SRP: Dansk og Tysk Udenrigspolitik i Samfundsfag og Tysk

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

STX 3.g

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Abstract

This study examines the German foreign politics and their aims with focus on the war in

STX 3.g

different texts from respectively Martin Walser and federal chancellor Angela Merkel in order to

show how the effort in Afghanistan is being discussed in the German debate. Furthermore, the study

shows that Germany as a newly formed country has some cultural features for example the

integration of DDR in BRD and the former hyper-nationalism, which, eventually, has led to a

common standard regarding the condemnation of destructive politics based on biological factors,

which can affect their behavior in international contexts. In addition, the study examines which

possibilities a country has to achieve influence in international politics, and afterwards it discusses

if Germany’s aims in Afghanistan can be achieved through the past and present foreign politics. In

the end the study concludes that some of the aims in Afghanistan can be achieved but it all depends

on from which point of view you are looking at it.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Indholdsfortegnelse

Indledning s. 3

Udenrigspolitikkens mål

Sikkerhedspolitiske mål s. 4

Udenrigsøkonomiske mål s. 4

Idépolitiske mål s. 4

Tysklands mål i Afghanistan s. 5

Den tyske debat s. 8

Tysklands kulturelle og værdimæssige særtræk s. 12

Muligheder i udenrigspolitikken s. 15

Opnåelsen af de udenrigspolitiske mål s. 18

Konklusion s. 23

Litteraturliste s. 24

Bilag 1: ”Afghanistan Unser Irrtum”

Bilag 2: ”Bundesregierung”

Bilag 3: ”Grußwort zum Tag der Deutschen Einheit 2011”

Bilag 4: Figur: „Sikkerhedsstigen“

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Indledning

Emne

Siden Berlinmurens fald d. 9. november 1989 har verden været præget af et unipolært samfund med

USA som den dominerende supermagt. Men efter terrorangrebet begået af Al-Qaeda i 2001 indledte

amerikanerne ”krigen mod terror” og den efterfølgende invadering af Afghanistan

. Tyskland fulgte

trop på baggrund af FN og NATO’s bemyndigelse og begyndte herefter samarbejdet med USA om

at forhindre flere terrortrusler rettet mod den vestlige verden. Derfor vil jeg først og fremmest

analysere, hvilke sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske mål Tyskland har i Afghanistan. Det er

dog langt fra alle, som deler holdningen til Tysklands deltagelse i Afghanistan, hvilket er noget af

det, som jeg også vil analysere med henblik på at undersøge, hvordan indsatsen i Afghanistan

diskuteres og italesættes i den tyske debat.

Tyskland har efter Berlinmurens fald også haft svært ved at finde sin rolle i det internationale

samfund og har ofte knyttet sig til de internationale organisationer, hvilket krigen i Afghanistan

også er et eksempel på. Derfor indeholder opgaven en diskussion om, hvorvidt Tyskland har særlige

værdimæssige og kulturelle særtræk i forbindelse med at agere i international sammenhæng.

Endeligt vil jeg diskutere, om Tysklands mål kan opnås gennem den politik, de har ført og fører nu,

da der er stor forskel på, fra hvilken synsvinkel man ser dette fra.

Afgrænsning og fokus

Da det er svært at decideret fastslå, hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål Tyskland har i

Afghanistan, da disse er flygtige og i høj grad bestemmes af den nuværende situation, har jeg valgt

først at redegøre for, hvilke mål, der kan ligge i udenrigspolitikken, for derefter at benytte

begreberne senere i analysen. Dernæst benyttes to artikler for at bestemme de udenrigsøkonomiske

mål samt Tysklands udenrigsministeriums hjemmeside for at bestemme de idépolitiske mål.

Endvidere fokuseres der kun på to tekster, når jeg skal undersøge, hvordan indsatsen i

Afghanistan italesættes og diskuteres, da de to kontrasttekster giver et mere overskueligt og bedre

billede af den tyske debat – dog inddrages andre relevante artikler for både at understøtte de to

primære tekster samt at give et større perspektiv på undersøgelsen.

Branner, Hans: Global politik – grundbog til International Politik, s. 8

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Udenrigspolitikkens mål

Udenrigspolitik er staters politik udadtil og har til formål at opnå indflydelse overfor ydre

omgivelser og varetage egne interesser, samt at beskytte disse interesser mod uønsket indflydelse

udefra. Endvidere er staters udenrigspolitik formålsbestemt, hvorfor der skelnes mellem tre

forskellige mål indenfor udenrigspolitik. Dog kan der ofte ses en sammenhæng mellem dem, da

målene både påvirker og overlapper hinanden

Sikkerhedspolitiske mål:

De sikkerhedspolitiske mål handler primært om enten staters, individers eller nationers overlevelse.

Dette gøres ved blandt andet at hindre militære angreb, samt at hindre fjerne lokale konflikter i at

brede sig. Derudover kan en stabilisering af svage stater være med til at sikre ens egen overlevelse

Truslerne har i dag skiftet karakter således, at der nu er fokus på trusler mod hele menneskeheden.

Her tales der specifikt om klimatruslen, som vi alle står over for, og terror, hvor en bekæmpelse af

religiøs fundamentalisme er nødvendig

Udenrigsøkonomiske mål:

Den udenrigsøkonomiske politik har til gengæld til formål at øge statens egen materielle velfærd

såvel som fremme landets eksport. Desuden indgår sikringen af forsyninger udefra samt visionen

om en hjemlig økonomisk ekspansion også i de udenrigsøkonomiske mål

Idépolitiske mål:

De idépolitiske mål bygger på et ønske om at værdifremme egne ideelle værdier som f.eks.

demokrati, ligestilling og menneskerettigheder til det internationale samfund

. Derudover indgår

mål om at sikre levevilkår, at udjævne store indkomstforskelle samt visionen om en mere

økonomisk, mere retfærdig verden også i de idépolitiske mål, selvom de indeholder træk fra de

sikkerhedspolitiske

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 169-170

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 171

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 44-45

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 171

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/udenrigspolitik

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 171

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Tysklands mål i Afghanistan

Den 11. september 2001 udførte Al-Qaeda et terrorangreb mod USA, der for alvor sendte

chokbølger gennem verden. En ny epoke var begyndt, og daværende præsident George W. Bush og

resten af USA indledte imidlertid snart kampen mod terrorismen, der for alvor blev skudt i gang af

Bush’ tale d. 20. september 2001. Allerede d. 7. oktober foretog USA og England et missilangreb

rettet mod Afghanistan, og d. 7. januar 2002 havde de fordrevet Taleban fra byen Kandahar.

Taleban-styret var nu overvundet, men der var dog, og er stadig, kampe mange steder i landet

FN udstedte d. 12. september 2001 resolution 1368, hvori der bl.a. står, at sådanne internationale

terrorhandlinger også anses som en trussel mod det internationale samfund, og at FN derfor ”Calls

all States to work together urgently to bring to justice the perpetrators, organizers and sponsors of

these terrorist attacks (…)”

. Derudover bekræftede NATO samme dag, at terrorhandlingen mod

USA var et brud på artikel 5, der udgør organisationens kollektive sikkerhed

. Tysklands deltagelse

fra d. 22. december 2001 kan derfor først og fremmest ses som et svar til resolutionen udstedt af FN

og artikel 5 i NATO-pagten, hvorved deres sikkerhedspolitiske mål kommer til udtryk, da det drejer

sig om staters overlevelse; bekæmpelsen af religiøs fundamentalisme, at forhindre eventuelle

fremtidige militære angreb og endeligt at styrke fællesskabet mellem dem og andre demokratiske

lande.

Endvidere er Forbundsrepublikken Tyskland en forholdsvis ny stat, og har grundet deres

placering i Europas midte samt tidligere hypernationalisme (se side 10 om Tysklands kulturelle og

værdimæssige særtræk) et stort behov for den Europæiske Union og andre atlantiske institutioner

Dette skal ses i lyset af deres nuværende Europapolitik, der sammenfattet kan kaldes en

samarbejdsorienteret hegemonistrategi. Her indgår deres ønske om og interesse i at underordne sig

internationale institutioner, hvilket til dels er en påvirkning af USA, at lede andre samt deres

position som EU’s økonomiske forgangsland

Lysholm, Niels & Møller, Karsten: Konflikter og politik i verden - nu, s. 88-90

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N01/533/82/PDF/N0153382.pdf?OpenElement

http://www.nato.int/terrorism/five.htm

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel m.v.: Tyskland i Europa, s. 104

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel m.v.: Tyskland i Europa, s 97-99

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Det er netop Tysklands økonomi og deres udenrigsøkonomiske mål i Afghanistan, der bliver

debatteret i artiklen ”Köhler: Krieg für freien Handel”, der er udgivet d. 27. maj 2011 på

internetavisen Sueddeutsche.de. Her postulerer tidligere Forbundspræsident Horst Köhler, at krigen

i Afghanistan for et land som Tyskland med deres orientering og afhængighed af udlandshandlen

udelukkende handler om beskyttelsen af bl.a. deres frie handelsruter og at forhindre regional

ustabilitet. Der ønskes ikke et tilbageslag, der kan have negative konsekvenser for tysk handel,

arbejdspladser eller indkomst, hvilket der kan ses som tydelige udenrigsøkonomiske og

sikkerhedspolitiske mål for Tyskland. Der er dog delte meninger om hans postulat, som vi bl.a. kan

se i den nyligt valgte formand for der Linkspartei Gesine Lötzschs kommentar; ”Köhler habe "die

Katze aus dem Sack gelassen" und gesagt, worum es wirklich gehe - nämlich um wirtschaftliche

Interessen”

. Hun erklærer sig altså enig med Forbundspræsident Horst Köhler – men mener dog,

at krigen i Afghanistan skal stoppes omgående. Til gengæld kan vi læse af CDU-Politiker Ruprecht

Polenz kommentar, at der langt fra er enighed om Tysklands udenrigsøkonomiske mål i

Afghanistan. Han siger i samme artikel, at Tysklands interesse for frie handelsveje ikke er i

sammenhæng med den militære indsats i Afghanistan; det handler udelukkende om national og

international sikkerhed. Der er derfor ingen konkret vished om, hvorvidt Tyskland har

udenrigsøkonomiske mål med at være i Afghanistan ud fra denne artikel. Hvis vi dog kigger på

artiklen ”Deutsche Unternehmen investieren” fra d. 10. juli 2008 kan vi se, at Tyskland har draget

fordel af investeringerne i Afghanistan, og at de på denne måde har opnået at fremme landets

eksport

, hvilket er i tråd med de udenrigsøkonomiske mål.

