdt
8
. Derudover forøgedes
Danmarks tidligere betalingsbalanceproblemer, da den udenlandske efterspørgsel var aftagen-
de, til dels pga. de stigende danske priser i forbindelse med stigning på oliepriserne, men sam-
tidig også fordi at de resterende vestlige lande stod i samme krise og derfor også måtte lægge
en dæmper på forbruget. Der opstod første gang siden 2. Verdenskrig et fald i produktionen,
og antallet af arbejdsløse på over 100.000 skræmte politikerne, som efter højkonjunkturen
troede at fuld beskæftigelse var det normale
9
2.4 Økonomiske løsningsmetoder
De danske politikere forsøgte vha. flere indgreb at mindske krisens omfang og standse den
negative udvikling. Man forsøgte at få befolkningen til at spare på olien og indførte d. 10.
november hastighedsbegrænsninger på 80 km/t og 60 km/t i byerne. D. 19. november vedtog
Folketinget igen en række restriktioner, deriblandt bilfrie søndage, mindre olie til opvarmning
og forbud mod vinduesbelysning i butikkerne. En uge senere blev olien til industrien og den
kollektive trafik skåret kraftigt ned
10
.
Frem til 1970’erne var den økonomiske tænkning præget af keynesiansk økonomisk tanke-
gang. Der var en generel tro på, at man vha. finanspolitik kunne regulere den økonomiske
udvikling. Når der var tegn på nedgang i de økonomiske konjunkturer, skulle der benyttes
ekspansiv finanspolitik, og kontraktiv finanspolitik når der var tegn på overophedning af øko-
nomien med inflation til følger. Hvis efterspørgslen var for lille, ville det betyde, at den mak-
simale produktionsevne ikke ville blive udnyttet, arbejdsløshed, fald i investeringerne og der-
af følgende lavkonjunktur. Ved en for stor efterspørgsel ville det i starten stimulere produkti-
on, beskæftigelse og investeringer, men når disse nåede sin overgrænse, ville det skabe infla-
tion og voksende import pga. presset fra efterspørgslen. Det var derfor vigtigt at opnå den
”rigtige” efterspørgsel, som staten kontrollere. Vha. offentlige aktiviteter og ved sociale ydel-
ser var det muligt at skabe efterspørgsel, da det gav befolkningen mere at bruge af. Samtidig
8
Danmarkshistorien side 95
9
DK efter 1973 side 45
10
SA
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
5
kunne staten indkræve skatter og skabe modsatte reaktion
11
. Udbruddet af den økonomiske
krise i 1970’erne slog dog tvivl om den keynesianske strategi. 1960’ernes højkonjunktur hav-
de lagt grunden til inflation, som trods den stigende arbejdsløshed forsatte efter krisens ind-
træden
12
. Der blev skabt en situation med både stagnation og inflation (samlet stagflation).
Det viste sig her, at den indtil nu benyttede økonomiske politik ikke var tilstrækkelig til at
trække Danmark ud af den økonomiske krise
13
.
I tråd med den keynesianske økonomiske politik forsøgte man, at dæmpe efterspørgslen ved
at mindske importen og derved løse betalingsbalanceproblemet. Der blev ført ekspansiv fi-
nanspolitik, for at sætte gang i den økonomiske aktivitet. Man valgte at reducere de offentlige
indtægter ved midlertidigt at nedsætte momsen og frigive den netop indførte bundne opspa-
ring, henholdsvis for at gøre varerne billigere og øge forbruget ved at give befolkningen flere
penge mellem hænderne, og dermed øge beskæftigelsen
14
. Dette førte dog til øget import, og
dermed øget udlandsgæld, da den indenlandske efterspørgsel var større en den indenlandske
produktion. Derudover blev der afsat penge til offentlige investeringer og beskæftigelsesfor-
anstaltninger og ydet mere erhvervsstøtte, alt sammen for at skabe flere arbejdspladser. Det
lykkedes dog kun at bremse væksten i arbejdsløsheden, men ikke at mindske den. Dette gjor-
de at betalingsbalanceunderskuddet på kort tid blev firedoblet. Det ene kriseforlig fulgte nu
efter det andet, og man forsøgte nu at gå i modsatte retning. Momsen blev gradvist sat i vejret
fra 15% til 22%, og punktafgifterne blev forøget. Også indkomstpolitik blev et fast element i
den økonomiske politik
14
. Ved brug af indkomstpolitik reguleres lønninger, oftest ved at løn-
ninger og priser må stige indenfor nogle fastsatte rammer. Det går oftest ud på at begrænse
lønstigningerne med det formål at forbedre konkurrenceevnen og virksomhedernes indtjening,
da udgifterne begrænses og varepriserne kan holdes nede.
Også den voksende arbejdsstyrke spillede en stor rolle på 1970’ernes dagsorden. Problemet
var, at den ikke var et resultat af mindre arbejdspladser, men derimod skyldtes en voksende
arbejdsstyrke, bl.a. pga. kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Derfor stod politikerne med et
nyt type problem, og man forsøgte vha. udvidelse af ferien og en ny efterlønsordning, at ned-
sætte arbejdsstyrken. Begge løsninger belastede imidlertid de offentlige budgetter og flyttede
dermed bare balanceproblemerne andetsteds.
11
DHS side 155
12
KØ side 21
13
KØ side 21
14
DHS side 221-222
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
6
Indkomstpolitikken anvendes også ofte som supplement til en devaluering for at dæmpe den
afsmittende effekt fra de stigende importpriser på de indenlandske priser og lønninger. Uden
brug af indkomstpolitikken kan en devaluering nemt føre til højere inflation, så virkningen af
devalueringen neutraliseres efter nogle år
15
. I slutningen af 70’erne og starten af 80’erne blev
kronen adskillige gange devalueret, for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i for-
hold til omverdenen. Ved devaluering af kronen betød det, at kronens værdi faldt i forhold til
omverdenens valuta og eksporten øges, fordi virksomhederne får bedre mulighed for at kon-
kurrere på prisen på de udenlandske markeder, og importen reduceres da importvarerne vil
være dyrere end de danske. Da importen reduceres øges efterspørgslen på det danske marked,
og betalingsbalanceunderskuddet vil derfor mindskes
16
.
2.5 De automatiske dyrtidsreguleringer
De automatiske dyrtidsreguleringer gjorde at omkostningsniveauet for virksomhederne gik i
vejret, og dertil var devalueringen af kronen et godt redskab. Siden 1. Verdenskrig var de dan-
ske lønninger og offentlige ydelser blevet dyrtidsreguleret, hvilket vil sige, at når priserne
steg, så blev lønningerne også øget gennem tildeling af dyrtidsportioner. Dette skulle give
lønmodtagerne en garanti mod, at aftalte lønninger ikke blev gjort mindre værd af prisstignin-
ger. Denne automatiske ordning var dog højst uhensigtsmæssig i en krisetid med pludseligt
stigende oliepriser. Der ville ske generelle prisstigninger ved olieprisstigninger, og derved
ville alle modtage lønforhøjelse pga. dyrtidsreguleringen. Omkostningsniveauet gik derfor i
vejret, og konkurrenceevnen blev forringet. Det skabte en ond cirkel, da priserne igen steg
pga. det stigende omkostningsniveau, og igen ville lønningerne stige. Devalueringen kunne da
på kort sigt genoprette konkurrenceevnen, men bivirkningerne havde en tendens til hurtigt at
opspise fordelene og forstærke inflationsspiralen. Også pga. den automatiske dyrtidsregule-
ring opstod det tidligere nævnte stagflation, hvor både inflation og arbejdsløshed optræder.
Når arbejdsløsheden steg, faldt forbruget, og virksomhederne var derfor nødt til at hæve pri-
serne. Når priserne steg, fulgte lønningerne med, hvilket skabte inflation. Trods de uheldige
virkninger kunne der ikke skaffes flertal for et indgreb i dyrtidsreguleringen
17
.
15
ØKO side 96-97
16
ØKO side 94
17
DK efter 1973 side 47-48
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
7
2.6 Delkonklusion
Industrialiseringen slog altså igennem i Danmark i slutningen af 1950’erne, hvilket skabte nye
levevilkår for den danske befolkning. Velstanden gav mulighed for at eksperimentere med
forskellige livsformer, og der var generelt tale om en opbrudstid op gennem 1960’erne, hvor
der skete store samfundsændringer. 1970’erne var et årti med stigende international indflydel-
se, og den friere handel betød et større marked og større konkurrence. Danmark opnåede med
tiden vækst på samme niveau som de resterende vestlige lande, og der var generelt optimisme
angående fremtiden. Det var dog en realitet, at betalingsbalancen var i underskud, og da olie-
krisen i 1973 udbrød, som følge af den femte arabisk-israelske krig, ramte det Danmark hårdt.
Den efterfølgende økonomiske nedgang kom som en chok for de danske politikere, som efter-
følgende forsøgte at mindske krisens omfang vha. flere indgreb. Man forsøgte sig med keyne-
sianske metoder, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var en tilstrækkelig strategi. Der blev
efterfølgende forsøgt med devaluering af kronen, men de automatiske dyrtidsreguleringer var
med til at skabe en ond cirkel, og devalueringen hjalp derfor ikke.
3. Oliekrisens betydning for det danske samfund
3.1 Økonomisk nedgang
Oliekrisen førte altså til økonomisk nedgang, hvilket betød at man gik fra højkonjunktur til
lavkonjunktur. Danmark gik fra en årlig vækstrate i 1950-57 på 2,7% til i perioden 1957-73 at
have en årlig vækstrate på ca. 5%, hvilket næsten var en fordobling af samfundsproduktionen.
Dette stoppede dog brat efter oliekrisens indtræden, og i 1975 oplevede man negativ vækst på
2%
18
. I Bilag 1 ses det, at den danske vækst generelt var meget ustabil i årene 1973-82, hvil-
ket skyldtes regeringens økonomiske indgreb, der både havde virkninger på positiv- og nega-
tivsiden. I 1976 steg produktionen markant, men der var samtidig høj arbejdsløshed pga. den
voksende arbejdsstyrke forårsaget af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Den øgede vækst
skabte øget efterspørgsel, som medførte voldsom stigning i betalingsbalanceunderskuddet og
det nåede samme år op på 6%, der blev altså på et år set en stigning på 4,3%. Når efterspørgs-
len steg, blev der automatisk importeret mere, hvilket øgede betalingsbalanceunderskuddet.
Den øgede arbejdsstyrke havde tidligere været med til at fremme væksten, men blev efter
krisens udbrud i 1973 et stort problem for Danmark. I og med at olien blev dyrere oplevede
man generelle prisstigninger, hvilket mindskede forbruget. Derved faldt antallet af arbejds-
pladser og antallet af arbejdsløse steg markant, netop også fordi at arbejdsstyrken op til krisen
18
Bilag 1
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
8
var stigende. Fra 1973-82 steg antallet af arbejdsløse fra 0,9% til hele 9,8%. Efter at den of-
fentlige sektor netop var blevet udvidet, som følge af den opståede velfærdsstat, medførte
dette, at store dele af befolkningen modtog offentlige ydelser. Det samlede offentlige gæld
målt i procent af BNP steg derfor fra 5% af Danmarks BNP til 79% fra 1975-84
19
.
Allerede inden krisen havde Danmark haft problemer med betalingsbalancen pga. den sti-
gende import af industrivarer og faldende eksport af landbrug. Denne udvikling fortsatte op
gennem 70’erne og blev klart forstærket af krisen, da eksporten faldt. Som sagt blev der på 4
år set en stigning af underskuddet på 4,3%.
3.2 Den nye mentalitet
Det blev tidligere i opgaven konkluderet, at der op gennem 1960’erne herskede optimisme, og
velstanden var stigende. Efter at have gennemgået et markant konjunkturskift og endnu en-
gang være blevet ramt af en oliekrise havde den danske mentalitet lidt et nederlag. Hvor der
før havde været optimisme angående fremtiden, herskede nu urolighed og frygt. ”Vi bliver
mere og mere uroli’e: Vi har næsten ikke mere olie!”
20
Sådan skrev Benny Andersen og Povl
Dissing i 1981 i ”Olie-blues”, hvor de skildrer situationen med olieknaphed, økonomisk krise
og diskussionerne om atomkraft og vedvarende energi bliver kommenteret. Der blev også i
litteratur og digtning reflekteret over tidens problemer, hvilket netop afspejler sig i denne
sang. Det danske erhvervsliv var som tidligere nævnt stærkt afhængig af importerede råstof-
fer, og olien udgjorde på daværende tidspunkt 90% af energiforbruget i 1973. Det ramte der-
for Danmark hårdt på benzin og fyringsolie: ”Bilen går i stå. Flyet gror fast. Tankvognen står
tanketom. Færgen ruster op med stivnet mast. Kold blir historiens dom.”
21
Her beskrives et
samfund, der er gået i stå, hvilket var tilfældet under oliekrisen. Man havde inden krisen væ-
ret vant til progressivitet og konstant vækst, men væksten gik efter krisen i stå, og det samme
gjorde samfundet. Mange virksomheder gik konkurs pga. den faldende efterspørgsel:
”…Nøgler drejes om…”
22
og ”…Virksomheders blod…”
23
. Kvinderne havde sit indtog på
arbejdsmarkedet, og dette gjorde, at arbejdsløsheden steg yderligere med hele 8,3% fra 1973
til 1981, hvor sangen er skrevet
24
. Benny Andersen og Povl Dissing beskriver datidens sam-
20
Bilag 2 strofe 1, vers 2-3
21
Bilag 2 strofe 1, vers 1-5
22
Bilag 2 strofe 2, vers 1
23
Bilag 2 strofe 3, vers 1
24
Bilag 1
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
9
fund som ”…Samfundets sorte essens.”
25
Generelt tegner sangen et billede af et samfund i
krise og afspejler datidens fortvivlelse i samfundet. Alt det som tidligere var blevet til alle
mands eje var nu noget, der måtte spares væk. Ifølge statsminister PH var de indførte bilfrie
søndage og hastighedsbegrænsninger ikke den egentlige løsning, og der skulle mere til at
bremse den negative udvikling:
”Vi har indført bil-løse søndage og hastighedsbegrænsninger, vi har lært at tætne vindu-
er og at tage en sweater på, men nogen egentlig løsning er det selvfølgelig ikke. På langt
sigt kan vi ikke komme ud af energikrisen blot ved at spare”
26
.
D. 1. januar 1974 afholdtes statsministerens nytårstale, hvor PH påtager sig rolle som statsle-
der og fremstår som den samlede frontfigur for hele befolkningen. Også her afspejles samfun-
dets krise, og talen fokuserer på politiske løsninger i forhold til krisen. Udover denne værdi-
mæssige funktion, har talen nemlig også en politisk dimension, i og med at PH bruger talen til
fremføre sine politiske løsninger og konkrete tiltag i forhold til krisen.
”Det bliver ikke let, og det kan ikke gøres, uden at det kommer til at gøre ondt. Jeg siger
dette ligeud, fordi jeg synes, De har krav på at vide, hvordan landet ligger, men også
fordi det til syvende og sidst er Dem, der afgør, om disse bestræbelser skal lykkes.”
27
PH henvendte sig direkte til befolkningen, som ifølge ham spillede en stor rolle i Danmarks
fremtidssikring. På den måde viste han, at alle måtte hjælpe til, og satte ikke blot fokus på
regeringens initiativer, men også på udfordringerne, som hele den danske befolkning stod
overfor. PH forsøgte at imødegå befolkningens forventninger til krisen og klager over bespa-
relserne. Når han sagde, at det blev svært, skabte det en form for retfærdiggørelse af besparel-
serne. Han satte de foregående år overfor nutidens problemer og gjorde på den måde klart, at
det var en ny udfordring Danmark stod overfor, og at fremgang ikke kom af sig selv: ”Det
var som en naturlov. Men nogen naturlov var det jo ikke. Det ved vi nu.”