Der er til gengæld ingen tvivl om, at Tysklands helt store fokus i Afghanistan lige nu ligger på

det idépolitiske indenfor deres udenrigspolitiske mål. Dette ses bl.a. på det tyske

udenrigsministeriums hjemmeside, hvor hovedelen af initiativerne dernede handler om

genopbygningen af landet, der på længere sigt skal give fred, økonomisk stabilitet og en ansvarlig

stat. Her nævnes endvidere Tysklands deltagelse i forhold til en bedre opbygning og uddannelse til

politiet, et samarbejde mellem afghansk og tysk kultur og uddannelse, og endeligt det tyske

engagement i det nordlige Afghanistan, hvor de er en del af de såkaldte Regionale

Wiederafbauteams. Disse består af civile diplomater og polititrænere samt en militær komponent,

der anses som nødvendig for opbyggelsen af samfundet, sikkerheden og klimaet. Kortfattet kan

http://www.sueddeutsche.de/politik/bundeswehreinsaetze-koehler-wirtschaftsinteressen-militaerisch-durchsetzen-1.950594

http://www.magazin-deutschland.de/de/artikel/artikelansicht/article/deutsche-unternehmen-investieren.html

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Tysklands idépolitiske mål i Afghanistan beskrives som at hjælpe civilbefolkningen – og især

forbedre deres levevilkår

http://www.auswaertiges-amt.de/DE/Aussenpolitik/RegionaleSchwerpunkte/AfghanistanZentralasien/Engagement-

Kundus-Faisa-Mazar_node.html

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Den tyske debat

I det tyske mediebillede kan man ofte se en heftig debat om, hvorvidt Tyskland virkelig er i krig i

Afghanistan eller ej, og i så fald ja, hvorfor? Bølgerne går højt, og der er bestemt ikke enighed om

førnævnte påstand. I dette afsnit vil der derfor blive sat fokus på to forskellige tekster af to vidt

forskellige afsendere med hver sit synspunkt for at kunne bestemme, hvorledes indsatsen i

Afghanistan diskuteres og italesættes. Derudover inddrages andre relevante artikler for at få et bedre

billede af debatten i Tyskland.

Den 12. august 2009 skrev den konservative forfatter og CDU

-støtte Martin Walser et åbent

brev til Bundeskanzlerin Angela Merkel gennem avisen Die Zeit, hvori han opfordrer hende til at

trække de tyske tropper hjem fra Afghanistan. Hans hovedbudskab i brevet er således, at Tyskland

ikke længere skal have udstedte tropper i Afghanistan, og at indsatsen dernede er nytteløs, hvilket

bl.a. bakkes op af en udstedt soldats udsagn om, at befolkningens opbakning til indsatsen langsomt

forsvinder. Hans budskab bakkes derfor op af andre, hvilket netop viser, at synet på Tysklands

deltagelse langt fra deles blandt befolkningen. Endvidere ønsker Martin Walser at påvirke Angela

Merkel, hvilket gøres gennem en blanding af smiger og flatterende ord til hende og hendes regering,

hvor vi kan se, at han faktisk er konservativ og normalt bakker op om hendes politik. Han bruger

nemlig et helt afsnit af sit brev til at beskrive, hvor klog, god og venlig, hun er (se bilag 1, afsnit 4).

Dette har dog en vis effekt, da den efterfølgende sætning nulstiller disse smykkende ord, fordi hans

syn på hende ændrer sig grundet hendes opbakning til krigen i Afghanistan – det har alligevel en vis

humoristisk effekt, hvilket gør, at hans brev ikke fremstår som en anklage, men mere som en

opfordring. Denne teknik benytter han sig af flere steder i brevet f.eks. i passagen i afsnit 2, hvor

han gør grin med forsvarsministeren. Martin Walser mener ikke, at ministeren har gjort sit job

ordentligt, og er samtidig skarp kritiker af hans konstante ændringer af retfærdiggørelsen af krigen i

Afghanistan, hvorfor han beskriver ham som værende en ”Verlegenheitsminister”

. Han har altså

valgt en mere indirekte kritik af forsvarsministeren og skaber igen en lettere opløftet stemning,

mens han stadig får sit budskab om ministerens manglende kompetence igennem.

Martin Walser fremsætter flere kritikpunkter med hensyn til Tysklands deltagelse i Afghanistan

og indsatsen dernede; For det første anklager han USA som værende løgnere, og at

retfærdiggørelsen af krig altid er grotesk. Der anlægges hermed et meget fjendtlig syn på USA’s

Forkortelsen står for et af de tyske regeringspartier „Christlich Demokratische Union Deutschlands“

Bilag 1: „Afghanistan Unser Irrtum“, s. 1, linie 11

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

politik, og måden amerikanerne altid vil ordne tingene på - ved hjælp af våben. Disse udsagn

skyldes hovedsageligt, at Martin Walser faktisk kan kritisere dem, hvilket jeg vil komme nærmere

ind på i den næste tale af Bundeskanzlerin Angela Merkel. Derudover rettes kritikken mod,

hvorledes staterne vælger at benytte militær til bekæmpelsen af terrorismen – det danske ordsprog

”med ondt skal ondt fordrives” er derfor, ifølge Martin Walser, ikke korrekt. Endvidere slår han ned

på Afghanernes egen manglende deltagelse, da det i princippet er deres krig. Den manglende

aktivitet og engagement, som han nævner i brevet, kan således være et signal til FN’s styrker om, at

civilbefolkningen og den afghanske befolkning ikke længere bakker op om krigen/stabiliseringen af

deres land. De vestlige lande skal således være opmærksomme på, at de ikke får formidlet deres

intentioner forkert, da de arabiske lande kan tolke denne proces som tvang fra vestens side, hvilket

kan styrke terrorismen til trods for de vestlige landes indsats i Afghanistan. Endeligt kritiserer

Martin Walser Tysklands overtagelse af de Sovjetiske blodudgydelserne dernede og får dermed

slået fast, at indsatsen i Afghanistan ingen effekt har, ligesom Sovjetunionens egne tropper heller

ikke havde.

Det er netop dette argument, som nuværende leder af partiet Die Linke Klaus Ernst også bruger

i artiklen ”Köhler: Krieg für freie Handel”, hvori han siger, at tyske soldater risikerer liv og lemmer

for store selskabers eksport interesser, og fortsætter sågar: ”Das ist kein friedenssichernder Einsatz,

sondern ein Krieg um Einfluss und Rohstoffe.”

. Indsatsen i Afghanistan set fra hans synsvinkel er

derfor meningsløs og drejer sig kun om økonomiske interesser. Det skal derudover nævnes, at

tidligere Forbundspræsident Horst Köhler blev beskyldt for imperialistiske toner, da han først kom

med disse postulater. Dette skabte ramaskrig i den tyske debat, idet imperialisme ofte bruges i en

nedsættende betydning om Tysklands ønske om en økonomisk ekspansion, hvilket i sidste ende

førte til 2. Verdenskrig

Som en skærende kontrast til Martin Walsers negative syn på den førte udenrigspolitik i

Afghanistan og indsatsen i landet har vi Bundeskanzlerin Angela Merkels åbningstale til

Afghanistan-konferencen i Bonn d. 5. december 2011 (se bilag 2). Angela Merkel har selv et

positivt syn på både politikken bag og indsatsen dernede, hvilket jo selvfølgelig hænger sammen

med, at det bl.a. er hendes parti, der har regeringsmagten. Hun åbner konferencen med en tale om

muligheder og samarbejde og med et klart budskab; At få stablet et samarbejde på benene. Det

centrale spørgsmål på konferencen er, som hun selv formulerer det, at ”wie arbeiten wir bis 2014

http://www.sueddeutsche.de/politik/bundeswehreinsaetze-koehler-wirtschaftsinteressen-militaerisch-durchsetzen-1.950594

http://www.leksikon.org/art.php?n=79

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

zusammen und wie geht es nach 2014 weiter?”

. Der er derfor på forhånd ingen samarbejdsaftale

forinden denne konference, og Merkel ønsker derfor at påvirke modtagerne af denne tale til at indgå

et samarbejde. Dette ses blandt andet, da hun nævner, at Afghanistan aldrig skal udgøre en

terrortrussel mod hele verden. Hun inddrager her et sikkerhedspolitisk spekter, der samtidig

fungerer som trusselsargument, hvorved hun sender en advarsel til landene i verden; Hvis ikke

Afghanistan hjælpes på rette kurs, kan det have store konsekvenser for netop Jer. Trods dette

fremstår Merkel både positiv, men også optimistisk, da hun ser store muligheder i et samarbejde

med landene til konferencen, men mest af alt med Afghanistans præsident Karsai. Alligevel ser hun

problemerne, som stadig truer landet, og op- og nedturene, hvilket gør, at hun også fremstår mere

saglig og troværdig, idet hun ikke kun kan se det positive ved krigen. Her kommer hun ind på

sikkerhedssituationen i Afghanistan netop nu, hvor hun særligt takker USA og deres enorme bidrag

til forbedringen af denne. Hun nævner ingen andre landes indsats og sågar heller ikke FN eller

NATO’s, hvilket fremkommer overraskende på grund af Tysklands store begejstring for

internationale organisationer. Hendes udsagn skal derfor ses i lyset af det unipolære samfund, som

vi har i dag, med USA som den altoverskyggende supermagt. Hun prøver derfor både at gyde olie

på vandende i forhold til Tysklands manglende deltagelse i Irak, men også at forsikre USA om et

fortsat samarbejde. Merkel har altså en klar intention med hendes særlige tak til USA.

Merkel anser derfor heller ikke indsatsen i Afghanistan som værende af ringe kvalitet eller have

manglende effekt, idet der fra Tysklands side lægges vægt på opbyggelsen af Afghanistan som en

stabil og selvstændig stat, hvor Tyskland blot yder ”Hilfe zur Selbsthilfe”

. Indsatsen i

Afghanistan, set fra Merkels synspunkt, er altså, at fungere som mentorer, hvilket er i kontrast med

de to første inddragne artikler, som så indsatsen som værende ligegyldig og som et symbol på

Tysklands ønske om en ”imperialistisk ekspansion”. Endeligt er det værd at bemærke, at Merkel

ikke benytter sig af ordet ”Krieg” nogen steder i sin tale, da dette ord netop har antaget en mere

negativ betydning. Det er præcis denne diskurs, som den tyske forsvarsminister Franz Josef Jung

kommer ind på i artiklen ”In Afghanistan ist kein Krieg” fra d. 12. maj 2009

. Her lægger han stor

vægt på, at det ikke hedder sig, at Tyskland er i krig – der er tale om en stabiliseringsindsats fra tysk

side, da krig kun drejer sig om militære midler og ikke om genopbygningen af skoler og hospitaler.

Det er her meget tydeligt, at krig har fået en negativ klang, hvorfor forsvarsministeren, som Martin

Walser kalder ”forlegenhedsministeren”, benytter sig af det mere positive ord: Stabiliseringsindsats.

Bilag 2: „Bundesregierung“, s. 1, linie 21-22

Bilag 2: „Bundesregierung“, s. 2, linie 14

http://www.fr-online.de/einsatz-in-afghanistan/interview-mit-franz-josef-jung--in-afghanistan-ist-kein-krieg-,1477334,2833894.html

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Ud fra disse to vidt forskellige tekster har jeg vist, at der er stor forskel på, hvordan indsatsen i

Afghanistan ses. Dog er der i begge disse tekster en god og fornuftig tone, klare budskaber og

argumenter samt en vis ironi og humor på trods af disse modstående forestillinger om Tysklands

udenrigspolitik; Der er folk, som er for indsatsen dernede, mens andre ser det som værende dybt

beklageligt. Denne stillingstagen om Tysklands deltagelse i internationale sammenhæng, hvilket

kan skyldes deres kulturelle og værdimæssige særtræk, er netop, hvad jeg vil komme ind på i næste

afsnit.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Tysklands kulturelle og værdimæssige særtræk

Efter 2. Verdenskrig stod Tyskland overfor store problemer. For det første blev de tildelt

eneskylden for de 50 millioner dræbte under krigen, for det andet gik Nürnbergprocessen i gang for

at straffe de levende ansvarlige ledere, og for det tredje blev Tyskland opdelt i fire dele samt pålagt

at skulle betale skadeserstatninger

. D. 13. august 1961 blev konsekvensen af opdelingen dog, at

der gennem Tyskland blev bygget Berlinmuren, der skulle styrke afgræsningen mellem de to

daværende supermagter; USA og Sovjetunionen. Først d. 9. november 1989 faldt muren, og

borgerne fra det østlige DDR og det vestlige BRD kunne igen færdes frit i deres eget land

I kølvandet på Die Wende

opstod der en situation i Tyskland, hvor de to dele skulle samles for

at blive en ny stat. Proceduren forløb anderledes end mange havde forventet, da BRD simpelthen

opslugte DDR i henhold til grundlovens art. 23 i stedet for art. 146, der giver tilladelse til en ny

forfatningsproces og derfor en skabelse af en ny stat i den forstand. Dette betød, at BRD’s

daværende politik og administrative apparater fortsatte stort set uforandret, og at integrationen af

DDR ikke forløb, som mange havde håbet

. Derved kan det diskuteres om Tysklands integration

og identitet (eller mangel på samme) kan påvirke deres ageren i internationale sammenhænge; Først

kan integrationen mellem Øst- og Vesttyskland give problemer, idet det er en proces, som der stadig

er meget problematik omkring. Nogle af de tyske borgere, især de østtyske, føler stadig en vis

afstand til Vesttyskland og mener i forlængelse heraf, at Tyskland mentalt stadig er et delt land,

hvilket er strid med Forbundspræsident Christian Wulffs udsagn i bilag 2 om, at ”Deutschland und

Europa haben ihre Spaltung überwunden”. Herudover har Tyskland stadig en liberal

immigrationsproces, hvilket er et levn fra Nazitiden. Endeligt har tyskerne problemet med den

tredelte identitet. Her menes der, at borgerne både har en identitet i forhold til Länder, den nationale

tyske identitet samt den stigende europæiske identitet, som er klart konstrueret for at fremme idéen

om et europæisk Tyskland, ikke et tysk Europa

. Det er netop dette Forbundspræsident Christian

Wulff omtaler i bilag 3 ”Grußwort zum Tag der Deutschen Einheit 2011”, da han siger, at for at

fortsætte en tysk succes med at bidrage til globale løsninger skal de ”(…) die Begeisterung für die

europäische Einigung wach halten“, hvilket kan ses som en opmuntring for både at fortsætte det

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig

http://www.leksikon.org/art.php?n=291

Die Wende er blevet et synonym med både murens, jerntæppet og Østblokkens fald.

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 26

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 128

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

tætte arbejde i EU, men også denne europæiske identitet i Tyskland. Disse tre problemer med

integration og identitet kan gøre det svært for Tyskland at agere i internationale situationer, da de

selv har identitetsproblemer – hvem er vi?

Herudover betød die Wende, at en masse små stater blev dannet i Central- og Østeuropa. Disse

stater kan udøve en såkaldt ”pull-effekt” på de vestligliggende stater – herunder Tyskland. Her

menes der, at de nyligt opstående stater vil forsøge at opnå vestlige sikkerhedsgarantier foruden et

ønske om en mere demokratisk styreform, hvortil både politisk og økonomisk støtte fra vesten til

denne demokratisering er nødvendig. Derved opstår et usædvanligt stort pres på den også relative

nye stat Tyskland, da de politisk og økonomisk bliver bedt om hjælp fra de østlige stater, hvorved

deres politik udadtil præges.

Derudover bliver det nye Tyskland også udsat for ”push-effekten” fra deres gamle

samarbejdsvenner fra det tidligere BRD. Især USA har prøvet at påvirke Tyskland til at tage en ny

lederrolle i de internationale aktioner og derved påvirke deres udenrigspolitik i ”den rigtige

retning”. Dog har tyskerne haft en tilbagetrukken rolle i internationale sammenhæng, som deres

eget forbud mod at anvende militære midler uden for eget eller NATO-territorium, som de pålagde

sig selv under den kolde krig for at sikre tryghed hos de omkringliggende stater, er et eksempel her

på

. Tyskerne sætter deres lid til de internationale situationer og deres løsningsforslag, som både

forbuddet viser, men også citatet fra bilag 3: ” Für die Lösung dieses und anderer globaler Probleme

brauchen wir handlungsfähige internationale Institutionen”.

Teorierne om ”push- og pull-effekterne” har dog ikke lige stor relevans i vore dage, som de

havde lige efter die Wende, men de er inddraget for at vise en hurtig påvirkning af Tysklands

ageren i internationale sammenhænge allerede umiddelbart efter murens fald.

”Germany is a strong, secure country with less to fear from past demons than from modern

doubletalk”. Sådan skrives der i det britiske nyhedsmagasin The Economist fra den 20. november

1993. Her skal der umiddelbart lægges mærke til to ting; For det første at briterne ikke mener, at

tyskerne har noget at frygte i forhold til fortiden, og at dette ikke vil betyde noget fremover, hvis vi

tager denne artikel som udgangspunkt for briternes generelle synspunkt. For det andet at der bruges

ordet ”doubletalk”, der kan referere til flere forskellige ting i den tyske debat og politik: Ordet kan

dække over det faktum, at Tyskland nu er en selvstændig stat, men ikke ser sig som en, eller at

Tyskland ofte negligerer noget af det umiddelbart vigtigste i international politik nemlig deres

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 21

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

kapabiliteter, mens de understreger deres intentioner. Endeligt kan ordet referere til Tysklands

manglende nationale hensigter, idet de som oftest pointerer, at deres grundlæggende interesse ligger

i stabiliseringen af Europa, hvilket indebærer en helt ny tolkning af aktører i international politik.