28
. Efter at have op-
levet konstant fremgang var man ikke beredt på en lignende krise, og PH skjulte ikke, at kri-
sen var kommet hurtigt over Danmark, end politikerne havde ventet.
En nytårstale er skrevet i kontekst med historien, da det er en opsummering på det foregå-
25
Bilag 2 strofe 3, vers 3
26
Bilag 3 side 25
27
Bilag 3 side 25-26
28
Bilag 3 side 25
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
10
ende år, og den afspejler derfor datidens samfund. Talen er skrevet godt en måned efter jord-
skredsvalget, hvor Venstre gik fra 30 til 22 mandater. Et af temaerne i valgkampen havde især
været det stigende skattetryk, som Socialdemokratiets mindretalsregering havde samlet flertal
til. Det nye parti Fremskridtspartiets mærkesag var at mindske skattetrykket og de havde en
fremgang fra 0 til 28 mandater. Det var derfor klart, at vælgerne ønskede mindre skattetryk,
som PH i sin tale lovede at Venstre-regeringen vil tage hensyn til: ”Det er således åbenbart,
at befolkningen ikke mere vil finde sig i stadigt voksende skatter og offentlige udgifter. Det vil
regeringen tage hensyn til, og det er min tro, at folketinget vil gøre det samme.”
29
. Det er en
liberal grundholdning, at staten ikke skal lave indgreb i markedet, og det er derfor en liberal
holdning af ville sænke skatten, hvilket stemmer overens med at PH er fra partiet Venstre.
Tendensen i talen er altså liberal, men indeholder dog værdiladede ord, der peger i socialistisk
retning. På baggrund af værdier som ”…samfundssind og fællesskab og samhørighed…”
30
argumenterer Hartling for sin vision om, hvordan Danmark skulle overvinde krisen ved rege-
ringens og befolkningens fælles indsats.
Talen belyser samfundets tilstand ved året 1974, hvor de arabiske lande kort forinden havde
lammet Vesteuropas økonomi ovenpå den femte arabisk-israelske krig. PH stillede høje krav
til enkelte dansker om nu at skulle spare og mindske de menneskelige kvaliteter:
”Uventet tvinges vi nu hver især ind i en situation, hvor vore menneskelige kvaliteter
stilles på prøve. Vi kan være egoistiske og prøve på at læsse de fælles byrder over på na-
boen, eller vi kan bevise, at ord som samfundssind og fællesskab og samhørighed stadig
har mening og indhold. Det er en udfordring til os, som enkeltindivider og som nation.
Det er ikke en udfordring, vi har bedt om eller ønsket os, men måske det alligevel kan
være en sund udfordring.”
31
PH introducerede i sin tale som tidligere nævnt en række drastiske og modige beslutninger.
Man kunne ikke forestille sig statsministeren komme med lignende krav om bilfrie søndage i
dagens Danmark, og det er derfor et beundringsværdigt politisk mod PH leverer i sin nytårsta-
le.
29
Bilag 3 side 26
30
Bilag 3 side 25
31
Bilag 3 side 25
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
11
3.3 Delkonklusion
Danmark fordoblede altså i perioden 1950-57 sin årlige samfundsproduktion, hvilket dog
stoppede ved krisens indtræden. Der blev for første gang i lang tid i 1975 set negativ vækst på
2%. Generelt steg arbejdsløsheden bl.a. pga. den voksende arbejdsstyrke og betalingsbalance-
underskuddet blev kun større. Pga. den stigende arbejdsløshed steg den offentlige gæld fra 5%
til 79% af Danmarks BNP i perioden 1975-84. Samtidig led den danske mentalitet en neder-
lag og gik fra optimisme til urolighed og frygt, hvilket blev afspejlede sig i litteraturen, hvor
der også blev reflekteret over tidens problemer. I ”Olie-blues” skrevet af Benny Andersen og
Povl Dissing beskrives situation med olieknaphed og økonomisk krise. Generelt beskrives en
kold og mørk tid, og der tegnes et billede af datidens samfund med mangler. PH’s nytårstale
fra 1974 giver samme billede af en hård tid, som efter at have oplevet konstant fremgang ville
blive svær. Han benyttede talen til for det første at fremlægge den nytilkomne regerings løs-
ningsplaner og til at imødegå befolkningens forventninger til det nye år.
4. Den økonomiske krises internationale betydning
4.1 Krisen som en international sikkerhedstrussel
Når der tales om sikkerhedspolitik, handler det om bestræbelser på at mindske eller imødegå
trusler mod sikkerheden. I international politik drejer sikkerhedspolitik sig om, at sikre men-
neskelige fællesskabers overlevelse, herunder især de trusler, der eksisterer mod denne over-
levelse, de midler der kan bruges til at afværge dem, og de vilkår overlevelsen finder sted på.
Sikkerhedspolitik består af tre dimensioner, der gør definitionen mere konkret. Den første
dimension tager udgangspunkt i, hvilke menneskelige fællesskabers sikkerhed, der tages sigte
på. Det kan enten være stater eller nationer og etniske grupper. Den anden dimension vedrører
midlerne, der benyttes til at afværge truslen. Her skelnes der mellem hård og blød sikkerheds-
politik, hvor hård sikkerhedspolitik forbindes med militære midler, mens blød sikkerhedspoli-
tik er økonomisk og politisk støtte til lande, der er i krise, eller hvis forhold truer med at udlø-
se internationale konflikter. Den tredje dimension omhandler skellet mellem de trusler, der
udløser sikkerhedspolitiske problemer. Her bruges betegnelserne snæver og bred sikkerheds-
politik. Snæver sikkerhedspolitik omhandler militære trusler, ofte faren for militært angreb,
og der ses derfor ofte sammenhæng mellem snæver og hård sikkerhedspolitik. Sikkerhedspo-
litik i bred forstand omfatter økonomiske, politiske, samfunds- og miljømæssige trusler
32
.
32
Global Politik side 71-73
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
12
Oliekrisen havde sit udspring i den femte arabisk-israelske krig, da de arabiske stater an-
vendte olievåbnet til at svække Israel. Olietilførslen til lande, der støttede Israel, blev stoppet,
og oliepriserne blev samtidig hævet markant. De arabiske lande var underlagt militære sik-
kerhedstrusler fra Israel og pro-israelske, vestlige lande og benyttede olievåbnet til at imødegå
truslen. Som tidligere nævnt hænger hård og snæver sikkerhedspolitik ofte sammen, men i
dette tilfælde blev der benyttet blød sikkerhedspolitik til at imødegå snævre sikkerhedstrusler.
Da der blev stoppet for olietilførslen til de vestlige lande, indledte det en international øko-
nomisk krise, hvilket argumenterer for oliekrisen som international sikkerhedstrussel. De
økonomiske sikkerhedstrusler skyldes til dels den øgede afhængighed mellem staterne og den
tidligere beskrevne internationalisering af markedet. Afhængigheden på energiområdet har
medført, at bl.a. stabile forsyninger af olie fra udlandet, har stor betydning for mange staters
økonomiske overlevelse eller funktionsdygtighed, hvilket blev illustreret i oliekrisen. Den
økonomiske krise medførte høj arbejdsløshed, og levestandarden blev væsentligt forringet.
Der var i en periode tale om, hvorvidt Danmark var ved at gå bankerot, og der var derfor tale
om en trussel mod fællesskabets overlevelse. De arabiske landes midler var for de vestlige
lande en sikkerhedsmæssig bred trussel. Hvad der for den ene part betragtes som et middel,
betragtes af den anden som en trussel.
De økonomiske sikkerhedstrusler er igen i dag blevet aktuelle. I 2007 udbrød en ny interna-
tional økonomisk krise, og der er igen tale om økonomiske sikkerhedstrusler. Frem til 2007
herskede der, ligesom i 1960’erne, almindelig optimisme i forhold til den økonomiske udvik-
ling i Danmark. Den internationale økonomi var inde i en vækstperiode fra midten af
1990’erne til 2007, hvor krisen satte ind
33
. Konsekvenserne har været langsom og faldende
vækst og et generelt lavere investeringsniveau. På kort sigt har det skabt højere arbejdsløshed
og risiko for lavere produktivitetsudvikling på grund af det lave investeringsniveau
34
. Der er i
dag også tale om en bred sikkerhedstrussel, da det omhandler økonomi. Der er blevet benyttet
bløde midler til at imødegå krisen via. forskellige kriseforlig.
4.2 Delkonklusion
Krisen kan altså ses som en international sikkerhedstrussel. Da der blev stoppet for olietilførs-
len til de vestlige lande, indledte det en international økonomisk krise, og der var i en periode
tale om, hvorvidt Danmark ville gå bankerot. Der var altså tale om en bred sikkerhedstrussel
33
KØ side 8-9
34
KØ side 10-11
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
13
mod en menneskeligt fællesskabs økonomiske overlevelse. Afhængigheden på energiområdet
har medført, at olieforsyningerne fra udlandet har stor betydning for mange staters økonomi-
ske overlevelse eller funktionsdygtighed, hvilket blev illustreret i oliekrisen. Dette ses også i
den finansielle krise i dag, hvor der også er tale om en bred sikkerhedstrussel, der imødegås af
bløde midler.
5. Oliekrisens økonomiske løsninger
5.1 Den keynesianske strategi
For at mindske krisens omfang forsøgte de danske politikere sig med flere økonomiske ind-
greb. Der indførtes bilfrie søndage og hastighedsbegrænsninger, samt andre sparende restrik-
tioner. Tanken var i starten, at danskerne skulle løfte opgaven i flok og samlet løfte landet ud
af den økonomiske krise. Det var dog ifølge PH ikke nok at spare, og der måtte flere midler til
at løse krisen.
Udover de sparende restriktioner var den keynesianske teori første løsning, der blev benyt-
tet. Denne løsnings fordel var, at den kunne sættes i værk uden afgørende ændringer i den
økonomiske eller politiske struktur. Hans makroøkonomiske teori viste, hvorfor der ville kun-
ne opstå ubalance i et markedsøkonomisk system med privat ejendomsret, og hvorfor mar-
kedskræfterne ikke selv ville kunne skabe ligevægt i form af fuld beskæftigelse. Nøgleordet
var som tidligere konkluderet styring af efterspørgselsudviklingen i samfundet. En samfunds-
økonomisk uligevægt var altså et svar på manglende købekraft, og det var politikkernes opga-
ve at øge denne. Keynes’ teori faldt dog til jorden under oliekrisen. Den stabile makroøkono-
miske udvikling i de vestlige lande blev afløst af en lang periode med både høj arbejdsløshed,
stærk inflation og stigende underskud på offentlige budgetter
35
. Ifølge den keynesianske teori
kunne arbejdsløsheden bekæmpes ved at øge efterspørgslen og derved mindske betalingsba-
lanceunderskuddet jævnfør redegørelsen. Situationen i 1970’erne var meget usædvanlig, fordi
arbejdsløshed var en reaktion på en for lille efterspørgsel og betalingsbalanceunderskud var
en reaktion på en for stor efterspørgsel. Den keynesianske makroteori havde umiddelbart ikke
en løsning på den nye situation, som det danske samfund stod i. Det var også derfor, at de
danske politikeres løsninger, med at nedsætte momsen og frigive den bundne opsparing, ikke
fungerede i denne situation. Ifølge Keynes ville dette skabe større efterspørgsel og flere ar-
bejdspladser. Det førte i stedet til øget import, og dermed blev betalingsbalanceunderskuddet
35
KØ side 23-24
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
14
forværret. Den indenlandske efterspørgsel var større end den indenlandske produktion, og der
blev derfor importeret fra udlandet. Denne løsning havde altså ikke sin tilsigtede effekt.
5.2 Monetarismen
Overfor Keynes som påstod, at markedsmekanismerne ikke var i stand til at regulere sig selv,
stod Milton Friedman, monetarismens grundlægger, som fastholdt, at svingningerne i økono-
mien ikke skyldtes markedsfejl, og at markedskræfterne dermed selv ville rette op på udvik-
lingen. I tilfælde af lavkonjunktur, som oplevet under oliekrisen, ville arbejderne gå ned i løn,
og på den måde ville arbejdsløsheden falde. Hvis dette ikke skete, skyldtes det et ufleksibelt
arbejdsmarked præget af fagforeninger, afgifter eller skatter, som svækker eller sætter de frie
markedskræfter ud af kraft
36
. Fagforeningerne fastholder et højt lønniveau, selvom der er ar-
bejdsløshed, og markedskræfterne får på den måde ikke lov til at virke. Virksomhederne har
derfor ikke råd til at fastholde eller ansætte arbejdskraft. Derudover svækkes virksomhedernes
konkurrenceevne og produktivitet, da de høje skatte beslaglægger mange ressourcer.
I forbindelse med den økonomiske liberalisme og neoklassikerne, opstod kvantitetsteorien,
som spiller en central rolle for monetarismen. Her er den grundlæggende ide, at der er tæt
sammenhæng mellem, hvor mange penge der er i cirkulation i økonomien (pengemængden)
og det generelle prisniveau (pengenes købekraft), da prisniveauet bestemmes af forholdet
mellem udbud og efterspørgsel. Hvis pengemængden øges i forhold til efterspørgslen, vil pri-
serne stige og derved reducere pengenes købekraft
37
.
5.3 Keynesianismen vs. Monetarismen
Monetaristerne hævder, at pengepolitikken er det mest effektive middel i økonomi, mens ke-
ynesianismen hævder at finanspolitikken er det mest effektive middel. Keynesianisterne vil
sige, at hvis pengepolitikken lempes – f.eks. hvis pengemægden øges – vil det kun skabe små
ændringer, der ikke har betydning for udviklingen i produktionen, da pengeefterspørgslens
rentefølsomhed er høj, og ændringer i pengemængden har kun en lille effekt på renten. Derfor
vil keynesianisterne mene, at pengepolitik er relativt ineffektiv. Monetaristerne vil tilsvarende
hævde, at pengeefterspørgslens rentefølsomhed er lav, hvilket vil sige, at små ændringer i
pengemængden skaber store renteændringer. Derfor vil pengepolitikken altså have stor effekt
36
Milton Friedman side 31-32
37
Milton Friedman side 32-33
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
15
på produktionen
38
. Milton Friedman fremhæver dertil, at en lempelse af pengepolitikken ikke
kun vil reducere renten, men også øge efterspørgslen på reale aktiver (f.eks. fast ejendom) og
dermed øge husholdningernes formuer. Formuestigningerne vil dertil øge privatforbruget og
dermed sætte gang i produktionen
39
.
Uenigheden mellem keynesianismen og monetarismen opstår altså i, hvordan pengeefter-
spørgslen og dennes rentefølsomhed opfattes. De to teorier står overfor hinanden som mod-
sætninger med udbud og efterspørgsel som det centrale. Debatten mellem de to handler såle-
des om, hvorvidt forudsætningerne er pengemængdens betydning eller efterspørgslens regu-
lerbare drivkraft. Keynesianismens løsning på 1970’ernes økonomiske krise var at øge efter-
spørgslen, men teorien rækkede ikke til den længerevarende krise og til situationen med stag-
flation. Den keynesianske løsningsmetode hjalp i stedet til at øge betalingsbalanceunderskud-
det, og teorien fejlede altså. Monetarismen ville i stedet forsøge at styrke de frie markedskræf-
ter. Den automatiske dyrtidsregulering gjorde, at lønningerne ikke fulgte med lavkonjunktu-
ren ned, hvilket skabte uhensigtsmæssige forhold for virksomhederne. Det var derfor vigtigt
at fjerne denne, og dermed ville, så markedskræfterne igen kunne fungere og lønningerne
ville automatisk falde pga. antagelsen om det selvregulerende marked. Dette ville samtidig
have gjort at devalueringerne af den danske krone ville have virket effektivt og gavnet virk-
somhedernes konkurrenceevne. Det ville bryde den onde cirkel, hvor lønningerne steg som
følge af prisstigninger og samtidig øge eksporten og mindske betalingsbalanceunderskuddet.