Denne ”doubletalk” kan dog bunde i den store kritik af Tysklands aktiviteter og hensigter,

hvilket præger den tyske debat. Tyskland er især udsat og følsom for kritik grundet deres historie

med brug af hypernationalisme og idéen om det tyske Europa. De har derfor ubevidst været med til

at etablere visse normer efter 2. Verdenskrig, hvor en fordømmelse af nazisme, fascisme og

hypernationalisme er fundet sted

– altså en fordømmelse af destruktiv politik baseret på biologiske

faktorer som f.eks. køn, farve, udseende m.v.. Tyskland er på denne måde præget af andre lande og

deres holdninger, især supermagten USA i dette unipolære samfund. Alle stormagter flokkes om

unipolen, og selv Forbundspræsident Christian Wulff takker den tidligere amerikanske præsident

George Bush for hans langsynede politik, der har hjulpet tyskerne med at genvinde friheden.

Der er derfor flere ting i Tysklands fortid og nutid, der spiller ind i forhold til at agere i international

sammenhæng, men faktum er, at alle lande har værdimæssige og kulturelle særtræk, men at

Tysklands er så kontroversielle og memorable, som de er.

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel: Tyskland i Europa, s. 126

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Muligheder i udenrigspolitikken

Opnåelsen af Tysklands udenrigspolitiske mål skal ses i lyset af de muligheder, som både

supermagter og småstater er i besiddelse af. Dette sker på baggrund af de kategorier; determinanter,

kapabiliteter og instrumenter, der hver især betegner, hvorledes en stat kan opnå indflydelse i

international politik. Determinanter er de grundlæggende, konstante ressourcer som areal,

beliggenhed, befolkningstal m.fl., og som derfor påvirker de andre kategorier. Kapabiliteter er de

brugbare og anvendelige dog foranderlige ressourcer. Her skelnes dog mellem de hårde og de bløde

kapabiliteter: Førstnævnte indbefatter blandt andet våben, BNP og handel, mens sidstnævnte

dækker over diplomati, information og teknologi. Disse er præget af determinanterne, da f.eks. BNP

afhænger af befolkningstal og økonomisk udvikling. Til slut har vi instrumenterne, der oftest er de

vigtigste, da kategorien dækker over ting som trusler, sanktioner, argumenter, militær indgriben og

så videre.

Tyskland som stormagt må siges at være indehavere af nogle vigtige determinanter som for

eksempel befolkningstal, areal og selvfølgelig deres økonomiske situation. Dette påvirker deres

kapabiliteter, som igen får en positiv effekt på deres instrumenter

. Tyskland har altså blandt andet

på baggrund af deres position som stormagt adgang til bedre og vigtigere instrumenter, der kan give

dem indflydelse på den internationale scene. Disse tre kategorier kan derfor være med til at afgøre,

om Tyskland vil opnå deres udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske mål alt efter om disse i

fremtiden øges eller mindskes - men idet den bløde magt langsomt vinder frem, gør de mindre

staters adgang til indflydelse det også.

Hvis vi f.eks. tager et blik på Danmarks chance for at præge de internationale beslutninger, skal

der tages højde for, at det ikke længere er militæret, økonomien eller teknologien, der vægtest

højest. Spørgsmålet er dog, om størrelsen på staterne spiller en stadig større rolle i vore dages

samfund, eller om dette har ændret sig. For det første opnår Danmark stor indflydelse i alliancer og

internationale organisationer som for eksempel EU i forhold til vores trods alt lille størrelse modsat

Tyskland, der på baggrund af deres store areal og befolkningstal ikke opnår så megen magt i disse

organisationer. For det andet er det tydeligt, at Danmark stadig defineres som småstat

, mens

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 174

Ved ordet småstat forstås; ”Stater, der råder over begrænsede militære ressourcer, og som ofte er brikker i

stormagternes spil. De søger evt. beskyttelse ved at deltage i militære alliancer (fx Danmark).” – Taget fra s. 397 i

Samfundslex af Peter Nørbæk Hansen & Palle Qvist.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Tyskland er Europas stormagt. Et særtræk ved småstaterne er, at de ofte tilpasser sig andre og ikke

selv prøver at præge verdenen. Kritikken lyder til gengæld, at Danmark har gjort op med denne

tilpasningspolitik, da vi, ligesom Tyskland, har udsendt soldater til bl.a. Afghanistan, hvilket viser

en aktivistisk udenrigspolitik og ønsket om at præge verdenen. Dog kan det at føre en aktivistisk

udenrigspolitik også ses på en anden måde, hvor der lægges vægt på, at Danmark især nu har

muligheden for at føre denne politik, hvilket vi ikke havde tidligere under 2. Verdenskrig og senere

Den Kolde Krig, samt at VK-regeringens forgængere ikke førte en passiv politik – Danmark deltog

da aktivt i aktioner som de baltiske landes frigørelse fra Sovjetunionen

. Slutteligt kan både

Danmark og Tysklands samarbejde med USA tolkes som værende passivt, da vi blot følger deres

beslutninger som deltagelsen i Afghanistan, og på denne måde ikke selv opnår denne aktive

udenrigspolitik, men blot har optaget en ny form for tilpasningspolitik. Der er altså stadig stor debat

om, hvorledes Danmark er en småstat eller ej, og om dette kan påvirke landets udenrigspolitik.

Dog beskriver disse tre kategorier kun nogle få indre forhold i en stat. Vi må derfor også tage

højde for de ydre forhold, der præger hver enkelt stats politik foruden andre indre forhold som bl.a.

historiske erfaringer, hvilket står i skarp relation til spørgsmålet om Tysklands nuværende

udenrigspolitik

Historiske erfaringer er én af de tre andre indre forhold, der præger et lands udenrigspolitik.

Udover dette afspejler en stats udenrigspolitik landets egne ideologiske præferencer samt nationale

interesser. Her menes, at Tysklands udenrigspolitik bunder i egne historiske erfaringer, hvor især

deres daværende og nuværende kulturelle og værdimæssige særtræk præger. Altså er det ikke kun

den nuværende situation, der bestemmer politikken og målene for denne, men også den historiske

udvikling, som landet har gennemgået. Dette ses, som allerede nævnt, blandt andet i Tysklands

tilbagetrukne rolle inden krigen mod terror brød ud, da de af historiske erfaring ikke ville virke for

frembrusene, når det drejede sig om at udsende soldater. Herudover spiller landets idelogiske

præferencer ind i forhold til valg af udenrigspolitikken, idet der er forskel på for eksempelvis

national/international orientering i forhold til standpunkt på den gamle venstre-højre skala.

Slutteligt præger landets nationale interesser udenrigspolitikken, fordi denne bunder i statens egne

ønsker om, hvorledes den vil præge verden. Et eksempel kan netop ses i krigen i Afghanistan, da

USA og deres allierede ønskede at mindske den religiøse fundamentalisme, hvilket også er et

sikkerhedspolitisk mål, men som alligevel kan betegnes som et lands egnet personlige interesse.

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 179

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 14

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

De ydre forhold dækker over det internationale systems karakter, de omkringliggende landes

relationer til staten samt eventuel afgivelse af suverænitet. Udenrigspolitikken bliver således præget

af, hvorvidt der er tale om et multi-/bi- eller multipolært samfund, idet en eventuel aktivistisk eller

tilpasningspolitik er nødvendig. Derudover kan afgivelsen af suverænitet for eksempel i EU øjemed

give mere reel suverænitet på bekostning af formel suverænitet, hvilket er eksemplet med det

danske monetære forbehold. Her ville afgivelse af vores formelle suverænitet gøre, at vi langt om

længe ville kunne præge beslutningerne.

På baggrund af alle disse forhold samt statens muligheder og position vælges udenrigspolitikken

og dens mål for eventuel indflydelse på den internationale scene.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Opnåelsen af de udenrigspolitiske mål

Om hvorvidt Tysklands udenrigspolitiske mål opnås gennem den førte politik i Afghanistan

afhænger først og fremmest af, hvilke mål Tyskland må sige at have med at følge op på FN’s

resolution 1368. Hvis der tages udgangspunkt i de førnævnte sikkerheds- og idépolitiske mål samt

de udenrigsøkonomiske mål, vil der være flere synsvinkler, som kan vise os, hvorvidt deres mål vil

opnås.

De sikkerhedspolitiske tiltag om at stabilisere svage stater og forhindre lokale konflikter i at

brede sig foruden ønsket om at bekæmpe den religiøse fundamentalisme, der lå til grund for

angrebet mod Afghanistan efter 11. september, hviler tydeligt i egeninteresser og dermed den

realistiske teoriretning indenfor samfundsfag

. Hvis vi derfor tager udgangspunkt i denne

grundopfattelse først, afspejler Tysklands sikkerhedspolitisk deres egen nationale interesse, hvilket i

princippet er i strid med deres egne idépolitiske mål, der fokuserer på en bedre og mere ansvarlig

opbygning af Afghanistan – ikke deres egne nationale ønsker. Den realistiske grundopfattelse kan

endvidere forklare, hvorfor Tyskland i første omgang fulgte USA og resolution 1368 i krigen mod

terror og derved påtog sig de sikkerhedspolitiske mål; nye konflikter og nye krige vil altid komme

på dagsordenen, da fred kun sker gennem magtbalance – ikke kollektiv sikkerhed. Desuden vil

nogle trusler og interessemodsætninger have behov for militære komponenter, hvorved USA’s

position som den altoverskyggende supermagt i vores nu unipolære samfund kommer i spil. De

kunne befæste sin magtstilling ydereligere foruden at oprette nye baser for dem og deres allierede –

heriblandt Tyskland – for på den måde at opnå større indflydelse. Den realistiske grundopfattelse vil

derfor påstå, at Tysklands udenrigspolitik og især deres sikkerhedspolitik i Afghanistan godt kan

opnås, men at nye krige og konflikter vil tage dens plads, og at deres sikkerhedspolitik derved bare

skifter aktør og midler. Midlertidig fred kan som sagt kun ske gennem magtbalance, som verden

f.eks. oplevede under Den Kolde Krig, men som først vil ske, når en af de potentielle stormagter

kan matche USA.

Kritikken af at benytte realismen til at forklare Tysklands udenrigspolitiske mål i Afghanistan og

deres eventuelle opnåelse ligger i, at realismen tror på egeninteresse og derfor ikke på samarbejde

mellem stater samt Tysklands idépolitiske mål med en intention om at hjælpe andre. Alligevel kan

samarbejdet imellem stater gennem FN stadig tolkes som værende af nationale årsager, da FN bare

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 89

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

opnår position som arena, hvor staterne kan løse uoverensstemmelser og bekræfte fælles værdier.

Realismen kan endvidere tolke de idépolitiske mål om stabilisering samt de udenrigsøkonomiske

mål om en økonomisk anstændig stat som værende et tegn på en modning af anarkiet, hvor disse er

eksempler på flere samarbejdsrelationer mellem stater. Endeligt er det usikkert, hvorvidt den tyske

sikkerhedspolitik kan opnås, hvis aktørerne for terror skifter, da Tysklands derfor stadig vil være

truet af terror fra den nye aktør. Realismen er derfor ikke perfekt til at forklare Tysklands

udenrigspolitiske mål eller deres opnåelse, men den har alligevel en vis forklaringsevne, da den bl.a.

tager højde for samarbejde og stadig kan forklare dette med den realistiske tankegang.

Den idealistiske grundopfattelse vil dog tage fat i Tysklands multilaterale synspunkt, da staterne

opnår et bredt samarbejde i internationale anliggender gennem FN og NATO, hvilket er i stil med

idealismens syn på, at fred bedst sikres gennem en organisation og kollektiv sikkerhed. Derudover

kan forholdet mellem Tyskland og Afghanistan, der bl.a. ses gennem den kulturelle og

uddannelsesmæssige foruden især den økonomiske udveksling, beskrives med ordet

interdependens, som betyder gensidig afhængighed

. Dette spiller en væsentlig rolle i idealisternes

fremskridtstro, idet den er et skridt på vejen mod et sikkerhedsfællesskab, der er det øverste trin på

sikkerhedstigen (jvf. figuren ”Sikkerhedsstigen” på bilag 4). Endvidere vil idealisterne fastslå, at

konflikten i Afghanistan er et bevis på, hvor svag og sårbar selv en supermagt kan være, og at

staterne mister deres betydning som aktører i takt med at globaliseringen vinder frem. Slutteligt

mener idealisterne, at krige og konflikter stort set aldrig ender, da militær og økonomisk

overlegenhed ofte ikke er nok til at overvinde fjenden. Den idealistiske grundopfattelse vil derfor

påstå, at Tysklands udenrigspolitik i Afghanistan kun til dels vil kunne opnås. Dette sker på

baggrund af, at konflikter i henhold til idealisterne bliver flydende og næsten almindelige, og at der

derfor skal andre løsninger end krig til. Dog kan opbyggelsen af en bedre og mere stabil stat

eventuelt føre til bekæmpelsen af religiøs fundamentalisme, hvilket sker gennem en øget

økonomisk interdependens, som igen forhindrer fremtidige angreb mod Tyskland fra afghansk side.

Kritikken af brugen af idealisme til at forklare Tysklands udenrigspolitiske mål i Afghanistan og

deres eventuelle opnåelse ligger i, at idealismen ikke mener, at der er et entydigt magthierarki i

verden bl.a. på grund af globaliseringen, og at den bløde magt vinder frem. Alligevel definerer vi

verden som værende et unipolært samfund, hvilket indikerer, at der stadig er et magthierarki, og at

anarkiet derfor endnu ikke er ophævet. Endvidere kan det kritiseres, hvorvidt staterne mister deres

Begrebet stammer bl.a. fra teoriafsnittet i bogen ”Danmark i en større verden - udenrigspolitikken efter 1945” af

Hans Branner på s. 166.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

betydning eller ej på grund af globaliseringen. Idealisterne kan ganske vidst påtale, at de

internationale organisationer vil få en større betydning, og at fælles interesser og værdier vil

kendetegne deres adfærd – ligesom krigen i Afghanistan er et eksempel på dette – men uanset hvad,

er det staternes egen beslutning, om de vil følge disse organisationers aktioner, hvilket bærer præg

af egeninteressen fra realismen. Endeligt er det usikkert, hvorvidt en økonomisk interdependens kan

mindske terroren mod de vestlige lande, da terror bunder i religiøs fundamentalisme, hvilket

umiddelbart ikke hænger sammen med en økonomisk gensidig afhængighed. Idealismen er derved

ej heller perfekt til at beskrive de tyske udenrigspolitiske mål og opnåelsen af disse, men den har

alligevel en større forklaringsevne end realismen.

I forlængelse heraf er det værd at kigge på neokonservatismen, og hvordan den vil kunne

forklare Tysklands udenrigspolitiske mål og den eventuelle opnåelse af disse. Under George W.

Bushs regeringstid var den amerikanske udenrigspolitik domineret af neokonservatismen

, men der

har været stor kritik af selve regeringens udenrigspolitik. Kritikken rettede sig imod regeringens

manglende konfrontationssøgende linje overfor specielt Rusland. Angrebene den 11. september

gjorde at de neokonservative måtte definere nye fjender. Kommunismen og Rusland blev byttet ud

med Mellemøsten og terrorisme

Neokonservatisterne advarede dog om at skabe samme situation som under den kolde krig mht.

magtbalancen. Derfor er det vigtigt for dem, at USA opbygger en militær kapacitet, der er større

end alle andres tilsammen. Neokonservatismens bekendtgørelse for et nye amerikansk århundrede

tager udgangspunkt i 4 retningslinier for USA’s udenrigspolitik:

1. Det er nødvendigt med en væsentlig forøgelse af militærudgifterne hvis vi skal kunne

varetage vort globale ansvar i dag og kunne modernisere vore væbnede styrker med

henblik på fremtiden.

2. Det er nødvendigt at styrke båndene til vores demokratiske allierede og udfordre regimer

der er fjendtlige over for vores interesser og værdier.

3. Det er nødvendigt for os at fremme den politiske og økonomiske frihed i andre lande.

http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-big-question-what-is-neoconservatism-and-how-

influential-is-it-today-415637.html

http://www.leksikon.org/art.php?n=5007

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

4. Det er nødvendigt at acceptere det ansvar som USA’s enestående rolle påtager os i retning

af at udbrede en international orden der underbygger vores sikkerhed, vores velfærd og

vore principper

Med Neokonservatismen var der lagt op til en meget aktiv og mere militær linje fra USA’s side,

hvilket vi også kan se med USA’s indtrængen i både Afghanistan og Irak. Altså at man må handle

for at beskytte sig selv. Det er netop dette, der har relevans i forhold til Tysklands udenrigspolitik,

da de i første omgang fulgte trop i kampen mod terror i Afghanistan. De fulgte George W. Bushs

neokonservatistiske mål i Afghanistan om, at angreb er det bedste forsvar. Derudover kan krigen

mod terror ses som et eksempel på Tysklands intention om at udfordre stater, der er fjendtlige

overfor deres egne interesser og værdier, som Afghanistan blandt andet er det overfor demokratiet.

Herudover ønsker den neokonservative opfattelse at styrke båndet mellem de demokratiske lande,

hvilket netop kan ske gennem denne krig mod terror. En opnåelse af disse neokonservatistiske mål

er dog svære at realisere, men faktum er, at der siden ikke har været angreb mod Tyskland, hvorved

deres politik om at angreb for at beskytte sig selv har virket. Endvidere hænger den tredje

retningslinie for neokonservatismen sammen med Tysklands større engagement i Afghanistans

økonomi foruden deres støtte heri gennem investeringer, hvilket er med til at bekræfte et

neokonservatistisk præg i tysk udenrigspolitik. Kritikken af brugen af ovennævnte grundopfattelse

kan dog ses i Tysklands samarbejde gennem FN, da neokonservatismen er tilhænger af

unilateralismen. Teorien om et neokonservatistisk præg på tysk udenrigspolitik er derfor ikke helt

korrekt, men grundopfattelsen har alligevel en stor forklaringsevne.

Udover disse tre grundopfattelsers syn på Tysklands udenrigspolitik kan teorien om ”Clash of

Civilizations” af Samuel P. Huntington endvidere forklare, hvorvidt det er muligt for dem at opnå

deres mål. Teorien bygger på at verden er delt i 11 civilisationer, der beskriver landenes kultur,

holdning, religiøs overbevisning m.m. De kommende konflikter vil derfor ikke være af ideologisk

eller økonomisk karakter, men derimod blive skabt af nationer og grupperinger af stater.