En fjernelse af fagforeningerne ville skabe samme situation, og ville derfor være tilsvarende
hensigtsmæssigt. Ulempen ville dog være, at befolkningen fik mindre penge mellem hænder-
ne, hvilket ville sætte forbruget ned og virke i den modsatte retning. Det ville give mindre
penge til virksomheder, og dermed ville de ikke investere.
For at styrke markedskræfterne yderligere, kunne man have mindsket selskabsskatter og
afgifter, da dette ses som et statsligt indgreb i økonomien. Det ville være et fordelagtigt tiltag
for virksomhederne, da de ville få flere penge til investeringer, og der ville blive skabt flere
arbejdspladser til den voksende arbejdsstyrke. Det ville nemlig have været bedre for den øko-
nomiske balance at oprette flere arbejdspladser til at opsuge den voksende arbejdsstyrke, end
at fjerne arbejdsstyrken vha. bl.a. efterlønsordningen. Arbejdspladser skulle helst skabes i den
38
Milton Friedman side 43-44
39
Milton Friedman side 45
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
16
private sektor, da det ville øge skatteindtægterne uden at øge de offentlige udgifter
40
. Det ville
altså have været bedre slet ikke at have indført efterlønsordningen, men i stedet sætte skatter
og afgifter ned og gavne virksomhederne.
Det at mindske skatter og afgifter kan samtidig ses som ekspansiv finanspolitik jævnfør
keynesianismen, da det er en regulering af statens finanser. Ifølge denne teori vil indgrebet
øge efterspørgslen, da det giver flere penge til befolkningen. Dette sker, da en mindskelse af
selskabsskatten gør, at reallønnen stiger
41
. Ulemperne ved ekspansiv finanspolitik kan være
en forværring af betalingsbalanceunderskuddet, fordi det større forbrug fører til øget import.
Inflationen vil også tage lidt til, da den lavere ledighed bevirker, at der vil mindre uuddannel-
se arbejdskraft til rådighed. Virksomhederne vil konkurrere på lønningerne, for at tiltrække
den tilbageværende arbejdskraft
42
. Skattelettelserne og lempelserne i afgifter er dog ikke til-
tænkt som middel til at øge reallønningerne, men i stedet tiltænkt som middel til at virksom-
hederne nemmere kan investere. Derudover herskede der lavkonjunktur i perioder, og det vil
derfor være usandsynligt, at ledigheden ville mindskes så meget, at virksomhederne måtte
konkurrere på lønningerne. En anden ulempe kan være at virksomhederne, i stedet for at bru-
ge pengene, ville spare dem op i en krisetid. Derved kommer der ikke gang i det økonomiske
hjul.
Monetarismen lagde samtidig stor vægt på, at pengepolitikken var det bedste økonomiske
middel. For yderligere at kunne gavne virksomhederne, ville en lempelse i pengepolitikken
gøre det nemmere for dem at låne penge til investeringer. Omkring 1980 nåede renten sit høj-
depunkt på ca. 20% som følge af den høje inflation
43
. Dette er et historisk højt renteniveau,
som monetaristen ville sætte ned. En nedsættelse af renten ville også øge efterspørgslen på
reale aktiver, altså øge husholdningernes formuer og dermed ville privatforbruget stige. Dog
kunne man risikere, at udenlandske investorer ville trække sine penge ud af landet og sætte
dem i et andet land med højere rente. I og med at renteniveauet i forvejen var så højt i perio-
den og at hele verden var i krise, ville det dog ikke være en ulempe, der skulle tælles med.
Også udlandet var i krise, og der ville derfor ikke være mange penge til investeringer.
Altså ville det gavne virksomhederne at fjerne dyrtidsreguleringerne og fagforeningerne, da
lønningerne dermed ville følge konjunkturen. Det ville samtidig gavne virksomhederne at
40
DK efter 1973 side 47
41
Selskabsskat side 5
42
ØKO side 89
43
Pengepolitik
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
17
nedsætte virksomhedsskatterne, afgifterne og renterne, da det ville give virksomhederne pen-
ge til at investere, skabe nye arbejdspladser og derudover ville det styrke de frie markedskræf-
ter jævnfør monetarismen. Dog ville en ulempe ved dette, være at virksomhederne, i stedet for
at investere for de tildelte penge, ville spare pengene op og der ville altså ikke komme gang i
det økonomiske hjul.
5.4 Fastkurspolitik
Siden 1982 har Danmark ført fastkurspolitik. Først i forhold til D-marken og siden Euroen og
det er lige siden gået økonomisk fremad for Danmark. Før 1982, altså under den økonomiske
krise, var der som tidligere nævnt stort underskud på statens finanser, et stort betalingsbalan-
ceunderskud, høj arbejdsløshed og høje svingende inflationsrater. Efter indførelsen af fast-
kurspolitikken er der blevet skabt tillid til, at den danske krone kan holde sin kurs, hvilket har
skabt ro i den danske økonomi. Fastkurspolitikken indebærer, at den danske krone er tilkob-
let en anden valuta, og kurserne vil derfor følge hinanden
44
. Det lykkedes Tyskland at holde
inflationen nede, og det blev derfor besluttet at tage fast kurs til den tyske D-mark. Mens
Danmark havde en inflation på 17% i 1974 lå Tysklands på 8%, som aldrig er blevet overste-
get i landet siden
45
. Det ses altså, at hvis Danmark havde valgt at føre fastkurspolitik under
oliekrisen, havde inflationen aldrig nået et lignende niveau. Dette havde dog også indskrænket
Danmarks muligheder mht. benyttelse af pengepolitik jævnfør monetarismen. Under et sy-
stem med faste valutakurser anvendes pengepolitikken nemlig udelukkende til at opretholde
en fast kurs, og den er dermed ikke til rådighed for konjunkturstabiliserende formål som mo-
netarismen ellers foreslår. Det er derimod centralbankens opgave at holde valutakursen stabil.
Når Danmark fører fastkurspolitik overfor euroen, betyder det, at pengepolitikken er indrettet
til dette. Til det formål har Nationalbanken to pengepolitiske instrumenter i form af pengeud-
buddet og renten. Nationalbanken kan styre pengeudbuddet og dermed påvirker kronekursen i
den ønskede retning. Dette kan ske ved interventioner, altså køb og salg af valuta. Når der
købes kroner og sælges udenlandsk valuta, styrkes kronen, da pengeudbuddet mindskes. På
samme måde svækkes kronekursen ved køb af udenlandsk valuta og salg af kroner. Jo flere
danske kroner, der er udbudt, jo mindre er de værd
46
. Ligeledes kan renten anvendes til at
påvirke valutakursen. Når renten stiger ønsker mange udenlandske investorer at sætte sine
44
Valutapolitik
45
Bilag 4
46
Bilag 5
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
18
penge i danske banker, da det giver et stort afkast, og tilsvarende skaber det modsatte reakti-
on, når renten falder. De udenlandske investorer vil trække sig ud af Danmark og sætte sine
penge i et land med højere rente. En stigning på renten vil altså medføre øget efterspørgsel på
den danske valuta.