Argumenterne for dette baseres på, at der således er basale forskelle mellem civilisationerne. Disse

forskelle er helt fundamentale og ligger dybt i mennesker og kan således være medvirkende til

voldsomme konflikter. Derudover er verden blevet mindre og kontakten med forskellige kulturer

større. Man vil derfor sætte fokus på sin egen nationalitet og anlægge en større kulturel bevidsthed

for ikke at miste sig selv i en globaliseret verden, hvorved en større fokus på forskellene mellem

Branner, Hans: Global Politik – Grundbog til International Politik, s. 40

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

kulturerne vil opstå. Endeligt er nationalstaten som en identitetsskabende faktor blevet svækket pga.

sociale og økonomiske forandringer i verden. Individet søger derved især støtte i religionen, bl.a.

fundamentalistiske bevægelser, hvilket blandt andet forklarer terrorgruppen Al-Qaedas opståen

Ud fra denne teori kan krigen mod terror i Afghanistan ses som et sammenstød mellem den

vestlige del og den muslimske del af verden. Krigen er derfor et udtryk for en fælles vestlig

civilisation med fælles værdier, der støder mod det daværende diktatoriske Afghanistan, hvor

demokratiet endnu ikke var vundet frem. I 2001, da Tyskland valgte at følge USA i krigen mod

terror, var der altså intet håb om fred og succes, da krigen var et civilisationssammenstød, hvilket

kapabiliteter og instrumenter ikke kan ændre på. Hvis Tysklands eventuelle opnåelse af deres

daværende sikkerhedspolitiske mål om at sikre fred både nationalt, men også internationalt, skal

forklares ud fra teorien om ”Clash of Civilizations”, vil den absolut ikke lykkes. Dette er grundet, at

civilisationerne ikke kan ændres, og at der som sagt altid vil opstå konflikter mellem disse på grund

af religion, traditioner, holdninger etc. Til gengæld har Tysklands mål skiftet karakter til nu at

handle mere om det idépolitiske og opbyggelsen af Afghanistan som en stabil og selvstændig stat.

På baggrund af det vil en kultursammenfletning, en eventuel demokratisering af landet samt en øget

økonomisk interdependens mellem Tyskland og Afghanistan kunne mindske kløften mellem disse

to civilisationer, og derfor opnå de tyske idépolitiske mål i Afghanistan.

Der er derfor flere tolkninger af, om Tysklands kan opnå deres udenrigspolitiske mål i

Afghanistan alt efter, hvordan krigen i Afghanistan og krigen mod terror tolkes.

Andersen, Larsen & Branner, Hans m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, uddrag om Civilisationernes sammenstød

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Konklusion

Af konklusioner kan vi drage, at Tysklands primære mål i Afghanistan netop nu er en

genopbygning af landet og dermed et eksempel på et idépolitisk mål. Der hersker dog en stor

diskussion om, hvorvidt krigen i Afghanistan er tegn på Tysklands udenrigsøkonomiske intention

om frie handelsveje. Dette er endvidere et bevis på den måde, hvorpå opbakningen til indsatsen i

Afghanistan debatteres og diskuteres i den tyske debat, som vi så i eksemplet med Martin Walsers

åbne brev til Bundeskanzlerin Angela Merkel med et ønske om en tilbagetrækning af de tyske

tropper og Angela Merkels egen tale til Afghanistan-konferencen i Bonn. Der er stor uenighed om

deltagelsen, men debatten set ud fra disse to tekster foregår med en ordentlig og til tider humoristisk

tone. Endvidere kan vi konkludere, at der er flere ting, som påvirker Tyskland og deres deltagelse

internationalt som f.eks. integrationen af DDR i BRD - og ikke en sammensmeltning af de to.

Vi kan yderligere konkludere, at der er flere fortolkninger af, om Tysklands udenrigspolitiske

mål i Afghanistan vil opnås med den førte politik alt efter hvilken synsvinkel, man ser tingene fra.

Realisterne ville påstå, at deres mål var opnåelige, men at nye krige og konflikter vil tage dens

plads, hvorimod idealisterne vil påpege, at krig ikke er løsningen og at, en opbyggelse af en bedre

og mere stabil stat kan være løsningen. Endvidere kan et neokonservatistisk præg ses i den tyske

udenrigspolitik, hvilket dog kan være svært at realisere. Endeligt, hvis vi ser på krigen i Afghanistan

som værende et civilisationssammenstød, kan den tyske udenrigspolitik og især deres

sikkerhedspolitik ikke lykkes grundet disse civilisationer. Dog kan kløften mellem Afghanistan og

Tysklands mindskes, hvilket kan være med til at opnå deres idépolitiske mål i Afghanistan.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Litteraturliste

Artikler:

Hebestreit, Steffen & Kröter, Thomas: „In Afghanistan ist kein Krieg“, Frankfurter Rundschau d.

12/5 2009

Jaschensky, Wolfgang: „Köhler: Krieg für freien Handel”, Sueddeutsche.de d. 27/5 2010

Walser, Martin: „Afghanistan Unser Irrtum“, Die Zeit d. 12/7 2009

Bøger:

Andersen, Larsen & Branner, Hans m.fl.: ”Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal 2006

Branner, Hans: ”Danmark i en større verden – udenrigspolitikken efter 1945”, Columbus 1995

Branner, Hans: ”Global Politik – Grundbog til International Politik”, Columbus 2006

Gottlieb, Henning & Heurlin, Bertel m.fl.: ”Tyskland i Europa”, Det Sikkerheds- og

Nedrustningspolitiske Udvalg 1995

Hansen, Peter Nørbæk & Qvist, Palle: ”Samfundslex”, Gyldendal 2009

Lysholm, Niels & Møller, Karsten: ”Konflikter og politik i verden – nu”, Alinea 2005

Petersen, Nikolaj: ”Europæisk og globalt engagement, ”, Gyldendal 2006

Hjemmesider:

www.auswaertigesamt.de/sid_01C8E1EAD9D51BDC1A69ECBBA4E99477/DE/Aussenpolitik/R

gionaleSchwerpunkte/AfghanistanZentralasien/Uebersicht_node.html

www.bpb.de/themen/I6N3HM,0,Sprache_und_Politik.html

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshisorie/

Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig

www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisatio

er/udenrigspolitik

www.independent.co.uk/news/world/americas/the-big-question-what-is-neoconservatism-and-how-

influential-is-it-today-415637.html

www.leksikon.org/art.php?n=79

www.leksikon.org/art.php?n=291

www.leksikon.org/art.php?n=5007

www.newamericancentury.org/

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Bilag 1

Afghanistan Unser Irrtum

Deutschland sollte seine Truppen so bald wie möglich aus Afghanistan abziehen. Ein offener Brief

an Bundeskanzlerin Angela Merkel

Bundeswehrsoldat in Afghanistan: Der Rückhalt in der Bevölkerung für den Einsatz schwindet

Sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin, dass Sie mich nicht falsch verstehen: Ich will die Große

Koalition wählen. Mir kommt vor, wir hätten noch keine bessere Regierung gehabt.

Jetzt wird aber von der Regierung, der Sie vorstehen, der Krieg in Afghanistan gebilligt. Ich könnte

auch sagen: geführt. Und wir, die Bevölkerung, sollen das begreifen. Wir sollen den Krieg in

Afghanistan verstehen, billigen, ertragen. Immer wieder einmal 300 Mann mehr. Dass der Minister,

der dieses Geschäft als »Verteidigungsminister« besorgen soll, nicht längst von seinem Amt

zurückgetreten ist, wundert mich jeden Tag. Und wie er von einem Tag zum nächsten diesem Krieg

Rechtfertigungen erdenkt, macht ihn zum Verlegenheitsminister. Aber die Richtlinien bestimmen

Sie, sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin. Und Sie haben eine so solide Herkunft und Bildung, dass

Sie wohl kaum in Gefahr sind, die ins Pop-Fach gehörige Zeile von der »Verteidigung unserer

Sicherheit am Hindukusch« nachzuplappern. Aber auch Sie sind sich nicht zu schade, diesem Krieg

gelegentlich mit Ihrer sanften Eindringlichkeit eine Rechtfertigungs-Floskel zu spendieren, der man

– das spricht für Sie – anmerkt, wie wenig Sie diesen Krieg führen wollen.

Vor ein paar Jahren erst hat uns Gerhard Schröder davor bewahrt, in diesen Unglückskrieg im Irak

verwickelt zu werden. Sie sind damals nach Washington geflogen. Dieser Besuch zu dieser Zeit hat

– und sollte das wohl auch – wie eine deutsche Treuebekundung gewirkt. Natürlich waren es nicht

Sie allein, die uns lieber als US-Kriegskameraden gesehen hätte. Hoch notierte Intellektuelle haben

damals den Irak-Diktator kurzum zum Hitler gemacht. Dann ist ja alles erlaubt. Sie haben aber, als

Sie Regierende wurden, so viele fabelhafte Eindrücke geliefert, dass der Washington-Makel aus

Ihrem Bild einfach verschwand.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Ich kann den Umgang, den unsereiner mit der täglichen Nachricht pflegt, nicht ausklammern, wenn

ich Ihnen schreibe. Neulich, im Gespräch bei Maybrit Illner, waren Sie so beeindruckend, dass ich

behaupte, es sei noch keine Politikperson eine Stunde lang so klug, so gut, so gescheit und gütig

gewesen wie Sie. Und das auch noch mit Humor.

Und jetzt leiten Sie eine Regierung, die Krieg führt.

Die aktuellen Rechtfertigungen für einen Krieg sind immer grotesk. Erinnern Sie sich bitte an die

Lügen der US-Politik! Die, die bei dieser Irakkriegsparty mitmachten, müssen sich mittlerweile

hereingelegt vorkommen. Es mag meine Privatsache sein, dass ich glaube, Kriege seien unter gar

keinen Umständen zu rechtfertigen. Aber daran erinnern darf ich doch, dass die Sowjetunion zwölf

Jahre lang in Afghanistan Blut vergossen hat. Eigenes und afghanisches. Und der Effekt? Null. Jetzt

gestatten die Russen den Amerikanern, dass die Kriegsgeräte über russisches Terrain nach

Afghanistan transportieren dürfen.

Aus verlorenen Kriegen lernen: Der dieser Tage verstorbene Robert McNamara, seinerzeit

Befehlshaber in Vietnam, hat in seinen Memoiren über diesen Krieg geschrieben: »Wir haben uns

geirrt, schrecklich geirrt.« Und dann die Einsicht, die uns etwas sagen muss: »Militärgewalt von

außen kann nicht die politische Ordnung und Stabilität ersetzen, die ein Volk für sich erkämpfen

muss.« Der Irrtum hat mehrere Millionen Menschen das Leben gekostet. Damals hat man in

Vietnam unsere Demokratie verteidigt. Heute bekämpft man in Afghanistan den Terrorismus.

Zurzeit wird in einem Gebiet heftig gekämpft, in dem Opium angebaut wird. Durch diesen Hinweis

sollen wir verstehen, dass da gekämpft werden muss. Opium! Die Geldquelle des Terrorismus!

Grotesk!

Ich behaupte: Wer den Terrorismus militärisch bekämpft, stärkt ihn. Das ist mindestens so

wahrscheinlich wie die Behauptung, der Terrorismus müsse oder könne militärisch vernichtet

werden.

Wann darf Obama, was er in Kairo gesagt hat, in Afghanistan anwenden? Noch scheint er es sich

selber zu verbieten. Er schickt 4000 Marines zusätzlich hin. Das heißt, die USA kommen aus ihrer

Routine, die Welt mit Waffengewalt ordnen zu wollen, nicht heraus. Aber das ist doch längst nicht

mehr unser Credo. Unser beziehungsweise Ihr Verteidigungsminister sagt, es könne sich noch fünf

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

bis zehn Jahre hinziehen. Und wie die Sprache gefügig gemacht wird. Eine »Ausstiegsstrategie«

wird nötig!

Warum beteiligen sich eigentlich so wenige Afghanen an diesem Krieg, den wir für sie führen?

Warum drängen sie sich nicht danach, ihr Land von den Taliban zu befreien? Darf man so schon

nicht mehr fragen? In der neuesten Offensive der Amerikaner sind 4000 Marines und 600 Afghanen

beteiligt. Soldaten und Polizisten (!), heißt es.

Sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin, ich riskiere noch eine Behauptung: Wir sind, wenn wir uns

nirgends militärisch engagieren, kein Ziel mehr für den Terrorismus. Und wenn es am Hindukusch

um »unsere Sicherheit« geht, also um die Sicherheit der Deutschen, dann darf gesagt werden, dass

die am meisten durch einen »Ausstieg« zu gewährleisten ist. Und es hängt von Ihnen ab, ob wir dort

weitermachen oder ob wir uns sachte lösen. Zuerst keine Verstärkungen mehr, dann allmählich

abziehen. Den Frieden erklären! Der Westen ist nicht darauf angewiesen, sich militärisch

durchzusetzen. Vergessen wir nicht, dass es gerade noch Gerhard Schröders historische Mission

war, uns aus dem Irakkrieg herauszuhalten. Die CDU war in diesem Fall nicht reif für eine deutsche

Außenpolitik. Das darf man doch sagen, oder? Dass Gerhard Schröder dazu fähig war, stammte aus

den besten Traditionen der Sozialdemokratischen Partei Deutschlands.

Ich bin weder Politiker noch politischer Schriftsteller, aber mitfühlender Zeitgenosse schon, und ich

wage zu empfinden, dass Ihre Regierung nicht »geschlossen« hinter dieser Kriegführung steht.

Herrn Steinbrück und Herrn zu Guttenberg kann ich mir nicht kriegführend denken. Und zu Ihnen,

sehr verehrte Frau Bundeskanzlerin, passt es doch auch nicht, diesen Krieg wachsen und wachsen

zu lassen. Immer wieder mal 300 Mann mehr?! Das geht doch nicht.

Bedenken Sie, bitte, wenn man diesen Krieg ernst nimmt, soll man dann an der Großen Koalition

zweifeln? Das können Sie nicht wollen!

Voller Hochachtung und immer noch nicht ohne Hoffnung

Ihr Martin Walser

http://www.zeit.de/2009/29/Walser-Brief/seite-1

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Bilag 2

Bundesregierung

Rede von Bundeskanzlerin Angela Merkel anlässlich der Eröffnung der Internationalen

Afghanistan-Konferenz

Mo,

Sehr geehrter Herr Präsident Karsai,

sehr geehrter Herr Generalsekretär der Vereinten Nationen,

sehr geehrte Ministerinnen und Minister,

Exzellenzen,

sehr geehrte Damen und Herren,

ich freue mich, Sie alle hier heute zur Internationalen Afghanistan-Konferenz begrüßen zu dürfen –

dies auch im Namen der gesamten Bundesregierung. Wir – ganz besonders der deutsche

Außenminister und das Außenministerium – haben diese Konferenz mit Leidenschaft und mit

großem Engagement vorbereitet, denn wir glauben, dass dies ein Treffen ist, das uns eine

einzigartige Möglichkeit gibt, die Partnerschaft mit der afghanischen Regierung und auch mit dem

ganzen afghanischen Volk zu verbreitern und weiterzuentwickeln. Die Anwesenheit von 100

Delegationen und auch von zahlreichen Vertretern der Zivilgesellschaft zeigt uns, welche

Möglichkeiten wir mit dieser Konferenz haben.

Als Sie, sehr geehrter Herr Präsident Karsai, mich auf dem NATO-Gipfel in Lissabon im

vergangenen Jahr gefragt haben, ob Deutschland bereit sei, abermals eine Afghanistan-Konferenz

auszurichten, habe ich Ihrer Bitte sehr gerne entsprochen, aber in dem Geist, dass der Spiritus

Rector dieser Veranstaltung nicht die deutsche Bundesregierung ist, sondern Sie, Präsident Karsai,

stellvertretend für alle Vertreter Afghanistans.

Auf dieser Konferenz geht es um die zentrale Frage: Wie arbeiten wir bis 2014 zusammen und wie

geht es nach 2014 weiter? Ich möchte hier gleich zu Beginn noch einmal die Botschaft wiederholen:

Afghanistan kann sich auch nach 2014 auf die Unterstützung der internationalen

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Staatengemeinschaft verlassen. Das ist eine der ganz wichtigen Lehren, die wir aus vielen

historischen Ereignissen in Afghanistan gezogen haben und ziehen werden.

Genau heute vor zehn Jahren kamen in Deutschland, hier in Bonn, schon einmal Delegationen aus

aller Welt unter der Ägide der Vereinten Nationen zusammen, um über die Zukunft Afghanistans

nach dem Ende der Schreckensherrschaft der Taliban zu beraten. Zehn Jahre später ist es natürlich

an der Zeit, Bilanz zu ziehen. Damals waren staatliche und gesellschaftliche Strukturen zerstört,

wenige hatten Zugang zu Bildung und Gesundheitsversorgung. Öffentliche Sicherheit und Ordnung

waren in einem äußerst prekären Zustand. Heute, zehn Jahre später, können wir festhalten, dass wir

durch einen beispiellosen Einsatz vorangekommen sind. Aber wir müssen auch sagen: Es lohnt

sich, auch zehn Jahre später noch einmal einen realistischen Blick auf die Situation zu werfen.

Damals waren es zwei Ziele, die die internationale Staatengemeinschaft geleitet haben. Erstens, es

liegt im internationalen Interesse, dass Afghanistan wieder ein stabiler Staat wird, damit von

Afghanistan nie wieder eine terroristische Bedrohung für die gesamte Welt ausgehen kann.

Zweitens wollen wir Hilfe leisten für das afghanische Volk – Hilfe zur Selbsthilfe, damit die

Menschen in Afghanistan eines Tages endlich auch in Frieden und in Wohlstand leben können.

Seitdem haben wir viele Erfahrungen gesammelt – positive, aber auch negative. Wir mussten vieles

über Ihr Land lernen. Und wir haben es gerne gelernt. Es ist nicht ganz einfach, die Strukturen in

Afghanistan immer vollständig zu überblicken, aber wir haben eines miteinander festgestellt: Ohne

Sicherheit ist kein Wiederaufbau möglich – und Sicherheit wird ohne zivilen Wiederaufbau auch

nur eine Fassade sein. Aus beidem haben wir unsere Strategie entwickelt, die durchaus erfreuliche

Ergebnisse – Präsident Karsai hat darauf hingewiesen – mit sich gebracht hat. Heute haben fast

zwei Drittel der afghanischen Bevölkerung Zugang zu medizinischer Versorgung. Wenn ich einmal

ein Beispiel aus dem deutschen Erfahrungsbereich nennen darf, dann kann man sagen, dass Masar-

i-Scharif heute erfreulicherweise wieder dabei ist, sich zu einem regionalen wirtschaftlichen

Kraftzentrum zu entwickeln.

Aber wir haben auch immer wieder Rückschläge zu verkraften und müssen sagen: Obwohl sich die

Sicherheitslage verbessert hat, sind wir noch nicht an dem Punkt angelangt, an dem wir eines Tages

sein wollen. Aber wir können jetzt immerhin Schritt für Schritt ein Konzept umsetzen, das die

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Übergabe in Verantwortung an die afghanischen Sicherheitskräfte möglich macht. Grundlage dafür

war und ist die Ausbildung von afghanischen Sicherheitskräften im Rahmen des "Partnering" und

"Mentoring". Ich möchte an dieser Stelle neben allen, die einen Beitrag für die Sicherheit in

Afghanistan leisten, den Vereinigten Staaten von Amerika in ganz besonderer Weise danken, denn

sie leisten hier einen großen Beitrag zur Verbesserung der Sicherheitslage.