Vha. fastkurspolitikken ville det altså have været muligt for Danmark, at undgå lignende
inflationsudsving. I og med at fastkurspolitikken ikke kunne benyttes til konjunkturreguleren-
de formål, ville det dog betyde at man ikke kunne sænke renten og dermed udvide penge-
mængden for at få gang i den økonomiske aktivitet. Hvis renten blev sænket, ville det føre til
kapitaludstrømning, hvilket ville gøre at kronen falder i kurs, og den faste kurs ville dermed
ikke blive overholdt. Monetarismen vil mene at flydende valutakurser er det bedste, og at de
vil udvikle sig relativt stabilt, hvis valutamarkedet overlades til sig selv. Problemet er dog, at
regeringer og centralbanker historisk har tendens til at ville påvirke kursudviklingen gennem
køb og salg af valuta. Dette har ifølge monetarismen imidlertid kun ført til yderligere ustabili-
tet på de globale valutamarkeder. Hvis man har flydende valutakurser, kræver det også, at der
føres fornuftig pengepolitik. Det skal sikres at pengemængden vokser med en lav og stabil
vækstrate, og dermed sikres en lav og stabil inflation
47
. I og med at det i Danmark ikke lykke-
des at føre fornuftig pengepolitik i 1970’erne, ville det dog have været mere hensigtsmæssigt
at have indført fastkurspolitik overfor D-marken. Det ville have gjort at Danmarks inflations-
udsving havde været langt mindre. Ifølge monetarismen er et fastkurssystem det værste, da
det indebærer at landet afskriver sig muligheden for en selvstændig pengepolitik, som ifølge
ham er det bedste økonomiske middel. Fordelen ved fastkurspolitikken er, at det som tidligere
nævnt ville holde inflations- og renteniveauet nede, og det skaber samtidig sikkerhed omkring
den danske krone
48
.
Alt i alt kan der argumenteres for brugen af fastkurspolitikken under oliekrisen i 1970’erne
og 1980’erne. Ulempen ville ifølge monetarismen være afskrivningen af muligheden for selv-
stændig pengepolitik. Fordelene vil imidlertid både være mindskelsen af inflations- og rente-
udsving, og inflations- og renteniveauet ville samtidig ligge betydeligt lavere under den øko-
nomiske krise. Derudover ville det skabe en sikkerhed omkring den danske krone. Der ses
flere fordele end ulemper ved fastkurspolitikken, og det konkluderes derfor, at benyttelsen af
denne ville have været hensigtsmæssig for den danske økonomi.
47
Milton Friedman side 81-83
48
Fastkurs
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
19
5.5 Delkonklusion
Altså var keynesianismens løsning i 1970’erne at øge efterspørgslen og derved bekæmpe
arbejdsløsheden og mindske betalingsbalanceunderskuddet. Dog var situationen i perioden
usædvanlig, da der opstod stagflation. Monetarismen ville i stedet forsøge at styrke de frie
markedskræfter. Dette skulle ske ved at fjerne dyrtidsreguleringen og fagforeningerne, så løn-
ningerne kunne følge lavkonjunkturen ned. Dette ville samtidig have gjort at devalueringerne
havde fungeret. . For at gavne virksomhederne yderligere skulle man mindske virksomheds-
skatter og afgifter og dermed gøre det nemmere for dem at investere og skabe arbejdspladser.
Efterlønsordningen skulle samtidig ikke have været indført. Derudover havde fastkurspolitik-
ken været en fordel at indføre. Ulemperne havde dog været afgivelsen af suveræniteten i for-
hold til pengepolitik, mens fordelene ville have været mindre inflations- og renteniveau og
større tiltro til den danske krone, der ville være stabil. Monetarismen ville stedet for fastkurs-
politik lempe af pengepolitikken og dermed gøre det billigere for virksomhederne at låne
penge og samtidig øge efterspørgslen på reale aktiver. Der var imidlertid flere fordele end
ulemper ved fastkurspolitikken, og det antages derfor at denne er mere hensigtsmæssig at be-
nytte.
6. Konklusion
Det kan altså konkluderes, at Danmark gennemgik en industrialisering, som skabte nye leve-
vilkår for den danske befolkning. Velstanden gav nye muligheder for at eksperimentere med
forskellige livsformer, og der var generelt tale om en opbrudstid med store samfundsændrin-
ger i 1960’erne. Den internationale indflydelse var op gennem 1970’erne stigende, og den
friere handel betød et større marked og større konkurrence. Den danske vækst var stigende, og
der var generelt optimisme angående fremtiden. En realitet var dog, at betalingsbalancen var i
underskud, og da oliekrisen udbrød, som følge af Oktoberkrigen, ramte det Danmark hårdt.
Der fulgte efterfølgende en økonomisk nedgang, som de danske politikere forsøgte at mind-
ske vha. flere økonomiske indgreb. Generelt steg arbejdsløsheden bl.a. pga. den voksende
arbejdsstyrke, hvilket medførte en stigning i den offentlige gæld på 74%, og betalingsbalan-
ceunderskuddet blev forværret. Den danske mentalitet led samtidig en nederlag, og hvor der
før var optimisme, var der nu urolighed og frygt, hvilket afspejlede sig i litteraturen, hvor der
blev reflekteret over tidens problemer. I ”Olie-blues” af Benny Andersen og Povl Dissing
beskrives situationen med olieknaphed og økonomisk krise. Der beskrives generelt en kold og
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
20
mørk tid, og der tegnes et billede af datidens samfund med hverdagsmangler. PH’s nytårstale
fra 1974 giver samme billede af en hård tid, som efter en højkonjunktur ville blive svær.
Krisen kan derudover ses som en international sikkerhedstrussel. Da der blev stoppet for
olietilførslen til de vestlige lande, indledte det en økonomisk krise. Der var tale om en bred
sikkerhedstrussel mod et menneskeligt fællesskabs økonomiske overlevelse. Olieforsyninger-
ne fra udlandet havde stor betydning for Danmarks overlevelse og funktionsdygtighed, hvil-
ket blev illustreret under oliekrisen. Dette forsøgte de danske politikere, vha. den keynesiani-
stiske teori op gennem 1970’erne, at løse. Man øgede efterspørgslen og ville på den måde
bekæmpe arbejdsløsheden, men situationen var dog den, at der opstod stagflation. Moneta-
rismen ville i stedet forsøge at styrke de frie markedskræfter, som skulle ske ved fjernelse af
dyrtidsreguleringen og fagforeningerne, så lønningerne kunne følge lavkonjunkturen ned.
Derudover ville det samtidig have gjort at devalueringerne af den danske krone havde funge-
ret. Der skulle have været indført fastkurspolitik, hvor fordelene ville have være mindre infla-
tions- og renteniveau og større tiltro den danske krone. For at gavne virksomhederne yderlige-
re skulle man mindske selskabsskatter og afgifter og dermed gøre det nemmere at investere og
skabe arbejdspladser. Efterlønsordningen skulle samtidig ikke have været indført.
7. Litteraturliste
Bonne Larsen, Henrik og Thorkil Smitt. Danmarkshistorisk Oversigt. 2. Udgave. Systime
2006. Forkortelse: Historisk Oversigt
Branner, Hans. Global Politik. Colombus 2007. Forkortelse: Global Politik
Clemmesen, Kåre og Per Henriksen. Økonomi. Columbus 2007. Forkortelse: ØKO
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
21
Hansen, Mogens (redaktør). Krisens Økonomi. Gyldendal 2010. Forkortelse: KØ
Jespersen, Jesper (redaktør). Økonomiens Konger - Milton Friedman. Jurist- og Økonomifor-
bundets Forlag 2002. Forkortelse: Milton Friedman
Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal 1989. Forkortelse: DHS
Kühle, Ebbe. Forandringer og dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973. Gyldendal 2001.