In wenigen Monaten wird die Verantwortung für die Sicherheit von mehr als der Hälfte

Afghanistans in afghanischen Händen liegen. Das ist eine neue qualitative Stufe. Bis 2014 wollen

wir dann das gesamte afghanische Territorium übergeben können. Dann allerdings wird unsere

Arbeit nicht beendet sein, sondern dann wird es darum gehen, die Sicherheitskräfte weiter zu

ertüchtigen, sie weiter auszubilden und sie weiter zu unterstützen, auch wenn wir nicht mehr mit

Kampftruppen dabei sein werden. Dann wird es darum gehen, die Entwicklungsarbeit zu

verstetigen, um die Ziele zu erreichen, die wir uns vorgenommen haben. Dann wird es sicherlich

noch darum gehen, den politischen Prozess, den Versöhnungsprozess, ebenso weiter

voranzubringen wie, Präsident Karsai hat es eben gesagt, den wirtschaftlichen Aufbau in

Afghanistan.

Der Aufbau der Sicherheitskräfte ist weit vorangekommen. Mehr als 300.000 afghanische Soldaten

und Polizisten sind bereits im Einsatz. Wir werden das Konzept des "Mentoring" und "Partnering"

fortsetzen und gleichzeitig unsere eigenen Truppen reduzieren können. Auch Deutschland wird das

in verantwortlichem Maße machen.

Ein entscheidender Wegbereiter für den heutigen Tag war die Regionalkonferenz in Istanbul am 2.

November. Dort haben sich die Staaten der Region verpflichtet, einen afghanisch geführten

Versöhnungsprozess zu akzeptieren. Auch die Frage der Nachbarschaft Afghanistans ist natürlich

eine zentrale Frage. Denn ich glaube, dass Frieden und Entwicklung in Afghanistan auch ein

Stimulus für eine gedeihliche Entwicklung der gesamten Region sein können.

Das privatwirtschaftliche Engagement in Afghanistan ist natürlich auch von allergrößter Bedeutung.

Die europäische Bergbauindustrie – ermuntert auch durch die Europäische Union und Deutschland

– hat sich dafür entschieden, so schnell wie möglich eine Partnerschaft zu entwickeln, immer in

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

dem Geist der Hilfe zur Selbsthilfe. Afghanistan soll von seinen Ressourcen profitieren und sich

entwickeln können. Das ist für uns die große Zielsetzung.

Meine Damen und Herren, zweifellos stehen die afghanische Regierung und das afghanische Volk

vor großen Herausforderungen. Bei allem, was wir erreicht haben, dürfen wir den Blick für die

Realitäten nicht verlieren. Von hoher Bedeutung ist der politische Prozess, in dem die Fragen von

Versöhnung und Machtverteilung unter Einbeziehung aller gesellschaftlichen und ethnischen

Gruppen gelöst werden müssen. Wir können dabei helfen. Wir können unsere Erfahrungen und

unsere Hilfe mit einbringen. Lösen können dieses Problem aber nur die Afghanen selbst. Deshalb

bitte ich Sie, Herr Präsident Karsai, dass Sie mit Ihrem politischen Willen und Ihren Fähigkeiten

dazu beitragen, diesen politischen Prozess voranzubringen, Korruption und Drogenhandel zu

bekämpfen und die Bedingungen für das Leben der Menschen dadurch zu verbessern.

Uns leitet die tiefe Überzeugung, dass die Menschen in Afghanistan genauso wie woanders auf der

Welt in Frieden miteinander leben wollen. Auf diesem Weg wollen wir Sie unterstützen. Deshalb

wird diese Konferenz eine klare Botschaft haben: Afghanistan kann auf unsere Unterstützung

zählen, und zwar nicht nur die Regierung und die Institutionen, sondern alle Menschen – Männer

und Frauen, Jüngere und Ältere, egal welcher Herkunft sie sind. Uns eint das Ziel eines sicheren

und souveränen Afghanistans in einer friedlichen und prosperierenden Region.

In diesem Sinne wünsche ich Ihnen, Herr Präsident, und der gesamten Konferenz viel Erfolg. Wir

freuen uns, Gastgeber sein zu können. Und wir sind bereit, mit Ihnen auch in den nächsten Jahren

hart zu arbeiten – zum Wohle der Menschen in Afghanistan.

http://www.bundesregierung.de/Content/DE/Rede/2011/12/merkel-afgh-konf.html

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Bilag 3

Grußwort zum Tag der Deutschen Einheit 2011

3. Oktober 2011

Viele deutsche Botschaften haben am 3. Oktober 2011 den Tag der Deutschen Einheit gefeiert. Der

Bundespräsident hat den Auslandsvertretungen das folgende Grußwort übersandt:

Wir Deutsche gedenken heute in Freude und Dankbarkeit unserer staatlichen Einheit, die wir am 3.

Oktober 1990 wiedererlangt haben. Die jahrzehntelange Teilung unseres Volkes wurde an diesem

Tag endgültig überwunden. In die Freude mischt sich aber auch die Erinnerung an einen Tag vor

fünf Jahrzehnten, der die deutsche Teilung 28 Jahre lang zementierte: Am 13. August 1961 begann

in Berlin der Bau der Mauer. Unzähligen Menschen wurde in der Folge Leid zugefügt – direkt an

der Mauer und innerhalb der Grenzen des SED-Unrechtsstaates.

Gerade am Tag der Deutschen Einheit ruft sich unser Land dieses verhängnisvolle Ereignis in

Erinnerung. Wir verneigen uns vor den Frauen und Männern, die ihr Leben verloren haben, als

unmenschliche Grenzen unser Land und unseren Kontinent teilten. Und wir freuen uns über die

Einheit in Freiheit, die wir Deutsche vor nun 21 Jahren gewonnen haben – mit Hilfe weitsichtiger

Politiker, allen voran Michail Gorbatschow, George Bush und Helmut Kohl, vor allem aber dank

der mutigen, entschlossenen Bürger der DDR und anderer Staaten in Mittel- und Osteuropa.

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Die Berliner Mauer war der Stein gewordene Ausdruck der Angst eines Regimes vor dem eigenen

Volk. Viele hatten sich in den Jahren vor 1989 mit dieser Angst, mit der Teilung Deutschlands und

Europas und mit der Lage in der Welt abgefunden. Am Ende aber war die Freiheit unbesiegbar. Die

Mauer fiel nicht – sie wurde umgestürzt. Denn die Gewalt der wenigen hat auf die Dauer keinen

Bestand gegen den Freiheitsdrang der vielen. Das galt damals für die Länder östlich des Eisernen

Vorhangs, und es gilt heute in der arabischen Welt und überall auf der Welt, wo sich der universelle

Wunsch nach Freiheit, Demokratie und Bürgerrechten Bahn bricht.

Deutschland und Europa haben ihre Spaltung überwunden. Mit diesem Erfolg geht auch die

Verpflichtung einher, die Herausforderungen in einer zunehmend multipolaren Welt entschlossen

anzunehmen.

Dazu gehören die Achtung der Menschenrechte, aber auch Fragen der internationalen Sicherheit,

der Entwicklung und der Umwelt. Auf erschreckende Weise zeigt die Hungerkrise am Horn von

Afrika, dass der Klimawandel und mangelnde Ernährungssicherheit den weltweiten Frieden

bedrohen können. Und im Bereich von Finanzen und Wirtschaft machen uns die anhaltenden

Folgen der Krise deutlich, wie wichtig internationale Zusammenarbeit ist.

Für die Lösung dieses und anderer globaler Probleme brauchen wir handlungsfähige internationale

Institutionen und weltweit akzeptierte Regeln. Den Rahmen dafür bilden die Vereinten Nationen. Es

muss unser Ziel sein, deren Institutionen und Arbeitsweisen flexibel anzupassen und zu

modernisieren.

Wenn wir Deutsche weiterhin erfolgreich an der Lösung globaler Probleme mitwirken wollen,

müssen wir gemeinsam mit unseren europäischen Nachbarn und Partnern handeln. Das wird uns

aber nur gelingen, wenn wir die Begeisterung für die europäische Einigung wach halten.

Europa hat mit der historischen Aussöhnung nach dem Zweiten Weltkrieg unendlich viel erreicht.

Das Einigungsprojekt unseres Kontinents bezieht große wie kleine Länder gleichermaßen ein.

Solidarität ist ein wesentlicher Teil der europäischen Idee. Gleichzeitig trägt jeder einzelne Staat

Verantwortung für das Ganze.

Deshalb muss in der Verschuldungskrise einzelner Mitgliedstaaten gelten, dass jeder zunächst bei

sich selbst die notwendigen Maßnahmen für eine stabilitätsorientierte Politik ergreift. Europäische

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Solidarität erfordert, alles in der eigenen Kraft Stehende zu tun, um die Verschuldung zu

überwinden. Es erfordert auch, notwendige Strukturreformen anzupacken. Nur so wird es gelingen,

die Lasten der Krise fair zu verteilen. Nur so wird der Solidargedanke dauerhaft Unterstützung

finden.

Gleichzeitig gilt: Europa ist und bleibt der Garant von Frieden, Freiheit und Wohlstand. Ernste, aber

beherrschbare Krisen dürfen dieses Projekt nicht in Frage stellen. Denn die Europäische Union mit

ihren über 500 Millionen Bürgern kann vieles bewegen. Das ist eine große Chance für uns

Deutsche. Europa muss uns alle Anstrengungen wert sein. Deshalb sollte unser Ziel sein, mit den

großen Aufgaben dieser Zeit zu wachsen.

Anders als vor dem Fall der Mauer haben heute alle Deutschen die Freiheit, daran mitzuwirken.

Darauf kommt es an. Unsere Zukunft liegt in unseren Händen.

http://www.bundespraesident.de/SharedDocs/Reden/DE/Christian-Wulff/Reden/2011/10/111003-Grusswort-

Einheit-2011.html

[navn fjernet], 3.s Danmark og Tysklands udenrigspolitik i et internationalt fokus

19/12 2011 Samfundsfag & Tysk

Bilag 4

Figur:

Sikkerhedsstigen