Forkortelse: DK efter 1973
Olsen, Olaf (redaktør). Danmarksshistorien – Lavvækst og frontdannelser. Gyldendal og Poli-
tiken 2005. Forkortelse: Danmarkshistorien
Jackson, Ross. ”Dansk valutapolitik 2009” (13.03.09).
http://www.ross-jackson.com/rj/21983/46394/ (19.12.11). Forkortelse: Valutapolitik
Larsen, Christian. ”Da danskerne skruede ned for varmen”. Statens Arkiver.
http://www.sa.dk/content/dk/temaer_til_inspiration/webudstillinger/nyt_i_arkivet/da_dansker
ne_skruede_ned_for_varmen (10.12.11). Forkortelse: SA
Mark Pedersen, Torben. ”Lavere selskabsskat øger velstanden” (marts 2001).
http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-
Perspektiv/Documents/2011%20DEP/DEP-29-2011-april-Selskabsskat.pdf (21.12.11).
Forkortelse: Selskabsskat
Ritzaus Finans. ”Økonom: Fastkurspolitikken giver fordele” (16.01.09).
http://epn.dk/okonomi2/dk/article1571657.ece (20.12.11). Forkortelse: Fastkurs
www.denstoredanske.dk. ”Betalingsbalancen”.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Samfund_og_statistik/bet
alingsbalance (13.12.11). Forkortelse: Betalingsbalancen
www.nationalbanken.dk. ”Pengepolitik i Danmark”.
http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Pengepolitik_i_Danmark_2_udg
ave_2003/$file/kap05.html (19.12.11). Forkortelse: Pengepolitik
www.danmarkshistorien.dk. ”Benny Andersen og Povl Dissings ’Olie-blues’ fra 1981”.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/benny-andersen-og-povl-
dissings-olie-blues-1981/ (20.12.11). Forkortelse: Olie-blues
www.danmarkshistorien.dk. ”Statsminister Poul Hartlings (V) Nytårstale d. 1 januar 1974”.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-poul-hartlings-
nytaarstale-1-januar-1974/ (20.12.11). Forkortelse: Nytårstale
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
22
Groth Hjelmsø, Martin. Power Point fra foredrag i Nationalbanken (03.11.11). Forkortelse:
Nationalbanken
8. Bilag 1
8.1 Tabel for den økonomiske udvikling 1973-82
49
9. Bilag 2
9.1 Benny Andersen og Povl Dissings 'Olie-Blues' 1981
50
1. Bilen går i stå. Flyet gror fast.
Tankvognen står tanketom.
Færgen ruster op med stivnet mast.
Kold blir historiens dom.
Vi blir mere og mere uroli'e:
Vi har næsten ikke mere olie!
2. Nøgler drejes om.
Lande gir tab.
Traktoren skubbes i stald.
49
DK efter 1973 side 45
50
Olie-blues
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
23
Fyret du'r nu kun som køleskab,
stuen som skøjtehal.
De fleste huse bliver ubeboli'e,
når vi ikke har mere olie.
3. Virksomheders blod.
Maskiners saft.
Samfundets sorte essens.
Må vi bøje os for kernekraft?
Er der en anden konsekvens?
I kan få det på A-4 eller folie:
Der er snart ikke mere olie!
4. Kernekraft gir kun mer sårbarhed.
Fremgang med Tremile-skridt.
Ramt af kerne-kræft eller frosset ned -
er man så ikke lige vidt?
Fortæl mig – (du skal få en magnolie!):
Hvad fanden gør vi uden olie?
SVAR:
5.
Jorden er jo varm.
Solen er rød.
Vinden kan vokse til storm.
Den sidste cyklist er endnu ikke død.
Havets kraft overgår "Gorm".
Tænk at opleve det utroli’e:
Vi kan leve uden uden olie!
10. Bilag 3
10.1 Statsminister Poul Hartlings (V) Nytårstale 1. Januar 1974
51
Nytåret er fest og glæde, men nytår er også alvor og eftertænksomhed.
Vi tænker på året, der gik. Vi tænker på vort forbrug af den kapital, der hedder tiden.
Og vi tænker på det nye år. Spekulerer på, hvordan det bliver. Der er årsskifter, hvor man er
optimistisk, hvor man har en forventning om et godt og et lykkeligt år. Og der er år, hvor man
er mere betænkelig, hvor man har en frygt i sig for, at året kan blive nok så vanskeligt.
Jeg tror, de fleste af os i Danmark har grund til at være ganske godt tilfredse med 1973. Val-
get den 4. december var ganske vist ikke udtryk for nogen større begejstring for de herskende
tilstande, men det var nok en utilfredshed, der i højere grad rettedes mod os på Christiansborg
end mod tilværelsen i almindelighed.
51
Nytårstale
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
24
Vi havde næsten ingen arbejdsløshed i 1973, og trods skattetryk og prisforhøjelser var leve-
standarden for de fleste højere end nogen sinde før.
Den var også for høj. Selv om vort første år i EF gav os milliarder i kontant merindtægt, fort-
satte vi alligevel med at stifte ny gæld i udlandet, endda i stigende tempo.
Inderst inde ved vi godt - hver enkelt af os - at et stort underskud på den danske betalingsba-
lance er noget, der kommer os ved, men naturligvis må det i dagligdagen være de nære ting,
der optager os. Det er familien, vennerne, arbejdskammeraterne, det er vores hjem. Det er,
hvordan vi har det. Og vi har haft det godt.
Vi erkender det nok også mere åbent, end vi plejer at gøre, fordi vi i de sidste måneder har
fået tydelige varsler om, at de gode tider ikke - som vi ellers havde vænnet os til det - nød-
vendigvis vil blive bedre endnu. I 60'erne og begyndelsen af 70'erne syntes det kun at kunne
gå en vej: fremad. Det var som en naturlov. Men nogen naturlov var det jo ikke. Det ved vi
nu.
Derfor er vi bekymrede på denne den første dag i 1974. Begivenheder, som vi kun i beskeden
grad har indflydelse på, vil være afgørende for udviklingen i Danmark i det nye år. Ingen af
os er i tvivl om, at hvis der bliver drejet yderligere om for oliehanerne, vil følgerne blive me-
get alvorlige, og selv om der skulle blive åbnet for hanerne, ved vi, at de gyldne dage med
billig energi aldrig mere kommer tilbage.
Der er ingen grund til at skjule, at denne energikrise er kommet hurtigere og stærkere over os,
end vi politikere havde ventet. Vi har ikke lyttet opmærksomt nok til de advarende røster, har
ikke gjort os klart, hvor sårbart vort højt udviklede samfund er. Det gælder for Danmark, som
det gælder for hele den vestlige verden og Japan med.
Vi står ikke parate med færdige løsninger, hverken her eller i andre lande. Vi har indført bil-
løse søndage og hastighedsbegrænsninger, vi har lært at tætne vinduer og at tage en sweater
på, men nogen egentlig løsning er det selvfølgelig ikke. På langt sigt kan vi ikke komme ud af
energikrisen blot ved at spare. På langt sigt må vi lære at skaffe energi på nye måder.
Men på kort sigt betyder det noget at spare. Det er simpelthen nødvendigt.
Den olie, vi ikke brænder op i vore oliefyr, og den benzin, vi ikke kører op i vore biler, gør
det muligt at holde arbejdspladser i gang, der ellers måtte lukke.
Vi kan komme til at opleve arbejdsløshed og varemangel i denne vinter. Vi kan komme til at
opleve, at fabrikker må lukke, at varer ikke kan blive kørt ud, at landmanden ikke kan bruge
sin traktor og fiskeren ikke sin båd.
Det afhænger i høj grad af os selv, om det skal gå så galt.
Uventet tvinges vi nu hver især ind i en situation, hvor vore menneskelige kvaliteter stilles på
prøve. Vi kan være egoistiske og prøve på at læsse de fælles byrder over på naboen, eller vi
kan bevise, at ord som samfundssind og fællesskab og samhørighed stadig har mening og
indhold. Det er en udfordring til os, som enkeltindivider og som nation. Det er ikke en udfor-
dring, vi har bedt om eller ønsket os, men måske det alligevel kan være en sund udfordring.
Vi har i de senere år vænnet os til bestandig at stille krav til andre, til samfundet. Der måtte
være råd til det hele, selv om det helst ikke måtte koste i skat, og var der ikke råd lige her og
nu, så måtte det være andres skyld. Så var det samfundet, der svigtede. Nu er det pludselig
den enkelte, der stilles krav til. Regeringen vil gøre sin part.
Jeg skal på tirsdag den 8. januar i folketinget fortælle, punkt for punkt, hvilke forholdsregler
regeringen i den konkrete situation vil foreslå gennemført. Jeg skal ikke i aften i detaljer for-
tælle om disse forslag, men jeg vil sige noget om den holdning, vi har til problemerne.
Arbejdsløshed kunne godt være et virksomt middel mod inflationen og det underskud på beta-
lingsbalancen, jeg talte om for lidt siden. Det ville være en let løsning, og for de mange, der
ikke blev ramt af arbejdsløsheden, ville det være en behagelig løsning. Men det er en løsning,
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
25
denne regering ikke vil tillade. Vi vil ikke acceptere, at de eventuelle følger af oliekrisen eller
af landets økonomiske vanskeligheder kommer til at ramme tilfældigt og dybt uretfærdigt. Vi
vil se det som vor vigtigste opgave at sikre, at det ikke sker.
Men derfor skal vi jo alligevel have bremset inflationen og mindsket det stadigt voksende
underskud på betalingsbalancen. Det bliver ikke let, og det kan ikke gøres, uden at det kom-
mer til at gøre ondt. Jeg siger det ligeud, fordi jeg synes, De har krav på at vide, hvordan lan-
det ligger, men også fordi det til syvende og sidst er Dem, der afgør, om disse bestræbelser
skal lykkes.
Uanset hvad en regering måtte foreslå, og et folketing vedtage, er det meget lidt eller ingen-
ting, der kan gennemføres mod en befolknings ønske og vilje.
Det er således åbenbart, at befolkningen ikke mere vil finde sig i stadigt voksende skatter og
offentlige udgifter. Det vil regeringen tage hensyn til, og det er min tro, at folketinget vil gøre
det samme.
Vi havde ikke kunnet gennemføre velfærdsstaten, hvis befolkningen ikke havde ønsket den,
og vi vil ikke kunne fastholde velfærdsstaten, hvis et flertal i befolkningen ønsker den afskaf-
fet. Dertil er vi ikke nået - men dertil kunne vi nå, hvis ikke de offentlige udgifter bringes i
overensstemmelse med, hvad befolkningen synes er ret og rimeligt.
Men lad os ikke narre os selv: en lavere trækprocent og en formindskelse af de offentlige ud-
gifter betyder også en sænkning af det offentlige serviceniveau. Vi får ikke noget for ingen-
ting. Midt i disse overvejelser må en ting stå fast: Begrænsningerne må ikke gå ud over de
svagest stillede i samfundet. Alle må være med til at bære deres del, men det må ske i forhold
til de enkelte gruppers evne.
Som sagt, jeg kan ikke her i aften gå i enkeltheder. Dog vil jeg nævne en foranstaltning, som
regeringen vil foreslå folketinget på tirsdag, men som, hvis folketinget vedtager den, skal ha-
ve gyldighed fra i morgen.
Et af de mest foruroligende træk i den økonomiske situation er, at priserne stiger med en for-
rygende hast. Det er ikke blot noget, som kan ses i kurver og pristal, det er noget enhver hus-
mor og forbruger har lige ind på livet.
Regeringen har forberedt en række forslag, der vil bremse prisernes og omkostningernes vilde
fart. Forslagene danner en helhed, således at de nødvendige stramninger rammer ligeligt, på
samme måde som de gode virkninger af en opbremsning vil være til gavn for alle.
Som baggrund for denne helhed vil regeringen foreslå folke-tinget, at der indføres et pris- og
avancestop, gældende fra den første hverdag i 1974, altså fra i morgen den 2. januar. Det skal
gælde i otte uger, til den 20. februar.
Udefra kommende prisstigninger, f.eks. på olie og råvarer, kan ingen dansk regering forhin-
dre. Det, vi kan ved denne og andre foranstaltninger, er at slå bremserne i for indenlandske
årsager til prisforhøjelser.
Gennemføres dette forslag, vil der også være sat en bremse på stigningen i visse indtægter i
de nærmeste uger. Det gælder avancerne i erhvervslivet og honorarer og takster i de liberale
erhverv, og indirekte gælder det også lønningerne, fordi lønforhøjelser ikke kan indregnes i
priserne, så længe prisstoppet varer.
De otte uger skal give regering og folketing ro til at gennemføre den nødvendige økonomiske
sanering.
De problemer, vi står over for i 1974, er af forskellig karakter, men ét har de tilfælles: Skal de
løses, stiller de det krav til os, at vi vil kræve mindre. Vil vi det? Det er det spørgsmål, vi først
og fremmest må svare på i 1974.
Jeg tror, jeg kender svaret på det spørgsmål. Jeg tror, svaret er ja. Jeg tror, at vi alle sammen i
meget højere grad, end vi i det daglige giver udtryk for, føler, at vi hører sammen og har fæl-
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
26
les ansvar. I mangelsamfundet var det en naturlig ting. Da var det nødvendigt. Og sådan var
det under besættelsen. Det ved de af os, der kan huske den tid.
Noget af det er gået tabt i velstandens år. Vi har haft så travlt med at få det bedre og med at
indrette os under nye vilkår, at der ligesom ikke blev tid til andet.
Mange af de unge har fornemmet det og prøvet at gøre os opmærksom på det. De har talt om
forureningen, om spildsamfundet, om materialisme og overforbrug, om tidens stress, om livs-
kvaliteter, vi ikke havde øje for.
Og vi har ofte svaret dem, at det var let nok at tale om, når man fik alting foræret, når der var
stereo på værelset, bøf på bordet, varme på rørene og varmt vand i hanerne.
Vi skal ikke tilbage til hverken mangelsamfund eller besættelsestid. Men vi skal vænne os til,
at tingene kan bruges mere end én gang, at man skal lukke døren for varmen og slukke for
lyset, og at andet end penge betinger en menneskelig tilværelse.
Vi skal til at genoplive den glæde, der kan ligge i ikke bare at ødsle og smide væk Den glæde,
de ikke helt unge har oplevet før, og som de unge har følt savnet af.
Og således kan der også være noget positivt ved den situation, Danmark befinder sig i ved
dette årsskifte. Vi står over for vanskeligheder af en størrelsesorden, vi ikke kender, men hvis
vi vil give afkald på særinteresser, hvis vi vil erkende, at dét, der samler, vejer tungere end
dét, der skiller, hvis vi i fællesskab vil bære de nødvendige byrder, så kan 1974 blive et år, vi
vil mindes med stolthed.
Der er tider, hvor vi har råd til at være uenige, hvor vi kan tale om arbejderinteresser eller
landbrugsinteresser eller tjenestemands-interesser eller de selvstændige erhvervsdrivendes
interesser. De tider burde være forbi, og i 1974 får vi ikke råd til at pleje særinteresser. I 1974
må vi alle være medarbejdere i det danske samfund, hverken mere eller mindre.
- Lad mig slutte helt personligt. Der er en kirkebøn, der begynder sådan: "Tak for solen, for
månen, for godt vejr, for dårligt vejr, for al slags vejr. Tak for jorden, du skabte til os, og for
landet, vi bor i."
Den taknemlighed for den givne tilværelse, som klinger i disse ord, kan vi, der bor i Dan-
mark, have grund til at minde hinanden om, også når store problemer banker på.
Med disse ord som baggrund ønsker jeg Dem alle et godt og velsignet nyt år!
11. Bilag 4
11.1 Inflation inden og efter overgang til fastkurspolitikken
[navn fjernet], 3x
SRP: Oliekrisen 1973 i Danmark
Samfundsfag A, Historie A
27
12. Bilag 5
12.1 Uddrag af Power Point fra foredrag i Nationalbanken